Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 267
Offentligt
1933491_0001.png
Skatteministeriet
Udkast, august 2018
J.nr. 2018-3828
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om skattefri kompensation for forhøjede
energi- og miljøafgifter
1)
(Nedsættelser af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift samt fremrykning af reduktion af den
grønne check)
§1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017, som ændret
bl.a. ved § 3 i lov nr. 1174 af 5. november 2014 og § 1 i lov nr. 478 af 16. maj 2018 og senest ved §
5 i lov nr. 704 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 6, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”30,2 øre pr. kWh (2015-niveau)” til: ”15,3 øre pr. kWh (2015-
niveau)”.
2.
I
§ 6, stk. 1, 2. pkt.,
ændres ”89,8 øre pr. kWh (2015-niveau)” til: ”85,9 øre pr. kWh (2015-
niveau) til og med den 31. december 2022, 82,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar
2023 til og med den 31. december 2023, 81,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar
2024 til og med den 31. december 2024 og 76,0 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar
2025”.
§2
I lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse
nr. 944 af 5. august 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 191 af 27. februar 2017, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”2.-16. pkt.” til: ”2.-10. pkt.”
2.
§ 1, stk. 1, 6.-12. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
”For indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår udgør beløbet 525 kr.”
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for
informationssamfundets tjenester (kodifikation).
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Nedsættelser af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift samt fremrykning af reduktion af den grønne check)
3.
I
§ 1, stk. 1, 13. pkt., der bliver 7. pkt.,
ændres ”14.-16. pkt.” til: ”8.-10. pkt.”
4.
I
§ 1, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”2.-13. pkt.” til: ”2.-9. pkt.”
5.
§ 1, stk. 2, 5.-9. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
”For
indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår udgør beløbet 120 kr. pr. barn, dog maksimalt
240 kr.”
6.
I
§ 1, stk. 2, 10. pkt., der bliver 6. pkt.,
ændres ”11.-13. pkt.” til: ”7.-9. pkt.”
7.
I
§ 2, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”2.-16. pkt.” til: ”2.-10.
pkt.”
8.
§ 2, stk. 2, 6.-12. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
”For indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår udgør beløbet 7.000 kr.”
9.
I
§ 2, stk. 2, 13. pkt., der bliver 7. pkt.,
ændres ”14.-16. pkt.” til: ”8.-10. pkt.”
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2.
For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens
ikrafttrædelsestidspunkt og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor en
del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt til afregningsperiodens
afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.
Stk. 3.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for de efterfølgende afgiftsnedsættelser i perioden fra
og med den 1. januar 2023 til og med den 1. januar 2025.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Nedsættelser af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift samt fremrykning af reduktion af den grønne check)
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Nedsættelse af elvarmeafgiften i 2021
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslaget
2.2. Nedsættelser af den almindelige elafgift
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Lovforslaget
2.3. Fremrykning af reduktionen af den grønne check
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Lovforslaget
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Nedsættelse af elvarmeafgiften i 2021
3.1.2. Nedsættelser af den almindelige elafgift
3.1.3. Fremrykning af reduktionen af den grønne check
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1.1. Nedsættelse af elvarmeafgiften i 2021
4.1.2. Nedsættelser af den almindelige elafgift
4.1.3. Fremrykning af reduktionen af den grønne check
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Nedsættelser af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift samt fremrykning af reduktion af den grønne check)
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har indgået
Energiaftale af 29. juni 2018. Dette forslag udmønter en del af denne aftale
Med energiaftalen er aftaleparterne enige om, at Danmarks internationale styrkepositioner inden for
grøn energi og klima skal udbygges yderligere, og at det høje tempo i den grønne omstilling skal
fastholdes.
Aftaleparterne er således enige om at lempe elvarmeafgiften og den almindelige elafgift.
Afgiftslempelserne vil betyde, at flere vælger grønne løsninger såsom varmepumper, som også kan
fremme et mere fleksibelt og integreret energisystem og en bedre udnyttelse af overskudsvarme.
Afgiftslempelserne vil samtidigt gøre det billigere at være dansker og medføre en betydelig
samfundsøkonomisk gevinst. Endvidere vil afgiftslempelserne reducere indkomstforskellene, da
virkningen fra lempelserne relativt set vil være størst for de laveste indkomstgrupper. Forslaget har
bl.a. til formål at udmønte denne del af aftalen, som indebærer disse lempelser i elvarmeafgiften og
den almindelige elafgift.
Endelig har forslaget til formål at udmønte fremrykningen af reduktionen af den grønne check, som
udgør en del af den finansiering, der er aftalt i energiaftalen.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Det foreslås, at elvarmeafgiften lempes. Elvarmeafgiften er afgiften på elektricitet til opvarmning af
elopvarmede helårsboliger og afgiften på elektricitet anvendt til eksempelvis vandvarmere og
varmepumper i momsregistrerede virksomheder. Med forslaget foreslås elvarmeafgiften lempet
med 15,2 øre/kWh fra og med 2021 (2018-niveau). Dermed nedsættes elvarmeafgiften fra 30,7
øre/kWh til 15,5 øre/kWh fra og med 2021 (2018-niveau).
Indtil den 1. maj 2018 udgjorde elvarmeafgiften 40,7 øre pr. kWh (2018-niveau). Med lov nr. 478
af 16. maj 2018 blev elvarmeafgiften nedsat til 30,7 øre pr. kWh fra og med 2021 og frem. Denne
lempelse var en del af Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer af 12. november 2017. Det
fremgår af aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer, at aftalens parter var enige om at søge at
gennemføre en varig nedsættelse af elvarmeafgiften med 25 øre pr. kWh fra og med 2021 i
forbindelse med de kommende energiforhandlinger. Denne hensigtserklæring realiseres fuldt ud
med ovennævnte foreslåede nedsættelse af elvarmeafgiften fra 30,7 øre/kWh til 15,5 øre/kWh fra
og med 2021 (2018-niveau). Den foreslåede nedsættelse indebærer, at der gennemføres en samlet
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Nedsættelser af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift samt fremrykning af reduktion af den grønne check)
nedsættelse af elvarmeafgiften med 25,1 øre pr. kWh i forhold til niveauet i 2017.
Lempelsen vil gøre elvarmeafgiften mere balanceret i forhold til energiafgiften på fossile brændsler
til rumvarme. Endvidere vil initiativet fremme den grønne omstilling i varmesektoren ved at øge
udbredelsen af både individuelle varmepumper og varmepumper i fjernvarmen. Som følge af et
skifte fra fossil varme til elvarme bidrager lempelsen til at reducere CO
2
-udledningen uden for
kvotesektoren, ligesom det bliver mere attraktivt at bruge elvarme frem for f.eks. brændeovne,
hvilket vil reducere udledningen af partikler.
Det foreslås endvidere at lempe den almindelige elafgift med 4 øre pr. kWh i 2019-2022, 7 øre/kWh
i 2023, 8 øre pr. kWh i 2024 og 14 øre pr. kWh i 2025 (2018-niveau). Elafgiften vil dermed udgøre
77,4 øre pr. kWh i 2025 (2018-niveau). Den almindelige elafgift udgør 91,4 øre pr. kWh i 2018.
Denne lempelse af elafgiften vil fremme elektrificeringen af samfundet og sikre en bedre udnyttelse
af de stigende mængder vedvarende energi. Endvidere vil lempelsen harmonere med, at der med
energiaftalen følger en massiv udbygning med vedvarende energi i elproduktionen, som betyder, at
fossile brændsler fortrænges af grøn el, som i 2030 skønnes at kunne dække Danmarks elforbrug.
Endelig foreslås det i lovforslaget at fremrykke reduktionen af den grønne check. Denne
fremrykning er en del af den finansiering, der er aftalt i energiaftalen.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Nedsættelse af elvarmeafgiften i 2021
2.1.1. Gældende ret
Elvarmeafgiften indebærer en reduceret elafgift i forhold til den almindelige afgift på elektricitet,
som udgør 91,4 øre pr. kWh i 2018. Efter lov om afgift af elektricitet (herefter elafgiftsloven) findes
to forskellige områder, hvor elvarmeafgiften finder anvendelse.
Elvarmeafgiften finder for det første anvendelse på forbrug af elektricitet i helårsboliger, der
opvarmes ved elektricitet, når forbruget af elektricitet overstiger 4.000 kWh årligt, jf.
elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt.
For det andet finder elvarmeafgiften anvendelse for momsregistrerede virksomheder.
Virksomhederne kan således efter elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt., delvist få tilbagebetalt nævnte
almindelige afgift af elektricitet for en række nærmere afgrænsede formål vedrørende rumvarme
m.v. Det gælder for afgiftspligtig elektricitet, som eksempelvis forbruges i vandvarmere,
varmepumper til opvarmning af brugsvand og elektriske radiatorer m.v. Det gælder også for
elbaseret varme, som leveres ud af huset, herunder til momsregistrerede virksomheder.
Elvarmeafgiften er den del af den almindelige elafgift, som ikke tilbagebetales, og som
virksomhederne således selv betaler.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Nedsættelser af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift samt fremrykning af reduktion af den grønne check)
Elvarmeafgiften udgør 30,7 øre pr. kWh (2018-niveau) fra og med 1. januar 2021.
Satsen er baseret på et grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau. Grundbeløbet udgør 30,2 øre pr.
kWh i 2015-niveau. Satsen med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh reguleres årligt efter udviklingen i
nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Dette indebærer, at
afgiftsniveauet stiger i takt med øvrige prisstigninger som følge af inflation. De fremtidige
afgiftssatser pr. år er endnu ikke fastsat.
2.1.2. Lovforslaget
Det foreslås at nedsætte elvarmeafgiften med 15,2 øre pr. kWh fra og med 2021 (2018-niveau).
Nedsættelsen foreslås at finde anvendelse for elvarmeafgiften, der gælder for momsregistrerede
virksomheder, og for elvarmeafgiften vedrørende forbrug af elektricitet i el-opvarmede
helårsboliger, der overstiger 4.000 kWh årligt. Afgiftssatsen for elvarme vil være baseret på et
grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau, og den del af satsen, der ligger ud over 4,6 øre pr. kWh,
reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov om energiafgift af mineralolie-
produkter m.v. I forslaget foreslås grundbeløbet (2015-niveau) ændret. Den foreslåede sats for
elvarmeafgiften fra og med 2021 udgør 15,5 øre pr. kWh (2018-niveau). Det svarer til et
grundbeløb på 15,3 øre pr. kWh i 2015-niveau. Afgiftssatser opgjort f.eks. i 2018-niveau svarer til
satser opgjort i 2018-priser i energiaftalen.
2.2. Nedsættelser af den almindelige elafgift
2.2.1. Gældende ret
Den almindelige elafgift udgør 91,4 øre pr. kWh i 2018. Afgiftssatsen er baseret på et grundbeløb,
der er fastsat i 2015-niveau. Grundbeløbet fremgår af elafgiftsloven. Grundbeløbet udgør 89,8 øre
pr. kWh i 2015-niveau. Satsen
–
med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh
–
reguleres årligt efter
udviklingen i nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Afgiftsniveauet stiger derfor i takt med øvrige prisstigninger som følge af inflation. De fremtidige
afgiftssatser pr. år er endnu ikke fastsat.
2.2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at den almindelige elafgift nedsættes med 4 øre pr. kWh i perioden 2019-2022, 7 øre
pr. kWh i 2023, 8 øre pr. kWh i 2024 og 14 øre pr. kWh i 2025 (2018-niveau). Elafgiften vil
dermed udgøre 77,4 øre pr. kWh i 2025 (2018-niveau). Afgiftssatsen for den almindelige elafgift er
baseret på et grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau, og den del af satsen, der ligger ud over 4,6
øre pr. kWh, reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. I forslaget foreslås grundbeløbet, der fastsættes i 2015-niveau, ændret.
De foreslåede satser i den almindelige elafgift fremgår af tabel 1.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Nedsættelser af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift samt fremrykning af reduktion af den grønne check)
1933491_0007.png
Tabel 1. Foreslåede satser i den almindelige elafgift
Øre pr. kWh
Gældende
Foreslåede ændringer
1. januar 2019 - 31. december 2022
1. januar 2023 - 31. december 2023
1. januar 2024 - 31. december 2024
1. januar 2025 og frem
Anmærkning: Afgiftssatser opgjort i 2018-niveau svarer til satser opgjort i 2018-priser i energiaftalen.
Grundbeløb 2015-niveau
89,8
85,9
82,9
81,9
76,0
2018-niveau
91,4
87,4
84,4
83,4
77,4
Fra 1. januar 2019 foreslås grundbeløbet i 2015-niveau reduceret fra 89,8 øre pr. kWh til 85,9 øre
pr. kWh. Det svarer til at den almindelige elafgift reduceres med 4 øre pr. kWh fra 91,4 øre pr. kWh
til 87,4 øre pr. kWh i 2018-priser. Satsen for den almindelige elafgift vil udgøre 88,4 øre pr. kWh i
2019.
2.3. Fremrykning af reduktionen af den grønne check
2.3.1. Gældende ret
Som led i 2009-skattereformen,
Forårspakke 2.0,
blev der ved lov nr. 472 af 12. juni 2009 om
skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (herefter kompensationsloven), indført
en skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, også kaldet den grønne check.
Den grønne check ydes til personer, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, og som er fuldt
skattepligtige til Danmark eller omfattet af de såkaldte grænsegængerregler. Den grønne check er på
765 kr. i 2018. Pensionister får en højere grøn check på 930 kr., jf. nærmere nedenfor.
Derudover ydes der en supplerende grøn check til personer, der den første dag i indkomståret er
fuldt skattepligtige til Danmark eller omfattet af grænsegængerreglerne, og som har barn eller børn,
der ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år. Den supplerende grønne check er i 2018 på 175 kr.
pr. barn. Beløbet kan maksimalt ydes for 2 børn pr. person, dvs. maksimalt med 350 kr. i 2018.
Pensionister får en højere supplerende grøn check på 215 kr., dog maksimalt 430 kr., jf. nærmere
nedenfor.
Både den grønne check og den supplerende grønne check aftrappes med 7,5 pct. af grundlaget for
topskatten, i det omfang topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 397.000 kr. (2018).
Bundfradraget reguleres årligt efter personskattelovens § 20. For den supplerende grønne check
tillægges bundfradraget et beløb, der for ikke-pensionister udgør 10.200 kr. (2018) og for
pensionister 12.400 kr. Tillægget betyder, at aftrapningen af den supplerende grønne check først
indtræder, når den grønne check for personen er aftrappet fuldt ud. Aftrapningsbeløbet for både den
grønne check og den supplerende grønne check kan maksimalt udgøre et beløb svarende til
størrelsen på checken.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Nedsættelser af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift samt fremrykning af reduktion af den grønne check)
1933491_0008.png
Fra og med indkomståret 2013 blev der indført et tillæg til den grønne check målrettet personer med
lave indkomster. Tillægget udgør et fast beløb på 280 kr. årligt. Tillægget tildeles personer med en
indkomst, der ikke overstiger 232.000 kr. (2018). Bundfradraget reguleres årligt efter
personskattelovens § 20.
Den grønne check og den supplerende grønne check blev fra og med indkomståret 2014 reduceret
for at finansiere tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften m.v., jf. lov nr. 1174 af 5.
november 2014. Nedsættelsen blev fastsat til at ske gradvist fra 2015 til og med 2020 og gælder for
alle.
Fra og med indkomståret 2018 blev den grønne check for ikke-pensionister reduceret yderligere for
at finansiere afskaffelsen af PSO-afgiften, jf. lov nr. 191 af 27. februar 2017. Reduktionen blev
fastsat til at ske gradvist frem mod 2025, således at den grønne check efter gældende regler udgør
630 kr. i 2019 faldende til 525 kr. i 2025. Den supplerende grønne check blev reduceret
forholdsmæssigt, så den i 2019 udgør 145 kr. pr. barn, dog maksimalt 290 kr., faldende til 120 kr.
pr. barn, dog maksimalt 240 kr., i 2025. Som konsekvens af nedsættelsen af den grønne check blev
tillægget til bundfradraget ved aftrapning af den supplerende grønne check også nedsat til 8.400 kr.
i 2019 faldende til 7.000 kr. i 2025. Den grønne check og den supplerende grønne check blev ikke
reduceret for folkepensionister og førtidspensionister. Det betyder, at pensionister efter gældende
regler får en grøn check på 930 kr. i 2019 faldende til 875 kr. i 2025 og en supplerende grøn check
på 215 kr. pr. barn, dog maksimalt 430 kr., i 2019 faldende til 200 kr. pr. barn, dog maksimalt 400
kr., i 2025.
2.3.2. Lovforslaget
Det foreslås at fremrykke reduktionen af den grønne check for ikke-pensionister, så den for
indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår vil udgøre 525 kr., jf. tabel 2. Det foreslås
endvidere at fremrykke reduktionen af den supplerende grønne check for ikke-pensionister, så den
for indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår vil udgøre 120 kr., jf. tabel 2. Da reduktionerne,
der foreslås fremrykket, ikke reducerer pensionisters grønne check, vil den foreslåede fremrykkelse
heller ikke have betydning for størrelsen af pensionisters grønne og supplerende grønne check.
Tillægget til grøn check på 280 kr. til personer med lave indkomster berøres heller ikke af forslaget.
Tabel 2. Nye satser for den grønne check til ikke-pensionister
Kr.
Gældende regler
Grøn check
Supplerende grøn check
Maks. Supplerende grøn check
Tillæg til bundfradrag ved aftrapning af den
supplerende grønne check
630
145
290
8.400
600
140
280
8.000
595
135
270
7.933
550
125
250
7.333
545
125
250
7.267
535
125
250
7.133
525
120
240
7.000
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Nedsættelser af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift samt fremrykning af reduktion af den grønne check)
1933491_0009.png
Forslag
Grøn check
Supplerende grøn check
Maks. Supplerende grøn check
Tillæg til bundfradrag ved aftrapning af den
supplerende grønne check
525
120
240
7.000
525
120
240
7.000
525
120
240
7.000
525
120
240
7.000
525
120
240
7.000
525
120
240
7.000
525
120
240
7.000
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Nedsættelse af elvarmeafgiften i 2021
Med forslaget reduceres elvarmeafgiften med 15,2 øre pr. kWh fra 2021 og frem (2018-niveau).
Elvarmeafgiften lempes således fra 30,7 øre pr. kWh til 15,5 øre/kWh fra 2021 og frem (2018-
niveau). Lempelsen medfører et umiddelbart mindreprovenu på 375 mio. kr. i 2021, jf. tabel 3.
Grundlaget for elvarmeafgiften forventes at stige frem mod 2025, hvorfor det umiddelbare
mindreprovenu skønnes at udgøre 425 mio. kr. 2025.
Tabel 3. Provenumæssige konsekvenser af lavere afgift på elvarme
Mio. kr. (2018-
niveau)
Umiddelbart
mindreprovenu
Mindreprovenu efter
tilbageløb
Mindreprovenu efter
tilbageløb og adfærd
Varig
virkning
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025 Finansår
2019
275
275
225
-
-
-
-
-
-
375
375
325
425
400
325
425
400
350
425
400
350
425
400
350
-
-
-
Grundlaget for elvarmeafgiften forventes at stige de første par år, hvilket primært skyldes
afviklingen af PSO-afgiften og lempelser af elvarmeafgiften som følge af aftale om erhvervs- og
iværksætterinitiativer. Da el-varmeforbruget på længere sigt forventes at udvikle sig langsommere
end væksten i real BNP, skønnes det varige umiddelbare mindreprovenu at være 275 mio. kr.
Adfærdseffekterne vil reducere de umiddelbare provenueffekter. Adfærdseffekterne består af to
effekter. En nedsættelse af elvarmeafgiften gør det billigere at bruge el, hvilket vil medføre et øget
forbrug af el. Det ekstra forbrug af el til elvarme medfører et merprovenu for staten. Samtidig
reducerer nedsættelsen af elvarmeafgiften omkostningerne ved at brug el til opvarmning i forhold til
varme fra vedvarende energi (VE) og fossile brændsler. Det øgede elvarmeforbrug medfører, at der
anvendes færre afgiftsbelagte fossile brændsler, hvilket isoleret set medfører et mindreprovenu.
Samlet set medfører adfærdsvirkningerne dog et positivt merprovenu, hvilket reducerer det
umiddelbare mindreprovenu. Mindreprovenuet udgør efter tilbageløb og adfærd 350 mio. kr. i 2025.
Det øgede elforbrug vil give borgere og erhverv en gevinst, og der er yderligere en gevinst for
staten som følge af et afledt merprovenu fra det øgede forbrug af el til elvarme. Lempelse af
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Nedsættelser af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift samt fremrykning af reduktion af den grønne check)
1933491_0010.png
elvarmeafgiften skønnes at medføre en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 0,4 mia. kr. i 2025.
Med lempelsen af elvarmeafgiften reduceres omkostningerne til anvendelse af elvarme betydeligt.
For et parcelhus på ca. 140 m
2
, hvor der anvendes en elvarmepumpe, vil lempelsen udgøre ca. 1.400
kr. årligt inkl. moms, mens lempelsen vil udgøre ca. 2.850 kr. årligt inkl. moms, hvis huset
opvarmes med elradiatorer.
3.1.2. Nedsættelser af den almindelige elafgift
Med forslaget reduceres den almindelige elafgift 4 øre pr. kWh i 2019 stigende til 14 øre pr. kWh i
2025 og frem (2018-niveau). Det umiddelbare mindreprovenu udgør 500 mio. kr. i 2019 stigende til
1.575 mio. kr. i 2025, jf. tabel 4.
Tabel 4. Provenumæssige konsekvenser af lavere satser i den almindelige elafgift
Mio. kr. (2018-niveau)
Varig
virkning
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025 Finansår
2019
Umiddelbart
mindreprovenu
Mindreprovenu efter
tilbageløb
Mindreprovenu efter
tilbageløb og adfærd
900
700
450
500
400
325
500
375
275
475
375
250
475
375
225
825
650
400
925
725
450
1.575
1.225
775
450
-
-
Grundlaget for den almindelige elafgift forventes på sigt at udvikle sig langsommere end væksten i
real BNP, hvormed det varige umiddelbare mindreprovenu skønnes at være 900 mio. kr.
De lempede afgifter vil medføre et øget forbrug af el. Da afgiften på almindelig el fortsat vil være
forholdsvis høj selv efter nedsættelserne, vil der komme et betydeligt merprovenu fra det ekstra
elforbrug. I 2025 skønnes mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd at udgøre 775 mio. kr. eller
ca. halvdelen af det umiddelbare mindreprovenu. Det øgede elforbrug vil give borgere og erhverv
en gevinst, og der er yderligere en gevinst for staten som følge af et afledt merprovenu fra det øgede
forbrug af el. Lempelse af den almindelige elafgift skønnes at medføre en betydelig
samfundsøkonomisk gevinst på ca. 0,8 mia. kr. i 2025.
3.1.3. Fremrykning af reduktionen af den grønne check
Med forslaget fremrykkes den gradvise reduktion af den grønne check for ikke-pensionister frem
mod 2025 til 2019. Det skønnes at berøre knap 2,4 mio. modtagere af den grønne check.
Fremrykningen skønnes i 2019 at medføre et merprovenu på ca. 260 mio. kr. (2018-niveau) i
umiddelbar virkning og ca. 240 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Hele adfærdsvirkningen kan
henføres til et øget arbejdsudbud.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Nedsættelser af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift samt fremrykning af reduktion af den grønne check)
1933491_0011.png
Merprovenuet reduceres gradvist frem mod 2025, hvor virkningen er nul. Den varige virkning
skønnes til ca. 8 mio. kr.
I finansåret 2019 skønnes et merprovenu på ca. 130 mio. kr., da det med nogen usikkerhed
vurderes, at omkring halvdelen af den umiddelbare virkning udmøntes som ændringer af
forskudsregistreringen og dermed indkomstskatterne i 2019, mens den resterende del bliver opgjort
i forbindelse med årsopgørelsen for 2019 i foråret 2020.
Tabel 5. Provenumæssige konsekvenser af fremrykning af reduktionen af den grønne check
Mio. kr. (2018-niveau)
Umiddelbart
Merprovenu
Merprovenu efter
tilbageløb
Merprovenu efter
tilbageløb og adfærd
Varig
virkning
9
7
8
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025 Finansår
2019
0
0
0
130
100
120
260
195
240
180
135
170
160
120
150
55
40
50
45
35
40
25
15
20
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at medføre væsentlige implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1.1. Nedsættelse af elvarmeafgiften i 2021
Det skønnes, at erhvervslivet anvender ca. 30 pct. af den el, der anvendes til elvarme. De lempede
satser for elvarme medfører en umiddelbar afgiftslempelse for erhvervslivet på 115 mio. kr. i 2021
stigende til 130 mio. kr. i 2025, jf. tabel 6.
Tabel 6. Umiddelbare lempelser for erhvervslivet af lavere afgift på elvarme
Mio. kr. (2018-niveau)
Umiddelbar lempelse
2019
-
2020
-
2021
115
2022
130
2023
130
2024
130
2025
130
4.1.2. Nedsættelser af den almindelige elafgift
Det skønnes, at erhvervslivet anvender knap 10 pct. af den el, der anvendes, som almindeligt el. De
lempede satser for almindelig el medfører en umiddelbar afgiftslempelse for erhvervslivet på 40
mio. kr. i 2019 stigende til 125 mio. kr. i 2025, jf. tabel 7.
Tabel 7. Umiddelbare lempelser for erhvervslivet af lavere almindelig elafgift
Mio. kr. (2018-niveau)
Umiddelbar lempelse
2019
40
2020
40
2021
40
2022
40
2023
65
2024
75
2025
125
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Nedsættelser af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift samt fremrykning af reduktion af den grønne check)
4.1.3. Fremrykning af reduktionen af den grønne check
Fremrykning af reduktionen af den grønne check medfører ikke økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har haft forslaget i præhøring. TER vurderer,
at lovforslaget i dets nuværende form ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Skatteministeriet har vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for
nærværende lovforslag. TER har ingen bemærkninger hertil.
Fremrykning af reduktionen af den grønne check medfører ikke administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Den del af forslaget, som vedrører elafgiftsloven, har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
Den del af lovforslaget, der vedrører fremrykning af reduktionen af den grønne check, vil blive
udmøntet automatisk. Ændringen vil blive indarbejdet i forskudsændringssystemet for 2019. Det
indebærer, at de berørte vil få skatteforhøjelsen i løbet af 2019, hvis de får ændret deres
forskudsopgørelse i løbet af indkomståret, mens den resterende del vil få skatteforhøjelsen i
forbindelse med årsopgørelsen for 2019, som forventes tilgængelig i TastSelv i marts 2020. Her vil
reduktionen af den grønne check alt andet lige resultere i en mindre overskydende skat eller en
højere restskat for de berørte.
6. Miljømæssige konsekvenser
En nedsættelse af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift forventes at øge det samlede
elforbrug.
Det er Skatteministeriets vurdering, at de samlede lempelser forventes at øge det årlige elforbrug
med ca. 1,3 mia. kWh på sigt. Vurderingen er forbundet med en vis usikkerhed. Stort set al
elproduktion sker inden for EU’s kvotesektor, der er omfattet af EU’s kvotehandelssystem
(kvotesektoren). Danmark har ikke særskilte reduktionsmål i kvotesektoren. I et kvotesystem vil en
øget udledning fra et område blive udlignet af en tilsvarende mindre udledning et andet sted i EU,
hvorfor der i udgangspunktet ikke er en klimaeffekt af national energipolitik i kvotesektoren. Med
den nye aftale om rammerne for kvotehandelssystemet for 2021-30 vil overskydende kvoter i
systemet blive overført til den markedsstabiliserende kvotereserve, hvorfra en del af kvoterne vil
blive annulleret. Det vil føre til
en lavere drivhusgasudledning fra EU’s kvotesektor. En stigning
kan således på kort sigt medføre mere udledning, hvor af en betydelig del af denne på lang sigt vil
blive neutraliseret af kvotesystemet. Når systemet er i balance igen, vil dynamikken i systemet være
den samme som før den nye aftale.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Nedsættelser af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift samt fremrykning af reduktion af den grønne check)
Nedsættelsen af elvarmeafgiften vil reducere omkostningerne ved at anvende elvarme relativt til
individuel opvarmning med brug af fossile brændsler, der ikke er omfattet af EU’s kvotesektor.
Det
skønnes, at skiftet fra ikke-kvoteomfattet varme til kvoteomfattet varme vil reducere CO
2
-
udledningen i ikke-kvotesektoren med ca. 0,8 mio. ton CO
2
i perioden 2021-2030.
Lempelsen af elvarmeafgiften fremmer den grønne omstilling i varmesektoren ved bl.a. at øge
udbredelsen af både individuelle varmepumper og varmepumper i fjernvarmen. Derudover øges
tilskyndelsen til at nyttiggøre overskudsvarme.
Desuden vil elvarme i et vist omfang erstatte opvarmning fra brændeovne m.v., hvilket vil reducere
udledningen af partikler.
Forslaget har således positive miljømæssige konsekvenser, da partikelforureningen reduceres.
Samtidig reduceres CO
2
-udledningen fra det ikke kvoteomfattede område.
Den del af lovforslaget, der vedrører fremrykning af reduktionen af den grønne check, har ikke
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Loven notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2015/1535 (informationsproceduredirektivet). Der er tale om en skattemæssig foranstaltning,
hvorfor der ikke gælder nogen stand still-periode.
Den del af lovforslaget, der vedrører fremrykning af reduktionen af den grønne check, har ingen
EU-retlige aspekter, og omfattes derfor ikke af notifikationen.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 31. august 2018 til den 28. september 2018 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Affald Plus,
Akademikerne, Aluminium Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, ATP,
Biobrændselsforeningen, Blik- og Rørarbejderforbundet, borger- og retssikkerhedschefen i
Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for
Flaskegenbrug, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Skov, Have og
Park-Forretninger, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Business Danmark, Børsmæglerforeningen,
CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks
Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Skibskredit, Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening,
Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk
Gasteknisk Center, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk
Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening,
Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Told- og
Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Halmleverandører, Danske Regioner, Danske
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Nedsættelser af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift samt fremrykning af reduktion af den grønne check)
1933491_0014.png
Universiteter, DANVA, Datatilsynet, Det Økologiske Råd, DI, DI Transport,
Digitaliseringsstyrelsen, DTL, Eksportrådet, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi- og
Olieforum, Energiforum Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen
–
Team Effektiv Regulering, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, FOA, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Skatteankenævn,
Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske
Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, FSE, FSR -
danske revisorer, FTF, GAFSAM, Grafisk Arbejdsgiverforening, Greenpeace Danmark, HK-
Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA, IBIS, Investering Danmark,
InvesteringsFondsBranchen, Justitia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kræftens
Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen
Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, LO, Lokale
Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Mellemfolkeligt Samvirke, Metalemballagegruppen,
Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforeningen, Moderniseringsstyrelsen, Nasdaq OMX
Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah,
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbutikkernes Landsforening, Olie Gas Danmark,
Partnerskabet for brint og brændselsceller, Plastindustrien, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i
Danmark, Restaurationsbranchen.dk, Rockwoolfonden, Sammenslutningen af Karosseribyggere og
Autooprettere i Danmark, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,
Sammensluttede Danske Energiforbrugere, SEGES, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen, SKAD-
Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF
Skattefaglig Forening, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Vedvarende Energi, VELTEK, Vin og
Spiritus Organisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, WWF, Ældre Sagen og
Økologisk Landsforening.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør ”Ingen”)
Forslaget om fremrykning af
reduktion af den grønne check
skønnes at medføre et
merprovenu på ca. 240 mio. kr.
i 2019. Merprovenuet aftager
frem mod 2025, hvor
virkningen er nul.
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør ”Ingen”)
Forslag vedr. elafgifter
skønnes at medføre et samlet
mindreprovenu i 2025 på
1.125 mio. kr. (2018-niveau)
efter tilbageløb og adfærd.
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen.
Ingen.
Forslag vedr. elafgifter skønnes
at medføre en samlet
umiddelbar lempelse for
Ingen.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Nedsættelser af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift samt fremrykning af reduktion af den grønne check)
1933491_0015.png
erhvervslivet på 255 mio. kr. i
2025.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
[Udestår: Vurdering fra
Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering (TER)]
Ingen.
CO
2
-udledningen uden for det
kvoteomfattede område skønnes
at blive reduceret med 0,8 mio.
ton i perioden 2021-2030.
Desuden sker der en reduktion i
partikelforureningen.
[Udestår: Vurdering fra
Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering (TER)]
Ingen.
Ingen.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Loven notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535
(informationsproceduredirektivet). Der er tale om en
skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen stand
still-periode.
Den del af lovforslaget, der vedrører fremrykning af reduktionen
af den grønne check, omfattes dog ikke af notifikationen.
JA
NEJ
X
Går videre end minimumskrav
i EU-regulering (sæt X)
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Nedsættelser af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift samt fremrykning af reduktion af den grønne check)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gældende ret bestemmes det i elafgiftslovens § 1, at der efter lovens bestemmelser skal svares
afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet. Efter elafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 1,
og stk. 2, påhviler afgiftsbetaling den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet.
Afgiftsbetalingen påhviler dermed netvirksomheder og transmissionsvirksomheder, der er omfattet
af § 19 i lov om elforsyning. Disse virksomheder opkræver afgift af køberne af elektricitet, dvs. af
elhandelsvirksomhederne, og disse virksomheder fakturer elafgiften videre til forbrugerne. Der
gælder dog visse regler om fritagelse, satsdifferentiering eller tilbagebetaling i forhold til almindelig
elafgift.
Efter elafgiftslovens § 6, stk. 1, er elafgiften differentieret i forhold til, om der er tale om almindelig
el eller el vedrørende visse elopvarmede helårsboliger. Elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., vedrører
således afgiftssatserne for elektricitet til opvarmning af helårsboliger. Det følger af denne gældende
bestemmelse, at for forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, som
opvarmes ved elektricitet, betales en afgift på 25,3 øre pr. kWh (2015-niveau) til og med den 31.
december 2019, 20,4 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2020 til og med den 31.
december 2020 og 30,2 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2021. Det fremgår af
elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 1, at det bl.a. er en betingelse, at boligenheden er opført i Bygnings-
og Boligregistret som el-opvarmet helårsbolig.
Ovennævnte afgiftssatser er fastsat i 2015-niveau. Det følger af elafgiftslovens § 6, stk. 2, at satsen
med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. Den del af satsen, der ligger ud over 4,6 øre pr. kWh, reguleres derfor
årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik. Dette
indebærer, at afgiftsniveauet stiger i takt med øvrige prisstigninger som følge af inflation. Satsen
udgør 25,7 øre pr. kWh i 2018, mens den samme sats i 2015-niveau udgør 25,3 øre.
Den almindelige elafgift, som normalt står på elregningen til forbrugerne, udgør 91,4 øre pr. kWh i
2018. Denne afgift gælder for de første 4.000 kWh årligt forbrug i helårsboliger, som opvarmes ved
elektricitet.
Det følger af elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt., at der ydes delvis tilbagebetaling af almindelig
elafgift for afgiftspligtig elektricitet til formål, som er nævnt i elafgiftslovens § 11, stk. 3, 1., 3. eller
4. pkt. Bestemmelsen vedrører muligheden for delvis tilbagebetaling af elafgift for
momsregistrerede virksomheder, der har anvendt afgiftspligtig elektricitet til eksempelvis
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Nedsættelser af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift samt fremrykning af reduktion af den grønne check)
vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand, elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg,
varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg, der anvendes til fremstilling af
rumvarme, herunder leverancer af fjernvarme (herefter benævnt rumvarme m.v.).
Efter bestemmelsen i elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt., ydes der tilbagebetaling af den almindelige
elafgift nedsat med satsen pr. kWh, der følger af § 6, stk. 1, 1. pkt., efter regulering ifølge § 6, stk.
2. Dette betyder, at afgiften - efter den delvise tilbagebetaling - for el til rumvarme m.v. i de
omfattede momsregistrerede virksomheder altid svarer til og følger afgiften for forbrug af el, der
overstiger 4.000 kWh årligt, i ovennævnte helårsboliger, som opvarmes ved elektricitet.
Det følger af den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, 1. pkt., at afgiftssatsen for afgiftspligtig
elektricitet, der bruges til opvarmning af helårsboliger, og som overstiger 4.000 kWh årligt, fra og
med 2021 nedsættes fra 30,2 øre pr. kWh (2015-niveau) til 15,3 øre pr. kWh (2015-niveau).
Nedsættelse udgør således 14,9 øre pr. kWh (2015-niveau).
Forslagets gennemførelse har som konsekvens, at afgiften af el til rumvarme m.v. - efter delvis
afgiftsgodtgørelse - i momsregistrerede virksomheder nedsættes på fuldstændig samme måde som
afgiften for forbrug af el, der overstiger 4.000 kWh årligt, i ovennævnte el-opvarmede
helårsboliger. Denne konsekvens skyldes, at afgiften - efter delvis afgiftsgodtgørelse - for de
omfattede momsregistrerede virksomheder som nævnt altid svarer til og følger afgiften for forbrug
af el, der overstiger 4.000 kWh årligt, i de el-opvarmede helårsboliger.
Den samlede afgiftsnedsættelse for nævnte boliger og virksomheder svarer til og udmønter
afgiftsnedsættelsen ifølge energiaftalen. I aftalen kaldes afgifterne, som nedsættes, for
elvarmeafgiften. Det fremgår således af aftalen, at denne elvarmeafgift nedsættes med 15,2 øre pr.
kWh fra og med 2021 (2018-niveau). Dermed nedsættes elvarmeafgiften fra 30,7 øre pr. kWh til
15,5 øre pr. kWh fra og med 2021 (2018-niveau). Dette svarer til en nedsættelse på 14,9 øre pr.
kWh i 2015-niveau, hvilket også er den foreslåede nedsættelse af elvarmeafgiften.
Forslagets formål og baggrund er beskrevet i afsnit 1 under lovforslagets almindelige
bemærkninger, hvortil der henvises.
Til nr. 2
Efter gældende ret bestemmes det i elafgiftslovens § 1, at der efter lovens bestemmelser skal svares
afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet. Efter elafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 1,
og stk. 2, påhviler afgiftsbetaling den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet.
Afgiftsbetalingen påhviler dermed netvirksomheder og transmissionsvirksomheder, der er omfattet
af § 19 i lov om elforsyning. Disse virksomheder opkræver afgift af køberne af elektricitet, dvs. af
elhandelsvirksomhederne, og disse virksomheder fakturer elafgiften videre til forbrugerne. Der
gælder dog visse regler om fritagelse, satsdifferentiering eller tilbagebetaling i forhold til almindelig
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Nedsættelser af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift samt fremrykning af reduktion af den grønne check)
elafgift.
Den almindelige elafgift udgør 91,4 øre pr. kWh i 2018 og er fastsat på grundlag af elafgiftslovens
§ 6, stk. 1, 2. pkt. Afgiftssatsen er baseret på et grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau.
Grundbeløbet udgør 89,8 øre pr. kWh i 2015-niveau. Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 2, at
satsen med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. §
32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Afgiftsniveauet for den almindelige elafgift
stiger derfor i takt med øvrige prisstigninger som følge af inflation. De fremtidige afgiftssatser pr. år
er endnu ikke fastsat.
Det følger af den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, 2. pkt., at afgiftssatsen for almindelig
afgiftspligtig elektricitet på 89,8 øre pr. kWh (2015-niveau) nedsættes med 3,9 øre pr. kWh i 2019-
2022, 6,9 øre pr. kWh i 2023, 7,9 øre pr. kWh i 2024 og 13,8 øre pr. kWh fra og med den 1. januar
2025 (2015-niveau).
Disse afgiftsnedsættelser i 2015-niveau svarer til og udmønter afgiftsnedsættelserne i 2018-niveau
ifølge energiaftalen. Det fremgår således af aftalen, at den almindelige elafgift i 2018-niveau skal
lempes med 4 øre/kWh i 2019-2022, 7 øre/kWh i 2023, 8 øre/kWh i 2024 og 14 øre/kWh i 2025.
Elafgiften vil dermed udgøre 77,4 øre/kWh i 2025 (2018-niveau). I 2018 udgør den almindelige
elafgift som nævnt 91,4 øre pr. kWh..
Forslagets formål og baggrund er beskrevet i afsnit 1 under lovforslagets almindelige
bemærkninger, hvortil der henvises.
Til § 2
Til nr. 1
Som led i 2009-skattereformen, Forårspakke 2.0, blev der ved kompensationsloven indført en
skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, også kaldet den grønne check. De
nærmere beløb, som den grønne check udgør, er fastsat i lovens § 1, stk. 1, 2.-16. pkt.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret til nr. 2 og i afsnit 2.3.1. i de almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i at ændre henvisningen til de fastsatte beløb, som den grønne check udgør i de enkelte
indkomstår, i kompensationslovens § 1, stk. 1, 1. pkt.,
fra ”2.-16. pkt.” til ”2.-10. pkt.”
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der ved nr. 2 foreslås at fastsætte det samme
beløb for indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår, hvorved en række punktummer i
kompensationslovens § 1, stk. 1, udgår.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Nedsættelser af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift samt fremrykning af reduktion af den grønne check)
Til nr. 2
Som led i 2009-skattereformen, Forårspakke 2.0, blev der ved kompensationsloven indført en
skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, også kaldet den grønne check.
Den grønne check ydes til personer, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, og som er fuldt
skattepligtige til Danmark eller omfattet af de såkaldte grænsegængerregler. Den grønne check er på
765 kr. i 2018.
Fra og med indkomståret 2014 blev den grønne check reduceret for at finansiere tilbagerulningen af
forsyningssikkerhedsafgiften m.v., jf. lov nr. 1174 af 5. november 2014. Nedsættelsen blev fastsat
til at ske gradvist fra 2015 til og med 2020.
Fra og med indkomståret 2018 blev den grønne check reduceret yderligere for ikke-pensionister for
at finansiere afskaffelsen af PSO-afgiften, jf. lov nr. 191 af 27. februar 2017. Reduktionen blev
fastsat til at ske gradvist frem mod 2025, således at den grønne check vil udgøre 630 kr. i 2019
faldende til 525 kr. efter gældende regler.
Der henvises til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i, at den grønne check for indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår skal udgøre
525 kr. Herved fremrykkes den reduktion af den grønne check, som efter gældende regler først ville
være fuldt indfaset i 2025.
Da reduktionen, der foreslås fremrykket, ikke reducerer pensionisters grønne check, vil den
foreslåede fremrykkelse ikke have betydning for størrelsen af pensionisters grønne check. Der
ændres således heller ikke ved, at pensionister får en højere grøn check end ikke-pensionister.
Til nr. 3
Pensionister får efter gældende regler en grøn check på 930 kr. i 2019, jf. kompensationslovens § 1,
stk. 1, 13. og 14. pkt.
Der henvises til beskrivelsen af gældende ret til nr. 2 og afsnit 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 3, at ændre henvisningen til de fastsatte beløb, som den grønne
check for pensionister udgør i de enkelte indkomstår, i kompensationslovens § 1, stk. 2, 13. pkt., fra
”14.-16. pkt.” til ”8.-10. pkt. ”
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der ved nr. 2, foreslås at fastsætte det samme
beløb for indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår, hvorved en række punktummer i
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Nedsættelser af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift samt fremrykning af reduktion af den grønne check)
kompensationslovens § 1, stk. 1, udgår.
Til nr. 4
Ved indførelse af kompensationsloven blev der ud over den grønne check, jf. bemærkningerne til
nr. 2, indført en supplerende grøn check til personer, der den første dag i indkomståret er fuldt
skattepligtige til Danmark eller omfattet af grænsegængerreglerne, og som har barn eller børn, der
ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år.
Der henvises til beskrivelsen af gældende ret til nr. 5 og i afsnit 2.3.1 i de almindelige
bemærkninger.
Det foreslås, at ændre henvisningen til de fastsatte beløb, som den supplerende grønne check udgør
i de enkelte indkomstår, i kompensationslovens § 1, stk. 2, 1. pkt., fra
”2.-13. pkt.” til ”2.-7. pkt.”
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der ved nr. 5, foreslås at fastsætte det samme
beløb for indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår, hvorved en række punktummer i
kompensationslovens § 1, stk. 2, udgår.
Til nr. 5
Ved indførelse af kompensationsloven blev der ud over den grønne check, jf. bemærkningerne til
nr. 2, indført en supplerende grøn check til personer, der den første dag i indkomståret er fuldt
skattepligtige til Danmark eller omfattet af grænsegængerreglerne, og som har barn eller børn, der
ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år.
Den supplerende grønne check er i 2018 på 175 kr. pr. barn. Beløbet kan maksimalt ydes for 2 børn
pr. person, dvs. maksimalt med 350 kr. i 2018.
Den supplerende grønne check blev ligesom den grønne check fra og med indkomståret 2014
reduceret for at finansiere tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften m.v., jf. lov nr. 1174 af
5. november 2014. Nedsættelsen blev fastsat til at ske gradvist fra 2015 til og med 2020 og gælder
for alle.
Fra og med indkomståret 2018 blev den supplerende grønne check ligesom den grønne check
reduceret yderligere for ikke-pensionister for at finansiere afskaffelsen af PSO-afgiften, jf. lov nr.
191 af 27. februar 2017. Reduktionen blev fastsat til at ske gradvist frem mod 2025, således at den
supplerende grønne check i 2019 vil udgøre 145 kr. pr. barn, dog maksimalt 290 kr., faldende til
120 kr. pr. barn, dog maksimalt 240 kr., i 2025.
Det foreslås i, at den supplerende grønne check for indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår
skal udgøre 120 kr. pr. barn, dog maksimalt 240 kr. Herved fremrykkes den reduktion af den
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Nedsættelser af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift samt fremrykning af reduktion af den grønne check)
supplerende grønne check, som efter gældende regler først ville være fuldt indfaset i 2025.
Da reduktionen, der foreslås fremrykket, ikke reducerer pensionisters supplerende grønne check, vil
den foreslåede fremrykkelse heller ikke have betydning for størrelsen af pensionisters grønne check.
Der ændres således ikke ved, at pensionister får en højere supplerende grøn check end ikke-
pensionister.
Til nr. 6
Pensionister får efter gældende regler en supplerende grøn check på 215 kr. pr. barn, dog maksimalt
430 kr., i 2019 faldende til 200 kr. pr. barn, dog maksimalt 400 kr., i 2025, jf. kompensationslovens
§ 1, stk. 2., 10.-13. pkt.
Der henvises til beskrivelsen af gældende ret til nr. 5 og afsnit 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at ændre henvisningen til de fastsatte beløb, som den supplerende grønne check for
pensionister udgør i de enkelte indkomstår, i kompensationslovens § 1, stk. 2, 10. pkt. fra
”11.-13.
pkt.” til ” 7.-9. pkt.”
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der ved nr. 5 foreslås at fastsætte det samme
beløb for indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår, hvorved en række punktummer i
kompensationslovens § 1, stk. 2, udgår.
Til nr. 7
Efter kompensationslovens § 1 ydes den grønne check og den supplerende grønne check til personer
som skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.
Både den grønne check og den supplerende grønne check aftrappes for den indkomst, der overstiger
et fastsat bundfradrag, der for den supplerende grønne check suppleres med et tillæg.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret til nr. 2, 5 og 8 samt i afsnit 2.3.1 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås at ændre henvisningen til fastsættelsen af størrelsen af tillægget til bundfradraget for de
enkelte indkomstår i kompensationslovens § 2, stk. 2, 1. pkt., fra ”2.-16. pkt.” til ”2.-10. pkt.”. Der
er tale om en konsekvensændring som følge af, at en række punktummer i kompensationslovens §
2, stk. 2, udgår.
Til nr. 8
Efter kompensationslovens § 1 ydes den grønne check og den supplerende grønne check til personer
som skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.
Både den grønne check og den supplerende grønne check aftrappes med 7,5 pct. af grundlaget for
topskatten, i det omfang topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 397.000 kr. (2018).
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Nedsættelser af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift samt fremrykning af reduktion af den grønne check)
Bundfradraget reguleres årligt efter personskattelovens § 20. For den supplerende grønne check
tillægges bundfradraget et beløb på 10.200 kr. (2018). Tillægget betyder, at aftrapningen af den
supplerende grønne check først indtræder, når den grønne check for personen er aftrappet fuldt ud.
Aftrapningsbeløbet for både den grønne check og den supplerende grønne check kan maksimalt
udgøre et beløb svarende til størrelsen på checken.
Der henvises beskrivelsen af gældende ret i nr. 2 og 5 og afsnit 2.3.1 i de almindelige
bemærkninger.
Som en konsekvens af, at reduktionen af den grønne check fremrykkes, foreslås det at fastsætte det
tillæg til bundfradraget, som skal medregnes ved aftrapningen af den supplerende grønne check, til
et beløb på 7.000 kr. for indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår. Herved fremrykkes
reduktionen af størrelsen på det nævnte tillæg parallelt med fremrykningen af reduktionen af den
grønne check.
Til nr. 9
Både den grønne check og den supplerende grønne check aftrappes med 7,5 pct. af grundlaget for
topskatten, i det omfang topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 397.000 kr. (2018).
Bundfradraget reguleres årligt efter personskattelovens § 20. For pensionister, som får både en
højere grøn check og en højere supplerende grøn check end ikke-pensionister, tillægges
bundfradraget for aftrapning af den supplerende grønne check et beløb på 12.400 kr. (2018).
Tillægget betyder, at aftrapningen af den supplerende grønne check først indtræder, når den grønne
check for pensionisten er aftrappet fuldt ud. Aftrapningsbeløbet for både den grønne check og den
supplerende grønne check kan maksimalt udgøre et beløb svarende til størrelsen på checken.
Der henvises til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at ændre henvisningen til fastsættelsen af størrelsen af pensionisters tillæg til
bundfradraget for de enkelte indkomstår i kompensationslovens § 2, stk. 2, 13. pkt.,
fra ”14.-16.
pkt.” til ”8.-10. pkt.” Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at
en række punktummer i
kompensationslovens § 2, stk. 2, udgår.
Til § 3
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2019. De dele af lovforslaget, der vedrører
reduktion af grøn check, har virkning fra og med indkomståret 2019.
Det foreslås i
stk. 2,
at den ændrede afgift for løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Nedsættelser af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift samt fremrykning af reduktion af den grønne check)
påbegyndes inden lovens ikrafttrædelsestidspunkt og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes af så
stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt til
afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Udgør
afregningsperioden eksempelvis både december 2018 (31 dage) og januar 2019 (31 dage), og der er
leveret 2.000 kWh i hele afregningsperioden, vil der skulle betales den ændrede afgift for 2019 af
1.000 kWh.
Det foreslås i
stk. 3,
at stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for de efterfølgende afgiftsnedsættelser i
perioden fra og med den 1. januar 2023 til og med den 1. januar 2025. Såfremt afregningsperioden
eksempelvis påbegyndes inden den 1. januar 2023 og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den
ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra afgiftsændringen til
afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der ændres, ikke gælder for
Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller
Grønland.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Nedsættelser af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift samt fremrykning af reduktion af den grønne check)
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om afgift af elektricitet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017,
som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1174 af 5.
november 2014 og § 1 i lov nr. 478 af 16.
maj 2018 og senest ved § 5 i lov nr. 704 af 8.
juni 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 6, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”30,2 øre pr.
kWh (2015-niveau)”
til: ”15,3
øre pr. kWh
(2015-niveau)”.
§ 6.
Stk. 1. Af forbrug af elektricitet i
helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet,
betales en afgift på 25,3 øre pr. kWh (2015-
niveau) fra og med den 1. maj 2018 til og
med den 31. december 2019, på 20,4 øre pr.
kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar
2020 til og med den 31. december 2020 og
på 30,2 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og
med den 1. januar 2021 af den del af
forbruget, der overstiger 4.000 kWh årligt.
Af andet forbrug af elektricitet betales en
afgift på 89,8 øre pr. kWh (2020-tal baseret
på 2015-niveau).
Stk. 2-4. - - -
§2
I lov om skattefri kompensation for
forhøjede energi- og miljøafgifter, jf.
2.
I
§ 6, stk. 1, 2. pkt.,
ændres ”89,8 øre pr.
kWh (2015-niveau)”
til: ”85,9
øre pr. kWh
(2015-niveau) til og med den 31. december
2022, 82,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og
med den 1. januar 2023 til og med den 31.
december 2023, 81,9 øre pr. kWh (2015-
niveau) fra og med den 1. januar 2024 til og
med den 31. december 2024 og 76,0 øre pr.
kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar
2025”.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Nedsættelser af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift samt fremrykning af reduktion af den grønne check)
lovbekendtgørelse nr. 944 af 5. august 2015,
som ændret ved § 2 i lov nr. 191 af 27.
februar 2017, foretages følgende ændring:
§ 1.
Der ydes en skattefri kompensation på
det beløb, der er anført i 2.-16. pkt., til
personer, der ved indkomstårets udløb er
fyldt 18 år, og som er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1 eller omfattet af
kildeskattelovens afsnit I A den første dag i
indkomståret. For indkomståret 2015 udgør
beløbet 955 kr. For indkomståret 2016 udgør
beløbet 950 kr. For indkomståret 2017 udgør
beløbet 940 kr. For indkomståret 2018 udgør
beløbet 765 kr. For indkomståret 2019 udgør
beløbet 630 kr. For indkomståret 2020 udgør
beløbet 600 kr. For indkomståret 2021 udgør
beløbet 595 kr. For indkomståret 2022 udgør
beløbet 550 kr. For indkomståret 2023 udgør
beløbet 545 kr. For indkomståret 2024 udgør
beløbet 535 kr. For indkomståret 2025 og
efterfølgende indkomstår udgør beløbet 525
kr. For personer, der ved indkomstårets
udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a
i lov om social pension, eller modtager eller
får forskud på førtidspension efter lov om
social pension eller lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig eller
almindelig førtidspension m.v., ydes
kompensation med det beløb, der er anført i
14.-16. pkt. For indkomståret 2018 udgør
beløbet 930 kr. For indkomståret 2019 udgør
beløbet 900 kr. For indkomståret 2020 og
efterfølgende indkomstår udgør beløbet 875
kr.
1.
I
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”2.-16. pkt.”
til: ”2.-10. pkt.”
2.
§ 1, stk. 1, 6.-12. pkt.,
ophæves, og i stedet
indsættes:
”For indkomståret 2019 og efterfølgende
indkomstår udgør beløbet 525 kr.”
3.
I
§ 1, stk. 1, 13. pkt., der bliver 7. pkt.,
ændres ”14.-16. pkt.” til: ”8.-10. pkt.”
Stk. 2. Til personer, der er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1 eller omfattet af
kildeskattelovens afsnit I A den første dag i
indkomståret, og som har barn eller børn, der
ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år,
ydes i overensstemmelse med de
bestemmelser, som følger af § 5, stk. 1-6, en
supplerende skattefri kompensation på det
4.
I
§ 1, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”2.-13. pkt.”
beløb, der er anført i 2.-13. pkt., hvis barnet
til: ”2.-9. pkt.”
den første dag i indkomståret faktisk
opholder sig her i landet, ikke har indgået
ægteskab, ikke er anbragt uden for hjemmet
efter lov om social service, ikke sammen
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Nedsættelser af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift samt fremrykning af reduktion af den grønne check)
med en indehaver af forældremyndigheden
er optaget i en døgnforanstaltning efter lov
om social service eller i øvrigt forsørges af
offentlige midler. For indkomstårene 2015
og 2016 udgør beløbet 220 kr. pr. barn, dog
maksimalt 440 kr. For indkomståret 2017
udgør beløbet 215 kr. pr. barn, dog
maksimalt 430 kr. For indkomståret 2018
udgør beløbet 175 kr. pr. barn, dog
maksimalt 350 kr. For indkomståret 2019
udgør beløbet 145 kr. pr. barn, dog
maksimalt 290 kr. For indkomståret 2020
udgør beløbet 140 kr. pr. barn, dog
maksimalt 280 kr. For indkomståret 2021
udgør beløbet 135 kr. pr. barn, dog
maksimalt 270 kr. For indkomstårene 2022-
2024 udgør beløbet 125 kr. pr. barn, dog
maksimalt 250 kr. For indkomståret 2025 og
efterfølgende indkomstår udgør beløbet 120
kr. pr. barn, dog maksimalt 240 kr. For
personer, der ved indkomstårets udløb har
nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om
social pension, eller modtager eller får
forskud på førtidspension efter lov om social
pension eller lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig eller almindelig
førtidspension m.v., ydes kompensation med
det beløb, der er anført i 11.-13. pkt. For
indkomståret 2018 udgør beløbet 215 kr. pr.
barn, dog maksimalt 430 kr. For
indkomståret 2019 udgør beløbet 210 kr. pr.
barn, dog maksimalt 420 kr. For
indkomståret 2020 og efterfølgende
indkomstår udgør beløbet 200 kr. pr. barn,
dog maksimalt 400 kr.
Stk. 3-5
---
5.
§ 1, stk. 2, 5.-9. pkt.,
ophæves, og i stedet
indsættes:
”For indkomståret 2019 og efterfølgende
indkomstår udgør beløbet 120 kr. pr. barn,
dog maksimalt 240 kr.”
6.
I
§ 1, stk. 2, 10. pkt., der bliver 6. pkt.,
ændres ”11.-13. pkt.” til: ”7.-9. pkt.”
§ 2. ---
Stk. 2.
Den supplerende kompensation, som
er nævnt i § 1, stk. 2, nedsættes med 7,5 pct.
af grundlaget for topskat efter
personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det
omfang topskattegrundlaget overstiger
bundfradraget efter stk. 1 med tillæg af det
beløb, der er anført i 2.-16. pkt. For
7.
I
§ 2, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”2.-16. pkt.”
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Nedsættelser af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift samt fremrykning af reduktion af den grønne check)
indkomståret 2015 udgør beløbet 12.733 kr.
For indkomståret 2016 udgør beløbet 12.667
kr. For indkomståret 2017 udgør beløbet
12.533 kr. For indkomståret 2018 udgør
beløbet 10.200 kr. For indkomståret 2019
udgør beløbet 8.400 kr. For indkomståret
2020 udgør beløbet 8.000 kr. For
indkomståret 2021 udgør beløbet 7.933 kr.
For indkomståret 2022 udgør beløbet 7.333
kr. For indkomståret 2023 udgør beløbet
7.267 kr. For indkomståret 2024 udgør
beløbet 7.133 kr. For indkomståret 2025 og
efterfølgende indkomstår udgør beløbet
7.000 kr. For personer, der ved
indkomstårets udløb har nået
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social
pension, eller modtager eller får forskud på
førtidspension efter lov om social pension
eller lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig eller almindelig førtidspension
m.v., udgør tillægget efter 1. pkt. det beløb,
der er anført i 14.-16. pkt. For indkomståret
2018 udgør beløbet 12.400 kr. For
indkomståret 2019 udgør beløbet 12.000 kr.
For indkomståret 2020 og efterfølgende
indkomstår udgør beløbet 11.667 kr.
til: ”2.-10. pkt. ”
8.
§ 2, stk. 2, 6.-12. pkt.,
ophæves, og i stedet
indsættes:
”For indkomståret 2019 og efterfølgende
indkomstår udgør beløbet 7.000 kr.”
9.
I
§ 2, stk. 2, 13. pkt., der bliver 7. pkt.,
ændres ”14.-16. pkt.” til: ”8.-10. pkt.”