Til Skatteudvalget
Foretræde om el- og brændselsafgifter i fjernvarmesektoren
På basis af spørgsmål og drøftelse i salen under Energipolitisk Åbningsdebat samt efterfølgende drøftelse
med Jesper Petersen (S) anmoder undertegnede og selskaber hermed om foretræde for skatteudvalget for
præsentation og drøftelse af en konkret afgiftsanalyse, der dokumenterer, at en sænkelse af
naturafgifterne med ca. 50% vil give en afgiftsprovenugevinst på ca. 0,5 mia. kr. om året samt en
samfundsøkonomisk gevinst på over 1 mia. kr. om året, når dette sker i forbindelse med den forventede
ophævelse af brændselsbindingen (kraftvarmekravet).
En sådan afgiftsreduktion vil endvidere kunne afbøde de uheldige virkninger, som bortfaldet af
grundbeløbet (rådighedsbetalingen) har for både varmeforbrugerne og den fortsatte eksistens af
kraftvarmekapaciteten, hvilket der bliver behov for med udbygningen af sol- og vindkapaciteten.
Der har på det seneste været stor fokus på den skævvridning med samfundsøkonomisk tab som de høje el-
afgifter giver anledning til. Det tilsvarende forhold gør sig gældende for naturgasafgifterne, der er fastlagt i
en periode med et andet energipolitisk fokus, og derfor ikke længere er samfundsøkonomisk
hensigtsmæssige, som også afgiftsanalysen påpeger.
Afgifterne på naturgas overstiger mange gange de miljømæssige skades virkninger, som bør udgøre
grundlaget for afgifterne ifølge Skats afgiftsanalyser. En anden af afgiftsanalysens konklusioner er, at der
bør være miljøafgifter på partikeludslip
–
og når dette er svært at gennemføre, bør det føre til
afgiftsreduktion på de konkurrerende partikelfrie brændsler. Afgiftsanalysernes konklusioner peger således
på at såvel el- som naturgasafgifterne bør reduceres.
Provenuet fra naturgasafgifterne i fjernvarmesektoren, der bidrager med over 1 mia. kr. om året, har været
fastholdt via ”bræ dselsbi di ge ” til aturgas også be æv t” kraftvar ekravet”, da bi di gen
alene
fraviges ved kombineret kraft/varme produktion på brændsler eller brændselsfri varmeproduktion fra
solvarme, varmepumper m.v.
Et forhold, der er et levn fra den tid, hvor der var behov for brændselsbaseret el-produktion hele året. Det
er der ikke længere, hvorfor kraft/varmekravet forventes ophævet fra 2019, hvor grundbeløbet til
kraftvarmeværkerne bortfalder.
Uden afgiftslempelser på såvel el som naturgas vil dette både medføre et afgiftstab på over 1 mia. kr. om
året, og en uheldig udvikling i sektoren, hvor vi både mister udviklingen med de ønskede varmepumper og
samtidig mister den hurtigt regulerende el-effekt fra de decentrale kraft/varmeværker. Begge teknologier
forventes vigtige i fremtiden, hvor den fluktuerende produktion fra vind og sol skal indreguleres i
energisystemet.
Bortfaldet af rådighedsbeløbet medfører som bekendt markant forhøjede varmepriser for forbrugerne i de
naturgasforsynede fjernvarmeværker, der på denne måde kommer til at få markant nettostigning af
afgiftstrykket, der i forvejen ligger markant over nettoafgiftstrykket i de store
fjernvarmebyer. Prisstigninger som i gennemsnit ligger på 4-5.000 kr. pr. husstand pr år.
Da en halvering af naturgasafgifterne for disse fjernvarmeværker vil give en afgiftslettelse, der markant
reducerer virkningen af grundbeløbets bortfald, samtidig med at dette giver både en provenugevinst for
staten og en samfundsøkonomisk gevinst, bør en sådan afgiftstilpasning gennemføres for de værker, der
fortsat stiller deres decentrale kraftvarmeværk til rådighed.