Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 112
Offentligt
1839125_0001.png
Årsrapport 2016
Socialstyrelsens rapport om
socialtilsynenes virksomhed
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0002.png
Publikationen er udgivet af
Socialstyrelsen
Edisonsvej 18, 1.
5000 Odense C
Tlf: 72 42 37 00
E-mail: [email protected]
www.socialstyrelsen.dk
2
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0003.png
Indhold
FORORD .......................................................................................................................... 4
RESUMÉ........................................................................................................................... 5
1. BAGGRUND .................................................................................................................. 7
1.1
1.2
1.3
H
OVEDELEMENTER I LOV OM SOCIALTILSYN
.......................................................................................... 7
D
E FEM KOMMUNALE SOCIALTILSYN
.................................................................................................... 8
S
OCIALSTYRELSENS ROLLE
................................................................................................................. 9
2. KLAGER OG KLAGESAGSBEHANDLING ......................................................................... 10
3. SOCIALTILSYNENES VIRKSOMHED I 2016 ..................................................................... 12
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
3.8
T
ILSYNETS ØKONOMI OG FINANSIERING
............................................................................................. 12
P
ERSONALE OG KOMPETENCER I TILSYNET
.......................................................................................... 21
T
ILSYNENES OPGAVEPORTEFØLJER
.................................................................................................... 26
G
ODKENDELSE AF NYE TILBUD
.......................................................................................................... 29
G
ENNEMFØRTE TILSYNSBESØG
......................................................................................................... 31
I
VÆRKSATTE SANKTIONER
................................................................................................................ 34
W
HISTLEBLOWERORDNINGEN
.......................................................................................................... 45
T
ILBUDDENES KVALITET
.................................................................................................................. 49
4. LINKS TIL SOCIALTILSYNENES ÅRSRAPPORTER ............................................................. 54
3
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0004.png
Forord
Socialstyrelsen udgiver en gang årligt en rapport om socialtilsynenes virksom-
hed. Nærværende rapport gør status på de fem nye socialtilsyns virksomhed i
2016.
Rapporten baserer sig dels på de fem socialtilsyns årsrapporter og dels på data
fra socialtilsynene, som Socialstyrelsen har indhentet ved hjælp af stikprøver,
redegørelser og statistiske analyser.
Tallene, som ligger til grund for disse opgørelser, er oplyst af de fem socialtilsyn i
forbindelse med udarbejdelsen af auditfunktionens årsrapport og er godkendt af
ledelsen i hvert af de fem socialtilsyn.
I nogle tilfælde er der efter udgivelsen af socialtilsynenes årsrapporter for 2014
og 2015 sket en revidering af de opgørelser, der har indgået i de to årsrapporter.
I sådanne tilfælde anvendes de reviderede tal, og der kan således forekomme
uoverensstemmelser mellem opgørelser i socialtilsynenes årsrapporter for 2014
og 2015 og opgørelser i nærværende rapport udgivet af Socialstyrelsen.
4
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0005.png
Resumé
I dette afsnit præsenteres et resumé af de væsentligste resultater fra rapportens
enkelte afsnit. Resuméet kan give et hurtigt, overordnet indblik i rapportens ind-
hold og resultater.
Socialtilsynenes opgaveportefølje
De fem socialtilsyn førte ved udgangen af 2014 tilsyn med 6.682 plejefamilier og
2.249 sociale tilbud og havde ved udgangen af 2016 ansvaret for at føre tilsyn
med 6.273 plejefamilier og 2.043 sociale tilbud.
Anmeldte og uanmeldte tilsyn
De fem socialtilsyn har i 2016 i alt gennemført 11.793 tilsynsbesøg hvilket er en
stigning på ca. 4 pct. i forhold til 2015.
Af de 11.707 tilsynsbesøg, der blev gennemført i 2016 var 10.494 anmeldte til-
synsbesøg mens 1.213 var uanmeldte tilsynsbesøg.
Nygodkendelser
De fem socialtilsyn godkendte i 2016 i alt 628 nye tilbud og plejefamilier – 65
tilbud og 563 plejefamilier.
I 2015 godkendte de fem socialtilsyn i alt 617 nye tilbud og plejefamilier – 61
tilbud og 556 plejefamilier.
Socialtilsynet har dermed samlet set godkendt lidt flere nye tilbud og plejefami-
lier i 2016 sammenlignet med 2015.
Tilbagekaldte godkendelser
De fem socialtilsyn tilbagekaldte i 2016 godkendelsen fra i alt 35 tilbud og pleje-
familier – 6 tilbud og 29 plejefamilier.
I 2015 tilbagekaldte tilsynet godkendelsen fra i alt 124 tilbud og plejefamilier –
18 tilbud og 106 plejefamilier.
Der er således tale om et markant fald i antallet af tilbagekaldte godkendelser fra
2015 til 2016. Faldet er sket på både tilbudsområdet og plejefamilieområdet.
Faldet skal ses i lyset af, at 2015 var det sidste år i den toårige overgangsperiode,
hvor alle eksisterende tilbud og plejefamilier skulle godkendes efter de nye reg-
ler i lov om socialtilsyn. En række tilbud og plejefamilier havde ikke den fornød-
ne kvalitet til at blive godkendt efter de nye regler, og socialtilsynet tilbagekaldte
5
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0006.png
i 2014 og 2015 godkendelsen fra disse tilbud, hvorfor et var forventelidt, at an-
tallet af tilbagekaldte godkendelser var på et højere niveau i 2015 end i 2016.
Whistleblowerordningen
De fem socialtilsyn modtog i 2016 i alt 1.157 henvendelser til whistleblowerord-
ningen.
Til sammenligning var der i 2015 i alt 1.030 henvendelser til whistleblowerord-
ningen i de fem tilsyn, og der er således sket en stigning i antallet af henvendel-
ser på ca. 12 pct.
6
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0007.png
1. Baggrund
Formålet med lov om socialtilsyn er at borgeren ydes en indsats, der er i over-
ensstemmelse med offentlige og private tilbud efter lov om social service. Det
opnås ved en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent varetagelse af
opgaverne med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene og
plejefamilierne.
1.1 Hovedelementer i lov om socialtilsyn
Formålet med socialtilsynet kan overordnet opridses i fem hovedelementer
1
:
•
•
•
•
•
Et mere professionelt og uafhængigt tilsyn
Fra tilfældige indsatser til systematisk inddragelse af viden
Borgerne i centrum
Alle sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud skal
godkendes
Bedre styr på økonomien
1.1.1 Et mere professionelt og uafhængigt tilsyn
Tilsynsopgaven består i at kontrollere, at der ikke foregår snyd og misbrug på
stedet, at offentlige midler bruges korrekt, og at borgerne behandles ordenligt.
Derudover består opgaven også i at bidrage til at sikre og udvikle kvaliteten af
tilbuddene i hele landet. Det forudsætter, at personalet i socialtilsynene skal ha-
ve stærkt fagligt indblik i bl.a. sociale metoder, pædagogik, økonomi og jura.
Der er i lov om socialtilsyn desuden fokus på uvildighed i tilsynet. Det blev sikret
ved overdragelse af tilsynsansvaret fra kommunerne til de fem socialtilsyn. Den
enkelte tilsynskommune fører ikke tilsyn med tilbud beliggende i egen kommune.
Her føres tilsynet af et af de øvrige socialtilsyn.
1.1.2 Fra tilfældige indsatser til systematisk inddragelse af viden
Der stilles krav om, at alle tilbud har en professionel tilgang, og at de formår at
sikre, at borgeren trives og helst forbedres. Endvidere skal alle tilbud løbende
opdatere deres viden og forbedre deres kompetencer samt sikre, at der sker en
systematisk inddragelse af viden i indsatser til borgerne.
1.1.3 Borgeren i centrum.
Målsætning for de sociale døgntilbud er at forbedre borgerens situation og bi-
drage til borgerens trivsel. I den forbindelse er det vigtigt, at den enkelte borger
bliver centrum for indsatsen. Samtaler med borgerne og systematiske trivsels-
vurderinger er et væsentligt bidrag til at afdække svigt og udvikle kvaliteten.
1
Jf. ”Aftale om Et Nyt Socialtilsyn” af 25. oktober 2012.
7
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0008.png
Derfor er der i det nye tilsyn stort fokus på borgeren. Samtidig skal bekymrende
oplysninger altid viderebringes fra de visiterende kommuner til socialtilsynet.
1.1.4 Alle sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud skal
godkendes
Alle borgere skal have adgang til samme kvalitet i indsatsen, uanset om det er
kommunale eller private tilbud. Derfor skal alle sociale døgntilbud og ambulante
stofmisbrugsbehandlingstilbud godkendes. Socialtilsynet skal desuden som led i
det driftsorienterede tilsyn besøge alle omfattede tilbud mindst én gang om året
1.1.5 Bedre styr på økonomien
Det er vigtigt at tilbud til udsatte og handicappede borgere har en bæredygtig
økonomi, ligesom det er vigtigt, at de økonomiske ressourcer anvendes hen-
sigtsmæssigt og til gavn for borgerne. Derfor skal socialtilsynet godkende tilbud-
dets samlede budget, samt have indsigt i tilbuddets regnskab for dermed at kun-
ne følge udviklingen i økonomien. Der stilles også relevante krav til tilbuddene,
som sikrer gennemsigtighed med økonomien, økonomisk soliditet og høj faglig
kvalitet.
1.2 De fem kommunale socialtilsyn
Der er etableret ét socialtilsyn i hver region, som er dækningsområde for hvert
socialtilsyn. Socialtilsynet er placeret i fem kommuner.
•
•
•
•
•
Socialtilsyn Hovedstaden i Frederiksberg Kommune
Socialtilsyn Øst i Holbæk Kommune
Socialtilsyn Syd i Faaborg-Midtfyn Kommune
Socialtilsyn Midt i Silkeborg Kommune
Socialtilsyn Nord i Hjørring Kommune
Tilsynskommunerne har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn
med alle sociale tilbud i regionen. Det omfattede i 2016:
Plejefamilier (SEL § 66, stk. 1, nr. 1 og 2)
Private opholdssteder (SEL § 66, stk. 1, nr. 5)
Døgninstitutioner (SEL § 66, stk. 1, nr. 6)
Stofmisbrugsbehandling (SEL § 101 og § 101a)
Midlertidige botilbud til voksne (SEL § 107)
Længerevarende botilbud til voksne (SEL § 108)
Krisecentre (SEL § 109)
Herberg og forsorgshjem (SEL § 110)
Tilbud i form af hjælp og støtte (SEL § 83-87, 97, 98 og 102)
8
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0009.png
Alkoholmisbrugsbehandling (SUL § 141 (offentlig finansiering))
2
Socialtilsynenes afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen, der som ankeinstans
har fået til opgave med at være praksisdannende på området.
1.3 Socialstyrelsens rolle
Tilsynet med sociale tilbud og plejefamilier tager afsæt i en kvalitetsmodel, der
er udviklet af Socialstyrelsen med inddragelse af en række interessenter og fag-
specialister på området. Kvalitetsmodellen består af syv temaer, herunder en
række kriterier og indikatorer på kvaliteten, som tilbuddets og plejefamiliens
kvalitet vurderes på baggrund af.
Socialstyrelsen er ansvarlig for den faglige udvikling af kvalitetsmodellen.
Socialstyrelsen skal løbende følge praksis i socialtilsynene herunder foretage
stikprøver, ligesom Socialstyrelsen løbende skal understøtte udførelsen af god-
kendelses- og tilsynsopgaven med relevant vejledning og materiale.
Understøttelsen af godkendelses- og tilsynsopgaven sker eksempelvis gennem
undervisning, tematiserede læringsgrupper og dialogmøder, hvor viden, udfor-
dringer og løsninger deles, ligesom Socialstyrelsen vejleder i forståelsen og an-
vendelsen af tilsynsredskaber og kvalitetsmodellen.
Socialstyrelsen følger løbende praksis i socialtilsynene, eksempelvis gennem
stikprøver, afholdelse af auditforløb samt monitorering af nøgletal vedrørende
tilsynenes praksis.
Socialstyrelsen har ikke beføjelser i forhold til socialtilsynene, og skal ikke som
led i stikprøvekontrollen føre tilsyn med lovligheden af socialtilsynenes opgave-
varetagelse. Denne opgave varetages af det kommunale tilsyn, der varetages af
Ankestyrelsen.
1.3.2 Tilbudsportalen
Tilbudsportalen understøtter socialtilsynenes arbejde. Socialtilsynene anvender
Tilbudsportalens oplysninger i forberedelsen af det driftsorienterede tilsyn og i
behandlingen af ansøgning om godkendelse. Socialtilsynet kvalificerer oplysnin-
gerne om tilbud og plejefamilier, inden de offentliggøres i Tilbudsportalen. Til-
budsportalen fungerer som udstillingsvindue for socialtilsynet, da uddrag af til-
synsrapporterne offentliggøres i Tilbudsportalen.
2
Alkoholmisbrugsbehandlingstilbud blev omfattet af Lov om socialtilsyn den 1. januar 2016
9
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0010.png
2. Klager og klagesagsbehandling
Ankestyrelsen behandler klager over socialtilsynets afgørelser.
I 2016 modtog Ankestyrelsen 95 klagesager indenfor lov om socialtilsyn fra de
fem socialtilsyn, og der blev truffet 102
3
afgørelser på området. Temaerne i sa-
gerne spænder bredt. Der er flere sager om afslag på godkendelse, afgørelser om
skærpet tilsyn og påbud, takstfastsættelse, ændringer af vedtægterne for fonde
m.v.
Afgørelserne i 2016 fordeler sig således:
Afgørelser truffet af Ankestyrelsen i 2016
Nord
Midt
Tilbud og plejefamilier i alt*
Afgørelser i alt
Heraf:
Stadfæstede
Ændrede
Hjemviste
1.397
21
10
4
7
1.941
19
12
3
4
Syd
1.949
15
9
1
5
Øst
1.588
33
17
8
8
HST
I alt
1.441
8.316
14
8
3
3
102
56
19
27
* Tallene udtrykker de enkelte tilsyns samlede portefølje, dvs. antallet af tilbud og plejefamilier under det enkelte tilsyn, ved
udgangen af 2016. Antallet af klagesager i det enkelte tilsyn skal holdes op i mod det samlede antal tilbud og plejefamilier
under det enkelte tilsyn.
Ved udgangen af 2016 havde Ankestyrelsen 40
4
verserende sager, der fordeler
sig således:
Verserende klagesager i Ankestyrelsen pr. 31. december 2016
Socialtilsyn
Antal
Socialtilsyn Øst
6
Socialtilsyn Hovedstaden
6
Socialtilsyn Midt
13
Socialtilsyn Syd
1
Socialtilsyn Nord
14
I alt
40
Som led i klagesagsbehandlingen har Ankestyrelsen fokus på opgaven som prak-
sisdannende på området. Ankestyrelsen har derfor offentliggjort to principafgø-
relser i 2016; nummer 20-16 og 71-16.
3
4
Afgørelser truffet i 2016 omfatter også afgørelser i klagesager, der er modtaget før 2016,
De 40 verserende sager omfatter både klager modtaget i 2016 og klager indkommet før 2016
10
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0011.png
Principafgørelse 20-16 fastslår, at et botilbud kan godkendes med flere juridiske
grundlag
5
. Det kan efter en konkret vurdering også godkendes, at pladserne an-
vendes fleksibelt, hvis tilbuddet samlet set har den fornødne kvalitet, selv om
pladserne anvendes fleksibelt.
Principafgørelse 71-16 handler om partsrepræsentation. Det fremgår heraf, at en
kommune ikke kan være partsrepræsentant i en sag hos socialtilsynet.
Der er nu seks offentliggjorte principafgørelser på området. Principafgørelser er
offentliggjorte anonymiserede afgørelser, som er en bindende retskilde for soci-
altilsynene. Ankestyrelsens principafgørelser er altså en rettesnor for senere
afgørelser i socialtilsynene om lignende problemstillinger.
Ankestyrelsen vurderer løbende, om der er behov for flere principafgørelser. Det
kan for eksempel være tilfældet, hvis der er tvivl om anvendelsen af en bestem-
melse, eller der er behov for mere generel vejledning om en problemstilling.
Andre aktiviteter
I efteråret 2016 startede et undervisningsforløb om ”Den gode afgørelse – social-
tilsynsområdet” for de fem socialtilsyn. . Undervisningen tog udgangspunkt i en
sags forløb fra ansøgning til afgørelse med fokus på, hvordan man skriver en god
afgørelse, og hvilke forvaltningsretlige regler der gælder. Undervisningen foregik
hos hvert af de fem socialtilsyn.
Derudover modtager Ankestyrelsen en række spørgsmål om lov om socialtilsyn i
den juridiske hotline. De fleste hotlinesvar er blevet offentliggjort på Ankestyrel-
sens hjemmeside
6
, så alle, der har en interesse heri, kan læse spørgsmålene og
svarene.
Endelig deltager Ankestyrelsen fortsat i en række netværks- og samarbejdsmø-
der, og er løbende i dialog med Socialstyrelsen om udviklingen på området. Dia-
logen understøtter Ankestyrelsens rolle som klageinstans og praksisskabende
samt Socialstyrelsens rolle som auditfunktion.
Der kan eksempelvis være tale om et døgntilbud til stofmisbrugere, der modtager både unge
under 18 år og voksne, og som derfor både er et opholdssted efter fx servicelovens § 66, stk.
1, nr. 5, og et midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107. Godkendelse af et sådant tilbud
vil omfatte begge hjemmelsgrundlag.
6
5
https://ast.dk/om-ankestyrelsen/juridisk-hotline/#/category/2fd55a33-8f87-463a-b192-1075ce660e60
11
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0012.png
3. Socialtilsynenes virksomhed i 2016
3.1 Tilsynets økonomi og finansiering
Socialtilsynets drift finansieres af kommunerne efter objektive kriterier og ved
opkrævning af omkostningsbaserede takster for godkendelse og driftsorienteret
tilsyn.
Opgaverne i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med generelt godkendte
plejefamilier og kommunale plejefamilier finansieres af kommunerne i hver re-
gion efter objektive kriterier. Det betyder, at den enkelte kommunes andel af
finansieringen fastsættes på baggrund af kommunens andel af 0-17 årige i social-
tilsynets dækningsområde
Tilsyn med sociale tilbud er finansieret ved omkostningsbaserede takster. Det
enkelte tilbud afholder selv udgiften for tilsynsbesøg. Taksterne differentieres
efter tilbuddets størrelse og tilsynets omfang, og der fastsættes en særlig takst
for godkendelse af væsentlige ændringer i allerede eksisterende godkendelser.
Tilsynstakster
Tilsynstaksterne fastlægges som gennemsnitlige takster ud fra de budgetterede
omkostninger med undtagelse af taksten for skærpet tilsyn, der er fastsat til at
udgøre 25 pct. af den almindelige tilsynstakst. Hver takstkategori er desuden
differentieret i forhold til antal pladser i tilbuddet, hvor det bærende princip er,
at jo flere pladser et tilbud rummer, desto højere er taksten for tilsyn.
Udviklingen i socialtilsynenes takster i 2016 fremgår af figur 1-4 nedenfor.
12
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0013.png
13
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
-
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
-
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
-
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
-
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
-
Figur 1: Tilsyn med tilbud (takstudvikling 2014-2016)
2014
0-7 pladser
8-24 pladser
25-49 pladser
+50 pladser
30.832
0-7 pladser
2014
2015
2016
2014
8-24 pladser
34.475
0-7 pladser
2014
2015
2016
2014
8-24 pladser
34.218
0-7 pladser
2014
2015
2016
2014
8-24 pladser
31.886
0-7 pladser
2014
2015
2016
2014
8-24 pladser
34.959
34.245
30.924
41.951
2015
2016
2014
2015
2016
2014
2015
2016
2014
2015
2016
28.378
28.680
36.999
31.573
31.227
41.370
31.513
32.041
41.062
33.613
31.563
38.263
Socialtilsyn Nord
Socialtilsyn Midt
Socialtilsyn HST
Socialtilsyn Øst
Socialtilsyn Syd
34.054
34.417
61.665
56.756
57.361
2015
2016
2014
37.888
37.221
68.949
63.147
61.967
2015
2016
2014
37.815
38.450
68.436
63.025
64.083
2015
2016
2014
40.336
37.875
63.771
67.227
63.125
2015
2016
2014
41.094
37.109
69.918
68.490
61.848
25-49 pladser
25-49 pladser
25-49 pladser
25-49 pladser
2015
2016
2014
2015
2016
2015
2016
2015
2016
2014
92.497
+50 pladser
103.424
+50 pladser
2014
2015
2016
102.654
+50 pladser
2014
2015
2016
95.657
+50 pladser
104.876
102.734
92.772
85.134
86.041
2015
2016
94.720
92.889
94.538
96.124
100.840
94.688
2015
2016
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0014.png
Figur 1 viser at der i perioden 2014-2016 for de fleste tilbudsstørrelser har væ-
ret en svagt faldende tendens i taksten for tilsyn med tilbud. For alle tilbudsstør-
relser gælder det, at taksterne i 2016 ligger under niveauet for 2014.
Figur 2, 3 og 4 nedenfor viser udviklingen i taksterne for henholdsvis nygodken-
delse, godkendelse af væsentlige ændringer og skærpede tilsyn i de enkelte til-
syn.
14
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0015.png
Figur 2: Nygodkendelse af tilbud (takstudvikling 2014-2016)
80000
70000
60000
50000
40000
30000
20000
10000
0
73.670
Socialtilsyn Nord
49.113
24.557
29.468
33.763
35.837
2014
2015
16.882
2016
17.918
2014
2015
20.258
2016
21.502
2014
2015
2016
2014
2015
50.645
0-7 pladser
8-24 pladser
25-49 pladser
+50 pladser
Socialtilsyn Midt
80000
70000
60000
50000
40000
30000
20000
10000
0
56.076
37.384
22.430
18.692
2014
2015
16.209
2016
18.063
2014
2015
19.451
2016
21.676
2014
2015
32.418
2016
36.126
2014
2015
48.627
0-7 pladser
8-24 pladser
25-49 pladser
+50 pladser
67.002
Socialtilsyn Syd
80000
70000
60000
50000
40000
30000
20000
10000
0
59.767
44.668
39.845
26.801
23.907
22.334
19.922
2014
2015
2016
19.814
2014
2015
2016
23.776
2014
2015
2016
39.627
2014
2015
0-7 pladser
8-24 pladser
25-49 pladser
+50 pladser
80000
70000
60000
50000
40000
30000
20000
10000
0
25.345
2014
19.924
2015
21.329
2016
2014
23.909
2015
25.594
2016
30.209
2014
39.848
2015
42.657
2016
50.296
2014
59.772
2015
63.986
Nygodkendelser af døgntilbud
0-7 pladser
8-24 pladser
25-49 pladser
+50 pladser
69.127
80000
70000
60000
50000
40000
30000
20000
10000
0
46.085
27.651
23.042
2014
2015
22.876
2016
23.121
2014
2015
27.451
2016
27.745
2014
2015
45.752
2016
46.241
2014
2015
68.628
0-7 pladser
8-24 pladser
25-49 pladser
+50 pladser
15
2016
69.362
Socialtilsyn HST
2016
75.392
Socialtilsyn Øst
2016
59.441
2016
54.190
2016
53.755
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0016.png
Figur 3: Væsentlige ændringer af eksisterende godkendelse (takstudvikling 2014-
2016)
40000
35000
30000
25000
20000
15000
10000
5000
0
36.835
Socialtilsyn Nord
24.557
14.734
16.882
17.918
12.278
2014
2015
8.441
2016
8.959
2014
2015
10.129
2016
10.751
2014
2015
2016
2014
2015
25.322
0-7 pladser
8-24 pladser
25-49 pladser
+50 pladser
Socialtilsyn Midt
40000
35000
30000
25000
20000
15000
10000
5000
0
28.038
18.692
16.882
25.322
11.215
10.129
9.346
8.441
2014
2015
2016
4.817
2014
2015
2016
5.780
2014
2015
2016
9.634
2014
2015
0-7 pladser
8-24 pladser
25-49 pladser
+50 pladser
33.501
Socialtilsyn Syd
40000
35000
30000
25000
20000
15000
10000
5000
0
22.334
19.922
29.883
13.400
11.167
9.961
11.953
2014
2015
2016
6.510
2014
2015
2016
7.812
2014
2015
2016
13.021
2014
2015
0-7 pladser
8-24 pladser
25-49 pladser
+50 pladser
40000
35000
30000
25000
20000
15000
10000
5000
0
21.329
29.886
31.993
Socialtilsyn Øst
19.924
12.797
13.870
9.962
10.664
11.954
2014
2015
2016
6.988
2014
2015
2016
8.311
2014
2015
2016
2014
2015
0-7 pladser
8-24 pladser
25-49 pladser
+50 pladser
34.564
40000
35000
30000
25000
20000
15000
10000
5000
0
23.042
22.876
34.314
Socialtilsyn HST
13.825
11.521
11.438
13.726
14.523
2014
2015
2016
7.261
2014
2015
2016
8.714
2014
2015
2016
2014
2015
0-7 pladser
8-24 pladser
25-49 pladser
+50 pladser
16
2016
21.784
2016
20.789
2016
19.531
2016
14.451
2016
26.877
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0017.png
17
2014
0-7 pladser
8-24 pladser
25-49 pladser
+50 pladser
Figur 4: Skærpet tilsyn (takstudvikling 2014-2016)
60000
50000
40000
30000
20000
10000
0
60000
50000
40000
30000
20000
10000
0
60000
50000
40000
30000
20000
10000
0
60000
50000
40000
30000
20000
10000
0
10000
20000
30000
40000
50000
60000
0
7.708
0-7 pladser
2014
2015
2016
2014
2015
2016
2014
2015
2016
2014
+50 pladser
17.237
0-7 pladser
2014
2015
2016
2014
2015
2016
2014
2015
2016
2014
+50 pladser
17.109
0-7 pladser
2014
2015
2016
2014
2015
2016
2014
2015
2016
2014
+50 pladser
7.971
0-7 pladser
2014
2015
2016
2014
2015
2016
2014
2015
2016
2014
+50 pladser
17.479
8.561
7.731
20.975
10.273
9.277
34.959
17.122
15.462
52.438
25.684
23.193
2015
2016
2014
2015
2016
2014
2015
2016
2014
2015
2016
7.094
7.170
9.250
7.893
7.807
20.685
7.878
8.010
20.531
8.403
7.891
9.566
10.084
9.469
15.943
16.807
15.781
23.914
25.210
23.672
Socialtilsyn Nord
Socialtilsyn Midt
8-24 pladser
8-24 pladser
8-24 pladser
8-24 pladser
Socialtilsyn HST
Socialtilsyn Syd
Socialtilsyn Øst
8.513
8.604
15.416
14.189
14.340
23.124
21.283
21.510
9.472
9.305
34.475
15.787
15.492
9.454
9.612
34.218
15.756
16.021
25-49 pladser
25-49 pladser
25-49 pladser
25-49 pladser
51.712
23.680
23.222
51.327
23.634
24.031
2015
2016
2015
2016
2015
2016
2015
2016
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0018.png
Tilsynenes samlede indtægter
I 2016 var de samlede indtægter fra objektiv finansiering og tilsynstakster for de
fem socialtilsyn på 215,6 mio. kr. Dertil kommer indtægter fra tilkøbsydelser på
2,7 mio. kr.
Indtægterne i de enkelte tilsyn fremgår af tabellen nedenfor.
Figur 5: Socialtilsynenes samlede indtægter i 2014-2016 (mio. kr.)
*I totalen for Socialtilsyn Syd er der fratrukket 0,307 mio. kr. (tilkøbsydelser), som ikke optræder eksplicit i socialtilsynets
opdeling mellem indtægter fra objektiv finansiering og indtægter fra tilsynstakster i deres årsrapport. **Totalen for Socialtil-
syn Øst er 1,176 mio. kr. mindre end den angivne total i for indtægter fra hhv. objektiv finansiering og tilsynstakster i social-
tilsynets årsrapport. Dette skyldes at socialtilsynet indregner et overskud fra 2014 asvarende til 1,176 mio. kr. i den samlede
total for 2016
Socialtilsynets drift finansieres jf. øverst side 12 af kommunerne efter objektive
kriterier og ved opkrævning af omkostningsbaserede takster for godkendelse og
driftsorienteret tilsyn.
Tabellen nedenfor viser fordelingen mellem objektiv finansiering og indtægterne
fra tilsynstakster. Indtægterne er opgjort som andele af socialtilsynets samlede
indtægter. Med undtagelse af Socialtilsyn Hovedstaden stammer mere end halv-
delen af tilsynenes samlede indtægter fra den objektive finansiering.
18
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0019.png
Figur 6: Fordelingen mellem andelen af tilsynstakster og andelen af objektiv finansiering
af tilsynets samlede indtægt
Tabel 1: Fordelingen mellem andelen af tilsynstakster og andelen af objektiv finansiering
af tilsynets samlede indtægt
Indtægter fra objektiv finansiering (mio. kr.)
Indtægter fra tilsynstakster (mio.kr.)
Total (ekskl. tilkøbsydelser)
Total (inkl. tilkøbsydelser)
Nord
18,4
14,4
32,9
33,2
Midt
23,7
21,6
45,2
45,6
Syd
28,1
23,6
51,6
52,0
Øst*
24,0
19,5
43,5
45,0
HST
17,6
24,7
42,3
42,5
I alt
111,8
103,8
215,6
218,3
Noter: *NB. Øst angiver som de eneste deres tilkøbsydelser som del af indtægter fra tilsynstakster, hvorfor
tilsynstakster er trukket fra her, for at få en klar opdeling mellem objektiv finansiering og tilsynstakster. Totalen her
varierer herudover fra totalen i Socialtilsyn Østs årsrapport med 1,176 mio. kr., som er et overført overskud fra
2014, som Øst indregner i totalen for 2016
Tilkøbsydelser
Socialtilsynene kan, jf. bekendtgørelse af lov om socialtilsyn § 3 stk. 1, udbyde
konsulentbistand og undervisning, der er relateret til tilsynets tilsyns- og social-
faglige viden til en kommune, en region eller et tilbud.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvor socialtilsynet tilbyder kurser eller undervis-
ning til kommuner eller tilbud om emner, der relaterer sig til socialtilsynets virk-
somhed. Det kan desuden gøre sig gældende i sager, hvor socialtilsynet eksem-
pelvis varetager det sagsforberedende arbejde for andre tilsynsmyndigheder,
eller hvor socialtilsynet varetager det driftsorienterede tilsyn med andre typer af
tilbud efter serviceloven efter delegation fra den stedlige kommunalbestyrelse.
Det betyder, at tilsynene kan have indtægter via salg af tilkøbsydelser. Disse ind-
tægter fremgår af figur 7 nedenfor i absolutte tal samt opgjort som andelen af de
samlede indtægter.
Fra 2015 til 2016 er der overordnet set sket en mindre stigning i tilkøbsydelser-
nes andel af de samlede indtægter i socialtilsynene (med undtagelse af Socialtil-
syn Øst). Som det fremgår af figur 7 og 8, udgør tilkøbsydelserne dog stadig en
19
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0020.png
relativt lille andel af de samlede indtægter. For alle socialtilsyn, bortset fra Soci-
altilsyn Øst, gælder det, at tillægsydelser udgør under én procent af de samlede
indtægter.
Figur 7: Indtægter fra tilkøbsydelser i 2016 (mio. kr.)
Note: Oplysningerne om tillægsydelsernes størrelse stammer fra socialtilsynenes egne årsrapporter
samt fra opfølgende dataforespørgsler til socialtilsynene.
Figur 8: Tilkøbsydelsers andel af samlede indtægter i 2016 (procent)
Note. Oplysningerne om tillægsydelsernes størrelse stammer fra socialtilsynenes egne årsrapporter
samt fra opfølgende dataforespørgsler til socialtilsynene.
Nedenfor fremgår en oversigt over det faglige indhold af de tilkøbsydelser, som
de fem socialtilsyn udbød i 2016. Figuren er baseret på socialtilsynenes beskri-
velser af tilkøbsydelser i deres respektive årsrapporter for 2016.
20
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0021.png
Figur 9: Socialtilsynenes udbudte tilkøbsydelser i 2016
Nord
Engangsydelser fra kommune - tilsyn med fysiske rammer
Engangsydelser fra kommune - konsulentbistand for udarbejdelse af beredskabsplaner
Tilsyn med dagtilbud (§103, 104) fra én kommune
Kursusvirksomhed med undervisning af lov om voksenansvar
Midt
Tilsyn på §103 og 104 tilbud
Tilsyn på dagtilbud
Kurser i magtanvendelser
Kurser i økonomiske forhold for beboer
Ekstra rapporter udover lovgivningens bestemmelser
Typer af tilkøbsydelser i
de fem socialtilsyn
Syd
Salg af grundkursus
Certificeringskoncept samt certificering af 3 plejehjem
Tilkøb af tilsyn
Oplæg af tilsynschef
Øst
Tilsyn - §103/104 - tilbud
Tilsyn - friplejeboliger
Tilsyn - plejecentre
HST
Tilsyn med tilbud
Skriftlig behandling af magtanvendelser
Grundkursus til plejefamilier
Tilsyn - magtanvendelser på ældreområdet
Tilsyn - julemærkehjem
Assistance med tilbudsportalen, magtanvendelsekursuser
Tilsyn - aktivitetscenter inkl. aflastning og vedligeholdende træning
Tilsyn - fritvalgsleverandører
Note: Oplysningerne om tillægsydelsernes typer stammer fra socialtilsynenes egne årsrapporter
samt fra opfølgende dataforespørgsler til socialtilsynene.
3.2 Personale og kompetencer i tilsynet
Et af formålene med tilsynsreformen er at sikre, at tilsynet kan udfordre tilbud-
dene på deres pædagogiske tilgang, på deres behandling af borgerne og på deres
styringsmæssige forhold som for eksempel økonomien.
Tabel 10 nedenfor viser, at størstedelen af årsværkene i de fem socialtilsyn i
2016, udgøres af tilsynskonsulenter, idet ca. 79 pct. af det samlede antal årsværk
er tilsynskonsulenter, mens cirka 15 pct. er administrativt personale.
Alt i alt var der i 2016 359,4 årsværk i de fem socialtilsyn fordelt på 282,7 års-
værk indenfor tilsynskonsulenter, 52,6 årsværk indenfor stab og administration
samt 24 årsværk indenfor ledelse. Det samlede antal årsværk i de fem tilsyn har
været nogenlunde stabilt fra 2015 ti 2016, idet det samlede antal årsværk ud-
gjorde 357,1 i 2015.
Som det fremgår af tabel 11a er Socialtilsyn Nord mindst med 55 årsværk, mens
Socialtilsyn Syd er det største socialtilsyn med ca. 90 årsværk. Personalegrup-
pens størrelse i de enkelte tilsyn afgøres af omfanget af de tilsynsopgaver, som
socialtilsynet skal løse.
21
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0022.png
Tabel 10: Fordelingen af funktioner i de fem socialtilsyn i 2016 (procent)
Tabel 11a: Årsværk i de fem socialtilsyn fordelt på funktioner (antal)
22
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0023.png
Tabel 11b: Årsværk i de fem socialtilsyn fordelt på funktioner (i alt)
Hvis der ses på personalesammensætningen i tilsynene, har størstedelen af de
ansatte i tilsynene en pædagogisk eller socialfaglig baggrund. Således har ca. 74
pct. en uddannelsesmæssig baggrund som enten pædagog, socialrådgiver eller
socialformidler. Dog ses variation mellem tilsynene i forhold til, om der er flest
ansatte med pædagogisk eller socialfaglig baggrund. Alle socialtilsynene har
kompetencer inden for jura, økonomi og socialfaglige metoder.
23
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0024.png
Tabel 12: Fordelingen af årsværk i forhold til uddannelsesbaggrund i de fem social-
tilsyn i 2016 opgjort i pct.
24
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0025.png
25
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0026.png
3.3 Tilsynenes opgaveporteføljer
De fem socialtilsyn har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn
med plejefamilier og sociale tilbud. Ved udgangen af 2016 var den samlede op-
gaveportefølje på 6.273 plejefamilier og 2.043 sociale tilbud. Alt i alt en samlet
portefølje på 8.316 plejefamilier og tilbud på landsplan.
Figuren nedenfor viser fordelingen mellem det samlede antal plejefamilier og
sociale tilbud, ved udgangen af henholdsvis 2014, 2015 og 2016.
Figur 13: Den samlede opgaveportefølje for alle socialtilsyn (2014-2016)
26
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0027.png
Figur 14: Antallet af henholdsvis plejefamilier og sociale tilbud
Socialtilsyn Nord
100%
80%
60%
40%
20%
0%
2014
Sociale tilbud
378
324
2015
Plejefamilier
318
2016
1038
1087
1079
Socialtilsyn Midt
100%
80%
60%
40%
20%
0%
407
2014
Sociale tilbud
365
2015
Plejefamilier
359
2016
1648
1521
1582
Socialtilsyn Syd
100%
80%
60%
40%
20%
0%
466
2014
Sociale tilbud
444
2015
Plejefamilier
473
2016
1590
1515
1476
Socialtilsyn Øst
100%
80%
60%
40%
20%
0%
459
2014
Sociale tilbud
410
2015
Plejefamilier
384
2016
1455
1233
1204
Socialtilsyn HST
100%
80%
60%
40%
20%
0%
2014
Sociale tilbud
2015
Plejefamilier
2016
539
520
509
951
956
932
27
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0028.png
Det skal understreges, at opgaveporteføljerne er dynamiske og derfor løbende
ændrer sig, hvilket blandt andet kan skyldes sammenlægninger af tilbud, opret-
telse af nye tilbud eller ophør og lukning af plejefamilier og sociale tilbud.
Der findes ikke strukturerede opgørelser over årsagerne til ophørte tilbud.
Socialstyrelsen har i midtvejsevalueringen i januar 2016 vurderet, at årsagerne
er sammensatte – og eksempelvis kan være at:
•
•
Nogle tilbud er ophørt, fordi der ikke længere var efterspørgsel efter de-
res målgruppe/ydelser, eller fordi de ikke var økonomisk bæredygtige
Nogle tilbud er ophørt, fordi tilbuddet ikke har været benyttet til det god-
kendte formål i en sammenhængende periode på to år (jf. § 5, stk. 6 i lov
om socialtilsyn)
Nogle tilbud er blevet nedlagt som selvstændige organisatoriske enheder
og indgår i stedet for som en afdeling i et andet tilbud (tilbud med flere
afdelinger eller centerkonstruktioner).
•
Socialstyrelsen vil i den anden evaluering af tilsynsreformen, der gennemføres i
første kvartal 2018, have fokus på udviklingen af tilbudsstrukturen.
28
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0029.png
3.4 Godkendelse af nye tilbud
Socialtilsynene har ansvaret for at behandle ansøgninger om godkendelse fra
nye plejefamilier og sociale tilbud. På baggrund af temaerne i kvalitetsmodellen
skal tilsynene vurdere, hvorvidt der er den fornødne kvalitet i ansøgende pleje-
familie eller sociale tilbud.
Af tabellen nedenfor fremgår det samlede antal nygodkendelser i henholdsvis
2014, 2015 og 2016. Det skal bemærkes, at det er datoen, hvor en ansøgning er
færdigbehandlet, der er afgørende for, hvilket år den bliver medtalt i. Ansøgnin-
ger, der blev modtaget i 2016, men som inden årsskiftet ikke var færdigbehand-
let, vil derfor først fremgå i opgørelsen for 2017.
Af figur 15 og 16 fremgår det, at antallet af nygodkendelser for både plejefamilier
og sociale tilbud er steget markant, og antallet af nygodkendelser er fordoblet fra
2014 til 2016. Især antallet af nygodkendelser af plejefamilier er steget.
Figur 15. Antallet af nygodkendelser i 2014-2016 – Fordelt på tilsyn
29
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0030.png
Figur 16. Antallet af nygodkendelser i 2014-2016 – I alt
Sagsbehandlingstider
Socialtilsynene oplyser en bruttosagsbehandlingstid, som i henhold til almindelig
forvaltningsskik regnes fra tidspunktet fra modtagelse af ansøgning fra til-
bud/plejefamilie, til tilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt tilbud/plejefamilie
kan godkendes.
I brutto-sagsbehandlingstiden indgår, efter tilsynenes oplysninger, eksempelvis
længere perioder, hvor tilsynet afventer nødvendige oplysninger fra tilbuddet
eller plejefamilien eller perioder, hvor en kommende plejefamilie selv har ud-
skudt deltagelse i det lovpligtige kursus for plejefamilier, hvilket er en forudsæt-
ning for eventuel godkendelse.
Socialtilsynenes sagsbehandlingstider for henholdsvis plejefamilier og sociale
tilbud fremgår af nedenstående figur. Figuren skal fortolkes med forsigtighed,
idet Socialstyrelsen har konstateret uensartet praksis for opgørelse af sagsbe-
handlingstiderne på plejefamilieområdet. Der arbejdes derfor på at udvikle og
implementere en ensartet praksis for opgørelse af sagsbehandlingstider i de fem
socialtilsyn.
30
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0031.png
Figur 17. Sagsbehandlingstider i de fem socialtilsyn i 2016
3.5 Gennemførte tilsynsbesøg
Socialtilsynene skal ifølge socialtilsynslovens § 7, stk. 3 aflægge alle plejefamilier
og sociale tilbud minimum et årligt tilsynsbesøg.
Figur 18 nedenfor viser antallet af gennemførte anmeldte og uanmeldte tilsyns-
besøg fordelt på de enkelte socialtilsyn. Der blev i alt gennemført 11.793 tilsyns-
besøg i 2016. Det svarer til en stigning på 3,5 pct. i forhold til 2015, hvor der i alt
blev gennemført 11.391 tilsynsbesøg.
Det skal bemærkes, at tilbud med mange afdelinger og tilbud med påbud eller
skærpet tilsyn typisk får flere tilsynsbesøg i løbet af et år end andre tilbud. Der-
udover kan der i forbindelse med ét og samme tilsyn aflægges flere tilsynsbesøg,
fx på flere forskellige afdelinger.
31
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0032.png
Figur 18: Anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i 2016 fordelt på tilsyn
Figur 19: Anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i 2016 – I alt
Figur 20: Anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i 2014 – 2016 fordelt på tilsyn
32
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0033.png
Figur 21: Anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i 2014 – 2016 – I alt
Tilsynene er ifølge lov om socialtilsyn § 7, stk. 2, nr. 1, forpligtiget til at gennem-
føre uanmeldte tilsynsbesøg. En fordel ved uanmeldte besøg, er, at tilsynet kan
opnå bedre indblik i dagligdagen og den umiddelbare omgang med plejebørnene
og borgerne. Ulempen ved uanmeldte tilsynsbesøg er omvendt, at det kan være
uhensigtsmæssigt at henvende sig til beboere på tilbuddene, som har et særligt
behov for stabilitet og forudsigelighed, uden forudgående at give tilbuddet lejlig-
hed til at forberede beboerne på dette. Der skal derfor tages højde for målgrup-
pen i tilrettelæggelsen af et tilsynsbesøg.
33
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0034.png
Af figur 21 fremgår det, at andelen af uanmeldte tilsynsbesøg i alt udgør ca. 10
pct. af det samlede antal gennemførte tilsynsbesøg, hvilket er en lille stigning i
sammenligning med 2015, hvor de uanmeldte tilsynsbesøg udgjorde 8 pct. af de
samlede antal besøg.
Der ses desuden en tendens til, at tilsynene samlet set gør mere brug af mulighe-
den for uanmeldte tilsynsbesøg på sociale tilbud end hos plejefamilier. Det frem-
går således, at andelen af uanmeldte tilsynsbesøg hos plejefamilier udgør ca. 5
pct. af det samlede antal tilsynsbesøg hos plejefamilier, mens andelen af uan-
meldte tilsynsbesøg på sociale tilbud udgør ca. 20 pct. af det samlede antal til-
synsbesøg på sociale tilbud.
3.6 Iværksatte sanktioner
Socialtilsynet har mulighed for at iværksætte forskellige former for sanktioner,
hvis tilbuddet eller plejefamilien ikke lever op til den fornødne kvalitet. Jf. lov om
socialtilsyn er socialtilsynet forpligtiget til, at der forud for iværksatte sanktioner,
herunder skærpet tilsyn og ophør af godkendelse, har været en dialog mellem
socialtilsynet og det pågældende tilbud om de forhold, som opleves som kritisab-
le. Tilbuddet har således mulighed for at rette op på disse forhold hurtigst muligt
og inden, en sanktion eventuelt iværksættes.
Det forudsættes således, at tilsynene gennem dialog med tilbuddene bidrager til
at udvikle kvaliteten af tilbuddene.
Nedenfor fremgår niveauet for godkendelser med vilkår, påbud og skærpede
tilsyn og tilbagekaldte godkendelser i hhv. 2014, 2015 og 2016 for forskellige
typer sanktioner.
Godkendelser med vilkår
Socialtilsynet kan i forbindelse med en godkendelse fastsætte vilkår, hvis opfyl-
delse er en betingelse for godkendelsen. Sanktionen anvendes alene i forbindelse
med nygodkendelse eller regodkendelse af et tilbud eller en plejefamilie, og fin-
der således ikke anvendelse i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn.
For at socialtilsynet kan give en godkendelse med vilkår, må det anses for væ-
rende overvejende sandsynligt, at tilbuddet efterfølgende vil kunne opfylde be-
tingelsen.
I figur 22a nedenfor ses antallet af godkendelser, med vilkår for tilbudsområdet
og plejefamilieområdet i henholdsvis 2014, 2015 og 2016, mens figur 22b viser
antallet af godkendelser med vilkår i forhold til det totale antal nygodkendelser.
34
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0035.png
Figur 22b giver dermed et billede af, hvor stor en andel af nygodkendelserne
som indeholder et vilkår.
Figur 22a: Antal godkendelser med vilkår (2014-2016)
Socialtilsyn Nord
160
140
120
100
80
60
40
20
0
144
159
53
1
2014
15
2015
Plejefamilier
1
2016
2014
2015
Sociale tilbud
1
2016
54
2
2014
2015
I alt
2016
Socialtilsyn Midt
160
140
120
100
80
60
40
20
0
10
2014
14
2015
Plejefamilier
0
2016
0
2014
12
2015
Sociale tilbud
26
2
2016
10
2014
2015
I alt
2
2016
Socialtilsyn Syd
160
140
120
100
80
60
40
20
0
100
71
29
12
2014
2015
Plejefamilier
7
2016
2014
2015
Sociale tilbud
23
7
2016
2014
2015
I alt
35
14
2016
35
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0036.png
Socialtilsyn Øst
160
140
120
100
80
60
40
20
0
140
111
29
6
2014
2015
Plejefamilier
0
2016
7
2014
2015
Sociale tilbud
5
2016
13
2014
2015
I alt
5
2016
Socialtilsyn HST
160
140
120
100
80
60
40
20
0
156
119
37
18
3
2014
2015
Plejefamilier
2016
46
2
2014
2015
Sociale tilbud
2016
49
20
2014
2015
I alt
2016
Socialtilsyn (i alt)
700
600
500
400
300
200
100
0
2014
2015
Plejefamilier
2016
2014
2015
Sociale tilbud
2016
2014
2015
I alt
2016
32
124
26
129
17
161
43
457
581
36
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0037.png
Figur 22b:
Antal godkendelser med vilkår i forhold til totale antal nygodkendelser
(2014-2016)
Socialtilsyn Nord
300
250
200
150
100
50
0
28
1
2014
123
15
2015
Plejefamilier
154
1
2016
11
53
2014
2015
Sociale tilbud
Godkendelser med vilkår
Nygodkendelser i alt
11
40
9
1
2016
54
2014
2015
I alt
134
144
159
163
2
2016
Socialtilsyn Midt
300
250
200
150
100
50
0
140
10
2014
162
14
2015
Plejefamilier
127
0
2016
10
0
2014
7
12
2015
Sociale tilbud
Godkendelser med vilkår
Nygodkendelser i alt
14
2
2016
150
10
2014
169
26
2015
I alt
141
2
2016
Socialtilsyn Syd
300
250
200
150
100
50
0
31
12
2014
111
29
2015
Plejefamilier
99
7
2016
9
23
2014
10
71
2015
Sociale tilbud
Godkendelser med vilkår
Nygodkendelser i alt
13
7
2016
40
35
2014
2015
I alt
121
100
112
14
2016
37
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0038.png
Socialtilsyn Øst
300
250
200
150
100
50
0
42
6
2014
80
29
2015
Plejefamilier
75
0
2016
11
7
2014
111
2015
Sociale tilbud
Godkendelser med vilkår
Nygodkendelser i alt
17
5
2016
53
13
2014
140
92
5
2016
13
93
2015
I alt
Socialtilsyn HST
300
250
200
150
100
50
0
80
37
3
2014
37
2015
Plejefamilier
129
18
2016
12
46
2014
2015
Sociale tilbud
Godkendelser med vilkår
Nygodkendelser i alt
20
119
49
16
2
2016
49
2014
2015
I alt
156
145
20
2016
100
Note: Ovenstående tal skal holdes op mod, at der i perioden 2014-2016 i alt var 332 (2014), 617 (2015) og 653 (2016) nygod-
kendelser. Dertil kommer, at der i perioden var en samlet opgaveportefølje på hhv. 8.931 (2014), 8.375 (2015) og 8.316 (2016).
2016-tallene er hentet fra den løbende kvartalsvise forespørgsel. Det er endvidere værd at bemærke, at de opgjorte tal fra 2014
og 2015 adskiller sig fra den løbende kvartalsvise forespørgsel. Det skyldes, at disse tal også indeholder godkendelser med vilkår
i forbindelse med regodkendelser. Der var ingen regodkendelser i 2016.
Tabellen viser, at antallet af godkendelser med vilkår i både 2014 og 2015 er
størst på tilbudsområdet. I 2016 er andelen af nygodkendelser med vilkår meget
lille for såvel plejefamilier som sociale tilbud.
Faldet i antallet af godkendelser med vilkår skal, jf. afsnit 4.5 ses i lyset af, at til-
synene foretog et stort antal regodkendelser i 2015, hvoraf nogle blev godkendt
med vilkår. Godkendelse med vilkår kan alene iværksættes i forbindelse med
nygodkendelser og regodkendelser. I 2016 var alle eksisterende tilbud blevet
regodkendt, hvorfor godkendelse med vilkår alene anvendtes i forbindelse med
nygodkendelse. Dette vurderes at være årsagen til, at antallet af godkendelser
med vilkår er væsentligt lavere i 2016 end i årene før.
38
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0039.png
Påbud
Der kan udstedes påbud over for tilbuddene, hvis der ved driftstilsyn eller re-
godkendelse konstateres forhold, som tilbuddet skal rette op på som forudsæt-
ning for en fortsat godkendelse, jf. lov om socialtilsyn § 8, stk. 2. Tilsynet skal
anføre en frist for opfyldelsen af påbuddet. Figuren nedenfor viser antallet af
iværksatte påbud udstedt på tilbudsområdet og plejefamilieområdet i henholds-
vis 2014, 2015 og 2016. Det skal understreges, at de
absolutte
tal for iværksatte
påbud ikke kan sammenlignes på tværs af de fem socialtilsyn. Det skyldes, at de
fem socialtilsyn, jf. afsnit 4.3, har meget varierende porteføljestørrelser, jf. figur
14 på side 28.
39
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0040.png
Figur 23: Antal iværksatte påbud (2014-2016)
Socialtilsyn Nord
60
50
40
30
20
10
0
2014
2015
Plejefamilier
2016
2014
2015
Sociale tilbud
2016
2014
2015
I alt
2016
3
6
1
31
45
34
34
35
51
Socialtilsyn Midt
30
25
20
15
10
5
0
0
2014
0
2015
Plejefamilier
0
2016
2014
2015
Sociale tilbud
2016
2014
2015
I alt
2016
9
10
9
10
26
26
Socialtilsyn Syd
35
30
25
20
15
10
5
0
2014
2015
Plejefamilier
2016
2014
2015
Sociale tilbud
2016
2014
2015
I alt
2016
6
7
12
5
8
11
26
20
33
40
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0041.png
Socialtilsyn Øst
20
15
10
5
1
0
2014
2015
Plejefamilier
2016
2014
2015
Sociale tilbud
2016
2014
2015
I alt
2016
10
8
5
3
8
14
18
15
Socialtilsyn HST
100
80
60
40
20
0
2014
2015
Plejefamilier
2016
2014
2015
Sociale tilbud
2016
2014
2015
I alt
2016
5
8
38
27
52
68
43
60
95
Note: Antallet af påbud skal ses i sammenhæng med tilsynenes samlede portefølje af tilbud og plejefamilier, der varierer
væsentligt. Det skal ligeledes bemærkes, at tallene ikke dækker over antallet af tilbud, der har modtaget et påbud, men
derimod antallet af gange, tilsynet har anvendt sanktionen ’påbud’. I de tilfælde, hvor et påbud forlænges, vil det optræde
flere gange i opgørelsen.
Skærpet tilsyn
Et tilbud kan blive underlagt et skærpet tilsyn, hvis der viser sig bekymrende
eller kritisable forhold i forbindelse med et driftstilsyn eller en regodkendelse af
tilbuddet jf. lov om socialtilsyn § 8. Ved et skærpet tilsyn føres et intensiveret
tilsyn med tilbuddet, og tilbuddet pålægges et eller flere påbud, som tilbuddet
skal rette op på for at kunne opnå en fortsat godkendelse. Afgørelse om skærpet
tilsyn træffes for tre måneder ad gangen. Hvis et skærpet tilsyn forlænges yderli-
gere 3 måneder, optræder det i opgørelsen som to skærpede tilsyn.
Figuren nedenfor viser antallet af skærpede tilsyn på plejefamilie- og tilbudsom-
rådet i henholdsvis 2014 og 2015. Ligesom for påbud skal det understreges, at de
absolutte
tal for iværksatte skærpede tilsyn ikke er umiddelbart sammenligneli-
ge på tværs af de fem socialtilsyn. Det skyldes, at de fem socialtilsyn, jf. afsnit 4.3,
har meget varierende porteføljestørrelser.
41
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0042.png
Figur 24: Antal skærpede tilsyn (2014-2016)
Socialtilsyn Nord
16
14
12
10
8
6
4
2
0
13
14
4
0
2014
1
2015
Plejefamilier
2
0
2016
2014
2015
Sociale tilbud
Nord
2016
4
2
2014
2015
I alt
2016
Socialtilsyn Midt
16
14
12
10
8
6
4
2
0
0
2014
0
2015
Plejefamilier
0
2016
2014
2015
Sociale tilbud
2016
2014
2015
I alt
2016
8
5
5
8
5
5
Socialtilsyn Syd
16
14
12
10
8
6
4
2
0
8
9
6
3
0
2014
1
2015
Plejefamilier
2016
3
3
3
2014
2015
Sociale tilbud
2016
2014
2015
I alt
2016
42
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0043.png
Socialtilsyn Øst
16
14
12
10
8
6
4
2
0
7
3
1
2014
0
2015
Plejefamilier
0
2016
2014
2015
Sociale tilbud
0
2016
2014
4
7
0
2015
I alt
2016
Socialtilsyn HST
16
14
12
10
8
6
4
2
0
9
7
5
2
0
2014
2015
Plejefamilier
2016
2014
2015
Sociale tilbud
2016
2014
2
7
9
9
2015
I alt
2016
Note: Antallet af skærpede tilsyn skal ses i sammenhæng med tilsynenes samlede portefølje af tilbud
og plejefamilier, der varierer væsentligt, jf. figur 14 på side 27. Det skal ligeledes bemærkes, at talle-
ne ikke dækker over antallet af tilbud, hvor der er blevet iværksat et skærpet tilsyn, men derimod
antallet af gange, tilsynet har anvendt sanktionen ’skærpet tilsyn’. I de tilfælde, hvor et skærpet
tilsyn forlænges, vil det optræde flere gange i opgørelsen.
Figur 24 viser, at der fra 2015 til 2016 var et fald i antallet af skærpede tilsyn på
tilbudsområdet. I 2016 blev der iværksat ca. halvt så mange skærpede tilsyn som
i 2015. Faldet i antallet af skærpede tilsyn fra 2015 til 2016 skal ses i sammen-
hæng med, at der i 2015 blev gennemført et stort antal regodkendelser af eksi-
sterende tilbud.
Ikke-godkendte tilbud og plejefamilier
I forbindelse med regodkendelserne og i det driftsorienterede tilsyn har der væ-
ret tilbud, hvor tilsynene har vurderet, at kvaliteten af tilbuddet har været util-
strækkelig, hvorfor tilsynene har tilbagekaldt godkendelsen. Figuren nedenfor
viser antallet af godkendelser, som med en myndighedsafgørelse er trukket til-
bage af tilsynene i henholdsvis 2014, 2015 og 2016. Ligesom for påbud og skær-
pede tilsyn skal det understreges, at de
absolutte
tal for tilbagekaldte godkendel-
ser ikke er umiddelbart sammenlignelige på tværs af de fem socialtilsyn. Det
43
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0044.png
skyldes, at de fem socialtilsyn, jf. afsnit 4.3, har meget varierende porteføljestør-
relser
Figur 25: Antal tilbagekaldte godkendelser
44
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0045.png
*Note: Figurerne illustrerer alene godkendelser, der er ophørt som følge af afgørelser fra tilsynet. Tilbud og plejefamilier, der
er ophørt af andre årsager er ikke inkluderet i opgørelserne i figurerne.
*Note: Tallet for Socialtilsyn Øst i 2014 har i tidligere årsrapporter været angivet til 1. Dette tal er blevet justeret til 0, da
Socialtilsyn Øst har foretaget en korrektion af tallet.
3.7 Whistleblowerordningen
Alle fem tilsyn har iværksat en whistleblowerordning, og har herunder etableret
en særlig whistleblowertelefon, ligesom der er adgang til en skriftlig webformu-
lar via tilsynenes hjemmesider.
Tilsynene registrerer henvendelserne enkeltvis, uanset om der er flere anmelde-
re om det samme forhold eller om en anmelder henvender sig flere gange. Ne-
denfor vises antallet af henvendelser for hvert socialtilsyn i perioden 2014-2016.
45
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0046.png
46
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0047.png
Figur 26. Henvendelser (i alt) efter § 11 (whistleblowerordningen)i 2014-2016
1400
1200
1.030
1000
853
800
600
400
200
0
2014
2015
2016
1.157
*Hertil kommer 30 henvendelser i 2015, som ligger uden for socialtilsynets kompetenceområde. (2014: n=853, 2015:
n=1030, 2016: n=1157) **Alle data fra den kvartalsvise forespørgsel
Figur 27: Antal henvendelser efter § 11 (whistleblowerordningen) i 2014-2016
(fordelt på år og socialtilsyn)
Note: Hertil kommer 30 henvendelser i Socialtilsyn HST i 2015, som ligger uden for socialtilsynets kompetenceområ-
de. (2014: n=853, 2015: n=1030, 2016: n=1157)
I 2016 var der i alt 1.157 henvendelser til whistleblowerordningen (se figur 26).
Fra 2015 til 2016 er der således sket en stigning i antal henvendelser om bekym-
rende forhold på 12 procent, hvilket er en fortsættelse af tendensen fra året før,
om end stigningen ikke er lige så kraftig. Til sammenligning var der i 2015 i alt
1.030 henvendelser til whistleblowerordningen i de fem tilsyn, hvilket repræ-
senterede en stigning i antal henvendelser på 21 procent i forhold til 2014..
Midtvejsevalueringen af tilsynsreformen udarbejdet januar 2016 viste, at hen-
vendelserne til de fem socialtilsyn primært har givet anledning til anmeldte eller
uanmeldte tilsynsbesøg samt anden videre undersøgelse (Midtvejsevaluering af
tilsynsreformen s. 31-32).
47
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0048.png
Midtvejsevalueringen viste, at årsagerne til henvendelserne hovedsageligt ved-
rører ledelse, socialfaglige kompetencer og pædagogik (Midtvejsevaluering af
tilsynsreformen s. 30). Det synes også at være tendensen for henvendelserne i
2016 (se figur 28). Kun en mindre andel af henvendelserne omhandler meget
alvorlige forhold om borgernes sikkerhed og sundhed. Som det fremgår af figur
23, så udgør temaerne vold og seksuelle overgreb tilsammen 8 procent af de
samlede henvendelser.
Figur 28: Årsager til henvendelser om bekymrende forhold 2016 (alle socialtil-
syn)
Det er socialtilsynenes vurdering, at der er et godt kendskab til ordningen, og at
det anvendes efter formålet. Hvor det tidligere primært var tidligere medarbej-
dere, pårørende og naboer der henvendte sig, så synes der nu at komme flere
henvendelser fra nuværende og tidligere beboere. Det er ikke nødvendigvis et
udtryk for flere bekymrende forhold, men kan også være et udtryk for at social-
tilsynenes indsats for at udbrede kendskabet til whistleblowerordningen har en
virkning, samt at flere føler sig trygge ved at henvende sig. Tilsynene peger des-
uden på, at ordningen har bidraget til oplysninger, som socialtilsynene ellers
48
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0049.png
ikke ville komme i besiddelse af. Dog nævnes også, at det kan være en udfordring
at undersøge oplysningerne til bunds, idet socialtilsynet i 2016 ikke måtte orien-
tere tilbud eller plejefamilier om de modtagne oplysninger.
Socialtilsynene oplyser, at de informerer om whistleblowerordningen på deres
respektive hjemmesider. Derudover fortælles der om ordningen i forbindelse
med tilsynsbesøg ligesom oplysninger om ordningen er trykt på forskellige ma-
terialer fra tilsynene, herunder eksempelvis visitkort, plakater og foldere.
3.8 Tilbuddenes kvalitet
Socialtilsynet har ansvar for at føre tilsyn med alle sociale tilbud og plejefamilier
i Danmark. Det giver mulighed for at opnå et indblik i udviklingen og kvaliteten
på området. Udover at føre tilsyn med tilbud og plejefamilier følger tilsynene den
overordnede udvikling i kvaliteten i tilbud og plejefamilier og tager i tilrettelæg-
gelsen af tilsynet afsæt heri.
De fem socialtilsyn skal udarbejde en årsrapport om tilbuddenes kvalitet herun-
der socialtilsynenes generelle overvejelser om kvaliteten i de tilbud, der er om-
fattet af socialtilsynet samt den faglige og organisatoriske udvikling i tilbuddene
jf. bekendtgørelsen til lov om socialtilsyn § 11. Socialtilsynenes generelle overve-
jelser danner grundlag for nedenstående tværgående opsamling.
Udviklingspunkter
Socialtilsynene har både til opgave at føre kontrol med forholdene i tilbuddene
og at indgå i dialog med tilbuddene om fastholdelse og udviklingen af kvaliteten i
tilbuddet jf. lov om socialtilsyn § 7, stk. 1. Det driftsorienterede tilsyn afdækker
således eventuelle fokus- og udviklingspunkter, som efterfølgende indgår i soci-
altilsynets dialog med tilbuddet. I forbindelse med udarbejdelse af tilsynsrappor-
ten har tilsynskonsulenterne mulighed for at beskrive udviklingspunkter, som
tilsynskonsulenten ser, at det pågældende tilbud med fordel kan arbejde med.
Udviklingspunkter kan også udarbejdes i et samarbejde mellem tilsynskonsulen-
ten og tilbuddet.
Til belysning af tilbuddenes generelle kvalitet har fire ud af fem socialtilsyn i års-
rapporterne for 2016 valgt at sætte fokus på de udviklingspunkter, der er givet i
årets løb, med det formål at bruge udviklingspunkterne til at belyse tendenser ift.
kvaliteten på området
7
. Flere tilsyn påpeger i den forbindelse, at udviklingspunk-
ter ikke nødvendigvis er udtryk for dårlig kvalitet i tilbuddet. Udviklingspunk-
Socialtilsyn Nord, Midt, Øst og Hovedstaden har valgt at belyse tilbuddenes kvalitet med udgangspunkt i udvik-
lingspunkter. Socialtilsyn Syd har valgt ikke at belyse tilbuddenes kvalitet med udgangspunkt i udviklingspunkter,
men har i stedet valgt følgende fokusområder: Tilbuddenes målgrupperelevans, metoder og resultater, Plejefamilier-
nes kendskab til og understøttelse af målene i barnets handleplan, Tilbuddenes forebyggelse og håndtering af magt-
anvendelser.
7
49
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0050.png
terne er udtryk for, hvad tilbuddet med fordel kan arbejde med for at styrke en
måske allerede igangværende udviklingsproces eller for at forbedre kvaliteten i
tilbuddet yderligere.
Der er lidt variation i de fire tilsyns behandling af udviklingspunkter i deres års-
rapporter
8
. De fire tilsyn har dog alle forholdt sig til
indholdet
af udviklingspunk-
terne. Nedenfor er således udledt nogle helt overordnede tendenser for kvalite-
ten på henholdsvis tilbuds- og plejefamilieområdet med udgangspunkt i de fire
socialtilsyns analyse af indholdet af de udviklingspunkter, som tilsynene har gi-
vet i løbet af året. Enkelte steder er medtaget særlige pointer fra de enkelte soci-
altilsyns analyse med det formål at folde disse tendenser yderligere ud.
Ud over de fire socialtilsyns fokus på udviklingspunkter har alle fem socialtilsyn
valgt at behandle andre fokusområder til belysning af kvaliteten i tilbuddene. Det
er eksempelvis fokusområder så som; brede målgrupper i botilbud, plejefamili-
ernes samarbejde med biologisk familie, nye plejefamilier godkendt i 2016, sank-
tioner og afgørelser, magtanvendelser, borgerperspektivet, plejefamiliernes
kendskab til og understøttelse af målene i barnets handleplan etc. Det er ikke
fokusområder, der går på tværs af alle tilsynenes årsrapporter, hvorfor der ikke
kan udledes noget om den generelle kvalitet på tværs med udgangspunkt i disse
fokusområder. Disse fokusområder vil derfor ikke blive behandlet i det følgende,
men der henvises i stedet for til de enkelte tilsyns årsrapporter, som fremgår af
tilsynenes hjemmesider (se links til socialtilsynenes årsrapporter bagerst i inde-
værende rapport).
Udviklingspunkter givet til tilbud på voksenområdet
De fire socialtilsyns analyse af indholdet af udviklingspunkterne til tilbud inden-
for voksenområdet viser, at størsteparten af udviklingspunkterne er givet inden-
for temaet ’Målgruppe, metoder og resultater’ i kvalitetsmodellen.
Udviklingspunkterne har hovedsageligt udspring i manglende eller uklar resul-
tatdokumentation for arbejdet med borgerne herunder manglende fokus på at
dokumentere på en måde, så data kan anvendes som udgangspunkt for udvikling
af indsatsen og til egen læring. Flere tilsyn nævner, at tilbuddene har udviklet sig
i positiv retning i forhold til systematisk at dokumentere og arbejde med mål for
borgerne, men at der fortsat ligger et udviklingspotentiale her.
Udviklingspunkterne har desuden grundlag i manglende fokus på, om de an-
vendte faglige metoder er relevante for tilbuddets målgruppe og medvirker til
borgernes trivsel og den ønskede udvikling for borgerne. Herunder ligger også
8
To tilsyn har eksempelvis, via interviews/spørgeskemaer undersøgt, hvad udviklingspunkterne har givet anledning
til ift. plejefamiliernes/tilbuddenes arbejde.
50
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0051.png
nogle tilbuds manglende implementering af de valgte faglige tilgange og metoder
og dermed at sikre, at alle medarbejdere kender og kan arbejde med de metoder
og tilgange, som tilbuddet har valgt at arbejde med.
Herudover har nogle udviklingspunkter grundlag i tilbuddets arbejde med at
forebygge overgreb. Flere tilsyn påpeger, at mange af tilbuddene har arbejdet
med beredskabsplaner på området, men at disse med fordel i højere grad kan
tilpasses målgruppen for tilbuddet, ligesom der bør være fokus på at implemen-
tere beredskabsplaner og sikre, at alle medarbejderne kender dem. Et socialtil-
syn nævner desuden, at tilbuddene med fordel kan arbejde med en bredere for-
ståelse af begrebet overgreb, så der ikke udelukkende fokuseres på overgreb
mellem beboere, men eksempelvis også mellem medarbejdere og beboere og de
former for overgreb, som beboerne kan opleve i det omgivende samfund.
Endeligt har nogle udviklingspunkter grundlag i tilbuddets fokus på og arbejde
med at sikre borgerens med- og selvbestemmelse. Flere tilsyn nævner, at der er
givet udviklingspunkter, der har fokus på, at tilbuddet i udarbejdelse af husregler
tager højde for selv- og medbestemmelsesretten, og at tilbuddet generelt bør
have fokus på at inddrage borgerne eksempelvis i forhold til mad og måltider
samt brugerråd og beboermøder.
Udviklingspunkter givet til tilbud på børn- og ungeområdet
Socialtilsynenes analyse af indholdet af udviklingspunkterne til tilbud indenfor
børn- og ungeområdet viser, at størsteparten af udviklingspunkterne er givet
indenfor temaet ’Målgruppe, metoder og resultater’ i kvalitetsmodellen.
På børn- og ungeområdet gør det sig ligeledes gældende, at en del udviklings-
punkter omhandler tilbuddenes dokumentationspraksis herunder manglende
fokus på at dokumentere på en måde, så data kan anvendes som udgangspunkt
for at kunne understøtte barnets udvikling samt danne grundlag for udvikling af
indsatsen i tilbuddet. Nogle udviklingspunkter er givet i relation til, at der i nogle
tilbud ses et behov for at styrke medarbejdernes kendskab til tilbuddenes an-
vendte metoder og anvendelsen af disse ift. målgruppen.
En del udviklingspunkter har desuden grundlag i, at tilbuddet bør have et øget
fokus på at tilrettelægge en forebyggende indsats ift. brugen af magtanvendelser
og at sikre, at alle medarbejdere har tilstrækkelig viden om magtanvendelsesreg-
lerne (lov om voksenansvar) herunder selvbestemmelsesretten. Kendskab til
reglerne om registrering af magtanvendelser samt retssikkerhed og tavsheds-
pligt nævnes også som genstand for udviklingspunkter.
Endelig gives udviklingspunkter, der tager afsæt i behovet for et øget fokus på at
forebygge overgreb. Flere tilsyn nævner, at der også på børn- og ungeområdet
51
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0052.png
bør være et fokus på, at overgreb både omfatter overgreb mellem børn/unge,
men også mellem medarbejder og børn/unge eller mellem de anbragte
børn/unge og andre uden for tilbuddet. Det nævnes, at mange tilbud har udar-
bejdet beredskabsplaner ift. overgreb, men at disse i højere grad bør tilpasses
aldersgruppen, målgruppen og dennes specifikke udfordringer. Der er desuden
behov for at arbejde med, at beredskabsplanerne er kendt af alle medarbejdere.
Det nævnes i den forbindelse, at det generelt er oplevelsen, at tilbuddene har en
høj faglighed hvad angår forebyggelse af og opmærksomhed på overgreb i for-
hold til børn og unge.
Udviklingspunkter givet til plejefamilier
De fire socialtilsyns analyse af indholdet af udviklingspunkterne på plejefamilie-
området viser, at størsteparten af udviklingspunkterne gives indenfor de to te-
maer ’Målgruppe, metoder og resultater’ samt ’Kompetencer’ i kvalitetsmodel-
len
9
.
Målgrupper, metoder og resultater
Udviklingspunkterne indenfor temaet ’Målgruppe, metoder og resultater’ har på
tværs af tilsynene hovedsageligt grundlag i, at plejefamilierne ikke i alle tilfælde
kender målene for barnets anbringelse eller, at målene er formuleret meget
overordnet og derfor er svære at arbejde med for plejefamilierne. Udviklings-
punkterne viser desuden, at nogle plejefamilier har svært ved at redegøre for,
hvordan de arbejder med at understøtte opfyldelsen af de mål, der er opstillet
for barnets anbringelse. Et socialtilsyn nævner, at de oplever, at det særligt er
aflastningsfamilier, som ikke kender til målene for barnets anbringelse. Det
nævnes desuden, at manglende skriftlige eller uklare mål kan betyde, at nogle
plejefamilier kan have vært ved at fokusere deres indsats ift. barnets mangearte-
de problematikker, og at manglende mål kan medføre usikkerhed omkring sam-
arbejdet og relationen til biologiske forældre og dermed have en negativ indfly-
delse på samarbejdet.
Flere tilsyn bemærker dog også, at det er indtrykket, at flere plejefamilier end
tidligere kender og forholder sig til de opstillede mål for barnets anbringelse og
kan se værdien af handleplanerne. Det påpeges desuden, at plejefamilierne gene-
relt arbejder konstruktivt med plejebørnenes problematikker.
Kompetencer
Udviklingspunkterne indenfor temaet ’Kompetencer’ har på tværs af tilsynene
hovedsageligt grundlag i, at plejefamilierne ikke i tilstrækkelig grad deltager i
Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Hovedstaden behandler udviklingspunkter indenfor begge temaer i afsnittet om
plejefamilier i deres årsrapporter. Socialtilsyn Midt behandler udviklingspunkter indenfor temaet Målgruppe, metode
og resultater mens Socialtilsyn Øst behandler udviklingspunkter indenfor temaet Kompetencer.
9
52
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0053.png
den efteruddannelse, som kommunerne er forpligtet til at udbyde og som pleje-
familierne er forpligtet til at følge. Efteruddannelsen skal svare til mindst to hele
kursusdage årligt jf. bekendtgørelse om plejefamilier § 7.
Tilsynene giver forskellige forklaringer på, hvorfor plejefamilierne ikke deltager
i den lovpligtige efteruddannelse. Et tilsyn nævner, at plejefamilierne oplever, at
det er problematisk, at kurserne ligger i dagtimerne, hvor plejeforældrene går på
arbejde. Et andet tilsyn nævner omvendt, at det er problematisk, at plejefamili-
erne tilbydes kurser i weekenderne, hvor de har plejebørnene. Det nævnes des-
uden, at plejefamilierne tilbydes kurser, som ikke er relevante og endelig nævnes
det, at nogle plejeforældre ikke ser behov for deltagelse i efteruddannelse.
Et socialtilsyn nævner, at nogle plejefamilier ikke bliver tilbudt de lovpligtige
kurser og at nogle plejefamilier ikke er bekendt med, at kommunen er forpligtet
til at udbyde kurser. I den sammenhæng vurderes det, at kommunerne ikke fuldt
ud lever op til deres forpligtelse om efteruddannelse til plejefamilier. Et tilsyn
påpeger, at kommunerne efterspørger plejefamilier med høj belastningsgrad,
hvilket vil kræve efteruddannelse af plejefamilierne. Ifølge tilsynet udbyder
kommunerne på nuværende tidspunkt ikke sådanne kurser i tilstrækkelig grad.
Det nævnes, at den manglende efteruddannelse betyder, at en eller begge pleje-
forældre kan mangle viden og kompetencer i forhold til, hvordan de kompetent
kan drage omsorg for plejebarnet/børnene med de særlige behov, der måtte væ-
re. Det drejer sig eksempelvis om manglende kompetencer indenfor metoder og
pædagogiske tilgange eller viden om diagnoser. Det kan også være manglende
viden om, hvordan barnets behov kan udvikle sig med alderen.
Endelig bemærker et socialtilsyn, at nogle udviklingspunkter idenfor
et ’Kompetencer’ omhandler den supervision, som plejefamilierne modtager, idet
denne er meget varierende på tværs af kommunerne. Nogle steder modtager
plejefamilierne gruppesupervision, uden at indholdet er målrettet den specifikke
opgave, som plejefamilierne har. Socialtilsynet ser et udviklingspotentiale i for-
hold til indholdet af den supervision, der udbydes.
53
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839125_0054.png
4. Links til socialtilsynenes årsrapporter
Socialtilsyn Nord
Socialtilsyn Midt
Socialtilsyn Syd
Socialtilsyn Øst
Socialtilsyn Hovedstaden
54