SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 260: Halvårlig teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold, fra beskæftigelsesministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 260
Offentligt

NOTAT

28-08-2018

Virksomheder, der snyder gentagne gange

Hvad gør man med genganger, der lever af at snyde?

Beskæftigelsesministeriet har bedt om bidrag fra Arbejdstilsynet, som oplyser føl-

gende:

”Arbejdstilsynet

fører tilsyn med både arbejdsmiljøloven og udstationeringsloven

og har i visse sager adgang til at udstede bøder for overtrædelser af de to love. I

begge love indgår betydningen af gentagelsesvirkningen enten direkte i en regel

eller i lovbemærkningerne.

Nedenfor gennemgås først gentagelsesvirkningen for overtrædelser af arbejdsmil-

jøloven og derefter gennemgås gentagelsesvirkningen for overtrædelser af udstati-

oneringsloven.

Gentagelsesvirkning for overtrædelser af arbejdsmiljøloven

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 4, at det skal betragtes som en

særligt skærpende omstændighed, at den pågældende fysiske eller juridiske person

inden for 4 år tidligere er straffet for grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivnin-

gen.

Den tidligere overtrædelse, som lægges til grund for gentagelsesvirkningen, skal

vedrøre samme strafsubjekt som den aktuelle overtrædelse.

Det fremgår af bestemmelsens ordlyd, at kun overtrædelser, der er begået inden for

4 år, kan udløse gentagelsesvirkning. Det betyder, at tidligere forhold skal være

endeligt afgjort, enten ved bødevedtagelse eller endelig dom, inden for de seneste 4

år forud for gerningstidspunktet for den aktuelle overtrædelse.

Det er ikke en betingelse, at der er tale om en fuldstændig

ligeartet

overtrædelse.

Det betyder f.eks., at bøden kan forhøjes, hvis den aktuelle overtrædelse handler

om nedstyrtningsfare, mens den tidligere overtrædelse vedrørte svejsning uden

brug af udsugning.

Ifølge bestemmelsens ordlyd er det kun tidligere

straffe for ”grov overtrædelse af

arbejdsmiljølovgivningen”, der kan medføre skærpelse af straffen. Det indebærer,

at også den aktuelle overtrædelse skal være en grov overtrædelse af arbejdsmiljø-

lovgivningen.

Antallet af tidligere straffe med gentagelsesvirkning har ikke betydning for størrel-

sen af tillægget til bøden. Tillægget forudsættes ifølge lovbemærkningerne (til

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 260: Halvårlig teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold, fra beskæftigelsesministeren

lovforslaget til ændring af arbejdsmiljøloven L31/2015) at være på 20.000 kr., uan-

set antallet af tidligere straffe i den 4-årige periode forud for gerningstidspunktet i

den aktuelle sag.

Tvangsbøder i forhold til overtrædelser af arbejdsmiljøloven

Ved behandling af en straffesag for overtrædelse af arbejdsmiljøloven kan der,

udover idømmelse af en straf for selve overtrædelsen, være behov for at få bragt et

ulovligt forhold til ophør. Det vil typisk være i de tilfælde, hvor Arbejdstilsynet har

rejst en straffesag, fordi en arbejdsgiver ikke har efterkommet Arbejdstilsynets

påbud.

Der er ikke hjemmel til at udstede tvangsbøder, uden der rejses tiltale ved retten for

at få virksomheden idømt tvangsbøder. Størrelsen af tvangsbøderne afgøres af ret-

ten ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag.

I praksis vil Arbejdstilsynet som udgangspunkt først gøre brug af tiltaleindstilling

med påstand om tvangsbøder, hvis virksomheden én gang tidligere er straffet for

manglende efterkommelse af det samme påbud.

Gentagelsesvirkning for overtrædelser af udstationeringsloven

Det kan tillægges gentagelsesvirkning, at en udenlandsk tjenesteyder tidligere er

straffet for overtrædelse af udstationeringsloven.

Hvis virksomheden/tjenesteyderen eller hvervgiveren tidligere er straffet for over-

trædelse af udstationeringsloven, vil bøden som udgangspunkt være 20.000 kr. Det

gælder både den første gentagne overtrædelse af udstationeringsloven og efterføl-

gende overtrædelse. Dette følger af bemærkningerne til lovforslaget til ændringen

af udstationeringslovens § 10 a, stk. 3, (L102/2015). Bødeniveauet for overtrædelse

af udstationeringsloven er i normaltilfælde 10.000 kr.

Vurderingen af, om forholdet skal have gentagelsesvirkning, sker på baggrund af

en konkret vurdering af såvel den foreliggende som den tidligere overtrædelse.

Både tidligere domme og bødevedtagelser tillægges gentagelsesvirkning.

Det er en betingelse for skærpelse af straffen i gentagelsestilfælde, at den nye straf-

bare handling er begået inden udløbet af 10 år, efter at den tidligere bøde er idømt

eller vedtaget. Fristen regnes fra datoen for den endelig dom eller bødens vedtagel-

se.

Tvangsbøder i forhold til overtrædelser af udstationeringsloven

Det fremgår af finanslovsaftalen for 2018, at indsatsen overfor virksomheder, der

systematisk ikke anmelder sig til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT)

skal skærpes.

Regeringen har vedtaget et lovforslag, som muliggør, at Arbejdstilsynet får adgang

til at udstede tvangsbøder i de situationer, hvor en virksomhed systematisk ikke

efterlever anmeldelsespligten til RUT.

Lovforslag trådte i kraft 1. juli 2018.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 260: Halvårlig teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold, fra beskæftigelsesministeren

Skatteministeriet har bedt om bidrag fra SKAT, som oplyser følgende:

”SKAT prioriterer sin kontrol ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko. Det

betyder, at SKAT prioriterer kontrollen på områder, hvor det vurderes, at SKATs

indsats vil have den største effekt set i forhold til de ressourcer, der er til opgaven.

Personer og virksomheder, der ikke overholder de pligter, der følger af skatte- og

afgiftslovgivningen, kan efter omstændighederne straffes.

I sager, hvor der er sket forsætlig unddragelse af skat eller moms, og hvor unddra-

gelsen overstiger 250.000 kr., kan der blive tale om fængselsstraf og efter praksis

en tillægsbøde på samme beløb som unddragelsen. Disse sager sender SKAT vide-

re til politiet med henblik på indbringelse for domstolene.

Hvis en forsætlig unddragelse ikke overstiger 250.000 kr., eller hvis der er tale om

grov uagtsomhed, kan sagen afsluttes administrativt med en bøde. Sagen kan af-

sluttes af SKAT, hvis den pågældende vil vedtage et bødeforlæg. Hvis den pågæl-

dende ikke vil vedtage SKATs bødeforlæg, sendes sagen videre til politiet med

henblik på indbringelse for domstolene.

I sager om forsætlig unddragelse af punktafgifter er grænsen for frihedsstraf

100.000 kr.

Sager, hvor der er sket en overtrædelse af ordensforskrifter, sanktioneres med or-

densbøder. Ordensbøder bliver anvendt i sager, hvor der ikke nødvendigvis er kon-

stateret nogen unddragelse, men hvor en pligt er blevet tilsidesat. Det kan fx være

tilsidesættelse af et pålæg om at føre logbog.

Hvis en virksomhed begår en ny lignende overtrædelse, efter at have vedtaget et

bødeforlæg eller efter at være dømt i en straffesag, indtræder der gentagelsesvirk-

ning, som er en skærpende omstændighed ved strafudmålingen.

I unddragelsessager er udgangspunktet, at bøden i gentagelsestilfælde forhøjes med

25 pct. af normalbøden.

I nogle typer ordensbødesager sker der forhøjelse af ordensbøden med 25 pct. i

tilfælde af gentagelse. Ordensbødesager, af særlig interesse i relation til social

dumping, er bøder for ikke at efterkomme et pålæg om at føre logbog og overtræ-

delser af skattekontrollovens § 14 vedrørende tilsidesættelse af pligter i relation til

indberetning til eIndkomst. Disse bøder retter sig mod arbejdsgivere.”

Justitsministeriet har bedt om bidrag fra Rigspolitiet, som oplyser følgende:

”I

det omfang, der er begået strafbare forhold, som anmeldes til politiet, vil politiet

efterforske på sædvanlig vis. Dette vil derfor ikke være en del af indsatsen mod

social dumping.”