Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 105
Offentligt
1
Ko
e tarer til fre se dte udkast til ”Vejled i g o
hjælpe idler og for rugsgoder”
støtte til
Hermed kommentarer til udkast. Kommentarer er basseret på fremsendte papirer vel vidende at
supplerende lovgivning formentlig imødegår nogle af kommentarerne.
Det fremgår af bilag til udkastet, hvilke organisationer udkastet er sendt til høring i.
Det fremgår yderligere at kapitel 10, er det område, hvor der oftest er problemer.
Udkastet er sendt til høring i Dansk Rehab Group der er paraplyorganisation for nogle bandagerier,
e a dagister es ra hefore i g, ”Da ske Ba dagister” og Fore i ge af hå dsko agere
(FOH) er ikke blevet kontaktet. Det er min antagelse at udkastet sendes i høring for at imødegå
mulige problemer i vejledningen. Derfor må det undre, at de brancheforeninger, der lever af og
med lovgivningen, ikke er blevet hørt.
Bandagister har en 5�½årig uddannelse, hvor vi blandt andet lærer at vurdere behovet for
hjælpemiddel for dernæst at vælge eller fremstille dette. Det må derfor undre når
vejledningsteksten gentagne gange skriver at kommunen vejleder borgeren i behov for
hjælpemiddel. Det er min forventning at kommunens medarbejdere kan vejlede borgerene i en
række standard hjælpemidler så som kørestole, rollatorer, toiletstole etc. Inden for kropsbårne
hjælpe idler gælder pri ippet ed ”Bedst og illigst”.
Hvordan forestiller man sig at en
sagsbehandler, der er uddannet til sagsbehandling, men ikke i sygdomme og disses indflydelse på
bevægelsesfunktion skal vurdere, hvad der er bedst?
De færreste mennesker forventer at få en funktionsnedsættelse. Der er mange ting man som
borger skal forholde sig til når man vælger bolig. Hvis man som borger ikke har behov for
hjælpemiddel er kommunens serviceniveau inden for området næppe et aspekt der bliver
inddraget når man vælger bolig/ kommune.
Det fremgår at den enkelte kommunalbestyrelse selv bestemmer kommunens serviceniveau. Det
er således en naturlig konsekvens og vores erfaring at der er forskel på hvilken hjælp borgerene
opnår på tværs af kommunerne. Er det en kvalitet, at der er forskel på hvilken hjælp borgere på
tværs af kommuner får?
Det fremgår af fremsendte udkast,at hjælpemidler kan være meget forskellige ting, hvilket
formentlig medvirker til at vanskeliggøre lovgivning og administration. Hvorfor er der ikke en mere
tydelig beskrivelse af de forskellige kategorier af hjælpemidler?
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 105: Diverse materiale fra Bandagist Jan Nielsen A/S foretræde for udvalget den 16. november 2017
1836636_0002.png
2
Kapitel 1.
Den daglige tilværelse i hjemmet.
Afsnit 8
Tekst: De sociale forhold, herunder om borgeren har ægtefælle og børn, skal tages i betragtning
ved vurderi g af behov for hjælpe iddel eller forbrugsgode…..
Kommentar: Hvad betyder det? Skal borgere med familie hjælpes bedre eller dårligere end, de der
ikke har familie?
Kapitel 2
Afsnit 19
Tekst: Socialstyrelsen har et samlet overblik over udvalget af hjælpemidler.
Kommentar: Det er formentlig en ambition. Hjælpemidler og effekt af hjælpemidler er sjældent
dokumenteret. Hvis socialstyrelsen har overblik over typer af hjælpemidler er det flot.
Kapitel 3.
Vurdering af behov.
Afsnit 21
Tekst: Det er vigtigt at sagsbehandlingen forud for afgørelsen sker i tæt samarbejde mellem borger
og sagsbehandler.
Kommentar: Ordlyden implicerer igen, at sagsbehandleren har indsigt til at kunne vejlede
borgerer.
Tekst: Det bør endvidere indgå i overvejelserne, om det er hensigtsmæssigt at yde personlig støtte,
f.eks. til personlig og praktisk hjælp, jf. serviceloven §16, i stedet for eller som supplement til et
hjælpemiddel.
Kommentar:
Vi har eksempler på at kommuner giver borgere afslag på hjælpemidler og vælger at
give borgeren praktisk hjælp på trods af borgerens ønske at klare sig selv. Vi antager, at det
skyldes at kommunernes budget inden for pleje, er mere rummeligt en budgettet til hjælpemidler.
Hvorda sikrer a at ko
u er og regio er vælger at til yde ” edst og illigst” år udgetter e
favoriserer regioner og kommuners egne funktioner?
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 105: Diverse materiale fra Bandagist Jan Nielsen A/S foretræde for udvalget den 16. november 2017
3
Afsnit 26
Oplysninger til bedømmelse af ansøgningen.
Tekst: Kommunalbestyrelsen skal kunne indhente oplysninger om borgeren der er relevante for
sagen.
Kommentar: Hvem afgør hvad der er relevant? Der henvises siden til retssikkerhedsvejledningen
om muligheder for at indhente rent private oplysninger. Hvilken grad af privatliv bevarer en
borger, der har behov for hjælpemiddel?
Afsnit 27
Forenklet sagsbehandlingsprocedure i enkle og entydige sager
Tekst:
……Der skal dog herved gøres op ærkso på, at for a søg i ger o
krav om obligatorisk digital selvbetjening jf. serviceloven §112
hjælpe idler er der
Kommentar: Det lyder umiddelbart fornuftigt og besparende, men mange mennesker, der har en
funktionsnedsættelse, er ikke digitale. Socialrådgivere er sparret væk på hospitalerne. Hvordan
sikres borgere, der ikke er digitale og som ikke er fortrolige med E-Boks bliver hjulpet?
Kapitel 5
Leverandørvalg- Hjælpemidler
Afsnit 37
Bruger repræsentanter.
Kommentar: Inddrages brugerrepræsentanter inden for kropsbårne hjælpemidler?
Tekst: Når hjælpemidlet udleveres direkte fra leverandøren, vil det kunne være hensigtsmæssigt i
aftale grundlaget at præcisere nogle fagmæssige krav, f.eks. at leverandøre har en specifik
udda elses æssigbaggru d…….
Kommentar: Danske bandagister er autoriseret af
”Styrelse for patie tsikkerhed”. Giver
ove ståe de tekst ulighed for at vælge ikke autoriserede ” a dagister”?
Udbud
Afsnit 39
Tekst:
…… de borgere,
der som konsekvens af den nye leverandøraftale fremover vil modtage en
anden type hjælpemiddel, foretage en konkret og individuel vurdering af, om det nye hjælpemiddel
er det bedst egnede og billigste i forhold til borgerens behov.
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 105: Diverse materiale fra Bandagist Jan Nielsen A/S foretræde for udvalget den 16. november 2017
1836636_0004.png
4
Kommentar: Kommunen har indgået en prisaftale. Borger har tidligere brugt et andet
hjælpemiddel. Kommunen skal vurdere hjælpemidlets egenskaber og sammenligne funktioner.
Har kommunens sagsbehandlere de kompetencer?
Hjælpemiddelbekendtgørelsen
Tekst:
§6 ……….i dkøber a søgere selv
hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet
Kommentar: Denne paragraf er socialt skævvridende, idet den forudsætter at ansøgeren selv kan
lægge eks. 20.000 kr ud for siden at få beløbet refunderet af kommunen. Adgang til fritvalg gælder
således primært velhavende.
Kapitel 6
Frit valg af hjælpemidler
Afsnit 48
Tekst:
…………ko
u albestyrelse skal oplyse o prise på det hjælpe iddel, so
kommunalbestyrelsen kan stille til rådighed, og som opfylder de krav til egnethed, som er opstillet i
forbindelse med bevilling.
Kommentar: Betyder det, at hvis en borger henvender sig i et bandageri, har bandageriet
mulighed for at rekvirere redegørelse for hvorfor et hjælpemiddel er anset som bedst egnet og
hvilken pris kommunen kan indkøbe hjælpemidlet til.
Kommentar: Hvis bandageri 2 vurderer at der er behov for andre egenskaber i hjælpemidlet. Hvem
kan så vejlede borgeren?
Kapitel 10
Afsnit 94. Indikationer for ortopædisk fodtøj fremgår af bekendtgørelsens bilag 1
Kommentar: Jf. Bekendtgørelse fra ankestyrelsen er reglerne om støtte til ortopædisk fodtøj ikke
udtømmende (Notat, Ankekatalog, KL, 27.maj 2010 , Jnr: 09 00 00 Ø90 sagsid: 000217373). Har
man under udarbejdelse af denne aktuelle vejledning inddraget ankestyrelsens kommentar?
Kommentar: Der er præcedens for at hvis omfanget ved tæernes grundled ovestiger længden på
foden kan der søges om ortopædisk fodtøj. Dette fremgår ikke af vejledningen.
Afsnit 96
Ankestyrelsens principafgørelse 22-11
Tekst:
…..Sport protese
, i det konkrete tilfælde i væsentlig grad ville kunne afhjælpe de varige
følger af handicappet og i væsentlig grad lette den daglige tilværelse i hjemmet.
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 105: Diverse materiale fra Bandagist Jan Nielsen A/S foretræde for udvalget den 16. november 2017
5
Kommentar: Er der åbnet mulighed for at også de, der har brug for ortoser til sport kan søge?
Der bevilges korsetter, hvis anden behandling er udsigtsløs. Hvad med lejringsskinner til hænderne
eller knæ med henblik på at opretholde gribe eller ståfunktion?
Konkret oplever vi mange ældre, der som følge af apopleksi og ledsagende spasticitet ikke kan
åbne hænderne. Hænderne er knuget sammen, neglene kan ikke klippes, hænderne lugter fordi
de ikke kan rengøres og der opstår svamp og sår i hænderne. Det er vores vurdering at anden
behandling er udsigtsløs.
Håber at ovenstående kan bidrage til at forbedre
”Vejled i g o
for rugsgoder”.
Hvis der er behov for uddybning står vi gerne til rådighed.
støtte til hjælpe idler og
Venlig hilsen
Susanne Bloch
Bandagist
Cand.Scient.San
Bandagist Jan Nielsen A/S