SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 91: Lovudkast til lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, sømandsbeskatningsloven og tinglysningsafgiftsloven (Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier, udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe, afskaffelse af registreringsafgiften for visse handelsskibe, ændret forrentning ved opkrævning af personers skat m.v.), fra skatteministern

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 91
Offentligt

Skatteministeriet

J.nr. 2017-5221

Forslag

til

Lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, sømandsbeskatningsloven og tinglysnings-

afgiftsloven

(Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier, udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbej-

der om bord på en række specialskibe, afskaffelse af registreringsafgiften for visse handelsskibe,

ændret forrentning ved opkrævning af personers skat m.v.)

§1

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret senest ved § 11

i lov nr. 688 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 59, stk. 1, 2. pkt.,

ændres ”1,2 procentpoint” til: ”0,5 procentpoint”.

§ 61, stk. 2, 2. pkt.,

ændres ”0,8 procentpoint” til: ”1,5 procentpoint”.

§ 62, stk. 2, 3. pkt.,

ændres ”0,5 procent” til: ”0,0 procent”.

§2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 9. september 2016, som ændret senest ved § 2

i lov nr. 1376 af 4. december 2017, foretages følgende ændringer:

§ 7 P, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter ”aftalen indgås”: ”, jf. dog 2. pkt”.

§ 7 P, stk. 2, nr. 2,

indsættes som

2.-4. pkt.:

”Hvis

adgangen til at erhverve aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier står åben

for mindst 80 pct. af de ansatte i selskabet, kan værdien af vederlaget højst udgøre 20 pct. af den an-

sattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Begrænsninger, der er fastsat efter almene krite-

rier, kan dog anerkendes efter 2. pkt. Antallet af ansatte i selskabet efter 2. pkt. opgøres på det tids-

punkt, hvor adgangen til at erhverve aktierne, køberetterne til aktier eller tegningsretterne til aktier

står åben for de ansatte.”

§3

I sømandsbeskatningsloven, lov nr. 386 af 27. maj 2005, som ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 343

af 18. april 2007 og § 2 i lov nr. 622 af 14. juni 2011 og senest ved § 2 i lov nr. 1886 af 27. maj

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 91: Lovudkast til lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, sømandsbeskatningsloven og tinglysningsafgiftsloven (Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier, udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe, afskaffelse af registreringsafgiften for visse handelsskibe, ændret forrentning ved opkrævning af personers skat m.v.), fra skatteministern

2015, foretages følgende ændringer:

§ 3

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Det er en betingelse for fradrag efter stk. 1, 2 eller 4, at fartøjet eller installationen er

registreret med hjemsted her i landet eller i en anden EU- eller EØS-medlemsstat.«

§ 5

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Stk. 1 og 2 og § 3 finder tilsvarende anvendelse ved arbejde om bord på et specialfartøj,

der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som udelukkende udfører aktiviteter, der

vil kunne omfattes af tonnageskattelovens §§ 6 eller 8 a. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved

arbejde om bord på et specialfartøj, der udelukkende anvendes som kabellægningsfartøj, når fartøjet

er registreret med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 5, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

§ 5, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 1« til: »stk. 1-3«.

§ 5 a

ophæves.

§4

I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007, som ændret bl.a. ved

lov nr. 295 af 11. april 2011 og § 3 i lov nr. 1569 af 15. december 2015 og senest ved § 4 i lov nr.

688 af 6. juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 1, nr. 5

udgår

»eller lov om Dansk Internationalt Skibsregister«.

§ 11

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Der betales ikke afgift efter stk. 1 for registrering af ejer af skibe, der registreres i Dansk

Internationalt Skibsregister. For skibe, for hvilke der ikke er betalt afgift, betales dog afgift efter stk. 1

første gang, der skiftes til et andet dansk skibsregister.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 11, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1 og 3«.

§ 12, stk. 1, 1, pkt.,

indsættes efter »beløb«: », jf. dog stk. 2«.

§ 12

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Der betales ikke afgift efter stk. 1, 1. pkt., for pant i skibe, der registreres i Dansk Internati-

onalt Skibsregister. For skibe, for hvilke der ikke er betalt afgift, betales dog afgift efter stk. 1, 1. pkt.,

første gang, der skiftes til et andet dansk skibsregister.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter 3 og 4.

§ 12, stk. 2, 4. pkt.,

der bliver stk. 3, 4. pkt., indsættes efter »pantsætning«: », jf. dog stk. 2«.

§5

I lov nr. 1886 af 29. december 2015 om ændring af tonnageskatteloven og sømandsbeskatnings-

loven (Udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibe) foretages følgende æn-

dring:

§ 3, stk. 2,

indsættes efter »2016«: », jf. dog 2. pkt.«, og som

2. pkt.

indsættes:

»§ 2, nr. 2, har virkning fra og med indkomståret 2016 til og med indkomståret 2018.«

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 2, § 3, nr. 1, og § 5 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 3, nr. 2-5, og § 4.

Stk. 4.

§ 1 har virkning for afregning af indkomstskatter for indkomståret 2018 og senere ind-

komstår.

Stk. 5.

§ 2 har virkning for aftaler om tildeling af aktier og købe- og tegningsretter til aktier, der ind-

gås den 1. januar 2018 eller senere.

Stk. 6.

§ 3, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 2018. Søfolk, der i perioden fra og med den

1. januar 2018 til og med den 30. juni 2018 har udført arbejde om bord på et fartøj eller en installa-

tion, der ikke er registreret med hjemsted her i landet eller i en anden EU- eller EØS-medlemsstat,

kan dog for indkomståret 2018 foretage fradrag for denne periode efter reglerne i sømandsbeskat-

ningslovens § 3, jf. lov nr. 386 af 27. maj 2005 som ændret ved § 2 i lov nr. 622 af 14. juni 2011.

Stk. 7.

§ 3, nr. 2-5, har virkning fra og med indkomståret 2019.

Stk. 8.

Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2018 efter § 16 i

lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de

ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2018, der følger af denne

lovs § 2.

Stk. 9.

Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 9 fastsættes af

økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2018, der

foreligger pr. 1. maj 2020.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Lovforslaget

2.2. Udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Lovforslaget

2.3. Afskaffelse af registreringsafgiften for visse handelsskibe

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Lovforslaget

2.4. Ændret forrentning ved opkrævning af personers skat m.v.

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Lovforslaget

2.5. Begrænsning af sømandsfradraget til søfolk, der arbejder om bord på skibe med hjemsted i

Danmark eller i andre EU- eller EØS-medlemsstater

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Lovforslaget

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier

3.2. Udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe

3.3. Afskaffelse af registreringsafgiften for visse handelsskibe

3.4. Ændret forrentning ved opkrævning af personers skat m.v.

3.5. Begrænsning af sømandsfradraget til søfolk, der arbejder om bord på skibe med hjemsted i

Danmark eller i andre EU- eller EØS-medlemsstater

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier

4.2. Udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe

4.3. Afskaffelse af registreringsafgiften for visse handelsskibe

4.4. Ændret forrentning ved opkrævning af personers skat m.v.

4.5. Begrænsning af sømandsfradraget til søfolk, der arbejder om bord på skibe med hjemsted i

Danmark eller i andre EU- eller EØS-medlemsstater

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radi-

kale Venstre har den 12. november 2017 indgået aftale om en række erhvervs- og iværksætterinitia-

tiver.

Med dette lovforslag foreslås det at udmønte følgende elementer fra aftalen:

Forhøjelse af grænsen for tildeling af medarbejderaktier til aktieindkomstbeskatning fra 10

pct. af årslønnen til 20 pct. af årslønnen under forudsætning af, at mindst 80 pct. af virksom-

hedens ansatte får tilbudt aktielønsordningen.

Udvidelse af DIS-ordningen til søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe.

Afskaffelse af registreringsafgiften for skibe i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS).

Som led i finansieringen af aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer og Aftale om styrket kon-

trol og vejledning mellem regeringen (Venstre, Liberale Alliance og Det Konservative Folkeparti),

Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Alternativet indgået den 28. novem-

ber 2017, foreslås desuden en ændring af rentesatserne ved opkrævning af personers skat.

Derudover foreslås en justering af reglerne om sømandsfradrag med henblik på at sikre reglernes

overensstemmelse med EU’s maritime statsstøtteretningslinjer.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Det foreslås, at virksomhedernes muligheder for at aflønne medarbejdere med aktier skal forbedres.

Det vil udvide virksomheders muligheder for at benytte medarbejderaktier til at motivere, aflønne

og dele ejerskabet af virksomheden med medarbejderne. Det foreslås derfor, at grænsen for, hvor

stor en andel af medarbejderes løn, der kan udbetales som medarbejderaktier til aktieindkomstbe-

skatning, forhøjes fra 10 pct. til 20 pct. af lønnen for alle virksomheder allerede fra den 1. januar

2018 under forudsætning af, at 80 pct. af virksomhedens ansatte tilbydes aktieløn under ordningen.

Virksomhederne vil fortsat kunne tildele udvalgte ansatte op til 10 pct. af lønnen i form af medar-

bejderaktier i henhold til de gældende regler.

Derudover foreslås det, at sømandsbeskatningsloven udvides til også at omfatte søfolk, der arbejder

om bord på en række specialskibe, der udfører de aktiviteter, som tonnageskatteordningen udvides

med, når lov nr. 1886 af 29. december 2015 træder i kraft. Der er tale om aktiviteter, der typisk ud-

føres af følgende specialskibe:

1. Vagt- og supplyskibe.

2. Rørlægnings- og kabelskibe.

3. Vindmølle- og konstruktionsskibe.

4. Ishåndteringsskibe.

5. ASV'er (Accomodation and Support Vessels).

Udvidelsen foreslås for at fastholde og styrke den danske offshore-sektors konkurrenceevne på det

globale marked.

DIS-ordningen har karakter af statsstøtte til den maritime sektor, og ordningen er derfor udformet

inden for rammerne af EU's maritime statsstøtteretningslinjer. Da lovændringen således indebærer

en ændring af en bestående statsstøtteordning, skal ændringen godkendes af Europa-Kommissionen,

inden den kan træde i kraft.

Udvidelsen af tonnageskatteloven med en række specialskibe ved lov nr. 1886 af 29. december

2015 er endnu ikke godkendt af Kommissionen og er derfor ikke trådt i kraft endnu.

Regeringen ønsker, at Danmark kan fastholde og udbygge sin globale position som maritim nation.

Derfor nedsatte regeringen i maj 2016 et vækstteam for Det Blå Danmark, som skulle komme med

anbefalinger til tiltag, der kan fastholde og udbygge Danmarks globale maritime styrkeposition.

Væksttemaet afgav i april 2017 en række anbefalinger til regeringen, som bl.a. sigter på at under-

støtte Danmarks rolle som en førende maritim nation ved at tiltrække nye rederier, shipping- og ma-

nagementvirksomheder til landet gennem fastholdelse og tiltrækning af tonnage under dansk flag.

Det er en forudsætning for yderligere udbygning og styrkelse af den maritime klynge, at det er at-

traktivt at drive skibe under dansk flag, da det både bidrager til beskæftigelse og økonomisk aktivi-

tet i Danmark. Regeringen har derfor fundet det hensigtsmæssigt at se på betingelserne for at regi-

strere handelsskibe under dansk flag.

De danske skibsregistre er i fortsat konkurrence med andre internationale skibsregistre, og en række

forhold kan være udslagsgivende for, om skibsejere vælger at være registreret i et dansk skibsregi-

ster. I den internationale konkurrence om at tiltrække og fastholde skibe, der sejler under dansk flag,

udgør registreringsafgiften en udgift, som for en skibsejer kan tale imod at fastholde eller vælge

dansk flag.

Med henblik på at styrke grundlaget for den fremtidige vækst ønsker regeringen at afskaffe registre-

ringsafgiften for handelsskibe i DIS. Det vil reducere omkostningerne for rederierne ved at vælge at

sejle under dansk flag og derved tiltrække nye skibe fra både danske og udenlandske rederier og

dermed øge de maritime aktiviteter til Danmark.

Forslaget vil desuden bidrage til at fastholde skibe på dansk flag, idet de samlede omkostninger ved

registrering under dansk flag dermed formindskes væsentligt.

Som led i finansieringen af Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer og Aftale om styrket kon-

trol og vejledning er det aftalt at ændre forrentningen ved opkrævning af personers skat. De foreslå-

ede ændringer indebærer samlet set, at den såkaldte dag-til-dag-rente af forskudsskat, der indbetales

efter indkomstårets udløb, og restskattetillægget hæves med 0,7 procentpoint. Desuden sænkes mi-

nimum for godtgørelsen ved udbetaling af overskydende skat fra 0,5 procent til 0 procent.

Ændringen af dag-til-dag-renten og restskattetillægget vil tilskynde til, at indkomstskat afregnes tid-

ligst muligt efter indkomstårets udløb.

Endelig foreslås en ændring af reglerne om sømandsfradrag således, at sømandsfradraget begrænses

til søfolk, der arbejder om bord på danske skibe eller udenlandske skibe, der er registreret i en an-

den EU- eller EØS-medlemsstat. Forslaget, der har til formål at sikre, at reglerne om sømandsfra-

drag er

i overensstemmelse med EU’s maritime statsstøtteretningslinjer, er ikke en del af aftalen om

erhvervs- og iværksætterinitiativer.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier

2.1.1. Gældende ret

Begrebet medarbejderaktier anvendes ofte som en fællesbetegnelse for aflønning af selskabers an-

satte eller bestyrelsesmedlemmer i form af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier.

Udgangspunktet er, at ansatte, der aflønnes med medarbejderaktier, skal medregne værdien heraf

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 og statsskattelovens § 4. Vær-

dien af aktierne beskattes som lønindkomst. Den skattepligtige værdi af medarbejderaktierne opgø-

res til markedsværdien på retserhvervelsestidspunktet med fradrag af en eventuel egenbetaling. Der

skal desuden betales arbejdsmarkedsbidrag af værdien af aktierne m.v.

For købe- og tegningsretter til aktier, der modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en

aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, er der fastsat særlige regler i ligningslovens § 28.

Reglen omfatter tillige købe- og tegningsretter til aktier, der modtages som vederlag af bestyrelses-

medlemmer og medhjælpere for bestyrelsen i selskabet. Hvis en købe- eller tegningsret til aktier er

omfattet af ligningslovens § 28, sker beskatningen af medarbejderen først på det tidspunkt, hvor

købe- eller tegningsretten til aktier udnyttes til levering af aktier, eller på det tidspunkt hvor købe-

eller tegningsretten sælges. Beskatningen sker på grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi på

udnyttelsestidspunktet henholdsvis salgstidspunktet.

Når et selskab tildeler vederlag til de ansatte i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter

til aktier, kan tildelingen også ske efter reglen i ligningslovens § 7 P. Tildeling af medarbejderaktier

efter reglen i ligningslovens § 7 P er kendetegnet ved, at aktierne, køberetterne eller tegningsret-

terne ikke beskattes som lønindkomst for den ansatte. Samtidig har selskabet ikke fradragsret for

værdien af de tildelte aktier m.v. Den ansatte skal således hverken på retserhvervelsestidspunktet

for aktier eller udnyttelsestidspunktet for købe- eller tegningsretter til aktier medregne værdien af

aktierne eller købe- eller tegningsretterne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den an-

satte skal derimod først beskattes, når og hvis aktierne

–

modtaget direkte eller erhvervet ved udnyt-

telse af de tildelte købe- eller tegningsretter

–

afstås. Aktieafståelsen beskattes efter reglerne i aktie-

avancebeskatningsloven.

Der gælder en række betingelser for tildeling af medarbejderaktier efter ligningslovens § 7 P. En af

betingelserne er, at den ansatte ikke modtager aktier, køberetter eller tegningsretter til en værdi, der

overstiger 10 pct. af årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2,

nr. 2.

2.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at grænsen for, hvor meget den ansatte kan modtage pr. år uden indkomstbeskatning,

hæves, så den ansatte kan modtage aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier til en værdi

svarende til højst 20 pct. af årslønnen på de tidspunkt, hvor aftalen indgås. Tildeling af medarbej-

deraktier ud over 10 pct. af årslønnen er betinget af, at ordningen tilbydes minimum 80 pct. af de

ansatte i selskabet.

Med de foreslåede regler vil selskabet således kunne tilbyde medarbejdere aktier, køberetter til ak-

tier og tegningsretter til aktier uden indkomstbeskatning af den ansatte til en værdi svarende til mel-

lem 10 pct. og 20 pct. af årslønnen under betingelse af, at minimum 80 pct. af virksomhedens an-

satte tilbydes den pågældende aktielønsordning. Selskabet vil endvidere fortsat som efter gældende

regler frit kunne tilbyde udvalgte medarbejdere aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til ak-

tier uden indkomstbeskatning til en værdi svarende til maksimalt 10 pct. af årslønnen.

Med forslaget udvides selskabers muligheder for at benytte medarbejderaktier til at motivere, af-

lønne og dele ejerskabet af selskabet med medarbejderne.

2.2. Udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe

2.2.1. Gældende ret

DIS-ordningen er en statsstøtteordning til fordel for søfartssektoren, der er udformet i overensstem-

melse med EU-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren (2004/C13/03).

DIS-ordningen blev indført i 1988 samtidig med oprettelsen af Dansk Internationalt Skibsregister

(DIS) og medfører, at rederierne kan udbetale en skattefri nettohyre til de søfolk, der er omfattet af

ordningen.

Det er en betingelse for at kunne anvende DIS-ordningen, at løn m.v. er fastsat under hensyn til

skattefritagelsen. Herudover er det en betingelse, at søfolkene arbejder om bord på et skib, der er et

dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som anvendes til formål, der

vil kunne omfattes af tonnageskatteordningen.

Et dansk skib er i sømandsbeskatningsloven defineret som et skib, som er registreret med hjemsted

her i landet med en bruttotonnage på 20 t eller derover, og som udelukkende anvendes til erhvervs-

mæssig befordring af passagerer eller gods, som bugser- og bjærgningsfartøj eller som kabellæg-

ningsfartøj.

Den form for virksomhed, der omfattes af tonnageskatteordningen, er erhvervsmæssig transport af

passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer. Der er i tonnageskattelo-

ven opregnet forskellige former for virksomhed, som falder uden for tonnageskatteordningens an-

vendelsesområde. Sådan virksomhed falder hermed også uden for DIS-ordningens anvendelsesom-

råde.

Med lov nr. 1886 af 29. december 2015 blev tonnageskatteordningen udvidet med en række aktivi-

teter, der typisk udføres af vagt- og supplyskibe, rørlægnings- og kabelskibe, vindmølle- og kon-

struktionsskibe, ishåndteringsskibe og ASV’er (såkaldte ”hotelskibe”). Udvidelsen af tonnageskat-

teordningen var en udmøntning af

Aftale om en vækstpakke

(juni 2014).

Det indgik ikke i

Aftale om en vækstpakke,

at der ved siden af udvidelsen af tonnageskatteordningen

skulle ske en tilsvarende udvidelse af DIS-ordningen. Udvidelsen af tonnageskatteordningen med-

førte derfor ikke nogen ændring i anvendelsesområdet for DIS-ordningen.

Når udvidelsen af tonnageskatteordningen med specialskibe træder i kraft, vil et rederi således

kunne anvende tonnageskatteordningen på indkomst fra aktiviteter, der typisk udføres af vagt- og

supplyskibe, rørlægnings- og kabelskibe, vindmølle- og konstruktionsskibe, ishåndteringsskibe og

ASV’er, mens DIS-ordningen

ofte ikke vil finde anvendelse på de søfolk, der arbejder om bord på

de pågældende specialskibe. Dette gælder dog ikke ved arbejde om bord på kabelskibe, der under

visse betingelser allerede kan omfattes af DIS-ordningen, jf. nedenfor.

Efter gældende regler opfylder vindmølle- og konstruktionsfartøjer, der udfører aktiviteter med byg-

ning og reparation af vindmølleparker, olieinstallationer og andre konstruktionsopgaver, ikke betin-

gelserne i DIS-ordningen om udelukkende at udføre erhvervsmæssig befordring af passagerer eller

gods. DIS-ordningen finder derfor som hovedregel ikke anvendelse på søfolk, der arbejder om bord

på denne type skibe. I det omfang et vindmøllefartøj eller andet konstruktionsfartøj i en afgrænset

periode udelukkende udfører transport af passagerer eller gods, vil søfolkene dog for denne periode

efter omstændighederne kunne omfattes af DIS-ordningen.

Søfolk, der arbejder om bord på kabelskibe, der anvendes som kabelskib, dvs. anvendes til transport

af kabeltromler m.v. og nedlægning, inspektion eller reparation af kabler samt andre aktiviteter, der

er en integreret del af kabellægningen, kan efter gældende regler omfattes af DIS-ordningen. Ved

arbejde inden for EU/EØS-området gælder det dog kun, hvis søtransportdelen udgør mindst 50 pct.

målt i forhold til tilbagelagte sømil. Det er en betingelse, at skibet har hjemsted i en EU- eller EØS-

medlemsstat.

Rørlægningsskibe, der udfører aktiviteter med nedlægning, inspektion eller reparation af rørlednin-

ger på havbunden, herunder rendegravning, opfylder ikke betingelsen i DIS-ordningen om udeluk-

kende at udføre erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods mellem forskellige destinatio-

ner. DIS-ordningen vil derfor som hovedregel ikke finde anvendelse på søfolk, der arbejder om

bord på disse skibe. DIS-ordningen vil dog efter omstændighederne kunne finde anvendelse på

skibe, der udfører rørlægningsaktiviteter, hvis rørlægningsaktiviteterne udføres af et kabellægnings-

skib, der opfylder betingelserne for at kunne anvende DIS-ordningen, og rørlægningsaktiviteterne er

en integreret del af kabellægningen.

Ishåndteringsfartøjer, der udfører ishåndtering, der ikke udgør bugseringsaktiviteter f.eks. isbryd-

ning, eskorte af skibe gennem isfyldt farvand og beskyttelse af f.eks. boreenheder i arktisk farvand

mod flydende isbjerge, kan ikke omfattes af DIS-ordningen efter gældende regler. Anvendes skibet

derimod til bugsering, kan søfolk, der arbejder om bord på skibet, efter omstændighederne omfattes

af DIS-ordningen som bugser- og bjærgningsfartøj. Ved arbejde inden for EU/EØS er det i den for-

bindelse en betingelse, at skibet udfører bugseringsopgaver i mindst 50 pct. af den tid, skibet i løbet

af et indkomstår er i drift.

ASV’er (Accomodation

and Support Vessels) udfører ikke erhvervsmæssig befordring af personer

eller gods til søs. Søfolk, der arbejder om bord på disse fartøjer, er derfor ikke omfattet af DIS-ord-

ningen. ASV'er, der også omtales som »hotelskibe«, anvendes i forbindelse med omfattende off-

shore-arbejder, som de understøtter gennem husning af håndværkere, materiel og værkstedsfacilite-

ter.

Vagt- og supplyfartøjer, der udfører aktiviteter med sikkerheds- og redningsopgaver, miljøbeskyt-

telse og/eller støtte- og servicefunktioner til søs, kan omfattes af DIS-ordningen efter gældende reg-

ler, hvis de udelukkende udfører erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods mellem for-

skellige destinationer.

Det er anvendelsen af skibet og ikke skibets betegnelse som f.eks. vindmølleskib eller skibets regi-

strering i DIS som f.eks. lastskib, der er afgørende for, om skibet opfylder betingelserne i DIS-ord-

ningen.

Det bemærkes, at det ikke er et krav for, at DIS-ordningen kan anvendes, at der udelukkende udfø-

res erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods hele indkomståret. Det er således efter om-

stændighederne muligt for et skib i en eller flere afgrænsede perioder i et indkomstår at være udskilt

til at udføre andre aktiviteter til søs, som ikke opfylder betingelserne i DIS-ordningen. DIS-ordnin-

gen finder ikke anvendelse for sådanne perioder, men vil fortsat kunne anvendes for de perioder,

hvor skibet opfylder betingelserne i DIS-ordningen.

Det bemærkes i den forbindelse, at én samlet opgave ikke kan opsplittes i flere af hinanden af-

hængige underopgaver på en måde, så DIS-ordningen finder anvendelse for transportperioderne. Et

skib, der f.eks. sejler ingeniører ud til en havvindmøllepark for at udføre arbejde i 4 dage fra skibet,

hvorefter ingeniørerne sejles tilbage igen, kan f.eks. ikke deles op i 3 opgaver, med den konsekvens

at DIS-ordningen finder anvendelse for transportopgaverne. Der er tale om én samlet opgave, hvor

transportdelen er underordnet hovedopgaven som arbejdsskib.

2.2.2. Lovforslaget

Det foreslås at udvide DIS-ordningen til søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe, der

er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

De specialskibe, som DIS-ordningen udvides med, udfører de aktiviteter, som omfattes af tonnage-

skatteloven ved ikrafttrædelsen af lov nr. 1886 af 29. december 2015 (Udvidelse af tonnageskatte-

ordningen med en række specialskibe).

For det første udvides DIS-ordningen med specialskibe, der udfører alle former for aktiviteter med

vagttjeneste til søs.

For det andet udvides DIS-ordningen med specialskibe, der udfører alle former for aktiviteter med

støtte- og servicefunktioner til søs (supplyopgaver).

For det tredje udvides DIS-ordningen med specialskibe, der udfører visse konstruktionsopgaver til

søs bestående af bygning, reparation og nedtagning af vindmøller, havanlæg og olieinstallationer,

samt evt. erhvervsmæssig transport af personer eller gods mellem forskellige destinationer. For så

vidt angår olieinstallationer gælder dette dog kun, når aktiviteterne udøves uden for dansk søterrito-

rium eller kontinentalsokkel.

For det fjerde udvides DIS-ordningen med specialskibe, der foretager kabellægningsaktiviteter

og/eller rørlægningsaktiviteter herunder transport af passagerer eller gods i forbindelse hermed. For

så vidt angår kabelskibene, finder DIS-ordningen fortsat tilsvarende anvendelse på kabelskibe, der

er registeret med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat.

For det femte udvides DIS-ordningen med specialskibe, der udfører alle former for ishåndtering til

søs, der ikke udgør bugseringsaktiviteter.

For det sjette udvides DIS-ordningen med specialskibe, der foretager midlertidig husning af mand-

skab, reservedele og værkstedsfaciliteter i forbindelse med offshore arbejder.

Herudover gør forslaget det muligt for søfolk med arbejde om bord på skibe med disse aktiviteter at

blive omfattet af reglerne om sømandsfradrag.

De nævnte aktiviteter udføres typisk af vagt- og supplyskibe, vindmølle- og konstruktionsskibe, rør-

lægnings- og kabelskibe, ishåndteringsskibe og ASV’er.

Efter lovændringen finder DIS-ordningen anvendelse på søfolk, der arbejder om bord på følgende

typer skibe:

1) Skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som udelukkende anvendes til

erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, og som vil kunne omfattes af tonnageskat-

teloven.

2) Specialskibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som udelukkende anven-

des til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskattelovens §§ 6 eller 8 a. For kabelskibe fin-

der DIS-ordningen også anvendelse på skibe, der er registreret med hjemsted i en anden EU- el-

ler EØS-medlemsstat.

3) Bugser- og bjærgningsfartøjer, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister eller med

hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat, og som udelukkende anvendes som bugser- og

bjærgningsfartøj omfattet af sømandsbeskatningslovens § 6.

4) Stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, som nævnt i sømandsbeskatningslovens § 10, stk. 1, og

som udfører arbejde uden for EU/EØS.

Forslaget indebærer en ændring af en bestående statsstøtteordning. Ændringen skal derfor godken-

des af Europa-Kommissionen, inden loven kan træde i kraft.

2.3. Afskaffelse af registreringsafgiften for visse handelsskibe

2.3.1. Gældende ret

Efter tinglysningsafgiftslovens §§ 11 og 12 betales registreringsafgift for ejer- og pantregistreringer

for handelsskibe, fiskeskibe og fritidsskibe optaget i et dansk skibsregister.

Ved registrering af ejerskifte af et handelsskib eller ved registrering af ejerskab til et handelsskib

skal der betales en afgift på 1 promille af skibets værdi. Afgiften omfatter handelsskibe registreret i

Fartøjsfortegnelsen, Det Almindelige Skibsregister (DAS) og DIS.

Ved registrering af pant i handelsskibe skal der betales en afgift på 1 promille af pantets værdi. Af-

giften omfatter handelsskibe registreret i DAS og DIS. I Fartøjsfortegnelsen registreres udelukkende

ejerforhold.

I DIS kan alene handelsskibe optages til registrering.

2.3.2. Lovforslaget

Med henblik på at tiltrække nye skibe fra både danske og udenlandske rederier og dermed øge de

maritime aktiviteter til Danmark foreslås det at afskaffe registreringsafgiften for skibe i DIS.

Forslaget understøtter regeringens målsætning om at bevare Danmarks status som stor flagstat og

skal bidrage til at gøre det danske flag mere attraktivt for skibsejere, som har skibe i international

konkurrence.

Handelsskibe i Fartøjsfortegnelsen og DAS vil ikke blive berørt af dette lovforslag.

Da forslaget alene omfatter handelsskibe registreret i DIS, vil forslaget skulle godkendes som for-

enelig statsstøtte af Europa-Kommissionen, inden det kan sættes i kraft.

2.4. Ændret forrentning ved opkrævning af personers skat m.v.

2.4.1. Gældende ret

Efter kildeskattelovens § 59 kan en skattepligtig til og med den 1. juli i året efter indkomståret ind-

betale forskudsskat ud over, hvad der er indeholdt i A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig

indkomst eller opkrævet ved skattebillet (dvs. indbetalingskort). Ved betaling af forskudsskat efter

indkomstårets udløb skal der betales en dag-til-dag-rente af forskudsskatten svarende til renten i op-

krævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med fradrag af 1,2 procentpoint og afrundet til en decimal. Ren-

ten beregnes dagligt fra udløbet af indkomståret og frem til og med betalingsdagen.

Renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit

af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber i måne-

derne juli, august og september i det foregående kalenderår.

Dag-til-dag-renten anses for indeholdt i indbetalingen og fragår heri, inden betalingen modregnes

ved opgørelsen af den skattepligtiges slutskat. For indkomståret 2017 udgør dag-til-dag-renten 1,7

pct. p.a.

Efter kildeskattelovens § 61 skal en skattepligtig, der skal betale restskat, ud over restskatten betale

et procenttillæg af restskatten til staten. Procenttillægget beregnes en gang årligt og fastsættes som

rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med tillæg af 0,8 procentpoint og afrundet til en

decimal. For indkomståret 2017 udgør restskattetillægget 3,7 pct.

Efter kildeskattelovens § 62 ydes der en skattepligtig, som har en overskydende skat, et procenttil-

læg af beløbet i godtgørelse sammen med tilbagebetalingen af den overskydende skat. Procenttil-

lægget beregnes en gang årligt og fastsættes som rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3.

pkt., med fradrag af 5,2 procentpoint og afrundet til en decimal. Procenttillægget kan dog ikke fast-

sættes til mindre end 0,5 pct. af den overskydende skat. Procenttillægget udgør for indkomståret

2017 0,5 pct.

I det omfang overskydende skat modsvares af frivillige indbetalinger af forskudsskat efter kilde-

skattelovens § 59 ydes ingen godtgørelse. Er der betalt dag-til-dag-rente efter § 59 af frivillige ind-

betalinger af forskudsskat i året efter indkomståret, tilbagebetales dag-til-dag-renten, i det omfang

indbetalingen modsvares af overskydende skat. Betalt dag-til-dag-rente tilbagebetales således for

den del af indbetalingen af forskudsskat, der overstiger indkomstårets restskat. Der ydes ingen godt-

gørelse for et beløb, som modsvares af nedslaget efter lov om skattenedslag for seniorer og efter lov

om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.

2.4.2. Lovforslaget

Det foreslås, at dag-til-dag-renten af forskudsskat efter kildeskattelovens § 59 ændres, således at

fradraget på 1,2 procentpoint af renten, der fastsættes efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, nr. 3, æn-

dres til et fradrag på 0,5 procentpoint. Det vil medføre en forhøjelse af dag-til-dag-renten på 0,7

procentpoint. Med det aktuelle renteniveau vil det indebære, at dag-til-dag-renten forhøjes til 2,4

pct.

Det foreslås ligeledes, at restskattetillægget forhøjes, ved at tillægget til opkrævningslovens rente-

sats forhøjes fra 0,8 procentpoint til 1,5 procentpoint, hvorved det samlede procenttillæg ved beta-

ling af restskat vil stige med 0,7 procentpoint. Med det aktuelle renteniveau vil restskattetillægget

ved en forhøjelse med 0,7 procentpoint blive 4,4 pct. Den parallelle forhøjelse af dag-til-dag-renten

og restskattetillægget vil tilskynde til, at indkomstskatten afregnes tidligst muligt efter indkomst-

årets udløb.

Endelig foreslås det, at procentgodtgørelsen ved tilbagebetaling af overskydende skat ændres, så

minimum for procentgodtgørelsen nedsættes fra 0,5 pct. til 0,0 pct. Med det aktuelle renteniveau vil

det indebære, at procentgodtgørelsen af overskydende skat vil udgøre 0 pct.

Ændringen foreslås tillagt virkning for afregning af indkomstskatter for indkomståret 2018 og se-

nere indkomstår. Indkomstårets skatter opgøres endeligt og afregnes i kalenderåret efter indkomst-

året.

2.5. Begrænsning af sømandsfradraget til søfolk, der arbejder om bord på skibe med hjemsted i

Danmark eller i andre EU- eller EØS-medlemsstater

2.5.1. Gældende ret

Efter gældende regler kan søfolk, der er fuldt skattepligtige til Danmark, dvs. typisk dansk bosatte

søfolk, få sømandsfradrag ved arbejde om bord på skibe med hjemsted i Danmark eller i udlandet.

Det er ikke en betingelse, at skibet er registreret med hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat.

Begrænset skattepligtige søfolk, dvs. typisk udenlandsk bosatte søfolk, er kun skattepligtige til Dan-

mark ved arbejde om bord på et skib med hjemsted i Danmark eller skibe, der kan sidestilles her-

med, dvs. typisk udenlandsk indregistrerede skibe, der uden besætning overtages til befragtning af

et dansk rederi (bareboat-charter). Begrænset skattepligtige søfolk kan derfor kun få sømandsfra-

drag ved arbejde om bord på sådanne skibe.

Sømandsfradraget er et fradrag på 56.900 kr. ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Ved ar-

bejde om bord på et skib med en bruttotonnage på 500 t eller derover kan søfolk som hovedregel få

et forhøjet sømandsfradrag på 105.000 kr.

Sømandsfradraget, herunder det forhøjede sømandsfradrag, finder anvendelse ved arbejde om bord

på danske og udenlandske skibe, der udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passa-

gerer eller gods som bugser- og bjærgningsfartøj eller som kabellægningsfartøj.

Sømandsfradraget, herunder det forhøjede sømandsfradrag, finder tilsvarende anvendelse på søfolk,

der arbejder om bord på skibe og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og ud-

vinding af kulbrinter uden for dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde, samt ved ar-

bejde om bord på skole- og øvelsesskibe. Derudover finder det almindelige sømandsfradrag anven-

delse ved arbejde om bord på et stenfiskerfartøj, herunder sandsugere. Det er en betingelse, at for-

hyringsvilkårene svarer til, hvad der sædvanligvis gælder for søfolk.

Sømandsfradraget træder i stedet for de almindelige lønmodtagerfradrag, som f.eks. fagforenings-

kontingent, A-kassebidrag og befordring. Søfolk, som kan foretage sømandsfradrag, kan herudover

ikke anvende de særlige regler om fradrag for rejseudgifter i forbindelse med arbejdet.

2.5.2. Lovforslaget

Det foreslås, at reglerne for sømandsfradrag ændres således, at sømandsfradraget begrænses til sø-

folk, der arbejder om bord på danske skibe eller udenlandske skibe, der har hjemsted i en anden

EU- eller EØS-medlemsstat. Forslaget har til formål at sikre, at reglerne om sømandsfradrag er i

overensstemmelse med EU’s maritime statsstøtteretningslinjer.

Lovændringen medfører, at søfolk, som er fuldt skattepligtige til Danmark og hjemmehørende her i

landet efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, kun kan få sømandsfradrag, hvis de ar-

bejder om bord på et skib, der er registeret med hjemsted i Danmark eller en anden EU- eller EØS-

medlemsstat.

Lovændringen medfører ingen ændringer for begrænset skattepligtige søfolk, der arbejder om bord

på skibe registreret i Danmark. Disse søfolk vil fortsat kunne få sømandsfradrag. Begrænset skatte-

pligtige søfolk m.v., der arbejder om bord på bareboat-chartrede skibe, vil dog ligesom fuldt skatte-

pligtige personer, kun kunne få sømandsfradrag, hvis skibet er registreret med hjemsted i Danmark

eller en anden EU- eller EØS-medlemsstat.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier

Forhøjelsen af grænsen for tildeling af medarbejderaktier skønnes med betydelig usikkerhed at med-

føre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 35 mio. kr. årligt, jf. tabel 3.1. Opgjort efter tilbageløb og

adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 20 mio. kr. årligt. Finansårsvirkningen i finansåret

2018 skønnes at udgøre et mindreprovenu på ca. 35 mio. kr.

Tabel 3.1 Provenumæssige konsekvenser ved forhøjelse af grænsen for tildeling af medarbej-

deraktier

Varig

virkning

-125

-5

-35

-25

-20

-100

Mio. kr. (2018-niveau)

Umiddelbar provenuvirkning

- på indkomstskat

- på selskabsskat

- på lønsumsafgift

Umiddelbar provenuvirkning i alt

Provenuvirkning efter tilbageløb

Provenuvirkning efter tilbageløb og

adfærd

Umiddelbar provenuvirkning for

kommunerne

- heraf indkomstskat

- heraf selskabsskat

2018

-125

-5

-35

-25

-20

-100

2019

-125

-5

-35

-25

-20

-100

2020

-125

-5

-35

-25

-20

-100

2021

-125

-5

-35

-25

-20

-100

2022

-125

-5

-35

-25

-20

-100

2023

-125

-5

-35

-25

-20

-100

2024

2025

Finans-

års-

virkning

2018

-125 -125

-5

-35 -35

-25 -25

-20

-35

-100 -100

-110

-110 -110

Mindreprovenuet fremkommer ved, at favørelementet i de individuelle ordninger bliver beskattet som

aktieindkomst, modsat i dag hvor aflønningen af medarbejderne beskattes som almindelig lønind-

komst. Forslaget betyder endvidere, at der for tildelinger af medarbejderaktier ikke vil være fradrags-

ret i selskabet i modsætning til almindelig løn. Herudover skal lønsumsafgiftspligtige virksomheder

ikke betale lønsumsafgift af tildelinger af medarbejderaktier, der ikke beskattes som løn.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne udgøres af en stigning i selskabsskatteprovenuet og

et fald i indkomstskatteprovenuet. Det umiddelbare mindreprovenu for kommunerne skønnes således

at udgøre ca. 100 mio. kr. årligt.

Forslaget får ingen umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for indkomståret 2018, da

det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at indarbejde virkningen af forslaget i det statsga-

ranterede udskrivningsgrundlag for 2018. I den forbindelse vil der, for så vidt angår indkomstskat-

terne for de kommuner, der vælger at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i 2018, ske en neu-

tralisering af lovforslagets virkning i forbindelse med afregningen af de kommunale skatter vedrø-

rende indkomståret 2018 i 2021.

Skattebegunstigelsen af medarbejderaktier har karakter af en skatteudgift. Forhøjelsen af grænsen for

tildeling af medarbejderaktier vil forøge skatteudgiften med ca. 35 mio. kr. årligt svarende til det

umiddelbare mindreprovenu.

Forslaget medfører administrative omkostninger i SKAT på 1,5 mio. kr. årligt fra 2018 og frem. Om-

kostningerne vedrører flere udgifter til kontrol, idet det forventes, at omfanget af virksomheder og

dermed medarbejdere, der forventes at benytte sig af ordningen, forøges.

3.2. Udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe

Med udvidelsen af DIS-ordningen vil søfolk om bord på specialskibe kunne aflønnes med en skatte-

fri nettohyre. Udvidelsen skønnes med stor usikkerhed, at medføre et årligt umiddelbart mindrepro-

venu på ca. 60 mio. kr., jf. tabel 3.2. Efter tilbageløb og adfærd skønnes udvidelsen at medføre et

mindreprovenu på ca. 55 mio. kr. i 2019 stigende til ca. 105 mio. kr. 2024 og frem. Den varige virk-

ning skønnes til at svare til et årligt mindreprovenu på ca. 100 mio. kr. Forslaget har ingen virkning

i finansåret 2018. I finansåret 2019 skønnes et mindreprovenu på ca. 60 mio. kr.

Tabel 3.2 Provenumæssige konsekvenser ved udvidelse af DIS-ordningen

Varig

virkning

100

Finans-

års-

virkning

2018

Mio. kr. (2018-niveau)

Umiddelbart mindreprovenu

Mindreprovenu efter tilbageløb

Mindreprovenu efter tilbageløb og

adfærd

Umiddelbar provenuvirkning for

kommunerne

2018

2019

2020

2021

2022

2023

100

2024

105

2025

105

I provenuskønnet for den umiddelbare virkning af en udvidelse af DIS-ordningen er det forudsat, at

ca. 400 søfolk på specialskibe overgår fra almindelig beskatning til skattefri nettohyre. Det umid-

delbare mindreprovenu er således et udtryk for provenuvirkningen forudsat uændret beskæftigelse

på skibene, der med forslaget omfattes af DIS-ordningen.

I det omfang skattefritagelsen fremover vil føre til, at flere beskæftiges med aktiviteter, der omfattes

af DIS-ordningen, vil det alt andet lige øge finansieringsbehovet. Dette skyldes, at beskæftigelsen i

et vist omfang vil flytte fra almindeligt beskattet beskæftigelse til skattefri beskæftigelse på special-

skibene, der omfattes af DIS-ordningen. Det er ikke muligt at kvantificere denne effekt, men hvis

det skønsmæssigt antages, at udvidelsen af DIS-ordningen med en række specialskibe vil øge be-

skæftigelsen på de omfattede specialskibe med ca. 400 søfolk over seks år, skønnes det på sigt at

øge mindreprovenuet med ca. 60 mio. kr. På den baggrund skønnes udvidelsen af DIS-ordningen

med stor usikkerhed på sigt at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd med ca. 105

mio. kr.

Den umiddelbare provenuvirkning for kommunerne skønnes at udgøre ca. 30 mio. kr. årligt, sva-

rende til ca. halvdelen af den samlede umiddelbare reduktion i indkomstskatterne.

Søfolk omfattet af DIS-ordningen kan aflønnes med en skattefri nettohyre. Derfor betragtes de sær-

lige skatteregler i DIS-ordningen som en skatteudgift. Med forslaget skønnes den eksisterende skat-

teudgift på området at blive forøget med ca. 120 mio. kr., når adfærdsvirkningen er slået fuldt igen-

nem, dvs. fra 2024 og frem.

Forslaget skønnes ikke have nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige.

3.3. Afskaffelse af registreringsafgiften for visse handelsskibe

Med forslaget fritages skibe, der registreres i DIS for registreringsafgift, hvorved omkostningerne

for rederierne ved at vælge at sejle under dansk flag reduceres, hvilket forventes at tiltrække nye re-

gistreringer samt udenlandske rederier og dermed maritime aktiviteter til Danmark.

På baggrund af oplysninger vedrørende de nuværende indtægter fra registrering af skibe i DIS skøn-

nes lovforslaget at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 10 mio. kr. (2018-niveau) årligt

fra 2018.

Med fritagelsen for registreringsafgift reduceres maritime virksomheders omkostninger, når de sej-

ler under dansk flag. I det omfang, at lempelsen fører til øget omfang af investeringer og maritime

aktiviteter, skønnes der at være en afledt positiv provenuvirkning om end begrænset. Det årlige

mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd skønnes således at udgøre ca. 10 mio. kr. (2018-niveau)

efter afrunding.

Lovforslaget medfører en skatteudgift svarende til den umiddelbare provenuvirkning af lovforsla-

get.

Forslaget skønnes ikke have nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige.

3.4. Ændret forrentning ved opkrævning af personers skat m.v.

Forslagene om ændringerne i forrentningen ved opkrævning af personers skat skønnes med en vis

usikkerhed samlet set at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 205 mio. kr. årligt, jf. tabel 3.3.

Opgjort efter tilbageløb og adfærd skønnes merprovenuet at udgøre ca. 160 mio. kr. årligt.

Tabel 3.3 Provenumæssige konsekvenser ved ændringer i forrentningen

Varig

virkning

Finans-

års-

virkning

2018

Mio. kr. (2018-niveau)

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Umiddelbar virkning

Forhøjelse af dag-til-dag-renten

Forhøjelse af restskattetillægget

Reduktion af godtgørelse ved over-

110

110 110

skydende skat

I alt, umiddelbar provenuvirkning

205

205 205

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Forhøjelse af dag-til-dag-renten

Forhøjelse af restskattetillægget

Reduktion af godtgørelse ved over-

skydende skat

I alt, efter tilbageløb og adfærd

160

160 160

Anm.: Det er i provenuberegningerne for reduktionen af godtgørelse ved overskydende skat forudsat, at referencerenten ikke over-

stiger 5,2 pct., således at den årlige godtgørelsesprocent fastholdes på 0 pct. Hvis referencerente stiger til mere end 5,2 pct., vil pro-

venuvirkningen af reduktionen af godtgørelse ved overskydende skat reduceres.

En forhøjelse af dag-til-dag-renten hhv. restskattetillægget skønnes således at medføre et årligt mer-

provenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 25 mio. kr. og ca. 50 mio. kr., mens en reduktion af mini-

mum for procentgodtgørelsen skønnes at medføre et årligt merprovenu efter tilbageløb og adfærd på

ca. 85 mio. kr. Forslaget vil ikke have nogen finansårsvirkning i finansåret 2018. Ændringen har in-

gen økonomisk virkning for kommunerne.

Provenuvirkningen vil have karakter af offentlige nettorenteindtægter, som påvirker den strukturelle

saldo via et syv-års glidende gennemsnit. Dermed skønnes forslaget at medføre et strukturelt pro-

venu svarende til ca. 0,1 mia. kr. i 2018 stigende til ca. 0,2 mia. kr. fra 2021 og frem.

Ændring af dag-til-dag-renten af forskudsskat, restskattetillægget og minimum for procentgodtgørel-

sen af overskydende skat medfører ikke nævneværdige administrative omkostninger for det offent-

lige.

3.5. Begrænsning af sømandsfradraget til søfolk, der arbejder om bord på skibe med hjemsted i

Danmark eller i andre EU- eller EØS-medlemsstater

Begrænsningen vurderes kun i meget begrænset omfang, at påvirke skattebetalingen hos fuldt skat-

tepligtige søfolk. Derfor skønnes denne del af lovforslaget ikke at medføre nævneværdige provenu-

virkninger.

Ændringen skønnes ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har haft forslaget i høring. TER vurderer samlet,

at lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke

kvantificeret yderligere. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet ved de en-

kelte dele af lovforslaget er beskrevet nedenfor.

4.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier

De bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktieordninger udvider mulighederne for mere fleksible

aflønningsformer af virksomhedernes medarbejdere uden indkomstbeskatning af de ansatte af ve-

derlaget. Det vurderes, at dette vil have positive økonomiske effekter for virksomhederne, der dog

ikke kan kvantificeres nærmere.

Tildeling af medarbejderaktier ud over 10 pct. af årslønnen er betinget af, at ordningen tilbydes mi-

nimum 80 pct. af de ansatte i virksomheden. Dette krav kan medføre begrænsede administrative

konsekvenser i forbindelse med dokumentation af, at 80 pct. af virksomhedens ansatte er blevet til-

budt ordningen.

4.2. Udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe

Med udvidelsen af DIS-ordningen udvides en begunstigende skatteordning, idet arbejdskraft for-

bundet med en række aktiviteter fremadrettet kan nettoaflønnes. Forslaget vil dermed styrke erhver-

vets konkurrenceevne på et marked, der er præget af hård international konkurrence og stor medar-

bejdermobilitet.

DIS-ordningen eksisterer allerede i dag. Størstedelen af det administrative arbejde i virksomhederne

er derfor uændret. Udvidelsen af anvendelsesområdet for DIS-ordningen kan medføre begrænsede

administrative konsekvenser i forbindelse med dokumentation af, at søfolkene lever op til kravene i

ordningen.

4.3. Afskaffelse af registreringsafgiften for visse handelsskibe

Med forslaget reduceres omkostningerne for rederierne ved at vælge at sejle under dansk flag, hvil-

ket forventes at tiltrække nye registreringer samt udenlandske rederier og dermed maritime aktivite-

ter til Danmark. Erhvervets omkostninger lettes således umiddelbart med 10 mio. kr.

Det administrative arbejde med registrering af handelsskibene er uændret, hvorfor ændringen ikke

vurderes at medføre administrative konsekvenser.

4.4. Ændret forrentning ved opkrævning af personers skat m.v.

Forslaget om ændring af forrentningen ved opkrævning af personers skat indebærer ikke økonomi-

ske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

4.5. Begrænsning af sømandsfradraget til søfolk, der arbejder om bord på skibe med hjemsted i

Danmark eller i andre EU- eller EØS-medlemsstater

Forslaget om begrænsning af sømandsfradraget vil ikke have nævneværdige økonomiske eller admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Med forslaget om afskaffelse af registreringsafgiften for visse skibe gives alene skibe registreret i

DIS en afgiftslempelse. Sådanne ændringer skal efter EU-statsstøttereglerne godkendes som forene-

lig statsstøtte af Europa-Kommissionen, inden de kan sættes i kraft.

Med forslaget om en udvidelse af DIS-ordningen foretages der ændringer i en bestående statsstøtte-

ordning. Sådanne ændringer skal efter EU-reglerne godkendes af Europa-Kommissionen, inden de

kan sættes i kraft.

Den del af lovforslaget, der ændrer sømandsfradraget, har til formål at sikre, at reglerne om sø-

mandsfradrag er i overensstemmelse med EU’s maritime statsstøtteretningslinjer

(2004/C 13/03).

Sømandsfradraget er en statsstøtteordning, der blev godkendt af Europa-Kommissionen den 13. no-

vember 2002. Den 21. marts 2012 godkendte Kommissionen en 5-årig forhøjelse af sømandsfradra-

get for arbejde om bord på visse skibe (SA.33651). Godkendelsen udløb den 31. december 2016.

Det forhøjede sømandsfradrag er blevet renotificeret, men er endnu ikke godkendt. Kommissionen

har i forbindelse med vurderingen af ordningen påpeget, at det ikke er i overensstemmelse med de

reviderede maritime statsstøtteretningslinjer fra 2004 at give statsstøtte for arbejde på skibe, der er

indregistreret i tredjelande som f.eks. Singapore. Med ændringen af sømandsfradraget sikres det, at

der kun gives sømandsfradrag til søfolk, der arbejder om bord på et skib med hjemsted i en EU- el-

ler EØS-medlemsstat.

De øvrige dele af lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. december 2017 til den 18. januar 2018 været sendt

i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Akademikerne, Ar-

bejderbevægelsens Erhvervsråd, Bilfærgernes Rederiforening, Centralorganisationen Søfart,

CEPOS, Cevea, Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Vindmølleforening, Dansk aktionærfor-

ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Iværk-

sætterforening, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Metal, Danske Advokater, Danske Havne, Dan-

ske Maritime, Danske Rederier, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, DVCA, Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regulering, Finans

Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring

& Pension, FSR - danske revisorer, FTF, HK-Privat, HOFOR, HORESTA, IBIS, Ingeniørforenin-

gen i Danmark, Justitia, KL, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Land-

brug & Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, LO, Mellemfolkeligt Samvirke,

Nordsøfonden, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, SEGES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark,

SRF Skattefaglig Forening, Tinglysningsretten og Vindmølleindustrien.

9. Sammenfattende skema

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Forslagene om ændringerne i

forrentningen ved opkrævning

af personers skat skønnes med

en vis usikkerhed at medføre et

merprovenu efter tilbageløb og

adfærd på ca. 160 mio. kr. år-

ligt.

Negative konsekven-

ser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Forhøjelsen af grænsen for

tildeling af medarbejderaktier

skønnes med betydelig usik-

kerhed at medføre et mindre-

provenu efter tilbageløb og

adfærd på ca. 20 mio. kr. år-

ligt.

Udvidelsen af DIS-ordningen

skønnes med stor usikkerhed

at medføre et mindreprovenu

efter tilbageløb og adfærd på

ca. 55 mio. kr. i 2019 sti-

gende til ca. 105 mio. kr. fra

2024 og frem.

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Afskaffelse af registreringsaf-

giften for skibe registreret i

DIS skønnes at medføre et

mindreprovenu efter tilbage-

løb og adfærd på ca. 10 mio.

kr. årligt.

Forhøjelsen af grænsen for

tildeling af medarbejderaktier

medfører administrative om-

kostninger i SKAT på 1,5

mio. kr. årligt fra 2018 og

frem.

Udvidelsen af DIS-ordningen

medfører ikke nævneværdige

administrative omkostninger.

Ændring af dag-til-dag-renten

af forskudsskat, restskattetil-

lægget og minimum for pro-

centgodtgørelsen af oversky-

dende skat medfører ikke

nævneværdige administrative

omkostninger for det offent-

lige.

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

De bedre vilkår for tildeling af

individuelle medarbejderaktie-

ordninger udvider mulighe-

derne for mere fleksible afløn-

ningsformer af virksomheder-

nes medarbejdere. Det vurde-

res, at dette vil have positive

økonomiske effekter for virk-

somhederne, der dog ikke kan

kvantificeres nærmere.

Udvidelsen af DIS-ordningen

vil styrke erhvervets konkur-

renceevne på et marked, der er

præget af hård international

konkurrence og stor medarbej-

dermobilitet.

Forslaget om afskaffelse af re-

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

gistreringsafgiften for skibe re-

gistreret i DIS skønnes umid-

delbart at lette erhvervets om-

kostninger med 10 mio. kr.

Ingen

Forslaget, der vedrører udvidelsen af DIS-ordningen med sø-

folk, der arbejder om bord på en række specialskibe, ændrer i

en bestående statsstøtteordning. Sådanne ændringer skal efter

EU-reglerne godkendes af Europa-Kommissionen, inden de kan

sættes i kraft.

Forslaget, der vedrører afskaffelse af registreringsafgiften for

visse handelsskibe, giver alene skibe registreret i DIS en af-

giftslempelse. Sådanne ændringer skal efter EU-statsstøttereg-

lerne godkendes af Europa-Kommissionen, inden de kan sættes

i kraft.

Forslaget, der vedrører begrænsningen af sømandsfradraget til

arbejde om bord på skibe med hjemsted i Danmark eller en an-

den EU- eller EØS-medlemsstat, har til formål at sikre, at reg-

lerne om sømandsfradrag er i overensstemmelse med EU’s ma-

ritime statsstøtteretningslinjer.

De øvrige dele af lovforslaget indeholder ikke EU-retlige

aspekter.

NEJ

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter kildeskattelovens § 59 kan den skattepligtige til og med den 1. juli i året efter indkomståret

indbetale forskudsskat ud over, hvad der er indeholdt i A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig

indkomst eller opkrævet ved skattebillet (dvs. indbetalingskort). Ved betaling af forskudsskat efter

udløbet af indkomståret skal den skattepligtige betale rente af forskudsskatten svarende til renten i

opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med fradrag af 1,2 procentpoint og afrundet til en decimal.

Det foreslås at ændre fradraget på 1,2 procentpoint til 0,5 procentpoint. Det indebærer, at dag-til-

dag-renten forhøjes med 0,7 procentpoint, hvilket, sammen med den under § 1, nr. 2, foreslåede æn-

dring, vil tilskynde til, at skatten afregnes tidligst muligt efter indkomstårets udløb.

Til nr. 2

Efter kildeskattelovens § 61, stk. 2, skal en skattepligtig ved betaling af restskat

–

ud over restskat-

ten

–

betale et procenttillæg til staten af restskatten. Procenttillægget beregnes en gang årligt og

fastsættes som rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med tillæg af 0,8 procentpoint og

afrundet til en decimal.

Det foreslås at ændre tillægget fra 0,8 procentpoint til 1,5 procentpoint. Det indebærer, at restskatte-

tillægget forhøjes med 0,7 procentpoint, hvilket sammen med den under § 1, nr. 1, foreslåede æn-

dring vil tilskynde til, at indkomstskat afregnes tidligst muligt efter indkomstårets udløb.

Til nr. 3

Efter kildeskattelovens § 62, stk. 2, får den skattepligtige ved tilbagebetaling af overskydende skat

et procenttillæg af beløbet i godtgørelse. Procenttillægget beregnes en gang årligt og fastsættes som

rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med fradrag af 5,2 procentpoint og afrundet til

en decimal. Procenttillægget kan ikke fastsættes til mindre end 0,5 pct. af den overskydende skat.

Det foreslås at ændre minimum for procentgodtgørelsen fra 0,5 pct. til 0,0 pct. af den overskydende

skat. Med det aktuelle renteniveau vil det indebære, at procentgodtgørelsen af overskydende skat vil

udgøre 0 pct.

Til § 2

Til nr. 1

Forslaget om, at selskabet skal kunne tildele ansatte aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til

aktier til en værdi op til 20 pct. af årslønnen uden indkomstbeskatning af den ansatte, såfremt ad-

gangen til at erhverve aktier m.v. står åben for mindst 80 pct. af de ansatte i selskabet, foreslås med

lovforslagets § 2, nr. 2, indsat som nye punktummer i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2.

Det foreslås i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, der vedrører den gældende 10 pct.-regel for ind-

komstskattefrie medarbejderaktier, og som kun indeholder ét punktum, at henvise til 2. pkt., der fo-

reslås i lovforslagets § 2, nr. 2.

Til nr. 2

Som udgangspunkt beskattes vederlag til ansatte i form af købe- og tegningsretter til aktier som løn

på udnyttelsestidspunktet efter ligningslovens § 28, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Er be-

tingelserne for beskatning efter ligningslovens § 28 ikke opfyldt, eller er der tale om vederlag i form

af aktier, sker der beskatning på retserhvervelsestidspunktet efter statsskattelovens § 4 og lignings-

lovens § 16.

Ved tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier kan reglerne i ligningslovens §

7 P dog også anvendes. Efter bestemmelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 1, medregnes værdien af ak-

tier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag i et ansæt-

telsesforhold, ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskatning af medarbejderaktier

efter reglerne i ligningslovens § 7 P indebærer således, at det modtagne vederlag ikke beskattes som

løn. I stedet beskattes vederlaget i form af medarbejderaktierne efter reglerne i aktieavancebeskat-

ningsloven, dvs. at aktierne beskattes som aktieindkomst, når aktierne afstås. Arbejdsgiveren har

ikke fradrag for værdien af aktier m.v. omfattet af ligningslovens § 7 P, jf. ligningslovens § 7 P, stk.

Tildeling af medarbejderaktier efter ligningslovens § 7 P er betinget af, at en række betingelser er

opfyldt, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2. Efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, er det bl.a. en betin-

gelse, at værdien af vederlaget efter ligningslovens § 7 P, stk. 1, ikke overstiger en nærmere fastsat

grænse. Grænsen indebærer, at den ansatte i et givet år højst kan modtage aktier, køberetter til aktier

og tegningsretter til aktier til en værdi svarende til 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt,

hvor aftalen indgås (det såkaldte favørelement) uden indkomstbeskatning af den ansatte af vederla-

get. Ved opgørelsen af de 10 pct. af årslønnen medregnes ikke vederlag omfattet af den foreslåede

ordning. Det er den samlede værdi af de modtagne aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til

aktier, der maksimalt må udgøre 10 pct. af årslønnen.

Årslønnen opgøres efter objektive kriterier, der sikrer en entydig opgørelse af lønnen. Årsløn opgø-

res som indkomstskattepligtig løn, herunder også indkomstskattepligtige aktier og købe- og teg-

ningsretter, dog før fradrag for arbejdsmarkedsbidrag, tillagt værdien af eventuelle indkomstskatte-

pligtige personalegoder opgjort til den værdi, der anvendes ved personalegodebeskatningen, og

eventuelle pensionsbidrag, som indbetales af selskabet.

Vederlag i et ansættelsesforhold for en ansat kan skatteretligt kun anses for at hidrøre fra arbejdsgi-

verselskabet. Hvis vederlaget til en ansat hidrører fra et andet selskab i en koncern end arbejdsgiver-

selskabet, anses det skatteretligt for ydet af arbejdsgiverselskabet. Modtager en ansat vederlag fra et

koncernselskab, vil dette vederlag efter bestemmelsen skulle medregnes i årslønnen.

Favørelementet opgøres som forskellen mellem markedskursen på den underliggende aktie og den

pris, medarbejderen skal betale for at købe eller tegne aktien. Medarbejderens betaling skal ske med

beskattede midler. Ligningsrådet og Skatterådet har godkendt flere forskellige metoder til værdian-

sættelse af købe- og tegningsretter til aktier.

Hvis betingelsen vedrørende grænsen på de 10 pct. overskrides, er konsekvensen, at tildelte aktier

m.v. op til de 10 pct. kan omfattes af ligningslovens § 7 P, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

Den overskydende del bliver omfattet af reglen om beskatning på retserhvervelsestidspunktet efter

statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 eller for så vidt angår købe- og tegningsretter på udnyt-

telses- eller salgstidspunktet efter ligningslovens § 28, såfremt betingelserne er opfyldt. I begge til-

fælde vil der være fradragsret for selskabets modsvarende udgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1,

litra a.

Hvis 10 pct.-grænsen overskrides, og vederlaget ydes i henhold til to (eller flere) aftaler, anvendes i

praksis LIFO-princippet ved afgørelsen af hvilken aftale, der ikke omfattes af den foreslåede ord-

ning. Er der kun indgået én aftale, og består vederlaget af både aktier og køberetter til aktier og teg-

ningsretter til aktier, bestemmer parterne hvilken del af vederlaget, der omfattes af ordningen.

Det foreslås med ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2,

2. pkt.

at hæve grænsen for tildeling af aktier

m.v. efter ligningslovens § 7 P, så den ansatte kan modtage aktier, køberetter til aktier og tegnings-

retter til aktier til en værdi svarende til 20 pct. af årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen indgås.

Tildelingen er betinget af, at minimum 80 pct. af de ansatte i selskabet tilbydes aktielønsordningen,

jf. den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., Derudover finder de gæl-

dende betingelser i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1 og 3-7, anvendelse ved tildeling efter den fore-

slåede bestemmelse. Den foreslåede regel i 2. pkt. skal ses i sammenhæng med den gældende 10

pct.-grænse, der fremgår af 1. pkt. For et givet år vil værdien af vederlaget således højst kunne ud-

gøre 20 pct. af årslønnen. De to grænser kan ikke sammenlægges.

Det betyder, at selskaber, som ønsker at tildele medarbejderaktier efter ligningslovens § 7 P til en

værdi mellem 10 pct. og 20 pct. af den pågældende medarbejders årsløn, skal tilbyde minimum 80

pct. af de ansatte medarbejdere i selskabet aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier ef-

ter aktielønsordningen. Den foreslåede justering kan illustreres med følgende forenklede eksempel:

Medarbejder A og medarbejder B tjener henholdsvis 1 mio. kr. og 500.000 kr. om året. Selskabet

ønsker at tilbyde 80 pct. af medarbejderne tegningsretter efter ligningslovens § 7 P svarende til 15

pct. af den enkelte medarbejders årsløn. A skal herefter tilbydes tegningsretter til en værdi af

150.000 kr. (15 pct. af 1 mio. kr.), mens medarbejder B skal tilbydes tegningsretter til en værdi af

75.000 kr. (15 pct. af 500.000 kr.).

Det foreslås dog, at begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier, kan anerkendes, jf. den fore-

slåede bestemmelse i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2,

3. pkt.,

ved opgørelsen af de ansatte i sel-

skabet. Det er en forudsætning for, at ordningen ikke mister sin almene karakter, at ingen gruppe

særligt favoriseres, og at de øvrige ansatte ikke i særlig grad favoriseres. Hvis en gruppe af ansatte

på baggrund af almene kriterier undtages fra ordningen, betyder det, at de pågældende ansatte ikke

tæller med ved opgørelsen af antal medarbejdere i virksomheden i relation til betingelsen om, at mi-

nimum 80 pct. af de ansatte i selskabet skal tilbydes ordningen. Det vil dog ikke være muligt at

undtage en gruppe af ansatte fra den foreslåede ordning med den begrundelse, at gruppen er omfat-

tet af 10 pct.-reglen i den gældende bestemmelse i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2. Ønsker et sel-

skab at tildele mere end 10 pct. af lønnen til én medarbejder, skal mindst 80 pct. af de ansatte have

samme tilbud. Den foreslåede bestemmelse svarer til den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7

A, stk. 2, 2. pkt., som blev ophævet ved lov nr. 1382 af 28. december 2011. I henhold til denne be-

stemmelse var skattefrihed for såkaldte gratisaktier (og medarbejderobligationer) betinget af, at ad-

gangen til at erhverve aktier stod åben for alle ansatte i selskabet.

Det er hensigten, at afgrænsningen af hvilke ansatte, der talte med ved opgørelsen af selskabets an-

satte

ved ”100 pct.-kravet”

i den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 A, stk. 2, 2. pkt., skal

gælde tilsvarende ved fortolkningen af ”80 pct.-kravet”

i den foreslåede bestemmelse i ligningslo-

vens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 3. pkt. Det vil sige, at der skal ske en afgrænsning af hvilke ansatte, der tæl-

ler ved opgørelsen af selskabets ansatte. Der kan ske begrænsning af medarbejdere eller grupper af

ansatte efter almene kriterier. Hermed fremkommer gruppen af ansatte i selskabet, hvoraf mindst 80

pct. skal have tilbud om at erhverve medarbejderaktier. Det står herefter selskabet frit at vælge,

hvilke 80 pct. af de ansatte, der skal have tilbud om at erhverve medarbejderaktier.

På den baggrund vil den praksis, der dannede sig vedrørende den tidligere ligningslovens § 7 A,

have betydning for fortolkningen af almene kriterier efter den foreslåede bestemmelse.

Det var bl.a. praksis vedrørende den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 A, stk. 2, 2. pkt., at

adgangen til at erhverve aktier m.v. kunne være betinget af medarbejderens anciennitet.

Adgangen til at erhverve aktier m.v. kunne således være betinget af, at medarbejderen havde været

ansat i virksomheden eller koncernforbundne virksomheder i en vis kortere tid - op til 3 år er god-

kendt af SKAT, jf. SKM2005.382.LR. I en sag traf Ligningsrådet afgørelse om, at der i overens-

stemmelse med betingelserne i ligningslovens § 7 A kunne gennemføres en medarbejderaktieord-

ning i år 1, hvor der var en betingelse om 1 års anciennitet, jf. SKM2001.LR. I en anden sag kunne

Skatterådet ikke bekræfte, at en tildeling af aktier til medarbejdere med en anciennitet på mindst 4

�½ år kunne anses for at være generel og derfor omfattet af ligningslovens § 7 A, jf.

SKM2011.335.SR.

Derudover kunne visse medarbejdere på grund af overenskomstforhold undtages fra ordningen i lig-

ningslovens § 7 A, jf. Skatterådets afgørelse refereret i SKM2008.710.SR.

Præstationsbaseret differentiering kunne også i visse tilfælde accepteres, jf. Skatterådets afgørelse

refereret i SKM2008.176.SR. Skatterådet vurderede, at ordningen opfyldte kravet om at være gene-

rel, uanset at der var indsat nogle minimumsbetingelser i ordningen for at være berettiget til bonus.

Minimumsbetingelserne var ens for alle ansatte, og Skatterådet fandt derfor, at adgangen til at er-

hverve obligationer stod åben for alle ansatte, uanset at adgangen var betinget af en vis minimum

”performance”

(indsats og resultat) fra medarbejderens side.

Det var desuden muligt at udelukke medarbejdere på baggrund af et arbejdstidskriterium. Lignings-

rådet traf afgørelse om, at det var i overensstemmelse med ligningslovens § 7 A, at selskabet kun

tilbød ordningen til medarbejdere, der havde en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på minimum 8

timer, jf. SKM2005.382.LR.

Derudover kunne ledende medarbejdere undtages, hvis de var del af et andet incitamentsprogram,

dvs. et program uden for den påtænkte ordning, jf. afgørelserne refereret i SKM2001.560.LR og

SKM2007.76.SR, ligesom medarbejdere i uddannelsesstillinger, f.eks. praktikanter og lærlinge, i

visse tilfælde kunne holdes uden for ordningen, jf. Ligningsrådets afgørelse refereret i

SKM2001.560.LR.

Derimod var det i strid med betingelsen om, at adgangen skulle stå åben for alle ansatte i selskabet,

hvis medarbejdere under 18 år blev udelukket fra at deltage i en medarbejderaktieordning, jf. Skat-

terådets afgørelse refereret i SKM2009.155.SR.

For en yderligere beskrivelse af praksis vedrørende den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7

A, stk. 2, 2. pkt., henvises til den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.17.8.4.1.

Endelig foreslås det, at antallet af ansatte i virksomheden skal opgøres på det tidspunkt, hvor adgan-

gen til at erhverve aktierne, køberetterne eller tegningsretterne står åben, jf. den foreslåede bestem-

melse i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2,

4. pkt.

Det er således det tidspunkt, hvor aktielønsordnin-

gen tilbydes, som vil være afgørende for, om betingelsen i den foreslåede bestemmelse i ligningslo-

vens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., er opfyldt.

Konsekvensen af, at betingelsen i den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, 2.

pkt., ikke er opfyldt, vil være, at den del af aktiernes, køberetternes og tegningsretternes værdi, som

overstiger 10 pct. af årslønnen, skal beskattes efter reglerne i ligningslovens § 28 (hvis betingel-

serne herfor er opfyldt) eller efter reglerne i ligningslovens § 16.

Selskabet vil som efter gældende regler kunne tildele udvalgte ansatte aktier, køberetter til aktier og

tegningsretter til aktier til en værdi svarende til maksimalt 10 pct. af årslønnen, hvis betingelserne i

ligningslovens § 7 P, stk. 2, er opfyldt.

Til § 3

Til nr. 1

Efter sømandsbeskatningslovens § 3 kan søfolk, som uden for begrænset fart erhverver lønindkomst

ved arbejde om bord på danske eller udenlandske skibe, fradrage et beløb på 56.900 kr. ved opgø-

relsen af den skattepligtige indkomst. Skibet skal have en bruttotonnage på 20 t eller derover og må

udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, som bugser- og

bjærgningsfartøj eller som kabellægningsfartøj.

Herudover finder sømandsfradraget anvendelse ved arbejde om bord på stenfiskerfartøjer, herunder

sandsugere, ved arbejde om bord på skibe og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforsk-

ning og udvinding af kulbrinter uden for dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde,

samt ved arbejde om bord på skole- og øvelsesskibe.

Har skibet en bruttotonnage på 500 t eller derover, er fradraget 105.000 kr. Dette gælder dog ikke,

hvis skibet anvendes til regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU-medlemsstater. Det forhø-

jede sømandsfradrag finder ikke anvendelse ved arbejde om bord på stenfiskerfartøjer, herunder

sandsugere.

Det er en betingelse for sømandsfradrag, herunder det forhøjede sømandsfradrag, at forhyringsvil-

kårene for den enkelte sømand svarer til, hvad der sædvanligvis gælder for søfolk.

Sømandsfradraget træder i stedet for andre lønmodtagerfradrag som f.eks. fradrag for fagforenings-

kontingent, A-kassebidrag og befordring. Søfolk, som kan foretage sømandsfradrag, kan endvidere

ikke anvende de særlige regler om fradrag for rejseudgifter i forbindelse med arbejdet.

Både fuldt skattepligtige og begrænset skattepligtige søfolk kan få sømandsfradrag, hvis de opfylder

betingelserne herfor. En sømand, der er fuldt skattepligtig til Danmark efter en evt. dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst, har typisk bopæl i Danmark. En fuldt skattepligtig sømand kan få sømandsfra-

drag ved arbejde om bord på både danske og udenlandske skibe. Det er ikke en betingelse, at det

udenlandske skib har hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat.

En begrænset skattepligtig sømand har typisk har bopæl i udlandet og erhverver lønindkomst ved

arbejde om bord på et dansk indregistreret skib eller et skib, der kan sidestilles hermed, dvs. et skib

med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt det uden besætning overtages til be-

fragtning af et dansk rederi (bareboat-charter), jf. kildeskattelovens § 2, stk. 2.

Det foreslås, at reglerne for sømandsfradrag ændres således, at søfolk, som er fuldt skattepligtige til

Danmark, kun kan få sømandsfradrag, hvis de arbejder om bord på et skib, der er registreret med

hjemsted i enten Danmark eller en anden EU- eller EØS-medlemsstat. Denne del af lovforslaget har

til formål at sikre, at reglerne om sømandsfradrag er i overensstemmelse

med EU’s maritime stats-

støtteretningslinjer.

Lovændringen medfører ingen ændring for søfolk, der er begrænset skattepligtige til Danmark, og

arbejder om bord på dansk indregistrerede skibe. Disse søfolk vil fortsat kunne få sømandsfradrag.

Begrænset skattepligtige søfolk m.v., der arbejder om bord på bareboat-chartrede skibe, vil dog li-

gesom fuldt skattepligtige personer, kun kunne få sømandsfradrag, hvis skibet er registeret med

hjemsted i Danmark eller en anden EU- eller EØS-medlemsstat.

Til nr. 2

Efter sømandsbeskatningslovens § 5 finder DIS-ordningen anvendelse ved arbejde om bord på et

dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som anvendes til formål, som

vil kunne omfattes af tonnageskatteloven.

Et dansk skib er ifølge sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1, defineret som et skib, der er re-

gistreret med hjemsted her i landet med en bruttotonnage på 20 t eller derover, og som udelukkende

anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, som bugser- og bjærgningsfartøj

eller som kabellægningsfartøj.

Efter gældende regler kan kabelskibe ikke omfattes af tonnageskatteloven. Dette ændres, når lov nr.

1886 af 29. december 2015 træder i kraft. Indtil det sker, følger det af sømandsbeskatningslovens §

5 a, at DIS-ordningen uanset tonnageskattelovens regler finder anvendelse ved arbejde om bord på

kabelskibe. Det er en betingelse, at kabelskibet har hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat. Ved

arbejde inden for EU eller EØS finder DIS-ordningen dog udelukkende anvendelse, hvor skibets

virksomhed med søtransport af kabeltromler m.v. i løbet af et indkomstår målt i sømil udgør mindst

50 pct. af skibets samlede virksomhed.

Herudover finder DIS-ordningen under visse betingelser anvendelse på bugser- og bjærgningsfartø-

jer. Ligesom for kabelskibene er det en betingelse, at fartøjet har hjemsted i en EU- eller EØS-med-

lemsstat.

Det foreslås, at DIS-ordningen udvides med søfolk, der arbejder om bord på skibe, som er registre-

ret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som udelukkende anvendes som specialskib, der foreta-

ger aktiviteter, der vil kunne omfattes af tonnageskattelovens §§ 6 eller § 8 a.

De aktiviteter, der omfattes af tonnageskattelovens § 6, er erhvervsmæssig transport af passagerer

eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer. Herudover er der i tonnageskattelo-

vens § 8 opregnet en række former for virksomhed, der ikke omfattes af tonnageskattelovens § 6,

f.eks. fiskeri og forarbejdningsvirksomhed.

De aktiviteter, der er omfattes af tonnageskattelovens § 8 a, nr. 1-6, er:

1) Vagttjeneste, der ikke er omfattet af § tonnageskattelovens 6.

2) Støtte- og servicefunktioner, der ikke er omfattet af tonnageskattelovens § 6.

3) Bygning, reparation og nedtagning af olieinstallationer, vindmølleparker eller andre havanlæg til

søs. For indkomst ved virksomhed med bygning, reparation og nedtagning af olieinstallationer gæl-

der det dog alene i det omfang, at virksomheden er udøvet uden for det danske søterritorium eller

kontinentalsokkelområde.

4) Nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger eller kabler på havbunden samt rendegrav-

ning, der udføres i forbindelse hermed.

5) Ishåndtering, der ikke udgør bugseringsaktiviteter omfattet af tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr.

6) Husning af medarbejdere, reservedele eller værkstedsfaciliteter i forbindelse med offshore-arbej-

der

For aktiviteter omfattet af tonnageskattelovens § 8 a, nr. 1-6, er det ikke en betingelse, at skibet ud-

fører erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, ligesom det heller ikke er en betingelse, at

aktiviteten udøves mellem forskellige destinationer.

Den foreslåede udvidelse af DIS-ordningen til at omfatte specialskibe, der udfører aktiviteter, der

vil kunne omfattes af tonnageskattelovens

§ 6 eller § 8 a, nr. 1,

medfører, at DIS-ordningen udvides

til at omfatte arbejde om bord på specialskibe, der anvendes til alle former for vagttjeneste til søs.

Vagttjeneste omfatter en række aktiviteter, som ofte er relateret til offshore-arbejder. Vagtskibe ud-

fører blandt andet aktiviteter med sikkerheds- og redningsopgaver samt opgaver inden for miljøbe-

skyttelse.

Den foreslåede udvidelse af DIS-ordningen til at omfatte specialskibe, der udfører aktiviteter, der

vil kunne omfattes af tonnageskattelovens

§ 6 eller § 8 a, nr. 2,

medfører, at DIS-ordningen udvides

til at omfatte arbejde om bord på specialskibe, der anvendes til alle former for aktivitet med støtte-

og servicefunktioner (i det følgende »supplyopgaver«) til søs.

Supplyopgaver omfatter en række aktiviteter, som ofte er relateret til offshore-arbejder - f.eks. en-

treprenørarbejde eller arbejde på en boreplatform eller et hotelskib, der ikke er fast forankret.

Supplyopgaver er overordnet set støtte- og servicefunktioner og kan f.eks. bestå i forsyningssejlads

mellem en havn og et anlæg eller en struktur på kontinentalsoklen eller til andre skibe til søs - f.eks.

med proviant, bunkersolie eller mandskab. Der er tale om forsyningssejlads, hvis aftageren skal an-

vende eller forbruge forsyningerne, og forsyningerne ikke skal transporteres videre eller videresæl-

ges.

Supplyopgaver kan desuden være f.eks. sikkerheds- og redningsopgaver, herunder standby red-

ningstjeneste, ankerhåndteringsopgaver, dykkersupport, undervandsoperationer (såkaldte ROV-ope-

rationer), kranløft og andre kranoperationer, brøndstimulering samt opgaver inden for miljøbeskyt-

telse, f.eks. opsamling af oliespild, eller bestå i, at et supplyskib ligger vagt ved f.eks. en boreplat-

form og adviserer anden trafik om farer. Supplyskibe har dermed en række aktiviteter til fælles med

vagtskibe.

Den foreslåede udvidelse af DIS-ordningen til at omfatte specialskibe, der udfører aktiviteter, der

vil kunne omfattes af tonnageskattelovens

§ 6 eller § 8 a, nr. 3,

medfører, at DIS-ordningen udvides

til at omfatte arbejde om bord på specialskibe, der anvendes til visse former for konstruktionsopga-

ver til søs samt evt. erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinatio-

ner.

Tonnageskattelovens § 8 a, nr. 3, omfatter for det første aktivitet med bygning, reparation og ned-

tagning af vindmøller til søs. Aktiviteten udføres typisk af særlige vindmøllefartøjer.

Vindmøllefartøjer er fartøjer, der i forbindelse med bygning og reparation af havvindmøller trans-

porterer bygningsdele (vinger, tårne m.v.) til byggestedet eller anvendes til opsætningen eller den

efterfølgende vedligeholdelse af vindmøllerne. Vindmøllefartøjerne kan ligeledes anvendes til ned-

tagning af vindmøller.

For det andet omfatter tonnageskattelovens § 8 a, nr. 3, aktivitet med bygning, reparation og nedtag-

ning af andre havanlæg - f.eks. bølgebrydningsanlæg og andre kystbeskyttelsesforanstaltninger.

For det tredje omfatter tonnageskattelovens § 8 a, nr. 3, aktivitet med bygning, reparation og ned-

tagning af olieinstallationer til søs omfattet af ordningen i det omfang, at sådanne aktiviteter udøves

uden for det danske søterritorium eller kontinentalsokkelområde. Baggrunden for, at tonnageskatte-

ordningen kun gælder uden for det danske søterritorium og kontinentalsokkelområde, skyldes øn-

sket om at modvirke risikoen for, at koncerner, som både har selskaber med konstruktionsaktiviteter

(som fremover vil være omfattet af den lempeligere tonnagebeskatning) og selskaber med aktivitet

inden for olieindvinding (som er undergivet den højere kulbrintebeskatning), internt overfører ind-

komst fra kulbrintebeskatningen til tonnagebeskatningen.

Den foreslåede udvidelse af DIS-ordningen til at omfatte specialskibe, der udfører aktiviteter, der

vil kunne omfattes af tonnageskattelovens

§ 6 eller § 8 a, nr. 4,

medfører, at DIS-ordningen udvides

til at omfatte arbejde om bord på specialskibe, der anvendes som kabellægnings- og/eller rørlæg-

ningsskib. Herved forstås dels nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger og kabler på

havbunden samt rendegravning i forbindelse, dels transport af passagerer eller gods f.eks. kabel-

tromler i forbindelse hermed. Disse aktiviteter udføres typisk af særlige rørlægnings- og kabellæg-

ningsskibe. Det bemærkes, at det ikke er afgørende for vurderingen af, om sømanden kan omfattes

af udvidelsen af DIS-ordningen, om arbejdet udføres om bord på et kabelskib, hvor det særlige ud-

styr til nedlægning/optagning af kabler på havbunden er en permanent integreret del af skibet. Det

afgørende for vurderingen er, om skibet udelukkende udfører aktiviteter, der vil kunne omfattes af

tonnageskattelovens § 6 eller § 8 a.

Det bemærkes endvidere, at det ved arbejde om bord på kabelskibe, der udfører arbejde i EU/EØS,

ikke længere er en betingelse, at skibets virksomhed med søtransport af kabeltromler m.v. i løbet af

et indkomstår målt i sømil udgør mindst 50 pct. af skibets samlede virksomhed.

Den foreslåede udvidelse af DIS-ordningen til at omfatte specialskibe, der udfører aktiviteter, der

vil kunne omfattes af tonnageskattelovens

§ 6 eller § 8 a, nr. 5,

medfører, at DIS-ordningen udvides

til at omfatte arbejde om bord på specialskibe, der udfører alle former for aktivitet med ishåndtering

til søs, der ikke består i bugseringsaktiviteter.

Aktiviteter med ishåndtering omfatter blandt andet eskorte af skibe gennem isfyldt farvand og be-

skyttelse af f.eks. boreenheder i arktisk farvand mod flydende isbjerge. Ishåndtering omfatter desu-

den egentlig isbrydning. Anvendes skibet derimod til bugsering, kan søfolk, der arbejder om bord

på skibet, dog efter omstændighederne omfattes af DIS-ordningen som bugser- og bjærgningsfartøj.

Ved arbejde inden for EU/EØS er det i den forbindelse en betingelse, at skibet udfører bugserings-

opgaver i mindst 50 pct. af den tid, skibet i løbet af et indkomstår er i drift.

Den foreslåede udvidelse af DIS-ordningen til at omfatte specialskibe, der udfører aktiviteter, der

vil kunne omfattes af tonnageskattelovens

§ 8 a, nr. 6,

medfører, at DIS-ordningen udvides til at

omfatte arbejde om bord på specialskibe, der huser medarbejdere, reservedele eller værkstedsfacili-

teter i forbindelse med offshore-arbejder. Aktiviteterne udføres typisk af såkaldte ASV'er.

ASV'er er kendetegnede ved at være en nødvendig del af de omfattende og langvarige offshore-ar-

bejder, de er knyttet til. Skibene kan f.eks. tilknyttes offshore-arbejder i en tidsbegrænset periode og

udgøre en integreret og nødvendig del heraf. Skibene udfører ikke egentlig erhvervsmæssig trans-

port af passagerer eller gods til søs, men de er underlagt de samme konkurrencemæssige og tekniske

vilkår som traditionelle fartøjer, der anvendes til transport af gods og passagerer til søs.

Permanent opankrede skibe opfylder, uanset formål, fortsat ikke betingelserne i DIS-ordningen, da

sådanne skibe ikke vil kunne omfattes af tonnageskatteordningen, jf. tonnageskattelovens § 8, stk.

1, nr. 11. Den foreslåede udvidelse af DIS-ordningen angår derfor alene specialskibe, der foretager

midlertidig indkvartering af mandskab, midlertidig opmagasinering af reservedele eller midlertidig

brug som værkstedsfaciliteter i forbindelse med offshore-arbejder, hvor ASV'erne udgør en del af

disse.

Det bemærkes herudover, at et hotelskibs udlejning af værelser til turister ikke omfattes af tonnage-

skatteordningen, da virksomhed til varetagelse af fritidsformål er udelukket fra tonnageskatteord-

ningen, jf. tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 10. Arbejde om bord på skibe med sådanne aktiviteter

opfylder derfor heller ikke betingelserne for at blive omfattet af DIS-ordningen.

Herudover foreslås det, at søfolk med arbejde om bord på de specialskibe, der omfattes af udvidel-

sen, får samme adgang til sømandsfradrag som andre søfolk omfattet af DIS-ordningen.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at udvide DIS-ordningen med sø-

folk, der arbejder om bord på skibe, der udfører aktiviteter omfattet af tonnageskattelovens § 8 a, jf.

lovforslagets § 3, nr. 2.

Til nr. 4

Herudover præciseres det i sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 4, der bliver stk. 5, at bestemmelsen

om, at søfolk, der kan anvende DIS-ordningen, ikke er omfattet af rejsereglerne m.v. i ligningslo-

vens § 9 A, stk. 1-9, gælder for begrænset skattepligtige søfolk, dvs. typisk søfolk med bopæl i ud-

landet, på samme måde, som den gælder for fuldt skattepligtige søfolk.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 2, om at udvide DIS-ord-

ningen med søfolk, der bl.a. arbejder om bord på de samme kabelskibe, som tonnageskatteloven ud-

vides med. Dermed er der ikke længere behov for de særlige begrænsninger for anvendelsen af DIS-

ordningen ved arbejde om bord på kabelskibe inden for EU/EØS i sømandsbeskatningslovens § 5 a.

Til § 4

Til nr. 1

Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 1, nr. 5, at der betales afgift for registrering af betinget

eller endelig ejer af et skib efter søloven eller lov om Dansk Internationalt Skibsregister.

Af tinglysningsafgiftslovens § 1, nr. 6, fremgår, at der betales afgift for registrering af pant, bortset

fra retspant, i skibe efter søloven eller lov om Dansk Internationalt Skibsregister.

I DIS kan alene handelsskibe optages til registrering.

Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften for skibe i DIS, foreslås det, at afgiftspligten be-

grænses til skibe registreret i Fartøjsfortegnelsen og DAS.

Forslaget ændrer ikke på afgiftspligten for handelsskibe i Fartøjsfortegnelsen og DAS.

Til nr. 2

Efter tinglysningsafgiftslovens § 11, stk. 1, skal der efter gældende regler ved registrering af ejer-

skifte af et handelsskib eller ved registrering af ejerskab til et handelsskib betales en afgift på 1 pro-

mille af skibets værdi. Afgiftspligten omfatter handelsskibe i Fartøjsfortegnelsen, DAS og DIS. I

dag udløser et skift mellem skibsregistrene ikke afgift, da ejerforholdet allerede er registreret i et

dansk register.

Da afgiftsfritagelsen alene skal gælde for handelsskibe i DIS, foreslås det i et nyt

stk. 2, 1. pkt.,

der ikke betales afgift efter stk. 1 for skibe registreret i DIS.

Da det foreslås at fritage skibe registreret i DIS for registreringsafgift, ville der være risiko for, at

skibe, som opfylder betingelserne for optagelse i DIS, ville kunne anmeldes hertil og opnå afgifts-

fritagelse for derefter at skifte til DAS. Det foreslås derfor i

stk. 2, 2. pkt.,

at der for skibe, for hvilke

der ikke er betalt afgift, skal betales afgift efter stk. 1 første gang, der skiftes til et andet skibsregi-

ster.

Handelsskibe i Fartøjsfortegnelsen og DAS pålægges fortsat registreringsafgift for ejerregistrerin-

ger.

Til nr. 3

Efter tinglysningsafgiftslovens § 11, stk. 3, skal der ikke betales afgift efter stk. 1 eller 2 ved regi-

strering af et nybygget skib på grundlag af et bilbrev eller lignende dokument.

Da der med lovforslagets § 4, nr. 2, indsættes et nyt stk. 2, vil det nuværende stk. 2 blive stk. 3. Det

foreslås derfor, at der ikke skal betales afgift efter stk. 1 eller 3 ved registrering af et nybygget skib

på grundlag af et bilbrev eller lignende dokument.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 4, nr. 2.

Til nr. 4

Det foreslås at indsætte en henvisningsbestemmelse som følge af lovforslagets § 4, nr. 5.

Til nr. 5

Efter tinglysningsafgiftslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., skal der efter gældende regler ved registrering af

pant i handelsskibe og fiskeskibe, bortset fra retspant i disse skibe, betales en afgift på 1 promille af

pantets værdi. Afgiftspligten omfatter handelsskibe i DAS og DIS. I dag udløser et skift mellem

skibsregistrene ikke afgift, da panteforholdet allerede er registreret i et dansk register.

Da registreringsafgiften for pantregistreringer i skibe i DIS foreslås afskaffet, foreslås det i et nyt

stk. 2, 1. pkt.,

at der ikke betales afgift efter stk. 1 for skibe registreret i DIS.

Da det foreslås at fritage skibe registreret i DIS for registreringsafgift, ville der være risiko for, at

skibe, som opfylder betingelserne for optagelse i DIS, vil kunne anmeldes hertil og opnå afgiftsfri-

tagelse for derefter at skifte til DAS. Det foreslås derfor i

stk. 2, 2. pkt.,

at der for skibe, for hvilke

der ikke er betalt afgift, skal betales afgift efter stk. 1, 1. pkt., første gang, der skiftes til et andet

skibsregister.

Handelsskibe i DAS pålægges fortsat registreringsafgift for pantregistreringer.

Til nr. 6

Såfremt der er givet pant i skibe, og der inddrages andre eller yderligere skibe under pantet, skal der

ikke betales afgift af denne pantudvidelse, jf. tinglysningsafgiftslovens § 12, stk. 2. Der skal dog be-

tales afgift efter lovens § 12, stk. 1, såfremt der sker et skift af pantsætteren i forbindelse med pant-

udvidelsen.

Da registreringsafgiften for pantregistreringer i skibe i DIS foreslås afskaffet, jf. lovforslagets § 4,

nr. 5, medfører det ligeledes, at der ikke skal betales afgift ved registrering af pantudvidelser vedrø-

rende pant i skibe i DIS. Den eksisterende regel om pantudvidelser i tinglysningsafgiftslovens § 12,

stk. 2, bliver således ikke længere relevant for pantudvidelser i DIS, da tinglysning af pant i DIS ge-

nerelt bliver omfattet af den foreslåede fritagelse. Det foreslås derfor i stk. 2, 4. pkt., at der ikke skal

betales afgift, såfremt der sker et skift af pantsætteren i forbindelse med pantudvidelser for skibe i

DIS.

Til § 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at udvide DIS-ordningen med sø-

folk, der arbejder om bord på skibe, der udfører aktiviteter omfattet af tonnageskattelovens § 8 a, jf.

lovforslagets § 3, nr. 2.

Formålet med § 2, nr. 2, i lov nr. 1886 af 29. december 2015 var at sikre, at udvidelsen af tonnage-

skatteordningen med en række specialskibe ikke samtidig medførte en udvidelse af DIS-ordningen

for søfolk. Bestemmelsen og den samtidige udvidelse af tonnageskatteordningen, får ifølge § 3, stk.

2, i lov nr. 1886 af 29. december 2015, virkning fra og med indkomståret 2016, når Skatteministe-

ren sætter loven i kraft. Lov nr. 1886 af 29. december 2015 er ikke trådt i kraft endnu, da den inde-

bærer ændringer af en eksisterende statsstøtteordning, der først kan sættes i kraft, når ændringen er

godkendt af Europa-Kommissionen.

Med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås DIS-ordningen udvidet med søfolk, der arbejder om bord på

en række specialskibe, der udfører aktiviteter omfattet af tonnageskattelovens § 8 a. I lovforslagets

§ 6, stk. 8, foreslås det, at ændringen får virkning fra og med indkomståret 2019.

I forlængelse heraf foreslås det derfor, at virkningstidsperioden for § 2, nr. 2, i lov nr. 1886 af 29.

december 2015, begrænses, så bestemmelsen får virkning fra og med indkomståret 2016 til og med

indkomståret 2018.

Sømandsbeskatningslovens § 5 b vil ved efterfølgende lovgivning blive ophævet med virkning fra

og med indkomståret 2019, når lov nr. 1886 af 29. december 2015 er sat i kraft.

Til § 6

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 24. Undtagelserne i stk. 2-

4 indebærer, at det alene er lovens § 1 vedrørende ændring af dag-til-dag-renten, restskattetillægget

og minimum for procentgodtgørelsen af overskydende skat, der træder i kraft den 1. januar 2019.

Det foreslås i

stk. 2,

at § 2, der hæver grænsen for tildeling af medarbejderaktier til aktieindkomst-

beskatning, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det foreslåede ikrafttrædelses-

tidspunkt er valgt, for at denne del af loven - der indfører regler med tilbagevirkende kraft, jf. be-

mærkningerne til stk. 6 - kan træde i kraft hurtigst muligt efter vedtagelsen. Forslaget er udeluk-

kende begunstigende.

I stk. 2 foreslås det herudover, at § 3, nr. 1, vedrørende begrænsningen af sømandsfradraget til sø-

folk, der arbejder om bord på skibe med hjemsted i Danmark eller i andre EU- eller EØS-medlems-

stater, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Endelig foreslås i stk. 2, at § 5 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Da der ikke

foreslås et særskilt virkningstidspunkt for § 5, får bestemmelsen derved også virkning fra og med

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås i lovforslagets § 5, at begrænse virkningstidsperioden for § 2, nr. 2, i lov nr. 1886 af 29.

december 2015 til og med indkomståret 2018. § 2, nr. 2, i lov nr. 1886 af 29. december 2015 nyaf-

fatter sømandsbeskatningslovens § 5 b, så det sikres, at udvidelsen af tonnageskatteordningen med

en række specialskibe ikke medfører en tilsvarende udvidelse af DIS-ordningen. Lov nr. 1886 af 29.

december 2015 er ikke trådt i kraft endnu, da den ændrer i en bestående statsstøtteordning og derfor

først skal godkendes af Europa-Kommissionen, før den kan træde i kraft. Det foreslås, at § 5 træder

i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende for så vidt muligt at sikre, at § 5 træder i kraft før

lov nr. 1886 af 29. december 2015 sættes i kraft. Sømandsbeskatningslovens § 5 b vil blive ophævet

ved efterfølgende lovgivning med virkning fra og med indkomståret 2019, når lov nr. 1886 af 29.

december 2015 er sat i kraft.

Det foreslås i

stk. 3,

at skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 3, nr. 2-5, dvs.

den del af loven, der vedrører udvidelsen af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en

række specialskibe. Baggrunden for dette er, at der er tale om en ændring af en eksisterende stats-

støtteordning. Sådanne ændringer skal efter EU-reglerne godkendes af Europa-Kommissionen, in-

den de kan iværksættes.

Derudover foreslås det i stk. 3, at skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 4 ved-

rørende afskaffelse af registreringsafgiften for visse handelsskibe. Baggrunden for dette er, at der

alene gives afgiftslempelse for skibe registreret i DIS. Sådanne ændringer skal efter EU-statsstøtte-

reglerne godkendes som forenelig statsstøtte af Europa-Kommissionen, inden de kan sættes i kraft.

Det foreslås i

stk. 4,

at § 1 vedrørende ændring af dag-til-dag-renten, restskattetillægget og mini-

mum for procentgodtgørelsen af overskydende skat tillægges virkning for afregning af indkomst-

skatter for indkomståret 2018 og senere indkomstår. Indkomstskatterne for indkomståret 2018 af-

regnes i kalenderåret 2019.

Det foreslås i

stk. 5,

at § 2 om at hæve grænsen for tildeling af medarbejderaktier til aktieindkomst-

beskatning, har virkning fra og med indkomståret 2018. Den tilbagevirkende kraft betyder, at virk-

somheder kan tildele aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier til en værdi svarende til

20 pct. af den ansattes årsløn fra og med indkomståret 2018 uden indkomstbeskatning af den ansatte

af vederlaget, under forudsætning af, at mindst 80 pct. af virksomhedens ansatte får tilbudt aktie-

lønsordningen, jf. lovforslagets § 2.

Det foreslås i

stk. 6,

at § 3, nr. 1, vedrørende begrænsningen af sømandsfradraget til søfolk, der ar-

bejder om bord på skibe med hjemsted i Danmark eller i andre EU- eller EØS-medlemsstater, har

virkning fra og med indkomståret 2018. Det foreslås dog, at søfolk, der i perioden fra den 1. januar

2018 til og med den 30. juni 2018 har udført arbejde om bord på et skib eller en installation, der er

registeret i et tredjeland, kan foretage sømandsfradrag for denne periode efter de regler, der var gæl-

dende før lovens § 3, nr. 1, trådte i kraft og fik virkning.

Det foreslås i

stk. 7,

at, at § 3, nr. 2-5, vedrørende udvidelsen af DIS-ordningen med søfolk, der ar-

bejder om bord på en række specialskibe, har virkning fra og med indkomståret 2019.

Det foreslås i

stk. 8,

at de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne

og folkekirken for indkomståret 2018 neutraliseres, for så vidt angår de kommuner, der for 2018 har

valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomst-

skat. Neutraliseringen sker med baggrund i aktstykke 116, 2016/17, tiltrådt af Finansudvalget den

22. juni 2017, hvoraf det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2018 hviler på en forud-

sætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer i

udskrivningsgrundlaget for 2018 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.

Det foreslås i

stk. 9,

at efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for

2018 efter stk. 9, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2020. Efterreguleringen afregnes i 2021.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret senest

ved § 11 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 59.

Den skattepligtige kan indbetale for-

§ 59, stk. 1, 2. pkt.,

ændres

”1,2 procent-

skudsskat ud over, hvad der er indeholdt i A-

point” til: ”0,5 procentpoint”.

indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig

indkomst eller opkrævet ved skattebillet frem

til og med den 1. juli i året efter indkomst-

året. Ved betaling af forskudsskat efter udlø-

bet af indkomståret skal der betales rente af

forskudsskatten svarende til renten i opkræv-

ningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med fradrag

af 1,2 procentpoint afrundet til en decimal.

Ved forskudt indkomstår finder 2. pkt. an-

vendelse ved betaling af forskudsskat efter

udløbet af det kalenderår, som indkomståret

træder i stedet for. Renten beregnes dagligt

fra udløbet af indkomståret henholdsvis det

kalenderår, som indkomståret træder i stedet

for, og frem til og med betalingsdagen. Ren-

ten anses for indeholdt i indbetalingen og

fragår heri, inden betalingen godskrives den

skattepligtige efter § 60, stk. 1, litra e.

Stk. 2.

---

§ 61.

---

Stk. 2.

Ved betaling af restskat skal der ud

over restskatten betales et procenttillæg til

§ 61, stk. 2, 2. pkt.,

ændres ”0,8 procent-

point” til: ”1,5 procentpoint”.

staten af restskatten. Procenttillægget bereg-

nes en gang årligt og fastsættes som rentesat-

sen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt.,

med tillæg af 0,8 procentpoint afrundet til en

decimal.

Stk. 3-9.

---

§ 62.

---

§ 62, stk. 2, 3. pkt.,

ændres ”0,5 procent”

til: ”0,0 procent”.

Stk. 2.

Ved tilbagebetaling af overskydende

skat ydes der den skattepligtige et procenttil-

læg af beløbet i godtgørelse. Procenttillægget

beregnes en gang årligt og fastsættes som

rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2,

3. pkt., med fradrag af 5,2 procentpoint af-

rundet til en decimal. Procenttillægget kan

dog ikke fastsættes til mindre end 0,5 procent

af den overskydende skat. I det omfang over-

skydende skat modsvares af beløb, der er

indbetalt efter § 59, ydes ingen godtgørelse

efter 1. pkt. Betalt rente af indbetalinger efter

§ 59 tilbagebetales, i det omfang indbetalin-

gen modsvares af overskydende skat. Ved

flere indbetalinger efter § 59 anses de seneste

indbetalinger i størst muligt omfang at mod-

svares af overskydende skat. Der ydes ingen

godtgørelse for et beløb, som modsvares af

nedslaget efter lov om skattenedslag for seni-

orer og efter lov om skattefri kompensation

for forhøjede energi- og miljøafgifter.

Stk. 3-5.

---

§2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1162 af 9. september 2016, som ændret se-

nest ved § 2 i lov nr. 1376 af 4. december

2017, foretages følgende ændringer:

§ 7 P.

---

2) Værdien af vederlaget efter stk. 1 oversti-

ger i samme år ikke 10 pct. af den ansattes

årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås.

§ 7 P, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter ”afta-

len indgås”: ”, jf. dog 2. pkt”.

§ 7 P, stk. 2, nr. 2,

indsættes som

2.-4.

pkt.:

”Hvis

adgangen til at erhverve aktier, kø-

beretter til aktier eller tegningsretter til aktier

står åben for mindst 80 pct. af de ansatte i

selskabet, kan værdien af vederlaget højst

udgøre 20 pct. af den ansattes årsløn på det

tidspunkt, hvor aftalen indgås. Begrænsnin-

ger, der er fastsat efter almene kriterier, kan

dog anerkendes efter 2. pkt. Antallet af an-

satte i selskabet efter 2. pkt. opgøres på det

tidspunkt, hvor adgangen til at erhverve akti-

erne, køberetterne til aktier eller tegningsret-

terne til aktier står åben for de ansatte.”

§3

I sømandsbeskatningsloven, lov nr.

386 af 27. maj 2005, som ændret bl.a. ved §

12 i lov nr. 343 af 18. april 2007 og § 2 i lov

nr. 622 af 14. juni 2011 og senest ved § 2 i

lov nr. 1886 af 27. maj 2015, foretages føl-

gende ændringer:

§ 3.

Personer, som uden for begrænset fart

erhverver lønindkomst ved arbejde om bord

på danske eller udenlandske skibe, kan ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst

fradrage et beløb på 56.900 kr. Har skibet en

bruttotonnage på 500 t eller derover, udgør

fradraget efter 1. pkt. 105.000 kr., medmin-

dre skibet anvendes til regelmæssig passa-

gersejlads mellem havne i EU-medlemssta-

ter.

Stk. 2-4.

---

§ 3

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Det er en betingelse for fradrag

efter stk. 1, 2 eller 4, at fartøjet eller installa-

tionen er registreret med hjemsted her i lan-

det eller i en anden EU- eller EØS-medlems-

stat.«

§ 5.

Har en person, der er skattepligtig efter

kildeskattelovens § 1, erhvervet lønind-

komst14 ved arbejde om bord på et dansk

skib, som er registreret i Dansk Internationalt

Skibsregister, og som anvendes til formål,

som vil kunne omfattes af tonnageskattelo-

ven, nedsættes den samlede indkomstskat

med det beløb, der forholdsmæssigt falder på

denne indkomst. 1. pkt. finder tilsvarende an-

vendelse på dødsboer omfattet af dødsbo-

skattelovens § 1, stk. 2. Gratialer og fratræ-

delsesgodtgørelser m.v., jf. ligningslovens §

7 U, er omfattet af 1. pkt., når den pågæl-

dende ydelse har direkte tilknytning til ar-

bejde udført om bord på skib som nævnt i 1.

pkt.

Stk. 2.

Personer, som er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 2, stk. 2, svarer ikke skat

af lønindkomst erhvervet ved arbejde om

bord på et dansk skib, som er registreret i

Dansk Internationalt Skibsregister, og som

anvendes til formål, som vil kunne omfattes

af tonnageskatteloven. Stk. 1, 3. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Skattefritagelse efter stk. 1 og 2 er

betinget af, at løn og godtgørelser m.v. er

fastsat under hensyn til skattefritagelsen.

Stk. 4.

Personer, som kan anvende stk. 1, er

ikke omfattet af ligningslovens § 9 A, stk. 1-

§ 5

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Stk. 1 og 2 og § 3 finder tilsva-

rende anvendelse ved arbejde om bord på et

specialfartøj, der er registreret i Dansk Inter-

nationalt Skibsregister, og som udelukkende

udfører aktiviteter, der vil kunne omfattes af

tonnageskattelovens §§ 6 eller 8 a. 1. pkt.

finder tilsvarende anvendelse ved arbejde om

bord på et specialfartøj, der udelukkende an-

vendes som kabellægningsfartøj, når fartøjet

er registreret med hjemsted i en anden EU-

eller EØS-medlemsstat.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 5, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres »stk. 1

og 2« til: »stk. 1-3«.

§ 5, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »stk.

1« til: »stk. 1-3«.

§ 5a.

§ 5 finder uanset tonnageskattelovens

bestemmelser tilsvarende anvendelse ved ar-

bejde om bord på kabellægningsfartøjer, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2.

Ved arbejde om bord på kabellæg-

ningsfartøj inden for EU/EØS finder § 5 ude-

lukkende anvendelse i tilfælde, hvor skibets

virksomhed med søtransport af kabeltromler

m.v. i løbet af et indkomstår målt i forhold til

tilbagelagte sømil udgør mindst 50 pct. af

skibets samlede virksomhed. Sømil tilbage-

lagt under kabellægning og opgaver i tilknyt-

ning hertil anses ikke som søtransport. Det er

en betingelse, at fartøjet har hjemsted i en

EU- eller EØS-medlemsstat.

§ 5 a

ophæves.

§4

I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 462 af 14. maj 2007, som ændret

bl.a. ved lov nr. 295 af 11. april 2011 og § 3 i

lov nr. 1569 af 15. december 2015 og senest

ved § 4 i lov nr. 688 af 6. juni 2017, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 1.

Der betales en afgift til statskassen efter

reglerne i denne lov for:

1) Tinglysning af betinget eller endeligt ejer-

skifte af fast ejendom, jf. §§ 4 og 10.

2) Tinglysning af pant, bortset fra retspant,

jf. §§ 5 og 10.

3) Tinglysning af ejendomsforbehold efter

tinglysningslovens § 42 d, jf. § 6.

4) Andre tinglysninger end omfattet af nr. 1-

3, jf. §§ 6 a og 7.

5) Registrering af betinget eller endelig ejer

af skib efter søloven eller lov om Dansk In-

ternationalt Skibsregister, jf. § 11.

6) Registrering af pant, bortset fra retspant, i

skib efter søloven eller lov om Dansk Inter-

nationalt Skibsregister, jf. § 12.

7) Registrering af midlertidig eller endelig

ejer af luftfartøj i Nationalitetsregistret, jf.

§ 13.

8) Registrering af pant, bortset fra retspant, i

luftfartøj i Rettighedsregistret over Luftfartø-

jer, jf. § 14.

§ 1, nr. 5

udgår

»eller lov om Dansk

Internationalt Skibsregister«.

§ 11.

---

Stk. 2.

For registrering af ejer af fiskeskibe

og fritidsfartøjer eller af andele heraf med til-

behør udgør afgiften 4 promille af ejerskifte-

summen eller, når registreringen ikke sker i

forbindelse med et ejerskifte, værdien af ski-

bet på registreringstidspunktet. Dette gælder

også, hvis registreringen er betinget. Regi-

strering af endelig ejer er afgiftsfri, hvis eje-

ren er registreret betinget.

Stk. 3.

Registrering af nybygget skib ved bil-

brev og lignende dokumenter er uanset stk. 1

og 2 afgiftsfri.

§ 11

indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk. 2.

Der betales ikke afgift efter stk. 1

for skibe, der registreres i Dansk Internatio-

nalt Skibsregister. For skibe, for hvilke der

ikke er betalt afgift, betales dog afgift efter

stk. 1 første gang, der skiftes til et andet

skibsregister.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 11, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres »stk.

1 og 2« til: »stk. 1 og 3«.

§ 12.

For registrering af pant i skibe, der ikke

er fritidsfartøjer, bortset fra retspant i så-

danne skibe, udgør afgiften 1 promille af det

pantsikrede beløb. For registrering af pant,

§ 12, stk. 1, 1., pkt.,

indsættes efter »be-

løb«: », jf. dog stk. 2«.

bortset fra retspant og underpant i digitale

ejerpantebreve, i fritidsfartøjer udgør afgiften

1,5 pct. af det pantsikrede beløb. Bestemmel-

serne i § 5, stk. 1, 2.-8. pkt., stk. 3, 1. pkt., og

stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Hvis der er givet pant i skibe, skal der

ikke svares afgift ved registrering af ændrin-

ger, hvorved der inddrages andre eller yderli-

gere skibe under pantet. Der skal ved anmel-

delsen afgives en erklæring herom. Bestem-

melserne i § 5, stk. 4, 4. og 5. pkt., finder til-

svarende anvendelse. Der svares dog afgift

efter stk. 1, hvis pantsætter ved registrerin-

gen er en anden end pantsætter efter den tid-

ligere registrerede pantsætning.

Stk. 3.

---

§ 12

indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk. 2.

Der betales ikke afgift efter stk. 1, 1.

pkt., for skibe, der registreres i Dansk Inter-

nationalt Skibsregister. For skibe, for hvilke

der ikke er betalt afgift, betales dog afgift ef-

ter stk. 1, 1. pkt., første gang, der skiftes til et

andet skibsregister.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter 3 og 4.

§ 12, stk. 2, 4. pkt.,

der bliver stk. 3, 4.

pkt., indsættes efter »pantsætning«: », jf. dog

stk. 2«.

§5

I lov nr. 1886 af 29. december 2015 om æn-

dring af tonnageskatteloven og sømandsbe-

skatningsloven (udvidelse af tonnageskatte-

ordningen med en række specialskibe) fore-

tages følgende ændring:

§ 3.

Stk. 1.

Skatteministeren fastsætter tids-

punktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2.

Loven har virkning fra og med ind-

komståret 2016.

§ 3, stk. 2,

indsættes efter »2016«: », jf.

dog 2. pkt.«, og som

2. pkt.

indsættes:

»§ 2, nr. 2, har virkning fra og med ind-

komståret 2016 til og med indkomståret

2018.«

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar

2019, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 2, § 3, nr. 1, og § 5 træder i kraft da-

gen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet

for ikrafttrædelsen af § 3, nr. 2-5, og § 4.

Stk. 4.

§ 1 har virkning for afregning af ind-

komstskatter for indkomståret 2018 og se-

nere indkomstår.

Stk. 5.

§ 2 har virkning for aftaler om tilde-

ling af aktier og købe- og tegningsretter til

aktier, der indgås den 1. januar 2018 eller se-

nere.

Stk. 6.

§ 3, nr. 1, har virkning fra og med ind-

komståret 2018. Søfolk, der i perioden fra og

med den 1. januar 2018 til og med den 30.

juni 2018 har udført arbejde om bord på et

fartøj eller en installation, der ikke er regi-

streret med hjemsted her i landet eller i en

anden EU- eller EØS-medlemsstat, kan dog

for indkomståret 2018 foretage fradrag for

denne periode efter reglerne i sømandsbe-

skatningslovens§ 3, jf. lov nr. 386 af 27. maj

2005 som ændret ved § 2 i lov nr. 622 af 14.

juni 2011.

Stk. 7.

§ 3, nr. 2-5, har virkning fra og med

indkomståret 2019.

Stk. 8.

Ved opgørelsen af den kommunale

slutskat og kirkeskat for indkomståret 2018

efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat

korrigeres den opgjorte slutskat for den be-

regnede virkning af de ændringer i udskriv-

ningsgrundlaget for kommuneskat og kirke-

skat for 2018, der følger af denne lovs § 2.

Stk. 9.

Den beregnede korrektion af den

kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 9

fastsættes af økonomi- og indenrigsministe-

ren på grundlag af de oplysninger vedrørende

indkomståret 2018, der foreligger pr. 1. maj

2020.