Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
29. august 2018
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SAU alm. del
Spørgsmål 520
Det fremgår af Rigsrevisorernes Beretning nr. 20/2017, at Skatteministeriet ik-
ke er enig i Rigsrevisionens vurdering, og udtaler at ”der ikke er en målbar
sammenhæng mellem på den ene side tabte restancer og på den anden side
restancebeholdningens størrelse eller inddrivelsesaktiviteternes omfang. Deri-
mod afhænger udviklingen i restancebeholdningen i høj grad af konjunkturelle
og strukturelle forhold, fx gældsposternes størrelse, sammensætning og for-
deling på skyldnernes betalingsevne, der over tid kan skifte både i op- og ned-
adgående retning”. Skatteministeriet har endvidere oplyst: ”Samlet vurderes
det, at den midlertidigt nedsatte inddrivelse – navnlig i forhold til persongæld –
ikke indebærer et endeligt tab, hvorfor der for en overvejende del af restan-
cerne alene vil være tale om en periodeforskydning af inddrivelsesprovenuet.”
Er ministeren enig med Skatteministeriet i, at der ikke er en målbar sammen-
hæng mellem inddrivelsesaktiviteternes omfang og restancestørrelsen? Så-
fremt ministeren er enig med Skatteministeriet i denne konklusion, mener mi-
nisteren så, at antallet af medarbejdere i inddrivelsen i princippet er ligegyl-
dig? Mener ministeren, at historien om restancernes udvikling understøtter
Skatteministeriets konklusion; er det således kun pga. konjunktur og beta-
lingsevnen hos skyldnere og ikke på grund af EFI’s kollaps, at restancerne er
eksploderet? Endeligt bedes ministeren redegøre for, hvordan han vil sikre, at
der blot sker en periodeforskydning af restancerne, og at ingen af disse bliver
forældet, således at staten igen taber penge.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
På udvalgets vegne
Lea Wermelin
formand
1/1