SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 90: Lovudkast til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Permanent BoligJobordning, ophævelse af beskatningen af fri telefon og internet, afskaffelse af udligningsskatten og forhøjelse af beløbsgrænser vedrørende børneopsparing), fra skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 90
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast 21.12.2017

J.nr. 2017-8198

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

(Permanent BoligJobordning, ophævelse af beskatningen af fri telefon og internet, afskaffelse af

udligningsskatten og forhøjelse af beløbsgrænser vedrørende børneopsparing)

§1

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, som ændret senest ved

§ 2 i lov nr. 1376 af 4. december 2017, foretages følgende ændringer:

§ 7 M, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Uanset at en person, der er omfattet af stk. 1 eller 2, får stillet computer med tilbehør

omfattet af § 16, stk. 13, til rådighed til brug for vedkommendes bistand som led i foreningens

skattefri virksomhed eller hjemmeværnets virksomhed, anses personen fortsat for ulønnet, og

vedkommende er ikke skattepligtig af privat rådighed over det pågældende gode. Har en person, der

er omfattet af stk. 1 eller 2, fået stillet telefon, datakommunikationsforbindelse eller computer med

tilbehør, omfattet af § 16, stk. 12 og 13, til rådighed, kan der ikke udbetales skattefri godtgørelse

efter stk. 1 og 2 for udgifter, som modtageren afholder til tilsvarende ydelser.«

§ 8 V, stk. 1,

ændres »grøn istandsættelse og tilslutning til bredbånd« til: »grøn istandsættelse,

tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm«.

§ 8 V, stk. 2, nr. 5,

affattes således:

»5) at arbejdet er udført i perioden fra og med den 1. januar 2018.«

§ 8 V, stk. 4, 3.

4. pkt.,

ophæves.

§ 8 V, stk. 5,

affattes således:

»Stk. 5.

De fradragsberettigede udgifter til serviceydelser kan årligt højst udgøre et grundbeløb på

5.400 kr. (2010-niveau) pr. person, og de samlede fradragsberettigede udgifter til grøn

istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm kan årligt højst udgøre et

grundbeløb på 10.900 kr. (2010-niveau) pr. person. Grundbeløbene reguleres efter

personskattelovens § 20.«

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 90: Lovudkast til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Permanent BoligJobordning, ophævelse af beskatningen af fri telefon og internet, afskaffelse af udligningsskatten og forhøjelse af beløbsgrænser vedrørende børneopsparing), fra skatteministeren

§ 16, stk. 3, 9. pkt., nr. 3,

udgår »telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, og fri«

og »12 og«.

§ 16, stk. 12,

affattes således:

»Stk. 12.

Værdien af en fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, der er stillet til

rådighed af en eller flere arbejdsgivere m.v. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private

benyttelse, beskattes ikke.«

§ 16, stk. 14, 2. pkt.

ophæves.

Bilag 1

affattes som bilag 1 til denne lov.

§2

I arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lov nr. 471 af 12. juni 2009, som ændret bl.a. ved § 4 i lov

nr. 1382 af 28. december 2011 og senest ved § 5 i lov nr. 1888 af 29. december 2015, foretages

følgende ændring:

§ 2, stk. 2, nr. 3,

ophæves.

Nr. 4-8 bliver herefter nr. 3-7.

§3

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret senest ved §

11 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring:

§ 49 A, stk. 2, nr. 10,

ophæves.

Nr. 11 og 12 bliver herefter nr. 10 og 11.

I § 49 A, stk. 2, nr. 12, ændres »nr. 8« til: »nr. 7«.

§ 49 B, stk. 1,

ændres »nr. 1-10 og 12« til: »nr. 1-9 og 11«.

§ 49 C,

ændres »nr. 11« til: »nr. 10«.

§4

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, som ændret

senest ved § 14 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring:

§ 51

ophæves og i stedet indsættes:

»§

51.

Opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har familieforsørgelse til formål

(børneopsparingskonti), kan oprettes i pengeinstitutter og forsikringsselskaber, der af Finanstilsynet

er meddelt tilladelse til at drive virksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter

tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Den Europæiske

Union har indgået aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem en

filial, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 2.

For hvert barn kan kun oprettes én børneopsparingskonto. Kontoen skal lyde på barnets

navn.

Stk. 3.

På en børneopsparingskonto kan der hvert år indskydes højst 6.000 kr. og i alt højst

72.000 kr.

Stk. 4.

Renter, bonus, udbytter efter ligningslovens § 16 A, afståelsessummer efter ligningslovens

§ 16 B, gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt

gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, af indeståendet på en

børneopsparingskonto, der i kontoens bindingsperiode tilskrives kontoen, skal ikke medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 5.

Indeståendet, herunder tilskrevne renter, kan tidligst hæves ved udløbet af en aftalt

bindingsperiode. Bindingsperioden skal mindst være på 7 år og kan tidligst udløbe, når

kontohaveren fylder 14 år, og senest i det år, hvori kontohaveren fylder 21 år. Forlængelse af

bindingsperioden kan dog aftales inden udløbet af den oprindeligt fastsatte periode, såfremt der fra

tidspunktet for den senere aftale og indtil det ændrede udbetalingstidspunkt bliver en periode på

mindst 7 år, og bindingen ikke udstrækkes ud over det år, hvori kontohaveren fylder 21 år.

Stk. 6.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om oprettelse, bindingsperiode, overførsel

mellem pensionsinstitutter, placering af indestående, udbetaling ved livstruende sygdom og

sammenlægning af flere konti for samme kontohaver.

§ 51 A.

På opsparingsordninger, der udelukkende har alderdomsforsørgelse til formål

(selvpensioneringskonti), og som før den 2. juni 1998 er oprettet i pengeinstitutter, kan der hvert år

indskydes højst 3.000 kr. og i alt højst 40.000 kr.

Stk. 2.

Renter, udbytter efter ligningslovens § 16 A, afståelsessummer efter ligningslovens § 16

B, gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst

og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, af indeståendet på en

selvpensioneringskonto, der tilskrives kontoen, skal ikke medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Indeståendet på en selvpensioneringskonto, herunder tilskrevne renter m.v., jf. stk. 2, kan

hæves når som helst.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om overførsel til andre pengeinstitutter,

overdragelse til eje eller pant, frigivelse ved kontohaverens død og udlodning til ægtefælle. «

§5

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8. oktober 2015, som ændret senest

ved § 1 i lov nr. 682 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring:

§ 7 a, stk. 5, 2. pkt.,

ændres »indkomståret 2020« til: »indkomståret 2018«.

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1 og6-8, og §§ 2 og 3 træder i kraft den 1. januar 2020 og har virkning fra og med

indkomståret 2020.

Stk. 3.

§ 1, nr. 2-5 og 9, har virkning for arbejde, der udføres fra og med den 1. januar 2018.

Stk. 4.

§ 1, nr. 2-5 og 9, finder tilsvarende anvendelse for arbejde, som er udført i 2017 og omfattet

af de hidtil gældende regler i ligningslovens § 8 V, i det omfang der også vil kunne opnås fradrag

for sådant arbejde efter denne lovs ikrafttræden.

Stk. 5.

For arbejde, der er udført i 2016 og er omfattet af de hidtil gældende regler i ligningslovens §

8 V, som betales fra og med den 1. januar 2018 til og med den 28. februar 2018, henføres fradraget

til indkomståret 2017 for personer, hvis indkomstår følger kalenderåret.

Stk. 6.

§ 4 har virkning for indskud, der foretages fra og med den 1. januar 2018. Indskud foretaget

senest den 31. december 2017 indgår i det samlede indskud på børneopsparingskontoen efter

pensionsbeskatningslovens § 51, stk. 3, jf. denne lovs 4, nr. 1.

Stk. 7.

§ 5 har virkning fra og med indkomståret 2018.

Stk. 8.

Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2018 efter § 16 i

lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de

ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2018, der følger af denne

lovs § 1, nr. 2-5, og § 4.

Stk. 9.

Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 8 fastsættes af

økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2018, der

foreligger pr. 1. maj 2020.

Bilag 1

»Bilag 1. Ydelser omfattet af BoligJobordningen i 2018 og frem

A. Serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig

Almindelig rengøring

–

Vask og aftørring af flader i boligen

–

Rengøring af toilet og bad

–

Støvsugning, gulvvask og boning

–

Opvask, tøjvask og strygning

–

Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.m.

Vinduespudsning

–

Indvendigt

–

Udvendigt

Børnepasning

–

Børnepasning i hjemmet eller i en fritidsbolig

–

Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter

Almindeligt havearbejde m.m.

–

Græsslåning

–

Klipning af hæk

–

Lugning

–

Beskæring af buske og træer

–

Snerydning

B. Grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm vedrørende

hjemmet eller en fritidsbolig

Udvendigt malerarbejde (bortset fra tag), f.eks.

–

Maling af vinduesrammer (udvendigt)

–

Maling af døre (udvendigt)

–

Maling af ydervægge (udvendigt)

Isolering af tag

Reparation og forbedring af skorsten, f.eks.

–

Indsættelse af isolerende foring

–

Indsættelse af filter

–

Montering af røgsuger

–

Ændring af skorstenshøjde

Udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas, f.eks.

–

Nye ruder og vinduer

–

Nye terrassedøre og franske altandøre, hvor størstedelen er glas

–

Forsatsvinduer

Udskiftning af yderdøre, terrassedøre m.v., f.eks.

–

Nye døre

Isolering af ydervægge, f.eks.

–

Isolering

–

Hulmursisolering

Isolering af gulv, f.eks.

–

Isolering af terrændæk og krybekælder op mod gulv

Afmontering af brændeovne

–

Afmontering af eksisterende brændeovne og pejseindsatse

Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg, f.eks.

–

Radiatortermostatventiler

–

Vejrkompenseringsanlæg

–

Urstyring

–

Udskiftning af radiatorer

Arbejde på solfangere, solceller og husstandsvindmøller:

–

Installation, reparation eller udskiftning af solfangere

–

Installation, reparation eller udskiftning af solceller

–

dog ikke, hvis reglerne for

erhvervsmæssig virksomhed anvendes

–

Installation, reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller

–

dog ikke, hvis reglerne for

erhvervsmæssig virksomhed anvendes

Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og varmeanlæg bortset fra oliefyr,

biokedelanlæg, pillefyr, biomassefyr og fastbrændselskedler, f.eks.

–

Solvarmeanlæg: Hele solvarmesystemet inkl. varmtvandsbeholder

–

Vandvarmere i forbindelse med installation af kedler m.v.

–

Etablering af stikledning

Udskiftning eller reparation af fjernvarmeunits

Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper, f.eks.

–

Varmepumper, herunder luft til luft-varmepumper med og uden kølefunktion

–

Jordvarme: Hele jordvarmesystemet inkl. jordslange

Installation eller forbedring af ventilation, f.eks.

–

Balanceret ventilationsanlæg med varmeindvinding

Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn, f.eks.

–

Kloakarbejder på egen grund

–

Udskiftning af kloakrør

–

Fornyelse og etablering af dræn

–

Udskiftning og etablering af opsamlingstank

–

Nedsivningsanlæg

–

Minirensningsanlæg

–

Rodzoneanlæg

–

Højvandslukkere

–

Regnvandsfaskiner

Radonsikring, f.eks.

–

Radonudsugning

Tilslutning til bredbånd:

–

Tilslutning til bredbånd (nedgravning og indskydning af kabler på egen grund og opsætning af

modtageudstyr til mobilt og fast trådløst bredbånd på boligens ydre rammer).

Installation af tyverialarm«

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

1.1.1. Permanent BoligJobordning

1.1.2. Ophævelse af beskatning af fri telefon og datakommunikationsforbindelse

1.1.3. Afskaffelse af udligningsskatten

1.1.4. Forhøjelse af beløbsgrænserne for indskud på børneopsparing

2. Lovforslagets indhold

2.1. BoligJobordningen

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Forslaget

2.2. Ophævelse af beskatning af fri telefon og datakommunikationsforbindelse

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Fri telefon

2.2.1.2. Fri datakommunikationsforbindelse

2.2.1.3. Selvstændigt erhvervsdrivende

2.2.2. Forslaget

2.3. Afskaffelse af udligningsskatten

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Forslaget

2.4. Børneopsparings- og selvpensioneringskonti

2.4.1. Gældende ret

2.4.1.1. Børneopsparingskonti

2.4.1.2. Selvpensioneringskonti

2.4.2. Forslaget

2.4.2.1. Børneopsparingskonti

2.4.2.2. Selvpensioneringskonti

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Som led i finanslovsaftalen for 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti foreslås en række ændringer på personskatteområdet.

Der er tale om en videreførelse af BoligJobordningen som en permanent ordning, ophævelse af

skatten på fri telefon og internet (datakommunikationsforbindelse), afskaffelse af udligningsskatten

på udbetalinger fra pensionsopsparing og forhøjelse af beløbsgrænserne for indskud på

børneopsparing.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget udmønter fire elementer, der indgår i Aftale om finansloven for 2018. Der er tale om

nedsættelse af beskatningen på områder, som berører mange borgere. Skattenedsættelserne vil

derfor komme en bred gruppe af Danmarks befolkning til gavn.

1.1.1. Permanent BoligJobordning

Den gældende BoligJobordning ophører med udgangen af 2017. Regeringen og Dansk Folkeparti er

enige om at gøre BoligJobordningen permanent, samtidig med at de omfattede ydelser justeres, jf.

Aftale om finansloven for 2018.

Det betyder, at der fra den 1. januar 2018 skal gælde en permanent BoligJobordning, der giver

fradrag for lønudgifter til serviceydelser og håndværksydelser i hjemmet eller en fritidsbolig.

Fradraget vil i 2018 udgøre op til 6.000 kr. pr. person for serviceydelser, mens der vil være et

fradrag på op til 12.000 kr. pr. person til håndværksydelser. Beløbsgrænserne vil fremover blive

reguleret på samme måde som en lang række øvrige beløbsgrænser i skattelovgivningen. Derved

fastholdes værdien af fradraget over tid.

Med en permanent BoligJobordning fastholdes en velfungerende ordning, som hjælper de travle

familier i hverdagen, samtidig med at det fortsat vil være attraktivt at energirenovere boligen,

ligesom etableringen af velfungerende bredbåndsforbindelser i alle dele af Danmark fortsat

understøttes.

Ved samtidig at gøre ordningen permanent skabes der en større sikkerhed for borgere, der ønsker at

indrette sig efter den økonomiske håndsrækning, som ordningen indebærer f.eks. til rengøring i

hjemmet. BoligJobordningen har siden indførelsen i 2011 været ophævet, ændret og genindført

flere gange, hvilket har gjort det vanskeligt for borgerne at holde styr på reglerne.

Som noget nyt foreslås det ligeledes, at der indføres fradrag for lønudgifter til installation af

tyverialarm, hvilket kan medvirke til at sikre tryghed i hjemmet.

1.1.2. Ophævelse af beskatning af fri telefon og datakommunikationsforbindelse

Brugen af især mobiltelefoner udvikler sig hele tiden, og det er i dag nærliggende at lade den

samme telefon blive brugt til både arbejdsrelaterede og private telefonsamtaler, mails m.v. I mange

mobiltelefonabonnementer indgår fri tale og data, så prisen ikke påvirkes af, at der f.eks. tales og

mailes mere, fordi telefonen også bruges privat, og arbejdsgiverens udgift er således upåvirket

heraf.

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at ophæve beskatningen af fri telefon og internet

(datakommunkationsforbindelse). Ophævelsen vil afhjælpe, at ansatte af hensyn til skattereglerne

skal gå rundt med to mobiltelefoner

–

én til arbejdsrelaterede samtaler og én til private samtaler.

Det vil endvidere medføre administrative lettelser for arbejdsgiverne, som ikke længere skal

indberette og indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af den fri telefon og/eller

datakommunikationsforbindelse, og som ikke længere skal føre kontrol med, om der er privat

rådighed over en arbejdstelefon. Hertil kommer, at forslaget vil medføre skattelettelser for en bred

gruppe af lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende.

1.1.3. Afskaffelse af udligningsskatten

Der resterer kun 2 år med den særlige, midlertidige beskatning af store pensionsudbetalinger og det

med en beskeden beskatning på henholdsvis 2 og 1 pct. Det skønnes, at skatten i overvejende grad

har opfyldt sit formål, og regeringen og Dansk Folkeparti er derfor enige om, at den afskaffes fra og

med indkomståret 2018.

1.1.4. Forhøjelse af beløbsgrænserne for indskud på børneopsparing

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at forhøje beløbsgrænserne for indskud på

børneopsparingskonti til det dobbelte af de gældende beløbsgrænser. I forbindelse med forhøjelsen

af beløbsgrænsen lovfæstes reglerne, der hidtil har været fastsat via bekendtgørelse.

En børneopsparingskonto, som forældre eller bedsteforældre opretter til et barn eller barnebarn, kan

bidrage til at give barnet en økonomisk god start på livet. En børneopsparingskonto kan være en

stor økonomisk hjælp, når barnet f.eks. flytter hjemmefra, begynder at studere m.v.

Forhøjelse af beløbsgrænserne vil øge forældrenes m.fl. muligheder for økonomisk at kunne hjælpe

barnet.

2.Lovforslagets indhold

2.1. BoligJobordningen

2.1.1. Gældende ret

Efter gældende ret er der som udgangspunkt ikke skattemæssigt fradrag for privates udgifter til

serviceydelser i hjemmet eller reparations- og vedligeholdelsesarbejde på boligen.

Med BoligJobordningen er der i ligningslovens § 8 V indført fradragsret for visse af denne type

udgifter i perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 31. december 2017. I 2016 og 2017

omfatter fradragsretten en række grønne istandsættelsesarbejder og endvidere tilslutning til

bredbånd i hjemmet eller en fritidsbolig. Ordningen ophører ved udgangen af 2017, dvs. at arbejdet

efter den gældende ordning skal være udført senest den 31. december 2017.

Efter ordningen kan personer over 18 år fradrage lønudgifter, som de har afholdt til hjælp

(serviceydelser), grøn istandsættelse eller tilslutning til bredbånd (håndværksydelser). Fradraget er i

2016 og 2017 todelt således, at der kan opnås fradrag på op til 6.000 kr. pr. person for

serviceydelser og fradrag på op til 12.000 kr. pr. person for håndværksydelser. Udnyttes begge

kategorier fuldt ud, kan der således opnås et samlet fradrag på 18.000 kr. pr. person.

Det er for arbejde vedrørende helårsboliger en betingelse, at det omhandlede arbejde er udført i eller

på en helårsbolig, hvor den skattepligtige person har fast bopæl, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr.

Der er mulighed for at opnå fradrag, uanset om man bor i ejendommen som ejer, lejer eller

andelshaver. Det er dog en forudsætning, at personer, der bor i en lejebolig, andelsbolig eller

ejerlejlighed, har en individuel råderet over den del af boligen, som arbejdet bliver udført på.

Der kan tillige opnås fradrag for lønudgifter ved vedligeholdelse m.v. af fritidsboliger, som er

omfattet af ejendomsværdiskatteloven, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 2. Alle former for

fritidsboliger, hvor ejeren betaler ejendomsværdiskat af fritidsboligen, er omfattet af

BoligJobordningen.

De ydelser, der kan give fradrag efter BoligJobordningen i forhold til helårsboliger, giver som

udgangspunkt også fradrag i relation til fritidsboliger. Der er dog ikke fradrag for serviceydelser

vedrørende fritidsboliger, der udlejes, fordi der allerede direkte eller indirekte bliver givet fradrag

for sådanne ydelser efter gældende regler om fradragsret ved udlejning. En ejer af en fritidsbolig,

der udlejer fritidsboligen, kan foretage fradrag efter BoligJobordningen for vedligeholdelses- og

reparationsarbejder vedrørende fritidsboligen.

De fradragsberettigede ydelser omfatter både serviceydelser i hjemmet og i en fritidsbolig og grøn

istandsættelse og tilslutning til bredbånd vedrørende eksisterende helårsbolig eller fritidsbolig. De

fradragsberettigede ydelser fremgår af ligningslovens Bilag 1. Ydelser omfattet af

BoligJobordningen 2016-2017.

Det er desuden en betingelse, at arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsregistreret i

Danmark. For arbejde i form af rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt

havearbejde må arbejdet dog tillige være udført af en person, der er fyldt 18 år inden udgangen af

det pågældende indkomstår, og som er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. ligningslovens § 8 V, stk.

2, nr. 3.

For fritidsboliger beliggende i udlandet gælder der tilsvarende regler, hvor der dog er taget hensyn

til, at arbejdet udføres i udlandet, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 8. Kravene til virksomheder eller

personer, der udfører arbejdet, er derfor afpasset til de udenlandske forhold og regler. Tilsvarende

gælder i forhold til de såkaldte »grænsegængere«, dvs. personer med fast bopæl uden for Danmark,

som erhverver mindst 75 pct. af den skattepligtige indkomst i Danmark.

Der kan ikke tages fradrag for udgifter, der er ydet tilskud til efter andre offentlige støtteordninger,

herunder reglerne i lov om hjemmeservice, eller udgifter, som er fradraget ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst efter andre regler i skattelovgivningen, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 6. Det

er også tilfældet for udgifter til børnepasning, der er skattefritaget hos modtageren efter

ligningslovens § 7 Æ (reservebedsteforælderordningen). Tilsvarende kan pensionister, der udfører

arbejde i eller i tilknytning til private hjem, ikke anvende den skattefri bundgrænse på 10.700 kr.

(2017) i ligningslovens § 7 Å, hvis den, der har fået udført arbejdet, tager fradrag for arbejdet efter

BoligJobordningen. Det er endvidere fastsat direkte i loven, at dette også gælder for arbejde

vedrørende solcelleanlæg og husstandsvindmøller, hvis der modtages tilskud i form af offentlig

driftsstøtte til disse anlæg, og for arbejde vedrørende afmontering af brændeovne, hvis der

modtages offentligt tilskud til skrotning af disse.

Der kan kun fradrages udgifter til arbejdsløn inkl. moms. Udgifter til materialer kan ikke fradrages.

Det en betingelse for fradragsret, at den skattepligtige har betalt for det udførte arbejde via en

elektronisk betalingsform, dvs. enten ved overførsel via bank, netbank eller posthus, ved

kortbetaling via leverandørens hjemmeside eller kortterminal, eller ved brug af indbetalingskort

(girokort). Betaling med check eller kontanter giver ikke ret til fradrag. Derudover stiller

BoligJobordningen krav om, at den skattepligtige skal foretage indberetning af oplysninger om det

fradragsberettigede arbejde til SKAT via et elektronisk indberetningsmodul i TastSelv-systemet.

Fradraget bliver henført til det indkomstår, hvor arbejdet betales. Fradraget henføres dog til det

indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis betalingen sker inden for 2 måneder efter dette

indkomstårs udløb.

Der kan ikke foretages fradrag for arbejde, der bliver betalt den 1. marts 2018 eller senere.

2.1.2. Forslaget

Det foreslås at videreføre BoligJobordningen som en permanent ordning i overensstemmelse med

Aftale om finansloven for 2018. Det foreslås således, at der som efter den hidtidige ordning gives et

ligningsmæssigt fradrag (for arbejdsløn) ved både service- og håndværksydelser op til et loft på

henholdsvis 6.000 kr. og 12.000 kr. Begge lofter foreslås reguleret i henhold til personskattelovens

§ 20.

Det foreslås endvidere at tilpasse de ydelser, hvortil der ydes fradrag. Herunder udvides ordningen

til også at omfatte installation af tyverialarm, der kan bidrage til at øge trygheden i hjemmet.

Udvendigt malerarbejde fastholdes som en del af ordningen.

En væsentlig del af de håndværksydelser, der er omfattet af den hidtil gældende ordning, foreslås

videreført som fradragsberettigede ydelser. Det gælder bl.a. håndværksydelser vedrørende

energiforbedringer af boligen, f.eks. isolering af tag, udskiftning af vinduer og døre, isolering af

ydervægge, installation af solfangere, husstandsvindmøller, jordvarme, fjernvarmeunits,

varmepumper, herunder luft til luft-varmepumper med og uden kølefunktion og

varmestyringsanlæg. Det gælder endvidere f.eks. kloakarbejder på egen grund, udskiftning af

kloakrør, fornyelse og etablering af dræn, udskiftning og etablering af opsamlingstank,

nedsivningsanlæg, regnvandsfaskiner, rodzoneanlæg, minirensningsanlæg og højvandslukkere.

Fradragsretten for visse håndværksydelser, der blev indført med virkning i 2016 og 2017,

videreføres ikke. Der er tale om følgende ydelser, der udgår af ordningen:

- Installation af intelligent varme-, ventilations- og lysstyring.

- Solafskærmning af vinduer og glasdøre.

- Energirådgivning.

- Udskiftning af faste belægninger med permeable belægninger.

- Sikring af yderdøre og vinduer mod oversvømmelse.

- Installation af ladestik til elbiler.

- Fjernelse af asbest, PCB og bly.

Tilslutning til bredbånd foreslås videreført som fradragsberettiget håndværksydelse. Herudover

foreslås installation af tyverialarm medtaget under ordningen som fradragsberettiget

håndværksydelse.

Der foreslås ikke ændringer af de serviceydelser, der hidtil har været omfattet af

BoligJobordningen. De fradragsberettigede serviceydelser omfatter således som hidtil almindelig

rengøring, herunder vask og aftørring af flader i boligen, rengøring af toilet og bad, støvsugning,

gulvvask og boning, opvask, tøjvask og strygning, rensning eller vask af tæpper, gardiner og

persienner m.v. Tilsvarende gælder vinduespudsning (indvendig og udvendig), børnepasning

(herunder aflevering og afhentning af børn i daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktivitet) og

almindeligt havearbejde (herunder græsslåning, hækkeklipning, lugning, beskæring af buske og

træer og snerydning).

Der foreslås i forhold til ordningen i 2017 ikke ændringer i betingelserne for at kunne tage fradrag

efter BoligJobordningen. Det betyder, at der ikke ændres på den hidtil omfattede personkreds eller

de generelle betingelser for at opnå fradrag. Det vil f.eks. fortsat være en betingelse, at det

omhandlede arbejde skal være udført vedrørende en helårsbolig, hvor den skattepligtige har fast

bopæl (folkeregisteradresse), eller være udført vedrørende en fritidsbolig omfattet af

ejendomsværdiskatteloven. Det vil ligeledes fortsat være en betingelse, at personer, der bor i f.eks.

lejelejlighed, andelsbolig eller ejerlejlighed, har en individuel råderet over den del af boligen, som

arbejdet bliver udført på.

Det er endvidere som hidtil en betingelse for fradragsret, at den skattepligtige har betalt for det

udførte arbejde via en elektronisk betalingsform, dvs. enten ved overførsel via bank, netbank eller

posthus, ved kortbetaling via leverandørens hjemmeside eller kortterminal, eller ved brug af

indbetalingskort (girokort). Betaling med check eller kontanter giver ikke ret til fradrag.

Derudover stiller BoligJobordningen krav om, at den skattepligtige skal foretage indberetning af

oplysninger om det fradragsberettigede arbejde til SKAT via et elektronisk indberetningsmodul i

TastSelv-systemet. Bestemmelserne herom vil blive fastsat i bekendtgørelsesform med hjemmel i

ligningslovens § 8 V, stk. 9.

Fradraget bliver henført til det indkomstår, hvor arbejdet betales. Fradraget henføres dog til det

indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis betalingen sker inden for 2 måneder efter dette

indkomstårs udløb.

2.2. Ophævelse af beskatning af fri telefon og datakommunikationsforbindelse

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Fri telefon

En arbejdstager, der helt eller delvist vederlagsfrit får stillet telefon til rådighed for privat benyttelse

af sin arbejdsgiver (fri telefon), beskattes af et beløb på 2.800 kr. (2018-niveau).

For samlevende ægtefæller reduceres det skattepligtige beløb på 2.800 kr. med 25 pct. for begge

ægtefæller, når begge ægtefæller beskattes. Det betyder, at hver ægtefælle får reduceret den

skattepligtige værdi med 700 kr. og dermed beskattes af 2.100 kr. (2018-niveau), hvis begge

ægtefæller er skattepligtige af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, hele

indkomståret.

Ved en fri telefon forstås fastnet- eller mobiltelefoner. Begrebet telefon omfatter også små

håndholdte computere, hvis hovedfunktion er telefoni og evt. kalender- og tidsregistreringsfunktion,

såsom PDA’er

(Personal Digital Assistant), smartphones og lign. Fri telefon omfatter både de

tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens navn, og hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller

op til et bestemt beløb betaler eller refunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller en procentdel

af udgifterne.

Telefon dækker både oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter ved telefonen samt sædvanlige

telefonserviceydelser f.eks. telefonsvarerfunktion, og »vis-nummer funktion« og andre sædvanlige

ydelser, der er en del abonnementet, men derimod ikke for eksempel indsamlingsbidrag eller andre

private udgifter, der opkræves over telefonregningen. Herudover er selve telefonapparatet omfattet,

hvad enten det drejer sig om en fastnettelefon eller en mobiltelefon, der er stillet til rådighed for en

arbejdstager til privat benyttelse.

Beskatning af fri telefon forudsætter, at arbejdstageren har privat rådighed over en helt eller delvist

arbejdsgiverbetalt telefon. Det er således ikke afgørende, om arbejdstageren faktisk benytter den fri

telefon privat.

Der er grænser for omfanget af telefoner, som den enkelte arbejdstager kan få stillet til rådighed for

egen privat benyttelse. Det må afgøres konkret, om der er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at

en arbejdstager eksempelvis får stillet to telefoner til rådighed for privat benyttelse. Det kan være, at

der rådes over flere boliger, at den ene telefon har en begrænset anvendelsesmulighed osv. Hvis der

ikke er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at der stilles mere end én telefon til rådighed,

beskattes telefonudgifterne vedr. sådanne yderligere telefoner efter reglerne i ligningslovens § 16,

stk. 1 og 2.

Arbejdstagerens rådighed dækker, at øvrige personer i arbejdstagerens husstand også har mulighed

for at anvende telefonen, men ikke at arbejdsgiveren m.v. direkte stiller telefonen til rådighed for

privat benyttelse for andre end arbejdstageren selv, f.eks. arbejdstagerens ægtefælle, børn og venner

m.fl.

Tilskud til telefon, hvorefter arbejdsgiveren m.v. til dækning af telefonudgifter yder et fast

månedligt beløb, uanset om arbejdstageren afholder udgifter eller ej, medregnes fuldt ud ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 1 og 2.

Beskatningen af fri telefon omfatter heller ikke de situationer, hvor arbejdsgiveren dækker

arbejdstagerens udgifter som udlæg efter regning, det vil sige, hvis arbejdsgiveren kun betaler for

samtaler, der efter særskilt bestilling for hver enkelt samtale kan dokumenteres som

erhvervsmæssig ved bilag fra telefonselskabet. Arbejdsgiverens betaling er i sådanne tilfælde ikke

skattepligtig for arbejdstageren.

2.2.1.2. Fri datakommunikationsforbindelse

Arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse - eksempelvis en internetforbindelse - beskattes

ikke, hvis arbejdstageren via forbindelsen har adgang til arbejdsgiverens netværk. Det er en

forudsætning, at arbejdstageren har adgang til stort set de samme funktioner eller dokumenter som

på arbejdspladsen. Hvis der ikke er adgang til arbejdsgiverens netværk, beskattes arbejdstageren

som af fri telefon, jf. afsnittet ovenfor.

Ved en fri datakommunikationsforbindelse forstås adgang til og brug af internet, der af en

arbejdsgiver m.v. er stillet til rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse - eksempelvis en

ISDN-forbindelse, en ADSL-forbindelse eller andre bredbåndsforbindelser. Det er således ikke

afgørende, hvilken teknisk løsning der er valgt. Datakommunikationsforbindelse omfatter også

mobile bredbåndsforbindelser. Endvidere er engangsudgiften til etablering af

datakommunikationsforbindelsen omfattet. Abonnementsudgifterne til

datakommunikationsadgangen dækker også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet,

hvis ydelserne er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles og er sædvanlige.

Skattefriheden for en datakommunikationsforbindelse omfatter ikke de tilfælde, hvor en

mobiltelefon eller en fastnettelefon har en datakommunikationsforbindelse, som giver adgang til

arbejdsgiverens netværk. Er der tale om, at en arbejdstager har fået en fastnet- eller en mobiltelefon

til rådighed, behandles telefonen og den dertil knyttede datakommunikationen skattemæssigt som

en telefon, jf. afsnittet ovenfor om fri telefon.

Hvis arbejdsgiveren m.v. yder et fast månedligt beløb til dækning af udgiften til

datakommunikationsforbindelse, uanset om arbejdstageren afholder udgiften eller ej, betragtes det

som et tilskud, som skal beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 1 og 2.

Arbejdsgiverens helt eller delvise refusion af arbejdstagerens dokumenterede udgifter til

datakommunikationsforbindelse beskattes derimod ikke, hvis arbejdstageren har den nævnte adgang

til arbejdsgiverens netværk.

Hvis en arbejdstager med arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse ikke har adgang til

arbejdsgiverens netværk, beskattes forbindelsen som af fri telefon, dvs. af et beløb på 2.800 kr.

årligt (2018-niveau). Hvis arbejdstageren har både fri telefon og fri

datakommunikationsforbindelse, beskattes der kun af i alt 2.800 kr. I begge tilfælde vil den

skattepligtige værdi under visse betingelser blive nedsat, hvis arbejdstageren er gift og samlevende

med en ægtefælle, der også beskattes af fri telefon eller datakommunikationsforbindelse uden

adgang til arbejdsgiverens netværk, jf. afsnittet ovenfor om beskatning af fri telefon.

Selvstændigt erhvervsdrivende

Selvstændigt erhvervsdrivende beskattes ligesom arbejdstagere af fri telefon og fri

datakommunikationsforbindelse uden adgang til virksomhedens netværk. Hvis den selvstændigt

erhvervsdrivende via datakommunikationsforbindelsen og en computer har adgang til

virksomhedens netværk, beskattes datakommunikationsforbindelsen ikke, uanset om

datakommunikationsforbindelsen er til rådighed for privat anvendelse. Det samme gælder

engangsudgiften til etablering.

I forhold til en medarbejdende ægtefælle er det afgørende, om en telefon eller

datakommunikationsforbindelse, der indgår i den selvstændigt erhvervsdrivendes

erhvervsvirksomhed, er til direkte rådighed for den medarbejdende ægtefælles private benyttelse. Er

dette tilfældet, beskattes den medarbejdende ægtefælle ligesom sin selvstændigt erhvervsdrivende

ægtefælle af et beløb på 2.800 kr. årligt.

2.2.2. Forslaget

Det foreslås at ophæve den gældende beskatning af fri telefon, herunder fri

datakommunikationsforbindelse, fra og med indkomståret 2020. Ophævelsen af reglerne vil

medføre en skattenedsættelse til en bred gruppe af beskæftigede og selvstændigt erhvervsdrivende.

Forslaget medfører, at en arbejdstager m.v., der helt eller delvist vederlagsfrit får stillet en telefon

og/eller en datakommunikationsforbindelse til rådighed for privat benyttelse af sin arbejdsgiver,

ikke skal beskattes af denne rådighed. Begreberne fri telefon og fri datakommunikationsforbindelse

skal fortsat forstås på samme måde som efter de gældende regler, jf. afsnit 2.2.1.

Tilskud til telefon, hvorefter arbejdsgiveren m.v. til dækning af telefonudgifter yder et fast

månedligt beløb, uanset om arbejdstageren afholder udgifter eller ej, er ikke omfattet af den

foreslåede skattefritagelse og skal derfor som hidtil medregnes fuldt ud ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst efter de almindelige regler i ligningslovens § 16, stk. 1 og 2.

Arbejdstagerens skattefrie rådighed dækker, at øvrige personer i arbejdstagerens husstand også har

mulighed for at anvende goderne, men ikke at arbejdsgiveren m.v. direkte stiller goderne til

rådighed for privat benyttelse for andre end arbejdstageren selv, f.eks. arbejdstagerens ægtefælle,

børn og venner m.fl. Arbejdsgiverens betaling af sådanne goder, som stilles til direkte rådighed for

øvrige personer i husstanden eller vennekredsen, bliver derfor skattepligtig for arbejdstageren.

Værdiansættelsen af goderne stillet til rådighed for øvrige personer sker efter de almindelige regler i

ligningslovens § 16, stk. 1.

Ligesom efter de gældende regler for beskatning af fri telefon og datakommunikationsforbindelser

er der grænser for omfanget af telefoner og datakommunikationsforbindelser, som den enkelte

arbejdstager kan få stillet til rådighed for egen privat benyttelse. Det må afgøres konkret, om der er

en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at en arbejdstager eksempelvis får stillet to telefoner til

rådighed for privat benyttelse. Det kan være at der rådes over flere boliger, at den ene telefon har en

begrænset anvendelsesmulighed osv. Hvis der ikke er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at der

stilles mere end en telefon og/eller datakommunikationsforbindelse til rådighed beskattes telefon-

og datakommunikationsudgifterne vedr. sådanne yderligere goder efter de almindelige regler i

ligningslovens § 16, stk. 1 og 2.

Det foreslås, at den ovenfor beskrevne skattefrihed for fri telefon og

datakommunikationsforbindelse skal gælde tilsvarende for selvstændigt erhvervsdrivende og deres

medarbejdende ægtefæller.

2.3. Afskaffelse af udligningsskatten

2.3.1. Gældende ret

Den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti indgik i 2010 aftale om en midlertidig

udligningsskat på store pensionsudbetalinger. Aftalen var en del af

Forårspak-

ke 2.0.

Den midlertidige udligningsskat på store pensionsudbetalinger blev indført for at udligne en

ellers utilsigtet gevinst for den eksisterende pensionsopsparing som følge af skattenedsættelserne i

Forårspakke 2.0.

Udligningsskatten betales i 2018 med 2 pct. af indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger, der

overstiger 397.000 kr. (2018-niveau).

Udligningsskatten er midlertidig og opkræves i 9 år fra 2011 til og med 2019. I 2011-2014 var

satsen på 6 pct. Fra og med 2015 udfases udligningsskatten med 1 procentpoint årligt.

Udligningsskatten er dermed helt bortfaldet i 2020.

Den udligningsskattepligtige indkomst består af udbetalinger fra privat pensionsopsparing, ATP,

tjenestemandspensioner og folkepension. Folkepension medregnes dog maksimalt med et beløb

svarende til folkepensionens grundbeløb. Udbetalinger fra kapitalpensions- og aldersopsparingsord-

ninger og beløb, der udbetales som invalidepension, medregnes ikke til grundlaget for

udligningsskatten.

For ægtefæller er der mulighed for at overføre en del af et eventuelt uudnyttet bundfradrag.

Udnytter den ene ægtefælle således ikke sit bundfradrag, kan der overføres bundfradrag på op til

132.400 kr. (2018-niveau). Ved opgørelsen af det uudnyttede bundfradrag, der kan overføres til

ægtefællen, modregnes personlig indkomst (inkl. eventuel arbejdsindkomst) heri. Det vil sige, at har

ægtefællen med uudnyttet bundfradrag en personlig indkomst på 132.400 kr. eller derover, er der

intet bundfradrag at overføre. Det er en betingelse for overførsel af uudnyttet bundfradrag, at

ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

2.3.2. Forslaget

I aftalen fra 2010 blev den midlertidige udligningsskat for store pensionsudbetalinger fastsat til at

løbe i 9 år med nedsættelse af beskatningsprocenten årligt fra og med indkomståret 2015. Med

udgangen af 2017 har den således løbet i 7 år, og der resterer efter gældende regler kun 2 år med en

beskeden beskatning på henholdsvis 2 og 1 pct.

Det foreslås at afskaffe udligningsskatten fra og med indkomståret 2018.

Afskaffelsen af udligningsskatten vil blive indarbejdet i forskudsændringssystemet for 2018. Det

indebærer, at de personer, der får ændret deres forskudsopgørelse i løbet af indkomståret 2018, vil

få skattelettelsen i løbet af 2018, mens den resterende del af skatteyderne vil få skattelettelsen i

forbindelse med årsopgørelsen for 2018, som er tilgængelig i skattemapperne i marts 2019. Her vil

afskaffelsen af udligningsskatten alt andet lige resultere i en større overskydende skat eller en lavere

restskat.

2.4. Børneopsparings- og selvpensioneringskonti

2.4.1. Gældende ret

2.4.1.1. Børneopsparingskonti

Reglerne om børneopsparingskonti er fastsat i bekendtgørelse nr. 1059 af 17. november 2011 om

børneopsparingskonti.

Børneopsparingskonti skal oprettes i et pensionsinstitut omfattet af lov om finansiel virksomhed. En

børneopsparingskonto kan oprettes af et barns forældre, bedsteforældre, oldeforældre m.v.,

herunder adoptiv-, sted- og plejeforældre, bedsteforældre, oldeforældre m.fl. Barnet er kontohaver.

Der kan for hvert barn oprettes én børneopsparingskonto. Hvis der oprettes mere end én konto pr.

barn, er det kun den først oprettede konto, der har skattemæssig gyldighed. Er der oprettet mere end

én børneopsparingskonto, kan opretterne af kontiene dog aftale, at kontiene sammenlægges til én

børneopsparingskonto. Sammenlægning kan ske enten på den først oprettede konto eller en senere

oprettet konto. Sammenlægning kræver således ikke tilladelse fra SKAT. Sammenlægning har

virkning fra de oprindelige oprettelsestidspunkter for de sammenlagte konti og indtil udløbet af den

længste af bindingsperioderne for de sammenlagte konti. Ved overskridelse af beløbsgrænserne for

indskud, 3.000 kr. årligt henholdsvis 36.000 kr. i alt, for de sammenlagte konti under ét

tilbagebetaler pensionsinstituttet overskydende beløb fra børneopsparingskontoen.

Pensionsinstituttet skal give SKAT oplysninger om størrelsen af det tilbagebetalte beløb og navn,

adresse og cpr-nummer på den person, som tilbagebetaling er sket til.

Dør den, som har oprettet en børneopsparingskonto, kan retten til at indgå aftale om overførsel af

indestående, aftale forlængelse af bindingsperioden og placere indeståendet overgå til

vedkommendes ægtefælle. Hvis afdøde ikke er en af barnets forældre, kan rettighederne overtages

af en af forældrene, forudsat at afdødes eventuelt længstlevende ægtefælle giver sit samtykke.

Efterlader afdøde ikke en ægtefælle, kan kontohaverens værge overtage rettighederne.

I øvrigt kan den, som har oprettet kontoen, overdrage rettighederne til personer, som også kan

oprette en konto. Herefter anses erhververen som opretteren af kontoen med dertil hørende

rettigheder.

Der er krav om en bindingsperiode for kontoen. Bindingsperioden skal være på mindst 7 år. Der kan

ved oprettelsen af kontoen tidligst aftales udbetaling af indeståendet på et tidspunkt mindst 7 år

efter oprettelsen, og tidligst når barnet fylder 14 år, og senest i det år, hvor barnet fylder 21 år. Der

er ikke mulighed for - når den første konto f. eks. ved barnets fyldte 14. år udbetales - at oprette en

ny konto, der løber til det 21. år. Bindingsperioden kan dog eventuelt forlænges, inden

frigivelsestidspunktet er indtrådt, hvis der fra tidspunktet for den nye aftale og til det nye

frigivelsestidspunkt er en periode på mindst 7 år, og barnet senest ved udgangen af frigivelsesåret

vil være fyldt 21 år.

Den, der har oprettet kontoen, og alle de, der kunne oprette børneopsparingskontoen, kan hvert år

tilsammen indskyde maksimalt 3.000 kr. Der kan i alt indskydes 36.000 kr. Heri indgår ikke

tilskrevne renter, der ikke anses som indskud. Der er ikke fradrag for indskud ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

Indeståendet på kontoen kan anbringes i aktier og andre værdipapirer. Under opsparingsfasen i

bindingsperioden skal følgende indtægter, der tilskrives kontoen af indeståendet på

børneopsparingskontoen, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:



Renter.



Udbytter efter ligningslovens § 16 A.



Afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B.



Gevinst og tab efter kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven.



Gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdning af værdipapirer.

Indeståendet på børneopsparingskonti i et pengeinstitut kan således placeres enten som et

kontantindskud, som puljeindlån eller i et særskilt depot. Ved placering i pulje tilskrives de

indskudte midler et afkast, positivt eller negativt, der beregnes på baggrund af afkastet af en

portefølje af værdipapirer m.v. eller en modelportefølje af værdipapirer m.v. De enkelte aktiver

tilhører det pengeinstitut, hvori kontohaveren har foretaget sit indskud. Ved et særskilt depot forstås

et depot, der er oprettet efter aftale mellem pengeinstituttet og kontohaveren, hvor værdipapirerne

tilhører kontohaveren.

Afkastet beskattes heller ikke efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Renter af indeståendet på børneopsparingskontoen skal fra datoen for ophøret af bindingsperioden

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for barnet. Hvis indeståendet stammer fra

indskud, der er foretaget af forældre m.fl., sker indkomstbeskatningen efter bindingsperiodens

ophør hos giveren indtil udløbet af det kalenderår, hvori barnet fylder 18 år, eller indtil den dato,

hvor barnet indgår ægteskab, jf. kildeskattelovens § 5, stk. 2.

På det aftalte tidspunkt frigives det indestående beløb på kontoen uden indkomstskatte- eller

afgiftspligt. I bindingsperioden kan indeståendet, herunder tilskrevne renter, ikke overdrages til eje

eller pant.

Som udgangspunkt kan kontoen ikke frigives inden for den aftalte bindingsperiode. Dette gælder

også for en eventuel forlænget bindingsperiode. Der gælder dog to undtagelser. For det første, hvis

barnet dør i bindingsperioden, ophører kontoen pr. dødsdagen, og indeståendet frigives til den, der

ifølge skifteudskrift er berettiget dertil. For det andet kan SKAT i tilfælde af diagnosticeret

livstruende sygdom hos barnet efter ansøgning tillade, at indeståendet på en børneopsparingskonto

hæves og udbetales til barnet.

2.4.1.2. Selvpensioneringskonti

Reglerne om selvpensioneringskonti er fastsat i bekendtgørelse nr. 1185 af 4. december 2009 om

selvpensioneringskonti oprettet før den 2. juni 1998.

Personer, der var fyldt 18 år, men ikke 50 år, kunne frem til den 2. juni 1998 oprette én

selvpensioneringskonto i et pengeinstitut omfattet af den dagældende lov om banker og sparekasser

m.v. Kontoen skulle lyde på personens eget navn, og der skulle være aftalt et udbetalingstidspunkt,

der tidligst kunne være 15 år efter oprettelsen, og hvor kontohaveren var fyldt 60 år. Kravet om, at

der skulle være aftalt et bestemt udbetalingstidspunkt, er ikke længere gældende.

Det har ikke siden den 2. juni 1998 været muligt at oprette selvpensioneringskonti, men der kan

fortsat indskydes på de selvpensioneringskonti, der allerede er oprettet før den 2. juni 1998. Der kan

hvert år af kontohaveren efter eget valg indskydes beløb på kontoen dog maksimalt 3.000 kr. og kun

indtil 40.000 kr. i alt (heri indgår ikke renter). Ved kontoens oprettelse skulle der være indskudt

mindst 500 kr. Der er efter gældende ret ikke fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for indskud.

Følgende indtægter, der tilskrives kontoen af indeståendet på selvpensioneringskontoen, skal ikke

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:



Renter.



Udbytter efter ligningslovens § 16 A.



Afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B.



Gevinst og tab efter kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven.



Gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdning af værdipapirer.

Ovennævnte afkast beskattes i stedet efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Indeståendet på selvpensioneringskonti kan således placeres enten som et kontantindskud, som

puljeindlån eller i et særskilt depot.

Indeståendet på en selvpensioneringskonto kan hæves når som helst. Indeståendet skal hæves på én

gang. Hvis der sker delhævning af indeståendet, er selvpensioneringskontoen frigivet i sin helhed.

Det indebærer, at kontoen herefter er en almindelig bankkonto.

Indtil indeståendet hæves, kan det hverken alene eller sammen med tilskrevne renter, udbytter m.v.

overdrages til eje eller pant. Indeståendet kan dog helt eller delvist udloddes til den anden ægtefælle

ved skifte af fællesbo. Efter udlodning har den modtagende ægtefælle samme ret som ejeren til at

hæve indeståendet plus renter m.v.

2.4.2. Forslaget

2.4.2.1. Børneopsparingskonti

Det foreslås at ophæve den gældende bemyndigelsesbestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 51,

og i stedet foreslås to nye bestemmelser. Den foreslåede § 51 omhandler børneopsparingskonti, og

den foreslåede § 51 A omhandler selvpensioneringskonti.

Det foreslås, at visse regler i de to gældende bekendtgørelser om børneopsparingskonti henholdsvis

selvpensioneringskonti lovfæstes i de foreslåede §§ 51 og 51 A i pensionsbeskatningsloven. Det

gælder reglerne i bekendtgørelserne om, hvor meget der årligt og i alt kan indskydes på kontoen, og

reglerne om, at afkastet ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det fremgår af aftalen om finansloven for 2018, at beløbsgrænserne for det maksimale indskud på

børneopsparingskonti fordobles. Det indebærer, at det årlige maksimale indskud forhøjes til 6.000

kr. fra 3.000 kr., og at det maksimale indskud forhøjes til 72.000 fra 36.000 kr. De forhøjede

beløbsgrænser fremgår af den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 51.

Endvidere indeholder den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 51 de regler i den

gældende bekendtgørelse, der fastsætter, at renter, bonus, udbytter efter ligningslovens § 16 A,

afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven og

aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af

værdipapirer, af indeståendet ikke vil skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Endvidere indeholder den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 51

reglen i den gældende bekendtgørelse om, at der kun kan oprettes én børneopsparingskonto pr.

barn, og at kontoen skal lyde på barnets navn.

Endelig indeholder den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 51 de regler i den

gældende bekendtgørelse, der fastsætter, at indeståendet på kontoen, herunder tilskrevne renter,

tidligst vil kunne hæves ved udløbet af en aftalt bindingsperiode. Perioden skal mindst være på 7 år

og kan tidligst udløbe, når kontohaveren fylder 14 år, og senest i det år, hvori kontohaveren fylder

21 år. Forlængelse af perioden kan dog aftales inden udløbet af den aftalte periode, såfremt der fra

tidspunktet for den senere aftale og indtil det ændrede udbetalingstidspunkt bliver en periode på

mindst 7 år, og bindingen ikke rækker ud over det år, hvori kontohaveren fylder 21 år.

De øvrige regler i den gældende bekendtgørelse om børneopsparingskonti vil fremover blive fastsat

i en ny bekendtgørelse. Det er ikke hensigten i den forbindelse at ændre gældende regler.

2.4.2.2. Selvpensioneringskonti

For så vidt angår selvpensioneringskonti foreslås det, at reglerne i den gældende bekendtgørelse om

årligt indskud og indskud i alt overføres til den foreslåede § 51 A i pensionsbeskatningsloven.

Forslaget indeholder ingen ændring af beløbsgrænserne. Endvidere foreslås det, at reglen i

bekendtgørelsen om, at indskud kan hæves når som helst, overføres til den foreslåede § 51 A i

pensionsbeskatningsloven.

De øvrige regler i den gældende bekendtgørelse om selvpensioneringskonti oprettet før den 2. juni

1998 vil fremover blive fastsat i en ny bekendtgørelse. Det er ikke hensigten at ændre gældende

regler i den forbindelse. Det vil sige, at der ikke skal ske nogen indholdsmæssig ændring af reglerne

for selvpensioneringskonti.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Samlet skønnes forslaget at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 830 mio. kr. i 2018 og ca.

560 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Frem mod 2025 skønnes mindreprovenuet øget til ca. 1.250

mio. kr. i umiddelbar virkning og ca. 1.150 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Den varige virkning

skønnes til ca. 1.190 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Forslagets samlede provenumæssige konsekvenser

Mio. kr. (2018-niveau)

Umiddelbar virkning

BoligJobordningen

Ophævelse af beskatning af fri telefon og

datakommunikationsforbindelse

Afskaffelse af udligningsskat på

udbetalinger af pensionsopsparing

Forhøjelse af indskud på

børneopsparingskonti

Umiddelbar virkning i alt

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Umiddelbar virkning for kommuneskatten

Anm.: Afrundet til nærmeste 5 mio. kr.

Finansår

2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt 2018

-690

-140

-830

-625

-560

-665

-80

-665

-580

-665

-580

-665

-580

-665

-580

-665

-580

-665

-580

-665

-580

-5

-345

-70

-415

-5

-745 -1.245 -1.250 -1.250 -1.250 -1.250 -1.250 -1.255

-560 -940 -940 -945 -945 -945 -945 -945

-505 -985 -1.015 -1.050 -1.080 -1.110 -1.150 -1.190

-665 -925 -925 -930 -930 -930 -930

Det vurderes med nogen usikkerhed, at omkring halvdelen af den samlede umiddelbare

provenuvirkning i 2018 udmøntes som ændringer af forskudsregistreringen og dermed

indkomstskatterne i løbet af 2018, mens den resterende del bliver opgjort i forbindelse med

årsopgørelsen for 2018 i foråret 2019. På den baggrund skønnes forslaget i finansåret 2018 at

medføre et umiddelbart mindreprovenu i størrelsesordenen 415 mio. kr. Den resterende del af

mindreprovenuet for indkomståret 2018 vil fremkomme i finansåret 2019 som overskydende skat

eller reduceret restskat hos borgeren i forbindelse med årsopgørelsen for 2018.

Den umiddelbare provenuvirkning for kommunerne skønnes at udgøre ca. 665 mio. kr. i 2018,

stigende frem til 2025 til ca. 930 mio. kr. Forslaget får dog ingen umiddelbare økonomiske

virkninger for kommunerne for indkomståret 2018. Da det af tidsmæssige grunde ikke har været

muligt at indarbejde virkningen af forslaget i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2018,

vil der for så vidt angår indkomstskatterne for de kommuner, der har valgt at selvbudgettere deres

udskrivningsgrundlag i 2018, ske en neutralisering af virkningen i forbindelse med afregningen af

de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2018 i 2021.

I det følgende uddybes den provenumæssige vurdering for de enkelte elementer i lovforslaget.

Ved vurderingen af de provenumæssige konsekvenser af den foreslåede videreførelse af BoligJob-

ordningen er der taget udgangspunkt i de statistiske oplysninger i SKATs systemer fra de tidligere

års anvendelse af ordningen. Forslaget medfører en uændret videreførelse af de hidtil omfattede

fradragsberettigede serviceydelser, mens der sker mindre justeringer af omfattede

fradragsberettigede håndværksydelser. De statistiske oplysninger fra systemerne er derfor ved

provenuvurderingen suppleret med en række summariske antagelser om anvendelsen af dels

bortfaldne, dels nye fradragsberettigede ydelser.

På den baggrund vurderes det med væsentlig usikkerhed, at ordningen vil medføre et umiddelbart

mindreprovenu på ca. 690 mio. kr. i 2018 og ca. 665 mio. kr. årligt fra 2019 og frem. Efter

tilbageløb skønnes et mindreprovenu på ca. 520 mio. kr. i 2018 og ca. 500 mio. kr. årligt fra 2019

og frem,

jf. tabel 2.

Adfærdseffekten (selvfinansieringsgraden) ved den nye BoligJobordning skønnes at udgøre ca. 11-

12 pct. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet således til ca. 455 mio. kr. i 2018 og

ca. 445 mio. kr. årligt fra 2019 og frem.

Det er kun effekten fra reduceretsort arbejde, der indgår i beregningen af selvfinansieringsgraden.

Der er ikke medregnet en effekt af ændret arbejdsudbud. Dette svarer til skønnet for den grønne

BoligJobordning i 2016 og 2017.

Det lavere mindreprovenu fra 2018 til 2019 skyldes 2009-skattereformens (Forårspakke 2.0)

gradvise reduktion af skatteværdien af ligningsmæssige fradrag med 1 pct.-point årligt frem til

2019.

Den varige virkning skønnes til et mindreprovenu på ca. 445 mio. kr.

I finansåret 2018 skønnes et mindreprovenu på ca. 345 mio. kr.

Forslaget skønnes at medføre et mindreprovenu for kommunerne på ca. 665 mio. kr. årligt.

BoligJobordningen indebærer, at der gives fradrag for private udgifter. Fradraget vil derfor udgøre

en skatteudgift. Skatteudgiften opgøres som det umiddelbare mindreprovenu og skønnes at udgøre

ca. 690 mio. kr. i 2018 og ca. 665 mio. kr. årligt fra 2019 og frem.

Tabel 2. Videreførelse af BoligJobordning som en permanent ordning

Mio. kr. (2018-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Umiddelbar virkning for kommuneskatten

2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

-690 -665 -665 -665 -665 -665 -665 -665

-520 -500 -500 -500 -500 -500 -500 -500

-455 -445 -445 -445 -445 -445 -445 -445

-665 -665 -665 -665 -665 -665 -665 -665

Finansår

Varigt 2018

-665

-345

-500

-445

Efter gældende regler beskattes ca. 480.000 lønmodtagere af fri telefon. De vil med forslaget få en

skattefritagelse fra 2020.

Dertil kommer, at en skattefritagelse vil medføre, at flere lønmodtagere får fri telefon. I mange

tilfælde vil der være tale om medarbejdere, der har en arbejdstelefon, men ikke efter gældende

regler fri telefon. De vil med forslaget

–

og såfremt arbejdsgiveren tillader det

–

kunne anvende

arbejdstelefonen som fri telefon uden at blive beskattet heraf. Der forudsættes ingen

provenumæssige konsekvenser forbundet hermed, da de ikke i forvejen beskattes af fri telefon.

Dertil kommer personer, der ikke med gældende regler har fri telefon, og heller ikke har

arbejdstelefon, men hvor en skattefritagelse vil gøre det attraktivt at få fri telefon som led i en

lønaftale. Det forudsættes beregningsteknisk, at denne gruppe udgør ca. 300.000 personer. Det

forudsættes endvidere, at tilpasning til de nye regler sker over en 10-årig periode.

Forslaget skønnes således at medføre et mindreprovenu på ca. 580 mio. kr. målt i umiddelbar

virkning fra 2020. Efter tilbageløb og adfærd skønnes et mindreprovenu på ca. 540 mio. kr. i 2020

stigende til ca. 760 mio. kr. i 2027. Den umiddelbare virkning er baseret på lovmodeldata og er et

forholdsvist sikkert skøn, mens der er stor usikkerhed på skønnene over de afledte virkninger.

Den varige virkning skønnes til et mindreprovenu på ca. 740 mio. kr. årligt,

jf. tabel 3.

Der er ingen provenuvirkning i finansåret 2018, da forslaget først har virkning fra 2020.

Forslaget skønnes at medføre et mindreprovenu for kommunerne på ca. 260 mio. kr. årligt fra 2020.

En skattefritagelse for fri telefon vil afvige fra princippet om, at alle indkomsterhvervelser skal

beskattes, uanset om indkomsten er i form af kontantløn eller naturalydelser. Forslaget vil dermed

udgøre en skatteudgift. Skatteudgiften opgøres som den umiddelbare provenuvirkning, der skønnes

til ca. 580 mio. kr. fra 2020.

Der vurderes ikke at være nogen nævneværdig virkning på arbejdsudbuddet af en skattefritagelse

for fri telefon.

Tabel 3. Skattefritagelse for fri telefon

Mio. kr. (2018-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Umiddelbar virkning for kommuneskatten

2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

- -580 -580 -580 -580 -580 -580

- -440 -440 -440 -440 -440 -440

- -540 -570 -600 -630 -660 -700

- -260 -260 -260 -260 -260 -260

Finansår

Varigt 2018

-580

-440

-740

Det skønnes, at godt 50.000 personer efter gældende regler tilsammen skulle betale ca. 140 mio. kr.

i udligningsskat i 2018.

En afskaffelse af udligningsskatten vil dermed medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 140

mio. kr. i 2018, hvor udligningsskatten skulle udgøre 2 pct., og ca. 80 mio. kr. i 2019 med en sats på

1 pct. Fra og med 2020 er udligningsskatten med gældende regler udfaset, og der er således ingen

provenuvirkning. Efter tilbageløb og adfærd skønnes et mindreprovenu på ca. 105 mio. kr. i 2018

og ca. 60 mio. kr. i 2019.

Den varige virkning skønnes til et mindreprovenu på ca. 2 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 4.

I finansåret 2018 skønnes et mindreprovenu på ca. 70 mio. kr.

Udligningsskatten tilfalder fuldt staten, og ophævelsen har derfor ingen provenumæssige

konsekvenser for kommunerne.

Udligningsskatten er en skattesanktion, dvs. der er tale om en afvigelse, der medføre et højere

provenu end de generelle regler. Med forslaget afskaffes denne skattesanktion.

Tabel 4. Fjernelse af udligningsskatten på udbetalinger fra pensionsopsparing

Mio. kr. (2018-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Umiddelbar virkning for kommuneskatten

2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

-140

-80

-105

-60

-105

-60

Finansår

Varigt 2018

-3

-70

-2

De samlede indeståender på børneopsparingskonti har de seneste år udgjort ca. 14 mia. kr.

Forslaget om at forhøje beløbsgrænserne i børneopsparingskontoordningen medfører et

mindreprovenu som følge af skattefritagelsen af afkastet. Der findes ikke registerdata om

indestående eller afkast af børneopsparingskonti, og skøn over forslagets økonomiske konsekvenser

er derfor behæftet med usikkerhed.

Forslaget skønnes at medføre et beskedent mindreprovenu (under 0,5 mio. kr.) i 2018 stigende til

ca. 7 mio. kr. i 2025. Efter tilbageløb skønnes et mindreprovenu på ca. 6 mio. kr. i 2025.

De relativt beskedne provenumæssige konsekvenser kan henføres til, at renteindtægter fra

børneopsparingskonti i fravær af skattefritagelsen kun i beskedent omfang ville være blevet

beskattet, da renteindtægterne i de fleste tilfælde kan rummes inden for børnenes personfradrag.

Dertil kommer det aktuelle lave renteniveau.

Den varige virkning skønnes til et mindreprovenu på ca. 4 mio. kr. årligt efter tilbageløb,

jf. tabel 5.

Heri er indregnet, at forhøjelsen har en akkumulerende effekt, idet der det første år kun vil være

forhøjede indskud for ét år, i år to efter forhøjelsen vil der være to år med højere indskud etc., indtil

børneopsparingssystemet

er ’modnet’. Provenuvirkningen vil således være stigende i en årrække.

For det andet er det aktuelle renteniveau lavt, men forventes at stige frem mod 2027. Modsat

medfører fraværet af årlige regulering af beløbsgrænserne på hhv. 6.000 kr. og 72.000 kr., at

virkningen bliver realt faldende over tid.

I finansåret 2018 skønnes et beskedent mindreprovenu.

Forslaget skønnes at medføre et beskedent mindreprovenu for kommunerne i 2018, der frem til

2025 stiger til ca. 5,0 mio. kr.

Skattefritagelsen for afkast på børneopsparingskonti har ikke hidtil indgået i Skatteministeriets

opgørelse over skatteudgifter, men det vurderes, at det med lovfæstelsen bør være tilfældet. Den

samlede skatteudgift som følge af skattefritagelse for afkast af børneopsparingskonti skønnes at

udgøre ca. 4 mio. kr. i 2018 inkl. forhøjelserne af beløbsgrænserne.

Der skønnes ikke at være nævneværdige adfærdsvirkninger med hensyn til arbejdsudbud eller det

samlede niveau for opsparing.

Tabel 5. Forhøjelse af indskud på børneopsparingskonti

Mio. kr. (2018-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Umiddelbar virkning for kommuneskatten

Anm.: Afrundet til nærmeste mio. kr.

1. Under 0,5 mio. kr.

2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

-1

-2

-3

-4

-6

-7

-1

-2

-3

-4

-5

-6

-1

-2

-3

-4

-5

-6

-1

-2

-3

-4

-5

Finansår

Varigt 2018

-5

-4

Der var i 2016 ca. 1,2 mia. kr. i indestående på selvpensioneringskonti. Lovfæstelsen af reglerne om

selvpensioneringskonti indeholder ingen ændring af beløbsgrænser og har ingen provenumæssige

konsekvenser.

3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget vedrørende videreførelse af BoligJobordningen som en permanent ordning medfører

administrative omkostninger for det offentlige på 2,8 mio. kr. i 2018, 4,6 mio. kr. i 2019, 6,5 mio.

kr. årligt i 2020-2022 og 6,2 mio. kr. årligt i 2023 og frem. Omkostningerne vedrører

systemtilpasninger og kontrol.

Forslaget vedrørende skattefritagelse for fri telefon og datakommunikationsforbindelse medfører

administrative omkostninger for det offentlige på 2,0 mio. kr. i 2020. Omkostningerne vedrører

systemtilpasninger.

Forslaget vedrørende fjernelse af udligningsskatten på udbetalinger fra pensionsopsparing medfører

administrative omkostninger for det offentlige på 1,5 mio. kr. i 2018. Omkostningerne vedrører

systemtilpasninger.

Forslaget vedrørende forhøjelse af indskud på børneopsparingskonti medfører ikke administrative

omkostninger for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den del af forslaget, der vedrører en permanent BoligJobordning, vil have positive økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet, der dog ikke kan kvantificeres nærmere. Der vil navnlig blive tale

om positive konsekvenser for de virksomheder, der beskæftiger sig med serviceydelser og

energiforbedringer af boligmassen.

En permanent BoligJobordning skønnes endvidere ikke at medføre væsentlige administrative

konsekvenser for erhvervslivet. Fradraget er fortsat betinget af, at køberen af ydelsen anvender et

elektronisk indberetningsmodul i SKATs TastSelv-system. Ordningen kræver ikke

forhåndsgodkendelser eller indsendelse af dokumentation for de involverede virksomheder. Der kan

som efter den hidtidige ordning være behov for specifikation i fakturaen for det udførte arbejde,

men den justerede BoligJobordning medfører i forhold til den hidtidige ordning ikke yderligere

administrative konsekvenser for virksomhederne.

Den del af lovforslaget, der vedrører ophævelse af beskatningen af fri telefon og

datakommunikationsforbindelse, medfører administrative lettelser for arbejdsgiverne, som ikke

længere skal indberette og indeholde A-skat og AM-bidrag af værdien af den fri telefon og/eller

datakommunikationsforbindelse, og som ikke længere skal føre kontrol med, om der er privat

rådighed over en arbejdstelefon

De dele af lovforslaget, der vedrører afskaffelse af udligningsskatten og forhøjelse af

beløbsgrænserne for indskud på børneopsparingskonti, har ingen økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Den del af lovforslaget, der vedrører en permanent BoligJobordning, har ingen administrative

konsekvenser for borgerne. Fradraget vedrørende en permanent BoligJobordning er betinget af, at

køberen af ydelsen dels anvender en elektronisk betalingsform, dels anvender et elektronisk

indberetningsmodul i SKATs TastSelv-system. Herved føres fradraget automatisk på selvangivelsen

hos køber, og indtægten føres på årsopgørelsen hos den privatperson, der udfører arbejdet. Hvis

arbejdet er udført af en virksomhed, anvendes indberetningen som en kontroloplysning.

Løsningen vil for langt de fleste købere af de pågældende serviceydelser således bestå i en

betalingsoverførsel samt en indberetning i TastSelv, begge dele via internet. Systemet sørger for

resten. Den administrative løsning er således forholdsvis enkel for borgeren at anvende. Den kræver

ikke forhåndsgodkendelser eller indsendelse af dokumentation for borgeren eller de involverede

virksomheder. For de borgere, der ikke selv har internetadgang eller pårørende eller andre, der kan

hjælpe, vil betalingen kunne ske via pengeinstitut, posthus eller kortbetaling, og indberetning vil

kunne ske på skattecentre eller i kommunernes borgerservicecentre.

De dele af lovforslaget, der vedrører ophævelse af beskatning af fri telefon og

datakommunikationsforbindelse, afskaffelse af udligningsskatten samt forhøjelse af

beløbsgrænserne for indskud på børneopsparingskonti medfører ikke administrative konsekvenser

for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Med den del af lovforslaget, der vedrører en permanent BoligJobordning, foreslås det at videreføre

BoligJobordningen i sin grundform. Visse hidtil fradragsberettigede håndværksydelser udgår af

ordningen, samtidig med at der indføres fradragsret for installation af tyverialarm. Forslaget

vurderes at have positive miljømæssige konsekvenser, der dog ikke umiddelbart kan kvantificeres

nærmere.

De dele af lovforslaget, der vedrører ophævelse af beskatning af fri telefon og

datakommunikationsforbindelse, afskaffelse af udligningsskatten samt forhøjelse af

beløbsgrænserne for indskud på børneopsparingskonti, har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Med den del af lovforslaget, der vedrører en permanent BoligJobordning, foreslås det at videreføre

BoligJobordningen i sin grundform. Samtidig justeres ordningen, således at ordningens

fradragsberettigede håndværksydelser udvides med installation af tyverialarmer, mens

fradragsretten for visse typer af håndværksarbejde fjernes.

Af hensyn til EUF-Traktatens regler om kapitalens fri bevægelighed, og EU-Domstolens dom i den

såkaldte Jäger-sag (C-256/06), omfatter retten til fradrag også fritidsboliger i udlandet.

Fritidsboligen skal være beliggende i et land, som i henhold til aftale m.v. skal udveksle

skatteoplysninger med de danske myndigheder.

I overensstemmelse hermed bliver der efter den nuværende BoligJobordning ikke stillet krav om, at

arbejde vedrørende fritidsboliger i udlandet skal udføres af virksomheder, der er momsregistrerede i

Danmark, eller af personer, der er skattepligtige til Danmark, idet det vil vanskeliggøre

mulighederne for at opnå fradrag, hvis en ejer af en fritidsbolig i udlandet ikke må anvende lokal

arbejdskraft. Af samme grund kan grænsegængere opnå fradrag, selv om arbejdet bliver udført af en

håndværker, som ikke er momsregistreret i Danmark, eller af en person, der ikke er skattepligtig til

Danmark. Disse regler vil blive videreført.

Det bemærkes endvidere, at der fortsat er tale om en generel skatteordning med en bred

afgrænsning af de fradragsberettigede ydelser, hvor den skattemæssige fordel tilfalder private

borgere. Det vurderes derfor, at ordningen ikke indebærer statsstøtte.

På baggrund heraf vurderes den del af lovforslaget, der vedrører BoligJobordningen, at være i

overensstemmelse med EU-retten.

Den del af forslaget, der vedrører børneopsparingskonti, indeholder i forhold til bekendtgørelse nr.

1059 af 17. november 2011 om børneopsparingskonti en udvidelse af den kreds af institutter, hvori

børneopsparingskonti kan oprettes. Det foreslås således, at børneopsparingskonti kan oprettes i et

udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i

et land, som Den Europæiske Union har indgået aftale med på det finansielle område, udøver

virksomhed her i landet gennem en filial.

De dele af lovforslaget, der vedrører ophævelse af beskatning af fri telefon og

datakommunikationsforbindelse og afskaffelse af udligningsskatten har ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [21. december 2017 til den 18. januar 2018] været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Boligselskabernes Landsforening, Business Denmark,

Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Evalueringsinstitut, Dansk Aktionærforening,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi,

Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Told- og

Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, DI, DTL, Ejendomsforeningen

Danmark, Ejerlederne, Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regulering, Finans Danmark,

Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Foreningen af

Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer,

FSR

–

danske revisorer, FTF, HK-Kommunal, HK-Privat, HORESTA, InvesteringsFondsBranchen,

Justitia, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation,

Lejernes Landsorganisation i Danmark, LO, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Parcelhusejernes

Landsorganisation, RockwoolFonden, SEGES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF

Skattefaglig Forening, Tekniq, VELTEK og Ældre Sagen

9. Sammenfattende skema

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(Hvis ja, angiv omfang)

Ingen

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

(Hvis ja, angiv omfang)

Forslaget skønnes samlet set

at medføre et mindreprovenu

på ca. 560 mio. kr. i 2018

stigende til ca. 1.150 mio. kr. i

2025. Den varige virkning

skønnes til et mindreprovenu

på ca. 1.190 mio. kr.

Forslaget vedrørende

videreførelse af

BoligJobordning som en

permanent ordning medfører

administrative omkostninger

for det offentlige på 2,8 mio.

kr. i 2018, 4,6 mio. kr. i 2019,

6,5 mio. kr. årligt i 2020-2022

og 6,2 mio. kr. årligt i 2023 og

frem.

Forslaget vedrørende

skattefritagelse af fri telefon

medfører administrative

omkostninger for det

offentlige på 2,0 mio. kr. i

2020.

Forslaget vedrørende fjernelse

af udligningsskatten på

udbetalinger fra

pensionsopsparing medfører

administrative omkostninger

for det offentlige på 1,5 mio.

kr. i 2018.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget vedrørende

BoligJobordningen vil have

positive økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet,

der dog ikke kan kvantificeres

nærmere.

De øvrige dele af lovforslaget

har ikke økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet.

Den del af lovforslaget, der

vedrører ophævelse af

beskatningen af fri telefon og

datakommunikationsforbindelse,

medfører administrative lettelser

for arbejdsgiverne.

De øvrige dele af lovforslaget

har ingen administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser

Ingen

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Forslaget vedrørende

BoligJobordningen medfører

ingen væsentlige

administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget vedrørende

BoligJobordningen vil have

positive miljømæssige

konsekvenser, der dog ikke kan

kvantificeres nærmere.

Ingen

Forholdet til EU-retten

De øvrige dele af lovforslaget

har ikke miljømæssige

konsekvenser.

Udformningen af BoligJobordningen

–

både efter det hidtidige og

det foreslåede regelsæt

–

er sket under hensyntagen til en række

EU-retlige aspekter. På baggrund heraf vurderes forslaget

vedrørende BoligJobordningen at være i overensstemmelse med

EU-retten.

Udformningen af reglerne om børneopsparingskonti vurderes at

være i overensstemmelse med EU-retten.

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt X)

De øvrige dele af lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ulønnede bestyrelsesmedlemmer og frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i en

forenings skattefri virksomhed samt frivilligt, ulønnet personel i hjemmeværnet, der er omfattet af

ligningslovens § 7 M, er ikke omfattet ikke af beskatning af fri telefon,

datakommunikationsforbindelse og fri computer med tilbehør i ligningslovens § 16, stk. 12 og 13.

Hvis sådanne personer får stillet et eller flere af de nævnte goder til rådighed, anses de fortsat for

ulønnede og bliver ikke beskattet af privat rådighed herover. Det er en forudsætning, at de

pågældende goder stilles til rådighed med henblik på foreningens skattefri virksomhed eller

hjemmeværnets virksomhed.

Har en sådan ulønnet frivillig fået stillet et af de i ligningslovens § 16, stk. 12 og 13, nævnte goder

til rådighed, kan vedkommende ikke modtage skattefri godtgørelse for udgifter, som modtageren

afholder til tilsvarende ydelser. Har en frivillig ulønnet eksempelvis fået stillet en telefon til

rådighed, kan vedkommende ikke samtidig få skattefri godtgørelse for udgifter til telefonsamtaler,

men derimod godt modtage andre af de skattefri godtgørelser efter ligningslovens § 7 M, som er

fastsat af Skatterådet. Tilsvarende kan en ulønnet frivillig, der eksempelvis har fået stillet en

computer til rådighed uden internetadgang, godt få skattefri godtgørelse til dækning af udgifter til

internetforbrug efter satserne fastsat af Skatterådet.

Da det foreslås at ophæve beskatningen af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, jf.

lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det som en konsekvens heraf at ophæve den del af bestemmelsen,

der vedrører skattefritagelsen af fri telefon for de ulønnede bestyrelsesmedlemmer og frivillige

ulønnede medhjælpere, da denne del bliver overflødig.

Den del af bestemmelsen, der vedrører fri computer med tilbehør omfattet af ligningslovens § 16,

stk. 13, videreføres uændret.

Endelig videreføres den del af bestemmelsen, der fastsætter, at der ikke kan udbetales skattefri

godtgørelse efter § 7 M, stk. 1 og 2 for udgifter, som modtageren afholder til telefon,

datakommunikationsforbindelse eller computer med tilbehør, hvis modtageren har fået stillet fri

telefon, datakommunikationsforbindelse og fri computer med tilbehør omfattet af ligningslovens §

16, stk. 12 og 13, til rådighed, også uændret.

Til nr. 2 og 9

Efter den gældende bestemmelse i § 8 V, stk. 1, jf. stk. 2-9, kan der ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn til hjælp,

grøn istandsættelse og tilslutning til bredbånd i hjemmet eller en fritidsbolig. De fradragsberettigede

ydelser fremgår af ligningslovens Bilag 1 Ydelser omfattet af BoligJobordningen 2016-2017.

Det foreslås at ændre affattelsen af ligningslovens § 8 V, stk. 1, som følge af, at installation af

tyverialarm foreslås omfattet af ordningen. Det foreslås samtidig at nyaffatte lovens bilag 1 med en

liste over de fradragsberettigede ydelser fra 2018 og frem.

For alle ydelser gælder, at det som hidtil kun vil være arbejdslønnen til installationen m.v., som vil

kunne fradrages. Der er ikke fradrag for udgifter til materialer og andet.

Der foreslås ikke ændringer af de serviceydelser, der hidtil har været omfattet af

BoligJobordningen, der udløber ved udgangen af 2017.

Ændringerne i forhold til håndværksydelser omfattet af den hidtidige BoligJobordning beskrives

nærmere nedenfor. Der henvises herudover til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2. For en

samlet liste over de fradragsberettigede ydelser i 2018 og frem henvises til nyaffattelsen af lovens

bilag 1.

Installation af tyverialarm i hjemmet eller i en fritidsbolig foreslås medtaget som ny

håndværksydelse. Fradragsretten omfatter alene lønudgifter til opsætning af tyverialarmer, ikke evt.

løbende abonnementsudgifter m.v. Det bemærkes, at der som efter den hidtidige ordning ved

udskiftning af yderdøre endvidere vil være fradragsret for lønudgifter til montering af dørlåse.

Lønudgifter til reparation eller udskiftning af dørlåse i eksisterende yderdøre er derimod ligesom

efter den hidtidige ordning ikke fradragsberettigede.

Hovedparten af de håndværksydelser, der er omfattet af den hidtil gældende ordning, foreslås

videreført som fradragsberettigede ydelser. Det gælder bl.a. håndværksydelser vedrørende

energiforbedringer af boligen, f.eks. isolering af tag, udskiftning af vinduer og døre, isolering af

ydervægge, installation af solfangere, husstandsvindmøller, jordvarme, fjernvarmeunits,

varmepumper, herunder luft til luft-varmepumper med og uden kølefunktion og

varmestyringsanlæg. Det gælder endvidere f.eks. kloakarbejder på egen grund, udskiftning af

kloakrør, fornyelse og etablering af dræn, udskiftning af opsamlingstank, nedsivningsanlæg,

regnvandsfaskiner, rodzoneanlæg, minirensningsanlæg og højvandslukkere.

Det bemærkes, at den opsplitning af visse ydelseskategorier, som skete ved omlægningen til grøn

BoligJobordning i 2016 og 2017, og som dermed følger af gældende regler, videreføres. Det er

således fortsat kun f.eks. isolering af taget, ikke hele udskiftningen af taget, der er

fradragsberettiget. Der er ligeledes ikke fradragsret for f.eks. lægning af nyt gulv eller udskiftning

af taget, uanset at dette sker i forbindelse med efterisolering. Som efter den gældende ordning vil

der derfor i visse tilfælde være behov for, at der på fakturaen er udspecificeret udgift til arbejdsløn

vedrørende fradragsberettiget arbejde, f.eks. isolering eller udskiftning af vinduer, idet udgift til

arbejdsløn for andet arbejde, herunder genetablering af konstruktionen, ikke er fradragsberettiget.

Der henvises herudover til de almindelige bemærkninger. For en samlet liste over de

fradragsberettigede ydelser i 2018 og frem henvises til nyaffattelsen af ligningslovens Bilag 1.

Ydelser omfattet af BoligJobordningen i 2018 og frem.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i § 8 V, stk. 2, nr. 5, er det en betingelse for fradragsret, at arbejdet er

udført i perioden fra og med den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2017.

Det foreslås at ændre affattelsen af § 8, stk. 2, nr. 5, således at det er en betingelse for at opnå

fradrag efter ordningen, at arbejdet vedrørende en helårsbolig eller en fritidsbolig er udført i

perioden fra og med den 1. januar 2018. Den nye BoligJobordning får herved virkning for arbejde

udført fra og med den 1. januar 2018.

For beskrivelse af de fradragsberettigede ydelser vedrørende helårsboliger og fritidsboliger og de

generelle betingelser for at opnå fradrag efter ordningen henvises til beskrivelsen af gældende

regler, jf. forslagets afsnit 2.1.1.

Til nr. 4

Efter de gældende regler i § 8 V, stk. 4, 1. og 2. pkt., henføres fradraget til det indkomstår, hvor

betalingen for arbejdet er sket. Fradraget henføres dog til det indkomstår, hvor arbejdet er udført,

hvis betaling for arbejdet er sket inden for 2 måneder efter indkomstårets udløb. Denne generelle

periodiseringsregel foreslås videreført. .

Efter det gældende § 8 V, stk. 4, 3. pkt., kan der ikke foretages fradrag for arbejde, der betales den

1. marts 2018 eller senere. Dvs. at arbejde efter den nuværende BoligJobordning skal være betalt

senest den 28. februar 2018 for at være fradragsberettiget efter de gældende regler.

Efter det gældende § 8 V, stk. 4, 4. pkt., skal fradrag for arbejde udført i 2016, som betales fra og

med den 1. januar 2018 til og med den 28. februar 2018, henføres til indkomståret 2017 for

personer, hvis indkomstår følger kalenderåret. Der er tale om en særlig henføringsregel, der skal

sikre, at fradrag for arbejde udført i 2016, som betales i starten af 2018, ikke henføres til

indkomståret 2018, hvor den nuværende ordning for personer, hvis indkomstår følger kalenderåret,

er ophørt. Den særlige henføringsregel gælder ikke personer, hvis indkomstår ikke følger

kalenderåret (personer med forskudt indkomstår), da disse personer som konsekvens af de

almindelige regler om bagudforskudt indkomstår i forvejen i visse situationer får henført fradraget

til indkomståret 2018.

Det foreslås i

nr. 4,

at § 8 V, stk. 4, 3. og 4. pkt., ophæves. Den særlige henføringsregel i 4. pkt.

foreslås dog videreført som en overgangsbestemmelse, jf. forslagets § 6, stk. 5. Som følge af, at

BoligJobordningen foreslås gjort permanent, er der ikke behov for en endelig betalingsfrist,

svarende til den hidtil gældende dato (28. februar 2018), der var fastsat i 3. pkt. som følge af, at den

hidtidige ordning udløb med udgangen af 2017. Det betyder, at fradrag for arbejde udført i 2018 og

senere indkomstår efter den generelle periodiseringsregel i stk. 4, 1. og 2. pkt., vil blive henført til

det indkomstår, hvor betalingen for arbejdet er sket. Fradraget henføres dog til det indkomstår, hvor

arbejdet er udført, hvis betalingen for arbejdet er sket inden for 2 måneder efter indkomstårets

udløb.

Da det foreslås, at BoligJobordningen gøres permanent, er der ikke behov for en særlig

henføringsregel, der skal sikre, at fradrag for arbejde udført i det sidste kalenderår, ordningen er

gældende, henføres til det sidste indkomstår, ordningen er gældende. Fradrag for arbejde udført i

2018 og senere indkomstår vil således efter den generelle periodiseringsregel i stk. 4, 1. og 2. pkt.,

blive henført til det indkomstår, hvor betalingen for arbejdet er sket. Fradraget henføres dog til det

indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis betalingen for arbejdet er sket inden for 2 måneder efter

indkomstårets udløb. Dette gælder også personer med forskudt indkomstår.

Til nr. 5

Efter den gældende § 8 V, stk. 5, kan de fradragsberettigede udgifter til serviceydelser højst udgøre

6.000 kr. pr. person, og de fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse og tilslutning til

bredbånd kan tilsammen årligt højst udgøre 12.000 kr. pr. person. Udnyttes begge

fradragskategorier fuldt ud, kan det samlede fradrag pr. person udgøre i alt 18.000 kr.

Beløbsgrænserne reguleres efter de hidtil gældende regler ikke.

Det foreslås med den foreslåede nyaffattelse af § 8 V, stk. 5, at videreføre de hidtidige

fradragslofter på henholdsvis 6.000 kr. pr. person for serviceydelser og 12.000 kr. for

håndværksydelser (2018-niveau). Udnyttes begge fradragskategorier fuldt ud, kan det samlede

fradrag pr. person udgøre i alt 18.000 kr. (2018-niveau). Beløbsgrænserne foreslås reguleret efter

personskattelovens § 20, dvs. i takt med indkomstudviklingen. Fradragslofterne fastsættes således

som et grundbeløb på henholdsvis 5.400 kr. og 10.900 kr. (2010-niveau), hvilket svarer til

henholdsvis 6.000 kr. og 12.000 kr. i 2018.

Til nr. 6

Efter gældende regler indgår fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, efter

ligningslovens § 16, stk. 3, 9. pkt., hverken i bagatelgrænserne for henholdsvis mindre og

arbejdsrelaterede personalegoder, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 3. og 6. pkt., eller beløbsgrænsen

for julegaver, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 4. pkt. Fri telefon, herunder

datakommunikationsforbindelse, beskattes således uagtet disse skattefritagelsesbestemmelser med

den fastsatte værdi af fri telefon.

Da det foreslås at ophæve beskatningen af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, jf.

lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det som en konsekvens heraf at ophæve reglen om, at fri telefon,

herunder datakommunikationsforbindelse, skal beskattes efter nærmere fastsatte regler og ikke

omfattes af bagatelgrænserne for henholdsvis mindre og arbejdsrelaterede personalegoder eller

beløbsgrænsen for julegaver.

Hvis arbejdsgiverbetalt telefon eller datakommunikationsforbindelse ikke er omfattet af den

foreslåede skattefrihed i lovforslagets § 1, nr. 7, vil goderne, ligesom skattepligtige telefoner og

datakommunikationsforbindelser, der efter gældende regler ikke er omfattet af beskatningen af fri

telefon, være skattepligtige efter ligningslovens § 16, stk. 1 og 2, og således også være omfattet af

de nævnte bagatelgrænser og beløbsgrænsen for julegaver.

Til nr. 7

En arbejdstager, der helt eller delvist vederlagsfrit får stillet telefon til rådighed for privat benyttelse

af sin arbejdsgiver (fri telefon), beskattes af et beløb på 2.800 kr. årligt (2018-niveau).

Hvis en arbejdstager kun har privat rådighed over fri telefon en del af året, bliver arbejdstageren

kun beskattet af et forholdsmæssigt beløb svarende til det antal måneder, vedkommende har privat

rådighed over godet.

For samlevende ægtefæller reduceres det skattepligtige beløb på 2.800 kr. (2018-niveau) med 25

pct. for begge ægtefæller, når begge ægtefæller beskattes. Det betyder, at hver ægtefælle får

reduceret den skattepligtige værdi med 700 kr. (2018-niveau) og dermed beskattes af 2.100 kr.

(2018-niveau) årligt, hvis begge ægtefæller er skattepligtige af fri telefon, herunder

datakommunikationsforbindelse, hele indkomståret. Der gælder dog visse betingelser for at opnå

reduktionen.

Arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse - eksempelvis en internetforbindelse - beskattes

ikke, hvis arbejdstageren via forbindelsen har adgang til arbejdsgiverens netværk. Det er en

forudsætning, at arbejdstageren har adgang til stort set de samme funktioner eller dokumenter som

på arbejdspladsen. Hvis der ikke er adgang til arbejdsgiverens netværk, beskattes arbejdstageren

som af fri telefon. Hvis arbejdstageren har både fri telefon og fri datakommunikationsforbindelse,

beskattes der kun af i alt 2.800 kr. (2018-niveau).

Selvstændigt erhvervsdrivende beskattes ligesom arbejdstagere af fri telefon og fri

datakommunikationsforbindelse uden adgang til virksomhedens netværk. Hvis den selvstændigt

erhvervsdrivende via datakommunikationsforbindelsen og en computer har adgang til

virksomhedens netværk, beskattes datakommunikationsforbindelsen ikke, uanset om

datakommunikationsforbindelsen er til rådighed for privat anvendelse. Det samme gælder

engangsudgiften til etablering.

For uddybning af de gældende regler henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.

Det foreslås i

§ 1, nr. 7,

at ophæve beskatningen af en arbejdsgiverbetalt fri telefon, herunder fri

datakommunikationsforbindelse, fra og med indkomståret 2020. Ophævelse af reglerne vil medføre

en skattenedsættelse til en bred gruppe af beskæftigede.

Forslaget medfører, at en arbejdstager, der helt eller delvist vederlagsfrit får stillet en telefon

og/eller datakommunikationsforbindelse til rådighed for privat benyttelse af sin arbejdsgiver, ikke

skal beskattes af denne rådighed.

Arbejdstagerens skattefrie rådighed dækker, at øvrige personer i arbejdstagerens husstand også har

mulighed for at anvende goderne, men ikke at arbejdsgiveren m.v. direkte stiller goderne til

rådighed for privat benyttelse for andre end arbejdstageren selv, f.eks. arbejdstagerens ægtefælle,

børn og venner m.fl.

Ligesom efter de gældende regler for beskatning af fri telefon og datakommunikationsforbindelser

er der grænser for omfanget af telefoner og datakommunikationsforbindelser, som den enkelte

arbejdstager kan få stillet til rådighed for egen privat benyttelse. Det må afgøres konkret, om der er

en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at en arbejdstager eksempelvis får stillet to telefoner til

rådighed for privat benyttelse. Det kan være at der rådes over flere boliger, at den ene telefon har en

begrænset anvendelsesmulighed osv. Hvis der ikke er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at der

stilles mere end én telefon eller datakommunikationsforbindelse til rådighed, beskattes udgifterne

vedr. sådanne yderligere goder efter de almindelige regler i ligningslovens § 16, stk. 1 og 2.

Det foreslås, at skattefriheden for fri telefon og datakommunikationsforbindelse skal gælde

tilsvarende for selvstændigt erhvervsdrivende og deres medarbejdende ægtefæller.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af forslaget i de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.

Til nr. 8

Efter gældende regler beskattes en selvstændigt erhvervsdrivende ikke af fri

datakommunikationsforbindelse, hvis der via datakommunikationsforbindelsen og en computer er

adgang til virksomhedens netværk. Det gælder, uanset om datakommunikationsforbindelsen er til

rådighed for privat anvendelse. Det samme gælder engangsudgiften til etablering.

Det foreslås at ophæve den nævnte regel som en konsekvens af, at det foreslås helt at ophæve

beskatningen af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Til § 2

Efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, indgår bl.a. lønmodtageres vederlag i form af

naturalier i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag. Af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 3,

fremgår det, at fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, jf. ligningslovens § 3, stk.

3, nr. 3, og stk. 12, anses for at være et sådant arbejdsmarkedsbidragspligtigt naturalie.

Da det foreslås at ophæve beskatningen af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, jf.

forslagets § 1, nr. 7, foreslås det som en konsekvens heraf at fjerne fri telefon, herunder

datakommunikationsforbindelse, fra oplistningen af de naturalier, som indgår i grundlaget for

arbejdsmarkedsbidrag.

Til § 3

Til nr. 1

Efter kildeskattelovens § 49 a, stk. 2, nr. 10, skal der indeholdes arbejdsmarkedsbidrag af værdien

af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., og §

12.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen om indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag af fri telefon som

konsekvens af ophævelsen af beskatningen af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse,

jf. forslagets § 1, nr. 7, og arbejdsmarkedsbidragspligten for disse goder, jf. forslagets § 2.

Til nr. 2

Efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, nr. 12, skal der indeholdes arbejdsmarkedsbidrag af værdien

af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for

forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2,

stk. 2, nr. 8, medmindre de nævnte goder er omfattet af kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 1.

Det foreslås at ændre henvisningen i kildeskattelovens § 49 A stk. 2, nr. 12, fra nr. 8 til nr. 7, som

en konsekvens af, at nr. 4-8 i arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, bliver nr. 3-7, jf. forslagets §

Til nr. 3

Efter kildeskattelovens § 49 B, stk. 1, skal arbejdsgivere, hvervgivere m.fl., der udbetaler

arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst som nævnt i § 49 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1-10 og 12, opgøre

bidragsgrundlaget og beregne bidragets størrelse ved enhver udbetaling.

Det foreslås at ændre henvisningen i kildeskattelovens § 49 B, stk. 1, fra nr. 1-10 og 12 i

kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, til nr. 1-9 og 11 som en konsekvens af, at det foreslås at ophæve nr.

10 i kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, hvorved nr. 11 og 12 bliver nr. 10 og 11, jf. forslagets § 3, nr.

Til nr. 4

Efter kildeskattelovens § 49 C skal arbejdsgivere, hvervgivere m.fl., der foretager udbetaling,

opgøre bidragsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidrag og beregne bidragets størrelse for personer,

som modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når

disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller erhvervsforhold her

i landet, jf. kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, nr. 11.

Det foreslås at ændre henvisningen i kildeskattelovens § 49 C fra nr. 11 i kildeskattelovens § 49 A,

stk. 2, til nr. 10 som en konsekvens af, at det foreslås at ophæve nr. 10 i kildeskattelovens § 49 A,

stk. 2, hvorved nr. 11 og 12 bliver nr. 10 og 11, jf. forslagets § 3, nr. 1.

Til § 4

Det er i pensionsbeskatningslovens § 51 fastsat, at skatteministeren for opsparings- og

forsikringsordninger, der udelukkende har alderdoms- eller familieforsørgelse til formål, kan

fastsætte, at renter, bonus, udbytter efter ligningslovens § 16 A, afståelsessummer efter

ligningslovens § 16 B, gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven og

aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af

værdipapirer, i forbindelse med en opsparings- eller forsikringsordning, ikke skal medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Skatteministeren har med hjemmel i pensionsbeskatningslovens § 51 udstedt bekendtgørelse nr.

1059 af 17. november 2011 om børneopsparingskonti.

Det er i § 1, stk. 1, i den nævnte bekendtgørelse fastsat, at opsparings- og forsikringsordninger, der

udelukkende har familieforsørgelse til formål (børneopsparingskonti), kan oprettes i

pensionsinstitutter omfattet af lov om finansiel virksomhed.

Efter § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1059 af 17. november 2011 om børneopsparingskonti kan der

på en børneopsparingskonto hvert år højst indskydes 3.000 kr. og i alt højst 36.000 kr. Med år

menes kalenderår og ikke indkomstår.

Efter § 3, stk. 2, i den nævnte bekendtgørelse skal renter, bonus, udbytter efter ligningslovens § 16

A, afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven

og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af

værdipapirer, af indeståendet på en børneopsparingskonto, der i bindingsperioden, jf.

bekendtgørelsens § 4, tilskrives kontoen, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Udbytter efter ligningslovens § 16 A omfatter alt, hvad der af selskabet udloddes til

aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1. Afståelsessummer

efter ligningslovens § 16 B er beløb, som aktionæren opnår ved salg af aktier, herunder

tegningsretter eller konvertible obligationer, til det selskab, som har udstedt aktierne.

Ligningslovens § 16 B indebærer, at hele salgssummen beskattes som udbytte, dvs. at

anskaffelsessummen for de solgte aktier ikke kan reducere det skattepligtige beløb.

Efter § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen kan indeståendet på en børneopsparingskonto, herunder

tilskrevne renter m.v., jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2, tidligst hæves ved udløbet af en aftalt

bindingsperiode. Denne periode skal mindst være på 7 år og kan tidligst udløbe, når kontohaveren

fylder 14 år, og senest i det år, hvori kontohaveren fylder 21 år.

Det foreslås at ophæve den gældende bestemmelse i pensionsbeskatningsloves § 51, og i stedet

foreslås to nye paragraffer i pensionsbeskatningsloven

–

§§ 51 og 51 A

–

om børneopsparingskonti

henholdsvis selvpensioneringskonti.

Det foreslås som

§ 51

i pensionsbeskatningsloven, at opsparings- og forsikringsordninger, der

udelukkende har familieforsørgelse til formål (børneopsparingskonti), vil kunne oprettes i

pengeinstitutter og forsikringsselskaber, der

af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive

virksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden

for Den Europæiske Union eller i et land, som Den Europæiske Union har indgået aftale med på det

finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i

lov om finansiel virksomhed, jf.

stk. 1.

Efter gældende ret kan børneopsparingskonti oprettes i pensionsinstitutter, der er omfattet af lov om

finansiel virksomhed. Pensionsinstitutter omfatter pengeinstitutter og forsikringsselskaber. Efter

gældende ret kan børneopsparingskonti alene oprettes i danske pengeinstitutter og

forsikringsselskaber.

Forslaget indebærer to ændringer i forhold til den gældende bekendtgørelse. For det første foreslås

det at ændre

”pensionsinstitutter”

til

”pengeinstitutter og forsikringsselskaber”.

Ændringen

indebærer ingen indholdsmæssig ændring af de institutter, hvori børneopsparingskonti kan oprettes,

men alene en

specifikation af hvad termen ”pensionsinstitutter” rummer.

For det andet foreslås for at sikre, at reglerne er i overensstemmelse med EU-retten, at der indføres

adgang til at kunne oprette i børneopsparingskonti i udenlandske kreditinstitutter, der efter tilladelse

i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Den Europæiske Union har

indgået aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet.

Det foreslås i

stk. 2,

at der for hvert barn kun kan oprettes én børneopsparingskonto, og at kontoen

skal lyde på barnets navn. I den gældende bekendtgørelse om børneopsparingskonti er der regler,

der regulerer det tilfælde, hvor der i strid med kravet om, at der kun kan oprettes én konto pr. barn,

er oprettet to eller flere konti for samme barn. Der er mulighed for sammenlægning af kontiene. Det

er hensigten at videreføre de pågældende regler i den kommende bekendtgørelse om

børneopsparingskonti.

Forslaget svarer til § 2, stk. 1, i den gældende bekendtgørelse om børneopsparingskonti

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 3

fastsætter de to beløbsgrænser, der skal gælde for årlige

indskud og indskud i alt. Det foreslås, at der årligt kan indskydes 6.000 kr. og i alt 72.000 kr.

Forhøjelsen af beløbsgrænserne udgør en udmøntning af regeringens aftale om finansloven for 2018

med Dansk Folkeparti på dette punkt.

Forslaget indebærer en fordobling af beløbsgrænserne i § 3, stk. 1, i den gældende bekendtgørelse

om børneopsparingskonti.

Det foreslås i

stk. 4,

at renter, bonus, udbytter efter ligningslovens § 16 A, afståelsessummer efter

ligningslovens § 16 B, gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven og

aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af

værdipapirer, af indeståendet på en børneopsparingskonto, der i kontoens bindingsperiode tilskrives

kontoen, ikke vil skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Indeståendet på børneopsparingskonti i et pengeinstitut vil således kunne placeres enten som et

kontantindskud, i pulje eller i et særskilt depot. Ved placering i pulje vil de indskudte midler blive

tilskrevet et afkast, positivt eller negativt, der beregnes på baggrund af afkastet af en portefølje af

værdipapirer m.v. eller en modelportefølje af værdipapirer m.v. De enkelte aktiver vil tilhøre det

pengeinstitut, hvori kontohaveren har foretaget sit indskud. Ved et særskilt depot forstås et depot,

der er oprettet efter aftale mellem pengeinstituttet og kontohaveren, hvor værdipapirerne tilhører

kontohaveren. Det indebærer, at afkastet af indeståendet på kontoen ikke vil skulle medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Forslaget svarer til § 3, stk. 2, i den gældende bekendtgørelse om børneopsparingskonti.

Det foreslås i

stk. 5,

at indeståendet, herunder tilskrevne renter, tidligst vil kunne hæves ved udløbet

af en aftalt bindingsperiode, jf. det foreslåede

1. pkt.

Det foreslås i

2. pkt.,

at denne bindingsperiode

vil skulle være på mindst 7 år og tidligst vil kunne udløbe, når kontohaveren fylder 14 år, og senest

i det år, hvori kontohaveren fylder 21 år. Det indebærer, at indeståendet vil kunne hæves

eksempelvis den 3. januar i det år, hvor kontohaveren fylder 21 år eksempelvis den 15. december.

Der vil dog kunne aftales forlængelse af perioden inden udløbet af den oprindeligt fastsatte periode,

såfremt der fra tidspunktet for den senere aftale og indtil det ændrede udbetalingstidspunkt bliver en

periode på mindst 7 år, og bindingen ikke udstrækkes ud over det år, hvori kontohaveren fylder 21

år, jf. forslaget i

3. pkt.

Det indebærer, at betingelsen ved forlængelser er, at kontohaveren senest

ved udgangen af frigivelsesåret skal være fyldt 21 år.

Forslaget i stk. 5 svarer til § 4, stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., i den gældende bekendtgørelse om

børneopsparingskonti.

Det foreslås i

stk. 6,

at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om oprettelse, overførsel

mellem pensionsinstitutter, placering af indestående, overdragelse til eje eller pant, udbetaling ved

livstruende sygdom og sammenlægning af flere konti for samme kontohaver.

Det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen udnyttes ved udstedelse af en bekendtgørelse, der

skal videreføre reglerne i den gældende bekendtgørelse om børneopsparingskonti, der regulerer de

nævnte forhold. For en beskrivelse af gældende ret herom henvises til lovforslagets almindelige

bemærkninger, afsnit 2.4.1.1.

Skatteministeren har med hjemmel i pensionsbeskatningslovens § 51 endvidere udstedt

bekendtgørelse nr. 1185 af 4. december 2009 om selvpensioneringskonti oprettet før den 2. juni

1998.

Det foreslås som

51 A

i pensionsbeskatningsloven fastsat, at på opsparingsordninger, der

udelukkende har alderdomsforsørgelse til formål (selvpensioneringskonti), og som før den 2. juni

1998 er oprettet i pengeinstitutter, vil der hvert år kunne indskydes højst 3.000 kr. og i alt højst

40.000 kr., jf.

stk. 1.

Selvpensioneringskonti er opsparingsordninger.

Det drejer sig om selvpensioneringskonti oprettet i pengeinstitutter i overensstemmelse med de

dengang gældende regler for oprettelse af selvpensioneringskonti som fastsat i kapitel 2 i

bekendtgørelse nr. 683 af 18. september 1998 om børneopsparings- og selvpensioneringskonti.

Bekendtgørelsen er senere ophævet. Der er tale om ordninger, som er oprettet for ca. 20 år siden

eller mere, for hvilke der fortsat kan foretages indskud.

Reglen er en ændring af § 1, stk. 1, i den gældende bekendtgørelse om selvpensioneringskonti

oprettet før den 2. juni 1998, idet henvisningen til den pågældende bekendtgørelse dog ikke kan

videreføres. Der er heller ikke behov for en sådan henvisning.

Det foreslås i

stk. 2,

at renter, udbytter efter ligningslovens § 16 A, afståelsessummer efter

ligningslovens § 16 B, gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven og

aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af

værdipapirer, af indeståendet på en selvpensioneringskonto, der tilskrives kontoen, ikke vil skulle

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Indeståendet på selvpensioneringskonti

kan, ligesom tilfældet er for indeståendet på børneopsparingskonti, således placeres enten som et

kontantindskud, i pulje eller i et særskilt depot. Det vil sige, at afkastet af indeståendet på kontoen

ikke vil skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Afkastet vil skulle

beskattes efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2.

Forslaget svarer til § 2, stk. 2, i den gældende bekendtgørelse om selvpensioneringskonti oprettet

før 1998.

Det foreslås i

stk. 3,

at indeståendet på en selvpensioneringskonto, herunder tilskrevne renter m.v.,

jf. stk. 2, kan hæves når som helst.

Forslaget svarer til § 3, stk. 1, i den gældende bekendtgørelse om selvpensioneringskonti oprettet

før 1998.

Det foreslås i

stk. 4,

at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om overførsel til andre

pengeinstitutter, overdragelse til eje eller pant, frigivelse ved kontohaverens død og udlodning til

ægtefælle.

Det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen udnyttes ved udstedelse af en bekendtgørelse, der

skal videreføre de regler i den gældende bekendtgørelse om selvpensioneringskonti, der regulerer

de nævnte forhold. For en beskrivelse af gældende ret herom henvises til lovforslagets almindelige

bemærkninger, afsnit 2.4.1.2.

Uanset reglerne i den gældende bekendtgørelse om selvpensioneringskonti opdeles, således at nogle

regler bliver fastsat ved lov, og de resterende regler bliver fastsat i en bekendtgørelse, indebærer det

ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret.

Til § 5

Der gælder særlige regler om en midlertidig udligningsskat for store pensionsudbetalinger i

personskattelovens § 7 a. Udligningsskatten udgjorde for indkomstårene 2011-2014 6 pct. af et

grundbeløb på 362.800 kr. (2010-niveau). Fra og med indkomståret 2015 blev den nedsat med 1

procentpoint årligt. I 2018 udgør udligningsskatten 2 pct. og i 2019 1 pct., og den ophører helt i

2020. Ægtefæller kan hver især overføre op til 132.400 kr. (2018-niveau) af et eventuelt uudnyttet

bundfradrag til den anden ægtefælle.

For så vidt angår beskrivelsen af de omfattede pensionsudbetalinger m.v. henvises der til

beskrivelsen af gældende ret i de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.1.

Det foreslås at ophæve den midlertidige udligningsskat fra og med indkomståret 2018.

Til § 6

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, bortset fra den

del, der vedrører ophævelsen af beskatning af fri telefon og datakommunikationsforbindelse.

Derved kan de administrative procedurer vedrørende BoligJobordningen, herunder

indberetningssystemet, og ændringerne af forskudsopgørelsen for 2018, hurtigst muligt sættes i

gang.

Da den nuværende BoligJobordning udløber ved udgangen af 2017, vil udgifter til arbejde, der er

igangsat i 2017, men ikke færdiggjort senest den 31. december 2017, skulle behandles efter de

gældende regler, for så vidt angår den del af arbejdet, der er udført senest den 31. december 2017.

Arbejde udført fra den 1. januar 2018 og frem er omfattet af de foreslåede regler. Det indebærer, at

der alene er fradragsret for de i bilag 1 omfattede håndværksydelser. Er der f.eks. tale om

udskiftning af faste belægninger med permeable belægninger, vil der alene være fradragsret for den

del af arbejdet, der er udført i 2017, og som er betalt senest den 28. februar 2018. I et sådant

tilfælde, hvor arbejdets udførelse strækker sig henover årsskiftet, vil der være behov for særskilt

opgørelse på fakturaen af, hvilken del af udgifterne til arbejdsløn, der vedrører arbejde udført i

2017, og hvilken del, der vedrører arbejde udført senere.

Det foreslås i

stk. 2,

at ændringerne vedrørende ophævelse af beskatningen af fri telefon og

datakommunikationsforbindelse i overensstemmelse med Aftale om finansloven for 2018 træder i

kraft den 1. januar 2020 og har virkning fra og med indkomståret 2020.

Det foreslås

i stk. 3,

at den nye permanente BoligJobordning har virkning for arbejder, der udføres

fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslaget først kan vedtages i starten af 2018, har den nye

BoligJobordning således virkning før lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Lovforslaget indeholder kun

begunstigende bestemmelser.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 4

skal ses i sammenhæng med den generelle regel om

periodisering af fradraget, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 4, hvorefter fradraget henføres til det

indkomstår, hvor betalingen for arbejdet er sket. Fradraget henføres dog til det indkomstår, hvor

arbejdet er udført, hvis betaling for arbejdet er sket inden for 2 måneder efter indkomstårets udløb.

Det følger af de hidtil gældende regler, at der kan opnås fradrag for arbejde, der udføres i 2017, hvis

det er betalt senest den 28. februar 2018. Det betyder, at der ikke kan opnås fradrag for arbejde, der

udføres i 2017, men først betales den 1. marts 2018 eller senere.

Da størstedelen af de håndværksarbejder, der er omfattet af ordningen i dag, videreføres i den

foreslåede permanente BoligJobordning, foreslås det at give mulighed for, at der kan opnås fradrag

for sådanne arbejder udført i 2017, selv om der først betales for arbejdet den 1. marts 2018 eller

senere. Det svarer til det, der gælder for arbejder udført fra og med den 1. januar 2018 efter de

foreslåede regler.

Det foreslås således i stk. 4, at hvis en person i 2017 får udført et arbejde, der efter sin art både er

omfattet af den hidtidige ordning og den foreslåede ordning, vil personen kunne få fradrag for

arbejdet, selvom der først betales den 1. marts 2018 eller senere. Det betyder, at hvis en person

f.eks. har fået udskiftet vinduer i sin helårsbolig i 2017, men først betaler for arbejdet i maj 2018,

vil vedkommende kunne få fradrag for arbejdslønnen til udskiftningen af vinduerne i 2018.

Arbejdsløn til udskiftning af vinduer er nemlig omfattet af både den hidtidige og den foreslåede

ordning. Da fradraget efter periodiseringsreglerne henføres til det indkomstår, hvor betaling for

arbejdet er sket, vil det betyde, at fradraget henføres til indkomstår 2018, hvor fradragsbeløbene

ikke er ændret i forhold til den hidtidige ordning.

For en person, der har fået udført arbejde i 2017 (eller 2016), hvor arbejdet er omfattet af den

hidtidige ordning, men ikke af den foreslåede ordning, er fradragsretten betinget af, at personen har

betalt for arbejdet senest den 28. februar 2018. Efter den hidtidige ordning kan der nemlig ikke

opnås fradrag for arbejde, der er betalt den 1. marts 2018 eller senere. Dette gælder også personer

med bagudforskudt indkomstår.

Har en person fået udført arbejde i 2016, som er omfattet af den hidtidige ordning, men ikke betalt

for arbejdet senest den 28. februar 2018, vil vedkommende ikke kunne få fradrag for arbejdet,

uanset at der er tale om en arbejdsydelse, der også er videreført i den foreslåede ordning. Dette

følger af de hidtil gældende regler.

Der foreslås en særlig periodiseringsregel for arbejde, der er udført i 2016. Det foreslås således i

stk.

at for arbejde, der er udført i 2016 og er omfattet af § 8 V, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1.

september 2016, som betales fra og med den 1. januar 2018 til og med den 28. februar 2018,

henføres fradraget til indkomståret 2017 for personer, hvis indkomstår følger kalenderåret. Den

foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 8 V, stk. 4, 4. pkt., men foreslås af

lovtekniske årsager indsat som en overgangsbestemmelse. Den foreslåede regel skal ses på

baggrund af, at den generelle periodiseringsregel ville føre til, at fradrag for arbejde, der udføres i

2016, som betales i perioden den 1. januar 2018 til den 28. februar 2018, bliver henført til

indkomståret 2018, hvor den hidtidige ordning er ophørt. På baggrund heraf foreslås det, at

fradraget i stedet henføres til indkomståret 2017 for personer, hvis indkomstår følger kalenderåret.

Den særlige henføringsregel gælder ikke personer, hvis indkomstår ikke følger kalenderåret

(personer med forskudt indkomstår), da disse personer som konsekvens af de almindelige regler om

bagudforskudt indkomstår i forvejen i visse situationer får henført fradraget til indkomståret 2018.

Det foreslås i

stk. 6,

at indsættelsen af §§ 51 og 51 A i pensionsbeskatningsloven, jf. lovforslagets §

4, har virkning for indskud, der foretages den 1. januar 2018 eller senere, jf.

1. pkt.

Forslaget om

forhøjelse om beløbsgrænserne er begunstigende, og det er dermed ubetænkeligt at lade reglerne få

virkning fra den 1. januar 2018.

Det foreslås i

2. pkt.,

at indskud på en børneopsparingskonto, der er foretaget senest den 31.

december 2017 efter den gældende bekendtgørelse om børneopsparingskonti, indgår forlods i det

indskud, der i alt kan foretages på kontoen efter den foreslåede bestemmelse i

pensionsbeskatningslovens § 51, stk. 3. Er der indskudt eksempelvis i alt 36.000 kr. pr. 31.

december 2017 efter de gældende regler, vil der fra og med 2018 kunne indskydes yderligere op til

36.000 kr. på kontoen, hvorefter det foreslåede maksimale indskud på 72.000 kr. vil være nået.

Det foreslås i

stk. 7,

at § 5 om ophævelse af udligningsskatten får virkning fra og med indkomståret

2018. Denne del af loven gives således virkning med tilbagevirkende kraft. Bestemmelsen medfører

udelukkende begunstigelser for borgerne.

Det foreslås i

stk. 8,

at de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne

og folkekirken som følge af de dele af lovforslaget, der vedrører BoligJobordningen og

børneopsparing, neutraliseres for indkomståret 2018, for så vidt angår de kommuner, der for 2018

har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige

indkomstskat. Neutraliseringen sker med baggrund i aktstykke 116, 2016/17, tiltrådt af

Finansudvalget den 22. juni 2017, hvoraf det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i

2018 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved

efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2018 neutraliseres virkningerne for de

selvbudgetterende kommuner.

Det foreslås i

stk. 9,

at efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for

2018 efter stk. 8, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2020. Efterreguleringen afregnes i 2021.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1162 af 1. september 2016, som ændret

senest ved § 2 i lov nr. 1376 af 4. december

2017, foretages følgende ændringer:

§ 7 M. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Uanset at en person, der er omfattet af

stk. 1 eller 2, får stillet telefon,

datakommunikationsforbindelse eller

computer med tilbehør omfattet af § 16, stk.

12 og 13, til rådighed til brug for

vedkommendes bistand som led i

foreningens skattefri virksomhed eller

hjemmeværnets virksomhed, anses personen

fortsat for ulønnet, og vedkommende er ikke

skattepligtig af privat rådighed over de

pågældende goder. Har en person, der er

omfattet af stk. 1 eller 2, fået stillet telefon,

datakommunikationsforbindelse eller

computer med tilbehør som nævnt i 1. pkt. til

rådighed, kan der ikke udbetales skattefri

godtgørelse efter stk. 1 og 2 for udgifter, som

modtageren afholder til tilsvarende ydelser.

§ 8 V.

Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst kan fradrages udgifter, der er betalt

og dokumenteret, til arbejdsløn for

§ 7 M, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Uanset at en person, der er omfattet

af stk. 1 eller 2, får stillet computer med

tilbehør omfattet af ligningslovens § 16, stk.

13, til rådighed til brug for vedkommendes

bistand som led i foreningens skattefri

virksomhed eller hjemmeværnets

virksomhed, anses personen fortsat for

ulønnet, og vedkommende er ikke

skattepligtig af privat rådighed over det

pågældende gode. Har en person, der er

omfattet af stk. 1 eller 2, fået stillet telefon,

datakommunikationsforbindelse eller

computer med tilbehør, omfattet af

ligningslovens § 16, stk. 12 og 13, til

rådighed, kan der ikke udbetales skattefri

godtgørelse efter stk. 1 og 2 for udgifter, som

modtageren afholder til tilsvarende ydelser.«

§ 8 V, stk. 1,

ændres »grøn istandsættelse

og tilslutning til bredbånd« til: »grøn

istandsættelse, tilslutning til bredbånd og

serviceydelser, grøn istandsættelse og

tilslutning til bredbånd i hjemmet eller i en

fritidsbolig, jf. stk. 2-9 og bilag 1.

Stk. 2.

Fradraget er betinget af,

1)-4)---

5) at arbejdet er udført i perioden fra og med

den 1. januar 2016 til og med den 31.

december 2017.

Stk. 3.

---

Stk. 4.

Fradraget henføres til det indkomstår,

hvor betalingen for arbejdet er sket.

Fradraget henføres dog til det indkomstår,

hvor arbejdet er udført, hvis betaling for

arbejdet er sket inden for 2 måneder efter

indkomstårets udløb. Der kan ikke foretages

fradrag for arbejde, der betales den 1. marts

2018 eller senere. For arbejde udført i 2016,

som betales fra og med den 1. januar 2018 til

og med den 28. februar 2018, henføres

fradraget til indkomståret 2017 for personer,

hvis indkomstår følger kalenderåret.

Stk. 5.

De fradragsberettigede udgifter til

serviceydelser kan årligt højst udgøre 6.000

kr. pr. person, og de samlede

fradragsberettigede udgifter til grøn

istandsættelse og tilslutning til bredbånd kan

højst udgøre 12.000 kr. pr. person.

Stk. 6-9.-----

installation af tyverialarm«.

§ 8 V, stk. 2, nr. 5,

affattes således:

»5) at arbejdet er udført i perioden fra og

med den 1. januar 2018.«

§ 8 V, stk. 4, 3.

4. pkt.,

ophæves.

§ 8 V, stk. 5,

affattes således:

»Stk.

De fradragsberettigede udgifter til

serviceydelser kan årligt højst udgøre et

grundbeløb på 5.400 kr. (2010-niveau) pr.

person, og de samlede fradragsberettigede

udgifter til grøn istandsættelse, tilslutning til

bredbånd og installation af tyverialarm kan

årligt højst udgøre et grundbeløb på 10.900

kr. (2010-niveau) pr. person. Grundbeløbene

reguleres efter personskattelovens § 20.«

§ 16.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

–

8. pkt. ---

Værdien af følgende goder beskattes uden

hensyn til grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt.,

og værdien af disse goder medregnes ikke

ved beregningen af, om grundbeløbene er

overskredet:

1) og 2) ---

3) Fri telefon, herunder fri

datakommunikationsforbindelse, og fri

computer med tilbehør, jf. stk. 12 og 13.

4) Fri helårsbolig, personalelån og tv- og

radiolicens.

Stk. 4-11 ---

Stk. 12. Den skattepligtige værdi af en fri

telefon, herunder fri

datakommunikationsforbindelse, der er stillet

til rådighed af en eller flere arbejdsgivere

m.v. som nævnt i stk. 1 for den

skattepligtiges private benyttelse, udgør et

grundbeløb på 2.500 kr. (2010-niveau). Den

skattepligtige værdi nedsættes svarende til

det antal hele måneder, hvori ingen af

goderne har været til rådighed i

indkomståret. Værdien af en fri

datakommunikationsforbindelse tilsluttet en

arbejdstagers computer, herunder

engangsudgiften til etablering, beskattes dog

ikke, når arbejdstageren fra sin computer har

adgang til arbejdsstedets netværk. Hvis to

ægtefæller, der er samlevende ved

indkomstårets udløb, begge er omfattet af 1.

pkt. en del af eller hele indkomståret,

nedsættes den skattepligtige værdi af fri

telefon, herunder

datakommunikationsforbindelse, for hver

ægtefælle med 25 pct. Det er en betingelse

for nedsættelsen, at ægtefællernes samlede

skattepligtige værdi af goderne før reduktion

udgør et grundbeløb på mindst 3.300 kr.

(2010-niveau). Grundbeløbene i 1. og 5. pkt.

reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 13. ---

Stk. 14. Stk. 1, 1. pkt., og stk. 12 finder

tilsvarende anvendelse for selvstændigt

erhvervsdrivende, for så vidt angår telefon,

herunder datakommunikationsforbindelse,

som indgår i den erhvervsmæssige

virksomhed og er til rådighed for privat

benyttelse på bopælen, i sommerhuset

§ 16, stk. 3, 9. pkt., nr. 3,

udgår »telefon,

herunder fri datakommunikationsforbindelse,

og fri«.

§ 16, stk. 12,

affattes således:

»Stk. 12.

Den skattepligtige værdi af en fri

telefon, herunder fri

datakommunikationsforbindelse, der er stillet

til rådighed af en eller flere arbejdsgivere

m.v. som nævnt i stk. 1, for den

skattepligtiges private benyttelse, beskattes

ikke.«

§ 16, stk. 14,

udgår

2. pkt.

el.lign. Værdien af en

datakommunikationsforbindelse tilsluttet den

erhvervsdrivendes computer, herunder

engangsudgiften til etablering, beskattes dog

ikke, når den erhvervsdrivende fra sin

computer har adgang til virksomhedens

netværk. Værdien af en selvstændigt

erhvervsdrivendes private benyttelse af en

computer med tilbehør, der indgår i den

erhvervsmæssige virksomhed og anvendes i

forbindelse hermed, beskattes ikke.

Se tabel 1 A.

Bilag 1

affattes som bilag 1 til denne lov.

§2

I arbejdsmarkedsbidragsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 471 af 12. juni 2009,

som ændret ved § 4 i lov nr. 1382 af 28.

december 2011 og senest ved § 5 i lov nr.

1888 af 29. december 2015, foretages

følgende ændring:

§ 2.

---

Stk. 2.

Vederlag i form af naturalier som

nævnt i stk. 1 indgår i grundlaget for

arbejdsmarkedsbidrag med den skattepligtige

værdi. Ved naturalier forstås i denne lov:

1) og 2) ---

3) Fri telefon, herunder fri

datakommunikationsforbindelse, jf.

ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3, og stk. 12.«

---

§ 2, stk. 2, nr. 3,

ophæves.

Nr. 4-8 bliver herefter nr. 3-7.

§3

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

117 af 29. januar 2016, som ændret senest

ved § 11 i lov nr. 688 af 8. juni 2017,

foretages følgende ændring:

§ 49 A.

---

Stk. 2.

Den arbejdsmarkedsbidragspligtige

indkomst, for hvilken der foretages

indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag,

omfatter ud over de indkomster, som er

nævnt i stk. 1, følgende vederlag m.v., i det

omfang vederlagene er gjort til A-indkomst

efter § 43, stk. 2:

1)-9)---

10) Fri telefon, herunder fri

datakommunikationsforbindelse, jf.

ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3, og stk. 12.

11) ---

12) Arbejdsgiverbetalte

sundhedsbehandlinger m.v. og den

arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer,

der dækker de pågældende behandlinger

m.v., jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2,

stk. 2, nr. 8, som ikke er omfattet af stk. 3,

nr. 1.

Stk. 3.

---

§ 49 B.

Arbejdsgivere, hvervgivere m.fl., der

udbetaler arbejdsmarkedsbidragspligtig

indkomst som nævnt i § 49 A, stk. 1, og stk.

2, nr. 1-10 og 12, opgør ved enhver

udbetaling bidragsgrundlaget og beregner

bidragets størrelse. Bestemmelserne i §§ 46

og 49 finder tilsvarende anvendelse, jf. dog

stk. 2. Indbetalinger som nævnt i § 49 A, stk.

3, nr. 5-7, indgår i bidragsgrundlaget efter 1.

pkt.

Stk. 2 og 3.---

§ 49 C.

For personer, som modtager

fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger,

efterløns- og pensionslignende ydelser, når

disse har sammenhæng med et tidligere

tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller

erhvervsforhold her i landet, jf. § 49 A, stk.

2, nr. 11, opgør den arbejdsgiver, hvervgiver

m.fl., der foretager udbetaling,

bidragsgrundlaget og beregner bidragets

§ 49 A, stk. 2, nr. 10,

ophæves.

Nr. 11 og 12 bliver herefter nr. 10 og 11.

§ 49 A, stk. 2, nr. 12,

ændres »nr. 8« til:

»nr. 7«.

§ 49 B, stk. 1,

ændres »nr. 1-10 og 12«

til: »nr. 1-9 og 11«.

§ 49 C,

ændres »nr. 11« til: »nr. 10«.

størrelse.

§4

pensionsbeskatningsloven,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september

2015, som ændret senest ved § 14 i lov nr.

688 af 8. juni 2017, foretages følgende

ændring:

§ 51.

For opsparings- og

forsikringsordninger, der udelukkende har

alderdoms- eller familieforsørgelse til

formål, kan skatteministeren fastsætte, at

renter, bonus, udbytter efter ligningslovens §

16 A, afståelsessummer efter ligningslovens

§ 16 B, gevinst og tab som omhandlet i

kursgevinstloven og

aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og

tab, der skyldes kursændringer på

beholdninger af værdipapirer, i forbindelse

med en opsparings- eller forsikringsordning,

ikke skal medregnes i den skattepligtige

indkomst.

§ 51

ophæves og i stedet indsættes:

»§

51.

Opsparings- og

forsikringsordninger, der udelukkende har

familieforsørgelse til formål

(børneopsparingskonti), kan oprettes i

pengeinstitutter og forsikringsselskaber, der

af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at

drive virksomhed her i landet, eller i et

udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i

et andet land inden for Den Europæiske

Union eller i et land, som Den Europæiske

Union har indgået aftale med på det

finansielle område, udøver virksomhed her i

landet gennem en filial, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9

og 10, i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 2.

For hvert barn kan kun oprettes én

børneopsparingskonto. Kontoen skal lyde på

barnets navn.

Stk. 3.

På en børneopsparingskonto kan

der hvert år indskydes højst 6.000 kr. og i alt

højst 72.000 kr.

Stk. 4.

Renter, bonus, udbytter efter

ligningslovens § 16 A, afståelsessummer

efter ligningslovens § 16 B, gevinst og tab

som omhandlet i kursgevinstloven og

aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og

tab, der skyldes kursændringer på

beholdninger af værdipapirer, af indeståendet

på en børneopsparingskonto, der i kontoens

bindingsperiode tilskrives kontoen, skal ikke

medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

Stk. 5.

Indeståendet, herunder tilskrevne

renter, kan tidligst hæves ved udløbet af en

aftalt bindingsperiode. Bindingsperioden skal

mindst være på 7 år og kan tidligst udløbe,

når kontohaveren fylder 14 år, og senest i det

år, hvori kontohaveren fylder 21 år.

Forlængelse af bindingsperioden kan dog

aftales inden udløbet af den oprindeligt

fastsatte periode, såfremt der fra tidspunktet

for den senere aftale og indtil det ændrede

udbetalingstidspunkt bliver en periode på

mindst 7 år, og bindingen ikke udstrækkes ud

over det år, hvori kontohaveren fylder 21 år.

Stk. 6.

Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler om oprettelse,

bindingsperiode, overførsel mellem

pensionsinstitutter, placering af indestående,

udbetaling ved livstruende sygdom og

sammenlægning af flere konti for samme

kontohaver.

§ 51 A.

På opsparingsordninger, der

udelukkende har alderdomsforsørgelse til

formål (selvpensioneringskonti), og som før

den 2. juni 1998 er oprettet i pengeinstitutter,

kan der hvert år indskydes højst 3.000 kr. og

i alt højst 40.000 kr.

Stk. 2.

Renter, udbytter efter

ligningslovens § 16 A, afståelsessummer

efter ligningslovens § 16 B, gevinst og tab

som omhandlet i kursgevinstloven og

aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og

tab, der skyldes kursændringer på

beholdninger af værdipapirer, af indeståendet

på en selvpensioneringskonto, der tilskrives

kontoen, skal ikke medregnes ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Indeståendet på en

selvpensioneringskonto, herunder tilskrevne

renter m.v., jf. stk. 2, kan hæves når som

helst.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler om overførsel til andre

pengeinstitutter, overdragelse til eje eller

pant, frigivelse ved kontohaverens død og

udlodning til ægtefælle. «

§5

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1183 af 8. oktober 2015, som senest ændret

ved § 1 i lov nr. 682 af 8. juni 2017,

foretages følgende ændringer:

§ 7 a.

---

Stk. 5.

Satsen på 6 pct. i stk. 4 nedsættes fra

indkomståret 2015 og for hvert efterfølgende

indkomstår med 1 procentenhed i forhold til

satsen for det nærmest forudgående

indkomstår. For indkomståret 2020 og

efterfølgende indkomstår udgør satsen 0 pct.

§ 7 a, stk. 5, 2. pkt.,

ændres »indkomståret

2020« til: »indkomståret 2018«.

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk.2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, 6-8 og §§ 2 og 3, træder i

kraft den 1. januar 2020 og har virkning fra

og med indkomståret 2020.

Stk. 3.

§ 1, nr. 2-5 og 9, har virkning for

arbejde, der udføres fra og med den 1. januar

2018.

Stk. 4.

§ 1, nr. 2-5 og 9, finder tilsvarende

anvendelse for arbejde, som er udført i 2017

og omfattet af de hidtil gældende regler i

ligningslovens § 8 V, i det omfang der også

vil kunne opnås fradrag for sådant arbejde

efter denne lovs ikrafttræden.

Stk. 5.

For arbejde, der er udført i 2016 og er

omfattet af de hidtil gældende regler i

ligningslovens § 8 V, som betales fra og med

den 1. januar 2018 til og med den 28. februar

2018, henføres fradraget til indkomståret

2017 for personer, hvis indkomstår følger

kalenderåret.

Stk. 6.

§ 4 har virkning for indskud, der

foretages fra og med den 1. januar 2018.

Indskud foretaget senest den 31. december

2017 indgår i det samlede indskud på

børneopsparingskontoen efter

pensionsbeskatningslovens § 51, stk. 3, jf.

denne lovs 4, nr. 1.

Stk. 7.

§ 5 har virkning fra og med

indkomståret 2018.

Stk. 8.

Ved opgørelsen af den kommunale

slutskat og kirkeskat for indkomståret 2018

efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat

korrigeres den opgjorte slutskat for den

beregnede virkning af de ændringer i

udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og

kirkeskat for 2018, der følger af denne lovs §

1, nr. 2-5, og § 4.

Stk. 9.

Den beregnede korrektion af den

kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 8

fastsættes af økonomi- og

indenrigsministeren på grundlag af de

oplysninger vedrørende indkomståret 2018,

der foreligger pr. 1. maj 2020.

Tabel 1 A (gældende formulering)

Bilag 1

Ydelser omfattet af boligjobordningen 2016-2017

A. Serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig

Almindelig rengøring

–

Vask og aftørring af flader i boligen

–

Rengøring af toilet og bad

–

Støvsugning, gulvvask og boning

–

Opvask, tøjvask og strygning

–

Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.m.

Vinduespudsning

–

Indvendigt

–

Udvendigt

Børnepasning

–

Børnepasning i hjemmet eller i en fritidsbolig

–

Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter

Almindeligt havearbejde m.m.

–

Græsslåning

–

Klipning af hæk

–

Lugning

–

Beskæring af buske og træer

–

Snerydning

B. Grøn istandsættelse og tilslutning til bredbånd vedrørende hjemmet eller en fritidsbolig

Energibesparelser

Isolering af tag

Reparation og forbedring af skorsten, f.eks.

–

Indsættelse af isolerende foring

–

Indsættelse af filter

–

Montering af røgsuger

–

Ændring af skorstenshøjde

Udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas, f.eks.

–

Nye ruder og vinduer

–

Nye terrassedøre og franske altandøre, hvor størstedelen er glas

–

Forsatsvinduer

Udskiftning af yderdøre, terrassedøre m.v., f.eks.

–

Nye døre

Isolering af ydervægge, f.eks.

–

Isolering

–

Hulmursisolering

Isolering af gulv, f.eks.

–

Isolering af terrændæk og krybekælder op mod gulv

Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg, f.eks.

–

Radiatortermostatventiler

–

Vejrkompenseringsanlæg

–

Urstyring

–

Udskiftning af radiatorer

Installation af intelligent varme-, ventilations- og lysstyring, f.eks.

–

Bevægelsesfølere, inkl. afledt ledningsarbejde

–

Dagslysføler, inkl. afledt ledningsarbejde

–

Installation af intelligent varme-, ventilations- og lysstyring (intelligente bygningsinstallationer),

inkl. afledt ledningsarbejde

Solafskærmning af vinduer og glasdøre, f.eks.

–

Udvendig eller rudeintegreret afskærmning af vinduer og glasdøre, herunder montering af

skodder, markiser, persienner, screens (udvendige rullegardiner) og solfilm, samt indvendig solfilm

Energiforsyning

Arbejde på solfangere, solceller og husstandsvindmøller:

–

Installation, reparation eller udskiftning af solfangere

–

Installation, reparation eller udskiftning af solceller

–

dog ikke, hvis reglerne for erhvervsmæssig

virksomhed anvendes

–

Installation, reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller

–

dog ikke, hvis reglerne for

erhvervsmæssig virksomhed anvendes

Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og varmeanlæg bortset fra oliefyr, biokedelanlæg,

pillefyr, biomassefyr og fastbrændselskedler, f.eks.

–

Solvarmeanlæg: Hele solvarmesystemet inkl. varmtvandsbeholder

–

Vandvarmere i forbindelse med installation af kedler m.v.

–

Etablering af stikledning

Udskiftning eller reparation af fjernvarmeunits

Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper, f.eks.

–

Varmepumper, herunder luft til luft-varmepumper med og uden kølefunktion

–

Jordvarme: Hele jordvarmesystemet inkl. jordslange

Installation eller forbedring af ventilation, f.eks.

–

Balanceret ventilationsanlæg med varmeindvinding

Energirådgivning

Energirådgivning til energiforbedringer

Klimasikring

Sikring af yderdøre og vinduer mod oversvømmelse, f.eks.

–

Montering af tætsluttende skodder m.v. på yderdøre og vinduer

Udskiftning af faste belægninger med permeable belægninger:

–

Udskiftning af faste belægninger med permeable (vandgennemtrængelige) belægninger i f.eks.

indkørsel og på terrasse. Den permeable belægning kan bestå af armeringsfliser, asfalt, fliser og

fuger med vandgennemtrængelige egenskaber oven på et bærelag, der kan bestå af grus, skærver

eller kassetter

Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn, f.eks.

–

Kloakarbejder på egen grund

–

Udskiftning af kloakrør

–

Fornyelse og etablering af dræn

–

Udskiftning og etablering af opsamlingstank

–

Nedsivningsanlæg

–

Minirensningsanlæg

–

Rodzoneanlæg

–

Højvandslukkere

–

Regnvandsfaskiner

Andre grønne ydelser

Radonsikring, f.eks.

–

Radonudsugning

Installation af ladestik til elbiler:

–

Kraftstik eller tilsvarende stik eller ladeboks til opladning af elbiler, herunder udvidelse af eltavle

og trækning af kabler

Kortlægning og fjernelse af bygningsmaterialer, der indeholder asbest, pcb eller bly

Afmontering af brændeovne:

–

Afmontering af eksisterende brændeovne og pejseindsatse

Udvendigt malerarbejde (bortset fra tag), f.eks.

–

Maling af vinduesrammer (udvendigt)

–

Maling af døre (udvendigt)

–

Maling af ydervægge (udvendigt)

Digital infrastruktur

Tilslutning til bredbånd:

–

Tilslutning til bredbånd (nedgravning og indskydning af kabler på egen grund og opsætning af

modtageudstyr til mobilt og fast trådløst bredbånd på boligens ydre rammer).

Tabel 1 B (lovforslaget)

Bilag 1 affattes således:

»Bilag 1. Ydelser omfattet af BoligJobordningen i 2018 og frem

A. Serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig

Almindelig rengøring

–

Vask og aftørring af flader i boligen

–

Rengøring af toilet og bad

–

Støvsugning, gulvvask og boning

–

Opvask, tøjvask og strygning

–

Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.m.

Vinduespudsning

–

Indvendigt

–

Udvendigt

Børnepasning

–

Børnepasning i hjemmet eller i en fritidsbolig

–

Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter

Almindeligt havearbejde m.m.

–

Græsslåning

–

Klipning af hæk

–

Lugning

–

Beskæring af buske og træer

–

Snerydning

B. Grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm vedrørende

hjemmet eller en fritidsbolig

Udvendigt malerarbejde (bortset fra tag), f.eks.

–

Maling af vinduesrammer (udvendigt)

–

Maling af døre (udvendigt)

–

Maling af ydervægge (udvendigt)

Isolering af tag

Reparation og forbedring af skorsten, f.eks.

–

Indsættelse af isolerende foring

–

Indsættelse af filter

–

Montering af røgsuger

–

Ændring af skorstenshøjde

Udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas, f.eks.

–

Nye ruder og vinduer

–

Nye terrassedøre og franske altandøre, hvor størstedelen er glas

–

Forsatsvinduer

Udskiftning af yderdøre, terrassedøre m.v., f.eks.

–

Nye døre

Isolering af ydervægge, f.eks.

–

Isolering

–

Hulmursisolering

Isolering af gulv, f.eks.

–

Isolering af terrændæk og krybekælder op mod gulv

Afmontering af brændeovne

–

Afmontering af eksisterende brændeovne og pejseindsatse

Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg, f.eks.

–

Radiatortermostatventiler

–

Vejrkompenseringsanlæg

–

Urstyring

–

Udskiftning af radiatorer

Arbejde på solfangere, solceller og husstandsvindmøller:

–

Installation, reparation eller udskiftning af solfangere

–

Installation, reparation eller udskiftning af solceller

–

dog ikke, hvis reglerne for

erhvervsmæssig virksomhed anvendes

–

Installation, reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller

–

dog ikke, hvis reglerne for

erhvervsmæssig virksomhed anvendes

Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og varmeanlæg bortset fra oliefyr,

biokedelanlæg, pillefyr, biomassefyr og fastbrændselskedler, f.eks.

–

Solvarmeanlæg: Hele solvarmesystemet inkl. varmtvandsbeholder

–

Vandvarmere i forbindelse med installation af kedler m.v.

–

Etablering af stikledning

Udskiftning eller reparation af fjernvarmeunits

Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper, f.eks.

–

Varmepumper, herunder luft til luft-varmepumper med og uden kølefunktion

–

Jordvarme: Hele jordvarmesystemet inkl. jordslange

Installation eller forbedring af ventilation, f.eks.

–

Balanceret ventilationsanlæg med varmeindvinding

Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn, f.eks.

–

Kloakarbejder på egen grund

–

Udskiftning af kloakrør

–

Fornyelse og etablering af dræn

–

Udskiftning og etablering af opsamlingstank

–

Nedsivningsanlæg

–

Minirensningsanlæg

–

Rodzoneanlæg

–

Højvandslukkere

–

Regnvandsfaskiner

Radonsikring, f.eks.

–

Radonudsugning

Tilslutning til bredbånd:

–

Tilslutning til bredbånd (nedgravning og indskydning af kabler på egen grund og opsætning af

modtageudstyr til mobilt og fast trådløst bredbånd på boligens ydre rammer).

Installation af tyverialarm«