Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 112
Offentligt
1839121_0001.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
Indhold
Resume ..............................................................................................................................................................3
1. Socialtilsyn Nords årsrapport 2016................................................................................................................4
1.1. Indledning ...............................................................................................................................................4
2. Kvaliteten i tilbud og plejefamilier.................................................................................................................5
2.1 Belysning af kvaliteten.............................................................................................................................5
2.2. Det generelle indtryk af udviklingspunkter ............................................................................................7
2.2.1 Udviklingspunkter fordelt på temaer i kvalitetsmodellen ................................................................8
2.3 Kvaliteten og udviklingspunkter på tilbudsområdet................................................................................9
2.3.1. Udviklingspunkter på voksenområdet ...........................................................................................10
2.3.1.1 Udviklingspunkter under ’Målgruppe, metoder og resultater’ på voksenområdet ................11
2.3.2 Opsummering .................................................................................................................................13
2.3.3 Anbefalinger ...................................................................................................................................14
2.3.4 Udviklingspunkter indenfor børne-/ungeområdet .........................................................................14
2.3.4.1 Udviklingspunkter under ’Målgruppe, metoder og resultater’ på børne-/ungeområdet .......15
2.3.5 Opsummering .................................................................................................................................18
2.3.6 Anbefalinger ...................................................................................................................................19
2.4 Udviklingspunkter plejefamilieområdet ................................................................................................19
2.4.1 Udviklingspunkter under ’Kompetencer’ på plejefamilieområdet .................................................20
2.4.2 Udviklingspunkter under ’ Målgruppe, metoder og resultater’ på plejefamilieområdet ...............21
2.4.3 Opsummering .................................................................................................................................24
2.4.4 Anbefalinger ...................................................................................................................................25
2.5 Borgerperspektivet ................................................................................................................................25
2.5.1 Borgerperspektivet på tilbudsområdet ..........................................................................................26
2.5.1.1 Borgerperspektivet på voksenområdet ...................................................................................27
2.5.1.2 Borgerperspektivet på børne-/ungeområdet ..........................................................................28
2.5.2 Borgerperspektivet på plejefamilieområdet ..................................................................................29
2.5.3. Opsummering ................................................................................................................................30
2.5.4 Anbefalinger ...................................................................................................................................31
3. Socialtilsyn Nords drift.................................................................................................................................32
3.1 Socialtilsyn Nords opgaveportefølje ......................................................................................................32
3.2 Årets godkendelser................................................................................................................................33
Side
1
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
3.3 Antal tilbagekaldte godkendelser og baggrunden herfor......................................................................34
3.5. Antal gennemførte tilsyn, herunder antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg........................35
3.6. Henvendelser om bekymrende forhold................................................................................................37
3.7. Antal varslede og iværksatte skærpede tilsyn og årsager ....................................................................45
3.8. Antal varslede og iværksatte påbud og årsager ...................................................................................48
3.9 Vilkår for godkendelse ...........................................................................................................................51
3.10. Socialtilsynets sagsbehandlingstider på nygodkendelser ...................................................................52
4 Socialtilsyn Nords aktiviteter ........................................................................................................................54
5 Socialtilsyn Nords økonomi ..........................................................................................................................57
5.1. Budget og regnskab ..............................................................................................................................57
5.2 Tilsynstakster og objektive finansieringsandel ......................................................................................59
6 Sammenfatning ............................................................................................................................................60
Bilag 1 Metodeafklaring...........................................................................................................................64
Bilag 2 Organisationsdiagram ..................................................................................................................65
Side
2
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
Resume
Socialtilsyn Nords årsrapport giver et indblik i tilbuddenes og plejefamiliernes kvalitet samt Socialtilsyn
Nords drift. I 2016 har Socialtilsyn Nord haft et særligt fokus på udvikling af tilbud og plejefamilier, samt
borgerperspektivet. Socialtilsyn Nord førte i 2016 tilsyn med 1079 plejefamilier og 318 tilbud, hvor 2.042
pladser var godkendt i tilknytning til plejefamilierne og 6.806 pladser var godkendt i tilknytning til
tilbuddene. Alle tilbud og plejefamilier fik mindst 1 tilsynsbesøg og i alt blev der aflagt 1929 tilsynsbesøg,
hvoraf de 12,8 % var uanmeldte. Der blev talt med borgerne i 85 % af tilsynsbesøgene på tilbudsområdet og
56 % af besøgene i plejefamilierne. Der blev nygodkendt 163 tilbud og plejefamilier, hvoraf to var med
vilkår. Der blev udstedt 2 skærpet tilsyn og 35 påbud. 152 tilbud og plejefamilier fik tilbagekaldt deres
godkendelser, alle på tilbuddenes/plejefamiliernes eget initiativ. Socialtilsyn Nord modtag 274
whistleblows. Socialtilsyn Nords budget udgjorde 31.319 millioner og regnskabet viste et merforbrug på
0,260 millioner kroner. Taksterne for tilsyn faldt fra 2015 til 2016.
Den generelle kvalitet på henholdsvis tilbudsområdet og plejefamilieområdet er styrket siden 2014.
Generelt opleves det både i tilbud og plejefamilier, at der er en stor velvillighed til udvikling samt, at der
overordnet set er en stor bevågenhed på borgernes trivsel og borgerinddragelse. Tilbuddene har styrket
kvaliteten i forhold til at udarbejde klare procedurer for magtanvendelser samt beredskabsplaner i forhold
til forebyggelse af vold og overgreb. Ydermere ses et kvalitetsløft i systematisk at dokumentere det
pædagogiske arbejde og det at arbejde aktivt med afsæt i målgruppebeskrivelserne. På
plejefamilieområdet er kvaliteten styrket i forhold til at efterspørge handleplanen fra kommunal
myndighed samt det at anvende denne i arbejdet med plejebarnet.
Det største behov for et kvalitetsløft på tilbudsområdet vurderes at være på voksenområdet. Der er både
givet flest udviklingspunkter, varslet og udstedt flest påbud samt kommet flest whistleblows ind på dette
område. Kvaliteten kan styrkes ved, at tilbuddene har øget fokus på, at alle medarbejdere kan anvende de
metoder og tilgange, som tilbuddet oplyser på Tilbudsportalen. Yderligere kan kvaliteten styrkes ved, at der
arbejdes mere systematisk med resultatdokumentation samt sikre, at der drages læring af denne i
praksis. Endeligt kan borgerinddragelsen styrkes, og der kan med fordel laves lokale tilpasninger i
beredskabsplaner i forhold til forebyggelse af vold og overgreb.
På børne-/ungeområdet er tilbuddene siden 2014 blevet bedre til at dokumentere deres resultater i en
elektronisk journal, herunder i forhold til mål og delmål. Arbejdet er blevet mere systematiseret og det
vurderes at være medvirkende til positive resultater for børnene og de unge. Der vurderes dog at være et
udviklingspotentiale for nogle tilbud i forhold til at styrke egen læring og forbedring af indsatsen. Generelt
forebygger, håndterer og følger tilbuddene op på magtanvendelser, men nogle tilbud er udfordret i forhold
til den pædagogiske praksis omkring dette. De fleste tilbud har udarbejdet beredskabsplaner i forhold til
forebyggelse af vold og overgreb, men kvaliteten af disse kan dog styrkes ved lokale tilpasninger til
aldersgruppen og målgruppen.
På plejefamilieområdet er et behov for at styrke kvaliteten i forhold til kompetenceudvikling.
Plejefamilierne - og særligt plejefædrene - kan med fordel have et øget fokus på at deltage i de
kurser/temadage og supervisionsforløb, som kommunerne tilbyder. Derudover kan plejefamilierne have
fokus på, at plejefar i højere grad deltager i samarbejdet med andre omkring plejebarnet. Plejefamilierne
efterspørger i højere grad handleplaner og er blevet mere bevidste om handleplanens værdi i forhold til
deres arbejde med plejebarnet. Der opleves dog et udviklingspotentiale i forhold til at sikre, at
plejefamilierne er bekendt med de konkrete mål, som er opstillet for det anbragte barn, og kan redegøre
for, hvordan de konkret og målrettet arbejder med de opstillede mål.
Side
3
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1. Socialtilsyn Nords årsrapport 2016
1.1. Indledning
Dette er Socialtilsyn Nords årsrapport for 2016, der giver et indblik i tilbuddenes og plejefamiliernes kvalitet
samt Socialtilsyn Nords drift i 2016. Rapportens konklusioner er beregnet til indgå i drøftelserne om den
rammeaftale på det sociale område og det almene ældreområde, som årligt indgås mellem
kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet. Derudover skal årsrapporten sendes til Socialstyrelsen
og gøres tilgængelig for omverdenen. Dette med afsæt i formålet med tilsynsreformen og etableringen af
socialtilsynene, som er at understøtte et løfte af kvaliteten på de sociale tilbud (forstået som både
plejefamilier og sociale tilbud).
Socialtilsynene skal både kontrollere og udvikle tilbud og plejefamilier. Da samtlige tilbud og plejefamilier i
2014-2015 blev regodkendt fyldte kontroldelen en del, fordi socialtilsynene skulle sikre at tilbuddene
opfyldte diverse krav i kvalitetsmodellen for at kunne forblive godkendt. Med 2016 gik socialtilsynene ind i
sit første almindelige driftsår, og i den forbindelse fandt Socialtilsyn Nord det derfor naturligt at have fokus
på, hvordan der i endnu højere grad kan arbejdes med udvikling af plejefamilierne og tilbuddene. Udvikling
og hvor Socialtilsyn Nord har set der kan arbejdes med denne på de enkelte tilbud og plejefamilier, er
derfor omdrejningspunktet i analysen af kvaliteten på tilbud og plejefamilier i Årsrapport 2016. Derudover
beskriver og analyserer vi, hvordan Socialtilsyn Nord har arbejdet med borgerperspektivet.
På baggrund af beskrivelser og analyser af de kvantitative og kvalitative data indeholder årsrapporten
generelle anbefalinger til hvordan Socialtilsyn Nord ser at kvaliteten af tilbud og plejefamilier kan løftes
yderligere.
Side
4
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0006.png
2. Kvaliteten i tilbud og plejefamilier
2.1 Belysning af kvaliteten
Belysningen af den generelle kvalitet af tilbud og plejefamilier sker med udgangspunkt i de to
kvalitetsmodeller, der eksisterer for henholdsvis plejefamilieområdet og tilbudsområdet. Kvalitetsmodellen
består af syv temaer og under hvert tema er en række kriterier og indikatorer.
I de tilsynsrapporter, som Socialtilsyn Nord udarbejder på baggrund af kvalitetsmodellen og som sendes til
tilbud og plejefamilier i forlængelse af tilsynsbesøg, indgår blandt andet udviklingspunkter.
Udviklingspunkter er Socialtilsyn Nords anbefalinger til hvad tilbuddet eller plejefamilien med fordel kan
arbejde med for at gøre deres arbejde endnu bedre. Tilbuddet og plejefamilien bliver ikke sanktioneret,
hvis de ikke igangsætter en proces eller forandring i forhold til et udviklingspunkt.
For 2016 har de fem socialtilsyn i fællesskab valgt at de udviklingspunkter, som socialtilsynene har givet i
forbindelse med tilsynsbesøg i 2016, skal indgå i belysningen af tilbuddenes og plejefamiliernes kvalitet.
Kvalitetsmodellens syv temaer fremgår af tabel 1. De temaer i kvalitetsmodellen, hvor der er givet flest
udviklingspunkter, analyseres yderligere for at se på, hvad det siger om kvaliteten.
På tilbudsområdet er det konstateret, at der er givet flest udviklingspunkter under temaet ’Målgrupper,
metoder og resultater’. På plejefamilieområdet er det konstateret, at der er givet flest udviklingspunkter
under to temaer, nemlig tema 3 ’Målgrupper, metoder og resultater’ og tema 5 ’Kompetencer’.
Tabel 1 Kvalitetsmodellens temaer
Kvalitetsmodel temaer
1. Uddannelse og beskæftigelse
2. Selvstændighed og relationer
3. Målgruppe, metoder og resultater
4. Organisation og ledelse / Familiestruktur og familiedynamik
5. Kompetencer
6. Økonomi
7. Fysiske rammer
De temaer, hvor der er konstateret flest udviklingspunkter, er inddelt i, hvilken indikator i kvalitetsmodellen
disse kobler sig til. Indikatorerne fremgår af tabel 2.
Udover udviklingspunkter har Socialtilsyn Nord i Årsrapport 2016 valgt også at beskrive og analysere,
hvordan man i 2016 har arbejdet med at inddrage borgerperspektivet. Borgerperspektivet vil i rapporten
blive belyst ved at se på antallet og analysere på de gennemførte tilsynsbesøg i 2016, hvor borgere har
været hørt.
Både for så vidt angår analysen af udviklingspunkter og borgerperspektivet er de kvantitative data
suppleret med kvalitative data i form fokusgruppeinterviews med tilsynskonsulenter fra henholdsvis
plejefamilieområdet og tilbudsområdet ansat i Socialtilsyn Nord.
Side
5
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0007.png
Tabel 2 Udvalgte temaer og indikatorer i årsrapporten
Plejefamilieområdet
Tema 3
Målgrupper,
metoder og
resultater
Indikator 4.a
Plejefamilien kender de mål, der er opstillet for
anbringelsen eller aflastningsopholdet i barnets
handleplan
Indikator 4.b
Plejefamilien kan redegøre for, hvordan de
understøtter opfyldelsen af de mål, der er opstillet
for barnets anbringelse eller aflastningsophold i
plejefamilien
Indikator 5.a
Barnet bliver hørt, respekteret og anerkendt af
plejefamilien
Indikator 5.b
Barnet har indflydelse på beslutninger vedrørende
sig selv og på hverdagen i plejefamilien i
overensstemmelse med alder og modenhed.
Indikator 6.a
Barnet trives i plejefamilien
Indikator 6.b
Barnet har med støtte fra plejefamilien adgang til
relevante sundhedsydelser
Indikator 6.c
Plejefamiliens viden og indsats vedrørende forhold,
som har betydning for barnets fysiske og mentale
sundhed, modsvarer barnets alder og behov.
Tilbudsområdet
Indikator 3.a
Tilbuddet anvender faglige tilgange og
metoder, der er relevante i forhold til
tilbuddets målsætning og målgruppe
Indikator 3.b
Tilbuddet dokumenterer resultater med
udgangspunkt i konkrete, klare mål for
borgerne til løbende brug for egen læring
Indikator 3.c
Tilbuddet kan dokumentere positive resultater
i forhold til opfyldelsen af de mål de
visiterende kommuner har opstillet for
borgerens ophold
Indikator 4.a
Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt
Indikator 4.b
Borgerne inddrages i og har indflydelse på
beslutninger vedrørende sig selv og hverdagen
i tilbuddet i overensstemmelse med deres
ønsker og behov
Indikator 5.a
Borgerne trives i tilbuddet
Indikator 5.b
Borgerne har med støtte fra tilbuddet adgang
til relevante sundhedsydelser
Indikator 5.c
Tilbuddet har i sin pædagogiske indsats fokus
på forhold, som har betydning for borgernes
fysiske og mentale sundhed
Indikator 6.a
Tilbuddets pædagogiske indsats sikrer, at
magtanvendelser så vidt muligt undgås
Indikator 6.b
Tilbuddet dokumenterer og følger op på
eventuelle magtanvendelser med henblik på
løbende læring og forbedring af indsatsen
Indikator 7.a
Tilbuddets indsats understøtter, at der ikke
forekommer overgreb i tilbuddet
Indikator 7.b
Tilbuddets beredskab i forhold til at forebygge
overgreb er tilpasset målgruppen og er kendt
af medarbejderne.
Tema 5
Kompetencer
Indikator 8.a
Plejefamilien er kompetente til at etablere og
fastholde tilknytning til barnet
Indikator 8.b
Plejefamilien er kompetente til at drage omsorg for
barnets særlige behov, udvikling og opdragelse
Indikator 8.c
Plejefamilien bidrager aktivt og konstruktivt til
samarbejde med anbringende myndighed og andre
professionelle omkring barnet
Indikator 8.d
Plejefamilien har fokus på kontinuerligt at udvikle
nødvendige kompetencer i forhold til plejeopgaven.
Side
6
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0008.png
2.2. Det generelle indtryk af udviklingspunkter
Som det fremgår af afsnit 2.1 har Socialtilsyn Nord valgt at belyse kvaliteten i tilbud og plejefamilier ud fra
de udviklingspunkter, som er givet i 2016 i forbindelse med de gennemførte driftsorienterede tilsyn. I 2016
er der i alt på plejefamilieområdet og tilbudsområdet gennemført 1713 driftsorienterede tilsyn. I 732 af
disse tilsyn er der i tilknytning til tilsynsrapporten givet et udviklingspunkt eller flere i mindst ét tema. Det
vil sige, at der i 42,7 % af tilsynene er givet udviklingspunkter til tilbuddene eller plejefamilierne.
Ses der nærmere på det samlede andel af tilsynsrapporter fra 2016, som havde ét eller flere
udviklingspunkter tilknyttet, fremgår det, at der er givet betydeligt flere udviklingspunkter indenfor
tilbudsområdet end indenfor plejefamilieområdet.
Tabel 3 Udviklingspunkter
Antal tilsynsrappor-
ter, som havde ét
eller flere udviklings-
punkter
125
245
362
Andel af tilsynsrap-
porter, som havde ét
eller flere udviklings-
punkter tilknyttet
69,4 %
83,1 %
29,2 %
Tilbudsområde
Børn- og unge
Voksen
Plejefamilie
Antal tilsyn i 2016
180
295
1238
Sammenlignet med 2015 er der i 2016 givet udviklingspunkter i 24,2 % flere af tilsynsrapporterne.
På tilbudsområdet er der givet udviklingspunkter i 77,9 % af sagerne, hvilket er en stigning på 3,4 % siden
2015.
På voksentilbudsområdet kan det konstateres, at der er 14 % flere udviklingspunkter end på børne-
/ungeområdet. Dette er i overensstemmelse med, at der også i 2014 og 2015 blev konstateret et større
behov for et kvalitetsløft indenfor voksenområdet. De kvalitative data bekræfter dette større
udviklingsbehov på voksenområdet. Det handler blandt andet om områder som borgerinddragelse og
selvbestemmelsesret i tilbuddet.
På plejefamilieområdet er der givet udviklingspunkter i 29,2 % af sagerne. Det er en stigning på 56,7 %
siden 2015.
Det faktum, at der er givet langt flere udviklingspunkter på tilbudsområdet end plejefamilieområdet,
begrundes i de kvalitative data med, at tilbudsområdet er langt mere komplekst, og at der på dette område
er langt flere elementer at udvikle på. På plejefamilieområdet har det derudover været en nystartet proces
i løbet af 2016 at få fokus på at give udviklingspunkter. Det har medført både, at tilsynskonsulenterne har
skullet finde en måde at arbejde med disse på og har skullet italesætte udviklingspotentialer overfor
plejefamilierne på en hensigtsmæssig måde.
Side
7
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0009.png
2.2.1 Udviklingspunkter fordelt på temaer i kvalitetsmodellen
Af diagram 1 fremgår det samlede antal udviklingspunkter, som Socialtilsyn Nord har givet indenfor
tilbudsområdet og plejefamilieområdet i 2016, fordelt på temaer.
Diagram 1 Samlede antal udviklingspunkter fordelt på temaer
Samlede antal udviklingpunkter fordelt på temaer
Fysiske rammer
10%
15%
6%
6%
18%
Kompetencer
Målgruppe, metode og resultater
Organisation og ledelse
(Familiestruktur og familiedynamik)
14%
31%
Selvstændighed og relationer
Uddannelse
Økonomi
På baggrund af diagrammet kan det konstateres, at der synes at være størst behov for udvikling indenfor
temaer som ’Målgruppe, metoder og resultater’ samt ’Kompetencer’, når der ses på den samlede kvalitet
på både tilbuds- og plejefamilieområdet. Områder som ’Fysiske rammer’ og ’Økonomi’ ligger til gengæld
forholdsvis lavt i behovet for udvikling.
Dette kan ses i lyset af, at mange af de potentielle udviklingspunkter, der kunne ligge i sidstnævnte temaer,
ofte er blevet behandlet ved regodkendelsen. Under disse temaer er det desuden forholdsvis konkrete
parametre, der bliver kigget på.
I de kommende afsnit vil der blive set mere på de enkelte udviklingspunkter under de temaer, hvor der er
givet flest udviklingspunkter i 2016.
Side
8
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0010.png
2.3 Kvaliteten og udviklingspunkter på tilbudsområdet
Af diagram 2 fremgår fordelingen af de enkelte udviklingspunkter, som er givet på tilbudsområdet i 2016.
Diagram 2 Fordeling af udviklingspunkter på tilbudsområdet
Fordeling af udviklingspunkter på tilbudsområdet
8%
15 %
5%
10 %
Fysiske rammer
Kompetencer
Målgruppe, metode og resultater
Organisation og ledelse
Selvstændighed og relationer
Uddannelse
Økonomi
14 %
16 %
33 %
På baggrund af diagrammet er det valgt at se på de udviklingspunkter, der er inden for kvalitetsmodellens
tema 3, som omhandler ’Målgruppe, metoder og resultater’. Dette med baggrund i, at 33 % af de
udviklingspunkter, der er givet på tilbudsområdet, er i relation til dette tema.
Under dette tema har socialtilsynet i sit tilsyn fokus på, hvordan tilbuddet dokumenterer sine resultater.
Tilsynet ser på, om tilbuddets resultatdokumentation afspejler tilbuddets indsats og om de opnår en
forventet og positiv effekt i forhold til borgeren.
Tilsynet spørger blandt andet ind til:
Hvordan tilbuddet forholder sig til og anvender resultatdokumentation
Hvordan der arbejdes med resultatdokumentation og indsatser i hverdagen
Hvordan der konkret bliver fulgt op på de mål, som er fastsat for den enkelte borger
Om borgerne trives i tilbuddet
I det efterfølgende vil der blive set på fordelingen af udviklingspunkterne på henholdsvis voksenområdet og
børne-/ungeområdet.
Side
9
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0011.png
2.3.1. Udviklingspunkter på voksenområdet
Udviklingspunkterne indenfor voksenområdet fremgår af diagram 3. Som det fremgår, er der ikke
nævneværdige forskelle i forhold til udviklingspunkterne på tilbudsområdet generelt.
Diagram 3 Fordeling af udviklingspunkter på voksentilbud
Fordeling af udviklingspunkter på voksentilbud
9%
17 %
4%
9%
Fysiske rammer
Kompetencer
Målgruppe, metode og resultater
Organisation og ledelse
Selvstændighed og relationer
Uddannelse
Økonomi
15 %
14 %
32 %
Af diagrammet ovenfor fremgår, at 32 % af udviklingspunkterne på tilbuddene på voksenområdet er givet i
relation til temaet ’Målgruppe, metode og resultater’.
Der er givet udviklingspunkter på, om der er et klart formål med indsatsen, og om tilbuddets metode
medvirker til at sikre borgernes trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for borgerne.
Derudover er der givet udviklingspunkter der handler om tilbuddets kvalitet i forhold til at respektere og
sikre borgernes medinddragelse, medbestemmelse og indflydelse vedrørende beslutninger om dem selv
samt hverdagen i tilbuddet.
Endelig er der givet udviklingspunkter i forhold til, om tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale
sundhed og forebygger magtanvendelser og overgreb.
Side
10
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0012.png
2.3.1.1 Udviklingspunkter under ’Målgruppe, metoder og resultater’ på voksenområdet
Alle udviklingspunkter fra 2016 under temaet er gennemlæst og indplaceret under den relevante indikator.
Dette for at give et indblik i, hvilke konkrete anbefalinger Socialtilsyn Nord er kommet med i forhold til at
højne kvaliteten yderligere på voksenområdet.
Af tabel 4 fremgår indholdet af udviklingspunkterne givet i relation til temaet ’Målgruppe, metoder og
resultater’.
Tabel 4 Indhold af udviklingspunkt i relation til indikatorer
Indhold af udviklingspunkt i relation til indikatorer
Antal
udviklingspunkter i
forhold til indikator
Andel af samlede antal
udviklingspunkter for
’Målgrupper, metoder
og resultater’
3.a. Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold
til tilbuddets målsætning og målgruppe
3.b. Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål
for borgerne til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen
3.c. Tilbuddet kan dokumentere positive resultater i forhold til opfyldelsen af de
mål, de visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold
3.d. Tilbuddet samarbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at
understøtte at målene for borgerne opnås
4.a. Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt
4.b. Borgerne inddrages i og har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv
og hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov
5.a. Borgerne trives i tilbuddet
5.b. Borgeren har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante sundhedsydelser
5.c. Tilbuddet har i sin pædagogiske indsats fokus på forhold, som har betydning
for borgernes fysiske og mentale sundhed
6.a. Tilbuddets pædagogiske indsats sikrer, at magtanvendelser så vidt muligt
undgås
6.bTilbuddet dokumenterer og følger op på eventuelle magtanvendelser med
henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen
7.a. Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer
overgreb i tilbuddet
7.b. Tilbuddets beredskab i forhold til at forebygge overgreb er tilpasset
målgruppen og er kendt af medarbejderne
I alt
364
100 %
54
14,9 %
14
3,8 %
29
8%
38
10,4 %
0
4
22
0
1,2 %
6%
11
39
3%
10,7 %
0
0%
30
8,2 %
60
16,5 %
63
17,3 %
Side
11
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0013.png
Af tabellen fremgår, at 17,3 % af de udviklingspunkter, der er givet i tilbuddene på voksenområdet, er i
forhold til, om tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets
målsætning og målgruppe.
De kvalitative data viser ligeledes et behov for øget fokus på anvendelse af de metoder og tilgange, som
tilbuddet oplyser på Tilbudsportalen at de anvender. Kvalitative data viser yderligere, at der er et
udviklingspotentiale for, at medarbejderne er i stand til rent fagligt at anvende disse metoder og tilgange i
det pædagogiske arbejde med borgerne.
Eksempel på udviklingspunkt vedrørende målgrupper og metoder:
”Tilbuddet kan med fordel sikre, at alle medarbejderne i den socialpædagogiske indsats kender til og
anvender opdateret viden indenfor tilbuddets valgte faglige tilgange og metoder”.
Af tabel 4 fremgår yderligere, at 16,5 % af udviklingspunkterne på voksenområdet handler om, hvordan
tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete klare mål for borgerne til løbende brug
for egen læring og forbedring af indsatsen. Indholdet af udviklingspunkter her drejer sig om, at der ses et
behov for at styrke udviklingen og kvaliteten i forhold til, at tilbuddene i højere grad bør have fokus på
systematisk at arbejde med resultatdokumentation samt det at drage læring af denne i praksis.
Udviklingspunkterne går på, at tilbuddene kan blive bedre til systematisk at drage læring og forbedre
indsatsen overfor borgerne. Socialtilsynet oplever, at der siden indførslen af socialtilsynene er sket en
styrkelse af kvaliteten i forhold til at opstille konkrete klare mål for borgerne. Derfor går indholdet af
udviklingspunkterne i forhold til denne indikator mest på, at tilbuddene med fordel kan have øget fokus på
at drage læring og forbedre indsatsen med baggrund i borgernes mål.
Et andet udviklingspotentiale, der ses på voksenområdet er, om tilbuddets beredskab i forhold til at
forebygge overgreb er tilpasset målgruppen og er kendt af medarbejderne. Af tabel 4 fremgår, at 14,9 % af
udviklingspunkterne handler om dette. De kvalitative data viser endvidere, at tilbuddene her har været i en
proces, hvor de har haft fokus på at få udarbejdet beredskabsplaner til forebyggelse af overgreb, men at
disse har været meget overordnede. Derfor gives nu udviklingspunkter som går på, at planerne med fordel
kan tilpasses målgruppen og dennes udfordringer. Samtidig ses, at mange tilbud netop har
beredskabsplanerne, men at disse ikke er tilstrækkelig implementeret og kendt af alle medarbejdere.
Det fremgår af tabel 4, at 10,7 % af udviklingspunkterne er givet i forhold til, at borgerne inddrages i og har
indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres
ønsker og behov. Indholdsmæssigt drejer udviklingspunkterne sig her om, at der er områder, hvor borgerne
med fordel kan inddrages yderligere. Det kan for eksempel handle om anretning og indkøb af mad,
selvstændighed i forhold til måltider, oprettelse af brugerråd, gennemførelse af beboermøder,
medicinhåndtering samt indførelse af kommunikationsstøttende hjælpemidler.
De kvalitative data viser endvidere, at tilbuddene overordnet set er gode til at inddrage borgerne, men at
der kan være enkelte punkter, hvor tilbuddene med fordel kan arbejde med at inddrage borgerne
yderligere, og dermed styrke den generelle borgerinddragelse.
Side
12
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0014.png
Eksempel på udviklingspunkt vedrørende styrkelse af borgerinddragelsen:
”Tilbuddet kan med fordel arbejde med større selvstændighed om medbestemmelse for borgerne i
forhold til spisesituationer. Her tænkes specifikt på, at tilbuddet anvender portionsanretninger”.
Endelig er der på voksenområdet 10,4 % af udviklingspunkterne der handler om, hvorvidt tilbuddets
pædagogiske indsats sikrer, at magtanvendelser så vidt muligt undgås. Det kan f.eks. handle om, hvordan
tilbuddet i højere grad kan understøtte borgernes selv- og medbestemmelse i den pædagogiske praksis.
Eksempler på dette kan være, at man i den pædagogiske praksis portionsanretter måltiderne.
De kvalitative data beskriver, at tilbuddene generelt har klare procedurer for magtanvendelser, men at det
ikke altid er alle medarbejdere i tilbuddene, der er tilstrækkeligt inde i reglerne omkring magtanvendelser.
Hvis enkelte medarbejdere ikke kender magtanvendelsesreglerne ved tilsynsbesøget, gives typisk et
udviklingspunkt der handler om, at alle, der er på vagt i tilbuddet, kender reglerne.
2.3.2 Opsummering
Socialtilsyn Nord kan konstatere, at udviklingspotentialet på voksenområdet særligt relaterer sig til
tilbuddets anvendelse af metoder og faglige tilgange.
Det kan konstateres, at tilbuddene er blevet bedre siden 2014 i forhold til systematisk at dokumentere og
arbejde med mål for borgerne, men at der er et udviklingspotentiale i relation til systematisk at drage
læring og forbedre indsatsen overfor borgerne, med udgangspunkt i borgernes mål.
Det kan konstateres, at størstedelen af tilbuddene har udarbejdet beredskabsplaner i forhold til
forebyggelse af vold og overgreb. Kvaliteten af disse kan dog styrkes ved lokale tilpasninger af disse til
målgruppen.
Det kan generelt konstateres at der ses et udviklingspotentiale på voksentilbudsområdet i forhold til at
styrke borgerinddragelsen.
Det kan endeligt konstateres, at tilbuddene har udarbejdet klare procedurer for magtanvendelser, men at
tilbuddene ikke altid har implementeret disse tilstrækkeligt i praksis.
Side
13
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0015.png
2.3.3 Anbefalinger
Det anbefales, at tilbuddene på voksenområdet
har fokus på, at alle medarbejderne er i stand til at anvende de metoder, som tilbuddene har valgt
og oplyser på Tilbudsportalen
har et større fokus på systematisk at drage læring og forbedre indsatsen overfor borgerne med
udgangspunkt i borgernes mål. Det kan eksempelvis være på teammøder eller lignende, hvor
indsatsen på hver enkelt borger bliver evalueret og tilpasset løbende
har et større fokus på at tilpasse beredskabsplanerne mere lokalt i forhold til målgruppen, samt
sikrer at disse dokumenter også er kendt af medarbejderne og implementeret i det pædagogiske
arbejde
i højere grad har fokus på, hvordan de kan styrke borgerinddragelse eksempelvis i forhold til
selvstændighed i relation til måltider, oprettelse af beboerråd eller anvende
kommunikationsstøttende hjælpemidler
har et øget fokus på at sikre, at alle medarbejderne kender reglerne i forhold til magtanvendelser.
2.3.4 Udviklingspunkter indenfor børne-/ungeområdet
Udviklingspunkterne indenfor børne-/ungeområdet fremgår af diagram 3. Som det fremgår, er der få
variationer i forhold til udviklingspunkterne på tilbudsområdet generelt. Variationerne ses primært
indenfor organisation og ledelse, hvor der er 4 % flere udviklingspunkter og på uddannelse, hvor der er 5 %
færre udviklingspunkter.
Diagram 3 Fordeling af udviklingspunkter på børne-/ungeområdet
Fordeling af udviklingspunkter på børne-/ungeområdet
10 %
12 %
8%
6%
11 %
Fysiske rammer
Kompetencer
Målgruppe, metode og resultater
Organisation og ledelse
Selvstændighed og relationer
34 %
20 %
Uddannelse
Økonomi
Side
14
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
Af diagrammet ovenfor fremgår, at på tilbuddene på børne-/ungeområdet er 34 % af udviklingspunkterne
givet i relation til temaet ’Målgruppe, metode og resultater’. Der er dermed givet udviklingspunkter på, om
der er et klart formål med indsatsen og at tilbuddets metode medvirker til at sikre barnets eller den unges
trivsel og resulterer i den ønskede udvikling.
Herudover er der i udviklingspunkterne anbefalinger af, at tilbuddet arbejder yderligere med
resultatdokumentation og sandsynliggørelse af, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt.
Under temaet ses der også på tilbuddets kvalitet i forhold til at respektere og sikre børnenes eller de unges
medinddragelse, medbestemmelse og indflydelse vedrørende beslutninger om dem selv samt hverdagen i
tilbuddet. Yderligere ses der på kvaliteten i forhold til, om tilbuddet understøtter børnenes og de unges
fysiske og mentale sundhed og forebygger magtanvendelser og overgreb.
2.3.4.1 Udviklingspunkter under ’Målgruppe, metoder og resultater’ på børne-/ungeområdet
Alle udviklingspunkter fra 2016 under temaet er gennemlæst og indplaceret under den relevante indikator.
Dette for at give et indblik i, hvilke konkrete anbefalinger Socialtilsyn Nord er kommet med i forhold til at
højne kvaliteten yderligere på børne-/ungeområdet.
Af tabel 5 fremgå indholdet af udviklingspunkterne givet i relation til temaet ’Målgruppe, metoder og
resultater’ på børne-/ungeområdet.
Side
15
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0017.png
Tabel 5 Indhold af udviklingspunkt i relation til indikatorer
Indhold af udviklingspunkt i relation til indikatorer
Antal
udviklingspunkter i
forhold til indikator
Andel af samlede an-
tal udviklingspunkter
for ’Målgrupper, me-
toder og resultater’
3.a. Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold
til tilbuddets målsætning og målgruppe
3.b. Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare
mål for borgene til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen
3.c. Tilbuddet kan dokumentere positive resultater i forhold til opfyldelsen af
de mål, de visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold
3.d. Tilbuddet samarbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at
understøtte at målene for borgerne opnås.
4.a. Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt
4.b. Borgerne inddrages i og har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv
og hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov
5.a. Borgerne trives i tilbuddet
5.b. Borgeren har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante
sundhedsydelser
5.c. Tilbuddet har i sin pædagogiske indsats fokus på forhold, som har
betydning for borgernes fysiske og mentale sundhed
6.a. Tilbuddets pædagogiske indsats sikrer, at magtanvendelser så vidt muligt
undgås
6.bTilbuddet dokumenterer og følger op på eventuelle magtanvendelser med
henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen
7.a. Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer
overgreb i tilbuddet
7.b. Tilbuddets beredskab i forhold til at forebygge overgreb er tilpasset
målgruppen og er kendt af medarbejderne
I alt
155
100 %
27
17,4 %
12
7,8 %
13
8,4 %
18
11,6 %
11
7,1 %
4
0
2,6 %
0%
4
6
2,6 %
3,9 %
1
0,6 %
9
5,8 %
27
17,4 %
23
14,8 %
På børne-/ungeområdet handler 14,8 % af udviklingspunkterne om, hvorvidt tilbuddet anvender faglige
tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgruppe.
Tallene indikerer, at mange af tilbuddene på børne-/ungeområdet arbejder godt med at dokumentere
resultater i konkrete klare mål, men at der samtidig er et udviklingspotentiale for en gruppe tilbud i forhold
til at styrke egen læring og forbedring af indsatsen.
Side
16
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0018.png
De kvalitative data viser, at flertallet af tilbuddene arbejder aktivt med afsæt i målgruppebeskrivelser, men
samtidig også at der ikke altid er tilstrækkelig sammenhæng imellem målgruppebeskrivelser og den
systematiske og faglige praksis i forhold til disse grupper. Siden starten af 2014 ses det, at tilbuddene er
blevet bedre til at dokumentere deres resultater i en elektronisk journal, herunder i forhold til mål og
delmål. Arbejdet er blevet mere systematiseret, hvilket vurderes at være medvirkende til positive resultater
for børnene og de unge.
Af tabellen fremgår, at 17,4 % af udviklingspunkterne er givet i relation til, om tilbuddet dokumenterer
resultater med udgangspunkt i konkrete klare mål for børnene og de unge til løbende brug for egen læring
og forbedring af indsatsen. Her er der på børne-/ungeområdet et behov for at styrke medarbejdernes
kendskab til tilbuddenes valgte metoder og faglige tilgange.
Eksempel på udviklingspunkt i forbindelse med tilbuddets dokumentation:
”Tilbuddet kan med fordel kvalificere den skriftlige dokumentation ved at udarbejde mere konkrete
mål/delmål for indsatsen. Ligeledes kan tilbuddet med fordel have fokus på, at alle medarbejdere har
kendskab til de valgte pædagogiske metoder i relation til de pågældende udviklingsmål”.
De kvalitative data viser, at tilstrækkeligt kendskab til tilbuddets valgte metoder og faglige tilgange kan
have stor betydning i forhold til kvaliteten af den indsats som leveres og dermed også, hvordan indsatsen
bliver modtaget af det enkelte barn/den unge. Det skyldes blandt andet, at hvis ikke hele personalegruppen
har tilstrækkelig kendskab til et barn eller en ung i forhold til tilbuddets metoder, er det vanskeligt at have
en systematisk og faglig tilgang til arbejdet.
Tabellen viser, at 11,6 % af udviklingspunkterne er givet i forhold til om tilbuddets pædagogiske indsats
sikrer, at magtanvendelser så vidt muligt undgås. Det ses overordnet, at mange tilbud forebygger,
håndterer og følger op på magtanvendelser, men samtidig er mange tilbud ikke tilstrækkeligt
opmærksomme på dette område, særligt i forhold til den pædagogiske praksis. De kvalitative data viser, at
problemstillingerne vedrørende magtanvendelser ofte drejer sig om, at personalet ikke er tilstrækkeligt
bekendte med lovgivningen på området. Derfor bliver det vanskeligt at sikre, at der ikke sker indgreb i
selvbestemmelsesretten i den daglige pædagogiske praksis.
På andre tilbud bliver der arbejdet systematisk med opfølgning på magtanvendelser, for eksempel ved, at
det er et fast punkt på dagsordenen til personalemøder, og der er en løbende drøftelse af begreber som
skjult magt og børnenes og de unges selvbestemmelsesret. Andre tilbud deltager i kurser i
konflikthåndtering eller henter konsulenter ind udefra til at kvalificere deres metoder.
De kvalitative data viser, at siden 2014 er flere tilbud blevet mere opmærksomme på problemstillingen
vedrørende magtanvendelser. Denne opmærksomhed har i højere grad gjort flere tilbud i stand til at
handle og ændre på deres praksis. Dette medfører, at de regler og principper, der gælder for børnenes og
de unges selvbestemmelse, i højere grad bliver respekteret. Der ses dog aktuelt udfordringer i forhold til
den mere skjulte magt, eksempelvis i forhold til kommunikationen i den pædagogiske praksis. Dette kan
være ved personalets kommunikation i konfliktsituationer med de anbragte børn og unge.
Side
17
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0019.png
Eksempel på udviklingspunkt i forbindelse med forebyggelse af magtanvendelse:
”Tilbuddet kan med fordel have et øget fokus på skjult magt/overmagt i forbindelse med personalets
kommunikation i konfliktsituationer”.
Af tabellen fremgår, at 17,4 % af udviklingspunkterne handler om, hvorvidt tilbuddets beredskab i forhold
til at forebygge overgreb er tilpasset målgruppen og er kendt af medarbejderne. Ud fra de kvalitative data
vurderes det, at tilbuddene her har været i en proces, hvor de først har haft fokus på at få udarbejdet
beredskabsplaner til forebyggelse af overgreb, men at disse har været meget overordnede. Derfor gives nu
udviklingspunkter, som går på, at beredskabsplanerne tilpasses aldersgruppen, målgruppen og dennes
udfordringer. På børne-/ungeområdet går udviklingspunkterne særligt på, at beredskabsplanen med fordel
kan suppleres med også at indeholde forebyggelse af overgreb mellem barnet/den unge og
medarbejderne. Samtidig ses, at mange tilbud har beredskabsplaner i forhold til overgreb, men at disse ikke
er tilstrækkelig implementeret og kendt af alle medarbejdere.
2.3.5 Opsummering
Socialtilsyn Nord kan konstatere, at tilbuddene på børne-/ungeområdet arbejder målrettet med at
dokumentere resultater i konkrete klare mål, men samtidig at der for en gruppe tilbud er udfordringer i
forhold til at arbejde med at styrke egen læring og forbedring af indsatsen.
Det konstateres, at tilbuddene på børne-/ungeområdet er blevet bedre til at dokumentere deres resultater
i en elektronisk journal, herunder i forhold til mål og delmål for det enkelte barn/den unge. Ydermere
arbejder tilbuddene aktivt med afsæt i målgruppebeskrivelser, men samtidig kan tilbuddene blive bedre til
at sikre sammenhæng imellem deres målgruppebeskrivelser og deres systematiske og faglige praksis.
Socialtilsyn Nord konstaterer, at der på børne-/ungeområdet ses et behov for at styrke medarbejdernes
kendskab til tilbuddenes valgte metoder og faglige tilgange.
Det kan konstateres, at tilbuddene har udarbejdet klare procedurer for magtanvendelser, men samtidig at
ikke alle medarbejdere altid er tilstrækkeligt bekendte med lovgivningen på området. Derudover kan
konstateres brug af skjult magt i kommunikationen med børn og unge eksempelvis i forbindelse med
konfliktsituationer.
Endeligt kan det konstateres, at størstedelen af tilbuddene på børne-/ungeområdet har udarbejdet
beredskabsplaner i forhold til forebyggelse af vold og overgreb. Disse er dog ikke altid tilpasset
aldersgruppen og målgruppen. Yderligere er forebyggelse af overgreb mellem barnet/den unge og
medarbejderne ikke altid med i beredskabsplanerne.
Side
18
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0020.png
2.3.6 Anbefalinger
Det anbefales, at tilbuddene på børne-/ungeområdet
har fokus på, at alle medarbejderne er i stand til at anvende de metoder, som tilbuddene har valgt
og oplyser på Tilbudsportalen
har et større fokus på systematisk at drage læring og forbedre indsatsen overfor barnet/den unge,
med udgangspunkt i det enkelte barn/den unges mål. Det kan eksempelvis være på teammøder
eller lignende, hvor indsatsen på hver enkelt barn/ung bliver evalueret og tilpasset løbende
har et større fokus på at tilpasse beredskabsplanerne mere lokalt i forhold til aldersgruppen og
målgruppen. Yderligere kan de suppleres med også at indeholde forebyggelse af overgreb mellem
barnet/den unge og medarbejderne
arbejder med at sikre at beredskabsplanerne er kendt af alle medarbejderne og implementeret i
det pædagogiske arbejde
har et øget fokus på at sikre, at alle medarbejderne kender reglerne i forhold til magtanvendelser
har et øget fokus på kommunikationen i det pædagogiske arbejde, herunder det at sikre, at
medarbejderne ikke anvender skjult magt i deres kommunikation med børnene/de unge.
2.4 Udviklingspunkter plejefamilieområdet
Udviklingspunkterne indenfor plejefamilieområdet fremgår af diagram 4. Som det fremgår, er der givet flest
udviklingspunkter på temaerne ’Kompetencer’ og ’Målgruppe, metoder og resultater’.
Diagram 4 Fordelingen af udviklingspunkter på plejefamilieområdet
Fordeling af udviklingspunkter på plejefamilieområdet
3 %2 %
17 %
32 %
Fysiske rammer
Kompetencer
Målgruppe, metode og resultater
Familiestruktur og familiedynamik
Selvstændighed og relationer
Uddannelse
28 %
Økonomi
7%
12 %
Side
19
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0021.png
Det fremgår af diagram 4, at 32 % af udviklingspunkterne indenfor plejefamilieområdet er givet i forhold til
plejefamiliens kompetencer. Indholdet i disse udviklingspunkter drejer sig om plejefamiliernes
kompetencer i forhold til de konkrete plejeopgaver. Det drejer sig bl.a. om at kunne etablere tilknytning og
varetage barnets støttebehov, samt være en aktiv deltager i samarbejdet med andre aktører i forhold til
plejebarnet.
Derudover fremgår det af diagrammet, at 28 % af udviklingspunkterne på plejefamilieområdet omhandler
temaet ’Målgruppe, metode og resultater’. Indholdet af disse udviklingspunkter går på plejefamiliernes
indsatser i forhold til at sikre barnets trivsel og resultater i forhold til den ønskede udvikling for barnet. Der
ses således på, hvordan plejefamilien imødekommer barnets behov og bidrager til at de mål, der er opstillet
for barnets udvikling og trivsel, opnås.
2.4.1 Udviklingspunkter under ’Kompetencer’ på plejefamilieområdet
Under dette tema har socialtilsynet i sit tilsyn fokus på plejefamiliens kompetencer og håndtering af
plejebørnenes særlige behov.
Tilsynet spørger blandt andet til, hvordan plejefamilien:
Arbejder med at sikre tilknytning imellem plejebarn og plejefamilien
Oplever kontakten til plejebarnet og om de kan gøre noget anderledes
Vurderer plejebarnets specifikke behov og om barnet skiller sig ud
Forholder sig til og arbejder aktivt med plejebarnets behov
Samarbejder med relevante myndigheder og professionelle i forhold deres arbejde med det
anbragte barn
Forholder sig til faglig udvikling, herunder deltagelse i kurser eller netværk, om de er aktive i
forhold til dette.
Tabel 6 Indhold af udviklingspunkt i relation til indikator
Antal
udviklingspunkter i
forhold til indikator
4
33
27
Andel af samlede antal
udviklingspunkter for
temaet ’Kompetencer’
2,3 %
18,6 %
15,3 %
Indhold af udviklingspunkt i relation til indikator
8.a Plejefamilien er kompetente til at etablere og
fastholde tilknytning til barnet
8.b Plejefamilien er kompetente til at drage omsorg for
barnets særlige behov, udvikling og opdragelse
8.c Plejefamilien bidrager aktivt og konstruktivt til
samarbejdet med anbringende myndighed og andre
professionelle omkring barnet
8.d Plejefamilien har fokus på kontinuerligt at udvikle
nødvendige kompetencer i forhold til plejeopgaven
I alt
113
177
63,8 %
100 %
Side
20
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0022.png
Det fremgår af tabel 6, at 63,8 % af udviklingspunkterne i forhold til kompetencer er givet i relation til, om
plejefamilien kontinuerligt udvikler nødvendige kompetencer i forhold til plejeopgaven.
Disse konkrete udviklingspunkter handler særligt om, at der i plejefamilierne ses et behov for, at de i højere
grad deltager i de kurser/temadage og supervisionsforløb, som kommunerne tilbyder, med henblik på at
opkvalificere plejefamiliernes kompetencer. Det handler ofte om, at plejefar med fordel kan deltage i de
kurser og samarbejdsmøder, der er i forbindelse med plejeopgaven.
Vedrørende samarbejdet med andre aktører i forhold til plejebarnet er det ofte også alene plejemor, der er
aktiv.
I den forbindelse viser de kvalitative data, at en del af plejefamilierne giver udtryk for, at de udbudte kurser
og temadage ofte ligger i dagtimerne. Dette vanskeliggør deres muligheder for at deltage, da de så ofte er
nødt til at skulle tage fri fra deres ordinære arbejde.
Eksempel på et udviklingspunkt i forhold til at opkvalificere plejefamiliens kompetencer:
”Plejefamilien kan med fordel tilegne sig yderligere viden igennem at deltage på de udbudte
kurser/temadage og supervision, som kommunen udbyder”
De 18,6 % af udviklingspunkterne omkring kompetencer er givet i forhold til, hvordan plejefamilien
kompetent drager omsorg for barnets særlige behov, udvikling og opdragelse. Disse går på, at
plejefamilierne med fordel kan være opsøgende på at få ny viden i relation til deres plejebarns specifikke
vanskeligheder og særlige behov.
De kvalitative data viser i den sammenhæng et behov for, at plejefamilierne aktivt gør et stykke arbejde for
at blive i stand til at varetage plejeopgaven. Dette i forhold til at kunne gøre brug af evidensbaserede
metoder i relation til plejeopgaven.
De kvalitative data viser, at der i de plejefamilier, hvor plejebørnene har været anbragt i en årrække, ses et
behov for, at plejefamilien får viden om, hvordan plejebarnets specifikke vanskeligheder kan udvikle sig i
relation til barnets alder.
Eksempel på udviklingspunkt vedrørende hvordan plejefamilien kompetent drager omsorg for barnets
særlige behov, udvikling og opdragelse:
”Plejefamilien kan med fordel have fokus på, hvorledes de håndterer konfliktfyldte situationer med
plejebarnet, herunder fokus på egen kommunikation og roller i konfliktløsningen”
Generelt ses det, at disse udviklingspunkter ofte går på tilgange i kommunikation, men også i forhold til,
hvordan plejefamilierne mere målrettet kan imødekomme plejebørnenes individuelle behov i relation til de
særlige behov.
2.4.2 Udviklingspunkter under ’ Målgruppe, metoder og resultater’ på plejefamilieområdet
Af tabel 7 ses fordelingen af indholdet i udviklingspunkterne givet i forhold til ’Målgruppe, metoder og
resultater’.
Side
21
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0023.png
Under dette tema har socialtilsynet i sit tilsyn fokus på, om barnet understøttes i at nå de mål, som er
fastsat for anbringelsen. I denne forbindelse spørger tilsynet ind til:
Om plejefamilien har en handleplan/indsatsmål, som de agerer ud fra og anvender aktivt i deres
hverdag med plejebarnet
Om barnet inddrages i målopfyldelsen og i så fald hvordan
Hvilke refleksioner plejefamilien har over egne handlemåder og hvorledes barnets behov kan
tilgodeses i denne sammenhæng
I hvor høj grad barnet indgår som en naturlig del af familien, herunder hvad barnet har indflydelse
på og om hvor godt barnet trives i familien.
Tabel 7 Indhold af udviklingspunkt i relation til indikator
Procent af samlede
antal udviklingspunk-
ter for temaet ’Mål-
grupper, metoder og
resultater’
52,1 %
Indhold af udviklingspunkt i relation til indikator
4.a Plejefamilien kender de mål, der er opstillet for
anbringelsen eller aflastningsopholdet i barnets
handleplan
4.b Plejefamilien kan redegøre for, hvordan de
understøtter opfyldelsen af de mål, der er opstillet
for barnets anbringelse eller aflastningsophold i
plejefamilien
5.a Barnet bliver hørt, respekteret og anerkendt af
plejefamilien
5.b Barnet har indflydelse på beslutninger
vedrørende sig selv og på hverdagen i
plejefamilien i overensstemmelse med alder og
modenhed
6.a Barnet trives i plejefamilien
6.b Barnet har med støtte fra plejefamilien adgang
til relevante sundhedsydelser
6.c Plejefamiliens viden og indsats vedrørende for-
hold, som har betydning for barnets fysiske og
mentale sundhed, modsvarer barnets alder og
behov
I alt:
Antal udviklingspunkter
i forhold til indikator
86
54
32,7 %
7
3
4,3 %
1,8 %
7
0
4,3 %
0%
8
4,8 %
165
100 %
Side
22
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0024.png
Af tabellen fremgår, at 52,1 % af de udviklingspunkter, der er givet i forhold til ’Målgruppe, metode og
resultater’, handler om, hvorvidt plejefamilien kender de mål, der er opstillet for anbringelsen eller
aflastningsopholdet i barnets handleplan.
Udviklingspunkterne på dette område har i 2016 i høj grad handlet om, hvorvidt plejefamilierne er i
besiddelse af en revideret handleplan, så de er opmærksomme på, hvilke forventninger der aktuelt er fra
anbringende myndighed i forhold til arbejdet med handleplansmål.
De kvalitative data viser, at plejefamilierne siden starten af 2014 i højere grad ser handleplanerne som
grundlaget for deres ageren i henhold til barnets anbringelse. Plejefamilierne efterspørger i højere grad
handleplanerne nu end tidligere, og de er blevet mere bevidste om handleplanens værdi i forhold til deres
arbejde med plejebarnet.
Eksempel på udviklingspunkt på plejefamiliens kendskab til mål opstillet for anbringelsen:
”Plejefamilien kan med fordel tage kontakt til anbringende kommune med henblik på at få revideret
handleplanen på plejebarnet, så de konkret ved, hvilke mål og delmål der aktuelt er for anbringelsen”
Yderligere fremgår af tabel 7, at 32,7 % af udviklingspunkterne, som er givet til plejefamilierne vedrørende
’Målgruppe, metoder og resultater’, handler om, hvorvidt plejefamilien kan redegøre for, hvordan de
understøtter opfyldelsen af de mål, der er opstillet for barnets anbringelse eller aflastningsophold i
plejefamilien.
I de kvalitative data ses der et udviklingspotentiale, da det ikke er altid, at både plejefar og plejemor i
tilstrækkelig grad er bekendt med de konkrete mål, som er opstillet for det anbragte barn, og/eller de har
ikke kunnet redegøre uddybende for, hvordan de konkret og målrettet arbejder med de opstillede mål. Det
kan skyldes, at familien ikke har modtaget en handleplan eller ikke har sat sig tilstrækkeligt ind i den.
Eksempel på udviklingspunkt i forhold til plejefamiliens understøttelse af mål:
”Plejefamilien kan med fordel arbejde mere direkte med handleplans mål vedrørende udvikling af
plejebarns sociale kompetencer”
Det er Socialtilsyns Nords erfaring, at de plejefamilier, som har modtaget en handleplan, men som har
svært ved at sætte ord på, hvordan de understøtter opfyldelsen af handleplanens mål ofte via dialog med
tilsynet er gode til at beskrive, hvad de gør. Plejefamiliernes sociale og uddannelsesmæssige baggrund
spiller i den forbindelse ind, da dem med teoretisk og pædagogisk baggrund i højere grad formår at sætte
ord på end dem, der ikke har denne baggrund.
De kvalitative data viser yderligere, at plejefamilierne ikke altid har fokus på alle mål i handleplanen. Derfor
får de udviklingspunkter i relation til at få fokus på flere handleplansmål.
I de tilfælde, hvor barnets handleplan ikke er tilstrækkelig kendt hos plejefamilien eller de ikke kan
redegøre for, hvordan de aktivt arbejder med de opsatte mål, indgår tilsynet i dialog med familien om,
hvordan disse forhold kan forbedres. Dette kan for eksempel ske ved, at plejefamilien efterspørger
manglende handleplaner og/eller at de sætter sig ind i de konkrete mål og dernæst handler på dem.
Side
23
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
Det er Socialtilsyn Nords opfattelse og erfaring, at de fleste familier er interesseret i at gøre en indsats med
henblik på at forbedre mangler på området. Herunder ses der eksempler på, at socialtilsynet i samarbejde
med plejefamilien har udarbejdet et udviklingspunkt vedrørende ovenstående på selve tilsynsbesøget.
Desuden ses det i forhold til udviklingspunkterne i relation til ’Målgruppe, metoder og resultater’, at 4,3 %
af udviklingspunkterne handler om, hvorvidt barnet bliver hørt, respekteret og anerkendt af plejefamilien.
Tilsvarende handler også 4,3 % af udviklingspunkterne om, hvorvidt barnet trives i plejefamilien. De
kvalitative data viser, at plejefamilierne generelt er gode til at understøtte plejebørns trivsel, og at
plejefamilierne i høj grad gør det samme for plejebørnene, som de gør for deres biologiske børn på dette
område.
Af de kvalitative data fremgår dog, at der i forhold til konkrete ting i plejefamilierne i enkelte tilfælde gøres
ubevidst forskel på plejefamiliens egne børn og de anbragte børn i relation til, hvilken indflydelse de har på
eget og familiens liv. Plejefamilierne er i disse tilfælde via udviklingspunkterne blevet gjort opmærksomme
på dette, med henblik på at plejefamilien bliver bevidst herom og får skabt en forandring.
2.4.3 Opsummering
Socialtilsyn Nord kan konstatere, at 63,8 % af udviklingspunkterne i forhold til plejefamiliernes
kompetencer er givet i relation til, om plejefamilien kontinuerligt udvikler nødvendige kompetencer i
forhold til plejeopgaven.
Det konstateres, at plejefamilierne, især for plejefædrenes vedkommende, ikke altid i tilstrækkeligt omfang
deltager i de kurser/temadage og supervisionsforløb, som kommunerne tilbyder med henblik på at
opkvalificere plejefamiliernes kompetencer. De udbudte kurser og temadage ligger ofte i dagtimerne,
hvilket plejefamilierne oplever vanskeliggør tilgængeligheden.
I relation til samarbejdet med andre aktører i forhold til plejebarnet er det ofte også alene plejemor, der er
aktiv.
Det kan yderligere konstateres, at 52,1 % af de udviklingspunkter, der er givet i forhold til ’Målgruppe,
metode og resultater’ på plejefamilieområdet, handler om, hvorvidt plejefamilien kender de mål, der er
opstillet i barnets handleplan for anbringelsen eller aflastningsopholdet.
Socialtilsyn Nord konstaterer ydermere, at plejefamilierne i højere grad efterspørger handleplanerne end
tidligere, og at de er blevet mere bevidste om handleplanens værdi i forhold til deres arbejde med
plejebarnet. Det kan samtidig konstateres, at plejefamilierne ikke altid er bekendt med de konkrete mål,
som er opstillet for det anbragte barn og kan redegøre for, hvordan de konkret og målrettet arbejder med
de opstillede mål.
Endeligt kan det konstateres, at plejefamilierne generelt er gode til at understøtte plejebørns trivsel.
Side
24
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0026.png
2.4.4 Anbefalinger
Det anbefales, at plejefamilierne
herunder særligt plejefædre, får øget fokus på at deltage i de kurser/temadage og
supervisionsforløb, som kommunerne tilbyder
i højere grad har fokus på, at også plejefar deltager i samarbejdet med andre aktører i forhold til
plejebarnet
er opsøgende på at få ny viden i relation til deres plejebarns specifikke vanskeligheder og særlige
behov
får viden om, hvordan plejebørnenes specifikke vanskeligheder kan udvikle sig i relation til det
enkelte barns alder
i forhold til konkrete episoder reflekterer over, om de ubevidst gør forskel på egne børn og de
anbragte børn i relation til, hvilken indflydelse de har på eget og familiens liv.
Herudover anbefales det, at kommunerne prøver at øge tilgængeligheden af kurser/temadage, således at
de ligger udenfor normal arbejdstid, for at tilgodese plejefamilierne behov.
2.5 Borgerperspektivet
Perspektivet i socialtilsynenes tilsynsvirksomhed er borgerne.
Målsætningen for tilbuddene og plejefamilierne er at forbedre borgernes situation og bidrage til borgernes
trivsel. I den forbindelse er det ikke alene vigtigt, at den enkelte borger bliver centrum for indsatsen, men
også centrum for Socialtilsyn Nords tilsyn med den pågældende indsats. Samtaler med borgerne er et
væsentligt bidrag til at kunne afdække svigt og udvikle på kvaliteten, hvilket gør, at det er særligt vigtigt, at
der er fokus på borgerperspektivet i tilsynet. På den baggrund valgte Socialtilsyn Nord i 2016 at arbejde
med, hvordan borgernes perspektiv i højere grad kunne inddrages i tilsynsbesøgene.
Af tabel 8 fremgår i hvor mange tilsynsbesøg der er blevet talt med borgerne/plejebørnene.
Tabel 8 Antal tilsynsbesøg, hvor borgeren/plejebarnet er blevet hørt
Antal tilsyn i 2016
Antal tilsynsbesøg, hvor borgeren
/plejebarnet er blevet hørt
1713
1099
Andel af tilsyn, hvor
borgeren/plejebarnet er blevet hørt
64 %
Tabellen viser, at der i 64 % af de samlede antal driftsorienterede tilsynsbesøg i 2016 har været talt med
borgerne eller plejebarnet.
De kvalitative data viser at borgerperspektivet har været et fokusområde, som Socialtilsyn Nord har
arbejdet med i tilsynsåret 2016. Socialtilsynet har blandt andet i deres forberedelse af de enkelte
tilsynsbesøg haft stor fokus på, hvordan det sikres at borgernes perspektiv inddrages i tilsynsbesøget,
herunder at tilrettelægge det enkelte tilsyn i relation til den målgruppe, som tilbuddet eller plejefamilien er
Side
25
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0027.png
godkendt til. Dette for at borgerne og plejebarnet kan blive hørt om deres oplevelser af tilbuddet eller
plejefamilien, uanset hvilke udfordringer de har. I den forbindelse fremgår det af de kvalitative data, at
socialtilsynet prøver at målrette kommunikationen til målgruppen. I de tilfælde, hvor borgere har behov for
at have en fra personalet med til samtalen, bliver dette imødekommet, men generelt tilstræbes det at tale
med borgerne uden personale.
På både tilbudsområdet og plejefamilieområdet har der også i 2016 været arbejdet med at få de
informationer, som socialtilsynet har fået fra borgerne, mere tydeligt frem i tilsynsrapporterne. Dette
gælder både den skriftlige fremstilling, men også i forhold til vægtningen af de udsagn og oplevelser af
tilbuddet/plejefamilien, som borgerne kommer med. Dette for yderligere at understrege, at Socialtilsyn
Nords opgave er at sikre kvaliteten på tilbudsområdet og plejefamilieområdet til fordel for borgerne.
I de efterfølgende afsnit vil der blive set nærmere på borgerperspektivet på henholdsvis tilbudsområdet,
herunder børne-/ungetilbud og voksentilbud, samt på plejefamilieområdet.
2.5.1 Borgerperspektivet på tilbudsområdet
Tabel 9 viser i hvor høj grad der er blevet talt med børnene på tilsynsbesøg på tilbudsområdet.
Tabel 9 Antal af tilsyn på tilbudsområdet, hvor borgere er blevet hørt
Antal tilsyn i
2016
Tilbudsområdet
475
Antal tilsynsbesøg, hvor
borgeren er blevet hørt
402
Andel af tilsyn, hvor
borgeren er blevet hørt
85 %
Tabellen viser, at der på tilbudsområdet er talt med borgere i 85 % af de driftsorienterede tilsynsbesøg. Der
er således talt med borgerne i mange af tilsynsbesøgene på tilbudsområdet.
De kvalitative data viser, at borgerne er gode til at beskrive, hvordan de får hjælp af tilbuddet, ligesom de
meget konkret kan sætte ord på kvaliteten af det pædagogiske arbejde på tilbuddene. Borgerne er gode til
at komme med meget konkrete eksempler fra deres hverdag og samspil med medarbejderne, hvori
tilbuddets valgte metoder og tilgange afspejler sig. I den sammenhæng ses det, at borgerne under
tilsynsbesøgene er gode til at sætte ord på de ting, som de kunne ønske sig var anderledes i forhold til
tilbuddene. På den måde bliver borgernes oplevelser en vigtig faktor i forhold til Socialtilsyn Nords
belysning af tilbuddenes kvalitet.
De kvalitative data viser yderligere, at der generelt blandt borgerne er kommet en forståelse af, hvem
socialtilsynet er og hvad dets opgave er. I den forbindelse opleves det også, at en del tilbud er gode til at
informere borgerne før de anmeldte tilsyn, om at socialtilsynet kommer, og om at de, hvis de ønsker det,
kan komme til at tale med socialtilsynet. Nogle gange er det ledelsen, der har været i dialog med tilbuddets
borgere om, hvem der vil tale med socialtilsynet, andre gange er det den enkelte tilsynskonsulent, som selv
eller i en dialog med medarbejdere og ledelse finder frem til, hvem der kunne have lyst til at tale med
socialtilsynet.
Side
26
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0028.png
De kvalitative data viser, at siden 2014 er Socialtilsyn Nord blevet mere opmærksom på selv at udvælge
eller opsøge borgere, for at høre om deres oplevelse af tilbuddet. Socialtilsyn Nord prøver også at
planlægge deres anmeldte og uanmeldte tilsyn på en sådan måde, at tidspunkterne på dagen varierer, for
at komme til at tale med forskellige borgere fra gang til gang.
I de tilfælde, hvor der ikke er talt med borgere indenfor tilbudsområdet, kan det handle om, at borgerne
den pågældende dag ikke har haft overskuddet eller ikke har følt sig tilstrækkeligt trygge i relationen til
tilsynskonsulenten. Her er suppleres det øvrige datamateriale i tilsynsbesøget med observationer af samspil
mellem medarbejdere og borgere. Herudover afsættes der tid, enten ved det igangværende tilsynsbesøg
eller ved det næstkommende, til at kunne bruge mere tid i fællesarealer, for på den måde at etablere
kontakt med borgerne og eventuelt få dem motiveret til en samtale med socialtilsynet.
Der gøres en del ud af at borgerne får at vide, hvad der skal tales om i samtalen. De bliver informeret om,
at det handler om, at borgerne skal fortælle om, hvordan de oplever det at bo i tilbuddet. Socialtilsynet
oplyser desuden borgerne om, at borgerne altid har mulighed for at ringe eller skrive til Socialtilsyn Nords
whistleblowordning, og at de her er anonyme.
2.5.1.1 Borgerperspektivet på voksenområdet
Af tabel 10 fremgår antallet af tilsyn i 2016 på voksenområdet, hvor borgeren er blevet hørt i forbindelse
med tilsynsbesøget.
Tabel 10 Antal tilsyn på voksenområdet, hvor borgeren er blevet hørt
Antal tilsyn i 2016
Antal tilsynsbesøg, hvor
borgeren er blevet hørt
249
Andel af tilsyn, hvor
borgeren er blevet hørt
84 %
Voksenområdet
295
Tabellen viser, at der indenfor voksenområdet er talt med borgere i 84 % af de driftsorienterede
tilsynsbesøg. Dette tal er 1 % lavere end på tilbudsområdet generelt.
De kvalitative data viser, at i de tilsyn, hvor der ikke er talt med borgere, handler det ofte om, at borgerne
kan have særlige udfordringer på dagen, der gør, at de ikke umiddelbart har lyst til at tale med
tilsynskonsulenten. Dog oplever socialtilsynet særligt på voksenområdet, at der er målgrupper, der grundet
kommunikationsvanskeligheder eller funktionsniveau kan være udfordret i forhold til verbalt at give deres
mening tilkende.
På de tilbud, hvor der arbejdes med forskellige understøttende kommunikationsmidler, forsøger
tilsynskonsulenterne at sætte sig ind i disse, så de kan anvende dem i kontakten med borgerne. Enkelte
tilsynskonsulenter kan anvende tegnsprog og nogle har erfaringer med at gøre brug af tolk eller foretage
interview på eksempelvis engelsk. Dog viser de kvalitative data, at det fortsat er et område, hvor
socialtilsynet kan blive bedre i at styrke dialogen med denne målgruppe.
Side
27
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0029.png
I de situationer, hvor den verbale kommunikation ikke er mulig, gøres der dog i langt højere grad brug af
observationer og af interview af værger eller sagsbehandler fra anbringende kommune, for på den måde at
belyse borgernes trivsel.
Af de kvalitative data ses det, at der også med jævne mellemrum bliver anvendt gruppeinterviews med
borgerne. Dette er der gode erfaringer med, særligt i forhold til at give borgerne en tryghed i, at de er
sammen med nogen de kender i selve interviewsituationen. I den sammenhæng bemærkes det yderligere,
at borgerne ofte har lettere ved at fortælle om de ønsker de eventuelt måtte have i forhold til generelle
forandringer af tilbuddene.
Endelig bemærkes det i de kvalitative data, at borgerne nogle gange kan have svært ved at skelne mellem
det generelle tilsyn, som socialtilsynet varetager, og det personrettede tilsyn, som anbringende kommune
varetager. I den sammenhæng vejleder socialtilsynet borgerne i at kontakte deres sagsbehandler, hvis det
som borgerne fortæller om vedrører det personrettede tilsyn.
2.5.1.2 Borgerperspektivet på børne-/ungeområdet
Af tabel 11 fremgår antallet af tilsyn, hvor børnene/de unge er blevet hørt i forbindelse med tilsynsbesøget.
Tabel 11 Antal tilsyn på børne-/ungeområdet, hvor børnene/de unge er blevet hørt
Antal tilsyn i 2016
Antal tilsynsbesøg, hvor
barnet/
den unge er blevet hørt
153
Andel af tilsyn, hvor
barnet/den unge er blevet
hørt
85 %
Børne-/ungeområdet
180
Tabellen viser, at der på børne- og ungeområdet er interviewet børn eller unge i tilbuddet i 85 % af de
driftsorienterede tilsynsbesøg, svarende til andelen på det samlede tilbudsområde.
De kvalitative data viser, at mange af de anbragte børn og unge på tilbuddene gerne vil tale med tilsynet.
Socialtilsynet har gode erfaringer med at tale med unge eller børn, mens de giver en rundvisning i
tilbuddet. Der er også gode erfaringer med at deltage i aktiviteter sammen med børnene og de unge på
tilsynsbesøg, hvilket giver et godt indblik i målgruppen og samspillet med det pædagogiske personale.
Dette gør også ofte, at de unge gerne vil tale med tilsynskonsulenterne alene efterfølgende.
Der gøres en del for at sikre, at der fra gang til gang tales med forskellige børn og unge, men også for, at der
i de tilfælde, hvor der tidligere har været en manglende kvalitet i tilbuddet, som barnet den unge har
italesat på tidligere tilsynsbesøg, følges op på om de oplever, at tilbuddet har skabt en forandring på dette.
Der er også god erfaring med at tale med forældre, pårørende eller kommunal sagsbehandler, for at
supplere barnets og den unges perspektiv. Formålet med dette er også at underbygge udtalelser fra
barnet/den unge. I de tilfælde, hvor der kan spores manglende kvalitet i tilbuddene, er der gode erfaringer
med at tale med flere børn og unge, for at finde ud af om de har samme oplevelser.
Socialtilsynet lægger tilsynet sidst på dagen, for på den måde at være sikre på at de unge er kommet hjem
fra skoletilbud eller lignende. Socialtilsynet bruger endvidere kommunikative redskaber i forhold til at
Side
28
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0030.png
spørge ind til børn og unges trivsel, tilfredshed og rettigheder i tilbuddet. Disse kommunikative værktøjer
tager sit afsæt i forhold til barnets alder, men også i forhold til barnets funktionsniveau.
2.5.2 Borgerperspektivet på plejefamilieområdet
Af tabel 12 fremgår antallet af tilsyn på plejefamilieområdet, hvor plejebarnet er blevet hørt i forbindelse
med tilsynsbesøget.
Tabel 12 Antal tilsyn på plejefamilieområdet, hvor plejebarnet er blevet hørt
Antal tilsyn i 2016
Antal tilsynsbesøg, hvor
plejebarnet er blevet hørt
Andel af tilsyn, hvor
plejebarnet er blevet
hørt
56 %
Plejefamilieområdet
1238
697
Tabellen viser, at der på plejefamilieområdet er talt med plejebarnet i 56 % af de driftsorienterede tilsyn.
Dette tal er en del lavere end på tilbudsområdet.
Årsager til det lavere tal vurderer Socialtilsyn Nord blandt andet skyldes, at nogle af plejefamilierne ikke har
haft børn anbragt ved tilsynsbesøget, som tilsynet kunne tale med. Derudover er der plejefamilier, der kun
er godkendt til aflastning, hvor børnene kun er der i weekenden og har en alder, og hvor telefoninterview
ikke er muligt. Ydermere er der plejefamilier, som eksempelvis har spædbørn anbragt. Generelt er det
yderligere sådan, at børn anbragt i plejefamilier generelt er yngre end børn anbragt på tilbud. Det gør sig
også gældende, at der kan have været tale om uanmeldte tilsynsbesøg, hvor plejebarnet eventuelt ikke har
været hjemme.
I de tilfælde hvor der ikke er talt med plejebarnet, bruges observationer sammenholdt med interview med
for eksempel sundhedsplejersker, familieplejekonsulenter, lærere og rådgiver fra anbringende kommune.
De kvalitative data viser, at socialtilsynet ofte er i en dialog med den enkelte plejefamilie om, hvordan de
kan komme til at tale med plejebarnet, og om der eventuelt skal tages nogle særlige hensyn for at komme
til det.
Kvalitetsmodellens angivelse af, at der skal spørges ind til plejebarnets fritidsinteresser er ofte et godt
udgangspunkt og indledende emne i samtalen med plejebarnet. Derudover er der gode erfaringer med at
få plejebarnet til at vise sit værelse frem som en god indgang til dialog med plejebarnet.
Der kan være udfordringer i forhold til at få lavet aftalerne omkring tilsynsbesøg på en sådan måde, at
børnene ikke skal sidde og vente på at det bliver deres tur til at tale med tilsynet. I den forbindelse er der
gode erfaringer med, at der som noget af det første tales med barnet på tilsynsbesøget eller at koordinere
det sådan, at barnet bliver hentet eventuelt fra institution eller lignende hen mod slutningen af
tilsynsbesøget.
Side
29
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
Der er positive erfaringer med at tale med plejebarnet, hvis tilsynskonsulenterne tidligere har været på
tilsynsbesøg i den pågældende plejefamilie, da der således tidligere er etableret en kontakt med barnet,
som kan bruges igen.
De kvalitative data viser, at Socialtilsyn Nord generelt også bruger en del tid på at observere samspillet
mellem plejefamilie og plejebarn i forhold til at afdække borgerperspektivet.
I forhold til at belyse borgerperspektivet yderligere har Socialtilsyn Nord gode erfaringer med også at tale
med plejebørnenes forældre. Dog gøres dette ofte i forlængelse af tilsynsbesøget og efter at
tilsynskonsulenterne har talt med sagsbehandler fra anbringende kommune, for at få et indtryk af
forældresamarbejdet.
De kvalitative data viser, at der er behov for fortsat fokus på at få talt med flere plejebørn. Tiltag, som
socialtilsynet vurderer kan være relevante, er blandt andet i højere grad at planlægge tilsynsbesøget ud fra
barnets/den unges behov end ud fra eksempelvis, hvornår plejemor og plejefar begge kan holde fri fra
deres ordinære arbejde på samme tid.
2.5.3. Opsummering
Det kan konstateres, at Socialtilsyn Nord i 2016 har haft fokus på borgerperspektivet, herunder at
tilrettelægge det enkelte tilsyn i relation til den målgruppe, som tilbuddet eller plejefamilien er godkendt
til.
Det kan konstateres, at tilbudsområdet og plejefamilieområdet i 2016 har arbejdet med at få de
informationer, som de har fået fra borgerne, mere tydeligt frem i tilsynsrapporterne, også i forhold til
vægtningen af de udsagn og oplevelser af tilbuddet/plejefamilien, som borgerne kommer med.
Det kan konstateres, at på tilbudsområdet er borgerne gode til at beskrive, hvordan de får hjælp af
tilbuddet, ligesom de meget konkret kan sætte ord på kvaliteten af det pædagogiske arbejde på tilbuddene.
Generelt opleves det på tilbudsområdet at socialtilsynet siden 2014 er blevet mere bevidste om selv at
udvælge og opsøge borgere på tilbuddene, således at det er flere forskellige borgerudsagn, der lægges til
grund i tilsynsrapporten.
På voksenområdet konstateres det, at i de tilsyn, hvor der ikke er talt med borgere, skyldes det ofte, at
borgerne kan have særlige udfordringer på dagen. Ligesom der på voksenområdet er målgrupper, der
grundet kommunikationsvanskeligheder eller funktionsniveau kan være udfordret i forhold til verbalt at
give deres mening tilkende.
Det kan konstateres, at der er positive erfaringer med gruppeinterviews ved tilsynsbesøg i voksentilbud,
samt at der på børne-/ungeområdet opleves en stor interesse fra børn/unge i forhold til at ville tale med
socialtilsynet.
Det kan konstateres, at socialtilsynet har positive erfaringer med, at de enkelte tilbud og plejefamilier
informerer borgerne om at tilsynet kommer på anmeldt tilsynsbesøg.
Side
30
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
Det kan konstateres, at der på børne- og ungeområdet er gode erfaringer med at tale med forældre,
pårørende eller kommunal sagsbehandler, for at supplere barnets og den unges perspektiv.
Det kan konstateres, at dialog med borgerne ofte suppleres med observationer af samspil med
medarbejdere/plejefamilie, ligesom der indhentes udtalelser fra andre fagpersoner såsom skole,
anbringende myndighed, pårørende m.m.
Endelig kan det konstateres at der på plejefamilieområdet er udfordringer i forhold til at få lavet aftalerne
omkring tilsynsbesøg på en sådan måde, at børnene ikke skal sidde og vente på at det bliver deres tur til at
tale med tilsynet.
2.5.4 Anbefalinger
Det anbefales, at
Socialtilsyn Nord i dialog med tilbuddene fortsat udvikler på at imødekomme målgrupper med
kommunikationsvanskeligheder i fællesskab, for på den måde at sikre at borgerne bliver hørt
Socialtilsyn Nord i højere grad har fokus på at komme til at tale med borgerne som noget af det
første på tilsynsbesøget, og lade borgerne være omdrejningspunktet for tilsynsbesøget
tilbuddene fortsat har fokus på at informere om at socialtilsynet kommer på besøg og gerne vil tale
med borgerne på tilsynsbesøget
der fortsat udvikles på at afdække nye metoder til inddragelse af borgernes perspektiv i tilsynet, i
dialog med tilbud og plejefamilier
tilsynsbesøg på børne-/ungeområdet lægges sidst på dagen, for at sikre at der er børn/unge
hjemme i tilbuddet
tilbud og plejefamilier i samarbejde med Socialtilsyn Nord får koordineret det sådan, at tidspunktet
for tilsynsbesøget tilgodeser, at der kan tales med borgere.
Side
31
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0033.png
3. Socialtilsyn Nords drift
3.1 Socialtilsyn Nords opgaveportefølje
Med udgangen af 2016 er socialtilsynets opgaveportefølje som det fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 13 Antal tilbud fordelt på tilbudstype
Tilbudstyper
Plejefamilier
Børnetilbud/opholdssteder
Voksentilbud
Både børne-/ungetilbud og voksentilbud
2014
1.038
100
231
47
2015
1.087
71
203
50
2016
1079
74
201
43
Som det fremgår, fører Socialtilsyn Nord tilsyn med 318 tilbud og 1079 plejefamilier. Der er godkendt i alt
6.806 pladser i tilknytning til tilbuddene og 2.042 pladser i tilknytning i plejefamilierne.
Tabel 14 Andre tilbudstyper
Andre tilbudstyper
Koncerner
Antal tilbud under koncerner
Koncernlignende konstruktion
Antal tilbud under koncernlign. konstruktioner
Antal (uafhængig af størrelse)
7
10
7
20
Socialtilsyn Nord har i 2016 ført tilsyn med 7 koncerner bestående af 10 tilbud og 7 koncernlignende
konstruktioner bestående af 20 tilbud.
Beskrivelse af udviklingen af socialtilsynets opgaveportefølje i 2016
Af tabel 13 fremgår, at Socialtilsyn Nords opgaveportefølje fra 2015 til 2016 er reduceret med 8 på
plejefamilieområdet og 6 på tilbudsområdet.
På plejefamilieområdet er antallet af plejefamilier faldet fra 1087 ved udgangen af 2015 til 1079 ved
udgangen af 2016, svarende til et fald på i 0,01 %. Faldet kan forklares med, at enkelte plejefamilier
eksempelvis stopper på grund af plejeforældrenes alder, og med de generelle krav der er til det at være
godkendt. I andre tilfælde er generelt godkendte plejefamilier overgået til konkret godkendte plejefamilier,
hvilket medfører at de falder udenfor socialtilsynets ansvarsområde.
På tilbudsområdet er antallet af tilbud faldet fra 324 ved udgangen af 2015 til 318 ved udgangen af 2016,
svarende til et fald på 1,85 %. Faldet i antallet skyldes, at tilbud er blevet nedlagt af driftsherren eller
tilbuddet selv, herunder har en del af tilbuddene oplevet, at der ikke har været tilstrækkelig med
efterspørgsel på døgntilbud.
Side
32
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0034.png
Socialtilsynet har nygodkendt 9 tilbud i løbet af 2016 og modtaget 7 nye alkoholbehandlingstilbud efter
Sundhedslovens § 141. Disse har bidraget positivt til antallet i opgaveporteføljen. I den forbindelse var der
yderligere 11 tilbud, som socialtilsynet i forvejen havde tilsyn med og som skulle regodkendes efter
Sundhedslovens § 141.
3.2 Årets godkendelser
Socialtilsynet skal behandle ansøgninger om godkendelse fra sociale tilbud og plejefamilier. Ansøgningerne
modtages og bliver behandlet løbende.
Sideordnet hermed har socialtilsynet i 2016 påbegyndt en proces i forhold til at regodkende tilbud efter
Sundhedslovens § 141. Dette indebærer, at alkoholbehandlingstilbud, som i forvejen havde en
godkendelse, bliver godkendt på ny efter de nye forudsætninger og krav i kvalitetsmodellen.
Det er tidspunktet for offentliggørelsen af godkendelsen, som er afgørende for, hvilket år den aktuelle
godkendelse registreres under. Eksempel: Det sagsforberedende arbejde, herunder besøg på tilbuddet, er
gennemført i 2016, men rapporten offentliggøres først på Tilbudsportalen efter d. 1. januar 2017. Denne
godkendelse vil indgå i socialtilsynets årsrapport for 2017, men vil ikke figurere i årsrapporten for 2016.
Oversigt over gennemførte godkendelser i løbet af 2016.
Tabel 15 Antal nygodkendte tilbud fordelt på tilbudstype
Tilbudstyper
2014
Plejefamilier
Børnetilbud/opholdssteder
Voksentilbud
Både børne-/ungetilbud og voksentilbud
I alt
29
4
6
1
40
2015
123
2
5
3
134
2016
154
3
4
2
163
Af tabel 15 fremgår, at antallet af nygodkendelser samlet set er steget fra 2015 til 2016. Dog kan
konstateres et lille, ikke nævneværdigt, fald på voksenområdet og på området med både børne-/unge
tilbud og voksentilbud. Stigningen i antallet af nygodkendelser er mest markant på plejefamilieområdet,
hvor antallet af nygodkendte plejefamilier er steget med 20,1 % fra 2015 til 2016. En del af årsagen til dette
er, at Socialtilsyn Nord i 2015 havde et antal ansøgninger om nygodkendelse, som ikke var tilendebragt
primært grundet manglende indsendelse af materiale fra de pågældende plejefamilier. Disse ansøgninger
blev alle færdigbehandlet i 2016.
Side
33
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0035.png
Regodkendelser af alkoholbehandlingstilbud
Per 1.1. 2015 overtog socialtilsynet opgaven med at føre tilsyn med alkoholbehandlingstilbud efter
sundhedslovens § 141. I den forbindelse skal socialtilsynet regodkende disse tilbud i perioden 2016-2017.
Af tabel 16 fremgår, hvor mange tilbud Socialtilsyn Nord i alt skal godkende i perioden.
Tabel 16 Antal tilbud i alt, der skal regodkendes i 2016 og 2017
Tilbudstype
Alkoholbehandlingstilbud
Private
7
Kommunale
11
Regionale
0
Antal
18
Af tabel 17 fremgår, hvor mange alkoholbehandlingstilbud Socialtilsyn Nord i alt har regodkendt i 2016.
Tabel 17 Antal regodkendte tilbud
Tilbudstype
Alkoholbehandlingstilbud
Antal gennemførte regodkendelser
9
Som det fremgår af tabel 16 og 17 har Socialtilsyn Nord i 2016 regodkendt halvdelen af
alkoholbehandlingstilbuddene. De resterende tilbud vil i 2017 få tilsyn med henblik på regodkendelse.
Tre af tilbuddene i forhold til sundhedslovens § 141 kunne ikke regodkendes. Dette skyldes i alle tre
tilfælde de juridiske konstruktioner.
3.3 Antal tilbagekaldte godkendelser og baggrunden herfor
Antallet af tilbagekaldte godkendelser opgøres i tabel 18 fordelt på tilbudstype. I materialet indgår det
antal godkendelser, som er endt med en ikke-godkendelse eller at tilbuddet er ophørt.
Tabel 18 Antal tilbagekaldte godkendelser fordelt på tilbudstyper
Tilbudstype
Plejefamilier
Børnetilbud/opholdssteder
Voksentilbud
Både børne-/unge tilbud og voksentilbud
I alt
122
14
14
2
152
12
9
1
22
1
5
1
7
1
0
0
1
Privat
Kommunal
Regional
Af tabel 18 fremgår, at der på plejefamilieområdet er tilbagekaldt 122 godkendelser i 2016. I 120 af sagerne
er baggrunden, at familierne selv har ønsket at ophøre. De resterende 2 er regodkendelser fra 2015, der
Side
34
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
først er afsluttet i 2016. I disse tilfælde kunne socialtilsynet ikke godkende på grund af manglende
indsendelse af materiale.
På tilbudsområdet er baggrunden for samtlige 30 tilfælde af tilbagekaldte godkendelser, at tilbuddet er
ophørt af egen drift. Der er dermed ikke tale om, at tilsynet har trukket en godkendelse. Tilbuddet er enten
gået konkurs, har ikke længere ønsket at være i drift eller er lagt sig sammen med andre tilbud.
Sammenlægningen af tilbud er især forekommet på det kommunale område.
3.5. Antal gennemførte tilsyn, herunder antallet af anmeldte og uanmeldte
tilsynsbesøg
I forbindelse med Socialtilsyn Nords tilsyn får alle plejefamilier og sociale tilbud et eller flere tilsynsbesøg
årligt.
Tilsynsbesøgene kan aflægges som anmeldte eller uanmeldte.
Antallet af tilsynsbesøg og hvor mange det enkelte tilbud/plejefamilien får, besluttes ud fra en
risikovurdering, hvor der blandt andet ses på følgende:
På tilbudsområdet:
Antallet af eventuelle afdelinger
Antallet og kompleksitet af målgrupper
Eventuelle underretninger og/eller whistleblows
Omfang og indhold af eventuelle magtanvendelser
Om tilbuddet har eller har haft varslet påbud eller vilkår
Ny ledelse
Opfølgning på tidligere tilsynsrapporter
Bekymrende økonomiske forhold
På plejefamilieområdet:
Antallet af plejebørn
Belastningsgrad
Eventuelle underretninger og/eller whistleblows
Om der har været varslet påbud eller vilkår
Udvidelse af godkendelse
Nye fysiske rammer
Ændringer i familiestruktur
Opfølgning på nygodkendelser
Opfølgning på tidligere tilsynsrapporter
Bekymrende økonomiske forhold
Side
35
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0037.png
Af tabellerne 19 og 20 fremgår antallet af tilsynsbesøg i alt og fordelingen af disse på anmeldte og
uanmeldte tilsynsbesøg.
Tabel 19 Gennemførte tilsyn
Tilbudstyper
Plejefamilier
Sociale tilbud
I alt
Tabel 20 Antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg
2016
Tilsynstype
Driftsorienterede tilsyn
Regodkendelser
Nygodkendelser
Anmeldte
1467
18
197
Uanmeldte
246
1
0
I alt
1713
19
197
Antal
1427
502
1929
Tabellerne viser, at ud af det samlede antal tilsyn var 12,8 % uanmeldte, hvilket betyder, at tilbuddet eller
plejefamilien ikke var orienteret om de pågældende tilsynsbesøg.
Af tabel 21 fremgår fordelingen af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg på henholdsvis plejefamilie- og
tilbudsområdet.
Tabel 21 – Antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg fordelt på tilbudstype
2016
Tilbudstype
Plejefamilieområdet
Tilbudsområdet
Anmeldte
1241
441
Uanmeldte
186
61
I alt
1427
502
Tabellen viser, at der var 13,03 % uanmeldte tilsyn på plejefamilieområdet. Sammenholdes dette med
tilbudsområdet ses der ikke den store forskel, da der her var 12,15 % uanmeldte tilsynsbesøg.
Dette kan suppleres med, at på tilbudsområdet har Socialtilsyn Nord udover det ene lovpligtige tilsyn
foretaget 182 ekstra risikobaserede tilsynsbesøg, svarende til 57,8 %. På plejefamilieområdet har
socialtilsynet foretaget 348 ekstra risikobaserede tilsynsbesøg, svarende til 32,3 %.
Side
36
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
3.6. Henvendelser om bekymrende forhold
Borgere, pårørende, ansatte og andre personer kan anonymt kontakte Socialtilsyn Nord med oplysninger
om bekymrende forhold på botilbud og i plejefamilier. Denne ordning benævnes i daglig tale
”whistleblowordning”.
Til formålet har Socialtilsyn Nord etableret et særligt whistleblow-telefonnummer, der kan ringes til i
tilsynets åbningstid. Herudover kan tilsynet kontaktes anonymt via en skriftlig webformular, som findes på
Socialtilsyn Nords hjemmeside. Der har også været enkelte tilfælde, hvor de anonyme anmeldere har sendt
breve til socialtilsynet.
Kendskab til ordningen
For at sikre at både borgere, pårørende, ansatte og andre personer kender whistleblowordningen, har
Socialtilsyn Nord gjort følgende:
Ordningen er beskrevet på Socialtilsyn Nords hjemmeside, hvor kontaktinformationer er angivet,
herunder på forsiden af hjemmesiden.
Botilbuddene har fået tilsendt en opslagsseddel, som socialtilsynet har opfordret dem til at
placere et synligt sted på botilbuddet
Socialtilsynets medarbejdere oplyser om ordningen, når de er på tilsynsbesøg
I sidste halvdel af 2016 har Socialtilsyn Nord udarbejdet en pjece målrettet børn og unge i tilbud
og plejefamilier. I denne informeres om whistleblowordningen og hvordan de kan kontakte
socialtilsynet. Pjecen er udleveret på tilsynsbesøg på børne-/ungetilbud og til plejefamilier.
Muligheden for at borgere, pårørende og andre kan rette anonym henvendelse til tilsynet om bekymrende
forhold gør, at socialtilsynet kommer i besiddelse af informationer som tilsynet ofte ellers ikke ville have
fået. Informationer som giver mulighed for en tættere opfølgning på kvaliteten på tilbud og plejefamilier.
Registrering og sagsbehandling
Socialtilsyn Nord registrerer alle nye henvendelser dagligt på hverdage. Nye henvendelser bliver først
sagsbehandlet af en whistleblow-ansvarlig i Socialtilsyn Nord, hvorefter det drøftes i et tværfagligt team og
derefter tildeles den relevante medarbejder.
I selve behandlingen af den konkrete henvendelse vurderes der på, om den enkelte henvendelse giver
anledning til at være opmærksom på særlige områder i forhold til det pågældende tilbud eller plejefamilie.
Yderligere vurderes der om pågældende henvendelse giver anledning til at fremrykke eller intensivere
tilsynet med tilbuddet/plejefamilien, ligesom der tages stilling til, om tilsynsbesøget skal være anmeldt eller
uanmeldt.
Alle henvendelser bliver registreret enkeltvist. Det gælder både, hvis samme person henvender sig flere
gange, og hvis flere personer henvender sig om samme forhold.
Af tabel 22 fremgår antallet af modtagne whistleblows fordelt på tilbudstype.
Side
37
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0039.png
Tabel 22 Antallet af henvendelser i 2016
Tilbudstype
Plejefamilier
Børnetilbud/opholdssteder
Voksentilbud
Både børne-/unge tilbud og voksentilbud
Ukendt tilbudsangivelse
Udenfor lov om socialtilsyn
I alt
Antal
41
76
134
19
1
3
274
Socialtilsyn Nord har i 2016 modtaget 274 henvendelser om bekymrende forhold, hvoraf 3 drejede sig om
tilbud, hvor Socialtilsyn Nord ikke har tilsynskompetencen. Når disse henvendelser samt den ene
henvendelse, hvor der var ukendt tilbudsangivelse, er sorteret fra, fordeler henvendelserne sig med 15,2 %
på plejefamilieområdet og 84,8 % på tilbudsområdet.
Som det fremgår, er der flest henvendelser i forhold til bekymrende forhold på voksentilbud, da 49,6 % af
det samlede antal er på voksenområdet. Dette kan tyde på, at det særligt er på voksenområdet der er et
behov for styrkelse af kvaliteten. Derudover kan det skyldes, at whistleblowordningen har været lettere
tilgængelig for borgere i voksentilbud, hvilket er en del af årsagen til at socialtilsynet har udarbejdet en
pjece målrettet børn og unge. Det skal dog også bemærkes, at der i forhold til enkelte tilbud er modtaget
mange whistleblows, for en del tilbuds vedkommende mellem 3-6 henvendelser. På et enkelt tilbud er der
konstateret 30 henvendelser fra en konkret borger.
Det at der modtages flere henvendelser omkring et bestemt tilbud eller plejefamilie, vurderer Socialtilsyn
Nord ikke nødvendigvis er et udtryk for dårlig kvalitet i tilbuddet. Det kan også handle om borgeres behov
for at tale med nogen, eller henvenders behov for at understrege problematikker ad flere omgange.
Af tabel 23 fremgår antallet af modtagne whistleblows i de tre første tilsynsår.
Tabel 23 Antal henvendelser i 2014, 2015 og 2016
2014
Antal whistleblows i alt
75
2015
202
2016
274
Det konstateres, at antallet af henvendelser er steget med 35,6 % siden 2015. Det er Socialtilsyn Nords
vurdering, at stigningen i antallet af henvendelser ikke er udtryk for at plejefamilier og tilbud har fået en
dårligere kvalitet, men er udtryk for et øget kendskab til whistleblowordningen og dennes mulighed for at
gøre opmærksom på bekymrende forhold.
Side
38
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0040.png
Af diagram 5 fremgår årsagerne til henvendelse fordelt på tilbudsområderne.
Diagram 5 Årsager til henvendelse fordelt på tilbudsområder
Årsager til henvendelser på tilbudsområdet
Økonomi
Vold – fysisk
Stofmisbrug/alkoholmis...
Socialfaglige kompetencer – dårlige eller manglende
Seksuelle overgreb
Pædagogik
Omgangstone
Nedværdigende behandling
Manglende inddragelse
Ledelse - dårlig eller manglende
Hygiejne
Fysiske rammer
Arbejdsmiljø
Andet
0
Børn/unge
Voksen
Begge
Plejefamilier
10
20
30
40
50
60
70
80
90
Udenfor lov om socialtilsyn
Tilbud uoplyst
Af diagram 5 fremgår det, at af de i alt 270 henvendelser, som Socialtilsyn Nord modtog i 2016, var årsager
til henvendelserne til whistleblowordningen især vedrørende socialfaglige kompetencer, pædagogik og
ledelse. Disse årsager har også været repræsenterede i de påbud og skærpede tilsyn, som Socialtilsyn Nord
har varslet og iværksat i 2016.
Under årsagen ”Andet” ses det hyppigste antal henvendelser. Denne årsag er ofte anvendt i de tilfælde,
hvor det drejer sig om mange forskellige henvendelsesårsager, hvoraf en enkelt ikke har været særligt
fremtrædende. Derudover har ”Andet” handlet om indgreb i selvbestemmelsesretten, rygeregler, ikke
tilstrækkelig kontakt til personale samt klage over andre myndigheder.
Af diagram 6 fremgår årsagerne til henvendelse på børne-/ungeområdet.
Side
39
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0041.png
Diagram 6 Årsagerne til henvendelser på børne-/ungeområdet
Årsager til henvendelser på børne-/ungeområdet
Økonomi
Vold – fysisk
Stofmisbrug/alkoholmis...
Socialfaglige kompetencer – dårlige eller manglende
Seksuelle overgreb
Pædagogik
Omgangstone
Nedværdigende behandling
Manglende inddragelse
Ledelse - dårlig eller manglende
Hygiejne
Fysiske rammer
Arbejdsmiljø
Andet
0
5
10
15
20
25
I 2016 har henvendelser i forhold til børne- og ungeområdet især handlet om pædagogik, socialfaglige
kompetencer samt ledelse. Disse forhold gjorde sig tilsvarende gældende i 2015. I 2015 var årsagen
’Socialfaglige kompetencer’ dog højest, hvorimod antallet vedrørende ’Andet’ var højest i 2016.
Årsagen ”Andet” på børne- og ungeområdet har handlet om rygeregler, manglende samarbejde med
forældre samt trivsel hos børnene/de unge.
Af diagram 7 fremgår årsagerne til henvendelser på voksenområdet.
Side
40
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0042.png
Diagram 7 Årsager til henvendelser på voksenområdet 2016
Årsager til henvendelser på voksenområdet
Økonomi
Vold – fysisk
Stofmisbrug/alkoholmis...
Socialfaglige kompetencer – dårlige eller manglende
Seksuelle overgreb
Pædagogik
Omgangstone
Nedværdigende behandling
Manglende inddragelse
Ledelse - dårlig eller manglende
Hygiejne
Fysiske rammer
Arbejdsmiljø
Andet
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
I 2016 har henvendelser i forhold til voksenområdet i høj grad handlet om socialfaglige kompetencer. Der
er her konstateret en ændring i forhold til 2015, hvor størstedelen af henvendelserne var i forhold til
ledelse.
Årsagen ”Andet” er højest og henvendelserne har blandt andet handlet om beboernes selvbestemmelse,
tavshedspligt og personalenormering.
Af diagram 8 fremgår årsagerne til henvendelse på plejefamilieområdet.
Side
41
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0043.png
Diagram 8 Årsager til henvendelser på plejefamilieområdet
Årsager til henvendelser på plejefamilieområdet
Økonomi
Vold – fysisk
Stofmisbrug/alkoholmis...
Socialfaglige kompetencer – dårlige eller manglende
Seksuelle overgreb
Pædagogik
Omgangstone
Nedværdigende behandling
Manglende inddragelse
Ledelse - dårlig eller manglende
Hygiejne
Fysiske rammer
Arbejdsmiljø
Andet
0
2
4
6
8
10
12
I 2016 har henvendelser på plejefamilieområdet primært handlet om plejefamiliernes socialfaglige
kompetencer til at tage vare på de anbragte børn, hvilket også gjorde sig gældende i 2015. I 2016 har der
dog også været en række henvendelser, som har drejet sig om nedværdigende behandling.
På plejefamilieområdet er årsagen ”Andet” også højt repræsenteret. Disse henvendelser har blandt andet
handlet om samarbejde med biologiske familie og om trivsel.
Af diagram 9 fremgår, hvilke profiler de enkelte henvendelser har haft i 2016.
Side
42
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0044.png
Diagram 9 Henvenderprofil
Henvenderprofil
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Beboer/tidligere
beboer
Pårørende/bekendt Medarbejder/tidligere Anonym/Ukendt
medarbejder
8%
2%
Udenfor
kompetence
20%
38%
32%
Af diagrammet fremgår det, at det ofte er beboere/tidligere beboere, der benytter sig af whistleblow-
ordningen.
Når der sammenlignes med henvenderprofilen for 2015, er der en stigning på 13 % i forhold til
henvendelser fra beboer/tidligere beboer og en stigning på 6 % i forhold til henvendelser fra
pårørende/bekendt.
Antallet af henvendelser, hvor indberetter er ukendt og hvor indberetter er medarbejder eller tidligere
medarbejder, er derimod faldet.
Ovenstående vurderer Socialtilsyn Nord kan være med til at underbygge, at kendskabet til
whistleblowordningen er blevet mere udbredt blandt tilbuddenes borgere, samt at det er blevet mere
tydeligt, at socialtilsynets rolle er at sikre kvalitet for borgerne i tilbuddene og plejefamilierne.
Af tabel 24 fremgår, hvordan de forskellige henvenderprofiler fordeler sig på de enkelte områder.
Tabel 24 Henvenderprofil fordelt på områder
Henvenderprofil
Pårørende/bekendt
Beboer/tidligere beboer
Medarbejder/tidligere medarbejder
Anonym/Ukendt
Udenfor kompetence
Børn/unge
32 %
17 %
33 %
15 %
3%
Voksen
18 %
62 %
16 %
2%
2%
Plejefamilie
85 %
0%
3%
10 %
2%
Side
43
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0045.png
Af tabellen fremgår, at på tilbudsområdet er pårørende og medarbejdere/tidligere medarbejdere mest
aktive på børne-/ungeområdet, mens nuværende og tidligere beboere er mest aktive på voksenområdet.
På plejefamilieområdet er de pårørende mest aktive.
Der tegner sig dermed et billede af, at beboernes alder spiller ind i forhold til om det er dem selv eller
andre, som henvender sig til tilsynet om bekymrende forhold. Samme billede gjorde sig gældende i 2015 og
på den baggrund valgte Socialtilsyn Nord i slutningen af 2016 at udgive en pjece med information om
whistleblowordningen rettet mod børn og unge, i et forsøg på at gøre ordningen mere tilgængelig for børn
og unge.
I tabel 10 fremgår, hvordan socialtilsynet har handlet på bagrund af de anonyme henvendelser.
Diagram 10 Tiltag på baggrund af henvendelser
Tiltag på baggrund af henvendelser
Udenfor kompetenceområde
Afvist (utilstrækkelig information)
Afvist (chikane)
Afvist (grundløs)
Afvist
Anden videre undersøgelse
Telefonopkald
Uanmeldt besøg
Anmeldt besøg
0
20
40
60
80
100
120
Af diagrammet fremgår, at henvendelserne i de langt de fleste tilfælde er fulgt op af et tilsynsbesøg på
tilbuddene/hos plejefamilierne.
Anden videre undersøgelse dækker over situationer, hvor tilsynet eksempelvis allerede undersøger flere
forhold, som er relateret til den konkrete henvendelse, herunder sager hvor der i forvejen er iværksatte
påbud eller hvor tilsynet har modtaget underretninger fra andre myndigheder.
Når tallene i diagrammet sammenlignes med tal fra 2015 ses det, at de fleste tiltag i 2015 var ved anmeldte
tilsynsbesøg, mens størstedelen af henvendelserne i 2016 er undersøgt via uanmeldte tilsynsbesøg. Dette
kan begrundes med, at henvendelsesårsagerne i 2016 primært har lagt op til, at det i undersøgelsen af
Side
44
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0046.png
disse var mest optimalt med et uanmeldt tilsynsbesøg. Henvendelsesårsagerne er eksempelvis gået på
manglende socialfaglige kompetencer, trivsel, normering og selvbestemmelsesret.
3.7. Antal varslede og iværksatte skærpede tilsyn og årsager
Hvis socialtilsynet er særligt bekymret for forholdene i et tilbud eller en plejefamilie, kan socialtilsynet
træffe afgørelse om skærpet tilsyn. Afgørelse om skærpet tilsyn træffes for 3 måneder ad gangen og
fremgår på Tilbudsportalen.
Som led i afgørelsen om skærpet tilsyn skal socialtilsynet træffe afgørelse om udstedelse af et eller flere
påbud. Tilbuddet eller plejefamilie skal efterleve påbuddene som en betingelse for fortsat at kunne være
godkendt
Af tabel 25 fremgår antal varslede skærpede tilsyn fordelt på områder og om tilbuddet er privat,
kommunalt eller regionalt.
Tabel 25 Antal varslede skærpede tilsyn fordelt på tilbudsområde
Tilbudstype
Plejefamilier
Børnetilbud/opholdssteder
Voksentilbud
Både børne-/unge tilbud og voksentilbud
I alt
1
1
0
2
1
4
1
6
0
0
0
0
Privat
Kommunal
Regional
I alt
0
2
5
1
8
Af tabellen fremgår, at Socialtilsyn Nord varslede 8 skærpede tilsyn i 2016, hvoraf de 4 var på kommunale
voksentilbud. I alt blev der varslet 6 skærpede tilsyn på kommunale tilbud. På det private tilbudsområde
blev der varslet 2 skærpede tilsyn i 2016, 1 på et voksentilbud og 1 på et børne- og ungetilbud. Der blev i
2016 ikke varslet skærpet tilsyn i plejefamilier.
Af tabel 26 fremgår, hvor mange af de varslede skærpede tilsyn, der blev iværksat efter høringsperioden.
Side
45
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0047.png
Tabel 26 Antal iværksatte skærpede tilsyn fordelt på tilbudstype
Tilbudstyper
Plejefamilier
Børnetilbud/opholdssteder
Voksentilbud
Både børne-/unge tilbud og voksentilbud
I alt
1
1
0
2
0
0
0
0
0
0
0
0
Privat
Kommunal
Regional
I alt
0
1
1
0
2
Af tabellen fremgår, at der blev udstedt 2 skærpede tilsyn ud af de 8 varslede skærpede tilsyn. De øvrige 6
skærpede tilsyn blev ikke iværksat, fordi tilbuddene opfyldte påbuddene i høringsperioden.
De to skærpede tilsyn der blev iværksat var til 2 private tilbud på henholdsvis et børne-/ungetilbud og et
voksentilbud.
Det ses også, at på trods af at der har været varslet skærpet tilsyn til 6 kommunale tilbud, blev ingen af
disse udstedt. Der er ikke foretaget en analyse af årsagen til dette, men det kan skyldes, at kommunerne
typisk har et stort beredskab at trække på, når der varsles skærpet tilsyn, hvilket gør at de i højere grad kan
nå at opfylde de påbud, der er givet, i høringsperioden.
Af tabel 27 fremgår antal iværksatte skærpede tilsyn i 2014, 2015 og 2016.
Tabel 27 Antal iværksatte skærpede tilsyn i 2014, 2015 og 2016
Tilbudstyper
Plejefamilier
Børne-/ungetilbud
Voksentilbud
Både børne-/unge tilbud og voksentilbud
I alt
2014
0
1
3
0
4
2015
1
4
8
1
14
2016
0
1
1
0
2
Af tabellen fremgår, at der er sket et stort fald i antallet af udstedte skærpede tilsyn siden 2015. Der er ikke
foretaget en analyse af årsagen til dette, men det kan skyldes, at mange bekymrende forhold er rettet op i
forbindelse med at samtlige tilbud og plejefamilier blev regodkendt i perioden 2014-2015.
Af tabel 28 fremgår årsagerne til de skærpede tilsyn fordelt på de syv temaer i kvalitetsmodellen. Der er
taget udgangspunkt i, hvilke temaer de varslede påbud i det varslede skærpede tilsyn er givet i relation til.
Side
46
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0048.png
Tabel 28 Oversigt over den primære årsag til varslede skærpede tilsyn
Tilbudstype
Årsag i relation til kvalitetsmodellen Plejefamilie Børn/unge
Uddannelse og beskæftigelse
Selvstændighed og sociale
relationer
Målgruppe, metoder og resultater
Organisation og ledelse/
Familiestruktur og dynamik
Kompetencer
Økonomi
Fysiske rammer
I alt
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
9
0
0
0
1
10
Voksen
0
0
17
1
8
2
1
29
Blandet
1
0
2
0
2
0
0
5
I alt
1
0
28
1
10
2
2
44
Af tabellen fremgår, at de skærpede tilsyn overordnet har handlet om kvaliteten af tilbuddet under temaet
’Målgruppe, metoder og resultater’. Under analysen af udviklingspunkter var det samme tema der slog ud i
forhold til udfordringer med kvaliteten.
Udfordringer med kvaliteten i forhold til tilbuddenes målgruppe, metoder og resultater gør sig gældende
både på voksenområdet og børne-/ungeområdet. På voksenområdet ses herudover et behov for styrkelse
af kvaliteten indenfor temaet ’Kompetencer’.
Af tabel 29 fremgår årsagerne fordelt på temaer i forhold til de iværksatte skærpede tilsyn. Tallene tager
udgangspunkt i de påbud, som blev udstedt i forbindelse med de 2 iværksatte skærpede tilsyn, som blev
iværksat i 2016.
Side
47
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0049.png
Tabel 29 Oversigt over den primære årsag til iværksatte skærpede tilsyn
Tilbudstype
Årsag i relation til kvalitetsmodellen
Uddannelse og beskæftigelse
Selvstændighed og sociale relationer
Målgruppe, metoder og resultater
Organisation og ledelse/
Familiestruktur og familiedynamik
Kompetencer
Økonomi
Fysiske rammer
I alt
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
1
0
5
0
6
0
1
12
0
0
0
0
0
0
0
0
5
0
6
1
1
13
Plejefamilie
0
Børn/unge
0
Voksen
0
Blandet
0
I alt
0
Af tabellen fremgår, at det også for de iværksatte skærpede tilsyn gælder, at udfordringerne med kvaliteten
er i forhold til ’Målgruppe, metoder og resultater’ samt i forhold til temaet ’Kompetencer’
.
3.8. Antal varslede og iværksatte påbud og årsager
Påbud gives når socialtilsynet har konstateret kritisable forhold eller manglende kvalitet i en plejefamilie
eller i et tilbud. Opfyldelse af udstedte påbud er en betingelse for, at tilbuddet eller plejefamilien fortsat
kan være godkendt.
Af tabel 30 fremgår, hvor mange påbud der er varslet, fordelt på områder og om tilbuddet er privat,
kommunalt eller regionalt.
Tabel 30 Antal varslede påbud fordelt på tilbudstype
Tilbudstype
Plejefamilier
Børnetilbud/opholdssteder
Voksentilbud
Både børne-/ungetilbud og
voksentilbud
I alt
48
33
22
6
57
5
0
0
3
Privat
Kommunal
Regional
I alt
12
54
90
30
186
103
68
3
Side
48
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0050.png
Af tabellen fremgår, at der varslet flest påbud til private tilbud, der samlet udgør 55 %. De kommunale
tilbud udgør 37 %, de regionale 2 %, og plejefamilier 6 % af det samlede antal varslede påbud.
Ses der nærmere på tilbudstyperne er der varslet flest påbud til voksentilbud. Disse udgør 48,4 % af det
samlede antal, hvoraf de kommunale tilbud står for 63 % af påbuddene. Børne-/ungeområdet udgør 29 %
af de varslede påbud, hvoraf de private tilbud står for 89 % af påbuddene.
På det regionale område har der været varslet 3 påbud på tilbud, der både er børne-/ungetilbud og
voksentilbud. Der har på plejefamilieområdet været varslet 12 påbud.
Af tabel 31 fremgår, hvor mange påbud, der er iværksat på de forskellige tilbudsområder i 2016.
Tabel 31 Antal iværksatte påbud fordelt på tilbudstype
Tilbudstyper
Plejefamilier
Børnetilbud/opholdssteder
Voksentilbud
Både børne-/unge og
voksentilbud
I alt
10
15
0
5
0
0
Privat
Kommunal
Regional
I alt
1
10
20
4
35
4
29
0
5
0
0
Af tabellen fremgår, at der er iværksat flest påbud på det private område. I alt er der her iværksat 29 påbud
i 2016, mens der på det kommunale område er iværksat 5. Både på det kommunale og private område ses
en hyppigere repræsentation af iværksatte påbud på voksentilbud. Der har ikke været iværksat påbud på
regionale tilbud. På plejefamilieområdet har der været iværksat et enkelt påbud.
Generelt ses det, at mange af de varslede påbud ofte bliver opfyldt i høringsperioden, hvor der er en dialog
med tilbuddene og plejefamilierne om hvad der skal til for at rette op på de forhold som Socialtilsyn Nord
er bekymret for. I alt er 18,8 % af de varslede påbud blevet iværksat.
I tabel 32 fremgår antallet af iværksatte påbud i de tre tilsynsår, fordelt på tilsynsområder.
Side
49
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0051.png
Tabel 32 Antal iværksatte påbud i 2014, 2015 og 2016
Tilbudstype
Plejefamilier
Børne-/ungetilbud
Voksentilbud
Både børne-/ungetilbud og voksentilbud
I alt
2014
3
5
26
0
34
2015
6
17
24
4
51
2016
1
10
20
4
35
Af tabellen fremgår, at antallet af iværksatte påbud samlet set er faldet med 31,8 % fra 2015 til 2016. Det
største fald er sket på børne-/ungeområdet, som er faldet med 41,2 %. Faldet på voksenområdet er kun på
17 % og antallet af iværksatte påbud er stadig størst på dette område. Der synes således at være størst
udfordringer med kvaliteten på dette område, hvilket også er det analysen af udviklingspunkter viser.
I tabel 33 fremgår årsagerne til de varslede påbud, fordelt på de syv temaer i kvalitetsmodellen.
Tabel 33 Antal varslede påbud i 2016 og deres karakter
Tilbudstype
Årsag i relation til kvalitetsmodellen Plejefamilie
Uddannelse og beskæftigelse
Selvstændighed og sociale
relationer
Målgruppe, metoder og resultater
Organisation og ledelse /
Familiestruktur og dynamik
Kompetencer
Økonomi
Fysiske rammer
I alt
0
0
0
4
4
0
8
0
0
12
Børn/unge
0
2
33
9
2
7
1
54
Voksen
0
0
52
11
11
9
7
90
Blandet
1
0
13
3
5
6
2
30
I alt
1
2
102
23
26
22
10
186
Af tabellen fremgår, at der på børne-/ungetilbud og voksentilbud primært er varslet påbud i forhold til
tilbuddets målgruppe, metoder og resultater. På plejefamilieområdet er de varslede påbud indenfor
temaet ’Kompetencer’ samt temaet ’Målgruppe, metoder og resultater’.
Fordelingen af de varslede påbud i forhold til temaer afspejler de samme tendenser og behov for
kvalitetsudvikling, som det blev belyst i forbindelse med de udviklingspunkter Socialtilsyn Nord har givet i
2016.
Side
50
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0052.png
Af tabel 34 fremgår årsagerne til de iværksatte påbud, fordelt på de syv temaer i kvalitetsmodellen.
Tabel 34 Oversigt over antal iværksatte påbud i 2016 og deres karakter
Tilbudstype
Årsag i relation til kvalitetsmodellen Plejefamilie
Uddannelse og beskæftigelse
Selvstændighed og sociale
relationer
Målgruppe, metoder og resultater
Organisation og ledelse /
Familiestruktur og dynamik
Kompetencer
Økonomi
Fysiske rammer
I alt
0
0
0
0
1
0
0
1
Børn/unge
0
0
Voksen
0
0
Blandet
0
0
I alt
0
0
15
9
8
2
1
35
4
5
8
4
3
0
0
1
0
10
6
1
1
20
1
0
0
4
Af tabellen fremgår, at ’Målgrupper, metoder og resultater’ samt ’Organisation og ledelse’ har været de
primære årsager til iværksættelse af påbud i 2016 med en andel på henholdsvis 42,8 % og 25,7 %.
Påbud under temaet ’Målgruppe, metoder og resultater’ har i mange tilfælde handlet om tilbuddenes
anvendelse af magt, håndtering af magtanvendelser, mangelfuld dokumentation og borgere anbragt
udenfor den godkendte målgruppe.
Påbud under ’Organisation og ledelse’ på tilbudsområdet har i de fleste tilfælde handlet om mangler ved
tilbuddenes vedtægter, bestyrelsessammensætning og den daglige ledelse.
3.9 Vilkår for godkendelse
I forbindelse med regodkendelser og nygodkendelser kan tilsynet give vilkår, hvis opfyldelse er en
betingelse for godkendelsen.
I tabel 35 fremgår antallet af sager, hvori der er anvendt vilkår i perioden 2014 - 2016.
Side
51
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0053.png
Tabel 35 Antal godkendelser med anvendte vilkår i 2014, 2015 og 2016
Tilbudstyper
Plejefamilier
Sociale tilbud
I alt
2014
1
53
54
2015
15
144
159
2016
1
1
2
Af tabellen fremgår, at der er sket et stort fald siden 2015, hvilket skyldes, at man med udgangen af 2015
havde afsluttet opgaven med at regodkende samtlige tilbud og plejefamilier. De vilkår, der er udstedt i
2016, er i forbindelse med nygodkendelser af tilbud eller plejefamilier. De 2 udstedte vilkår er givet
indenfor temaet ’Fysiske rammer’ på plejefamilieområdet og indenfor temaet ’Organisation og ledelse’ på
tilbudsområdet.
3.10. Socialtilsynets sagsbehandlingstider på nygodkendelser
Sagsbehandlingstid defineres som tidsperioden fra en ansøgning om nygodkendelse modtages til den er
afgjort efter endt høringsperiode. Det er gennemførselstidspunktet, som er afgørende for, hvilket år den
registreres under. Eksempel: En ansøgning modtaget i december 2015 og færdigbehandlet i januar 2016, vil
fremgå af socialtilsynets årsrapport 2016.
Af tabel 36 fremgår antallet af færdigbehandlede ansøgninger, som har ført til godkendelse.
Tabel 36 Antallet af færdigbehandlede ansøgninger
Tilbudstyper
Plejefamilier
Tilbud
I alt
2015
123
11
134
2016
154
9
163
Af tabellen fremgår, at der er en stigning fra 2015 til 2016 i det samlede antal færdigbehandlede
ansøgninger. Dog er der på tilbudsområdet sket et lille fald på 2 ansøgninger.
Af diagram 11 fremgår sagsbehandlingstiden i forbindelse med behandling af ansøgninger for nye tilbud og
plejefamilier.
Side
52
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0054.png
Diagram 11 Sagsbehandlingstid
Sagsbehandlingstid
70
60
50
40
30
20
10
0
0-3 mdr.
3-6 mdr.
6-9 mdr.
9-12 mdr.
12 mdr.
Tilbud
Plejefamilier
Af diagrammet fremgår, at der på plejefamilieområdet er sket en positiv udvikling siden 2015, hvor
størstedelen af sagerne havde en sagsbehandlingstid på mellem 6-9 måneder. I 2016 ligger den på 3-6
måneder.
På tilbudsområdet ses der også forbedringer, da størstedelen af sagerne her er behandlet efter 0-3
måneder og der har i 2016 ikke været sager, der har haft en sagsbehandlingstid på mere end 6-9 måneder.
I 2016 har den gennemsnitlige sagsbehandlingstid været på 27 uger for plejefamilieområdet og på 18 uger
for tilbudsområdet. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2015 var på 38 uger for plejefamilieområdet
og på 35 uger for tilbudsområdet. Der er dermed sket et stort fald i sagsbehandlingstiden fra 2015 til 2016.
Længden af sagsbehandlingstiden kan variere meget og påvirkes af flere forskellige faktorer. Selve
sagsbehandlingstiden starter, når en ansøgning modtages og slutter, når den er endelig afgjort.
Sagsbehandlingstiden er afhængig af, om tilbud og plejefamilier medvirker til at sende efterspurgte
oplysninger ind til socialtilsynet, og for plejefamiliernes vedkommende om de får gennemført det
lovpligtige grundkursus. For tilbuddenes vedkommende er det ofte forhold vedrørende fysiske rammer,
økonomi og organisationsform, der tager lang tid at afklare.
Socialtilsynet rykker i disse tilfælde for at få tingene udleveret eller igangsat, men sagsbehandlingstiden er
fortsat aktiv og forlænges på denne måde.
Tilsynets effektive sagsbehandlingstid er derfor langt mindre end den angivne.
Side
53
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
4 Socialtilsyn Nords aktiviteter
I 2016 har Socialtilsyn Nord afholdt en række arrangementer for de sociale tilbud, plejefamilierne samt for
socialtilsynets samarbejdsparter og interessenter. Dette for at understøtte kvaliteten på området og
fremme dialog og åbenhed om Socialtilsyn Nords rolle og virksomhed.
Nedenfor en oversigt over den del af disse.
Januar
Samarbejdsmøde mellem Socialtilsyn Nord og Nordjyllands politi
På mødet var der en drøftelse af gensidig oplysningspligt og hvilke oplysninger i øvrigt, der er
relevante socialtilsynet og politiet imellem. Herudover blev brugen af orientering, underretning og
anmeldelse gennemgået samt hvornår efterforsningshensynet spiller ind i forhold til socialtilsynets
koordinering af sin indsats.
Februar
April
Juridisk dialogmøde
På mødet var der orientering og dialog om tilbuddenes generelle kvalitet, sagsproces ved skærpet
tilsyn og påbud samt juridiske udfordringer.
Dialogmøde med Selveje Danmark
På mødet var der en dialog om udfordringer og tendenser på området samt samarbejdet.
Maj
Kursus i reglerne om magtanvendelse på voksenområdet
På kurset blev formål, baggrund og indholdet af reglerne behandlet og der blev suppleret med
konkrete eksempler fra praksis.
Underviser var jurist Susanne Bonde, som har mange års praksiserfaring fra området med
magtanvendelse.
Juni
Temadag for plejefamilier om forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod
børn og unge
På temadagen var der fokus på, hvornår vold er vold samt hvornår noget er et seksuelt overgreb.
Temadagen blev afholdt af Pia Nystrøm, der er socialfaglig konsulent i SISO i Socialstyrelsen.
August
Informationsmøde for sociale tilbud
På informationsmødet orienterede Socialtilsyn Nord om socialtilsynets vurdering af tilbuddenes
kvalitet samt udviklingspotentialer på området, med afsæt i årsrapport 2015. Derudover var der en
orientering om status for 2016. På mødet var der endvidere et eksternt oplæg v/jurist Susanne
Side
54
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
Bonde, der fortalte om hvad ” skjult magt” er og hvordan man håndterer den juridisk og konkret i
sin daglige praksis.
August – december
Dialogmøder med de enkelte kommuner og regioner
På møderne blev status for den enkelte kommunes/regions tilbud og plejefamilier gennemgået,
herunder eventuelle udviklingspotentialer. Derudover var der gensidig erfaringsudveksling om
oplevelsen med afvikling af tilsyn i den enkelte kommune/region.
September
Møde med Styrelsen for Patientsikkerhed
På mødet var der en gensidig erfaringsudveksling mellem Socialtilsyn Nord og Styrelsen for
patientsikkerhed om respektive tilsynsopgaver.
Dialogmøde med LOS
På mødet var der dialog om generelle perspektiver, økonomisk tilsyn, takster, ankesager og
tilkøbsydelser.
Informationsmøde for sociale tilbud om budget 2017
På mødet præsenterede Socialtilsyn Nord budgetskemaet og vejledte i udfyldelsen af dette.
Derudover blev der orienteret om regler og Ankestyrelsens praksis i forhold til afgørelser indenfor
økonomi.
Kursus i reglerne om magtanvendelse på voksenområdet
På kurset blev formål, baggrund og indholdet af reglerne behandlet og der blev suppleret med
konkrete eksempler fra praksis.
Underviser var jurist Susanne Bonde, som har mange års praksiserfaring fra området med
magtanvendelse.
Oktober
Informationsmøde i Silkeborg for plejefamilier
På mødet orienterede Socialtilsyn Nord om nyt på plejefamilieområdet og der var orientering om
plejefamilieområdet ved en familieplejekonsulent og en supervisor fra Silkeborg Kommune.
November
Informationsmøde i Vrå for plejefamilier
På mødet orienterede Socialtilsyn Nord om nyt på plejefamilieområdet og der var orientering om
plejefamilieområdet ved distriktsleder for Center for Familie, Frederikshavn Kommune.
Kursus i reglerne om magtanvendelse på voksenområdet
På kurset blev formål, baggrund og indholdet af reglerne behandlet og der blev suppleret med
konkrete eksempler fra praksis.
Side
55
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
Underviser var jurist Susanne Bonde, som har mange års praksiserfaring fra området med
magtanvendelse.
December
Informationsmøde i Løgstør for plejefamilier
På mødet orienterede Socialtilsyn Nord om nyt på plejefamilieområdet og der var orientering om
plejefamilieområdet ved afdelingschef for Socialafdelingen i Vesthimmerlands Kommune.
Side
56
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0058.png
5 Socialtilsyn Nords økonomi
5.1. Budget og regnskab
Socialtilsynet skal i hver årsrapport give en kort beskrivelse af budget og regnskab for det forgangne år.
Af tabel 37 fremgår budget og regnskab 2016 for Socialtilsyn Nord.
Tabel 37 Regnskab og budget 2016, 1.000 kr. i løbende priser
Budget 2016
Socialtilsyn Nords direkte udgifter
Indirekte udgifter (overhead m.v.)
Udgifter i alt
Indtægter fra objektiv finansiering
Indtægter fra tilsynstakster
Indtægter i alt
Netto
Tilkøbsydelser - kurser, udgifter
Tilkøbsydelser - kurser, indtægter
Netto
31.319
2.334
33.653
-18.442
-15.211
-33.653
0
Regnskab 2016
30.801
2.334
33.135
-18.442
-14.433
-32.875
260
330.053
330.053
0
Forskel
-518
0
-518
0
778
778
260
Som det fremgår, var budgettet for Socialtilsyn Nord i 2016 på 31.319 millioner kroner og med årets udgang
kunne konstateres et merforbrug på 0,260 mio. kroner, hvilket svarer til 0,83 % af det budgetterede.
Budget 2016 blev fastlagt ud fra en forventning om 348 tilbud og 1175 plejefamilier. Ved udgangen af 2016
var antallet af tilbud og plejefamilier dog faldet til hhv. 318 tilbud og 1079 plejefamilier jf. beskrivelsen i
afsnit 3.1. af udviklingen i socialtilsynets opgaveportefølje i 2016.
De færre indtægter i 2016 nødvendiggjorde en personaletilpasning, som i 2016 medførte øgede udgifter til
personale i forbindelse med fratrædelse og hvor udbyttet først får fuld effekt i 2017.
Ved halvårsrapporten for 2016 viste regnskabet et forventet underskud på 0,9 mio. kr. Årsregnskabet for
2016 viser et realiseret underskud på 0,260 mio. kr. Det mindre underskud skyldes øgede indtægter på
væsentlige ændringer i sidste halvdel af 2016.
Socialtilsyn Nord udbød i 2016 forskellige tilkøbsydelser, der relaterede sig til Socialtilsyn Nords
tilsynsfaglige eller socialfaglige viden. Tilkøbsydelser har f.eks. været konsulentbistand, tilsynsopgaver og
undervisning. I alt er der realiseret indtægter for 0,330 mio. kr. i
2016.
Af tabel 38 fremgår forudsat og faktisk antal døgntilbud og plejefamilier for 2016.
Side
57
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0059.png
Tabel 38 Antal af tilbud omfattet af tilsyn af Socialtilsyn Nord
Forudsat i budget
2016
1175
119
229
-
1523
Faktisk antal i 2016
1079
74
201
43
1397
Plejefamilier
Tilbud på børneområdet (døgntilbud m.v.)
Tilbud på voksenområdet (døgntilbud m.v.)
Blandende tilbud på voksen- og børne-/ungeområdet
I alt
Af tabellen fremgår, at der var færre døgntilbud og plejefamilier ved årets udgang end forventet. Samtidig
understøtter tabellen at både udgifter og indtægter blev mindre i 2016 end forudsat i budgettet.
Af tabel 39 fremgår budget 2017 for Socialtilsyn Nord. Budgettet er udarbejdet ud fra en forudsætning om
1200 plejefamilier og 328 tilbud på voksen- og børneområdet.
Tabel 39 – Budget 2017 for Socialtilsyn Nord, 1.000 kr., 2017-priser
Budget 2017
Socialtilsyn Nords direkte udgifter
Indirekte udgifter (overhead m.v.)
Udgifter i alt
Indtægter fra objektiv finansiering
Indtægter fra tilsynstakster
Indtægter i alt
Netto
32.719
2.433
35.152
-19.719
-15.433
-35.152
0
Side
58
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0060.png
5.2 Tilsynstakster og objektive finansieringsandel
Af tabel 40 fremgår udviklingen i regulering af tilsynstaksterne.
Tabel 40 Udvikling i regulering af tilsynstaksterne
Takstkategori
0-7
8-24
25-49
>50
Nygodkendelser
0-7
8-24
25-49
>50
Væsentlige ændringer
0-7
8-24
25-49
>50
12.278
14.724
24.557
36.835
8.441
10.129
16.882
25.322
8.959
10.751
17.918
26.877
24.557
29.468
49.113
73.670
16.882
20.258
33.763
50.645
17.918
21.502
35.837
53.755
2014
34.959
41.951
69.918
104.876
2015
34.245
41.094
68.490
102.734
2016
30.924
37.109
61.848
92.772
0-7
8-24
25-49
>50
17.479
20.975
34.959
52.438
8.561
10.273
17.122
25.684
7.731
9.277
15.462
23.193
Ovenstående tabel viser de faktiske takster for 2014, 2015 og 2016.
Der ses et fald i takstniveauet fra 2015 til 2016. Dette skyldes at opgaven med regodkendelse af samtlige
tilbud var bragt til ende med udgangen af 2015, hvilket medførte en mindre omfattende tilsynsopgave og
dermed en lavere takst.
Side
59
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
6 Sammenfatning
Dette er Socialtilsyn Nords årsrapport for 2016, der giver et indblik i tilbuddenes og plejefamiliernes kvalitet
samt Socialtilsyn Nords drift i 2016. Rapportens konklusioner er beregnet til at indgå i drøftelserne om den
rammeaftale på det sociale område og det almene ældreområde, som årligt indgås mellem
kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet. Derudover skal årsrapporten sendes til Socialstyrelsen
og gøres tilgængelig for omverdenen. Dette med afsæt i formålet med tilsynsreformen og etableringen af
socialtilsynene, som var at understøtte et løft af kvaliteten på de sociale tilbud (forstået som både
plejefamilier og sociale tilbud).
Socialtilsynene skal både kontrollere og udvikle tilbud og plejefamilier. Da samtlige tilbud og plejefamilier i
2014-2015 blev regodkendt fyldte kontroldelen en del, fordi socialtilsynene skulle sikre, at tilbuddene
opfyldte diverse krav i kvalitetsmodellen for at kunne forblive godkendt. Med 2016 gik socialtilsynene ind i
sit første almindelige driftsår, og i den forbindelse fandt Socialtilsyn Nord det derfor naturligt at have fokus
på, hvordan der i endnu højere grad kan arbejdes med udvikling af plejefamilierne og tilbuddene. Udvikling
og hvordan Socialtilsyn Nord har set, at der kan arbejdes med denne på de enkelte tilbud og plejefamilier,
er derfor omdrejningspunktet i analysen af kvaliteten på tilbud og plejefamilier i Årsrapport 2016.
Derudover beskriver vi, hvordan Socialtilsyn Nord har arbejdet med borgerperspektivet.
På baggrund af beskrivelser og analyser af de kvantitative og kvalitative data indeholder årsrapporten
generelle anbefalinger til, hvordan Socialtilsyn Nord ser, at kvaliteten af tilbud og plejefamilier kan løftes
yderligere.
Generelt
Den generelle kvalitet på henholdsvis tilbudsområdet og plejefamilieområdet er styrket siden 2014.
Generelt opleves det både i tilbud og plejefamilier, at der er en stor velvillighed til udvikling samt at der
overordnet set er en stor bevågenhed på borgernes trivsel og borgerinddragelse. Tilbuddene har styrket
kvaliteten i forhold til at udarbejde klare procedurer for magtanvendelser samt beredskabsplaner i forhold
til forebyggelse af vold og overgreb. Ydermere ses et kvalitetsløft i systematisk at dokumentere det
pædagogiske arbejde og det at arbejde aktivt med afsæt i målgruppebeskrivelserne. På
plejefamilieområdet er kvaliteten styrket i forhold til at efterspørge handleplanen fra kommunal
myndighed samt det at anvende denne i arbejdet med plejebarnet.
Voksenområdet og udviklingspotentiale
På baggrund af årsrapporten vurderes det, at det største behov for kvalitetsløft er indenfor voksenområdet.
Der er både givet flest udviklingspunkter, varslet og udstedt flest påbud, samt kommet flest whistleblows
ind på dette område.
På voksenområdet er 32 % af udviklingspunkterne givet i relation til temaet ’Målgruppe, metoder og
resultater’. Der ses et udviklingspotentiale både i forhold til, hvordan tilbuddene dokumenterer sine
resultater, om tilbuddenes resultatdokumentation afspejler tilbuddene indsats og om de opnår en
forventet og positiv effekt i forhold til borgeren.
Størstedelen af udviklingspunkter handler om, hvorvidt tilbuddene anvender faglige tilgange og metoder,
der er relevante i forhold til tilbuddenes målsætning og målgruppe. I den forbindelse ses det, at kvaliteten
Side
60
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
kan styrkes ved, at tilbuddene har fokus på, at alle medarbejdere kan anvende de metoder og tilgange, som
tilbuddet oplyser på Tilbudsportalen.
Socialtilsyn Nord kan konstatere, at siden 2014 er tilbuddene blevet bedre til at opstille konkrete klare mål
for borgerne. Dog ses der et behov for i højere grad at arbejde systematisk med resultatdokumentation
samt det at drage læring af denne i praksis.
10,7 % af udviklingspunkterne handler om, hvorvidt borgerne bliver inddraget i og har indflydelse på
beslutninger vedrørende sig selv og hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov.
Tilbuddene kan i den sammenhæng styrke borgerinddragelse i relation til for eksempel indkøb og anretning
af mad, selvstændighed i forhold til måltider, oprettelse af brugerråd, gennemførelse af beboermøder,
medicinhåndtering samt indførelse af kommunikationsstøttende hjælpemidler.
Endelig kan konstateres, at størstedelen af tilbuddene har udarbejdet beredskabsplaner i forhold til
forebyggelse af vold og overgreb. Kvaliteten af disse kan dog styrkes ved lokale tilpasninger til målgruppen.
Tilbuddene har ligeledes udarbejdet klare procedurer for magtanvendelser, men tilbuddene kan med fordel
arbejde med at styrke implementeringen af disse i praksis.
Børne/ungeområdet og udviklingspotentiale
På børne-/ungeområdet handler 14,8 % af udviklingspunkterne indenfor temaet ’Målgruppe, metoder og
resultater’ om, hvorvidt tilbuddene anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til
tilbuddets målsætning og målgruppe.
Siden starten af 2014 er tilbuddene blevet bedre til at dokumentere deres resultater i en elektronisk
journal, herunder i forhold til mål og delmål. Arbejdet er blevet mere systematiseret, hvilket vurderes at
være medvirkende til positive resultater for børnene og de unge. Der er dog et udviklingspotentiale for en
gruppe tilbud i forhold til at styrke egen læring og forbedring af indsatsen.
Udviklingspunkterne viser overordnet yderligere, at mange tilbud forebygger, håndterer og følger op på
magtanvendelser, men samtidig er mange tilbud ikke tilstrækkeligt opmærksomme på dette område,
særligt i forhold til den pædagogiske praksis. Udviklingspunkterne vedrørende magtanvendelser drejer sig
ofte om, at personalet ikke er tilstrækkeligt bekendte med lovgivningen på området, hvilket gør det
vanskeligt at sikre, at der ikke sker indgreb i selvbestemmelsesretten i den daglige pædagogiske praksis.
Ligeledes viser udviklingspunkterne, at tilbuddene har udarbejdet beredskabsplaner i forhold til
forebyggelse af vold og overgreb. Kvaliteten af disse kan dog styrkes ved lokale tilpasninger til
aldersgruppen og målgruppen. Yderligere kan de suppleres med også at indeholde forebyggelse af overgreb
mellem barnet/den unge og medarbejderne.
Plejefamilier og udviklingspotentiale
63,8 % af udviklingspunkterne i forhold til plejefamiliernes kompetencer er givet i relation til, om
plejefamilien kontinuerligt udvikler nødvendige kompetencer i forhold til plejeopgaven. Det vurderes dog,
at der er behov for, at plejefamilierne og især plejefædrene i højere grad deltager i de kurser/temadage og
supervisionsforløb, som kommunerne tilbyder med henblik på at opkvalificere plejefamiliernes
kompetencer. De udbudte kurser og temadage ligger ofte i dagtimerne, hvilket plejefamilierne oplever
Side
61
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
vanskeliggør tilgængeligheden. Derudover kan plejefar med fordel i højere grad deltage i samarbejde med
andre aktører, der er omkring plejebarnet.
52,1 % af de udviklingspunkter, der er givet i forhold til ’Målgruppe, metode og resultater’ handler om,
hvorvidt plejefamilien kender de mål, der er opstillet for anbringelsen eller aflastningsopholdet i barnets
handleplan. Det konstateres i den forbindelse, at plejefamilierne i højere grad efterspørger denne, og er
blevet mere bevidste om handleplanens værdi i forhold til deres arbejde med plejebarnet. Der opleves dog
i den forbindelse et udviklingspotentiale i forhold til at sikre, at plejefamilierne er bekendt med de konkrete
mål, som er opstillet for det anbragte barn, og kan redegøre for, hvordan de konkret og målrettet arbejder
med de opstillede mål.
Borgerperspektivet
I 2016 har Socialtilsyn Nord haft et særligt fokus på borgerperspektivet, - særligt sikring og inddragelse af
dialogen med borgerne. Socialtilsyn Nord har blandt andet arbejdet med at få de informationer, som de har
fået fra borgerne, mere tydeligt frem i tilsynsrapporterne, også i forhold til vægtningen af de udsagn og
oplevelser af tilbuddet/plejefamilien, som borgerne kommer med.
Der er på tilbudsområdet talt med 85 % af borgerne i forbindelse med tilsynsbesøg, mens der på
plejefamilieområdet er talt med de anbragte børn og unge i 56 % af tilsynsbesøgene. Forskellene mellem de
to områder kan til dels forklares med, at der i plejefamilierne ikke altid er anbragte børn at tale med på
besøgene eller at børnenes alder ikke gør det muligt.
I de tilfælde, hvor der ikke har været dialog med voksne borgere på tilbuddene, skyldes det ofte, at
borgerne kan have særlige udfordringer på dagen, har kommunikationsvanskeligheder eller et
funktionsniveau, der gør det svært at verbalt at give deres mening tilkende.
Både for tilbuds- og plejefamilieområdet gælder, at når der ikke har været dialog med borgerne på besøget,
søges deres perspektiv belyst på anden måde. Det kan for eksempel være i form af observationer og
indhentning af oplysninger fra andre, der har en relation til borgerne.
Det anbefales, at Socialtilsyn Nord fortsat arbejder på udvikling af borgerperspektivet i sit tilsyn og
herunder også sikre, at borgere med kommunikationsvanskeligheder høres. Derudover anbefales, at
borgerne altid er omdrejningspunktet i planlægning af tilsynsbesøg, herunder i forhold til tidspunkt for
aflæggelse af besøg. Endeligt anbefales, at Socialtilsyn Nord i dialog med tilbud og plejefamilier afdækker
nye metoder til inddragelse af borgerperspektivet.
Socialtilsyn Nords drift
Socialtilsyn Nord førte i 2016 tilsyn med 1079 plejefamilier og 318 tilbud, hvor 2.042 pladser var godkendt i
tilknytning til plejefamilierne og 6.806 pladser var godkendt i tilknytning til tilbuddene. Alle tilbud og
plejefamilier fik mindst ét tilsynsbesøg.
Der blev i 2016 foretaget 1929 tilsynsbesøg, hvoraf de 12,8 % var uanmeldte.
163 tilbud og plejefamilier blev nygodkendt. Heraf blev to godkendt med vilkår.
Side
62
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
Fra 1.1. 2016 fik Socialtilsyn Nord tilsyn med 18 alkoholbehandlingstilbud efter sundhedslovens § 141. I
2016 er 9 af disse regodkendt.
I alt fik 152 tilbud og plejefamilier tilbagekaldt deres godkendelser. 122 på plejefamilieområdet og 30 på
tilbudsområdet. Alle blev tilbagekaldt på tilbuddenes/plejefamiliernes eget initiativ.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2016 var på 27 uger for plejefamilieområdet og 18 uger for
tilbudsområdet, hvilket er et stort fald siden 2015.
På tilbudsområdet blev der i 2016 varslet i alt 8 skærpede tilsyn. To af disse blev i forlængelse af høringen
iværksat.
På tilbuds- og plejefamilieområdet blev der i alt varslet 186 påbud, og 35 af disse blev iværksat efter
høringen. De fleste blev varslet indenfor målgruppe, metoder og resultater. Voksenområdet stod for 48,4 %
af de varslede påbud.
Whisltleblowordningen blev benyttet 274 gange fordelt på tilbuds- og plejefamilieområdet, hvilket er en
stigning på 35,6 % siden 2015. Stigningen vurderes at skyldes øget kendskab til muligheden for at ringe om
bekymrende forhold. 49,6 % af henvendelserne vedrørte voksentilbud.
På voksenområdet vedrørte henvendelserne i høj grad socialfaglige kompetencer, og de der henvendte sig
var i 62 % af tilfældene beboere/tidligere beboere. På børne-/ungeområdet vedrørte henvendelserne
pædagogik, ledelse og socialfaglige kompetencer, og det var primært pårørende/bekendte og
medarbejdere/tidligere medarbejdere, der stod for henvendelserne. På plejefamilieområdet vedrørte
henvendelserne primært socialfaglige kompetencer og det var i 85 % af tilfældene pårørende/bekendte der
henvendte sig. I langt de fleste tilfælde blev henvendelser fulgt op af enten anmeldt eller uanmeldt
tilsynsbesøg. Socialtilsyn Nord valgte i slutningen af 2016 at udgive en pjece om whistleblowordningen,
rettet mod børn og unge, for at gøre denne mere tilgængelig for dem.
Socialtilsyn Nord havde i løbet af 2016 en lang række møder, kurser og tilkøbsydelser målrettet tilbud og
plejefamilier og andre interessenter for at understøtte kvaliteten på området og fremme dialog og åbenhed
om Socialtilsyn Nords rolle og virksomhed.
Budgettet for Socialtilsyn Nord var i 2016 på 31.319 millioner kroner og med årets udgang kunne
konstateres et merforbrug på 0,260 mio. kroner, hvilket svarer til 0,83 % af det budgetterede. Der har
været et fald i taksterne for tilsyn fra 2015 til 2016.
Side
63
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
Bilag 1 Metodeafklaring
I årsrapporten 2016 beskriver og analyserer Socialtilsyn Nord kvaliteten på plejefamilie- og tilbudsområdet
på baggrund af et kombineret undersøgelsesdesign bestående af:
Kvantitative data fra det fælles IT-system ’Tilsyn.dk’ (tilsynsrapporterne)
Kvalitative undersøgelser bestående af fokusgruppeinterviews med tilsynskonsulenter fra
henholdsvis plejefamilieområdet og tilbudsområdet samt ledelsesrepræsentanter.
Formålet med fokusgruppeinterviews har været at samle op på de oplevelser og erfaringer, som
medarbejderne har fået i løbet af 2016. De opsamlede oplysninger er anvendt som et kvalitativt
supplement til det kvantitative datagrundlag. Deltagerne i fokusgruppeinterviewene er blandt andet blevet
spurgt, hvordan de kvantitative data harmonerer med deres egne observationer og analyser af den
samlede kvalitet i tilbuddene og plejefamilierne.
Selve kombinationen af kvalitative og kvantitative data skal ses i lyset af, at de kvantitative data ikke i alle
tilfælde kan stå alene i forhold til at kunne vurdere på den generelle kvalitet i tilbuddene og plejefamilierne,
men derfor bør ledsages af et fagligt skøn.
De kvalitative data, der indgår i rapporten, bygger på udsagn fra fokusgruppeinterviews og har dermed
karakter af stikprøver. Det samme gør sig gældende for de kvantitative data, idet det er udvalgte temaer,
der vil blive analyseret. Det er Socialtilsyn Nords opfattelse, at de kvalitative og kvantitative data samlet set
er egnede til at belyse de overordnede tendenser.
Side
64
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0066.png
Bilag 2 Organisationsdiagram
Socialtilsynets organisering
Socialtilsyn Nord er en del af Hjørring Kommune og er forankret i Sundheds-, Ældre- og Handicapområdet.
Tilsynsenheden er fysisk beliggende i Vrå.
Udover et sekretariat har Socialtilsyn Nord organiseret sig i to separate afdelinger, som varetager
tilsynsopgaven indenfor hver deres socialfaglige område. Hver afdeling har tilknyttet en afdelingsleder og
tilsynskonsulenter.
Medarbejdersammensætning og kompetencer
Socialtilsyn Nord har pr. 31. december 2016 i alt 55 ansatte, fordelt på flg. stillinger:
En tilsynsleder af Socialtilsyn Nord
Tre afdelingsledere, som varetager den daglige ledelse af de tre afdelinger og kan også selv udføre
tilsynsopgaver
Ni administrative medarbejdere, hvoraf en er økonomiuddannet, to er jurister, fem er
administrationsuddannede og én er AC’er
42 tilsynskonsulenter. De fleste tilsynskonsulenter er enten uddannede som socialrådgivere eller
socialpædagoger.
Side
65
af
65
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839121_0067.png