SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 275: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder, for opsparing i investeringsinstitutter og for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter) samt resumé

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 275
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast 2

September 2018

J. nr. 2017 - 5308

Forslag

til

Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskel-

lige andre love

(Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder, for opsparing i investe-

ringsinstitutter og for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter)

§1

I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1148 af 29. august 2016, som ændret

ved § 2 i lov nr. 683 af 8. juni 2017, § 6 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og § 1 i lov nr. 1555 af 19. de-

cember 2017, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 3, nr. 3,

ændres ”§ 19” til: ”§§

19 A, 19 B eller 19 C”

og ”,

jf. dog ligningslovens § 16

B, stk. 2, nr. 4”

udgår.

§ 6

ændres ”og

16-19”

til: ”,16-18

og19 A”.

§ 7

ændres

”§ 19” til: ”§§

19 B og 19 C”.

§ 13 A, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter ”§ 12”: ”,

i udbytter og nettogevinster, der vedrører aktier

optaget til handel på et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af

§ 19 B”.

§ 17, stk. 4, 2. pkt.,

§ 18, stk. 3,

ændres ”19” til: ”19

A- 19 C”.

§ 17 A, stk. 5, 2. pkt.,

ændres ”og 19” til: ”,19

B og 19 C”.

Overskriften

til kapitel 5 affattes således:

”Kapitel 5

Aktier og investeringsbeviser i finansielle selskaber”.

Overskriften

før § 19 affattes således:

”Definition

af investeringsselskab”.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 275: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder, for opsparing i investeringsinstitutter og for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter) samt resumé

§ 19, stk. 1,

ophæves.

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 1-5.

10.

§ 19, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver stk. 2, 1. pkt.,

ændres ”stk.

2, nr. 2, 1. pkt.”

til: ”stk.

1, nr. 2, 1.

pkt.”

11.

§ 19, stk. 3, 3. pkt.,

der bliver stk. 2, 3. pkt., og

stk. 5, 1. pkt.,

der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres

”stk. 2, nr. 2, 4. pkt.” til: ”stk. 1, nr. 2, 4. pkt.”

12.

§ 19, stk. 3, 4. pkt.,

der bliver stk. 2, 4. pkt.,

stk. 4, 1.

2. pkt.,

der bliver stk. 3, 1. og 2. pkt.,

stk. 5, 1. pkt.,

der bliver stk. 4, 1. pkt.,

ændres ”jf. stk. 2” til: ”jf.

stk.

1”.

13.

§ 19, stk. 6,

der bliver stk. 5, ophæves.

14.

Overskriften

før § 19 A ophæves.

15.

§ 19 A

ophæves, og i stedet indsættes:

”Aktier

og investeringsbeviser i investeringsselskaber

Selskaber m.v.

§ 19 A.

Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. §

19, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 8 og 9 og 17 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke an-

vendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 10, § 16, stk. 1, og § 18.

Aktier og investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsselskaber

Personer

§ 19 B.

Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. §

19, der er aktiebaseret, jf. stk. 2-6, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

Ved et aktiebaseret investeringsselskab forstås et investeringsselskab, der over for told- og

skatteforvaltningen har meddelt, at investeringsselskabet er aktiebaseret. Det er endvidere en betin-

gelse, at 50 pct. eller mere af selskabets aktivmasse i løbet af selskabets indkomstår gennemsnitligt

er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af denne lov, bortset fra aktier m.v. omfattet af § 19 C og

investeringsbeviser omfattet af § 22, og at den resterende del af aktivmassen udelukkende er place-

ret i værdipapirer m.v. og i selskabets administrationsbygning.

Stk. 3.

Ved opgørelse af, om anbringelserne overholder betingelsen i stk. 2, medregnes aktiver

som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af det underliggende aktiv.

Stk. 4.

Meddelelse efter stk. 2, 1. pkt., om status som aktiebaseret investeringsselskab skal ind-

sendes til told- og skatteforvaltningen senest den 1. november i kalenderåret før det kalenderår, som

meddelelsen skal have virkning fra.

Stk. 5.

Investeringsselskabet anses for obligationsbaseret, jf. § 19 C, hvis betingelsen i stk. 2, 1.

pkt., ikke er opfyldt. Hvis betingelsen i stk. 2, 1. pkt., er opfyldt, men investeringsselskabets anbrin-

gelser ikke overholder betingelsen i stk. 2, 2. pkt., anses selskabet for at have skiftet skattemæssig

status til et obligationsbaseret investeringsselskab, jf. § 33 og selskabsskattelovens § 5 F, og reg-

lerne i § 19 C finder anvendelse.

Stk. 6.

Investeringsselskabet skal indsende oplysninger til told- og skatteforvaltningen til vurde-

ring af, om anbringelsesgrænsen i stk. 2 er overholdt. Oplysningerne skal indsendes senest den 1.

juli året efter. Indsendes oplysninger ikke rettidigt, anses investeringsselskabet for at have skiftet

skattemæssig status til et obligationsbaseret investeringsselskab, jf. § 33 og selskabsskattelovens § 5

F, og reglerne i § 19 C finder anvendelse. Hvis anbringelsesgrænsen ikke er overholdt, skal investe-

ringsselskabet offentliggøre dette.

Stk. 7.

I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 12-14, 17 og 17 A ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke

anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 16, stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.

Stk. 8.

Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte regler om den meddelelse, der skal indsendes

efter stk. 4, og de oplysninger, der skal indsendes efter stk. 6.

Aktier og investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsselskaber

Personer

§ 19 C.

Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. §

19, der er obligationsbaseret, jf. stk. 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

Et investeringsselskab er obligationsbaseret, medmindre investeringsselskabet opfylder

betingelserne i § 19 B, stk. 2.

Stk. 3.

I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 12-14, 17 og 17 A ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke

anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 16, stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.

Fradrag

Personer

§ 19 D.

Fradrag efter §§ 19 B eller 19 C er betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet

af oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, stk. 2, og § 11, jf. § 13, for det indkomstår, hvor

erhvervelsen har fundet sted, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne eller investe-

ringsbeviserne m.v. med angivelse af deres identitet, antal, kurs, anskaffelsestidspunkt og anskaffel-

sessum.

Stk. 2.

Betingelsen i stk. 1 anses uanset fristen i stk. 1 for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltnin-

gen har modtaget oplysninger om erhvervelsen ved indberetning fra andre indberetningspligtige end

den skattepligtige efter skatteindberetningslovens § 17, stk. 3, eller §§ 19 eller 20. Betingelsen i stk.

1 anses uanset fristen ligeledes for opfyldt, såfremt den skattepligtige kan påvise, at de indberetnin-

ger, der er foretaget på dennes vegne, er ukorrekte.

Stk. 3.

For aktier og investeringsbeviser m.v. erhvervet forud for indtræden af skattepligt her til

landet anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis den skattepligtige har indsendt oplysninger til told-

og skatteforvaltningen om beholdningen af aktier og investeringsbeviser m.v. ved indtræden af skat-

tepligt her til landet. Oplysningerne efter 1. pkt. skal være afgivet til told- og skatteforvaltningen

inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 11, jf. § 13, for det indkomstår, hvor

skattepligt her til landet indtræder.

Stk. 4.

For aktier og investeringsbeviser m.v. erhvervet ved udlodning fra et dødsbo, hvor boop-

gørelsen er indleveret efter fristen i stk. 1, anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis udlodnings-

modtageren senest samtidig med indlevering af boopgørelsen afgiver de i stk. 1 angivne oplysninger

til told- og skatteforvaltningen.”

16.

§ 21, stk. 2, 1. pkt.,

§ 22, stk. 2, 1. pkt.,

ændres ”aktier

omfattet af §

19” til: ”aktier

m.v. om-

fattet af § 19 C”.

17.

§ 22, stk. 1, 3. pkt.,

affattes således:

”Reglerne i § 14 finder tilsvarende anvendelse.”

18.

§ 22, stk. 6, 1. pkt.,

ændres ”19” til: ”19 B,

C”.

19.

§ 23, stk. 7, 1. pkt.,

ændres ”§ 19, stk. 1” til: ”§§

19 A, 19 B eller 19 C”, og i

stk. 7, 7. pkt.,

æn-

dres ”§ 19, stk. 2, nr. 2” til: ”§ 19, stk. 1, nr. 2”.

20.

§ 23, stk. 8, 1. pkt.,

ændres

”omfattes

af § 19, stk. 1”

til: ”omfattes

af §§ 19 A, 19 B eller 19

C”,

og ”stk. 7, § 19, stk. 1,” ændres til: ”stk. 7, §§

19 A-19

C”.

21.

§ 33, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

”For danske selskaber m.v. følger virkningstidspunktet for ændringen af selskabsskattelovens

§ 5 F.

For et udenlandsk selskab m.v., der hverken er omfattet af selskabsskattelovens §§ 1 eller 2, har æn-

dringen virkning fra det kalenderår, der følger efter det kalenderår, hvori der er sket skift af skatte-

mæssig status.”

22.

§ 33, stk. 3, nr. 1,

ændres ”investeringsselskab” til: ”obligationsbaseret investeringsselskab”.

23.

§ 33, stk. 3,

indsættes som

nr. 3

”3)

Hvis et aktiebaseret investeringsselskab skifter skattemæssig status til et obligationsbaseret in-

vesteringsselskab.

4) Hvis et obligationsbaseret investeringsselskab skifter skattemæssig status til et aktiebaseret in-

vesteringsselskab.”

24.

§ 33, stk. 5, 1. pkt.,

ændres ”§ 19” til: ”§§ 19 A, 19 B eller 19 C”.

25.

§ 33 A, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 3, 2. pkt.,

ændres ”19” til: ”19 A”.

26.

§ 34, stk. 1, nr. 4,

ændres ”§ 19” til: ”§§

19 B eller 19

C”.

27.

§ 36, stk. 3, 1. pkt.,

ændres ”17-19” til: ”17,

18, 19 A-C”.

28.

§ 36, stk. 5, 1 pkt.,

indsættes

efter ”tillige

omfattet af § 19”: ”,

dog at hvis det erhvervede

selskab er omfattet af § 19 B, kun hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 19 B, og hvis

det erhvervede selskab er omfattet af § 19 C, kun hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af

§ 19 C”.

29.

§ 38, stk. 4, 3. pkt.,

ændres

”og

17-19”

til: ”,17,

18, og §§ 19 B-19 C”.

30.

§ 44, stk. 5,

ændres ”19” til: ”19

B, 19 C”.

§2

I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 2. april 2012, som ændret senest ved § 7 i

lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgende ændring:

§ 29, stk. 4,

ændres ”§ 19” til: ”§§

19 B eller 19 C”.

§3

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret bl.a. ved § 8 i

lov nr. 652 af 8. juni 2016 og senest ved § 27 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende æn-

dringer:

§ 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt.,

affattes således:

”1.

pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens §

19 og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16

C, dog forudsat at investeringsselskabet henholdsvis investeringsinstituttet ved investering i danske

aktier har betalt en indkomstskat på 15 pct. af modtaget udbytte, bortset fra udbytte af egne aktier,

aktier i investeringsselskabets henholdsvis investeringsinstituttets administrationsselskab og aktier

og investeringsbeviser i et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 eller

et investeringsinstitut med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der ved investe-

ring i danske aktier har betalt en indkomstskat på 15 pct. af modtaget udbytte.”

§ 65, stk. 3, 3.

4. pkt.,

ophæves.

§4

I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1283 af 25. oktober 2016, som ændret ved § 3 i lov

nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:

§ 34 A, stk. 1,

ændres

”§ 33, stk. 7” til: ”§ 33, stk. 6”.

§ 34 A, stk. 2,

ændres

”§ 33, stk. 8” til: ”§ 33, stk. 7”.

§ 34 A, stk. 3,

ændres

”§

33, stk.

9” til: ”§ 33, stk. 8”.

§5

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, som ændret bl.a. ved § 2 i

lov nr. 359 af 28. april 2018 og senest ved § 1 i lov nr. 724 af 8. juni 2018, foretages følgende æn-

dringer:

§ 7 P, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.,

ændres

”jf.

dog 2. pkt.” til:

”jf.

dog 2. og 4. pkt.”

§ 7 P, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.,

indsættes efter

”vederlaget”: ”i

samme år”.

§ 7 P, stk. 2, nr. 2,

indsættes som

4. pkt.:

”Værdien

af vederlaget efter stk. 1 kan i samme år udgøre til og med 50 pct. af den ansattes årsløn

på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, hvis betingelserne i stk. 7 tillige er opfyldt.”

§ 7 P, stk. 5, 3. pkt.,

ændres

”10

pct. af årslønnen” til:

”procentgrænsen

af årslønnen som nævnt

i stk. 2, nr. 2,”.

§ 7 P

indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

”Stk.

Skattefriheden efter stk. 1, jf. stk. 2, nr. 2, 4. pkt., er betinget af følgende:

1) Selskabet, hvor personen er ansat, har på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, ikke haft mere

end 50 ansatte i det seneste regnskabsår. Antallet af ansatte opgøres efter reglerne i årsregn-

skabsloven

Hvis selskabet i den nævnte periode har indgået i en koncern, jf. kursgevinstlo-

vens § 4, stk. 2, skal betingelsen være opfyldt for koncernen som helhed.

2) Selskabet, hvor personen er ansat, har på tidspunktet, hvor aftalen indgås, ikke haft en om-

sætning, der overstiger [25-75 (afklaring udestår)] mio. kr., og en balance, der overstiger 75

mio. kr. i det seneste regnskabsår. Den årlige omsætning og balance opgøres efter reglerne i

årsregnskabsloven. Hvis selskabet i regnskabsåret har indgået i en koncern, jf. kursgevinst-

lovens § 4, stk. 2, skal betingelsen være opfyldt for koncernen som helhed.

3) Selskabet, hvor personen er ansat, er stiftet højst 5 år før året, hvor aftalen indgås. 1. pkt.

gælder dog ikke, hvis selskabet siden stiftelsen ikke har haft anden aktivitet end forrentning

af indskudskapitalen og ikke har været udsat for nogen erhvervsmæssig risiko.

4) Selskabet, hvor personen er ansat, må ikke være stiftet ved eller siden stiftelsen have været

del af en fusion, aktieombytning, spaltning eller tilførsel af aktiver.

5) Selskabet, hvor personen er ansat, må ikke på tidspunktet, hvor aftalen indgås, drive virk-

somhed, som i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskat-

ningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5, 2. pkt., og stk. 6.

6) Selskabet, hvori den ansatte modtager aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til ak-

tier, må ikke på tidspunktet, hvor aftalen indgås, være kriseramt som defineret i Europa-

Kommissionens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning

og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (2014/C 249/01).”

Stk. 7-12 bliver herefter stk. 8-13.

§ 7 P, stk. 10,

ændres ”stk.

1-9” til:

”stk.

1-10” og

”jf.

dog stk. 11 og 12” til:

”jf.

dog stk. 12 og

13”.

§ 7 P, stk. 11,

ændres ”stk.

1-9” til:

”stk.

1-10”.

§ 16 B, stk. 2, nr. 4, 1. pkt.,

ændres

”§ 19” til: ”§§ 19 A, 19 B eller 19 C”,

2. pkt.

ophæves.

§ 16 C, stk. 4, nr. 7, 1. pkt.,

nr. 8, 1. pkt., stk. 5, nr. 3, 1. pkt.,

nr. 4, 1. pkt., stk. 12, 1.

pkt.,

stk. 13, 3. pkt.,

ændres ”§ 19” til: ”§§ 19 A, 19 B eller 19 C”.

10.

§ 16 I, stk. 1, 3. pkt.,

ændres ”§ 19 om investeringsselskaber” til: ”§§

19 B eller 19

C”.

11.

§ 28, stk. 11,

ændres

”jf.

dog § 7 P, stk. 11 og 12”

til: ”jf. dog § 7 P, stk. 12 og 13”.

12.

§ 33 G, stk. 1, 1. pkt.,

ændres

”§ 19” til: ”§ 19 C”.

§6

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8. oktober 2015, som ændret bl.a. ved §

10 i lov nr. 1888 af 29. december 2015 og § 21 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og senest ved §

2 i lov nr. 724 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

§ 4, stk. 1, nr. 5,

2 steder i

§ 4, stk. 5, 2. pkt.,

2 steder i

§ 4, stk. 6,

§ 4 a, stk. 1, nr. 1

stk. 2, 1. pkt.,

ændres ”§ 19” til: ”§ 19 C”.

§ 4 a, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter ”skattepligtigt aktieudbytte”: ”fra aktiebaserede

investerings-

selskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 B, og skattepligtigt aktieudbytte”.

§ 4 a, stk. 1, nr. 4,

ændres ”og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A” til: ”tab

efter ak-

tieavancebeskatningslovens § 17 A og fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 19

B”.

§ 4 a

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

”Stk. 3.

Uanset bestemmelserne i stk. 1, medregnes udlodninger, fortjenester og tab vedrørende ak-

tier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 B dog til den personlige indkomst, såfremt

de ville være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, hvis de ikke var omfattet af samme

lovs § 19 B.”

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

§7

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6. september 2016, som ændret bl.a. ved

§ 22 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og senest ved § 1 i lov nr. 725 af 8. juni 2018, foretages

følgende ændringer:

§ 1, stk. 1, nr. 5a,

ændres ”aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2” til:

aktieavancebeskat-

ningslovens § 19, stk. 1”.

§ 2, stk. 1, litra c, 1. pkt.,

affattes således:

”oppebærer

udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.”

§ 2, stk. 1, litra c,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

”1.

pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens §

19 og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16

C, dog forudsat investeringsselskabet henholdsvis investeringsinstituttet ved investering i danske

aktier har betalt en indkomstskat på 15 pct. af modtaget udbytte, bortset fra udbytte af egne aktier,

aktier i investeringsselskabets henholdsvis investeringsinstituttets administrationsselskab og aktier

og investeringsbeviser i et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 eller

et investeringsinstitut med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der ved investe-

ring i danske aktier har betalt en indkomstskat på 15 pct. af modtaget udbytte.”

§ 2, stk. 1, litra c, 7. pkt.,

der bliver 8. pkt., ændres

”3.

og 4. pkt.” til:

”4.

og 5. pkt.”

§ 5 F, stk. 1,

indsættes som

nr. 6

”6)

Hvis et aktiebaseret investeringsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og aktieavancebeskatningslovens

§ 19 B, overgår til at være et obligationsbaseret investeringsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og

aktieavancebeskatningslovens § 19 C.

7) Hvis et obligationsbaseret investeringsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og aktieavancebeskatnings-

lovens § 19 C, overgår til at være et aktiebaseret investeringsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og

aktieavancebeskatningslovens § 19 B.”

§ 5 F, stk. 3,

ændres ”nr. 4 og 5” til: ”nr. 4-7”.

§ 5 F, stk. 6,

ændres ”§ 33, stk. 9” til: ”§ 33, stk. 8”.

§ 13, stk. 1, nr. 2, 5. pkt.,

§ 17, stk. 3, 1. pkt.,

ændres

”aktieavancebeskatningslovens § 19”

til:

”aktieavancebeskatningslovens

§ 19 A”.

§ 13, stk. 2, 2. pkt.,

ændres ”aktieavancebeskatningslovens §§ 17 eller 19” til: ”aktieavancebe-

skatningslovens §§

17 eller 19 A”.

§8

I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536 af 19. december 2017, som ændret ved § 6 i lov nr.

1682 af 26. december 2017 og § 7 i lov nr. 396 af 2. maj 2018, foretages følgende ændring:

§ 18, stk. 2, nr. 1

§ 19, stk. 1, 1. pkt.,

ændres ”§ 19” til: ”§§ 19 A, 19 B eller 19 C”.

§9

I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2013, som ændret

bl.a. ved § 7 i lov nr. 683 af 8. juni 2017 og § 15 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og senest ved § 26 i

lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgende ændring:

§ 22 c, stk. 2, nr. 5,

ændres

”§ 19” til: ”§§

19 B eller 19 C”.

§ 10

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. marts 2019, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 5, nr. 1-7 og 11.

Stk. 3.

§ 1, nr. 1-16 og 18-30, §§ 2-4, § 5, nr. 8-10 og 12, og §§ 6-9 har virkning fra og med ind-

komståret 2019.

Stk. 4.

§ 5, nr. 1-7 og 11, har virkning for aftaler om tildeling af aktier, køberetter til aktier og teg-

ningsretter til aktier, der indgås efter lovens ikrafttræden.

Stk. 5.

Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2019 efter § 16 i

lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de

ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2019, der følger af denne

lovs § 5, nr. 1-7 og 11.

Stk. 6.

Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 5 fastsættes af

økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2019, der

foreligger pr. 1. maj 2021.

Stk. 7.

For investeringsselskaber, der ønsker status som aktiebaseret investeringsselskab med virk-

ning fra kalenderåret 2019, er fristen efter aktieavancebeskatningslovens § 19 B, stk. 4, som indsat

ved denne lovs § 1, nr. 15, for indsendelse af meddelelsen til told- og skatteforvaltningen den 1. juli

2019.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Lovforslaget

2.2. Bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Lovforslaget

2.3. Bedre vilkår for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Lovforslaget

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder

3.2. Bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter

3.3. Bedre vilkår for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder

4.1.2. Bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter

4.1.3. Bedre vilkår for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.2.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder

4.2.2. Bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter

4.2.3. Bedre vilkår for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter

4.3. Principper for agil erhvervsrettet regulering

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radi-

kale Venstre har den 12. november 2017 indgået aftale om en række erhvervs- og iværksætterinitia-

tiver. Forslaget har til formål at udmønte en del af denne aftale.

Aftaleparterne ønsker at styrke iværksætter- og aktiekulturen i Danmark. Der skal være gode ram-

mer for, at virksomheder kan udvikle sig til fremtidens vækstvirksomheder, og i den forbindelse er

det centralt, at der skabes et velfungerende marked for investering i aktier.

Dette lovforslag har til formål at udmønte de elementer fra aftalen, der vedrører forbedring af vilkå-

rene for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder, forbedring af vilkårene for op-

sparing i investeringsinstitutter og forbedring af mulighederne for tiltrækning af kapital til danske

investeringsinstitutter.

Med lovforslaget foreslås det at forbedre mulighederne for nye, mindre virksomheder for at aflønne

medarbejdere med aktier og købe- og tegningsretter til aktier. Det vil udvide virksomhedernes mu-

ligheder for at benytte aktieløn til at motivere, aflønne og dele ejerskabet af virksomheden med

medarbejderne. Med lovforslaget foreslås det, under visse betingelser, at fritage medarbejderaktier

m.v. for indkomstbeskatning ved tildelingen. I stedet beskattes en eventuel avance som aktieind-

komst, når aktierne m.v. afstås.

Det foreslås endvidere at forbedre vilkårene, når danskere sparer op i udenlandske investeringsinsti-

tutter,

herunder i de såkaldt passivt forvaltede investeringsselskaber såsom ETF’er (Exchange Tra-

ded Funds). Det foreslås således, at investering via udenlandske aktiebaserede investeringsinstitut-

ter,

f.eks. aktiebaserede ETF’er

fremover beskattes som aktieindkomst. Det foreslås desuden, at der

skabes en større grad af ligestilling ved investering i henholdsvis danske og udenlandske aktiebase-

rede investeringsinstitutter for derved at gøre udenlandske aktiebaserede investeringsinstitutter mere

konkurrencedygtige.

Endelig foreslås det at forbedre vilkårene for, at danske kapitalforvaltere kan udbyde deres produk-

ter på det internationale marked. Dette sker ved at lempe beskatningen for udenlandske investorer,

når de modtager udbytte fra danske investeringsinstitutter.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Nye, mindre virksomheder har i etableringsårene ofte svært ved at fastholde og rekruttere nøgle-

medarbejdere, hvilket er essentielt for, at virksomhederne kan udnytte deres fulde vækstpotentiale.

En lempeligere beskatning af aktieløn for medarbejderne vil øge deres incitament til at være ansat

hos nye, mindre virksomheder, som typisk har svært ved at matche større, etablerede virksomheders

løn og jobsikkerhed. Samtidig bidrager den foreslåede forbedrede mulighed for at aflønne med

medarbejderaktier m.v. til at forbedre selskabers muligheder for at anvende aktieløn til at motivere,

aflønne og dele ejerskabet af selskabet med medarbejderne. I overensstemmelse med et af formå-

lene med aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer kan det bidrage til at imødegå de likviditets-

udfordringer, som nye, mindre virksomheder kan stå overfor, hvis medarbejderne kan opnå en be-

sparelse og udskydelse af skat ved at modtage aktieløn frem for kontantaflønning.

Ved investering i udenlandske investeringsinstitutter,

herunder ETF’er

bliver danske investorer ofte

beskattet hårdere end ved den typiske investering i danske investeringsinstitutter. Afkast ved inve-

stering i udenlandske investeringsinstitutter beskattes således i praksis helt overvejende som kapi-

talindkomst, uanset at investeringsinstituttet er aktiebaseret. Afkast fra de almindelige danske inve-

steringsinstitutter beskattes derimod som aktieindkomst, hvis instituttet overvejende investerer i ak-

tier, hvad der typisk vil medføre en lempeligere beskatning.

Formålet med den del af lovforslaget, der vedrører bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitut-

ter, er at skabe gode investeringsvilkår for danske investorer ved at ensarte beskatningen af afkast

fra aktiebaserede investeringsinstitutter, således at afkastet beskattes som aktieindkomst, uanset om

investeringsinstituttet er dansk eller udenlandsk. Dette kan øge konkurrencen og tilskynde flere dan-

ske investorer til at investere bredt i aktier bl.a. via udenlandske investeringsinstitutter såsom

ETF’er

med lavere omkostninger. Ved lovforslaget foreslås det således, at investeringer i aktiebase-

rede investeringsinstitutter fremadrettet beskattes som aktieindkomst.

Udenlandske investorer, der foretager en direkte investering i dansk aktier, skal betale en dansk kil-

deskat på typisk 15 pct. af modtaget udbytte. Den udenlandske investor er ikke skattepligtig til Dan-

mark af avancer ved et salg af de danske aktier. Ved investering i danske aktier via et dansk investe-

ringsinstitut skal den udenlandske investor betale en dansk kildeskat på typisk 15 pct. af udlodnin-

ger fra investeringsinstituttet. Kildeskatten skal betales af hele udlodningen og dermed også af den

del af en udlodning, der måtte hidrøre fra gevinster, som instituttet har realiseret ved salg af danske

aktier. For udenlandske investorer vil den danske beskatning ved investering i danske aktier dermed

kunne blive højere ved investering via et dansk investeringsinstitut, end hvis den udenlandske inve-

stor vælger at investere direkte i aktierne.

Formålet med den del af lovforslaget, der vedrører tiltrækning af kapital til danske investeringsinsti-

tutter, er at nedbryde den mulige barriere for udenlandske investorers investering i danske investe-

ringsinstitutter ved at fritage udenlandske investorer i danske investeringsinstitutter fra dansk udbyt-

teskat. Fritagelsen gøres betinget af, at det danske investeringsinstitut betaler 15 pct. i skat af de ud-

bytter, som det danske investeringsinstitut modtager af instituttets investering i dansk aktier. Med

betingelsen sikres en skattemæssig ligestilling af den udenlandske investors investering i danske ak-

tier via et dansk investeringsinstitut og direkte, når den endelige danske skat udgør 15 pct., som det

oftest er tilfældet.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder

2.1.1. Gældende ret

Udgangspunktet er, at ansatte, der aflønnes med aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til ak-

tier, skal medregne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens

§ 16 og statsskattelovens § 4. Værdien af aktierne m.v. beskattes som lønindkomst. Selskabet har

som udgangspunkt fradragsret for udgifter til tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsret-

ter til aktier som lønudgifter.

Købe- og tegningsretter til aktier, som ansatte modtager som aflønning/vederlag, og som er omfattet

af ligningslovens § 28, beskattes først, når købe- eller tegningsretten udnyttes eller afstås. Beskat-

ningen sker som lønindkomst. Beskatningen sker på grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi

på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Selskabet har som udgangspunkt fra-

dragsret for værdien på tidspunktet, hvor den ansatte udnytter eller afstår købe- eller tegningsretten.

Derudover kan den ansatte efter de særlige regler i ligningslovens § 7 P modtage aktier, køberetter

til aktier eller tegningsretter til aktier, der tildeles som vederlag i et ansættelsesforhold, uden ind-

komstskat og arbejdsmarkedsbidrag.

Den ansatte beskattes først, når aktierne m.v. afstås. En eventuel fortjeneste beskattes som aktieind-

komst med 27 pct. op til grundbeløbet (52.900 kr. i 2018) og derudover med 42 pct. Selskabet har i

disse tilfælde ikke fradragsret for værdien af de tildelte aktier m.v.

En af betingelserne for at anvende reglerne i ligningslovens § 7 P er, at værdien af vederlaget ikke

overstiger en vis andel af lønnen. Som udgangspunkt kan værdien af årets samlede vederlag efter

stk. 1, som kan modtages til aktieindkomstbeskatning, ikke overstige 10 pct. af den ansattes årsløn

på det tidspunkt, hvor aftalen indgås.

Andelen af årslønnen forhøjes, hvis adgangen til at erhverve aktier, køberetter til aktier eller teg-

ningsretter til aktier er åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte. Kred-

sen af ansatte kan afgrænses efter almene kriterier. I det tilfælde kan værdien af vederlaget udgøre

op til 20 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Den ansatte kan således

maksimalt modtage medarbejderaktier m.v. til aktieindkomstbeskatning til en værdi af 20 pct. af sin

årsløn på aftaletidspunktet, idet 10 pct.- og 20 pct.-grænsen ikke kan akkumuleres.

Hvis værdien af tildelte medarbejderaktier overstiger de anførte procentgrænser af årslønnen, be-

skattes den overskydende del som lønindkomst på retserhvervelsestidspunktet efter ligningslovens §

16 eller på udnyttelses- eller afståelsestidspunktet efter ligningslovens § 28, såfremt betingelserne

herfor er opfyldt.

Værdiansættelsen af vederlaget (”favørelementet”) sker til

markedspris. Skatterådet og Ligningsrå-

det har godkendt flere forskellige værdiansættelsesmetoder, der estimerer markedsværdien. Favør-

elementet opgøres som udgangspunkt, når udnyttelseskursen for købe- og tegningsretten og købs-

kursen for aktierne ligger fast.

2.1.2. Lovforslaget

Med lovforslaget foreslås det at forhøje grænsen for, hvor stor en andel af årslønnen, et vederlag i

aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier kan udgøre. Ansatte i nye, mindre virksomhe-

der kan således efter forslaget som vederlag i ansættelsesforhold i samme år modtage aktier, køber-

etter til aktier og tegningsretter til aktier til en værdi svarende til 50 pct. af årslønnen på det tids-

punkt, hvor aftalen indgås, uden beskatning som lønindkomst.

De gældende regler indebærer bl.a., at anvendelsen af ordningen er betinget af, at arbejdsgiversel-

skabet har indgået aftale med den ansatte om, at ligningslovens § 7 P skal finde anvendelse.

Derudover stilles en række krav til aftalens indhold, herunder at vederlaget skal være entydigt fast-

sat i aftalen, og at det skal fremgå, om vederlaget er en aktie eller en købe- eller tegningsret hertil.

Det skal ligeledes fremgå i hvilket selskab, der kan erhverves aktier.

Da den foreslåede medarbejderaktieordning er tiltænkt nye, mindre virksomheder, foreslås visse

supplerende betingelser, som skal være opfyldt ud over de gældende betingelser, som i øvrigt ikke

foreslås ændret.

Det foreslås, at ordningen kun kan anvendes af selskaber, som på aftaletidspunktet ikke har haft

mere end 50 ansatte i seneste regnskabsår. Opgørelsen foreslås at skulle ske efter reglerne i årsregn-

skabsloven som et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret.

Endvidere foreslås, at ordningen kun kan anvendes af selskaber, der på aftaletidspunktet ikke har

haft over [25-75 (afklaring udestår)] mio. kr. i omsætning og ikke over 75 mio. kr. i balance i det

seneste regnskabsår. Selskabet opfylder således kun betingelsen, hvis både omsætningen eller ba-

lancen i regnskabsåret forud for aftaletidspunktet ikke var over [25-75 (afklaring udestår)] hen-

holdsvis 75 mio. kr.

Opgørelsen af antal ansatte, omsætning og balance foreslås at følge reglerne i årsregnskabsloven.

Hvis selskabet på tidspunktet, hvor aftalen indgås, i det seneste regnskabsår har indgået i en kon-

cern, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, skal betingelserne vedrørende antal ansatte og omsætning el-

ler balance være opfyldt for koncernen som helhed.

Ordningen tilsigter at forbedre nye virksomheders muligheder for at anvende aktieløn til at moti-

vere, aflønne og dele ejerskabet af selskabet med medarbejderne. Nye virksomheder har typisk rin-

gere adgang til ekstern kapital end etablerede virksomheder. De kan derfor være udfordrede på li-

kviditeten og have dårligere muligheder for at tilbyde høj kontantløn, men kan i stedet tilbyde med-

ejerskab. Med forslaget vil de ansatte opnå en skattemæssig udskydelse og besparelse ved at blive

aflønnet med aktieløn.

Derfor foreslås det, at ordningens anvendelsesområde begrænses til selskaber, der er stiftet højst 5

år før kalenderåret, hvor aftalen indgås. Denne betingelse foreslås dog ikke at gælde for skuffesel-

skaber. Skuffeselskaber, som ikke har haft anden aktivitet end forrentning af indskudskapitalen, og

som ikke har været udsat for nogen erhvervsmæssig risiko, findes ikke at skulle afskæres fra ordnin-

gen, alene fordi selskabet formelt er stiftet mere end 5 år før, når der ikke har været erhvervsaktivi-

tet i selskabet.

Ordningen har til formål at lette nye, mindre selskabers adgang til kapital. Selskaber, der er eller for

nylig har været en del af større koncern, har typisk ikke samme likviditetsudfordringer. Derfor fore-

slås det, at ordningen ikke skal gælde for selskaber, der er stiftet ved eller siden stiftelsen har været

en del af en fusion, aktieombytning, spaltning eller tilførsel af aktiver. Dermed undgås, at selskaber

foretager selskabsretlige omstruktureringer for at blive omfattet af muligheden for at udnytte de

skattemæssigt gunstigere vilkår for at aflønne med medarbejderaktier m.v.

Ordningen skal styrke iværksætteri og innovation i nye, mindre virksomheder. Det foreslås derfor at

forbeholde ordningen til aktive driftsselskaber med reel erhvervsmæssig virksomhed i modsætning

til

et selskab, hvis virksomhed hovedsageligt består i passiv kapitalanbringelse (en ”pengetank”).

Selskaber betragtes som passivt, hvis mindst 50 pct. af indtægterne eller mindst 50 pct. af handels-

værdien af aktiverne vedrører passiv kapitalanbringelse, som f.eks. fast ejendom eller besiddelse af

kontanter, værdipapirer m.v. Definitionen er den samme som i de gældende regler i aktieavancebe-

skatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5, 2. pkt., og stk. 6.

Endelig foreslås en bestemmelse til beskyttelse af de ansatte mod at få potentielt værdiløse aktier i

økonomisk nødlidende selskaber. Ordningen foreslås således ikke at kunne anvendes til at tildele

den ansatte aktier og købe- eller tegningsretter til aktier i et kriseramt selskab, som defineret af Eu-

ropa-Kommissionens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning

og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder (2014/C 249/01).

2.2. Bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter

2.2.1. Gældende ret

Personer skal medregne gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investe-

ringsselskab, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes ved opgø-

relse af kapitalindkomsten. Positiv nettokapitalindkomst beskattes typisk med en skattesats på 37

pct. i en gennemsnitskommune og højst med en skattesats på 42 pct.

Ved et investeringsselskab forstås et investeringsinstitut, der udelukkende investerer i værdipapirer,

og hvis andele udbydes til offentligheden, samtidig med at instituttet er undergivet et krav om risi-

kospredning og en pligt til at tilbagekøbe eller indløse udstedte andele på forlangende af investor.

Ved investeringsselskab forstås endvidere selskaber m.v., hvis virksomhed består i investering i

værdipapirer m.v., hvor andele i selskabet m.v. på forlangende af investor skal tilbagekøbes til en

kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Endelig omfatter begrebet inve-

steringsselskab selskaber m.v., hvis virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v.,

men hvor der ikke er pligt til tilbagekøb. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8

deltagere.

Gevinst og tab skal medregnes efter lagerprincippet. Det vil sige, at gevinst og tab opgøres som for-

skellen mellem aktiernes (bevisernes) værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes (bevisernes)

værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier (beviser), der er erhvervet i løbet af året, anvendes

anskaffelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets begyndelse. For aktier (beviser), der er

afstået i løbet af året, anvendes afståelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets slutning.

Udbytte udloddet af et investeringsselskab skal ligeledes medregnes ved opgørelsen af den skatte-

pligtige indkomst. Personer skal medregne udloddet udbytte ved opgørelsen af kapitalindkomsten.

De såkaldt passivt forvaltede investeringsselskaber såsom ETF’er falder typisk ind under dette re-

gelsæt.

Som et alternativ kan investeringsinstitutter, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes ind-

skud, vælge, at instituttets realiserede indkomst beskattes hos deltagerne

–

investeringsinstitut med

minimumsbeskatning. Det er et krav, at alle deltagere skal være berettigede til samme forholdsmæs-

sige andel af årets afkast.

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er opdelt i aktiebaserede investeringsinstitutter

med minimumsbeskatning og obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Ved aktiebaserede investeringsinstitutter forstås institutter, hvor 50 pct. eller mere af aktivmassen i

løbet af instituttets indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af aktieavan-

cebeskatningsloven, bortset fra aktier i investeringsselskaber og beviser i obligationsbaserede inve-

steringsinstitutter med minimumsbeskatning. Ved obligationsbaserede investeringsinstitutter med

minimumsbeskatning forstås institutter, hvor mindre end 50 pct. af aktivmassen i løbet af instituttets

indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven,

bortset fra aktier i investeringsselskaber og beviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med

minimumsbeskatning.

Personer skal medregne gevinst og tab på investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter

med minimumsbeskatning ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medreg-

nes ved opgørelse af aktieindkomsten. Tabet er kildeartsbegrænset og kan dermed kun fradrages i

summen af indkomstårets udbytter og gevinster hidrørende fra aktier m.v., der er optaget til handel

på et reguleret marked, og som beskattes efter bestemmelsen om almindelige aktier. Uudnyttede tab

kan fremføres til fradrag i følgende indkomstårs udbytter og gevinster vedrørende aktier m.v., der er

optaget til handel på et reguleret marked. Omsættelige investeringsbeviser anses altid for beviser

optaget til handel på et reguleret marked. Positiv aktieindkomst beskattes med en skattesats på 27

pct. af indkomst op til 52.900 kr. (2018-niveau) og med en skattesats på 42 pct. af aktieindkomst

derudover.

Personer skal medregne gevinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsin-

stitutter med minimumsbeskatning ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab

medregnes ved opgørelse af kapitalindkomsten. Positiv nettokapitalindkomst beskattes typisk med

en skattesats på 37 pct. i en gennemsnitskommune og højst med en skattesats på 42 pct.

Minimumsindkomsten, dvs. den indkomst, der hvert år beskattes hos deltagerne, opgøres som sum-

men af investeringsinstituttets renteindtægter, udbytter og realiserede gevinster på aktier, obligatio-

ner og øvrige værdipapirer med fradrag for realiserede tab på aktier, obligationer og øvrige værdi-

papirer og med fradrag for udgifter til administration.

Ved investering i udenlandske investeringsinstitutter vil investor som alt overvejende hovedregel

blive omfattet af de regler, der gælder for beskatning ved investering i investeringsselskaber. Det er

investeringsinstituttet, som vælger, om beskatning af den danske investor skal ske efter reglerne for

investering i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Udenlandske investeringsinstitutter

vil dog sjældent vælge, at beskatningen skal ske efter reglerne for investering i investeringsinstitut-

ter med minimumsbeskatning, idet dette stiller krav til, at investeringsinstituttet årligt opgør den mi-

nimumsindkomst, som de danske investorer skal beskattes af. De danske investeringsinstitutter, der

udbyder deres andele til offentligheden, har derimod typisk valgt at have status som investeringsin-

stitut med minimumsbeskatning. En investor vil derfor ved investering i et dansk investeringsinsti-

tut typisk blive omfattet af de regler, der gælder for investering i investeringsinstitutter med mini-

mumsbeskatning.

2.2.2. Lovforslaget

Det foreslås, at afkast fra investeringsselskaber,

herunder ETF’er,

der overvejende investerer i ak-

tier, for personer skal medregnes ved opgørelse af aktieindkomsten, som det også er tilfældet med

afkast fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der overvejende investerer i aktier. Af-

kast omfatter udbytteudbetalinger og gevinst/tab på aktierne eller investeringsbeviserne i investe-

ringsselskabet som opgjort efter lagerprincippet.

Konkret foreslås en opdeling af aktieavancebeskatningslovens § 19 om investeringsselskaber såle-

des, at regelsættet for den skattemæssige behandling af investeringsselskaber kommer til at følge

den samme systematik som aktieavancebeskatningslovens regulering i forhold til investeringsinsti-

tutter med minimumsbeskatning. Med den foreslåede opdeling opnås en enkel og entydig model for

angivelsen i relevante lovbestemmelser af de situationer, hvor personers afkast af aktier m.v. i inve-

steringsselskaber er undergivet beskatning som aktieindkomst henholdsvis beskatning som kapital-

indkomst.

Regelsættet opdeles således, at den gældende definition af investeringsselskab i aktieavancebeskat-

ningslovens § 19, stk. 2-5, bliver hele indholdet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Det foreslås,

at definitionen videreføres uændret.

Der foreslås derudover indsat fire nye bestemmelser.

Aktieavancebeskatningslovens § 19 A, hvorefter personers fradrag for tab på aktier m.v. i investe-

ringsselskaber er undergivet visse betingelser, foreslås flyttet til en ny § 19 D i aktieavancebeskat-

ningsloven. Der foreslås ikke ændringer af den gældende bestemmelse.

Dernæst foreslås indsat en ny bestemmelse i form af en ny § 19 A i aktieavancebeskatningsloven,

der regulerer den skattemæssige behandling af selskabers m.v. gevinst og tab på aktier m.v. i inve-

steringsselskaber. Der foreslås ikke ændringer i forhold til de gældende bestemmelser. Forslaget in-

debærer en videreførelse af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, der fastslår, at gevinst og tab

på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab skal medregnes ved ind-

komstopgørelsen og en videreførelse af de dele af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 6, der er

relevante for selskaber m.v. Aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 6, angiver, hvilke bestemmel-

ser i aktieavancebeskatningsloven der ikke finder anvendelse for aktier og investeringsbeviser m.v.

udstedt af et investeringsselskab, og hvilke bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven der har for-

rang for bestemmelsen i stk. 1.

Den skattemæssige behandling af personers gevinst og tab på aktier m.v. i investeringsselskaber fo-

reslås reguleret ved indsættelse af en ny § 19 B og en ny § 19 C i aktieavancebeskatningsloven.

Den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 19 B omhandler den skattemæs-

sige behandling af personers gevinst og tab på aktier m.v. i et aktiebaseret investeringsselskab. Det

er efter forslaget en forudsætning for, at et investeringsselskab kan anses for aktiebaseret, at investe-

ringsselskabet giver Skatteforvaltningen meddelelse herom. Dernæst er det efter forslaget en betin-

gelse for, at et investeringsselskab kan anses for at være aktiebaseret, at 50 pct. eller mere af selska-

bets aktivmasse i løbet af selskabets indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. om-

fattet af aktieavancebeskatningsloven, dog bortset fra aktier m.v. omfattet af den foreslåede nye be-

stemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 19 C og investeringsbeviser i obligationsbaserede in-

vesteringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22. Den foreslå-

ede definition af aktiebaserede investeringsselskaber med hensyn til aktivmassens anbringelse sva-

rer til definitionen af aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavan-

cebeskatningslovens § 21.

Hvis investeringsselskabet ikke har afgivet en meddelelse om at være aktiebaseret, anses investe-

ringsselskabet for at være obligationsbaseret. Hvis investeringsselskabets anbringelser ikke overhol-

der anbringelsesgrænsen, vil investeringsselskabet skifte status til obligationsbaseret og dermed

blive omfattet af den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 19 C. Et status-

skift vil i givet fald først skulle have virkning fra udløbet af selskabets indkomstår, hvor der er tale

om et dansk investeringsselskab, og fra det efterfølgende kalenderår, hvor der er tale om et uden-

landsk investeringsselskab. Det foreslås samtidig, at et sådant statusskift ikke i sig selv skal have

skattemæssige konsekvenser for investorerne.

Kravet om afgivelse af en meddelelse har til formål at sikre, at det er klart for investor på investe-

ringstidspunktet og for de indberetningspligtige, hvorvidt den givne aktie m.v. er en aktie m.v. i et

aktiebaseret eller et obligationsbaseret investeringsselskab. Det er tanken at etablere en offentlig til-

gængelig liste over de investeringsselskaber, der har status som aktiebaserede.

Derudover videreføres aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, der fastslår, at gevinst og tab på

aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab skal medregnes ved indkomstop-

gørelsen, og de dele af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 6, der er relevante for personer. Ak-

tieavancebeskatningslovens § 19, stk. 6, angiver, hvilke bestemmelser i aktieavancebeskatningslo-

ven der ikke finder anvendelse for aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringssel-

skab, og hvilke bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven, der har forrang for bestemmelsen i

stk. 1.

Den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 19 C omhandler den skattemæs-

sige behandling af gevinst og tab på aktier m.v. i et obligationsbaseret investeringsselskab. Efter

forslaget skal et investeringsselskab anses for at være obligationsbaseret, medmindre investerings-

selskabet opfylder de to betingelser i den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslo-

vens § 19 B, stk. 2, for at være aktiebaseret. Det vil sige betingelsen om afgivelse af en meddelelse

til Skatteforvaltningen og anbringelsesbetingelsen.

Hvis et obligationsbaseret investeringsselskab måtte skifte status til aktiebaseret, fordi betingelserne

herfor er opfyldt, således at investeringsselskabet omfattes af den foreslåede nye bestemmelse i ak-

tieavancebeskatningslovens § 19 B, vil et sådant statusskift i givet fald først have virkning fra udlø-

bet af selskabets indkomstår, hvor der er tale om et dansk investeringsselskab, og fra det efterføl-

gende kalenderår, hvor der er tale om et udenlandsk investeringsselskab. Det er samtidig foreslået,

at et sådant statusskift ikke i sig selv skal have skattemæssige konsekvenser for investorerne.

Derudover videreføres aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, der fastslår, at gevinst og tab på

aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab skal medregnes ved indkomstop-

gørelsen, og de dele af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 6, der er relevante for personer. Ak-

tieavancebeskatningslovens § 19, stk. 6, angiver, hvilke bestemmelser i aktieavancebeskatningslo-

ven der ikke finder anvendelse for aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringssel-

skab og hvilke bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven, der har forrang for bestemmelsen i stk.

2.3. Bedre vilkår for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter

2.3.1. Gældende ret

Investering i danske investeringsinstitutter kan enten ske ved investering i et dansk investeringssel-

skab eller ved investering i et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning.

Udenlandske personer og selskaber m.v., der investerer i danske investeringsinstitutter, er skatte-

pligtige til Danmark af udbytte, som modtages fra investeringsinstituttet. Der er dog ikke skattepligt

til Danmark af udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der ikke

foretager investering i aktier, bortset fra en eventuel investering i aktier i investeringsinstituttets ad-

ministrationsselskab.

Udbytteskatten udgør som udgangspunkt 27 pct. for personinvestorer og 22 pct. for selskabsinve-

storer. Beskatningen nedsættes dog til 15 pct., hvis personen eller selskabet er hjemmehørende i et

land, der skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder i henhold til en dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt

indgået aftale om bistand i skattesager. Enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder en

lavere sats end 15 pct. Her vil den aftalte sats efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten være afgø-

rende for beskatningen.

Ved investering i investeringsselskaber vil der indtræde udbyttebeskatning, hvis der i investerings-

selskabet træffes beslutning om udlodning af udbytte. Investeringsinstitutter med minimumsbeskat-

ning er investeringsinstitutter, hvor instituttet har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos

deltagerne. Investeringsinstituttet skal hvert år opgøre en minimumsindkomst, som udgør summen

af instituttets realiserede gevinster og øvrige indtægter i løbet af året med fradrag for realiserede tab

og administrationsudgifter. Den opgjorte minimumsindkomst er omfattet af udbyttedefinitionen og

beskattes som sådan hos investor. Dette gælder uanset, om der sker en faktisk udlodning af den op-

gjorte minimumsindkomst eller ej.

Danske investeringsselskaber er skattefri, men skal betale en udbytteskat på 15 pct. af udbytte, der

modtages ved investering i aktier eller andele i danske selskaber m.v. Der skal dog ikke betales ud-

bytteskat af udbytte fra investeringsselskabets egne aktier. Endvidere skal der ikke betales udbytte-

skat af udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der ikke inve-

sterer i aktier, bortset fra en eventuel investering i aktier i investeringsinstituttets administrationssel-

skab og udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller et andet

investeringsselskab, der ikke efter deres vedtægter kan investere i aktier i danske selskaber. Også

her ses der bort fra en eventuel investering i aktier i instituttets henholdsvis selskabets administrati-

onsselskab.

Med skatten på de 15 pct. af udbytter, der modtages af aktier i danske selskaber, sikres, at der sker

en dansk beskatning af disse udbytter i forhold til udenlandske investorer, som typisk svarer til den

situation, hvor en udenlandsk investor har valgt at foretage en direkte investering i danske aktier.

Danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er skattepligtige, men skattepligten omfat-

ter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste og tab ved afståelse m.v. af for-

muegoder, der har eller har haft tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Da renteindtægter, ud-

bytteindtægter og gevinst på aktier og andre værdipapirer ikke anses for indtægt ved erhvervsmæs-

sig virksomhed, betaler investeringsinstitutter med minimumsbeskatning i praksis ikke skat. Til

gengæld beskattes instituttets indtægter som nævnt hos investorerne.

Ved udlodning af udbytte fra danske selskaber m.v. skal det udloddende selskab indeholde en kilde-

skat (udbytteskat). Ved et dansk selskabs udlodning af udbytte til et dansk investeringsselskab skal

det udbytteudloddende selskab indeholde en kildeskat på 15 pct. Kildeskatten svarer til den endelige

beskatning. Ved et dansk selskabs udlodning af udbytte til et dansk investeringsinstitut med mini-

mumsbeskatning skal det udbytteudloddende selskab ikke indeholde kildeskat, idet de danske inve-

steringsinstitutter med minimumsbeskatning ikke betaler udbytteskat. Efter gældende regler skal

udenlandske investeringsinstitutter, der måtte vælge at være omfattet af reglerne om investeringsin-

stitutter med minimumsbeskatning, betale udbytteskat af udbytte fra danske aktier. EU-Domstolen

har ved en dom afsagt den 21. juni 2018 udtalt, at denne manglende adgang til at opnå fritagelse for

den danske udbytteskat er i strid med reglerne om kapitalens fri bevægelighed. EU-Domstolens

dom nødvendiggør derfor en ændring af de danske regler. Ændringen vil indgå i et senere lov-

forslag.

Ved et dansk investeringsselskabs udlodning af udbytte til udenlandske investorer skal investerings-

selskabet indeholde en kildeskat på 27 pct.

Et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, hvori der indgår en aktieinvestering, skal -

i forhold til udenlandske investorer indeholde en kildeskat på 27 pct. af den opgjorte minimumsind-

komst.

2.3.2. Lovforslaget

Det foreslås, at udenlandske investorer, der investerer i danske investeringsselskaber eller danske

investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, fritages for dansk udbytteskat. Fritagelsen fore-

slås gjort betinget af, at det danske investeringsselskab henholdsvis det danske investeringsinstitut

med minimumsbeskatning betaler en skat på 15 pct. af udbytte, som investeringsselskabet henholds-

vis investeringsinstituttet med minimumsbeskatning måtte modtage ved dets investering i danske

aktier. Herved sikres udbytteskatten ved den del af investeringen, der vedrører danske aktier.

For de danske investeringsselskaber følger det allerede af de gældende regler, at der skal betales en

skat på 15 pct., jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, mens forslaget for de danske investerings-

institutter med minimumsbeskatning betyder, at de vil skulle tage højde for den foreslåede betin-

gelse, hvis deres udenlandske investorer skal opnå en fritagelse for den danske udbytteskat.

Der foreslås en undtagelse til betingelsen om betaling af en skat på 15 pct. Betingelsen skal således

ikke gælde i forhold til investeringsselskabets og det minimumsbeskattede investeringsinstituts ud-

bytte af egne aktier, udbyttet af aktier i investeringsselskabets henholdsvis investeringsinstituttets

administrationsselskab og udbytte af aktier og investeringsbeviser i et investeringsselskab omfattet

af aktieavancebeskatningslovens § 19 eller et investeringsinstitut med minimumsbeskatning omfat-

tet af ligningslovens § 16 C, der ved investering i danske aktier har betalt en indkomstskat på 15

pct. af modtaget udbytte. Undtagelsen svarer til gældende regler.

I tilknytning til forslaget om ophævelse af udenlandske investorers skattepligt af danske udbytter

indgår der en række yderligere ændringer. Det foreslås således også at ophæve gældende regler,

hvor den bagvedliggende begrundelse er, at reglerne skal hindre en omgåelse af udenlandske inve-

storers skattepligt af danske udbytter. Disse regler har været kritiseret for at begrænse danske kapi-

talforeningers mulighed for at udbyde deres produkter til udenlandske investorer.

Reglerne om indeholdelse af udbytteskat foreslås ikke ændret ved nærværende lovforslag. Investe-

ringsselskabet henholdsvis investeringsinstituttet med minimumsbeskatning vil således fortsat

skulle indeholde 27 pct. af udbytteudlodningerne. Den udenlandske investor må herefter tilbagesøge

den for meget indeholdte udbytteskat. Regeringen vil senere på baggrund af rapporten fra den tvær-

ministerielle arbejdsgruppe ”Rapport

om administration af udbyttebeskatning”

fra juni 2017

frem-

sætte lovforslag om nye regler for udbyttebeskatning baseret på et princip om nettoindeholdelse af

den endelige udbytteskat i forbindelse med udbetalingen af udbyttet.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget afhænger af den endelige fastsættelse af omsæt-

ningsgrænsen, i den del af forslaget, der vedrører bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i

nye, mindre virksomheder. Med udgangspunkt i, at omsætningsgrænsen fastsættes til [25 mio. kr.],

skønnes forslaget samlet set at medføre et årligt umiddelbart mindreprovenu på ca. [120] mio. kr. og

ca. [90] mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 1. Den umiddelbare provenuvirkning for kom-

munerne skønnes at udgøre ca. [315] mio. kr. årligt.

Tabel 1. Forslagets samlede provenumæssige konsekvenser

Mio. kr. (2019-niveau)

Umiddelbar virkning

Bedre vilkår for tildeling af medarbej-

deraktier i nye, mindre virksomheder

Bedre vilkår for opsparing i investe-

ringsinstitutter

Tiltrækning af kapital til danske inve-

steringsinstitutter

Umiddelbar virkning i alt

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Umiddelbar virkning for kommune-

skatten

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Varigt

Fi-

nansår

2019

[-40]

-50

-30

[-40]

-50

-30

[-120]

[-95]

[-90]

[-315]

[-40]

-50

-30

[-120]

[-95]

[-90]

[-315]

[-40]

-50

-30

[-40]

-50

-30

[-40]

-50

-30

[-120]

[-95]

[-90]

[-315]

[-40]

-50

-30

[-120]

[-95]

[-90]

[-315]

[-40]

-50

-30

[-120]

[-95]

[-90]

[-315]

[-40]

-50

-30

[-120] [-120]

[-95] [-95]

[-90]

[-120] [-120]

[-95]

[-90]

[-315] [-315]

De økonomiske konsekvenser at lovforslagets enkelte elementer beskrives nærmere nedenfor.

3.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder

Forhøjelsen af grænsen for tildeling af medarbejderaktier skønnes med betydelig usikkerhed at med-

føre et umiddelbart mindreprovenu på ca. [40] mio. kr. årligt, jf. tabel 2. Opgjort efter tilbageløb og

adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. [25] mio. kr. årligt, hvilket er ca. 10 mio. kr. mindre

end den afsatte finansiering i forbindelse med erhvervs- og iværksætteraftalen. Finansårsvirkningen

i finansåret 2019 skønnes at udgøre et mindreprovenu på ca. [40] mio. kr. Det er ved opgørelsen af

provenuvirkningen af denne del af forslaget forudsat, at omsætningsgrænsen for de mindre virksom-

heder er fastlagt til [25 mio. kr.]. Forudsættes det i stedet, at omsætningsgrænsen fastsættes til [75

mio. kr.] skønnes mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd med betydelig usikkerhed til [35 mio.

kr.] årligt, svarende til den afsatte finansiering i forbindelse med erhvervs- og iværksætteraftalen.

Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser ved forhøjelse af grænsen for tildeling af medarbejderaktier til nye,

mindre virksomheder

Mio. kr. (2019-niveau)

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025 Varigt

Fi-

nans-

år

2019

Umiddelbar provenuvirkning

- på indkomstskat

- på selskabsskat

- på lønsumsafgift

Umiddelbar provenuvirkning i alt

Provenuvirkning efter tilbageløb

Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd

Umiddelbar provenuvirkning for kommu-

nerne

- heraf indkomstskat

- heraf selskabsskat

[-145] [-145] [-145] [-145] [-145] [-145] [-145] [-145]

[110]

[-5]

[-40]

[-30]

[-25]

[110]

[-5]

[-40]

[-30]

[-25]

[110]

[-5]

[-40]

[-30]

[-25]

[110]

[-5]

[-40]

[-30]

[-25]

[110]

[-5]

[-40]

[-30]

[-25]

[110]

[-5]

[-40]

[-30]

[-25]

[110]

[-5]

[-40]

[-30]

[-25]

[110]

[-5]

[-40]

[-30]

[-25]

[-40]

[-115] [-115] [-115] [-115] [-115] [-115] [-115] [-115]

[-130] [-130] [-130] [-130] [-130] [-130] [-130] [-130]

[15]

Mindreprovenuet fremkommer ved, at favørelementet i de individuelle ordninger bliver beskattet som

aktieindkomst, modsat i dag hvor aflønningen af medarbejderne beskattes som almindelig lønind-

komst. Forslaget betyder endvidere, at der for tildelinger af medarbejderaktier ikke vil være fradrags-

ret i selskabet i modsætning til almindelig løn. Herudover skal lønsumsafgiftspligtige virksomheder

ikke betale lønsumsafgift af tildelinger af medarbejderaktier, der ikke beskattes som løn.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne udgøres af en stigning i selskabsskatteprovenuet og

et fald i indkomstskatteprovenuet. Det umiddelbare mindreprovenu for kommunerne skønnes således

at udgøre ca. [115] mio. kr. årligt.

Forslaget får ingen umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for indkomståret 2019, da

det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at indarbejde virkningen af forslaget i det statsga-

ranterede udskrivningsgrundlag for 2019. I den forbindelse vil der, for så vidt angår indkomstskat-

terne for de kommuner, der vælger at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i 2019, ske en neu-

tralisering af lovens virkning i forbindelse med afregningen af de kommunale skatter vedrørende

indkomståret 2019 i 2022.

Skattebegunstigelsen af medarbejderaktier har karakter af en skatteudgift. Forhøjelsen af grænsen for

tildeling af medarbejderaktier vil forøge skatteudgiften med ca. [40] mio. kr. årligt svarende til det

umiddelbare mindreprovenu.

[Forslaget medfører administrative omkostninger i Skattestyrelsen på x mio. kr. årligt fra 2019 og

frem. Omkostningerne vedrører flere udgifter til kontrol, idet det forventes, at omfanget af virksom-

heder og dermed medarbejdere, der forventes at benytte sig af ordningen, forøges.]

3.2. Bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter

Denne del af lovforslaget indebærer, at personers afkast fra aktiebaserede investeringsselskaber

fremover skal henregnes til aktieindkomsten fremfor kapitalindkomsten, som det er tilfældet efter

gældende regler. Det vil typisk medføre, at afkastet beskattes med en lavere sats. I beregningerne er

det konkret lagt til grund, at personer med de berørte investeringsbeviser har en gennemsnitlig mar-

ginalskat på ca. 28 pct. af aktieindkomst og ca. 34 pct. af kapitalindkomst.

Samlet set skønnes denne del af forslaget at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 50 mio.

kr. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 35 mio. kr. Ændringen har

karakter af en ophævelse af en skattesanktion.

Det bemærkes, at forslaget samtidig indebærer, at personer vil kunne investere i de berørte investe-

ringsbeviser på den kommende aktiesparekonto, som også foreslås indført med virkning fra 2019,

jf. L [ZXY], som blev fremsat den [X. oktober] 2018. Den økonomiske konsekvens heraf indgår i

den samlede økonomiske vurdering af aktiesparekontoen.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne udgøres af et fald i provenuet fra beskatning af ka-

pitalindkomst, som skønnes at udgøre ca. 200 mio. kr. i årlig umiddelbar virkning. Kommunerne

har ikke andel i beskatningen af aktieindkomst, hvilket indebærer, at provenuvirkningen er større

for kommunerne end for det offentlige samlet set. Forslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser

for regionerne.

Forslaget har implementeringskonsekvenser for Skatteforvaltningen, som fremover skal modtage

yderligere indberetninger fra investeringsselskaberne (herunder udenlandske institutter), ligesom

forslaget stiller nye kontrolmæssige krav til skattemyndighederne. Samlet set skønnes forslaget at

medføre løbende administrative omkostninger på ca. [Y] mio. kr. om året, samt omkostninger til sy-

stemtilpasninger på ca. [z] mio. kr. i perioden [2019-XX].

3.3. Bedre vilkår for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter

Der indeholdes godt 30 mio. kr. om året i udbytteskat ved udlodninger fra danske investeringsinsti-

tutter til udenlandske investorer. Forslaget indebærer, at disse udlodninger fremover vil være frita-

get for dansk udbytteskat.

Det umiddelbare mindreprovenu skønnes dermed at udgøre ca. 30 mio. kr. om året, hvilket også

svarer til virkningen efter tilbageløb og adfærd. Der er taget højde for, at der fremover skal indehol-

des 15 pct. i udbytteskat på udlodninger fra danske aktier til minimumsbeskattede institutter, så-

fremt disse institutter ikke indeholder udbytteskat ved udlodninger til de bagvedliggende investorer.

Forslaget har administrative konsekvenser for Skatteforvaltningen, som samlet set skønnes at ud-

gøre ca. [3,1] mio. kr. i 2019 til at finansiere systemtilretninger.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1 Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder

Forslaget vurderes overordnet at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet det foreslås

at forbedre mulighederne for nye, mindre virksomheder for at tilbyde mere fleksible aflønningsfor-

mer til medarbejderne. Disse virksomheder stilles dermed bedre i konkurrencen om kvalificeret ar-

bejdskraft. Den resterende gruppe af virksomheder vil alt andet lige opleve en lidt hårdere konkur-

rence om arbejdskraft. De erhvervsøkonomiske konsekvenser kan ikke kvantificeres nærmere.

4.1.2. Bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter

Forslaget vurderes at gøre investeringsselskaber mere konkurrencedygtige i forhold til investerings-

institutter med minimumsbeskatning, som typisk kun udbydes af forvaltere hjemmehørende i Dan-

mark. Det kan potentielt øge konkurrencen på markedet for kapitalforvaltning i Danmark, hvilket

kan begrænse overskudsgraden blandt danske kapitalforvaltere.

4.1.3. Bedre vilkår for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter

Forslaget vurderes at styrke danske investeringsinstitutters mulighed for at udbyde deres produkter

til udenlandske investorer. Det kan potentielt give anledning til stordriftsfordele, hvilket kan øge

overskudsgraden blandt danske kapitalforvaltere.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.2.1. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige nye administrative konsekvenser for erhvervslivet. Virk-

somheder, som ønsker at anvende de nye muligheder for tildeling af medarbejderaktier, må imødese

marginalt forøgede administrative byrder, idet virksomhederne ved benyttelse af ordningen er un-

derlagt samme indberetningspligt til Skatteforvaltningen og samme krav om markering i indkomst-

registeret ved tildeling af købe- og tegningsretter, som allerede gælder for individuelle aktielønsord-

ninger.

4.2.2. Bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter

Forslaget kan have mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet, i og med at der ved ind-

beretning af oplysninger til Skatteforvaltningen vil skulle sondres mellem aktiebaserede og obligati-

onsbaserede investeringsselskaber, hvis investeringsselskabet ønsker, at indkomsten herfra skal be-

skattes som aktieindkomst.

Hertil kommer, at der for eksisterende danske investeringsselskaber kan forekomme engangsom-

kostninger i forbindelse med ændring af it-systemer, så de fremover kan sondre mellem aktiebase-

rede og obligationsbaserede investeringsselskaber.

4.2.3.Bedre vilkår for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter

Forslaget kan have administrative omkostninger, idet forslaget indebærer, at de danske investerings-

institutter vil skulle sondre mellem, om udbyttet udbetales til udenlandske eller danske investorer,

hvis de vil have mulighed for at udlodde uden indeholdelse af kildeskat på udbyttet.

4.3. Principper for agil erhvervsrettet regulering

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevant for lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Den del af lovforslaget, som vedrører bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre

virksomheder, indeholder statsstøtteretlige aspekter, som betyder, at Europa-Kommissionen skal

godkende ordningen, før den kan træde i kraft.

Det vurderes, at medarbejderaktieordningen udgør statsstøtte, fordi den er målrettet nye, mindre sel-

skaber. Det vil sige, at ordningen er selektiv. De pågældende selskaber opnår indirekte en økono-

misk fordel ved at kunne tilbyde for selskaberne mere fleksible og for de ansatte skattemæssigt

mere fordelagtige aflønningspakker end større og/eller ældre virksomheder.

Statsstøtteelementet består i, at der gives afkald på et skatteprovenu i kraft af fritagelsen for ind-

komstskat af den ansatte af værdien af tildelte medarbejderaktier mod aktieindkomstbeskatning, når

aktierne m.v. afstås. Beskatningstidspunktet udskydes dermed for den ansatte, ligesom beskatningen

sker som aktieindkomst. Selskabet får derved en bedre mulighed for at fastholde og rekruttere med-

arbejdere ved at få bedre vilkår for anvende aktieløn til at motivere og dele ejerskabet af virksomhe-

den med medarbejderne. De bedre muligheder for aktieaflønning kan ligeledes medføre en forbed-

ret likviditet for de omfattede virksomheder.

Den foreslåede medarbejderaktieordning skal derfor godkendes som lovlig statsstøtte af Europa-

Kommissionen, før ordningen kan træde i kraft. Det vurderes, at der er gode muligheder for, at ord-

ningen kan godkendes som forenelig med det indre marked, fordi ordningen udbedrer den markeds-

fejl, der eksisterer på arbejds- og kapitalmarkedet for nye, mindre virksomheder, som har uforholds-

mæssigt vanskeligt ved at rejse ekstern kapital, samt tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere. Eu-

ropa-Kommissionen har godkendt tilsvarende støtteordninger i bl.a. Sverige med henvisning til ar-

bejds- og kapitalmarkedsfejlen, som hindrer nye, mindre virksomheders fulde udnyttelse af deres

vækstpotentiale.

For så vidt angår lovforslagets øvrige dele, indeholder lovforslaget ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. september til den 8. oktober 2018 været sendt i hø-

ring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens,

Erhvervsråd, ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Børsmæglerforeningen,

CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterfor-

ening, Danske Advokater, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, DVCA, Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regulering, Finans Danmark, Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, Forsik-

ring & Pension, FSR - danske revisorer, Investering Danmark, Justitia, Kraka, Landbrug & Fødeva-

rer, Landsskatteretten, LO, Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, SEGES, Skat-

teankestyrelsen, SMVdanmark og SRF Skattefaglig Forening.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Lovforslaget vurderes ikke at

have nævneværdige positive

økonomiske konsekvenser for

det offentlige.

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Lovforslaget skønnes samlet

set at medføre et umiddelbart

offentligt mindreprovenu på

ca. [120] mio. kr. om året, og

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

ca. [90] mio. kr. efter tilbage-

løb og adfærd.

For kommunernes skønnes

forslaget at medføre et umid-

delbart mindreprovenu på ca.

[315] mio. kr.

[Udestår]

Lovforslaget vurderes ikke at

have nævneværdige negative

økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet.

Implementeringskonsekven-

ser for stat, kommuner og re-

gioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

[Udestår]

Forslaget om bedre vilkår for

tildeling af medarbejderaktier i

nye, mindre virksomheder vur-

deres at have positive erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

De øvrige dele af forslaget vur-

deres samlet set at have be-

skedne økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget vurderes ikke at

have nævneværdige positive

administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

Ingen

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Forslaget medfører begræn-

sede administrative omkost-

ninger for de dele af er-

hvervslivet, som vælger at

benytte reglerne i lovforsla-

get.

Ingen

Er i strid med de fem princip-

per for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering

(sæt X)

Ingen

Lovforslagets del vedrørende bedre vilkår for tildeling af med-

arbejderaktier i nye, mindre virksomheder, indeholder statsstøt-

teretlige aspekter. Det indebærer, at ordningen skal godkendes

som lovlig statsstøtte af Europa-Kommissionen, før ordningen

kan træde i kraft.

Lovforslagets øvrige dele indeholder ikke EU-retlige aspekter.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Aktieavancebeskatningslovs § 19 indeholder i stk. 1 og 6 bestemmelser om beskatning af aktier og

investeringsbeviser m.v. i investeringsselskaber, mens stk. 2-5 indeholder regler for definitionen af

et investeringsselskab.

Aktieavancebeskatningslovs § 19 foreslås opdelt i fire paragraffer, således at definitionen af et inve-

steringsselskab bibeholdes i § 19, mens reglerne om beskatning ved investering i et investeringssel-

skab opdeles i § 19 A for selskaber og §§ 19 B og 19 C for personer, hvor § 19 B kommer til at om-

handle beskatning ved personers investering i aktiebaserede investeringsselskaber og § 19 C beskat-

ning ved investering i obligationsbaserede investeringsselskaber, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, 13 og

15.

Som følge af den foreslåede opdeling af aktieavancebeskatningslovens § 19 foreslås det at ændre

den eksisterende henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 19 i aktieavancebeskatningslovens

§ 2, stk. 3, nr. 3.

Henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, relaterer

sig til beskatningen af de pågældende aktier og investeringsbeviser m.v. og dette for såvel selskaber

som personer, hvorfor henvisningen til § 19 foreslås ændret til en henvisning til både §§ 19 A, 19 B

og 19 C.

Aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 3, angiver, at gevinst og tab ved afståelse af aktier

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 til det udstedende selskab og gevinst og tab ved af-

ståelse af investeringsbeviser til det udstedende investeringsinstitut behandles efter reglerne i aktie-

avancebeskatningsloven, dvs. som et salg til tredjemand, dog med forbehold af reglerne i lignings-

lovens § 16 B, stk. 2, nr. 4.

Ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4, indeholder det forbehold, at de pågældende tilbagesalg kun be-

handles efter aktieavancebeskatningsloven, hvis der er tale om aktier eller investeringsbeviser, der

er udstedt af et investeringsinstitut, der udbyder andele til offentligheden, er undergivet et krav om

risikospredning og har en tilbagekøbspligt.

Da det pågældende forbehold foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 5, nr. 8, foreslås henvisning i ak-

tieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 3, til ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4, ophævet som en

konsekvens heraf.

Til nr. 2, 3, 5, 6 og 24

Aktieavancebeskatningslovs § 19 indeholder i stk. 1 og 6 bestemmelser om beskatning af aktier og

investeringsbeviser m.v. i investeringsselskaber, mens stk. 2-5 indeholder regler for definitionen af

et investeringsselskab.

Aktieavancebeskatningslovs § 19 foreslås opdelt i fire paragraffer, således at definitionen af et inve-

steringsselskab bibeholdes i § 19, mens reglerne om beskatning ved investering i et investeringssel-

skab opdeles i § 19 A for selskaber og §§19 B og 19 C for personer, hvor § 19 B kommer til at om-

handle beskatning ved personers investering i aktiebaserede investeringsselskaber og § 19 C beskat-

ning ved investering i obligationsbaserede investeringsselskaber, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, 13 og

15.

Som følge af den foreslåede opdeling af aktieavancebeskatningslovens § 19 foreslås det at ændre de

eksisterende henvisninger til aktieavancebeskatningslovens § 19 i henholdsvis aktieavancebeskat-

ningslovens §§ 6 og 7, § 17, stk. 4, 2. pkt., § 17 A, stk. 5, 2. pkt., § 18, stk. 3, og § 33, stk. 5, 1. pkt.

Henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, til aktieavancebeskat-

ningslovens § 19 relaterer sig til beskatningen af de pågældende aktier og investeringsbeviser m.v.,

men vedrører kun selskaber, hvorfor henvisningen til § 19 foreslås ændret til en henvisning til § 19

Henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og henvisningen i § 17

A, stk. 5, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6, til aktieavancebeskatningslovens § 19 relaterer sig til

beskatningen af de pågældende aktier og investeringsbeviser m.v., men vedrører kun personer,

hvorfor henvisningen til § 19 foreslås ændret til en henvisning til §§ 19 B og 19 C.

Henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 4, 2. pkt., og § 18, stk. 3, jf. lovforslagets §

1, nr. 5, og henvisningen i § 33, stk. 5, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 24, til aktieavancebeskat-

ningslovens § 19 relaterer sig til beskatningen af de pågældende aktier og investeringsbeviser m.v.

og dette for såvel selskaber som personer, hvorfor henvisningen til § 19 foreslås ændret til en hen-

visning til §§ 19 A, 19 B og 19 C.

Til nr. 4

Aktieavancebeskatningslovens § 13 A omhandler personers fradragsret for tab ved afståelse af al-

mindelige aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Tabsfradraget er kildeartsbegræn-

set. Det vil sige, at tab alene kan fradrages i indkomstårets udbytter og gevinster hidrørende fra ak-

tier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked, og som beskattes efter aktieavancebeskat-

ningslovens § 12. Aktieavancebeskatningslovens § 12 omfatter primært gevinst ved afståelse af al-

mindelige aktier. Det er yderligere en betingelse, at de pågældende udbytter og gevinster er aktie-

indkomst.

Omsættelige investeringsbeviser anses efter aktieavancebeskatningslovens § 3 altid for optaget til

handel på et reguleret marked. Endvidere fremgår det af aktieavancebeskatningslovens § 21 om in-

vesteringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, at gevinst og tab

på disse investeringsbeviser skal medregnes ved indkomstopgørelsen efter reglerne i aktieavancebe-

skatningslovens §§ 12 og 13 A. Gevinst og tab ved afståelse af beviser i aktiebaserede investerings-

institutter med minimumsbeskatning skal medregnes ved opgørelse af aktieindkomsten.

Tab på

almindelige ”børsnoterede” aktier

kan således fradrages i gevinst og udbytte (minimumsind-

komsten) på beviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Tilsvarende

kan tab på beviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning fradrages i ge-

vinst og udbytte hidrørende fra almindelige ”børsnoterede” aktier.

Det foreslås at

ændre aktieavancebeskatningslovens § 13 A, således at tab på almindelige ”børsno-

terede” aktier og tab

på investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimums-

beskatning tillige vil kunne fradrages i udbytter og nettogevinster, der hidrører fra aktier og investe-

ringsbeviser m.v. i aktiebaserede investeringsselskaber, der opfylder kravet til om at være optaget til

handel på et reguleret marked

–

enten direkte eller som følge af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Det foreslås således, at de pågældende kildeartsbegrænsede tab tillige skal kunne fradrages i aktie-

indkomst, der relaterer sig til nettogevinster omfattet af den foreslåede § 19 B i aktieavancebeskat-

ningsloven og eventuelle udbytter fra aktier og investeringsbeviser omfattet af den foreslåede § 19

B i aktieavancebeskatningsloven.

At fradraget kan ske i nettogevinster omfattet af den foreslåede §

19 B betyder, at eventuelle tab på aktier og investeringsbeviser omfattet af den foreslåede § 19 B

skal fradrages, før der kan blive tale om fradrag

af et kildeartsbegrænset tab på ”børsnoterede” al-

mindelige aktier og investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbe-

skatning.

Det foreslås således, at de kildeartsbegrænsede tab på almindelige aktier, der er optaget til handel på

et reguleret marked, generelt kan fradrages i udbytter og gevinst på aktier og

investeringsbeviser

m.v. i aktiebaserede investeringsinstitutter, uanset om instituttet er et aktiebaseret investeringssel-

skab omfattet af den foreslåede § 19 B i aktieavancebeskatningsloven eller et aktiebaseret investe-

ringsinstitut med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, jf. aktieavancebeskat-

ningslovens § 21, dog med den forskel, at det i forhold til et aktiebaseret investeringsselskab omfat-

tet af den foreslåede § 19 B er nettogevinsten, hvori der kan ske fradrag. Ændringen betyder samti-

dig, at de kildeartsbegrænsede tab på

beviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimums-

beskatning vil kunne fradrages i udbytter og nettogevinster,

der vedrører aktier og investeringsbevi-

ser m.v. i aktiebaserede investeringsselskaber.

Tab på aktier og investeringsbeviser m.v. i aktiebaserede investeringsselskaber, dvs. aktier og inve-

steringsbeviser omfattet af den foreslåede § 19 B i aktieavancebeskatningsloven vil ikke efter lov-

forslaget være undergivet en tabsfradragsbegrænsning, jf. det foreslåede aktieavancebeskatningslo-

vens § 19 B, stk. 7, hvoraf fremgår, at aktieavancebeskatningslovens § 13 A ikke finder anvendelse.

Til nr. 7

Overskriften til kapitel

5 i aktieavancebeskatningsloven har ordlyden ”Investeringsbeviser og aktier

i finansielle selskaber”.

Det foreslås at ændre denne overskrift

til ”Andele og aktier i finansielle selskaber”

som følge af den

foreslåede opdeling af aktieavancebeskatningslovens § 19 i fire paragraffer, jf. lovforslagets § 1, nr.

9 og 15. Den foreslåede ændring beror på, at det for kapitel 5 under ét vil være mere retvisende at

anvende betegnelsen andele og aktier.

Til nr. 8

Overskriften

til aktieavancebeskatningslovens § 19 har ordlyden ”Investeringsbeviser og aktier i in-

vesteringsselskaber

– Selskaber m.v. og personer”.

Det foreslås at ændre denne overskrift

til ”Definition af investeringsselskab”

som følge af den fore-

slåede opdeling af aktieavancebeskatningslovens § 19 i fire paragraffer, jf. lovforslagets § 1, nr. 9

og 15. Den foreslåede ændring beror på, at aktieavancebeskatningslovens § 19 med den foreslåede

opdeling udelukkende vil indeholde de regler, der omhandler definitionen af investeringsselskaber.

Til nr. 9

Efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, skal selskaber m.v. og personer medregne gevinst

og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

Det foreslås at flytte indholdet af reglen til de foreslåede nye bestemmelser §§ 19 A, 19 B og 19 C,

jf. lovforslagets § 1, nr. 15. Forslaget vil ikke have indholdsmæssige konsekvenser. Der vil alene

blive tale om, at selskabers m.v. skattepligt af de pågældende gevinster og tab fremover vil følge af

den foreslåede § 19 A, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, mens personers skattepligt af de på-

gældende gevinster og tab fremover vil følge af den foreslåede § 19 B, stk. 1, og den foreslåede §

19 C, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven.

Til nr. 10-12

Definitionen af et investeringsselskab er indeholdt i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, idet

aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3-5, indeholder en række undtagelser hertil.

Der foreslås en række konsekvensændringer i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3-5, i form af

ændrede henvisninger. Det drejer sig om ændringer af stykhenvisninger m.v. som følge af den fore-

slåede flytning af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 13

Aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 6, er en prioriteringsregel, der fastsætter forholdet mellem

aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, om beskatning ved afståelse af aktier og investeringsbe-

viser m.v. i investeringsselskaber og øvrige beskatningsbestemmelser i aktieavancebeskatningslo-

ven.

Aktieavancebeskatningslovens § 8 om selskabers skattefrihed af gevinst og tab på datterselskabsak-

tier m.v. og aktieavancebeskatningslovens § 9 om selskabers skattepligt af gevinst og tab på skatte-

pligtige porteføljeaktier finder ikke anvendelse, hvor der er tale om aktier m.v. i investeringsselska-

ber, der opfylder definitionen af investeringsselskab i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2.

Endvidere finder aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14 om personers skattepligt af gevinst og tab

på almindelige aktier ikke anvendelse, hvor der er tale om aktier m.v. i investeringsselskaber, der

opfylder definitionen af investeringsselskab i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2.

Endelig finder aktieavancebeskatningslovens § 17 om selskabers og personers skattepligt af gevinst

og tab på næringsaktier og aktieavancebeskatningslovens § 17 A om personers skattepligt af gevinst

og tab på aktier erhvervet via en kapital- eller venturefond ikke anvendelse, hvor der er tale om ak-

tier m.v. i investeringsselskaber, der opfylder definitionen af investeringsselskab i aktieavancebe-

skatningslovens § 19, stk. 2.

Omvendt har aktieavancebeskatningslovens § 10 om selskabers skattefrihed af gevinst og tab på

egne aktier, aktieavancebeskatningslovens § 16, stk. 1, om selskabers og personers skattefrihed af

gevinst på tildelte tegningsretter, aktieavancebeskatningslovens § 18 om selskabers og personers

skattepligt af gevinst og tab på andele i andelsforeninger, aktieavancebeskatningslovens § 21 om

personers skattepligt af gevinst og tab på investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter

med minimumsbeskatning og aktieavancebeskatningslovens § 22 om personers skattepligt af ge-

vinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbe-

skatning forrang for bestemmelsen om beskatning af aktier m.v. i investeringsselskaber, der opfyl-

der definitionen af investeringsselskab i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2.

Det foreslås at flytte indholdet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 6, til de foreslåede nye

bestemmelser §§ 19 A, 19 B og 19 C, jf. lovforslagets § 1, nr. 15. Forslaget vil ikke have indholds-

mæssige konsekvenser. Der vil alene blive tale om, at prioriteringen for så vidt angår selskaber m.v.

fremover vil følge af den foreslåede § 19 A, stk. 2, i aktieavancebeskatningsloven, mens prioriterin-

gen for så vidt angår personer fremover vil følge af den foreslåede § 19 B, stk. 7, og den foreslåede

§ 19 C, stk. 3, i aktieavancebeskatningsloven.

Til nr. 14

Overskriften

til aktieavancebeskatningslovens § 19 A har overskriften ”Personer”.

Det foreslås, at overskriften ophæves som følge af den foreslåede ophævelse af aktieavancebeskat-

ningslovens § 19 A, og at indholdet af denne bestemmelse overføres til den foreslåede nye § 19 D i

aktieavancebeskatningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.

Til nr. 15

Forslaget angår beskatningen af gevinst og tab ved selskabers m.v. og personers investering i inve-

steringsbeviser og aktier udstedt af et investeringsselskab,

herunder ETF’er.

Der foreslås, at flytte

aktieavancebeskatningslovens § 19 A til en ny § 19 D i aktieavancebeskatningsloven. Endvidere fo-

reslås der i aktieavancebeskatningsloven indsat en ny § 19 A, der regulerer beskatningen af selska-

ber m.v. ved investering i investeringsselskaber og to nye bestemmelser §§ 19 B og 19 C, der regu-

lerer beskatningen af personer ved investering i henholdsvis aktiebaserede investeringsselskaber og

obligationsbaserede investeringsselskaber. Den foreslåede ændrede regulering af beskatningen ved

personers investering i investeringsselskaber berører ikke adgangen til etablering af andelsklasser.

Efter forslaget indsættes en overskrift til den foreslåede nye § 19 A, således at det fremgår, at be-

stemmelsen omhandler selskabers m.v. investering i aktier og investeringsbeviser i investeringssel-

skaber.

Efter det foreslåede

§ 19 A, stk. 1,

skal selskaber m.v. medregne gevinst og tab på aktier og investe-

ringsbeviser m.v. i investeringsselskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og

tab opgøres efter lagerprincippet. Det vil sige, at det er indkomstårets gevinst eller tab opgjort som

forskellen mellem værdien ved indkomståret slutning og værdien ved indkomstårets begyndelse, der

skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette følger af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7.

For aktier m.v., der er solgt i løbet af indkomståret, træder afståelsessummen i stedet for værdien

ved indkomstårets slutning, og for aktier m.v., der er købt i løbet af indkomståret, træder anskaffel-

sessummen i stedet for værdien ved indkomstårets begyndelse.

Ved et investeringsselskab forstås et investeringsselskab som defineret i aktieavancebeskatningslo-

vens § 19. Definitionen omfatter investeringsinstitutter, der udelukkende investerer i værdipapirer,

og hvis andele udbydes til offentligheden, samtidig med at instituttet er undergivet et krav om risi-

kospredning og en pligt til at tilbagekøbe eller indløse udstedte andele på forlangende af investor.

Endvidere omfatter definitionen selskaber m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer

m.v., hvor andele i selskabet m.v. på forlangende af investor skal tilbagekøbes til en kursværdi, der

ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Endelig omfatter definitionen selskaber m.v.,

hvis virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v., men hvor der ikke er pligt til til-

bagekøb. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere.

Efter det foreslåede

§ 19 A, stk. 2, 1. pkt.,

skal aktieavancebeskatningslovens §§ 8 og 9 og 17 ikke

finde anvendelse i de tilfælde, der er omfattet af § 19 A, stk. 1. Aktieavancebeskatningslovens § 8

fastslår, at gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og selskabers

m.v. skattefri porteføljeaktier ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Aktieavancebeskatningslovens § 9 omhandler den skattemæssige behandling af gevinst og tab på

selskabers m.v. skattepligtige porteføljeaktier. Aktieavancebeskatningslovens § 17 omhandler den

skattemæssige behandling af aktier, der er erhvervet som led i selskabets m.v. næringsvej.

Efter det foreslåede

§ 19 A, stk. 2, 2. pkt.,

skal reglerne for den skattemæssige behandling af aktier

m.v. i investeringsselskaber ikke finde anvendelse for et selskabs egne aktier, jf. henvisningen til

aktieavancebeskatningslovens § 10, hvor der er tale om tegningsretter til aktier som følge af en til-

deling af tegningsretter, der ikke er sket forholdsmæssigt, jf. henvisningen til aktieavancebeskat-

ningslovens § 16, stk. 1, og for et selskabs m.v. andelsbeviser eller andele i andelsbeskattede an-

delsforeninger (kooperative foreninger), jf. henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 18.

Efter forslaget indsættes en overskrift til den foreslåede nye § 19 B, således at det fremgår, at be-

stemmelsen omhandler personers investering i aktier og investeringsbeviser i aktiebaserede investe-

ringsselskaber.

Efter det foreslåede

§ 19 B, stk. 1,

skal personer medregne gevinst og tab på aktier og investerings-

beviser m.v. i aktiebaserede investeringsselskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet. Gevinst og tab skal medregnes til aktieindkomsten, jf.

lovforslagets § 6, nr. 3.Tab på aktier og investeringsbeviser, der er eller anses for optaget til handel

på et reguleret marked, fradrages ved opgørelse af aktieindkomsten uden begrænsninger.

For en beskrivelse af lagerprincippet og definitionen af investeringsselskab henvises til ovenstående

om indholdet af det foreslåede § 19 A, stk. 1.

Det foreslåede

§ 19 B, stk. 2,

indeholder definitionen af, hvornår et investeringsselskab anses for at

være aktiebaseret. Det foreslås, at status som aktiebaseret investeringsselskab gøres betinget af, at

investeringsselskabet over for Skatteforvaltningen har meddelt, at det er aktiebaseret. Endvidere er

det efter forslaget en betingelse for, at et investeringsselskab kan blive anset for et aktiebaseret inve-

steringsselskab, at 50 pct. eller mere af investeringsselskabets aktivmasse anbringes i værdipapirer

m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, bortset fra aktier omfattet af den foreslåede § 19 C

om aktier og investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsselskaber og investeringsbeviser

i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, dvs. investeringsbeviser

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22. Endelig er det en betingelse, at den resterende del af

aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og eventuelt i selskabets administrations-

bygning.

Vurderingen af, om grænsen er overholdt, skal ske på grundlag af et gennemsnit opgjort over kalen-

deråret eller for danske investeringsselskaber med et andet indkomstår end kalenderåret opgjort

over indkomståret. Opgørelsen skal ske på grundlag af et simpelt gennemsnit. Måletidspunkterne

skal være jævnt fordelt over året. Der kan f.eks. vælges måling pr. kalenderdag, måling en gang om

måneden eller måling en gang i kvartalet.

Efter det foreslåede

§ 19 B, stk. 3,

skal finansielle kontrakter ved opgørelsen af, om anbringelserne

overholder betingelserne for at være aktiebaseret, medregnes med værdien af det underliggende ak-

tiv.

Definitionen af aktiebaserede investeringsselskaber svarer til definitionen af aktiebaserede investe-

ringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2 og 3.

Efter det foreslåede

§ 19 B, stk. 4,

er det et yderligere krav - ud over kravet til investeringsselska-

bets anbringelser - for at et investeringsselskab kan få status som aktiebaseret, at investeringsselska-

bet har indsendt meddelelse herom til Skatteforvaltningen senest den 1. november i kalenderåret før

det kalenderår, som meddelelsen skal have virkning fra. Det er tanken at etablere en offentlig til-

gængelig liste over de investeringsselskaber, der har status som aktiebaserede.

Efter det foreslåede

§ 19 B, stk. 5,

skal et investeringsselskab anses for obligationsbaseret, hvis in-

vesteringsselskabet ikke har tilkendegivet over for Skatteforvaltningen, at det er aktiebaseret. End-

videre regulerer bestemmelsen den situation, hvor investeringsselskabet har meddelt, at det er aktie-

baseret, men hvor investeringsselskabet ikke overholder anbringelsesbetingelsen for at være katego-

riseret som et aktiebaseret investeringsselskab. Hvis et aktiebaseret investeringsselskab ikke over-

holder anbringelsesreglerne, skifter investeringsselskabet status til et obligationsbaseret investe-

ringsselskab. Et statusskift sker med virkning for det efterfølgende år, jf. lovforslagets § 1, nr. 21,

om ændring af aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 1.

For personer med aktier m.v. i et aktiebaseret investeringsselskab, der skifter status, har statusskiftet

ikke konsekvenser i form af afståelsesbeskatning som følge af statusskiftet. Dette følger af den fore-

slåede ændring af aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.

Samspillet mellem det foreslåede stk. 4 og det foreslåede stk. 5 i § 19 B betyder, at hvis det konsta-

teres, at et aktiebaseret investeringsselskab ikke har opfyldt anbringelseskravene for at være aktie-

baseret, vil investeringsselskabet i det følgende kalenderår have status som obligationsbaseret. Hvis

investeringsselskabet igen opfylder kravet til at være aktiebaseret, så vil det tidligst kunne gener-

hverve denne status for det kalenderår, der følger efter det kalenderår, hvor investeringsselskabet fik

status som obligationsbaseret. Det er en forudsætning, at der er indgivet meddelelse herom senest

den 1. november i det kalenderår, hvor investeringsselskabet fik status som obligationsbaseret.

Efter det foreslåede

§ 19 B, stk. 6,

skal investeringsselskabet indsende oplysninger til Skatteforvalt-

ningen, således at Skatteforvaltningen har et grundlag for at bedømme, hvorvidt betingelsen for at

være aktiebaseret er opfyldt. Oplysningerne skal indsendes senest den 1. juli året efter. Hvis oplys-

ningerne ikke indsendes rettidigt, anses investeringsselskabet for at have skiftet status til obligati-

onsbaseret investeringsselskab.

Efter det foreslåede

§ 19 B, stk. 7, 1. pkt.,

skal aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14, 17 og 17 A

ikke finde anvendelse i de tilfælde, der er omfattet af § 19 B, stk. 1. Aktieavancebeskatningslovens

§ 12 fastslår, at personer skal medregne gevinst ved afståelse af almindelige aktier ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst. Aktieavancebeskatningslovens § 13 omhandler personers fradragsret

for tab ved afståelse af almindelige aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og

aktieavancebeskatningslovens §§ 13 A og 14 omhandler personers fradragsret for tab ved afståelse

af almindelige aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Bestemmelsen i aktieavance-

beskatningslovens § 14 svarer indholdsmæssigt til reglerne i den gældende § 19 A i aktieavancebe-

skatningsloven, der efter lovforslaget bliver til § 19 D i aktieavancebeskatningsloven. Aktieavance-

beskatningslovens § 17 omhandler den skattemæssige behandling af aktier, der er erhvervet som led

i selskabets m.v. næringsvej, og aktieavancebeskatningslovens § 17 A omhandler den skattemæs-

sige behandling af aktier, der er ejet af personer i deres egenskab af kapitalfondspartnere.

Efter det foreslåede

§ 19 B, stk. 7, 2. pkt.,

skal reglerne for den skattemæssige behandling af aktier

m.v. i investeringsselskaber ikke finde anvendelse, hvor der er tale om tegningsretter til aktier som

følge af en tildeling af tegningsretter, der ikke er sket forholdsmæssigt, jf. henvisningen til aktie-

avancebeskatningslovens § 16, stk. 1, for personers andelsbeviser eller andele i andelsbeskattede

andelsforeninger (kooperative foreninger), jf. henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 18,

for investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. henvis-

ningen til aktieavancebeskatningslovens § 21, og for investeringsbeviser i obligationsbaserede inve-

steringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. henvisningen til aktieavancebeskatningslovens §

22.

Efter det foreslåede

§ 19 B, stk. 8,

kan told- og skatteforvaltningen fastsætte regler om krav til den

meddelelse, der skal indsendes efter det foreslåede stk. 4, og regler om de oplysninger, der skal ind-

sendes efter det foreslåede stk. 6.

I relation til meddelelsen efter stk. 4, vil der bl.a. kunne fastsættes regler om, hvordan meddelelsen

skal indsendes og med hvilke oplysninger og bilag, herunder på hvilke sprog. Som eksempel på re-

levante oplysninger kan nævnes oplysninger til identifikation af investeringsselskabet, som f.eks.

ISIN-kode, CVR.nr. og investeringsselskabets navn. Endvidere vil oplysninger om investeringssel-

skabets hjemland, og hvilken type juridisk enhed selskabet anses for i hjemlandet kunne være rele-

vante oplysninger. Som eksempel på et relevant bilag kan nævnes investeringsselskabets vedtægter

eller lignende dokumenter.

I relation til de oplysninger, der skal indsendes efter stk. 6, vil det bl.a. kunne være relevant at stille

krav om indsendelse af regnskab og indsendelse af en opgørelse over fordeling af aktivmassen, der

viser, at placeringskravet er opfyldt. I forhold til opgørelsen vil det f.eks. kunne være relevant at

stille krav om en redegørelse for, hvorledes opgørelse/måling er foretaget. Endvidere vil der f.eks.

kunne fastsættes regler om sprogkrav, regler om adgang til at anmode om yderligere oplysninger og

regler om, at investeringsselskabet skal orientere Skatteforvaltningen når/hvis det er klart for inve-

steringsselskabet, at det ikke længere opfylder kravene til at være aktiebaseret, herunder frist for en

sådan orientering.

Efter forslaget indsættes en overskrift til den foreslåede nye § 19 C, således at det fremgår, at be-

stemmelsen omhandler personers investering i aktier og investeringsbeviser i obligationsbaserede

investeringsselskaber.

Efter det foreslåede

§ 19 C, stk. 1,

skal personer medregne gevinst og tab på aktier og investerings-

beviser m.v. i obligationsbaserede investeringsselskaber ved opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst. Gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet. Gevinst og tab skal medregnes til kapitalind-

komsten, jf. lovforslagets § 6, nr. 1.

For en beskrivelse af lagerprincippet og definitionen af investeringsselskab henvises til ovenstående

om indholdet af det foreslåede § 19 A, stk. 1.

Det foreslåede

§ 19 C, stk. 2,

indeholder definitionen af, hvornår et investeringsselskab er obligati-

onsbaseret. Et investeringsselskab anses efter forslaget for at være obligationsbaseret, medmindre

det udtrykkeligt opfylder betingelserne for at være aktiebaseret.

Efter det foreslåede

§ 19 C, stk. 3, 1. pkt.,

skal aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14, 17 og 17 A

ikke finde anvendelse i de tilfælde, der er omfattet af § 19 C, stk. 1. Aktieavancebeskatningslovens