Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 112
Offentligt
1839120_0001.png
S
OCIALTILSYN
H
OVEDSTADEN
Å
RSRAPPORT
2016
Tilsyn med plejefamilier og sociale tilbud inden for
det specialiserede socialområde
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0002.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0003.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0004.png
I
NDHOLDSFORTEGNELSE
I
NDLEDNING
R
ESUMÉ
1. TILSYNSOPGAVEN
2. SOCIALTILSYN HOVEDSTADENS VIRKE I ÅRET
T
ILSYN OG TILSYNSBESØG
G
ODKENDELSE AF NYE TILBUD OG PLEJEFAMILIER
PÅBUD OG SKÆRPEDE TILSYN
4
6
9
11
12
14
15
19
21
22
23
24
24
25
25
29
30
32
37
41
T
ILBAGEKALDTE GODKENDELSER
I
NDBERETNINGER OM MAGTANVENDELSER
H
ENVENDELSER OM BEKYMRENDE FORHOLD
(”
WHISTLEBLOWS
”)
A
NKESTYRELSENS AFGØRELSER VEDR
.
SOCIALTILSYNETS VIRKE
A
KTINDSIGT I SOCIALTILSYNETS SAGER
T
ILSYN MED
A
LKOHOLBEHANDLING FRA
1.
JANUAR
2016
A
KTIVITETER
:
TEMADAGE OG FÆLLESMØDER AFHOLDT AF SOCIALTILSYNET
T
ILFREDSHEDSUNDERSØGELSER AF SOCIALTILSYNET
3. KVALITETEN I TILBUDDENE
M
ETODE TIL AT UNDERSØGE KVALITETEN
B
ØRNE
-
OG UNGETILBUD
P
LEJEFAMILIER
V
OKSENTILBUD
Fokusområder:
B
OTILBUD MED BREDE MÅLGRUPPER
P
LEJEFAMILIERS SAMARBEJDE MED BIOLOGISK FAMILIE
A
NALYSE AF NYE PLEJEFAMILIER
2016
4. SOCIALTILSYN HOVEDSTADENS ØKONOMI I 2016
T
ILSYNSTAKSTER OG OBJEKTIV FINANSIERING
B
UDGET OG REGNSKAB
2016
T
ILKØBSYDELSER
KONKLUSION OG AFRUNDING
46
51
53
58
58
60
61
62
S i d e
3 | 63
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0005.png
I
NDLEDNING
Socialtilsyn Hovedstaden fører tilsyn med sociale tilbud og plejefamilier, der er beliggende i
hovedstadsområdet, herunder Bornholm, samt med tilbud og plejefamilier beliggende i Holbæk
Kommune.
Socialtilsynets årsrapporter udgør en årlig afrapportering til Børne- og Socialministeriet og skal,
udover at oplyse om kvaliteten i tilbud og plejefamilier, også beskrive socialtilsynets virke og
resultater i forhold til de opgaver og rammer, som er stillet i lov om socialtilsyn.
Foruden at levere centrale oplysninger om socialtilsynets produktion samt vurdering af kvaliteten på
det specialiserede socialområde, skal årsrapporten også muliggøre en sammenligning på tværs af
de fem socialtilsyn og give øvrige interesserede mulighed for at følge socialtilsynets arbejde.
Årsrapporten 2016 er opdelt i henholdsvis et dataafsnit (kapitel 2 og 4) med oplysninger om antallet
af tilsynsbesøg, godkendelser, skærpede tilsyn mv., samt et kvalitetsafsnit (kapitel 3) med
socialtilsynets vurdering af kvaliteten på henholdsvis voksentilbudsområdet, børnetilbudsområdet,
og plejefamilieområdet. Nedenstående afsnit er en læsevejledning til årsrapporten samt
præsentation af årsrapportens indhold.
L
ÆSEVEJLEDNING OG INDHOLDSPRÆSENTATION
Årsrapporten 2016 er bygget op i fire hovedkapitler:
Kapitel et
handler om Socialtilsyn Hovedstadens opgave, hvordan tilsynsopgaven gribes an, og
antallet af tilbud og plejefamilier, som socialtilsynet fører tilsyn med.
Kapitel to
indeholder socialtilsynets produktionsdata for 2016, dvs. antal gennemførte tilsynsbesøg,
karakteren af de udstedte sanktioner og en gennemgang af henvendelser om bekymrende forhold
(”whistleblows”).
Ydermere behandler kapitlet aktindsigtsanmodninger i 2016 samt Ankestyrelsens
afgørelser vedrørende klager over Socialtilsyn Hovedstadens afgørelser. Endelig gennemgås
Socialtilsyn Hovedstadens tilfredshedsundersøgelser for 2016, som blev sendt til kommuner,
plejefamilier og private botilbud.
Kapitel tre
handler om Socialtilsyn Hovedstadens vurdering af kvaliteten i tilbuddene og
plejefamilierne. Kapitlet indledes med en overordnet analyse af kvaliteten på alle tilbud og
plejefamilier. Efterfølgende et fokus på nedenstående udvalgte områder:
S i d e
4 | 63
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0006.png
1)
Botilbud med brede målgrupper
2)
Plejefamiliernes samarbejde med plejebarnets biologiske familie
3)
Analyse af nye plejefamilier 2016
Årsrapporten skal indeholde socialtilsynets vurdering af den organisatoriske og faglige kvalitet i
tilbuddene og plejefamilierne. Med årsrapporten 2016 har vi på tværs af de fem socialtilsyn valgt at
tage udgangspunkt i tilsynsrapporternes udviklingspunkter. Det vil sige de anbefalinger, som
socialtilsynet giver tilbuddet eller plejefamilien. Nogle gange er udviklingspunkerne defineret i
samarbejde med tilbuddet/ plejefamilien, andre gange ser socialtilsynet en kvalitetsmangel, som
tilbuddet/ plejefamilien bør arbejde for at løse.
Kapitel fire
behandler Socialtilsyn Hovedstadens økonomiske finansieringsgrundlag, budget for
2017 og udviklingen i tilsynstaksterne.
S i d e
5 | 63
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0007.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0008.png
Alkoholbehandlingsområdet
blev fra 1. januar 2016 en del af lov om socialtilsyn, og socialtilsynene
overtog opgaven med at godkende og føre tilsyn med disse tilbud. Socialtilsyn Hovedstaden
regodkendte 22 alkoholbehandlingstilbud i 2016, svarende til 85% af de alkoholbehandlingstilbud,
som skal regodkendes i 2016-2017. De fleste af tilbuddene bliver regodkendt med en afdeling som
tilbyder alkoholbehandling på et allerede godkendt misbrugsbehandlingstilbud. Opgaven med at
regodkende tilbud på alkoholbehandlingsområdet strækker sig ind i 2017.
Det er Socialtilsyn Hovedstadens overordnede konklusion, at der generelt er et højt kvalitetsniveau
i langt de fleste tilbud og plejefamilier. Det gælder på tværs af de kvalitetstemaer, som socialtilsynet
vurderer kvaliteten efter. Andelen af tilbud og plejefamilier, der får enten påbud, skærpet tilsyn eller
helt tilbagekaldt deres godkendelse er lav, men dog en smule stigende. Stigningen er formentlig et
udtryk for, at socialtilsynet efter et par års virke får øje på flere mønstre og uhensigtsmæssigheder i
tilbuddene og plejefamilierne og for, at socialtilsynet ikke som det første udsteder påbud og skærpet
tilsyn, men ad dialogens vej forsøger at formå tilbuddet/ plejefamilien til at rette op på
kvalitetsmangler.
På voksenområdet oplever socialtilsynet, at tilbuddene i 2016 i forhold til 2015 har fået større
opmærksomhed på, hvad de dokumenterer, og hvad formålet med dokumentationen er. Vi ser dog
stadig, at tilbud bruger mange ressourcer på at dokumentere borgerens dagligdag, men at koblingen
til tilbuddets behandlingsindsats i en del tilbud mangler. Det vanskeliggør efterfølgende faglig
refleksion over behandlingen og den pædagogiske indsats. Socialtilsynet konkluderer endvidere, at
vi efter flere tilsyn har anbefalet, at tilbuddet udarbejder en forebyggelsesplan mod vold og overgreb
og arbejder systematisk på at sikre borgernes selvbestemmelsesret.
På børn- og ungeområdet oplever Socialtilsyn Hovedstaden generelt, at tilbuddene har
velkvalificerede ledelser og fagligt dygtige medarbejdere, der anvender relevante metoder og
tilgange i forhold til tilbuddenes målgrupper. Det kommer bl.a. til udtryk ved et generelt højt
trivselsniveau blandt de anbragte børn, en høj grad af medinddragelse i hverdagen, og en positiv
udvikling hos børnene. Udviklingspotentialet for visse af børne- og ungetilbuddene ligger lige som
på voksenområdet bl.a. i at videreudvikle eksisterende dokumentationspraksis, så koblingen mellem
behandlingsindsatsen og barnets udvikling i højere grad kommer til udtryk i dokumentationen.
På plejefamilieområdet er det Socialtilsyn Hovedstadens generelle oplevelse, at plejefamilierne er
gode til at skabe stabile og trygge rammer omkring plejebørnene, hvilket kommer til udtryk ved et
højt trivselsniveau hos børnene. Mange plejefamilier efterspørger dog mere regelmæssig og
målrettet supervision og efteruddannelse fra anbringende kommune i forhold til de konkrete
dilemmaer og problemstillinger, de står i. Socialtilsynet oplever fortsat plejefamilier, der ikke kan
redegøre for de overordnede mål for barnets anbringelse og de deraf valgte indsatser over for
barnet, og det indebærer en risiko for, at plejefamiliernes indsatser ikke er fokuserede og
prioriterede, og at formålet med anbringelsen af barnet derfor ikke bliver indfriet. Det er Socialtilsyn
Hovedstadens indtryk, at anbringende kommuner i stigende grad efterspørger plejefamilier, som er
godkendt til høj belastningsgrad, men at det i givet fald vil forudsætte mere målrettede kurser og
S i d e
7 | 63
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0009.png
efteruddannelse af eksisterende plejefamilier og en højere grad af tydeliggørelse fra kommunernes
side af de forventede indsatser af plejefamilien i relation til barnets problematikker.
For Socialtilsyn Hovedstadens årsrapport 2016 har vi udvalgt tre fokusområder, som vi med
årsrapporten ønsker at belyse nærmere:
Tilbud med brede målgrupper
Plejefamiliers samarbejde med biologiske familie
Analyse af nye plejefamilier
For en gennemgang af fokusområderne henviser vi til de konkrete afsnit, som starter på side 46.
S i d e
8 | 63
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0010.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0011.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0012.png
2. S
OCIALTILSYN
H
OVEDSTADENS
VIRKE I ÅRET
Dette kapitel giver et overblik over Socialtilsyn Hovedstadens årlige produktion i form af gennemførte
tilsyn, nye godkendelser, sanktioner og tilbagekaldte godkendelser, samt socialtilsynets årlige
aktiviteter i form af temamøder, fællesmøder og grundkurser.
Kapitlet indeholder desuden et afsnit om antallet af aktindsigtsanmodninger, som socialtilsynet har
sagsbehandlet
i løbet af året, et afsnit om antallet af ”whistleblower”-henvendelser,
et afsnit om
magtanvendelsesindberetninger, socialtilsynet har modtaget, samt et afsnit om klager over
socialtilsynets afgørelser. Endelig indeholder kapitlet tilfredshedsundersøgelser af socialtilsynets
virke og afholdelse af plejefamiliegrundkurser i 2016.
Således er kapitlet opdelt i følgende afsnit:
Tilsyn og tilsynsbesøg
Godkendelse af nye tilbud og plejefamilier
Påbud og skærpede tilsyn
Tilbagekaldte godkendelser
Indberetninger om magtanvendelser
Henvendelser om bekymrende for hold (”whistleblows”)
Ankestyrelsens afgørelser vedr. socialtilsynets virke
Tilsyn med alkoholbehandling fra 1. januar 2016
Aktiviteter
–
temadage og fællesmøder afholdt af socialtilsynet
Tilfredshedsundersøgelser af socialtilsynet
Metode benyttet til at udtrække data om årets produktion
Bekendtgørelsen til lov om socialtilsyn § 11, stk. 2, fastslår, hvilke data socialtilsynet som minimum
skal oplyse i sin årsrapport. Foruden økonomiske nøgletal og redegørelse for tilsynets indtægter og
forbrug (som behandles i kapitel 4), skal de enkelte socialtilsyn bl.a. oplyse om antallet af
tilsynsbesøg, afgørelser, sagsbehandlingstider og sanktioner. Det er produktionsdata, som vi har
udtrukket fra socialtilsynenes fælles fagsystem kaldet ”Tilsyn.dk”.
De fem socialtilsyn opgør og oplyser disse data ens, således at produktionsdata i de fem socialtilsyns
årsrapporter kan sammenlignes på tværs og samlet danne et overblik over antallet af tilbud og tilsyn
i Danmark.
S i d e
11 | 63
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0013.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0014.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0015.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0016.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0017.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0018.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0019.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0020.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0021.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0022.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0023.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0024.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0025.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0026.png
A
KTIVITETER
:
TEMADAGE OG FÆLLESMØDER AFHOLDT AF SOCIALTILSYNET
I 2016 har der været afholdt følgende fællesmøder, dialogmøder og kurser:
2016: Individuelle dialogmøder med alle kommuner og regionen
2016: 6 grundkurser for plejefamilieansøgere
2016: 5 informationsmøder for plejefamilier
April: Fællesmøde for plejefamilier på Bornholm
Juni: Fællesmøde med kommuner og regionen
Oktober: Temamøde for tilbud om resultatdokumentation
Oktober: Fællesmøde for private driftsherrer
T
ILFREDSHEDSUNDERSØGELSER AF SOCIALTILSYNET
Socialtilsyn Hovedstaden har gennemført fire tilfredshedsundersøgelser for 2016: én for
plejefamiliedeltagerne på grundkursus, og tre generelle tilfredshedsundersøgelser for henholdsvis
det private botilbudsområde, plejefamilierne, og for kommunerne og regionen.
Generel tilfredshedsundersøgelse 2016
Kommunerne i Region Hovedstaden, Holbæk Kommune samt Region Hovedstaden har for 2014,
2015 og 2016 fået tilsendt og udfyldt den samme tilfredshedsundersøgelse for at måle tilfredsheden
med socialtilsynets tilsynsvirksomhed og socialtilsynets dialog med tilbuddene. Undersøgelsen er
udformet som et spørgeskema, der er blevet adresseret til lederne på voksenområdet, lederne på
børne- og ungeområdet, og lederne for plejefamilieområde på det specialiserede socialområde. I
2016 har tilfredshedsundersøgelsen også omfattet plejefamilierne og de private botilbud
–
dog med
tilpassede spørgsmål i forhold til disse områder. Det er derfor muligt at foretage nogle overordnede
sammenligninger på tværs af de tre områder.
Antal besvarelser i alt
Flere af kommunerne har sendt mere end én besvarelse fra henholdsvis deres voksenområde og
deres børne- og ungeområde. Således er der modtaget 65 besvarelser fra kommunerne og
regionen, hvor 22 kommuner inkl. regionen ud af i alt 30 er repræsenteret. Det er en svarprocent på
73%. Plejefamilierne havde mulighed for at besvare tilfredshedsundersøgelsen anonymt, hvorfor
det ikke er muligt at opgøre, hvor mange forskellige plejefamilier, der har svaret. I alt har vi fra
plejefamilierne modtaget 403 besvarelser, hvilket vi oplever som en meget tilfredsstillende
svarprocent ud af en portefølje på i alt 932 plejefamilier. Fra det private botilbudsområde har vi
S i d e
25 | 63
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0027.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0028.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0029.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0030.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0031.png
M
ETODE TIL AT UNDERSØGE KVALITETEN
I årsrapporten 2016 beskriver og analyserer Socialtilsyn Hovedstaden kvaliteten i tilbuddene og
plejefamilierne på baggrund af et kombineret undersøgelsesdesign bestående af såvel kvantitative
data som kvalitative undersøgelser.
Kvantitative data:
Data fra vores fagsystem
”Tilsyn.dk” (kvalitetsbedømmelserne)
Registreringsark over indsendte magtanvendelsesindberetninger
Registrering af modtagne aktindsigtsanmodninger
Kvalitative undersøgelser eller kombination af data og undersøgelse:
Interview med tilsynskonsulenter, ledergruppe, økonomer og jurister
Tilfredshedsundersøgelse hos alle tilbud, kommuner, plejefamilier samt deltagere på
plejefamiliernes grundkursus
Stikprøve af konklusioner, sanktioner og udviklingspunkter i tilsynsrapporterne
Afgørelser fra Ankestyrelsen
Beslutningen om at kombinere kvantitative data med interview hænger sammen med det forhold, at
data
fra ”Tilsyn.dk” ikke i alle tilfælde kan stå alene i forhold til at vurdere kvaliteten i tilbuddet og
altid skal ledsages af et fagligt skøn. I 2016 har vi valgt, at interviews internt i socialtilsynet skulle
ske ved med samtlige tilsynskonsulenter opdelt i hold ud fra deres fagområde.
Stikprøve på ”udviklingspunkter” i tilsynsrapporterne.
Tilsynscheferne i de fem socialtilsyn har besluttet, at årsrapporter 2016 alle skal inkludere et afsnit
om socialtilsynets generelle anbefalinger til tilbuddene og plejefamilierne. For at sikre ensartethed
og mulighed for at sammenligne på landsplan er der benyttet en fælles metodisk fremgangsmåde
for analysen af data til formålet. I tilsynsrapporterne kommer tilsynskonsulenten ofte med
anbefalinger til tilbuddets eller plejefamiliens videre udvikling
–
de
kaldes for ”udviklingspunkter”.
I
modsætning til påbud - som er et sanktionsredskab, socialtilsynet kan benytte, hvis socialtilsynet
finder bekymrende lav kvalitet på nogle områder i plejefamilien - så er udviklingspunkter ofte
anbefalinger i forhold til at forbedre en praksis yderligere. De fem socialtilsyn har lavet stikprøve på
over 200 tilsynsrapporter for at kortlægge overordnede tendenser i vores anbefalinger.
Bedømmelse på en skala fra 1 til 5
Tilsynsrapporterne bliver udarbejdet
i fagsystemet ”Tilsyn.dk”
som benyttes af de fem socialtilsyn,
og med udgangspunkt i
den fælles kvalitetsmodel,
som indeholder syv temaer. Hvert tema
indeholder et antal kriterier, som er formuleret som resultatmål, der definerer god kvalitet inden for
det pågældende tema. Det kan for eksempel omhandle medarbejderkompetencer. For at
undersøge, om tilbuddene lever op til et givent kriterium, er der opstillet indikatorer, som
tilsynskonsulenterne måler og bedømmer ud fra. Hver indikator bliver bedømt i forhold til, om
S i d e
30 | 63
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0032.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0033.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0034.png
tema er mangelfuld. Tilsynskonsulenterne på børne- og ungeområdet fortæller, at det for nogle børn
kan være utrygt at deltage i aktiviteter uden for tilbuddet, hvorfor tilbuddene selv arrangerer faste
sociale arrangementer for disse børn, som skal trænes i deres sociale kompetencer. En anden
forklaring er, at børn i aflastning ofte ikke vil deltage i en fritidsaktivitet arrangeret af tilbuddet, fordi
dét at være i aflastning i sig selv kan fungere som et
”fritidstilbud”
for barnet. På børne- og
ungeområdet er der også tilbud til ganske små børn under skolealderen og tilbud til meget
handicappede børn, som sædvanligvis heller ikke har egentlige fritidsaktiviteter uden for tilbuddet.
De lidt lavere bedømmelser på
temaet ”selvstændighed og sociale relationer” skal
i forhold til en
generel betragtning ses som et udtryk for tilbuddenes forskelligartede karakter og målgruppernes
behov, idet bedømmelserne udtrykt ved en score alene forholder sig til ordlyden af indikatorerne og
ikke til målgruppens karakteristika.
Eksempel på et tilbud, som sikrer at børnene deltager i sociale aktiviteter
Fra socialtilsynets tilsynsrapport:
”…[socialtilsynet]
vurderer, at tilbuddet opfordrer og støtter børn og unge i at have
fritidsaktiviteter uden for tilbuddet. Børnene og de unge går til forskellige aktiviteter uden for
tilbuddet: 3 går til badminton, 1 til svømning, 1 til fodbold, 4 til fitness, 5 til motocross, hvoraf
de 4 går til cross inde på tilbuddet, 1 går til judo og en til ridning og alle de større børn går i
den lokale ungdomsklub. Flere af de større børn går desuden til konfirmationsforberedelse
med deres klassekammerater.”
(Juni 2016)
Temaerne
”målgruppe, metoder og resultater” og ”kompetencer”
vedrører tilbuddets valg og brug af
behandlingsmetoder, og tilbuddets dokumentation i forhold hertil. Tilbuddene på børne- og
ungeområdet vurderes generelt at have fagligt dygtige medarbejdere, der anvender
relevante
metoder og tilgange.
Tilbuddene kender til anbringende myndigheds formål med foranstaltningen og til de overordnede
indsatsmål, og langt de fleste tilbud udarbejder behandlingsplaner eller opholdsplaner med delmål
for deres indsats. Der er imidlertid ét område, hvor Socialtilsyn Hovedstaden i vid udstrækning
erfarer, at den kommunale handleplan for barnet ikke er blevet fulgt op på og justeret i tide, og det
drejer sig om
planen for den unges overgang til en selvstændig voksentilværelse eller for et
eventuelt efterværn.
Tilbuddets indsats over for de næsten voksne unge er derfor ikke altid baseret
på en handleplan, og mange unge selv giver udtryk for, at de ikke er klar over, hvad der skal ske,
når de fylder 18 år. Det er anbringelseskommunens ansvar at udarbejde en handleplan for den
unges overgang til voksentilværelsen, både for de unge, som bliver boende på børne- og
S i d e
33 | 63
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0035.png
ungetilbuddet i efterværn, og for de unge, som eventuelt skal flytte til et midlertidigt botilbud for
voksne.
Manglen på en rettidig handleplan for den unges overgang til voksentilværelsen kommer bl.a. til
udtryk ved, at Socialtilsyn Hovedstaden oplever at modtage henvendelser fra tilbuddene, der drejer
sig om muligheden for at lade de 18-årige forblive indskrevet i børnetilbuddet, indtil der findes en
løsning for den unge. Eller det kommer til udtryk ved, at socialtilsynet i forbindelse med tilsynsbesøg
kan konstatere, at et antal unge fortsat opholder sig i børnetilbuddet uden at have fået bevilget
efterværn eller i øvrigt have en handleplan for foranstaltningen. I sådanne sager tager Socialtilsyn
Hovedstaden sædvanligvis kontakt til den unges sagsbehandler med henblik på at gøre opmærksom
på den manglende opfølgning på den unges handleplan, og socialtilsynet drøfter derudover konkret
med tilbuddet, hvordan tilbuddet kan sikre sig, at tilbuddets godkendelsesramme bliver efterlevet.
Temaerne ”organisation og ledelse” og ”økonomi”
vedrører ledelseskompetencer og en stabil
tilbudsdrift. Socialtilsyn Hovedstaden har som i 2015 vurderet, at de fleste børne- og ungetilbud har
en ansvarlig
ledelse og organisation
og er i stand til at sikre en
stabil økonomisk drift.
Når temaet
”økonomi”
får en gennemsnitlig lavere bedømmelse i forhold til de fleste andre temaer i
kvalitetsmodellen, skyldes det bl.a., at Socialtilsyn Hovedstaden ikke altid har modtaget de
nødvendige regnskaber fra tilbuddene, eller at tilbuddene forsømmer at indberette oplysninger til
dels Tilbudsportalen og dels socialtilsynet.
I 2016 traf Socialtilsyn Hovedstaden afgørelse om iværksættelse af
2 skærpede tilsyn
på børne-
og ungeområdet fordelt på 1 tilbud, samt
9 øvrige påbud fordelt på 6 tilbud.
Påbuddene handlede
bl.a. om uoverensstemmelse mellem den godkendte målgruppe og de faktisk indskrevne børn og
unge, fysiske rammer, gennemsigtighed i tilbuddets økonomi, uoverensstemmelse mellem anvendte
metoder på tilbuddet og tilbuddets beskrivelse på Tilbudsportalen samt påbud om at sikre
medarbejdernes viden om magtanvendelsesregler og procedurer ved brug af magt. Det skærpede
tilsyn handlede om alvorlige kvalitetsmangler inden for alle temaerne i kvalitetsmodellen
8
.
Socialtilsynets anbefalinger til videre udvikling
I forbindelse med udarbejdelsen af en tilsynsrapport er der mulighed for at tilknytte
”udviklingspunkter”.
Det kan være anbefalinger til tilbuddets videre udvikling, eller det kan være
udviklingspunkter, som tilsynskonsulenten har formuleret i samarbejde med tilbuddet.
Antallet af udviklingspunkter i en tilsynsrapport afspejler ikke tilbuddets kvalitet, og det kan ikke
konkluderes, at tilbud med udviklingspunkter har højere eller lavere kvalitet end tilbud som ingen
udviklingspunkter har. Men indholdet af udviklingspunkterne kan fortælle noget om tendenser på
området.
8
Læs afsnittet ”Påbud og skærpede tilsyn”
s.45 for yderligere analyse
S i d e
34 | 63
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0036.png
Der har været tilknyttet ét eller flere udviklingspunkter i over 65% af Socialtilsyn Hovedstadens tilsyn
i 2016 på børne- og ungeområdet. Udviklingspunkter bliver tilknyttet et konkret kvalitetstema i
tilsynsrapporten. På børne og ungeområdet er der hovedsageligt blevet tilknyttet udviklings-
punkterne til temaet
Målgruppe, metoder og resultater,
hvor de fleste udviklingspunkter handler
om nedenstående tre emner:
1) Dokumentationspraksis
2) Kendskab til magtanvendelsesreglerne
3) Forebyggelse af overgreb
1) Dokumentationspraksis i forhold til indsatsen over for anbragte børn og unge
Socialtilsynet ser en tendens til, at selv om de fleste tilbud har en god og stabil
dokumentationspraksis, så fremgår det ikke altid tydeligt, hvordan eller til hvilket formål tilbuddet
bruger dokumentationen. Socialtilsynet ser navnlig en tendens til, at koblingen mellem tilbuddets
behandlingsindsats og barnets udvikling i lav grad er dokumenteret på en måde, så det er muligt at
vurdere, om tilbuddet kan bruge dokumentationen til at evaluere, justere og tilpasse indsatsen.
Udviklingspunkter i forhold til dokumentation handler bl.a. om forslag til at ændre eksisterende
dokumentationspraksis, ofte med at skifte fokus fra omfanget af dokumentation til, hvordan
dokumentation kan bruges til at understøtte barnets udvikling, og hvordan dokumentation kan tage
udgangspunkt i indsatsmål og i leveret indsats frem for en
”løsrevet”
beskrivelse af barnets dagligdag
og barnets adfærd.
2) Kendskab til magtanvendelsesreglerne
Socialtilsynet oplever, at tilbud, som har en anerkendende, konfliktnedtrappende, og
kompenserende tilgang til konflikter med børn og unge, har færre magtanvendelser end
sammenlignelige tilbud med en anden tilgang. Tilbuddets metoder og tilgange bliver bl.a. beskrevet
i tilbuddenes indberetninger af magtanvendelse over for børnene. I visse indberetninger er det
tydeligt, at tilbuddet ikke i tilstrækkelig grad har tilrettelagt en forebyggende indsats i relation til
magtanvendelser, eller at tilbuddets medarbejdere ikke har tilstrækkelig viden om
magtanvendelsesreglerne.
En tilsynskonsulent i Socialtilsyn Hovedstaden fortæller:
”[Tilbudslederen]
skriver til mig […] ’Der
har
slet ikke været nogen magtanvendelser i marts måned, vi har dog lavet en ransagning.’” En sådan
udtalelse afspejler manglende kendskab til magtanvendelsesreglerne, idet en ransagning er et
indgreb i selvbestemmelsesretten, som i lighed med f.eks. fysisk fastholdelse skal registreres og
indberettes. Socialtilsyn Hovedstaden har set enkelte eksempler på tilbuds brug af "husorden" i
forhold til at regulere de unges adfærd i tilbuddet, hvor "husordenen" var så omfattende og mere
vidtgående, end hvad formålet tilsiger, at den måtte betragtes som et ikke lovhjemlet indgreb i den
enkelte unges selvbestemmelsesret.
S i d e
35 | 63
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0037.png
Manglende eller begrænset viden om magtanvendelsesreglerne resulterer typisk i første omgang i,
at Socialtilsyn Hovedstaden i et udviklingspunkt til tilbuddet henleder tilbuddets opmærksomhed på
nødvendigheden af, at tilbuddet sikrer opkvalificering af ledelse og medarbejdere inden for dette
emne. Kun hvis dette viser sig ikke at være tilstrækkeligt til at skabe de fornødne
kvalitetsforbedringer af praksis, vil Socialtilsyn Hovedstaden indlede dialog med tilbuddet om mulige
sanktioner om påbud.
3) Forebyggelse af overgreb
Forebyggelse af overgreb på børne- og ungetilbud handler ikke kun om overgreb mellem de unge,
men også mellem medarbejdere og unge og mellem de unge og andre uden for tilbuddet
(eksempelvis pårørende).
Det er vigtigt, at børne- og ungetilbud har en forebyggelses– og beredskabsplan i forhold til, hvis de
anbragte børn og unge oplever overgreb eller selv udfører overgreb. Socialtilsyn Hovedstaden har i
flere tilsynsrapporter på børne- og ungeområdet tilknyttet udviklingspunkter, hvor tilbuddene
anbefales at styrke forebyggelsesindsatsen og deres medarbejderes bevidsthed om
handlestrategier og lovgivning på området. Socialtilsynet oplever, at tilbuddene generelt set har høj
faglighed i forhold til at være opmærksomme på målgruppens særlige sårbarhed og udsathed i
forhold til overgreb og i forhold til at kunne genkende tegn på, at et barn kan være udsat for overgreb
af andre eller måske selv udviser en overgribende adfærd. Socialtilsynet oplever dog samtidig, at
kun et mindre antal tilbud har en helt klar beredskabsplan i forhold til at reagere på mistanke eller
viden om overgreb. I ganske få tilfælde har Socialtilsyn Hovedstaden fået kendskab til, at et barn er
blevet krænket på tilbuddet eller selv har krænket andre, til trods for tilbuddets indsats.
To eksempler på udviklingspunkter fra tilsynsrapporterne:
Dokumentation:
”[Tilbuddet]
kan med fordel overveje omfanget af dokumentationen og i højere
grad have fokus på det interne læringsaspekt i dagbogsnotater i brugen af metoder og tilgange i
forhold til den enkelte unge med henblik på i højere grad at kunne dokumentere effekter af en
given metode eller tilgang.”
(sep. 2016)
Forebygge overgreb:
”Det
er Socialtilsynets vurdering, at målgruppen af anbragte børn og unge
er særlig sårbar i forhold til overgreb.
[…]
[tilbuddets] ledelse med fordel kan sikre, at
medarbejderne får erhvervet sig kompetencer i, hvilke signaler medarbejderne skal være særlig
opmærksomme på.
[…]
med fordel skal lave retningslinjer og procedurer for, hvorledes
medarbejderne skal agere i tilfælde af overgreb. Socialtilsynet har under tilsynsbesøget vejledt i,
hvor [tilbuddet] kan søge viden og inspiration.” (okt. 2016)
S i d e
36 | 63
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0038.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0039.png
anbragte børn botilbud og døgninstitutioner være svært for nogle af plejebørnene at deltage i sociale
aktiviteter pga. de vanskeligheder, som børnene har. Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at der for
nogle plejefamilier ligger et udviklingspotentiale i at understøtte og facilitere nogle udadgående
aktiviteter og etablering af netværk for barnet uden for plejefamiliens rammer.
Plejefamilierne skaber en
tryg og forudsigelig hverdag
for børnene. De tilbyder stabilitet og kvalitet
i forhold til de fysiske rammer og i forhold til plejefamiliernes økonomiske forhold. Socialtilsynet
vurderer generelt, at plejefamilien i høj grad har de nødvendige kompetencer for at drage omsorg
for barnets særlig behov. Socialtilsynet møder plejefamilier, som selv er opsøgende på videre
uddannelse, og flere har udtrykt ønske om at kunne løse mere komplicerede plejeopgaver med
højere belastningsgrad, fordi det efterspørges af kommunerne. Det er Socialtilsyn Hovedstadens
vurdering, at
samarbejdet mellem anbringende kommune og plejefamilie
med fordel kan styrkes
i forhold til udbydelse af relevante kurser og supervision og til udarbejdelse af den del af plejebarnets
handleplan, som omhandler plejefamiliens konkrete indsats og plejeopgave.
I 2016 traf Socialtilsyn Hovedstaden afgørelse om at iværksætte
2 skærpede tilsyn på
plejefamilieområdet,
begge grundet kvalitetsmangler fra temaet ”familiestruktur
og familie-
dynamik”, og begge hvor plejefamilierne
under det skærpede tilsyn opfyldte de opstillede påbud og
derved bibeholdt deres godkendelse. Socialtilsynet iværksatte foruden de skærpede tilsyn
25 øvrige
påbud fordelt på 24 plejefamilier.
Påbuddene handlede primært om familier, hvor der ikke var
etableret selvstændigt værelse til barnet, eller sikkerhedsmæssige foranstaltninger i hjemmet, som
skulle forbedres, førend plejefamilien måtte modtage børn.
Socialtilsynets anbefalinger til videre udvikling
Socialtilsyn Hovedstaden har i over 50% af tilsynsrapporterne fra 2016, tilknyttet anbefalinger til
plejefamiliens videre udvikling
–
såkaldte udviklingspunkter. Antallet af udviklingspunkter i en
tilsynsrapport afspejler ikke plejefamiliens kvalitet, og det kan ikke konkluderes, at plejefamilier med
udviklingspunkter i rapporterne har højere eller lavere kvalitet end plejefamilier, der ingen
udviklingspunkter har. Men indholdet af udviklingspunkterne kan fortælle noget om tendenser på
området og om yderligere potentiale for kvalitetsforbedring.
På plejefamilieområdet er der hovedsageligt blevet tilknyttet udviklingspunkter til temaerne
målgruppe, metoder og resultater,
og
kompetencer.
De fleste udviklingspunkter handler om
nedenstående to emner:
1) Samarbejdet mellem plejefamilien og anbringende kommune
2) Yderligere uddannelse og deltagelse i lovpligtige kurser
S i d e
38 | 63
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0040.png
1) Styrke samarbejdet med anbringende kommune og indsatsmål fra barnets handleplan
Når et barn anbringes i pleje, skal barnets hjemkommune (anbringende kommune) udforme et
konkret formål for anbringelsen og indsatsmål i plejeopgaven.
Socialtilsyn Hovedstaden har tilknyttet udviklingspunkter til tilsynsrapporterne, hvor socialtilsynet
anbefaler plejefamilien at styrke samarbejdet med anbringende kommune, f.eks. ved at sikre klare
aftaler, mere supervision eller skriftlige mål for anbringelsen. Socialtilsynet oplever, at en stor del af
plejefamilierne ikke kan redegøre for de konkrete indsatser for barnets anbringelse. Mange
plejefamilier har alene fået indsatsmålene at vide mundtligt, eller de er formuleret meget overordnet
(”I skal sikre barnets trivsel”), men ikke konkret hvad plejefamilien skal levere af indsats (hvordan de
skal sikre barnets trivsel). Tilsynskonsulenter i Socialtilsyn Hovedstaden fortæller, at især
aflastningsfamilier mangler indsatsmål og formål for anbringelsen. Det betyder ikke, at
plejefamilierne ikke arbejder konstruktivt med plejebarnets problematikker, men indsatsen tager blot
ikke afsæt i formulerede indsatsmål. Indsatsen bliver i så fald i meget høj grad afhængig af kvaliteten
af den opfølgning, som anbringende myndighed laver, og af kvaliteten af den vejledning, som en evt.
familieplejekonsulent yder.
Det er Socialtilsyn Hovedstadens vurdering, at skriftlige og klare indsatsmål sikrer den bedst mulige
anbringelse og de bedste forudsætninger for at forventningsafstemme imellem plejefamilie og
anbringende myndighed. Nogle plejefamilier fortæller tilsynskonsulenterne, at det kan være svært at
prioritere i mængden af problematikker hos plejebarnet, og at de mangler vejledning fra sagsbehand-
leren/ familieplejekonsulenten om, hvilken indsats plejefamilien skal prioritere. Socialtilsynet møder
også ind i mellem plejefamilier, hvor deres forhold til plejebarnets biologiske familie er blevet negativt
præget af, at plejefamilien ikke kender indsatsmålene og formålet for anbringelsen. Der kan opstå
uenighed om, hvad plejefamiliens rolle er, og de kan blive usikre i samarbejdet og relationen til
barnets biologiske familie, og det påvirker i sidste ende plejebarnets trivsel.
2) Yderligere uddannelse og deltagelse i de lovpligtige kurser
Når et barn skal anbringes i pleje, er det den anbringende kommunes pligt at tilbyde kurser til
plejefamilierne, og plejefamilierne er forpligtet til at deltage heri
10
. Som minimum skal det svare til to
hele kursusdage årligt, uanset hvor mange plejebørn familien har i alt. Hvis plejefamilien består af
både en plejemor og plejefar, er det dog kun lovpligtigt for den ene part at deltage.
Socialtilsyn Hovedstaden ser en tendens til, at nogle plejefamilier får tilbudt kurser, som ikke er
relevante i forhold til deres plejeopgave, eller som kun bliver udbudt i weekenderne, hvor de har
plejebørnene boende, og de vælger derfor ikke at deltage. Plejefamilier beretter om kurser
vedrørende helt lavpraktiske forhold, som erfarne plejefamilier allerede kender til eller har
gennemgået tidligere, eksempelvis udarbejdelse af en statusbeskrivelse. I 2016 tilknyttede
socialtilsynet mange udviklingspunkter til tilsynsrapporterne, hvor vi anbefalede begge plejeforældre
10
Bekendtgørelse om plejefamilier §§ 7-10
S i d e
39 | 63
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0041.png
i at deltage i de udbudte kurser eller gå i dialog med anbringende kommune for at få tilbudt andre,
mere relevante kurser eller reel uddannelse.
Det er Socialtilsynets erfaring, at kommunerne efterspørger plejefamilier, som er godkendt til høj
belastningsgrad, men det vil for mange plejefamilier kræve yderligere reel uddannelse foruden de to
lovpligtige kursusdage. Tilsynskonsulenterne i Socialtilsyn Hovedstaden fortæller, at uddannelse,
som vil opkvalificere eksisterende plejefamilier til høj belastningsgrad, ikke bliver tilbudt i tilstrækkelig
grad.
Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at plejefamilierne er bevidste om deres ret til supervision og er
gode til rette henvendelse til kommunerne herom, men at der ligger et klart udviklingspotentiale i
indholdet af supervisionen. Flere plejefamilier efterspørger mere regelmæssig og målrettet
supervision fra anbringende kommune. Socialtilsyn Hovedstaden har kunnet konstatere, at der ikke
er ens praksis fra kommunernes side i forhold til, hvilken slags supervision de udbyder til
plejefamilierne, og hvor målrettet supervisionen er. Plejefamilierne fortæller til tilsynskonsulenterne,
at nogle kommuner tilbyder gruppesupervision med flere plejefamilier, men hvor supervisor ikke
målretter indholdet til plejefamiliernes individuelle problemsæt i opgaven, plejebørnenes alder mv.
I 2017 er supervision hos plejefamilierne et særskilt fokus i socialtilsynets tilsyn, og en
kvalitetsanalyse af området vil indgå i årsrapporten for 2017.
Eksempler på udviklingspunkter fra tilsynsrapporterne:
1:
”
Plejefamilien har haft barnet i aflastning siden 2012
[…]
Plejefamilien har ikke set en
sagsbehandler eller drøftet handleplan for kommunen. De har ikke drøftet specifikke mål,
og aflastningsfamilien bør i langt højere grad være opmærksom på deres opgave og de
fremadrettede mål for barnet. Tilsynet har også bemærket, at der ikke afholdes
statusmøder med plejefamilien og biologisk familie.”
2:
”Familien
skal blive bedre til at skabe tydelige forventninger i samarbejdet med
kommunen. De skal arbejde med deres rolle som plejefamilie og stille relevante krav og
forventninger til handleplan, samarbejde og fremtidig supervision. Dette udviklingspunkt
fra 2015 er gentaget ved driftstilsyn 2016 , da der ikke er sket de store forandringer
”
S i d e
40 | 63
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0042.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0043.png
omfang inkluderes i samfundslivet, og i at tilbuddene generelt er gode til at sikre aktivitetstilbud til
borgerne. Socialtilsynet har bemærket, at tilbuddene også i 2016 på det psykiatriske området er
bedre end handicaptilbuddene til at opstille mål for og med borgeren i forhold til borgerens
uddannelse og beskæftigelse, men til trods herfor er borgerne i disse tilbud i lavere grad end på
handicapområdet rent faktisk i uddannelse eller beskæftigelse. Socialtilsynet oplever, at nogle tilbud
på psykiatriområdet har stor fokus på at kunne
tilbyde borgerne et aktivitetstilbud,
men mindre
fokus på dén støtte, det kræver fra tilbuddets side at få borgerne til at benytte tilbuddet. Det modsatte
er gældende på handicapområdet, hvor tilbuddene i middel grad opfylder kvalitetsindikatoren om at
opstille mål for borgeren, men i høj grad opfylder kvalitetsindikatoren om, hvorvidt borgeren faktisk
er i undervisningstilbud, beskæftigelse eller lignende. Som en af konsekvenserne af, at der mangler
den fornødne støtte til at få borgerne i en eller anden form for aktivitet eller beskæftigelse, så ser
Socialtilsyn Hovedstaden en bekymrende tendens til social isolation på de botilbud, hvor der ikke er
fokus på at sikre, at borgerne bliver aktiveret.
Langt de fleste voksentilbud vurderes at have en høj kvalitet inden for ledelses- og
medarbejderkompetence, men det er samtidig det område, hvor socialtilsynet på enkelte
tilbud har set alvorlige kvalitetsmangler.
Der blev i 2016 givet 6 skærpede tilsyn til voksentilbud,
bl.a. begrundet i mangler inden for tilbuddets faglig tilgange, en uklar målgruppebeskrivelse, mangel
på relevante kompetencer, manglende stabil medarbejdertilstedeværelse, at tilbuddet ikke har
formået at sikre borgernes trivsel og sikkerhed, eller at ledelsen ikke har drevet tilbuddet fagligt og
økonomisk forsvarligt. Samtlige skærpede tilsyn i 2016 har indeholdt en kritik af ledelsens
kompetencer.
I 2014 og 2015 anbefalede Socialtilsyn Hovedstaden kommunerne at blive bedre til at formulere
indsatsmål
i forbindelse med borgerens ophold i tilbud mv. I 2015 udtalte Socialtilsyn Hovedstaden,
at der var sket en forbedring i forhold til 2014. I 2016 kan Socialtilsyn Hovedstaden fortsat konstatere,
at der er borgere i tilbud, hvor tilbuddene ikke kender til indsatsmålene, og hvor der derfor ikke kan
ske en koordinering af tilbuddets indsats over for borgeren og det formål og mål, der er for borgerens
ophold i tilbuddet. Socialtilsyn Hovedstaden ser derfor fortsat et udviklingspotentiale i tilbuddenes
resultater med borgerne, såfremt der tilstræbes en bedre koordinering af indsats og målfastsættelse.
Socialtilsyn Hovedstaden vurderer generelt, at
tilbuddenes økonomi
giver mulighed for den
fornødne kvalitet og afspejler indsatsen over for målgruppen. Voksentilbud får generelt en lavere
kvalitetsvurdering inden for temaet ”økonomi” i forhold til øvrige temaer i tilsynet. Årsagen skal findes
i det faktum, at Socialtilsynet ofte ikke modtager tilbudsbudgetterne rettidigt, eller at
tilbudsbudgetterne er mangelfulde, hvilket vanskeliggør vurderingen af økonomitemaet.
I 2016 indberettede tilbuddene på de reviderede budgetskemaer i Tilbudsportalen med ny
vejledning, hvilket ses at have hævet kvaliteten på økonomiområdet fra 2015 til 2016 væsentligt.
Ligeledes er der sket store forbedringer i 2016 i forhold til, at vi i årsrapporten 2015 beskrev, hvordan
borgernes egenbetaling i strid med reglerne indgik i mange tilbudsbudgetter. Det har i langt mindre
S i d e
42 | 63
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0044.png
grad været tilfældet i 2016, hvilket har medvirket til en større grad af gennemsigtighed, der ligeledes
har betydning for vurderingen af tilbuddenes økonomiske kvalitet.
Eksempel på et velfungerende tilbud med kompetent ledelse, medarbejdere og klar
målgruppeafgrænsning.
Fra socialtilsynets tilsynsrapport: ”Socialtilsynet
vurderer, at der igennem en klar
målgruppebeskrivelse og forståelse hos personalet anvendes faglige tilgange og metoder, der
er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgruppe. Det vurderes samtidig, at
tilbuddet fortsat kan tydeliggøre deres fælles metoder og faglige tilgange. Socialtilsynet
vurderer, at de pædagogiske sundhedsplaner har opstillet relevante mål for borgernes ophold
på tilbuddet…
[…]
Den nye ledelse har lagt en strategi for at optimere arbejdsgangene omkring
dokumentation, så der frigives tid til det pædagogiske arbejde med beboerne. Socialtilsynet
vil følge denne udvikling fremadrettet. Socialtilsynet vurderer, at der er en kultur og
opmærksomhed, som medvirker til undgåelse af konflikter og dermed magtanvendelser. Det
vurderes, at medarbejderne og ledelsen kender retningslinjerne på området. Socialtilsynet
vurderer, at der arbejdes på at støtte borgerne, så de undgår at blive udsat for overgreb.”
(november 2016)
Socialtilsynets anbefalinger til videre udvikling
I forbindelse med Socialtilsynets tilsynsbesøg drøftes tilbuddets udviklingsmuligheder, som
adresseret i tilsynsrapporterne i form af udviklingspunkter. Udviklingspunkter afspejler ofte den
dialog, tilsynet har haft med tilbuddet om udviklingsmuligheder under tilsynsbesøget, men også de
anbefalinger, tilsynet skriftligt har ønsket at videregive til tilbuddet efter tilsynsbesøget. Der kan på
baggrund af udviklingspunkter ikke konkluderes noget generelt om tilbuddets kvalitet, og tilbud med
ingen eller få udviklingspunkter har ikke nødvendigvis højere eller lavere kvalitet end andre tilbud
med flere udviklingspunkter. Udviklingspunkter fortæller dog tilbuddet, hvad de med fordel kan
udvikle på, med henblik på at styrke en igangværende udviklingsproces eller med henblik på at højne
kvaliteten i tilbuddet yderligere.
De udviklingspunkter, Socialtilsyn Hovedstaden har beskrevet i forhold til tilbud på voksenområdet,
kan overordnet sige noget om de tendenser, der samlet ses på området.
Der har været tilknyttet ét eller flere udviklingspunkter i mere end 90% af Socialtilsyn Hovedstadens
tilsyn i 2016 på voksentilbudsområdet. Udviklingspunkter bliver tilknyttet et konkret kvalitetstema i
tilsynsrapporten. På voksenområdet er der hovedsageligt blevet tilknyttet udviklingspunkterne til
S i d e
43 | 63
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0045.png
temaet
Målgruppe, metoder og resultater,
og der kan på den baggrund identificeres to
overordnede tendenser på udviklingspunkter for tilbuddene på området:
1) Dokumentationspraksis
2) Forebyggelse af overgreb og sikre bedre konflikthåndtering
1) Dokumentationspraksis i forhold til indsatsen overfor borgeren
Socialtilsyn Hovedstaden har formuleret mange udviklingspunkter med henblik på forbedret
dokumentationspraksis i voksentilbuddene. Overordnet set oplever Socialtilsyn Hovedstaden, at
voksentilbuddene i forhold til 2015 i 2016 har fået større opmærksomhed på, hvad de dokumenterer,
og hvordan det kan bruges, og det faglige kvalitetsniveau er mange steder hævet.
Socialtilsynet konstaterer, at de fleste tilbud bruger mange ressourcer på at dokumentere borgerens
dagligdag, men at koblingen mellem tilbuddets behandlingsindsats og borgerens udvikling i lav grad
er dokumenteret på en måde, der muliggør efterfølgende faglig refleksion over behandlingsmetoder
og pædagogiske indsatser til brug for egen læring.
Med udviklingspunkterne i tilsynsrapporterne anbefaler Socialtilsyn Hovedstaden, at tilbuddene i
højere grad synliggør den faglige refleksion til brug for egen læring og skifter fokus fra omfanget af
dokumentationen til, hvordan dokumentationen kan bruges i at understøtte borgerens udvikling, og
hvordan dokumentationen kan tage udgangspunkt i indsatsmål fremfor beskrivelse af borgerens
dagligdag og adfærd. Ligeledes anbefaler socialtilsynet, at tilbuddene i deres faglige refleksion med
fordel kan diskutere den enkelte indsats over for en konkret borger i forhold til tilbuddets overordnede
metoder og tilgange. Formålet med dokumentationen bør således være udvikling af praksis og
indsats med henblik på at opnå bedre resultater for borgerne.
Langt de fleste voksentilbud benytter sig af elektroniske journalsystemer, men Socialtilsyn
Hovedstaden møder fortsat enkelte tilbud, som dokumenterer i dagbogsformat i notatbøger, hvor
der er notater om flere borgere, hvilket gør det svært at overskue indsatsen for den enkelte borger.
Andre tilbud har flere forskellige journalsystemer til forskellige formål, og der bruges ressourcer på
at dobbelt-journalisere. Samtidig gør de forskellige systemer det svært at overskue den samlede
indsats over for borgeren. Medarbejdere på enkelte tilbud fortæller, at de oplever dokumentationen
som en kontrol af deres indsats frem for dokumentation af borgerens udvikling, der kan bruges til
udvikling af og opfølgning på metoder.
2) Forebyggelse af overgreb og sikre bedre konflikthåndtering
Socialtilsyn Hovedstaden har i flere tilfælde anbefalet tilbuddene at udvikle og forbedre deres
forebyggelses
–
og beredskabsplaner for at forhindre overgreb, og for at sikre, at borgernes
selvbestemmelsesret ikke bliver tilsidesat unødigt.
S i d e
44 | 63
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0046.png
Socialtilsynet oplever, at ”overgreb” forstås forskelligt i
tilbuddene, og det påvirker
forebyggelsesindsatsen. Overgreb i kvalitetsmodellens forstand handler ikke kun om overgreb
mellem beboerne, men også overgreb over for medarbejdere, eller overgreb, der omhandler grov
tilsidesættelse af beboernes selvbestemmelsesret. En forebyggelsesplan kan også inddrage de
overgreb, som beboere kan opleve i det omgivende samfund (sociale medier, tricktyveri mv.), og
hvor tilbuddet i deres pædagogiske indsatser kan være med til at styrke beboernes kompetencer til
at undgå det. Socialtilsyn Hovedstaden konstaterer, at
tilbud, som er gode til håndtere konflikter,
har en fælles pædagogisk retning, hvor de inddrager borgerne i udarbejdelse af trygheds-/
beredskabsplaner samt risikovurderinger og mestringsstrategier i forhold til borgerne og
medarbejderne. Det er ligeledes tilbud, der som en del af deres forebyggelsesindsats italesætter
overgrebsproblematikken i forhold til overgreb medarbejdere og borgere imellem .
I relation til
indgreb i selvbestemmelsesretten
oplever Socialtilsyn Hovedstaden ind imellem tilbud,
der har indført husregler, der er i et unødigt omfang udgør et indgreb i beboernes med- og
selvbestemmelsesret. Husregler, som strider mod selvbestemmelsesretten, kan være regler som
dikterer opførsel, som hvad slags tøj, beboerne må have på, hvordan værelser/ lejligheder skal se
ud og lign. Det kan være dilemmafyldt på den ene side at sikre fornuftige aftaler om, hvordan alle
kan leve sammen i et botilbud, og på den anden side sikre, at den enkeltes ret til at bestemme over
eget liv og bolig tilgodeses. Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler, at tilbuddene fokuserer på dialogen
med beboerne og inddragelse af alle, når det gælder fælles aftaler om det at leve sammen i et
botilbud.
To eksempler på udviklingspunkter fra tilsynsrapporterne:
Dokumentation:
Fra socialtilsynets tilsynsrapport: ”Tilbuddet
kan med fordel arbejde med at ensrette sin
dokumentationspraksis, så den stemmer overens med hele organisationen, med henblik på
at synliggøre tilbuddets daglige praksis og dokumentere succeser. Tilbuddet kan med fordel
arbejde med at konkretisere de pædagogiske mål, så de fremstår handlingsanvisende og
målbare. Hertil kan tilbuddet med fordel arbejde med en løbende evaluering af målene, med
henblik på læring samt eventuelt en forbedring af indsatsen.” (oktober 2016)
Forebygge overgreb:
Fra socialtilsynets tilsynsrapport: ”Socialtilsynet
anbefaler, at der udarbejdes en overordnet
definition af begrebet overgreb i forhold til tilbuddets målgruppe samt instruktion til, hvorledes
overgreb forebygges, og at dette endvidere formidles til borgere og pårørende. Det vurderes
som et udviklingspunkt for tilbuddet, at retningslinjerne beskrevet i [tilbuddets retningslinjer]
afspejler borgerinddragelsen og evt. inddrages som en specificering målgruppebeskrivelsen.”
(august 2016)
S i d e
45 | 63
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0047.png
F
OKUSOMRÅDE
:
B
OTILBUD MED BREDE MÅLGRUPPER
For Socialtilsyn Hovedstadens årsrapport 2016 har vi udvalgt tre fokusområder, som vi med
årsrapporten ønsker at belyse nærmere. Ét af fokusområderne er botilbud med brede målgrupper.
Ganske mange tilbud opererer med flere målgrupper og med målgrupper, der kan betegnes som
meget brede. Et tilbuds målgruppe kan være bred, fordi målgruppen i sig selv favner et meget bredt
spektrum af problemstillinger hos borgerne, eller den kan være bred, fordi tilbuddet har mange
forskellige målgrupper, som hver især kan rumme en vis bredde. Udfordringerne i forhold til brede
målgrupper knytter sig til variationen af støttebehov inden for målgruppen/ målgrupperne. Autisme
er et eksempel på en bred målgruppe, fordi autismespektret er meget bredt, og fordi borgere med
autisme følgelig kan have ganske forskellige støttebehov og vanskeligheder. På samme måde er
”psykiske vanskeligheder”, ”udviklingshæmning” eller ”omsorgssvigt”
eksempler på brede
målgrupper.
Det er imidlertid afgørende for kvaliteten i et tilbud, at tilbuddet tydeligt kan redegøre for sin
målgruppe eller målgrupper, og at tilbuddets metoder og tilgange nøje er afpasset netop denne
målgruppe / disse målgrupper. Det er ligeledes afgørende for kvaliteten, at tilbuddets medarbejdere
har kompetencer til at praktisere metoderne og til at håndtere målgruppens/ målgruppernes
forskelligartede behov. Endelig er det afgørende, at tilbuddets fysiske rammer også understøtter
målgruppens bredde.
De fleste tilbud er opmærksomme på potentielle udfordringer ved brede målgrupper og på selv at
afgrænse målgruppen. Socialtilsyn Hovedstaden oplever imidlertid også tilbud, der af hensyn til
pladsledighed i tilbuddet eller af hensyn til samarbejdet med visiterende myndighed ikke foretager
den nødvendige afgrænsning i målgruppen og derfor indskriver borgere, hvis problematikker og
behov er vanskelige at imødekomme i det pågældende tilbud.
I tilbud med brede målgrupper er det afgørende, at:
de fysiske rammer er indrettet til at kunne imødekomme borgere med forskellige behov
medarbejderne kan tilpasse metoderne og tilgangen til målgruppens bredde
medarbejderkompetencerne i tilbuddet afspejler målgruppens/ målgruppernes behov for
støtte og hjælp
tilbuddet har en klar og afgrænset målgruppebeskrivelse, som bl.a. gør det nemmere for
kommunerne at visitere en borger til tilbuddet.
Når Socialtilsyn Hovedstaden skal bedømme kvaliteten af et tilbuds metoder, tilgange og
personalekompetencer bliver det med andre ord afgørende, at tilbuddet selv kan redegøre for sin(e)
målgruppe/ målgrupper og i den forbindelse kan afgrænse målgruppen. For at undgå unødige
S i d e
46 | 63
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0048.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0049.png
redegøre for valgte metoder og tilgange. Bedømmelserne er udtryk for et billede af kvaliteten her og
nu og tager således ikke højde for, om kvaliteten kan bevares, såfremt tilbuddet udvider sin
målgruppe eller sine ydelser.
En klar målgruppebeskrivelse, som forholder sig til støtteniveuaet
Socialtilsyn Hovedstadens erfaring viser, at tilbud, som er gode til at rumme borgere med
modsatrettede støttebehov, har en
klar og afgrænset målgruppebeskrivelse
i forhold til
underafdelinger af tilbuddet og kan redegøre for, hvordan metoderne og tilgangen afviger fra
hinanden i forhold til borgernes fysiske og psykiske funktionsniveau. Socialtilsynet har omvendt
bemærket, at tilbud, der ikke i tilstrækkelig grad kan tilpasse ydelserne og metoderne til de forskellige
støttebehov hos målgrupperne, og hvor de fysiske rammer ikke tager højde for forskellige
støttebehov, har flere konflikter borgerne imellem og en lavere grad af trivsel blandt borgerne.
Vurderingen hviler fortrinsvis på observationer gjort i forbindelse med tilsynsbesøg og på
gennemgang af dagbogsnotater, magtanvendelsesindberetninger og på samtaler med borgere,
medarbejdere og ledelser under tilsyn, idet socialtilsynets eget fagsystem ikke giver mulighed for at
udtrække mere specifikke data på dette område.
Eksempel på en klar målgruppebeskrivelse
”Psykisk
syge, primært skizofrene, der ikke kan bo for sig selv. Aldersgruppen er fortrinsvis fra
18-45 år ved indskrivningstidspunktet. [Tilbuddet] henvender sig til færdigbehandlede borgere,
som kan profitere af et ophold i [Tilbuddet] af kortere eller længere varighed. Der skal være
behov for personalestøtte, dog uden behov for personale om natten. [Tilbuddet] modtager ikke
udadreagerende borgere eller borgere med stofmisbrug.” (Tilbudsportalen, marts 2017, tilbud
godkendt til §107 med målgruppen psykiske vanskeligheder)
Eksempel på en uklar målgruppebeskrivelse
Vores målgruppe er udelukkende stofmisbrugere over 18, der er i substitutionsbehandling i
kombination med en behandlingsmæssig og/ eller social indsats. (Tilbudsportalen, april 2017,
tilbud godkendt til §101, godkendt til over 300 pladser)
Sikre god trivsel borgerne imellem
Foruden medarbejdernes kompetenceniveau og specialisering inden for målgruppen er
trivsel
hos
borgerne en vigtig faktor for, om kvaliteten på tilbuddet er høj nok. Når målgruppen er for uklar, kan
borgernes støttebehov være kontraindikerende, eksempelvis hvor én gruppe af borgere er meget
sårbare på deres sanser og har brug for struktur og forudsigelighed i hverdagen, mens en anden
S i d e
48 | 63
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0050.png
gruppe inden for samme målgruppe har forskellige misbrugsproblematikker
og ”larmende adfærd”.
Visse grupper har behov for få stimuli, mens andre trives med mange stimuli.
Interaktion mellem borgere inden for en bred målgruppe behøver som udgangspunkt ikke at skabe
mistrivsel. Hvis medarbejderne og de fysiske rammer kan imødekomme og understøtte de forskellige
støttebehov, kan en bred målgruppe have glæde af hinanden og uden problemer bo på samme
tilbud, ligesom tilbuddet kan have driftsmæssige fordele. Problemer med brede målgrupper kan
opstå, hvis der ved
visitationen
bliver anbragt en borger, hvis støttebehov ikke er foreneligt med
tilbuddets behandlingsmetoder og de øvrige beboeres støttebehov. For at undgå fejlvisitation og den
optimale behandling og støtte er det vigtigt, at tilbuddets målgruppebeskrivelse er klar.
Når en bred målgruppe ikke fungerer
Nogle tilbud er bedømt lavt på indikatorerne 3.a. og 10.a i kvalitetsmodellen, som handler om
tilbuddets evne til at anvende de relevante faglige metoder og sikre de nødvendige
medarbejderkompetencer i forhold til målgruppen.
Eksempler på lave bedømmelser:
tilbud med stor personalegennemstrømning, som har medført, at medarbejderne ikke
besidder de nødvendige kompetencer og viden for at understøtte hele borgergruppen.
fejlvisitering af en borger, som har et større støttebehov, end medarbejderne kan
imødekomme.
borgernes behov er så modsatrettede, at de ikke trives med hinanden, selv om tilbuddet
har de nødvendige kompetencer.
I tilbud, som oplever udfordringer med brede målgrupper, har Socialtilsyn Hovedstaden bl.a.
anbefalet, at tilbuddet overvejer en anden organisering af arbejdet og medarbejderkompetencer, at
de fysiske rammer indrettes anderledes, og at tilbuddet arbejder på at konkretisere sin
målgruppebeskrivelse, så den bliver mere afgrænset og klar. Ydermere har socialtilsynet også over
for nogle tilbud anbefalet at ændre deres metoder og tilgange.
En lav bedømmelse er dog ikke nødvendigvis altid et udtryk for, at tilbuddet rummer en for bred
målgruppe i forhold til tilbuddets personaleressourcer og faglige metoder og tilgange, men kan også
være et udtryk for andre forhold, herunder måden at omsætte faglige metoder og tilgange på.
S i d e
49 | 63
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0051.png
Eksempel på et tilbud, hvor det fungerer med en bred målgruppe
Fra socialtilsynets tilsynsrapport:
”Socialtilsynet
fastholder bedømmelsen og lægger vægt
på, at målgruppen er børn og unge i alderen 5-18 år, karakteriseret ved tilknytnings- og/eller
relationsforstyrrelser med tillægsforstyrrelser. [Tilbuddet] har en særlig afdeling, hvor der
bor børn og unge med autismespektrumforstyrrelser. Ledelsen har ved tidligere
tilsynsbesøg oplyst, at udgangspunktet er miljøterapi, og at [tilbuddet] læner sig op af den
psykodynamiske tænkning. Miljøterapien er blandt andet kendetegnet ved, at barnet
spejles, hjælpes til at forstå sig selv og andre i sociale sammenhænge, samt at dagen
struktureres for barnet. Ledelsen og medarbejderne oplyste, at i døgntilbuddet tager
behandlingen udgangspunkt i at etablere relationer mellem børn og pædagoger. Dagen er
struktureret, og der laves aftaler med børnene om aktiviteter.
[Tilbuddet] udviklede konceptet i forhold til miljøterapi for børn med diagnoser. To af husene
er bygget op omkring aftalestrukturen og mulighed for at arbejde på relationen og
forpligtelsen - herunder tidsstruktur. I [afdelingen] arbejdes udelukkende med tidsstruktur -
medarbejderne oplyste, at der tages udgangspunkt i børnenes specialinteresser, og disse
bygges ind i tidsstrukturen. I [afdelingen] kan det sociale ikke trække, hvorfor særinteresser
bruges til at trække børnene ind i fællesskabet.
Ledelsen oplyste, at strukturbegrebet er defineret forskelligt afhængigt af diagnoser og de
forskellige huse. Medarbejdere og ledelse oplyste, at det er nødvendigt at differentiere
behandlingen alt efter børnenes/ de unges forskellige diagnoser.” (april 2016)
Eksempel på et tilbud, hvor det ikke fungerer med en bred målgruppe
Fra socialtilsynets tilsynsrapport:
”Det
beskrives og fremgår af tilsendt dokumentation, at
ud over udviklingshæmning er der borgere med autisme, demens og en borger, der har et
udpræget stort pleje- omsorgsbehov. Hertil har tilbuddet en borger, der kan udvise kraftig
udadreagerende adfærd, hvor det under interview kommer frem, at ikke alle
medarbejdere føler sig klædt på, til at tackle dette.” (september 2016)
S i d e
50 | 63
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0052.png
F
OKUSOMRÅDE
:
P
LEJEFAMILIERS SAMARBEJDE MED BIOLOGISK FAMILIE
For Socialtilsyn Hovedstadens årsrapport 2016 har vi udvalgt tre fokusområder, som vi med
årsrapporten ønsker at belyse nærmere. Ét af fokusområderne er plejefamiliernes samarbejde med
plejebarnets biologiske familie.
Socialtilsyn Hovedstaden har i 2016 prioriteret, at det i samtlige tilsyn med plejefamilier i 2016 skulle
undersøges, i hvor høj grad plejefamilien støtter barnet i at skabe og opretholde stabile og
konstruktive relationer til sin familie og netværk. Emnet er blevet belyst ved, at tilsynskonsulenterne
har spurgt ind til, hvem der sætter rammerne for samværet med biologisk familie, stabiliteten i
samværet og kontakten, hvordan aftaler indgås (udstedt af kommunen eller direkte mellem
parterne), og endelig hvordan den biologiske familie orienteres om og inddrages i barnets trivsel. I
socialtilsynets undersøgelse er der taget højde for, at nogle plejefamilier kun har barnet boende i
aflastning, og at barnet således er hjemmeboende hos forældrene.
Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at der generelt er
høj kvalitet i samarbejdet mellem
plejefamilien og plejebarnets egen familie,
men at samværet som regel er med forældrene og i
mindre grad med øvrig familie så som søskende og bedsteforældre. I de tilsyn, hvor socialtilsynet
har talt med plejebarnets forældre, oplever tilsynskonsulenterne, at biologisk familie er åbne og
ærlige omkring deres forhold til deres barns plejefamilie, og at de generelt er meget glade for
plejefamilien og indsatsen over for barnet. Der ses generelt at være stabilitet i samværet, og det er
socialtilsynets vurdering, at plejefamilierne ofte gør en målrettet indsats for, at plejebarnet overholder
aftaler med sin biologiske familie.
Det er dog ikke alle plejebørn, som har et stabilt samvær med de biologiske forældre eller med anden
nær familie, men i disse sager er det tilsynskonsulenternes vurdering, at den begrænsede kontakt
til barnets biologiske familie ikke skyldes manglende støtte fra plejefamilien, men andre
omstændigheder i forholdet mellem plejebarn og biologisk familie. Særligt i forhold til
tvangsanbringelser kan der fra anbringende myndigheds side være truffet særlige afgørelser i
relation til barnets samvær og/ eller kontakt til biologisk familie.
Ved anbringelse af et barn eller en ung i pleje, skal kommunen udforme en handleplan for
anbringelsen, som beskriver den støtte og indsats, som er påtænkt barnet eller den unge og dennes
familie, og formålet med indsatsen. Handleplanerne skal desuden indeholde konkrete indsatsmål i
forhold til barnets trivsel og udvikling, bl.a. en beskrivelsen af den indsats plejefamilien skal gøre i
forhold til den biologiske familie. Det er kommunen, som sætter rammerne for samværet mellem
barnet og egen familie, men tilsynskonsulenterne i Socialtilsyn Hovedstaden oplever, at der
ofte
ikke er lavet indsatsmål for at sikre et godt samarbejde
mellem plejefamilien og biologisk familie.
Socialtilsynet oplever dog på trods af manglende klare rammer for samarbejdet, at plejefamilierne
S i d e
51 | 63
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0053.png
generelt er indstillet på at have et godt samarbejde og tager initiativ til det. I aflastningsfamilier vil
der ikke blive udarbejdet en samværsplan, idet plejebarnet bor hos sin biologiske familie i
dagligdagen.
Eksempel på manglende samvær med biologisk familie, men hvor plejefamilien
arbejder med problemstillingen:
”Samværet
med biologisk far har været sat på stand by siden april 2014. Faderen er meget
syg og har ikke overholdt samvær. Der har løbende været forsøgt flere samværsaftaler.
Plejeforældrene fremstår særdeles aktive og positive i forsøget på at få etableret kontakt
ved at henvende sig til kommunen, såvel som de aktivt støtter op om barnets kendskab til
sin baggrundshistorie og tidligere opvækstbetingelser. P.t arbejdes der på kontakt til
barnets søster, hvilket han er positivt stemt for.”
(september 2016)
Eksempler på konstruktivt samarbejde ml. plejefamilie og biologisk familie
1:
Fra socialtilsynets tilsynsrapport: ”Det
bedømmes, at plejemor formår at indgå i et
konstruktivt samarbejde med biologisk familie. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at
plejemor beskriver, at de har en konstruktiv og hyppig kontakt til biologisk familie. Hun
har fokus på videreformidling af relevante informationer og indgår i dialog omkring
plejebarnets særlige vanskeligheder og hverdagsproblematikker f.eks. sengetider,
venskabsrelationer og skolegang. Plejemor omtaler biologiske mor i en anerkendende
og respektfuld tone, og har fokus på at fremhæve hendes positive kompetencer.”
(november 2016)
3:
Fra socialtilsynets tilsynsrapport: ”Plejemor
er observant på udfordringen i rollen som
plejemor set i forhold til biologisk mors indflydelse på barnets udvikling. Plejemor har
fået supervision og har derved ændret syn på egen andel i relationen, så den nu
understøttes bedre i respekt for barnet grænser. Plejemor er meget glad for ændringen
i egen adfærd, da hun ser en effekt hos barnet i positiv retning.”
S i d e
52 | 63
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0054.png
F
OKUSOMRÅDE
:
A
NALYSE AF NYE PLEJEFAMILIER
2016
I 2016 færdigbehandlede Socialtilsyn Hovedstaden 125 ansøgninger, hvoraf 108 blev godkendt som
generelt godkendt, og 17 fik afslag på godkendelse.
Godkendelsesprocessen
Socialtilsyn Hovedstaden har i 2016 arbejdet målrettet med at nedbringe sagsbehandlingstiden på
nygodkendelser af plejefamilier til et optimalt niveau. Det er lykkedes, og ved udgangen af 2016 var
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 13 uger fra modtagelsen af ansøgning til afgørelse . I
sagsbehandlingstiden er inkluderet minimum to besøg i plejefamilien, indhentelse af børne- og
straffeattest, plejefamiliens deltagelse og gennemførelse af grundkursus, udarbejdelse af en
godkendelsesrapport og en partshøringsperiode på to uger, hvor plejefamilien kan komme med
kommentarer og faktuelle rettelser til tilsynsrapporten og udkastet til afgørelsen.
Sagsbehandlingstiden kan dog variere, hvis f.eks. plejefamilien selv udsætter sin deltagelse på
grundkurset, eller hvis der skal indhentes helbredsoplysninger om et eller flere familiemedlemmer.
Når plejefamilien bliver godkendt, vil det i afgørelsen være præciseret, hvad godkendelsesrammen
omfatter. Godkendelsen beskriver således, hvilken målgruppe, aldersgruppe og belastningsgrad
plejefamilien er godkendt til. Der kan også være vilkår tilknyttet godkendelsen, som plejefamilien
skal opfylde inden for en given tidsfrist. Foruden godkendelsesskrivelsen får plejefamilien tilsendt en
godkendelsesrapport, hvor socialtilsynet har gennemgået alle kvalitetsmodellens syv temaer og på
baggrund heraf har fundet familien egnet til den givne godkendelsesramme.
Vi har kortlagt, hvordan de nye plejefamilier fordeler sig demografisk, familiestrukturmæssigt, og
hvad de blev godkendt til.
Hvad bliver plejefamilier godkendt til?
Den gennemsnitlige nygodkendte plejefamilie i 2016 består af et par med egne børn, de bor i byen,
er i slutningen af fyrrerne, og den ene eller begge har en socialfaglig baggrund. De bliver i første
omgang godkendt til 1 barn i døgnpleje, middel belastningsgrad, og barnet skal være mellem 1-5 år
ved anbringelsen. Godkendelsesrammen er individuel og afspejler såvel plejefamiliens egne ønsker
som socialtilsynets vurdering af deres kompetencer og ressourcer. Godkendelsesrammen bliver ofte
udvidet i takt med, at plejefamiliens erfaring og kompetencer vokser.
S i d e
53 | 63
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0055.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0056.png
ét barn i pleje, men hvis der opstår en situation (f.eks. akutanbringelse), hvor det drejer sig om et
søskendepar, vil plejefamilien godt kunne påtage sig denne opgave.
Godkendelser med vilkår
18 af de 108 godkendelser, Socialtilsyn Hovedstaden færdigbehandlede i 2016, havde ét eller flere
vilkår tilknyttet. En godkendelse med et vilkår benyttes, når der er forhold, som skal og kan udbedres,
enten før plejefamilien må varetage opgaver, eller inden for en given tidsfrist.
Syv af vilkårene handler om de fysiske rammer
–
eksempelvis afskærmning af en trappe
–
og seks
af vilkårene om, at plejefamilien skulle gennemføre grundkursus, før de kunne modtage børn. De
resterende var om forhold i familien, såsom helbredsmæssige forhold eller familiens igangværende
flytning.
Plejefamiliernes sammensætning og demografi
I 72% af de nygodkendte plejefamilier i 2016 har den ene eller begge af plejeforældrene en
socialfaglig baggrund. Det kan være som socialpædagog, pædagog, skolelærer, terapeut mv. I 25%
af de nygodkendte plejefamilier er det begge plejeforældre, som har en socialfaglig baggrund.
De fleste plejefamilier består af to forældre. Det har dog ingen betydning for ens muligheder for at
blive plejefamilie, om man ansøger som par eller som enlig plejeforælder, men det kan have
betydning for godkendelsesrammens omfang i forhold til typen af de plejeopgaver, plejefamilien
vurderes at kunne varetage. Godkendelsesrammen fastsættes på baggrund af dialog med
plejefamilien og i forhold til familiens viden om børn med særlige behov samt en vurdering af deres
ressourcer og mentale overskud til at rumme et plejebarn. Der tages desuden hensyn til
plejefamiliens egne børn samt til, hvilke muligheder de fysiske rammer giver.
De 108 nye plejefamilier er bosiddende i 24 kommuner, hvor Københavns Kommune og Holbæk
Kommune har det højeste antal plejefamilier, som er godkendt i 2016.
S i d e
55 | 63
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0057.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0058.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0059.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0060.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0061.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0062.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0063.png
K
ONKLUSION OG AFRUNDING
Socialtilsyn Hovedstaden har med nærværende årsrapport analyseret på kvaliteten på de tre
områder: voksentilbud, børn- og ungetilbud, og generelt godkendte plejefamilier. Foruden en
vurdering af den generelle kvalitet har vi valgt at belyse tre fokusområder, som vi i 2016 har haft
særligt fokus på 1) Botilbud med brede målgrupper, 2) Plejefamiliers samarbejde med den biologiske
familie, og 3) Analyse af nye plejefamilier 2016.
Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at der er en tilfredsstillende og høj kvalitet i de fleste plejefamilier
og tilbud inden for det specialiserede socialområde. Ud af den samlede tilsynsportefølje i
Hovedstadsområdet inkl. Holbæk kommune, har kun 3,3% af tilbuddene og plejefamilierne fået
iværksat sanktioner i 2016. Det inkluderer 9 skærpede tilsyn og 57 øvrige påbud.
Kvaliteten i sociale tilbud kommer til udtryk ved, at der samlet set er en høj trivsel hos borgerne og
de anbragte børn. De fleste tilbud har fagligt dygtige medarbejdere, en ansvarsfuld ledelse, og
benytter relevante metoder. Udviklingspotentialet for sociale tilbud ligger primært i at sikre relevant
dokumentationspraksis og udarbejdelse af bedre forebyggelsesplaner med inddragelse af borgerne
eller de anbragte børn. For de tilbud, hvor socialtilsynet observerer en lavere trivsel, er der ofte også
høj personalegennemstrømning, manglende ledelseskompetencer og en uklar målgruppe-
afgrænsning.
I plejefamilierne kommer kvaliteten til udtryk ved, at der generelt er høj grad af trivsel hos
plejebørnene, som oplever at have en tryg og forudsigelig hverdag. Kvaliteten kommer endvidere til
udtryk ved, at plejefamilierne arbejder målrettet med barnets udvikling og opnår positive resultater
for barnet. Udviklingspotentialet for plejefamilier ligger primært i at styrke samarbejdet med
anbringende kommune, både i forhold til at få udarbejdet konkrete indsatsmål for plejebarnets
anbringelse, men også for at opnå en mere relevant efteruddannelse eller supervision.
Samlet set aflagde Socialtilsyn Hovedstaden over 2.200 besøg i 2016 i forbindelse med alment
driftstilsyn, regodkendelse eller godkendelse af en ny plejefamilie eller tilbud. Socialtilsynet oplever
at blive mødt med en høj grad af tilfredshed med vores virke, og det vil vi gerne forsat kunne, bl.a.
ved at blive mere specifikke i vores anbefalinger til videreudvikling af kvaliteten, fungere som
vidensbase og ved forsat at prioritere dialogen med tilbuddene, plejefamilierne og kommunerne.
Derudover vil vi forsat have fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden og udfærdige en mere
læsevenlig tilsynsrapportskabelon (som efterspurgt af tilbuddene i tilfredshedsundersøgelsen). Vi
har i 2016 gennemført et større udviklingsprojekt af Socialtilsyn Hovedstaden, hvor
tilsynskonsulenterne var med til at revidere, om vi i vores fælles arbejdsgange og organisatoriske
opdeling sikrer fastholdelse af den høje faglighed og gode praksis omkring tilsyn og erfaringsdeling.
S i d e
62 | 63
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 112: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2016
1839120_0064.png
Udgivet af Socialtilsyn Hovedstaden 2017
Godkendt af Magistraten i Frederiksberg Kommune 8. maj 2017