SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Invitation til teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) fredag den 15. december 2017 kl. 14.00-15.00 i Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesudvalget 2017-18, Retsudvalget 2017-18, Skatteudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 69, REU Alm.del Bilag 68, SAU Alm.del Bilag 66
Offentligt

NOTAT

Afrapportering af myndighedsindsatsen for ordnede

forhold (social dumping) 2012

–

2. kvartal 2017

September 2017

Baggrund

J.nr. 20175100525

SBT/DOH

Siden 2012 har der været afsat midler til at styrke indsatsen over for social dum-

ping. Der blev med

finanslovsaftalen for 2012

afsat en ramme på i alt 55 mio. kr.

årligt i 2012-2013 til Arbejdstilsynet, SKAT og politiet. Med de følgende fire

fi-

nanslovsaftaler

blev den styrkede myndighedsindsats mod social dumping videre-

ført og styrket yderligere. Med

finansloven for 2017

blev bevillingsniveauet for den

fælles myndighedsindsats i regi af Arbejdstilsynet og SKAT fastlagt til i alt 79

mio. i 2017 og i alt 70 mio. kr. i 2018.

Opsummering af de afsatte midler til den styrkede myndigheds indsats fra 2016-2018 i mio. kr.

2016

2017

2018

I alt

79,0

70,0

Midler til politiets del af indsatsen er ikke inkluderet, da de finansieres inden for rammerne af Politi-

aftalen 2016-2019.

Endvidere blev der med FL14, FL15 og FL16 sat en række initiativer i værk, der

gav yderligere bevillinger til myndighederne.

Sammenfatning

Siden indsatsen mod social dumping startede, er kontrol og tilsyn med udenlandske

virksomheders regelefterlevelse øget betydeligt. Myndighederne gennemfører fæl-

les kontrolaktioner og har daglige aktiviteter på området.

Der er fortsat fokus på at effektivisere kontrollerne, således at ressourcerne bruges

der, hvor effekten af myndighedernes indsats er størst. Endvidere arbejder myndig-

hederne også løbende med at indhente ny viden og udvikle værktøjer, så indsatsen

forbliver aktuel. Endelig har myndighederne fokus på nye tendenser blandt uden-

landske virksomheder, der udføre

arbejde i Danmark.

For at understøtte dette arbejde er myndighederne i løbende dialog om branche- og

virksomhedsudvælgelse til kontrolindsatsen med henblik på at sikre, at de mest

risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest.

Samarbejdet betyder, at Arbejdstilsynet, politiet og SKAT stadig bliver bedre til at

understøtte hinandens myndighedsudøvelse og sikre en effektiv kontrol. Myndig-

hederne er bl.a. blevet bedre til at orientere hinanden, når en myndighed får mis-

tanke om en overtrædelse på en anden myndigheds område. Ligeledes er myndig-

hederne blevet bedre til at gå ud på virksomheder sammen og til at sikre, at myn-

dighederne kommer hjem med de oplysninger, der er nødvendige for den videre

sagsbehandling.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Invitation til teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) fredag den 15. december 2017 kl. 14.00-15.00 i Beskæftigelsesministeriet

Denne afrapportering indeholder følgende elementer:

1. Styrket myndighedsarbejde mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politi

2. Presseinitiativer

3. Arbejdstilsynets indsats

4. SKATs indsats

5. Politiets indsats

6. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations indsats

7. Opsamling

Bilag 1 Brancheopdelte tabeller vedr. Arbejdstilsynets resultater

Bilag 2 Kvartalsvise opgørelser

Bilag 3 Afrapportering af indsatsen mod virksomheder i CVR med udenlandsk

baggrund og/eller høj andel af udenlandske ansatte (CVR-projektet)

2014-medio 2017

1. Styrket myndighedssamarbejde

For at styrke det fælles myndighedssamarbejde blev der indgået samarbejdsaftale

mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet i starten af 2012. Aftalen fastlægger

rammerne for samarbejdet på centralt og lokalt niveau og skal sikre, at myndighe-

derne har den nødvendige kontakt, således at de kan reagere koordineret, hurtigt og

konsekvent over for udenlandske virksomheder, der overtræder reglerne. Aftalen er

blevet fornyet og revideret flere gange siden, senest i september 2017.

Myndighedsindsatsen er fortsat primært målrettet mod virksomhederne i bygge- og

anlægsbranchen, landbrug, skovbrug og gartneri, hotel- og restaurationsbranchen

samt rengøring, hvor der erfaringsmæssigt bl.a. anvendes illegal arbejdskraft.

I 1. halvår 2017 har Arbejdstilsynet, SKAT og politiet gennemført fire landsdæk-

kende aktioner og 20 regionale aktioner. Der er således ved udgangen af 2. kvartal

2017 gennemført henholdsvis 42 landsdækkende aktioner og 151 regionale aktio-

ner i alt siden 1. marts 2012.

Arbejdstilsynet og SKAT gennemfører imellem aktionerne hver især aktiviteter

over for udenlandske virksomheder og arbejdstagere, hvor der er mistanke om, at

forholdene ikke er i orden. Fx gennemfører Arbejdstilsynet dagligt kontrol med

udenlandske virksomheder, som Arbejdstilsynet får kendskab til fx gennem anmel-

delser til Arbejdstilsynets hotline om udenlandske virksomheder eller via Arbejds-

tilsynets hjemmeside, samt ved opsøgende kørsel. SKAT har ligeledes løbende

gennemført kontroller af udenlandske virksomheder og arbejdstagere på baggrund

af anmeldelser eller udsøgninger mv.

Der er etableret faste kontaktveje mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet, som

skal sikre et smidigt og effektivt samarbejde i det daglige. Det gælder også, såfremt

der på et kontrolbesøg konstateres mistanke om lovovertrædelser inden for de an-

dre myndigheders lovområde, hvor dette indberettes til den pågældende myndig-

hed. Fx indberetter Arbejdstilsynet til SKAT, hver gang en virksomhed ikke er

anmeldt i RUT.

For at sikre en effektiv planlægning af aktioner og det daglige samarbejde er der

etableret tre planlægningsgrupper, hvor repræsentanter for Arbejdstilsynet, SKAT

og politiet afholder faste møder. Formålet er at sikre en effektiv udsøgning af virk-

somheder til kontrol i relevante brancher, en styrkelse af planlægning af aktioner-

nes gennemførelse og løbende opsamling og vurderinger af, hvordan udsøgning og

aktioner optimeres lokalt.

Endvidere holder myndighederne temamøder, hvor der er mulighed for at drøfte

mere overordnede temaer i myndighedssamarbejdet og udveksle erfaringer. Ende-

lig holder Arbejdstilsynet, SKAT og Rigspolitiet dialogmøder med arbejdsmarke-

dets parter om indsatsen

for ordnede forhold for udenlandske virksomheder, der udfø-

rer arbejde i Danmark (den styrkede indsats

over for social dumping). Der er senest

afholdt dialogmøde i Arbejdstilsynet d. 16. september 2016, som bl.a. havde til

formål at orientere om myndighedernes kontrol og fremdriften heri samt om im-

plementeringen af håndhævelsesdirektivet.

2. Presseinitiativer

En del af den samlede myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold består i at

skabe synlighed om temaet, indsatserne og de opnåede resultater.

Arbejdstilsynet og/eller SKAT udsender pressemeddelelser efter landsdækkende

aktioner, hvis disse har medført erfaringer, der kan forventes at være interessante

for pressen. Herudover udtaler de tre myndigheder sig til pressen i forbindelse med

konkrete henvendelser. Arbejdstilsynet offentliggør sine resultater på

www.at.dk.

3. Arbejdstilsynets indsats mod social dumping

Arbejdstilsynet har til opgave at føre tilsyn med, at udenlandske virksomheder

overholder den danske arbejdsmiljølovgivning. Det er endvidere Arbejdstilsynets

opgave at kontrollere, at udenlandske virksomheder har foretaget anmeldelse til

RUT, og at anmeldelsen er fyldestgørende og korrekt i forhold til reglerne.

Som led i indsatsen mod social dumping har Arbejdstilsynet gennemført følgende

aktiviteter:



Der er oprettet task forces i hvert af Arbejdstilsynets tre tilsynscentre. Tilsyns-

center Øst er landskoordinerende center.



Arbejdstilsynet koordinerer myndighedssamarbejdet, herunder afholdelsen af de

fælles landsdækkende og regionale aktioner, samt dialogmøder med parterne.

I forbindelse med sin daglige drift fører Arbejdstilsynet tilsyn med udenlandske

virksomheder, der er anmeldt til RUT. Derudover fører Arbejdstilsynet også til-

syn med udenlandske virksomheder, der ikke er anmeldt til RUT, fx via opsø-

gende kørsel på bl.a. villaveje, hvor der bygges privat.

På baggrund af de opbyggede erfaringer med tilsyn med udenlandske virksom-

heder har Arbejdstilsynet fastholdt sit udvidede branchefokus til også at fokuse-

re på bl.a. restaurations- og autobranchen.

Der blev i forbindelse med finanslovsaftalen for 2014 afsat midler til at kontrol-

lere virksomheder med fx udenlandsk ejer, som er oprettet i CVR som danske

virksomheder og dermed ikke skal i RUT, og hvor der er en formodning om, at



arbejdsmiljøet er dårligt. Arbejdstilsynet har siden arbejdet løbende med at ud-

søge relevante virksomheder i CVR og føre kontrol med dem. Midlerne er se-

nest med

finanslovsaftalen for 2017

blevet forlænget til og med 2018. Bilag 3

indeholder en afrapportering af indsatsen. Det fremgår af bilaget, at indsatsen

har gjort det muligt at fremsøge virksomheder, som ellers ikke ville blive udta-

get til tilsyn i samme grad, bl.a. inden for restaurationsbranchen. Det kan ek-

sempelvis være virksomheder, som reelt har ansatte, men har angivet 0 ansatte

og dermed almindeligvis ville undgå tilsyn.



Borgere, hvervgivere eller virksomheder, som har mistanke om, at en uden-

landsk virksomhed udfører arbejde i Danmark uden at være anmeldt i RUT, kan

kontakte Arbejdstilsynet gennem en hotline om udenlandske virksomheder.

Resultater

De landsdækkende fællesaktioner tager udgangspunkt i kontrol med et bredt udsnit

af arbejdssteder fordelt over hele landet i udvalgte brancher.

Nedenfor (tabel 3.1) ses resultaterne af Arbejdstilsynets indsats i forbindelse med

de landsdækkende fællesaktioner i 2012

–

2. kvartal 2017. Der er gennemført seks

landsdækkende aktioner i 2012, otte i hvert af årene 2013-2016 samt fire i 1. halvår

2017. I 2016 og 2017 er der i forhold til 2015 sket en justering af strategien for de

enkelte aktioner. Der har været ændret i udvælgelsen af aktionssteder, og der er

undertiden gennemført aktioner med anvendelse af færre aktionshold. Der har i

planlægningen af udvalgte aktioner bl.a. været fokus på at besøge større arbejds-

steder og virksomheder, hvor det er erfaringen, at der er flere tilfælde af manglende

regelefterlevelse end på helt små byggepladser. Dette har medvirket til et lavere

antal besøg, da besøg på store arbejdssteder og virksomheder kræver flere ressour-

cer.

Tabel 3.1 Resultater af de landsdækkende fællesaktioner 1. marts 2012 - 30. juni 2017

Fælles kontrolaktion

2012

2013

2014

2015

2016

2017

226

265

117

122

107

Besøg på landsplan

Antal besøgte arbejdssteder

Antal besøgte virksomheder

590

845

416

107

539

306

192

687

1005

539

574

431

362

209

766

942

458

197

647

295

485

168

611

776

267

182

512

264

398

452

556

143

145

390

166

230

Besøg fordelt på branche

Bygge/anlæg

Service, restauration og

rengøring

Det grønne område

Industri

Øvrige

Virksomhedernes nationalitet

Danske

Udenlandske

Mulige straffesager ift. RUT

Antal arbejdsmiljøreaktioner

Danske virksomheder

Udenlandske virksomheder

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Mindst 1/3 af reaktionerne er givet til danske virksomheder, der har indlejet udenlandsk arbejdskraft (de såkaldte

”arme-ben-virksomheder”).

Som det fremgår af tabel 3.1, har Arbejdstilsynet på de 42 gennemførte fælles lands-

dækkende aktioner, der er gennemført siden 1. marts 2012, besøgt i alt 4.389 virksom-

heder, som i alt har fået 2.406 arbejdsmiljøreaktioner. Forholdsmæssigt svarer det til,

at knap hver anden virksomhed har fået en reaktion fra Arbejdstilsynet på fællesaktio-

nerne.

På de landsdækkende fællesaktioner har de udenlandske virksomheder i gennemsnit

fået færre reaktioner end de danske. Det kan bl.a. skyldes, at en række danske virk-

somheder i de besøgte brancher i vid udstrækning baserer sig på indlejet arbejdskraft,

fx i form af udenlandske enkeltmandsvirksomheder, hvor bl.a. instruktionen til den

enkelte medarbejder i nogle tilfælde er utilstrækkelig. Eventuelle arbejdsmiljøreaktio-

ner går derfor til den danske virksomhed, mens besøget

–

og en eventuel RUT-

tiltaleindstilling

–

registreres på den udenlandske virksomhed.

I perioden 2012

–

2. kvartal 2017 har Arbejdstilsynet besøgt i alt 33.081 arbejdssteder

for at kontrollere udenlandske virksomheder. I alt har Arbejdstilsynet ført tilsyn med

12.580 udenlandske virksomheder i perioden. Besøgene er gennemført som led i Ar-

bejdstilsynets daglige drift, herunder opsøgende kørsel, samt de afholdte fællesaktio-

ner, jf. ovenfor.

Arbejdstilsynets samlede antal reaktioner til udenlandske virksomheder

Arbejdstilsynets samlede reaktioner og besøgte udenlandske virksomheder

Nedenstående skema viser fordelingen af arbejdsmiljøreaktioner til udenlandske virk-

somheder.

3.2 Fordeling af reaktioner til udenlandske virksomheder 1. januar 2012

–

30. juni 2017

Antal reaktioner

Forbud Strakspåbud Påbud Vejledninger

+ andet

Ulykkesrisici

301

2.837

Krav til egenindsats fx lovpligtig

506

1.450

uddannelse (stilladsuddannelse),

APV

Kemiske og biologiske belastnin-

682

ger

Ergonomisk arbejdsmiljø

261

Støj

160

Bygherre, udbyder mv.

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljølo-

118

ven, fx rygelov

Andet

234

I alt

326

4.823

1.528

199

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

I alt

3.206

2.001

738

326

167

145

257

6.876

I alt er der over perioden 2012

–

2. kvartal 2017 givet 6.876 reaktioner til udenlandske

virksomheder. Det svarer forholdsmæssigt til, at godt hver anden virksomhed har fået

en reaktion fra Arbejdstilsynet. Dette er lavt i forhold til Arbejdstilsynets risikobasere-

de tilsyn med danske virksomheder, men tallene er ikke sammenlignelige. Fx er man-

ge tilsyn med udenlandske virksomheder på ganske små byggepladser, hvor der kun

udføres ganske få arbejdsopgaver, mens mange risikobaserede tilsyn er på større virk-

somheder, hvor der foregår mange forskellige arbejdsopgaver. Og dermed er der stor

forskel på, hvad Arbejdstilsynet kan reagere på. Tabel 3.3 viser, at 3/4 af reaktionerne

drejer sig om alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen (forbud og straks-

påbud).

Generelt lever udenlandske virksomheder, som er anmeldt i RUT, i højere grad op til

arbejdsmiljølovgivningen end udenlandske virksomheder, der ikke overholder RUT-

anmeldepligten. I gennemsnit får 57,6 procent af de udenlandske virksomheder (ar-

bejdssteder), der ikke er i RUT, en alvorlig arbejdsmiljøreaktion (fx strakspåbud eller

forbud mod at fortsætte arbejde fordi, der er alvorlig fare for fx nedstyrtning). Til

sammenligning er det kun 1,6 procent af de udenlandske virksomheder (arbejdsste-

der), der er i RUT, der får en alvorlig arbejdsmiljøreaktion. En ikke uvæsentlig del af

de registrerede virksomheder fungerer dog som indlejet arbejdskraft og vil derfor

sjældent få påbud, da det vil gå til den virksomhed, der fungerer som deres arbejdsgi-

ver (se tabel 3.3).

I øvrigt henvises til bilag 1, hvor der findes tilsvarende tabeller opdelt efter brancher.

3.3 Fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder 1. januar 2012

–

30. juni 2017.

2012 2013 2014 2015 2016

2017

I alt

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

669

260

987

947

440

1.451

1.058

316

1.435

856

246

1.147

872

210

1.152

421

505

326

4.823

1.528

6.677

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Kvartalsvis fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder findes i bilag 2, tabel

3.3.1. Det fremgår, at Arbejdstilsynet har afgivet færre påbud i 1. halvår 2017 end i

den tilsvarende periode i 2016, mens antallet af forbud og strakspåbud er på niveau

med den tilsvarende periode året før.

De besøgte virksomheders oprindelseslande i procentfordeling

Tabel 3.4 giver en oversigt over de af Arbejdstilsynet besøgte arbejdssteder opdelt

efter virksomhedernes nationalitet. Besøgene er foretaget fra 2012 til 2. kvartal 2017.

Her ses det, at langt størstedelen af de besøgte arbejdssteder fortsat hører til polske og

tyske virksomheder.

3.4 Besøgte arbejdssteder opdelt efter virksomhedernes nationalitet 1. januar 2012

–

30. juni 2017

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Polen

Tyskland

Litauen

Italien

Sverige

Storbritannien

Slovakiet

Tjekkiet

Holland

Letland

Rumænien

Øvrige (fx sydeuropæiske lande)

I alt

41,9 %

19,7 %

7,4 %

1,8 %

2,7 %

2,0 %

5,7 %

1,9 %

1,6 %

2,3 %

0,9 %

12,1 %

38,7 %

22,3 %

7,7 %

2,7 %

3,9 %

2,0 %

3,2 %

1,1 %

1,4 %

1,3 %

14,4 %

39,5 %

22,0 %

5,0 %

2,7 %

2,5 %

2,8 %

2,0 %

1,9 %

2,1 %

1,1 %

0,4 %

18,0 %

42,6 %

18,8 %

5,8 %

2,8 %

2,0 %

1,5 %

2,8 %

1,4 %

2,3 %

0,8 %

1,2 %

18,0 %

37,1 %

17,1 %

5,8 %

4,4 %

3,1 %

3,0 %

2,6 %

2,2 %

2,0 %

1,7 %

1,1 %

19,9 %

38,4 %

20,8 %

4,6 %

2,1 %

3,5 %

3,0 %

4,1 %

1,5 %

1,8 %

0,9 %

0,7 %

18,6 %

100,0 %

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

RUT

–

Registret for Udenlandske Tjenesteydere

Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at der ikke er sket korrekt anmeldelse til RUT, udar-

bejdes der en indstilling til politiet om at rejse tiltale mod virksomheden, eller Ar-

bejdstilsynet udsteder et administrativt bødeforelæg. Desuden orienteres SKAT om

forholdet.

I perioden 2012

–

2. kvartal 2017 har Arbejdstilsynet sendt 1.326 tiltaleindstillinger

for manglende eller mangelfuld anmeldelse i RUT til politiet med anmodning om rets-

lig tiltale, jf. tabel 3.5. Langt størsteparten af indstillingerne drejer sig om manglende

anmeldelse til RUT, mens de øvrige vedrører urigtige eller mangelfulde anmeldelser.

Desuden er der udstedt 1.057 administrative bødeforlæg om manglende eller mangel-

fuld RUT-anmeldelse siden 1. juni 2013, hvor Arbejdstilsynet fik mulighed for at ud-

stede administrative bødeforlæg på udstationeringsområdet.

Tabel 3.5 Tiltaleindstillinger og administrative bødeforlæg for manglende eller mangelfuld anmeldelse

i RUT 1. januar 2012

–

30. juni 2017

2012

439

2013

283

114

2014

231

313

2015

143

265

2016

133

255

2017

110

I alt

1.326

1.057

Antal tiltale-

indstillinger

Antal admini-

strative bøde-

forlæg

I alt

439

397

544

408

388

207

2.383

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Kvartalsvis fordeling af tiltaleindstillinger og administrative bødeforlæg for manglen-

de eller mangelfuld anmeldelse i RUT findes i bilag 2, tabel 3.5.2.

I nedenstående tabel (tabel 3.6) redegøres for, hvordan administrative bødeforelæg for

RUT-overtrædelser fordeler sig, alt efter hvad der er sket i sagen, efter Arbejdstilsynet

udstedte bødeforelægget.

Tabel 3.6 Fordeling af administrative bødeforlæg for manglende og mangelfuld anmeldelse i RUT 1.

januar 2012

–

30. juni 2017

2013

2014 2015 2016 2017

I alt

Antal RUT administrative bødeforelæg i alt

114

313

268

255

110

1.060

Antal vedtagne og betalte administrative bøde-

forelæg

Antal vedtagne, men ikke betalte, administrati-

ve bødeforelæg

Frist for vedtagelse/betaling ikke overskredet

Henlagt af AT pga. nye oplysninger

Antal sager overgivet til politiet pga. manglende

vedtagelse eller indsigelse til administrative

bødeforelæg

109

169

103

119

126

394

516

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

⃰ Arbejdstilsynet fik mulighed for at afgøre

RUT-sager med et administrativt bødeforelæg den 1. juli 2013

I sager, der ikke er egnet til at blive afgjort med et administrativt bødeforelæg

–

hvis der er uklarhed om, hvem bøden skal sendes til

–

fremsender Arbejdstilsynet en

tiltaleindstilling til politiet med henblik på, at der rejses sigtelse mod den pågældende

udenlandske virksomhed for overtrædelse af udstationeringsloven, jf. tabel 3.5.

Hotline om udenlandske virksomheder

Arbejdstilsynet har som beskrevet oven for etableret en hotline om udenlandske virk-

somheder i Arbejdstilsynets Call Center. Endvidere kan Arbejdstilsynet modtage elek-

troniske anmeldelser via Arbejdstilsynets hjemmeside.

Arbejdstilsynet har modtaget 4.968 henvendelser til hotlinen om udenlandske virk-

somheder samt til anmeldeordningen på at.dk siden 1. januar 2012, jf. tabel 3.7. Op-

kaldene og de elektroniske anmeldelser fordeler sig således:



Fra faglige organisationer: 2.539



Fra private hvervgivere: 48



Fra professionelle hvervgivere: 54



Fra andre (fx fra borgere): 2.327

Tabel 3.7 Antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder 1. januar 2012

–

30. juni 2017

2012

2013

2014

2015

2016

2017

I alt

Antal opkald og anmeldelser

1.147

1.097

833

763

768

360

4.968

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Kvartalsvis fordeling af antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske

virksomheder findes i bilag 2, tabel 3.7.1.

Siden etableringen har hotlinen udviklet sig til at være et vigtigt redskab for Arbejds-

tilsynet, fordi de mange anmeldelser er med til at gøre det nemmere for Arbejdstilsy-

net at lokalisere og dermed føre tilsyn med arbejdssteder med udenlandske virksom-

heder.

Arbejdstilsynets erfaringer



Det er Arbejdstilsynets erfaring, at virksomhederne, der anmelder sig i RUT,

får markant færre alvorlige arbejdsmiljøafgørelser (forbud og strakspåbud)

end de virksomheder, der ikke anmelder sig i RUT. Tilsvarende er det Ar-

bejdstilsyns erfaring, at mange virksomheder, som har stor andel af uden-

landsk arbejdskraft, og som anmelder sig i CVR, ligner de virksomheder,

RUT er tiltænkt, og har et arbejdsmiljø under almindelig standard.

Der er mange eksempler på, at udenlandske virksomheder anvender forældede

arbejdsmetoder, har mere fysisk arbejde, samt bruger et lavere niveau af tek-

nologisk udstyr, end det er sædvanligt for det danske arbejdsmarked.

Arbejdstilsynet oplever en fortsat tendens til meget lidt eller dårligt fungeren-

de kommunikation på byggepladser, hvor udenlandske virksomheder opererer.

Desuden ser Arbejdstilsynet eksempler på, at udenlandsk arbejdskraft tilbydes

kummerlige eller slet ingen velfærdsforanstaltninger (fx ingen spiseplads, toi-

let og badefaciliteter m.m.) og bor på arbejdsstedet under meget tarvelige kår.

Arbejdstilsynet har kun adgang til indkvarteringsfaciliteter, hvis de fx er i di-

rekte tilknytning til en byggeplads. I tilfælde af at der foregår overnatning un-

der uacceptable forhold på arbejdsstedet, kontaktes kommunen.

Arbejdstilsynets Tilsynscenter Øst har fra maj til medio august 2017 kontaktet

politiet 13 gange pga. mistanke om illegalt arbejde og i denne forbindelse la-

vet 7 indberetninger om illegalt arbejde. Arbejdstilsynet har viden om, at 15

personer er blevet anholdt på baggrund af Arbejdstilsynets kontakt til politiet i

de konkrete sager.

Arbejdstilsynets erfaringer fra rengøringsbranchen, autobranchen samt hotel-

og restaurationsbrancherne viser, at udenlandsk arbejdskraft her typisk er di-

rekte ansat i danske virksomheder.



Siden medio marts har Arbejdstilsynet i Tilsynscenter Øst oplevet 21 besøgte

arbejdssteder, hvor folk er forsvundet fra arbejdsstedet. I den forbindelse har

Arbejdstilsynet konstateret, at i alt 55 personer er stukket af. Arbejdstilsynet

noterer de arbejdssteder, hvor det gør sig gældende, og lader det indgå i plan-

lægningen af fremtidige aktioner.

Det er fortsat Arbejdstilsynets erfaring, at udenlandske virksomheder opererer

i hele landet. Dog er de særligt koncentreret i Københavnsområdet og Nord-

sjælland.

Arbejdstilsynet har i foråret 2017 i Tilsynscenter Øst gennemført et forsøg for

at få mere viden om efterkommelsesgraden af de reaktioner, der afgives i for-

bindelse med indsatsen mod social dumping. Efterkommelsesgraden er be-

dømt efter kontrolbesøg på arbejdssteder, hvor der er afgivet reaktioner og

opgjort ud fra kriterierne

efterkommet

eller

ikke efterkommet.

Fokus har været

på materielle afgørelser inden for reaktionstyperne strakspåbud og forbud for

at sikre, at efterkommelsesgraden kan kontrolleres, mens arbejdet stadig på-

går. 135 reaktioner er blevet kontrolleret og vurderet, heraf var der 14 reaktio-

ner, der ikke var efterkommet. Samlet set er efterkommelsesgraden derfor på

knap 90 procent. 1/3 af de virksomheder, der fik hurtigt kontrolbesøg, var

udenlandske, mens 2/3 var danske virksomheder med udenlandske ansatte.

4. SKATs indsats mod social dumping

SKATs indsats i myndighedssamarbejdet mod social dumping består i at sikre regelef-

terlevelse på skatte- og afgiftsområdet. Dette sker gennem kontrolindsatser rettet mod

brancher, hvor risikoen for overtrædelse af reglerne anses for at være størst. Der er i

myndighedssamarbejdet løbende dialog om branche- og virksomhedsudvælgelse med

henblik på at sikre, at de mest risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest.

Som led i indsatsen har SKAT gennemført følgende aktiviteter:



SKATs særlige indsatsprojekt mod social dumping

Der er i SKAT oprettet et særligt indsatsprojekt, der varetager den samlede opgave

vedrørende social dumping gennem fælles aktioner, løbende kontroller og sagsbe-

handling mv. på landsplan. I dette projekt har SKAT gennemført det konkrete ind-

satssamarbejde med Arbejdstilsynet og politiet. Aktionerne skaber opmærksomhed,

har stor synlighed og medvirker til holdningsbearbejdning. Herved øges den ople-

vede opdagelsesrisiko.



Fremadrettede reguleringer og vejledning

I tilknytning til kontrolindsatsen har der været foretaget ændring i mange virk-

somheders registrerings- og afregningsforhold med henblik på at øge regelefterle-

velse fremadrettet. SKAT har gennem vejledning hjulpet virksomhederne i en

række forhold, så indberetningen af skat og moms bliver korrekt. Der er endvidere

blevet vejledt i registrering for moms

–

specielt når der er blevet arbejdet for en

ikke-erhvervsdrivende (fx privat husejer). Endvidere er der givet vejledning om

registrering af ansatte for kildeskat (A-skat mv.), om reglerne for arbejdsudleje,

om anvendelse af udenlandsk registrerede biler, skiltningsregler på byggepladser

samt om skiltningsregler på erhvervsmæssigt anvendte varevogne.



SKATs indsatsprojekt ”Styrket kontrol”

SKATs tidligere

indsatsprojekt ”Styrket kontrol”

blev etableret med baggrund i

aftale af 8. november 2012 mellem den daværende regering og Enhedslisten om

styrket kontrol over for udenlandske virksomheders levering af tjenesteydelser og

udstationering af arbejdstagere. Projektet har haft til formål at sikre, at udenland-

ske virksomheder, der opererer i Danmark, reelt er registreret i deres hjemland.

Den styrkede kontrol blev gennemført ved, at der blev foretaget verificering af de

udenlandske momsnumre, der blev registreret i RUT-registreret. Verificeringen

blev foretaget ved opslag i det fælleseuropæiske system VIES (system for ud-

veksling af momsoplysninger). Den del af SKATs indsats er ophørt ved udgangen

af 2016, hvor ansvaret for opgaven overgik til Erhvervsstyrelsen. Der sker nu en

maskinel verificering via RUT-registret.

Ressourcer mv.

I 2017 har SKAT planlagt samlet at anvende i omegnen af 60 årsværk til social dum-

ping-projektet. Det indebærer ofte et tids- og ressourcekrævende opklarings- og un-

dersøgelsesarbejde, når SKAT undersøger, om der skal ske en ændring af pligtige

skatter og/eller afgifter. Det kan fx være tilfælde, hvor det er undersøgt, om en uden-

landsk virksomhed eller person reelt er skattepligtig til Danmark. Dette vil kunne in-

debære sagsbehandlingsaktiviteter såsom kontakt til skattemyndighederne i virksom-

hedens hjemland, indhentning af kontoudtog i pengeinstitut, korrespondance med

virksomheden i hjemlandet eller dennes repræsentant mv. Resultatet heraf viser sig

derfor ofte først på længere sigt.

Kontroller og beregnet nettoprovenu

SKAT definerer en kontrol som en kontrol af én skatte- eller afgiftsart hos én per-

son/virksomhed/juridisk person (CVR/cpr.nr) i ét indkomstår. Det er grundet system-

understøttelsen ikke muligt at lave udtræk af fx reguleringer pr. kontrol fra tidligere år

end 2015.

Beregnet nettoprovenu betyder, at de gennemførte reguleringer, fx af den skattepligti-

ge indkomst, er omregnet til provenu med udgangspunkt i en gennemsnitlig skattepro-

cent. Det faktiske provenu vil derfor kunne afvige fra det opgjorte provenu af regule-

ringerne. Reguleringer, der medfører forhøjelser af fx den skattepligtige indkomst, er

fratrukket nedsættelser af fx den skattepligtige indkomst. Opgørelsen tager ikke hen-

syn til, om en forhøjelse, der medfører en skyldig skattebetaling, faktisk bliver betalt,

og om en eventuel restance er inddrivelig. Opgørelsen medtager endvidere ikke den

strukturelle effekt i form af tilbageløb samt kontrolindsatsens påvirkning af den frem-

adrettede adfærd og regelefterlevelse.

Det samlede antal gennemførte kontroller for perioden 2015-2017, opgjort efter denne

metode samt det beregnede nettoprovenu fremgår af nedenstående tabel 4.1.

4.1 Antal kontroller og beregnet nettoprovenu

2012-14

2015

2016

2017 pr.

30/6

I alt

Antal kontroller

Antal kontrollerede med regulering

Beregnet nettoprovenu (mio. kr.)

3.708

1.184

123

3.428

1.210

290

1.355

565

8.491

2.959

471

Kilde: SKAT

Antal kontroller er opgjort efter de principper, som SKAT har besluttet, skal anvendes for at sikre et ensartet grundlag for

at sammenligne antal kontroller på tværs af de enkelte kontrolaktiviteter. For at bevare kontinuiteten i forhold til tidligere

afrapporteringer indeholder denne afrapportering ligeledes den hidtil anvendte opgørelsesmetode i tabel 4.2.

Det samlede antal kontroller og nettoprovenu er ikke opgjort for perioden 2012-2014 på grund af ændringen i opgørel-

sesmetode.

SKAT bemærker, at antal kontroller i 1. halvår 2017 er forholdsmæssigt lavere end fx

2016. Det opgjorte antal kontroller er påvirket af antal skatte- og afgiftsarter samt af

antal personer/virksomheder i de enkelte sagskomplekser. Fx har de tidligere års resul-

tater indeholdt få store sagskomplekser med statuering af skattepligt, hvilket medførte

et stort antal afsluttede kontroller, bl.a. i relation til lønmodtagere, der var tilknyttet

virksomhederne.

Det bemærkes ligeledes, at antal kontrollerede med reguleringer er steget procentvis i

forhold til tidligere år. Stigningen i antal kontrollerede med reguleringer indikerer, at

SKAT hele tiden bliver bedre til at udsøge de sager, hvor der skal ske reguleringer.

Men stigningen betyder også, at sagsbehandlingen dermed bliver mere ressourcekræ-

vende

–

herunder en længere sagsbehandlingstid. Det er dog endnu for tidligt at sige

noget om det endelige resultat for 2017.

Antal kontrollerede personer/virksomheder og reguleringer

–

fordelt på brancher

(manuel opgørelse).

I projektet optælles hvor mange virksomheder eller personer, der er foretaget kontrol

af, samt størrelsen af ændringer af indkomst, moms og skat. Der er foretaget fordeling

på brancher af ændringerne på i alt 764 mio. kr. i perioden fra primo 2012 til udgan-

gen af 1. halvår 2017,

jf. tabel 4.2.

4.2 Antal kontrollerede og reguleringer fordelt på hovedbrancher

2012-14

2015

2016

2017 pr. 30/6

I alt

Bygge og anlæg

Service

Det grønne

område

Øvrige

I alt

Kilde: SKAT

Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr.

2.949

92 1.150

810

225

346

40 5.255

446

551

407

576

249

42 1.783

144

524

229

169

968

542

549

108

282

118

17 1.491

221

4.566

193 2.335

237 1.837

334

759

106 9.497

870

Det skal bemærkes, at de opgjorte reguleringer ikke svarer til det skattemæssige mer-

provenu forbundet med indsatsen,

jf. boks 1.

Boks 1. Reguleringer

Reguleringerne i tabel 4.2 er opgjort på baggrund af registreringer i projektets styringsdat a-

base.

Reguleringer kan være ændringer af en virksomheds angivelser af indkomst, moms, arbejds-

udlejeskat eller indeholdte skattebeløb for ansatte. Det kan også være ændringer af en lø n-

modtagers indkomst eller fradrag. Reguleringer kan både være i opad - eller nedadgående

retning, og der er således tale om bruttobevægelser. Der er dog langt ov ervejende tale om

forhøjelser. Indkomstforhøjelser indgår med den fulde indkomstændring, mens regulering af

moms, arbejdsudlejeskat, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag indgår med den reelle ændring af

skattebeløbet.

Det skal understreges, at de opgjorte reguleringer ikke svarer til merprovenu, dels fordi en

del af reguleringerne som nævnt måles på indkomst (skattebasen), dels fordi der som nævnt

er tale om bruttobevægelser, og dels fordi en del af sagerne vil give sig udslag i restancer,

som ikke nødvendigvis kan blive inddrevet (på grund af konkurser mv.).

Reguleringer kan være bagudrettede, hvor det medfører opkrævning hos den, der reguleres,

eller der kan være truffet en afgørelse med fremadrettet virkning. I opgørelsen af de foreta g-

ne reguleringer indgår den fremadrettede virkning ikke.

Kilde: SKAT

Efter opgørelsesmetoden, som er beskrevet i boks 1, er der i 2016 foretaget regulerin-

ger på i alt godt 334 mio. kr.,

jf. tabel 4.2.

Stigningen i reguleringer skyldes bl.a. to

større sager med store reguleringer.

I et stort antal tilfælde gennemføres både regulering af indkomst, moms mv. og æn-

dring i registreringerne vedrørende skatte- og afgiftsmæssige forhold,

jf. tabel 4.3.

De typiske sager handler her om:



Konstatering af virksomhedsejers eller ansattes manglende selvangivelse, lavt pri-

vatforbrug, forkerte fradrag eller indkomst og mistanke om sort arbejde, der med-

fører indkomstforhøjelser.

Nye registreringer af skatte- og momspligt samt pligt til at afregne arbejdsudlejeskat,

der følger af kontrolindsatsen, medfører, at der er en fremadrettet virkning for de be-

rørte personer/virksomheders afregningsforhold. Det er vanskeligt at skønne over stør-

relsen af den fremadrettede virkning af disse reguleringer.

Som resultat af indsatsen i perioden 2012 til 30. juni 2017 er i alt 692 udenlandske

virksomheder registreret til fremadrettet enten at skulle afregne dansk arbejdsudleje-

skat eller ændret fra at være udenlandsk enkeltmandsvirksomhed uden ansatte til at

være lønansat i dansk firma med indeholdelse af A-skat mv. De typiske sager handler

her om:



Danske virksomheders entreprisekontrakter indgået med udenlandsk registrerede

enkeltmandsvirksomheder uden ansatte. Det er et skattemæssigt problem, hvis der i

virkeligheden er tale om et ansættelsesforhold og ikke en entreprise. Det vurderes,

om samarbejdsforholdet skal ændres fra entreprise til ansættelsesforhold, hvorefter

den danske hvervgiver skal indeholde A-skat mv.

Entreprisekontrakter med virksomheder registreret i udlandet, hvor der er ansatte i

den udenlandske virksomhed, der er beskæftiget i Danmark. Det er et skattemæs-

sigt problem, hvis der i virkeligheden er tale om arbejdsudleje og ikke en entrepri-

se. I disse tilfælde kontrolleres blandt andet, om samarbejdsforholdet skal ændres

fra entreprise til arbejdsudleje, hvorefter den danske hvervgiver skal indeholde ar-

bejdsudlejeskat mv.



Herudover er der statueret skattepligt for udenlandske virksomheder og arbejdstagere.

I disse sager er der foretaget bagudrettede reguleringer på i alt ca. 401 mio. kr. (belø-

bet indgår i det samlede reguleringsbeløb,

jf. tabel 4.2).

Ca. 50 pct. af det samlede

reguleringsbeløb på ca. 870 mio. kr. i perioden fra 2012 til 30. juni 2017 kan henføres

til denne type sager, der også kan indeholde reguleringer for fx moms. De typiske

sager handler her om:



Vurdering af udenlandske virksomheder og ansattes aktivitet i Danmark med hen-

blik på korrekt fastlæggelse af moms- og skattepligtsregistrering.

Endvidere udveksler SKAT oplysninger med udenlandske skattemyndigheder.

4.3

Yderligere konsekvenser af SKAT’s indsats mod

social dumping

2012-14

2015

198

115

457

118

2016

2017 pr. 30/6

I alt

Oplysninger sendt til udlandet, antal

sager

Entreprise ændret til

løn/arbejdsudleje, antal sager

Skattepligtsager, antal sager

Regulering, ændret skattepligt (mio.

kr.)

Kilde: SKAT.

308

378

135

155

163

153

181

703

692

792

401

Foruden de gennemførte reguleringer er i alt 391 kontrolsager udtaget til behandling

for evt. strafferetligt ansvar.

De besøgte virksomheders oprindelseslande

På fællesaktionerne har SKAT ofte konstateret, at de udenlandske virksomheder er

underentreprenører til danske virksomheder, eller at der er tale om udenlandske arbej-

dere, der er ansat hos danske virksomheder. Aktionerne omfatter derfor ofte også en

kontrol af de danske virksomheders anvendelse af udenlandske ansatte eller underen-

treprenører. Derfor figurerer Danmark øverst på listen over de kontrollerede virksom-

heders oprindelsesland,

jf. tabel 4.4

(opgørelserne efter nationalitet er opgjort på af-

sluttede sager i året). I 2016 er der afsluttet sager på 54 forskellige nationaliteter

–

første halvår i 2017 er der afsluttet sager på 42 forskellige nationaliteter.

4.4 Besøgte virksomheder efter nationalitet (antal og pct

)

2012-2014

Danmark

Polen

Litauen

Tyskland

Rumænien

Storbritannien

Letland

Italien

2015

2016

30/6 2017

Antal

2.663

1.047

241

207

Pct.

Antal

1.124

354

128

108

Pct.

133

Pakistan

Sverige

Nederlandene

Thailand

Bulgarien

Tjekkiet

Slovakiet

Øvrige

I alt

150

4.566

100

144

2.335

100

Antal

1.040

259

104

1.837

Pct.

100

Antal

406

109

759

Pct.

100

Kilde: SKAT

Procentfordelingen er baseret på optælling af nationalitet på afsluttede sager, hvor én virksomhed/arbejdstager tæller for

én sag uanset antal af kontroller i den enkelte sag.

SKATs erfaringer

Der er fortsat væsentlige udfordringer med regelefterlevelsen på skatte- og afgiftsom-

rådet vedr. såvel danske som udenlandske virksomheder, der udøver virksomhed i

Danmark, og beskæftiger udenlandsk arbejdskraft. De typiske fejlkilder er fortsat

manglende registrering for relevante pligter (skat, moms, A-skat mv.) samt korrekt

angivelse og betaling af selve skatte- og afgiftskravet.

Endvidere er det konstateret, at brancher ud over byggeri, service og det grønne områ-

de fremstår som risikobetonede. Her kan bl.a. nævnes autobranchen, industri, offshore,

skibsværfter, skrot og detailhandel mm.

Derudover optræder mange forskellige nationaliteter blandt kredsen af virksomheder

og arbejdstagere. Det giver særlige udfordringer i kontrolsituationen i forhold til sprog

mv.

Generelt er beskatningsforhold vedr. udenlandske virksomheder/arbejdstagere et om-

råde, hvor regelkompleksiteten er høj, hvorfor den samlede kontrol og efterfølgende

sagsbehandling er kompleks og ressourcekrævende.

SKAT er samtidig særligt opmærksomme på virksomheder og arbejdstagere, der

kommer fra lande, med hvilke Danmark ikke har indgået dobbeltbeskatningsoverens-

komster, da der i visse situationer straks indtræder skattepligt ved aktiviteter i Dan-

mark.

Endelig er SKAT i gang med at etablere samarbejdsrelationer på internationalt plan

omkring bekæmpelse af manglende regelefterlevelse på skatte- og afgiftsområdet

vedr. udenlandske virksomheder/udenlandske arbejdstagere.

5. Politiets indsats mod social dumping

Politiets opgaver består i at yde bistand til SKATs og Arbejdstilsynets administrative

kontrolarbejde, foretage kontrol af udlændinges opholds- og arbejdsgrundlag samt

efterforske formodede strafbare forhold. Politiets indsats udmøntes ved deltagelse i de

fælles kontrolaktioner samt ved sagsbehandling i sager om overtrædelse af anmelde-

pligten til RUT.

Politiet har som ved de tidligere indsatsperioder udarbejdet en national operationsplan

til brug for udmøntningen af den styrkede indsats mod social dumping i indsatsperio-

den 2015-18. Operationsplanen omfatter bl.a. en række strategiske mål, en redegørelse

for ansvarsfordelingen i politiet i relation til indsatsens udførelse samt retningslinjer

for en opfølgning på indsatsen.

I forbindelse med indsatsen mod social dumping har politiet i perioden 2012

–

30. juni

2017 registreret følgende:

Tabel 5.1: sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

anmeldelser

2012 2013 2014 2015 2016 2017 I alt

Tjenesteyder

364

266

217

145

122

1196

Hvervgiver

160

112

576

Kilde: Politiet

Tabel 5.2: sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

sigtelser

2012 2013 2014 2015 2016 2017 I alt

Tjenesteyder

212

288

213

126

976

Hvervgiver

Kilde: Politiet

133

114

493

Kvartalsvis fordeling af antal sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

hhv. anmeldelser og sigtelser findes i bilag 2, tabel 5.1.1 og 5.2.1.

Tallene for 2012-2016 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. decem-

ber i de pågældende år. Tallene for 1. og 2. kvartal 2017 er baseret på antal registrere-

de sager i POLSAS pr. 30. juni 2017.

Rigspolitiet har siden den 1. januar 2012 anvendt Politiets Sagsstyringssystem (POL-

SAS) som grundlag for udarbejdelse af statistikker m.v. Tallene kan være behæftet

med usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et

egentligt statistiksystem, og datamaterialet bygger på manuelle opdateringer.

Tabel 5.3: øvrige sager i forbindelse med de nationale og regionale aktioner 1. januar 2012

–

30. juni

2017

Øvrige sager

Frihedsberøvelse

Ulovligt arbejde/arbejdstager

Ulovligt arbejde/arbejdsgiver

Ulovligt ophold

Andet*

2012-13

2014

2015

2016

2017

Kilde: Politiet *Udlændingelov i øvrigt, færdselslov m.v.

Erfaringerne viser, at antallet af ”øvrige sager” primært generes i forbindelse med

aktioner, der retter sig mod servicebranchen, fx rengøring og restaurationer.

Det bemærkes, at antallet af sager vedr. ulovligt arbejde/arbejdstager for 1. halvår

2017 overstiger det samlede antal for tilsvarende sager i 2016.

6. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations indsats

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) under Udlændinge- og

Integrationsministeriet har i 2012-2017 deltaget i nogle af de landsdækkende og regi-

onale fællesaktioner med henblik på at bistå politiet med kontrol af tredjelandsstats-

borgeres ret til ophold og arbejde i Danmark. SIRI har igennem årene deltaget i 60

aktioner, heraf 7 aktioner i 2017.

SIRI’s deltagelse i udgående kontrolaktioner

blev

øget fra 2015 som følge af aftalen om reform af international rekruttering fra juni

2014. SIRI fik samtidig adgang til at bruge de logbøger, som bl.a. SKAT kan pålægge

virksomheder at føre om deres ansatte, arbejdstid mv. På flere af de aktioner, som

SIRI har deltaget i, er der antruffet udenlandske arbejdstagere uden fornøden opholds-

og arbejdstilladelse. Det har ført til anholdelser og forelæggelse for Udlændingestyrel-

sen med henblik på udvisning og/eller bødepålæg fra politiet til såvel arbejdsgivere

som arbejdstagere. SIRI's deltagelse er målrettet brancher, hvor der erfaringsmæssigt

er beskæftiget tredjelandsstatsborgere.

7. Opsamling

Siden indsatsen mod social dumping startede, er kontrol og tilsyn med udenlandske

virksomheders regelefterlevelse øget betydeligt. Myndighederne gennemfører fælles

kontrolaktioner

–

både landsdækkende og regionale

–

og har daglige aktiviteter på

området.

Mere effektivt myndighedsarbejde

Der arbejdes fortsat på at styrke samarbejdet. Myndighederne har særligt fokus på at

effektivisere kontrollerne, således at ressourcerne bruges der, hvor effekten af myn-

dighedernes indsats er størst.

Desuden er myndighederne i løbende dialog om prioriteringer vedrørende branche- og

virksomhedsudvælgelse til brug for kontrolindsatsen. Dette med henblik på hele tiden

at sikre, at de mest risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest. Dette sker

bl.a. ved, at myndighederne udveksler oplysninger om, hvilke udfordringer myndig-

hederne oplever i brancherne. Dermed får myndighederne et fælles billede af, hvilke

tendenser der kan identificeres på området. De etablerede planlægningsgrupper under-

støtter dette arbejde.

Nye tendenser

Ligesom i de foregående år har myndighederne i 2017 haft fokus på nye tendenser

blandt udenlandske virksomheder, der udfører arbejde i Danmark.

På baggrund af de opbyggede erfaringer med tilsyn med udenlandske virksomheder

har myndighederne valgt at fastholde et bredere branchefokus, der også indeholder

bl.a. restaurationsbranchen, autobranchen og avisdistribution. Erfaringerne fra disse

brancher viser, at nogle af virksomhederne er registreret som enkeltmandvirksomhe-

der, der er ejet af danskere med anden etnisk herkomst end dansk. Ved tilsynet konsta-

terer myndighederne så, at der er ansatte. Hvis der er udenlandske ansatte, anvendes

der typisk forældede og nedslidende arbejdsmetoder.

Endvidere oplever myndighederne, at både udenlandske ansatte og arbejdsgivere kun i

begrænset omfang ønsker at udtale sig til myndighederne. Udenlandske personer op-

leves som fåmælte og vil ofte fortælle så lidt som muligt. Det skyldes flere væsentlige

faktorer, eksempelvis sprog, kultur, manglende kendskab til danske regler og myndig-

heders rolle samt frygt for konsekvenser fra arbejdsgiver. Myndighederne arbejder

løbende med at skabe de bedste rammer for dialog under kontrollerne.

I bygge- og anlægsbranchen møder myndighederne i stigende grad tredjelandsborgere,

hvilket også ses af politiets tal.

Bilag 1

Brancheopdelte tabeller vedr. Arbejdstilsynets resultater

Fordeling af reaktioner til udenlandske virksomheder i udvalgte brancher, 2012

–

kvartal 2017

3.2.1. Byggeri

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig ud-

dannelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Bygherre, udbyder mv.

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx

rygelov

Andet

I alt

Forbud Strakspåbud

259

278

2.504

380

510

227

119

110

205

4.077

Påbud

1.191

1253

Vejledninger

+ andet

160

I alt

2.827

1.602

549

275

123

137

223

5.768

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

3.2.2. Det grønne område

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig ud-

dannelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx

rygelov

Andet

I alt

Forbud Strakspåbud

Påbud

Vejledninger

+ andet

I alt

117

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

3.2.3. Hotel og restauration

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig ud-

dannelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx

rygelov

Andet

I alt

Forbud Strakspåbud

Påbud

Vejledninger

+ andet

I alt

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

3.2.4. Rengøring

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig

uddannelse (stilladsuddannelse),

APV

Kemiske og biologiske belastnin-

ger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljølo-

ven, fx rygelov

Andet

I alt

Forbud

Strakspåbud

Påbud

Vejledninger

+ andet

I alt

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tiltaleindstillinger og administrative bødeforlæg for manglende eller mangelfuld an-

meldelse i RUT, 2013

–

2. kvartal 2017

3.5.1.

Byggeri

Det grønne

Hotel og

område

restauration

Godstrans-

port inkl.

avisuddeling

Andet/

ukendt

I alt

Antal tiltale-

indstillinger

Antal admini-

strative bøde-

forlæg

I alt

808

941

883

1.056

1.749

160

1.939

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

2012 er ikke medtaget i denne tabel, da Arbejdstilsynets registrering af branche blev justeret

ultimo 2012 til de hovedgrupper, der fremgår af tabellen.

Bilag 2

Kvartalsvise opgørelser

3.3.1 Arbejdstilsynets kvartalsvis fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder.

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

120

1. kv.

2015

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

146

208

131

199

301

142

460

214

132

355

194

125

331

244

351

295

101

414

256

364

261

349

288

384

253

338

I alt

326

4.823

1.528

6.677

2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv 1. kv. 2. kv.

2015 2015 2015 2016 2016 2016 2016 2017 2017

220

318

175

237

233

292

211

269

238

317

220

298

203

268

228

271

193

234

228

300

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tabel 3.5.2 Arbejdstilsynets tiltaleindstillinger og administrative bødeforlæg for manglende eller man-

gelfuld anmeldelse i RUT

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014

Antal tiltale-

100

112

102

125

indstillinger

Antal admini-

107

strative bøde-

forlæg

I alt

100

112

102

125

137

117

115

133

179

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv

2015 2015 2015

2015 2016 2016 2016

2016 2017 2017

Antal tiltale-

indstillinger

Antal admini-

strative bøde-

forlæg

I alt

102

127

111

106

102

105

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

I alt

1.326

1.057

2.383

Tabel 3.7.1 Arbejdstilsynets antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014

Antal opkald

173

308

293

373

211

316

312

258

172

188

243

230

og anmeldel-

ser

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

I alt

2015 2015 2015

2015 2016 2016 2016 2016 2017 2017

Antal opkald

167

213

211

172

170

223

198

177

168

192

4.968

og anmeldel-

ser

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tabel 5.1.1: Politiets sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

anmeldelser

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014

Tjenesteyder

110

Hvervgiver

4. kv. 1.kv. 2. kv.

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv.

I alt

2015

2015 2015 2015 2016 2016 2016 2016 2017 2017

Tjenesteyder

1196

Hvervgiver

576

Kilde: Politiet

Tabel 5.2.1: Politiets sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

sigtelser

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014

Tjenesteyder

Hvervgiver

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

I alt

2015 2016 2016 2016 2016 2017 2017

2015

2015 2015

Tjenesteyder

976

Hvervgiver

493

Kilde: Politiet

Bilag 3

Afrapportering af indsatsen mod virksomheder i CVR med udenlandsk bag-

grund og/eller høj andel af udenlandske ansatte (CVR-projektet) 2014-medio

2017

Konklusion

Arbejdstilsynet har siden 2014 gennemført en indsats over for virksomheder, som

registrerer sig i CVR med udenlandsk baggrund og/eller høj andel af udenlandske

ansatte, der ikke er bosiddende i Danmark. Indsatsen kaldes også CVR-projektet og

har som formål at udsøge og kontrollere CVR-virksomheder, der ligner de virksomhe-

der, som Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) er tiltænkt. Disse virksom-

heder kan være vanskelige at identificere som led i det almindelige risikobaserede

tilsyn.

Dette er opfølgning på beskæftigelsesministens svar til Beskæftigelsesudvalget (BEU

spørgsmål 314 alm. del) den 17. marts 2017. Heraf fremgik, at de foreløbige erfaringer

med indsatsen vil blive afrapportereret i forbindelse med afrapporteringen af den fæl-

les myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) for 1. halvår 2017.

På baggrund af indsatsens foreløbige resultater og erfaringerne hidtil vurderer Ar-

bejdstilsynet:



at det med den nye hjemmel til samkøring af registeroplysninger fra bl.a. CPR og

e-indkomstregistret er muligt at besøge relevante virksomheder og brancher, som

ellers ikke ville blive udtaget til tilsyn i samme grad, fx inden for restaurations-

branchen,



at der blandt de relevante virksomheder eksempelvis kan være iværksætterselska-

ber (IVS) og virksomheder, som reelt har ansatte, men har angivet 0 ansatte og

dermed almindeligvis ville undgå tilsyn,



at det endvidere med den nye hjemmel er muligt at udtrække virksomhedsoplys-

ninger af så høj kvalitet, at tilsynene inden for indsatsen i overvejende grad kan til-

rettelægges på grundlag heraf, således at hovedparten af besøgene gennemføres hos

virksomheder fremsøgt ved samkøring af registeroplysninger, og



at det med indsatsen er muligt for Arbejdstilsynet at fremsøge virksomheder i

CVR, der ligner de virksomheder, som RUT er tiltænkt.

Baggrund

Der blev med finansloven for 2014 bevilget midler til indsatsen til og med 2017, og

med finansloven for 2017 blev bevillingen forlænget til og med 2018.

Arbejdstilsynet har efterfølgende arbejdet med at udsøge virksomheder og genereret

lister, som tilsynssystemet har kunnet gennemføre tilsyn ud fra.

Med henblik på en optimering af udsøgningen fik Arbejdstilsynet i forbindelse med en

ændring af arbejdsmiljøloven i begyndelsen af 2015 hjemmel til at indhente og sam-

menkøre oplysninger om bl.a. statsborgerskab og visse oplysninger fra e-

indkomstregistret, samt mulighed for modsat tidligere at benytte oplysningerne på

virksomhedsniveau.

Succeskriterier opstillet i 2015

I 2015 blev der med baggrund i den nye hjemmel opstillet en række interne succeskri-

terier for projektet. De overordnede målsætninger var følgende:



At Arbejdstilsynet bliver bedre til at fremfinde virksomheder, hvis tilhørsforhold

og/eller ansættelser ligner de udenlandske virksomheder, som RUT er tiltænkt, men

som har valgt at registrere sig i CVR i stedet. I dag fremfinder tilsynscentrene især

virksomhederne ved hjælp af opsøgende kørsel, da træfsikkerheden i de nuværende

lister ikke er høj nok.



Det er målsætningen, at der med den nye hjemmel fremover skal kunne leveres

virksomhedsoplysninger til tilsynscentrene af så høj kvalitet, at tilsynscentrene i

overvejende grad vil kunne tilrettelægge deres tilsyn indenfor CVR-projektet på

grundlag heraf.

Fremsøgning af virksomheder på baggrund af ny hjemmel

Med baggrund i den nye hjemmel påbegyndte Arbejdstilsynet i 2015 samkøring af

registre med udgangspunkt i nogle overordnede variable, fx virksomhedens andel af

nyligt indvandrede ansatte med andet statsborgerskab end dansk, med henblik på at

fremsøge relevante virksomheder. Siden begyndelsen af 2016 har Arbejdstilsynet gen-

nemført tilsyn på baggrund af virksomhedsoplysninger, som er trukket ved hjælp af

samkøringen af registre med udgangspunkt i nyetablerede virksomheder.

Indsatsens resultater og erfaringer

Besøg og reaktioner

Siden projektets begyndelse i september 2014 har der været gennemført 660

virk-

somhedsbesøg (ekskl. forsøgt besøgt). Det fremgår af tabel 1, at der er en tendens til,

at der ved de besøg, som er gennemført uden anvendelse af den nye hjemmel til sam-

køring af registre, har været særligt fokus på bygge- og anlægsbranchen, mens det

med den nye hjemmel i højere grad har været muligt at udvide fokus til andre bran-

cher, særligt hotel- og restaurationsbranchen.

Tabel 1: Besøg i indsatsen 2014-2017

Bygge og

Hotel og

Det grønne

Anlæg

Restauration område

Besøg uden anven-

delse af ny hjemmel

(2014-2017)

Besøg hos virksom-

heder fremsøgt med

ny hjemmel (2016-

2017

Besøg i alt

2. Per 31/5 2017

Rengøring

Øvrig

121

169

143

123

183

219

Da der har været en indkørings- og testperiode i løbet af 2016 i arbejdet med samkø-

ring af registre, giver det et mere retvisende billede for antallet af reaktioner at se på

de besøg, som er gennemført i 2017 på baggrund af den nye hjemmel. Der har været

besøgt 92 virksomheder, og der er givet 96 reaktioner, jf. tabel 2. Det svarer i gennem-

snit til 1 reaktion pr. besøg.

Pr 31/52017

Tabel 2: Besøg på baggrund af ny hjemmel i 2017

Antal besøg

Antal reaktioner

3: Per 31/5 2017

Erfaringer

Det er Arbejdstilsynets erfaring, at den nye hjemmel gør det muligt at sikre en højere

træfsikkerhed i udtræk af virksomheder med relevante risikoindikatorer, ligesom det

bliver muligt at besøge virksomheder, som ellers sandsynligvis ikke ville være blevet

besøgt i den almindelige indsats. Samtidig bevirker den nye hjemmel, at det er muligt

at identificere relevante virksomheder i brancher, hvor det ellers tidligere har været

vanskeligt at fremsøge relevante virksomheder, fx restaurationsbranchen og autopleje.

Endelig findes der ved en del af virksomhedsbesøgene forhold, som potentielt kan

være af interesse for SKAT og politiet, og derfor bliver nogle af virksomhederne også

vurderet til at være relevante objekter for de fælles myndighedsaktioner.

Det er overordnet set Arbejdstilsynets erfaring, at virksomheder, der identificeres ved

hjælp af den nye hjemmel, kan have udfordringer med manglende prioritering af ar-

bejdsmiljøarbejdet, kommunikationsvanskeligheder og arbejde på et teknologisk lave-

re niveau, end det er sædvanligt for tilsvarende virksomheder på det danske arbejds-

marked. Derudover har indsatsen givet en række specifikke erfaringer, bl.a. mht. sær-

lige virksomhedsformer og virksomheder registreret med 0 ansatte (se nedenfor).

Særlige virksomhedsformer

Det har været en væsentlig erfaring med samkøringen af registre, at metoden kan være

velegnet til at udsøge virksomheder inden for særlige virksomhedsformer, herunder

virksomhedsformer med lave etableringsomkostninger som fx iværksætterselskaber.

Arbejdstilsynet vurderer at iværksætterselskaberne kan være relevante at besøge inden

for denne indsats, og at virksomhederne også kan være relevante at besøge sammen

med SKAT. I den seneste virksomhedsliste, som blev trukket i begyndelsen af maj

2017 med anvendelse af den nye hjemmel, udgjorde iværksætterselskaber således ca.

11 %, hvilket er cirka 4-5 gange højere end andelen af iværksætterselskaber set i for-

hold til nyetablerede virksomheder generelt. Indsatsen kan dermed give Arbejdstilsy-

net øget viden om denne gruppe af virksomheder, bl.a. med henblik på, om der frem-

adrettet er behov for et udvidet fokus på forholdene for iværksætterselskaber.

Virksomheder registreret med 0 ansatte

En anden erfaring med samkøringen af registre er, at Arbejdstilsynet på denne bag-

grund møder mange virksomheder, som har registreret sig med 0 ansatte, og derfor

normalt ikke vil blive udtrukket til besøg som del af det almindelige risikobaserede

tilsyn. Ved besøget viser det sig imidlertid, at virksomheden reelt har ansatte og derfor

er relevant at føre tilsyn med. Disse virksomheder kan udsøges ved hjælp af samkø-

ringen af registre, fordi det fremgår af e-indkomstregistret, at virksomheden har løn-

udbetalinger. Virksomheder, som har angivet 0 ansatte, men alligevel har haft lønud-

betalinger, udgjorde på den seneste virksomhedsliste ca. 47 %.

Fordeling mellem opsøgende kørsel og besøg med anvendelse af ny hjemmel

Det fremgår af registreringen af besøgene i 2017, at de fleste af besøgene inden for

indsatsen nu gennemføres med udgangspunkt i samkøringen af registre. Fra 1. januar

til 31. maj 2017 er der inden for indsatsen besøgt 92 virksomheder på baggrund af

samkøring af registre og 39 virksomheder med opsøgende kørsel, hvilket svarer til, at

7 ud af 10 besøg er gennemført på baggrund af samkøring. Det er således muligt i

væsentlig grad at basere indsatsen på besøg hos virksomheder fremsøgt med anven-

delse af den nye hjemme, men der kan evt. være behov for at supplere med opsøgende

kørsel i forhold til særligt bygge- og anlægssektoren, hvor det kan være en udfordring,

at virksomhederne har midlertidige og skiftende arbejdssteder.

Opsamling

Det vurderes, at det med den nye hjemmel er muligt at fremsøge CVR-registrerede

virksomheder med øgede risikofaktorer, og at det med den nye hjemmel er muligt at

levere virksomhedsoplysninger til tilsynscentrene af så høj kvalitet, at tilsynscentrene i

overvejende grad vil kunne tilrettelægge deres tilsyn indenfor indsatsen på grundlag

heraf.

Dermed vurderes succeskriterierne, som blev opstillet i 2015, om en forbedret frem-

søgning af virksomhederne på baggrund af den nye mulighed for samkøring af ekster-

ne registeroplysninger, så tilsynscentrene i højere grad kan tilrettelægge deres tilsyn på

baggrund heraf, at være opfyldt. Desuden har den nye hjemmel gjort det muligt at

besøge nogle brancher og grupper af virksomheder, som det vurderes at være relevant

at have fokus på, men som ellers ikke ville blive udtaget til tilsyn i samme grad. Det

drejer sig bl.a. om iværksætterselskaber samt virksomheder, som angiver at have 0

ansatte, men som alligevel har lønudbetalinger.

Næste skridt

Arbejdstilsynet vurderer løbende på baggrund af tilsynscentrenes tilbagemeldinger,

om der er grund til at justere kriterierne for udtagelse af virksomheder til indsatsen,

hvilket bl.a. har medført en udvidelse af indsatsens branchefokus. Arbejdstilsynet vil

også fremadrettet have opmærksomhed på, om der er grundlag for at justere kriterier-

ne.

Resultaterne af indsatsen kan endvidere give anledning til, at udvalgte oplysninger fra

samkøringen af registre på sigt vil kunne indgå i det almindelige risikobaserede tilsyn.

Eksempelvis kan det undersøges nærmere inden for indsatsen, om der er en sammen-

hæng mellem virksomhedsform (fx iværksætterselskab) og reaktioner. I givet fald vil

oplysningen om virksomhedsform på sigt evt. kunne indgå i det almindelige risikoba-

serede tilsyn.