SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 112
Offentligt

Forord

Endnu et år er gået. Det første almindelige

dritsår som Socialtilsyn Syd.

I det år har Socialtilsyn Syd opbygget kompe-

tencer, procedurer og erfaringer til at handle

hensigtsmæssigt på de kvalitetsmangler, som

tilsynskonsulenterne nogle gange møder

under deres tilsyn. I langt de leste tilfælde

konstaterer Socialtilsyn Syd dog, at tilbud og

plejefamilier ikke bare har den fornødne kva-

litet, men er så kompetente til deres arbejde,

at Socialtilsyn Syd til stadighed skal anstrenge

sig for at være en relevant dialogpartner for

tilbuddene i deres arbejde med at fastholde

og udvikle kvalitet.

Socialtilsyn Syd både skal og kan være garant

for, at borgernes tilbud har den fornødne

kvalitet. Denne opgave løser vi i samspil med

tilbud og plejefamilier, og ofentlige såvel som

private dritsherrer.

I Årsrapport 2016 kan man læse om nogle af

de kerneopgaver, som vi som socialtilsyn har

hat særligt fokus på i 2016:

• Kvaliteten af tilbuddenes

målgrupperelevans og borgerinddragelse

• Magtanvendelser i de sociale tilbud

•

Evaluering af Socialtilsyn Syd –

tilfredshedsundersøgelse blandt tilbud og

plejefamilier

•

Samt udvikling af STS+, som er en ny

konsulentdel af Socialtilsyn Syd uden for

kerneopgaverne

Forhåbentlig har tilbud, plejefamilier og andre

parter i 2016 oplevet Socialtilsyn Syd som en

kompetent og ansvarlig myndighed – der kan

give et godt med- og modspil alt eter, hvad

der er påkrævet. Og forhåbentlig har Socialtil-

syn Syd været lydhør for kritik, hvis vi i enkelte

situationer ikke har levet helt op til vores egne

høje standarder for kompetent myndighedsar-

bejde og dialogbåret samspil.

Der er stor bevågenhed om og politisk tillid til,

at socialtilsynene kan løte nye opgaver, som

bidrager til at understøtte socialområdets drit

og udvikling. Samtidig er der mange

‘sejl, som

fortsat kan trimmes’, sådan at samspillet med

tilbud og plejefamilier foregår bedst muligt.

Socialtilsyn Syd er en organisation, som stadig

underbygger sin faglige praksis og udvikler de

procedurer og rammer, der ligger til grund for

tilsynene.

Med løtet om fortsat at ville arbejde hårdt på

at udvikle Socialtilsyn Syds tilsynspraksis – og

med opfordring til at lade os det høre, hvis

man med ris, ros eller gode råd kan bidrage

hertil – ønsker jeg alle rigtig god læselyst af

Socialtilsyn Syd’s Årsrapport 2016.

Lindevej 5A

5750 Ringe

72 53 19 00

[email protected]

www.socialtilsynsyd.dk

Maj 2017

Layout: KreativGraisk ApS

Tryk: Jørn Thomsen Elbo

Oplag: 1.500 stk.

ISBN Elektronisk

ISBN Trykt udgave

• Kvaliteten af plejefamiliernes kendskab

til og understøttelse af barnets

handleplansmål

• Det gode samarbejde mellem plejefamilien

og barnets handlekommune

•

Organisatorisk vurdering af tilbud med lere

afdelinger

•

Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i

forbindelse med godkendelser

Socialtilsyn Syd

April 2017

Peter Bjerregaard Andersen

Tilsynschef

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Indhold

Forord

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Socialtilsyn Syds virke i 2016

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Årsrapport 2016 – kort fortalt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Status på kvaliteten i tilbud og plejefamilier

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Status på den faglige og organisatoriske udvikling i tilbud og plejefamilier

. . . . . . . . . . .

Evaluering af Socialtilsyn Syd

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

De sociale tilbud evaluerer Socialtilsyn Syd – spørgeskemaundersøgelse

. . . . . . . . . . . .

Socialtilsyn Syd i tal –

økonomi og statistiske oplysninger 2016

. . . . . . . . . . . . . .

Socialtilsyn Syds økonomi i 2016

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Budget og regnskab 2016

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tilsynstakster og objektive inansieringsandele

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indtægter i forbindelse med varetagelse af andre opgaver for en kommune,

et regionsråd eller et tilbud end de opgaver, der fremgår af § 2 i lov

om socialtilsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kvaliteten belyst i udvalgte fokuspunkter

. . . . . . . . . . . .

Fokus på tilbuddenes målgrupperelevans, metoder og resultater

. . . . . . . . .

Kvantitativt overblik over fokusområdets udvikling 2014-2016 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kvalitativt indblik i tilbuddenes arbejde med borgerens mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ekskurs om tilbuddenes metodiske arbejde – interview

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fokus på plejefamiliernes kendskab til og understøttelse

af barnets mål

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kvantitativt overblik over fokusområdets udvikling 2014-2016 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kvalitativt indblik i plejefamiliernes arbejde med barnets mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ekskurs om samarbejdet mellem plejefamilie og kommune – interview

. . . . . . . . . . . . .

Statistiske oplysninger 2016

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Godkendelser foretaget i det foregående år fordelt på tilbudstype . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Gennemførte tilsyn, herunder antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg . . . . . .

Iværksatte skærpede tilsyn og baggrunden herfor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Iværksatte påbud og påbuddenes karakter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tilbagekaldte godkendelser og baggrunden herfor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Socialtilsynets sagsbehandlingstider i forbindelse med ansøgninger

om godkendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fokus på tilbuddenes forebyggelse og håndtering af magtanvendelser

. . .

Bedømmelsen af magtanvendelser 2016

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indberetning af magtanvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kvantitativ analyse af magtanvendelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kvalitative nedslag i tilbuddenes magtanvendelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Socialtilsyn Syds

virke i 2016

Pr. 1. januar 2016 havde Socialtilsyn Syd

re-godkendt alle tilbud og plejefamilier inden

for Socialtilsyn Syds myndighedsområde, som

skulle indgå i den kommunale forsyning eter

1. januar 2016. Tilsynet havde dermed nået

den af sine hovedopgaver, der skulle nås inden

for de første to år af tilsynets virke.

I 2016 har fokus for Socialtilsyn Syd fra begyn-

delsen af året

været på dritsopgaven, nemlig

at sikre, at tilbuddene og plejefamilierne ik

det lovpligtige antal tilsynsbesøg.

Socialtilsynet har derudover arbejdet på at

efektivisere ny-godkendelsesforløbet for

plejefamilier, hvilket er et område, der har et

særligt fokus i kommunerne.

En central opgave i Socialtilsyn Syd i 2016

har været en proces med opdeling af tilbud

med lere afdelinger. Dette er sket for at sikre,

at tilbuddene på det sociale område tilsyns-

mæssigt er organiseret, som det forudsættes i

lovgivningen.

Endelig har der internt i Socialtilsyn Syd været

iværksat en række tiltag for at styrke, ensarte

og tydeliggøre de interne processer i Socialtil-

syn Syd, således

at vurderinger, afgørelser og

vejledningsindsatser også i 2016 kunne indfri

socialtilsynets ambitioner.

Socialtilsyn Syd er, eter at have virket i to år,

taknemmelig for den måde, tilsynet er blevet

modtaget på i tilbud og hos dritsherrer med

de begyndervanskeligheder, der ganske natur-

ligt har været.

Det synes at være opfattelsen hos socialtil-

synets samarbejdspartnere, at tilsynet nu

er kommet ind i en rigtig ‘god gænge’. Der

er enighed om, at det har været frugtbart at

afholde dialogmøder i 2015 og 2016, men der

er også enighed om, at det ikke i fremtiden vil

være nødvendigt med årlige ‘dialogmøde-run-

der’. I stedet vil Socialtilsyn Syd fremover tage

initiativ til andre former for dialog, seminarer

med videre.

Et godt og velfungerende

samarbejde mellem kommune

og plejefamilie er afgørende

for kvaliteten af indsatsen til

barnet.”

Kommunal sagsbehandler

STS+

Socialtilsyn Syd har i 2016 arbejdet med at

udvikle en konsulentdel af Socialtilsyn Syd,

kaldet STS+. Socialtilsynene kan, i tillæg til

det med loven tillagte myndighedsområde,

udbyde konsulentbistand og undervisning

relateret til socialtilsynets tilsynsfaglige eller

socialfaglige viden til en kommune, en region

eller et tilbud, herunder plejefamilier, jf. lov

om socialtilsyn § 3.

Udbygning af STS+ fortsætter i 2017 og vil

omfatte forskellige former for kvalitetssikring

inden for f.eks. plejecentre, danskundervis-

ning til udlændinge, dagpleje og § 103- og

§ 104-tilbud – samt kursustilbud til plejefami-

lier.

Dialogmøder

Konstruktiv dialog med samarbejdspartnerne

er centralt for et velfungerende socialtilsyn. I

foråret og forsommeren 2016 har Socialtilsyn

Syd derfor – i lighed med 2015 – prioriteret

at være på ‘dialogmøde-runde’ til samtlige

større dritsherrer og interesseorganisationer

inden for Socialtilsyn Syds myndighedsom-

råde. Det er de syddanske kommuner, Region

Syddanmark og en række koncerner – Plejefa-

miliernes Landsforening, Selveje Danmark og

Landsforeningen af Opholdssteder har været

blandt mødedeltagerne.

Nedbringelse af

sagsbehandlingstiden på ny-

godkendelse af plejefamilier

Af hensyn til kommunernes mulighed for at

handle bedst muligt overfor udsatte børn, er

det socialtilsynenes opgave at foretage en

både hurtig og kompetent behandling af alle

der søger om at blive godkendt som plejefa-

milie. Derfor bestræber Socialtilsyn Syd sig til

stadighed på at holde sagsbehandlingstiden

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Det er vigtigt, at de faglige metoder kan omsættes til konkrete

og enkle elementer i borgernes hverdag. For eksempel

speciicerer vi, hvad et givent metodisk element har af

betydning for arbejdet i den konkrete situation med den

konkrete borger. Det er noget med, at: ‘Som medarbejder skal

du forholde dig til følgende…”

Medarbejder

nede på et gennemsnit på 10 uger pr. godken-

delse samtidig med, at vi lægger vægt på at

bevare kvaliteten i godkendelserne. Vi har der-

for løbende justeret godkendelseskonceptet.

I 2016 har vi udviklet godkendelseskonceptet

fra at være en særlig ny-godkendelses-enhed,

der bestod af 6 konsulenter og en administra-

tiv medarbejder, til nu at være en opgave, der

løses af alle 35 tilsynskonsulenter, fordelt på 6

geograiske områder.

Tilsynskonsulenterne har hat en indkørings-

periode på ca. 6 måneder, hvor de altid har

været to konsulenter på hver ny-godkendel-

sesopgave. Samtidig er den administrative

støtte i opgaven forøget.

Familien modtager nu, når de har indgået en

atale om deltagelse på grundkursus, et omfat-

tende spørgeskema, som de skal returnere

inden 5 dage. Svarene bruger konsulenten

til at forberede første samtale med familien,

som foregår ved tilsynsbesøg i familiens hjem.

Hereter følger ire kursusdage og en samtale

med familien i socialtilsynets rammer. Endelig

træfes der afgørelse om, hvorvidt ansøgeren

kan opnå godkendelse som generelt egnet

plejefamilie.

Det er essentielt for efektiviteten og kontinu-

iteten i godkendelsesforløbet, at familien på

ansøgningstidspunktet er i stand til at deltage

på førstkommende kursus. Skulle det ske, at

familien mod forventning ikke er i stand til

dette, ataler vi med dem, hvilket kursus, de så

i stedet for kan deltage på. Sagsbehandlingen

udskydes eter atale med familien, indtil vi

nærmer os det kursus, de har valgt.

Vi bestræber os på, at vores ansøgere er godt

oplyst, inden de sender en ansøgning – dels

bedst muligt oplyst via vores hjemmeside,

dels oplyst via kommunernes infomøder, hvor

vi gerne deltager med 2 konsulenter.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i for-

bindelse med ny-godkendelse af plejefamilier

nåede i 2016 ned på 14 uger. Til sammenlig-

ning var den gennemsnitlige sagsbehandlings-

tid i 2015 26 uger. Altså næsten en halvering

af gennemsnits-sagsbehandlingstiden, men

stadig med plads til forbedring.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapport 2016 –

kort fortalt

Status på kvaliteten i tilbud og

plejefamilier

I Årsrapport 2016 har Socialtilsyn Syd valgt

at belyse kvaliteten i de sociale tilbud ved at

sætte fokus på en række områder, som har

hat socialtilsynets særlige opmærksomhed

igennem året. Fokusområderne supplerer og

uddyber det generelle indtryk af kvaliteten i

rapportens obligatoriske, statistiske oplysnin-

ger.

I lighed med årsrapporterne de foregående år

har Socialtilsyn Syd på både tilbudsområdet

og plejefamilieområdet fokus på kvaliteten

inden for et af de helt centrale temaer i Kvali-

tetsmodellen – ‘Målgrupper, metoder og resul-

tater’. På tilbudsområdet er der speciikt fokus

på tilbuddenes evne til at matche målgrupper

og metoder og at skabe positive resultater

af deres indsatser. På plejefamilieområdet er

det plejefamiliernes kendskab til og aktive

understøttelse af barnets mål, der har særlig

opmærksomhed.

Ved hjælp af kvantitative data fra vurderinger,

som er foretaget i forbindelse med årets tilsyn,

trækkes linier tilbage til både 2014 og 2015

til belysning af udviklingen. Overordnet viser

data herfra, at der på begge områder generelt

er høj faglig kvalitet. Der ses også en fortsat

positiv udvikling i den forstand, at andelen

af tilbud, der opnår en høj eller meget høj

bedømmelse på Kvalitetsmodellens 5-punkts-

skala, er stigende set i forhold til andelen af

tilbud, der opnår en lav eller middel bedøm-

melse.

For at opnå et lidt dybere indblik i, hvor-

dan plejefamilier og tilbud arbejder med at

omsætte de mål til praksis, som de visiterende

kommuner opstiller for borgernes ophold,

har Socialtilsyn Syd i forbindelse med en del

af årets tilsynsbesøg foretaget supplerende

interviews med ledere, medarbejdere og

borgere i tilbuddene og med plejeforældre i

plejefamilierne.

Fra tilbudsområdet er hovedindtrykket fra

disse interviews, at tilbuddene er fagligt

velfunderede og velfungerende. Tilbuddene

anvender således et bredt spektrum af social-

pædagogiske metoder samt et mix af meto-

deelementer og tilgange for at opnå de mål,

der med udgangspunkt i den enkelte borgers

ressourcer og behov, er opstillet for borgerens

ophold. De interviewede borgere tilkendegi-

ver, at de for det meste føler sig godt inddraget

og medbestemmende om egne mål.

Fra tilbudsområdet bringer Socialtilsyn Syd

desuden pointerne fra en interessant sam-

tale med et par ‘metodisk stærke’ tilbud om,

hvordan de rent organisatorisk arbejder med

deres valgte faglige metoder for at sikre og

udvikle kvaliteten i indsatsen, og øge borger-

nes trivsel. Dialogen med de to tilbud rummer

udveksling af synspunkter og konstruktive

bud bl.a. på, hvordan tilbuddene fastholder

fælles tilgange, hvordan nye faglige metoder

implementeres, hvordan tilbuddene håndterer

metodiske udfordringer etc.

Det er hovedindtrykket fra interviewene på

plejefamilieområdet, at der er en markant

professionaliseringsproces i gang. Plejefami-

lierne er som helhed blevet meget opmærk-

somme på, hvordan deres arbejde kan bidrage

til at opfylde de mål, der er opstillet for deres

plejebarn/ -børn. Ca. 3/4 af de interviewede

plejefamilier fører én eller anden form for

dokumentation af barnets udvikling og resul-

tater. Der er desuden en udbredt bevidsthed

i plejefamilierne om nødvendigheden af et

konstruktivt samarbejde med den anbringen-

de myndighed for at opnå gode resultater af

indsatsen til barnet.

Netop det gode samarbejde mellem plejefa-

milie og anbringende kommune er emnet for

en ‘rundbordssamtale’ med en plejefamilie

og plejefamiliens kommunale sagsbehandler,

som vi bringer essensen af. I samtalen beskri-

ver parterne deres erfaringer og udfordringer

fra det konkrete samarbejde om plejebarnet/

Hvis man arbejder FOR metodisk,

kan det være med til at dræbe

kreativiteten, der skal være plads

til at kunne tænke ud over de givne

rammer og metoder for at opnå

udvikling og positive resultater.”

Medarbejder

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

-børnene, og hvordan samarbejdet inluerer

på kvaliteten af begge parters arbejde.

Kvaliteten af tilbuddenes forebyggelse og

håndtering af magtanvendelser er endnu

et fokuspunkt i årsrapport 2016, som vi har

valgt at se nærmere på. Analysen er baseret

på kvantitative data fra de vurderinger, der er

foretaget via Kvalitetsmodellen i forbindelse

med årets dritsorienterede tilsyn samt data

fra Socialtilsyn Syds interne statistik over til-

buddenes indberetninger af magtanvendelser.

Der er desuden foretaget kvalitative nedslag

på et udtræk af tilbuddenes konkrete indbe-

retninger.

Analysen dokumenterer et altovervejende

positivt billede af tilbuddenes praksis på mag-

tanvendelsesområdet, men viser også, at det

er et svært og komplekst område for mange

tilbud. Således synes det ikke altid klart for

tilbuddene, hvornår en episode er omfattet

af magtanvendelsesreglerne, ligesom der kan

være tvivl mht. lovhjemmel, lovlighed og selve

proceduren for indberetningen.

at Socialtilsyn Syd i 2016 ville gennemføre en

proces for tilsynsmæssig opdeling af tilbud for

at sikre, at tilbuddene på det sociale område

tilsynsmæssigt er organiseret, som det forud-

sættes i lovgivningen.

Socialtilsynet har i løbet af 2016 gennemgået

alle tilbud med lere afdelinger og nærmere

undersøgt tilbuddenes indre sammenhæng

med henblik på, om forudsætningerne for

den valgte organisering var til stede. Der er

taget afsæt i det enkelte tilbuds indberet-

ninger på Tilbudsportalen, som hereter er

sammenholdt med oplysninger fremkommet

ved tilsynsbesøg og i den øvrige dialog med

tilbuddet.

I de tilfælde, hvor gennemgang og dialog har

resulteret i, at de pågældende tilbuds tilsyns-

mæssige organisering skulle ændres, har

Socialtilsyn Syd været i kontakt med tilbuddet

om oprettelse af de hidtidige underafdelinger

som nye, selvstændige tilbud på Tilbudspor-

talen. Tilbuddene har deltaget aktivt i proces-

sen, og vi har oplevet, at tilbud på egen hånd

har foreslået en relevant opdeling af tilbuddet.

Socialtilsyn Syds gennemgang af tilbud med

lere afdelinger har resulteret i, at 19 tilbud

er blevet delt op i 40 tilbud. Der er altså netto

tilføjet 21 nye tilbud til Socialtilsyn Syds

tilbudsportefølje. De nye tilbud er oprettet

som selvstændige tilbud på Tilbudsportalen.

Socialtilsyn Syd vil fortløbende som en del af

den almindelige tilsynsvirksomhed forholde

sig til, om der er behov for justeringer i den

tilsynsmæssige organisering af tilbud.

Status på den faglige og

organisatoriske udvikling i

tilbud og plejefamilier

Organisatorisk revurdering af

tilbud med lere afdelinger

En vigtig opgave i 2016 har været proces for

opdeling af tilbud med lere afdelinger. I brev

af 25. november 2015 oplyste Socialtilsyn Syd

KKR-sekretariatet i Region Syddanmark om,

Plejeforældrene må hvile i deres værdier og være

tydelige omkring dem, og de skal kunne udtrykke

tingene på en ordentlig måde. Problemer skal tackles

med gensidig respekt. Dette er også udtryk for

professionalisme i arbejdet.”

Kommunal sagsbehandler

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Kvaliteten belyst i udvalgte

fokuspunkter

FOKUSOMRÅDE

Fokus på tilbuddenes

målgrupperelevans,

dokumentation og resultater

Kvaliteten i et tilbud afhænger af, at tilbuddet

har kendskab til de mål, som de visiterende

kommuner har opstillet for borgerens ophold

på tilbuddet, og at tilbuddet anvender meto-

der, som er relevante i forhold hertil. Vi kalder

dette tilbuddets ‘målgrupperelevans’. Tilbud-

dets indsats skal resultere i positive resultater

for borgerne, og tilbuddene skal dokumentere

dette.

I Årsrapport 2016 har vi i lighed med Års-

rapport 2015 fokus på at følge udviklingen i

kvaliteten af tilbuddenes målgrupperelevans,

dokumentation og resultater.

I Kvalitetsmodellen behandles dette i tema 3

‘Målgrupper, metoder og resultater’, hvor kva-

litet deineres således i kriterium 3: ‘Tilbuddet

arbejder med afsæt i en klar målgruppebe-

skrivelse systematisk med faglige tilgange

og metoder, der fører til positive resultater

for borgerne’. Som konkrete tegn på kvalitet

fastslår følgende indikatorer:

3.a: At metoder og tilgange er relevante

for målgruppen (‘målgruppe

relevans’)

3.b: At tilbuddet dokumenterer deres

resultater med borgerne

3.c: At tilbuddet dokumenterer positive

resultater for borgerne it. målene

for opholdet

Kvalitetsmodellens 5punkts

skala til bedømmelse af

tilbuddenes kvalitet

I meget høj grad opfyldt

I høj grad opfyldt

I middel grad opfyldt

I lav grad opfyldt

I meget lav grad opfyldt

I diagrammerne nedenfor sammenlignes den

gennemsnitlige bedømmelse på Kvalitetsmo-

dellens 5-punktsskala af kvaliteten af tilbud-

denes målgrupperelevans, dokumentation og

resultater (dvs. indikatorerne 3.a, 3.b og 3.c)

i perioden 2014-2015-2016. Diagrammerne

viser børn- og ungetilbud og voksentilbud

hver for sig.

Kvantitativt overblik over fokusområdets udvikling 20142016

Gennemsnitsbedømmelser

Børn og ungetilbud. Gennemsnitsbedømmelser i perioden 20142016

Diagram: Data er baseret på re-godkendelser og tilsyn i 2014-2016

■

2014

■

2015

■

2016

Indikator 3.a

Indsatsens

målgrupperelevans

Indikator 3.b

Tilbuddets

resultatdokumentation

Indikator 3.c

Indsatsens resultater

for borgerne

4,4

4,6

4,4

4,1

4,2

4,0

4,1

4,3

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Gennemsnitsbedømmelserne

af børn- og ungetilbuddene

viser:

På indikatorniveau viser bedømmelsen af

børn- og ungetilbuddenes målgrupperelevans

(indikator 3.a) først en pæn stigning fra 2014 til

2015, hvoreter bedømmelsen i 2016 igen fal-

der tilbage til 2014 niveau. Kvaliteten bedøm-

mes dog generelt at være høj i denne indikator

med laveste gennemsnitsbedømmelse for

hele perioden på 4,5.

Bedømmelsen af børn-

og ungetilbuddenes

dokumentation og opnåelse af resultater for

borgerne (indikator 3.b og 3.c) udvikler sig

positivt fra 2014-2015. Fra 2015-2016 stagnerer

den gennemsnitlige bedømmelse af dokumen-

tationens kvalitet, mens tilbuddenes opnåelse

af positive resultater for borgerne fortsætter

med at stige.

Gennemsnitsbedømmelsen af indikator 3.c

vedr. tilbuddenes opnåelse af resultater for

borgerne fremviser den største stigning på

børn- og ungeområdet i perioden 2014-2016.

På kriterieniveau viser diagrammet en svag

udvikling i kvalitetsbedømmelsen af det

samlede kriterium 3 ‘Tilbuddet arbejder med

afsæt i en klar målgruppebeskrivelse systema-

tisk med faglige tilgange og metoder, der fører

til positive resultater for borgerne’ fra i gen-

nemsnit 4,2 i 2014 til 4,3 i 2015-2016. Samtidig

sker der en harmonisering af indikatorbedøm-

melserne på et højt niveau i 2016 omkring

4,2-4,3-4,4.

3.b) svinger omkring et gennemsnitligt niveau

på 3,8 i hele perioden fra 2014-2016. Bedøm-

melsen er højest i 2016.

Bedømmelsen af indikator 3.c vedr. indsat-

sens resultater for borgerne er på voksenom-

rådet den indikator, der opnår den laveste

gennemsnitlige bedømmelse igennem hele

perioden, og således også i 2016.

På kriterieniveau viser diagrammet, at

bedømmelsen af kvaliteten for det samlede

kriterium 3 ‘Tilbuddet arbejder med afsæt i

en klar målgruppebeskrivelse systematisk

med faglige tilgange og metoder, der fører til

positive resultater for borgerne’ udvikler sig

svagt positivt fra 3,8 i 2014 og 2015 til 4 i 2016.

Stigningen i bedømmelsen af kvaliteten gør

sig gældende samtidigt fra 2015 til 2016 inden

for alle tre indikatorer.

De anførte udsving i gennemsnitsbedømmel-

serne på voksenområdet er så små, at de kan

tilskrives statistisk usikkerhed.

Bedømmelsernes fordeling

på Kvalitetsmodellens

5-punktsskala

Ét er tilbuddenes gennemsnitlige kvalitets-

bedømmelser, ét andet er, hvordan kvali-

tetsbedømmelserne fordeler sig inden for

Kvalitetsmodellens 5-punktsskala. I neden-

stående diagram vises, hvor stor en andel af

tilbuddene, der opnår hhv. en høj bedøm-

melse (4+5), en middel bedømmelse (3) og en

lav bedømmelse (1+2) på 5-punktsskalaen. I

diagrammet vises bedømmelsernes fordeling

på hver af indikatorerne 3.a, 3.b og 3.c i 2015

og 2016. Diagrammet er fælles for børn- og

unge og voksenområdet.

Voksentilbud. Gennemsnitsbedømmelser i perioden 20142016

Diagram: Data er baseret på re-godkendelser og tilsyn i perioden 2014-2016.

■

2014

■

2015

■

2016

Indikator 3.a

Indsatsens

målgrupperelevans

Indikator 3.b

Tilbuddets

resultatdokumentation

Indikator 3.c

Indsatsens resultater

for borgerne

4,1

4,3

3,8

3,7

3,9

3,7

Bedømmelsernes fordeling på 5punktsskalaen i 2015 og 2016

Begge tilbudsområder

Diagram: Bedømmelsernes fordeling på 5-punktsskalaen er baseret på data fra re-godkendelser og

tilsyn i 2015 og 2016

Indikator 3.a

Indsatsens målgrupperelevans

Indikator 3.b

Tilbuddets resultatdokumentation

Indikator 3.c

Indsatsens resultater for borgerne

13%

10%

3% 10%

15%

20%

40%

■

Lav (1+2)

19%

23%

87%

82%

60%

■

Middel (3)

80%

■

Høj (4+5)

100%

21%

27%

75%

67%

71%

60%

3,6

Indikator 3.c

2016

Indikator 3.c

2015

Indikator 3.b

2016

Indikator 3.b

2015

Indikator 3.a

2016

Gennemsnitsbedømmelserne

af voksentilbuddene viser:

Paletten af voksentilbud er meget bred og

spænder fra midlertidige og længerevarende

tilbud til målgrupper med mange forskellige

problematikker til alkohol- og misbrugsbe-

handlingstilbud – både døgntilbud og ambu-

lante tilbud. Til trods for det store spænd ses

en generel høj kvalitet.

På voksenområdet holder den gennemsnitlige

bedømmelse af tilbuddenes målgruppere-

levans (indikator 3.a) det samme niveau på

4,1 i 2014-2015. I 2016 ses en stigning til 4,3 i

gennemsnitsbedømmelse. Bedømmelsen 4,3

er hele periodens højeste gennemsnitsbedøm-

melse inden for kriterium 3 på voksenområ-

det.

Bedømmelsen af kvaliteten af voksentilbud-

denes resultatdokumentation af (indikator

Indikator 3.a

2015

Bedømmelser

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Bedømmelsernes fordeling på

5 punkts-skalaen viser:

Generelt er andelen af tilbud, der opnår en

lav bedømmelse, mindre i 2016 end i 2015. En

undtagelse er bedømmelsen af indikator 3.a,

hvor andelen af tilbud, der bedømmes lavt, er

meget lav begge år.

Procenten af tilbud, der opnår en middel

bedømmelse, er ligeledes generelt lavere i

2016 end i 2015.

Procenten af tilbud, der opnår en høj bedøm-

melse er tilsvarende større i 2016 end i 2015.

Det kan på den baggrund opsummeres som

en fælles tendens for alle indikatorer i krite-

rium 3, at andelen af tilbud, der opnår en høj

bedømmelse, vokser på bekostning af andelen

af tilbud, der opnår en lav eller middel bedøm-

melse.

Indsatsens målgrupperelevans (3.a) er den

indikator, som lest tilbud opnår en høj eller

meget høj bedømmelse for begge år.

Tilbuddets resultatdokumentation (3.b) er den

indikator, som næst lest tilbud opnår en høj

eller meget høj bedømmelse for.

Tilbuddenes dokumentation af positive resul-

tater for borgerne (3.c) er den af de tre indika-

torer, hvor færrest tilbud bedømmes højt eller

meget højt – med andre ord den indikator, der

bedømmes lavest af de tre, men indikator 3.c

er dog samtidig den indikator, hvor der ses

den største procentuelle stigning i bedømmel-

sen høj eller meget høj – fra 60% - 71%.

Dette vidner måske om et øget fokus i tilsyns-

afviklingen på netop resultatdokumentation.

Tilsynet har hat fokus på dette, og dokumen-

tation af resultater har været et fokusområde

på mange tilbud siden indførsel af kvalitets-

modellen.

‘Tilbuddet arbejder med afsæt i en klar mål-

gruppebeskrivelse systematisk med faglige

tilgange og metoder, der fører til positive

resultater for borgerne’.

Gennemsnitsbedømmelserne viser, at kvali-

teten i både børn- og ungetilbud og voksen-

tilbud ligger pænt over middelvurderingen

på Kvalitetsmodellens 5-punktsskala i hele

perioden fra 2014-2016 – og at kvaliteten

overordnet set i udvikler sig positiv retning i

hele perioden.

Gennemsnitsbedømmelserne viser også, at

kvaliteten i børn og ungetilbuddene gene-

relt er højere end i voksentilbuddene. Dette

gælder såvel bedømmelsen af kriterium 3

som helhed, som bedømmelserne af samtlige

enkelt-indikatorer. De to områder kan dog, af

en række forskellige årsager, ikke uden videre

sammenlignes i konkluderende øjesmed.

Tilbuddenes procentvise fordeling på Kvali-

tetsmodellens 5-punktsskala, som nuancerer

gennemsnitsbedømmelserne, bekræter det

positive billede af tilbuddenes kvalitet i krite-

rium 3.

Det generelt positive billede understøttes af

udviklingen fra 2015 til 2016.

naturligt skulle kunne stilles i forbindelse med

de temaer, der i forvejen var aktuelle i det

pågældende tilsyn.

Tilbuddets arbejde med

borgernes mål – og borgernes

medbestemmelse om mål

I de sociale tilbud er kendskabet til de enkelte

borgeres kommunale indsatsmål generelt

højt. Således oplyser både ledere og medar-

bejdere i næsten alle sociale tilbud, at de altid

eller for det meste har kendskab til de enkelte

borgernes mål. Svaret er kun negativt i ganske

få tilfælde.

Næsten alle tilbud udarbejder socialpæda-

gogiske mål for den enkelte borger. I enkelte

tilfælde er det andre aktører end det sociale

tilbud, der udarbejder borgerens socialpæda-

gogiske mål – f.eks. den visiterende kommune,

et beskætigelsestilbud eller forældremyndig-

hedsindehaveren.

Hovedparten af de adspurgte ledere, medar-

bejdere og borgere oplyser, at borgerens mål

formuleres i samarbejde mellem medarbejder

og borger. En stor del af de medvirkende lede-

re og medarbejdere oplyser dog også, at alene

lederen eller medarbejderen formulerer nogle

af borgernes mål, hvilket hænger sammen

med, at ikke alle borgere formår at medvirke

pga. nedsat funktionsniveau.

Som tidligere nævnt har de supplerende

interviews, der er foretaget i forbindelse med

indholdsmæssigt relevante tilsynsbesøg i

2016, også omfattet de af tilbuddenes borge-

re, som har hat lyst, evne og tid til at tale med

tilsynet.

Borgerne har i disse interviews overvejende

været positive i forhold til medbestemmelse

om egne socialpædagogiske mål. De leste

oplever, at de altid eller næsten altid er med

til at bestemme deres egne mål eller nogle af

deres egne mål. En meget stor del oplyser, at

de nogle gange er med til at udarbejde deres

egne mål, eller får forelagt forslag til deres

mål, som de så kan sige ‘ja’ eller ‘nej’ til. Et

mindre antal borgere oplyser, at de ser måle-

ne, når planen er lavet, eller at de ikke ved,

hvilke mål, der er opstillet for dem.

Til uddybning af det kvantitative

overblik over tilbuddenes udvikling

af målgrupperelevans, dokumen-

tation og resultater har vi foretaget

supplerende interviews som led i

årets ordinære tilsynsbesøg. Vi har

interviewet ledere, medarbejdere

og borgere på grundlag af et fælles

spørgeskema. Der er gennemført

interviews i 73 tilbud, hvor temaet

har været relevant.

Realisering af borgerens mål i

praktisk pædagogik

Hovedindtrykket fra interviewene er, at de

leste tilbud anvender et bredt spektrum af

socialpædagogiske metoder, metodeelemen-

ter og tilgange for at opnå de mål, der med

udgangspunkt i den enkelte borgers behov

og kompetencer, er opstillet for borgerens

ophold.

De leste tilbud omsætter borgerens mål ved

at sammensætte lere navngivne metoder.

Nogle tilbud nævner et mix af forskellige

tilgange, som de anvender ad hoc afhængigt

af borger og situation. Enkelte tilbud anven-

der systematisk én speciik, veldokumenteret

metode på samtlige borgere i tilbuddet.

Nedenfor ses eksempler på den række af fors-

kellige metoder og tilgange, som tilbuddene

benytter i arbejdet med borgerne:

Kvalitativt indblik i

tilbuddenes arbejde med

borgerens mål

For at opnå et dybere indblik i, hvordan tilbud-

dene arbejder med de mål, som de visiterende

kommuner opstiller for borgernes ophold,

hvordan målene omsættes til praksis, og hvor-

dan tilbuddene dokumenterer resultaterne af

deres arbejde, har vi foretaget supplerende

interviews med ledere og medarbejdere i de

sociale tilbud i 2016. Interviewene omfatter

også borgere i tilbuddene, som vi har spurgt

om, hvordan og i hvilket omfang, de føler sig

medbestemmende og inddraget i udarbejdel-

se af og opfølgning på egne mål.

Interviewene er baseret på et fælles spørge-

skema og har fundet sted som led i de ordinæ-

re tilsynsbesøg. Der er gennemført interviews

i 73 tilbud.

Interviewene er ikke tilstræbt at være repræ-

sentative. Vægten er lagt på, at spørgsmålene

Opsamling på kvantitativt

overblik over tilbuddenes

udvikling 2014-2016

Vi har set nærmere på, hvad de kvantitative

data fortæller om kvaliteten af tilbudsområ-

dets kriterium 3:

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Eksempler på metoder og tilgange i sociale tilbud 2016

• Minnesota-modellen, 12 trins-

programmet

• Voksenudredningsmetoden (VUM)

•

Neuro-pædagogisk tilgang

•

Social-pædagogisk støtte

•

Struktur-pædagogisk tilgang

• Relations-pædagogisk tilgang

•

Ben Furman – ‘Børn kan-tilgang’

• Miljøterapi

• Forandringsskabelonen

•

Narrativ tilgang

•

Tryghed

Anerkendende tilgang

Værdsættende samtaler

Systemisk platform

Jeg-støttende samtaler

Støtte

Guidning

Observation

Her-og-nu tilgang

Gennem de daglige gøremål

Ekskurs om tilbuddenes

metodiske arbejde – interview

Som speciikt fokusområde har vi i 2016 valgt

tilbuddenes metodiske arbejde – altså det

aspekt af kriterium 3, ‘at tilbuddet arbejder

systematisk med faglige tilgange og metoder,

der fører til positive resultater for borgerne’ i

relation til de mål, som den visiterende kom-

mune har opstillet for borgerens ophold.

Tilbuddenes metodiske arbejde skal i denne

sammenhæng ikke forstås som de enkelte

tilbuds speciikke socialfaglige metoder.

Tilbuddenes metodiske arbejde skal forstås

i betydningen; hvordan tilbuddene arbejder

organisatorisk med de valgte faglige metoder,

dvs. hvordan der samarbejdes og kommu-

nikeres om tilbuddenes metoder, hvordan

tilbuddene fastholder fælles tilgange, hvordan

nye medarbejdere introduceres til tilbuddenes

metoder, hvordan nye faglige metoder imple-

menteres i organisationen, om de metodiske

udfordringer i tilbuddene og hvordan metod-

eudvikling foregår, samt hvordan tilbuddene

følger op på og dokumenterer efekten af de

valgte metoder.

Vi har talt med to tilbud, som har arbejdet sys-

tematisk med den organisatoriske forankring

af deres metodiske arbejde, om deres arbejde

udfordringer og erfaringer.

Tilbuddets menneskesyn,

kultur og et fælles sprog er

grundlaget

De to botilbud, som vi har talt med, er beg-

ge handicaptilbud. Det ene er et botilbud til

voksne handicappede, og det andet er tilbud

til handicappede børn og unge.

I samtalen med Socialtilsyn Syd ligger begge

tilbud ud med at understrege, at tilbuddets

metodiske arbejde er forankret i tilbuddets

kultur og kerneværdier.

‘Vi

har en kernefortælling om, hvordan vi arbe

jder – en fælles kultur og fælles sprog omkring

arbejdet med borgerne, som alle medarbejdere

skal kunne genkende og spejle sig i’.

Sådan

beskriver den ene af lederne det grund-

lag, som tilbuddets arbejde og faglige metoder

tager udgangspunkt i.

De konkrete faglige metoder er forskellige i

de to tilbud, men i begge tilbud er metoderne

afklaret i forhold til tilbuddets overordnede

principper og spiller sammen med disse.

Opfølgning på indsatsen til

borgerne – og borgernes

medvirken

Den mest almindelige måde at følge op på

indsatsen til borgerne er på særlige medarbej-

dermøder og på statusmøder med visiterende

kommune. I disse møder deltager den enkelte

borger også. I nogle tilbud følges derudover

op på indsatsen på behandlingsmøder med

deltagelse af ledelse, psykolog og pædagogisk

personale med kendskab til borgeren. Endelig

er kontinuerlige evalueringssamtaler med

borgeren udbredt. Der er ingen tilbud, der til-

kendegiver, at de ikke følger op på indsatsen.

Hovedparten af tilbuddene følger systematisk

op på indsatsen til den enkelte borger. Inter-

vallet mellem opfølgningerne er uensartet og

strækker sig fra minimum 1 gang pr. uge, over

opfølgning 1 gang pr. måned, 1 gang hver 2.-3.

måned, 1 gang hvert kvartal, 1 gang hvert hal-

ve år til opfølgning 1 gang hvert hele år.

Enkelte tilbud tilkendegiver, at de ikke følger

systematisk op på indsatsen til borgerne, men

evaluerer indsatsen eter behov.

Hovedparten af borgerne fortæller, at de altid

er med til at følge op på opfyldelsen af egne

mål. En del svarer, at de nogle gange er med

til opfølgningen. Der er kun få, som tilkende-

giver, at de ikke deltager, eller ikke ved, om de

deltager.

Lederne og medarbejderne bekræter dette

billede af, at borgerne i høj grad inddrages i

opfølgningen af egne indsatsmål, og at lere

forskellige medarbejdere, tilbuddets leder og

borgerens nærmeste medarbejder bidrager i

opfølgningen.

Dokumentation af indsatsens

resultater

Alle de interviewede tilbud oplyser, at de

dokumenterer resultaterne af deres indsat-

ser til borgerne. Den mest almindelige måde

er i notatform til den visiterende kommune

som led i opfølgningen af borgerens hand-

leplan. Notatet indgår ote i eller er en del af

tilbuddets interne evalueringssystem i form

af behandlingsplaner, IT-baserede dagbøger,

udviklings- og forandringsskemaer o.l.

I størstedelen af tilbuddene bidrager lere

forskellige parter til dokumentation af borger-

nes resultater. Først og fremmest bidrager

lere forskellige medarbejdere til dokumenta-

tionen, dernæst lederen og endelig borgeren

selv. Der indhentes i nogle tilfælde også bidrag

fra samarbejdspartnere og forældremyndig-

hedsindehaveren.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Metoderne skal fungere i

hverdagen

De faglige metoder må ikke stå alene som ‘ine

og abstrakte ord’.

Det er vigtigt at metoderne

forstås og bruges i praksis i forhold til den

enkelte borger.

‘Det

er vigtigt, at de faglige metoder kan

omsættes til konkrete og enkle elementer i

borgernes hverdag. For eksempel speciicerer

vi, hvad et givent metodisk element har af

betydning for arbejdet i den konkrete situation

med den konkrete borger. Det er noget med,

at:

‘Som

medarbejder skal du forholde dig til

følgende…’

fortæller en medarbejder.

Struktur i borgernes hverdag er i begge tilbud

en tilgang. Det er kendetegnende for begge

tilbud, at graden af struktur i borgernes hver-

dag er meget høj, og at borgernes aktiviteter

er veldeinerede og planlagt i deltaljer. Der

indes således mapper med metoder, praksis-

beskrivelser og status på hver enkelt borger.

For eksempel kan en indsats til en borger være

planlagt således, at der arbejdes målrettet

med en enkelt metode i forhold til et af borge-

rens indsatsmål ad gangen.

At strukturen er høj og styrende betyder, at

den pædagogiske tilgang er baseret på profes-

sionelle relationer mellem ansatte og borgere

og ikke individuelle og dermed personaf-

hængige relationer.

I de to tilbud er man optaget af at sikre, at

der er viden, forpligtelse og engagement it.

tilbuddets indsatser til borgerne fra alle i og

omkring tilbuddet

‘Ledelsen

skal selvfølgelig gå forrest, og alle

medarbejdere skal ’med om bord’.

Derfor inddrages også samtlige medarbejdere

– uafhængigt af faglig baggrund og arbejds-

funktioner – i drøtelse, evaluering og imple-

mentering af tilgange og metoder. Pædagoger,

fysioterapeuter, sekretærer, pedeller, ergotera-

peuter, køkkenpersonale, psykologer etc. får

herved konkretiseret deres opgave og rolle i

den overordnede opgaveløsning.

Borgerne og deres pårørende – forældre i

de tilfælde, hvor der er tale om børn – skal

ligeledes have klarhed over, hvordan tilbuddet

arbejder og hvorfor. Den enkelte borger og

dennes pårørende inddrages også i formule-

ring af borgerens indsatsmål og sammensæt-

ning af en hverdag, som borgeren trives med

og føler sig hjemme i. I det ene er af tilbud-

dene kalder man dette ‘Samskabelse’

Metoderne skal vedligeholdes

og genopfriskes

Lederne af de to tilbud er enige om, at de fag-

lige metoder og tilgange i et tilbud skal indgå

i tilbuddets løsning af kerneopgaven som en

slags ‘organisatorisk

DNA’,

som de kalder det.

Derfor skal de valgte metoder og tilgange ved-

ligeholdes og hele tiden kunne genopfriskes

både i fællesskab og af den enkelte medar-

bejder. Det er for eksempel en god idé, hvis

tilbuddet har udarbejdet kompendier med

beskrivelse af de valgte tilgange og metoder,

som er til fri afbenyttelse og frit tilgængeli-

ge for alle medarbejdere. Ligeledes kan der

løbende følges op på metoder og beskrivelser

af disse – dels konkret i forhold til de enkelte

borgere i deres ‘indsatsmapper’, dels i tilbud-

dets mødereferater og i andre dokumenter.

Begge tilbud benytter sig desuden af jævnlig

undervisning og kurser i tilbuddets metoder

både for gamle og nye medarbejdere. På

denne måde sikres også, at de metoder, der

benyttes, til stadighed er tilbuddets formule-

rede ‘oficielle’ og fælles metoder.

Ledelsen skal selvfølgelig

gå forrest, og alle

medarbejdere skal

‘med om bord’.”

Medarbejder

Nye medarbejdere

introduceres grundigt

Tilbuddene lægger begge stor vægt på, at nye

medarbejdere introduceres efektivt og grun-

digt til tilbuddets faglige metoder, tilgange,

menneskesyn og praksis, således at

‘Metoderne

og kerneopgaven smelter sammen

for dem’,

fortæller en medarbejder. Hun beskri-

ver tilbuddets introduktion af nye medarbej-

dere således:

‘Erfaringsmæssigt

har vi fundet ud af, at et 6

dages introduktionsforløb er passende, hvor

den ny medarbejder modtager undervisning

om tilbuddets metoder og overordnede princip

per. Samtidig følger den ny en gammel, erfaren

kollega – en slags mentor – så den ny medar

bejder både i teori og praksis lærer, hvordan vi

arbejder med borgerne’.

Udviklingen af tilbuddets

metoder står aldrig stille

I begge tilbud er det vigtigt, at arbejdet med

udvikling og tilpasning af tilbuddets metoder

aldrig står stille. For ikke at stivne og blive

rigide, skal metoderne løbende tilpasses og

justeres i forhold borgernes behov og konkrete

erfaringer med hensyn til, hvad der virker og

ikke virker.

‘Hvis

man arbejder FOR metodisk, kan det

være med til at dræbe kreativiteten,

der

skal

være plads til at kunne tænke ud over de givne

rammer og metoder for at opnå udvikling og

positive resultater’.

Når der opstår nye erfaringsbaserede meto-

der/ tilgange eller justeringer af metoder, skri-

ves de ned og indgår hereter som en fælles

metode/ tilgang blandt de øvrige. Implemen-

tering af de nye metoder og justeringer sikres

ved, at der udpeges nøglepersoner blandt

tilbuddets personale og ledere, som får ans-

varet for at sikre, at kendskabet udbredes og

vinder indpas som en fælles måde at arbejde

på i tilbuddet.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

FOKUSOMRÅDE

Fokus på plejefamiliernes

kendskab til og understøttelse

af målene i barnets handleplan

Det er afgørende for kvaliteten i en plejefa-

milie, at plejefamiliens indsats medvirker

til at sikre barnets trivsel, og at indsatsen

resulterer i den ønskede udvikling for barnet.

I den forbindelse er det en forudsætning, at

plejefamilien har kendskab til de mål, som

den visiterende kommune har opstillet for

barnets udvikling og ophold i plejefamilien, og

at plejefamilien bidrager aktivt til at opfylde

målene. Plejefamilien skal over for socialtilsy-

net kunne redegøre for, hvordan de understøt-

ter barnets mål i hverdagen.

I Årsrapport 2016 har vi i lighed med Årsrap-

port 2015 fokus på at følge udviklingen af

kvaliteten i plejefamiliens kendskab til barnets

mål og i kvaliteten af plejefamiliens redegørel-

se for, hvordan de aktivt understøtter målene.

I Kvalitetsmodellen drejer det sig om: Tema

3 – Målgrupper, metoder og resultater, hvor

kvalitet deineres således i kriterium 4: ‘Ple-

jefamilien bidrager aktivt til at opnå de mål,

der er for barnets ophold i plejefamilien’. Som

konkrete tegn på kvalitet, fastslår følgende

indikatorer:

Gennemsnitsbedømmelserne i

perioden 2014-2016 viser:

Den positive udvikling i bedømmelsen af

kvaliteten både i indikator 4.a og 4.b springer

i øjnene. Den gennemsnitlige kvalitetsbe-

dømmelse på begge indikatorer udvikler sig

således med �½ score fra høj kvalitet til at

nærme sig meget høj kvalitet i perioden fra

2014 til 2016.

Diagrammet viser også, at den gennemsnitlige

kvalitet i kriterium 4 som helhed: ‘Plejefami-

lien bidrager aktivt til at opnå de mål, der er

for barnets ophold i plejefamilien’, ligger pænt

over middel igennem alle årene.

Det viser sig, at gennemsnitsscoren for

plejefamiliernes redegørelse for, hvordan de

understøtter barnets mål, er højere end scoren

for familiernes kendskab til barnets mål i både

2014 og 2016.

Bedømmelsernes fordeling

på Kvalitetsmodellens

5-punktsskala

Ét er den gennemsnitlige kvalitetsbedøm-

melse af plejefamilierne, ét andet er, hvor-

dan kvalitetsbedømmelserne fordeler sig på

Kvalitetsmodellens 5-punktsskala. Diagram-

met nedenfor viser, hvor stor en procentdel af

plejefamilierne, der opnår hhv. en høj bedøm-

melse (4+5), en middel bedømmelser (3) og

en lav bedømmelse (1+2) på 5-punktsskalaen.

Diagrammet viser fordelingen af kvalitetsbe-

dømmelserne inden for hver af indikatorerne

4.a og 4.b i 2014-2015-2016.

4.a: At plejefamilien kender målene for

barnets ophold

4.b: At plejefamilien kan redegøre for,

hvordan de understøtter barnets

mål.

Vi har undersøgt, hvordan kvaliteten af ple-

jefamiliernes kendskab til og understøttelse

af målene for barnets ophold i plejefamili-

en udvikler sig i perioden 2014-2015-2016.

Diagrammet nedenfor viser socialtilsynets

gennemsnitsbedømmelser af de to indikatorer

eter Kvalitetsmodellens 5-punktsskala.

Bedømmelsernes fordeling på 5punktsskalaen i perioden 20142016

Diagram: Data er baseret på re-godkendelser og tilsyn i 2014 og 2015 samt tilsyn i 2016.

Indikator 4.a

Plejefamiliens kendskab til barnets mål

Indikator 4.b

Plejefamiliens understøttelse af barnets mål

Indikator 4.b

2016

Indikator 4.b

2015

Indikator 4.b

2014

7% 5%

11%

16%

88%

81%

77%

Kvantitativt overblik over fokusområdets

udvikling 20142016

Gennemsnitsbedømmelser

Plejefamilier. Gennemsnitsbedømmelser i perioden 20142016

Diagram: Data er baseret på re-godkendelser og tilsyn i 2014 og 2015

samt tilsyn i 2016.

■

2014

■

2015

■

2016

Indikator 4.a

2016

Indikator 4.a

2015

Indikator 4.a

2014

10%

3% 9%

13%

88%

15%

20%

40%

■

Lav (1+2)

83%

Indikator 4.a

Plejefamiliens kendskab

til barnets mål

Indikator 4.b

Plejefamiliens understøttelse

af barnets mål

3,9

4,2

4,4

4,0

4,2

4,5

72%

60%

■

Middel (3)

80%

■

Høj (4+5)

100%

Bedømmelser

Bedømmelsernes fordeling på

5-punktsskalaen viser, at:

Overordnet viser bedømmelsernes fordeling,

at langt størstedelen af plejefamilierne opnår

en ‘høj bedømmelse’ i begge indikatorer,

som altså i høj eller meget høj grad har både

kendskab til og kan redegøre for barnets mål i

alle årene.

Procenten af plejefamilier, som opnår ‘lav’

eller ‘meget lav bedømmelse’ ligger relativt

lavt på begge indikatorer med 10% og derun-

der (med undtagelse af indikator 4.a, som var

13% i 2014).

Indikator 4. a viser forholdsvis store udsving i

den indbyrdes fordeling af bedømmelserne fra

år til år. Procenten af plejefamilier, som opnår

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

en ‘middel bedømmelse’ i indikator 4.a, falder

således fra 15% i 2014 til 9% i 2015. I 2016

falder den yderligere fra 9% til 7%. Andelen af

plejefamilier, som opnår en ‘lav bedømmelse’

i Indikator 4.a., falder fra 13% i 2014 til knapt

3 % i 2015. I 2016 stiger andelen igen fra 3% til

10%.

En mulig forklaring på de store udsving i

bedømmelsen af indikator 4.a. kan være, at

der har været en lidt uensartet bedømmel-

sespraksis i socialtilsynet de første to år, idet

bedømmelsen i 2014 baseredes på, hvad

plejefamilien fortalte og hvor overbevisende,

de gjorde det.

Indikator 4.b viser en kontinuerlig positiv

udvikling i hele perioden med en støt voksen-

de procentdel af plejefamilier, der scorer højt

eller meget højt.

Procentfordelingen i indikator 4.b viser, at

procenten af plejefamilier, som scorer ‘middel

bedømmelse’ bliver mindre og mindre fra år

til år, men procentdelen af plejefamilier, som

scorer ‘lav bedømmelse’ holder sig nogenlun-

de konstant på 7-8%.

Ved en overordnet sammenligning af bedøm-

melserne af indikator 4.a og 4.b bemærkes,

at der også ved den procentvise fordeling på

5-punktsskalaen er en større andel af plejefa-

milierne, som bedømmes til i høj eller meget

høj grad at understøtte barnets mål, end der

er plejefamilier med et højt eller meget højt

kendskab til barnets mål i både 2014 og 2016.

Fordelingen af bedømmelserne på Kvalitets-

modellens 5-punktsskala viser et tilsvarende

billede af, at langt størstedelen af plejefamili-

erne bedømmes til i høj eller meget høj grad

at bidrage til opnåelse af barnets mål. Med

hensyn til plejefamilier, der bedømmes til kun

i middel eller lav grad at have kendskab til

barnets mål (indikator 4.a), viser fordelingen

temmelig store udsving over de tre år. Ple-

jefamiliernes understøttelse af barnets mål

(indikator 4.b) viser en kontinuerlig positiv

udvikling over den treårige periode, hvor

andelen af plejefamilier, der bedømmes højt

og meget højt vokser på bekostning af ande-

len af plejefamilier, der bedømmes til i middel

grad at understøtte barnets mål. Andelen af

familier der bedømmes lavt eller meget lavt er

konstant.

Plejefamiliernes indsats, når

der ikke er opstillet mål for

barnet

Knapt halvdelen af de interviewede plejefami-

lier fortæller, at de af og til oplever at modtage

børn uden kommunale indsatsmål. De leste

af disse plejefamilier bliver ved med at rykke

den visiterende kommune, indtil de modtager

barnets mål. Nogle plejefamilier fortæller, at

de rykker kommunen et par gange og ellers

forholder sig afventende. Nogle vælger selv

at udarbejde mål for barnets ophold. Enkelte

plejefamilier afviser helt at modtage et barn,

hvis der ikke er udarbejdet mål for barnets

ophold i familien.

Enkelte plejefamilier udarbejder indsats-

målene i barnets handleplan sammen med

kommunen, hvorfor spørgsmålet om uklare

indsatsmål ikke er relevant for dem.

En del plejefamilier oplyser, at de i tilfælde af

uklare indsatsmål inder deres egen fortolk-

ning af målene at arbejde eter, eller vælger

strategier i samarbejde med kommunens

familieplejekonsulent, CESA eller andre. I dis-

se familier foregår opfølgningen på indsatsen

til barnet ote sammen med en familierådgi-

ver, barnets skole eller barnets biologiske mor.

I de plejefamilier, der ikke kender barnets

indsatsmål, er det ote barnets udvikling, der

afgør familiens indsats. Her er der heller ikke

tale om en egentlig opfølgning på indsatsen til

barnet.

Kvalitativt indblik i

plejefamiliernes arbejde med

barnets mål

For at opnå et dybere indblik i, hvordan

plejefamilierne arbejder med de mål, som de

visiterende kommuner opstiller for barnets

ophold i familien, og hvordan plejefamilien

omsætter målene til praksis, har vi interviewet

153 plejefamilier.

Interviewene er baseret på et fælles spør-

geskema, og har fundet sted som led i de

ordinære tilsynsbesøg i 2016. Interviewene er

ikke tilstræbt at være repræsentative. Vægten

er lagt på, at spørgsmålene naturligt skulle

kunne stilles i forbindelse med de emner, der i

forvejen var aktuelle i det pågældende tilsyn.

Langt hovedparten af de interviewede pleje-

familier har kendskab til de indsatsmål, der er

opstillet for barnets ophold i familien. Der er

dog ca. 10% af de interviewede plejefamilier,

som ikke kender indsatsmålene for barnet.

De interviewede plejefamiliers beskrivelse af,

hvordan de bidrager til opfyldelse af de mål,

der er opstillet for barnets ophold i plejefami-

lien, afspejler ikke overraskende de konkrete

plejebørns forskellige alderstrin, funktionsni-

veau og udfordringer.

Der er dog mange lighedspunkter i familiernes

beskrivelser af de tilgange, som de anvender i

indsatsen til deres plejebarn.

Plejefamiliernes indsats, når

indsatsmålene for barnet er

uklare

Hvis plejefamilierne oplever, at indsatsmå-

lene for barnets ophold er for uklart beskre-

vet, eller målene af anden grund rejser tvivl

om familiens opgave, vælger en stor del af

familierne at kontakte kommunen for konkre-

tisering eller en nærmere forklaring af målene.

Disse plejefamilier oplyser, at opfølgningsmø-

derne med kommunen ote bibringer større

klarhed om indsatsmålene for barnet, end

familierne havde fra starten. Opfølgningen på

plejefamiliens indsats til barnet foregår i disse

plejefamilier typisk på opfølgningsmøder med

den anbringende myndighed, hvor parterne

ote også løbende ataler barnets mål/ fokus-

områder.

Matchning af barnet i forhold

til familiernes belastningsgrad

3/4 af de interviewede plejefamilier vurderer,

at familiens aktuelle plejebarn/ -børn pas-

ser til den belastningsgrad, som familien er

godkendt til. I en del familier opleves barnets

problemstillinger dog at være ‘tungere’. Enkel-

te familier vurderer, at plejebarnet/ -børnene

slet ikke matcher den belastning, som familien

er godkendt til, eller at andre forhold spiller

ind på familiens oplevelse af anbringelsen end

den belastningsgrad, som familien er god-

kendt til.

Opsamling på kvantitativt

overblik over plejefamiliernes

udvikling 2014-2016

Vi har set nærmere på, hvad de kvantitative

data viser om kvaliteten af plejefamilieområ-

dets kriterium 4: ‘Plejefamilien bidrager aktivt

til at opnå de mål, der er for barnets ophold i

plejefamilien’.

Socialtilsynets gennemsnitsbedømmelser af

plejefamiliernes arbejde viser, at plejefamilier-

ne i høj grad bidrager til at opnå de mål, som

den anbringende kommune har opstillet for

barnets udvikling og ophold i plejefamilien.

Gennemsnitsbedømmelserne viser også, at

de positive resultater udvikler sig yderligere

i løbet af den tre årige periode 2014-2016.

Eksempler på Indsatser og tilgange i plejefamilier 2016

•

Struktur og forudsigelighed, ro,

koncentration, tryghed og stabilitet

• Del i familieliv, sociale normer og

kompetencer

• Tillid, omsorg, nærhed og

følelsesmæssig udvikling

• Dialog, alderssvarende ansvar og

medbestemmelse

•

Skolegang og sundhed

• Almindelig ’opdragelse’, praktisk

støtte, guidning

•

Træning og vejledning it. ungdoms-

og voksenliv

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Resultaterne af

plejefamiliernes indsats

Hovedparten af de adspurgte plejefamilier

oplyser, at de i høj grad opnår positive resul-

tater af deres indsats. En del oplyser, at de har

visse positive resultater, mens kun ganske få

oplever, at deres indsats ikke fører til resulta-

ter for barnet. Flere plejefamilier tilkendegiver,

at de positive resultater ikke kun er plejefa-

miliens fortjeneste men skyldes en samlet

indsats omkring barnet.

Plejefamilier med lere plejebørn understre-

ger, at børnene kan proitere meget forskelligt

af plejefamiliens indsats, og den derfor kan

have meget forskellige resultater.

Ligesom med plejefamiliernes beskrivelser

af deres indsatser, afspejler plejefamiliernes

beskrivelser af indsatsernes resultater også

de konkrete plejebørn og deres forskellige

alderstrin, funktionsniveau og udfordringer.

Nedenfor ses eksempler på resultater, som

nævnes:

• Er nysgerrig

• Er i godt humør, synger og laver sjov

• Kan selv tage tøj på, gå på toilet og i bad

• Er vellidt og god til at etablere

venskaber

• Klar til ungdomsuddannelse og har fået

fritidsjob

• Administrerer selv en gradvis større

frihed

• Udvikler selvværd, selvtillid og

færdigheder

•

Vil være klar til at lytte for sig selv i

løbet af �½ år

• Er blevet bedre til at søge støtte hos

plejeforældrene og er blevet mere

udadvendt

•

Stjæler ikke længere

• Har færre vredesudbrud

• Gemmer ikke længere madrester i sine

skufer

•

Barnets fravær i skolen er gået fra 74%

til 0%

• Er blevet mere kritisk i kontakten til

voksne

•

Snitter sig ikke længere

Vi har interviewet en plejefamilie og en kom-

munal sagsbehandler om deres samarbejde

om indsatsen til barnet og samarbejdets

udfordringer og erfaringer.

Samarbejdets betydning for

den gode indsats til barnet

‘Et godt og velfungerende samarbejde mellem

kommune og plejefamilie er afgørende for kva

liteten af indsatsen til barnet’.

Dette udtaler den kommunale sagsbehandler,

som Socialtilsyn Syd har interviewet. Hun fort-

sætter: ‘Denne

plejefamilie har vist i praksis,

hvordan man skaber et godt samarbejde’.

Afgørende karakteristika ved det gode sam-

arbejde er gensidig tillid og respekt. Dette

er sagsbehandleren og plejefamilien enige

om. Hertil kommer en løbende dialog, hvor

kommunen inddrages i vurderingen af f.eks.

udviklingsmønstre hos barnet, der kan kræve

justeringer i indsatsen.

Tilliden kommer ifølge plejefamilien til udtryk

i samarbejdet med kommunen, ved at kom-

munen giver plejefamilien plads til at træfe

beslutninger for barnet, uden hver gang at

skulle drøte det med kommunen:

‘Vi

ved nøjagtig, hvor langt vores kompetencer

rækker’.

Plejeforældrene ser det også som udryk for

tillid og gensidig respekt, når for eksempel

plejefamilien fortæller den kommunale sags-

behandler, at de har møde i plejebarnets sko-

le, og den kommunale sagsbehandler spørger,

om det er noget plejefamilien kan klare selv:

‘Sådan

en handling er med til at vise os tillid’.

Eller når: ‘Der

står i plejebarnets handleplan,

at plejebarnet skal have en fritidsaktivitet, og

kommunen så respekterer, at vi som plejefami

lie mener, at det ikke er realistisk lige nu’.

Den kommunale sagsbehandler supplerer:

‘Tillid

og respekt kræver, at der er tydelighed i

rollefordelingen mellem plejefamilie, biologiske

forældre, kommune og andre myndigheder,

men også respekt for vores respektive roller’.

F.eks. skal den kommunale sagsbehandler

bestræbe sig på at være let tilgængelig for ple-

jefamilien, men plejefamilien skal på sin side

undgå unødvendige forstyrrelser af sagsbe-

handleren og for eksempel ikke ringe ote om

div. småting. Den kommunale sagsbehandler

skal lade plejefamilien være selvstændig og

ikke holde øje med alt, der foregår omkring

barnet.

‘Accept

af hinandens roller og evnen til at koor

dinere både små og store ting, der kan have

betydning for det anbragte barns trivsel, læring

og udvikling, er vigtige for at samarbejdet

fungerer godt’.

Plejeforældrene nævner også samarbejdet

med plejebarnets biologiske forældre og pårø-

rende som en væsentlig faktor for kvaliteten i

plejefamiliens indsats for barnet. Som pleje-

forældre skal man være meget bevidst om den

rolle og opgave, man har. Man er substitutter

og plejebørnene er ikke ens egne børn:

‘Vi

er kun erstatningsforældre’. Det er vigtigt,

at vi har et godt samarbejde med de forældre,

hvis børn vi passer. Det nytter ikke noget, at vi

dunker dem i hovedet’.

Plejeforældrene trækker på en lang erfaring

med plejebørn, som har vist dem, at jo bedre

de er til at tale med biologiske forældre og

anerkende, at det kan være svært og tage lang

tid for forældrene at acceptere plejefamiliens

indsats for barnet, jo bedre forhold får de også

til plejebarnet.

Den kommunale sagsbehandler anser et godt

samarbejde mellem plejefamilie og biologisk

familie som afgørende for kvaliteten af ind-

satsen til barnet. Hun er bevidst om, at dette

samarbejde kan stille store krav til en plejefa-

milie om at udvise pli og ansvarsbevidsthed

i omgangen med de biologiske forældre og

pårørende:

‘Plejeforældrene

må hvile i deres værdier og

være tydelige omkring dem, og de skal kunne

udtrykke tingene på en ordentlig måde. Proble

mer skal tackles med gensidig respekt. Dette er

også udtryk for professionalisme i arbejdet’.

De interviewede plejeforældre vil gerne opfat-

tes som professionelle. De opfatter det som

en nødvendighed for at blive opfattet som en

professionel plejefamilie at kunne samarbejde

med alle hele vejen rundt om det enkelte barn.

Ikke kun med den anbringende kommune og

den biologiske familie, men også med lokal-

samfundet og andre ofentlige myndigheder

og institutioner, fortæller de.

Plejefamiliernes

dokumentation af indsatsen til

plejebarnet

Ca. 1/4 af de interviewede plejefamilier

oplyser, at de fører systematisk dagbog over

barnets udvikling og resultater i forhold til

indsatsmålene. Dokumentationen foregår

løbende, men ikke dagligt, i form af notater

om barnets udvikling.

Halvdelen af plejefamilierne følger op på bar-

nets udvikling ved at notere ned, når der sker

noget vigtigt. Nogle af disse plejefamilier har

tidligere ført dagbog, men er stoppet med det.

Ca. 1/4 af plejefamilierne fører ikke syste-

matisk dagbog eller lignende. Opfølgning på

barnets udvikling sker hvert halve år i forbin-

delse med statusrapporten til den anbringen-

de myndighed.

Plejefamiliernes beskrivelser af børnenes

resultater rummer også udviklingsproces-

ser og elementer, som hører et ‘almindeligt’

børne- og ungdomsliv til. Vi har hørt følgende

beskrivelser:

Ekskurs om samarbejdet

mellem plejefamilie og

anbringende kommune –

interview

Som speciikt fokusområde har vi i 2016 valgt

plejefamiliens samarbejde med anbringende

kommune(r) – altså det aspekt af kriterium 4,

at ‘Plejefamilien bidrager aktivt og konstruk-

tivt til samarbejdet med anbringende myndig-

hed…’

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

‘Man

skal holde sig for øje, at man har et fælles

mål, som skal lykkes, og det nytter ikke noget,

at den ene modarbejder den anden. Hvis man

vil tages alvorligt som plejefamilie, så kræver

det, at man arbejder professionelt’.

håndgribelige. Plejefamilien tager udgangs

punkt det sted, hvor barnet er, og viser barnet

det næste trin imod målet’.

Den kommunale sagsbehandler fortæller, at

kommunen to gange årligt afholder statusmø-

der med plejefamilien og barnets biologiske

forældre, hvor der gøres status på barnets

udvikling i forhold til målene for barnets

ophold i plejefamilien. Foruden statusmøder-

ne følger kommunen og plejefamilien også op

løbende i forhold til barnets mål, hvis der for

eksempel sker større ændringer for barnet.

Kommunen noterer hver gang, hvordan det

går barnet, og hvor der er f.eks. er sket frem-

skridt i forhold til handleplanens mål.

Som arbejdsredskab i forhold til statusmøder-

ne udarbejder plejefamilien en statusrapport

om barnet. Plejefamilien såvel som den kom-

munale sagsbehandler betragter statusrap-

porterne som en slags fortløbende livshistorie

om barnet. De forklarer, at statusrapporterne

beskriver både sårbarheder, udfordringer og

dilemmaer, men at det også er vigtigt, at rap-

porterne omhandler barnets udvikling, læring

og nye kompetencer. Plejefamilien bruger op

til en uge på at udarbejde statusrapport for et

enkelt plejebarn.

Samarbejdet om barnets

handleplansmål

‘Denne

plejefamilie har været gode til at inte

grere plejebarnets handleplansmål i arbejdet

med de plejebørn, som vi har anbragt’.

Dette skudsmål giver den kommunale sagsbe-

handler plejefamilien.

Plejeforældrene fortæller, at de altid printer

plejebarnets handleplansmål ud, og jævnligt

tager dem frem og taler om dem. Både

med

hinanden og med plejebarnet, hvis plejebar-

net altså er i stand til det.

Plejefamilien og kommune er enige om, at

handleplansmål skal være aktuelle og opdate-

rede, så de til hver en tid afspejler statusrap-

porternes beskrivelser af barnets udvikling og

behov.

Plejefamilien modtager otest aktuelle og

opdaterede handleplansmål for det enkelte

plejebarn. De har dog også oplevet at mod-

tage uaktuelle mål: ‘Barnet

var 15 år, og der

stod, at vi skulle synge vuggevise for ham – det

holder jo ikke’.

Da handleplansmålene fungerer som et

arbejdsredskab for plejefamilien, der angiver

mål og retning for arbejdet med plejebarnet,

giver uaktuelle, uklare og manglende mål

plejefamilien vanskeligheder:

‘Vi

er udfordret, hvis der mangler handleplans

plansmål for barnet, eller målene ikke er opda

terede. Tit og ote kan vi ikke vente 6 måneder,

så sender vi mail til kommunen, så der kan

ændres i mål’.

Handleplansmålene fungerer desuden som

fundament for samarbejdet mellem kommune

og plejefamilie. Eter plejefamiliens mening

bør handleplansmål ikke være højere end, at

de er opnåelige for barnet. Handleplansmål

skal være nemme at omsætte til praksis, og

overliggeren må ikke ligge højere, end at

barnet kan nå dem: ‘Handleplansmål,

som er

nemme at omsætte til praksis, er målbare og

Man skal holde sig for øje,

at man har et fælles mål,

som skal lykkes, og det

nytter ikke noget, at den ene

modarbejder den anden. Hvis

man vil tages alvorligt som

plejefamilie, så kræver det, at

man arbejder professionelt.”

Plejeforælder

Tilbudsportalen som redskab i

samarbejdet

Den kommunale sagsbehandler nævner, at

det i forbindelse med matchning af barn og

plejefamilie kan være svært at anvende Til-

budsportalen til at inde den rette plejefamilie.

Tilbudsportalen rummer ikke fuldstændige og

tilstrækkelige beskrivelser og data om plejefa-

milierne, som er nødvendige for at afgøre, om

barn kan anbringes her.

‘For

eksempel kan man ikke søge i Tilbuds

portalen, så man kan inde frem til, hvor man

kan få anbragt 3 søskende. Man vælger så en

familie, som man kender, og som man har tillid

til kan løte opgaven, men der eterlades andre

kompetente plejefamilier derude’.

Plejefamilien undrer sig over, at de ikke kan se

og har adgang til egne oplysninger på Tilbud-

sportalen. De inder det naturligt og gavnligt

for retssikkerhedens og samarbejdets skyld, at

plejefamilier har adgang til egne oplysninger.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

FOKUSOMRÅDE

Fokus på tilbuddenes

forebyggelse og håndtering af

magtanvendelser

Magtanvendelse indgår i det samlede tema

om ‘Målgruppe, metoder og resultater’ under

kriterium 6.

Kvaliteten af kriterium 6: ‘Tilbuddet forebyg-

ger og håndterer magtanvendelser’ bedøm-

mes både i børn- og ungetilbud og voksentil-

bud ud fra de to indikatorer 6.a. og 6.b.:

Indikator 6.a.:

‘Tilbuddets

pædagogiske

indsats sikrer, at magtanvendelser så

vidt muligt undgås’.

Indikator 6.b.: ’Tilbuddet dokumenterer

og følger op på eventuelle magtanven

delser med henblik på løbende læring

og forbedring af indsatsen’.

Gennemsnitsbedømmelserne viser, at børn-

og ungetilbud samlet set placerer sig på 4,3 for

indikator 6.a på 5-punktsskalaen og ligeledes

på 4,3 for indikator 6.b.

Voksentilbuddene scorer selvsamme vær-

di med 4,3 for indikator 6.a., hvorimod de

placerer sig lidt lavere på 3,9 for indikator 6.b.

Således set et meget ensartet billede med en

lille variation for voksentilbuddenes indikator

6.b., som samlet set i gennemsnit placerer sig

lidt lavere end de øvrige 3 scorer.

Bedømmelsernes fordeling

på Kvalitetsmodellens

5-punktsskala

Fordelingen på 5punktsskalaen

Indikator 6.b

Voksne

Indikator 6.a

Voksne

Indikator 6.b

Børn og unge

Indikator 6.a

Børn og unge

11%

4% 11%

3% 14%

3% 13%

20%

40%

■

Lav (1+2)

19%

Nedenstående diagram viser en lidt mere

nuanceret fordeling, hvor der er diferentieret

it. en hhv. lav, middel og høj bedømmelse.

70%

85%

83%

84%

60%

■

Middel (3)

80%

■

Høj (4+5)

100%

Bedømmelser

Diagram: Fælles diagram for begge tilbudsområder. Bedømmelserne fordeling i 5-punktsskalaen er

baseret på data fra dritsorienteret tilsyn i 2016.

Bedømmelsen af magtanvendelser i 2016

Gennemsnitsbedømmelser. Børn- og ungetilbud og voksentilbud

Indikator 6.a

Børn og unge

Indikator 6.b

Børn og unge

Indikator 6.a

Voksne

Indikator 6.b

Voksne

4,3

3,9

■

2016

Det ses her at indikator 6.b. for voksentilbud-

dene skiller sig ud af de øvrige bedømmelser

ved at have en større andel, der scorer både

’lav’ og ’middel’ end de øvrige bedømmelser.

Derfor er der tilsvarende færre, der bedømmes

til at ligge højt. Det er dog ikke nødvendigvis

udtryk for lavere kvalitet, men årsagen kan

også ligge i, at f.eks. alkoholtilbud ligeledes er

en del af målgruppen og dermed en del af den

samlede bedømmelse. Her er de to indikatorer

ikke særlig relevante, og især indikator 6. b.

rammer ’skævt’ for disse tilbud. Det kan være

årsag til, at nogle tilbud her er bedømt lavt, og

dermed trækker det samlede gennemsnit for

alle voksentilbuddene ned.

Både børn-

og ungetilbuddene og voksentil-

buddene ser således ud til i høj grad at opfylde

kriterium 6 om at forebygge og håndtere

magtanvendelser, når vi alene ser på indika-

torerne 6.a. og 6.b. i kvalitetsmodellen, da alle

de 4 scorer ligger i den høje ende af 5-punkts-

skalaen.

Bedømmelserne er baseret på data fra alle

tilsynsrapporterne fra hele 2016 og er samlede

gennemsnitsbedømmelser for alle tilbud.

Indberetning af

magtanvendelse

Ud over den vurdering, som foretages via kva-

litetsmodellen i det dritsorienterede tilsyn,

registrerer og indberetter tilbuddene selv

deres magtanvendelser til Socialtilsyn Syd.

Disse indberetninger indeholder oplysnin-

ger om magtanvendelsens art, lovhjemmel,

varighed, beskrivelse af hændelsesforløbet

mm. Oplysningerne fra tilbuddene registrerer

socialtilsynet selv i en samlet datakilde, hvor-

fra der bl.a. udtrækkes statistiske oplysninger

til Socialstyrelsens audit på området.

Herfra kan der således hentes speciikke, sta-

tistiske oplysninger om de faktuelle, historiske

magtanvendelser på tilbuddene. For at få et

mere bredt funderet indblik i, hvorledes det

ser ud med tilbuddenes kvalitet på magtan-

vendelsesområdet, er det nødvendigt at kigge

lidt nærmere på disse oplysninger.

Nedenfor kigges der nærmere på statistiske

oplysninger fra Socialtilsyn Syds samlede

datakilde baseret på tilbuddenes registrerin-

ger og indberetninger.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Det er en del af tilsynsopgaven at

indhente relevant information,

herunder bl.a. at inddrage oplys-

ninger fra modtagne indberetninger

om magtanvendelse. Derfor skal

indberetningerne om magtanven-

delse fra tilbuddene ligeledes direkte

indgå i bedømmelsen af kriterium 6 i

Kvalitetsmodellen.

registreringerne på tilbuddene med voksne.

Lovhjemlen til magtanvendelser indes i Servi-

celovens kap. 24 og begrænser sig til meget få

tilfælde for både børn/ unge og voksne, hvor

magtanvendelse er lovligt.

De tilfælde, hvor magtanvendelse lovligt kan

inde sted, er oplistet med speciikke betingel-

ser, som skal være opfyldt, for at indgrebet i

selvbestemmelsesretten kan klassiiceres som

’tilladt’.

Hvis der er foretaget magtanvendelser uden

lovhjemmel, klassiiceres de som ’ikke-tilladte’.

I tilbuddenes indberetninger og i socialtilsy-

nets registreringer af magtanvendelse skal lov-

hjemlen for indgrebet fremgå. Desuden skal

det være registreret, som magtanvendelsen er

tilladt eller ikke-tilladt.

Ifølge vores registrering har 732 af de 815

magtanvendelser været indberettet som

tilladte og 65 magtanvendelser har været

indberettet som ikke-tilladte. Derudover er der

18 indberetninger, hvoraf det ikke fremgår, om

magtanvendelsen er tilladt eller ikke tilladt.

Det giver en fordeling på 90 % tilladte, 8 %

ikke tilladte og 2 %, hvoraf det ikke fremgår,

hvorvidt de er tilladte eller ikke tilladte.

Alle de indberetninger, hvoraf der ikke frem-

går, hvorvidt magtanvendelsen er tilladt eller

ikke tilladt, er fra børn- og ungeområdet.

Samlet set er der således 10 % af indberet-

ningerne, som fortsat må ses som værende

udfordrende, idet magtanvendelserne ifølge

indberetningerne enten ikke er tilladte, eller

der er tvivl herom.

Tilbuddene foretager altså magtanvendelser

uden lovhjemmel, hvilket kan være begrundet

i manglende kendskab til reglerne om magt-

anvendelse.

Af de 451 registrerede magtanvendelser på

børn- og ungeområdet er de 32 indberettet

som ikke tilladte, hvilket svarer til en andel på

7 % af de registrerede indberetninger.

På voksentilbuddene er det 34 af de 364 regi-

strerede magtanvendelser, der er indberettet

som ikke tilladte. Dermed har voksentilbudde-

ne en lidt større andel på 9 % af magtanven-

delserne, der er registreret som ikke tilladte.

Fordelingen af registrerede magtanvendelser i 2016

500

400

300

200

100

Børn & Unge

Voksne

451

364

De statistiske oplysninger, som her fremdra-

ges, er foretaget på baggrund af indberet-

ninger af magtanvendelse, hvor selve hæn-

delsesforløbet har fundet sted i perioden fra

01-01-2016 – 01-07-2016 og

ikke

hele kalende-

råret 2016.

Derfor kan disse oplysninger ikke direkte

sammenholdes med de ovenstående bedøm-

melser af kriterium 6 og indikator 6.a. og 6.b.,

da disse bedømmelser er gennemsnitsbedøm-

melser for hele året.

■

Registrerede magtanvendelser

■

Ikke tilladte

Kvantitativ analyse af

magtanvendelser

I det følgende tages der forbehold for datakva-

liteten, idet socialtilsynets samlede registre-

ringer af magtanvendelser på tilbuddene

naturligvis er behætet med en vis usikkerhed.

Vores data er en samlet indberetning af tilbud-

denes egne registreringer, så oplysningerne er

således gået igennem to led, hvor der princi-

pielt set kan være opstået fejl. Der foretages

rent statistiske udtræk, men disse er baseret

på manuelle indberetninger, som er foreta-

get to gange, og derfor kan der være opstået

fejlregistreringer.

Ifølge socialtilsynets oplysninger, er der i peri-

oden fra d. 1. jan.-1. juli 2016 i alt registreret

815 magtanvendelser i tilbuddene. Dette er

opgjort pr. 5. okt. 2016 og dækker over magt-

anvendelser, som har fundet sted i perioden

indtil d. 1. juli 2016.

Af de 815 magtanvendelser er 451 registreret på

børn- og ungetilbuddene, og de resterende 364

er således registreret på voksentilbuddene.

Fordelingen er dermed ca. 55 % af registrerin-

ger på børn- og

ungeområdet mod ca. 45 % af

Der indes lere skemaer til indberetning af

magtanvendelse alt eter lovhjemmel, og om

magtanvendelsen er tilladt eller ikke tilladt.

Dvs., at tilbuddene allerede ved indberetnin-

gen af magtanvendelsen skal være helt skarpe

it., om magtanvendelsen er tilladt eller ej, da

de ellers kan komme til at benytte forkerte

skemaer.

Derudover er der ikke krav om, at tilbuddene

skal

benytte standardskemaerne, som stilles

til rådighed af Socialstyrelsen. De skemaer,

som benyttes af tilbuddene til indberetning,

skal dog som minimum indeholde tilsvarende

oplysninger som standardskemaerne. Der

indes dermed en vis variation over benyttede

skemaer samt uklarhed over, hvilke skemaer,

der skal benyttes i de enkelte tilfælde. Vi har

dog en vis forventning om, at datakvaliteten

med tiden bliver bedre og mere ensartet, da

der pr. 1. jan. 2017 som bilag til ’Lov om Vok-

senansvar’ er blevet udfærdiget obligatoriske

standardskemaer til brug for børn- og ungetil-

buddene.

retninger af magtanvendelser og beskrivelser-

ne af selve hændelsesforløbet, kan vi ligeledes

i nogle tilfælde se, at tilbuddene selv er i tvivl

om både lovhjemmel og lovlighed af magtan-

vendelsen, hvilket yderligere forstærker bille-

det af, at det er et svært og komplekst område

for tilbuddene.

Ud fra tilbuddenes indberetninger, kan vi se en

meget stor spredning it. antal af magtanven-

delser, beskrivelsen af hændelsesforløbet og

selve proceduren omkring magtanvendelsen

og den eterfølgende indberetning. Derfor kan

der ikke siges noget generelt om, hvad status

er. Tilbuddenes indberetninger indgår i vurde-

ringen af kriterium 6. Da indberetningerne har

en stor divergens it., hvor fyldestgørende og

grundige, de er, er det ikke helt ensartet data-

materiale, der ligger til grund for vurderingen

af kriterium 6. Scoren af de to indikatorer, kan

derfor kun ses som ’godt bud’ på et overordnet

billede, som kræver nærmere analyse, hvis der

skal siges noget mere speciikt.

Ud over indberetningers divergens er der

tillige forskel på tilsynskonsulenternes praksis

i selve vurderingen af kriteriet. Det er lidt for-

skelligt, hvad der vægtes i tilsynsrapporterne,

etersom datamaterialet også er forskelligt.

Når der scores på de to indikatorer, er det

heller ikke givet, at konsulenterne scorer på

samme måde. Socialtilsyn Syd vil i endnu

højere grad fremadrettet have fokus på at

skabe ensartethed i bedømmelserne.

Kvalitative nedslag i

tilbuddenes magtanvendelser

Standardskemaerne har en vis grad af kom-

pleksitet og kombineret med den bestemte

procedure, som skal følges i forbindelse med

indberetningen, volder det tilbuddene en del

problemer, når der skal laves indberetninger.

Når vi kigger nærmere på de konkrete indbe-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Overordnet kan der peges på nogle

konkrete opmærksomhedspunkter,

som kan ses ud fra lere af tilbuddenes

indberetninger:

• Der kan være tvivl om selve indberetnin-

gen – det kan både være it. lovhjemmel og

hvilke episoder, der skal indberettes og sel-

ve proceduren for indberetningen. Enkelte

steder er der ifølge indberetningerne også

intern tvivl om, hvilken konkret paragraf,

den enkelte magtanvendelse hører under.

• Det er ikke altid klart for tilbuddene, hvornår

en episode er omfattet af magtanvendelses-

reglerne, og derfor foregår der givetvist på

enkelte tilbud magtanvendelser, som ikke

indberettes.

•

Der foreindes overordnede procedurer/

beredskabsplaner – f.eks. i forhold overgreb,

hvori magtanvendelse indgår.

• Indberetningerne er fyldestgørende og

meget vel beskrevet it. hændelsesforløbet.

•

Hændelserne tages eterfølgende op til

behandling og bearbejdning for eterføl-

gende læring og forebyggelse af lignende

hændelser.

Dermed er ikke sagt, at de tilbud, der gør en

god indsats, hver især opfylder

alle

de oven-

stående punkter.

Nogle tilbud har rigtig mange indberetninger

af magtanvendelser, og nogle tilbud har stort

set ingen. Det giver dog ikke mening at sam-

menligne på dette punkt, da målgrupperne

for tilbuddene samlet set er meget forskellige

samtidig med, at nogle tilbud har en meget

bred målgruppe. Derfor er der overordnet set

ikke noget antal af magtanvendelser, som

kan siges at være det ’rette’, være ’godt’ eller

’dårligt’. Derudover er antallet af registrerede

indberetninger ikke nødvendigvis et helt retvi-

sende billede af de faktiske magtanvendelser

ude på tilbuddene.

Der er også en del tilbud, som gør det

rigtig godt både it. at forebygge og

håndtere magtanvendelser. Samlet

set er der nogle fællestræk, som

kendetegner disse tilbud:

•

Der foreindes interne procedurer for

magtanvendelse – for ofentlige tilbud, vil

det typisk være retningslinier udarbejdet af

dritskommune eller region, og de beskriver

ote dels selve håndteringen af magtanven-

delsen og dels proceduren for indberetning.

Vi har en kernefortælling om, hvordan vi arbejder

– en fælles kultur og fælles sprog omkring

arbejdet med borgerne, som alle medarbejdere

skal kunne genkende og spejle sig i.”

Leder

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Evaluering af Socialtilsyn Syd

De sociale tilbud evaluerer

Socialtilsyn Syd –

spørgeskemaundersøgelse

I 2016 gennemførte Socialtilsyn Syd en spørge-

skemaundersøgelse for at få et indblik i tilbuds

og plejefamiliers oplevelse af socialtilsynet.

Undersøgelsen blev gennemført elektronisk

med SurveyXact, i form af et link der blev

udsendt til tilbud og plejefamilier i forlængel-

se af at have modtaget tilsyns- eller godken-

delsesbesøg fra Socialtilsyn Syd.

Det er væsentligt at bemærke, at spørgeske-

maet ikke blev udsendt til alle tilbud og pleje-

familier, og at nogle godt kan have modtaget

undersøgelsen lere gange som følge af lere

tilsynsbesøg.

Spørgeskemaundersøgelsens primære formål

var at indhente inputs fra tilbud og plejefami-

lier om den oplevede kvalitet af tilsynet. Det er

således ikke en dækkende undersøgelse, men

en måde for Socialtilsyn Syd at blive klogere

på egen praksis.

Undersøgelsen blev udsendt løbende i perio-

den fra marts til november.

I spørgeskemaet blev de deltagende tilbud og

plejefamilier bedt om at svare på en række

konkrete spørgsmål med en angivelse af, hvor-

ledes de vurderede Socialtilsyn Syd it. det

enkelte udsagn inden for fem niveauer:

•

I meget høj grad

I høj grad

I middel grad

I lav grad

I meget lav grad

Spørgeskemaundersøgelsen dækker både

tilsynsbesøg og godkendelsesbesøg.

Desuden gav spørgeskemaet med et ’fritekst-

felt’ mulighed for, at tilbud og plejefamilier

kunne angive øvrige opmærksomhedspunkter

i forhold til Socialtilsyn Syd.

Resultaterne af

spørgeskemaundersøgelsen

Helt generelt viser spørgeskemaundersøgel-

sen meget positive vurderinger af Socialtilsyn

Syd i alle faser af tilsynet/ godkendelsen.

En meget stor andel af de samlede besvarelser

fra de sociale tilbud og plejefamilier ligger i

forhold til de tre faser således i kategorierne ‘i

høj grad’ og ‘i meget høj grad’.

Herunder er en kort gennemgang af besvarel-

serne inden for de enkelte faser.

Fasen forud for tilsynsbesøg

Socialtilsyn Syd sender forud for et anmeldt

tilsynsbesøg en anmeldelse til tilbud og

plejefamilier med en angivelse af, hvornår vi

kommer og med hvilket formål. Det er vigtigt

for tilbud og plejefamilier, men også for Social-

tilsyn Syd, at anmeldelsen er umiddelbart klar

og forståelig. Således kan tilsynsbesøg gen-

nemføres i overensstemmelse med formålet,

og forventninger er korrekt afstemt.

Næsten alle indgående besvarelser angiver, at

formålet med tilsyns- eller godkendelsesbesøg

i meget høj grad

eller

i høj grad

var tydeligt.

Selve tilsynsbesøget

Det er helt centralt for Socialtilsyn Syd, at vore

tilsynskonsulenter er kompetente og profes-

sionelle. Det er ligeledes vigtigt, at de tilbud

og plejefamilier, der møder dem, også oplever

Socialtilsyn Syds konsulenter som kompeten-

te, tillidsvækkende og strukturerede under

tilsynsbesøg.

Selve tilsyns- eller godkendelsesbesøget ople-

ves af langt størsteparten af alle de tilbud og

plejefamilier, der har svaret, at være foregået

på en velforberedt og professionel måde. Af

Spørgeskemaet var struktureret således, at de

adspurgte tilbud og plejefamilier blev bedt om

at evaluere Socialtilsyn Syd inden for tre ’faser’,

som et tilsyn eller en godkendelse almindeligvis

er struktureret omkring, henholdsvis:

• Fasen forud for et tilsynsbesøget

• Selve tilsynsbesøget

•

Fasen og forløbet eter

tilsynsbesøget

Handleplansmål, som er nemme

at omsætte til praksis, er målbare

og håndgribelige. Plejefamilien

tager udgangspunkt det sted,

hvor barnet er, og viser barnet det

næste trin imod målet.”

Plejefamilie

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

den samlede mængde indgåede svar indike-

rede langt størstedelen, at Socialtilsyn Syds

medarbejdere enten

i meget høj grad

eller

i høj

grad

opleves som velforberedte i forhold til

det gennemførte tilsynsbesøg.

Besvarelserne udtrykker samtidig, sammen-

lignet med 2014/2015, en generel opfattelse

hos plejefamilier og tilbud af, at der er sket en

udvikling i de kompetencer, som Socialtilsyn

Syds medarbejdere besidder. Et mindre antal

tilbud og plejefamilier har dog i forbindelse

med undersøgelsen eterspurgt en øget ens-

artethed i forhold til indhentning af doku-

mentation/ information forud for tilsyns- eller

godkendelsesbesøg. Det er et fokusområde,

som Socialtilsyn Syd løbende har arbejdet

målrettet med og ligeledes i fremtiden vil prio-

ritere at have fokus på.

Enkelte tilbud og plejefamilier har i kommen-

tarfeltet angivet kritiske opmærksomheds-

punkter vedrørende tilsynsrapporterne. Disse

kan grupperes i tre grupper:

• Tilsynsrapporten er (for) længe undervejs

•

Sommetider kan det være svært at genkende

egne udtalelser i rapport, herunder indes

nogle eksempler på opfattelser af forkerte

oplysninger, misforståelser, negativt ladede

udtryk og gentagelser i tilsynsrapporterne,

• Der er i spørgeskemaundersøgelsen angivet

eksempler på, at det indimellem opleves, at

nogle rapporter ikke tydeligt angiver, hvad

der stammer fra seneste tilsynsbesøg, og

hvad der eventuelt stammer fra et tidligere

tilsyn.

Alle forhold har Socialtilsyn Syds opmærk-

somhed, og ovenstående opmærksomheds-

punkter ligger godt i tråd med de konkrete til-

tag, der løbende gennemføres for at imødegå

sådanne forhold/ oplevelser. Af konkrete tiltag

i Socialtilsyn Syd kan nævnes; tæt opfølgning

på og optimering af interne processer, drøtel-

ser i grupper og mødefora samt kollegial og

ledelsesmæssig audit af tilsynsrapporter.

Tilbudsportalen. Det er overvejende kom-

mentarer fra plejefamilier, men tilbudsom-

rådet er også repræsenteret. Generelt angår

bemærkningerne to forhold vedrørende hhv.

en utilstrækkelig og besværlig brugervenlig-

hed samt en eterlysning af, at information

skulle være tilgængelig i større omfang fra

portalen. Der stilles desuden spørgsmål

og tvivl i forhold til, om de anbringende

kommuner overhovedet anvender informa-

tionen fra Tilbudsportalen.

Blandt de tilbud og plejefamilier, som Social-

tilsyn Syd har kontakt med, er der fortsat tvivl

om, hvorvidt socialtilsynet har ansvar for eller

indlydelse på Tilbudsportalens funktioner

eller opsætning.

det sagsbehandlende arbejde undervejs.

I 2016 havde denne optimeringsproces været

i gang i mere end et år, og det var således

vigtigt for Socialtilsyn Syd at vide noget om,

hvordan plejefamilier oplevede og vurderede

at have været en del af ny-godkendelsespro-

cessen. I sommeren 2016 blev der endvidere

taget nyt undervisningsmateriale i brug. Den

interne tilrettelæggelse af ny-godkendelse af

plejefamilier ændredes ligeledes fra at være

håndteret i en lille gruppe af konsulenter til at

være en fælles opgave for alle tilsynskonsulen-

ter på plejefamilieområdet.

Socialtilsyn Syd forestår selv det obligatoriske

ny-godkendelseskursus som en del af ny-god-

kendelsesforløbet.

Lidt over halvdelen af alle besvarelserne fra

ny-ansøgere på plejefamilieområdet angav, at

de praktiske informationer før grundkurset i

høj grad dækkede deres behov. Overordnet set

vurderes ny-godkendelse på plejefamilieom-

rådet i forhold til information, grundkursus og

undervisningsmaterialer til at være tilfredsstil-

lende og positivt.

Fasen og forløbet eter

tilsynsbesøget

Det er afgørende for Socialtilsyn Syd, at

plejefamilier og tilbud oplever, at fasen eter

tilsynsbesøg er præget af forudsigelighed,

transparens, hurtig respons og kort tid fra

besøg til tilsynsrapport. Det er endvidere

særligt vigtigt, at tilbud og plejefamilier

oplever, at den endelige tilsynsrapport angiver

en klar kvalitetsvurdering, som samtidig er

et godt afsæt til hhv. fastholdelse, forandring

eller styrkelse af den aktuelle kvalitet for den

enkelte plejefamilie eller det enkelte tilbud.

Desuden er det at foretrække, når tilbud og

plejefamilier rent faktisk kan genkende egne

udsagn og egen praksis i en given rapport.

I spørgeskemaundersøgelsen blev plejefamili-

er og tilbud bedt om at forholde sig til kontak-

ten med Socialtilsyn Syd eter et gennemført

tilsynsbesøg, men samtidig også deres vurde-

ring af tilsynsrapportens værdi. En meget stor

andel af besvarelserne viste, at den tid, der

går fra tilsynsbesøg til tilsynsrapport kommer i

høring, er hhv.

i meget høj grad tilfredsstillende

eller

i høj grad tilfredsstillende.

På samme måde vurderer en stor andel, at

tilsynsrapporten enten

i meget høj grad

eller

høj grad

er forståelig og med høj grad af sam-

menhæng mellem tilsynsbesøget og indhold

gengivet i tilsynsrapporten.

Konkrete opmærksomhedspunkter fra

spørgeskemaundersøgelsen i forhold

nygodkendelse på plejefamilieområdet

Socialtilsyn Syd iværksatte i januar 2015 en

proces med betydelig optimering og efekti-

visering af sagsbehandlingen af ansøgninger

til ny-godkendelse på plejefamilieområdet.

Det var et mål både at nedbringe sagsbehand-

lingstiden og at øge og ensarte kvaliteten af

Kommunikation og

information med Socialtilsyn

Syd

I Socialtilsyn Syd er vi meget fokuserede på at

være i reel dialog med tilbud og plejefamilier.

Foruden deltagelse i møder, seminarer og

arrangementer i forskellige netværk, informe-

rer og kommunikerer Socialtilsyn Syd løbende

via hjemmesiden: www.socialtilsynsyd.dk

samt via informationsbreve, som er et frivilligt

tilbud til alle interesserede, og som man kan

tilmelde sig via hjemmesiden. Hjemmesiden

holdes opdateret med relevant information.

Besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen

viste, at blot en lille andel af dem, der deltog i

undersøgelsen, slet ikke havde besøgt Social-

tilsyn Syds hjemmeside. Da hjemmesiden kon-

tinuerligt opdateres med ny viden, informatio-

ner og nyheder, ønsker Socialtilsyn Syd, at alle

’vore’ tilbud og plejefamilier med passende

mellemrum besøger vores hjemmeside.

• I spørgeskemaundersøgelsens kommentar-

felt var der endvidere en del bemærkninger

til/ opmærksomhedspunkter vedrørende

Nygodkendelse

Plejefamilie

Send ansøgning

Ansøgninger fremsendes

digitalt til Socialtilsyn Syd

(læs om dette på vores

hjemmeside).

Modtaget

Socialtilsynet sagsbehandler

på ansøgninger ud fra,

hvornår de er modtaget.

Telefoninterview

Tilsynskonsulenten kontakter

ansøger pr. telefon og

foretager telefoninterview.

Evaluering

Tilsynskonsulenten

evaluerer ansøgers

deltagelse i grundkurset.

Grundkursus

Obligatorisk og

over 4 dage.

1. møde

Tilsynskonsulenten kommer

på besøg hos ansøger.

2. møde

Tilsynskonsulent og ansøger

holder møde, typisk i

Socialtilsyn Syd.

Rapport i høring

Den samlede rapport

udarbejdes og sendes i

høring hos ansøger.

Godkendt

Kommunerne kan anvende den

godkendt plejefamilie, da den

fremgår på Tilbudsportalen.

Læs mere på www.socialtilsynsyd.dk

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Socialtilsyn Syd i tal –

økonomi og statistiske

oplysninger

Socialtilsyn Syds økonomi 2016

Budget og regnskab 2016

Socialtilsynet skal i hver årsrapport give en kort beskrivelse af budget og regnskab for

det forgangne år. I nedenstående tabel fremgår budget og regnskab 2016 for Socialtilsyn Syd.

Tabel 4.1.1: Budget 2016 og regnskab 2016 (1.000 kr., løbende priser)

Budget 2016

Socialtilsyn Syds direkte udgiter

(løn mv.)

Indirekte udgiter (overhead, afdrag på

initialomkostninger mv.)

Udgiter i alt

Indtægter fra objektiv inansiering

Indtægter fra tilsynstakster

Indtægter i alt

Netto

Regulering overskud 2014+2015

Netto eter regulering tidl. År

Regnskab

2016

Forskel

50.358

2.223

52.581

28.059

24.522

52.581

50.888

2.223

53.418

28.059

23.585

51.951

1.467

986

481

530

937

1.467

986

481

Dritsresultatet for Socialtilsyn Syds virksom-

hed i 2016 udviser i forhold til budgettet et

merforbrug på i alt 1,5 mio. kroner. Men da der

samtidig er overført et overskud fra tidligere

år på knap én mio. er det samlede regnskab

på -0,5 mio. tilfredsstillende. Merforbruget

håndteres som en del af driten i 2017, hvorfor

det ikke vil påvirke taksterne for 2018.

Stigningen i antal tilbud blev mindre end

forventet i forbindelse med budgetlægning;

antallet af tilbud faldt således i løbet af 2016.

Indtægterne er desuden påvirket af, at Social-

tilsyn Syd i 2016 opkrævede takst halvårligt,

hvilket har hat den betydning, at tilbud der

er lukket henover året, i visse tilfælde kun er

opkrævet takst for 1. halvår.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Tilsynstakster og objektive inansieringsandele

Tabel: Udvikling i grundtaksterne (uden reguleringer fra tidligere år)

Takstkategori

0–7

8 – 24

25 – 49

>50

Ny-godkendelser

0–7

8 – 24

25 – 49

>50

Væsentlig ændring af eksisterende godkendelse

0–7

8 – 24

25 – 49

>50

Skærpet tilsyn

0–7

8 – 24

25 – 49

>50

8.010

9.612

16.021

24.031

7.894

9.473

15.788

23.682

6.510

7.812

13.021

19.531

6.547

7.856

13.093

19.640

19.814

23.776

39.627

59.441

19.717

23.660

39.433

59.150

2016

32.041

38.450

64.083

96.124

2017

31.576

37.891

63.152

94.728

Note tabel 4.2.1: Med grundtakst (budgettakst) skal forstås den takst,

der beregnes for året

uden

reguleringer fra tidligere år.

Taksterne for Socialtilsyn Syd falder fra 2016 til

2017. Dette skal samtidig ses i lyset af at 2016

er første egentlige dritsår, selv på trods de nye

re-godkendelsesopgaver på alkoholområdet,

der blev underlagt socialtilsynet fra 2016, er

der gennem en optimering af arbejdsgange,

arbejdstilrettelæggelse og procedurer samlet

set opnået en efektivisering, som er anvendt

til at lade taksterne falde.

Indtægter i forbindelse med

varetagelse af andre opgaver

for en kommune, et regionsråd

eller et tilbud end de opgaver,

der fremgår af § 3 i lov om

socialtilsyn

I tillæg til tabel 4.1.1 har Socialtilsyn Syd har i

2016 hat indtægter på konsulentydelser vedr.

tilsyn på eksterne tilbud t.kr. 307.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Statistiske oplysninger 2016

Godkendelser i 2016

Antal godkendelser fordelt på tilbudstyper

Tilbudstyper

Plejefamilier

Børn og Unge

Voksentilbud

Blandede

I alt

Antal

100

137

Af de to tabeller om gennemførte tilsyn frem-

går det, hvor mange tilsynsbesøg Socialtilsyn

Syd har alagt i 2016. Dernæst fremgår det,

at langt hovedparten er alagt som anmeldte

tilsyn. Socialtilsyn Syd forventer at omfanget

af uanmeldte tilsyn vil være højere de kom-

mende år.

Skærpede tilsyn i 2016

Antal iværksatte skærpede tilsyn fordelt på tilbudstyper

Tilbudstyper

Plejefamilier

Børnetilbud

Voksentilbud

Blandede

I alt

Antal

Af skemaet fremgår, at Socialtilsyn Syd i 2016 har godkendt langt lere plejefamilier end tilbud.

Mens stort set alle ansøgninger om oprettel-

se af tilbud – eter en ote meget varierende

proces – ender med en godkendelse, er det

kun to ud af tre, der søger om at blive plejefa-

mile, som får en godkendelse. En mindre del

får afslag – mens et betydeligt antal trækker

deres ansøgning i processen, fordi de først der,

bliver rigtig klar over, hvad det indebærer at

være plejefamilie.

På voksenområdet rummer det relativt høje

antal godkendelser tre forskellige godkendel-

sestyper: 8 ny-godkendelser, 10 re-godken-

delser af alkoholtilbud og 12 godkendelser af

tilbud som følge af socialtilsynets revurdering

af tilbud med lere afdelinger.

Baggrunden for skærpede tilsyn i relation til Kvalitetsmodellens 7 temaer

Baggrund i tema

Uddannelse og beskætigelse

Selvstændighed og relationer

Målgruppe, metoder og resultater

Organisation og ledelse/Familiestruktur og familiedynamik

Kompetencer

Antal

Gennemførte tilsyn i 2016

Antal gennemførte tilsyn fordelt på tilbudstyper

Tilbudstyper

Plejefamilier

Børn og Unge

Voksentilbud

Blandede

I alt

Antal

1621

176

413

201

2411

Økonomi

Fysiske rammer

Tabellerne om skærpet tilsyn viser, at Social-

tilsyn Syd kun i begrænset omfang har måttet

gribe til dette alvorlige sanktionsmiddel over

for plejefamilier og tilbud. Dette svarer godt

til, at der generelt opleves en høj kvalitet både

blandt tilbud og plejefamilier. Det begræn-

sede omfang kan også have sin baggrund

i, at Socialtilsyn Syd så vidt muligt søger

kvalitetsmangler hos tilbud og plejefamilier

genoprettet gennem dialog, før der skrides til

sanktioner.

Iværksatte påbud i 2016

Antal iværksatte påbud fordelt på tilbudstyper

Tilbudstyper

Antal påbud

Antal tilbud

Antal gennemførte anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg

Tilsynstype

Dritsorienterede

Re-godkendelser

Ny-godkendelser

I alt

Anmeldte besøg

2149

196

2375

Uanmeldte besøg

392

393

Antal

2541

196

2768

Plejefamilier

Børnetilbud

Voksentilbud

Blandede

I alt

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Påbuddenes karakter – i relation til Kvalitetsmodellens 7 temaer

Baggrund i tema

Uddannelse og beskætigelse

Selvstændighed og relationer

Målgruppe, metoder og resultater

Organisation og ledelse/ Familiestruktur og familiedynamik

Kompetencer

Økonomi

Fysiske rammer

De to tabeller om påbud viser, at i alt 12 pleje-

familier og 4 tilbud har fået påbud i 2016. Mens

der i plejefamilierne er tale om enkeltstående

påbud, har de 4 tilbud modtaget i alt 8 påbud.

Påbuddene er primært begrundede i kvalitets-

mangler inden for temaerne ’Organisation og

ledelse/ Familiestruktur og familiedynamik’ og

’kompetencer’. Påbud kan både optræde som

en selvstændig sanktion eller som element i et

skærpet tilsyn.

Antal

Tabellerne viser, at Socialtilsyn Syd i 2016 har

tilbagekaldt godkendelser fra 7 plejefamilier

og fra ét tilbud. Mens de 7 plejefamiliers god-

kendelse er blevet tilbagekaldt med afsæt i ét

eller lere temaer, er det økonomiske forhold,

som er baggrunden for tilbagekaldelse af god-

kendelsen for tilbuddet.

Socialtilsynets sagsbehandlingstider i forbindelse med

behandlingen af ansøgninger om godkendelse

Antallet af færdigbehandlede ansøgninger fordelt på plejefamilier og sociale tilbud

Tilbudstyper

Plejefamilier

Sociale tilbud

I alt

159

175

Plejefamilier

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid/ dage for godkendelser pr. måned – plejefamilier

■

2016

200

Tilbagekaldte godkendelser i 2016

Antal tilbagekaldte godkendelser fordelt på tilbudstyper

Tilbudstyper

Plejefamilier

Børn og Unge

Voksentilbud

Blandede tilbud

I alt

Antal

150

100

106

118

123

151

Maj

Juli

Januar

Februar

August

Marts

April

Juni

Baggrunden for tilbagekaldte godkendelser i relation til Kvalitetsmodellens 7 temaer

Baggrund i tema

Pleje-

familie

Uddannelse og beskætigelse

Selvstændighed og relationer

Målgruppe, metoder og resultater

Organisation og ledelse/

Familiestruktur og familiedynamik

Kompetencer

Økonomi

Fysiske rammer

Tilbudstype

Børne-

tilbud

Voksen-

tilbud

Blan-

dede

Antal

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid pr. kvartil – plejefamilier

Tilbudstyper

Plejefamilier GENNEMSNIT

kvartil ligger 25 % af alle ansøgninger om nygodkendel-

se under en sagsbehandlingstid på:

kvartil ligger 50 % af alle ansøgninger om nygodkendel-

se under en sagsbehandlingstid på:

kvartil ligger 75 % af alle ansøgninger om nygodkendel-

se under en sagsbehandlingstid på:

Antal uger

14 uger

10 uger

14 uger

18 uger

3 uger

42 uger

Minimum

Maksimum

September

November

December

Oktober

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Sociale tilbud

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid/dage for godkendelser pr. måned – sociale tilbud

■

2016

500

400

300

200

100

Februar

Januar

101

Maj

140

August

November

Oktober

December

Antal uger

22 uger

9 uger

11 uger

13 uger

6 uger

112 uger

462

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid pr. kvartil – sociale tilbud

Tilbudstyper

Sociale tilbud GENNEMSNIT

kvartil ligger 25 % af alle ansøgninger om nygodkendelse

under en sagsbehandlingstid på:

kvartil ligger 50 % af alle ansøgninger om nygodkendelse

under en sagsbehandlingstid på:

kvartil ligger 75 % af alle ansøgninger om nygodkendelse

under en sagsbehandlingstid på:

Minimum

Maksimum

Første

kvartil

er den mindste observation,

hvor alle observationer der er mindre end den,

udgør mindst 25% af alle observationerne.

Anden

kvartil

eller medianen er den mellem-

ste observation, hvor alle observationer der

er mindre end den, udgør mindst 50% af alle

observationerne.

Tredje

kvartil

er den næststørste observation,

hvor alle observationer der er mindre end den,

udgør mindst 75% af alle observationerne.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

STS+ tilbyder en bred

palette af aktiviteter

Aktuelt:

06.09.2017: Seminar for psykiatri og misbrugstilbud

og herberger

11.09.2017: Seminar for børn og ungetilbud

25.09.2017: Seminar for tilbud med psykisk/ fysisk

udviklingshæmmede voksne

STS+

•

Seminarer, dialogmøder og ’gå-hjem’-møder

• Kvalitetssikring af dagplejere

• Kvalitetsvurdering af plejehjem

• Tilsyn med danskuddannelse til voksne udlændinge

• Kurser

•

Kvalitetssikring af Servicelovens §§ 103 og 104

• Ad hoc opgaver

Se hjemmesiden for yderligere oplysninger:

socialtilsynsydplus.dk

Lindevej 5A

5750 Ringe

72 53 19 00

[email protected]

www.socialtilsynsyd.dk

Maj 2017