Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 266
Offentligt
1933482_0001.png
31. august 2018
J.nr. 2018 - 495
Resumé af forslag til Investorfradragslov
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti
og Radikale Venstre indgik den 12. november 2017 aftale om en række erhvervs- og
iværksætterinitiativer. Lovforslaget har til formål at udmønte den del af denne aftale, der
går ud på at indføre et investorfradrag.
Formålet med lovforslaget er at styrke iværksætterkulturen i Danmark og at give små og
mellemstore unoterede virksomheder, der befinder sig i en opstarts- eller vækstfase, let-
tere adgang til risikovillig kapital.
Lovforslaget indeholder på den baggrund regler om et investorfradrag for investeringer,
hvorved personer erhverver kapitalandele i visse små og mellemstore unoterede selskaber,
der befinder sig i en opstarts- eller vækstfase. Indskuddet af kapital kan ske ved direkte
investering eller ved indirekte investering gennem en ny særlig type alternativ investe-
ringsfond, en investorfradragsfond, der samtidig foreslås indført.
Investorfradraget giver personer, der investerer direkte i de omfattede virksomheder, mu-
lighed for årligt at fradrage halvdelen af investeringer for op til 400.000 kr. i hvert af ind-
komstårene 2019-2022 og halvdelen af investeringer for op til 800.000 kr. i indkomståret
2023 og frem. Ved indirekte investering gennem investorfradragsfonde vil halvdelen af
investeringer for op til 125.000 kr. kunne fradrages i hvert af indkomstårene 2019-2022,
mens der i indkomståret 2023 og frem vil være fradrag for halvdelen af investeringer for
op til 250.000 kr.
Både ved direkte og indirekte investering udformes fradraget, så det får en skatteværdi på
30 pct. i en gennemsnitskommune.
Investorfradraget indebærer statsstøtte til små og mellemstore virksomheder. En række af
de krav, der skal være opfyldt, for at der kan opnås investorfradrag, har således deres bag-
grund i de krav, der gælder
efter EU’s regler på området.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2019 og med virkning fra og med den
1. januar 2019.