SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 43
Offentligt

Bilag

–

Status over

grænsehandel 2017

(udkast)

Rapport

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

27. oktober 2017

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Indhold

1. Alkohol ...................................................................................................................................................... 1

1.1 Udlændinges grænsehandel med alkohol i Danmark.............................................................................1

1.2 Illegal handel med alkohol ...................................................................................................................2

1.3 Spiritus ...............................................................................................................................................2

1.4 Vin.......................................................................................................................................................5

1.5 Øl ........................................................................................................................................................9

1.6 Alkoholsodavand .............................................................................................................................. 14

1.7 Danskernes alkoholforbrug ............................................................................................................... 17

2. Tobak ...................................................................................................................................................... 19

2.1 Afgifter på tobaksvarer ...................................................................................................................... 19

2.2 Afgiftspligtigt salg af tobaksvarer ...................................................................................................... 20

2.3 Priser på tobaksvarer ........................................................................................................................ 22

2.4 Grænsehandel med tobaksvarer ........................................................................................................ 26

3. Sodavand ................................................................................................................................................ 32

3.1 Salg af sodavand i Danmark .............................................................................................................. 32

3.2 Priser på sodavand ........................................................................................................................... 33

3.3 Grænsehandel med sodavand ........................................................................................................... 34

4. Chokolade og slik..................................................................................................................................... 38

4.1 Afgiftspligtigt salg af chokolade og slik .............................................................................................. 38

4.2 Priser på chokolade og slik................................................................................................................ 39

4.3 Grænsehandel med chokolade og slik ............................................................................................... 40

5. Energiprodukter....................................................................................................................................... 43

5.1 Sammenfatning ................................................................................................................................ 43

5.2 Energi- og bilafgifter i Danmark ......................................................................................................... 44

5.3 Benzin og diesel................................................................................................................................ 44

5.4 Energikoks........................................................................................................................................ 56

6. Andre varer .............................................................................................................................................. 59

6.1 Grænsehandel med andre varer......................................................................................................... 59

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Indhold

7. Kilder og metode...................................................................................................................................... 61

7.1 Formål, baggrund og usikkerhed ....................................................................................................... 61

7.2 Definition af grænsehandel ............................................................................................................... 62

7.3 Kilder til Skatteministeriets skøn ....................................................................................................... 62

7.4 Beskrivelse af de primære datakilder................................................................................................. 63

7.5 Usikkerhed ....................................................................................................................................... 65

7.6 Beregninger af adfærdsændringer ..................................................................................................... 65

7.7 Metode vedrørende motorbrændstoffer ............................................................................................. 65

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 1

1. Alkohol

1.1 Udlændinges grænsehandel med alkohol i Danmark

Det afgiftspligtige salg af alkohol i Danmark købes og forbruges ikke nødvendigvis

alene af danskere. For at kunne opgøre danskernes samlede forbrug af alkohol, er det

derfor nødvendigt at vide, hvor stor en andel af det indenlandske salg, der grænse-

handles af udlændinge.

Som følge af de høje danske afgifter og avancer er det primært svenskere og i et vist

omfang nordmænd, der har et incitament til at grænsehandle alkohol i Danmark.

Grænsehandlen med alkohol i Danmark er derfor baseret på skøn over svenskere og

nordmænds grænsehandel i Danmark, mens turisters forbrug af alkohol i Danmark an-

tages at være proportionalt med danskeres forbrug af alkohol i udlandet. Udlændin-

ges grænsehandel med alkohol i Danmark skønnes at udgøre ca. 23 mio. liter i 2016,

hvilket er en stigning på 5-6 pct. i forhold til 2015,

jf. tabel 1.1.

Stigningen afspejler ho-

vedsageligt en øget grænsehandel med vin.

Tabel 1.1. Udlændinges grænsehandel med alkohol i Danmark

Mio. liter

Spiritus

Vin

Øl

Samlet

2011

3,00

7,00

15,00

25,00

2012

2,50

5,00

20,00

27,50

2013

2,75

5,00

20,00

27,75

2014

2,75

4,00

15,00

21,75

2015

2,50

4,00

15,00

21,50

2016

2,75

5,00

15,00

22,75

Anm.: Det er antaget, at nordmænd mv. grænsehandler ca. 1 mio. liter vin og spiritus. Den norske grænsehandel med øl er

fremskrevet med udviklingen i den svenske grænsehandel med øl i Danmark.

Kilde: Centralförbundet för alkohol- och Narkotikaupplysning, Centrum för socialvetenskaplig alkohol- och drogforskning.

(SoRAD), Centralförbundet för Alkohol- och Narkotikaupplysning (C.A.N.) og egne beregninger.

Svenskerne kan i overensstemmelse med EU-reglerne grænsehandle store mængder

alkohol i Danmark. Når EU-borgere rejser mellem EU-lande kan punktafgiftspligtige

varer som alkohol medbringes afgiftsfrit, hvis varerne er bestemt til eget forbrug.

Blandt de europæiske lande er der derfor ingen fast grænse for, hvor meget alkohol

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 1

der kan medbringes på tværs af grænserne

. I Norge er der strengere regler for indfø-

relse af alkohol. Det er derfor i langt mindre grad muligt for nordmændene at grænse-

handle store mængder alkohol i Danmark.

1.2 Illegal handel med alkohol

Den illegale handel med øl og alkoholsodavand skønnes at have udgjort henholdsvis

30 mio. liter og 4 mio. liter i 2016,

jf. tabel 1.2.

Spiritus og vin vurderes derimod ikke at

være genstand for illegal handel i nævneværdigt omfang. Vurderingen af den illegale

handel er baseret på en opgørelse fra Dansk Erhverv i 2011

. Det bemærkes, at pris-

forskelle til udlandet kan tilskynde til grænsehandel, men også til mere eller mindre sy-

stematisk illegal handel med blandt andet alkohol.

Tabel 1.2. Danskernes illegale handel med alkohol

Mio. liter

Øl

Alkoholsodavand

I alt

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Kilde: Dansk Erhverv, SKAT og egne beregninger.

Den illegale handel med øl tager udgangspunkt i Dansk Erhvervs opgørelse i 2011,

som for de efterfølgende år er fremskrevet med udviklingen i Skatteministeriets skøn

for grænsehandlen med øl. Desuden inddrages information om træfprocenterne ved

SKATs pant- og afgiftskontroller. ConsumerScans opgørelse peger ikke på en stigning

i grænsehandlen i 2016, og SKATs gennemsnitlige træfprocent vedrørende pant- og

afgiftsreguleringer ved kontrolbesøg er uændret fra 2015 til 2016. Epinions opgørelse

for 2016 viser en markant stigning i grænsehandlen med øl i forhold til Gallups opgø-

relse for 2015, hvilket umiddelbart burde tale for en stigning i den illegale handel med

øl. Der er imidlertid tale om to forskellige opgørelser på grund af skift af dataleveran-

dør fra 2015 til 2016. Derfor er det ikke muligt at vurdere, hvorvidt der reelt har været

en stigning i grænsehandlen med øl.

1.3 Spiritus

Den danske afgift på spiritus er ligesom afgifterne på vin, øl og tobak harmoniseret i

EU, idet der er fastsat en minimumsafgift på 40,99 kr. pr. liter ren alkohol (550 EUR pr.

hl). Derudover må lande med en afgift under 74,52 kr. pr. liter ren alkohol (1.000 EUR

pr. hl) ikke reducere afgiften yderligere, mens lande med en afgift over dette niveau

ikke må reducere afgiftssatsen til under 1.000 EUR pr. hl ren alkohol. I Danmark er af-

giften 150 kr. pr. liter ren alkohol (svarende til knap 2.011 EUR pr. hl), og den har ikke

været ændret siden 2003.

I det tilfælde, at der medbringes alkohol eller andre punktafgiftspligtige varer, der ikke er til eget forbrug,

skal der betales afgift i hjemlandet. For at kunne bedømme, om der er tale om afgiftsfri indførelse af alko-

hol (og tobak), er der i EU’s cirkulationsdirektiv fastsat en række vejledende mængder.

Dansk Erhverv Perspektiv #5, april 2012.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 1

1.3.1 Afgiftspligtigt salg af spiritus

Provenuet fra spiritusafgiften på ca. 1,2 mia. kr. er uændret fra 2015 til 2016 efter at

have været stigende i perioden 2011-2015,

jf. tabel 1.3.

Afgiftssatsen har været uæn-

dret i hele perioden, og det højere provenu skyldes således et større afgiftspligtigt

salg.

Tabel 1.3. Afgiftspligtigt spiritussalg og provenu

2011

Salg, mio. liter

Provenu, mio. kr.

17,7

1.062

2012

17,9

1.074

2013

18,8

1.127

2014

19,2

1.154

2015

20,0

1.201

2016

20,0

1.197

Anm.: Opgjort efter nationalregnskabsprincipper.

1. Det afgiftspligtige salg er opgjort med udgangspunkt i mio. liter spiritus med 40 pct. vol.

Kilde: Skatteministeriet.

1.3.2 Priser på spiritus

Forbrugerprisen og den reale pris på spiritus er faldet med henholdsvis ca. 20 og 40

pct. siden 2000,

jf. figur 1.1.

Realafgiften på spiritus

–

dvs. afgiften korrigeret for den

generelle udvikling i forbrugerpriserne

–

er faldet med knap 60 pct. siden 2000. Det

skyldes især en markant afgiftsnedsættelse i forbindelse med ophævelsen af 24-ti-

mers reglen

, hvor afgiften blev nedsat fra 275 kr. til 150 kr. pr. liter ren alkohol i 2004.

Siden da har afgiften på spiritus været uændret og er dermed faldet i reale termer i

takt med den almindelige prisudvikling. Det har medvirket til, at realprisen på spiritus

har været svagt faldende siden 2004.

Figur 1.1. Pris- og afgiftsindeks for spiritus (2000=100)

2000=100

120

100

2000=100

120

100

Forbrugerprisindeks for spiritus

Realprisindeks for alkoholiske drikkevarer

Anm.: Det bemærkes, at spiritusbaserede alkoholsodavand indgår i opgørelsen af spiritus.

Kilde: Danmarks Statistik, Skatteministeriet og egne beregninger.

En sammenligning af de forskellige priselementer for en 70 cl. flaske spiritus med et

alkoholindhold på 40 pct. vol. viser, at den danske afgift og moms nogenlunde ligger

en smule højere end EU-gennemsnittet i 2016,

jf. figur 1.2.

I sammenligningen er der

2000

2010

2011

2001

2012

2002

2013

2003

2014

2004

2015

2005

2016

2006

2007

2008

2009

Realprisindeks for spiritus

Realafgift

En yderligere beskrivelse afgiftsnedsættelsen på spiritus fremgår af Rapport om grænsehandel 2004, som

kan findes på Skatteministeriets hjemmeside

www.skm.dk.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 1

taget udgangspunkt i en flaske spiritus til 100 kr.

i Danmark svarende til en nettopris

(uden afgift og moms) på godt 37 kr. Inkl. Norge er der kun syv lande, som har en hø-

jere detailpris for samme flaske spiritus sammenlignet med Danmark, mens 21 lande

har en lavere detailpris som følge af lavere afgift og moms. Den billigste spiritus kan

købes i Bulgarien og den dyreste i Norge. I vores nabolande Tyskland og Sverige kan

samme flaske spiritus købes til henholdsvis ca. 77 kr. og 189 kr.

Ifølge Epinion blev 55 pct. af den grænsehandlede spiritus købt i Tyskland i 2016,

mens 8 pct. blev købt i Spanien og 5 pct. i Italien. Danskerne køber dog også spiritus i

Norge og Sverige, selvom afgiften her er væsentligt højere end i Danmark. Det skal

ses i lyset af, at Norge og Sverige er populære rejsemål for danskere, og at der også

er andre faktorer end priser (og dermed afgifter/moms), som er med til at forklare

grænsehandlen.

Figur 1.2. Priselementer for spiritus pr. januar 2016

Kr.

350

300

250

200

150

100

Kr.

350

300

250

200

150

100

Anm.: Der er taget udgangspunkt i en 70 cl. flaske med 40 pct. alkohol. Gnst. angiver gennemsnitsprisen for EU.

Kilde: EU-Kommissionen, Excise Duty Tables, januar 2016, det norske Finansministerium og egne beregninger.

1.3.3 Grænsehandel med spiritus

Epinions opgørelse for 2016 indikerer næsten en fordobling i grænsehandlen med spi-

ritus i forhold til Gallups opgørelse for 2015,

jf. tabel 1.4.

Som følge af skift af datale-

verandør mellem 2015 og 2016, er det imidlertid ikke muligt at vurdere, om der reelt

har været en stigning i grænsehandlen med spiritus i 2016.

Gnst.

Pris ekskl. afgift og moms

Afgift

Moms

Heraf udgør momsen ca. 20 kr., afgiften på spiritus udgør ca. 43 kr. og emballageafgiften udgør 80 øre.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 1

Tabel 1.4. Grænsehandel med spiritus ifølge Gallup/Epinion

2011

Grænsehandel i alt, mio. liter

- heraf grænsehandel i Tyskland

- heraf grænsehandel i andre lande

Priser ved grænsehandel, kr. pr. liter

3,1

1,9

1,3

115,7

2012

3,6

2,4

1,2

110,0

2013

3,4

1,4

117,3

2014

3,1

1,9

1,1

123,6

2015

1,9

1,1

0,8

114,4

2016

3,5

1,9

1,6

152,7

Anm.: Tallene er frem til og med 2015 baseret på Gallups spørgeundersøgelse, mens tallene i 2016 er fra Epinions spørge-

undersøgelse.

Kilde: TNS Gallup og Epinion.

Det bemærkes, at Gallups opgørelse for 2015 var ekstraordinært lav sammenlignet

med tidligere år og muligvis skyldes andre faktorer. Skatteministeriets skøn for græn-

sehandlen med spiritus i 2015 afspejlede derfor ikke fuldstændig udviklingen ifølge

Gallup,

jf. tabel 1.5.

Sammenholdt med det uændrede danske salg er det med betydelig usikkerhed lagt til

grund, at grænsehandlen med spiritus udgør 3,5 mio. liter i 2016,

jf. tabel 1.5.

Tabel 1.5. Sammenligning af skøn over grænsehandel med spiritus

Mio. liter

Gallup/Epinion

Skatteministeriets skøn

2011

3,1

3,2

2012

3,6

2013

3,4

2014

3,1

3,0

2015

1,9

2,5

2016

3,5

Anm.: Tallene er frem til og med 2015 baseret på Gallups spørgeundersøgelse, mens tallene i 2016 er fra Epinions spørge-

undersøgelse.

Kilde: TNS Gallup, Epinion og egne beregninger.

Det samlede forbrug af spiritus i Danmark kan opgøres på baggrund af det afgiftsplig-

tige salg i Danmark, skøn for danskernes grænsehandel og for udlændinges handel i

Danmark,

jf. tabel 1.23.

Opgørelsen viser, at danskernes spiritusforbrug generelt har

været stigende siden 2010, hvilket primært afspejler et stigende afgiftspligtigt salg i

Danmark. Grænsehandlen med spiritus skønnes at udgøre omkring en sjettedel af det

samlede forbrug i 2016.

1.4 Vin

Afgiften på vin er harmoniseret i EU, hvor der i princippet er fastsat en minimumsafgift.

I realiteten er minimumsafgiften på vin dog sat til 0, og flere europæiske lande har da

heller ikke afgift på vin. Afgiften på vin er i Danmark opdelt i tre afgiftsklasser. Herud-

over er der en tillægsafgift for mousserende vine og frugtvin.

Afgiften på vin er blevet forhøjet flere gange siden 2011 og senest i januar 2015 som

en del af indekseringen af en række punktafgifter frem til 2020, der var en del af

Aftale

om en skattereform

fra 2012. Indekseringen er gennemført ved diskretionære forhøjel-

ser i 2013 og 2015. Afgiften forhøjes igen i 2018. Aktuelt er afgiften på vin 11,61 kr. pr.

liter for vin med et alkoholindhold mellem 6 pct. vol. og 15 pct. vol. (bordvin).

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 1

1.4.1 Afgiftspligtigt salg af vin

Provenuet fra vinafgiften på ca. 1,8 mia. kr. steg mærkbart fra 2011 til 2013, mens der

har været en mere moderat vækst frem mod 2016,

jf. tabel 1.6.

Det afgiftspligtige salg

af vin faldt mærkbart i 2012, men har siden 2013 været ret konstant. Faldet i 2012 af-

spejler formentlig afgiftsstigningen på knap 55 pct. pr. 1. januar samme år og den for-

udgående hamstring i december 2011, som også var årsagen til det meget høje af-

giftspligtige salg i 2011.

Tabel 1.6. Afgiftspligtige salg af vin

Mio. liter

Salg, mio. liter

Provenu, mio. kr.

2011

178

1.133

2012

143

1.519

2013

152

1.674

2014

153

1.687

2015

152

1.764

2016

153

1.772

Anm.: Opgjort efter nationalregnskabsprincippet. Det afgiftspligtige salg er opgjort på baggrund af afgiftsindtægter, hvor der

ikke er taget højde for afgiftsklasser. Salget af vin er opgjort i bordvinsækvivalenter med 6-15 pct. alkohol.

Kilde: Skatteministeriet.

1.4.2 Priser på vin

Siden 2000 er forbrugerprisen på vin steget med ca. 24 pct., hvilket blandt andet føl-

ger af en kraftig stigning i 2012,

jf. figur 1.3.

Korrigeret for den generelle forbrugerpris-

udvikling er den reale pris på vin dog ca. 6 pct. lavere end i 2000. Afgiften på vin i re-

ale termer

–

dvs. afgiften korrigeret for den generelle prisudvikling

–

er samlet set fal-

det med ca. 5 pct. siden 2000. Det dækker imidlertid over, at realafgiften gradvist faldt

en hel del frem til 2011, mens afgiftsforhøjelsen i 2012 medførte en markant stigning i

realafgiften, som efterfølgende har ligget nogenlunde fladt.

Figur 1.3. Pris- og afgiftsindeks for vin (2000=100)

2000=100

140

120

100

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2000=100

140

120

100

2016

Forbrugerprisindeks for vin

Realprisindeks, alkoholiske drikkevarer

Realprisindeks for vin

Realafgift

Anm.: Det bemærkes, at cider indgår i opgørelsen for vin.

Kilde: Danmarks Statistik, Skatteministeriet og egne beregninger.

Den danske afgift og moms på vin er højere end gennemsnittet i EU. Det skal dog ses

i lyset af, at flere lande som nævnt slet ikke har afgift på vin, hvorfor detailprisen selv-

sagt vil være lavere i disse lande

–

vel at mærke under forudsætning af samme netto-

pris som i Danmark. Tyskland har eksempelvis ikke afgift på vin. Det indebærer isole-

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 1

ret set, at detailprisen er ca. 40 pct. lavere end i Danmark,

jf. figur 1.4.

Ved sammen-

ligningen er der taget udgangspunkt i en flaske vin (75 cl. med et alkoholindhold på 12

pct.) til ca. 35 kr.

i Danmark svarende til en nettopris på ca. 18,50 kr.

Ifølge Epinion blev ca. 61 pct. af danskernes samlede grænsehandel med vin købt i

Tyskland i 2016

–

efterfulgt af knap 15 pct. i Frankrig og godt 7 pct. i Italien.

Figur 1.4. Priselementer for vin pr. januar 2016

Kr.

Gnst.

Afgift

Moms

Kr.

Pris ekskl. afgift og moms

Anm.: Bordvin.

Kilde: EU-Kommissionen, Excise Duty Tables, januar 2016 og det norske Finansministerium.

En anden årsag til prisforskelle på tværs af lande følger af forskelle i avancer og lønni-

veauer mv. Det indebærer, at den afgiftsbetingede prisforskel ikke nødvendigvis sva-

rer til den faktiske prisforskel. Ifølge GfK ConsumerScan var detailprisen på bordvin

købt i Danmark i gennemsnit ca. 46,8 kr. pr. liter i 2016, mens gennemsnitsprisen for

det vin, danskere købte i Tyskland, var ca. 23,1 kr.,

jf. tabel 1.7.

Prisforskellen på en

75 cl. flaske bordvin købt i Danmark og Tyskland var således i gennemsnit knap 18 kr.

pr. flaske.

Tabel 1.7. Priser på vin i Danmark og Tyskland ifølge ConsumerScan

Kr. pr. liter

Bordvin i alt

- Købt i Danmark

- Købt i Tyskland

Kilde: GfK ConsumerScan.

2011

40,2

41,7

23,7

2012

43,3

46,6

24,2

2013

45,3

48,0

25,3

2014

43,9

46,97

21,2

2015

45,1

46,8

25,8

2016

44,5

46,8

23,1

Siden 2011 er prisen på vin købt i Danmark steget med godt 5 kr. pr. liter, mens vin

købt i Tyskland er faldet med godt 50 øre pr. liter,

jf. tabel 1.7.

Der er taget udgangspunkt i en pris i Danmark på 35,11 kr. pr. 75 cl. svarende til prisen ifølge GfK Consu-

merScan i 2016. Heraf udgør momsen ca. 7 kr., mens vinafgiften udgør ca. 8,7 kr., og emballageafgiften er

på 80 øre.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 1

1.4.3 Grænsehandel med vin

Epinions opgørelse for 2016 indikerer mere end en fordobling af grænsehandlen med

vin i forhold til Gallups opgørelse for 2015,

jf. tabel 1.8.

Som følge af skift af dataleve-

randør mellem 2015 og 2016, er det dog ikke muligt at vurdere, om der reelt har været

så voldsom en stigning i grænsehandlen med vin i 2016. Epinions opgørelse for 2016

ligger dog også højere end Gallups opgørelse for 2013 og 2014, hvilket peger i retning

af et forholdsvist højt niveau for grænsehandlen med vin i 2016. Det bemærkes, at

Gallups opgørelse for 2015 var meget lav i forhold til tidligere år og muligvis skyldes

andre faktorer.

Ifølge Epinion var prisen pr. liter vin ca. 40,5 kr. pr. liter i 2016 svarende til en stigning

på godt 15 pct. i forhold til Gallups opgørelse i 2015.

Tabel 1.8. Grænsehandel med vin ifølge Gallup/Epinion

2011

Mio. liter

Kr. pr. liter

19,7

37,0

2012

24,6

38,0

2013

20,4

42,4

2014

19,7

44,7

2015

10,5

35,1

2016

23,9

40,5

Anm.: Tallene er frem til og med 2015 baseret på Gallups spørgeundersøgelse, mens tallene i 2016 er fra Epinions spørge-

undersøgelse.

Kilde: TNS Gallup og Epinion.

Ifølge ConsumerScans opgørelse var danskernes samlede køb af vin i Danmark og

Tyskland på i alt 69 mio. liter i 2016,

jf. tabel 1.9.

Heraf udgjorde grænsehandel i Tysk-

land 8,4 mio. liter. Tallene fra ConsumerScan peger også i retning af, at grænsehand-

len med vin er steget fra 2015 til 2016.

Tabel 1.9. Grænsehandel med vin ifølge ConsumerScan

Vin købt i

Danmark

I alt

7,0

11,4

8,3

6,1

6,5

8,4

75,3

65,1

61,3

58,3

61,8

60,7

82,3

76,4

69,6

61,3

68,3

69,0

Mio. liter

Vin købt i Tyskland opdelt efter type

Rødvin

Hvidvin

1,9

2,8

1,7

0,9

1,0

Rosévin

0,2

0,4

0,3

0,2

0,3

0,4

Vin i alt

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Kilde: GfK ConsumerScan.

5,0

8,2

6,3

5,0

5,4

7,0

Opgørelsen fra ConsumerScan har en tendens til at undervurdere det faktiske niveau

for salget i Danmark og derfor sandsynligvis også grænsehandlen,

jf. bilagskapitel 7.

ConsumerScans opgørelse over grænsehandlen opregnes derfor på baggrund af det

afgiftspligtige salg af vin i Danmark for at opnå et mere retvisende niveau for grænse-

handlen i Tyskland. Det opregnede skøn indikerer en stigning på godt 31 pct. i 2016,

jf. tabel 1.10.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 1

Tabel 1.10. Opregning af skøn over grænsehandel med vin ifølge ConsumerScan

Mio. liter

1. Afgiftspligtigt salg i Danmark

2. Heraf salg til udlændinge

3. Salg i Danmark til danskere (1-2)

4. Skønsmæssigt til ikke-husholdninger

5. Salg til danske husholdninger i Danmark (3-4)

6. Salg til danske husholdninger

iflg. ConsumerScan

7. Opregningsfaktor (5÷6)

8. Grænsehandel iflg. ConsumerScan

9. Grænsehandel opregnet husholdninger (7·8)

2011

178

171

140

1,9

7,0

13,1

2012

143

138

113

1,7

11,4

19,8

2013

152

147

121

2,0

8,3

16,3

2014

153

148

122

2,2

6,1

13,4

2015

152

147

120

2,0

6,5

12,7

2016

153

148

121

2,0

8,4

16,7

Anm.: Salget til ikke-husholdninger skønnes at udgøre 18 pct. af salget i Danmark. Salget af vin til udlændinge

fremgår af afsnit 3.2.

Kilde: GfK ConsumerScan, Skatteministeriet og egne beregninger.

De tilgængelige indikatorer peger på en stigning i grænsehandlen med vin i 2016. På

den baggrund er det lagt til grund, at grænsehandlen med vin udgjorde ca. 22 mio. li-

ter i 2016,

jf. tabel 1.11.

Tabel 1.11. Sammenligning af skøn over grænsehandel med vin

Mio. liter

Gallup/Epinion

ConsumerScan opregnet

Skatteministeriets skøn

2011

19,7

13,1

20,0

2012

24,6

19,8

25,0

2013

20,4

16,3

20,0

2014

19,7

12,9

20,0

2015

10,5

12,7

20,0

2016

23,9

16,7

22,0

1. Tallene er frem til og med 2015 baseret på Gallups spørgeundersøgelse, mens tallene i 2016 er fra Epinions spørgeun-

dersøgelse.

Kilde: TNS Gallup, GfK ConsumerScan og egne beregninger.

Det samlede vinforbrug i Danmark kan opgøres på baggrund af det afgiftspligtige salg,

skøn for grænsehandlen og udlændinges handel i Danmark,

jf. tabel 1.23.

Opgørelsen

viser, at danskernes vinforbrug har været nogenlunde stabilt på ca. 20 mio. liter ren

alkohol årligt siden 2012. Grænsehandlen med vin skønnes at udgøre ca. 13 pct. af

det samlede forbrug i 2016.

1.5 Øl

Afgiften på øl er harmoniseret i EU, idet der er fastsat en minimumsafgift på 13,90 kr.

pr. liter ren alkohol (1,87 EUR pr. hl). Danmark har en afgift på 56,02 kr. pr. liter ren

alkohol (svarende til 7,51 EUR pr. hl). Afgiften blev senest ændret pr. 1. juli 2013, hvor

satsen blev reduceret med 15 pct.

1.5.1 Afgiftspligtigt salg af øl

Provenuet fra ølafgiften udgjorde knap 950 mio. kr. i 2016,

jf. tabel 1.12.

Stigningen på

godt 3 pct. i forhold til 2015 afspejler en stigning i det afgiftspligtige salg af øl i Dan-

mark, som dog har været nogenlunde stabilt siden 2012, hvor afgiften blev forhøjet

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 1

med ca. 25 pct. Afgiften blev yderligere forhøjet med godt 3 pct. i januar 2013, nedsat

med 15 pct. i juli 2013 og har efterfølgende været uændret.

Tabel 1.12. Afgiftspligtigt salg og provenu af øl i pilsnerækvivalenter (4,6 pct. vol.)

2011

Salg, mio. liter

Provenu, mio. kr.

378

885

2012

355

1.037

2013

356

977

2014

364

937

2015

355

916

2016

367

946

Anm.: Opgjort efter nationalregnskabsprincippet. På baggrund af de samlede afgiftsindtægter er det afgiftspligtige salg be-

regnet og omregnet fra 100 pct. ren alkohol til pilsnerækvivalenter svarende til øl med et alkoholindhold på 4,6 pct. vol.

Kilde: Skatteministeriet.

1.5.2 Priser på øl

Forbrugerprisen på øl er steget med knap 15 pct. siden 2000, men når der korrigeres

for den generelle prisudvikling er den reale ølpris faldet knap 13 pct. i samme periode,

jf. figur 1.5.

Fra til 2015 til 2016 var både forbrugerprisen og den reale pris på øl om-

trent uændrede.

Figur 1.5. Pris- og afgiftsindeks for øl (2000=100)

2000=100

140

120

100

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2000=100

140

120

100

2016

Forbrugerprisindeks for øl

Realprisindeks, alkoholiske drikkevarer

Realprisindeks for øl

Realafgift

Kilde: Danmarks Statistik, Skatteministeriet og egne beregninger.

Den danske afgift og moms på øl er samlet set nogenlunde på niveau med gennem-

snittet i EU inkl. Norge,

jf. figur 1.6.

Dette skal dog ses i lyset af, at der er lande, der

har væsentligt højere afgifter end Danmark som fx Sverige, Finland og særligt Norge.

Derimod koster en tilsvarende ramme øl omtrent 23 pct. mindre i Tyskland end i Dan-

mark på grund af forskelle i moms og afgifter. Prissammenligningen tager udgangs-

punkt i en ramme øl med 24x33 cl. dåser med et alkoholindhold på 4,6 pct. vol. til ca.

117 kr.

i Danmark svarende til en nettopris på ca. 71 kr.

Der er taget udgangspunkt i literprisen i 2016 på 14,81 kr. ifølge ConsumerScan,

jf. tabel 1.13.

Heraf ud-

gør momsen ca. 23,5 kr., afgiften på øl udgør ca. 20,4 kr. og emballageafgiften udgør 2,4 kr.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 1

Figur 1.6. Priselementer for en ramme øl med 24x33 cl. dåser og et alkoholindhold på 4,6 pct.

vol. pr. januar 2016

Kr.

350,00

300,00

250,00

200,00

150,00

100,00

50,00

0,00

Gnst.

Afgift

Moms

Kr.

350

300

250

200

150

100

Pris ekskl. afgift og moms

Kilde: EU-Kommissionen, Excise Duty Tables, januar 2016 og det norske Finansministerium.

Der er dog andre årsager til prisforskelle end forskelle i moms og afgifter, hvorfor den

afgiftsbetingede prisforskel ikke nødvendigvis svarer til den faktiske. Ifølge Consumer-

Scan var detailprisen på øl købt i Danmark i gennemsnit ca. 14,8 kr. pr. liter i 2016,

mens gennemsnitsprisen på øl købt i Tyskland var ca. 6,5 kr. pr. liter i 2016.

Siden 2011 er prisen på øl købt i Danmark steget med knap 1,1 kr. pr. liter, mens øl i

Tyskland i samme periode er faldet med knap 50 øre pr. liter, svarende til ca. 7 pct.,

jf.

tabel 1.13.

Tabel 1.13. Priser på øl i Danmark og Tyskland ifølge ConsumerScan

Kr. pr. liter

Dansk

2011

2012

2013

2014

2015

2016

6,85

6,98

6,92

6,83

5,62

6,26

Tysk

10,41

11,81

13,01

12,07

10,79

14,33

Pilsner

6,83

7,39

6,81

7,03

6,01

6,04

Tyskland

Stærk

7,72

7,88

8,77

7,16

4,91

6,75

Andet Glasflaske

6,95

6,86

7,21

7,33

8,48

7,99

6,35

6,86

7,38

7,46

9,19

10,17

Dåse Alt øl

6,98

7,31

7,10

6,89

5,51

6,23

7,01

7,21

7,18

7,13

5,94

6,51

Danmark

Alt øl

13,73

14,41

14,78

14,65

14,81

Kilde: GfK ConsumerScan.

1.5.3 Grænsehandel med øl

Epinions opgørelse for 2016 indikerer en stigning på næsten 50 pct. i grænsehandlen

med øl i forhold til Gallups opgørelse for 2015,

jf. tabel 1.14.

Som følge af skift af data-

leverandør mellem 2015 og 2016, er det dog ikke muligt at vurdere, om der reelt har

været en så voldsom stigning i grænsehandlen med øl. Det bemærkes, at Gallups op-

gørelse for 2015 var meget lav i forhold til tidligere år, og Epinions opgørelse for 2016

ligger på et lavere niveau end Gallups opgørelse for fx 2013 og 2014, hvilket umiddel-

bart peger i retning af en faldende tendens i grænsehandlen med øl.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 1

Tabel 1.14. Grænsehandel med øl ifølge Gallup/Epinion

2011

Mængde af grænsehandel, mio. kr.

Priser ved grænsehandel, kr. pr. liter

97,1

5,9

2012

112,2

6,1

2013

97,5

5,7

2014

82,0

6,3

2015

51,2

6,7

2016

75,0

7,8

Anm.: Tallene er frem til og med 2015 baseret på Gallups spørgeundersøgelse, mens tallene i 2016 er fra Epinions spørge-

undersøgelse.

Kilde: TNS Gallup og Epinion.

Ifølge ConsumerScan var danskernes samlede køb af øl i Danmark og Tyskland knap

107 mio. liter i 2016,

jf. tabel 1.15.

Heraf udgjorde knap 21 mio. liter grænsehandel i

Tyskland mod 19 mio. liter i 2015. Det indikerer en stigning i grænsehandlen med øl

på 10 pct. i forhold til 2015.

Tabel 1.15. Grænsehandel med øl ifølge ConsumerScan

Mio. liter

Danske øl

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Kilde: GfK ConsumerScan.

Øl købt i Tyskland

Udenlandske øl

0,8

0,6

0,9

1,2

0,7

I alt

17,1

16,6

15,2

15,5

19,0

20,9

Øl købt i

Danmark

Øl i alt

16,3

15,8

14,6

17,8

20,2

91,5

86,8

93,3

90,7

86,9

86,0

108,6

103,4

108,5

106,2

105,9

106,8

Opgørelsen fra ConsumerScan har en tendens til at undervurdere det faktiske niveau

for salget i Danmark og derfor sandsynligvis også grænsehandlen,

jf. bilagskapitel 7.

ConsumerScans opgørelse opregnes derfor på baggrund af det afgiftspligtige salg af

øl i Danmark for at opnå et mere retvisende niveau for grænsehandlen i Tyskland. Det

opregnede skøn viser en stigning i grænsehandlen med øl på knap 15 pct. i 2016,

jf.

tabel 1.16.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 1

Tabel 1.16. Opregning af skøn over grænsehandel med øl ifølge ConsumerScan

Mio. liter

1. Salg i Danmark

2. Heraf salg til udlændinge

3. Salg i Danmark til danskere (1-2)

4. Skønsmæssigt til ikke-husholdninger

5. Salg til danske husholdninger i Danmark

(3-4)

6. Salg til danske husholdninger iflg. Con-

sumerScan

7. Opregningsfaktor (5÷6)

8. Grænsehandel iflg. ConsumerScan

9. Grænsehandel opregnet husholdninger

(7·8)

2,8

2,7

2,5

2,7

2,9

254

234

235

244

238

247

2011

378

363

109

2012

355

335

100

2013

356

336

101

2014

364

349

105

2015

355

340

102

2016

367

352

106

Anm.: Salget til ikke-husholdninger skønnes at udgøre 30 pct. af salget i Danmark. Skøn over salget af øl til udlændinge

fremgår af afsnit 3.2.

Kilde: GfK ConsumerScan, Skatteministeriet og egne beregninger.

ConsumerScan og Epinions opgørelser viser begge en stigning i grænsehandlen med

øl fra 2015 til 2016. Begge opgørelser viser dog også en stigning i den gennemsnitlige

grænsehandelspris, hvilket umiddelbart burde trække i modsat retning. Desuden er

det

–

som tidligere nævnt

–

ikke muligt at vurdere, hvorvidt Epinions opgørelse er ud-

tryk for en reel stigning i grænsehandlen med øl.

Danmarks Statistiks opgørelse af eksporten af øl fra Danmark til Tyskland samt Deloit-

tes indsamling af bryggeriernes salg til grænsehandelsbutikkerne på vegne af Brygge-

riforeningen kan ligeledes give en indikation af, hvordan grænsehandlen har udviklet

sig. De danske eksporttal og bryggeriernes salg til grænsehandelsbutikkerne peger i

retning af et lille fald i grænsehandlen i 2016,

jf. tabel 1.17.

På baggrund af ovenstående kilder er det Skatteministeriets skøn, at grænsehandlen

med øl er uændret på 85 mio. liter i 2016,

jf. tabel 1.17.

Tabel 1.17. Sammenligning af skøn over grænsehandel med øl

Mio. liter

Gallup/Epinion

ConsumerScan opregnet

Deloitte undersøgelse af bryggeriernes salg

ekskl. skøn for svensk og norsk handel

Danmarks Statistiks eksporttal ekskl. skøn

for svensk og norsk handel

Skatteministeriets skøn

Illegal handel

Skatteministeriets skøn inkl. illegal handel

2011

141

139

105

140

2012

112

165

115

160

2013

139

143

130

2014

139

149

120

2015

133

132

115

2016

123

130

115

1. Svenskernes og nordmænds grænsehandel med øl i Tyskland skønnes at udgøre 38,6 mio. liter i 2015 og 41,6 mio. liter

i 2016.

Kilde: TNS Gallup, Epinion, GfK ConsumerScan, Bryggeriforeningen, Danmarks Statistik, Dansk Erhverv og egne bereg-

ninger.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 1

Det samlede ølforbrug i Danmark kan opgøres på baggrund af det afgiftspligtige salg,

skøn for grænsehandlen, illegal handel og udlændinges handel i Danmark,

jf. tabel

1.23.

Opgørelsen viser, at danskernes ølforbrug har været nogenlunde stabilt siden

2013. Grænsehandlen inkl. illegal handel med øl skønnes at have udgjort en fjerdedel

af danskernes samlede forbrug de seneste par år.

1.6 Alkoholsodavand

Siden 2005 er alkoholsodavand (færdigblandede alkoholiske drikkevarer) foruden spi-

ritus-, øl- eller vinafgift også blevet pålagt en tillægsafgift. Cider (vinbaseret alkoholso-

davand) blev omfattet af tillægsafgiften i august 2010. Tillægsafgiften er ikke harmoni-

seret i EU, men flere lande i EU har en særlig tillægsafgift på disse produkter. Det

gælder fx Tyskland.

De fleste alkoholsodavand er baseret på spiritus eller vin. Kun meget få produkter er

baseret på øl. Tillægsafgiften er balanceret, idet den samlede afgift er den samme,

uanset om produktet er baseret på spiritus, vin eller øl. Da der er forskel på afgifterne

på spiritus, vin og øl, er der således forskel på de forskellige tillægsafgifter afhængig

af, om produktet er baseret på spiritus, vin eller øl. Siden 2010 er tillægsafgiften blevet

forhøjet flere gange

–

senest i januar 2015 i forbindelse med indekseringen af en

række punktafgifter frem til 2020, som var en del af

Aftale om en skattereform

fra

2012. Indekseringen er gennemført ved diskretionære forhøjelser i 2013 og 2015. Af-

giften forhøjes igen i 2018.

Provenuet fra tillægsafgiften er øremærket sundhedsfremmende foranstaltninger.

1.6.1 Afgiftspligtigt salg af alkoholsodavand

Provenuet fra alkoholsodavand var på 35 mio. kr. i 2016 og har været nogenlunde sta-

bilt siden 2012,

jf. tabel 1.18.

Afgiften på alkoholsodavand blev justeret i forbindelse

med afgiftsforhøjelserne på øl og vin i 2012 og 2013, afgiftsnedsættelsen på øl i juli

2013 samt prisindekseringen af punktafgifterne i 2013 og 2015. Den samlede afgift på

alkoholsodavand er siden 2012 steget for alle alkoholtyper.

Det afgiftspligtige salg af alkoholsodavand i Danmark udgjorde ca. 6,5 mio. liter i 2016

og har været nogenlunde stabilt siden 2013,

jf. tabel 1.18.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 1

Tabel 1.18. Afgiftspligtigt salg og provenu af alkoholsodavand

Mio. liter

Spiritusbaseret

Vinbaseret

Ølbaseret

Salg i alt

Provenu, mio. kr.

2011

2,5

5,5

0,0

8,0

2012

3,0

4,2

0,0

7,2

2013

2,7

3,5

0,0

6,2

2014

3,3

0,0

6,5

2015

3,3

2,7

0,0

6,0

2016

3,8

2,6

0,0

6,5

Anm.: Opgjort efter nationalregnskabsprincip.

Kilde: Skatteministeriet

1.6.2 Priser på alkoholsodavand

Tyskland er (ligesom for vin og øl) danskernes foretrukne land, når de grænsehandler

alkoholsodavand. Ifølge Epinion blev knap 86 pct. af den grænsehandlede alkoholso-

davand købt i Tyskland i 2016. Ifølge ConsumerScans opgørelse var prisen på cider-

baserede alkoholsodavand købt i Danmark ca. 14,8 kr. pr. liter i 2016, mens prisen i

Tyskland var 12,8 kr.,

jf. tabel 1.19.

Ifølge ConsumerScans opgørelse køber danskerne stort set ikke spiritusbaseret alko-

holsodavand i Tyskland. Det skyldes formentlig, at de spiritusbaserede alkoholsoda-

vand i Tyskland er pålagt en tillægsafgift, mens denne ikke omfatter øl- og vinbase-

rede alkoholsodavand.

Tabel 1.19. Priser på alkoholsodavand i Danmark og Tyskland ifølge ConsumerScan

Kr. pr. liter

Ciderbaseret i alt

- heraf købt i Danmark

- heraf købt i Tyskland

Spiritusbaseret i alt

2011

12,45

12,42

12,68

39,39

2012

11,96

11,92

34,01

2013

12,96

12,92

13,51

36,15

2014

12,01

12,35

8,97

36,44

2015

13,04

13,29

11,57

38,25

2016

14,30

14,82

12,80

33,90

1. Ifølge ConsumerScan handler danskerne ikke spiritusbaseret alkoholsodavand i Tyskland.

Kilde: GfK ConsumerScan.

1.6.3 Grænsehandel med alkoholsodavand

Epinions opgørelse for 2016 indikerer en stigning på næsten 30 pct. i grænsehandlen

med alkoholsodavand i forhold til Gallups opgørelse for 2015,

jf. tabel 1.20.

Som

følge af skift af dataleverandør mellem 2015 og 2016, er det dog ikke muligt at vur-

dere, om der reelt har været en så markant stigning i grænsehandlen med alkoholso-

davand.

Ifølge Epinion var den gennemsnitlige pris på alkoholsodavand omtrent uændret på

10,5 kr. i 2016.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 1

Tabel 1.20. Grænsehandel med alkoholsodavand og cider ifølge Gallup/Epinion

Danmark i alt

Mio. liter

Værdi, mio. kr.

Priser ved grænsehandel, kr. pr. liter

2011

4,1

57,7

14,08

2012

7,8

93,3

11,95

2013

5,3

64,3

12,11

2014

4,3

56,3

13,16

2015

4,5

47,8

10,62

2016

5,8

60,5

10,50

Anm.: Tallene er frem til og med 2015 baseret på Gallups spørgeundersøgelse, mens tallene i 2016 er fra Epinions spørge-

undersøgelse.

Kilde: TNS Gallup og Epinion.

Ifølge ConsumerScan udgjorde grænsehandlen med alkoholsodavand 1 mio. liter,

svarende til godt 21 pct. af det samlede forbrug i 2016,

jf. tabel 1.21.

Det er en mar-

kant stigning i forhold til 2015.

ConsumerScan finder yderligere, at mængden af alkoholsodavand købt i Danmark er

faldet i 2016, hvilket dog står i kontrast til udviklingen baseret på det afgiftspligtige salg

i tabel 1.18. Mængden af alkoholsodavand købt i Danmark er ifølge ConsumerScan i

gennemsnit ca. 4,8 mio. liter om året i perioden 2011-16,

jf. tabel 1.21.

Det gennem-

snitlige afgiftspligtige salg af alkoholsodavand i Danmark er i samme periode ca. 6,8

mio. liter om året,

jf. tabel 1.18.

ConsumerScans opgørelse synes således at under-

vurdere salget af alkoholsodavand. Dette kan muligvis skyldes, at afgrænsningen af

alkoholsodavand i ConsumerScans opgørelse afviger fra afgrænsningen af det afgifts-

pligtige salg.

Tabel 1.21. Salg alkoholsodavand i Danmark og Tyskland ifølge ConsumerScan

Mio. liter

Alkoholsodavand i alt

- heraf købt i Tyskland

- heraf købt i Danmark

Kilde: GfK ConsumerScan.

2011

6,7

0,8

5,8

2012

6,2

0,9

5,3

2013

5,3

0,3

5,0

2014

5,6

0,5

5,1

2015

4,6

0,6

4,0

2016

4,8

1,0

3,8

ConsumerScan og Epinions opgørelser viser begge en stigning i grænsehandlen med

alkoholsodavand i 2016. Som tidligere nævnt er det på grund af skift af dataleveran-

dør dog ikke muligt at vurdere, hvorvidt Epinions opgørelse er et reelt udtryk for en

stigning i grænsehandlen med alkoholsodavand fra 2015 til 2016.

Deloittes indsamling af bryggeriernes salg til grænsehandelsbutikkerne på vegne af

Bryggeriforeningen kan ligeledes give en indikation af, hvordan grænsehandlen har

udviklet sig. Bryggeriernes salg til grænsehandelsbutikkerne indikerer imidlertid en

uændret grænsehandel i 2016,

jf. tabel 1.22.

På baggrund af udviklingen ifølge ConsumerScan og Epinion er det lagt til grund, at

grænsehandlen med alkoholsodavand udgjorde ca. 4,5 mio. liter i 2016, svarende til

en stigning på 0,5 mio. liter i forhold til 2015.

Grænsehandlen inkl. illegal handel med alkoholsodavand skønnes at udgøre godt

halvdelen af det samlede forbrug i 2016.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 1

Tabel 1.22. Sammenligning af skøn over grænsehandel med alkoholsodavand

2011

Gallup/Epinion

ConsumerScan

Deloitte undersøgelse af bryggeriernes salg

Skatteministeriets skøn

Illegal handel

Skatteministeriets skøn inkl. illegal handel

4,1

0,8

6,5

4,0

8,0

2012

7,8

0,9

9,4

6,0

4,0

10,0

2013

5,3

0,3

9,6

4,5

4,0

8,5

2014

4,3

0,5

5,0

4,0

8,0

2015

4,5

0,6

9,0

4,0

8,0

2016

5,8

1,0

9,0

4,5

4,0

8,5

1. Tallene er frem til og med 2015 baseret på Gallups spørgeundersøgelse, mens tallene i 2016 er fra Epinions spørgeun-

dersøgelse.

Kilde: TNS Gallup, GfK ConsumerScan, Bryggeriforeningen og egne beregninger.

1.7 Danskernes alkoholforbrug

Et skøn over danskernes samlede alkoholforbrug fordelt på øl, vin og spiritus fremgår

tabel 1.23.

Tabel 1.23. Danskeres alkoholforbrug opgjort i mio. liter ren alkohol fordelt på type

Mio. liter ren alkohol

Afgiftspligtigt salg i Danmark

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Tabellen fortsættes på næste side.

Øl

Vin

Spiritus

I alt

23,0

22,4

21,8

21,2

20,2

18,6

17,6

17,4

16,3

16,4

16,7

16,3

16,9

19,3

19,9

20,0

20,2

20,8

20,6

20,9

21,4

17,2

18,2

18,4

18,2

18,4

8,1

7,8

7,1

6,9

7,1

7,2

7,5

7,7

8,0

50,4

49,9

49,5

48,8

46,3

45,4

45,8

40,6

42,1

42,8

42,6

43,3

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 1

Tabel 1.23 (fortsat). Danskeres alkoholforbrug opgjort i mio. liter ren alkohol fordelt på type

Mio. liter ren alkohol

Grænsehandel

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Salg til udlændinge

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Danskeres forbrug i alt

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

27,2

26,9

26,3

25,0

24,3

24,1

24,0

23,1

22,8

21,5

21,6

21,0

21,5

20,7

21,0

21,2

21,6

22,2

22,3

22,9

19,6

20,0

20,2

20,0

20,4

9,4

9,2

9,0

8,9

8,4

7,7

7,5

7,7

7,8

8,3

8,1

8,4

8,7

57,3

57,1

56,5

55,5

54,9

54,1

54,4

53,8

50,2

49,7

49,9

49,4

50,6

1,9

1,4

0,9

0,7

0,5

0,7

0,9

0,7

1,5

1,3

1,2

1,0

0,7

0,5

0,8

0,6

1,6

1,4

1,3

1,2

1,1

1,0

1,2

1,0

1,1

1,0

1,1

5,0

4,1

3,9

3,1

2,5

2,0

2,5

2,7

2,5

2,4

2,3

2,4

6,1

5,9

4,7

5,0

6,2

6,9

6,4

7,4

6,0

5,5

5,3

2,9

2,4

3,0

2,4

2,6

2,9

2,5

2,2

2,0

1,8

1,7

1,6

1,9

1,7

1,6

1,0

1,4

11,9

10,8

10,5

9,1

9,2

10,3

11,0

10,5

12,3

10,1

9,5

9,1

9,7

Øl

Vin

Spiritus

I alt

Anm.: Det er forudsat, at den gennemsnitlige alkoholprocent er henholdsvis 4,6 pct. for øl, 12 pct. for vin, 40 pct. for spiritus

og 4,5 pct. for alkoholsodavand og cider mv. Alkoholsodavand er indregnet i tallene for spiritus. Tal fra tidligere år fremgår

af bilag til

Status over grænsehandel 2014.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 2

2. Tobak

2.1 Afgifter på tobaksvarer

Afgifterne på cigaretter og tobak er harmoniserede i EU. Det betyder blandt andet, at

der er fastlagt minimumsafgiftssatser på produkterne. EU's minimumssatser for ciga-

retter blev senest forhøjet den 1. januar 2014.

Siden begyndelsen af 2014 har den samlede punktafgift (dvs. styk- og værdiafgift

ekskl. moms) skulle udgøre mindst 60 pct. af den vejede gennemsnitlige detailpris på

cigaretter. Desuagtet skal punktafgiften være mindst 90 EUR pr. 1.000 stk. cigaretter

(svarende til 67,14 øre pr. stk.). EU-lande, som opkræver en afgift på mindst 115 EUR

pr. 1.000 stk. cigaretter (svarende til 85,80 øre pr. stk.), er dog ikke forpligtet til at

overholde 60 pct. reglen. Minimumsafgiften på finskåret røgtobak har siden 1. januar

2015 skulle udgøre mindst 46 pct. af den vejede gennemsnitlige detailpris eller mindst

54 EUR pr. kg (svarende til 402,87 kr. pr. kg).

Der er en række EU-lande, som har en overgangsperiode frem til udgangen af 2017,

før de skal overholde minimumssatserne. Danmark har i den forbindelse indført

mængdebegrænsninger på

300 cigaretter ved indførsel fra de lande, som endnu ikke opfylder

EU’s

minimumsaf-

gift for cigaretter. Det drejede sig i første omgang om Bulgarien, Letland, Litauen, Un-

garn, Rumænien og Kroatien. Idet Rumænien opfyldte minimumsafgiften i 2016 er

mængdebegrænsningen blevet ophævet. Letland opfylder også minimumsafgiften nu,

hvorfor mængdebegrænsningen på 300 cigaretter er blevet ophævet pr. 1. juni 2017.

Ved indførsel af cigaretter fra de EU-lande, der opfylder minimumssatserne, er den

vejledende mængde for indførsel på 800 stk. cigaretter.

Samtidig med forhøjelsen af EU's minimumssats (den 1. januar 2014) blev afgifterne

på cigaretter og tobak i Danmark forhøjet ca. 40 øre pr. 20 stk. cigaretter. Dermed har

afgiften på cigaretter siden 1. januar 2014 udgjort 118,25 øre pr. stk. plus 1 pct. af de-

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 2

tailsalgsprisen. Afgifterne på fin- og groftskåret røgtobak blev samtidig forhøjet til hen-

holdsvis 788,50 og 738,50 kr. pr. kg. Der er alene tale om vægtbaserede afgifter, hvor

afgiften på finskåret tobak er højere end afgiften på groftskåret tobak.

Afgiften på cigarer, cerutter og cigarillos mv. er ikke blevet justeret i forbindelse med

de øvrige afgiftsforhøjelser på tobaksvarer. Afgiften er imidlertid blevet forhøjet og ef-

terfølgende indekseret som en del af

Aftale om en Vækstpakke 2014.

Afgiftsforhøjel-

sen trådte i kraft 1. januar 2015, og stykafgiften for cigarer, cerutter og cigarillos mv.

forhøjes efterfølgende årligt med 1,8 pct. i perioden 2016-2020.

2.2 Afgiftspligtigt salg af tobaksvarer

Provenuet fra cigaretafgiften udgjorde 6.640 mio. kr. i 2016,

jf. tabel 2.1.

Det er godt

500 mio. kr. mindre end i 2015. Indtægterne fra cigarer mv. og røgtobak faldt også i

2016. De samlede indtægter fra tobaksafgifter faldt således fra knap 7,8 mia. kr. i

2015 til godt 7,1 mia. kr. i 2016.

Tabel 2.1. Tobaksafgiftsprovenuet

Mio. kr.

Cigaretter

Cigarer mv.

Røgtobak

Cigaretpapir

Total

2011

7.005

429

7.495

2012

7.647

514

8.247

2013

7.877

489

8.447

2014

6.576

473

7.138

2015

7.185

111

447

7.779

2016

6.640

408

7.144

1. Fin- og groftskåret tobak

2. Afgift på cigaretpapir er en del af forbrugsafgiftsloven.

Kilde: Skatteministeriet.

I de senere år har der været betydelige udsving i indtægterne fra tobaksafgifterne. Det

skyldes blandt andet hamstring mv. i forbindelse med afgiftsændringer. Det gør det

svært entydigt at konkludere, i hvilket omfang udviklingen i provenuet fra afgifterne på

cigaretter og tobak mv. skyldes en underliggende trend i forbruget eller afgiftsændrin-

gerne. De samlede indtægter fra tobaksafgifterne har dog gennem en årrække udgjort

en faldende andel af BNP,

jf. figur 2.1.

Figur 2.1. Indtægt fra tobaksafgifterne

i pct. af BNP

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 2

Pct. af BNP

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

Pct. af BNP

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

1. Indtægter fra afgifterne på cigaretter og røgtobak, cigarer, cerutter og cigarillos samt cigaretpapir.

Kilde: Danmarks Statistik.

Ifølge oplysninger fra SKAT om antallet af påsatte stempelmærker kan salget af ciga-

retter opgøres til 5.774 mio. stk. i 2016, hvilket er nogenlunde på niveau med salget i

2014 og 2015,

jf. tabel 2.2.

Fra 2011 til 2016 er salget faldet med 16 pct.

Tabel 2.2. Salget af cigaretter og tobak på baggrund af påsatte stempelmærker

2011

Cigaretter

Cigarer mv.

Pibetobak (groft)

Rulletobak (fin)

Cigaretpapir

Mio. stk.

Mio. gram

Mio. stk.

6.904

259

418

727

2012

6.756

236

432

701

2013

6.852

121

191

427

703

2014

5.605

126

181

414

787

2015

5.760

173

377

722

2016

5.774

163

368

614

Kilde: SKAT på baggrund af producenter og importører, punktafgiftsstatistikken og egne beregninger.

Hvis cigaretsalget alternativt opgøres på baggrund af oplysninger fra Tobaksindustri-

ens eller afgiftsindtægterne fra cigaretafgiften fås et nogenlunde tilsvarende fald,

jf. ta-

bel 2.3.

Tabel 2.3. Salg af cigaretter på baggrund af afgiftsindtægter og Tobaksindustrien

Mio. cigaretter

Tobaksindustrien

Afgiftsindtægter

2011

7.128

6.611

2012

6.639

6.695

2013

6.978

6.638

2014

5.051

5.467

2015

5.954

5.973

2016

5.735

5.521

1. Salget af cigaretter er beregnet ved at dividere indtægterne fra cigaretafgiften med en gennemsnitsafgift pr. cigaret, som

er baseret på prisoplysninger fra SKAT.

Kilde: Tobaksindustrien, Skatteministeriet og SKAT.

Der er forskel på cigaretsalget opgjort med udgangspunkt i henholdsvis de påsatte

stempelmærker og afgiftsindtægterne. Det skyldes, at når stempelmærkerne udleve-

res fra SKAT, bliver afgiften bogført i statsregnskabet, hvorimod der kan gå noget tid,

før mærkerne bliver påsat, og afgiften reelt skal betales. Oplysningerne om påførte

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

2001

2000

1999

1998

1997

1996

1995

1994

1993

1992

1991

1990

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 2

stempelmærker giver derfor umiddelbart et bedre indtryk af, hvordan det afgiftspligtige

cigaretsalg udvikler sig.

For pibetobak og rulletobak har der været et fald i antallet af påsatte stempelmærker

på ca. 3 pct. i 2016. Faldet har været størst for pibetobak. Salget af cigaretpapir faldt

med omkring 15 pct. i 2016.

Efter at have været faldende i flere årtier steg salget af cigarer, cerutter og cigarillos

mv.

ganske meget i den første del af 2010’erne. Fremgangen i salget skyldtes for-

mentlig, at der kom en del cigarillos på markedet, der til forveksling lignede cigaretter,

men som kun kostede halvt så meget. Salget toppede i 2014, idet det efterfølgende

markante fald blandt andet skal ses i lyset af afgiftsforhøjelser på disse produkter, jf.

den omtalte afgiftsforhøjelse i januar 2015 og efterfølgende årlige indekseringer i med-

før af

Aftale om en Vækstpakke 2014.

2.3 Priser på tobaksvarer

Priserne på cigaretter og tobak er steget med ca. 50 pct. siden 2000,

jf. figur 2.2.

Korri-

geret for den samlede forbrugerprisudvikling er stigningen i de reale priser på cigaretter

og tobak dog mere begrænset. Realafgiften

–

dvs. den nominelle afgift justeret for ud-

viklingen i de generelle forbrugerpriser

–

på cigaretter har i de seneste år ligget på no-

genlunde samme niveau som i starten af 00’erne. Det betyder, at de gennemførte æn-

dringer af cigaretafgiften i perioden 2000-2016 som helhed i store træk har kunne holde

trit med den almindelige prisudvikling. Det dækker dog over et fald i den reale cigaret-

afgift i 00’erne, hvor afgiften blev nedsat i 2002, der er efterfulgt af en tilsvarende stig-

ning navnlig i de første år af 2010’erne, hvor der blev gennemført flere afgiftsforhøjelser.

Realafgiften på tobak er for nuværende knap 50 pct. højere

end i starten af 00’erne.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 2

Figur 2.2. Pris- og afgiftsindeks for cigaretter og tobak

Figur 1. Cigaretter

2000=100

160

140

120

100

2000=100

160

140

120

100

Figur 2. Tobak

2000=100

180

160

140

120

100

2000=100

180

160

140

120

100

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

1. Da afgiften på cigaretter består af både en styk- og værdiafgift, er realafgiften for cigaretter opgjort som afgiften af gen-

nemsnitsprisen.

2. Forbrugerprisindekset for tobak dækker alle tobaksprodukter, og derfor er både forbrugerprisindekset og realprisindekset

for tobak inkl. cigaretter. Realafgiften på tobak er beregnet på baggrund af afgiften på finskåret tobak.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Gennemsnitsprisen på en pakke cigaretter med 20 stk. har ligget i omegnen af 40,50

kr. siden 2014,

jf. tabel 2.4.

Det afspejler blandt andet, at cigaretafgiften ikke er æn-

dret siden 1. januar 2014.

Tabel 2.4. Priser på cigaretter i Danmark

Mest populære

priskategori

35,29

39,88

43,00

42,25

44,00

Kr. pr. 20 stk.

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Anm.: Priserne er beregnet som et gennemsnit af priserne i årets fire kvartaler.

1. Den mest populære priskategori angiver gennemsnittet af de prisklasser af cigaretter, der har været de mest solgte i

årets fire kvartaler.

Kilde: SKAT på baggrund af indberetninger fra producenter og importører om påsatte stempelmærker.

Siden 2011 er både gennemsnitsprisen og prisen på danskerne foretrukne cigaret-

mærke Prince steget med ca. 5 kr. for en pakke med 20 stk. Samtidig er prisen på den

mest populære priskategori imidlertid steget med knap 9 kr. Det afspejler blandt andet,

at der fra og med 2. kvartal 2012 er blevet lagt maksimalt vægt på stykafgiftselementet

i den samlede cigaretafgift. Det har medført, at prisspændet mellem dyre og billige ci-

garetter er mindsket.

Det mest populære cigaretmærke i Danmark er som nævnt stadig Prince, som koster

44 kr. pr. 20 stk. I samme priskategori findes Marlboro cigaretter, der ligeledes koster

2000

2002

2004

Forbrugerprisindeks

Realprisindeks

Realafgift

2006

2008

2010

2012

2014

2016

Prince

38,97

41,00

43,00

44,00

Forbrugerprisindeks

Realprisindeks

Realafgift

Gennemsnitspris

35,48

38,47

40,10

40,56

40,84

40,35

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 2

44 kr. i Danmark. Prisen er knap 1 kr. højere i Tyskland, mens de koster ca. 2,5 kr.

mere i Sverige.

Den gennemsnitlige cigaretpris i EU var på ca. 34,42 kr. i 2016 for en pakke med 20

stk., mens prisen var knap 40,50 kr. i Danmark,

jf. figur 2.3.

Gennemsnitsprisen på ci-

garetter i Danmarks ligger således knap 6 kr. over gennemsnittet i EU. Der er dog væ-

sentlige forskelle mellem cigaretpriserne i Syd- og Østeuropa og Nord- og Vesteuropa,

hvor gennemsnitspriserne i 2016 udgjorde henholdsvis godt 26 og godt 47 kr. pr. 20

stk. cigaretter.

Figur 2.3. Priselementer for cigaretter i EU og Norge i 2016, kr. pr. 20 stk.

Kr. pr. 20 stk.

120

100

Kr. pr. 20 stk.

120

100

Anm.: Den gennemsnitlige detailpris (WAP - Weighted Average Price) er opdelt på henholdsvis stykafgift, værdiafgift,

moms og nettopris. For Norge er der taget udgangspunkt i prisen for en pakke Marlboro i 2016. I Danmark udgør værdiaf-

giften 1 pct. af detailprisen, og værdiafgiftens andel fremgår derfor ikke tydeligt af figuren. Gnst. angiver gennemsnitsprisen

for EU.

Kilde: EU-Kommissionens Excise Duty Tables juli 2016, det norske Finansministerium, Danmarks Statistik,

www.cigarette-

prices.net

(for den norske pris) samt egne beregninger.

Syv EU- lande har højere gennemsnitspriser end Danmark. I Irland og Storbritannien

er priserne næsten dobbelt så høje som i Danmark, mens prisen for 20 stk. cigaretter i

Norge er knap 100 kr. svarende til næsten 1,5 gange prisen i Danmark. De østeuro-

pæiske EU-lande har derimod markant lavere cigaretpriser end Danmark. Eksempel-

vis har Polen en gennemsnitspris, som er ca. 60 pct. af den danske.

Til trods for at afgiften på cigaretter er harmoniseret i EU, er der meget stor forskel på,

hvilken afgiftsstruktur de forskellige lande anvender. Danmark lægger ligesom en

række andre højafgiftslande, herunder Sverige, Norge, Holland og Irland, størst vægt

på stykafgiften frem for værdiafgiften, hvilket betyder, at priserne på billige og dyre ci-

garetter alt andet lige mindskes.

Forskellen i nettopriser er dels et udtryk for forskelle i produktionsomkostninger mv. og

dels et udtryk for forskelle i avancer. Høje værdiafgifter skaber alt andet lige et incita-

ment til øget priskonkurrence, da en værdiafgift også rammer avancerne, mens det

ikke er tilfældet for en stykafgift. En værdiafgift påvirker som udgangspunkt heller ikke

de relative priser mellem forskellige produkter. Det må derfor forventes, at lande med

relativt lave værdiafgifter også vil have relativt højere avancer og dermed højere netto-

Gnst.

Stykafgift

Værdiafgift

Moms

Nettopris

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 2

priser. Af de ni lande, der har højere nettopriser end Danmark, har seks lande (Storbri-

tannien, Holland, Norge, Sverige, Irland og Tyskland) værdiafgifter, som ligger under

gennemsnittet.

I Norge består afgiften udelukkende af en stykafgift, og her er nettopriserne mere end

3 gange så høje som i Danmark. Der er dog også tegn på høje avancer i lande som

Luxembourg, Belgien og Frankrig, der alle har relativt høje værdiafgifter.

Et alternativ til cigaretter er hjemmerulning. Besparelsen ved at købe tobak og cigaret-

papir i Danmark sammenlignet med en pakke billige fabriksfremstillede cigaretter ud-

gør 1-7 kr., mens besparelsen udgør knap 15 kr. i forhold til Prince cigaretter,

jf. tabel

2.5.

Tabel 2.5. Besparelser ved hjemmerulning købt i Danmark og Tyskland

Pris for

20 gram

røgtobak

31,22

27,48

31,22

27,48

20,20

18,45

27,48

Pris for 20

stk. cigaret-

papir

2,50

1,88

2,50

1,88

0,80

1,88

Mærke cigaretter

Billigste

Skjold/Viking/LD

Prince

Pris for 20 stk.

cigaretter

Røgtobak

mærke og land

Besparelse pr.

pakke

1,29

5,64

2,29

6,64

15,01

16,75

14,64

35,00 Escort DK

35,00 Super Roll DK

36,00 Escort DK

36,00 Super Roll DK

36,00 Escort DE

36,00 Super Roll DE

44,00 Super Roll DK

1. Ifølge SKATs prisoplysninger kostede den billigste pakke cigaretter 35 kr. i 2016. Disse udgjorde dog kun en begrænset

del af markedet, hvor den mest udbredte billige prisklasse var cigaretter til 36 kr. pr. pakke.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af SKAT,

www.osuma.dk, www.nemlig.com

www.fleggaard.dk.

Køber man i stedet tobak og papir i Tyskland, udgør besparelsen op til knap 17 kr. pr.

pakke sammenlignet med billige fabriksfremstillede cigaretter i Danmark. Der er altså

kun en mindre besparelse ved selv at rulle cigaretter frem for at købe de billigste fær-

digfremstillede cigaretter, medmindre tobakken købes i Tyskland.

Et andet alternativ til cigaretter er billige cigarillos, der til forveksling ligner cigaretter.

Denne type cigarillos har i de seneste år vundet større udbredelse i flere lande, herun-

der også Danmark, hvor der frem til afgiftsforhøjelsen i 2015 var en markant stigning i

salget af denne type cigarillos, der inden afgiftsforhøjelsen typisk kostede omkring 17

kr. for en pakke med 20 stk. Besparelse ved køb af billige cigarillos i Danmark udgør

nu ca. 6-7 kr. pr. pakke, mens besparelsen udgør knap 15 kr. i forhold til Prince ciga-

retter,

jf. tabel 2.6.

Køber man i stedet cigarillos i Tyskland, udgør besparelsen ca. 14-

18 kr. for 20 stk.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 2

Tabel 2.6. Besparelser ved cigarillos købt i Danmark og Tyskland

Mærke cigaretter

Billigste

Skjold/Viking/LD

Prince

Pris for 20 stk.

cigaretter

Cigarillos mærke

og land

Pris for 20 stk.

cigarillos

29,50

21,92

18,41

29,50

Besparelse pr.

pakke

5,50

6,50

14,08

17,59

14,50

35,00 Note/Break DK

36,00 Note/Break DK

36,00 Note DE

36,00 Break DE

44,00 Note/Break DK

1. Ifølge SKATs prisoplysninger kostede den billigste pakke cigaretter 35 kr. i 2016. Disse udgjorde dog kun en begrænset

del af markedet, hvor den mest udbredte billige prisklasse var cigaretter til 36 kr. pr. pakke.

2. Note og Break sælges i 17 stk. pakker i Tyskland. Prisen er derfor omregnet til prisen for 20 stk.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af SKAT,

www.osuma.dk, www.nemlig.com

www.fleggaard.dk.

Ligesom afgifterne på cigaretter er der stor forskel på afgiftsstrukturen for finskåret to-

bak i EU landene,

jf. figur 2.4.

Nogle lande anvender både en vægt- og en værdiafgift,

mens andre anvender enten den ene eller den anden type afgift. Danmark anvender

en vægtbaseret afgift på finskåret tobak. Danmarks afgift på finskåret røgtobak ligger

lige over gennemsnittet for EU. Ligesom det er tilfældet med cigaretter, er det Irland,

Norge og Storbritannien, der har de højeste afgifter og priser på røgtobak.

Figur 2.4. Priselementer for finskåret røgtobak i EU og Norge i 2016, kr. pr. 20 gram

Kr. pr. 20 gram

Anm.: Prisen er beregnet med udgangspunkt i prisen for 20 gram Super Roll finskåret tobak i Danmark. Gnst. angiver gen-

nemsnitsprisen for EU.

1. Svarende til 20 stk. cigaretter.

Kilde: EU-Kommissionens Excise Duty Tables juli 2016, det norske Finansministerium, Danmarks Statistik, samt egne be-

regninger.

2.4 Grænsehandel med tobaksvarer

Ifølge Gallups spørgeundersøgelse var grænsehandlen med cigaretter faldende hvert

år fra 2011 til 2015,

jf. tabel 2.7.

Epinions spørgeundersøgelse viser dog et væsentligt

højere niveau i 2016 sammenlignet med Gallups tal for 2015. Da der er tale om to for-

skellige undersøgelser, der ikke er direkte sammenlignelige fra 2015 til 2016, er det

dog ikke muligt at vurdere, hvorvidt det indikerer en stigning. Tallene fra Epinion ligger

Gnst.

Nettopris

Stykafgift

Værdiafgift

moms

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 2

dog ligesom Gallups tal væsentligt under niveauet for grænsehandlen ifølge Consu-

merScan og KPMG, som begge viser nogenlunde samme niveau for grænsehandlen i

både 2015 og 2016. Det, at to indikatorer nu, modsat tidligere år, viser det samme ni-

veau for grænsehandlen med cigaretter, tyder på, at der er behov for en markant ned-

justering af grænsehandlen.

På baggrund heraf er det Skatteministeriets vurdering, at grænsehandlen med cigaret-

ter inkl. illegal handel i 2015 udgjorde 350 mio. cigaretter

og 275 mio. cigaretter i

2016.

Tabel 2.7. Grænsehandel med cigaretter, tobak og cigarer mv.

Cigaretter, mio. stk.

Gallup/Epinion

ConsumerScan

Consumer Scan opregnet

KPMG project SUN

-heraf grænsehandel

-heraf illegal handel

Skatteministeriets skøn

Røgtobak, mio. gram

Gallup/Epinion i alt

-heraf finskåret

-heraf groftskåret

- heraf andre tobakstyper

Tobaksindustrien (finskåret)

Skatteministeriets skøn

Cigarer og cigarillos mv., mio. stk.

Gallup/Epinion

Skatteministeriets skøn

0,2

0,3

0,2

0,9

2,6

2,5

197

200

212

225

101

261

250

251

250

236

225

530

300

230

600

400

230

170

600

2011

196

2012

170

2013

143

370

140

230

600

2014

152

260

160

100

425

2015

114

319

350

200

150

350

2016

108

266

270

160

110

275

1. Tallene er frem til og med 2015 baseret på Gallups spørgeundersøgelse, mens tallene i 2016 er fra Epinions spørgeun-

dersøgelse.

2.Ifølge ConsumerScans opgørelse er salget i Danmark væsentligt lavere, end hvad der fx kan opgøres på baggrund af

oplysninger fra SKAT vedr. påsatte stempelmærker. Såfremt tallene for grænsehandlen opregnes på baggrund af det rela-

tive forhold mellem oplysningerne om salget i Danmark ifølge ConsumerScan og SKAT (korrigeret for hamstring i 2013 og

2014), opnås et noget højere niveau for grænsehandlen.

Kilde: TNS Gallup, Epinion, GfK ConsumerScan, Tobaksindustrien, KPMG Project Sun og egne beregninger.

Pris- og afgiftsstigninger i flere af de øvrige europæiske lande samtidig med en smule

lavere gennemsnitspriser i Danmark kan være en af årsagerne til den faldende græn-

sehandel. Det kan ligeledes være en medvirkende forklaring på, hvorfor udlændinges

grænsehandel i Danmark tilsyneladende steg til 175 mio. cigaretter i 2015. I 2016

skønnes udlændinges grænsehandel med cigaretter i Danmark dog igen at være fal-

det til ca. 100 mio. cigaretter,

jf. tabel 2.8 nedenfor.

Status over grænsehandel 2016

udgjorde skønnet for grænsehandlen med cigaretter ligeledes 425 mio.

stk. i 2015. Dette skøn er dog nedjusteret i denne rapport som følge af oplysninger om grænsehandlen fra

KPMG Project Sun i 2015, som ikke forelå i forbindelse med udarbejdelsen af

Status over grænsehandel

2016.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 2

I Gallups spørgeundersøgelse for 2015 blev der ikke spurgt særskilt til pibe- og rulleto-

bak, men blot til andet tobak end cigaretter eller cigarer, cerutter og cigarillos. Den

ændrede spørgemetode er sandsynligvis en medvirkende forklaring på det meget lave

niveau for 2015.Tallet for 2016 er opgjort af Epinion og er således ikke direkte sam-

menligneligt med de foregående års tal fra Gallup. Epinions undersøgelse viser dog

ligesom Tobaksindustriens tal, at grænsehandlen med røgtobak i 2016 er på niveau

med grænsehandlen i 2013. På baggrund heraf skønner Skatteministeriet, at grænse-

handlen med røgtobak faldt fra 2015 til 2016 og i 2016 udgjorde ca. 225 mio. gram.

Grænsehandlen med røgtobak vedrører primært finskåret røgtobak. Groftskåret røgto-

bak udgør ifølge Epinion under 10 pct. af grænsehandlen med røgtobak, mens der

ifølge Tobaksindustrien ikke skulle være et nævneværdigt omfang af grænsehandel

med groftskåret røgtobak.

Ifølge Gallups spørgeundersøgelse lå grænsehandlen med cigarer og cigarillos rime-

ligt stabilt i perioden 2010 til 2014, mens den næsten blev femdoblet i 2015. Stignin-

gen falder sammen med afgiftsforhøjelsen i januar 2015. Epinions undersøgelse for

2016 viser et betydeligt højere niveau end Gallups undersøgelser fra tidligere år, og

ifølge Tobaksindustrien skulle grænsehandlen med billige cigarillos da også været ste-

get med 20 pct. i 2016. Da der ikke foreligger nærmere oplysninger, skønner Skatte-

ministeriet på baggrund af Epinions undersøgelse, at grænsehandlen med cigarer, ce-

rutter og cigarillos i 2016 udgjorde 2,5 mio. stk. Til trods for at grænsehandlen med ci-

garer og cigarillos mv. sandsynligvis har været stigende, er grænsehandlen med disse

produkter dog fortsat på et meget lavt niveau sammenlignet med fx cigaretter og røg-

tobak.

Ifølge KPMGs Project Sun tal udgjorde den illegale handel med cigaretter ca. 40 pct.

af grænsehandlen og den illegale handel med cigaretter i 2015 og 2016 svarende til 2-

3 pct. af det samlede cigaretforbrug i Danmark. Det er relativt lavt i sammenligning

med mange andre europæiske lande, og ifølge KPMG var Danmark i 2016 et af 9 EU

lande, hvor den illegale handel udgjorde under 5 pct. af forbruget. Da det er et om-

råde, hvor der i sagens natur kun er få oplysninger, skønner Skatteministeriet ikke

over det præcise omfang af den illegale handel. Skønnet er i stedet en del af Skatte-

ministeriets samlede skøn for grænsehandlen med cigaretter.

SKAT beslaglagde i 2014 11,6 mio. cigaretter og 27,2 mio. cigaretter i 2015. I 2016

blev der dog igen beslaglagt væsentligt færre cigaretter. Således beslaglagde SKAT i

2016 5,3 mio. cigaretter. På baggrund heraf vurderer SKAT ikke, at der er tale om et

stigende problem med indsmugling af cigaretter, som udviklingen fra 2014 til 2015 el-

lers kunne tyde på

. SKATs beslaglæggelser giver heller ikke anledning til at tro, at

omfanget af den illegale handel med cigaretter i Danmark, skulle udgøre en større an-

del af cigaretforbruget end, hvad tallene fra KPMG indikerer.

Det bemærkes, at antallet af beslaglæggelser af cigaretter ikke nødvendigvis er en in-

dikation på omfanget af den illegale handel. Beslaglæggelser kan fx også afspejle om-

fanget og effektiviteten af kontroller eller lejlighedsvis meget store beslaglæggelser.

Det kan desuden være uvist, om de beslaglagte cigaretter er tiltænkt det danske mar-

ked, eller om Danmark blot fungerer som et transitland for cigaretter til fx Norge eller

Sverige.

Jf. REU alm. del endeligt svar på spørgsmål 172 (retsudvalget 2016-17).

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 2

Som en indirekte og mere usikker indikator kan der opgøres et skøn for grænsehand-

len med cigaretter med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens rygevaneundersøgelse,

jf. boks 2.1.

Denne indikator angiver et markant højere niveau for grænsehandlen end

de øvrige undersøgelser, mens udviklingen fra 2015 til 2016 svarer til tendensen

ifølge KPMG og ConsumerScan.

Boks 2.1. Sundhedsstyrelsens rygevaneundersøgelser

Sundhedsstyrelsens rygevaneundersøgelser viser, at andelen af dagligrygere og lejlighedsvise rygere

har været svagt faldende siden 2011, og at antallet af cigaretter, som dagligrygere angiver at ryge, er

stort set uændret siden 2011.

Hvis udviklingen i andelen af dagligrygere og et estimat for udviklingen i det daglig e forbrug pr. ryger

på baggrund af rygevaneundersøgelserne opregnes med befolkningstallet (befolkningen + 15 år

ifølge Danmarks Statistik), bliver det samlede beregnede forbrug ca. 4,5 mia. cigaretter i 2011, hvil-

ket er væsentligt lavere end det afgiftspligtige salg i 2011. Tages der højde for dette ved at forud-

sætte, at danskernes samlede forbrug af cigaretter i 2011 var på niveau med Skatteministeriets

skøn samme år (ekskl. hjemmerullede cigaretter), og fremskrive dette med væksten i det samlede

beregnede forbrug ifølge rygevaneundersøgelserne i de efterfølgende år, bliver det samlede bereg-

nede forbrug på 6.805 mio. cigaretter i 2016, jf. tabellen. Fratrukket det afgiftspligtige salg i Dan-

mark samt skønnet for udlændinges køb af cigaretter her i landet kan grænsehandlen dermed bereg-

nes til 1.130 mio. cigaretter i 2016.

Modsat de øvrige kilder indikerer denne beregning således et markant højere niveau og en betydelig

stigning i grænsehandlen fra 2011 til 2014. Det skyldes sandsynligvis, at nedgangen i salget ifølge

de øvrige opgørelser kun i mindre grad kan genfindes i forbrugstallene beregnet på baggrund af ryge-

vaneundersøgelsen. Beregningen viser dog en faldende grænsehandel i de senere år, hvilket stem-

mer overens med de øvrige undersøgelser.

Skatteministeriets skøn tyder således på et væsentligt større fald i forbruget siden 2011, end frem-

skrivningen på baggrund af rygevaneundersøgelsen. Som nævnt, er der tale om en indirekte og me-

get usikker indikator, og det vurderes ikke sandsynligt, at grænsehandlen skulle have et så højt ni-

veau, som beregningen indikerer.

Tabel. Beregnet forbrug og grænsehandel på baggrund af Sundhedsstyrelsens rygevaneundersøgel-

ser

Mio. cigaretter

Beregnet samlet forbrug (kun cigaretter)

Afgiftspligtigt salg til danskere

Beregnet grænsehandel

Skatteministeriets skøn

Forskel

2011

7.625

7.025

600

2012

7.240

6.650

590

600

-10

2013

7.545

6.300

1.245

600

645

2014

7.355

5.950

1.405

425

980

2015

6.925

5.575

1.350

350

1.000

2016

6.805

5.675

1.130

275

855

Det afgiftspligtige salg i Danmark er nedjusteret med 450 mio. cigaretter i 2013 og opjusteret tilsva-

rende i 2014 som følge af hamstring op til afgiftsforhøjelsen 1. januar 2014. Ligeledes er salget i 2011

opjusteret med 200 mio. cigaretter som følge af hamstring i 2010. Det afgiftspligtige salg er ekskl . skøn

for udlændinges grænsehandel i Danmark.

Anm.: Andelen over 15 år, som angiver at ryge dagligt eller lejlighedsvis, er regnet om til antal personer

med befolkningstal fra Danmarks Statistik. Det daglige forbrug pr. ryger er beregnet på baggrund af ryger-

nes oplysninger om dagligt forbrug i rygevaneundersøgelsen. Dette giver dog et samlet forbrug, som er

væsentligt lavere end det afgiftspligtige salg, Derfor er forbruget efterfølgende opregnet på baggrund af

Skatteministeriets opgørelse af forbruget i 2011, mens væksten i forbruget ifølge rygevaneun dersøgelsen

er lagt til grund for udviklingen de efterfølgende år.

Kilde: Danmarks Statistik, Sundhedsstyrelsens rygevaneundersøgelser for årene 2011 -2016 og egne be-

regninger.

Det samlede cigaretforbrug i Danmark kan opgøres på baggrund af det afgiftspligtige

salg, skøn for grænsehandlen og udlændinges handel i Danmark,

jf. tabel 2.8.

Opgø-

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 2

relsen viser, at det samlede cigaretforbrug faldt i 2015, men er uændret i 2016. Tilsva-

rende er piberygning samt forbruget af cigarer og cigarillos mv. faldende. Sidstnævnte

indgår ikke i tabel 2.8, men skønnes i 2016 at have udgjort ca. 58 mio. stk.

Tabel 2.8. Udviklingen i tobaksforbruget i Danmark

Salg af

cigaretter

Dan-

mark

År

Mio. stk.

2011

2012

2013

2014

2015

2016

7.100

6.750

6.400

6.050

5.750

5.775

100

175

100

600

425

350

275

425

375

250

225

200

175

Mio. gram

175

150

200

225

250

225

700

675

650

625

Mio. stk.

8.325

7.950

7.575

7.050

6.575

- heraf

til ud-

læn-

dinge

Samlet

Salg

grænse- af fin-

handel skåret

med tobak

cigaretter

Salg

-heraf Grænse-

Samlet

af til pibe-

handel hjemme-

groft- rygning

med

rulning

skåret

røgtobak

tobak

Dansker-

nes sam-

lede for-

brug af

cigaretter

1. Ekskl. forbruget af cigarer, cerutter og cigarillos.

2. Salget er korrigeret med 200 mio. stk. i 2011 som følge af hamstring, da en del af det afgiftspligtige salg i 2010 formodes

at vedrøre salg til forbrugere i 2011. Tilsvarende er der overført 450 mio. stk. fra 2013 til 2014.

Kilde: Egne beregninger.

Siden 2000 er det samlede cigaretforbrug faldet med over en tredjedel,

jf. figur 2.5.

af det samlede cigaretforbrug (fabriksfremstillede og hjemmerullede cigaretter) udgør

grænsehandlen knap 8 pct. i 2016. Hjemmerullede cigaretter udgør en stadig mindre

del af det samlede cigaretforbrug. I 2000 udgjorde hjemmerullede cigaretter godt 20

pct. af forbruget mod kun ca. 10 pct. i 2016.

Figur 2.5. Udviklingen i cigaretforbruget i Danmark

Mia. stk./gram

Anm.: Ekskl. piberygning og cigarer, cerutter og cigarillos.

Kilde: Egne beregninger.

I de senere år er der kommet produkter på markedet, der kan erstatte traditionel to-

baksrygning som fx e-cigaretter. I 2014 fremgik det af Sundhedsstyrelsens rygevane-

2000

2013

2014

2015

2001

2002

2016

2003

Salg af cigaretter

grænsehandel cigaretter

2004

2005

2006

2007

2008

Salg af røgtobak

grænsehandel røgtobak

2009

2010

2011

2012

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 2

undersøgelse, at op imod 5 pct. af befolkningen dagligt eller en gang i mellem an-

vendte e-cigaretter. I 2015 var dette tal dog faldet til ca. 4 pct. og i 2016 yderligere til

godt 3 pct. Andelen, som ryger e-cigaretter hver dag, var i årene 2013-2016 på knap 2

pct. Det lader således ikke til, at en øget udbredelse af e-cigaretter kan forklare det

faldende forbrug af cigaretter og andet tobak.

Grænsehandel i Danmark og andre europæiske lande

Grænsehandel og illegal handel med cigaretter udgør en langt større del af cigaretfor-

bruget i samtlige af de lande, som har højere gennemsnitspriser på cigaretter end

Danmark,

jf. tabel 2.11.

I Tyskland hvor gennemsnitsprisen er en smule lavere end i Danmark, er der også en

væsentligt større andel grænsehandel og illegal handel. Der er dog stor forskel på den

østlige og den vestlige del af landet, hvor grænsehandel og illegal handel udgør en

langt større del af forbruget i de østlige delstater. Dette skyldes sandsynligvis, at Tysk-

lands østlige nabolande Polen og Tjekkiet har markant lavere priser, og billigere græn-

sehandlede og illegalt handlede cigaretter derfor er mere tilgængelige for forbrugere i

de østlige delstater.

I tabellen fremgår ligeledes grænsehandlens forventede andel af forbruget i Danmark

ved forskellige prisstigninger. Ved en prisstigning på 23 kr. forventes grænsehandlens

andel af cigaretforbruget at være på niveau med Frankrig, Storbritannien og Irland.

Der er, som tidligere nævnt, tale om meget usikre modelbaserede skøn, hvor der

blandt andet ikke er taget højde for den såkaldte ketchup-effekt.

Tabel 2.11. Priser og grænsehandel i pct. af forbrug i forskellige lande

Gennemsnitspris,

kr. pr. 20 stk. cigaretter

DK + 4 kr.

DK +23 kr.

DE samlet

DE vest

DE Øst

40,35

44,35

63,35

39,84

41,14

41,72

42,34

45,14

50,35

72,22

78,28

99,22

Grænsehandlet andel af forbruget,

pct.

1. Grænsehandel og forbrug er opgjort ekskl. hjemmerullede cigaretter.

Kilde: EU-Kommissionens Excise Duty Tables juli 2016, det norske Finansministerium, Danmarks Statistik,

www.cigarette-

prices.net

(for den norske pris), KPMG Project Sun 2016 og Deutscher Zigarettenverband: DZV schatzung des anteiles

nicht in Deutschland versteuerter zigaretten: Jahr 2016, og egne beregniniger.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 3

3. Sodavand

3.1 Salg af sodavand i Danmark

Salget af sodavand i Danmark er til og med 2013 opgjort på baggrund af afgiftsind-

tægterne i Danmark,

jf. tabel 3.1.

Mens salget efter sodavandsafgiftens afskaffelse er

opgjort på baggrund af Bryggeriforeningens opgørelse af medlemmernes salg af læ-

skedrikke.

Bryggeriforeningens opgørelse har i tidligere år et noget lavere niveau end salget op-

gjort på baggrund af det afgiftspligtige salg,

jf. tabel 3.1.

Det samlede salg i Danmark

er derfor opgjort med udgangspunkt i niveauet for det afgiftspligtige salg i 2012 og

væksten i salget, ifølge oplysningerne fra Bryggeriforeningen. Derved får man et sam-

let estimat for salg af sodavand på 484 mio. liter i 2016

Den relative ændring i salget er den samme i de to opgørelser i perioden 2010 til 2012, hvorimod faldet i

det afgiftspligtige salg i 2013 ikke kan genfindes i Bryggeriforeningens tal, som tværtimod viser en stigning

på ca. 4 pct. Forskellen kan sandsynligvis tilskrives forskellig periodisering af salget i tiden omkring afgifts-

fritagelsen.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 3

Tabel 3.1. Salg af sodavand i Danmark

Mio. liter

Afgiftspligtigt salg

Salg i Danmark ifølge Bryggeriforeningen

Afgiftspligtigt salg opregnet på baggrund af

Bryggeriforeninges salgstal

2011

434

360

2012

401

335

2013

380

349

418

382

457

389

466

405

484

2014

2015

2016

Anm.: Salget er opregnet med udgangspunkt i det afgiftspligtige salg i 2012 og væksten i de efterfølgende år ifølge Brygge-

riforeningen. Salget ifølge Bryggeriforeningen er en opgørelse af deres medlemmers salg og indeholder bl.a. ikke hvid vand

med kulsyre og smag samt iste.

Kilde: Skatteministeriet, Bryggeriforeningen og egne beregninger.

3.2 Priser på sodavand

Korrigeret for den samlede forbrugerprisudvikling er prisen på sodavand steget med

15 pct. fra 2000 til 2012, men er siden faldet med 20 pct. frem til 2016,

jf. figur 3.1.

Sammenlignet med starten af 00’erne har udviklingen

i afgifterne frem til afskaffelsen i

januar 2014 trukket i retning af at dæmpe stigningen i prisen på sodavand.

Figur 3.1. Pris- og afgiftsindeks for sodavand (2000=100)

2000=100

180

160

140

120

100

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2000=100

180

160

140

120

100

2016

Forbrugerprisindeks

Realprisindeks

Realafgift

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Ifølge GfK ConsumerScan er prisforskellen på sodavand mellem Danmark og Tysk-

land stort set uændret i forhold til 2015,

jf. tabel 3.2.

Gennemsnitsprisen var 6,67 kr.

pr. liter i Danmark i 2016, mens prisen var ca. 1 kr. lavere i Tyskland. Inden afskaf-

felse af sodavandsafgiften udgjorde prisforskellen knap 2 kr. pr. liter.

Bort set fra glasflasker, som kun udgør ca. 1 pct. af salget i Danmark, er literprisen

både i Danmark og Tyskland højest for sodavand på dåse, mens den er væsentligt la-

vere for sodavand i plastemballager. Det skyldes, at sodavand i plastemballager typisk

sælges i større (1,5 til 2 liters) emballager. Besparelsen er størst på dåser og udgør

godt 4 kr. pr. liter i 2016, mens besparelsen på plastflasker kun udgør ca. 2 kr. pr. liter.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 3

Tabel 3.23. Priser på sodavand i Danmark og Tyskland ifølge ConsumerScan

Kr. pr. liter

Sodavand i alt

Danmark Tyskland

2011

2012

2013

2014

2015

2016

7,31

7,91

7,50

6,58

6,71

6,67

5,75

5,76

5,80

6,08

5,74

5,66

4,57

13,71

6,93

Glas

Plast

Tyskland

3,53

3,58

3,59

4,03

3,70

4,16

5,92

6,03

6,13

6,31

6,17

5,92

6,98

8,36

8,73

8,84

9,79

10,89

Dåse

Glas

Plast

Danmark

7,06

7,60

7,12

6,18

6,29

6,18

11,73

12,97

10,96

10,38

10,27

10,09

Dåse

Kilde: GfK ConsumerScan.

3.3 Grænsehandel med sodavand

Epinions spørgeundersøgelse viser, at grænsehandlen med sodavand udgør knap

100 mio. liter i 2016,

jf. tabel 3.3.

Tabel 3.3. Grænsehandel med sodavand

Mio. liter

Gallup

Epinion

ConsumerScan

ConsumerScan (opregnet)

Danmarks Statistik eksporttal

Bryggeriforeningen

Skatteministeriet

Illegal handel

Skatteministeriets skøn inkl. Illegal handel

221

115

145

232

130

165

220

120

150

170

227

110

140

177

214

100

125

2011

113

2012

138

2013

117

2014

108

2015

176

214

100

125

2016

1. Grænsehandlen ifølge ConsumerScan er opregnet på baggrund af opgørelsen af det afgiftspligtige salg fratrukket den

andel, som skønsmæssigt ikke sælges direkte til husholdningerne (dvs. på restauranter og cafeer mv.). Denne andel er

opgjort på baggrund af oplysninger fra Bryggeriforeningen, Tal fra Bryggeriforeningen, Læskedrikke 2015.

Kilde: Epinion, TNS Gallup, GfK ConsumerScan, Danmarks Statistik, Bryggeriforeningen, Dansk Erhverv og egne bereg-

ninger.

ConsumerScans opgørelse undervurderer generelt salg i Danmark og grænsehand-

len. Derfor er tallene opregnet med afsæt i det beregnede salg i Danmark fra tabel

3.1. Salg af sodavand i Danmark er ca. 1,5 gange så stort som salget ifølge Consu-

merScan. Hvis grænsehandlen opregnes med samme faktor, kan grænsehandlen

med sodavand anslås til 52 mio. liter i 2016. ConsumerScans opgørelse af dansker-

nes grænsehandel med sodavand samt de opregnede tal viser begge en stigning i

grænsehandlen med sodavand på godt 10 pct. i 2016. Niveauet er dog til trods for op-

regningen lavt sammenlignet med de øvrige kilder.

Danmarks Statistiks opgørelse af eksporten af sodavand fra Danmark til Tyskland

samt oplysninger om bryggeriernes salg til grænsebutikkerne fra Bryggeriforeningen

kan ligeledes give en indikation af, hvordan grænsehandlen med sodavand har udvik-

let sig. Ifølge både Danmarks Statistik og Bryggeriforeningen er eksporten af soda-

vand til Tyskland uændret fra 2015 til 2016.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 3

Bryggeriforeningen og Danmarks Statistiks tal viser ligesom tidligere år et væsentligt

højere niveau end de øvrige kilder. Det skyldes blandt andet forskelle i opgørelsesme-

tode og afgrænsning,

jf. bilagskapitel 7 og Status over grænsehandel 2016.

På baggrund af ovenstående indikatorer er det lagt til grund, at danskernes grænse-

handel med sodavand har udgjort 100 mio. liter i både 2015 og 2016,

jf. tabel 3.3.

Incitamentet til at grænsehandle i form af prisforskellen mellem Danmark og Tyskland

er ligeledes uændret fra 2015 til 2016,

jf. tabel 3.2,

hvilket understøtter et uændret

skøn for grænsehandlen med sodavand.

Ud over den legale grænsehandel er der også illegal handel med sodavand. Skattemi-

nisteriets skøn for den illegale handel med sodavand har hidtil været baseret på en

fremskrivning af en undersøgelse fra 2011 fra Dansk Erhverv

. Skatteministeriet har

ikke kendskab til nyere undersøgelser, hvor størrelsen af den illegale handel er kvanti-

ficeret, men efterfølgende undersøgelser af kendskabet til illegal handel med soda-

vand har dog vist et aftagende kendskab til steder med illegal handel med sodavand

Det er siden 2011 forudsat, at udviklingen i den illegale handel med sodavand følger

skønnet for den legale grænsehandel.

Ifølge SKAT har en faldende andel af deres pantkontroller givet anledning til beslag-

læggelser i de seneste år, hvilket kan indikere en faldende illegal handel med soda-

vand. Andelen af beslaglæggelser kan dog fx også afspejle omfanget og effektiviteten

af kontroller eller lejlighedsvis meget store beslaglæggelser. Med betydelig usikkerhed

skønnes det dog, at den illegale handel med sodavand i 2016 (ligesom skønnet for

grænsehandlen) er på niveau med 2015, selvom SKATs pantkontroller kunne indikere

et fald.

Efter afskaffelsen af sodavandsafgiften adskiller grænsehandlen med sodavand sig i

princippet ikke fra grænsehandel med andre ikke-afgiftsbelagte varer, hvor det er for-

skel i moms og nettopriser, der skaber en tilskyndelse til grænsehandel. Der er dog

fortsat emballageafgift på sodavandsemballager i Danmark, som i begrænset omfang

bidrager til prisforskellen. Emballageafgiften udgør ca.

10 øre pr. dåse og ca. 30 øre pr. liter emballage. Hertil kommer, at det fortsat er muligt

for danske grænsehandlende at undgå at betale pant i grænsehandelsbutikkerne i

Tyskland ved køb af blandt andet øl og sodavand, når der udfyldes en eksporterklæ-

ring.

I 2016 udgjorde den samlede prisforskel mellem Danmark og Tyskland ca. 1 kr. pr. li-

ter sodavand, jf. tabel 3.4. Heraf udgjorde emballageafgiften inkl. moms lidt under

halvdelen, mens resten af prisforskellen var ligeligt fordelt mellem momsforskellen og

forskellen i nettopriser - herunder avancer.

Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 #5.

Dansk Erhvervs Perspektiv 2014 # 17.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 3

Tabel 3.4. Årsager til prisforskel på sodavand mellem Danmark og Tyskland

Kr. pr. liter

Dansk pris på sodavand

Tysk pris på sodavand

Prisforskel

Forskel i sodavandsafgift og moms heraf

Forskel i emballageafgift og moms heraf

Forskel i moms af tysk pris uden afgift

Forskel i avance om moms heraf

Prisforskel i alt

Omkostninger ved pant i Danmark

I alt fordel

Jf. boks 3.1.

Kilde: Skatteministeriet.

6,67

5,66

1,01

0,40

0,29

0,33

1,01

1,46

2,47

Samtidig sparede danske grænsehandlende omkostningen ved pant i Danmark,

jf.

boks 3.1,

således at den samlede fordel ved at grænsehandle en liter sodavand i 2016

kan opgøres til 2,47 kr. pr. liter.

Boks 3.1. Pantbesparelse ved grænsehandel med sodavand mv.

Ud over den umiddelbare besparelse som følger af den lavere pris på sodavand i Tyskland har danske

grænsehandlende en yderligere besparelse ved, at de ikke skal betale pant på sodavandsemballager

købt i den tyske grænsehandel.

Omkostningen for forbrugerne ved pant i Danmark sammenlignet med køb af pantfri emballager i

Tyskland kan skønnes ud fra oplysninger om returprocent og pantpriser på danske engangsemballa-

ger.

I Danmark udgør panten 1 kr. pr. dåse eller glasflaske og 3 kr. pr. emballage på 1 liter eller derover.

Det vil sige, at panten udgør 3 kr. pr. liter. Returprocenten udgjorde 90 pct. for engangsemballager i

Danmark i 2016, hvilket vil sige, at ca. 10 pct. af emballagerne ikke returneres, til trods for at for-

brugeren har mulighed for at få panten refunderet. For disse forbrugere kan omkostningen ved at op-

bevare og returnere emballagen altså være større end panten på 3 kr. pr. liter.

En vis andel af emballagerne må herudover formodes at blive returneret af andre end dem, som op-

rindeligt har købt dem. Hvis det skønsmæssigt antages, at ca. 5 pct. af emballagerne returneres af

andre end dem, der i første omgang har betalt panten, svarer det altså til, at ca. 85 pct. af emballa-

gerne returneres af den oprindelige forbruger. Det vil sige, at d e resterende ca. 15 pct. af forbru-

gerne bærer den fulde omkostning af panten på 3 kr. pr. liter.

For nogle forbrugere vil det derimod ikke udgøre nogen særlig omkostning at betale og returnere

panten, og de vil gøre det, uagtet hvor lav pantsatsen er. I Sverige har man tidligere observeret en

returprocent på 60 ved en pant på ca. 1,5 kr. pr. liter.

Ved at lægge ovennævnte forudsætninger om returprocent og pantpriser til grund kan den gennem-

snitlige omkostning ved pant skønnes at udgøre 1,46 kr. pr. liter . Da der ikke betales pant på en-

gangsemballager i grænsehandlen, er der ikke en tilsvarende omkostning ved grænsehandel med

sodavand.

I maj 2015 indgik Danmark og Tyskland en aftale om at indføre pant på drikkevareem-

ballager i grænsebutikkerne i Slesvig-Holstein, som vil betyde, at danske grænse-

handlende skal betale enten dansk eller tysk pant i grænsebutikkerne med mulighed

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 3

for at returnere dåserne med dansk pant i de danske returautomater, når aftalen bliver

implementeret

I foråret 2016 sendte Dansk Erhverv en klage til EU-Kommissionen over salget af

pantfrie dåser i de nordtyske grænsebutikker og brugen af de eksporterklæringer, der

gør det muligt at sælge dåser uden pant ved den dansk-tyske grænse. Ovenstående

aftale fra 2015 afventer på nuværende tidspunkt en afklaring af Dansk Erhvervs klage

til Kommissionen

http://mfvm.dk/miljoe/pant-i-graensehandlen/

http://mfvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/dansk-erhverv-klager-til-eu-kommissionen-over-brug-af-eksporter-

klaeringer/

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 4

4. Chokolade og slik

4.1 Afgiftspligtigt salg af chokolade og slik

Afgiften på chokolade og slik er en national afgift, som blev indført i 1922. Afgiften be-

står dels af en vægtbaseret afgift på chokolade og slik mv., en råstofafgift på nødder

samt en dækningsafgift på visse andre forarbejdede varer efter deres indhold af af-

giftspligtige produkter.

Afgiften på chokolade- og sukkervarer (chokoladeafgiften) har siden 2010 været diffe-

rentieret, således at der er en afgift for sukkerholdige varer (over 0,5 g sukker pr. 100

g) og en lavere afgift for sukkerfri varer (under 0,5 g sukker pr. 100 g). De seneste år

er chokoladeafgiften blevet forhøjet flere gange og senest i januar 2015 som en del af

indekseringen af en række punktafgifter frem til 2020. Afgifterne udgør 25,97 kr. pr. kg

og 22,08 kr. pr. kg for henholdsvis sukkerholdige og sukkerfri varer. Hovedparten af

afgiftsprovenuet stammer fra de sukkerholdige varer.

Salget af chokolade og slik i 2016 er på samme niveau som i 2011 på trods af en

række afgiftsstigninger på i alt næsten 50 pct. i perioden,

jf. tabel 4.1.

Det højere

vægtbaserede afgiftsprovenu fra chokoladeafgiften skyldes således højere afgiftssat-

ser.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 4

Tabel 4.1. Provenu og afgiftspligtigt salg af chokolade og slik (chokoladeafgiften)

Mio. kr.

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Vægtbaseret afgift Råstofafgift Dækningsafgift

1.530

1.735

2.020

1.992

2.156

2.231

159

193

180

204

187

139

I alt Vægtbaseret afgift, mio. kg

58 1.748

91 2.018

68 2.269

87 2.283

103 2.446

99 2.469

1. Opgjort eksklusiv råstof- og dækningsafgiften og under antagelse af, at sukkerholdige varer udgør 95 pct. af det afgifts-

pligtige salg.

Anm.: Opgjort efter nationalregnskabsprincip.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

4.2 Priser på chokolade og slik

Prisen på chokolade og slik i Danmark er siden 2000 steget ca. 13 pct. mere end det

generelle forbrugerprisindeks,

jf. figur 4.1.

Det skyldes især de høje afgiftsstigninger

på chokolade og slik, hvilket har medført, at afgiften særligt siden 2009 har været sti-

gende i reale termer.

GfK ConsumerScan indsamler priser på chokolade og slik købt af danske husholdnin-

ger i henholdsvis Danmark og Tyskland. Ifølge ConsumerScan var detailprisen på

chokolade og slik i gennemsnit 107,7 kr. pr. kg Danmark i 2016, mens den var 55 kr.

pr. kg i Tyskland,

jf. tabel 4.2.

Detailprisen er således næsten dobbelt så høj i Dan-

mark som i Tyskland, og en væsentlig del af prisforskellen kan tilskrives forskelle i af-

gifter og moms.

Tabel 4.2. Priser på chokolade og slik i Danmark og Tyskland ifølge ConsumerScan

Kr. pr. kg

Chokolade og slik i alt

- heraf købt i Danmark

- heraf købt i Tyskland

Kilde: GfK ConsumerScan.

2011

88,8

91,3

56,7

2012

96,6

101,4

52,0

2013

98,4

104,0

51,3

2014

99,3

104,5

52,0

2015

103,9

109,2

54,6

2016

101,9

107,7

55,0

Prisen på chokolade og slik købt i Danmark er steget med godt 16 kr. pr. kg siden

2011, mens prisen i Tyskland er faldet med knap 2 kr. i samme periode,

jf. tabel 4.2.

Moms og afgifter på chokolade og slik i Danmark udgør ca. 56 pct. ved en pris på

107,7 kr. pr. kg for sukkerholdige varer. Prisen før afgifter og moms er således 60,2 kr.

i Danmark, hvilket er lidt højere end den gennemsnitlige detailpris i Tyskland.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 4

Figur 4.1. Pris- og afgiftsindeks for chokolade og slik (2000=100)

2000=100

160

140

120

100

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2000=100

160

140

120

100

2016

Forbrugerprisindeks

Realprisindeks

Realafgift (sukkerholdig)

Anm.: Forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik dækker over sukkervarer, marmelade, chokolade mv., og indeholder

således også varer, som ikke er omfattet af afgiften.

Kilde: Danmarks Statistik, Skatteministeriet og egne beregninger.

4.3 Grænsehandel med chokolade og slik

Knap 63 pct. af danskernes grænsehandel med chokolade og slik blev ifølge Epinion

købt i Tyskland og godt 7 pct. i Sverige i 2016.

Epinions spørgeundersøgelse for 2016 viser samme niveau for værdien af grænse-

handlen med chokolade og slik som Gallups spørgeundersøgelse for 2015,

jf. tabel

4.3.

Da der er tale om to forskellige undersøgelser, der ikke er direkte sammenligne-

lige fra 2015 til 2016, er det dog ikke muligt at vurdere, hvorvidt det indikerer en uæn-

dret udvikling i grænsehandlen med chokolade og slik.

Tabel 4.3. Grænsehandel med chokolade og slik ifølge Gallup/Epinion

Mio. kr.

Grænsehandel

2011

667

2012

830

2013

825

2014

782

2015

979

2016

980

Anm.: Tallene er frem til og med 2015 baseret på Gallups spørgeundersøgelse, mens tallene i 2016 er fra Epinions spørge-

undersøgelse

Kilde: TNS Gallup og Epinion.

Modsat spørgeundersøgelsen fra Epinion finder ConsumerScan, at værdien af græn-

sehandlen med chokolade og slik i Tyskland er steget med knap 20 pct. fra 2015 til

2016,

jf. tabel 4.4.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 4

Tabel 4.4. Salg i Danmark og grænsehandel med chokolade og slik ifølge ConsumerScan

2011

Mængde, mio. kg

Chokolade og slik i alt

- heraf købt i Tyskland

- heraf købt i Danmark

Værdi, mio. kr.

Chokolade og slik i alt

- heraf købt i Tyskland

- heraf købt i Danmark

Kilde: GfK ConsumerScan.

2012

2013

2014

2015

2016

37,4

2,7

34,7

38,4

3,8

34,6

41,9

4,5

37,4

40,8

4,0

36,8

40,0

3,9

36,1

41,9

4,6

37,3

3.321

154

3.167

3.706

196

3.510

4.119

229

3.890

4.056

208

3.848

4.154

214

3.940

4.271

254

4.017

ConsumerScans opgørelse af grænsehandlen opregnes på baggrund af det afgifts-

pligtige salg til 8,6 mio. kg i 2016.,

jf. tabel 4.5.

Det skyldes, at ConsumerScans opgø-

relse generelt undervurderer salget af chokolade og slik til danske husholdninger i

både Danmark og Tyskland,

jf. bilagskapitel 7.

Tabel 4.5. Opregning af skøn over grænsehandel ifølge ConsumerScan

Mio. kg

1. Salg i Danmark

2. Heraf salg til udlændinge

3. Skønsmæssigt til ikke-husholdninger

4. Salg til danske husholdninger i Dan-

mark (1-2-3)

5. Salg til danske husholdninger

iflg. ConsumerScan

6. Opregningsfaktor (5÷4)

7. Grænsehandel iflg. ConsumerScan

8. Grænsehandel opregnet husholdninger

(6·7)

2011

34,7

2,1

2,7

5,6

2012

34,6

1,7

3,8

6,4

2013

37,4

1,8

4,5

8,2

2014

36,8

1,8

4,0

7,3

2015

36,1

1,9

3,9

7,5

2016

37,3

1,9

4,6

8,9

Anm.: Skatteministeriet har ikke nye oplysninger vedr. salget til ikke-husholdninger og udlændinge. Derfor er salget til ikke-

husholdninger skønsmæssigt fastsat til 13 mio. kg, mens salg til udlændinge skønnes at udgøre 2 mio. kg af salget i Dan-

mark, svarende til antagelserne i

Status over grænsehandel 2014.

Kilde: GfK ConsumerScan, Skatteministeriet og egne beregninger.

Skatteministeriet vurderer, at grænsehandlen med chokolade og slik udgjorde 10,0

mio. kg i 2016,

jf. tabel 4.6.

Det er en stigning på �½ mio. kg i forhold til 2015. Vurderin-

gen lægger mere vægt på opgørelsen af grænsehandlen ifølge ConsumerScan end

på udviklingen ifølge Gallup og Epinion. Det skyldes skift af dataleverandør fra Gallup

til Epinion.

På baggrund af den skønnede udvikling i grænsehandlen vurderes den illegale handel

med chokolade og slik ligeledes at være steget og at have udgjort 4 mio. kg i 2016.

Det er en stigning på �½ mio. kg i forhold til 2015.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 4

Tabel 4.6. Sammenligning af skøn over grænsehandel med chokolade og slik

Mio. kg

Gallup/Epinion

ConsumerScan opregnet

Skatteministeriets skøn

Illegal handel

Skatteministeriets skøn inkl. illegal handel

2011

10,8

5,6

6,0

2,0

8,0

2012

14,8

6,4

8,0

2,5

10,5

2013

15,1

8,2

9,0

3,0

12,0

2014

14,2

7,3

8,5

3,0

11,5

2015

17,4

7,5

9,5

3,5

13,0

2016

17,7

8,9

10,0

4,0

14,0

1. Tallene er frem til og med 2015 baseret på Gallups spørgeundersøgelse, mens tallene i 2016 er fra Epinions spørgeun-

dersøgelse. Da Gallup udelukkende har opgjort værdien af grænsehandlen med slik og chokolade, er der tidligere omreg-

net til mængder på baggrund af prisen i Tyskland ifølge ConsumerScan.

Kilde: TNS Gallup, Epinion, GfK ConsumerScan, Skatteministeriet og egne beregninger.

Samlet skønnes grænsehandlen inkl. den illegale handel med slik og chokolade at ud-

gøre 14 mio. kg i 2016 svarende til ca. 14 pct. af det samlede forbrug. Det er en stig-

ning på 1 mio. kg i forhold til 2015.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 5

5. Energiprodukter

5.1 Sammenfatning

Det afgiftspligtige salg af benzin har overordnet været faldende siden 2010, mens sal-

get af diesel til landtransport er stigende. Det skyldes blandt andet et skifte fra benzin

til diesel for personbiler. En generel forbedret energieffektivitet for køretøjer vil isoleret

set medføre et fald i salget af brændstof.

Nettogrænsehandlen med benzin skønnes at udgøre ca. 50 mio. liter i udenlandsk fa-

vør i 2016, hvilket vurderes at være lidt mindre end i de foregående år. Grænsehand-

len i udenlandsk favør afspejler, at prisen på benzin er højere i Danmark end i Sverige

og Tyskland, selvom afgifterne er højere i Sverige og næsten på dansk niveau i Tysk-

land. Den højere pris skyldes i stedet forskelle i nettoprisen (prisen ekskl. moms og af-

gifter).

Nettogrænsehandlen med diesel skønnes at udgøre ca. 300 mio. liter i 2015 og ca.

340 mio. liter i dansk favør i 2016. Prisen på diesel er højere i Sverige end i Danmark,

og der er således et incitament for svenskerne til at grænsehandle diesel i Danmark.

Den svenske dieselafgift er blevet yderligere forhøjet i 2016. Prisen på diesel er dog

lavere i Tyskland end i Danmark. Afgifterne på benzin og diesel er indekseret udviklin-

gen i nettoprisindekset. Indekseringen vurderes i et vist omfang at have påvirkning på

grænsehandlen. De tyske afgifter på brændstof indekseres ikke og satsen

En lille nedsættelse (40 øre pr. liter) af de samlede afgifter på benzin og diesel fra det

nuværende niveau skønnes at medføre en selvfinansieringsgrad på ca. 82 pct. En af-

giftsnedsættelse skønnes at medføre et højere forbrug i Danmark, og en mere gunstig

grænsehandel for Danmark. Desuden vil en nedsættelse af afgifterne på benzin og

diesel have betydning for momsprovenuet og provenuet fra de øvrige bilafgifter, da en

nedsættelse af brændstofafgifterne gør det billigere at køre bil, hvilket kan påvirke for-

brugernes valg af bil (da prisen på motorbrændstof falder). Netto vil en nedsættelse af

afgiften give en samfundsøkonomisk gevinst.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 5

Det afgiftspligtige salg af energikoks er på et lavt niveau. Priserne på energikoks er

betydeligt lavere i Tyskland end i Danmark, og det skyldes især forskelle i afgifterne.

Grænsehandlen med energikoks skønnes at udgøre ca. 20.000 ton, svarende til ca.

70 mio. kr. i 2016.

5.2 Energi- og bilafgifter i Danmark

Rapporten omfatter kun benzin, diesel og energikoks, da det primært er disse afgifts-

belagte energiprodukter, der grænsehandles. Grænsehandel med motorbrændstof er

kun lovlig, når det sker i køretøjets normale brændstoftank. Der kan grænsehandles

med andre former for energiprodukter som fx brænde. Da disse varer ikke er afgiftsbe-

lagt, medtages de ikke særskilt i kapitlet, da fokus er på, hvordan afgifter påvirker

grænsehandlen

Afgifterne på benzin, diesel og energikoks består af energi-, CO2- og NOx-afgift,

jf.

boks 5.1.

Afgifter på energiprodukter er harmoniseret i EU. Minimumsafgiften på blyfri

benzin svarer til ca. 2,7 kr. pr. liter og for diesel ca. 2,5 kr. pr. liter. Minimumsafgiften

på koks svarer til ca. 1,1 kr. pr. GJ.

Boks 5.1. Energiafgifter i Danmark

Energiafgift

Energiafgifterne er fastlagt efter energiindholdet i fossile brændsler (mineralolie, gas og kul). Energi-

afgifterne er omfattet af EU's energibeskatningsdirektiv. Energiafgifterne indekseres medudviklingen

i nettoprisindekset. Energiafgiften til rumvarme mv. udgør 54,9 kr. pr. GJ i 2016, men s energiafgiften

på benzin udgør ca. 129 kr. pr. GJ og for diesel ca. 75 kr. pr. GJ i 2016.

CO2-afgift

CO2-afgiften er fastlagt ud fra den mængde CO2, der i gennemsnit er i de forskellige energiproduk-

ter, og dermed den mængde CO2, der udledes ved forbrænding. CO2 -afgiften blev indført i 1992. Fra

2010 blev afgiften forhøjet til 150 kr. pr. ton CO2. CO2-afgiften indekseres som energiafgifterne og

udgør 171,4 kr. pr. ton CO2 i 2016.

NOx-afgift

Der betales NOx-afgift pr. kg NO2-ækvivalent, der udledes til luften ved forbrænding. NOx-afgiften

blev indført i 2010 og blev forhøjet med virkning fra juli 2012. Brændstof er af afgiftstekniske grunde

omfattet af NOx-afgiften, men samtidig blev energiafgiften nedsat, således at den samlede afgifts-

belastning af motorbrændstof er uændret. NOx-afgiften indekseres som energiafgifterne og udgør

26,6 kr. pr. kg i 2016 frem til 1. juli 2016. Afgiften er nedsat til 5,0 kr. pr kg udledt NOx fra 1. juli

2016. Det reducerer den samlede afgift på både energikoks og brændstof, da energiafgiften ikke er

blevet forhøjet tilsvarende.

5.3 Benzin og diesel

Personbiler, der anvender benzin og diesel, udgør den altovervejende del af person-

bilparken i Danmark, selvom der er sket en stigning i antallet af elbiler. I 2015 bestod

bestanden af personbiler af ca. 1,6 mio. benzinbiler og knap 0,7 mio. dieselbiler og ca.

3.000 personbiler med andre drivmidler end benzin og diesel. Langt størstedelen er

elbiler.

Dog er træpiller og brænde medtaget i kapitel 6 om øvrige varer.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 5

Trafikarbejdet i tabel 5.1 indeholder kørte kilometer fra personbiler (benzin- og diesel-

biler), lastbiler, varebiler, busser, motorcykler og knallerter. Ca. 78 pct. af de kørte kilo-

meter kommer fra personbiler, mens ca. 15 pct. kommer fra varebiler. Kun godt 4 pct.

vedrører lastbiler. De restende ca. 2 pct. kommer fra busser, knallert 45 og motorcyk-

ler.

I perioden 2014-16 er stigning i trafikarbejdet større end i de foregående år. Det indi-

kerer, at der er fremgang i dansk økonomi, ligesom de lave priser på olie må forventes

at have betydning. Stigningen fra 2010 til 2013 kommer udelukkende fra dieselkøretø-

jer, men fra 2014 er der også mindre stigninger i trafikarbejdet med benzinbiler.

Tabel 5.1. Trafikarbejde

Trafikindeks

Pct.

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

-1,3

1,6

0,1

0,7

2,5

2,9

2,8

Nationalt trafikarbejde på danske veje

Mia. km

45,3

46,0

46,4

47,5

48,9

50,3

Heraf benzin

25,0

24,2

22,8

22,4

22,7

23,1

Heraf diesel

20,3

21,8

23,2

23,9

24,8

25,8

Anm.: Tallene for trafikarbejdet i 2016 er et foreløbigt skøn, der ikke opdeles på benzin- og dieselkøretøjer.

Kilde: Vejdirektoratet og egne beregninger.

Langt størstedelen af bestanden af køretøjer består af personbiler, hvor mere end 2

ud af 3 personbiler består af benzinbiler i 2015,

jf. tabel 5.2.

Der er dog sket et skifte i

bestanden mod flere dieselbiler. Omlægningen af bilafgifterne i 2007 gav incitament til

at købe biler med en god energieffektivitet, og da dieselbiler er mere energieffektive

end benzinbiler, gav omlægningen tilskyndelse til at købe dieselbiler. Forhøjelsen af

udligningsafgiften for dieselbiler fra 2013 har imidlertid mindsket incitamentet til at

købe dieselbiler.

Tabel 5.2. Bestand af køretøjer

Antal, 1.000 stk.

Personbiler

Benzin

Diesel

I alt

Varebiler

Benzin

Diesel

I alt

Lastbiler

Busser

Total

2010

1.686

434

2.120

383

462

2.629

2011

1.662

502

2.164

369

441

2.650

2012

1.632

565

2.198

362

427

2.668

2013

1.614

618

2.234

358

417

2.694

2014

1.623

653

2.278

349

402

2.723

2015

1.640

687

2.330

348

398

2.770

2016

1.667

716

2.391

348

396

2.828

Anm.: ’I alt’ inkluderer også biler på øvrige

drivmidler som el og gas.

Kilde: Danmarks Statistik.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 5

5.3.1 Afgiftspligtigt salg af benzin

Benzin anvendes primært til personbiler, mens varebiler primært anvender diesel.

Benzin omfatter forskellige typer af benzin med forskelligt blyindhold, oktantal og

iblanding af biobrændstoffer. I dag sælges der stort set kun blyfri benzin med 4,8 pct.

biobrændstoffer.

Tabel 5.3. Energieffektivitet for nyregistrerede personbiler

Km pr. liter

Benzin

Diesel

Kilde: Danmarks Statistik.

2010

18,3

21,4

2011

18,8

21,9

2012

20,6

23,1

2013

21,3

23,7

2014

21,5

24,2

2015

21,9

25,1

2016

21,8

26,0

Det afgiftspligtige salg af blyfri benzin udgjorde knap 1,8 mia. liter i 2016, og overord-

net har der været en faldende tendens i salget siden 2010,

jf. tabel 5.4.

Det følger af

skiftet fra benzinbiler til dieselbiler og en generel forbedret energieffektivitet,

jf. tabel

5.3.

Den forbedrede energieffektivitet kan dels tilskrives den teknologiske udvikling og

dels et segmentskifte mod mindre biler, hvor energieffektiviteten er bedre

Tabel 5.4. Afgiftspligtigt salg og provenu fra energiafgiften på blyfri benzin

2010

Afgiftspligtigt salg, mio. liter

Provenu, mio. kr.

2.089

8.028

2011

1.988

7.732

2012

1.884

7.397

2013

1.821

7.285

2014

1.797

7.315

2015

1.773

7.348

2016

1.795

7.496

Anm.: Tabellen omfatter kun energiafgiften på blyfri benzin og blyfri benzin med 4,8 pct. biobrændstof. Herudover pålæg-

ges diesel CO2- og NOx-afgift, jf. boks 7.1. Provenuet er opgjort efter nationalregnskabsprincippet. Det afgiftspligtige salg

er beregnet på baggrund af provenuet og de gældende satser.

Kilde: Skatteministeriet.

5.3.2 Afgiftspligtigt salg af diesel

Diesel er blevet mere udbredt blandt personbiler og varebiler, og lastbiler mv. anven-

der udelukkende diesel. For diesel til landtransport anvendes svovlfri diesel med 6,8

pct. biobrændstof.

Det afgiftspligtige salg af diesel med biobrændstof er steget med 6,1 pct. siden 2012

hvilket blandt andet kan henføres til konjunkturudviklingen og skiftet mod flere diesel-

biler,

jf. tabel 5.5.

Tabel 5.5. Afgiftspligtigt salg og provenu fra energiafgiften på diesel til landtransport

2012

Afgiftspligtigt

salg, mio. liter

Provenu, mio. kr.

2.919

7.412

2013

2.927

7.509

2014

2.962

7.737

2015

3.019

8.031

2016

3.096

8.302

Anm.: Provenuet omfatter alene energiafgiften på svovlfri diesel med 6,8 pct. biobrændstof, idet der er påbud om at bio-

brændstoffer til landtransport skal være iblandet biobrændstof. Herudover pålægges diesel CO2- og NOx-afgift, jf. boks 5.1.

Provenuet er opgjort efter nationalregnskabsprincippet. Det afgiftspligtige salg er beregnet på baggrund af provenuet.

Kilde: Skatteministeriet.

Skatteministeriet: Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab

–

og billigere biler

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 5

5.3.3 Prisen på olie

Overordnet set er prisen på råolie faldet betydeligt den seneste tid. Prisen på en tønde

olie var omkring 100 dollars pr. tønde i august 2014, men siden da er prisen faldet

markant. I december 2016 var prisen nede på omkring 50 dollars pr. tønde. Det har en

påvirkning på prisen på benzin og diesel. I udgangspunktet rammer en ændring i ver-

densmarkedsprisen ens i fx Danmark, Sverige og Tyskland. Men på grund af forskel i

momsen, som er lavere i Tyskland end i Danmark og Sverige, vil et fald i verdensmar-

kedsprisen på råolie alt andet lige medføre mindre grænsehandel i Tyskland.

5.3.4 Pris og afgifter på benzin

Den samlede afgift på benzin udgjorde ca. 4,57 kr. pr. liter i 2016,

jf. tabel 5.6.

Afgif-

terne er væsentlig højere end EU's minimumssatser. Ud over afgifterne betales der

også moms af salgsprisen på brændstoffet inkl. afgifterne.

Grænsehandel med benzin afhænger primært af prisforskellene mellem Danmark og

henholdsvis Sverige og Tyskland. Forskelle i priserne mellem landene kan skyldes for-

skelle i afgifter og momssatser, men også forskelle i avancer og andre omkostninger.

Afgifterne på benzin er lavere i Danmark end i Tyskland og Sverige,

jf. tabel 5.6.

Siden

2010 er afgiften på benzin i Tyskland uændret, mens den svenske afgift er steget. Da

afgifterne er højere i Sverige og Tyskland end i Danmark, er der isoleret set et afgifts-

mæssigt incitament til at grænsehandle benzin i Danmark. Den uændrede tyske afgift

siden 2010 og en dansk afgift, der indekseres, vil alt andet lige medføre, at incitamen-

tet til at grænsehandle i Danmark er blevet mindsket siden 2010.

Tabel 5.6. Afgifter på blyfri benzin i Tyskland, Sverige og Danmark

Tyskland

DKK pr. liter

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

4,87

4,88

4,87

4,88

4,87

Euro pr. liter

0,65

Sverige

DKK pr. liter

4,30

4,54

4,84

4,86

4,62

4,66

4,96

SEK pr. liter

5,5

5,65

5,63

5,85

6,31

Danmark

DKK pr. liter

4,18

4,25

4,33

4,41

4,49

4,57

1) Den danske NOx-afgift blev nedsat 1. juli 2016. Det er grunden til at den samlede danske afgiftsbelastning af benzin er

ens i 2016 og 2015 på trods af at energiafgifterne indekseres med udviklingen i nettoprisindekset.

Anm.: Afgifterne er opgjort ekskl. moms. I Sverige består afgiften på benzin af en energiafgift og en CO

-afgift. I Danmark

er afgiften opgjort inkl. energi-, CO

-, og NOx-afgift.

Kilde: Skatteverket, EU-Kommisionen Excise Duty Tables, Danmarks Statistik, Skatteministeriet og egne beregninger.

Momsen på energiprodukter i både Danmark og Sverige udgør 25 pct. I Tyskland ud-

gør momsen 19 pct. Med moms udgør afgiften i 2016 ca. 5,80 kr. pr. liter i Tyskland

og ca. 6,20 kr. pr. liter i Sverige. I Danmark udgør afgiften med moms ca. 5,71 kr. pr.

liter i 2015. Selv med momsforskellen mellem Danmark og Tyskland er afgiften inkl.

moms i Danmark lavere end afgiften i Tyskland (ca. 9 øre pr. liter) og Sverige (ca. 30

øre pr. liter). Afgifterne inkl. moms giver således også incitament til at grænsehandle

benzin i Danmark.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 5

Selvom afgifterne er lavere i Danmark end i Sverige og Tyskland, er den danske pris

stadig højere end prisen på benzin i Sverige og Tyskland og er den tredjehøjeste i EU,

jf. figur 5.1.

Benzin er knap 85 øre kr. billigere pr. liter i Tyskland end i Danmark, mens prisen var

ca. 23 øre lavere pr. liter i Sverige. Det bemærkes, at Sverige fra januar 2016 har for-

højet deres afgift med ca. 37 øre pr. liter. Det ændrer dog ikke på billedet af, at den

danske detailpris både i 2015 og 2016 er højere end både den svenske og tyske de-

tailpris, og der således er incitament for danskere til at købe benzin i Tyskland og Sve-

rige.

Antallet af tankstationer i Danmark er faldet betydeligt de sidste mange år, men der er

stadig relativt få biler pr. tankstation i Danmark. Det kan være med til at forklare, at der

er højere omkostninger i Danmark end fx i Tyskland, hvor der er mere end dobbelt så

mange biler pr. tankstation i 2012. Dog har skiftet fra bemandede til ubemandede

tankstationer reduceret driftsomkostningerne

Figur 5.1. Priselementer for blyfri benzin

Kr. pr. liter

Anm.: Priserne er opgjort d. 6. maj 2017.

Kilde: EU-Kommissionen,

http://ec.europa.eu/energy/en/statistics/weekly-oil-bulletin

samt egne beregninger.

Hvis den danske pris ekskl. moms og afgifter var på niveau med den svenske, ville

den samlede danske pris være lavere end den svenske pris. Det vil således give inci-

tament til at grænsehandle benzin i Danmark. Hvis der tages udgangspunkt i den ty-

ske pris ekskl. moms og afgifter, ville den samlede danske pris kun være marginalt

højere end den tyske pris. Selvom afgifterne inkl. moms er lavere i Danmark end i

Italien

Holland

Grækenland

Danmark

Finland

Portugal

Sverige

Irland

Frankrig

Storbritannien

Tyskland

Belgien

Malta

Gennemsnit

Slovenien

Slovakiet

Kroatien

Cypern

Spanien

Estland

Letland

Litauen

Ungarn

Østrig

Tjekkiet

Luxemborg

Polen

Bulgarien

Rumænien

Pris ekskl. moms og afgifter

Afgift DKK pr. liter

Moms

Energi- og Olieforum: Energinoter 2014/15

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 5

Tyskland betyder momsforskellen (25 pct. ift. 19 pct.), at den samlede pris vil blive

marginalt højere end den tyske.

Det er den samlede pris på benzin, der har betydning for grænsehandlen, og når den

samlede pris i Danmark er højere end i nabolandene, så øges tilskyndelsen til græn-

sehandel i udenlandsk favør, uanset om baggrunden er forskelle i avancer, andre om-

kostninger eller afgifter.

5.3.5 Pris og afgifter på diesel

I Tyskland er afgiften på diesel knap 40 øre højere pr. liter end i Danmark

jf. tabel 5.7.

Afgiften i Sverige er ca. 1,25 kr. højere pr. liter end i Danmark i 2015. Den tyske afgift

er uændret siden 2010, mens den svenske afgift er steget med knap 1 kr. pr. liter si-

den 2010. I samme periode er den danske afgift steget med 21 øre pr. liter. Ud fra af-

gifternes størrelse er tilskyndelsen til at grænsehandle i Danmark blevet større for

svenskerne. Den uændrede tyske afgift har alt andet lige mindsket tilskyndelsen til at

købe diesel i Danmark, da forskellen mellem afgifterne er blevet mindre over tid.

Afgiften på diesel er lavere end afgiften på benzin i både Danmark, Sverige og Tysk-

land. Minimumsafgiften på diesel er også lavere end minimumsafgiften på benzin. Det

skyldes tidligere et hensyn til erhvervslivet, da det primært var dem, der købte diesel-

biler. Med tiden er dieselbiler blevet udbredt blandt personbiler.

Tabel 5.7. Afgifter på svovlfri diesel i Tyskland, Sverige og Danmark

Tyskland

DKK pr. liter

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

3,50

3,51

3,50

Euro pr. liter

0,47

Sverige

DKK pr. liter

3,39

3,75

4,00

4,19

3,97

4,03

4,37

SEK pr. liter

4,34

4,54

4,67

4,86

4,85

5,05

5,56

Danmark

DKK pr. liter

2,90

2,91

2,97

3,02

3,07

3,13

3,11

1) Den danske NOx-afgift blev nedsat 1. juli 2016. Det er grunden til at de samlede danske afgifter på diesel er lavere i

2016 end i 2015 på trods af at energiafgifterne indekseres med udviklingen i nettoprisindekset.

Anm.: I Danmark opgøres afgiften i øre pr. liter. Tabellen giver de afrundende satser i kr. pr. liter. I Sverige består afgiften

på diesel af en energiafgift og en CO

-afgift. I Danmark er afgiften opgjort inkl. energi-, CO

-, og NOx-afgift.

Kilde: Skatteverket, EU-Kommissionen Excise Duty Tables, Danmarks Statistik, Skatteministeriet og egne beregninger.

Den danske afgift inkl. moms udgør ca. 3,89 kr. pr. liter i 2016. Det er ca. 0,28 kr. pr.

liter mindre end den tyske afgift inkl. moms i 2016 og ca. 1,57 kr. pr. liter mindre end

den svenske afgift inkl. moms i 2016. Afgifterne på diesel i Danmark giver umiddelbart

også et incitament til at købe diesel i Danmark, men den faktiske grænsehandel af-

hænger af den samlede danske pris i forhold til prisen i udlandet.

Den samlede pris på diesel er imidlertid højere i Danmark end i Tyskland til trods for,

at afgiften er lavere. Prisen i Sverige er derimod knap 1,40 kr. højere pr. liter end i

Danmark i 2016. Prisen i både Danmark og Sverige er en del over EU-gennemsnittet

på 7,59 kr. pr. liter,

jf.figur 5.2.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 5

Figur 5.2. Priselementer for diesel

Kr. pr. liter

Anm.: Priserne er opgjort d. 6. maj 2017.

Kilde: EU-Kommissionen,

http://ec.europa.eu/energy/en/statistics/weekly-oil-bulletin

samt egne beregninger.

Det bemærkes, at Sverige fra januar 2016 har forhøjet deres afgift med ca. 41 øre pr.

liter. Det har yderligere skubbet til prisforskellen mellem Danmark og Sverige og der-

med incitamentet for svenskerne til at grænsehandle diesel i Danmark.

Lastbiler kører på diesel og har en langt større tank til brændstof end personbiler.

Lastbiler kan derfor nå længere på en fuld tank diesel, også selvom de har en dårli-

gere energieffektivitet end personbiler. Derfor giver prisforskelle på diesel i højere

grad grundlag for grænsehandel end benzin. Lastbiler kører relativt hyppigt over

grænserne og kan til en vis grad tilpasse deres tankningsmønstre efter dieselpriserne.

På en tankfuld diesel kan en lastbil, afhængig af tankens størrelse og lastbilens ener-

gieffektivitet, ikke kun nå Sverige og Tyskland, men også Polen, Tjekkiet, Belgien,

Holland og Luxembourg, hvor prisen på diesel er en del lavere end i Danmark. Det er

derfor ikke kun dieselpriserne i Sverige og Tyskland, der kan påvirke grænsehandlen

med diesel i Danmark.

Prisforskellene mellem landene afspejler forskelle i avancer og andre omkostninger.

Blandt andet kan få køretøjer pr. tankstation i Danmark være med til at forklare en hø-

jere dansk pris ekskl. moms og afgifter. En høj dansk avance har samme negative ef-

fekt på grænsehandlen som en afgift, idet der dog kan være en tendens til, at avan-

cerne er lavere i de grænsenære områder end i resten af landet.

5.3.6 Grænsehandel med motorbrændstof

Grænsehandel med benzin og diesel kan defineres som det brændstof, der føres ind

og ud af landet via køretøjets brændstoftank. En tankning i Danmark og efterfølgende

Sverige

Storbritannien

Italien

Finland

Grækenland

Irland

Danmark

Portugal

Belgien

Frankrig

Estland

Cypern

Holland

Gnst EU 28

Slovenien

Kroatien

Ungarn

Malta

Tyskland

Slovakiet

Tjekkiet

Spanien

Østrig

Letland

Polen

Litauen

Bulgarien

Rumænien

Luxembourg

Pris ekskl. afgift og moms

Afgift

Moms

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 5

brug i udlandet vil være grænsehandel i dansk favør. Hvis der derimod tankes i udlan-

det, og brændstoffet efterfølgende bruges i Danmark, vil det være grænsehandel i

udenlandsk favør.

Grænsehandel med benzin og diesel opgøres som en nettoopgørelse. Hvis der købes

10 liter i Danmark, som forbruges i Tyskland, og der købes 15 liter benzin i Tyskland,

der forbruges i Danmark, er der en nettogrænsehandel på 5 liter i udenlandsk (tysk)

favør.

Grænsehandel med benzin og diesel kan ske ved økonomitankninger og grænsehan-

delstankninger. Økonomitankninger foretages af bilister, der uanset eventuelle for-

skelle i priserne på brændstof passerer grænsen, men som tager hensyn til prisfor-

skelle i deres tankningsmønster. Hvis priserne er højere i Danmark end i Tyskland, vil

bilister der med deres tankningsmønster ellers ville tanke i Danmark til en høj pris, ud-

skyde deres køb af brændstof, indtil de når en lavere pris i Tyskland.

Grænsehandelstankninger foretages af bilister, der på grund af forskelle i priserne på

benzin vil passere grænsen for at tanke. For en detaljeret beskrivelse af økonomitank-

ninger og grænsehandelstankninger henvises til

Status over grænsehandel 2000.

Metode og antagelser bag opgørelsen af forbruget af motorbrændstof er beskrevet i

kapitel 7.

5.3.7 Grænsehandel med benzin

Det samlede benzinforbrug for danske køretøjer i Danmark påvirkes af kørselsomfan-

get, bestanden af personbiler og energieffektiviteten. Det samlede forbrug af benzin

inkl. udlændinges forbrug i Danmark,

jf. kapitel 7,

skønnes med betydelig usikkerhed

til knap 1,6 mia. liter i 2016. Der er især usikkerhed om skønnet for 2016, da der

endnu ikke er offentliggjort fordeling af antallet af kørte kilometer på de forskellige mo-

torkøretøjer.

Tabel 5.8. Beregnet forbrug af benzin i Danmark

Mio. liter

Personbiler

Varebiler

Andet

Udlændinges forbrug i Danmark

I alt

2010

1.859

140

2.123

2011

1.762

130

2.001

2012

1.624

120

1.839

2013

1.549

110

1.744

2014

1.515

100

1.692

2015

1.489

100

1.662

2016

1.430

101

1.604

1): Der er stor usikkerhed forbundet med tallene for 2016, da der kun er et samlet tal for antallet af kørte kilometer i 2016.

Der er således lavet skøn for fordelingen af kørte kilometer på de forskellige motorkøretøjer (personbil, lastbil mv.) og op-

splitning på benzin og diesel. Skønnene er blandt andet lavet på baggrund af udviklingen i bestanden fra 2015 til 2016 og

lastbiltrafikindeks. Skønnene er lavet, så summen af kørte kilometer opdelt på køretøj og brændstof passer med den offent-

liggjorte sum for kørte kilometer for 2016. Tallene for 2016 vil således blive justeret i næste rapport, når opdelingen af kørte

kilometer er offentliggjort.

Anm.: Summen af de enkelte elementer kan afvige fra totalen pga. afrundinger.

Kilde: Vejdirektoratet og egne beregninger.

Forskellen mellem det beregnede forbrug af benzin i Danmark og det afgiftspligtige

salg udgør nettogrænsehandlen med benzin. Beregningen af nettogrænsehandel er

især følsom over for antagelsen om udlændinges forbrug i Danmark og den forudsatte

energieffektivitet.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 5

Tabel 5.9. Beregnede nettogrænsehandel med benzin i Danmark

Mio. liter

Beregnet forbrug, jf. tabel 5.8

Afgiftspligtigt salg, jf. tabel 5.4

Forskel

Kilde: Egne beregninger.

2010

2.123

2.089

-34

2011

2.001

1.988

-13

2012

1.839

1.884

2013

1.744

1.821

2014

1.692

1.797

105

2015

1.662

1.773

111

2016

1.604

1.795

190

Et minus i

rækken ’forskel’ i

tabel 5.9 indikerer, at der er tale om nettogrænsehandel i

udenlandsk favør, mens et plus indikerer, at nettogrænsehandlen er i dansk favør. Der

skulle således være sket et skifte i nettogrænsehandlen fra udenlandsk til dansk favør.

På baggrund af tabel 5.9 skønnes nettogrænsehandlen med benzin at udgøre ca. 111

mio. liter i dansk favør i 2015 og ca. 190 mio. liter i 2016.

Der er dog betydelig usikkerhed ved metoden. Hvis der ikke er en nedgang i udlæn-

dinges forbrug af benzin, som forudsat i tabel 5.8, og udlændinge kører mere i Dan-

mark, vil nettogrænsehandlen være mindre i dansk favør og tæt på neutral. Hvis den

gennemsnitlige energieffektivitet, der er beregnet for bestanden af personbiler er for

lav i forhold til den faktiske energieffektivitet, vil nettogrænsehandlen blive større i

dansk favør. Der er i beregningen af den gennemsnitlige energieffektivitet indirekte

forudsat, at bilerne uanset alder kører lige langt, men da årskørslen oftest er faldende

med alderen af bilen, vil en ny bil formentlig køre flere kilometer end en ældre bil. Det

vil trække i retning af en højere energieffektivitet for bestanden og en mere gunstig

nettogrænsehandel i dansk favør.

Der er desuden opstillet en model,

jf. kapitel 7,

som på baggrund af oplysninger om

prisforskelle på benzin mellem Danmark og henholdsvis Sverige og Tyskland, kan

give et skøn for grænsehandlen med benzin. Denne model viser, i modsætning til ta-

bel 5.9, at grænsehandlen med benzin er i udenlandsk favør. Nettogrænsehandlen

skønnes på den baggrund at udgøre ca. 100 mio. liter i udenlandsk favør i 2015 og ca.

82 mio. liter i 2016,

jf. tabel 5.10.

I modellen er der foretaget korrektion på 15 øre pr. liter for prisforskellen i Danmark i

forhold til Tyskland, da man med et kundekort har mulighed for at få 15 øre pr. liter i

rabat et sted, mens rabatten er lidt lavere for benzin hos et andet selskab. Den bereg-

nede grænsehandel i tabel 5.10 er følsom over for, hvornår der ses på prisforskellene

mellem to lande. Nedenstående tager udgangspunkt i en enkel observation pr. år for

prisforskellene. Priserne er fra midten af januar de pågældende år.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 5

Tabel 5.10. Beregnet grænsehandel med benzin (modelberegning)

Dansk merpris i

forhold til

Tyskland med

korrektion

Dansk merpris i

forhold til

Sverige med

korrektion

Grænsehandel i

tysk favør

Grænsehandel i

svensk favør

Mio. liter

Samlet grænse-

handel i uden-

landsk favør

Øre pr. liter

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

116

Kilde: EU-Kommissionen,

http://ec.europa.eu/energy/en/statistics/weekly-oil-bulletin

samt egne beregninger.

Som følge af forskelle i prisen på benzin mellem Danmark og Tyskland kan det betale

sig at grænsehandle benzin. Dog vil langt størstedelen af grænsehandlen med benzin

foretages af husholdningerne, og vil formentlig ske som økonomitankninger. Selv med

en prisforskel på ca. 75 øre pr. liter, vil man kun kunne spare ca. 35 kr., hvis man har

en tank på 50 liter. Det svarer til, at man kan køre ca. 25 km hver vej for at tanke ben-

zin (ved en energieffektivitet på 15 km pr. liter) før besparelsen er brugt på ekstra kør-

sel. Hertil kommer ekstra tidsforbrug og slid på bilen. Grænsehandlen med benzin

skønnes derfor stadig at være af begrænset omfang.

Indikatorerne for grænsehandel med benzin trækker er som nævnt meget forskellige,

idet opgørelsen ud fra beregnet forbrug indikerer grænsehandel i dansk favør,

jf. tabel

5.9,

hvorimod modelberegningen af grænsehandlen indikerer grænsehandel i uden-

landsk favør,

jf. tabel 5.10.

Der er usikkerhed forbundet med begge metoder. Der er

dog umiddelbart ikke noget, der peger på, at der skal være grænsehandel med benzin

i dansk favør. Da den samlede pris er højere i Danmark end i Sverige og Tyskland,

bør grænsehandlen alt andet lige være i udenlandsk favør eller i balance, hvis prisfor-

skellene ikke er tilstrækkelige til at skabe incitament til at grænsehandle.

Det bemærkes dog, at begge metoder tyder på en reduktion af grænsehandlen fra

2015 til 2016. Det er i overensstemmelse med den forventede effekt af den svenske

afgiftsstigning på benzin fra 2016.

På baggrund af tilgængelige skøn og oplysninger om prisen på benzin i Danmark og i

udlandet vurderes nettogrænsehandlen i udenlandsk favør til ca. 70 mio. liter i 2015

og ca. 50 mio. liter i 2016.

5.3.8 Grænsehandel med diesel

Diesel anvendes primært af lastbiler og varebiler, men er blevet mere udbredt blandt

personbiler, hvilket også ses i tabel 5.9. Det antages, at salget af diesel til andre for-

mål end motorbrændstof til biler (fx fyringsolie) udgør 550 mio. liter i alle år,

jf. Status

over grænsehandel 2012.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 5

Tabel 5.9. Beregnet forbrug af diesel

Mio. liter

Personbiler

Varebiler

Busser

Lastbiler

Andre formål (herunder udlæn-

dinges forbrug i Danmark

I alt

2010

569

537

146

692

550

2.494

2011

663

505

143

705

550

2.567

2012

734

482

142

680

550

2.588

2013

767

463

142

666

550

2.588

2014

798

457

146

673

550

2.624

2015

833

447

153

682

550

2.664

2016

810

444

148

681

551

2.633

1): Der er stor usikkerhed forbundet med tallene for 2015, da der kun er et samlet tal for antallet af kørte kilometer i 2015.

Der er således lavet skøn for fordelingen af kørte kilometer på de forskellige motorkøretøjer (personbil, lastbil mv.) og op-

splitning på benzin og diesel. Skønnene er blandt andet lavet på baggrund af udviklingen i bestanden fra 2014 til 2015 og

lastbiltrafikindeks. Skønnene er lavet, så summen af kørte kilometer opdelt på køretøj og brændstof passer med den offent-

liggjorte sum for kørte kilometer for 2015. Tallene for 2015 vil således blive justeret i næste rapport, når opdelingen af kørte

kilometer er offentliggjort.

Kilde: Vejdirektoratet og egne beregninger.

Nettogrænsehandlen med diesel kan opgøres som forskellen mellem det afgiftsplig-

tige salg og et skøn for forbrug af diesel i Danmark. Opgørelsen er imidlertid mere

upræcis, da der også forekommer salg af svovlfri diesel med 6,8 pct. biodiesel til an-

dre formål end vejtransport (fx i visse tilfælde til entreprenørmaskiner mv.).

Denne tilgang indebærer umiddelbart en nettogrænsehandel på ca. 460 mio. liter i

2016 i dansk favør,

jf. tabel 5.10.

Da det ikke er hele det afgiftspligtige salg der anven-

des til transport, skønnes grænsehandlen i dansk favør at udgøre ca. 440 mio. liter i

dansk favør i 2016 og ca. 330 mio. liter i 2015.

Tabel 5.10. Beregnet nettogrænsehandel med diesel

Mio. liter

Beregnet forbrug, jf. tabel 7.11

Afgiftspligtigt salg, jf. tabel 7.5

Forskel

Kilde: Egne beregninger

2012

2.588

2.919

331

2013

2.588

2.927

339

2014

2.624

2.962

338

2015

2.664

3.019

355

2016

2.633

3.096

463

Der er tidligere skønnet over den sandsynlige fordeling af det indenlandske salg af

diesel på blandt andet danske køretøjer på dansk vej og nettogrænsehandelen i

dansk favør. Det blev skønnet, at nettogrænsehandlen med diesel i dansk favør ud-

gjorde ca. 9 pct. af det indenlandske salg af svovlfri diesel i 2008. Hvis denne andel

antages uændret, kan nettogrænsehandlen opgøres til godt 10 pct. af afgiftspligtige

salg af svovlfri diesel med biodiesel, svarende til ca. 320 mio. liter i 2016. Der tages

her ikke hensyn til ændringer i de relative priser i Danmark og i udlandet, ligesom der

heller ikke tages højde for ændringer i fx udenlandsk kørsel på dansk vej og et større

forbrug af diesel til personbiler. Kørslen på danske veje med udenlandske lastbiler er

steget betydeligt fra 2009 til 2015, ligesom der er sket et skifte mod flere personbiler,

der anvender diesel. Hvis der tages højde for forskellen i udlændinges kørsel på dan-

ske veje og et øget forbrug af diesel til danske personbiler i modellen, skønnes netto-

grænsehandlen at udgøre ca. 290 mio. liter i 2015 og 300 mio. liter i 2016.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 5

På baggrund af de tilgængelige skøn og oplysninger er det lagt til grund, at nettogræn-

sehandlen med diesel udgør ca. 300 mio. liter i 2015 og ca. 340 mio. liter i 2016. Den

skønnede stigning i grænsehandlen i dansk favør skal bl.a. ses i lyset af forhøjelsen af

diselafgiften i Sverige i 2016.

5.3.9 Virkninger af afgiftsændringer

I dette afsnit illustreres mulige virkninger af at ændre afgifterne på benzin og diesel.

Der er tale om modelbasrede skøn, som er forbundet med betydelig usikkerhed. Anta-

gelserne bag beregningerne er overordnet de samme som i tidligere grænsehandels-

rapporter, men i modsætning til tidligere er effekten på arbejdsudbuddet ikke medreg-

net. Dermed bliver resultaterne mere sammenlignelige med grænsehandelsrapportens

fremstilling af andre afgiftsændringer på grænsehandelsfølsomme varer

–

hvor effek-

ten på arbejdsudbuddet heller ikke er indregnet. Endelig er provenuvirkningen fra de

øvrige bilafgifter ved at ændre på brændstofafgifterne nedjusteret blandt andet som

følge af forhøjelsen af progressionsgrænsen for registreringsafgiften med 21.500 kr.

fra november 2016.

En afgiftsnedsættelse vil i første omgang medføre et umiddelbar mindreprovenu for

staten. Men samtidig kan afgiftsnedsættelsen bidrage til mindre grænsehandel i uden-

landsk favør (eller øget grænsehandel i dansk favør) og derigennem et øget provenu

for staten. En lavere afgift på brændstof vil øge forbruget af benzin og diesel i Dan-

mark. Desuden vil der være en afledt effekt på momsprovenuet som følge af mindre

grænsehandel i udenlandsk favør (eller øget grænsehandel i dansk favør). Bilparken

kan også vokse, da det bliver billigere at køre i bil. Det vil medføre et øget provenu fra

registreringsafgiften og de andre løbende afgifter på biler. Der vil være forskel på de

kortsigtede og langsigtede effekter af at ændre på brændstofafgifterne eller priserne

på brændstof generelt. Det skyldes, at tilpasningen til ny bil eller ændring af arbejds-

sted eller bopæl først kan ske efter noget tid.

Der er eksterne omkostninger forbundet med bilkørsel som følge af gener fra blandt

andet færdselsuheld, luftforurening og trængsel. Det skønnes, at lidt mere end halvde-

len af de marginale eksterne omkostninger kommer fra uheld, godt en fjerdedel fra

trængsel og resten fra CO2, støj, luftforurening og slitage af infrastruktur

. Størrelsen

og opgørelsen af de eksterne omkostninger er forbundet med usikkerhed.

Boks 5.2. Beregninger af afgiftsændringer på benzin og diesel

Som i tidligere grænsehandelsrapporter er det antaget, at forbruget i Danmark ændres med 0,04

pct. af det afgiftspligtige salg ved en forhøjelse af afgiften med 1 øre pr. liter for både benzin - og die-

selbiler. Det forudsættes endvidere, at grænsehandlen forværres med 0,076 pct. af det afgiftsplig-

tige salg ved en forhøjelse af prisen med 1 øre pr. liter for benzinbiler. For mindre dieselbiler anta-

ges, at grænsehandlen forværres med 0,057 pct. ved en forhøjelse af prisen med 1 øre pr. liter (sva-

rende til 75 pct. af effekten for benzinbiler). For store dieselbiler forudsættes en effekt på grænse-

handlen på 2,85 mio. liter hver gang prisen uden moms ændres med 1 øre pr. liter ift. andre lande.

Ændringerne af bilafgifterne i efteråret 2017 er aftalt efter beregningerne til grænsehandelsrapporten er

udarbejdet.

DTU Transport: Transportøkonomiske enhedspriser

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 5

I tabel 5.13 vises modelberegnede effekter af at forhøje eller sænke på benzin og die-

sel med 40 øre. Hvis afgifterne nedsættes 40 øre skønnes det at medføre et umiddel-

bart mindreprovenu på knap 2 mia. kr. Som følge af ændringer i indenlandsk forbrug

og grænsehandel samt afledte effekter på momsprovenuet og provenuet fra de øvrige

bilafgifter skønnes nettoprovenuet at udgøre et mindreprovenu på ca. 560 mio. kr.

Selvfinansieringsgraden skønnes således at udgøre ca. 70 pct. Som følge af øget kør-

sel skønnes der at være yderligere eksterne omkostninger på 875 mio. kr. i form af

blandt andet flere uheld og øget trængsel og luftforurening. Borgernes gevinst ved at

nedsætte brændstofafgifterne er større end de øgede eksterne omkostninger og min-

dreprovenuet for staten, og der er derfor en positiv samfundsøkonomisk effekt af at

nedsætte afgifterne.

Tabel 5.11. Virkninger af afgiftsændringer på benzin og diesel

Øre pr.

liter

-40

Kilde: Egne beregninger.

Umiddelbart

provenu,

mio. kr.

1.980

-1.980

Nettoprovenu,

mio. kr.

360

-560

Eksterne

omkostninger,

mio. kr.

915

-915

Samfund netto,

mio. kr.

-800

365

Selvfinansie-

ringsgrad, pct.

5.4 Energikoks

5.4.1 Afgiftspligtigt salg af energikoks

Energikoks anvendes til opvarmning i husholdninger. Det vurderes dog ikke, at energi-

koks er særligt udbredt, da det er forbundet med gener som støv, lugt mv. at anvende

energikoks. Men da der er store prisforskelle i forhold til Tyskland, er det en relativt bil-

lig måde at opvarme sit hus på. Energikoks handles i relativt store mængde, oftest i

poser med 25 kg, og der kan være tilbud på at købe fx 30 poser med 25 kg, svarende

til 750 kg energikoks. Der kan således være relativt store transportomkostninger for-

bundet med at transportere energikoks til Danmark.

På baggrund af oplysninger om provenuet fra energikoks kan det afgiftspligtige salg

opgøres. Salget af energikoks varierer meget fra år til år, og det er steget med ca. 25

pct. fra 2015 til 2016,

jf. tabel 5.12.

Der er generelt tale om et relativt meget lille afgifts-

pligtigt salg, som svarer til ca. 110 husstandes varmeforbrug i 2016.

Tabel 5.12. Afgiftspligtigt salg af energikoks

Provenu, 1.000 kr.

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

414

342

336

329

290

342

431

Ton

219

177

172

141

122

190

238

7.219

5.850

5.660

4.662

4.037

6.271

7.850

Når der tages udgangspunkt i et varmeforbrug på ca. 70 GJ pr. husstand

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 5

Anm.: Salget er omregnet via energiafgiften opgjort i kr. pr. ton og energiafgiften opgjort i kr. pr. GJ

Kilde: Skatteministeriet og egne beregninger

5.4.2 Pris og afgifter på energikoks

Energiafgiften er balanceret efter energiindholdet i de forskellige brændsler, og der vil

derfor være en tilskyndelse til at anvende andre fossile brændsler eller VE-brændsler,

der ikke er afgiftsbelagt, til opvarmning. Men de store prisforskelle mellem Danmark

og Tyskland på energikoks kan gøre det fordelagtigt at opvarme med energikoks.

Den danske samlede afgift udgør knap 73 kr. pr. GJ i 2015, mens afgiften i Tyskland

kun udgør godt 2 kr. pr. GJ,

jf. tabel 5.13.

Selvom energiafgiften på fossile brændsler

blev sat markant ned fra 1. januar 2015, så er afgiften i Danmark stadig meget højere

end i Tyskland. Afgiften i Sverige er ca. 85 kr. lavere pr. ton energikoks end den er i

Danmark. Med transportomkostninger er der således ikke et nævneværdigt incitament

for danskere til at grænsehandle energikoks i Sverige.

Tabel 5.13. Afgifter på energikoks i Tyskland, Sverige og Danmark

Tyskland

Euro pr. GJ

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

0,3

DKK pr. GJ

2,2

Sverige

SEK pr. ton

2958,0

3230,0

3319,0

3312,0

3307,0

3446,0

3431,0

DKK pr. ton

2311,8

2665,4

2841,8

2856,2

2711,3

2747,8

2697,8

Danmark

DKK/ton

2379,6

2422,1

2527,6

2905,4

2959,5

2396,6

2367,8

DKK/GJ

72,2

73,5

76,7

88,2

89,8

72,7

71,9

Anm.: I Sverige består afgiften på energikoks af en energiafgift og en CO

-afgift. I Danmark er afgiften opgjort inkl. energi-, CO

-, og NOx-afgift.

Der anvendes et energiindhold på 32,95 GJ/ton ved omregning fra GJ til ton for den danske sats.

Kilde: Skatteverket, EU-Kommissionen Excise Duty Tables, Danmarks Statistik, Skatteministeriet og egne beregninger.

Prisen på energikoks i Danmark er ca. 8-11 kr. pr. kg, mens prisen i Tyskland er ca. 3-

4 kr. pr. kg. Da der skal anvendes en del energikoks for at varme et hus op (hvis der

anvendes ca. 70 GJ til opvarmning mv. svarer det til ca. 2,2 tons energikoks om året)

bliver prisforskellen på ca. 4.000-8.000 kr. pr. ton. Så selvom der er transportomkost-

ninger, vil der stadig være et betydeligt incitament til at grænsehandle energikoks i

Tyskland. Forskellen mellem den danske pris og den tyske pris skyldes i høj grad for-

skellen i afgifter.

5.4.3 Grænsehandel med energikoks

Energistyrelsen har i deres Energistatistik 2015 skønnet grænsehandlen med energi-

koks til husholdningerne til at udgøre 628 TJ, svarende til 628.000 GJ.

Med en brændværdi på 31,4 GJ pr. ton svarer en grænsehandel på 628 TJ til en

grænsehandel med ca. 20.000 ton energikoks. Den gennemsnitlige pris udgør ca. 3,5

kr. pr. kg i Tyskland. Grænsehandlen med energikoks skønnes således at udgøre ca.

70 mio. kr. i henholdsvis 2015 og 2016. Grænsehandlen med energikoks har været

konstant de senere år opgjort i mængder. Prisen på energikoks kan variere, alt efter

hvilke tilbud på energikoks, der er på det pågældende tidspunkt.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 5

5.4.4 Virkning af afgiftsændringer

Afgifterne på energi er balanceret. Det gælder både energi, CO2- og NOx-afgiften,

jf.

boks 5.1.

Energiafgiften er balanceret efter energiindholdet, så der betales den

samme sats opgjort som kr. pr. GJ, uanset hvilket brændsel der anvendes til rum-

varme mv. I lyset af den begrænsede grænsehandel med energikoks, vil det medføre

et stort mindreprovenu at nedsætte afgifterne på energikoks

–

og de øvrige brændsler

–

for at mindske den udenlandske grænsehandel med energikoks. Der ses derfor ikke

nærmere på virkninger af afgiftsændringer på energikoks.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 6

6. Andre varer

6.1 Grænsehandel med andre varer

Kategorien ”Andre varer” består af alle andre grænsehandlede

varer end nydelses-

midler, energikoks og motorbrændstof. Det drejer sig fx om madvarer, tøj, kosmetik,

elektronik og serviceydelser.

Disse varer og tjenester er typisk kendetegnet ved, at grænsehandlen udgør en rela-

tivt mindre del af det samlede danske forbrug, end tilfældet er for de typiske grænse-

handelsvarer. Dertil kommer, at der ikke eller kun i mindre grad er tale om punktaf-

giftspligtige varer.

Grænsehandel med andre varer opgøres udelukkende på baggrund af en spørgeun-

dersøgelse og er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed, hvilket gør, at det er

derfor svært at drage præcise konklusioner om udviklingen. Dette gør sig især gæl-

dende for udviklingen fra 2015 til 2016, da undersøgelsen i 2016 er gennemført af Epi-

nion, mens Gallup har stået for undersøgelsen i de foregående år,

jf. bilagskapitel 7.

I 2016 udgjorde grænsehandlen med andre varer ifølge Epinion ca. 9,4 mia. kr., hvil-

ket er væsentligt højere end Gallups opgørelse fra de tidligere år, hvor grænsehand-

len har udgjort ca. 4,5-7,5 mia. kr. Epinions opgørelse viser generelt et højere niveau

for alle varegrupper med undtagelse af øvrige (ofte store) indkøb, som er væsentligt

lavere end tidligere tal fra Gallup. Det er særligt grænsehandlen med tøj, der skiller sig

ud, og som alene tegner sig for over 4 mia. kr. af grænsehandlen i 2016. Men også

madvarer, kosmetik og parfume samt elektronik og IT skiller sig ud ved at være væ-

sentligt højere end tidligere år.

Som følge af skift af dataleverandør, er tallene dog ikke direkte sammenlignelige mel-

lem 2016 og de foregående år, og det er derfor ikke muligt at vurdere, hvorvidt forskel-

len skyldes den ændrede opgørelsesmetode, eller om der rent faktisk er tale om en

markant stigning i grænsehandlen med andre varer i 2016. Der er dog umiddelbart

ikke faktorer som fx større pris- eller afgiftsændringer, som skulle tilsige en så markant

fremgang i grænsehandlen, som tallene kunne indikere, og den store forskel fra 2015

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 6

til 2016 kan derfor sandsynligvis primært tilskrives den ændrede opgørelsesmetode.

Det underbygges af, at grænsehandlen med flere historisk ret stabile varegrupper er

langt højere i den nye undersøgelse fra Epinion.

Grænsehandlen med andre varer udgjorde ifølge Epinions spørgeundersøgelse knap

1 pct. af det samlede privatforbrug i 2016, mod omkring 0,5 pct. af privatforbruget

ifølge Gallups spørgeundersøgelse i de tre foregående år.

Grænsehandlen med andre varer er, sammenlignet med grænsehandlen med nydel-

sesmidler, i højere grad båret af forskelle i varesortiment og underliggende pris- og

konkurrenceforskelle end af forskelle i afgifter. I de fleste år er den største post tøj.

Dette er i særlig grad tilfældet i 2016, hvor grænsehandlen med tøj ifølge Epinion ud-

gør over 40 pct. af grænsehandlen med andre varer. Hvis man ser bort fra grænse-

handlen med tøj, spiller madvarer, kosmetik og elektronik også en vigtig rolle for stør-

relsen af den samlede grænsehandel.

Opgørelsen over øvrige (ofte store) indkøb er præget af få observationer, som kan

have relativt stor effekt på den målte grænsehandel, hvilket kan medføre store ud-

sving fra år til år, uden at der kan peges på konkrete forklaringer i form af eksempelvis

regelændringer. I 2015 udgjorde øvrige (ofte store) indkøb således godt 3 mia. kr.,

mens de i 2014 og 2016 kun udgjorde ca. 0,3 mia. kr.,

jf. tabel 6.1.

Tabel 6.1. Grænsehandel med andre varer og serviceydelser

Mio. kr.

Madvarer

Medicin og kosttilskud

Kosmetik og parfume

Sports- og fritidsudstyr

Bil- og motorcykeludstyr

Boligudstyr og byggemateriale mv.

Tøj

Forbrugerelektronik og IT

Brændsler ekskl. energikoks

Øvrige (ofte store) indkøb

Serviceydelser

Andre varer i alt

2011

400

600

350

175

1.725

400

1.300

600

5.775

2012

500

525

350

175

425

1.525

450

1.850

1.625

7.500

2013

425

100

575

325

500

200

1.800

350

725

625

5.675

2014

375

525

350

175

1.675

250

300

650

4.425

2015

575

325

175

600

100

3.250

150

5.475

2016

1.025

175

875

650

275

350

4.150

950

125

325

450

9.350

Anm.: Frem til og med 2015 er grænsehandlen opgjort på baggrund af Gallups spørgeundersøgelse, mens den i 2016 er

opgjort af Epinion. Som følge af skift af dataleverandør fra 2015 til 2016, er tallene fra 2016 ikke direkte sammenlignelige

med tidligere år.

Kilde: TNS Gallup og Epinion.

I den seneste grænsehandelsrapport blev det konstateret, at grænsehandlen med an-

dre varer var markant lavere end i midten af 00’erne. Det er som følge af ovennævnte

skift af dataleverandør ikke muligt at afgøre, hvorvidt det fortsat er tilfældet, da de for-

skellige opgørelser, som nævnt, ikke er direkte sammenlignelige.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 7

7. Kilder og metode

7.1 Formål, baggrund og usikkerhed

Skatteministeriet har siden 2000 udgivet grænsehandelsrapporter med skøn over dan-

skernes grænsehandel i udlandet. Den seneste rapport

Status over grænsehandel

2016

blev udgivet i juni 2016 og byggede på data til og med 2015. Denne rapport

dækker udviklingen i grænsehandlen frem til og med 2016.

Formålet med rapporterne er dels at belyse udviklingen i grænsehandlen over tid, dels

at dokumentere de forudsætninger om priser, grænsehandlens omfang samt adfærd,

som Skatteministeriet anvender i forbindelse med provenuberegninger mv.

Grænsehandel kan generelt ses som en naturlig del af den internationale arbejdsde-

ling, og grænsehandlen har derfor også positive effekter bl.a. ved at understøtte sund

konkurrence og danske husholdningers købekraft. Det kan derimod være et problem,

hvis grænsehandlen er drevet af afgiftsforskelle eller anden regulering, som der ikke

er overbevisende belæg for fx ud fra sundheds- eller miljømæssige hensyn. Denne

form for afgiftsdrevet grænsehandel kan indebære velfærdstab i Danmark og vil også

betyde, at provenuet kan opnås på en mere hensigtsmæssig måde med andre skatte-

kilder. Det er derfor relevant løbende at overvåge udviklingen i grænsehandlen.

Der er dog også andre årsager til grænsehandel end afgifts- og momsforskelle. Det

kan fx være tradition, et anderledes varesortiment eller lokale komparative fordele.

Forskelle i avancer og lønniveauer kan spille en rolle, ligesom det for øl og sodavand

har betydning, at der fortsat ikke betales pant på øl- og sodavandsdåser i grænsebu-

tikkerne i Tyskland. Indkøb, der foretages i forbindelse med længere ophold i udlan-

det, indgår også i grænsehandlen, og grænsehandlen omfatter derfor andet og mere

end de indkøb, som foretages på endagsture til fx Tyskland.

Der findes ikke en eksakt opgørelse af danskernes grænsehandel og illegal handel.

Derfor inddrager Skatteministeriet så mange tilgængelige kilder som muligt med hen-

blik på at udarbejde et retvisende skøn for grænsehandlen. Der er dog tale om skøn,

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 7

som er behæftet med væsentlig usikkerhed. Dette er i særlig grad tilfældet i forbin-

delse med skønnet for udviklingen i 2016, da Skatteministeriet har skiftet dataleveran-

dør fra Gallup til Epinion, hvilket særligt for de varegrupper, hvor der kun findes denne

ene kilde, medfører, at det er vanskeligt at sammenligne 2016 med tidligere år,

jf. af-

snit 7.5 og bilagskapitel 6.

7.2 Definition af grænsehandel

Grænsehandel og illegal handel kan afgrænses på forskellige måder. I Skatteministe-

riets analyser defineres danskeres grænsehandel som danske forbrugeres indkøb fo-

retaget i udlandet med henblik på at bringe varen med hjem til eget forbrug i Danmark.

Grænsehandel omfatter dermed både indkøb, som foretages, når selve handlen er det

egentlige formål med rejsen, men også handel, som foretages på ferierejser og lig-

nende. Grænsehandel inkluderer som udgangspunkt ikke handel med varer, der for-

bruges på rejsen. Dog er køb af serviceydelser som fx tandlægebesøg og bilreparatio-

ner indregnet i den samlede grænsehandel.

Internethandel, hvor danske kunder ikke selv afhenter varen i udlandet, indgår ikke i

definitionen af grænsehandel, bl.a. fordi reglerne for afregning af moms og punktafgif-

ter er anderledes end ved fysisk grænsehandel. Grundet væksten i internethandlen er

den inddraget i hovedrapporten med et særskilt kapitel.

Illegal handel afgrænses som handel med punktafgiftspligtige varer i Danmark, som

der ikke svares dansk afgift af. Det kan fx være handel mellem privatpersoner eller på

arbejdspladser mv., hvor der hverken betales moms eller punktafgifter. Det kan dog

også være handel fra kiosker og lignende, hvor den illegale import indgår i det nor-

male salg, hvorfor der nogle gange betales moms af salget.

7.3 Kilder til Skatteministeriets skøn

Status over grænsehandel indeholder både skøn for grænsehandel med afgiftspligtige

varer samt varer og ydelser, som ikke er afgiftspligtige i Danmark. Der skønnes ligele-

des over den illegale handel med nydelsesmidler.

Der er herudover foretaget skøn for udlændinges grænsehandel med udvalgte nydel-

sesmidler, og der er udarbejdet skøn for nettogrænsehandlen med benzin og diesel.

Da der ikke findes præcise data for grænsehandel og illegal handel, sigtes efter at ind-

drage så mange kilder som muligt.

Rapportens skøn bygger således på en række forskellige kilder. Ligesom tidligere år

er de data, der foreligger, ikke altid entydige. I nogle tilfælde bygger rapportens skøn

derfor på en nærmere vurdering af de forskellige oplysninger samt på historiske sam-

menhænge mellem fx grænsehandel, forbrug og priser.

I boks 7.1 er vist en oversigt over hovedparten af de anvendte datakilder, mens de pri-

mære kilder er nærmere beskrevet i afsnit 7.4.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 7

Boks 7.1. Oversigt over væsentligste datakilder

Skatteministeriets kilder



Epinion og TNS Gallups internetbaserede spørgeundersøgelser af danskeres indkøb i udlandet



GfK ConsumerScans paneldatasæt med husholdningernes indkøb i Danmark og Tyskland



Skatteministeriets afgiftsindtægter på baggrund af det afgiftspligtige salg i Danmark



SKATs oplysninger om påsatte stempelmærker for tobak mv. på baggrund af producenter og importø-

rer, oplysninger vedr. internethandel samt pant- og afgiftskontroller

Bidrag fra brancheorganisationer mv.



Deloittes opgørelse af bryggeriernes salg til de tyske grænsebutikker for Bryggeriforeningen



Salg og grænsehandel med tobak ifølge Tobaksindustrien



KPMG Project Sun på vegne af cigaretproducenterne



Svenske bryggeriers salg af øl og cider til Tyskland fra Sveriges Bryggerier



Omsætning i de tyske grænsehandelsbutikker ifølge Fleggaard A/S



Oplysninger om danskernes internethandel fra FDIH



Dansk Erhvervs spørgeundersøgelser om danskernes illegale handel og internethandel

Officiel statistik og øvrige offentligt tilgængelige kilder



Danmarks Statistik samt øvrige tilsvarende statistikbureauer i Danmarks nabolande



EU-Kommissionens Excise Duty Tables



Sundhedsstyrelsens rygevaneundersøgelse 2011-2016



Diverse hjemmesider (ministerier, prisoplysninger mv.)

Øvrige kilder fremgår, hvor det er relevant.

7.4 Beskrivelse af de primære datakilder

7.4.1 Epinion og Gallup

–

Skift af dataleverandør

Epinion gennemfører kvartalsvise webbaserede spørgeundersøgelser for Skattemini-

steriet. Undersøgelserne blev frem til og med 4. kvartal 2015 udført af Gallup. I under-

søgelserne spørges til danskeres køb af diverse varer i udlandet med henblik på at

bringe varerne med hjem til forbrug. Undersøgelsen dækker derfor grænsehandel i

alle lande og stort set alle varer og serviceydelser. Der ligger relativt mange observati-

oner til grund for grænsehandlen med diverse nydelsesmidler, mens der for andre ka-

tegorier kan være tale om ganske få observationer. Der er derfor betydelig usikkerhed

forbundet med opgørelsen for andre varer, og der kan være store udsving fra år til år.

Skiftet fra Gallup til Epinion medfører, at tallene ikke er direkte sammenlignelige, og

ændringer i grænsehandlen fra 2015 til 2016 ifølge spørgeundersøgelserne kan derfor

ikke direkte tages som et udtryk for udviklingen i grænsehandlen fra 2015 til 2016.

7.4.2 GfK ConsumerScan

GfK ConsumerScan er et paneldatassæt med danske husholdningers køb af udvalgte

varer i Danmark og Tyskland. Undersøgelsen omfatter primært nydelsesmidler. Tal-

lene fra ConsumerScan vurderes at være velegnet til at måle udviklingstendensen i

grænsehandlen samt priserne på diverse varer i både Danmark og Tyskland. Derimod

har niveauet for indkøb i Danmark traditionelt ligget væsentligt lavere ifølge Consu-

merScan end i opgørelsen af det afgiftspligtige salg i Danmark. Oplysningerne om

handlen i Tyskland er ligeledes lavere, end man ville forvente. Det lavere niveau kan

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 7

skyldes opgørelsesmetoden, hvor et fast panel af forbrugere registrerer deres indkøb.

For det første indeholder tallene således kun varer indkøbt af husholdninger. For det

andet er det sandsynligt, at de husholdninger, som indgår i denne type forbrugerpanel,

ikke er repræsentative.

7.4.3 Deloitte på baggrund af Bryggeriforeningen

Deloitte har siden 2009 indsamlet oplysninger om danske bryggeriers salg af drikkeva-

rer til grænsebutikkerne i Tyskland. Der er ikke tale om tal for, hvor meget danskerne

køber i de tyske grænsehandelsbutikker, men et estimat for bryggeriernes salg til bu-

tikkerne. Der er imidlertid også andre nationaliteter, som køber ”danske” drikkevarer i

de tyske grænsebutikker. I det omfang det er muligt, er der derfor korrigeret for fx

svensk handel med dansk øl i tyske grænsebutikker. Bryggeriforeningens tal ligger

også efter eventuel korrektion på et højt niveau, som generelt ikke kan genfindes i de

øvrige datakilder. Det kan blandt andet skyldes, at en del af bryggeriernes salg til

grænsebutikkerne går videre til transithandel, videresalg til andre butikker i Europa el-

ler i højere grad afspejler indkøb til lager fx inden en forventet prisstigning. De enkelte

bryggeriers salgstal, som indgår i den samlede opgørelse fra Deloitte, indeholder ud

over salg fra Danmark også skøn for koncernens salg til grænsebutikkerne af diverse

drikkevarer, som leveres fra andre lande.

7.4.4 Danmarks Statistik

Danmarks Statistiks oplysninger om dansk eksport af øl og sodavand til Tyskland kan

bruges som et groft pejlemærke for grænsehandlen med øl og sodavand, som andre

kilder holdes op imod.

Hvis eksporten skal afspejle grænsehandel, så forudsætter det dog, at hovedparten af

den øl og sodavand, som sælges til danskere i grænsehandlen, er produceret i Dan-

mark. Ligesom salgstallene fra Bryggeriforeningen korrigeres tallene for andre natio-

naliteters køb.

7.4.5 KPMG Project Sun

I Project Sun opgør KPMG alle

”inflows”

”outflows”

af cigaretter i hvert af EU's med-

lemslande samt Norge og Schweiz og det samlede cigaretforbrug i de ovennævnte

lande. Opgørelsen gennemføres på vegne af de fire største cigaretproducenter (Bri-

tish American Tobacco, Imperial Tobacco Limited, JT International og Philip Morris In-

ternational) og er primært baseret på opgørelser af det lovlige salg af cigaretter samt

undersøgelser med indsamling af tomme cigaretpakker (Empty Pack Survey (EPS)) i

hvert land. Undersøgelsen ligger (sammen med andre kilder) til grund for Skattemini-

steriets skøn for danskeres grænsehandel med cigaretter i udlandet samt skønnet for

udlændinges grænsehandel med cigaretter i Danmark.

7.4.6 Dansk Erhverv

Dansk Erhverv fik i 2011 foretaget en undersøgelse af danskernes illegale handel med

nydelsesmidler. Heri indgik skøn for, hvor store mængder øl, sodavand mv. danskerne

købte illegalt. Denne undersøgelse lå til grund for Skatteministeriets skøn for den ille-

gale handel i Status over grænsehandel 2012. Dansk Erhverv har ikke siden fået lavet

en lignende undersøgelse, og Skatteministeriet har heller ikke kendskab til andre un-

dersøgelser, hvor mængden af den illegale handel er forsøgt kvantificeret. I denne og

de to forrige rapporter er der derfor taget udgangspunkt i tallene fra 2011, som er

fremskrevet med baggrund i udviklingen i grænsehandlen og information fra SKATs

pant- og afgiftskontroller mv.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 7

7.5 Usikkerhed

Der er særlig stor usikkerhed forbundet med opgørelsen af danskeres grænsehandel

med varer, der ikke er afgiftspligtige. For de ikke-afgiftspligtige varer bygger skønnene

udelukkende på spørgeundersøgelser udført af Gallup og Epinion. Endvidere er der i

sagens natur større usikkerhed i opgørelsen af illegal handel end legal handel.

For de punktafgiftspligtige varer er der mindre usikkerhed om udviklingen i grænse-

handlen. Skatteministeriets indtægtstal for det afgiftspligtige salg i Danmark opfattes

således som en sikker datakilde. Der er desuden flere kilder, som belyser grænse-

handlen med de afgiftspligtige varer, hvilket giver et mere solidt grundlag for at vur-

dere udviklingen i grænsehandlen med disse varer.

7.6 Beregninger af adfærdsændringer

Ud over skøn for grænsehandel og grænsehandlens udvikling over tid omfatter rap-

porten også modelbaserede skøn for virkningerne af danske afgiftsændringer.

Vurderingen af disse afgiftsbetingede adfærdsændringer er i sagens natur forbundet

med væsentlig usikkerhed. Som hovedregel baseres beregningerne på en forudsæt-

ning om, at omfanget af grænsehandel afhænger lineært af prisforskellen mellem

Danmark og de relevante grænsehandelslande. Det vil sige, at grænsehandlen er nul

eller på et lavt niveau

– svarende til et ”naturligt” niveau for grænsehandel, som ikke

er drevet af afgiftsforskelle

–

når der ikke er, eller kun er en lille, prisforskel mellem

Danmark og udlandet. Grænsehandelsincitamentet afhænger dermed af den samlede

prisforskel, som består af forskellen i såvel punktafgifter og moms som forskelle i pri-

ser ekskl. moms og afgifter. For en række varer er der betydelige forskelle i nettopriser

og avancer mellem Danmark og udlandet, og disse forskelle er dermed også med til at

drive grænsehandlen. Hertil kommer, at der fortsat ikke er pant på engangsemballager

med øl og sodavand i grænsehandlen.

I de modelbaserede skøn for virkninger af danske afgiftsændringer kan det i nogle til-

fælde være relevant at inddrage, at øgede prisforskelle

–

fx som følge af højere dan-

ske afgifter

–

kan skabe grundlag for nye grænsehandelsmønstre, som ikke er afspej-

let i de aktuelle tal for den faktiske grænsehandel. Et eksempel herpå er, at højere

danske tobaksafgifter vil kunne medføre, at danskere igen begynder at købe tobak i

Tyskland i større omfang, hvis prisforskellen mellem Danmark og Tyskland bliver til-

strækkelig stor.

7.7 Metode vedrørende motorbrændstoffer

Skøn for grænsehandlen med brændstof til køretøjer (biler og lastbiler) er forbundet

med nogle særskilte metode- og datamæssige udfordringer.

Som nævnt defineres grænsehandlen som danske forbrugeres indkøb i udlandet med

henblik på forbrug her i landet. For benzin og diesel er der imidlertid foretaget skøn for

nettogrænsehandlen. Hvis der fx købes benzin i Danmark, som bruges på en tur i

Tyskland, så er der tale om grænsehandel i dansk favør. Hvis der derimod tankes i

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 7

Tyskland på vej til Danmark, så er den mængde benzin, som tanken rummer ved pas-

sage af grænsen, grænsehandel i dansk disfavør (eller i udenlandsk favør). Hvis der

fx købes 15 liter benzin i Tyskland, som forbruges i Danmark, mens der samtidig kø-

bes 10 liter benzin i Danmark, som anvendes i Tyskland, vil der samlet være en netto-

grænsehandel på 5 liter i udenlandsk favør.

Det er ikke muligt at opgøre grænsehandlen med benzin og diesel på baggrund af in-

terviewundersøgelser, som ellers benyttes for andre afgiftspligtige varer. Opgørelsen

af grænsehandlen med motorbrændstoffer bygger derfor på en indirekte beregning,

hvor forbruget af benzin og diesel i Danmark opgøres. Herefter kan grænsehandlen

med benzin og diesel (netto) opgøres som forskellen mellem dansk forbrug og det af-

giftspligtige salg.

7.7.1 Beregning af forbrug af benzin og diesel

Forbruget af benzin og diesel opgjort i liter er beregnet med udgangspunkt i Vejdirek-

toratets tal for antal kørte kilometer af danske biler på danske veje

. Data fra Vejdi-

rektoratet indeholder kørte kilometer opdelt på de forskellige køretøjer, dvs. personbil,

lastbil mv., men også for personbil og varebil på brændstof (benzin eller diesel). Der

omregnes fra kilometer til liter på baggrund af en gennemsnitlig energieffektivitet for

hver kategori af køretøjer.

For 2016 er der endnu kun offentliggjort en sum for antallet af kørte kilometer, som er

lagt til grund for skønnet over udviklingen i antallet af kørte kilometer for de forskellige

køretøjer. I efteråret 2017 forventes det, at antallet af kørte kilometer for 2016 vil blive

opdelt på de forskellige køretøjer, hvilket kan medføre senere ændring i skønnet for

grænsehandel i 2016. Lastbilindekset fra Vejdirektoratet viser, at trafikarbejdet med

lastbiler i 2016 er steget mindre end det samlede nationale trafikarbejde. Langt stør-

stedelen af trafikarbejdet kommer fra personbiler, og der er derfor lagt vægt på, at ud-

viklingen her skal have samme tendens som tidligere år. Medmindre der foreligger an-

den information, er det forudsat, at udviklingen i 2016 svarer til udviklingen for hele

trafikarbejdet. Det gælder fx for taxaer, motorcykler og knallerter, hvor antallet af kørte

kilometer dog er begrænset.

For at beregne forbruget på baggrund af kørte kilometer skal der fastlægges en ener-

gieffektivitet. Bilbestanden for de enkelte år fordeles på biltype og alder. For personbi-

ler fastlægges energieffektiviteten på baggrund af data fra Danmarks Statistik om ny-

registrerede personbilers energieffektivitet. Dvs., en benzinbil fra 2008 har samme

energieffektivitet i alle årene. Opdeling af benzin og diesel sker på baggrund af forde-

lingen fra nyregistrerede biler, som antages fastholdt i alle årene. Der tages dermed

ikke højde for evt. forskelle i levetid. På baggrund heraf fås en vægtet energieffektivi-

tet for bestanden af personbiler fordelt på benzin og diesel hvert år. Der trækkes 10

pct. fra, da den angivne brændstoføkonomi er under testkørsel.

Det antages, at lastbiler kører 3 km pr. liter (diesel), busser (diesel) 4 km pr. liter, knal-

lerter (benzin) 38 km pr. liter og motorcykler (diesel) 19 km. pr. liter. Brændstofforbru-

get for disse køretøjer antages konstant i perioden fra 2010 til 2016.

Hovedparten af Vejdirektoratets tal er baseret på data indsamlet i forbindelse med det årlige syn af motor-

køretøjer. Synsdata indeholder også kørsel i udlandet, men Vejdirektoratets tal er søgt korrigeret herfor.

De anvendte tal fra Vejdirektoratet kan findes på

www.vd.dk

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 7

Det forudsættes indirekte, at alle biller kører lige langt, da alle biler vægter lige meget i

antallet af kørte kilometer. Da nyere biler formentlig kører flere kilometer end ældre bi-

ler, vil den gennemsnitlige energieffektiv for bestanden formentlig også være højere,

hvilket taler for, at forbruget i Danmark er lavere end beregnet. Beregningen af det

samlede brændstofforbrug fra danske køretøjer er behæftet med væsentlig usikker-

hed.

Udlændinges kørsel på danske veje skal herudover medregnes, da det forudsættes,

at en del af det brændstof, udlændinge forbruger på danske veje, er købt i Danmark.

Det er dermed ikke grænsehandel, men skal tælles med i det beregnede forbrug, der

købes i Danmark.

Vejdirektoratet har estimeret omfanget af udlændinges kørsel i Danmark i 2009 og

2014 fordelt på typer af køretøjer. Der er usikkerhed forbundet med tallene, da de ba-

seres på døgntællinger og derefter opregnes for et år.

På baggrund af disse tal skønnes mængden af benzin, der forbruges af udlændinge i

Danmark, til 100 mio. liter i 2016.

I henhold til Vejdirektoratets tal er antallet af kørte kilometer med udenlandske lastbiler

steget betydeligt siden 2009. Samme tendens ses i ITDs grænsetælling.

Stigningen

skyldes primært, at der kommer flere lastbiler fra Østeuropa.

I forhold til opgørelsen af dieselforbruget betyder stigningen i udenlandske dieselkøre-

tøjers kørsel i Danmark, at der tankes mere diesel i Danmark, som også forbruges her

i landet. Derfor er andelen af udenlandske køretøjers forbrug af diesel i Danmark som

andel af det samlede afgiftspligtige salg i Danmark øget. Det mindsker skønnet for

grænsehandlens andel af det indenlandske salg.

Udover ovenstående opgørelse af grænsehandlen, anvendes der for benzin også en

beregningsmodel, der tager udgangspunkt i de observerede prisforskelle på benzin

mellem henholdsvis Danmark, Tyskland og Sverige. Her afhænger grænsehandlen af

prisforskellen mellem landene med udgangspunkt i priser i Danmark, Tyskland og

Sverige.

Der er betydelig forskel på de skøn for grænsehandlen, som de to metoder når frem til

vedr. benzin. Metoden med beregnet forbrug indikerer en nettogrænsehandel i dansk

favør, mens modellen baseret på prisforskelle indikerer, at der er grænsehandel i

udenlandsk favør. Metoden, hvor der beregnes et forbrug, er følsom over for forud-

sætninger om fx energieffektivitet og udlændinges kørsel i Danmark. Derfor lægges

der mere vægt på modellen baseret på prisforskellen.

For diesel anvendes som udgangspunkt samme tilgang som for benzin, hvor grænse-

handlen opgøres som forskellen mellem det beregnede forbrug og det afgiftspligtige

salg. Som en anden måde til at skønne over størrelsesordenen af grænsehandlen

med diesel er der tidligere skønnet over den sandsynlige fordeling af det indenlandske

salg af diesel på blandt andet danske køretøjer på dansk vej og nettogrænsehandelen

ITD er en brancheorganisation for den danske vejgodstransport.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 7

i dansk favør. Det blev skønnet, at nettogrænsehandlen med diesel i dansk favør ud-

gjorde ca. 9 pct. af det indenlandske salg af svovlfri diesel i 2008. Hvis denne andel

antages uændret, kan nettogrænsehandlen opgøres til godt 10 pct. af afgiftspligtige

salg af svovlfri diesel med biodiesel i 2016. Denne opgørelse tager som udgangspunkt

ikke hensyn til ændringer i de relative priser i Danmark og i udlandet, ligesom der hel-

ler ikke tages højde for ændringer i fx udenlandsk kørsel på dansk vej og et større for-

brug af diesel til personbiler. Der bør derfor tages højde for, at kørslen på danske veje

med udenlandske lastbiler er steget betydeligt siden 2009, ligesom der er sket et skifte

mod flere personbiler, der anvender diesel. Udviklingen i fx verdensmarkedsprisen på-

virker dog i udgangspunktet landene ens, så det er primært afgiftsændringer (forhøjel-

sen i Sverige) eller ændringer i øvrige omkostninger og avance mv., der påvirker pris-

forskellene mellem landene, og som der derfor søges korrigeres for i det samlede

skøn for grænsehandlen.

7.7.2 Virkninger af afgiftsændringer

Der er usikkerhed om, hvordan forbrug og grænsehandel med benzin og diesel påvir-

kes af ændringer i de relative priser. Desuden er priselasticiteten i efterspørgslen efter

brændstof mindre på kort sigt end på lang sigt. Det skyldes blandt andet, at prisen på

brændstof på sigt også vil påvirke valget af køretøjer. En højere pris på brændstof kan

således øge tilskyndelsen til at købe en bil med en god brændstoføkonomi (eller til at

lade være med at købe bil), ligesom en højere pris på brændstof på både kort og lang

sigt vil påvirke omfanget af kørsel.

Usikkerheden om priselasticiteten skyldes blandt andet, at der kan være en vis tidsfor-

skydning mellem ændringer i priserne og udviklingen i grænsehandlen. Hvis det har

været billigst at købe benzin i Tyskland, men nu er blevet billigere i Danmark, kan der

gå noget tid, før bilisterne er fuldt orienteret om prisændringen og har tilrettelagt deres

kørsel, så de i højere grad handler benzin i Danmark.

Herudover er der en omkostning ved at grænsehandle, primært i form af et tidstab.

Hvis prisforskellen overstiger tidsomkostningen, må grænsehandlen forventes at være

stor, da det kan betale sig for en stor gruppe at grænsehandle. Denne gruppe vokser

med prisforskellen, men kun indtil prisforskellen når en vis grænse, hvor potentialet for

flere grænsehandlende er udtømt. Grænsehandlens følsomhed over for prisforskelle

opgjort pr. liter skønnes således at være størst, når der som udgangspunkt er en lille

prisforskel mellem landene.

Elasticiteterne er skønnet på baggrund af erfaringer fra 90’erne og begyndelsen af

00’erne, hvor der var store afgifts-

og prisforskelle mellem Danmark og Tyskland, og

hvor store bevægelser i de relative priser gjorde det muligt at estimere pris- og græn-

sehandelsfølsomheden med en vis præcision. Der er derfor tale om estimater, som er

baseret på relativt gamle observationer.

I beregningerne i rapporten anvendes en priselasticitet i forbruget på ca. -0,2 for ben-

zin. Priselasticiteten for det samlede afgiftspligtige salg i Danmark skønnes at være

0,5-0,6. En stigning i prisen på 10 pct. vil derfor medføre et fald i forbruget af benzin

på 2 pct. og en stigning i grænsehandlen (svarende til et lavere salg, der forbruges i

udlandet) på ca. 3-4 pct.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 7

For dieseldrevne personbiler anvendes nogenlunde samme tilgang som for benzinbi-

ler. For lastbiler er det imidlertid anderledes. Lastbiler kan køre længere på en fuld

tank og har dermed bedre muligheder for at planlægge køb af brændstof i de forskel-

lige lande. Skøn over grænsehandlen med diesel til store køretøjer tager blandt andet

udgangspunkt i oplysninger om, hvor det bedst kan betale sig at købe diesel kombine-

ret med oplysninger om antallet af lastbiler, der har mulighed for at tanke i det pågæl-

dende land samt transportstatistik for antallet af ture til og fra Danmark.

Virkningen af afgiftsændringer på grænsehandel og forbrug af diesel i Danmark er, på

samme måde som benzin, behæftet med stor usikkerhed.

Antallet af ture til og fra Danmark fordeles på nationalitet, ligesom der foretages skøn

over de lastbiler, der kun er i transit i Danmark. Det er desuden antaget, at der er præ-

ference for at tanke i hjemlandet. Der kan også være forhandlet en lavere pris end li-

steprisen for lastbilerne i Danmark, hvilket betyder, at der skal være en større prisfor-

skel i listepriserne, før der er incitament for den danske lastbil til at tanke i udlandet.

Grænsehandlens følsomhed over for ændringer af afgiften på diesel er som for benzin

baseret på en modelberegning. En stigning i prisen på 10 pct. skønnes at medføre et

fald i grænsehandlen på ca. 4 pct. og et fald i forbruget på ca. 1 pct. Effekten på græn-

sehandlen af en stigning i prisen påvirker små og store dieselkøretøjer forskelligt.

Grænsehandelseffekten er størst for store køretøjer.

I kapitel 5 er der foretaget en række opdateringer i forhold til

Status over grænsehan-

del 2016.

Udover opdatering af satser, afgiftsgrundlag og priser er der foretaget yderli-

gere justeringer. Som følge af at flere personbiler anvender diesel, justeres fordelin-

gen af diesel mellem små og store køretøjer. Grænsehandelseffekten er størst for

lastbiler, og når deres andel af det samlede afgiftspligtige salg af diesel falder, vil der

være en mindre effekt på grænsehandlen og dermed provenuet fra brændstofafgif-

terne ved en ændring af brændstofafgifterne. En ændring af afgifterne på brændstof

skønnes at medføre en effekt på de øvrige bilafgifter. Fx vil en nedsættelse gøre det

billigere at køre bil, og dermed på sigt påvirke sammensætningen og antallet af biler.

Grænsehandel med diesel er nærmere uddybet i

Rapport om grænsehandel 2001.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 0

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402

–

København K

Telefon

+45 3392 3392

Mail

[email protected]

www.skm.dk

Skatteministeriet udgiver løbende rapporter, som behandler

større skatteøkonomiske temaer. Rapport-formatet har til

formål at belyse større temaer, som kræver en grundig

behandling med flere kapitler, underanalyser og

delkonklusioner.

Rapporter henvender sig eksempelvis til journalister,

undervisere, interesseorganisationer og andre med interesse for

skattepolitik og skatteøkonomiske forhold.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Status over grænsehandel, fra skatteministeren

Rapport

Status over grænsehandel 2017 (udkast)

Kapitel 0

[Bagside tekst]