Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 272
Offentligt
Skatteministeriet
Udkast
J.nr. 2018 - 4315
Forslag
til
Lov om ændring af lov om spil og lov om afgifter af spil
(Justering af gebyrbestemmelserne samt indeksering af progressionsgrænserne for afgift af spil i
landbaserede kasinoer og på gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer)
§1
I lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1494 af 6. december 2016, som ændret ved § 83 i lov
nr. 651 af 8. juni 2017 og § 1 i lov nr. 686 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 42, stk. 10,
indsættes efter »tilsyn med tilladelsesindehavere«: », tilsyn, som er pålagt
spillemyndigheden i hvidvaskloven, beskyttelse af spillere mod at udvikle afhængighed af spil,
herunder oplysning, forebyggelse, selvudelukkelse m.v.«
2.
I
§ 42, stk. 10,
ændres »efter denne lov.« til: »efter lov om spil.«
3.
I
§ 42 a
ændres »lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af
terrorisme« til: »hvidvaskloven«.
4.
I
§ 42 a
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Spillemyndighedens omkostninger forbundet med beskyttelse af spillere mod at udvikle
afhængighed af spil, herunder oplysning, forebyggelse, selvudelukkelse m.v., dækkes af gebyret
opkrævet i henhold til § 42.«
§2
I lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 7. april 2016, som ændret ved § 2 i
lov nr. 686 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 10, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »4 mio. kr.« til: »3.656.300 kr. (2010-niveau).«
2.
I
§ 10
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Beløbet i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.«
3.
I
§ 12, stk. 2,
ændres »30.000 kr.« til: »27.400 kr. (2010-niveau).«
1
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 272: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om spil m.v. samt resumé, fra skatteministeren
4.
I
§ 12, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »250.000 kr.« til: »228.500 kr. (2010-niveau).«
5.
§ 12, stk. 3, 2. pkt.,
affattes således:
»Beløbet på 228.500 kr. (2010-niveau) tillægges 2.700 kr. (2010-niveau) pr. spilleautomat for indtil
50 spilleautomater og 1.350 kr. (2010-niveau) pr. spilleautomat derudover.«
6.
I
§ 12
indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Beløbene i stk. 2 og 3 reguleres efter personskattelovens § 20.«
§3
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
2
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 272: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om spil m.v. samt resumé, fra skatteministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gebyrfinansiering af Spillemyndighedens omkostninger forbundet med spilafhængighed
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslaget
2.2. Gebyrfinansiering af Spillemyndighedens omkostninger forbundet med tilsyn med overholdelse
af hvidvaskloven
2.2.1.Gældende ret
2.2.2. Lovforslaget
2.3. Indeksering af progressionsgrænserne for afgift af spil i landbaserede kasinoer og på
gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Lovforslaget
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
3
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 272: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om spil m.v. samt resumé, fra skatteministeren
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti (aftaleparterne) har den 29. juni 2018
indgået en aftale om indførelse af nye tiltag mod spilafhængighed og ændring af spillelovgivningen
(Aftale
om nye tiltag mod spilafhængighed og justering af spilaftale).
Den delvise liberalisering af spilmarkedet, der trådte i kraft den 1. januar 2012, betød, at en lang
række nye udbydere af forskellige spil, f.eks. onlinekasino og væddemål, har fået mulighed for
lovligt at udbyde spil i Danmark, og at man har fået et tidligere stort ureguleret spilmarked under
kontrol. Aftaleparterne finder således, at det samlede danske spilmarked er kommet under ordnede
og regulerede forhold, og at den delvise liberalisering af spilmarkedet er medvirkende til, at der
findes et balanceret spilmarked.
Aftaleparterne finder samtidig, at den delvise liberalisering af spilmarkedet forudsætter, at der er
fokus på beskyttelse af spillerne bl.a. ved at begrænse spilafhængighed på en så effektiv måde som
muligt bl.a. gennem øget forbrugerbeskyttelse i form af oplysning, hjælp og regulering. Inden for
denne fælles forståelsesramme er aftaleparterne blevet enige om at gennemføre en række initiativer,
som fremgår af aftalen fra juni 2018.
Nærværende lovforslag har til formål at implementere følgende elementer fra aftalen fra juni 2018:
- Gebyrfinansiering af Spillemyndighedens omkostninger forbundet med spilafhængighed,
herunder beskyttelse af spillere mod at udvikle spilafhængighed via bl.a. oplysning,
forebyggelse samt oprettelse og drift af en spilafhængighedshotline.
- Indeksering af progressionsgrænserne for afgift af spil i landbaserede kasinoer og på
gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer.
De øvrige dele af aftalen fra juni 2018, som skal bidrage til et mere ansvarligt spilmarked, vil blive
implementeret ved bl.a. ændringer af bekendtgørelser udstedt i medfør af lov om spil.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Den 1. januar 2012 trådte en ny spillelovgivning (bl.a. lov om spil og lov om afgifter af spil) i kraft.
Den væsentligste ændring var, at væddemål og onlinekasinospil blev liberaliseret, således at alle
spiludbydere, der opfylder en række krav, kan få tilladelse til at udbyde væddemål og
onlinekasinospil.
Med
Aftale om ændring af spillelovgivningen
fra december 2014 blev den daværende regering
(Socialdemokratiet og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti enige om, at der skulle iværksættes en række undersøgelser, der skulle
belyse omfanget af pengespil og spilleproblemer efter den delvise liberalisering af spilmarkedet i
2012, og hvorledes det var gået de personer, der i de tidligere undersøgelser fra henholdsvis 2005
(voksne) og 2007 (unge) havde en risikabel spilleadfærd. VIVE (Det Nationale Forsknings- og
Analysecenter for Velfærd) forestod undersøgelserne, som blev offentliggjort i 2016.
Overordnet viser VIVE’s
undersøgelser fra 2016, at selv om udbuddet af spil er blevet større, og
mulighederne for at spille er blevet flere, spiller færre om penge i 2016 end i 2005 og 2007. Til
gengæld er antallet af personer med egentlig spilafhængighed steget i perioden, men udbredelsen af
spilproblemer er dog fortsat mindre i Danmark end i f.eks. Norge og Finland.
4
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 272: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om spil m.v. samt resumé, fra skatteministeren
I forbindelse med
Aftale om ændring af spillelovgivningen
fra januar 2017 blev aftaleparterne på
baggrund af udviklingen af spilmarkedet og VIVE’s undersøgelser
fra 2016 enige om at drøfte en
række nye initiativer til forebyggelse og bekæmpelse af spilafhængighed. I juni 2018 blev
aftaleparterne enige om bl.a. indførelsen af nye tiltag mod spilafhængighed, der skal forebygge og
begrænse spilafhængighed og øge forbrugerbeskyttelsen på spilmarkedet (Aftale
om nye tiltag mod
spilafhængighed og justering af spilaftale).
Nærværende lovforslag har til formål at implementere de dele af aftalen fra juni 2018, som kræver
lovændring. Det drejer sig dels om en justering af gebyrbestemmelsen i lov om spil med henblik på
at gebyrfinansiere Spillemyndighedens omkostninger forbundet med spilafhængighed, herunder
oprettelse og drift af en spilafhængighedshotline, dels om en indeksering af progressionsgrænserne
for afgift af spil i landbaserede kasinoer og på gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og
restaurationer.
Herudover foreslås i lovforslaget en justering af en enkelt bestemmelse og præcisering af to
bestemmelser i lov om spil.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gebyrfinansiering af Spillemyndighedens omkostninger forbundet med spilafhængighed
2.1.1. Gældende ret
Udbuddet af spil i Danmark reguleres af lov om spil, som trådte i kraft den 1. januar 2012.
Tilladelse til udbud af spil meddeles af Spillemyndigheden.
Gebyrbetalingen blev indført og videreført ved ikrafttrædelsen af lov om spil. De overordnede
hensyn bag gebyrbetalingen og den eksisterende gebyrstruktur er, at gebyret skal afspejle
omkostningerne knyttet til Spillemyndighedens administration og tilsyn med udbud af spil i
henhold til lovens formål.
For tilladelser udstedt til udbud af spil i Danmark betales som hovedregel et årligt gebyr til
Spillemyndigheden.
For tilladelser til udbud af væddemål, onlinekasino og landbaseret kasino beregnes det årlige gebyr
på baggrund af et kalenderårs afgiftspligtige spilleindtægt, mens der for tilladelse til udbud af spil
på gevinstgivende spilleautomater samt for indtægts- og omsætningsbegrænsede tilladelser betales
et fast beløb.
For så vidt angår det årlige gebyr for tilladelse til udbud af væddemål, onlinekasino, landbaseret
kasino og spilleautomater, jf. § 42, stk. 3, 6 og 8, i lov om spil, er det ikke specifikt opremset, hvad
gebyrerne kan anvendes til.
For så vidt angår gebyret for indtægts- og omsætningsbegrænsede tilladelser, jf. § 42, stk. 4 og 5, og
bemyndigelsen for skatteministeren til at fastsætte regler om betaling af gebyrer i administrative
forskrifter, jf. § 42, stk. 10, i lov om spil, er det specifikt opremset, hvad Spillemyndigheden kan
anvende gebyrerne til.
I dag har skatteministeren således bemyndigelse til at fastsætte regler om bl.a. foranstaltninger til
5
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 272: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om spil m.v. samt resumé, fra skatteministeren
beskyttelse af spillerne, jf. § 41, stk. 1, i lov om spil. Dette skal ses i sammenhæng med lovens
formål, som bl.a. er at beskytte unge og andre udsatte personer mod at blive udnyttet gennem spil
eller udvikle afhængighed af spil, jf. § 1 i lov om spil. Sådanne foranstaltninger kan f.eks. være
registret
Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere
(ROFUS), som muliggør, at spillere kan
udelukke sig fra spil.
2.1.2. Lovforslaget
Det foreslås, at der oprettes en uvildig spilafhængighedshotline hos Spillemyndigheden, og at
hotlinen skal finansieres via Spillemyndighedens gebyrindtægter.
Idet Spillemyndighedens omkostninger forbundet med spilafhængighed ikke er opremset eksplicit i
lov om spil i dag, foreslås det derfor, at det i gebyrbestemmelserne i lov om spil tilføjes, at
gebyrerne tillige kan anvendes af Spillemyndigheden til dækning af Spillemyndighedens
omkostninger forbundet med beskyttelse af spillere mod at udvikle spilafhængighed, herunder
oplysning, forebyggelse, selvudelukkelse m.v.
Ændringerne vil bl.a. betyde, at oprettelse og drift af en spilafhængighedshotline hos
Spillemyndigheden kan gebyrfinansieres.
De foreslåede ændringer af gebyrbestemmelserne er i overensstemmelse med lovens formål, som
bl.a. er at beskytte spillerne mod at udvikle afhængighed af spil, jf. § 1, nr. 2, i lov om spil, og
Spillemyndighedens opgaver i henhold til lovens formål.
2.2. Gebyrfinansiering af Spillemyndighedens omkostninger forbundet med tilsyn med overholdelse
af hvidvaskloven
2.2.1. Gældende ret
Med hvidvaskloven blev alle bestemmelser om foranstaltninger mod hvidvask samlet i samme lov.
Dette betød, at bestemmelserne om foranstaltninger mod hvidvask på spilområdet blev flyttet fra
lov om spil til den nye hvidvasklov.
Spillemyndighedens rolle som tilsynsmyndighed i forhold til spilområdet/spiludbyderne blev
således lovteknisk flyttet til den nye hvidvasklov. § 42 a blev indsat i lov om spil for at
Spillemyndigheden kunne opretholde anvendelsen af de årlige gebyrbetalinger fra spiludbyderne til
tilsynet m.v. på hvidvaskområdet i forhold til spiludbyderne.
Af § 42 a fremgår, at ud over det tilsyn, som følger af bestemmelser i lov om spil, dækker gebyrer
opkrævet i henhold til § 42 tillige Spillemyndighedens tilsyn i henhold til hvidvaskloven.
Efter § 42, stk. 10, i lov om spil kan skatteministeren fastsætte regler om betaling af gebyrer for
bl.a. tilsyn med tilladelsesindehaverne. I bestemmelsen er det specifikt opregnet, hvad
skatteministeren kan fastsætte regler om. Forebyggende foranstaltninger mod hvidvask er i dag ikke
nævnt i bestemmelsen.
2.2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 42, stk. 10, i lov om spil justeres, således at
skatteministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer for Spillemyndighedens tilsyn, som er
pålagt Spillemyndigheden i hvidvaskloven. Med den foreslåede justering foreslås det, at alle
6
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 272: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om spil m.v. samt resumé, fra skatteministeren
spiludbydere, der er omfattet af bestemmelserne om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask
og finansiering af terrorisme skal være omfattet af reglerne om betaling af gebyr for
Spillemyndighedens tilsyn med bekæmpelse af hvidvask på spilområdet.
2.3. Indeksering af progressionsgrænserne for afgift af spil i landbaserede kasinoer og på
gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer
2.3.1. Gældende ret
Efter lov om afgifter af spil skal der betales afgift af spil, der udbydes eller arrangeres i Danmark på
baggrund af en dansk tilladelse til udbud af spil.
Efter § 10, stk. 1, i lov om afgifter af spil skal indehavere af tilladelse til udbud af spil i
landbaserede kasinoer for hver afgiftsperiode (som er kalendermåneden, jf. lovens § 21) betale en
afgift på 45 pct. af periodens bruttospilleindtægt (indsats fratrukket gevinster) fratrukket værdien af
spillemærker i troncen. Troncen er en særlig beholder, hvori kasinoets gæster kan lægge
drikkepenge i form af spillemærker.
Der skal endvidere betales en tillægsafgift på 30 pct. af den del af bruttospilleindtægten fratrukket
værdien af spillemærker i troncen, der overstiger 4 mio. kr.
En tilsvarende tillægsafgift gælder for spil på gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og
restaurationer, jf. § 12 i lov om afgifter af spil.
Indehavere af tilladelse til udbud af spil på gevinstgivende spilleautomater skal betale en afgift på
41 pct. af bruttospilleindtægten og en tillægsafgift på 30 pct. af den del af bruttospilleindtægten, der
i afgiftsperioden (som er kalendermåneden, jf. lovens § 21) i spillehaller overstiger 250.000 kr.
(plus et tillæg på 3.000 kr. pr. spilleautomat for indtil 50 spilleautomater og 1.500 kr. pr.
spilleautomat derudover), og i restaurationer overstiger 30.000 kr.
2.3.2. Lovforslaget
De nævnte progressionsgrænser reguleres ikke med prisudviklingen, og dermed udhules de
gradvist. Det foreslås derfor, at beløbsgrænserne reguleres efter personskattelovens § 20, som tillige
anvendes i forbindelse med reguleringen af gebyrerne i lov om spil i forhold til prisudviklingen.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Etableringen af en spilafhængighedshotline hos Spillemyndigheden skønnes ikke at medføre
økonomiske konsekvenser for det offentlige, da omkostningerne rummes inden for
Spillemyndighedens eksisterende råderum.
En indeksering af progressionsgrænserne for spilafgift vedrørende landbaserede kasinoer og
spilleautomater med reguleringstallet i personskattelovens § 20 skønnes at indebære et årligt
mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på knap 1 mio. kr. i 2019 stigende til godt 3 mio. kr. i
2025 og i varig virkning (2019-niveau).
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Etableringen af en spilafhængighedshotline hos Spillemyndigheden skønnes at medføre
7
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 272: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om spil m.v. samt resumé, fra skatteministeren
engangsudgifter i 2019 på ca. 2,0 mio. kr. til indkøb af et standardsystem, der kan håndtere
telefoniske henvendelser, henvendelser via e-mail og registrering til brug for statistiske formål.
Dertil kommer årlige lønomkostninger på ca. 2,3 mio. kr. i en opstartsperiode på 2-3 år faldende til
ca. 1,5 mio. kr. årligt. Det vil være nødvendigt med en markedsføringskampagne af hensyn til at
udbrede kendskabet til den nye landsdækkende hotline. Dette skønnes at medføre en engangsudgift
på ca. 1,0 mio. kr. i 2019. Omkostninger til hotlinen dækkes af Spillemyndighedens gebyrer fra
tilladelsesindehaverne og kan for nuværende rummes inden for de eksisterende gebyrstørrelser.
Indekseringen af progressionsgrænserne vurderes ikke at medføre nævneværdige
implementeringskonsekvenser for Skatteforvaltningen. Der skal foretages systemtilpasninger i form
af satsændringer.
Lovforslaget vurderes samlet set at overholde principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Etableringen af en spilafhængighedshotline hos Spillemyndigheden skønnes ikke at medføre
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da gebyrerne ikke ændres.
En indeksering af progressionsgrænserne for spilafgift vedrørende landbaserede kasinoer og
spilleautomater med reguleringstallet i personskattelovens § 20 skønnes at indebære en årlig
umiddelbar lettelse for erhvervslivet på ca. 1 mio. kr. i 2019 stigende til knap 5 mio. kr. i 2025
(2019-niveau).
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har modtaget lovforslaget i høring.
TER vurderer, at forslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
De fem principper for agil erhvervsrettet regulering er ikke relevante for lovforslaget.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at medføre miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. september 2018 til den 5. oktober 2018 været sendt
i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CEPOS, Cevea, Danmarks Idrætsforbund,
Danmarks Statistik, Danmarks Tankesports-Forbund, Danmarks Tivoliforening, Dansk Automat
Brancheforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Golf Union,
8
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 272: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om spil m.v. samt resumé, fra skatteministeren
1936443_0009.png
Dansk Handicap Idræts-Forbund, Dansk Misbrugsbehandling, Dansk Pokerforbund, Dansk Told-
og Skatteforbund, Dansk Travsports Centralforbund, Danske Advokater, Datatilsynet, DBU, DGI,
DI, DOGA, Erhvervsstyrelsen
–
Team Effektiv Regulering, Finans Danmark, Finanstilsynet,
Foreningen Danske Revisorer, FSR
–
danske revisorer, Hestevæddeløbssportens FinansieringsFond,
IBIS, Justitia, Kasinoforeningen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Landsskatteretten,
Mellemfolkeligt Samvirke, Remote Gambling Association, Sikkerhedsstyrelsen,
Skatteankestyrelsen, Spillemyndigheden, SRF Skattefaglig Forening og Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Økonomiske konsekvenser for Ingen
stat, kommuner og regioner
Negative
konsekvenser/merudgifter
Indeksering af
progressionsgrænser
skønnes
at indebære et beskedent
årligt mindreprovenu efter
tilbageløb og adfærd.
Etableringen af en
spilafhængighedshotline hos
Spillemyndigheden
skønnes
at medføre engangsudgifter i
2019 på ca. 2,0 mio. kr. til
indkøb af et standardsystem,
årlige lønomkostninger på ca.
2,3 mio. kr. til i en
opstartsperiode på 2-3 år
faldende til ca. 1,5 mio. kr.
årligt samt en engangsudgift
til markedsføringskampagner
på ca. 1,0 mio. kr. i 2019.
Ingen.
Implementeringskonsekvenser Ingen
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser for
Indeksering af
erhvervslivet
progressionsgrænser
skønnes
at indebære en beskeden årlig
umiddelbar lettelse for
erhvervslivet.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 272: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om spil m.v. samt resumé, fra skatteministeren
1936443_0010.png
Er lovforslaget i strid med de
fem principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-regulering,
eller går lovforslaget videre
end minimumskrav i EU-
regulering?
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at udvide § 42, stk. 10, i lov om spil, således at skatteministeren kan fastsætte regler om
betaling af gebyrer for tilsyn, som er pålagt Spillemyndigheden i hvidvaskloven samt i forhold til
beskyttelse af spillere mod at udvikle afhængighed af spil, herunder oplysning, forebyggelse og
selvudelukkelse m.v.
Spillemyndigheden er tilsynsmyndighed i forhold til spiludbydernes overholdelse af
forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme,
jf. hvidvaskloven.
Med forslaget foreslås det at justere bemyndigelsesbestemmelsen i § 42, stk. 10, i lov om spil,
således at skatteministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer for Spillemyndighedens
tilsyn, som er pålagt Spillemyndigheden i hvidvaskloven.
Spilområder med lav risiko for hvidvask kan undtages helt eller delvist fra efterlevelse af
bestemmelserne om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask. I bekendtgørelse nr. 727 af 9.
juni 2017 om delvis undtagelse af visse spil fra hvidvaskloven fremgår, hvilke spilområder der pt.
er helt eller delvist undtaget hvidvaskloven. På de spilområder, som er helt undtaget hvidvasklovens
bestemmelser, vil gebyret til Spillemyndigheden ikke kunne anvendes i forhold til
Spillemyndighedens tilsyn m.v. på hvidvaskområdet.
I forhold til
spilafhængighed
følger det af formålsbestemmelsen i § 1 i lov om spil, at lovens formål
bl.a. er at beskytte unge og andre udsatte personer mod at blive udnyttet gennem spil eller udvikle
afhængighed af spil, og at skatteministeren i medfør af § 41, stk. 1, i lov om spil kan fastsætte regler
om bl.a. foranstaltninger til beskyttelse af spillerne.
Efter § 42, stk. 10, i lov om spil har skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om
betaling af gebyrer for behandling af ansøgninger og udstedelse af tilladelse og årlige gebyrer til
dækning af omkostninger forbundet med i) administration af tilladelser, ii) tilsyn med
tilladelsesindehavere og iii) overvågning af spilmarkedet med henblik på at forhindre, at der
udbydes, arrangeres eller formidles deltagelse i spil uden tilladelse.
Det foreslås at § 42, stk. 10, i lov om spil, ændres, således at gebyret tillige kan anvendes til
10
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 272: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om spil m.v. samt resumé, fra skatteministeren
dækning af Spillemyndighedens omkostninger forbundet med tiltag m.v. i forhold til afhængighed
af spil. Finansiering af Spillemyndighedens omkostninger i forhold til spilafhængighed sker via de
eksisterende gebyrindtægter, hvorfor der i første omgang ikke vil ske en ændring af gebyrerne.
Beskyttelse af børn og unge samt voksne mod at udvikle afhængighed af spil samt andre
foranstaltninger med henblik på forebyggelse af afhængighed af spil kan ske på mange forskellige
måder. Det kan bl.a. være i form af oplysningskampagner og foredrag samt undersøgelser om
spilafhængighed. Med ændringen af § 42, stk. 10, kan Spillemyndigheden således bruge gebyrerne
til at etablere og drive en offentlig og uvildig spilafhængighedshotline.
Formålet med en spilafhængighedshotline er bl.a., at spillerne og deres pårørende får mulighed for
anonymt at kontakte en offentlig og uvildig instans for at tale om spilproblemer og søge råd,
vejledning samt oplysninger om spilafhængighed. I forbindelse med kontakten kan der gives
kontaktoplysninger på behandlingsinstitutionerne, som behandler spilafhængighed, samt oplyses
om muligheden for selvudelukkelse fra spil i Spillemyndighedens Register Over Frivilligt
Udelukkede Spillere (ROFUS). Spilafhængighedshotlinen vil således tage den indledende dialog
med bl.a. spillere, som oplever, at deres spilomfang er på vej til eller har taget overhånd.
Spilafhængighedshotlinen vil endvidere kunne påtage sig en række opgaver, såfremt det ønskes og
findes formålstjenligt inden
for rammerne af spilafhængighed, f.eks. ”omsorgsopkald” til personer,
som identificeres som evt. ”problemspillere”.
Med en offentlig spilafhængighedshotline skabes en mulighed for at få et samlet overblik over
spilafhængighed. Formålet med spilafhængighedshotlinen vil derfor også være at indsamle
information anonymt til statistisk brug, f.eks. antal af opkald fra pårørende, alders- og kønsfordeling
og hvilke spiltyper, der ligger bag henvendelsen. Informationen kan give myndighederne og
behandlingsinstitutionerne viden om f.eks. de forskellige spilområder i forhold til spilafhængighed
og mulighed for at iværksætte tiltag på områder, der giver anledning til problematisk spiladfærd.
Den statistiske information vil, foruden at være et supplement hertil, kunne bidrage til at forbedre
udformningen af fremtidige prævalensundersøgelser om omfanget af pengespil og spilleproblemer.
Spillemyndigheden vil, inden indsamlingen af information til statistisk brug påbegyndes, afdække
evt. persondataretlige forhold, som indsamlingen af informationen kan give anledning til.
Spilafhængighedshotlinen evalueres to år efter etablering for at vurdere, om den fungerer efter
hensigten.
Oplysninger fra bl.a. de danske behandlingsinstitutioner og fra en tilsvarende norsk hjælpelinje
peger på, at det hovedsageligt er onlinespillene, der henvender sig med spilafhængighed. Det er
således forventningen, at det fortrinsvis vil være spilområderne væddemål og onlinekasino, der vil
foranledige henvendelser til spilafhængighedshotlinen. Det årlige gebyr, betalt af spiludbydere med
tilladelse til udbud af væddemål og onlinekasino, vil de første to år finansiere Spillemyndighedens
omkostninger i forhold til spilafhængighed, herunder spilafhængighedshotlinen. Omkostningerne
vil blive fordelt ligeligt mellem gebyret for væddemål og onlinekasino. I forbindelse med
evalueringen af spilafhængighedshotlinen vil der blive set på fordelingen af finansieringen via
gebyrerne, samt hvorvidt andre spilområder også bør bidrage til finansieringen af omkostningerne.
11
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 272: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om spil m.v. samt resumé, fra skatteministeren
Til nr. 2
Efter § 42, stk. 10, i lov om spil har skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om
betaling af gebyrer for behandling af ansøgninger og udstedelse af tilladelse og årlige gebyrer til
dækning af omkostninger forbundet med i) administration af tilladelser, ii) tilsyn med
tilladelsesindehavere og iii) overvågning af spilmarkedet med henblik på at forhindre, at der
udbydes, arrangeres eller formidles deltagelse i spil uden tilladelse efter loven.
I lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at udvide lovens § 42, stk. 10, således at skatteministeren kan
fastsætte regler om betaling af gebyrer for tilsyn, som er pålagt Spillemyndigheden i hvidvaskloven
samt i forhold til beskyttelse af spillere mod at udvikle afhængighed af spil, herunder oplysning,
forebyggelse og selvudelukkelse m.v. Med denne ændring vil hvidvaskloven således være den
sidstnævnte lov i lovens § 42, stk. 10.
Det foreslås derfor at ændre »efter denne lov« til »efter lov om spil«, således at der henvises til den
rette lov.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1.
Til nr. 3
Det fremgår af § 42 a i lov om spil, at gebyrer, der opkræves i henhold til lovens § 42, skal dække
Spillemyndighedens tilsyn, som er pålagt Spillemyndigheden i lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme.
Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme er den lange
lovtitel til hvidvaskloven, som er den forkortede titel. I lovteksten anvendes imidlertid den korte
lovtitel. Det foreslås derfor i § 42 a i lov om spil at ændre »lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask og finansiering af terrorisme« til »hvidvaskloven«.
Der er tale om en konsekvensændring af lovteknisk karakter.
Til nr. 4
Spiludbydere med tilladelse til udbud af væddemål, onlinekasino og landbaseret kasino skal betale
et årligt gebyr til Spillemyndigheden, jf. § 42, stk. 3 og 6, i lov om spil. Det årlige gebyr beregnes
på grundlag af kalenderårets afgiftspligtige spilleindtægt. For spilleautomater i spillehaller og
restaurationer betales et fast beløb årligt pr. spilleautomat, jf. § 42, stk. 8, i lov om spil. For
indtægtsbegrænsede tilladelser til væddemål og onlinekasino, jf. § 42, stk. 4, i lov om spil og for
omsætningsbegrænsede tilladelser til væddemål, jf. § 42, stk. 5, i lov om spil betales et fast beløb.
Det foreslås at indsætte et stk. 2 i § 42 a i lov om spil, således at det eksplicit fremgår, at de årlige
opkrævede gebyrer tillige kan anvendes til Spillemyndighedens omkostninger forbundet med
spilafhængighed.
Med det foreslåede stk. 2 fjernes evt. tvivl om, hvorvidt de årlige opkrævede gebyrer kan anvendes i
forhold til Spillemyndighedens omkostninger i forhold til spilafhængighed og dermed bl.a. til
oprettelse og drift af en uvildig spilafhængighedshotline hos Spillemyndigheden.
Finansieringen af Spillemyndighedens omkostninger i forhold til spilafhængighed sker via de
eksisterende gebyrindtægter, hvorfor der i første omgang ikke vil ske en ændring af gebyrernes
12
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 272: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om spil m.v. samt resumé, fra skatteministeren
størrelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne om spilafhængighed til lovforslagets § 1, nr. 1.
Til § 2
Til nr. 1
Efter § 10, stk. 1, i lov om afgifter af spil skal indehavere af tilladelse til udbud af spil i
landbaserede kasinoer for hver afgiftsperiode (som er kalendermåneden, jf. lovens § 21) betale en
afgift på 45 pct. af periodens bruttospilleindtægt (indsats fratrukket gevinster) fratrukket værdien af
spillemærkerne i troncen.
Der skal endvidere betales en tillægsafgift på 30 pct. af den del af bruttospilleindtægten, fratrukket
værdien af spillemærker i troncen, der overstiger 4 mio. kr.
I dag reguleres progressionsgrænsen på 4 mio. kr. ikke med prisudviklingen, og dermed udhules
grænsen gradvist.
Med henblik på at fastsætte en årlig regulering af beløbsgrænsen fra den 1. januar 2019 skal det
beløb, der fremgår af loven, ændres til 2010-niveau, idet de øvrige beløbsgrænser i
spillelovgivningen er fastsat som grundbeløb i 2010-niveau. Det nuværende beløb på 4 mio. kr.
foreslås derfor ændret til 3.656.300 kr. (2010-niveau), svarende til 4 mio. kr. (2018-niveau) og
4.087.800 kr. (2019-niveau), som er afrundet opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100,
efter regulering med reguleringstallet efter personskattelovens § 20.
Til nr. 2
Beløbsgrænserne i spillelovgivningen, der er fastsat som et grundbeløb i 2010-niveau, og som
reguleres med prisudviklingen, opreguleres hvert år efter reglerne i personskattelovens § 20.
Det følger af personskattelovens § 20, stk. 2, at det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste
kronebeløb, der kan deles med 100. Henset til størrelsen af beløbet i § 10, stk. 1, i lov om afgifter af
spil foreslås det med henvisning til personskattelovens § 20 i sin helhed, at beløbet afrundes efter
reglen i § 20, stk. 2, og dermed opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
Til nr. 3
Efter § 12, stk. 2, i lov om afgifter af spil skal indehavere af en tilladelse til udbud af spil på
gevinstgivende spilleautomater i restaurationer, ud over en afgift på 41 pct. af bruttospilleindtægten,
betale en tillægsafgift på 30 pct. af den del af bruttospilleindtægten, der i afgiftsperioden (som er
kalendermåneden, jf. lovens § 21) overstiger 30.000 kr.
I dag reguleres progressionsgrænsen på 30.000 kr. ikke med prisudviklingen, og dermed udhules
grænsen gradvist.
Med henblik på at regulere beløbsgrænsen årligt fra den 1. januar 2019 skal beløbet ændres til
2010-niveau, idet de øvrige beløbsgrænser i spillelovgivningen er fastsat som grundbeløb i 2010-
niveau. Det nuværende beløb på 30.000 kr. foreslås derfor ændret til 27.400 kr. (2010-niveau),
svarende til 30.000 kr. (2018-niveau) og 30.700 kr. (2019-niveau), som er afrundet opad til
13
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 272: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om spil m.v. samt resumé, fra skatteministeren
nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100, efter regulering med reguleringstallet efter
personskattelovens § 20.
Til nr. 4 og 5
Efter § 12, stk. 3, i lov om afgifter af spil skal indehavere af tilladelse til udbud af spil på
gevinstgivende spilleautomater i spillehaller, ud over en afgift på 41 pct. af bruttospilleindtægten,
betale en tillægsafgift på 30 pct. af den del af bruttospilleindtægten, der i afgiftsperioden (som er
kalendermåneden, jf. lovens § 21) overstiger 250.000 kr. Beløbet på 250.000 kr. tillægges 3.000 kr.
pr. spilleautomat for indtil 50 automater og 1.500 kr. pr. spilleautomat derudover.
I dag reguleres progressionsgrænsen på 250.000 kr. samt tillæggene på henholdsvis 3.000 kr. og
1.500 kr. ikke med prisudviklingen, og dermed udhules grænserne gradvist.
Med henblik på at regulere beløbsgrænserne årligt fra den 1. januar 2019 skal beløbene ændres til
2010-niveau, idet de øvrige beløbsgrænser i spillelovgivningen er fastsat som grundbeløb i 2010-
niveau.
Det nuværende beløb på 250.000 kr. foreslås derfor ændret til 228.500 kr. (2010-niveau), svarende
til 250.000 kr. (2018-niveau) og 255.550 kr. (2019-niveau), som er afrundet opad til nærmeste
kronebeløb, der kan deles med 100, efter regulering med reguleringstallet efter personskattelovens §
20.
Det nuværende beløb på 3.000 kr. foreslås derfor ændret til 2.700 kr. (2010-niveau), svarende til
3.000 kr. (2018-niveau) og 3.100 kr. (2019-niveau), som er afrundet opad til nærmeste kronebeløb,
der kan deles med 100, efter regulering med reguleringstallet efter personskattelovens § 20.
Det nuværende beløb på 1.500 kr. foreslås derfor ændret til 1.350 kr. (2010-niveau), svarende til
1.500 kr. (2018-niveau) og 1.600 kr. (2019-niveau), som er afrundet opad til nærmeste kronebeløb,
der kan deles med 100, efter regulering med reguleringstallet efter personskattelovens § 20.
Til nr. 6
Beløbsgrænserne i spillelovgivningen, der er fastsat som et grundbeløb i 2010-niveau, og som
reguleres med prisudviklingen, opreguleres hvert år efter reglen i personskattelovens § 20.
Det følger af personskattelovens § 20, stk. 2, at det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste
kronebeløb, der kan deles med 100. Henset til størrelserne af beløbene i § 12, stk. 2 og 3, i lov om
afgifter af spil foreslås det med henvisning til personskattelovens § 20 i sin helhed, at beløbet
afrundes efter reglen i § 20, stk. 2, og dermed opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
Dermed følger afrundingen det almindelige udgangspunkt i stedet for eksempelvis at afrunde opad
til nærmeste kronebeløb eller nærmeste kronebeløb, der kan deles med fem eller ti.
14
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 272: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om spil m.v. samt resumé, fra skatteministeren
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2019.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der ændres, ikke gælder for
Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller
Grønland.
15
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 272: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om spil m.v. samt resumé, fra skatteministeren
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1494
af 6. december 2016, som ændret ved § 83 i
lov nr. 651 af 8. juni 2017 og § 1 i lov nr.
686 af 8. juni 2017, foretages følgende
ændringer:
§ 42. ---
Stk. 2.-9 ---
Stk. 10.
Skatteministeren kan fastsætte regler
om betaling af gebyrer for behandling af
ansøgninger og udstedelse af tilladelse og
årlige gebyrer til dækning af omkostninger
forbundet med administration af tilladelser,
tilsyn med tilladelsesindehavere og
overvågning af spillemarkedet med henblik
på at forhindre, at der udbydes, arrangeres
eller formidles deltagelse i spil her i landet
uden tilladelse efter denne lov.
§ 42 a.
Ud over det tilsyn, som følger af
bestemmelser i denne, dækker gebyrer
opkrævet i henhold til § 42 tillige
spillemyndighedens tilsyn, som er pålagt
spillemyndigheden i lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og
finansiering af terrorisme.
1.
I
§ 42, stk. 10,
indsættes efter »tilsyn med
tilladelsesindehavere«: », tilsyn, som er
pålagt spillemyndigheden i hvidvaskloven,
beskyttelse af spillere mod at udvikle
afhængighed af spil, herunder oplysning,
forebyggelse, selvudelukkelse m.v.«
2.
I
§ 42, stk. 10,
ændres »efter denne lov.«
til: »efter lov om spil.«
3.
I
§ 42 a
ændres »lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og
finansiering af terrorisme« til:
»hvidvaskloven«.
4.
I
§ 42 a
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Spillemyndighedens omkostninger
forbundet med beskyttelse af spillere mod at
udvikle afhængighed af spil, herunder
oplysning, forebyggelse, selvudelukkelse
16
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 272: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om spil m.v. samt resumé, fra skatteministeren
m.v., dækkes af gebyret opkrævet i henhold
til § 42.«
§2
I lov om afgifter af spil, jf.
lovbekendtgørelse nr. 337 af 7. april 2016,
som ændret ved § 2 i lov nr. 686 af 8. juni
2017, foretages følgende ændringer:
§ 10.
Indehavere af tilladelse til udbud af spil
2.
I
§ 10, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »4 mio. kr.«
i landbaserede kasinoer efter § 14 i lov om
til: »3.656.300 kr. (2010-niveau).«
spil skal betale en afgift på 45 pct. af
bruttospilleindtægten fratrukket værdien af
spillemærkerne i troncen. Der skal endvidere
betales en tillægsafgift på 30 pct. af den del
af bruttospilleindtægten fratrukket værdien af
spillemærker i troncen, der overstiger 4 mio.
kr.
Stk. 2.
Ved afholdelse af turneringer kan det
afgiftspligtige beløb ikke være mindre end 4
pct. af de samlede indskud i turneringerne.
3.
I
§ 10
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
Beløbet i stk. 1 reguleres efter
personskattelovens § 20.«
§ 12.
Indehavere af tilladelse til udbud af spil
på spilleautomater med gevinster efter § 19 i
lov om spil skal betale en afgift på 41 pct. af
bruttospilleindtægten.
Stk. 2.
Der skal af spilleautomater opstillet i
en restauration ud over den i stk. 1 nævnte
afgift betales en afgift på 30 pct. af den del af
bruttospilleindtægten, der i afgiftsperioden
overstiger 30.000 kr.
Stk. 3.
Der skal af spilleautomater opstillet i
en spillehal ud over den i stk. 1 nævnte afgift
betales en afgift på 30 pct. af den del af
bruttospilleindtægten, der i afgiftsperioden
overstiger 250.000 kr. Beløbet på 250.000 kr.
tillægges 3.000 kr. pr. automat for indtil 50
automater og 1.500 kr. pr. automat
derudover.
4.
I
§ 12, stk. 2,
ændres »30.000 kr.« til:
»27.400 kr. (2010-niveau).«
5.
I
§ 12, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »250.000 kr.«
til: »228.500 kr. (2010-niveau).«
6.
§ 12, stk. 3, 2. pkt.,
affattes således:
»Beløbet på 228.500 kr. (2010-niveau)
tillægges 2.700 kr. (2010-niveau) pr.
spilleautomat for indtil 50 spilleautomater og
1.350 kr. (2010-niveau) pr. spilleautomat
17
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 272: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om spil m.v. samt resumé, fra skatteministeren
Stk. 4.
Afgiften efter stk. 1-3 opgøres særskilt derudover.«
for hver enkelt restauration eller spillehal.
7.
I
§ 12
indsættes som
stk. 5:
»Stk.
5.
Beløbene i stk. 2 og 3 reguleres efter
personskattelovens § 20.«
§3
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
18