SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Henvendelse af 29/12-17 fra Det Jødiske Samfund i Danmark om en kort opsummering af de medicinske, juridiske og etiske overvejelser, samt lidt om hyppigt fremførte usandheder om drengeomskæring

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 110
Offentligt

Notat vedrørende Brit Milah

(jødisk drengeomskæring)

November 2017

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Henvendelse af 29/12-17 fra Det Jødiske Samfund i Danmark om en kort opsummering af de medicinske, juridiske og etiske overvejelser, samt lidt om hyppigt fremførte usandheder om drengeomskæring

Introduktion

Brit Milah, den jødiske drengeomskæring, er for jøder en glædelig begivenhed. Ritualet er i betydning

sammenligneligt med barnedåben, hvor barnet får sit navn og indlemmes i fællesskabet. Det er et af de

mest centrale religiøse ritualer i jødedommen og en hjørnesten i jødisk identitet og selvforståelse.

Stort set alle jøder opfatter omskæringen som en positiv identitetsmarkør, som de selv er glade for at være

omfattet af. Dette gælder også for sekulære jøder.

Brit Milah er for jøder et positivt tegn på, at drengens familie ønsker at være en del af den jødiske historie.

Ritualet opfattes af samme grund som en festlig begivenhed i den jødiske familie. Selvom der er tale om et

religiøst bud, er det langtfra kun religiøse jøder, der tilvælger drengeomskæring. Også for langt de fleste

sekulære jøder har omskæringen stor og positiv identitetsbærende betydning.

Brit Milah har været praktiseret problemfrit i Danmark i de 400 år, der har levet jøder i Danmark. Dette er

gået hånd i hånd med den vellykkede 400 år gamle dansk–jødiske integrationshistorie. Når denne

integrationsproces er forløbet så gnidningsfrit og forbilledligt, skyldes det ikke mindst den gensidige tillid og

respekt mellem staten og den jødiske minoritet.

Hvis et så essentielt og identitetsbærende religiøst ritual som Brit Milah forbydes, vil det slå dybe skår i

tilliden. Samtidig vil de jøder, der ønsker at bevare en stærk jødisk identitet og give denne videre til de

kommende generationer, få meget svært ved at udleve dette i Danmark.

Debatten om Brit Milah er desværre præget af mange myter og misforståelser. En udbredt myte er, at der

fi des et ritual, so ka erstatte o skæri ge , e lig det såkaldte ”Brit Shalo ”.

Dette er et ritual, der er

opfundet af omskæringsmodstandere med det formål at retfærdiggøre ideen om et forbud mod

drengeomskæring. Som danske jøder finder vi det stærkt ubehageligt, at andre forsøger at belære os om

vores kultur, tro og religionsdyrkelse.

Læs ere o

yte o ”Brit Shalo ” ede for .

Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at ønsket om et forbud eller en aldersgrænse ikke kommer

inde fra det jødiske samfund (eller fra andre religiøse samfund, der praktiserer rituel drengeomskæring).

Nedenfor gennemgås de aspekter, som har været anført i debatten om rituel jødisk omskæring af drenge i

de seneste år, herunder den religiøse baggrund, den medicinske kontekst, de juridiske aspekter, etiske

overvejelser samt tilbagevisning af tre af de hyppigst fremførte usandheder i den danske debat.

Den religiøse baggrund

•

I 1. Mosebog, kapitel 17, findes udgangspunktet for denne tradition:

”Dette er i pagt ed dig og

dine efterkommere, som I skal holde: Alle af mandkøn hos jer skal omskæres.

v11

I skal lade jeres

forhud omskære, og det skal være tegn på pagten mellem mig og jer.

v12

Otte dage gammel skal

hver dreng hos jer omskæres, slægt efter slægt."

Omskæring er et identitetstegn for jøder. Det er et tegn på, at familien ønsker at være en del af den

jødiske historie såvel i fortid som i fremtid. Omskæring er en hovedhjørnesten for langt

størstedelen af det jødiske folk (mænd) i verden, og det samme gælder også for jøderne i Danmark.

•

Selve ritualet

•

Brit Milah foretages altid i fuldstændig overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens og Styrelsen for

Patientsikkerheds regler og retningslinjer.

Den jødiske drengeomskæring finder sted på ottende-dagen efter fødslen. Selve indgrebet varer få

sekunder og forløber uden problemer.

Ceremonien foregår som regel i hjemmet. Nogle gange med mange gæster, nogle gange kun med

deltagelse af forældrene og/eller den nærmeste familie. Såvel kvinder som mænd deltager i

ceremonien.

Forud for ceremonien undersøges drengen af den tilstedeværende læge, der ligeledes journalfører

før og efter indgrebet. Journalen gemmes i 10 år.

Brit Milah sker ved en almindeligt anerkendt metode, der sikrer, at det alene er forhuden, der

fjernes. Ritualet tager få minutter (selve omskæringen tager få sekunder).

Mohel (den særligt uddannede person, der foretager Brit Milah) fører tilsyn med barnet i

samarbejde med lægen.

Den medicinske kontekst

•

Ingen seriøse studier viser, at ikke-medicinsk drengeomskæring af raske drenge under ordnede og

hygiejniske forhold i spædbarnsalderen har negative konsekvenser for sundhed eller seksualitet

senere i livet.

Inden for det seneste år er der udkommet tre videnskabelige oversigtsstudier, heriblandt et i

Danish Medical Journal, som samstemmende viser, at der ikke er forskel på omskårne og

uomskårne mænds oplevelse af sex.

Omskæring kan i nogle tilfælde have medicinske og sundhedsmæssige fordele. Blandt fordelene

kan nævnes, at omskæring kan nedsætte risikoen for hiv, peniscancer, betændelsestilstande og

herpes samt risikoen for HPV hos den omskåredes kvindelige partner

Da Brit Milahs formål ikke er medicinsk, er det imidlertid irrelevant at stille krav om medicinske

fordele. I fraværet af nævneværdige sundhedsrisici adskiller Brit Milah sig ikke fra andre valg,

forældre træffer for deres børn.

Rituel omskæring kan også indebære risici. Risiciene i forbindelse med Brit Milah er dog minimale,

hvilket blandt andet understreges af, at ikke en eneste af de 65 anmeldelser vedrørende

omskæring, Patientforsikringen modtog mellem 1996 og 2012, omhandlede Brit Milah.

Sundhedsstyrelsens

otat o dre geo skæri g ko kluderer: ”Det er Su dhedsstyrelse s

vurdering, at der ikke er tilstrækkelig sundhedsfaglig dokumentation til generelt at anbefale

•

omskæring af drengebørn. Samtidig er der ikke sådanne risici ved indgrebet, når det foretages

korrekt og af kompetente læger, at styrelsen finder anledning til at anbefale et forbud af rituel

o skæri g af dre gebør .”

•

Omskæring af større drenge og voksne mænd er forbundet med en højere risiko for komplikationer

end omskæring af spæde drenge. Dette bekræftes af flere videnskabelige undersøgelser, blandt

andet et dansk studie udført på Rigshospitalet i 2013.

Når omskæring sker kort efter fødslen og i

•

overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes retningslinjer, er risikoen for komplikationer

generelt særdeles lav, og alvorlige komplikationer forekommer yderst sjældent.

Juridiske aspekter

•

Brit Milah i Danmark foregår altid inden for rammerne af Sundhedsstyrelsens og Styrelsen for

Patientsikkerheds retningslinjer.

Der er juridisk konsensus både i Danmark og internationalt om, at Brit Milah hører ind under og er

beskyttet af national og overnational lovgivning vedrørende religionsfrihed og forældres ret til at

videregive deres tro og livsanskuelse til deres børn samt børns ret til at blive opfostret inden for

deres families religion og kultur.

Omskæring af drenge er ikke forbudt i et eneste land i verden, og alene derfor taler meget for, at et

forbud/en aldersgrænse for omskæring

ikke

er at betragte som et legitimt formål og en

nødvendighed i et demokratisk samfund.

Der er en betydelig risiko for, at et forbud mod rituel omskæring af drengebørn vil stride mod

religionsfrihedsretten i den danske grundlov set i sammenhæng med den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, da et forbud vil være ikke-proportionalt i forhold til, hvilke

beslutninger forældre ellers frit kan træffe på deres barns vegne.

FN’s særlige rapportør vedrøre de tros-

og religionsfrihed, Heiner Bielefeldt, fremlagde i august

5 e rapport for FN’s ge eralforsa li g, hvor ha utvetydigt

vurderer, at drengeomskæring

som religiøst ritual falder ind under forældrenes ret til at praktisere deres religion, samt videregive

deres tro og livsanskuelse til deres barn og indvie barnet i religionen.

Jødiske forældre giver frivilligt og informeret samtykke til Brit Milah, som således opfylder de

almindelige danske lovkrav til informeret samtykke, da det er forældrene, der kan give samtykket.

Danmarks nabolande, Norge, Sverige og Tyskland, har hver især stadfæstet retten til rituel

drengeomskæring som en del af religionsfrihedsretten.

•

Etiske overvejelser

•

Samfundet accepterer, at forældre træffer en lang række direkte og indirekte beslutninger på deres

barns vegne, som utvivlsomt vil få livsvarige og irreversible konsekvenser for barnet. Selv

beslutninger, der bevisligt er til direkte skade for barnet

–

en kategori, Brit Milah ikke hører ind

under

–

overlades til forældrenes frie og personlige valg.

Hyppigt fremførte usandheder om drengeomskæring

”Brit Shalo ”

Omskæringsmodstandere peger ofte på, at en ganske lille gruppe amerikanske jøder anvender alternativer

til o skæri g, såkaldt ”Brit Shalo ”, for ekse pel ”prik i g” i forhude eller a dre ritualer, hvor bar et

bydes velkommen med bøn eller lignende, men uden omskæring.

Omskæringsmodstandere postulerer,

at ”Brit Shalo ” er et fyldestgøre de alter ativ til Brit Milah. Jødiske

samfund verden over kender ikke til denne fremgangsmåde som et alternativ.

”Brit Shalo ” er ikke et

alternativ til rituel omskærings karakter af at være en grundlæggende identitetsmarkør og en religiøs og

kulturel hjørnesten i det at være jøde.

”Brit Shalo ” er opfu det ed det for ål at retfærdiggøre idee o et forbud od o skæri g. Ritualet

praktiseres af forsvindende få, selv i USA, hvor det stammer fra, og intet tyder på, at det er en praksis i

vækst. En rundspørge viser, at stort set ingen på Intact-foreningens liste over dem, der tilbyder ritualet,

benytter det eller overhovedet kender

til det. ”Brit Shalo ” er et uke dt fæ o e bla dt jøder.

Sammenligning af drengeomskæring og FGM

Drengeomskæring hverken kan eller

bør sa

e lig es ed FGM ”fe ale ge ital utilatio ” . WHO har i

en årrække bekæmpet FGM de steder i verden, hvor det praktiseres. Alle sundhedsprofessionelle, der

arbejder med området, ved,

at la gt de fleste FGM’er er farlige og stærkt su dhedsskadelige i dgreb, der

har livsvarige, invaliderende konsekvenser for pigerne/kvinderne.

Desuden er der den forskel, at FGM udføres med det specifikke formål at dæmpe sexlyst og seksuel

nydelse. Dette formål eksisterer ikke i forbindelse med den jødiske drengeomskæring, og som

undersøgelser viser, påvirkes seksualiteten ikke negativt af rituel drengeomskæring (se ovenfor).

Fejlagtige juridiske tolk i ger af FN’s Bør eko ve tio og Bioetikko ve tio e

I omskæringsdebatten ses jævnligt, at forskellige internationale konventioner o.l. inddrages som belæg for,

at drengeomskæring under nugældende (international) lov allerede er ulovligt. Men konventioner, der ikke

omhandler drengeomskæring, og hvor det af forarbejder, intention og formålserklæring tydeligt fremgår, at

sigtet er et andet, kan ikke benyttes som argument for at svække retten til drengeomskæring.

Når der i FN’s Bør eko ve tio o tales ”traditio sbu d e ritualer, der er skadelige

for

bør s su dhed”

(artikel 24, stk. 3) er intentionen at beskytte mod FGM, ikke drengeomskæring.

Ligeledes retter intentionen i Europarådets Konvention om Menneskerettigheder og Biomedicin, ofte

omtalt som Bioetikkonventionen, sig ikke mod omskæring, og enkeltstående formuleringer fra denne

konvention kan ikke danne juridisk grundlag for at rejse tvivl om retten til drengeomskæring.

Afsluttende bemærkninger

På verdensplan er drengeomskæring ikke kun udbredt blandt jøder, men også blandt mange andre

befolkningsgrupper. Ca. en tredjedel af alle mænd i verden er omskåret, herunder mere end 50% af USA´s

mandlige befolkning. Omskæring er således et helt normalt indgreb mange steder i verden.

Området er allerede velreguleret i Danmark i form af Sundhedsstyrelsens og Styrelsen for Patientsikkerheds

regler og retningslinjer, og myndighederne griber ind over for overtrædelser. Snarere end et forbud kunne

Danmark lade sig inspirere af vores nabolande, hvor man har valgt at stadfæste retten til ikke-medicinsk

drengeomskæring som en del af religionsfrihedsretten.

http://www.cps.ca/documents/position/circumcision#ref32

http://www.sst.dk/~/media/92A1A9B3C9E34F22A855659470CD81FE.ashx