SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 112
Offentligt

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

Indholdsfortegnelse

RESUME ...................................................................................................................................................................................... 1

INDLEDNING ............................................................................................................................................................................... 3

AGGRUND OG RAMME FOR TILSYNET

....................................................................................................................................................... 3

ISSION OG KERNEOPGAVE

.................................................................................................................................................................... 6

LÆSEVEJLEDNING TIL ÅRSRAPPORTEN 2016 ............................................................................................................................... 7

KVALITET I TILBUDDENE ..................................................................................................................................................... 8

OKUSPUNKTER TIL BELYSNING AF KVALITETEN

............................................................................................................................................ 8

ETODE TIL UNDERSØGELSE AF TILBUDDENES KVALITET

................................................................................................................................ 9

EN FAGLIGE KVALITET

........................................................................................................................................................................ 10

PGAVE PORTEFØLJE

........................................................................................................................................................................... 10

ENEREL KVALITET

.............................................................................................................................................................................. 12

DVIKLINGSPUNKTER

.......................................................................................................................................................................... 16

GODKENDELSER PLEJEFAMILIER

......................................................................................................................................................... 22

SOCIALTILSYN ØST’S VIRKE

I ÅRET 2016

–

KVANTITATIVDATA .......................................................................................... 28

NTAL SAGER I

OCIALTILSYN

.......................................................................................................................................................... 28

RETS GODKENDELSER

......................................................................................................................................................................... 28

§ 85

–

BOTILBUD

............................................................................................................................................................................... 30

NTAL GENNEMFØRTE TILSYN

HERUNDER ANTALLET AF ANMELDTE OG UANMELDTE TILSYNSBESØG

...................................................................... 31

ENVENDELSER OM BEKYMRENDE FORHOLD

WHISTLEBLOWORDNINGEN

....................................................................................................... 32

KÆRPET TILSYN

................................................................................................................................................................................. 36

NTAL IVÆRKSATTE PÅBUD OG PÅBUDDENES KARAKTER

.............................................................................................................................. 37

ILKÅR

............................................................................................................................................................................................. 39

ÆSENTLIGE ÆNDRINGER

..................................................................................................................................................................... 39

ISPENSATIONER

................................................................................................................................................................................ 40

LAGER

............................................................................................................................................................................................ 41

AGSBEHANDLINGSTID

......................................................................................................................................................................... 42

KTINDSIGT

...................................................................................................................................................................................... 45

AGTANVENDELSER PÅ BØRNE

OG UNGEOMRÅDET SAMT VOKSENOMRÅDET

................................................................................................. 46

ILKØB

............................................................................................................................................................................................. 51

ØKONOMI ........................................................................................................................................................................ 53

UDGET OG REGNSKAB

2016 ............................................................................................................................................................... 53

ILSYNSTAKSTER OG OBJEKTIVE FINANSIERINGSANDELE

............................................................................................................................... 54

SOCIALTILSYN ØST ........................................................................................................................................................... 56

OCIALTILSYNETS ORGANISERING

........................................................................................................................................................... 56

EDARBEJDERSAMMENSÆTNING OG KOMPETENCER

................................................................................................................................. 56

6. KONKLUSION ........................................................................................................................................................................ 58

NBEFALINGER

.................................................................................................................................................................................. 59

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

•

Plejefamilier og kommunale plejefamilier efter § 66, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om social service

Opholdssteder og døgninstitutioner for børn og unge efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6 i lov om social service

Botilbud til voksne efter §§ 107-110 i lov om social service. Disse omfatter herberger og krisecentre

samt midlertidige og længerevarende botilbud til personer med nedsat, fysisk eller psykisk funktions-

evne

Alkohol- og misbrugsbehandlingstilbud efter § 101 og 101a i lov om social service og § 141 i sundheds-

loven

Socialtilsynene fører endvidere tilsyn, hvor der ydes støtte efter, blandt andet servicelovens § 85 til borgere,

der bor i plejeboliger eller lignende boformer. Fire betingelser

skal være opfyldt for, at disse tilbud er omfattet

af tilsynet, blandt andet at borgeren er visiteret til boligen af kommunen, og at støtten ydes af et fast perso-

nale, der udgår fra servicearealer i tilknytning til boligerne. Formålet er, at socialtilsynene skal føre tilsyn

ed ” otil udslignende” til ud. So ialtilsy e e skal i disse tilfælde træffe afgørelse o , h or idt det ko krete

tilbud er omfattet af tilsynet.

En af socialtilsynets primære funktioner er, at godkende de sociale tilbud og plejefamilier. Det betyder, at nye

sociale tilbud og plejefamilier, offentlige såvel som private, skal godkendes af et socialtilsyn, før tilbuddet må

tages i brug, og der må visiteres borgere til tilbuddet. Alle alkoholbehandlingstilbud skal re-godkendes af et so-

cialtilsyn inden udgangen af 2017. Dette gælder også for alkoholbehandlingstilbud, der drives af i forvejen god-

kendte stofmisbrugsbehandlingstilbud.

Socialtilsynet skal endvidere godkende væsentlige ændringer i forhold til, hvad tilbuddet hidtil har været god-

kendt til. Disse ændringer kan for eksempel være udvidelse med flere pladser, nye målgrupper eller fysiske

rammer.

Med indførelsen af lov om ændring af om lov om socialtilsyn

§ 2 i 2017, fik socialtilsynene kompetence til

træffe afgørelse om, at godkendelser kan fraviges på nærmere bestemte betingelser eller inden for en nær-

mere bestemt periode, efter anmodning fra tilbuddet eller plejefamilien.

Det er en betingelse for godkendelse (og re-godkendelse) af sociale tilbud og plejefamilier, at de efter socialtil-

synets samlede vurdering har den fornødne kvalitet. Hvis tilbuddet ikke har den fornødne kvalitet, kan socialtil-

synet opstille vilkår for godkendelsen af tilbuddet eller træffe afgørelse om skærpet tilsyn og udstede påbud,

som tilbuddet skal opfylde for, at tilbuddet fortsat kan være godkendt. I sidste instans kan socialtilsynet tilbage-

kalde godkendelsen, hvilket medfører, at tilbuddet må lukke.

Lovbekendtgørelse nr. 1270 af 24/10/2016 med senere ændringer

2 LBK nr. 1188 af 24/09/2016

De fire betingelser:

1. Hjælpen skal ydes til beboere i plejeboliger eller lignende boligformer efter andre bestemmelser end nævnt i lov om socialtil-

syn § 4, stk. 1, nr. 2

2. Der skal være tilknyttet servicearealer til boligerne og hjælpen skal udgå herfra og ydes af et fast ansat personale.

3. Tilbuddet til beboerne skal generelt omfatte en væsentlig andel af støtte efter servicelovens § 85 i forhold til hjælpen efter de

andre nævnte bestemmelser, da det som udgangspunkt er den type hjælp, der gør, at tilbuddet kan sidestilles med botilbud

efter servicelovens §§ 107 og 108.

4. Tilbuddets målgruppe skal være personer, der efter kommunalbestyrelsens afgørelse har ophold i boligen på grund af nedsat,

fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Lov nr. 647 af 08/06/2016

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

Socialtilsynene skal i henhold til lov om socialtilsyn og tilhørende bekendtgørelse, føre tilsyn og vurdere tilbud-

denes kvalitet efter fælles kvalitetsmodeller for både plejefamilier og for de øvrige tilbud. Tilbuddenes kvalitet

vurderes efter følgende temaer:

1) Uddannelse og beskæftigelse

2) Selvstændighed og relationer

3) Målgrupper, metoder og resultater

4) Familiestruktur og familiedynamik - for plejefamilier

4) Organisation og ledelse - for tilbud

5) Kompetencer

6) Økonomi

7) Fysiske rammer

Inden for hvert tema, er der en række kriterier og indikatorer, som socialtilsynet skal vurdere tilbuddet efter.

Kvalitetsmodellerne skal sikre, at der bliver ført et ensartet og systematisk tilsyn, hvor tilbuddene bliver vurde-

ret ud fra de væsentligste parametre for kvalitet. Kvalitetsmodellen kan læses i deres fulde længde i bekendt-

gørelse om socialtilsyn.

Illustration af vurderingsprocessen

Samlt vurdering af

om tilbuddet kan

godkendes

(jævnfør §§ 6 og

12 - 18, samt

relaterede

lovgivninger)

Samlet vurdering af om tilbuddet kan godkendes:

For at

kunne træffe en afgørelse indhenter og vurderer socialtil-

synet øvrige oplysninger, der har betydning for fortsat god-

kendelse, herunder oplysninger om økonomiske og organi-

satoriske forhold jævnfør lov om socialtilsyn §§ 12 - 18

samt relaterede lovgivninger for eksempel lov om social

service, retssikkerhedsloven med mere.

Kvalitetsvurdering:

Socialtilsynet laver en samlet vurde-

ring af kvaliteten ud fra kvalitetsmodellens syv temaer

(§6). I den samlede vurdering af om tilbuddet fortsat har

den fornødne kvalitet, kan det være relevant at inddrage

forhold, der falder indenfor de syv temaer, men som ikke

er indeholdt i kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer.

Kvalitetsvurdering

(temaer jævnfør §

Kvalitetsbedømm

else (kriterier og

indikatorer

jævnfør

kvalitetsmodellen)

Kvalitetsbedømmelse:

Socialtilsynet bedømmer tilbuddet

ud fra kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

Årsrapporten vil beskrive, hvad Socialtilsyn Øst har foretaget af tilsyn ud fra en kvantitativ tilgang. Der vil endvi-

dere være en kvalitativ tilgang, hvor det beskrives, hvordan kvalitetsniveauet i de sociale tilbud og plejefamili-

erne er set i 2016.

Mission og kerneopgave

Socialtilsyn Øst’s mission er, jævnfør den gældende tilsynspolitik, der er fælles for alle fem socialtilsyn:

•

At kontrollere, at borgerne gives en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige og

private tilbud efter lov om social service

At der ikke foregår misbrug af offentlige midler på stedet

At bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene på det specialiserede socialområde

At sikre professionalisme, uvildighed og systematik i tilsynsarbejdet via et fagligt kompetent tilsyn.

Socialtilsyn Øst’s mission har dermed både et kontrolperspektiv og et kvalitetsudviklingsperspektiv.

Socialtilsyn Øst har, som en del af Holbæk Kommune arbejdet med kerneopgavebeskrivelse. Socialtilsyn Øst har

beskrevet kerneopgaven som:

Med udgangspunkt i servicelovens formålsbestemmelser skal Socialtilsyn Øst sikre kvalitet og trivsel i de so-

ciale tilbud.

Hvis missionen skal indfries, forudsætter det en udstrakt grad af dialog mellem socialtilsynene og de forskellige

samarbejdspartnere, sociale tilbud og plejefamilier. For at indfri målsætningen, har Socialtilsyn Øst i 2016

blandt andet afholdt informationsrunder, hvor Socialtilsyn Øst’s ledelse har holdt møder med alle kommuner i

regionen (samt Hjørring). Derudover har Socialtilsyn Øst afholdt informationsmøder for samarbejdspartnere,

herunder for sociale tilbud og plejefamilier.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

Læsevejledning til årsrapporten 2016

Årsrapporten 2016 er bygget op i fem hovedkapitler.

1. kapitel

handler om

So ialtilsy Øst’s

vurdering af kvaliteten i tilbuddene og plejefamilierne. Kapitlet beskri-

ver hvordan kvalitet i tilbuddene skal forstås og hvilke metoder, der er valgt til belysningen af kvaliteten i tilbud

og plejefamilier. Kapitlet starter med at belyse den generelle kvalitet på baggrund af de gennemsnitlige score

inden for de syv temaer i kvalitetsmodellen. De fem socialtilsyn har besluttet, at have fokus på udviklingspunk-

ter i årsrapporten for 2016. Til denne belysning har Socialtilsyn Øst taget udgangspunkt i de temaer, hvor der er

udstedt flest udviklingspunkter i 2016. Derudover beskrives ny-godkendelsesprocessen for plejefamilier.

2. kapitel

indeholder en beskrivelse af de kvantitative data i Socialtilsyn Øst. Data vedrører blandt andet opga-

veporteføljen ved udgangen 2016, antal tilsyn og sanktionstyper herunder indholdet af sanktionerne. Derud-

over opgøres antal klager, modtagne magtanvendelsesindberetninger og henvendelser om bekymrende for-

hold, herunder årsager og hvad disse har givet anledning til. Da der er særligt fokus på sagsbehandlingstid, vil

disse endvidere blive gennemgået i kapitlet.

3. kapitel

belyser kort Socialtilsyn

Øst’s udget og reg ska for

udviklingen i tilsynstaksterne.

e sæt i g og de ko pe-

4. kapitel

eskri er So ialtilsy Øst’s orga iseri g, heru der de

edar ejdersa

tencer, der i 2016 var til udførelse af kerneopgaven - tilsynsforpligtelsen.

5. kapitel

indeholder et sammendrag af de konklusioner Socialtilsyn Øst har draget på baggrund af beskrivel-

serne i de ovenstående kapitler. Derudover, opstiller Socialtilsyn Øst nogle anbefalinger til kommuner, tilbud

og plejefamilier.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

•

Ikke godkendelse

Godkendelse med sanktioner

Socialtilsyn Øst har igen i 2016 valgt af have fokus på ny-godkendelsesprocessen på plejefamilieområdet, da

antallet af aktive plejefamilier og ansøgninger på plejefamilieområdet falder. For at sikre, dels rekruttering og

den bedste kvalitet i de ny-godkendte plejefamilier, har Socialtilsyn Øst valgt at beskrive, hvordan socialtilsynet

ny-godkender plejefamilier.

Metode til undersøgelse af tilbuddenes kvalitet

Socialtilsyn Øst har valgt at belyse kvaliteten med datatræk i Tilsyn.dk

på tema niveau. Herudover, er der ana-

lyseret på cirka 13 % af de tilbud og plejefamilier, der har fået gennemført driftsorienteret tilsyn eller en re-

godkendelse i 2016, der har resulteret i et udviklingspunkt.

Denne analyse, har givet anledning til en nærmere belysning af følgende mest fremtrædende udviklingspunk-

ter:

Tabel 1: Hyppigste temaer med udviklingspunkter

Plejefamilier

Kompetencer

Tilbud

Målgrupper, metoder og resultater

Det brede udsnit af tilsynsrapporter danner basis for analysen, og vil så vidt muligt belyse den faglige kvalitet

vedr. driftsorienteret tilsyn og re-godkendelser, med særlig fokus på temaerne ovenfor.

20 % af de tilbud og plejefamilier, der indgår i analysen, har modtaget et spørgeskema. Spørgeskemaet der

fremgår af

Bilag 1,

skal være med til at belyse effekten og anvendelsen af udviklingspunkter, set ud fra de til-

bud og plejefamilier, der har modtaget udviklingspunkter.

Spørgeskemaernes indhold:

Hvad har udviklingspunkterne givet anledning til?

Opleves udviklingspunkterne som kontrol eller udvikling?

Hvad kan udviklingspunkterne anvendes til?

Kan udviklingspunkterne omsættes til noget brugbart og er de klart formuleret?

Øvrige kommentarer

Datatrækkene og analysen af tilsynsrapporterne har til hensigt at afklare de erfaringer, som er gjort i 2016 i for-

hold til temaerne med udviklingspunkterne, der fremgår af

Tabel 1: Hyppigste temaer med udviklingspunkter.

I forhold til belysning af ny-godkendelsesprocessen, har ny-godkendelsesteamet på plejefamilieområdet udar-

bejdet en analyse, på baggrund af de erfaringer, som de har gjort sig i forbindelse med:

•

Informationsmøder

Behandling af ansøgninger

Grundkurser

Socialtilsynets sagsstyringssystem

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

•

Godkendelsesprocessen

Analysen, foretaget af ny-godkendelsesteamet, er sammenholdt med datatræk i Tilsyn.dk, så belysningen af ny-

godkendelsesprocessen er så nuanceret som muligt.

Gældende for hele analysedelen er, at der er taget udgangspunktspunkt i tilsynsrapporter om, hvordan tilbud-

dene arbejder med mål og målopfyldelse i deres indsatser, der berører det enkelte fokusområde. Socialtilsynet

skal ved tilsynene, bedømme det sociale tilbuds og plejefamiliernes forudsætninger for og forventede evne til,

at opfylde indikatorer og kriterier i kvalitetsmodellen. Indenfor hvert tema, skal socialtilsynet lave en samlet

temavurdering med udgangspunkt i scoring (bedømmelse) af indikatorerne, der giver grundlag for bedømmel-

sen af kriterierne. Hver indikator gives en score. På baggrund af denne score, udregnes der automatisk en sam-

let værdi for opfyldelsesgraden for henholdsvis hvert kriterium og hvert tema. Scoren udregnes som et gen-

nemsnit af henholdsvis indikatorernes og kriteriernes score. Alle temavurderinger opsummeres og fremgår af

den samlede vurdering.

I de beskrivelser, hvor der opgives procenter, skal disse opfattes som skøn, da det ikke er hele Socialtilsyn Øst’s

opgaveportefølje, der er analyseret. Der skal derfor tages forbehold for valideringen heraf, hvis der ses på hele

organisationen. Socialtilsynene har været i drift i tre år, hvorfor årsrapporten giver et foreløbigt billede og viser

nogle overordnede erfarede eller skønnede tendenser.

Den faglige kvalitet

Den faglige kvalitet skal her forstås som en kvalitetsopfattelse, der er fastlagt af lovgivningen og kvalitetsmo-

dellen, som er baseret på standarder og indikatorer for kvalitet i de sociale tilbud og plejefamilierne. Vurderin-

gen af et socialt tilbuds eller en plejefamilies samlede kvalitet sker ud fra en samlet faglig vurdering inden for

rammerne af temaerne, under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe. Hvis socialtilsynet vurderer, at det

vil være relevant for kvalitetsvurderingen, kan de inden for rammerne af temaerne i kvalitetsmodellen, vælge

at inddrage andre forhold.

Opgave portefølje

Ved udga ge af

estod So ialtilsy Øst’s opga eportefølje af:

Traditionelle tilbudstyper

Plejefamilier

Børne- og unge tilbud

Voksentilbud

Kombinerede børne-/unge og vok-

sentilbud

Traditionelle tilbud i alt

Koncerner

Tilbud under koncerner

§ 66, stk. 1

1.172

Kommunalt

123

§ 66, stk. 2

Privat

I alt

1.204

I alt

212

384

Tabel 2: Antal godkendte tilbud fordelt på tilbudstype

Regionalt

Andre tilbudstyper

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

Tabel 3: Antal godkendte tilbud pr. kommune

Kommune

Tilbudstype

Børn/unge/vok-

sne

Andre til-

budstyper

Koncern

Plejefam-

ilier

§ 66,

stk. 1

127

121

108

101

106

121

1.172

I alt

Til-

bud

384

Børn/unge

Voksne

212

Under

koncern

§ 66,

stk. 2

Andre

til-

buds-

typer

Pleje-

fami-

lie

129

122

110

103

110

123

1.204

Faxe

Greve

Guldborgsund

Hjørring

Kalundborg

Køge

Lejre

Lolland

Næstved

Odsherred

Ringsted

Roskilde

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Vordingborg

Anden

I alt

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

Imens er antallet af offentlige tilbud i denne kategori ikke umiddelbart ændret væsentligt. Dette vil alt andet

lige resultere i, at gennemsnitsscoren for de kombinerede tilbud er steget i forhold til tidligere.

Socialtilsyn Øst vurderer, at der er en generelt høj kvalitet på voksenområdet. Denne kvalitet har socialtilsynet

erfaret, at tilbuddene kontinuerligt arbejder med, både for at fastholde kvaliteten, men også for at højne den.

Udviklingspunkter

Socialtilsynets opgave, i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn, er, både at føre kontrol med forholdene i

tilbuddet og indgå i dialog med tilbuddet med henblik på at bidrage til fastholdelse og kontinuerlig udvikling af

kvaliteten, jævnfør lov om socialtilsyn § 7, stk. 1 og vejledning til lov om socialtilsyn

pkt. 193. Tilsynsopgaven

indeholder derfor, både et kontrolperspektiv og et kvalitetsudviklingsperspektiv. I socialtilsynets dialog med

tilbud og plejefamilie, vil de fra det driftsorienterede tilsyn afdækkede fokus- og udviklingspunkter, altid indgå.

Der er som udgangspunkt potentiale for yderligere kvalitetsudvikling i alle godkendte tilbud og plejefamilier.

Det er tilbud, plejefamilier og deres driftsherre, der har ansvaret for kvaliteten og kvalitetsudviklingen.

Socialtilsyn Øst oplevede desværre, at der var 20 % af de tilbud og plejefamilier, der modtog spørgeskemaet

efter forudgående aftale, der ikke besvarede spørgeskemaet.

Der har været tilknyttet et eller flere udviklingspunkter i cirka 55 % af de tilsyn Socialtilsyn Øst har udført i

2016.

Tabel 4: Antal tilsyn, hvor der er udviklingspunkter i mindst ét tema

–

fordelt på tilbudstype

Andel af tilsyns som havde ét eller

Traditionelle tilbudstyper

Antal tilsyn i 2016

flere udviklingspunkter tilknyttet

Plejefamilier

1.521

44 %

Børne- og unge tilbud

113

84 %

Voksentilbud

289

86 %

Kombinerede børne-/unge og

100

79 %

voksentilbud

Som det fremgår af

Tabel 4: Antal tilsyn, hvor der er udviklingspunkter i mindst ét tema

–

fordelt på

tilbuds-

type, er der på plejefamilieområdet tilknyttet væsentligt færre udviklingspunkter på tilsyn udført i 2016 end på

de andre tilbudstyper. En mulig årsag kan være, at der på tilbudsområdet er flere områder for målrettet red-

skaber til højnelse af kvaliteten, for eksempel anvendelse af dokumentationsmetoder (resultatdokumentation,

magtanvendelser med mere). Som det fremgår af

Tabel 5: Hyppigste indhold af udviklingspunkterne

er magt-

anvendelse et hyppigt udviklingsområde på tilbud. I plejefamilier er magtanvendelse ikke tilladt og udviklings-

punktet er derfor ikke anvendeligt. Socialtilsynet vurderer endvidere, at kompleksiteten er større på tilbud,

hvorfor der er større sandsynlighed for, at socialtilsynet udsteder udviklingspunkter på tilbudsområdet.

På tilbudsområdet udstedes der hyppigst udviklingspunkter indenfor temaet Målgrupper, metoder og resulta-

ter, og på plejefamilieområdet vedrører udviklingspunkterne hyppigst Kompetencer.

VEJ nr. 9300 af 30/04/2015

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

Derudover, er der på voksenområdet en del udviklingspunkter, der omhandler udviklings- og handleplaner. At

der er en del udviklingspunkter vedr. dette emne, hænger godt sammen med, at Socialtilsyn Øst i 2014 og 2015

havde særligt fokus på udviklings- og handleplaner, hvilket også fremgik af årsrapporterne for omtalte år. På

plejefamilieområdet omhandler udviklingspunkterne typisk uddannelse/kompetencer, herunder intern sparring

og supervision.

Tilbudsområdets besvarelse af spørgeskemaerne

Af de besvarede spørgeskemaer kan det aflæses, at udviklingspunkterne har givet anledning til både ændret

praksis og interne drøftelser. Der, hvor udviklingspunkterne har givet anledning til interne drøftelser, er der

foretaget gennemgang af procedurer og drøftelser i personale- og ledergrupper.

Udviklingspunkterne opleves overvejende som anbefalinger, der skal anvendes til udvikling. En del tilbud, har

oplevet, at udviklingspunkterne har givet anledning til at evaluere egne procedurer og har sat yderligere fokus

på områder, som tilbuddene selv havde fokus på. Enkelte tilbud oplever udviklingspunkterne som kontrol, men

ikke i ordets mest negative forstand.

Enkelte af de tilbud der har fået flere udviklingspunkter, har haft vanskeligt ved at vurdere vigtigheden af ud-

viklingspunkterne, hvorfor de har prioriteret ud fra, at hverdagen skal fungere og at man ikke kan rette op på

alt på en gang.

Tilbuddene oplever, at udviklingspunkterne kan anvendes til at sætte øget fokus på problemområder, og der,

hvor der i forvejen ikke foreligger interne procedurer, giver udviklingspunkterne anledning til udarbejdelse af

procedurer og/eller optimering af egne fokuspunkter. Derudover, anvendes udviklingspunkterne også i dialo-

gen med borgerne og skaber en fælles forståelse for indsatsen.

I forhold til om udviklingspunkterne kan omsættes til noget brugbart, og om de er klart formuleret, har tilbud-

dene i overvejende grad svaret ja. Udviklingspunkterne opleves, at være formuleret, så de forholdsvist let kan

tilpasses det enkelte tilbud. De har også været brugbare i forhold til at underbygge de af tilbuddene i forvejen

udpegede fokusområder. Enkelte tilbud oplever, at udviklingspunkterne er klar formuleret, men at de ikke fin-

des anvendelige i forhold til målgrupperne og tilbuddenes måder at arbejde på.

En del tilbud giver udtryk for, at udviklingspunkterne tager udgangspunkt i både bestilling fra myndighed, men

også borgernes egne ønsker for fremtidige mål.

De tilbud, der oplever udviklingspunkterne som kontrol, har tilkendegivet, at udviklingspunkterne er generali-

serende og der ikke gives plads til at arbejde anderledes eller nytænke. Enkelte tilbud oplever, at udviklings-

punkterne er et udtryk for mistillid. Der er et ønske om, at udviklingspunkterne i større grad drøftes i en åben

og tillidsfuld dialog.

Plejefamilieområdet besvarelse af spørgeskemaet

De adspurgte plejefamilier oplyser, at de af Socialtilsyn Øst udstedte udviklingspunkter, generelt har givet an-

ledning til interne drøftelser. Disse drøftelser går blandt andet på selvindsigt og om plejefamilien oplever, at

udfylde rollen som plejefamilie. Udviklingspunkterne har endvidere gjort, at flere plejefamilier er blevet særligt

opmærksomme på deres muligheder for kompetenceudvikling. Flere plejefamilier er blevet langt mere opsø-

gende i forhold til de lovpligtige kompetenceudviklingstilbud kommunerne skal tilbyde plejefamilierne - herun-

der supervision og kurser.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

Udviklingspunkterne opleves af plejefamilierne generelt som udvikling, der er med til at styrke arbejdet med de

anbragte børn. De plejefamilier, der oplever udviklingspunkternes om kontrol oplyser, at det ikke er i ordets

mest negative form, men mere som en anbefaling om hvor plejefamilien kan blive bedre. Plejefamilierne oply-

ser endvidere, at udviklingspunkterne ikke opleves som et udtryk for, at det arbejde der udføres i plejefamili-

erne er dårligt, men at der altid er plads til udvikling. Enkelte plejefamilier oplyser, at de har et ønske om tema-

dage, det er dog uklart, om det er socialtilsynet, kommunen eller andre, de ønsker skal afholde disse.

Udviklingspunkterne anvendes konkret af plejefamilierne til at blive bedre til at understøtte de anbragte børn,

nytænke, samt til drøftelser i erfagrupper. Plejefamilierne oplyser, at drøftelserne i erfagrupperne vedrørende

udviklingspunkter er meget udbytterige, da en del plejefamilier oplever, at der stilles meget høje krav, der gør,

at der ruges eget e ergi på at gør alt ”korrekt”,

på bekostning af samværet og fokus på de anbragte børn.

Plejefamilierne giver generelt udtryk for, at udviklingspunkterne er brugbare, men at det afhænger meget af de

problematikker de anbragte børn har. Der er i flere plejefamilier en oplevelse af, at indsatser iværksat på bag-

grund af udviklingspunkterne, hurtigt får en effekt, der opleves som en succes hos både plejefamilien og de an-

bragte børn. Enkelte plejefamilier oplyser, at forståelse og evne til at efterleve anbefalingerne i udviklingspunk-

terne afhænger af uddannelsesbaggrund og erfaring. Der er et ønske om, at socialtilsynet gør en ekstra indsats

i forhold til formuleringen af udviklingspunkterne, da der er stor vilje til at efterleve udviklingspunkterne.

So ialtilsy Øst’s erfari g ed udvikli gspu kter e

Socialtilsyn Øst vurderer, at udviklingspunkterne modtages positivt i både plejefamilier og tilbud. Socialtilsyn

Øst tager tilbud og plejefamiliers oplevelser vedrørende tydeligere formulering af udviklingspunkterne, til efter-

retning, så der ikke opstår tvivl om indholdet og vigtigheden af udviklingspunkterne.

På baggrund af besvarelserne af spørgeskemaerne kan Socialtilsyn Øst konkludere, at udviklingspunkterne ge-

nerelt er brugbare og forståelige, og at den gode dialog og lyttende tilgang til tilbud og plejefamilier letter løs-

ningen af udviklingspunkternes anbefalinger.

Plejefamilier

Plejefamilier er forpligtet til, at deltage i efteruddannelse jævnfør bekendtgørelse om plejefamilier

§ 7 sva-

rende til mindst to kursusdage årligt. Derudover har kommunerne pligt til at kompetenceudvikle plejefamili-

erne jævnfør servicelovens § 66a, stk. 4. På plejefamilieområdet vurderer Socialtilsyn Øst, at en af de største

udfordringer er, at den ene eller begge plejeforældre ikke i tilstrækkelige grad besidder de kompetencer, der

skal til for at opretholde en høj kvalitet i plejefamilien.

Ved gennemgangen af de udvalgte plejefamiliers udviklingspunkter er det tydeligt, at den manglende kompe-

tenceudvikling spreder sig over flere forskellige områder, alt efter de anbragte børns problematikker. Der er

generelt mangler vedrørende metoder og pædagogiske tilgange, men der kan også nævnes for eksempel prak-

tisk håndtering af sproglige udfordringer, arbejdet med forskellige diagnoser, fysiske udfordringer med mere.

Den manglende kompetenceudvikling gør, at understøttelse af de anbragte børn ikke er optimal og at udviklin-

gen hos de anbragte børn forsinkes eller vanskeliggøres. Socialtilsyn Øst vurderer, at plejefamilierne generelt

har stor lyst og interesse i, at opnå kompetencer, der kan lette arbejdet og understøtte de anbragte børn, så

anbringelsen forløber så succesfuldt som muligt.

BEK nr. 809 af 23/06/2016

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

Alle godkendte plejefamilier skal gennemføre det obligatoriske grundkursus for plejefamilier, men det fore-

kommer stadig, at enkelte plejeforældre ikke har gennemgået grundkurset. Dette gør sig for eksempel gæl-

dende i nogle af de plejefamilier, hvor der ikke tidligere har været to plejeforældre eller hvor der kommer en

ny partner til. Derudover, vil det være nødvendigt, at socialtilsynet sætter større fokus på de plejefamilier, der

fungerede som plejefamilier før etableringen af socialtilsynene, da der er en del af disse plejefamilier, hvor den

ene eller begge plejeforældre ikke har gennemført grundkurset.

Det er vedrørende kommunernes lovpligtige kompetenceudvikling, at Socialtilsyn Øst ser de største mangler.

Ifølge plejefamilierne selv, er der en stor andel af plejefamilierne, der ikke bliver tilbudt efteruddannelse af

kommunen i op til flere år. Denne mangel, er i et omfang socialtilsynet ikke kan lade være med at forhold sig til.

Socialtilsyn Øst vurderer, at det er et stort problem, da det påvirker kompetencerne i plejefamilien negativt, og

derved forringer kvaliteten i plejefamiliens arbejde med de anbragte børn.

En del plejefamilier, er ikke bekendte med, at kommunerne skal tilbyde kompetenceudvikling, og enkelte pleje-

familier mener ikke selv, at de har behov for kompetenceudvikling. Forestillingen om, at plejefamilierne ikke

har behov for kompetenceudvikling sætter Socialtilsyn Øst særligt fokus på, da det er en misforståelse, der

præger plejefamiliens arbejde med de anbragte børn

–

herunder kvaliteten. Socialtilsyn Øst opfordrer altid ple-

jefamilierne til at være mere opsøgende overfor kommunerne i forhold til kompetenceudvikling, både kurser,

men også supervision og andre dialogbaserede fora.

På plejefamilieområdet vurderer Socialtilsyn Øst, at kommunerne ikke fuldt ud lever op til deres forpligtelse om

at tilbyde efteruddannelse til plejefamilierne, og at plejefamilierne ikke har kendskab til forpligtelsen om at del-

tage i efteruddannelse, eller i nogle tilfælde vælger at ignorere forpligtelsen. Generelt har Socialtilsyn Øst erfa-

ret, at de plejefamilier, der deltager i efteruddannelse årligt, har stor glæde af det, og at kvaliteten i disse pleje-

familier bærer positivt præg af det. Socialtilsyn Øst anbefaler derfor, at kommunerne tager forpligtelsen mere

alvorligt og derved sikrer en højere og mere stabil kvalitet i plejefamilierne. En mulighed kunne være, at kom-

munerne samarbejder i forhold til etablering og udbydelse af efteruddannelse, for eksempel ved at lave et fæl-

les kursuskatalog. Ved at gå sammen om opgaven, vil der være større sandsynlighed for, at kurserne er rele-

vante for flere plejefamilier, da det vil være muligt, at udbyde flere kurser til flere plejefamilier end kommunes

egne plejefamilier.

Tilbud

Socialtilsyn Øst vurderer, at en stor del af udviklingspunkterne på tilbudsområdet omhandler manglende udar-

bejdelse af klare og konkret mål, i samarbejde med borgerne, og heraf manglede tydelig resultatdokumenta-

tion. En del tilbud, er i en implementeringsfase vedrørende tilbuddenes resultatdokumentation. I den forbin-

delse anbefaler Socialtilsyn Øst, at der foretages en strategisk prioritering af valg af implementeringsmetoder

med stor medarbejder indflydelse og inddragelse. Derudover, anbefales der et ensartet informations-, videns-

og lærings niveau, samt en tæt faglig og praksisnær lederunderstøttelse. Dette for at sikre at alle medarbejdere

inklusiv faste vikarer opnår fælles faglige referencerammer for tilbuddets daglige løsning af kerneopgaver, og

for borgernes mål/delmål for trivsel og udvikling. Herunder fokus på, at fælles faglige tilgange og metodekon-

cepter genopfriskes i forhold til praksisanvendelse.

Socialtilsyn Øst har på nogle tilbud givet udviklingspunkter vedrørende enkel og ensartet dokumentationsprak-

sis, herunder at sikre opbevaring af personfølsomme oplysninger.

Helt generelt kan Socialtilsyn Øst kun anbefale elektroniske dokumentationssystemer, da dette sikrer en sikker

opbevaring, overlevering samt systematisk og ensartet registrering.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

På tilbudsområdet har Socialtilsyn Øst erfaret, at der i mange tilfælde mangler beredskabs- og procedureplaner

for forebyggelse af overgreb af alle slags og på alle niveauer

–

herunder vold, trusler og magtanvendelser. Disse

tilbud opfordres blandt andet til at hente inspiration fra socialstyrelsens materiale om overgreb.

Socialtilsyn Øst ser en sammenhæng mellem manglende kendskab og kompetencer i forhold til stress- og kon-

fliktnedtrappende kommunikation, pædagogiske tilgange og mængden af magtanvendelsesindberetninger.

Socialtilsyn Øst vurderer, at en del tilbud er meget længe om at få udarbejdet beredskabs- og procedureplaner,

hvorfor det samme udviklingspunkt kan forekomme flere år i træk. Dette finder Socialtilsyn Øst problematisk,

da det er af væsentlig betydning, at disse beredskabs- og procedureplaner forefindes, for at sikre færre konflik-

ter, der resulterer i magtanvendelser og øvrige overgreb. Dette betyder, at Socialtilsyn Øst er nødsaget til at

udstede påbud.

For at sikre kendskab i tilbuddet til magtanvendelsesreglerne, går en del af udviklingspunkterne på, at tilbuddet

skal sætte stort fokus på, at sikre de ansattes kendskab til procedurer og regler på området. Dette kan blandt

andet ske på møder, ved undervisning internt og eksternt med mere.

Et tilbagevende emne ved tilsynene er, at alle magtanvendelser skal registreres og indberettes. Denne pro-

blemstilling har i 2016 udløst udviklingspunkter i nogle enkelte tilbud.

Socialtilsyn Øst har i 2016 haft et større fokus på overgreb og magtanvendelser på børne- og ungeområdet.

Dette fokus, er der generelt på alle niveauer i samfundet og har resulteret i ny lovgivning pr. 1. januar 2017.

Socialtilsyn Øst har modtaget mange henvendelser fra tilbud, der ønsker undervisning i de ny regler om vok-

senansvar.

So ialtilsy Øst’s ople else af disse he e delser er eget positi , da det iser e ilje i til udde e

om at kompetenceudvikle, så de er bedst muligt rustet til at håndtere magtanvendelser.

Det er væsentligt at have for øje, at reglerne om magtanvendelser er forskellige på børne- og ungeområdet i

forhold til voksenområdet, herunder også de rettigheder børnene/borgerne har. Dette betyder, at udviklings-

punkterne kan indeholde forskellige anbefalinger alt efter tilbudstype og målgruppe.

Generelt vurderer Socialtilsyn Øst, at tilbuddene har en høj kvalitet, men at der altid er anledning til forbedrin-

ger. Det mest positive i den henseende er, at tilbuddene er meget villige og positive overfor anbefalingerne i

udviklingspunkterne, og at både de og socialtilsynet ser, at udviklingspunkterne gør en forskel.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

Informationsmøder

Forud for grundkurserne afholder Socialtilsyn Øst informationsmøder for potentielle kommende plejefamilier.

Socialtilsyn Øst har i 2016 afholdt ni informationsmøder (fem i Holbæk og fire i Nykøbing Falster). Informations-

møderne har til formål at rekruttere plejefamilier, at give viden omkring processen i forhold til godkendelse

samt informere om, hvilke krav der stilles til plejefamilien i tiden fremover.

På informationsmøderne orienteres om godkendelsesproces, kvalitetsmodel, krav for godkendelse med mere.

For yderligere oplysninger henvises til vores hjemmeside

Der lægges vægt på, at informationsmøderne er dialogbaserede, så ansøgerne har mulighed for at spørge ind

til de enkelte temaer samt få svar på specifikke spørgsmål.

Socialtilsyn Øst erfarer fortsat, at der er familier, der allerede efter informationsmødet trækker deres ansøg-

ning eller aldrig ansøger. Dette skyldes, at de ud fra den viden, de får, blandt andet vurderer, at et plejeforhold

enten ikke passer ind i deres familie, at deres egne børn er for små for nuværende, at de reelt ikke har et væ-

relse til rådighed for et døgnplejebarn, som der kræves. Socialtilsyn Øst har vurderet, at indsatsen med infor-

mationsmøder fortsat er hensigtsmæssig, fordi alternativet ville være, at der skulle sagsbehandles på en række

sager, der ville ende med, at familierne selv trak sig eller fik afslag.

Det er en kommunal opgave, at rekruttere plejefamilier. Socialtilsynet er åbne overfor at stille sig til rådighed

ved kommuners lokale rekrutteringsindsatser for plejefamilier.

Grundkurser

Socialtilsynets grundkursus foregår efter KRITH modellen

, som er den model, Socialstyrelsen har fået udarbej-

det til formålet. Alle undervisere på grundkurset er uddannede KRITH konsulenter. Socialtilsyn Øst har samlet

haft ni grundkurser i 2016 (fem i Holbæk og fire i Nykøbing Falster).

Grundkursets varighed er de lovpligtige fire dage.

www.socialtilsynost.dk

KRITH modellen står for:

•

Kompetencer

•

Ressourcer

•

Inddragelse

•

Tillid,

trivsel og tilknytning

•

Hverdagsliv

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

Diagram 6: Flow over kursusdage

Dag 1

Fokus på egen

familie (herunder

hvad vil det sige,

at være

aflastnings- og

plejefamilie, egne

børn, øvrige

netværk m. m.

Dag 2

Fokus på

Tilknytning,

samarbejdet med

det professionelle

netværk og

børnesyn

(herunder risiko-

beskyttelsesfaktor

er)

Dag 3

Fokus på

forældresamarbej

det samt sorg og

krise

Dag 4

Fokus på

lovgivningen og

matchningsproces

Undervisningen er en kombination af oplæg, film og øvelser. Der lægges vægt på dialogbaseret undervisning

samt, at der kan differentieres i vægtningen efter kursisternes behov. Dog fastholdes det, at alle hold skal igen-

nem samtlige emner.

Der er evaluering af det enkelte kursus efter Delphi-metoden

, som er en anonym evaluering fra den enkelte

kursist. Evalueringerne har været meget positive, og som typiske tilbagemeldinger er:

•

At der er en høj faglighed

Dygtige og engagerede undervisere

Føler sig klædt på til opgaven som plejefamilie

Godt udbytte af drøftelserne med medkursisterne

Der har i 2016 været få kursister i forhold til foregående år, som allerede var eksisterende plejefamilier, men

som aldrig havde fået det lovpligtige grundkursus, på trods af, at de var godkendt efter 2006. Dette skyldes at

plejefamilierne skulle gennemføre grundkurset, som forudsætning for deres re-godkendelser (2014 og 2015).

Der har i 2016 fortsat været nogen, hvor en plejeforælder har mødt en ny kæreste, der så har skullet gennemgå

grundkursus i forbindelse med ændring af godkendelsen. Der har i 2016 været et stigende antal plejefamilier,

der allerede var konkret godkendt til en opgave, men som søgte en generel godkendelse, og som aldrig havde

deltaget i det lovpligtige grundkursus. Socialtilsyn Øst har i lighed med sidste år, fået meget positive tilbagemel-

dinger på grundkurser fra de plejefamilier, der allerede havde en opgave. Flere har tilkendegivet, at have fået

en viden og nogle værktøjer, der gjorde, at de følte sig klædt bedre på i forhold til deres opgave.

En Delphi-evaluering starter med en almindelig lyn-evaluering, men i stedet for at underviser samler sedlerne ind med det samme,

bliver de sendt rundt til samtlige deltagere på holdet. Deltagerne læser sedlerne og sætter en streg nederst på sedlen, hvis de er enige

med udsagnet. Hvis de er uenige, undlader de at sætte en streg.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

Socialtilsyn Øst har fået mundtlige tilkendegivelser fra kommunerne om, at de ny-godkendte plejefamilier er

meget kompetente, og de har et godt grundlag for at varetage opgaven som plejefamilie.

Ud fra de samlede tilbagemeldinger, fra både kommunerne og plejefamilierne, kan det konkluderes, at socialtil-

synet er på rette kurs i forhold til måden at ny-godkende plejefamilier på.

Det har været undervisernes oplevelse, at dét at have blandede hold af nye som eksisterende plejefamilie,r li-

geledes har givet en god dynamik og bidraget til gode diskussioner på holdene.

Det er endvidere tydeligt, at familierne fra 1. besøg, og til efter de har været på grundkursus, er blevet meget

bevidste om egne ressourcer samt begrænsninger, og dermed er mere skarpe på definitionen af passende mål-

grupper for deres egen familie.

Der er i 2016 løbende blevet evalueret på undervisningsmaterialet og tilføjet nye film/videoer, nyeste undersø-

gelser, ny

lo gi i g . . Der er heru der i slut i ge af året i dlagt i for atio for ”Lo o okse a s ar

”

til brug for undervisning i januar 2017.

Grunde til at ansøgning ikke altid fører til godkendelse

Ud af det samlede ansøgertal er der 50 %, som ikke førte til godkendelse. Heraf har 48,5 % selv trukket deres

ansøgning og 1,5 % har ikke kunnet opfylde temaerne i kvalitetsmodellen. I cirka 31 % af de modtagen ansøg-

ninger i 2016 forelå der pr. 31. december 2016 ikke et endeligt resultat. Det betyder, at ovenstående procenter

vil ændre sig i takt med afsluttet sagsbehandling.

Det ses fortsat i 2016, at en stor del af de familier, der selv trækker deres ansøgning, gør det efter 1. besøg.

Dette skyldes som oftest, at familierne i refleksionerne under socialtilsynets besøg selv bliver bevidste om, at

der er ting i deres egen helbredstilstand, deres økonomi, i forhold til deres egne børn eller andet, der gør, at

det for nuværende vil være uhensigtsmæssigt i forhold til egen familie.

Når Socialtilsyn Øst ikke kan godkende en familie, skyldes det, at familien ikke lever op til flere af temaerne i

kvalitetsmodellen. Dette ses ofte at være en blanding af, at familiens økonomiske situation ikke danner bag-

grund for en stabil anbringelse, manglende refleksion hos familien samt, at familien ikke fremstår med det for-

nødne overskud for eksempel på grund af sygdom eller andet.

Det er dog også set, at der er et enkelt tema, der fremstår så mangelfuldt, at der er givet afslag alene på bag-

grund af dette, dette kan for eksempel være i forbindelse med egne børns anbringelse.

Hjørring

Socialtilsyn Øst står ligeledes for ny-godkendelser i Hjørring Kommune. Dette skyldes, at Socialtilsyn Nord er

beliggende i Hjørring Kommune og ikke må føre tilsyn med sig selv.

Der har som noget nyt i 2016 været afholdt to informationsmøder i Hjørring (et i foråret og et i efteråret) i lig-

hed med dem, der afholdes på Sjælland.

Lov nr. 619 af 08/06/2016

(footnote continued)

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

Godkendelsesprocessen er den samme som øvrige godkendelser i Socialtilsyn Øst, dog med den undtagelse, at

de modtager grundkursus via AMU på SOSU Nord

I 2016 var Socialtilsyn Øst i Hjørring ni gange i forbindelse med godkendelse af ny-ansøgninger.

Diagram 7: Ligheder mellem de ny-ansøgende plejefamilier:

Alder

•

Ansøgerne ligger i aldersgruppen 40

–

55 år

Uddannelse

•

Ansøgerne har et bredt udsnit af uddannelsesbaggrund af hhv. kortere til ingen egentlig

uddannelsesbaggrund, mellemlange uddannelser samt længerevarende universitetsuddannelser. I

2016 har der vist sig at være en overvægt i familier, hvor den ene af parterne har en pædagogisk

uddannelse.

Familiestruktur

•

Ansøgerne er repræsenteret med en blanding af de gængse familietyper som kernefamilier med et

langt samliv og fælles børn, sammenbragte familie med hhv. dine og mine børn, enlige med eller uden

børn samt en stigning i par, der ikke selv kan få egne børn.

Økonomi

•

Ansøgernes økonomiske baggrund er, ligesom deres uddannelsesbaggrund, meget forskellig. De fleste

ansøgere har dog en økonomi, hvor indtægter og udgifter er fornuftige i forhold til hinanden og med et

rådighedsbeløb der giver grundlag for en stabil anbringelse. Der ses dog umiddelbart at have været en

stigning i ansøgninger, hvor den ene part har pension, flexjob eller er under udredning hertil.

Sagsbehandlingstid

Der har i 2016 været en del sager, hvor sagsbehandlingstiden har trukket ud, primærårsager hertil er, at:

•

ansøgeren flere gange skal rykkes for fremsendelse af materiale

der gennem længere tid er afventet materiale fra for eksempel egen læge, sygehus, sagsbehandler i

kommunen med mere.

familierne selv har bedt om at afvente deltagelse på et grundkursus, for eksempel fordi de er blevet

indlagt på sygehus, er blevet opereret, at familiens barn er ved at flytte og de dermed får et værelse

ledigt med mere.

Når der er ansøgere, der står overfor en større ændring i deres familieforhold, anbefaler Socialtilsyn Øst, at de

trækker deres ansøgning tilbage for så at ansøge på ny, når de har fået foretaget ændringerne. Ændringerne

omhandler blandt andet:

•

Graviditet

Større ny-, om- og tilbygninger

Flytning

Arbejdet som plejefamilie

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

Tabel 7: Antal ny-godkendte tilbud fordelt på tilbudstype

Traditionelle tilbudstyper

Plejefamilier

Børne- og unge tilbud

Voksen tilbud

Kombinerede børne-/unge og voksentilbud

I alt

Godkendt i alt

Ansøgninger uden godkendelse

Ansøgning trukket

Ikke godkendt

tilbage

106

108

Opgaven, med at behandle ny-ansøgninger, har fyldt meget i 2016. Det hænger blandt andet sammen med, at

der blev påbegyndt sagsbehandling for ansøgninger fra mange tilbud og især plejefamilier, der selv valgte at

trække deres ansøgning tilbage.

Socialtilsyn Øst har ny-godkendt 17 tilbud og 75 plejefamilier i 2016. Der var fire sociale tilbud og seks plejefa-

milier, der fik afslag på godkendelse.

Socialtilsyn Øst modtog en del ansøgninger om godkendelse fra nye tilbud og plejefamilier, hvor sagsbehandlin-

gen blev påbegyndt i 2016, men som ikke var afsluttet ved nytår. En del af de ansøgninger, som Socialtilsyn Øst

modtog og opstartede sagsbehandlingen af i 2016, vil derfor først tælle med i statistikken for ny-godkendelser i

2017. I forbindelse med modtagelse af ansøgninger erfarer Socialtilsyn Øst ofte udfordringer i forhold til mang-

lende dokumentation, ukorrekte eller manglende indberetninger på Tilbudsportalen, og mangelfulde ansøgnin-

ger. Disse udfordringer besværliggør sagsbehandlingen og forøger blandt andet sagsbehandlingstiden.

En ansøgning, der bliver trukket tilbage, betyder ikke, at der ikke har været noget arbejde med ansøgningen.

Ressourceforbruget afhænger meget af, hvornår i processen ansøgningen trækkes tilbage. I 2016 var der to til-

bud, der trak deres ansøgning tilbage, og antallet på plejefamilieområdet udgjorde 106.

Antal tilbagekaldte godkendelser og baggrunden herfor

Antallet af tilbagekaldte godkendelser opgøres fordelt på tilbudstype, og med angivelse af under hvilket tema i

kvalitetsmodellen, begrundelsen for tilbagekaldelsen, er formuleret. Kun godkendelser, hvor socialtilsynet har

truffet afgørelse om tilbagekaldelse af godkendelsen i 2016, figurerer i opgørelsen.

Tabel 8: Antal tilbagekaldte godkendelser fordelt på tilbudstyper

Traditionelle tilbudstyper

Plejefamilier

Børne- og unge tilbud

Voksentilbud

Kombinerede børne-/unge og voksentilbud

I alt

Antal

De tilbagekaldte godkendelser har gennemgået en nærmere undersøgelsesproces, og på baggrund heraf, har

socialtilsynet trukket godkendelsen, i syv plejefamilier og tre tilbud.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

Tabel 9: Oversigt over primære årsager til tilbagekaldelse af godkendelse

Tilbudstyper

Årsag

Børn- og

Plejefamilier

Voksne tilbud

unge tilbud

1. Uddannelse og beskæftigelse

2. Selvstændighed og sociale rela-

tioner

3. Målgruppe, metoder og resul-

tater

4. Organisation og ledelse/fami-

liestruktur og familiedynamik

5. Kompetencer

6. Økonomi

7. Fysiske rammer

I alt

Kombinerede

tilbud

I alt

Note: Antallet af temaer vil være højere end antallet af tilbagekaldte godkendelser. Det skyldes, at flere temaer godt kan have ligget til

grund for tilbagekaldelsen.

Tabel 9: Oversigt over primære årsager til tilbagekaldelse af godkendelse

fremgår det, at i 2016 var de hyp-

pigste årsager til tilbagekaldelse af godkendelsen Organisation og ledelse/familiestruktur og familiedynamik,

Målgruppe, metoder og resultater og Kompetencer.

Tabel 10: Antal ophørte tilbud og plejefamilier

Traditionelle tilbudstyper

Plejefamilier

Børne- og unge tilbud

Voksentilbud

Kombinerede børne-/unge og voksentilbud

I alt

Antal

114

141

Antal ophørte, der fremgår af

Tabel 10: Antal ophørte tilbud og plejefamilier

har af egen vilje oplyst, at de ikke

længere ønsker at opretholde deres godkendelse. Der er tale om, afsluttede tilsyn, hvor resultatet er ophørt og

dato for ophør er i 2016.

På tilbudsområdet er de hyppigste årsager til ophør manglende belægning, konkurs og organisatoriske ændrin-

ger, der blandt andet har resulteret i sammenlægninger. På plejefamilieområdet er de hyppigste årsager til op-

hør samlivsophør, alder og udløb af plejeopgaver.

§ 85

–

botilbud

Som det fremgår af årsrapporten 2015, blev der i forbindelse med re-godkendelserne af sociale tilbud i 2014 og

2015 overfor en række tilbud, med pladser efter lov om social service §§ 107 og 108, oprettet i boliger under-

lagt almenboligloven, udstedt vilkår om, at der skulle udarbejdes en plan for, hvordan man ville bringe overens-

stemmelse mellem deres godkendelse, og det forhold at tilbuddet drives i almene boliger.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

En af disse afgørelser om re-godkendelse med vilkår blev anket til Ankestyrelsen, der i marts 2016 traf afgø-

relse om, at der ikke kunne udstedes vilkår om dette forhold, idet der fandtes at være tale om en så grundlæg-

gende juridisk uoverensstemmelse, at tilbuddenes godkendelse i stedet for burde have været tilbagekaldt.

He set til a tallet af til ud i So ialtilsy Øst’s o råde,

der var re-godkendt med et sådant vilkår, ville det være

ganske problematisk om disse tilbuds godkendelser skulle tilbagekaldes som følge af en lovteknisk udfordring,

som ikke har indflydelse på kvaliteten af den indsats, der ydes overfor borgerne.

Der blev derfor via dialog med de berørte tilbud arbejdet videre med processen omkring ændring af tilbudde-

nes konstruktion, således, at der blev skabt overensstemmelse mellem den godkendte indsats og tilbuddets

fysiske rammer. Problematikken er således for langt hovedparten af tilbuddenes vedkommende løst i 2016,

mens enkelte falder på plads i løbet af starten af 2017.

Alle de tilbud, som i 2016 har valgt at ændre tilbudstype fra botilbud efter servicelovens §§ 107 og/eller 108 til

botilbudslignende boform efter servicelovens § 85, er fortsat underlagt socialtilsynets tilsynskompetence, idet

betingelserne herfor i lov om socialtilsyn § 4, stk. 1 nr. 1 - 4, har været opfyldt.

I den forbindelse kan det afslutningsvist nævnes, at der med virkning fra 1. januar 2017, som følge af den nye

socialtilsynslov, er ændret i ovennævnte betingelser, idet kravet om kommunal visitationsret til boligdelen er

bortfaldet. Socialtilsyn Øst vil derfor i 2017 skulle tage stilling til om yderligere tilbud skal omfattes af socialtil-

synets tilsynskompetence.

Antal gennemførte tilsyn, herunder antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg

I forbindelse med Socialtilsyn Øst’s tilsynsforpligtelse modtager alle plejefamilier og sociale tilbud minimum et

tilsynsbesøg årligt.

Tilsynsbesøgene kan aflægges som anmeldte og uanmeldte. Antallet af tilsynsbesøg kan variere alt efter tilbud-

dets størrelse og i forhold til det, der ønskes belyst. For eksempel vil et tilbud med mange afdelinger typisk få

flere tilsynsbesøg i forbindelse med et enkelt tilsyn. Det samme gør sig gældende, hvis et tilbud får et skærpet

tilsyn. Derfor vil det samlede antal tilsynsbesøg være højere end det samlede antal gennemførte tilsyn.

Tabel 11: Gennemførte tilsyn

Traditionelle tilbudstyper

Plejefamilier

Børne- og unge tilbud

Voksentilbud

Kombinerede børne-/unge og voksentilbud

I alt

Antal

1.521

113

289

159

2.082

Tabel 11: Gennemførte tilsyn,

er det alene gennemførte tilsyn, der fremgår. Ud af de 2.082 gennemførte

tilsyn, har der fundet fysisk besøg sted i 1.798 af dem. De 286 tilsyn, der ikke har været fysisk besøg på, er ad-

ministrative tilsyn. Et administrativt til kan blandt andet være opfølgning på udstedte vilkår og påbud, væsent-

lige ændringer på tilbudsområdet, tilbagekaldelse af ansøgning på plejefamilieområdet med mere. De 286 ad-

ministrative tilsyn fordeler sig med 178 på plejefamilieområdet og 108 på tilbudsområdet.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

Tabel 12: Antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg

Socialtilsyn Øst

Tilsynstype

Anmeldt

Uanmeldt

Driftsorienteret tilsyn

1.733

Re-godkendelser

Ny-godkendelser

241

I alt

1.994

Tabel 13: Antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg fordelt på tilbudstype

Plejefamilier

Tilsynstype

Anmeldt

Uanmeldt

Driftsorienteret tilsyn

1.245

Re-godkendelser

Ny-godkendelser

221

I alt

1.470

Tilbud

Tilsynstype

Anmeldt

Uanmeldt

Driftsorienteret tilsyn

488

Re-godkendelser

Ny-godkendelser

I alt

524

Ialt

1.794

241

2.055

I alt

1.263

221

1.488

I alt

531

567

Tabel 12: Antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg

Tabel 13: Antallet af anmeldte og uanmeldte

tilsynsbesøg fordelt på tilbudstype

er det også aftaler vedr. ny-godkendelser, der ikke er gennemført endnu,

der fremgår

Derudover har der været gennemført administrative tilsyn. Disse tilsyn vil ikke indeholde en aftale, da der ikke

er tale om, at socialtilsynet har været på et fysisk besøg. Denne tilsynstype dækker blandt andet over økonomi-

ske tilsyn, væsentlig ændring, hvor vi har den fulde dokumentation for at kunne træffe afgørelsen, tilbud, der

er blevet godkendt med påbud, hvor påbuddet er opfyldt, og socialtilsynet har den nødvendige dokumentation

for at kunne træffe en afgørelse, ny-godkendelser, der inden tilsynsbesøget trækker deres ansøgning tilbage

med mere.

Vedr. ny-godkendelser på plejefamilieområdet vil der altid være to aftaler, da godkendelsesprocessen i Social-

tilsyn Øst indeholder to besøg hos plejefamilien.

Henvendelser om bekymrende forhold- whistleblowordningen

Borgere, pårørende, ansatte og andre personer kan anonymt kontakte Socialtilsyn Øst med oplysninger om be-

kymrende forhold på botilbud og i plejefamilier. Socialtilsynet modtager henvendelserne telefonisk og skriftligt

via webformular.

Datatrækket vedrørende tilsynsbesøg, trækkes på aftaler, da det er aftalerne der er anmeldt eller uanmeldte og ikke tilsynet.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

Til for ålet har so ialtilsy et eta leret e særlig ” histle lo er”-

telefon, som er åben for telefoniske henven-

delser indenfor socialtilsynets åbningstider. Ligeledes er det muligt at benytte en skriftlig webformular via soci-

altilsynets hjemmeside.

Fem medarbejdere fordelt på de tre afdelinger er samlet i et whistleblowerteam, der varetager opgaven. Tea-

met er desuden tilknyttet en juridisk konsulent.

Registrering og sagsbehandling

Socialtilsyn Øst registrerer alle nye henvendelser dagligt på hverdage. Whistleblowerteamet står til rådighed

for faglig sparring om henvendelsen. Der foretages en risikovurdering af indholdet i henvendelsen, denne - og

den efterfølgende sagsbehandling - drøftes desuden på faglig sparring indenfor henholdsvis tilbuds- og plejefa-

milieområdet.

Alle henvendelser bliver registreret enkeltvist, uanset om det er flere anmeldere eller den samme anmelder,

som kontakter socialtilsynet flere gange.

Antal henvendelser

Antallet af modtagne henvendelser om bekymrende forhold steg med 25 % fra 2014 til 2015, og igen lidt fra

2015 til 2016 - med 230 henvendelser i 2015 op til 240 henvendelser i 2016.

Tabel 14: Antal henvendelser

Henvendelser fordelt på tilbudstyper

Plejefamilier

Børne- og ungetilbud

Voksentilbud

Kombinerede børne-/unge og voksentilbud

Afvist og lukket

I alt

Antal

240

I forhold til antallet af modtagne whistleblow skal det tages i betragtning, at der i forhold til enkelte tilbud er

modtaget mange whistleblow. For en del tilbuds vedkommende mellem 5 - 10 whistleblow. Samme billede teg-

ner sig på plejefamilieområdet, hvor der også er enkelte familier, som tegner sig for et betydeligt antal henven-

delser. Det forhold, at der modtages flere henvendelser omkring et bestemt tilbud eller en bestemt plejefami-

lie, er efter Socialtilsyn Øst’s erfaring ikke nødvendigvis udtryk for en dårlig kvalitet i tilbuddet, men kan om-

handle henvendelser af chikanelignende karakter, typisk fra afskedigede medarbejdere i tilbuddet eller biologi-

ske forældre i relation til plejefamilier.

Antallet af modtagne henvendelser om bekymrende forhold, er fra 2015 til 2016 steget med cirka 4 %. Dette

skyldes blandt andet, at borgerne og andre af tilbuddenes interessenter har fået større kendskab til whistleblo-

werordningen. Ordningen har sin berettigelse, hvilket potentielle indberettere er blevet bevidste om. På til-

budsområdet er den største ændring en stigning på 75 %, vedrørende de kombinerede børne-/unge og voksen-

tilbud, efterfulgt af et fald på næsten 30 % vedrørende børne- og unge tilbud.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

Kendskab til whistleblowordningen

For at sikre, at både borgere, pårørende, ansatte og andre personer er bekendt med ordningen, har Socialtilsyn

Øst i 2016 fortsat med følgende tiltag:

•

Ordningen er beskrevet på Socialtilsyn Øst hjemmeside med oplyst kontaktinformationer

•

Socialtilsyn Øst´s medarbejdere oplyser om ordningen, når de er på tilsynsbesøg

•

(for eksempel gennem en opslagsseddel, som Socialtilsyn Øst opfordrer til at placere et synligt sted på

tilbuddet)

•

Oplysningerne fremgår af visitkort

Socialtilsyn

Øst’s

erfaringer om bekymrende henvendelser - whistleblowordningen

For Socialtilsyn Øst har det gennem 2016 været mærkbart, at der nu er et godt kendskabet til ordningen.

Det er ligeledes erfaringen, at der kommer en del henvendelser til whistleblowordningen, der ikke hører ind

under socialtilsynets kompetenceområde, for eksempel vedr. plejecentre og personrettede problematikker.

Ikke alle disse henvendelser registreres, men der bruges ressourcer på at udrede relevansen af henvendelsen

og/eller guide henvender til at benytte de rette kanaler.

Socialtilsynet vurderer, at der via ordningen er modtaget oplysninger, som har dannet grundlag for tilsynsmæs-

sige konsekvenser. Oplysninger, som må antages ikke at ville være kommet tilsynet i hænde, såfremt der ikke

havde været en whistleblowordning.

I forhold til de oplysninger Socialtilsyn Øst har modtaget gennem ordningen, har disse i flere tilfælde været ud-

fordrende at undersøge. Udfordringen ligger i den dobbelte tavshedsklausul, der har gjort, at socialtilsynet ikke

har kunnet forholde tilbuddet eller plejefamilien de modtagne oplysninger. Særligt i forhold til henvendelser,

der vedrører bløde områder som for eksempel nedværdigende behandling, omgangstone m.v., som er vanske-

ligt objektivt at konstatere ved et tilsynsbesøg, opleves udfordringen større end ved forhold, der vedrører mere

hårde områder som for eksempel fysiske rammer og økonomi.

I de tilfælde hvor indberetter har anført kontaktoplysninger, har praksis - ud fra en konkret vurdering - været,

at kontakte vedkommende for supplerende oplysninger, til at understøtte, således at tilsynskonsulenten bedre

har kunnet belyse indikatorer under de relevante temaer i Kvalitetsmodellen.

Når der fremadrettet er givet mulighed for, at indberetter, kan vælge at fravige anonymitetskravet (jævnfør ny

lovgivning

på området 1.1.2017), vurderes det til at kunne optimere kvaliteten af risikovurderingen og de

eventuelle tilsynsmæssige konsekvenser på baggrund af henvendelsen.

Skærpet tilsyn

Et skærpet tilsyn, jævnfør bekendtgørelse om socialtilsyn § 7, er et tilsyn, hvor der er ekstra fokus på det en-

kelte tilbud eller plejefamilie, som er afstedkommet efter, at et driftstilsyn eller re-godkendelse har været gen-

nemført. Det skærpede tilsyn kan være anvendt, hvis der har været bekymringer i forhold til tilbuddets kvalitet,

som skal rettes op på. Ved et skærpet tilsyn pålægges tilbuddet eller plejefamilie et eller flere påbud, som skal

efterleves.

LBK nr. 70 af 18/01/2017

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

At være underlagt skærpet tilsyn er en afgørelse, der træffes for tre måneder ad gangen jævnfør lovbekendtgø-

relse om socialtilsyn § 8, og som kan forlænges én gang for en ny tre måneders periode. For hver tre-måneders

periode, et tilbud er underlagt skærpet tilsyn, skal tilbuddet betale en ekstra takst svarende til en fjerdedel af

den almindelige tilsynstakst, jævnfør bekendtgørelse om socialtilsyn § 19.

Hvis et skærpet tilsyn forlænges yderligere tre måneder, tæller det som et nyt skærpet tilsyn. Socialtilsyn Øst

har i 2016 ikke udstedt nogle skærpede tilsyn.

Antal iværksatte påbud og påbuddenes karakter

Der kan iværksættes påbud, når der ved et driftstilsyn eller re-godkendelse er konstateret forhold, som påkræ-

ver handling fra tilbuddets eller plejefamiliens side, hvis socialtilsynet fortsat skal kunne godkende tilbuddet.

Påbuddene beskriver de forhold, som tilbuddet eller plejefamilien skal rette op på, som forudsætning for fort-

sat at kunne være godkendt, og socialtilsynet skal anføre en frist for opfyldelse af påbuddet.

Antal iværksatte påbud opgøres fordelt på tilbudstype, og med angivelse af under hvilket af de syv temaer i

kvalitetsmodellen, begrundelse for iværksættelse af påbud er formuleret.

Tabel 15: Antal afgørelser om udstedte påbud fordelt på tilbudstype

Traditionelle tilbudstyper

Plejefamilier

Børne- og unge tilbud

Voksentilbud

Kombinerede børne-/unge og voksentilbud

I alt

Antal

Antallet af afgørelser om påbud udstedt af Socialtilsyn Øst i 2016 er faldet med syv sammenlignet med 2015.

En afgørelse om påbud kan indeholde flere påbud, hvorfor antallet af udstedte påbud er større end antal tilbud

og plejefamilier, der har fået påbud.

Tabel 16: Oversigt over primære årsager til udstedelse af påbud

Tilbudstyper

Årsag

1. Uddannelse og beskæftigelse

2. Selvstændighed og sociale rela-

tioner

3. Målgruppe, metoder og resulta-

ter

4. Organisation og ledelse/familie-

struktur og familiedynamik

5. Kompetencer

6. Økonomi

7. Fysiske rammer

I alt

Plejefamilier

Børne- og

unge tilbud

Voksentilbud

Kombinerede

tilbud

I alt

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

Vilkår

Vilkår er en sanktionsmulighed. Socialtilsynet træffer efter ansøgning, afgørelse om godkendelse som generelt

egnet tilbud. Hvis tilbuddet ikke længere opfylder betingelserne for godkendelse, kan socialtilsynet i forbin-

delse med godkendelsen fastsætte vilkår jævnfør lovbekendtgørelse om socialtilsyn § 5, stk. 5. I henhold til lov-

givningen kan socialtilsynet knytte frister til et vilkår.

Godkendelse med vilkår kan være særligt relevant for nye tilbud, som ikke har en eksisterende godkendelse.

Vilkårene samt fristen for vilkårenes opfyldelse fremgår altid af afgørelsen.

Det vil også være relevant i forhold til væsentlige ændringer, hvor der kan knyttes vilkår til godkendelsen.

Tabel 18: Antal udstedte vilkår

Traditionelle tilbudstyper

Plejefamilier

Tilbud

I alt

Antal afgørelser

Antal vilkår

Afgørelserne om vilkår fordeler sig på fem re-godkendelser, fem ny-godkendelser og to driftsorienteret tilsyn.

Der forekommer tilbud, der har fået flere vilkår. En afgørelse om vilkår kan godt indeholde flere vilkår og flere

temaer. I de afgørelser om vilkår, hvor der er givet flere vilkår, er det ikke ualmindeligt, at vilkårene har forskel-

lige opfyldelsesfrister. Socialtilsynenes it-system til registrering af tilsynene understøtter som noget nyt mulig-

heden for at godkende med vilkår, når der føres et driftsorienteret tilsyn, hvor der er tale om væsentlige æn-

dringer.

På plejefamilieområdet ligger vilkåret indenfor temaet Kompetencer. Vilkår på tilbudsområdet fordeler det sig

på Målgrupper, metoder og resultater, Organisation og ledelse, Økonomi og Fysiske rammer.

Væsentlige ændringer

Tilbuddene har oplysningspligt, og skal af egen drift give socialtilsynene oplysninger om væsentlige ændringer i

forhold til godkendelsesgrundlaget, jævnfør lovbekendtgørelse om socialtilsyn § 12, stk. 2.

Socialtilsynene fastsætter en særlig takst for godkendelse af væsentlige ændringer i allerede eksisterende til-

bud jævnfør lovbekendtgørelse om socialtilsyn § 18, stk. 3 og bekendtgørelse om socialtilsyn § 23, stk. 3.

En væsentlig ændring kan blandt andet vedrøre:

•

Juridisk grundlag

•

Antal pladser

•

Målgruppe

•

Fysiske rammer

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

Tabel 19: Antal ansøgninger om væsentlige ændringer - tilbud

Tradtionelle tilbudstyper

Børne- og unge tilbud

Voksentilbud

Kombinerede børne-/unge tilbud og voksentilbud

I alt

Antal

130

Afgørelserne om væsentlige ændringer fordeler sig på 129 driftsorienterede tilsyn og en re-godkendelse.

Der er tre ansøgninger om væsentlige ændringer, der har resulteret i godkendelse med vilkår og tre har resulte-

ret i godkendt med påbud.

På plejefamilieområdet gælder oplysningspligten også, men her, er der tale om ændring af godkendelsen og

ikke en væsentlig ændring. Der er på plejefamilieområdet modtaget 54 ansøgninger om ændring af godkendel-

sen.

Ansøgningerne på plejefamilieområdet vedrører hovedsageligt fysiske rammer og antal pladser. På tilbudsom-

rådet vedrører ansøgningerne primært målgrupper og antal pladser.

Dispensationer

Med virkning fra 1. juli 2016 fik socialtilsynene med ændringen af lov om socialtilsyn adgang til at træffe afgø-

relse om fravigelse af tilbuddenes godkendelse efter ansøgning fra tilbuddet, også kaldet dispensationer.

Denne mulighed havde i perioden fra 11. november 2015 og frem til lovændringens ikrafttrædelse, ikke været

mulig som følge af, at Ankestyrelsen i principafgørelse 74-15 havde fastslået, at der ikke i lov om socialtilsyn,

var den fornødne hjemmel til bekendtgørelsens bestemmelse, om muligheden for at give dispensation til til-

buddene.

Socialtilsynet har i 2. halvår af 2016 modtaget 29 anmodninger om dispensation, heraf er ni modtaget fra pleje-

familier, mens de resterende 20 ansøgninger er modtaget fra tilbud. Af de 20 ansøgninger på tilbudsområdet er

de tre trukket tilbage fra ansøgers side, inden der var truffet afgørelse i sagen. Der er således truffet afgørelse i

26 sager.

I de 20 af sagerne, er ansøgningen om dispensation imødekommet fuld ud, mens der i en enkelt sag er givet

delvist medhold i det ansøgte og i fem sager, er der meddelt afslag.

Tabel 20: Oversigt over behandlede ansøgninger om dispensation

Plejefamilier

Antal modtagne ansøgninger

Ansøgning trukket tilbage

Afgørelse fuldt medhold

Afgørelse delvist medhold

Afgørelse afslag

I alt

Tilbud

I forhold til hvilke emner dispensationsansøgningerne vedrører, er der på plejefamilieområdet alene modtaget

ansøgninger om dispensation i forhold til antallet af børn, som familien er generelt godkendt til at modtage

–

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

det vil sige anmodninger om i en periode at modtage flere børn end den generelle godkendelse giver mulighed

for. Dette gælder for eksempel i situationer, hvor der er behov for anbringelse af en søskende til et eksiste-

rende plejebarn i familien.

I forhold til ansøgningerne på tilbudsområdet, fordeler disse sig på flere områder, men med en betydeligt over-

vægt af ansøgninger om fravigelse af det godkendte pladsantal.

Tabel 21: Oversigt over modtagne ansøgninger på tilbudsområdet - emner

Ansøgning vedrører

Pladsantal

Alder

Målgruppe

Andet

Fysiske rammer

I alt

Antal

Klager

Tilbud og plejefamilier har, hvis de ikke er enige i en afgørelse truffet af socialtilsynet, mulighed for at klage

over afgørelsen til Ankestyrelsen, jævnfør lovbekendtgørelse om socialtilsyn § 19.

Klagen skal indgives til socialtilsynet, der vil genvurdere sagen. Hvis afgørelsen fastholdes, sender socialtilsynet

klagen og sagens øvrige materiale til Ankestyrelsen til deres behandling. Klagen skal indgives til socialtilsynet

senest fire uger efter, at tilbuddet har modtaget afgørelsen.

Socialtilsyn Øst har i alt modtaget 21 klager i 2016, fordelt med ni klager på tilbudsområdet, ni på plejefamilie-

området og tre øvrige.

Tabel 22: Oversigt over modtagne klager på tilbudsområdet

–

oversendt til Ankestyrelsen i 2016

Klagens indhold

Antal

Ankestyrelsens afgørelse

Tilsynskompetence

Afgørelsen blev ophævet

Takster

Afgørelsen hjemvist til fornyet behandling

En afgørelse blev stadfæstet den anden

Opsættende virkning

ændret

Socialtilsyn Øst fik medhold i den ene, de

Afslag på godkendelse

to andre blev ophævet

Vilkår

Afgørelsen blev stadfæstet

Godkendelse af budget

Afgørelsen hjemvist til fornyet behandling

I alt

I klagesager, er der mulighed for at få opsættende virkning. Ved opsættende virkning, er det fortsat tilladt at

visitere nye borgere til tilbuddet, hvorimod det ved delvis opsættende virkning ikke er tilladt at visitere nye

borgere til tilbuddet.

Der er i to sager klaget over afgørelse om afslag på opsættende virkning. Ankestyrelsen gav Socialtilsyn Øst

medhold i den ene afgørelse, mens Ankestyrelsen i den anden sag ændrede afgørelsen, idet de vurderede, at

der var grundlag for opsættende virkning.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

Aktindsigt

Socialtilsyn Øst har i 2016 behandlet 61 ansøgninger om aktindsigt. De 11 er anmodninger fra sagens part(er)

eller partsrepræsentant (advokat) og er behandlet efter forvaltningslovens

§§ 9

–

18. De øvrige 50 anmodnin-

ger, er behandlet efter offentlighedslovens

§§ 7 - 14. Af de 50 anmodninger, er 32 anmodninger fra pressen

og de resterende 18, er fra pårørende, kommuner, interesseorganisationer og andre.

Især anmodningerne fra pressen har krævet et meget stort ressourceforbrug, idet disse for hovedpartens ved-

kommende har omhandlet tilbud, hvor socialtilsynet har et omfattende sagsmateriale.

Aktindsigt efter offentlighedslovens regler kræver tillige, at enkeltpersoners private forhold ekstraheres, hvilket

betyder, at det har krævet mange ressourcer at gennemlæse alle dokumenter for at fjerne disse oplysninger.

Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22/04/2014

Lov nr. 606 af 12/06/2013

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

Voksne

Grundlaget for reglerne om magtanvendelse over for voksne er beskrevet i servicelovens §§ 124

–

129 samt §§

137e

–

137k, som dog kun gælder for personer anbragt i et botilbud efter § 108 i henhold til strafferetlig dom

eller kendelse.

Grundlaget for servicelovens bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i den personlige selvbestem-

melsesret, er respekten for individets integritet, uanset den enkeltes psykiske funktionsevne. Både holdnings-

mæssigt og retsligt er udgangspunktet derfor princippet om den personlige friheds ukrænkelighed.

Reglerne i bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne,

samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven, beskri-

ver i hvilke situationer, der undtagelsesvis må anvendes magt, og den skal beskytte voksne i botilbud mod over-

greb og magtudøvelse ved at indeholde en afgrænsning heraf. Herudover beskriver reglerne hvilke former for

magt, der ikke er tilladt såsom legemlig afstraffelse, fiksering eller ydmygende, hånende eller anden nedværdi-

gende behandling.

Formålet med indberetning af magtanvendelse er blandt andet, at socialtilsynene får et overblik over antallet

af magtanvendelser på de enkelte anbringelsessteder og i forbindelse hermed overvejer, om der er behov for

at følge op på brugen af magtanvendelse på de enkelte anbringelsessteder.

So ialtilsy Øst’s erfari ger i

6 ed agta ve delser på ør e-

og ungeområdet samt voksenområdet

Alle magtanvendelsesindberetninger, som Socialtilsyn Øst har modtaget, er behandlet efter gældende lovgiv-

ning. I 2016 er alle modtagne magtanvendelser i Socialtilsyn Øst registreret med en meget høj detaljeringsgrad,

hvorfor der i dette afsnit vil være en oversigt over modtagne magtanvendelser fordelt på tilbudstype og type af

magtanvendelse.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

ved kontakt til tilbuddene. Nogle gange først ved næste tilsynsbesøg og andre gange ved et uanmeldt tilsynsbe-

søg efter en konkret vurdering af de tilsynsmæssige konsekvenser, som den modtagne oplysning måtte med-

føre.

Tabel 28: Indikator 6.a Tilbuddets pædagogiske indsats sikrer, at magtanvendelser så vidt muligt undgås

Bedømmelse

Sociale tilbud

Antal i % 2014

Antal i % 2015

Antal i % 2016

1 (i meget lav grad opfyldt)

2 (i lav grad opfyldt)

3 (i middelgrad opfyldt)

16 %

10 %

4 (i høj grad opfyldt)

46 %

44 %

38 %

5 (i meget høj grad opfyldt)

34 %

41 %

49 %

I alt

100 %

Den pædagogiske indsats, i forhold til at magtanvendelser undgås, har fået et væsentligt kvalitetsløft. Fra 2015

til 2016 har der været en stigning på 8 % i tilbud,

so får de højeste s ore ”i eget høj grad opfyldt” og fra

2014 til 2016 en stigning på 15 %. Kvalitetsmodellens øgede fokusering på tilbuddenes pædagogiske indsats og

det øgede fokus på tilsynsbesøgene peger i retning af, at tilbuddene gør en stor indsats for at undgå magtan-

vendelser. Tilbud, som ikke sikrer en pædagogisk indsats, svarende til scoren 1 og 2, (i meget lav grad og i lav

grad opfyldt) ligger stabilt på henholdsvis 2 % og 3 % for 2015 og 2016.

Tabel 29: Indikator 6.b Indikator 6.b Tilbuddet dokumenterer og følger op på eventuelle magtanvendelser

med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen

Bedømmelse

Sociale tilbud

Antal i % 2014

Antal i % 2015

Antal i % 2016

1 (i meget lav grad opfyldt)

2 (i lav grad opfyldt)

3 (i middelgrad opfyldt)

19 %

15 %

13 %

4 (i høj grad opfyldt)

45 %

43 %

38 %

5 (i meget høj grad opfyldt)

28 %

32 %

42 %

I alt

100 %

I forhold til tilbuddenes dokumentation, løbende læring og forbedring af indsatsen, er der ligeledes sket et kva-

litetsløft. Der har været en stigning på 10 % fra 2015 til 2016 i tilbud som får den højeste

s ore ”i eget høj

grad opfyldt” og fra

til

på %.

% af tilbuddene fik scoren 4 eller 5 i 2015 mod 80 % i 2016. Til-

bud med de lave score, 1 og 2, ligger nogenlunde stabilt på 4 %.

Socialtilsyn Øst vurderer, at stigningen blandt andet skyldes vejledning af det enkelte tilbud ved tilsynsbesø-

gene, samt at tilbuddene er blevet bedre til at dokumentere deres indsats, ved blandt andet at anvende faste

arkiveringsprocedurer og retningslinjer.

Socialtilsyn Øst anbefaler, at tilbuddene fortsætter den positive udvikling i forhold til at dokumentere og følge

op på magtanvendelser, med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

•

Der har været holdt kursus for plejefamilier om deres roller og ageren i forhold til sociale medier.

Der har været afholdt en temadag om resultatdokumentation for sociale tilbud, i samarbejde med Soci-

alstyrelsen.

Hvad er tankerne om 2017

Der forventes øget aktivitet i forhold til undervisningstilbud for tilbud og plejefamilier; et enkelt undervisnings-

tilbud har allerede stor bevågenhed.

Der er en betydelig efterspørgsel som Socialtilsyn Øst forsøger at honorere, da det vurderes, at være relevant i

forholdt til en vejlednings- og formidlingsforpligtelse qua socialtilsynenes specialviden, videns- og datagrund-

lag, for at understøtte og medvirke til udvikling af de sociale praksisfelter.

Der er allerede nu, aftalt en lille stigning i salg af tilsyn efter servicelovens § 148a, samtidigt med at en præcise-

ring fra Ankestyrelsen i forhold til vejledning om socialtilsyn, vil medføre færre tilsyn med aktivitets- og beskæf-

tigelsestilbud i egen kommune. Derudover, har Socialtilsyn Øst aftalt et ekstra tilsyn med friplejeboligenheden

for en 3. kommune.

Erfaringer, særlige fokus punkter eller lignende

Socialtilsyn Øst har siden 2014 oparbejdet et godt samarbejde med flere kommuner. Socialtilsynet agerer ikke

som myndighed, men rådgiver enheder, kommuner og Julemærkefonden i forhold til behov for faglige udviklin-

ger m.m. Vores tilsynsaktivitet drøftes hvert år med kunderne (købere af tilsyn), og vores koncepter udvikles

årligt i forhold til de faglige udfordringer socialtilsynet erfarer og kundernes ønsker.

Samspillet med den øvrige aktivitet i Socialtilsyn Øst (blandt andet kvalitetsmodellen) opleves befordrende for

den faglige udvikling og systematikken i tilkøbsfunktionen.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

Tabel 32: Antal af tilbud omfattet af tilsyn af Socialtilsyn Øst

viser antallet af døgntilbud og plejefamilier mv.

omfattet af tilsyn fra Socialtilsyn Øst

–

dels hvor mange, der var forudsat i budgettet for 2016, og hvor mange

der faktisk var.

Tabel 32: Antal af tilbud omfattet af tilsyn af Socialtilsyn Øst

Traditionelle tilbudstyper

Forudsat i budget 2016

Plejefamilier

Tilbud på børneområdet (døgntil-

bud mv.)

Tilbud på voksenområdet (døgn-

tilbud mv.)

I alt

1.506

110

353

1.969

Faktisk antal i 2016

1.204

124

260

1.588

Note: Antallet af faktiske tilbud er eksklusivt tilbud/plejefamilier, der var under ny-godkendelse i 2016. De kombinerede tilbud indgår i

antallet på børne- og voksenområdet.

Tabel 32: Antal af tilbud omfattet af tilsyn af Socialtilsyn Øst

viser, at der i 2016 var færre tilbud end forudsat

og understøtter, hvorfor både udgifter og indtægter blev mindre i 2016 end forudsat i budgettet.

Det skal dog bemærkes, at samtidig med, at der i 2016 viste sig at være færre tilbud end forudsat, var der sam-

tidig flere tilbud med afdelinger, hvoraf et mindre antal tilbud er blevet opkrævet

e tillægstakst. ”Faldet” i a -

tal af tilbud, skal derfor ikke nødvendigvis modsvares af et tilsvarende fald i udgifter og indtægter i det enkelte

socialtilsyn.

I forhold til antallet af tilbud og plejefamilier ved udgangen af 2016, er budget 2016 imidlertid alligevel baseret

på for høje antalsforudsætninger. Dette skyldes, at budgettet for 2016 blev udarbejdet i 1. halvår 2015, og såle-

des aseret på ”forældet” ide o a tallet af til ud og plejefa ilier, pro le stilli ge er således

den samme

som i 2015. Det er dog også Socialtilsyn Øst opfattelse at datagrundlaget i forhold til budget 2017 er retvi-

sende.

Tilsynstakster og objektive finansieringsandele

Socialtilsynene opkræver følgende typer af takster, jævnfør bekendtgørelse af lov om socialtilsyn § 23 fra til-

buddene, for at dække udgifterne til at føre tilsyn med tilbuddene:

•

Tilsy stakst. Dette er de ”al i delige” takst, der etales for at ære o fattet af tilsy et. Takste op-

kræves halvårligt. Nye tilbud skal betale taksten fra den første måned efter de er blevet godkendt af

socialtilsynet.

Takst for ny-godkendelser. Taksten opkræves som et engangsbeløb forud for behandling af en ansøg-

ning om at blive godkendt som nyt tilbud.

Takst for væsentlig ændring. Taksten opkræves som et engangsbeløb i tilfælde, hvor der ansøges om

væsentlige ændringer af et eksisterende tilbuds godkendelsesgrundlag.

Takst for skærpet tilsyn. Taksten opkræves som et engangsbeløb for hvert skærpet tilsyn.

Tillægstakster for tilbud med flere end to afdelinger og undtagelsesvist for særligt ressourcekrævende

opgaver.

Takster til at dække rejseudgifter mv. for tilsyn med skibsprojekter.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

De første tre typer af takster, som udgør langt størstedelen af takstindtægterne, fastlægges som gennemsnit-

lige takster ud fra de budgetterede omkostninger, mens takster for skærpet tilsyn er lovgivningsbestemt til at

udgøre ¼ af den almindelige tilsynstakst. Taksterne er differentieret efter størrelse ud fra størrelseskategorier

fastlagt i lovgivningen.

Tabel 33: Taksterne i kroner

viser udviklingen i Socialtilsyn Øst’s takster fra 2014 til 2016. Tillægstakster og tak-

ster for skibsprojekter opgøres konkret og individuelt, hvorfor de ikke fremgår af tabellen.

Tabel 33: Taksterne i kroner

Takstkategori

–

>50

Ny-godkendelser

–

>50

Væsentlig ændring af

eksisterende godken-

delse

–

>50

Skærpet tilsyn

–

>50

8.618

10.342

17.237

25.856

7.893

9.472

15.787

23.680

7.807

9.305

15.492

23.222

9.962

11.954

19.924

29.886

10.664

12.797

21.329

31.993

6.988

8.331

13.870

20.789

19.924

23.909

39.848

59.772

21.329

25.594

42.657

63.986

25.345

30.209

50.296

75.392

2014

34.475

41.370

68.949

103.424

2015

31.573

37.888

63.147

94.720

2016

31.227

37.221

61.967

92.889

Tilsynet med plejefamilier bliver dækket af finansieringsbidrag, der opkræves fra kommunerne. De kaldes

”o -

jekti e fi a sieri gs idrag”. Det sa lede o jekti e fi a sieri gs idrag er opgjort ud fra de udgetterede o -

kostninger ved at føre tilsyn med plejefamilierne. Hver kommune betaler forholdsmæssigt ud fra antallet af 0 -

17-årige borgere hjemmehørende i den enkelte kommune.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

Demografisk fordeler antallet af ansatte sig på 56 kvinder og 11 mænd.

Faldet på 19 personer omhandler blandt andet personer, der er gået på pension, personer, der har valgt anden

ar ejdsgi er og So ialtilsy Øst’s e e til at tilpasse sig ud ikli ge i opga eportefølje .

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

•

At kvalitetsmodellen fortsat har skabt en øget bevidsthed om selve opgaven med at være plejefamilie,

omkring fagligheden, hvilke krav de kan stille til kommunerne med mere. Tilsynskonsulenterne erfarer,

at plejefamilierne kan blive bedre til at tage ansvar for deres kompetenceudvikling.

At Socialtilsyn Øst ser en svækkelse af økonomien i et større antal tilbud på børne- og ungeområdet,

hvilket påvirker vurderingen af den økonomiske bæredygtighed.

At de udfordringer Socialtilsyn Øst har mødt i forhold til de juridiske konstruktioner og grundlag, som

altovervejende udgangspunkt ikke har indflydelse på kvaliteten i de indsatser, der ydes i tilbuddene,

men derimod er af mere formel betydning i forhold til sikringen af overholdelsen af den gældende lov-

givning på området.

At tilbud og plejefamilier generelt oplever, at kunne anvende og omsætte de af socialtilsynet udstedte

udviklingspunkter.

At opgaven med tilkøbsydelser på formidlingsdelen er i en positiv udvikling, der gør, at det vil være mu-

ligt, at tilbyde kurser af forskellig art.

Den samlede vurdering er, at ønsket fra regeringens side om et kvalitetsløft er i en positiv udvikling, og at sam-

arbejdsrelationerne mellem socialtilsynet, tilbuddene og kommunerne styrkes blandt andet ved kontinuerlig

dialog. Socialtilsynet får fortsat afdækket forhold, der tidligere (før 2014) ikke er belyst.

Efter af have arbejdet efter kvalitetsmodellen og regeringens ønske om et kvalitetsløft i tre år vurderer Social-

tilsyn Øst, at der er ved at være den rette balance mellem kontrol og udvikling i tilsynet.

Anbefalinger

Socialtilsyn Øst kan på baggrund af belysning af kvaliteten i plejefamilier og sociale tilbud anbefale, at:

•

kommunerne går ind i et samarbejde om at udbyde efteruddannelse til plejefamilierne for eksempel

med et uddannelses/kursuskatalog, så efteruddannelsen rammer bredere

•

plejefamilierne skal være langt mere opsøgende i forhold til kompetenceudvikling, både kurser, super-

vision og anden dialogbaseret sparring.

•

tilbuddene sætter særlig fokus på udarbejdelse af klare og konkret mål i samarbejde med borgerne og

tydelig resultatdokumentation heraf.

•

tilbuddene skal arbejde mere målrettet med at få udarbejdet beredskabs- og handleplaner i forhold til

overgreb, herunder vold, trusler og magtanvendelser

•

der arbejdes med ensartet praksis, eventuelt i samarbejde med Socialtilsyn Øst og KKR i forhold til til-

købsydelser på magtanvendelsesområdet.

•

tilbuddene fortsætter den positive udvikling i forhold til at dokumentere og følge op på magtanvendel-

ser med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen.

•

kommunernes fokus på at rekruttere plejefamilier øges fordi:

Antallet af ny-ansøgninger falder

Antallet af aktive plejefamilier falder

Ovenstående anbefalinger vurderer Socialtilsyn Øst kan være med til at fortsætte den positive udvikling i for-

hold til kvalitetsløftet, men ser samtidig en mulighed for at styrke samarbejdet på tværs af kommunerne, til-

buddene og socialtilsynet.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

Bilag 1

Spørgeskema: Udviklingspunkter

Ifølge aftale, fremsender Socailtilsyn Øst dette spørgeskema. Formålet med spørgeskemaet er, at få belyst om

de af socialtilsynet givne udviklingspunkter, har en effekt og om de er anvendelige for tilbud og plejefamilier.

Spørgeskemaet bedes udfyldt og returneres til Heidi Mødekjær

[email protected]

senest den 9. februar 2017.

Socialtilsyn Øst takker jer for, at I har afsat tid til at besvare skemaet.

Beskrivelse af udviklingspunkt

Indsæt udviklingspunktet her

1. Hvad har udviklingspunkterne givet anledning til?

Vælg et element.

Beskriv hvad udviklingspunkterne har givet anledning til: Klik eller tryk her for at skrive tekst.

2. Opleves udviklingspunkterne som kontrol eller udvikling?

Vælg et element.

Beskriv hvorfor: Klik eller tryk her for at skrive tekst.

3. Hvad kan udviklingspunkterne anvendes til?

Klik eller tryk her for at skrive tekst.

4. Kan udviklingspunkterne omsættes til noget brugbart og er de klart formuleret?

Brugbart

Vælg et element.

Beskriv hvorfor/hvorfor ikke: Klik eller tryk her for at skrive tekst.

Klart formuleret

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016

Årsrapporten 2016

Vælg et element.

Beskriv hvorfor/hvorfor ikke: Klik eller tryk her for at skrive tekst.

5. Øvrige kommentarer

Klik eller tryk her for at skrive tekst.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016