SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 281
Offentligt

Gennemsigtighed i SKATs kontrolarbejde ................................................................................... 1

Kontrollen i 2017

–

overordnet set ................................................................................................. 2

Borgere .......................................................................................................................................... 7

2.1 Kontrol af borgere

–

omfang ................................................................................................. 7

2.2 Regler om kontrol af borgere ............................................................................................... 7

2.3 Udvalgte aktiviteter på borgerområdet ................................................................................ 8

Virksomheder ............................................................................................................................... 10

3.1 Kontrol af virksomheder

–

omfang ...................................................................................... 10

3.2 Regler om kontrol af virksomheder..................................................................................... 11

3.3 Udvalgte aktiviteter på virksomhedsområdet ..................................................................... 12

Illegal økonomi ............................................................................................................................. 18

4.1 Kontrol af illegal økonomi

–

omfang ................................................................................... 18

4.2 Regler om kontrol af illegal økonomi ................................................................................. 18

4.3 Udvalgte aktiviteter om kontrol af illegal økonomi ........................................................... 20

Afgifter ...................................................................................................................................... 25

5.1 Kontrol af afgifter - omfang ................................................................................................ 25

5.2 Regler om kontrol af afgifter .............................................................................................. 25

5.3 Udvalgte aktiviteter om kontrol af afgifter ......................................................................... 26

Tværgående temaer ..................................................................................................................... 29

6.1 Omfang af tværgående aktiviteter ...................................................................................... 29

6.2 Regler om tværgående aktiviteter ...................................................................................... 29

6.3 Udvalgte tværgående aktiviteter ........................................................................................ 30

Told.............................................................................................................................................. 34

7.1 Kontrol af told

–

omfang ..................................................................................................... 34

7.2 Regler om toldkontrol ........................................................................................................ 34

7.3 Udvalgte aktiviteter om kontrol af told .............................................................................. 35

Tværgående regler og pligter ...................................................................................................... 38

Klager ........................................................................................................................................... 43

9.1 Klage over afgørelse ............................................................................................................ 43

9.2 Klage over sagsbehandling................................................................................................. 43

Lovgivningen om SKATs kontrol ................................................................................................ 44

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Gennemsigtighed i SKATs kontrolarbejde

Hvert år opkræves op mod tusind miliarder kroner i skatteindtægter. Langt størstedelen af skatteindtæg-

terne bliver opkrævet automatisk på baggrund af tredjepartsindberetninger fra fx banker og arbejdsgi-

vere samt de oplysninger, som borgere og virksomheder selv indberetter om indkomst, fradrag mv.

SKAT har en vigtig opgave med at sikre, at indberetninger og oplysninger er rigtige, så borgere og virk-

somheder betaler den korrekte skat. Det sker ved at anvende en række forskellige værktøjer og aktivite-

ter, som imødegår risikoen for fejl og svig. Ét af disse værktøjer er kontrol.

Kontrol er et nødvendigt, men indgribende værktøj. Formålet med Gennemsigtighedsrapporten er at

skabe åbenhed og gennemsigtighed om de regler, som danner grundlag for SKATs kontrolarbejde, og

at være åben om, hvordan SKAT bruger sine kontrolbeføjelser, når myndigheden udfører kontrol.

Gennemsigtighedsrapporten retter primært fokus mod den klassiske efterkontrol, det vil sige, hvor angi-

velse har fundet sted. Kontrollen har til hensigt at korrigere eventuelle fejl og mangler i angivelsen og

skattebetalingen. Denne kontrol har frem til udgangen af 2017 været organiseret i SKATs forretnings-

område Indsats.

Folketinget vedtog i 2017 en modernisering af skattekontrolloven i Danmark for at styrke borgeres og

virksomheders retssikkerhed.

Gennem mere end 70 år fik den tidligere skattekontrollov tilført flere og flere bestemmelser, hvilket be-

tød, at loven var blevet omfattende. Samtidig har der været rejst kritik af, at en lang række bestemmelser

i loven var for upræcise, åbne og brede. Med den nye skattekontrollov er der foretaget en række præci-

seringer af skattemyndighedernes kontrolbeføjelser, så det nu er klarere, hvor grænserne for kontrol går.

Som et led i omorganiseringen af skatteforvaltningen, hvor SKAT pr. 1. juli 2018 overgår fra én til syv

styrelser, vil det fremadrettede ansvar for skatteforvaltningens kontrolarbejde skulle integreres med øv-

rige aktiviteter i styrelsernes samlede opgavevaretagelse for at fremme øget regelefterlevelse.

Den nye organisering skal blandt andet sikre en bredere og mere sammenhængende kontrol- og vejled-

ningsindsats over for borgere og virksomheder. Set i lyset heraf, og af den nye skattekontrollov, forven-

tes der at ske ændringer i skattevæsenets fremadrettede præsentation af kontrolaktiviteter og anvendel-

sen af kontrolbeføjelser.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Kontrollen i 2017

–

overordnet set

SKAT fokuserer sit kontrolarbejde på de områder, hvor indsatsen giver den største effekt. En kontrols

omfang og varighed varierer meget. Der er eksempelvis stor forskel på at kontrollere en borgers befor-

dringsfradrag, hvilket kan tage et par timer, og en virksomheds transfer pricing-forhold, hvilket kan tage

flere år. Der er således ikke et en-til-en forhold mellem det samlede antal kontroller og ressourceforbru-

get hertil.

Tabel 1a og 1b viser fordelingen af kontrollerne i 2017 på de seks områder, SKAT arbejdede med i sin

kontrolindsats, samt antal afsluttede kontroller fra tidligere års projekter. Toldområdet er udskilt, da det

indeholder en meget stor stigning i forhold til året før. I 2017 har SKAT afsluttet i alt næsten 763.000

kontroller af borgernes og virksomhedernes skatte-, afgifts- og toldbetaling. Heraf vedrører cirka

687.000 kontroller toldområdet.

Tabel 1a. Afsluttede kontroller i 2016 og 2017

–

ekskl. toldområdet

Område for kontrol

Borgere

Virksomheder

Illegal økonomi

(benævnt Sort økonomi i 2016)

Samfundsbeskyttende aktiviteter - skattekriminalitet

Afgifter

Tværgående temaer (globalisering, værdipapirer, ejendomme og biler)

Afsluttede kontroller i tidligere års projekter mv.

Antal kontroller i alt

–

ekskl. toldområdet

Antal kontroller 2016

4.756

38.994

14.662

666

5.687

5.529

2.230

72.524

Antal kontroller 2017

2.198

34.706

23.874

4.875

6.764

3.700

76.117

Tabel 1b. Afsluttede kontroller i 2016 og 2017

–

toldområdet

Område for kontrol

Told

Samfundsbeskyttende aktiviteter

–

told

Antal kontroller i alt

–

toldområdet

Antal kontroller 2016

121.941

132.827

254.768

Antal kontroller 2017

686.783

Antal kontroller 2016

Antal kontroller i alt

327.292

Antal kontroller 2017

762.900

Udvikling i antallet af kontroller

SKAT har haft mindre fokus på at kontrollere borgernes egne opgørelser og har i stedet kontrolleret

tredjeparter som arbejdsgivere og pengeinstitutter, der indberetter data til borgernes årsopgørelser.

Samtidig har SKAT prioriteret at kontrollere målgrupper og sager med større risiko for fejl. Derfor er

der færre kontroller end i 2016 på en række områder, jf. tabel 1a.

Det samlede antal kontroller stiger dog, hvilket især skyldes en stor stigning i antal kontroller i sam-

fundsbeskyttende aktiviteter og mindre stigninger i antal kontroller af den illegale økonomi og på de

tværgående temaer, jf. tabel 1a. Stigningen i antal kontroller af den illegale økonomi skyldes især kon-

trollen med kildeskat på udbytter mv., og stigningen på de tværgående temaer kommer blandt andet fra

et nyt projekt med kontrol af værdipapirer.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Stigningen i antal kontroller i samfundsbeskyttende aktiviteter på toldområdet skyldes primært et øget

fokus på den stigende internethandel. Der er således tilført ressourcer til kontrol af postpakker og an-

skaffet nye, mere effektive scannere. Det betyder, at der i 2017 er kontrolleret cirka 521.000 postpakker

mod cirka 105.000 året før. Kontrol af rejsende, trafikmidler og varebevægelser er samtidig steget med

cirka 15.000.

Optælling af antal kontroller

Opgørelsen af antallet af kontroller i Gennemsigtighedsrapport 2017 bygger på samme principper som

de sidste to års rapporter. Principperne sikrer et ensartet grundlag for at sammenligne antallet af kon-

troller på tværs af de enkelte kontrolaktiviteter og de enkelte år.

En kontrol er defineret som en undersøgelse af én enkelt enhed (CVR/cpr-nummer)

–

det kan være en

borger, en virksomhed eller en anden juridisk person. Optællingen sker særskilt for hver enkelt år og for

hver enkelt skatte- og afgiftsart (pligtområde), der har været omfattet af kontrollen. Når SKAT kontrol-

lerer en virksomhed, kan det derfor resultere i, at der registreres én eller flere kontroller.

Hvis eksempelvis én virksomhed bliver kontrolleret for både moms og skat (to pligter) for to år, resul-

terer det i (1*2*2=) 4 kontroller. Fremgangsmåden illustreres i figur 1.

Figur 1.

Princip for optælling af kontroller

CVR/cpr

Pligt

År

Antal kontroller

Denne gennemsigtighedsrapport omfatter kontroller, der er afsluttet i 2017. Kontrollerne kan være af-

sluttet uden ændringer, eller der kan i forbindelse med kontrollen være ændret i indkomsten, moms- el-

ler afgiftsgrundlaget eller toldberegningen.

De afsluttede kontroller registreres løbende i SKATs drifts- og statistiksystemer. Det indebærer, at an-

tallet af kontroller vil variere afhængigt af, hvornår optællingen foretages. Antallet af kontroller i denne

rapport er derfor udtryk for et fastlåst øjebliksbillede på det tidspunkt, hvor optællingen fandt sted.

Det bemærkes, at visse kontroller ikke kan registreres i SKATs drifts- og statistiksystemer. Det gælder

blandt andet kontroller af udenlandske personer og selskaber, der ikke har et dansk cpr-/CVR-nummer.

Sådanne kontroller er ikke medtaget i rapporten.

SKATs kontrolindsats

–

fra prioritering til gennemførelse

SKATs indsats er organiseret i kontrolaktiviteter, som enten er tidsmæssigt afgrænsede projekter eller

faste opgaveområder.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

En stor del af indsatsen kan gennemføres, uden at kontrollen griber ind i hverdagen hos borgere og

virksomheder. Det kan lade sig gøre, fordi SKAT aktivt bruger de store mængder af data, der er til rå-

dighed

–

både til at analysere fejlmønstre og til at forberede kontrollerne og følge op med forebyggende

tiltag. Ved udbetalingskontrol af moms vurderer SKAT fx alle momsangivelser med negative tilsvar for

at kunne udtage de mest væsentlige og risikofyldte angivelser til kontrol.

Prioritering af kontrolindsats

SKAT styrer og prioriterer kontrolindsatsen efter at skabe den størst mulige effekt på skattegabet, det

vil sige forskellen mellem den betalte skat, og det som burde være betalt. Det sker ved løbende at for-

bedre datagrundlaget og udvikle den fremmeste viden om skattegabet og skatteydernes adfærd og be-

hov. SKAT tager også højde for en række bindinger, hvor det politisk er aftalt eller lovgivningsmæssigt

er fastsat, at SKAT skal gennemføre en kontrolindsats. SKAT prioriterer derudover analyser, som skal

bidrage med ny viden og nye metoder til en målrettet indsats fremadrettet. Endelig prioriteres synlig

kontrol. For dem, der måtte have incitament til at omgå reglerne, kan synlig kontrol være nødvendig for

at skabe opmærksomhed om risikoen ved at blive opdaget, selvom den umiddelbare effekt af den en-

kelte kontrol på skattegabet måske er lille.

I praksis bliver borgere og virksomheder opdelt i segmenter med hver deres karakteristika og skatte-

mæssige problemstillinger. Et segment er fx personselvangivelsen, små virksomheder, illegal indførsel

eller globalisering. Et bedre vidensgrundlag til prioritering af kontrolaktiviteter sikrer, at ressourcerne

kan fokuseres mod de områder, hvor de har størst effekt i forhold til skattegabet.

Risikoanalyse og planlægning af kontrol

Forud for en kontrol har SKAT typisk analyseret det enkelte segment for at afdække skattegab, skatte-

yderadfærd og fejlmønstre. På den måde kan SKAT bruge ressourcerne målrettet de steder, hvor det er

mest effektivt. SKAT gennemfører også compliance-undersøgelser og andre analyser, der er tilrettelagt

for at give et mere generelt billede af, om borgere og virksomheder overholder reglerne.

SKAT samarbejder med andre myndigheder. Det foregår enten som led i myndighedernes kerneop-

gave, eller det har handlet om deling af viden og/eller udveksling af data og informationer.

Samarbejde med erhvervs- og brancheorganisationer om at opbygge viden, rette fejl og finde langsig-

tede løsninger i fællesskab er prioriteret. Samarbejdet skal desuden bidrage til, at virksomhederne afreg-

ner den korrekte skat fra starten, så der ikke efterfølgende er behov for kontrol. Samtidig skal dialogen

medvirke til en bedre og mere smidig skatteadministration og styrke retssikkerheden for borgere og

virksomheder.

Kontrollens forløb

Et typisk kontrolforløb vil starte med, at SKAT varsler kontrollen og beder om at få indsendt materiale

til kontrol på SKATs kontor eller besøger virksomheden for at udføre kontrollen her.

Ved kontrollen har SKAT fokus på, at borgeren eller virksomheden får en korrekt behandling. Det be-

tyder, at medarbejderen overholder de formelle regler, viser respekt for den kontrolleredes situation og

informerer tydeligt om, hvad formålet med kontrollen er, hvordan den vil forløbe og hvad resultatet af

den er.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Afgørelse og afslutning

Kontrollen kan resultere i, at SKAT foreslår at ændre skatte- eller afgiftsangivelsen. I så fald vil skatte-

yder modtage et forslag til ændring med en sagsfremstilling og en begrundelse for ændringen. Skatte-

yder har dermed mulighed for at komme med bemærkninger, før SKAT træffer sin afgørelse. Kontrol-

len kan også resultere i, at det konstateres, at det undersøgte er angivet korrekt, hvorefter sagen afslut-

tes.

Mulighed for klage

Borgeren eller virksomheden kan klage over SKATs afgørelse i det almindelige klagesystem, som be-

skrevet i kapitel 9. De har også mulighed for at klage over SKATs sagsbehandling, fx over sagsbehand-

lingstiden. I 2017 er der afgjort 34 klager over sagsbehandlingen i kontrolsager.

Grundlaget for rapporten

Gennemsigtighedsrapporten for 2017 er baseret på 95 kontrolaktiviteter (projekter og driftsopgaver).

De fleste er omtalt i Kontrolaktivitetsplan 2017, som er offentliggjort på skat.dk. Kontrolaktivitetspla-

nen beskriver SKATs kontrolindsats i 2017.

SKAT starter i løbet af et år nye aktiviteter fx som følge af ny viden. Derfor er der medtaget enkelte ak-

tiviteter, som ikke fremgår af kontrolaktivitetsplanen, da de først er startet, efter aktivitetsplanen blev

offentliggjort.

SKATs brug af kontrolreglerne er i de følgende kapitler beskrevet med udgangspunkt i en opdeling på

seks områder i SKATs kontrolarbejde i 2017. For hvert område giver rapporten et overblik over de re-

levante og mest benyttede kontrolregler, hvor ofte SKAT har brugt dem, og hvad formålet og tilgangen

har været i udvalgte kontrolaktiviteter. Tabel 2 viser antallet af aktiviteter på de seks områder, der er

medtaget i rapporten.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Tabel 2. Fordeling af antal aktiviteter på områder

Område

Borgere

Segmenter

Personselvangivelsen

Tredjepartsdata

Mikrovirksomheder

Små virksomheder

Mellemstore og store virksomheder

De største virksomheder

Offentlige virksomheder og institutioner

Fonde og foreninger

Transfer pricing

Sort økonomi

–

borgere

Sort økonomi

–

virksomheder

Uregistrerede virksomheder

Kompleks svig

Samfundsbeskyttende aktiviteter - skattekriminalitet

Mindre afgiftsvirksomheder

Illegal indførsel

Globalisering

Biler

Værdipapirer

Ejendomme

Finansiel told

Toldbevilling og selvforvaltning

Samfundsbeskyttende aktiviteter - told

Antal aktiviteter

Virksomheder

Illegal økonomi

Afgifter

Tværgående temaer

Told

Antal aktiviteter i alt

Borgerområdet er omtalt i kapitel 2, virksomhedsområdet i kapitel 3, illegal økonomi i kapitel 4, afgifts-

området i kapitel 5 og tværgående aktiviteter i kapitel 6. I kapitel 7 er toldområdet inklusive de sam-

fundsbeskyttende toldaktiviteter omtalt. SKATs anvendelse af tværgående regler er beskrevet i kapitel

8, og antallet af klager over SKATs sagsbehandling fremgår af kapitel 9. I kapitel 10 er gengivet de fle-

ste lovregler, der er henvist til i rapporten.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Borgere

Borgernes årsopgørelser dannes af oplysninger fra arbejdsgivere og pensionsudbetalere, oplysninger om

offentlige ydelser samt oplysninger fra pengeinstitutter og kreditforeninger mv. (tredjepartsdata). Hertil

kommer oplysninger om borgernes ejendomme, samt de oplysninger som borgerne selv indberetter.

Når en borger også driver en virksomhed, kontrolleres de private forhold efter reglerne for borgere,

mens virksomhedsdelen

–

uanset om virksomheden er lille eller stor, eller om den drives som fuldtids-

beskæftigelse eller som bibeskæftigelse

–

kontrolleres efter reglerne for virksomheder.

2.1 Kontrol af borgere

–

omfang

Kontrollen af borgere sker især ved kontrol af:



Oplysninger, som borgere giver på selvangivelsen.



Data, der indberettes af arbejdsgivere og pengeinstitutter (tredjepartsdata).

Tabel 3 viser en oversigt over kontrolregler, SKAT anvendte til forskellige borgerrettede aktiviteter i

2017. I de seks aktiviteter afsluttede SKAT samlet 2.198 kontroller.

Tabel 3. Borgere

–

SKATs anvendelse af kontrolregler i 2017

Kontrolregel

Kontrol af oplysninger,

borgere giver til årsop-

gørelsen.

Kontrol af oplysninger,

borgere og personligt er-

hvervsdrivende giver til

årsopgørelsen.

Kontrol af data, der ind-

berettes af arbejdsgi-

vere og pengeinstitutter

mv.

Skattekontrollovens § 1.

Antal aktiviteter

Antal kontroller

206

Eksempler på aktiviteter

Compliance Borger

Skattekontrollovens § 1.

Skattekontrollovens § 6.

156

Intern medarbejderligning i SKAT

Skattekontrollovens § 6 A.

Samlet

1.836

2.198

Udgående indberetningsindsats på

eKapitalområdet.

Pensionsbeskatning

1) Aktiviteterne er nærmere beskrevet i Kontrolaktivitetsplan 2017

2.2 Regler om kontrol af borgere

Oplysninger fra borgere

Borgere har ifølge skattekontrollovens § 1 pligt til at selvangive deres indkomst. Selvangivelsespligten

betyder, at det er borgeren selv, der skal stå inde for, at de oplysninger, der er angivet, er korrekte.

SKAT kan kontrollere de angivne oplysninger efter skattekontrollovens § 1, jf. skatteforvaltningslovens

§ 1. SKAT kan bede borgeren om at gøre rede for grundlaget for de angivne oplysninger, eksempelvis

at vise dokumentation for renteudgifter eller andre fradrag.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Hvis borgeren ejer en virksomhed, kan der blive tale om, at SKAT også beder om oplysninger, der

fremgår af regnskabet. Der henvises her til kapitel 3 om kontrol af virksomheder.

Kontrol af automatiske indberetninger fra arbejdsgivere og pengeinstitutter mv.

Borgernes årsopgørelser er i stort omfang baseret på indberetninger fra arbejdsgivere og pengeinstitut-

ter mv. Det er derfor væsentligt, at disse tredjepartsdata er korrekte. SKAT kontrollerer disse data efter

skattekontrollovens § 6 A.

Virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder skal som arbejdsgivere indberette de ansattes

lønninger mv. til indkomstregistret (eIndkomst). I 2017 var der 208.000 indberetningspligtige arbejdsgi-

vere, der tilsammen indberettede A-indkomster på cirka 1.260 mia. kr.

Pengeinstitutter, kreditforeninger, forsikringsselskaber, pensionskasser mv. skal indberette oplysninger

om indeståender, lån, renter mv. til eKapital. I 2017 var der cirka 87.000 indberetningspligtige virksom-

heder, som tilsammen indberettede cirka 133 millioner transaktioner på tilsammen cirka 1.000 mia. kr.

Transaktioner er typisk renter, udbytter, indeståender, restgæld og kursværdi på værdipapirer. Én trans-

aktion består ofte af flere beløb: fx består en transaktion på restgæld af pålydende gæld, kursværdi på

restgæld og renter.

2.3 Udvalgte aktiviteter på borgerområdet

I det følgende beskrives nogle af kontrolaktiviteterne inden for borgerområdet i 2017. De er valgt, da

de giver et rimeligt dækkende billede af området. Der er i beskrivelserne medtaget udvalgte nøgletal om

kontrolarbejdet.

Fremrykket ligning

SKAT kontrollerer, om indberetning af oplysninger fra arbejdsgivere mv. er fyldestgørende og korrekte.

Kontrollen foregår typisk i det aktuelle år og året umiddelbart før. Derfor

kaldes det ”fremrykket lig-

ning”.

SKAT kontrollerer, at indberetninger fra arbejdsgivere om lønmodtagernes forhold er korrekte, så de

ansatte kan få en korrekt årsopgørelse. Formålet med kontrollen er dels at opnå viden om, hvor der of-

test opstår fejl, og hvad årsagen til disse er, dels at undersøge, om der kan identificeres områder, hvor

der med fordel kan iværksættes en vejledningsindsats og/eller ændres i systemer eller foreslås lovæn-

dringer.

De to hyppigste grunde til, at virksomhederne laver fejl, er manglende kendskab til reglerne og sjuske-

fejl. Fejlområderne er typisk:



Fejl i skattefri godtgørelse

–

fx at den foreliggende dokumentation ikke opfylder kriterierne for

udbetaling, samt at virksomheden ikke udfører den nødvendige kontrol.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren



Fejl i automatisk beregning af befordringsfradrag

–

fx at arbejdsgiver ikke har indberettet, at med-

arbejderen har en varebil med hjem eller har skiftende arbejdssteder.



Fejl i opgørelse af værdi af fri bil til rådighed.

Når SKAT ved kontrollen konstaterer fejl og misforståelser hos arbejdsgiverne, får virksomheden vej-

ledning om, hvordan de skal forholde sig i fremtiden, og fejl rettes til i eIndkomst-systemet.

Indberetning til årsopgørelsen (eKapital)

SKAT kontrollerer grundlaget for indberetninger til årsopgørelsen, som finansielle virksomheder, fag-

lige foreninger mv. årligt har pligt til at indsende efter skattekontrolloven. Kontrollerne af indberet-

ningspligtige virksomheder sker efter reglerne i skattekontrollovens § 6 A og foregår oftest ved besøg i

virksomheden. I 2017 er der afsluttet 135 kontroller i indberetningspligtige virksomheder.

På pensionsområdet har SKAT både i 2016 og 2017 styrket kontrollen med indberetninger fra pengein-

stitutter og pensionskasser vedrørende PAL (pensionsafkastskat) og PBL (pensionsbeskatning) for at

sikre korrekte indberetninger.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Virksomheder

Det er SKATs opgave at kontrollere personligt drevne virksomheder samt selskaber, fonde, foreninger

og offentlige virksomheder. Når en borger også driver en virksomhed, kontrolleres de private forhold

efter reglerne for borgere, mens virksomhedsdelen kontrolleres efter reglerne for virksomheder.

3.1 Kontrol af virksomheder

–

omfang

Kontrollen af virksomheder er især rettet mod:



Virksomhedernes skatteregnskab

Virksomhedernes momsregnskab

Virksomheden som arbejdsgiver.

SKAT kan kontrollere virksomhedernes regnskaber med forskellige formål. I en række tilfælde er det

alene skatteregnskabet eller momsregnskabet eller dele af det, der kontrolleres. Andre gange er der tale

om kombinerede kontroller. Ofte tager kontrollen udgangspunkt i hele regnskabet, og der benyttes der-

for kontrolregler fra flere forskellige love.

Tabel 4 viser SKATs kontrolaktiviteter på virksomhedsområdet i 2017. I tabellen er nævnt de mest cen-

trale og mest benyttede kontrolregler. I de 42 kontrolaktiviteter afsluttede SKAT samlet set 34.706 kon-

troller.

Tabel 4. Virksomheder

–

SKATs anvendelse af kontrolregler i 2017

Kontrolregel

Kontrol af virksomhedens

skatteregnskab.

Kontrol af virksomhedens

skatte- og momsregnskab.

Kontrol af virksomhedens

momsregnskab.

Kontrol af virksomhedens

skatte- og momsregnskab

samt arbejdsgiverkontrol.

Skattekontrollovens § 6.

Indsatsaktiviteter

Antal kontroller

5.695

Eksempler på aktiviteter

Anvendelse af deleøkonomi

Virksomhedsskatteordningen

Transfer Pricing

Uberettiget fradrag for underskud

Boligjobordningen

Tvangsopløsning af selskaber

Udbetalingskontrol

Professionelle idrætsklubber

Revisorforbehold

Hovedaktionærers regelefterlevelse

Skattekontrollovens § 6.

Momslovens § 74.

Skattekontrollovens § 6.

Momslovens § 74.

Kildeskattelovens § 86.

Samlet

8.485

9.036

11.490

34.706

1) Aktiviteterne er nærmere beskrevet i Kontrolaktivitetsplan 2017

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

3.2 Regler om kontrol af virksomheder

Bestemmelserne om, at SKAT kan bede virksomheder om oplysninger og foretage kontrol, findes i for-

skellige love, blandt andet skattekontrolloven, kildeskatteloven, registreringsafgiftsloven, momsloven,

en række forskellige punktafgiftslove og toldloven. I det følgende omtales de mest centrale og mest be-

nyttede kontrolregler.

Adgang til at bede virksomheder indsende regnskabsmateriale til skattekontrol

Når SKAT beder en virksomhed om at indsende regnskabsmateriale, sker det efter skattekontrollovens

§ 6, stk. 1-3. Det sker enten på grundlag af et skatteregnskab, som virksomheden har indgivet sammen

med selvangivelsen

eller i sammenhæng med et skatteregnskab, som virksomheden anmodes om at

indsende.

SKAT kan bede virksomheder om regnskabsmateriale med bilag både for tidligere år og for det aktuelle

år. Ud over egentligt regnskabsmateriale og bilag kan SKAT indhente dokumenter, der kan have betyd-

ning for afgørelsen i kontrolsagerne. SKAT skal begrunde, hvorfor der er brug for materialet.

Virksomheder skal efter bogføringslovens § 10 opbevare regnskabsmateriale i fem år efter udløbet af

regnskabsåret. Hvis virksomheden har ældre materiale, kan SKAT kræve dette indsendt. Det vil i hvert

tilfælde være en konkret vurdering, der afgør, hvor mange år SKAT kan gå tilbage.

Skattekontrol i virksomheden

SKAT kan vælge at besøge virksomheder og på forretningsstedet gennemgå virksomhedernes regn-

skabsmateriale med bilag og andre dokumenter, der kan have betydning for skattekontrollen. Efter

skattekontrollovens § 6, stk. 4 skal det ske mod fremvisning af behørig legitimation, og det kan ske

uden retskendelse.

SKATs medarbejdere kan gennemgå regnskabsmateriale hos virksomhederne og fx opgøre kassebe-

holdningen eller opgøre og vurdere lagerbeholdninger, husdyrbesætninger, inventar, maskiner og andet

driftsmateriel. SKAT må kontrollere i de lokaler, hvorfra virksomheden drives, og i tilknyttede lokaler,

hvor der fx opbevares regnskabsmateriale. SKAT har endvidere adgang til regnskabsmateriale, der er

registreret elektronisk.

Momskontrol af virksomheden

Virksomhedernes momsregnskab kontrolleres ofte sammen med virksomhedens skatteregnskab. Der

foretages imidlertid også en række kontroller, der alene vedrører momsregnskabet. Det sker efter be-

stemmelsen i momslovens § 74.

Jf. bekendtgørelse nr. 593 af 12. juni 2006 om krav til de skattemæssige årsregnskaber mv. for større virksomheder § 3.

Jf. bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for mindre virksomheder § 6.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Momskontrol gennemføres både som kontrol inden udbetaling af negative momstilsvar og som efter-

følgende kontrol, der foretages efter modtagelsen af virksomhedens momsangivelse. Kontrol af mod-

tagne momsangivelser kan omfatte én enkelt eller flere perioder og kan omfatte både positive og nega-

tive tilsvar.

Kontrol af arbejdsgivere

Virksomheder, der har ansatte, skal indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag mv. i de ansattes løn og

opfylde en række indberetningspligter. SKAT kan efter kildeskattelovens § 86 kontrollere, om arbejds-

giveren opfylder de pligter, de som indeholdelsespligtige er pålagt.

Kontrol af transfer pricing

Transfer pricing (TP) er betegnelsen for prissætning af transaktioner, fx handel med varer, mellem kon-

cernforbundne selskaber. Prissætningen af sådanne kontrollerede transaktioner skal ske på samme vil-

kår og til samme priser, som var transaktionerne indgået mellem uafhængige parter (armslængdeprincip-

pet), uanset om det er mellem danske parter eller hen over landegrænser. Handler hen over landegræn-

ser indebærer en risiko for, at en koncern kan spekulere i forskellige landes skattesatser. Ved fx at regu-

lere prisen på en vare kan en avance flyttes fra et land til et andet.

SKATs kontrol af transfer pricing gennemføres efter skattekontrollovens § 6 og tager udgangspunkt i

koncernens Transfer Pricing Dokumentation (TPD), jf. ”Bekendtgørelse om dokumentation af

prisfast-

sættelse af kontrollerede transaktioner” udstedt i medfør af skattekontrollovens § 3 B. Bekendtgørelsen

giver mulighed for at bede om supplerende materiale, som ikke kan indhentes efter skattekontrollovens

§ 6. Supplerende materiale kan fx være regnskabsoplysninger om, hvad indtjeningen var på en bestemt

type transaktioner.

Ultimo 2017 modtog SKAT de første land for land-rapporter for indkomståret 2016 fra de største dan-

ske koncerner, der havde haft en omsætning på over 5,6 mia. kr. i 2015. I løbet af 2018 vil SKAT også

modtage land for land-rapporter fra de største udenlandske koncerner, der driver virksomhed i Dan-

mark. Land for land-rapporterne, der indeholder oplysninger om koncernens fordeling af omsætning,

indtjening og antal ansatte mv. på alle de lande, hvor koncernen opererer, vil indgå i risikovurderingen

og kontrollen af transfer pricing.

3.3 Udvalgte aktiviteter på virksomhedsområdet

Der blev i 2017 på virksomhedsområdet gennemført 42 kontrolaktiviteter for at sikre virksomhedernes

efterlevelse af reglerne. Nogle af dem er beskrevet nærmere, og de er valgt, da de giver et rimeligt dæk-

kende billede af området. Der er i beskrivelserne medtaget udvalgte nøgletal om kontrolarbejdet.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Uberettiget fradrag for underskud

SKATs compliance-undersøgelser har vist, at ikke-fradragsberettigede udgifter, typisk private udgifter,

fratrukket i virksomhedens regnskab, er blandt de hyppigst forekommende fejl i virksomhederne. Sam-

tidig har projekter vist, at der ofte fratrækkes udgifter i virksomheder, der ikke drives med det sigte at

skabe et overskud eller har et erhvervsmæssigt sigte, men har mere private formål (hobbyvirksomhed).

I 2017 har SKAT gennemført 3.073 kontroller i cirka 1.300 virksomheder, der har givet underskud i et

eller flere år. Der er tale om virksomheder inden for næsten alle brancher, heriblandt landbrug, skov-

brug, konsulenter, kunstnere og udlejningsejendomme.

Udbetalingskontrol

–

negativ moms

En virksomhed kan have et negativt momstilsvar, hvilket vil sige, at den skal have et momsbeløb til-

bage. Det sker fx hvis virksomheden eksporterer sine varer, eller hvis virksomheden har foretaget større

investeringer i materiel, så købsmomsen for en periode bliver større end salgsmomsen. Når virksomhe-

der skal have moms tilbage, skal det efter opkrævningslovens § 12 som udgangspunkt ske inden for tre

uger.

Momsangivelser med negative tilsvar bliver fagligt risikovurderet, blandt andet ud fra en scoringsmodel,

hvor hver angivelse scores i forhold til 80 parametre. Scoringen danner et kontroltal for hver angivelse,

som blandt andet anvendes i visiteringen ved vurdering af angivelsen. Virksomheder med negative til-

svar kontrolleres i flere forskellige sammenhænge og kontrolprojekter.

Et af de steder, hvor SKAT kontrollerer negative tilsvar, er i udbetalingskontrollen. SKAT har i 2017

afsluttet 6.400 kontroller af negative momsangivelser i dette projekt med det formål at forhindre fejlud-

betalinger. Kontrollen foretages ved at indkalde regnskabsmateriale til gennemgang eller ved besøg i

virksomheden. Tabel 5 viser data om omfanget af momsangivelser med negative tilsvar.

Tabel 5. Udbetalingskontrol

–

negativ moms

–

2017

Antal kontroller af momsangivelser med negative tilsvar

Antal virksomheder med en eller flere momsangivelser med negative tilsvar

Antal momsangivelser med negative tilsvar

6.400 kontroller

187.083 virksomheder

389.884 negative momsangivelser

Hovedaktionærers regelefterlevelse

Hovedaktionærer har indflydelse på både selskabet og på deres egen aflønning. Denne dobbeltrolle be-

tyder, at der er større risiko for, at værdien af frie goder og udgifter ikke bliver angivet korrekt skatte-

mæssigt, fx i tilfælde hvor hovedaktionærens private udgifter og selskabets udgifter bliver blandet sam-

men.

Formålet med SKATs indsats er at sikre, at flest mulige hovedaktionærer efterlever gældende skatte- og

afgiftsregler. SKATs indsats skal øge synligheden og den oplevede opdagelsesrisiko, blandt andet gen-

nem skærpet kontrol, fokus på sanktioner og samarbejde med rådgiverbranchen.

På de områder, hvor der er størst risiko for fejl, udvælger SKAT hvilke hovedaktionærer og dertilhø-

rende selskaber, der skal udtages til kontrol. SKATs kontrol omfatter aktionærlån og frie goder som bil,

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

bolig og sommerhus mv. Kontrollerne foretages enten som udgående kontrol eller ved at indhente do-

kumentation og oplysninger hos hovedaktionærer og selskaber. I 2017 har SKAT afsluttet 3.346 kon-

troller af selskaber og deres hovedaktionærer.

SKATs tidligere undersøgelse om hovedaktionærer har givet en bedre viden om hovedaktionærernes

praksis og virkelighed, og om hvad der påvirker hovedaktionærens regelefterlevelse samt, hvilke former

for fejl de laver. Rapportens indsigter og konklusioner bidrager til viden om, hvilken kontrol, vejledning

og kommunikation SKAT skal sætte i værk for at øge regelefterlevelsen.

Revisorforbehold

I SKATs kontrol af selskaber indgår behandling af årsrapporter, hvori revisor har afgivet en modificeret

konklusion eller supplerende oplysninger. Som udsøgningsgrundlag indgår blandt andet revisorers an-

mærkninger om ulovlige aktionærlån.

SKAT foretager kontrol for at berigtige de fejl og mangler, som revisorerne har konstateret, og for at

forebygge, at tilsvarende fejl opstår igen hos de kontrollerede selskaber. SKAT har i 2017 afsluttet 3.675

kontroller på baggrund af årsrapporter med en modificeret konklusion eller supplerende oplysninger fra

selskabernes revisorer.

Større offentlige anlægsarbejder i Danmark

Det offentlige investerer i disse år i store anlægsarbejder. Det handler om sygehusbyggerier, metro- og

jernbaneanlæg, motorveje, fængsler og kommunale anlægsarbejder.

Målet for SKAT er ud fra en risikovurdering at følge pengestrømmene for at sikre, at der sker korrekt

beskatning hos virksomheder og lønmodtagere. Kontrollerne er foretaget med udgangspunkt i entrepri-

seaftalerne mellem bygherrer og hovedentreprenører, hvor SKAT har fulgt pengestrømmen fra hoved-

entreprenør til underentreprenør og videre til lønmodtagerne.

SKAT har konkret foretaget en risikovurdering af, hvilke underentreprenører og lønmodtagere det var

mest relevante at kontrollere. SKAT har i 2017 afsluttet 491 kontroller.

Tax Governance

–

samarbejde med de største selskaber i Danmark

SKAT har indgået et samarbejde med nogle af de største koncerner og selskaber i Danmark. Samarbej-

det kaldes Tax Governance. Konceptet baserer sig på et gensidigt forpligtende og tillidsbaseret samar-

bejde, som blandt andet omfatter vurdering og gennemgang af egenkontroller, hurtig afklaring af lø-

bende skatte- og afgiftsmæssige risici og sikring af en korrekt angivelse og afregning. Der er ved udgan-

gen af 2017 indgået i alt 29 samarbejdsaftaler.

Kontrol af og samarbejde med de selskaber, der indgår i Tax Governance, gennemføres på samme lov-

grundlag som kontrol af og samarbejde med andre virksomheder

–

det vil sige skattekontrolloven,

momsloven, kildeskatteloven, punktafgiftslove mv.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Deleøkonomi

–

også kaldet platformsøkonomi

–

er et økonomisk princip, hvor privatpersoner deler,

lejer, køber eller bytter varer og tjenester af eller med hinanden. Det spænder over fx at udleje bolig og

bil til at tilbyde hjælp mod betaling eller udveksle tjenester. Hvad det betyder for den enkeltes skat og

moms afhænger af, hvilken form for aktivitet det er.

SKAT har udarbejdet en

vejledning

om beskatning ved deleøkonomi, som findes på SKATs hjemme-

side. SKAT har også bidraget med vejledningstekst til Deleøkonomien.dk, som er et samarbejde på

tværs af myndighederne, hvor borgere og virksomheder kan finde råd og regler om deleøkonomi.

Deleøkonomien er i hastig vækst, særligt inden for overnatning, transport og service. Den teknologiske

udvikling har medført nye forretningsmodeller, hvor en udbyder deler private aktiver eller tjenesteydel-

ser mod betaling via en digital platform til en efterspørger, der anvender aktivet/får gavn af tjeneste-

ydelsen, se figur 2.

Figur 2. Illustration af deleøkonomi

Platform

A tilbyder

aktiv eller

ydelse

Platform for-

midler kon-

takten mel-

lem A og B

B søger

aktiv eller

ydelse

Privatperson A:

Udbyder

Udveksling

mellem A

og B finder

sted

Privatperson B:

Bruger

I skatte- og momsmæssig sammenhæng er det interessant at kigge på de aktører, der modtager betaling:



De digitale formidlere opkræver typisk et tjenestegebyr. Nogle af formidlerne er dog ikke skatteplig-

tige til Danmark, idet selskaberne bag dem ikke er hjemmehørende eller har et fast driftssted her i

landet.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren



Udbyderne modtager betaling typisk fratrukket et tjenestegebyr og er som regel skattepligtige til

Danmark. De skal selvangive de modtagne betalinger fratrukket eventuelle omkostninger ved at

opnå indtægten.

Det skattepligtige resultat ved deleøkonomi skal opgøres efter de almindelige skatteregler, og det bety-

der, at resultatet skal opgøres efter forskellige skatteregler, alt efter om det fx er udlejning af bolig eller

udlejning af biler. Visse deleøkonomiske aktiviteter kan også være omfattet af momspligt.

SKAT har specielt fokus på aktiver og ydelser udbudt via de store digitale formidlere inden for dele-

økonomien. I 2017 har SKAT afsluttet 2.563 kontroller.

Boligjobordningen

Det har siden 2011 været muligt at få fradrag i indkomsten for udgifter til hjælp og istandsættelse i

hjemmet. Reglerne har været justeret flere gange og senest i 2016,

hvor der blev vedtaget en ny ”Grøn

Boligjobordning” for 2016 og 2017.

SKAT kontrollerer borgernes regelefterlevelse ved at vurdere, om de udgifter, som borgerne oplyser på

selvangivelsen, er fradragsberettigede efter ordningen. SKAT kontrollerer virksomhederne ved at efter-

prøve, om de medregner indtægter for det arbejde, som kunderne oplyser i et særligt indberetningsmo-

dul (den selvregulerende effekt).

SKAT har i 2017 afsluttet 1.500 kontroller, heraf har de 112 været kontrol af virksomheder.

SKATs kontrol af borgerne har været afledt af virksomhedskontrollerne samt haft fokus på personer,

som har taget fradrag flere år i træk. SKATs kontrol af virksomhederne har været i udvalgte brancher,

herunder landskabsplejevirksomheder og tag- og gulvvirksomheder, samt haft fokus på virksomheder

uden revisorbistand.

Professionelle idrætsklubber

SKAT har gennemført et projekt rettet mod professionelle idrætsklubber. Projektets formål var at for-

bedre klubbernes regelefterlevelse af skatte- og afgiftslovgivningen samt at sikre korrekt angivelse af ud-

betalt løn, godtgørelser, frie goder mv.

Projektet er gennemført med kontrol og dialogbaseret vejledning. Alle besøgte klubber fik et katalog

med de mest almindelig forekommende fejl. Der er afviklet workshops og webinarer og skrevet artikler

til idrætsforbundenes medlemsblade.

Ved de gennemførte kontrolbesøg hos idrætsklubber har der været fejl hos tre ud af fire. Projektet har

vist, at klubberne har særlige udfordringer med fejl i udbetaling af løn, godtgørelse og personalegoder,

herunder den efterfølgende indberetning til eIndkomst, ligesom der også er fundet fejl i momsangivel-

ser.

SKAT har derfor i et tæt samarbejde med Dansk Idrætsforbund (DIF) og Danske Gymnastik- og

Idrætsforeninger (DGI) gennemført et kombineret vejlednings- og kontrolprojekt målrettet de professi-

onelle idrætsklubber i Danmark.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Der er oprettet en underside på skat.dk med info til klubberne. Besøgstallet på

undersiden på skat.dk

vokset støt siden oprettelsen tilbage i 2014, og havde i 2017 1.475 sidehenvisninger.

Figur 3. Antal besøg på infoside på skat.dk/idrætsklubber

1600

1400

1200

1000

800

600

400

204

200

2014

2015

2016

2017

256

470

1475

Udover den direkte effekt på klubbernes adfærd har projektet genereret en del presseomtale af SKATs

arbejde. Det tætte samarbejde med idrætsorganisationerne kan have bidraget til en øget opmærksomhed

om opdagelsesrisiko blandt andre idrætsklubber og i befolkningen generelt.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Illegal økonomi

SKAT gennemfører en bred indsats mod sort økonomi og sort arbejde. Indsatsen retter sig især mod

leverandører af sorte ydelser. Samtidig har SKAT fokus på at styrke det tværministerielle samarbejde

om den fælles myndighedsindsats

–

blandt andet i forhold til social dumping.

4.1 Kontrol af illegal økonomi

–

omfang

Tabel 6 viser en oversigt over SKATs gennemførte indsatsaktiviteter i 2017. I tabellen er kun nævnt de

mest centrale og mest benyttede kontrolregler. I de 14 indsatsaktiviteter på området afsluttede SKAT i

2017 23.874 kontroller.

Tabel 6. Illegal økonomi

–

SKATs anvendelse af kontrolregler i 2017

Kontrolregel

Kontrol af oplysninger som bor-

gere og personligt erhvervsdri-

vende giver på personselvangi-

velsen og i virksomhedens skat-

teregnskab.

Kontrol af virksomhedens moms-

regnskab

Kontrol af virksomheders beta-

ling af kildeskat på udbytter mv.

Kontrol af virksomhedens skatte-

og momsregnskab samt arbejds-

giverkontrol.

Indsatsaktiviteter

Antal

kontroller

Eksempler på aktiviteter

Skattekontrollovens

§ 1 og § 6

Kapitalfondsudlodninger fra andelsfor-

eninger

Momslovens § 74

Skattekontrollovens

§ 6 og § 6A

Skattekontrollovens

§ 6.

Momslovens § 74.

Kildeskattelovens §

86.

Samlet

557

9.074

Momskarruselsvig

Kildeskat

–

udbytter, renter og royalty

Anmeldelser og kontroloplysninger

Social dumping

Kædesvig

Antisvindel

14.154

23.874

1) Aktiviteterne er nærmere beskrevet i Kontrolaktivitetsplan 2017

4.2 Regler om kontrol af illegal økonomi

Kontrollen af illegal økonomi anvender generelt de samme regler og samme fremgangsmåde, som an-

vendes ved kontrol af borgere og virksomheder i øvrigt.

Anmeldelser og kontroloplysninger

SKAT modtager anmeldelser fra borgere og virksomheder samt kontroloplysninger fra andre myndig-

heder. SKAT har i 2017 modtaget i alt 6.888 anmeldelser og kontroloplysninger. Figur 4 viser, hvor

mange anmeldelser, SKAT har modtaget i de senere år.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Figur 4. Udvikling i antal anmeldelser i årene 2013-2017

12.000

10.541

10.000

8.166

8.000

6.000

4.000

2.000

2013

2014

2015

2016

2017

7.913

6.888

10.664

Anmeldelserne handler om sort arbejde, udeholdt omsætning, udenlandske biler, mulig social dumping,

uregistreret virksomhed mv. Figur 5 viser hvilke afsendere, der indsender anmeldelser til SKAT, og

hvilke kanaler, der bliver anvendt ved anmeldelsen.

Figur 5. Anmeldelser

–

afsendere og kanaler

212

154

469

142

1.049

Andre

myndigheder

Anonyme

1.063

Borgere

2.419

1.127

Fagforeninger

Kommuner

3.735

Politi

Virksomheder

3.376

Telefon

Mail/digitalt

Personlig

Brev

SKATs behandling af anmeldelser

Anmeldelserne og kontroloplysningerne indgår i SKATs almindelige vurdering og prioritering af ind-

satsopgaven. Anmeldelsen er således et element i en risikovurdering og kan aldrig stå alene. Anmeldel-

serne indgår som en del af en prioriteret og risikobaseret indsats og bidrager til at opnå viden, der kan

anvendes ved fastlæggelse af fokusområder i fremtidig indsats.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

I forbindelse med modtagelse af anmeldelser er der blandt andet fokus på, at de særlige form- og pro-

ceskrav efter persondataloven efterleves. I 2017 har SKAT underrettet den anmeldte person inden 10

dage i 96 procent af tilfældene.

4.3 Udvalgte aktiviteter om kontrol af illegal økonomi

SKAT sætter ind mod illegal økonomi med fokus på synlighed i kontrollen, så borgerne og virksomhe-

derne oplever, at illegal økonomi opdages, og at det har en konsekvens. Nogle af SKATs aktiviteter ret-

tet mod illegal økonomi beskrives, og de er valgt, da de giver et rimeligt dækkende billede af området.

Der er i beskrivelserne medtaget udvalgte nøgletal om kontrolarbejdet.

Social dumping

Formålet med SKATs indsats mod social dumping er at understøtte, at udenlandske virksomheder og

udenlandske arbejdstagere, som udfører arbejde i Danmark, er registreret korrekt og afregner skatter og

afgifter korrekt. Endvidere er formålet at understøtte, at danske arbejdsgivere overholder dansk skatte-

og afgiftslovgivning i forbindelse med beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft.

Kontrollerne af virksomhedernes aktiviteter foregår blandt andet på byggepladser og i virksomhederne

og er oftest uanmeldt. Kontrollerne kan ske i samarbejde med Arbejdstilsynet og politiet.

I 2017 er der i myndighedssamarbejdet mellem SKAT, Arbejdstilsynet og politiet gennemført otte

landsdækkende og 36 regionale kontrolaktioner. Kontrolaktionerne har primært været rettet mod

bygge- og anlægsbranchen, servicebranchen (fx rengøring, restauranter og transport) og

”det grønne

område” (fx landbrug og gartneri), da disse brancher er løntunge og erfaringsmæssigt har

de største ud-

fordringer. SKAT har afsluttet i alt 2.831 kontroller i projektet. Kontrollerne har omfattet 1.532 virk-

somheder eller ansatte. I figur 6 er vist fordelingen af disse virksomheder og ansatte på branche og

hjemland.

Figur 6. Social dumping

–

fordeling af kontrollerede virksomheder og ansatte på branche og hjemland

Virksomheder/ansatte fordelt

på branche

258

777

412

Virksomheder/ansatte

fordelt på hjemland

Danmark

270

Tyskland

Spanien

809

214

Polen

Rumænie

Litauen

Note: Servicebranche omfatter rengøring, restauranter og transport. Grønt område er landbrug og gartneri og øvrige indeholder fx autoværksteder og avisdistributører

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Det er SKATs oplevelse, at kontrollerne omtales blandt virksomheder og deres arbejdstagere. SKAT

vurderer umiddelbart, at de landsdækkende og de regionale kontrolaktioner medvirker til at øge den op-

levede opdagelsesrisiko inden for området og dermed bidrager til, at skatter og moms afregnes korrekt.

SKAT oplever generelt, at borgere og virksomheder gerne vil følge reglerne. Som en integreret del af

kontrolindsatsen har SKAT derfor gennem individuel vejledning understøttet virksomhederne med at

opfylde deres pligter i relation til en række forhold som fx skatte- og momsregistrering, registrering af

ansatte for kildeskat (A-skat), regler for arbejdsudleje og skiltningsregler på blandt andet byggepladser.

Fælles myndighedsindsats

–

mod sort arbejde/sort økonomi

Formålet med projekt Fælles Myndighedsindsats er at sikre en fair konkurrence gennem en indsats mod

sort økonomi hos registrerede virksomheder og borgere. Sort arbejde er en udfordring for et velfærds-

samfund, idet det koster tabte indtægter på skatte- og afgiftsområdet og samtidig påfører erhvervslivet

ulige konkurrencevilkår.

Fælles myndighedsindsats er grundlæggende et samarbejde mellem myndigheder, der skal sikre en fair

konkurrence mellem virksomhederne ved:



At øge risikoen for at blive opdaget, når man snyder.

At der er en konsekvens, når man bliver opdaget.

Som led i indsatsen udfører SKAT primært uanmeldte kontrolbesøg i virksomhederne, enten i samar-

bejde med andre myndigheder eller alene, hvorefter der udveksles relevante kontroloplysninger med

andre myndigheder.

Der er nedsat en taskforce med deltagelse af SKAT, Arbejdstilsynet, Fødevarestyrelsen, Rigspolitiets

Nationale Udlændingecenter, Kommunernes Landsforening, Erhvervsstyrelsen, Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering, Styrelsen for international rekruttering og integration, Miljøstyrelsen, Statsfor-

valtningen, Udbetaling Danmark og Udenrigsministeriet (Borgerservice). Taskforcen mødes to gange

om året for blandt andet at udveksle erfaringer og optimere samarbejdet. Fødevaremyndighederne, po-

litiet, kommunerne, Udbetaling Danmark og SKAT mødes endvidere to gange om året på regionalt ni-

veau.

I 2017 har SKAT besøgt 632 virksomheder, hvor der er truffet 1.410 ansatte. Der er i årets løb afsluttet

3.919 kontroller. Fokus har været på:



Restauranter, caféer, pizzarier, værtshuse og diskoteker.

Kiosker og grønthandlere.

Frisører.

Genvindingsvirksomheder.

Anmeldelser om sort arbejde og sort omsætning i ovennævnte brancher.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Det er SKATs oplevelse, at kontrollerne rygtes blandt virksomhederne. Kontrollerne vurderes at have

medvirket til en holdningsbearbejdning og at have øget den oplevede opdagelsesrisiko inden for områ-

det. SKAT vurderer derfor, at kontrolarbejdet understøtter både en præventiv effekt og den generelle

retsfølelse i samfundet af, at de, der ikke følger reglerne, risikerer at blive opdaget.

Det er SKATs erfaring, at brancheforeningerne på området gerne vil have, at SKAT laver kontrol og

yder vejledning, idet virksomheder, som afregner skatter og afgifter korrekt, påføres en ulige konkur-

rence fra de virksomheder, som ikke betaler den rigtige skat mv.

Kædesvig

Kædesvig forekommer, hvis en kæde af afgiftspligtige personer/virksomheder, der leverer varer eller

ydelser mod vederlag, svigagtigt undlader at angive og betale moms, skat mv., og et eller flere led i kæ-

den ved eller burde vide, at det første led handler svigagtigt. Ofte anvendes der komplicerede selskabs-

konstruktioner.

Kædesvig forekommer også, når et eller flere led i kæden udsteder falske/fiktive fakturaer som grundlag

for uberettigede fradrag i et eller flere led i kæden.

Kædesvig ses primært inden for brancher med stort forbrug af arbejdskraft, såsom rengøring, vikarbu-

reauer, transport og distribution, ældrepleje og byggeri og nedrivning.

Formålet med SKATs indsats på området er at minimere de tab, den danske stat har. Dette sker blandt

andet ved at:



Stoppe den ansvarlige personkreds med fremsættelse af nødvendige skatte- og afgiftskrav (minime-

ring af skattegabet).



Foretage tvangsafmeldelser af virksomheder og bistå politiet i deres efterforskning af kædesvigssa-

ger anmeldt af SKAT.



Videndele på nationalt og internationalt plan.



Opdage og være på forkant med nye svigsmetoder.



Finde tiltag til nye interne processer og lovændringer, som kan minimere risikoen for tab for staten.

Virksomheder, der udfører kædesvig, udarbejder ofte ikke regnskaber, og SKAT får sjældent adgang til

regnskabsbilag. Kontrol af virksomhederne sker ofte på baggrund af oplysninger indhentet hos kunder

og leverandører efter momslovens § 75 og oplysninger indhentet hos danske pengeinstitutter efter skat-

tekontrollovens § 8 D og momslovens § 75.

Kompleks svig

SKAT har en specialafdeling, Særlig Kontrol, der tager sig af særlige (komplekse) kontrolsager. Særligt

komplekse sager er sager, som indeholder særegne forretningsmodeller eller har særlig kvalificeret ka-

rakter, fx at sagen involverer en større kreds af skattesubjekter, komplekse juridiske ejerforhold eller

særegne grænseoverskridende aktiviteter.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Særlig Kontrol behandler sagerne skatte- og afgiftsmæssigt, og det vurderes, om de efterfølgende skal

sendes til ansvarsvurdering i SKATs afdeling for straffesager. Sager anmeldes direkte til politiet i de si-

tuationer, hvor politiets efterforskning er påkrævet, inden SKAT træffer afgørelser i sagen.

Særlig Kontrol har i 2017 modtaget 81 nye sager til behandling. Af figur 7 fremgår det, hvilke afdelin-

ger, der har oversendt sagerne.

Figur 7. Antal sager modtaget til behandling i Særlig Kontrol fra SKATs andre afdelinger

Person og Datakontrol

Øvrige

Virksomheds- og afgiftskontrol

Told

Mellemstore Virksomheder

Særlig Kontrol, herunder

Antisvindel

Juridisk Administration

Bandekriminalitet

Formålet med SKATs indsats mod bandekriminalitet er at yde en samfundsmæssig indsats ved at un-

derstøtte politiets arbejde mod rocker- og bandekriminalitet. Rocker- og bandemedlemmer begår

mange forskellige former for kriminalitet, og SKAT skal hjælpe med at bekæmpe og begrænse deres

ulovlige økonomiske gevinster ved at mindske tilgangen af midler og værdier til miljøet samt fjerne de

værdier, der er i miljøet.

SKAT foretager økonomiske beregninger, visiteringer og deltager efter politiets anmodning med sag-

kyndig bistand ved diverse aktioner, ransagninger og fogedforretninger. På baggrund af de skattemæs-

sige visiteringer og det daglige samarbejde med politiet foretager SKAT dyberegående kontrol af rele-

vante personer og virksomheder, herunder personer som er med til at tilføre miljøet finansielle midler.

Status for 2017 er, at SKAT har afsluttet 525 kontroller. SKAT har endvidere behandlet 165 bistands-

anmodninger fra politiet om at foretage dyberegående økonomiske beregninger og analyser til brug for

den videre efterforskning.

SKAT behandler ikke sager om socialt bedrageri men videresender til relevante myndigheder, hvis

SKAT får oplysninger, der indikerer overtrædelse af den lovgivning, som myndigheden administrerer. I

2017 har SKAT videregivet oplysninger til andre myndigheder i 45 tilfælde.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Menneskehandel

SKAT deltager i et tværministerielt samarbejde, som tager udgangspunkt i en handlingsplan til bekæm-

pelse af menneskehandel. SKAT medvirker til at identificere mulige ofre for menneskehandel til tvangs-

arbejde. Vurderingen af, om der er tale om ofre for menneskehandel, foretages af Center mod Menne-

skehandel. SKAT medvirker til identifikation af bagmænd for menneskehandel ud fra indsamling og

strukturering af de oplysninger, som SKAT blandt andet modtager i forbindelse med jævnlige kontrol-

besøg.

Kontrolbesøgene foretages i prostitutionsbranchen samt andre brancher, hvor menneskehandel erfa-

ringsmæssigt forekommer. Identifikation fører til anmeldelse til politiet, hvorefter SKAT bistår politiet

med opgørelse af bagmandens økonomiske fortjeneste, der efterfølgende også danner grundlag for en

eventuel skatteansættelse.

Ved de gennemførte kontroller har SKAT i 2017 medvirket til, at 25 personer er visiteret videre til Cen-

ter mod Menneskehandel. SKAT har ydet bistand til politiet i forbindelse med 12 sagskomplekser om

menneskehandel efter straffelovens § 262 a samt syv sager om rufferi efter straffelovens § 233.

Særlige oplysninger fra politiet

SKAT modtager og behandler oplysninger fra Hvidvasksekretariatet i SØIK (Statsadvokaten For Særlig

Økonomisk og International Kriminalitet).

Oplysningerne kommer fra underretninger, som Hvidvasksekretariatet får fra blandt andet banker og

vekselkontorer, som er underretningspligtige i henhold til hvidvaskloven. Oplysningerne kan også

komme fra underretninger, som Hvidvasksekretariatet får fra myndigheder, virksomheder og borgere,

som har fundet et forhold mistænkeligt.

SKAT har 1.028 gange i 2017 modtaget oplysninger fra Hvidvasksekretariatet om formodede overtræ-

delser af skatte- og afgiftslovgivningen. Oplysningerne vedrører blandt andet udeholdt omsætning, ure-

gistreret virksomhed, sort arbejde og misbrug af andres konti.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Afgifter

Afgiftsområdet omfatter mange forskellige afgifter, blandt andet energiafgifter, chokolade- og sukkerva-

reafgift, tinglysningsafgift og afgifter på spil. Virksomhederne afregner afgifterne til staten.

På grund af forskelle i afgifterne i Danmark og andre lande er der en risiko for illegal indførsel af varer

til Danmark uden afregning af afgifter.

5.1 Kontrol af afgifter - omfang

SKATs kontrol på afgiftsområdet skal sikre en korrekt afregning af afgifterne og dæmme op for den

illegale indførsel. Kontrollen er målrettet specifikke brancher og afgiftsarter. SKAT kontrollerer både

detail-, producent-, importør- og grossistleddet. På afgiftsområdet har SKAT et tæt samarbejde med

andre myndigheder.

Der er i hver afgiftslov indsat en kontrolregel, som SKAT anvender i kontrolarbejdet. Tabel 7 viser en

oversigt over SKATs anvendelse af kontrolregler på afgiftsområdet i 2017. I de 10 aktiviteter afsluttede

SKAT samlet 4.875 kontroller.

Tabel 7. Kontrol af afgifter -– SKATs anvendelse af kontrolregler i 2017

Kontrolregel

Kontrol af virksomhedens afgifts-

regnskab

Kontrol af virksomhedens afgifts-

og momsregnskab

Diverse afgiftsregler

Momslovens § 74 og

diverse afgiftsregler

Samlet

Indsatsaktiviteter

Antal

kontroller

1.063

3.812

4.875

Eksempler på aktiviteter

Afgifter på spil

Punktafgifter store virksomheder

Illegal import af punktafgiftspligtige va-

rer

1) Aktiviteterne er beskrevet i Kontrolaktivitetsplan 2017

5.2 Regler om kontrol af afgifter

Afgifterne kan opdeles i:



Energi- og miljøafgifter, herunder vand- og spildevandsafgifter. Det er afgifter på fx el og fjern-

varme.

Varebaserede afgifter såsom afgift på tobak, spiritus eller chokolade- og sukkervarer. Herunder hø-

rer også spil-, forsikrings- og tinglysningsafgift.

Virksomheder kan være registreret som afgiftspligtig og skal angive og betale afgifter. Kontrollen af af-

gifter sker efter konkrete bestemmelser i hver enkelt afgiftslov.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Kontrol af miljøafgifter skal mindske sundhedsrelaterede risici ved at sikre afregning af miljøbidrag på

biler, gebyrer på dæk og batterier, punktafgifter i landbruget mv.

5.3 Udvalgte aktiviteter om kontrol af afgifter

I det følgende beskrives udvalgte kontrolaktiviteter, som er gennemført for at sikre virksomhedernes

efterlevelse af reglerne. Aktiviteterne er valgt, da de giver et rimeligt dækkende billede af området. Der

er i beskrivelserne medtaget udvalgte nøgletal om kontrolarbejdet.

Illegal import af punktafgiftspligtige varer

SKAT gennemfører både anmeldt og uanmeldt kontrol, der har til formål at forhindre ulovlig indførsel

af punktafgiftspligtige varer til Danmark samt sikre, at der betales korrekte punktafgifter af varer, der

forbruges her i landet.

Kontrollerne foregår ved landegrænsen og mod mulige lagre af illegale punktafgiftspligtige varer (fx

bland-selv-slik eller øl), i detailvirksomheder (fx kiosker), hos grossister samt uregistrerede virksomhe-

der med såkaldt garagesalg. I figur 8 er vist antallet af kontroller for hver kategori. Et besøg kan resul-

tere i flere registrerede kontroller, fx hvis der kontrolleres både slik og øl, eller hvis der kontrolleres

flere regnskabsår.

Figur 8. Illegal import af punktafgiftspligtige varer

–

antal kontroller

1.400

1.200

1.187

1.000

964

800

600

400

200

Detailhandlere

Grossister/importører mv.

Private og uregistrerede

547

For at opnå den mest effektive kontrol samarbejder SKAT med andre myndigheder. En del af kontrol-

lerne af chokolade- og sukkervarer foretages i samarbejde med Fødevarestyrelsens rejsehold, både ved

ad hoc opgaver og som planlagte kontroller. På tilsvarende måde arbejdes der sammen med politiet.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Tilbagebetaling af energiafgifter

SKAT gennemfører anmeldte kontroller, der har til formål at opnå større regelefterlevelse på energiaf-

giftområdet. Energiafgifter består af følgende punktafgifter: Olie-, el-, gas- og kulafgift. Det er afgifter,

som virksomhederne kan få helt eller delvist godtgjort.

Der anvendes forskellige værktøjer for at nå ud til så mange virksomheder som muligt. Der har været

fokus på kontrol hos virksomheder med et stort energiforbrug samt et samarbejde med branchen, der

har været med til at skabe synlighed af SKATs arbejde.

De fejltyper, SKAT oftest ser, er manglende reduktion i godtgørelsen for elafgift ved følgende anven-

delser:



El anvendt til opvarmning af rum og varmt vand.

El anvendt til aircondition (komfortkøling).

Udnyttelse af overskudsvarme fra kompressoranlæg.

Derudover ser SKAT fejlområder, hvor virksomheder tager godtgørelse for naturgasafgift og andre

brændselsafgifter. Fejlene er, at forbruget ikke er korrekt målt eller korrekt fordelt mellem godtgørelses-

berettiget og ikke-godtgørelsesberettiget forbrug.

Udbetalingskontrol af punktafgifter

SKAT har fokus på at reducere risikoen for uretmæssige udbetalinger af punktafgifter til virksomhe-

derne.

Risikoen for uretmæssige udbetalinger af punktafgifter reduceres ved hjælp af nyudviklede værktøjer, så

indsatsen målrettes mod de mest risikofyldte områder. Indsatsen omfatter anmeldt kontrol, hvor der

ved besøget gives nødvendig vejledning, så der fremover kan angives korrekt.

Kontrollen har omfattet følgende angivelsestyper:



Momsangivelser indeholdende punktafgifter (Olie-, el-, gas-, kul-, Co2- og vandafgift).

Punktafgifter fra punktafgiftsangivelser og godtgørelser.

Punktafgifter fra godtgørelsesanmodninger fra ambassaderne.

Udbetalingskontrollen kommer til en bred vifte af virksomheder. Kontrollen bliver derved mere synlig,

og det øger virksomhedernes opfattelse af, at risikoen for kontrol er øget, hvilket igen ansporer flere til

at sætte sig ind i regelsættet, og derved mindsker det alt andet lige skattegabet.

Kontraktsopgaver med andre myndigheder

SKAT har indgået en række samarbejdsaftaler med andre myndigheder om opkrævning, tilsyn og admi-

nistration af forskellige gebyrer og afgifter. Opgaverne på de enkelte områder er meget forskellige og

med individuelle lovgrundlag og kontaktflader.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

I 2017 har kontrolopgaven omfattet kontrol af dækgebyr, batteriafgift, miljøbidrag på biler, bekæmpel-

sesmiddelafgift og kvælstofsafgift.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Tværgående temaer

I kontrolaktivitetsplanen for 2017 er det valgt at samle kontrolarbejdet på tværgående temaer i et sær-

skilt afsnit. Det handler om væsentlige problemstillinger på skatte- og afgiftsområdet, der gælder både

for borgere og virksomheder. Der er valgt fire temaer: Globalisering, Værdipapirer, Ejendomme og Bi-

ler.

6.1 Omfang af tværgående aktiviteter

Tabel 8 viser en oversigt over kontrolregler, som SKAT anvendte til forskellige aktiviteter på de fire

tværgående temaer i 2017. I de 15 aktiviteter er der afsluttet 6.764 kontroller.

Tabel 8. Tværgående aktiviteter

–

SKATs anvendelse af kontrolregler i 2017

Kontrolregel

Kontrol af oplysninger angivet af

borgere og personligt erhvervsdri-

vende på personselvangivelsen og i

virksomhedens skatteregnskab.

Kontrol af virksomhedens skatte-

regnskab

Kontrol af oplysninger, borgere gi-

ver på personselvangivelsen, kon-

trol af virksomhedens skatte- og

momsregnskab samt kontrol af data

der indberettes af arbejdsgivere og

pengeinstitutter.

Kontrol af virksomheders skatte og

momsregnskab samt af data, der

indberettes af arbejdsgivere og pen-

geinstitutter mv.

Skattekontrollo-

vens § 1 og § 6

Skattekontrollo-

vens § 6

Skattekontrollo-

vens § 1 og § 6,

momslovens §

74 og kildeskat-

telovens § 86

Skattekontrollo-

vens § 6 og 6A

Registreringsaf-

giftsloven samt

skattekontrollo-

ven § 6, moms-

lovens § 74 og

kildeskattelo-

vens § 86

Samlet

1) Aktiviteterne er nærmere beskrevet i Kontrolaktivitetsplan 2017

Indsatsaktiviteter

Antal

kontroller

4.416

Eksempler på aktiviteter

Money Transfer

Beskatning af værdipapirer

Ejendomscompliance

184

1.065

Skattely

Internethandel

Vedligeholdelse contra forbedring

161

Pengeoverførsler

Kontrol af bilers registreringsafgift

938

Leasing af biler

Importørernes indkøbspriser

–

leasing-

selskaber

Udbetalingskontrol

–

eksportgodtgø-

relse af registreringsafgift

6.764

6.2 Regler om tværgående aktiviteter

Kontrollen i de tværgående temaer anvender generelt de samme regler og samme fremgangsmåde, som

anvendes ved kontrol af borgere og virksomheder i øvrigt.

International udveksling af oplysninger

Der er internationalt indgået en række aftaler om automatiske udvekslinger af oplysninger om bestemte

indkomsttyper. Udvekslingen sker eksempelvis efter:

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren



EU’s direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (2011/16/EU), hvorefter

der udveksles oplysninger om lønindkomst, bestyrelseshonorarer, pensioner og visse livsforsik-

ringer samt ejerskab til og indtægter fra fast ejendom. Endvidere udveksles oplysninger om pen-

geinstitutkonti, værdipapirdepoter mv. i medfør af ændringsdirektiv (2014/107/EU).

Aftale mellem Danmark og USA om udveksling af oplysninger om pengeinstitutkonti, værdipa-

pirdepoter mv. (Bekendtgørelse nr. 8 af 4. marts 2013).

Multilateral aftale mellem kompetente myndigheder om automatisk udveksling af finansielle

kontooplysninger efter OECD´s Fælles Indberetningsstandard (CRS). Aftalen vedrører oplys-

ninger om pengeinstitutkonto, værdipapirdepoter mv.

Dobbeltbeskatningsaftalernes mulighed for at udveksle oplysninger automatisk.

Bistandsaftale indgået i nordisk regi (Bekendtgørelse nr. 42 af 30. april 1992), hvor der udveks-

les oplysninger om salg af alle typer værdipapirer.

Kontrol af biler - registreringsafgift

SKAT kontrollerer efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 25 og § 26a, om der er betalt korrekt regi-

streringsafgift af biler.

6.3 Udvalgte tværgående aktiviteter

I det følgende beskrives udvalgte tværgående kontrolaktiviteter. De er valgt, da de giver et rimeligt dæk-

kende billede af området. Der er i beskrivelserne medtaget udvalgte nøgletal om kontrolarbejdet.

Money Transfer

SKAT kontrollerer i sine Money Transfer-projekter pengeoverførsler mellem danske og udenlandske

banker mv. med henblik på at identificere ubeskattede indtægter og formuer skjult i skattely. Oplysnin-

gerne indhentes med tilladelse fra Skatterådet efter skattekontrollovens § 8 D.

SKATs igangværende projekt,

’Money Transfer

3’, er startet den 1. juni 2017 og er en fortsættelse af to

tidligere projekter på området. I projektet er der indhentet oplysninger fra 14 pengeinstitutter om over-

førsler i perioden 1. juli 2013 til 31. december 2016. Oplysningerne begrænser sig ikke til bestemte

lande, men omfatter samtlige pengeoverførsler ind og ud af Danmark.

Tekstboks 1. Money Transfer 3

Projektet indeholder oplysninger om:

•

42,2 millioner transaktioner.

Ca. 914.000 personer.

Ca. 150.000 virksomheder.

Et større antal valutaudlændinge.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Langt størsteparten af de 42,2 millioner transaktioner er lovlige transaktioner, som fx sker i forbindelse

med danske personer og virksomheders handel med udlandet. SKATs udsøgning af relevante kontroller

sker efter nærmere definerede kriterier, hvor der tages hensyn til en række særlige karakteristika.

SKAT har ved udgangen af 2017 afsluttet 630 kontroller.

Skattely

Projekt Skattely skaber mere viden om skattelyområdet gennem analyser og ved at afdække risici for

grænseoverskridende aktiviteter. Projektet var finansieret med finanslovsbevillinger fra 2014-2017. Fra

1. januar 2018 er den tidligere bevilling erstattet af en forhøjet bevilling til at drive CEBIS (Center for

Bekæmpelse af International Skatteunddragelse).

Der bliver udarbejdet analyser og udtaget stikprøvekontroller fra udsøgninger. Det er kendetegnende, at

projekternes målgrupper er svære at udsøge. SKAT har i 2017 kontrolleret kommanditselskaber, velha-

vende fraflyttere, valutaudlændinge og oplysninger modtaget fra leaks som HSBC (Hongkong and

Shanghai Banking Corporation), Panamapapers og Nordrhein Westphalens skattemyndigheder.

Der er kommet mange leaks over de sidste år og denne trend forventes at fortsætte. Der er igangsat en

række sager på baggrund af Panamapapers, men det vil fortsat tage noget tid, før alle sager er gennem-

gået. Der er kommet et nyt leak, de såkaldte Paradisepapers. SKAT har en vis indsigt i materialet, men

det er endnu for tidligt at sige mere om det.

SKAT har lavet både analyser og kontrol inden for udvalgte områder i forhold til internationale udveks-

lingsaftaler som



CRS (Common Reporting Standard), der er en aftale på tværs af mere end 90 OECD-lande.

FATCA (Financial Account Tax Compliance Act), amerikansk lovgivning som har til hensigt at

hindre unddragelse af skat til USA.

DAC /EU-baseret aftale) som via direktiv påbyder lande automatisk at udveksle oplysninger

om lønninger, bestyrelseshonorarer, pensioner mv.

Projekt Skattely deltager i forskellige internationale fora, herunder:



JITSIC (Joint International Task force on Shared Ingelligence and Collaboration)

TFTC (Task Force on Tax Crimes and Other Crimes)

NAIS (The Nordic Action on International Tax Evasion)

Verdensbanken.

Ultimo 2017 har SKAT indgået en aftale med de canadiske skattemyndigheder om fælles initiativer på

otte konkrete sagsområder. De internationale erfaringsdelinger er afgørende for SKATs videre arbejde

på området.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Virksomheder der driver internethandel

Formålet med SKATs kontrol er at øge regelefterlevelsen, så skattegabet holdes på det lavest mulige

niveau for virksomheder, som sælger varer eller ydelser i Danmark via internettet. Formålet er også at

sikre lige konkurrencevilkår mellem danske og udenlandske internetvirksomheder.

Internethandel er et område i vækst, hvor det generelt er vanskeligt at afdække skatte- og afgiftsforhold.

Der er i kraft af internettet en betydelig geografisk spredning af kunder, betalingssystemer og transakti-

oner. Hertil kommer udfordringer med eventuelle proforma registreringsforhold og brug af internetba-

serede anonymiseringstjenester, der kan vanskeliggøre efterfølgende kontrol. SKATs kontrol af inter-

nethandel giver værdifuld viden om de mønstre, tendenser og skatte- og afgiftsmæssige udfordringer og

problemstillinger, der er knyttet hertil.

SKAT har i 2017 både haft fokus på udenlandske internetvirksomheder, der sælger til danskere, og

danskejede internetvirksomheder, som opererer både i Danmark og i udlandet.

SKAT har i 2017 afsluttet 184 kontroller af internetvirksomheder. Kontrollen har været inden for disse

områder:

Fjernsalg - moms: Internetvirksomheder registreret i EU, som sælger varer for over 280.000 kr. årligt til

danske forbrugere, er pligtige til at blive registreret samt opkræve og afregne dansk moms ved salget.

Affiliating (salg af reklameplads på en hjemmeside): SKAT har deltaget i en Multilateral Kontrol (MLC)

i EU vedrørende affiliating med deltagere fra flere lande. I kontrollen er der indhentet tredjepartsdata

fra købere af reklameplads på hjemmesider om, hvilke virksomheder der har solgt reklameplads. Oplys-

ningerne er fordelt til de enkelte lande, herunder Danmark, der har brugt dem til at kontrollere, om

pengene er selvangivet korrekt.

Kontrol af indtægter og skattepligt med udgangspunkt i betalingskortdata: På baggrund af en tilladelse

fra Skatterådet fra 2014 har SKAT modtaget oplysninger om, hvor danskere har anvendt deres kredit-

kort i udlandet. Formålet har været at afdække om den omsætning, som udenlandske internetvirksom-

heder har i Danmark, selvangives og beskattes korrekt.

For at kunne kontrollere grænseoverskridende aktiviteter er det vigtigt at opbygge og vedligeholde in-

ternationale relationer. SKAT har i 2017 deltaget i WF5, som er en samarbejdsgruppe i Fiscalis-regi un-

der EU-kommissionen, der beskæftiger sig med moms på internethandel, herunder blandt andet kon-

trolbeføjelser, dataorienteret kontrol og nye trends i segmentet. Danmark indgår endvidere i et nordisk

samarbejde med Sverige, Norge og Finland om vidensdeling af metoder, værktøjer og best practise på

internettet, fx om sociale medier, big data og kryptovalutaer.

Værdipapirer

Projektets formål var at mindske skattegabet fra værdipapirer gennem kontrol hos blandt andet risiko-

udsøgte borgere og af grundregistreringer i SKATs værdipapirssystem. Projektet skulle også komme

med ideer til, hvordan korrekt beskatning ved salg eller afståelse af værdipapirer kan automatiseres i

øget omfang.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Et bredt udsnit af danskerne investerer i værdipapirer. I 2015 ejede 1,2 millioner personer aktier og in-

vesteringsbeviser for en samlet værdi på cirka 527 milliarder kr. Projektet har vist, at mange ikke afreg-

ner korrekt skat. Årsagen er dels, at regler og opgørelsesmetoder er svære at forstå, og dels at adfærden

hos de kontrollerede personer indikerer en bevidst undladelse af afregning af skat.

Hvis skattegabet på området effektivt skal nedbringes, skal både SKAT og borgerne have fokus på øget

automatisering. Borgerne kan bidrage til dette ved frivilligt at grundregistrere beholdninger i Værdipa-

pirsystemet, der er illustreret i figur 9. Der er for tiden fortsat cirka 800.000 personer, der ikke har regi-

streret deres beholdninger, og dermed ikke automatisk får beregnet gevinst eller tab, når de sælger. Den

primære årsag er, at der mangler grundregistrering af beholdninger købt før den 1. januar 2010.

Figur 9. Værdipapirsystemet

Indberetning af oplysnin-

ger om køb fra pengeinsti-

tutter mv. (fra 1/1-2010)

Borgernes frivillige manu-

elle grundindberetninger

på TastSelv

Værdipapir-

systemet

Beregnet ge-

vinst/tab ved

afståelse.

Kommer auto-

matisk på års-

opgørelsen.

Værdipapirsystemet håndterer køb og salg for personer af noterede aktier og investeringsbeviser og foretager beregning af gevinst eller

tab ud fra de oplysninger, der indgår via indberetningspligter eller frivillige manuelle indberetninger. Der kom indberetningspligt på anskaf-

felser fra den 1. oktober 2010.

Leasing af biler

På leasingbiler skal der afregnes en forholdsmæssig registreringsafgift for den periode, hvor bilen leases

ud. Det sker i forbindelse med, at leasinggiver (bilens ejer) leaser bilen ud i en tidsbegrænset periode til

leasingtager (bilens bruger). Arrangementet kræver tilladelse eller godkendelse fra SKAT.

SKAT kontrollerer, om leasingselskaberne overholder reglerne i forbindelse med afregning af forholds-

mæssig registreringsafgift. Kontrollernes formål er blandt andet at undersøge, om leasingkontrakterne,

der indgås mellem leasinggiver og leasingtager, opfylder de gældende betingelser for at anvende denne

ordning. SKAT har i 2017 afsluttet 10 kontroller hos leasingselskaberne.

Betingelserne

følger af registreringsafgiftslovens § 3b, og er præciseret med styresignalerne SKM2011.27.SKAT og

SKM2012.358.SKAT.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Told

På toldområdet kontrollerer SKAT borgere og virksomheder, der indfører varer fra eller udfører varer

til lande uden for EU. SKAT kontrollerer endvidere borgere og virksomheder for at sikre, at de ikke

indfører ulovlige varer til Danmark.

7.1 Kontrol af told

–

omfang

Tabel 9 viser en oversigt over SKATs forskellige kontrolaktiviteter på toldområdet i 2017. I otte ind-

satsaktiviteter har SKAT i 2017 afsluttet 686.783 kontroller. Det omfatter både dokumentkontroller,

fysiske kontroller og regnskabskontroller. Ved den samfundsbeskyttende kontrol udføres der endvidere

kontrol af rejsende og trafikmidler.

Tabel 9. Told

–

SKATs anvendelse af kontrolregler i 2017

Kontrolregel

Kontrol af import og eksport af va-

rer til/fra EU

Samfundsbeskyttende toldkontrol

Toldlovens § 15

og § 28.

Toldlovens § 10

a, § 15-18 og §

23-25

Samlet

Indsatsaktiviteter

Antal

kontroller

1.505

685.278

686.783

Eksempler på aktiviteter

Risikobaseret dokumentkontrol

Finansiel told

Toldkontrol

1) Aktiviteterne er beskrevet i Kontrolaktivitetsplan 2017

7.2 Regler om toldkontrol

På toldområdet opererer SKAT både efter dansk lovgivning og EU-lovgivning. Der findes et omfat-

tende regelsæt på toldområdet, hvorunder størstedelen er EU-reguleret.

For at sikre EU´s toldindtægter og virksomhedernes og borgernes regelefterlevelse på området, gen-

nemfører SKAT en risikobaseret toldkontrol, der løbende tilgodeser alle områder af tolden.

SKAT har fokus på at udvikle toldopgaven via datadrevede risikoanalyser, effektive kontrolindsatser og

forståelig vejledning. Der er ligeledes fokus på at sikre de bedst mulige rammer for erhvervslivet inden

for lovgivningen, herunder særligt på at gøre det nemmere for virksomhederne at selvforvalte på told-

området.

Kontrol af import og eksport af varer fra og til lande uden for EU

SKAT gennemfører kontrol af varer, der indføres fra eller udføres til lande uden for EU. Varerne bliver

angivet til ind- eller udførsel af importøren eller eksportøren eller af en, der angiver på deres vegne

–

typisk en speditør eller kurérvirksomhed. Toldkontrol gennemføres efter toldlovens § 15 og § 28.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Hvis en vare udtages til kontrol, kontrolleres det, om varen er korrekt angivet i forhold til den told, der

skal betales ved indførslen og i forhold til eventuelle varebestemmelser, som kan gælde både ved ind-

førsel og udførsel. Andre kontroller retter sig mod lastbiler, skibe, fly, tog og containere. Her sikrer

kontrollen, at lasten kun indeholder de angivne varer.

I 2017 indsendte virksomhederne cirka 1,6 millioner angivelser vedrørende den erhvervsmæssige legale

vareførsel. Den samlede toldværdi udgjorde cirka 217 mia. kr., hvoraf der blev beregnet et nettotoldbe-

løb på knap 3,1 mia. kr.

Speditører og kurérvirksomheder, der angiver på vegne af importvirksomhederne, dækker omkring 79

procent af den samlede toldværdi. De resterende 21 procent angives af importvirksomhederne selv.

Samfundsbeskyttende kontroller på toldområdet

SKATs samfundsbeskyttende aktiviteter skal begrænse indførsel af samfunds- og sundhedsskadelige

varer som fx narkotika, doping, våben, ulovlige lægemidler og varemærkeforfalskede varer. Disse varer

er som udgangspunkt forbudte at indføre eller kræver specielle tilladelser fra andre myndigheder, fx po-

litiet eller Lægemiddelstyrelsen.

Kontrollerne gennemføres på transportmidler og varebevægelser, ligesom rejsende og deres bagage

kontrolleres. De samfundsbeskyttende kontroller anvender generelt de samme regler og samme frem-

gangsmåder som kontrol af borgere og virksomheder i øvrigt. Ved kontrollen anvendes ofte scannere

og hunde.

SKAT foretager også scanning af personer med de såkaldte bodyscanninger. Rejsende, som udtages til

kontrol har gennemgået en række risikovurderinger, herunder interview, vurdering af grundlaget for rej-

sen, oplysninger den rejsende afgiver samt eventuelle efterretninger og adfærdsmønstre. Der er i 2017

foretaget 63 bodyscanninger i de tre lufthavne i Kastrup, Billund og Aalborg.

SKAT samarbejder med en lang række myndigheder i ind- og udland for at kontrollere varebevægelser

ind og ud af Danmark.

7.3 Udvalgte aktiviteter om kontrol af told

SKATs aktiviteter på toldområdet er sammensat af en række forskelligartede aktiviteter. De udvalgte

aktiviteter giver en bred forståelse for opgaven på området.

Regnskabskontrol

Det er komplekst at udfylde en korrekt fortoldningsangivelse, og der er mange mulige fejlkilder.

SKAT gennemfører

–

ud over dokumentkontroller og fysiske kontroller

–

målrettede regnskabskon-

troller af virksomhedernes fortoldningsangivelser for at sikre korrekt angivelse og afregning af told ved

import af varer fra tredjelande. Det sker på baggrund af en løbende analyse og risikovurdering af kon-

trolpotentialet.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Kontrol af bevillinger

SKATs kontrol af virksomheder, som importerer og eksporterer varer til og fra lande uden for EU,

omfatter også virksomheder, som har en bevilling til selv at håndtere forskellige toldprocedurer uden

SKATs mellemværende.

SKAT prioriterer en løbende kontrol med de virksomheder, som har bevilling til såkaldte

”særlige

pro-

cedurer”. Toldprocedurerne under disse bevillingsformer overvåges og kontrolleres på repræsentativ vis

inden for en treårscyklus.

SKAT har tilsvarende fokus på kontrollen af virksomheder, som har fået bevilling til såkaldte

”god-

kendte ordninger”

inden for EU’s forsendelsessystem.

Fysisk varekontrol

SKAT foretager fysisk varekontrol af

den legale vareførsel ind og ud af EU’s toldområde. Kontrollerne

har til formål at sikre korrekt afregning af told. Men også at varer, der indføres eller udføres, overholder

sikkerheds- og sundhedsmæssige regler. Det kontrolleres blandt andet, at varer er korrekt angivet, dvs.

har korrekt varekode i forhold til den toldsats, der skal betales ved indførslen. Det sikres også, at der er

indhentet de nødvendige tilladelser, som kræves fra diverse ressortmyndigheder, for at ind- og udførel-

sesbestemmelser overholdes.

Kontrollerne har fokus på speditører, importører og eksportører af varer samt virksomheder, der sen-

der varer under toldkontrol (forsendelsesordningen) og har tilladelse som godkendt afsender/modtager.

SKAT kontrollerer også postpakker, som er et fokusområde på grund af det stigende antal pakker, der

importeres til Danmark af private forbruge via internethandel. SKAT har blandt andet anskaffet en

scanner, der kan kontrollere flere pakker på én gang. SKAT arbejder ud fra analyser og har en risiko- og

efterretningsbaseret tilgang ved kontrollen. I 2017 blev der kontrolleret 521.395 postpakker

Varemærkeforfalskning og piratkopierede varer

SKAT foretager kontrol af varer fra lande uden for EU, der krænker et registreret varemærke eller en

rettighed,

jf. EU’s forordning nr. 608/2013 af 12. juni 2013 om toldmyndighedernes indgriben.

SKATs indsats sker ud fra et sikkerheds- og sundhedsmæssigt hensyn. Indsatsen mindsker risikoen for,

at produkter, der kan være til fare for forbrugernes sikkerhed eller sundhed, kommer på det danske

marked. Det kan fx være forfalsket medicin eller elektronik.

SKATs indsats medvirker også til at nedsætte omfanget af rettighedskrænkelser i Danmark, hvilket er til

gavn for virksomheder med et beskyttet varemærke, design, patent mv.

SKAT arbejder med kontrollen af informationer, der er indgivet af rettighedshaverne i forbindelse med

deres anmodning om toldmyndighedens indgriben Det sker ud fra de trends, der ses andre steder i ver-

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

den, men også via stikprøver, som efterprøver de nuværende trends på området. Derudover samarbej-

der SKAT med rettighedshavere og andre myndigheder om konkrete informationer, så der kan indsæt-

tes og arbejdes efter risikoparametre i forhold til import og eksport.

SKAT kontrollerer varen og tager derefter kontakt til den rettighedshaveren, hvis denne har anmodet

om toldmyndighedernes indgriben. Herefter vil rettighedshaveren

–

evt. dennes repræsentant

–

over-

tage sagen til videre behandling og afgørelse i forhold til varemodtageren.

Doping, narkotika og våben mv.

SKAT kontrollerer rejsende til Danmark og post- og kurérforsendelser fra udlandet med det formål at

forhindre indsmugling af ulovlige dopingmidler, narkotiske stoffer, tobak, lægemidler, våben mv. Kon-

trollerne skal blandt andet dæmme op for stigende køb af ulovlige stoffer via internettet. Kontrollerne

foregår som udgangspunkt ved landegrænsen, i havne og lufthavne.

I 2017 afsluttede SKAT 7.953 kontrolsager om ulovlig indførsel af lægemidler, doping, narkotika, tobak

og våben (se tabel 10). Der er alene optalt kontroller, hvor der er beslaglagt doping, narkotika, tobak

eller våben, og derfor er dokumenteret i en toldrapport.

Tabel 10. Doping, narkotika, tobak eller våben

Beslaglæggelser

Beslaglæggelser af lægemidler i 2017:

Lægemidler, human og veterinær (gram)

Lægemidler, human og veterinær (stk.)

Beslaglæggelser af narkotika i 2017:

Opiater (heroin mv.)

Cannabis

Khat

Kokain

Psykotrope stoffer (gram)

Psykotrope stoffer (stk.)

Beslaglæggelser af tobak i 2017:

Cigaretter

Røgtobak

Beslaglæggelser af doping i 2017:

Dopingstoffer (gram)

Dopingstoffer (stk.)

Beslaglæggelser af våben i 2017:

Skydevåben

Andre våben

Antal kontroller, der giver anledning til toldsag, i alt

354.648 gram

298.178 stk.

4.811 gram

283.558 gram

1.730 kg

84.672 gram

33.610 gram

181.266 stk.

817.290 stk.

2.694.912 gram

11.491 gram

52.648 stk.

12 stk.

3.442 stk.

Antal kontroller

2.321

2.479

705

672

1.776

7.953

Note. Antal sager (toldrapporter) indgår i tallene for antal kontroller under samfundsbeskyttende toldkontroller, herunder kontrollen af postpakker.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Tværgående regler og pligter

Ud over de konkrete kontrolregler, som er omtalt i de foregående afsnit, er SKAT underlagt en under-

retningspligt forud for gennemførelse af kontrol. SKAT har endvidere mulighed for at bede tredjemand

om oplysninger. Endelig gennemfører SKAT en række kontroller i tæt samarbejde med andre myndig-

heder, herunder politiet. SKATs anvendelse af disse regler beskrives i det følgende.

Tvangsindgreb

–

retssikkerhedsloven

Når SKAT tager på besøg hos virksomheder, er der tale om et tvangsindgreb efter retssikkerhedslovens

§ 1. Som udgangspunkt skal SKAT varsle virksomheden om tvangsindgrebet senest 14 dage før, at

SKAT vil komme ud til virksomheden og gennemføre kontrollen.

varslet kontrol

sker efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 1-3. I praksis sker det jævnligt ved, at medar-

bejderen i SKAT først kontakter virksomheden telefonisk og aftaler dato og klokkeslæt for kontrollen

og straks efter bekræfter det aftalte, og dermed varsler kontrollen skriftligt. SKAT oplyser i brevet, at

virksomheden har ret til at lade deres revisor eller en anden repræsentant deltage i kontrollen og oplyser

om, hvorfor kontrollen bliver foretaget. Virksomheden kan fremsætte indsigelse over, at SKAT vil fo-

retage kontrollen. SKAT har i de tilfælde pligt til at vurdere, om der er grundlag for at fastholde beslut-

ningen om at gennemføre kontrollen.

Der kan være særlige tilfælde, hvor der er behov for, at SKAT foretager kontrollen uden at varsle virk-

somheden på forhånd. En

uvarslet kontrol

er et vidtgående indgreb, og SKAT må derfor kun foretage

dette, hvis indgrebet står i rimeligt forhold til målet med kontrollen. Inden kontrollen skal medarbej-

derne i SKAT derfor overveje, om det samme resultat ville kunne opnås med en anmeldt kontrol. Når

SKAT vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at foretage en uvarslet kontrol, er baggrunden eksem-

pelvis, at kontrollen går ud på at finde ud af, om virksomheden beskæftiger sort arbejdskraft eller har

udeholdt omsætning. Hvis virksomheden skulle varsles om en sådan kontrol, kunne den træffe foran-

staltninger, der ville hindre SKATs kontrol.

Når SKAT gennemfører et tvangsindgreb uden foregående varsel, skal SKAT ved kontrollen give virk-

somheden skriftlig besked om beslutningen. Beskeden skal indeholde samme oplysninger, som et for-

udgående varsel samt en begrundelse for, hvorfor der ikke er varslet på forhånd. Uvarslet kontrol gen-

nemføres efter reglerne i Retssikkerhedslovens § 5, stk. 4-6.

Der er i 2017 afsluttet 4.148 besøg hos borgere og virksomheder (tvangsindgreb). Heraf var 2.472

uvarslede tvangsindgreb, og 1.676 var varslede. De uvarslede tvangsindgreb udføres næsten udeluk-

kende ved kontrol over for sort arbejde og sort økonomi samt ved samfundsbeskyttende kontrol.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Mistanke om strafbare forhold

–

retssikkerhedsloven

Hvis SKAT har mistanke om, at en borger eller virksomhed har begået et strafbart forhold, er der i

retssikkerhedslovens § 9 og 10 fastsat særlige regler, der skal overholdes ved SKATs kontrolbesøg.

SKAT må ikke foretage kontroller, der har til formål at tilvejebringe oplysninger om det strafbare for-

hold. Sådan efterforskning overlades til politiet og foregår efter reglerne i retsplejeloven.

SKAT må derimod gerne gennemføre kontroller, der har til formål at foretage en korrekt ansættelse af

indkomstskat eller at opgøre et korrekt skatte- og afgiftskrav, uanset en foreliggende mistanke om en

mulig strafbar overtrædelse.

Hvis SKATs mistanke er konkret, det vil sige underbygget af objektive beviser, må SKAT ikke pålægge

borgeren eller virksomheden at afgive oplysninger, der kan have betydning for skyldsspørgsmålet.

SKAT skal tværtimod vejlede borgeren om, at han/hun ikke har pligt til at udtale sig.

Bøder og straffesager

SKAT har en afdeling, som behandler de straffesager, der opstår som følge af den sagsbehandling, der

sker andre steder i SKAT.

Sagerne behandles efter samme strafferetlige principper, som anvendes af anklagemyndigheden og

domstolene. Vurderingen af sagerne omfatter både, om der er sket en strafbar overtrædelse af lovgiv-

ningen på SKATs område, og om sigtede er skyld i overtrædelsen. Hvis betingelserne for straf er til

stede, tages der også stilling til, hvordan en eventuel bøde skal udmåles.

Det er SKAT, der skal bevise, at betingelserne for at straffe er til stede. I vurderingen indgår det straffe-

retlige princip om, at enhver rimelig tvivl skal komme den sigtede til gode. Endvidere indgår ressource-

og procesøkonomiske overvejelser. Ved udmåling af bødens størrelse er SKAT forpligtet til at inddrage

både skærpende og formildende omstændigheder i vurderingen.

Hvis en overtrædelse ikke vil medføre en højere straf end bøde, kan SKAT fortælle den pågældende, at

sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis han/hun erkender sig skyldig i overtrædelsen og betaler

bøden. I de sager sender SKAT et bødeforlæg, som borgeren/virksomheden kan vedtage ved under-

skrift, hvis borgeren/virksomheden er enig i SKATs bevisvurdering og bødens størrelse.

Straffesager, der skal afgøres med frihedsstraf og sager med bødestraf, hvor borgeren/virksomheden

ikke er enig i SKATs vurdering, oversendes til politi- og anklagemyndighed med anmodning om tiltale-

rejsning ved domstolene. Inden politi- og anklagemyndighed sender sagen til retten, foretages en for-

nyet strafferetlig vurdering.

En sag kan sanktioneres på flere forskellige måder. Sanktionerne kan være bøde, frihedsstraf, henstillin-

ger og advarsler.

En henstilling er en ”løftet pegefinger” og

en tilkendegivelse af, at fremtidige overtræ-

delser kan medføre straf. En advarsel er en sanktion, der kan medføre forhøjelse af straffen ved fremti-

dige overtrædelser. En advarsel kan alene meddeles, hvis betingelserne for at straffe er til stede. Det er

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

dog ikke alle sager, der gennemføres. Henlæggelse og påtaleopgivelse sker, når det vurderes, at der ikke

vil ske domfældelse ved domstolene.

Tabel 11 viser antallet af afgjorte straffesager i 2017 hos henholdsvis SKAT og domstolene samt antal

påtaleopgivelser meddelt af politi- og anklagemyndighed. Antallet af vedtagne bødeforlæg udsendt af

SKAT omfatter alle administrativt vedtagne bøder, uanset om de er vedtaget hos SKAT eller hos poli-

tiet.

Tabel 11. Bøder og straffesager

–

afgjort af SKAT eller domstolene i 2017

Vedtagne bødeforlæg udsendt af SKAT

Vedtagne advarsler meddelt af SKAT

Henstillinger meddelt af SKAT

Henlæggelser meddelt af SKAT

Bøder idømt af domstolene

Fængselsstraf idømt af domstolene

Frifindelser ved domstolene

Advarsler vedtaget ved domstolene

Påtaleopgivelser meddelt af Politi- og Anklagemyndighed

1.511 bødeforlæg

50 advarsler

861 henstillinger

772 henlæggelser

215 bøder

150 fængselsstraffe

38 frifindelser

0 advarsler

141 påtaleopgivelser

Kontroloplysninger fra andre virksomheder

Når SKAT skal gennemgå en borgers eller virksomheds afgifts- eller skattegrundlag, skal SKAT i videst

muligt omfang rette kontakt til borgeren eller virksomheden for at få de ønskede oplysninger, inden der

tages kontakt til en tredjepart.

Adgang til at bede om oplysninger fra tredjemand om navngivne parter

Der kan opstå situationer, hvor borgeren eller virksomheden ikke kan eller ikke ønsker at udlevere de

oplysninger, som SKAT beder om. I de situationer kan SKAT bede en tredjepart om at udlevere de øn-

skede data i stedet for, efter enten skattekontrolloven eller momsloven. SKAT kan på samme måde

også bede en virksomhed om at oplyse deres samhandel med en navngiven virksomhed. Oplysningerne

kan være om arbejdets art, omfanget af samhandlen, priser, tidspunktet for handlerne og om betaling,

fx hvornår en faktura er betalt.

SKAT kan indhente oplysninger på skatteområdet fra tredjepart efter reglerne i skattekontrolloven. § 8

C giver mulighed for at bede erhvervsdrivende om oplysninger om deres indbyrdes omsætning. § 8 D

giver mulighed for at bede juridiske personer, herunder offentlige myndigheder og pengeinstitutter, om

oplysninger, der skønnes at være af væsentlig betydning for skatteligningen. § 8 G giver mulighed for at

bede vekselerer, advokater og andre personligt erhvervsdrivende, der, som led i deres virksomhed, for-

valter midler eller udlåner penge, om oplysninger, der skønnes at være af væsentlig betydning for skatte-

ligningen. På momsområdet findes tilsvarende regler til at bede om oplysninger i momslovens § 75.

SKAT anvender reglerne, når det ikke har været muligt at få borgeren eller virksomheden til at udlevere

nødvendige oplysninger. Der er ingen systematiske optællinger af, hvor mange gange reglerne samlet set

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

er anvendt, men det sker især i projekter, hvor der er tale om udeholdte indtægter eller manglende skat-

tepligt til Danmark. Tekstboks 2 viser eksempler på, hvor SKAT har anvendt muligheden for at bede

tredjepart om oplysninger.

Tekstboks 2. Oplysninger fra tredjemand om navngivne parter

Eksempler på hvor SKAT har anvendt muligheden for at bede tredjepart om oplysninger om navngivne parter:



§ 8 C er anvendt i projekteterne Kædesvig, Money Transfer, Nyregistrerede og Lav indkomst



§ 8 D er anvendt i projekterne Money Transfer og Lav indkomst og projektet Særlige oplysninger fra politiet.



Momslovens § 75 er anvendt i projekterne Kædesvig og Lav indkomst

Adgang til at bede tredjemand om oplysninger om ikke-navngivne parter

Der kan være situationer, hvor SKAT ønsker oplysninger om borgere og virksomheder, som man ikke

har et specifikt navn på. SKAT kan således være interesseret i oplysninger om eksempelvis en virksom-

heds samhandel med en kreds af personer eller virksomheder, som ikke kan identificeres på forhånd, fx

et selskabs kundekreds eller leverandører. Skatterådets tilladelse er nødvendig, når SKAT ønsker at rette

sin kontrol mod unavngivne personer eller virksomheder.

Skattekontrollovens § 8 C, § 8 D og § 8 G anvendes til at bede om oplysninger om unavngivne parter,

primært for at identificere fysiske og juridiske personer. Momslovens § 75, stk. 5, giver mulighed for at

indhente betalingsoplysninger til brug for kontrol af fjernsalg og elektronisk leverede ydelser.

I 2017 har Skatterådet i to tilfælde givet tilladelse til, at SKAT kan rette sin kontrol mod unavngivne

personer eller virksomheder. De er omtalt i tekstboks 3.

Tekstboks 3. Skatterådets beslutninger i 2017 om tredjepartsoplysninger om unavngivne parter

Skatterådet besluttede, at et lille forsikringsselskab skulle udlevere oplysnin-

ger om unavngivne personer, som havde modtaget udlodning fra selskabet.

Udlodninger fra et lille forsikringsselskab

SKAT vil anvende oplysningerne til at kontrollere, om udlodningerne bliver

beskattet hos modtagerne.

Selskabet havde udloddet en del af egenkapitalen til sine forsikringstagere,

hvilket af SKAT blev betragtet som en skattepligtig gave.

Skatterådet besluttede, at en række pengeinstitutter skulle levere betalings-

oplysninger om unavngivne udenlandske internetvirksomheder, som havde

modtaget betaling fra danske private betalingskort.

Betalinger til udenlandske internetvirksom-

heder

SKAT vil bruge oplysningerne til at kontrollere, om udenlandske internetvirk-

somheder, der sælger varer ved fjernsalg og/eller elektronisk leverede ydel-

ser til ikke-afgiftspligtige personer i Danmark, angiver korrekt moms til Dan-

mark.

En af hovedudfordringerne ved momskontrol af udenlandske internetvirk-

somheder er at identificere virksomhederne og dermed udvælge de mest

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

kontrolrelevante. Danske forbrugeres handel hos udenlandske internetvirk-

somheder efterlader ofte ikke andre spor i Danmark end deres betaling med

betalingskort.

Fælles kontroller med andre myndigheder

En række af SKATs kontroller sker som fælles kontroller i samarbejde med andre myndigheder. Ved de

fælles kontroller kan den enkelte myndighed kun bede om oplysninger inden for deres respektive kon-

trolregler

–

dvs. at en myndighed ikke kan bruge en anden myndigheds regler til at fremskaffe oplysnin-

ger. Det betyder i praksis, at hver myndighed under de fælles kontroller kun må indsamle de oplysnin-

ger, som de selv har ret til, og som de selv skal bruge i kontrolarbejdet. SKAT må eksempelvis ikke lave

en kontrol for at indsamle oplysninger til Arbejdstilsynet.

Indsatsen mod social dumping ved manglende regelefterlevelse sker ved kontrol, tilsyn og koordinering

på tværs af de tre myndigheder: Arbejdstilsynet, SKAT og Rigspolitiet.

Politiets bistand til at rydde fysiske hindringer

SKAT har mulighed for at bede politiet om hjælp til at gennemføre en kontrol, hvis der er fysiske hin-

dringer for udførelsen af kontrollen. SKAT kan bede om politiets hjælp på forhånd, hvis SKAT forven-

ter, at der bliver behov for politiets hjælp, eller SKAT kan advisere politiet om kontrollen, så de skal

holde sig standby. Politiets rolle i kontrollen er kun at rydde fysiske hindringer af vejen. Det gælder,

hvis en person obstruerer kontrollen ved at genere kontrolarbejdet eller fysisk hindrer SKAT i at få ad-

gang til lokaler eller materialer. Politiet deltager ikke i selve kontrolarbejdet.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Klager

Borgere og virksomheder kan klage over en kontrolsag på to måder: De kan klage over selve afgørelsen,

og de kan klage over sagsbehandlingen.

9.1 Klage over afgørelse

En borger eller virksomhed, som ikke er tilfreds med SKATs afgørelse, har mulighed for at klage. Kla-

gen sendes til Skatteankestyrelsen, som forbereder de sager, der skal afgøres af skatteankenævnene, vur-

deringsankenævnene, motorankenævnene eller Landsskatteretten. Instanserne udsender selv beretnin-

ger om deres arbejde.

9.2 Klage over sagsbehandling

Hvis borgere eller virksomheder er utilfredse med SKATs sagsbehandling, kan de også klage. SKAT

har retningslinjer for behandling af klager over SKATs behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser,

og som ikke har betydning for en afgørelses gyldighed. Klager over sagsbehandling kan eksempelvis

være klager over, at SKAT ikke har fulgt gældende retningslinjer ved gennemgang af sagen, ikke har vej-

ledt korrekt, at sagsbehandlingstiden var for lang, eller det kan være en klage over en sagsbehandlers

adfærd.

Hvis borgere eller virksomheder klager

over sagsbehandlingen ved SKATs kon-

trolarbejde, var det i 2017 direktøren for

SKATs forretningsområde Indsats, der

svarede på klagerne. Direktøren for Indsats

har i 2017 behandlet 34 klager. Fordelingen

af antal sager over året er vist i figur 10.

I 18 sager udtalte direktøren kritik af sags-

behandlingen, mens der i 16 sager ikke var

grundlag for dette.

Ledelsen i SKAT sørger for, at der følges

op på kritikken og vurderer herunder, om processer eller adfærd skal ændres. Det er sket otte gange i

2017.

Hvis borgere eller virksomheder ikke er tilfredse med direktørens svar, kan de klage over svaret til

SKATs Borger- og retssikkerhedschef. I 2017 har SKATs Borger- og retssikkerhedschef behandlet fire

klager over sagsbehandlingen i Indsats. I to sager blev kritik enten tiltrådt eller skærpet, mens der i to

sager ikke var grundlag for kritik af sagsbehandlingen.

Figur 10. Behandlede klager over sagsbehandlingen i 2017

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Lovgivningen om SKATs kontrol

SKAT er underlagt de generelle regler for offentlig myndighedsudøvelse, som er fastlagt i forvaltnings-

loven, persondataloven og retssikkerhedsloven.

SKATs kontrol bygger på en række regler i skatte-, told- og afgiftslovgivningen. De handler blandt an-

det om at indhente oplysninger og at møde op på anmeldte eller uanmeldte kontrolbesøg.

Skatteforvaltningslovens § 1 fastsætter, at told- og skatteforvaltningen udøver forvaltningen af lovgiv-

ning om skatter og lov om vurdering af landets faste ejendomme.

På skatteområdet findes SKATs kontrolregler i skattekontrollovens



§ 1

–

der fastlægger, at alle, der er skattepligtige her i landet, årligt skal selvangive deres ind-

komst. SKAT kan kontrollere det selvangivne.

§ 6

–

der fastlægger regler for skattekontrol af erhvervsdrivende.

§ 6 A

–

der fastlægger regler om kontrol af grundlaget for indberetninger til årsopgørelsen efter

skattekontrolloven (tredjepartsdata).

§ 6 B

–

der fastlægger, at SKAT kan bede fysiske personer om formueoplysninger, og at hoved-

aktionærer kan blive bedt om at oplyse om aftaler med selskabet.

§ 8 C

–

der fastlægger, at SKAT kan bede virksomheder om at oplyse om den omsætning, de

har haft med andre virksomheder.

§ 8 D

–

der fastlægger, at SKAT kan bede offentlige myndigheder og selskaber mv. om oplys-

ninger af væsentlig betydning for skatteligningen.

§ 8 G

–

der fastlægger, at SKAT kan bede vekselerer, advokater mv., som forvalter midler eller

låner penge ud, om oplysninger af væsentlig betydning for skatteligningen.

På momsområdet findes SKATs kontrolregler i momslovens



§ 74

–

der fastlægger regler for kontrol af momspligtige virksomheder.

§ 75

–

der fastlægger, at SKAT kan bede virksomheder om oplysninger om samhandel og øko-

nomiske mellemværender med momspligtige virksomheder.

§ 78

–

der fastlægger, at der på byggepladser på privat grund, hvor der foregår byggeri mv., skal

opsættes skilte, hvoraf det fremgår, hvem der udfører arbejdet.

Der findes også kontrolregler i andre love, fx i toldloven, lønsumsafgiftsloven, kildeskatteloven, regi-

streringsafgiftsloven og punktafgiftslovene.

De nævnte kontrolregler er gengivet nedenfor i den udgave, der er gældende pr. den 31. december

2017.

Skattekontrolloven, LBK nr. 1264 af den 31. oktober 2013

Momsloven, LBK nr. 760 af den 21. juni 2016

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

SKATs juridiske Vejledning

SKATs Juridiske Vejledning indeholder beskrivelser af de regler, der gælder for SKATs forvaltning.

Vejledningen gengiver retsregler og den praksis, der er på de enkelte lovområder, og den er bindende

for SKATs medarbejdere. Borgere og virksomheder kan støtte ret på den Juridiske Vejledning. Den Ju-

ridiske Vejledning findes på

skat.dk.

Kontrol af borgere

Regelboks 1. Skattekontrollovens § 1 (uddrag)

Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for told- og skatteforvaltningen årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv

eller negativ, og om sin ejerbolig.

Note: LBK nr. 1264 af 31. oktober 2013 - bekendtgørelse af skattekontrolloven.

Regelboks 2. Skattekontrollovens § 6 A

Stk. 1.

Den, der som led i sin virksomhed er indberetningspligtig efter denne lov, skal opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal ind-

berettes, efter bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale mv. Er den indberetningspligtige i øvrigt bogføringspligtig, og

indgår de oplysninger, der skal indberettes, i den bogføringspligtiges regnskab, skal regnskabet tilrettelægges således, at de indberettede

oplysninger kan afstemmes med regnskabsføringen.

Stk. 2.

Den indberetningspligtige skal efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen indsende det materiale, der udgør grundlaget for de

oplysninger, der skal indberettes. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation

uden retskendelse adgang til hos de indberetningspligtige på stedet at gennemgå materialet. Ejeren og de hos denne ansatte skal yde told-

og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen. Er oplysningerne registreret elektronisk, kan told- og skatteforvaltnin-

gen vælge at få adgang i elektronisk form til de således registrerede oplysninger frem for på papir. Ved gennemgangen kan told- og skatte-

forvaltningen sikre sig oplysninger, som fremgår af materialet.

Note: LBK nr. 1264 af 31. oktober 2013 - bekendtgørelse af skattekontrolloven.

Regelboks 3. Registreringsafgiftslovens § 25, § 26 og § 26a

§ 25.

Told- og skatteforvaltningen kan forlange ethvert køretøj fremstillet til eftersyn, for så vidt det skønnes nødvendigt af afgiftsmæssige

grunde. Enhver køber, sælger eller leverandør af køretøjer eller dele til fremstilling af køretøjer skal efter anmodning give told- og skatte-

forvaltningen, skatteankeforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten de fornødne oplysninger til brug ved beregning af afgif-

ten. Enhver bruger af motorkøretøjer omfattet af § 3 a, stk. 1, 3, 4 eller 9, § 3 b, stk. 1, og § 3 c, stk. 1, skal efter anmodning give told- og

skatteforvaltningen de nødvendige oplysninger til brug ved beregningen af afgiften.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til

at foretage eftersyn hos registrerede virksomheder samt hos andre virksomheder, der erhvervsmæssigt afsætter afgiftspligtige køretøjer.

Told- og skatteforvaltningen har efter samme regler som nævnt i 1. pkt., adgang til at efterse køretøjer, forretningsbøger, øvrige regnskabs-

materiale samt korrespondance mv. hos disse virksomheder. I det omfang oplysninger som nævnt i 2. pkt. er registreret elektronisk, omfat-

ter myndighedernes adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.

Stk. 3.

Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejled-

ning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1-2 omhandlede eftersyn.

Stk. 4.

Den, der har overtaget sælgerens rettigheder efter en kontrakt vedrørende salg af et nyt køretøj eller på anden måde helt eller del-

vis har finansieret dette, skal efter anmodning give told- og skatteforvaltningen enhver oplysning til brug for kontrollen med beregningen af

afgiften af køretøjet.

Stk. 5.

Told- og skatteforvaltningen kan hos forsikringsselskaber og automobilværksteder mm. indhente enhver oplysning, som er nødven-

dig for kontrollen med de regler, der er fastsat i §§ 7 og 7 a.

§ 26.

Politiet yder told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af kontrollen efter § 25 eller § 26 a. Justitsministeren kan efter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.

26 a.

Efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen skal føreren af et køretøj legitimere sig og oplyse, hvem der ejer køretøjet.

Stk. 2.

Føreren skal endvidere oplyse om forhold af betydning for myndighedernes afgørelse af, om køretøjet skal afgiftsberigtiges eller er

afgiftsberigtiget korrekt. Oplysningerne skal dog kun gives, i det omfang føreren har kendskab hertil.

Note: LBK nr. 29 af 10. januar 2014 - bekendtgørelse om lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (Registreringsafgiftsloven).

Kontrol af virksomheder

Regelboks 4. Skattekontrollovens § 6, stk. 1-3

Stk. 1.

Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt

til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det lø-

bende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet.

Indsendelsespligten omfatter også regnskabsmateriale mv. vedrørende den skattepligtiges virksomhed i udlandet, på Færøerne og i Grøn-

land.

Stk. 2.

Samme pligt som nævnt i stk. 1 påhviler enhver juridisk person, hvad enten den er erhvervsdrivende eller ej.

Stk. 3.

Beror regnskabsmaterialet mv. hos tredjemand, skal denne, selv om den pågældende har tilbageholdsret herover, efter anmodning

udlevere materialet til told- og skatteforvaltningen, som i så fald drager omsorg for, at materialet afleveres til den pågældende tredjemand

efter benyttelsen.

Note: LBK nr. 1264 af 31. oktober 2013 - bekendtgørelse af skattekontrolloven.

Regelboks 5. Skattekontrollovens § 6, stk. 4

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos de i

stk. 1 og 2 nævnte på stedet samt på arbejdssteder uden for den erhvervsdrivendes lokaler, herunder transportmidler, der anvendes er-

hvervsmæssigt at gennemgå deres regnskabsmateriale med bilag og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, og

foretage opgørelse af kassebeholdning og lignende. Efter samme regler har told- og skatteforvaltningen adgang til hos erhvervsdrivende at

foretage opgørelse og vurdering af lagerbeholdninger, besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel. Ejeren og de hos denne an-

satte skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen. Kontrol som nævnt i 1. pkt. kan dog ikke gennem-

føres på en ejendom, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig.

Note: LBK nr. 1264 af 31. oktober 2013 - bekendtgørelse af skattekontrolloven.

Regelboks 6. Momslovens § 74

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at fore-

tage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regn-

skabsmateriale samt korrespondance mv., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller på edb-medier. Told- og skatteforvaltnin-

gens adgang til kontrol efter 1. pkt. omfatter også adgang til kontrol på arbejdssteder uden for de lokaler, hvorfra virksomheden drives,

samt i transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt. Kontrol som nævnt i 2. pkt. kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der alene

tjener til privatbolig eller fritidsbolig.

Note: LBK nr. 760 af 21. juni 2016 - bekendtgørelse af lov om merværdiafgift (momsloven).

Regelboks 7. Kildeskattelovens § 86

Told- og skatteforvaltningen forestår kontrollen med, at de indeholdelsespligtige overholder de pligter, de som indeholdelsespligtige er

pålagt efter denne eller andre skattelove (arbejdsgiverkontrollen), og fastsætter de nærmere retningslinjer for kontrollens udførelse.

Stk. 2.

Hvis det skønnes nødvendigt, har told- og skatteforvaltningen til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til

hos de indeholdelsespligtige på stedet at gennemgå alt regnskabsmateriale og herunder at få forevist dokumenter af betydning for kontrol-

len. Adgangen til kontrol efter 1. pkt. omfatter alle indeholdelsespligtige, uanset om disse fører et egentligt regnskab eller ej. Adgangen til

kontrol efter 1. pkt. omfatter også arbejdssteder uden for den indeholdelsespligtiges lokaler, herunder transportmidler, der anvendes er-

hvervsmæssigt. I det omfang oplysningerne er registreret elektronisk, omfatter told- og skatteforvaltningens adgang også en elektronisk

adgang hertil. Ejeren og de hos denne ansatte skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen. Enhver

indeholdelsespligtig, der fører regnskab, skal, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, på begæring af

told- og skatteforvaltningen indsende sit regnskabsmateriale med bilag. Kontrol efter 1. pkt. kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der

tjener til privatbolig eller fritidsbolig.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Note: LBK nr. 117 af 29. januar 2016 - bekendtgørelse om kildeskatteloven.

Regelboks 8. Kontrol af byggearbejder på privat grund

På byggepladser på privat grund, hvor der foregår nybyggeri, reparation, modernisering, ombygning el.

lign. af fast ejendom, skal den eller de virksomheder, der udfører arbejde på stedet, opsætte skilte, hvoraf

det tydeligt fremgår, hvem der udfører arbejdet, medmindre leverancen eller entreprisesummen for den

enkelte virksomhed ikke overstiger 50.000 kr. inklusive afgift, arbejdet udføres og afsluttes i løbet af én

arbejdsdag, eller hvor dette ikke er praktisk muligt, fordi arbejdet foregår på en byggeplads vedrørende

etagebyggeri i et tæt bebygget område. Virksomheder, der er hjemmehørende i udlandet, skal herudover

skilte med deres registrering i RUT-registeret.

Momslovens § 78

Note: LBK nr. 760 ag 21. juni 2016

–

bekendtgørelse af lov om merværdiafgift (momsloven).

Oplysninger fra tredjemand

Regelboks 9. Skattekontrollovens §§ 8 C, 8 D og 8 G

Enhver, der driver selvstændigt erhverv, herunder også mæglere og auktionsholdere, er på forlangende pligtig at

give told- og skatteforvaltningen oplysning om den omsætning, han har haft med eller formidlet for andre navngivne

erhvervsdrivende, eller om arbejder, han har udført for eller ladet udføre hos andre navngivne erhvervsdrivende; for

produktions- og indkøbs- eller salgsforeninger og lignende erhvervsorganisationers vedkommende omfatter oplys-

ningspligten også organisationens mellemværende af nævnte art med sine medlemmer. Oplysning kan forlanges om

arten af omsætningen eller arbejdet, om omsatte varemængder, om vederlagets størrelse, om tidspunktet for om-

sætningen eller arbejdets udførelse samt om, hvornår og hvorledes vederlaget er erlagt. Hvor forholdene taler der-

for, kan Skatterådet i hvert enkelt tilfælde bestemme, at der skal kunne forlanges tilsvarende oplysninger med hen-

syn til mellemværender med ikke navngivne erhvervsdrivende.

§8C

Stk. 1

Offentlige myndigheder og bestyrelser eller lignende øverste ledelser for private juridiske personer samt part-

rederier skal efter anmodning meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger, der af myndighederne skønnes at

være af væsentlig betydning for skatteligningen. Oplysninger om unavngivne skal dog kun gives efter Skatterådets

bestemmelse.

§8D

Stk. 2.

Oplysninger om forhold som nævnt under § 8 C kan ikke afkræves i videre omfang end nævnt i § 8 C.

Stk. 3. Værdipapircentraler kan kun afkræves oplysninger om, hvilket institut der er kontoførende for nærmere an-

givne personer eller kontofører nærmere angivne papirer, og om ejere af aktier, der er optaget til handel på et regu-

leret marked. Stk. 1, 2. pkt., finder ikke anvendelse på oplysninger om ejere af aktier, der er optaget til handel på et

reguleret marked.

§8G

Stk. 1

Vekselerere, advokater og andre personligt erhvervsdrivende, der som led i deres virksomhed forvalter midler

eller udlåner penge, skal, i det omfang told- og skatteforvaltningen anmoder derom og oplysningerne er af væsentlig

betydning for skatteligningen, give told- og skatteforvaltningen oplysninger om:

1) Kunders indskud, lån, depot eller boks.

2) Omsætning med eller for kunder af penge eller lignende og af kreditmidler og værdipapirer.

3) Aftaler med eller for kunder om terminskontrakter samt købe- og salgsretter.

4) Besørgelse af udbetalinger og modtagelse af indbetalinger.

5) Ydelse af garantier.

Oplysninger om ikke navngivne kunder kan kun kræves efter Skatterådets bestemmelse.

Stk. 2.

Med henblik på skattemæssig stikprøvekontrol med navngivne og ikke navngivne personer er told- og skatte-

forvaltningen efter Skatterådets bestemmelse berettiget til hos banker, sparekasser, andelskasser, bankierer og vek-

selerere i samarbejde med disse at foretage gennemgang på stedet af regnskabsmateriale, bilag og dokumenter som

nævnt i § 6, stk. 4. Ved gennemgangen kan told- og skatteforvaltningen sikre sig oplysninger som nævnt i stk. 1.

Note: LBK nr. 1264 af 31. oktober 2013

–

bekendtgørelse af skattekontrolloven.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Regelboks 10. Momslovens § 75

Stk. 1. Leverandører til registreringspligtige virksomheder skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om deres

leverancer af varer og ydelser til disse virksomheder.

Stk. 2. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om deres indkøb af varer og ydelser til virk-

somheden.

Stk. 3. Pengeinstitutter samt advokater og andre, der modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal på begæ-

ring give told- og skatteforvaltningen enhver oplysning om deres økonomiske mellemværende med navngivne registreringspligtige virk-

somheder.

Stk. 4. Forsikringsselskaber skal på begæring give told- og skatteforvaltningen oplysninger i forbindelse med kontrollen med afgiftspligtige

erhvervelser af nye lystfartøjer, jf. § 11, stk. 6, nr. 2.

Stk. 5.Told- og skatteforvaltningen kan, hvis det har væsentlig betydning for kontrol af afgiftsgrundlaget, med Skatterådets tilladelse på-

lægge udbydere af betalingstjenester at levere oplysninger om betalinger til brug for kontrol af

1) varer, der sælges ved fjernsalg, og

2) elektronisk leverede ydelser solgt til ikkeafgiftspligtige personer.

Stk. 6. De i stk. 5 omhandlede oplysninger skal anonymiseres, hvad angår oplysninger, der vedrører købere af de omfattede varer og ydel-

ser.

Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen er på tilsvarende vilkår som fastsat efter § 74, stk. 1, berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdnin-

ger og regnskaber mv. hos de i stk. 1 og 2 omhandlede virksomheder samt til at gennemse kontrakter mv. hos virksomheder, der finansie-

rer registrerede virksomheder.

Stk. 8. 15 Enhver, der har indkøbt ydelser eller varer sammen med ydelser for et beløb, der overstiger 10.000 kr. inklusive afgift, skal på

begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om indkøbet og betalingen heraf, herunder oplysning om elektronisk betaling,

jf. opkrævningslovens § 10 a.

Stk. 9. Told- og skatteforvaltningen kan give den oplysningspligtige påbud om at efterleve reglerne for meddelelse af oplysninger efter stk.

1-5. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge den oplysningspligtige daglige bøder efter § 77, indtil påbuddet efterleves. Et påbud skal

henvise til den eller de relevante regler og anvise, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger den oplysningspligtige skal gennemføre

for at overholde reglerne. Told- og skatteforvaltningen skal meddele påbuddet skriftligt, og det skal fremgå af den skriftlige meddelelse, at

hvis den oplysningspligtige ikke efterlever påbuddet inden for en nærmere fastsat frist, kan told- og skatteforvaltningen pålægge den oplys-

ningspligtige daglige bøder, indtil påbuddet efterleves.

Note: LBK nr. 760 af 21. juni 2016

–

bekendtgørelse af lov om merværdiafgift (momsloven).

Kontrol af told og afgifter

Regelboks 11. Toldlovens § 28 (Uddrag)

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at fore-

tage eftersyn i lokaler, der benyttes af personer, som har ind- eller udført eller forestået ind- eller udførsel af varer, som skal toldbehandles

i det danske toldområde, samt i lokaler i virksomheder, der ansøger om toldgodtgørelse.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen kan i det omfang, formålet gør det nødvendigt, foretage eftersyn af vare- og lagerbeholdninger hos de i

stk. 1 og § 27, stk. 1, nævnte personer mv. samt efterse deres forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale og korrespondance mv.

Note: LBK nr. 1223 af 20. september 2016

–

bekendtgørelse af toldloven.

Der findes kontrolregler i alle punktafgiftslove, og de er næsten enslydende. Her er gengivet et eksem-

pel fra øl- og vinafgiftsloven.

Regelboks 12. Øl- og vinafgiftslovens § 22

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at fore-

tage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regn-

skabsmateriale samt korrespondance mv.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Stk. 2.

Virksomhedernes indehavere og de personer, der er beskæftiget i virksomhederne, skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden

vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 nævnte eftersyn.

Stk. 3.

Det i stk. 1 nævnte materiale skal på begæring udleveres eller indsendes til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4.

Erhvervsdrivende skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysning om deres indkøb og eventuelle videresalg af af-

giftspligtige varer.

Stk. 5.

Told- og skatteforvaltningen er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges

fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end autoriserede virksomheder.

Stk. 6.

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til

at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos de i stk. 4 og 5 omhandlede virksomheder.

Stk. 7.

I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1 og 6 er registreret elektronisk, omfatter forvaltningens adgang til disse oplysninger også

en elektronisk adgang hertil.

Note: LBK af 1062 af 26. august 2013 af lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og vandafgiftslov).

Samfundsbeskyttende toldkontroller

Regelboks 13. Toldlovens kontrolregler herunder om samfundsbeskyttende kontroller

Told- og skatteforvaltningen foretager kontrol af, at der ikke ved indførsel i, udførsel fra eller transit gennem det danske

toldområde sker overtrædelse af forbud mod indførsel, udførsel eller transit, der er fastsat af sikkerhedsmæssige,

sundhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske, valutamæssige eller andre grunde. Told- og skatteforvaltningen fore-

tager herunder kontrol med likvide midler, der er indeholdt i uledsagede forsendelser.

§ 10 a, stk. 1

§ 15, stk. 1-2

Told- og skatteforvaltningen kan med henblik på eftersøgning og kontrol af varer uden retskendelse færdes uhindret

overalt langs kyster, i havne, i lufthavne, på landingssteder, i transportcentre, i tog, på jernbanearealer og på veje, hvortil

der er offentlig adgang. Der kan på de nævnte steder foretages eftersøgning og kontrol af varer i postforsendelser, i pak-

huse, i containere, i befordringsmidler og på andre midlertidige eller permanente steder, som kan anvendes til opbeva-

ring af varer mv.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen har ret til uhindret adgang overalt langs landegrænsen. Er tilstødende arealer indheg-

net eller afspærret, må ejerne træffe sådanne foranstaltninger, at told- og skatteforvaltningen til enhver tid er sikret

uhindret passage.

Luftfartøjer og skibe i det danske toldområde og andre befordringsmidler i trafik mellem det danske toldområde og tred-

jelande er undergivet told- og skatteforvaltningens tilsyn og kontrol. Befordringsmidler, der transporterer varer, for

hvilke der ikke er betalt told eller afgifter, er også undergivet told- og skatteforvaltningens kontrol. Told- og skatteforvalt-

ningen har ret til overalt i disse befordringsmidler og uden retskendelse at foretage de undersøgelser, der er nødvendige

for kontrollens udøvelse.

Stk. 2.

Køretøjer, der anvendes erhvervsmæssigt i trafik mellem det danske toldområde og tredjelande, skal ved ind- og

udkørsel af det danske toldområde uopfordret standse op for kontrol.

§ 16

Stk. 3.

Alle køretøjer i trafik mellem det danske toldområde og tredjelande skal ved ind- og udkørsel af det danske told-

område og i det danske toldområde i øvrigt standse op for kontrol, når told- og skatteforvaltningen forlanger det.

Stk. 4.

Alle køretøjer i trafik mellem det danske toldområde og EU's toldområde og i det danske toldområde i øvrigt skal

standse op for kontrol, når told- og skatteforvaltningen forlanger det.

Stk. 5.

Skibe skal på told- og skatteforvaltningens forlangende stoppe op.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om told- og skatteforvaltningens kontrol med og toldbehandling af de i stk.

1 nævnte befordringsmidler og kan herunder bestemme, hvor, på hvilken måde og på hvilke vilkår toldbehandlingen skal

finde sted.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

§ 17, stk. 1

Virksomheder, der driver trafik med luftfartøjer og skibe, eller befordringsmidlets fører har pligt til at give og dokumen-

tere de oplysninger, der er nødvendige for kontrollens udøvelse, herunder oplysninger om befordringsmiddel, besæt-

ning, passagerer og disses registrerede bagage samt ladning, samt til at påvise og åbne eller afdække alle adgange til last,

rum og gemmer. Told- og skatteforvaltningen kan uden retskendelse forlange påvisning, åbning eller afdækning af disse

adgange.

§ 18, stk. 1

Førere af befordringsmidler skal ved ankomst til det danske toldområde fra et tredjeland og før afgang fra det danske

toldområde til et tredjeland anmelde sig til told- og skatteforvaltningen. Førere af skibe, der ankommer til en dansk havn

fra et andet sted

i EU’s toldo råde, eller so forlader det da ske toldo råde ed he blik på afsejli g til et a det sted i

EU’s toldo råde, skal ligeledes, såfre t skibet edfører varer, for hvilke der ikke er betalt told eller afgifter so lad i g

eller proviant, anmelde sig til told- og skatteforvaltningen.

Personer, som rejser mellem tredjelande og det danske toldområde, skal ved indrejsen i og udrejsen fra det danske told-

område uopfordret standse op for kontrol og skal i øvrigt standse op for kontrol, når told- og skatteforvaltningen forlan-

ger det.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte personer har pligt til over for told- og skatteforvaltningen at angive samtlige medbragte varer i

overensstemmelse med de af EU og de i henhold til § 10, stk. 3, fastsatte regler herom. De nævnte personer skal endvi-

dere give de oplysninger, der er nødvendige for kontrollens udøvelse.

Stk. 3.

Personer, som indrejser i eller udrejser fra det danske toldområde, og som har været om bord på skibe eller luft-

fartøjer, som befinder sig i tog, eller som færdes på offentlige veje, skal, når told- og skatteforvaltningen forlanger det,

standse op for kontrol. Tilsvarende gælder for personer, der færdes ved landegrænse, langs kyster, i havne og i lufthavne

eller på landingssteder.

§ 23

Stk. 4.

Personer, der ved indrejse i eller udrejse fra det danske toldområde medtager likvide midler, der svarer til værdien

af 10.000 euro eller derover, skal uopfordret standse op for kontrol og har pligt til over for told- og skatteforvaltningen at

angive samtlige medtagne likvide midler.

Stk. 5.

De i stk. 1, 3 og 4 nævnte personer og personer om bord på skibe og luftfartøjer skal, når told- og skatteforvaltnin-

gen forlanger det, opgive navn og bopæl. Fremgår det af en kontrol i medfør af stk. 3 eller 4, at der er tegn på ulovlige

aktiviteter i forbindelse med bevægelser af likvide midler, kan told- og skatteforvaltningen forlange, registrere og be-

handle oplysninger om personen og de likvide midler. Told- og skatteforvaltningen kan kræve disse oplysninger doku-

menteret.

Stk. 6.

De i stk. 1, 3 og 4 nævnte personer skal påvise alle rum og gemmer i bagage mv. og deres eventuelle befordrings-

midler samt, i det omfang told- og skatteforvaltningen ønsker det, udbakke bagage.

Told- og skatteforvaltningen har ret til at forfølge og standse personer, der unddrager sig eller antages at unddrage sig

kontrol, og som medfører eller antages at medføre varer, for hvilke der ikke er betalt told eller afgifter. Told- og skatte-

forvaltningen har endvidere ret til i sådanne tilfælde at foretage undersøgelse i huse, befordringsmidler mv., når dette

sker i umiddelbar fortsættelse af forfølgelsen.

§ 24

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for personer, som medfører eller antages at medføre likvide

midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover, eller som medfører eller antages at medføre varer, for hvilke

der af sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske, valutamæssige eller andre grunde er fast-

sat forbud mod indførsel, udførsel eller transit.

§ 25

Told- og skatteforvaltningen er berettiget til at foretage eftersyn på personer, som med henblik på kontrol standses i

henhold til bestemmelserne i §§ 23 og 24.

Stk. 2.

Eftersyn på personer skal ske med størst mulig hensynsfuldhed og må ikke være videregående, end de kontrol-

mæssige formål nødvendiggør.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 281: Gennemsigtighedsrapport 2017, fra skatteministeren

Stk. 3.

Eftersyn, der ikke begrænses til den ydre beklædning, må kun foretages, når der findes rimelig grund til at antage,

at vedkommende ulovligt medfører varer mv. skjult på sin person, og kun efter ordre fra den øverste tilstedeværende

repræsentant for de i stk. 1 nævnte myndigheder. Den, der skal efterses, kan kræve, at eftersynet overværes af et vidne,

der udpeges af den pågældende. Eftersynet må kun udføres og overværes af personer af samme køn som den person,

der skal efterses. Dette gælder dog ikke for vidner udpeget af den pågældende.

Stk. 4.

Eftersyn som nævnt i stk. 3 kan med den pågældendes accept foretages ved hjælp af kropsscanning.

Note. LBK nr. 1223 af 20. september 2016

–

bekendtgørelse af toldloven.

Retssikkerhed

Regelboks 14. Retssikkerhedslovens § 5

Forud for gennemførelsen af en beslutning om iværksættelse af et tvangsindgreb skal parten underrettes om beslutningen.

Stk. 2.

Underretningen skal ske skriftligt senest 14 dage, inden tvangsindgrebet gennemføres, og skal indeholde oplysninger om

1) tid og sted for indgrebet,

2) retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre efter forvaltningslovens § 8,

3) hovedformålet med indgrebet og

4) det faktiske og retlige grundlag for indgrebet, jf. forvaltningslovens § 24.

Stk. 3.

Parten kan inden for en af myndigheden fastsat frist fremsætte indsigelse mod den trufne beslutning. Fastholdes beslutningen, skal

dette begrundes skriftligt over for parten, jf. forvaltningslovens § 24. Meddelelsen om fastholdelse af beslutningen skal gives inden eller

senest samtidig med gennemførelsen af tvangsindgrebet.

Stk. 4.

Reglerne i stk. 1-3 kan fraviges helt eller delvis, hvis

1) øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives,

2) hensynet til parten selv taler for det eller partens rettigheder findes at burde vige for afgørende hensyn til andre private eller offent-

lige interesser,

3) det er nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til EU,

4) øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter er påkrævet eller

5) forudgående underretning viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig.

Stk. 5.

Hvis betingelserne efter stk. 4 for at undlade forudgående underretning er opfyldt for en ikke uvæsentlig del af et tvangsindgreb, kan

myndigheden gennemføre det samlede tvangsindgreb uden forudgående underretning.

Stk. 6.

Hvis en beslutning om iværksættelse af tvangsindgreb gennemføres uden forudgående underretning, jf. stk. 4 og 5, skal beslutnin-

gen samtidig med gennemførelsen af indgrebet meddeles parten skriftligt og indeholde de i stk. 2, nr. 1-4, nævnte oplysninger. Beslutnin-

gen skal endvidere indeholde en begrundelse for fravigelsen af stk. 1-3, jf. forvaltningslovens § 24.

Note: Lov nr. 442 af 9. jun. 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (Retssikkerhedsloven)