SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 30
Offentligt

Sanering af

punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

Rapport

Sanering af punktafgifter

Kapitel 6

Boks 6.1. Forslaget om fritagelse af pantbelagte emballager for emballageafgift imødekom-

mes ikke

Branchens forslag

Bryggeriforeningen, Dansk Industri, Dansk Byggeri og De Samvirkende Købmænd har foreslået at

fritage pantbelagte emballager for emballageafgift.

Forslaget begrundes bl.a. med, at der i dag både betales emballageafgift til staten og gebyr til det

obligatoriske pant- og retursystem. Ifølge branchen er der ikke længere et miljømæssigt formål

med emballageafgiften. Hertil kommer, at en fritagelse for afgiften vil reducere græn sehandlen.

TER vurderer, at forslaget vil kunne medføre administrative lettelser for erhvervslivet på ca. 5 mio.

kr. Skatteministeriet skønner, at en afgiftsfritagelse for pantbelagte emballager vil medføre et årligt

mindreprovenu på ca. 155 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd i varig virkning, hvor effekten af min-

dre grænsehandel er indregnet.

Skatteministeriet vurderer, at eventuelle initiativer på dette område bør ske ud fra en samlet sam-

fundsøkonomisk vurdering af virkningerne af det konkrete forslag sammenholdt med fx en afskaf-

felse af emballageafgiften for alle emballagetyper og ændrede afgifter på indholdet, dvs. afgifterne

på øl, vin og spiritus.

Analyse af emballageafgiften

Skatteministeriets analyse af den volumenbaserede emballageafgift viser, at en isoleret fritagelse

af emballageafgiften for øl og mineralvand medfører en langt mindre samfundsøkonomisk gevinst

i forhold til finansieringsbehovet end afskaffelse af hele emballageafgiften,

jf. særskilt analyse i

bilagskapitel 2

En afskaffelse af emballageafgiften for alle drikkevarer

–

dvs. også for vin og spiritus

–

medfører

således en langt større samfundsøkonomisk gevinst, blandt andet fordi tilskuddet til genbrug af

vinflasker bortfalder. I dag er der stadig et vist genbrug af flasker, herunder særligt i form af ind-

samling af vinflasker i Danmark, der sendes til udlandet med en afgiftsgodtgørelse mv. på ca. 50

mio. kr. En generel afskaffelse forhindrer også det samfundsøkonomiske tab, der ville være for-

bundet med at ændre afgiftsstrukturen mellem de forskellige typer af alkohol i retning af at sænke

afgiften, der hvor den i forvejen er lavere end alkoholskadesomkostningerne.

Hvis øl blev fritaget for emballageafgift

–

og dermed blev relativt billigere end vin og spiritus

–

ville

det medføre et lavere forbrug af vin og spiritus til fordel for et øget forbrug af øl. Afgiftssatserne er

lavere end skadesomkostningerne for både øl, vin og spiritus, men øl har i dag den laveste afgifts-

sats pr. liter ren alkohol. Og dermed vil en fritagelse af emballageafgiften for øl medføre det største

samfundsøkonomiske tab ved et øget forbrug af alkohol.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

Rapport

Sanering af punktafgifter

Kapitel 7

Tabel 7.4. Afgiftssatser på miljøafgifter, ekskl. moms, DKK (delanalyse 3)

DKK

Affald (pr. ton)

Antibiotika og vækstfremmere

(pr. gram)

Kvælstof i gødninger

(pr. kg)

Mineralsk fosfor i foderfosfat

(kr. pr. kg)

Emballage (pr. stk.)

PVC (kr. pr. kg)

Engangslightere

- Energi (kr. pr. kg LPG)

- CO

(kr. pr. LPG)

- NO

(kr. pr. kg udledt NO

)

10)

11)

475,0

0,8-

2,5

5,0

4,0

0,1-

0,6

3,6

…

0,9-

4,6

…

395,0

…

521,5

…

3,8

…

97,7

…

24,1-

768,9

…

2,5

0,5

5,1

1,1

…

11)

0,3

…

10)

…

12)

…

12)

Satserne er ikke bekræftet af Storbritannien.

Satsen for bionedbrydeligt og ikke-bionedbrydeligt affald er hhv. 768,9 og 24,1 kr. pr. ton.

Salinomycin Natrium har den laveste afgift på 0,83 kr. pr. gram, mens Flavofosfolipol har den højeste afgift på 2,50 kr.

pr. gram.

0,05 kr. pr. stk. er den laveste afgift, som er på alle materialer, både karton og glas, plast eller metal med rumindhold

på under 10 cl, mens 0,64 kr. pr. stk. er den højeste afgift, som gælder for rumindhold over 160 cl.

Afgiften er differentieret efter, om emballagen er refunderbar, om materialet er af glas og metal, plastic eller af karton.

Kr. pr. liter indhold.

Varierende afgift i forskellige måleenheder. Handsker, forklæder, beskyttelsesdragter og regntøj med indhold af ftala-

ter har den højeste afgift på 3,60 kr. pr. kg.

Energiafgiften omfatter ikke engangslightere. I Sverige er energiafgiften 0,9 kr. pr. kg LPG (gns.), mens den er 2,0 kr.

i Finland og 2,5 kr. i Nederlandene.

Der betales ikke afgift af CO2-emissioner,

som er dækket af EU’s ETS program samt LPG

(gns.) anvendt til proces-

ser i produktionsvirksomheder, minedrift og stenbrud.

CO2-afgiften omfatter ikke engangslightere. CO2-afgiften er 2,7 kr. pr. kg LPG (gns.) i Sverige og 1,3 kr. i Finland.

NOx-afgiften i Norge gælder kun for følgende udledninger: 1) Fremdrivningsmaskineri med en total kapacitet over 750

kW, 2) Motorer, kedler og turbiner med en total kapacitet på over 10 MW, 3) Flares på offshore installationer og on-

shore faciliteter. Emissioner, der er dækket under den miljømæssige aftale på NOx-reduktioner, er fritaget for afgift.

NOx-afgiften i Sverige gælder kun for kedler, stationære forbrændingsmotorer og gasturbiner med energiproduktion

på mindst 25 GWH om året.

Kilde: EU-Kommissionen, det norske Finansministerium og egne beregninger.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

Rapport

Sanering af punktafgifter

Kapitel 9

Tabel 9.1. Oversigt over forslag og konsekvenser for delanalyse 1

Forslag og forslagsstiller

Skatteministeriets skattefaglige vur-

dering

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet og økonomiske konsekven-

ser for det offentlige (efter tilbageløb og

adfærd i varig virkning)

1.1 Lystfartøjsforsikringsafgiftsloven

A. Lystfartøjsbegrebet:

Dansk Erhverv foreslår, at ordlyden

præciseres ift. hvilke fartøjer, der er om-

fattet af loven.

B. Hjemmehørende:

Dansk Erhverv foreslår, at begrebet om

at være hjemmehørende her i landet ty-

deliggøres eller forenkles.

C. Udenlandske virksomheder:

Dansk Erhverv foreslår, at udenlandske

forsikringsselskaber i større omfang gø-

res opmærksomme på den danske af-

gift.

D. Afgift:

Forsikring & Pension foreslår, at afgif-

ten afskaffes.

A. Der er grundlag for, at forslaget

imø-

dekommes,

således at der indføres en

definitionsbestemmelse svarende til de-

finitionen i mineralolieafgiftsloven.

B. Der er grundlag for, at forslaget

imø-

dekommes,

således at der indføres en

definitionsbestemmelse baseret på,

hvor forsikringstageren har sit sædvan-

lige opholdssted.

C. Der er grundlag for, at forslaget

imø-

dekommes,

således at der:

i) indføres solidarisk hæftelse for forsik-

ringstagere i de tilfælde, hvor forsik-

ringsvirksomheden eller dennes repræ-

sentant ikke er registreret hos SKAT.

ii) indføres en faktureringsbestemmelse,

hvorefter forsikringsvirksomheder har

pligt til at anføre på præmiefakturaen,

hvorvidt der vil blive betalt afgift eller ej.

iii) indføres en oplysningspligt for båd-

ejere, hvor bådejeren forpligtes til at

fremvise forsikringspolice og faktura ef-

ter anmodning fra SKAT.

D. Der er grundlag for, at forslaget

ikke

imødekommes,

således at afgiften ikke

afskaffes.

1.2 Motoransvarsforsikringsloven

A. Forenkling og præcisering:

Dansk Erhverv foreslår at forenkle og

præcisere loven.

B. Papirbaseret indberetning:

SKAT foreslår at afskaffe den papirba-

serede indberetning.

A. Der er grundlag for, at forslaget

ikke

imødekommes.

Loven baseres i dag

på klare og objektive kriterier, hvorfor en

præcisering ikke skønnes at være rele-

vant.

B. Der er grundlag for, at forslaget

imø-

dekommes,

således at den papirbase-

rede indberetning afskaffes.

A. De administrative konsekvenser er ikke

vurderet. Forslaget skønnes

ikke

at have

provenumæssige konsekvenser.

B. Forslaget skønnes

ikke

at have prove-

numæssige konsekvenser. Forslaget vur-

deres at medføre en administrativ

lettelse,

da den årlige indberetning digitaliseres.

A. Forslaget vurderes

ikke

at medføre

nævneværdige administrative lettelser for

erhvervslivet. Forslaget skønnes

ikke

have provenumæssige konsekvenser.

B. Forslaget vurderes

ikke

at medføre

nævneværdige administrative lettelser for

erhvervslivet.

C. Forslaget vurderes

ikke

at have admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget skønnes at medføre et vist mer-

provenu, idet der fremadrettet svares afgift

af flere forsikringer og afgift for de perioder,

hvor lystfartøjet er uden for Danmark.

D. De administrative konsekvenser er ikke

vurderet. Forslaget skønnes at medføre et

årligt varigt mindreprovenu på ca. 100 mio.

kr.

1.3 Skadesforsikringsafgiftsloven

A. Omfattede ydelser:

Dansk Erhverv foreslår, at der sker en

præcisering af hvilke ydelser, der er

omfattet af loven, særligt ift. hvorvidt

abonnementer skal være omfattet.

B. Registreringsregler:

Dansk Erhverv og SKAT foreslår, at

reglerne om fiskale repræsentanter i lo-

ven gøres enslydende med reglerne i

lystfartøjsforsikringsafgiftsloven og mo-

toransvarsforsikringsloven.

A. Der er grundlag for, at forslaget

ikke

imødekommes

på nuværende tids-

punkt, da der ikke findes at være til-

strækkelig praksis til en præcisering.

SKAT vil følge udviklingen indenfor an-

vendelse af abonnementer med henblik

på en evt. senere præcisering.

B. Der er grundlag for, at forslaget

imø-

dekommes,

således at der sker en ens-

retning af udformningen af reglerne for

fiskale repræsentanter, således at ordly-

den i loven præciseres i overensstem-

melse med lystfartøjsforsikringsafgiftslo-

ven og motoransvarsforsikringsloven.

A. Der er grundlag for, at forslaget

imø-

dekommes,

således at tinglysning af

underpant i ejerpantebreve skal udløse

én fast afgift, som ved andre former for

tinglysning af pant.

B. Der er grundlag for, at forslaget

imø-

dekommes,

således at tinglysning af

pantebrevspåtegninger (inkl. ryknings-

påtegninger) altid er fritaget for afgift.

A. Forslaget vurderes

ikke

at have admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget skønnes

ikke

at have prove-

numæssige konsekvenser

B. Forslaget vurderes

ikke

at have admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget skønnes

ikke

at have prove-

numæssige konsekvenser

1.4 Tinglysningsafgiftsloven

A. Underpant i ejerpantebreve:

Finans Danmark foreslår, at tinglysning

af særskilt underpant i ejerpantebreve

ikke længere skal være afgiftsfritaget.

B. Tinglysning af pantebrevspåtegnin-

ger:

Finans Danmark foreslår, at tinglysning

af påtegninger på pantebreve i fast

Forslagene vurderes samlet set at medføre

en administrativ

lettelse

på ca. 62 mio. kr.

årligt. Forslagene skønnes at medføre et

årligt mindreprovenu på ca. 80 mio. kr. i va-

rig virkning.

B. Forslaget vil medføre en administrativ

lettelse,

da pantebrevspåtegninger altid vil

være fritaget for afgift, og virksomhederne

derved ikke skal vurdere, om tinglysningen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

Rapport

Sanering af punktafgifter

Kapitel 9

ejendom og andelsboliger skal være af-

giftsfrie (dog ikke for påtegninger, der

forhøjer eller udvider pantet).

C. Der er grundlag for, at forslaget

–

så-

fremt forslag B ikke gennemføres

–

imødekommes,

således at der indføres

mere ensartede regler for tinglysning af

rykningspåtegninger, og at der altid be-

tales en fast afgift ved tinglysning af en

rykningspåtegning.

D. Der er grundlag for, at forslaget

imø-

dekommes,

så det bliver muligt at få en

hel eller delvis afgiftsfritagelse ved at

"overføre" en tidligere betalt afgift, når

der er tale om pantebreve til sikkerhed

for andre lån end realkreditlån, og når

der er tale om pant i andelsboliger.

E1. Der er grundlag for, at forslaget

imødekommes,

således at der kun vil

være én beregningsmetode (hoved-

stolsprincippet), når der skal overføres

en afgift. Samtidigt bør der indføres en

regel, som sikrer, at der altid betales en

fast afgift, når der tinglyses et nyt pante-

brev.

E2. Der er grundlag for alternativt, at det

for pantebreve tinglyst før den 1. juli

2007 kun bør være muligt at anvende

den nominelle restgæld ved anvendelse

af restgældsprincippet.

af påtegningen udløser en afgift. Forslaget

skønnes at medføre et årligt varigt mindre-

provenu på ca. 200 mio. kr.

C. Forslaget vil medføre en administrativ

lettelse

for de virksomheder, der i dag bru-

ger ressourcer på at undersøge, hvorvidt

en rykningspåtegning er afgiftsfri. Forslaget

skønnes at medføre et årligt varigt merpro-

venu på ca. 10 mio. kr.

D. Forslaget vil medføre en administrativ

lettelse,

da der foretages unødvendige

tinglysninger for at minimere afgiftsbetalin-

gen. Forslaget skønnes at medføre et årligt

varigt mindreprovenu på ca. 20 mio. kr.

E. Forslaget vil medføre en administrativ

lettelse,

da der bruges ressourcer på at

undersøge, hvilken metode der medføre

den laveste afgiftsbetaling. Forslaget

skønnes at medføre et årligt varigt merpro-

venu på ca. 70 mio. kr.

H, J. Forslagene vurderes at medføre en

begrænset administrativ

byrde.

Fsva. afgiftsbeløb i fremmed valuta vil der

være en byrde, såfremt virksomheder, der

yder lån i fremmed valuta, med den større

valgfrihed bruger mere tid på at undersøge,

hvilken dagskurs, der er mest fordelagtig.

Fsva. matrikulære ændringer indebærer

byrden, at det i højere grad vil skulle vurde-

res, hvorvidt betingelserne er opfyldt.

C. Rykningspåtegninger:

Finans Danmark og SKAT foreslår, at

reglerne for tinglysning af rykningspå-

tegninger gøres mere ensartet.

D. Udvidelse af reglerne for overførsel

af afgift:

Finans Danmark foreslår, at det også

skal være muligt at få en afgiftsfrita-

gelse eller nedsættelse af afgiften, når

der skal tinglyses et nyt pantebrev til

sikkerhed for andre låntyper, end real-

kredit lån.

E. Opgørelsesmetode ved overførsel af

afgift:

Finans Danmark og SKAT foreslår, at

der skal være færre opgørelsesmeto-

der, så der ikke skal bruges ressourcer

på at beregne hvilken metode, der giver

den billigste løsning for kunden.

F. Afgiftspantebreve:

Finans Danmark foreslår, at det også

skal være muligt at anvende afgiftspan-

tebreve, når restgældsprincippet er an-

vendt.

G. Afrunding af afgiftsbeløbet:

F. Der er grundlag for, at forslaget

imø-

Finans Danmark anbefaler, at en be-

A, F, G, I. Forslagene vurderes

ikke

stemmelse udgår, så afgiftsbeløbet ikke

dekommes,

så der arbejdes hen imod

skal afrundes.

en løsning, hvor det altid er muligt at

have administrative konsekvenser for er-

bruge afgiftspantebreve, når man har

hvervslivet.

H. Afgiftsbeløb i fremmed valuta:

anvendt restgældsprincippet.

Finans Danmark foreslår, det skal være

muligt at anvende den dagskurs på va- G. Der er grundlag for, at forslaget

ikke

lutaen, som er gældende på tidspunktet

imødekommes,

således at den del af et

for lånetilbuddet.

afgiftsbeløb, der er beregnet som en

procentdel, fortsat skal afrundes opad til

I. Frist for aflysning af pantebrev:

nærmeste kronebeløb, der er deleligt

Finans Danmark foreslår, at fristen for,

med 100 Forslaget skønnes ikke at

hvornår et pantebrev skal være aflyst

medføre nævneværdige administrative

udvides fsva. fordringspant, virksom-

lettelser.

hedspant og pant i erhvervsaktiver.

H. Der er grundlag for, at forslaget

ikke

imødekommes,

da det vil være staten,

J. Matrikulære ændringer:

Finans Danmark foreslår, at der ved

som bærer risikoen for, at kurserne kan

pantudvidelser i en række tilfælde kun

ændre sig væsentligt fra tidspunktet for

skal betales én fast afgift.

lånetilbuddet er afgivet til tidspunktet for

tinglysning.

K. Flere tinglysninger i én anmeldelse:

I. Der er grundlag for, at forslaget

imø-

SKAT foreslår, at tinglysningsafgiftslo-

ven regler om tinglysning af samme ret-

dekommes,

således at fristen for, hvor-

tighed på flere ejendomme, ophæves.

når fordringspant, virksomhedspant og

pant i erhvervsaktiver skal aflyses, udvi-

des fra 30 til 60 dage.

J. Der er grundlag for, at forslaget

ikke

imødekommes,

således at der fortsat

som udgangspunkt skal betales variabel

tinglysningsafgift, når der inddrages

yderligere fast ejendom under pantet.

K. Der er grundlag for, at forslaget

imø-

dekommes,

og at bestemmelsen op-

hæves. Dog under forudsætning af, at

det i tinglysningssystemet i alle tilfælde

bliver muligt at tinglyse flere rettigheder i

en anmeldelse.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

Rapport

Sanering af punktafgifter

Kapitel 9

Tabel 9.2. Oversigt over forslag og konsekvenser for delanalyse 2

Forslag og forslagsstiller

Skatteministeriets skattefaglige vur-

dering

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet og økonomiske konse-

kvenser for det offentlige (efter tilba-

geløb og adfærd i varig virkning)

2.1 Forbrugsafgiftsloven

A. Afgift på te:

Dansk Industri, De Samvirkende Køb-

mænd og Brancheforeningen for kaffe

og te foreslår, at afgiften på te afskaf-

fes.

B. Afgift på kaffe:

De Samvirkende Købmænd foreslår, at

afgiften på kaffe på længere sigt afskaf-

fes.

A. Der er grundlag for, at forslaget

kan

imødekommes,

således at afgiften på

te afskaffes.

B. Der er grundlag for, at forslaget

kan

imødekommes,

således at afgiften på

kaffe afskaffes.

A. Forslaget vurderes at medføre en ad-

ministrativ

lettelse

for virksomheder, der

fremover undgår månedlige beregninger

og indberetninger i henhold til afgiften.

Forslaget skønnes at medføre et årligt

varigt mindreprovenu på 5 mio. kr.

B. Forslaget vurderes at medføre en ad-

ministrativ

lettelse

for virksomheder, der

fremover undgår månedlige beregninger

og indberetninger i henhold til afgiften.

Forslaget skønnes at medføre et årligt

varigt mindreprovenu på 275 mio. kr.

C. Forslaget vurderes at medføre en ad-

ministrativ

lettelse

for virksomheder, der

fremover undgår månedlige beregninger

og indberetninger i henhold til afgiften.

Forslaget skønnes

ikke

at have prove-

numæssige konsekvenser.

D. Forslaget vurderes at medføre en ad-

ministrativ

lettelse

for de virksomheder,

der undgår at bestille, påtrykke og føre

regnskab over banderoler samt kontrol-

len i relation hertil. Forslaget skønnes

ikke

at have provenumæssige konse-

kvenser.

2.2 Chokoladeafgiftsloven

A. Afgift på chokolade- og sukkervarer:

Dansk Erhverv og De Samvirkende

Købmænd ønsker, at det undersøges,

om definitionerne af det afgiftspligtige

vareområde kan gøres mere tydelige.

B. Ensretning af forfaldstidspunkt for

beskatning af guf-pulver:

SKAT foreslår, at forfaldstidspunktet

ved betaling af afgift af guf-pulver æn-

dres, således at også gufpulver beskat-

tes ved salg til iskiosker, modsat i dag

hvor gufpulver først beskattes, når det

anvendes til fremstilling af guf i iskio-

sken. Ved at ændre forfaldstidspunktet

vil langt færre virksomheder skulle regi-

streres efter chokoladeafgiftsloven.

C. Vafler:

SKAT foreslår, at den såkaldte vaffelbe-

stemmelse i chokoladeafgiftsloven § 1,

stk. 1, nr. 8, ophæves, således at vafler

som udgangspunkt er fritaget for afgift.

D. Chokoladeovertræk mv.

SKAT foreslår, at muligheden for et fra-

drag på 45 pct. i den afgiftspligtige

mængde chokoladeovertræk mv. i for-

bindelse med fremstilling af is fjernes.

2.3 Konsumis-afgiftsloven

A. Varer som er tilsat is:

SKAT foreslår, at det afgiftspligtige va-

reområde præciseres, så alle tilsatte

varer til isen medregnes i den afgifts-

pligtige mængde (isens volumen).

B. Samspilsproblemer:

A. Der er grundlag for, at forslaget

imø-

dekommes,

således at det afgiftsplig-

tige vareområde præciseres, så det

fremgår tydeligt, at alle tilsatte varer til is

medregnes i den afgiftspligtige

mængde. Det foreslås samtidig, at cho-

kolade- og sukkervarer, som tilsættes is,

A. Forslaget vurderes at medføre en ad-

ministrativ

lettelse

for erhvervslivet, da

virksomhederne ikke skal bruge ressour-

cer på at undersøge, om de tilsatte varer

betragtes som varer ”uden på” isen eller

”inden i”

isen. Forslaget skønnes at med-

føre begrænsede provenumæssige kon-

sekvenser.

A. Der er grundlag for, at forslaget

imø-

dekommes,

således at der arbejdes på

at definere det afgiftspligtige vareom-

råde mere tydeligt ved hjælp af toldposi-

tionerne.

B. Der er grundlag for, at forslaget

imø-

dekommes,

således at forfaldstids-

punktet for betaling af afgift af guf bliver

det samme, uanset om der er tale om

gufmix, gufpulver eller blandet guf.

C. Der er grundlag for, at forslaget

imø-

dekommes,

så vafler vil være afgiftsfri-

taget, medmindre de kan betragtes som

en chokoladevare eller en erstatnings-

vare til de varer, som er afgiftspligtige

efter chokoladeafgiftslovens kapitel 1.

D. Der er grundlag for, at forslaget

imø-

dekommes,

så bestemmelsen om fra-

drag på 45 pct. i den afgiftspligtige

mængde chokoladeovertræk mv. ophæ-

ves.

A. Forslaget vurderes at medføre en be-

grænset administrativ

lettelse

for er-

hvervslivet, men ændring af ordlyden vil

ikke i sig selv ændre på virksomhedernes

tidsforbrug forbundet med indberetninger

i tilknytning til loven. Forslaget skønnes

ikke

at have provenumæssige konse-

kvenser.

B. Forslaget vurderes at medføre en be-

grænset administrativ

lettelse

for er-

hvervslivet. Forslaget skønnes at med-

føre et

ikke

nævneværdigt merprovenu.

C. Forslaget vurderes at medføre en ad-

ministrativ

lettelse

for erhvervslivet. For-

slaget skønnes

ikke

at medføre nævne-

værdige provenumæssige konsekvenser.

D. Forslaget vurderes ikke at medføre

administrativ konsekvenser for erhvervsli-

vet. Forslaget skønnes

ikke

at have pro-

venumæssige konsekvenser.

C. Der er grundlag for, at forslaget

imø-

dekommes,

således at afgiften på snus

præciseres ved en positiv afgrænsning

C. Afgift på snus:

af hvilke tobaksprodukter afgiften omfat-

SKAT foreslår at ophæve afgiften på to- ter.

bak, der indtages oralt, og som ikke er

D. Der er grundlag for, at forslaget

imø-

bestemt til at ryges eller tygges.

dekommes,

således at kravet om ban-

D. Cigaretpapir:

derolering af cigaretpapir ophæves.

SKAT foreslår, at kravet om at forsyne

cigaretpapir med banderole afskaffes.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

Rapport

Sanering af punktafgifter

Kapitel 9

Dansk Erhverv har fremhævet, at dæk-

ningsafgiften i chokoladeafgiftsloven gi-

ver anledning til samspilsproblemer

med isafgiftsloven, og at det bør over-

vejes, om dækningsafgiften i chokola-

deafgiftsloven skal afskaffes.

C. Is-miks:

SKAT foreslår, at der indføres en stan-

dard beregningsmodel (betegnet som

”standardsvulmningsprocent”) for is-

miks, som SKAT kan anvende, når virk-

somheder ikke har anført dette på pak-

ningen, eller når den mængde, der er

anført, fremstår som åbenlys forkert.

fritages for afgift efter chokoladeafgifts-

loven.

B. Der er grundlag for, at forslaget

ikke

imødekommes,

da der ikke skal beta-

les afgift af hele isens vægt efter både

chokoladeafgiftsloven og isafgiftsloven,

og reglerne derfor administreres, som

foreslået.

C. Der er grundlag for, at forslaget

imø-

dekommes,

således at der indføres en

”standardsvulmingsprocent”,

som skal

anvendes, når virksomheder ikke har

angivet en fabrikanterklæring eller lig-

nende, der angiver den mængde af is

(fx softice), som kan fremstilles af is-

miksen.

A. Der er grundlag for, at forslaget

ikke

imødekommes,

da forslaget ikke kan

gennemføres inden for rammerne af

EU-retten.

B. Der er grundlag for, at forslaget

ikke

imødekommes,

da der i cirkulationsdi-

rektivet ikke er hjemmel til at fritage

fremstilling af ethanol i undervisnings-

øjemed fra den eksisterende godkendel-

sesordning i spiritusafgiftsloven.

B. Forslaget vurderes at medføre en ad-

ministrativ

lettelse

for de virksomheder,

som i dag betaler afgift af chokolade- og

sukkervarer, som er tilsat is efter både is-

afgiftsloven og chokoladeafgiftsloven.

Forslaget skønnes

ikke

at medføre pro-

venumæssige konsekvenser.

C. Forslaget vurderes at medføre en min-

dre administrativ

lettelse

for erhvervslivet

i de tilfælde, hvor afgiftsgrundlaget for is-

miks ikke kan fastsættes. Forslaget skøn-

nes

ikke

at medføre nævneværdige pro-

venumæssige konsekvenser

2.4 Spiritusafgiftsloven

A. Spiritusafgift på kosttilskud:

Dansk Industri foreslår, at spiritusafgif-

ten på kosttilskud afskaffes, og at kost-

tilskud derved behandles på lige fod

med lægemidler.

B. Destillation i undervisningsøjemed.

Undervisningsministeriet foreslår, at det

gøres muligt at anvende destillation af

ethanol i undervisningsøjemed.

A. TER har ikke vurderet forslagets ad-

ministrative konsekvenser. Der er heller

ikke skønnet over de økonomiske konse-

kvenser.

B. TER har ikke vurderet forslagets ad-

ministrative konsekvenser. Der er heller

ikke skønnet over de økonomiske konse-

kvenser.

C. De administrative konsekvenser for er-

hvervslivet er ikke vurderet. Mindreprove-

nuet vil afhænge af nedsættelsen af sat-

sen.

C. Spiritusafgift:

C. Der er grundlag for, at forslaget

ikke

Dansk Erhverv, De Samvirkende Køb-

mænd samt Vin og Spiritus Organisatio-

imødekommes,

da forslaget ikke med-

nen i Danmark foreslår, at afgiften på

fører varige administrative lettelser.

spiritus nedsættes.

2.5 Tillægsafgift på alkoholsodavand

Bryggeriforeningen, Dansk Industri og

De Samvirkende Købmænd foreslår, at

tillægsafgiften på alkoholsodavand

afskaffes.

Der er grundlag for, at forslaget

imøde-

kommes,

såfremt der kan anvises alter-

nativ finansiering. Denne vurdering vil

dog skulle holdes op mod de sundheds-

mæssige konsekvenser ved en afskaf-

felse af tillægsafgiften.

Forslaget vurderes at medføre en admini-

strativ

lettelse

for erhvervslivet, da virk-

somhederne ikke længere vil skulle op-

gøre og indberette tillægsafgift af de om-

fattede produkter. Forslaget skønnes at

medføre et årligt varigt mindreprovenu på

0-15 mio. kr.

2.6 Øl- og vinafgiftsloven

A. Tarifering:

Dansk Erhverv efterlyser klarere ret-

ningslinjer og grænseværdier for, om et

produkt skal tariferes efter øl- og vinaf-

giftsloven eller spiritusafgiftsloven.

B. Prøveudtagning:

Bryggeriforeningen og SKAT foreslår,

at vareprøver udtaget af alle offentlige

myndigheder afgiftsfritages.

A. Der er grundlag for, at forslaget

imø-

dekommes,

således at der på EU-ni-

veau arbejdes på at skabe klarere regler

for, hvornår et produkt kan anses for

omfattet af spiritusafgiftsloven eller øl-

og vinafgiftsloven.

A. TER har ikke vurderet forslagets admi-

nistrative konsekvenser. Der er heller

ikke skønnet over de økonomiske konse-

kvenser.

B. Forslaget vurderes

ikke

at have admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet.

B. Der er grundlag for, at forslaget

imø-

Forslaget skønnes ikke at medføre næv-

dekommes,

således at alle typer af prø- neværdige provenumæssige konsekven-

veudtagninger foretaget af offentlige

ser.

myndigheder afgiftsfritages.

C. Forslagene vurderes

ikke

at medføre

C. Afgift på vin og øl:

Dansk Erhverv, De Samvirkende Køb-

C. Der er grundlag for, at forslagene

varige administrative lettelser for er-

mænd samt Vin og Spiritus Organisatio-

ikke imødekommes,

således at hver-

hvervslivet. Mindreprovenuet vil afhænge

nen i Danmark foreslår at nedsætte af- ken afgiften på vin eller øl nedsættes,

af nedsættelsen af satserne.

giftssatsen på vin.

da forslagene ikke medfører varige ad-

ministrative lettelser.

Bryggeriforeningen og De Samvirkende

Købmænd foreslår at nedsætte afgifts-

satsen på øl.

2.7 Annullering af indeksering i 2018

Dansk Erhverv og De Samvirkende

Købmænd foreslår, at indekseringen i

2018 af punktafgifterne på chokolade-

og sukkervarer, vin, kaffe, te mv. tilba-

gerulles.

Der er grundlag for, at forslaget

ikke

imødekommes,

idet der alene er tale

om satsændringer, som ikke giver va-

rige administrative besparelser for hver-

ken erhvervsliv eller det offentlige.

Forslaget vurderes

ikke

at medføre va-

rige administrative lettelser for erhvervsli-

vet, men der kan dog være mindre be-

sparelser ved ikke at skulle afholde om-

kostninger ifm. justering af priser, embal-

lager mv. Forslaget skønnes at medføre

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

Rapport

Sanering af punktafgifter

Kapitel 9

Tabel 9.3. Oversigt over forslag og konsekvenser for delanalyse 3

Forslag og forslagsstiller

Skatteministeriets skattefaglige vur-

dering

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet og økonomiske konse-

kvenser for det offentlige (efter tilba-

geløb og adfærd i varig virkning)

3.1 Forurenet jord

Skatteministeriet foreslår at øge den

mængde lettere forurenet jord, der kan

tilføres et deponeringsanlæg, uden at

der skal betales affaldsafgift, så der er

bedre overensstemmelse mellem af-

gifts- og miljøreguleringen.

3.2 Afgift af antibiotika og vækst-

fremmere

Landbrug & Fødevarer foreslår at af-

skaffe afgiften af antibiotika og vækst-

fremmere

3.3 Afgift af kvælstof i gødninger

Landbrug & Fødevarer foreslår at af-

skaffe afgiften af kvælstof i gødninger.

Der er grundlag for, at forslaget

ikke

imødekommes,

således at beslutnin-

gen om en eventuel afskaffelse af kvæl-

stofafgiften afventer beslutning om ud-

formning af målrettet regulering af land-

brugets kvælstofanvendelse i 2017.

Forslaget vurderes at medføre en admini-

strativ

lettelse,

da virksomhederne hver-

ken skal opgøre den afgiftspligtige

mængde eller indbetale kvælstofafgift til

SKAT. Forslaget skønnes at medføre et

årligt varigt mindreprovenu på ca. 5 mio.

kr.

Der er grundlag for, at forslaget

imøde-

kommes,

således at afgiften på antibio-

tika afskaffes.

Forslaget vurderes

ikke

at have admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget skønnes

ikke

at have prove-

numæssige konsekvenser.

Der er grundlag for, at forslaget

imøde-

kommes,

således at reglerne for lettere

forurenet jord ændres, så der kommer

bedre overensstemmelse mellem af-

gifts- og miljøreguleringen.

Forslaget vurderes

ikke

at medføre ad-

ministrative konsekvenser for erhvervsli-

vet. De provenumæssige konsekvenser

vil afhænge af størrelsen på nedsættel-

sen af affaldsafgiften.

3.4 Afgift af mineralsk fosfor i foder-

fosfat

Landbrug & Fødevarer foreslår, at fos-

forafgiftens økonomiske og miljømæs-

sige konsekvenser undersøges, da den

kommende regulering forventes at

fjerne behovet for afgiften.

Der er grundlag for, at forslaget

ikke

imødekommes,

således at foderfosfat-

afgiften ikke afskaffes. Der bør dog

iværksættes et arbejde med at evaluere

effekten af den nuværende afgift med

henblik på en evt. ændring eller fjer-

nelse i 2022.

Forslaget vurderes at medføre en admini-

strativ

lettelse,

da virksomhederne hver-

ken skal opgøre den afgiftspligtige

mængde eller indbetale foderfosfatafgift

til SKAT. Forslaget skønnes at medføre

et årligt varigt mindreprovenu på ca. 10

mio. kr.

3.5 Emballage mv.

A. Emballageafgift:

Bryggeriforeningen, Dansk Industri,

Dansk Byggeri og De Samvirkende

Købmænd foreslår at fritage emballa-

ger, der indgår i det obligatoriske pant-

og retursystem fra emballageafgift.

B. Afgift på PVC-folier:

Dansk Industri og Dansk Byggeri fore-

slår at afskaffe afgiften på PVC-folier til

levnedsmidler.

C. Afregningstidspunkt:

Dansk Erhverv foreslår, at der ændres i

reglerne mht. afregningstidspunkt for

emballageafgift på brugte flasker.

A. Der er grundlag for, at forslaget

ikke

imødekommes,

således at pantbelagte

emballager ikke fritages for emballage-

afgift. Det bemærkes, at såfremt pant-

belagte emballager fritages for emballa-

geafgift, er det samfundsøkonomisk

langt mere hensigtsmæssigt også at af-

skaffe emballageafgiften på vin og spiri-

tus, dvs. afskaffe hele emballageafgif-

ten.

B. Der er grundlag for, forslaget

imøde-

kommes,

således at afgiften på PVC-

folier afskaffes.

C. Der er grundlag for, at forslaget

imø-

dekommes,

således at reglerne for la-

geropgørelse ændres, så der fremover

alene stilles krav om, at afgiftsberigtiget

og ikke-afgiftsberigtiget emballage hol-

des regnskabsmæssigt adskilt.

A. Forslaget om at fjerne emballageafgif-

ten på pantbelagte emballager vurderes

at medføre en administrativ

lettelse

på

ca. 4¼ mio. kr. årligt, da virksomhederne

ikke vil skulle opgøre og betale afgift mht.

pantbelagte emballager. Forslaget skøn-

nes at medføre et årligt varigt mindrepro-

venu på ca. 155 mio. kr.

B. Forslaget vurderes at medføre en ad-

ministrativ

lettelse

for de virksomheder,

der i dag opgør og indbetaler afgiften til

SKAT. Forslaget skønnes at medføre et

årligt varigt mindreprovenu på ca. 10 mio.

kr.

C. Forslaget vurderes at medføre en ad-

ministrativ

lettelse,

da virksomhederne

vil spare tid på at sikre, at emballagen af-

holdes adskilt. Forslaget skønnes

ikke

have provenumæssige konsekvenser.

D. Forslaget vurderes at medføre en ad-

ministrativ

byrde,

da de to typer af en-

gangsservice ville skulle holdes adskilt ift.

afgiftsreglerne samt kræve dokumenta-

tion for, at det miljøvenlige engangsser-

vice lever op til kravene om at være mil-

jøvenligt. Der er ikke skønnet over forsla-

gets provenumæssige konsekvenser.

D. Differentieret afgiftssats for miljøven-

ligt engangsservice:

En række aktører foreslår at under-

søge, om miljøvenligt engangsservice

kan afgiftspålægges med en lavere sats

D. Der er grundlag for, at forslaget

ikke

eller efter en anden metode end vægt.

imødekommes,

således at der ikke ind-

føres en differentieret afgiftssats for mil-

jøvenligt engangsservice.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

Rapport

Sanering af punktafgifter

Kapitel 9

3.6 Afgift af PVC

Dansk Industri og Dansk Byggeri fore-

Der er grundlag for, at der er skattefag-

slår at afskaffe afgiften på PVC og ftala- lige argumenter for at forslaget

imøde-

kommes,

således at afgiften på PVC og

ter.

ftalater afskaffes.

3.7 Afgift på engangslightere

De Samvirkende Købmænd foreslår, at

afgiften af gas, der findes i engangs-

lightere, afskaffes, eller at der fastsæt-

tes en bagatelgrænse, så der ikke skal

betales afgift af gas i engangslightere.

Der er grundlag for, at forslagene

imø-

dekommes,

således, at engangsligh-

tere fritages for mineralolie-, CO

- og

-afgift.

Forslaget vurderes at medføre en admini-

strativ

lettelse,

da virksomhederne und-

går at måle gas og afregne afgift over for

kunder samt mindre regnskabsbogføring.

Forslaget skønnes at medføre et umid-

delbart mindreprovenu på mindre end �½

mio. kr.

Forslaget vurderes at medføre en admini-

strativ

lettelse

for erhvervslivet på ca. 8

mio. kr. årligt (2011-tal). Forslaget skøn-

nes at medføre et årligt varigt mindrepro-

venu på ca. 15 mio. kr.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Rapport om Sanering af punktafgifter

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402

–

København K

Telefon +45 3392 3392

Mail

[email protected]

www.skm.dk

Skatteministeriet udgiver løbende rapporter, som behandler

større skatteøkonomiske temaer. Rapport-formatet har til

formål at belyse større temaer, som kræver en grundig

behandling med flere kapitler, underanalyser og

delkonklusioner.

Rapporter henvender sig eksempelvis til journalister,

undervisere, interesseorganisationer og andre med interesse

for skattepolitik og skatteøkonomiske forhold.