1
Ko
e tarer til fre se dte udkast til ”Vejled i g o
hjælpe idler og for rugsgoder”
støtte til
Hermed kommentarer til udkast. Kommentarer er basseret på fremsendte papirer vel vidende at
supplerende lovgivning formentlig imødegår nogle af kommentarerne.
Det fremgår af bilag til udkastet, hvilke organisationer udkastet er sendt til høring i.
Det fremgår yderligere at kapitel 10, er det område, hvor der oftest er problemer.
Udkastet er sendt til høring i Dansk Rehab Group der er paraplyorganisation for nogle bandagerier,
e a dagister es ra hefore i g, ”Da ske Ba dagister” og Fore i ge af hå dsko agere
(FOH) er ikke blevet kontaktet. Det er min antagelse at udkastet sendes i høring for at imødegå
mulige problemer i vejledningen. Derfor må det undre, at de brancheforeninger, der lever af og
med lovgivningen, ikke er blevet hørt.
Bandagister har en 5�½årig uddannelse, hvor vi blandt andet lærer at vurdere behovet for
hjælpemiddel for dernæst at vælge eller fremstille dette. Det må derfor undre når
vejledningsteksten gentagne gange skriver at kommunen vejleder borgeren i behov for
hjælpemiddel. Det er min forventning at kommunens medarbejdere kan vejlede borgerene i en
række standard hjælpemidler så som kørestole, rollatorer, toiletstole etc. Inden for kropsbårne
hjælpe idler gælder pri ippet ed ”Bedst og illigst”.
Hvordan forestiller man sig at en
sagsbehandler, der er uddannet til sagsbehandling, men ikke i sygdomme og disses indflydelse på
bevægelsesfunktion skal vurdere, hvad der er bedst?
De færreste mennesker forventer at få en funktionsnedsættelse. Der er mange ting man som
borger skal forholde sig til når man vælger bolig. Hvis man som borger ikke har behov for
hjælpemiddel er kommunens serviceniveau inden for området næppe et aspekt der bliver
inddraget når man vælger bolig/ kommune.
Det fremgår at den enkelte kommunalbestyrelse selv bestemmer kommunens serviceniveau. Det
er således en naturlig konsekvens og vores erfaring at der er forskel på hvilken hjælp borgerene
opnår på tværs af kommunerne. Er det en kvalitet, at der er forskel på hvilken hjælp borgere på
tværs af kommuner får?
Det fremgår af fremsendte udkast,at hjælpemidler kan være meget forskellige ting, hvilket
formentlig medvirker til at vanskeliggøre lovgivning og administration. Hvorfor er der ikke en mere
tydelig beskrivelse af de forskellige kategorier af hjælpemidler?