SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 245
Offentligt

Advokatrådet

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.

33 96 97 98

DATO: 1. maj 2018

SAGSNR.: 2018 - 997

ID NR.: 521906

[email protected]

Høring - over forslag til Rådets direktiv om et fælles system for en skat på

indtægter fra levering af visse digitale tjenester KOM(2018)148, og Rådets

direktiv om regler vedr. selskabsbeskatning mv.

Ved e-mail af 4. april 2018 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets

bemærkninger til ovennævnte forslag.

Advokatrådet har følgende bemærkninger:

På side 7 gennemgås definitionen af en ”digital tjeneste”. Det anføres, at definitionen

ikke omfatter ”det blotte salg af varer eller tjenester ved hjælp af internettet eller et

elektronisk net”.

Det bør afklares/præciseres, om en betaling til udbyderen af en digital markedsplads

ligeledes er undtaget definitionen af en digital tjeneste.

Det forekommer uklart, hvorfor der, jf. artikel 2, er behov for at lade direktivet finde

anvendelse, hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst allerede indeholder ikrafttrådte

bestemmelser svarende til artikel 4 og 5. Det er endvidere uklart, hvad der har

forrang i tilfælde af en relevant diskrepans mellem den konkrete

dobbeltbeskatningsoverenskomst og direktivet.

Artikel 5 omhandler det overskud, der kan henføres til et digitalt fast driftssted.

I artikel 5, stk. 1, anføres, at overskud

selskabsskattelovgivningen i denne medlemsstat”.

”beskattes

alene

efter

Udtrykket ”beskattes alene” indikerer en

eksemptionsbeskatning.

Det bør afklares/præciseres, om dette er tilsigtet.

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

Advokatrådet

I øvrigt bør det afklares/præciseres, om udgifter kan indgå til fastlæggelsen af det

relevante overskud, uanset om de afholdes både i hjemlandet og i kildelandet.

Forslaget til direktivet er baseret på artikel 113 TEUF, hvorefter Rådet kan lovgive

om indirekte skatter, hvis det indre marked nødvendiggør sådan harmonisering.

Forslaget behandler ikke tilstrækkeligt, hvorvidt der kan opstå risiko for

dobbeltbeskatning (når bortses fra tilfælde, hvor leverandøren af reklametjenesten og

ejeren af den digitale grænseflade er forskellige enheder). Det bør derudover

tydeliggøres, hvem skatten påhviler, og hvordan skatten skal kvalificeres i forhold til

OECD's modeloverenskomst. Eventuelle uklarheder bør i hvert fald også afklares i

dansk administrativ praksis.

I forslagets præambel anføres det, at enhver behandling af personoplysninger

gennemført i forbindelse med skatten på digitale tjenester bør foretages i

overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (2016/679). Dette bør ligeledes

præciseres i den endelige direktivtekst, dog således at det klart fremgår som et krav,

og at det præciseres, at dataansvarlige i tredjelande også er omfattet, uanset om de er

etableret i EU eller ej, mv.

Endelig bør det nøje overvejes, i hvilket omfang de nationale skattemyndigheder kan

og bør anvende personfølsomme oplysninger, som myndighederne får adgang til i

forbindelse med håndhævelsen af direktivet, og om de for eksempel kan anvendes i

ligningen af personer, som bevis i sager om skattepligtens indtræden, mv. Det bør

ligeledes præciseres, hvilke begrænsninger der gælder for brug af sådanne

oplysninger, som medlemslandene måtte udveksle efter EU-retten.

Med venlig hilsen

Torben Jensen

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

Bo Sandberg ([email protected])

SV: Høring over forslag til Rådets direktiv om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester

KOM(2018)148, og Rådets direktiv om regler vedr. selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse, K...

Sendt:

30-04-2018 16:01:54

Til SKM!

Dansk Byggeri takker for muligheden for at afgive høringsvar.

Vedr. KOM(2018) 147 om væsentlig digital tilstedeværelse: Dansk Byggeri har ikke bemærkninger til dette forslag.

Vedr. KOM(2018) 148 om omsætningsskat på 3% på visse digitale tjenester: Dansk Byggeri støtter IKKE forlsaget. Vi finder, at

nye omsætningsafgifter ved siden af momsen, er den forkerte vej at gå. Det gælder både den finansielle transaktionsskat, FTT

og det aktuelle forslag om en selektiv omsætningsskat på udvalgte internet-giganter. Den type afgifter har en negativ effekt på

samfundsøkonomien og overvæltes i betydelig grad på forbrugerne samt de små og mellemstore virksomheder. Vi mener i

stedet EU-Kommissionen burde bruge det skattemæssige krudt på den fælles konsoliderede selskabsskattebase, CCCTB.

Til:

Fra:

Titel:

Derudover har vi ingen bemærkninger til de to direktivforslag

Venlig hilsen

Bo Sandberg

Cheføkonom

Analyseafdelingen

Tlf. direkte: 72 16 01 42 · Mobil: 28 50 38 19

Vi samler byggeri, anlæg og industri

Nørre Voldgade 106 · 1358 København K

www.danskbyggeri.dk

Abonner på nyheder

Fra:

Simon Lind [mailto:[email protected]]

Sendt:

4. april 2018 15:06

Cc:

Christian Brande

Emne:

Høring over forslag til Rådets direktiv om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester

KOM(2018)148, og Rådets direktiv om regler vedr. selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM(2018)147 (SKM...

Hermed fremsendes Europa-Kommissionens to direktivforslag om beskatning af den digitale økonomi i høring.

Høringsbrev og høringsliste er desuden vedhæftet.

Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger

senest onsdag den 2. maj 2018.

Med venlig hilsen

Simon Lind

Fuldmægtig

Selskab, aktionær og erhverv

Mobil72388950

[email protected]

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

[email protected]

Webwww.skm.dk

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 Kbh. K

3. maj 2018

Digital beskatning

Dansk Erhverv har den 4. april 2018 modtaget to direktivforslag om beskatning af den digitale

økonomi i høring.

Dansk Erhverv mener helt overordnet, at det er fornuftigt løbende at have fokus på, om skattesy-

stemet følger med tiden, herunder om der er forretningsmodeller, som ikke bliver beskattet på

samme måde som andre modeller. I det lys vil det være fornuftigt at have fokus på digitale virk-

somheders beskatning, da eksempelvis reglerne om fast driftssted ikke er indrettet med henblik

på virksomheder, der alene har en digital tilstedeværelse.

Generelle bemærkninger

Beskatningen af selskaber hviler på et regelsæt, som er fastlagt internationalt. På den baggrund er

det derfor mest hensigtsmæssigt, hvis løsning af problemer i beskatningen findes via en internati-

onal aftale, hvilket Kommissionen også selv bemærker i direktivforslagene. Dansk Erhverv mener

ikke alene, at det er hensigtsmæssigt, men at det faktisk er den eneste gode løsning for at få æn-

dret måden, der bliver beskattet på.

Hvis EU går enegang, vil det således føre til store uhensigtsmæssigheder i relationen til andre

lande, som formentlig vil føle det som et skatteangreb, som de bliver nødt til at imødegå til skade

for europæiske virksomheder. På den baggrund alene mener Dansk Erhverv, at Danmark ikke bør

støtte direktivforslagene, men bør arbejde for, at der kommer en fælles international løsning på

beskatningen af digitale virksomheder.

Præmissen som de to direktivforslag bygger på, er, at de digitale virksomheder betaler mindre i

skat end andre traditionelle virksomheder. Dette underbygger Kommissionen med en analyse af

de effektive selskabsskattebetalinger. Til dette må bemærkes, at der er lavet andre analyser, der

viser, at den digitale sektor ikke er underbeskattes. Det må ligeledes bemærkes, at der ikke behø-

ver at være noget forkert i, at forskellige sektorer beskattes forskelligt. Den effektive selskabsskat

varierer kraftigt mellem forskellige typer af selskaber. En lang række lande giver gunstige vilkår

[email protected]

JAR

Side 1/3

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

for investeringer i forskning og udvikling, hvilket sænker selskabsskatten for denne type af virk-

somheder. De digitale virksomheder er netop kendetegnet ved store F&U aktiviteter og kan derfor

være en medvirkende årsag til en lavere effektiv selskabsskat.

En anden forklaring på lavere selskabsskattebetaling hos digitale virksomheder kan være, at flere

amerikanske virksomheder har placeret store udenlandske overskud i oversøiske skattelylande for

at undgå at skulle betale penge, når pengene bliver trukket hjem til USA. Med den nye amerikan-

ske selskabsskattereform må det forventes, at pengene fra i år bliver trukket hjem til USA og be-

skattes der, samtidig med, at den fremtidige beskatning i USA kommer til at minde mere om be-

skatningen i resten af verden. Generelt må dette forventes at føre til en højere effektiv selskabs-

skat.

Kommissionens tal bygger derfor muligvis på situationen i tidligere år, men er ikke nødvendigvis

retvisende fremadrettet. Inden der gennemføres en så gennemgribende ændring af beskatnings-

klimaet i EU, bør der derfor være enighed om, beskatningen virkelig er lavere, og om der evt. er

gode grunde til, at beskatningen er lavere for digitale virksomheder end for andre virksomheder.

Udover de overordnede betænkeligheder ved europæisk enegang, så er direktivforslagene også

problematiske på en lang række områder, der vil blive gennemgået nærmere nedenfor.

Specielle bemærkninger

Omsætningsskat vil udhule DK skatteprovenu

Det midlertidige direktiv indeholder en beskatning på omsætning. For det første strider dette

princip grundlæggende mod den måde selskaber i øvrigt beskattes på, i det selskabsskatten er en

skat på overskud og ikke på omsætning. En ændring af beskatningsmåden behøver ikke isoleres

til digitale virksomheder, andre typer af virksomheder

–

herunder danske i udlandet

–

betaler

heller ikke selskabsskat i alle de lande, som de opererer i, eftersom den værdiskabende begiven-

hed ikke er salg, men derimod produktion og innovation.

Hvis der ændres grundlæggende i, hvad der er den værdiskabende aktivitet

–

væk fra produktion

og innovation

–

og over til salg, så vil dette medføre, at små eksportorienterede lande som Dan-

mark vil få mindre i selskabsprovenu, mens store hjemmemarkedsorienterede lande som Frank-

rig vil få mere i selskabsprovenu. Hvis skatten skal betales i andre lande end i dag, så vil virksom-

hederne også over tid flytte deres investeringer og produktion til disse lande, da man typisk vil

lægge sine fradrag og afskrivninger i de lande, hvor skatten betales.

En salgsskat vil derfor entydigt være negativt for Danmark og medføre mindre provenu og pro-

duktion og udvikling her i landet.

Dobbelt beskatning

En omsætningsskat vil blive pålagt alle virksomheder, der har en hvis omsætning, og som er om-

fattet af de materielle krav i loven. Det vil for det første medføre, at virksomheder, der kører med

underskud, vil skulle betale skatten. Dette kan forekomme urimeligt og kan risikere at være den

Side 2/3

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

dråbe, der får bægeret til at løbe over for en række virksomheder. Dette gælder i særlig grad virk-

somheder, som kører med en lav overskudsgrad, som eksempelvis engros- og detailhandelsvirk-

somheder, men også andre brancher kan være udsatte.

Omsætningsskatten kan som udgangspunktet modregnes i den betalte selskabsskat, men der er

ikke nogen forpligtelse til det i direktivet, hvilket betyder, at man de facto kan blive udsat for dob-

beltbeskatning som virksomhed, der bliver omfattet af den nye skat.

Administrative byrder

En skat, der skal pålægges digitale serviceydelser, vil for det medføre obligatoriske indberetninger

fra virksomhederne. Derudover vil de berørte virksomheder skulle bruge kræfter på at optræne

medarbejder til at finde og registrere de ønskede data, det kan ligeledes være relevant at investere

i nye it-systemer. Alt sammen noget, der vil medføre administrative byrder og udgifter for er-

hvervslivet.

Indberetningen vil formentlig kun kunne pålægges europæiske virksomheder. Muligheden for at

få oplysninger om amerikanske virksomheders salg af digitale serviceydelser kræver derfor, at

virksomhederne enten indberetter frivilligt eller at de amerikanske skattemyndigheder indberet-

ter. I lyset af, at denne skat kan ses som et europæisk angreb på amerikanske virksomheder kan

begge dele virke usandsynligt. En anden mulighed ville være at pålægge europæiske teleudbydere

at stå for dataindsamlingen, hvilket heller ikke er en god løsning.

Skat på fast driftssted med en betydelig digital tilstedeværelse

Det permanente direktivforslag er mere spiseligt end den midlertidig skat, da der her er tale om

en beskatningsmodel, der minder mere om den beskatning, som allerede kendes i dag. Der er så-

ledes ikke tale om en omsætningsskat, men derimod om en overskudsskat, som skal beskattes

med den normale selskabsskattesats. Da der imidlertid fortsat er tale om europæisk enegang, så

vil definitionerne i direktivforslaget ikke forventes at blive anerkendt af andre lande. Direktivfor-

slaget vil derfor løbe ind i de samme problemer som det midlertidige forslag med, at det ikke kan

forventes, at lande som Kina og USA vil godkende den europæiske enegang.

Direktivforslaget må også forventes at ramme særligt spilfirmaer hårdt. Disse firmaer vil ofte have

mange brugere i enkelte lande, men forholdsvis lav indtjening. Spiludviklingen og derfor udgif-

terne ligger typisk i ét land, hvor man i dag betaler sin selskabsskat, mens indtægterne kommer

fra en lang række lande. Hvis spilvirksomheder skal betale selskabsskat i mange lande, så vil man

udhule selskabsskatteprovenuet i de lande, hvor spillene bliver udviklet, dette vil bl.a. gå ud over

lande som Finland og Danmark.

Dansk Erhverv stiller sig naturligvis til rådighed for yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Jacob Ravn

Skattepolitisk chef

Side 3/3

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

2. maj 2018

SUHB

DI-2018-04560

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendes per e-mail:

[email protected]

EU-Kommissionens forslag til direktiv om et fælles system for en skat på

indtægter fra levering af visse digitale tjenester KOM(2018)148 samt forslag

til direktiv om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital

tilstedeværelse KOM(2018)147

Skatteministeriet har sendt EU-Kommissionens ovennævnte forslag i høring, jf. Skatte-

ministeriets j.nr. 2018-1357.

DI’s bemærkninger vedrørende de to direktivforslag

er sam-

let i dette høringssvar.

DI er optaget af, at skattesystemet er robust i forhold til den globale og teknologiske ud-

vikling. Digitaliseringen giver både nye muligheder og udfordringer i forhold til at sikre et

effektivt og sammenhængende skattesystem.

Forud for EU-Kommissionens forslag har landene igangsat et arbejde i OECD om beskat-

ning af digital økonomi som opfølgning på BEPS

Action 1.

OECD har den 16. marts 2018

fremlagt en

foreløbig

rapport og skal efter planen fremlægge forslag til en beskatningsmo-

del senest i 2020. OECD’s generalsekretær, Jose Angel Gurría, har forud for EU-

Rådsmødet i Sofia den 28. april 2018 oplyst, at OECD ser på mulighederne for at frem-

lægge de endelige forslag allerede i 2019.

Det er et udbredt ønske i de fleste lande og i erhvervslivet at fastlægge principperne for

international beskatning igennem OECD. En bred geografisk løsning med inddragelse af

verdens største økonomier igennem OECD vil være det bedste grundlag for at sikre virk-

somheders internationale aktivitet uden dobbeltbeskatning og uden dobbelt ikke-beskat-

ning. Dobbeltbeskatning skader ikke kun den enkelte virksomhed, men også landenes

økonomi på længere sigt.

En smallere vedtagelse af skatteregler vedrørende digital økonomi igennem EU bør kun

ske, hvis det konstateres, at konsensus igennem OECD ikke kan opnås.

*SAG*

*SAGDI-2018-04560*

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

Forslaget om en midlertidig skat - KOM(2018)148

EU-Kommissionens forslag

KOM(2018)148

om en midlertidig skat på 3 pct. af omsætnin-

gen fra visse digitale tjenester er i særdeleshed problematisk. Denne skat benævnes gene-

relt som ”DST”

(Digital Service Tax).

DST’en

ligger uden for det almindelige selskabsskattesystem, idet den pålægges brutto-

omsætningen af bestemte varer og ydelser, og ikke selskabets indkomst ved denne omsæt-

ning.

DST’en

pålægges bruttoomsætningen uden hensyn til, om koncernen har realiseret

et faktisk overskud af sine aktiviteter.

Skattesatsen på 3 pct. lyder umiddelbart ikke af meget, men svarer til en skat på 20 pct.

(cirka den gennemsnitlige selskabsskattesats i EU) af overskuddet for virksomheder, der

realiserer 15 pct. af deres omsætning til overskud. For virksomheder med en overskuds-

grad der er lavere end 15 pct., vil skatten udgøre et højere skattetryk, end hvis virksomhe-

den blev pålagt den gennemsnitlige selskabsskattesats i EU.

DI er enig i Skatteministeriets vurdering af, at det må forventes, at en væsentlig del af

DST’en

i sidste ende overvæltes på forbrugerne, idet de DST-pligtige vil forsøge at over-

vælte afgiften til de reklamerende virksomheder mv., som igen vil forsøge at overvælte

afgiften til forbrugerne via højere varepriser mv.

DST’en vil

således i sidste ende i vidt

omfang reducere forbrugernes muligheder for at købe andre varer og ydelser og dermed

reducere provenuet fra moms og andre danske afgifter. De højere forbrugerpriser vil også

reducere reallønnen, hvilket vil trække i retning af lavere arbejdsudbud og dermed lavere

indkomstskattegrundlag, jf. Skatteministeriets

grund- og nærhedsnotat

af 13. april 2018.

Denne nye særskat på digital aktivitet skal betales i forhold til, hvor brugeren/aftagerne

befinder sig. Det vil generelt betyde, at mindre eksportorienterede lande som Danmark vil

miste skatteprovenu til større lande med mange brugere/aftagere. Politisk er det desuden

på tale, at skatten ikke skal gå til landene men til EU’s budget.

EU skattekommissær Pierre

Moscovici

udtalte

således den 28. april 2018, at et skatten kan indgå i EU-budgettet for at

erstatte en del af Storbritanniens bidrag efter Brexit.

DI er særdeles kritisk overfor den foreslåede DST, som kan ramme virksomheder vilkår-

ligt uden sammenhæng med det økonomiske resultat, føre til dobbeltbeskatning, inde-

bære nye administrative byrder, vanskeligt kan håndhæves og forrykker skatteprovenuet

mellem landene.

Det er DI’s opfattelse, at de negative konsekvenser er så betydelige, at

det ikke kan forsvares at indføre skatten i den foreslåede form.

Forslaget om beskatning ved væsentlig digital tilstedeværelse - KOM(2018)

147

EU-Kommissionens forslag

KOM(2018)147

om regler vedrørende selskabsbeskatning af

en væsentlig digital tilstedeværelse er tiltænkt at skulle træde i stedet for DST’en

som en

mere langsigtet løsning.

Også dette forslag trækker i retning af at betale en større del af skatten i det land, hvor

brugerne/aftagerne er. DI er enig i Skatteministeriets vurdering af, at ændringen kan have

negative statsfinansielle konsekvenser for Danmark, jf. Skatteministeriets

grund- og nær-

hedsnotat

af 13. april 2018

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

En forrykkelse af beskatningen i retning af de større lande kan næppe vedtages i EU uden,

at EU-landene som en afledet konsekvens på sigt må acceptere at anvende de samme prin-

cipper globalt med den følge, at betalingen af selskabsskat forrykkes fra Europa i retning

af større lande som Kina og Indien.

En forrykkelse af virksomhedernes skattepligtige indkomst må forventes at medføre, at

virksomhederne samtidig flytter mere af udgiftsafholdelsen til de samme lande. Det kan

betyde, at eksempelvis overordnede funktioner som ledelse samt forskning og udvikling i

højere grad placeres i de store lande.

De nugældende principper for fordelingen af beskatningsretten mellem landene har været

gældende siden 1920’erne.

Det er ganske bemærkelsesværdigt, at det er lykkedes at opret-

holde en bred international konsensus i alle disse år. EU risikerer at skade denne konsen-

sus uopretteligt ved at gå enegang.

Nye regler i EU om digitalt fast driftssted bør fra begyndelsen ses i sammenhæng

med EU-Kommissionens

forslag

om en fælles konsolideret selskabsskat i EU

(CCCTB). DI ser overordnet et betydeligt potentiale i

CCCTB, jf. DI’s

høringssvar.

Dette ændrer dog ikke ved, at principperne for digitalt fast driftssted bør følge inter-

nationale standarder så vidt muligt baseret på en konsensus i OECD.

DI henviser supplerende til brev af 16. marts 2018, som DI sammen med Svenskt Näring-

liv og Finsk Industri (EK) har sendt til landenes finans- og skatteministre. Brevet er ved-

lagt som bilag.

Med venlig hilsen

Sune Hein Bertelsen

Seniorchefkonsulent, advokat

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

Helsinki March 16, 2018

Minister for Finance, Denmark, Mr. Kristian Jensen

Minister for Taxation, Denmark, Mr. Karsten Lauritzen

Minister of Finance, Finland, Mr. Petteri Orpo

Minister for Finance, Sweden Ms. Magdalena Andersson

Dear Finance Minister,

Representing the major business organization in our respective Nordic country, with

companies active domestically and globally in a wide range of economic sectors, we

have a vital interest in the current tax debate. We write to you in anticipation of the

conclusion of the EU Commission’s ongoing work on ‘A Fair and Efficient Tax System

in the European Union for the Digital Single Market.’

Let us first make the obvious point that we share the view that companies should pay

taxes where value is created. Companies are an integral part of our economies,

creating value for our societies, providing jobs and tax revenues to be used for

investments and social objectives.

Nordic businesses are increasingly concerned that they may face taxes that are not

based on profits or value creation. The move to base corporate taxation on the market

where products and services are sold rather than on where production, strategic

decisions and headquarters are located, where financing and risks are taken, leads to

conflicting taxation claims between countries and unwarranted uncertainty.

If companies must pay taxes were sales are made, they are likely to also bring costs

to that country. This process entails moving innovation, research, production and

functions abroad. Such a process results in the loss of jobs with potentially severe tax

revenue losses in our countries.

The most recent developments in relocating international taxation rights, following

changes already made in the G-20 decisions on Base Erosion and Profit Shifting

(BEPS), are proposals to levy taxes on turnover of the use of digital data. Our

economies have many start-up firms in the so called digital economy. Taxation based

on the use of data may not only hamper the development of such businesses but may

also eventually lead to a shift in taxation rights to larger economies where sales or data

gathering takes place. Taxation would be levied even if the companies do not show

any profit while the Nordic countries have often allowed deductions for research and

development costs. We consider such a shift in taxation rights to other countries both

unfair and unjustified. It will make it harder for our governments to achieve social

objectives.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

For Europe to prosper and to be competitive, we consider the development of start-

ups as essential. Moreover, our larger businesses in manufacturing and logistics must

not risk meeting increasing taxation claims from countries with large markets.

Our economies are digitalized and data-driven. Digital commerce encompasses any

economic activity involving the movement of information, services and products across

borders. Efforts to ring-fence the “digital economy” have proved impossible. The

Commission made this very point in its Expert Group on Taxation of the Digital

Economy 2014 report. While short term measures may not increase the tax burden of

the vast majority of our businesses, nonetheless they will shift taxation rights outside

our borders. This means that accepting changes aimed at the digital economy will

mean accepting changes for all companies. Therefore, we underline the need to reach

an international agreement at the OECD level, ensuring fair treatment of small

exporting economies like the Nordic economies.

We are united in our belief that any new international tax rules must be established by

multilateral bodies so that there is consistency with established international tax rules

and coordination around any new rules that address the digital economy. While the

economy is rapidly changing and new policies may be necessary, replacing current

rules and norms with unilateral rules would greatly and undeniably harm our

companies.

We trust you take our concerns into consideration in your important deliberations at

various international fora.

Karsten Dybvad

Director General

Confederation of Danish Industry

Jyri Häkämies

Director General

Confederation of Finnish Industries

Carola Lemne

Director General

Confederation of Swedish Enterprise

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

3. maj 2018

Høring over forslag til Rådets direktiv om et fælles

system for en skat på indtægter fra levering af

visse digitale tjenester KOM(2018)148, og Rådets

direktiv om regler vedr. selskabsbeskatning af en

væsentlig digital tilstedeværelse, KOM(2018)147

Skatteministeriet har den 4. april 2018 fremsendt ovennævnte til FSR - danske

revisorer med anmodning om bemærkninger.

FSR- danske revisorer har gennemgået forslaget og har følgende bemærkninger:

FSR

–

danske

revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

H080-18

Overordnede bemærkninger

FSR

–

danske revisorer er generelt meget skeptiske over indførelse af nye former

for skatter på digitale ydelser

som ”substitution”

for selskabsbeskatning, uanset

om dette sker i form af ensidige foranstaltninger i de enkelte medlemslande, eller

i form af et direktiv.

Vi er naturligvis opmærksomme på de udfordringer, som den digitale økonomi

indebærer i forhold til det traditionelle selskabsskattesystem, og det politiske

pres dette medfører for medlemsstaterne. Det problematiske ved indførelse af

nye beskatningsformer, der ikke er en del af det eksisterende internationale

selskabsskattesystem er imidlertid, at sådanne særskatter netop ikke er en del af

det eksisterende internationale system, herunder værn mod dobbeltbeskatning

og mulighed for konfliktløsning, i form af fx dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Vi er imidlertid også opmærksomme på, at en række medlemslande allerede har

indført eller har besluttet at indføre forskellige former for ensidige

foranstaltninger til beskatning af digitale ydelser. Den værst tænkelige situation

er efter vores opfattelse, at det ender med, at der opstår et helt ukoordineret og

uoverskueligt ”spindelvæv” af ensidige foranstaltninger

til beskatning af digitale

ydelser. Dette vil dels gøre det meget vanskeligt for digitale virksomheder at

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

agere på det globale marked, og dels indebære en betydelig risiko for

dobbeltbeskatning af digitale ydelser, uden nogen mulighed for lempelse eller

løsning af sådan dobbeltbeskatning.

På denne baggrund kan der være fornuft i at indføre et fælles, direktivbaseret

beskatningssystem.

Det er imidlertid helt afgørende, at et fælles, direktivbaseret system er (i) så

enkelt og overskueligt som muligt, (ii) ikke medfører unødige administrative

byrder for de berørte virksomheder og skattemyndigheder, (iii) indeholder

mulighed for effektiv løsning af dobbeltbeskatningssituationer vedrørende de af

et sådant direktiv omfattede ”digitale skatter”,

og (iv) indeholder mulighed for

fuld modregning af sådanne digitale skatter i et selskabs almindelige

selskabsskat.

I forhold til det foreliggende direktivforslag har FSR

–

danske revisorer

betænkeligheder i forhold til en række af disse forhold. Vi skal i det følgende

redegøre nærmere herfor.

Side 2

Specifikke bemærkninger til Kom(2018)148

Vi har følgende specifikke bemærkninger til de enkelte elementer i forslaget:

De af direktivet omfattede indtægter (artikel 3)

Definitionen af, hvilke typer indtægter, der er omfattet af direktivet, forekommer

umiddelbart svært tilgængelig. Der findes i bemærkningerne til de enkelte

artikler en redegørelse for, hvilke typer indtægter der er omfattet af direktivet,

men dette er også relativt ”tungt stof”.

Det er selvsagt vigtigt for virksomhederne at kunne afgøre hvilke af deres

indtægter der er omfattet af direktivet, og hvilke der ikke er. Det kunne måske

derfor være hensigtsmæssigt hvis der blev udarbejdet et bilag til direktivet eller

et baggrundsnotat, indeholdende en mere detaljeret redegørelse for, hvilke typer

indtægter der er omfattet, meget gerne baseret på praktiske eksempler. Det

kunne i denne forbindelse overvejes at fremdrage en række grænsetilfælde, og i

et sådant bilag eller baggrundsnotat redegøre for, hvad der for hvert enkelt af

disse grænsetilfælde er afgørende for, om indtægterne er omfattet eller ej.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

Dette vil således sikre en mere ensartet implementering og praksis i de

forskellige medlemsstater.

Som eksempel kan man forestille sig, at der findes digitale virksomheder, der

udbyder ”blandede tjenester”, hvor en del af en given ydelse eller indtægt falder

indenfor direktivets anvendelsesområde, mens en anden del falder udenfor?

Det bør i givet fald fremgå af direktivet hvorledes man forholder sig i sådanne

tilfælde, herunder hvorvidt der skal ske en fordeling af indtægten på ydelsens

enkelte elementer, og efter hvilke kriterier en sådan fordeling i givet fald skal

ske.

Beskatningssted (artikel 5)

Ifølge artikel 5, punkt 1 anses indtægter for skabt i en medlemsstat hvis

brugerne af den skattepligtige tjeneste befinder sig i den pågældende

medlemsstat i den pågældende skatteperiode.

Beskatningsstedet fastlægges således på grundlag af brugerens forhold frem for

på grundlag af udbyderens forhold. Indgivelse af korrekte selvangivelser for

udbyderen forudsætter derfor, at udbyderen for hver enkelt serviceydelse, der i

den pågældende skatteperiode er leveret, har de nødvendige oplysninger om

brugerens forhold.

Det forekommer umiddelbart vanskeligt at administrere dette i praksis for

udbyderen.

Som eksempel kan tages indtægter ved placering på en digital grænseflade af

reklame, der er målrettet denne grænseflades brugere.

Indtægter ved placering på en digital grænseflade af reklame, der er målrettet

denne grænseflades brugere, er omfattet af direktivet (artikel 3, nr. 1 (a)). Det

anføres i bemærkningerne til denne artikel, at i de tilfælde, hvor leverandøren af

reklametjenesten og ejeren af den digitale grænseflade er forskellige enheder,

anses alene leverandøren af reklametjenesten for at have leveret en skattepligtig

tjeneste.

For så vidt angår digitale reklamer omfattet af artikel 3, nr. 1 (a) foreskrives det

i artikel 5, nr. 2 (a), at brugeren anses for at befinde sig i en medlemsstat, hvis

den pågældende reklame optræder på brugerens udstyr på et tidspunkt, hvor

udstyret bruges i den pågældende medlemsstat til at tilgå en digital grænseflade.

Side 3

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

Det er således uden betydning for beskatningsstedet hvor den digitale

grænseflade befinder sig. Afgørende er derimod hvor brugerne af den digitale

grænseflade befinder sig.

Der anføres således i artikel 5, nr. 3 (a), at for så vidt angår skattepligtige

indtægter fra levering af tjenester omfattet af artikel 3, nr. 1 (a), fastsættes den

enkelte medlemsstats andel af en virksomheds skattepligtige indtægter i forhold

til det antal gange en reklame har optrådt på brugernes udstyr i den pågældende

skatteperiode.

En korrekt fordeling af de skattepligtige indtægter for en udbyder af

reklametjenester omfattet af artikel 3, nr. 1 (a) forudsætter derfor, at udbyderen

har komplette data for hele den pågældende skatteperiode så vidt angår i hvilke

medlemslande samtlige brugere af den digitale grænseflade (som i mange

tilfælde vil være ejet af en anden virksomhed) befandt sig, samt hvor mange

gange hver enkelt reklame har optrådt på hver enkelt af de formentlig mange

brugere af den digitale grænseflade.

Har EU Kommissionen undersøgt om udbydere af reklametjenester omfattet af

artikel 3, nr. 1 (a) har adgang til sådanne detaljerede data vedrørende brugerne

af den digitale grænseflade, hvorpå reklamen befinder sig, og har man estimeret

virksomhedernes omkostninger til at skaffe og behandle disse data?

Regnskab, håndhævelse og kontrol (artikel 18)

I tilfælde af, at en virksomhed skal betale skat af digitale tjenester

(SDT”)

i flere

medlemsstater, vælger virksomheden en identifikationsmedlemsstat, hvortil der

indgives selvangivelse. SDT betales direkte til de lande, hvortil der skal betales

SDT.

Det fastsættes i artikel 18, nr. 1 at de enkelte medlemsstater fastsætter

virksomhedernes forpligtelser vedrørende regnskab m.v.

Har det været overvejet hvorledes dette skal fungere i praksis i relation til

eksempelvis opbevaring af regnskabsmateriale? Indebærer dette fx at en dansk

virksomhed, der skal betale SDT til samtlige EU-medlemsstater, og som

udelukkende har fysisk tilstedeværelse i Danmark, nu vil blive underkastet

kravene til opbevaring m.v. af bogføringsmateriale i samtlige EU-medlemsstater?

Dette vil næppe være hensigtsmæssigt.

Side 4

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

Det fastsættes i artikel 18, nr. 3, at medlemslandene kan træffe foranstaltninger

til forebyggelse af skatteflugt, skatteundgåelse og skattesvig for så vidt angår

SDT.

Har det været overvejet hvorledes revision og kontrol af grundlaget for SDT i

praksis skal håndteres? Er det udelukkende myndighederne i virksomhedens

identifikationsmedlemsstat der er ansvarlige for revision og kontrol? Hvis ikke,

hvorledes skal kontrol, som myndigheder i andre medlemslande ønsker at

foretage, håndteres, og på hvilket hjemmelsgrundlag?

Administrativt samarbejde (artikel 20-23)

Der savnes i artiklerne vedrørende administrativt samarbejde bestemmelser

vedrørende løsning af eventuelle dobbeltbeskatningssituationer, hvor to eller

flere medlemslande er uenige i, hvorledes den skattepligtige indkomst skal

fordeles eller opgøres.

Det er vigtigt, at der indføres bestemmelser herom i direktivet.

Side 5

Lempelse for skat på digitale tjenester i almindelig selskabsskat

I en lang række tilfælde vil indførelse af den foreslåede SDT medføre, at en

virksomheds indtægter fra digitale tjenester vil blive pålagt såvel SDT som

almindelig selskabsskat.

I nogle tilfælde vil sådan dobbeltbeskatning ske i samme land, mens der i andre

tilfælde vil være tale om, at en given indtægt underkastes SDT i ét land, mens

indtægten underkastes selskabsbeskatning i et andet land.

Selve direktivet indeholder ingen bestemmelser om lempelse for sådan

dobbeltbeskatning.

Det anføres dog i bemærkningerne (betragtning (27)), at det forventes at

medlemsstaterne vil tillade virksomhederne at fratrække den betalte SDT fra

selskabsbeskatningsgrundlaget i deres territorie, uanset om begge skatter er

betalt i samme eller forskellige medlemsstater.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

Efter FSR

–

danske revisorers opfattelse bør dette skrives ind i selve direktivet

som en forpligtelse for medlemsstaterne. Det er uacceptabelt at medlemslandene

pålægges at indføre en ny skat, der i mange tilfælde vil medføre

dobbeltbeskatning, uden samtidig at forpligte medlemsstaterne at give lempelse

herfor i selskabsskatten når dette fører til dobbeltbeskatning. Hensigten med

direktivet ses således ikke at være at forøge erhvervslivets skattebyrde, men

derimod at modvirke en udhuling af medlemsstaternes selskabsskattegrundlag

(bemærkningerne til direktivet, betragtning (8)).

Endvidere bør lempelsen ikke bestå i, at der i selskabsskattegrundlaget gives

fradrag for SDT, men derimod i et nedslag i selve selskabsskatten.

Side 6

Specifikke bemærkninger til Kom(2018)147

Overordnet foreslås der med direktivforslaget en udvidelse af fast driftssteds

begrebet til også at omfatte digital tilstedeværelse. Faste driftssteder giver

allerede i dag anledning til et væsentligt antal dobbeltbeskatningssager og

fortolkningsspørgsmål.

En udvidelse af begrebet vil efter vores opfattelse føre til yderligere

problemstillinger, da rammerne i forslaget overordnet er brede og ikke beskrevet

i detaljen, hvilket må forventes at betyde forskellige retsstillinger i de forskellige

medlemslandes implementeringer og praksis.

Henføring af underskud

Direktivforslaget omfatter umiddelbart kun principper for henføring af overskud

for digital tilstedeværelse, som skal medregnes i den pågældende medlemsstat

til selskabsbeskatning. Forslaget omfatter ikke en redegørelse for behandling af

situationer, hvor virksomheder der yder digitale ydelser i medlemsstater uden

fysisk tilstedeværelse, opnår underskudsgivende aktivitet på de omfattede

dataindsamlinger/generering af data, der således overskrider de objektive

tærskelværdier.

For at opretholde et symmetrisk skattesystem og sikre virksomheder og

rådgivere en mulighed for ensartet transparent behandling af beskatning på

tværs af medlemslandene, bør Europarådet og EU Kommissionen tage stilling til

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

dette i direktivforslaget.

En international konsensus af dette må være påkrævet, når forslaget potentielt

kan omfatte alle virksomheder, der operer på globale digitale platforme.

Artikel 5, stk. 4 og 5 om økonomisk væsentlige aktiviteter

Når der i direktivforslaget benyttes benævnelsen væsentlige aktiviteter med en

ikke-udtømmende oplistning af aktiviteter, der kan omfattes, giver dette en

række fortolkningsmæssige spørgsmål om hvad der således må betegnes som

ikke-væsentlig aktivitet.

Det må forventes at alle grænseoverskridende virksomheder har aktivitet, der i

nogen grad omfatter behandling af data eller lagring af disse. Derfor vil en

uddybning af om litra a) omfatter eksempelvis alene behandling af

brugerniveaudata, eller om det kræver opfyldelse af flere af kriterierne samtidigt.

Herunder om der skal være en sammenhæng til generering af indkomst.

Således kunne en virksomhed eksempelvis have 120.000 brugere af en digital

ydelse, som der alene indsamles brugerinformation omkring, og hvor en

væsentlig indkomst/overskud først genereres i en senere skatteperiode. Vil

denne virksomhed i givet fald skulle omfattes af direktivet? Dette vil formodentlig

betyde væsentlige administrative byrder for den pågældende virksomhed.

Der bør således specifikt angives, hvis der måtte være undtagelser til de

økonomisk væsentlige aktiviteter, som ikke påtænkes omfattet af den

nuværende formulering, da formuleringen efter vores opfattelse rammer meget

bredt.

Artikel 6 og 7 om revision og digi-skat udvalg

Der er i direktivet foreslået en 5 års revisionsgennemgang af direktivet. Henset

til de internationale konsekvenser ved indførelse af direktivforslaget (også set i

sammenhæng med Kom2018(148)) foreslås at Kommissionen påbegynder en

evaluering af konsekvenserne tidligere end 5 år efter ikrafttræden.

Sammenhængen til eksempelvis persondataforordningen og

momssystemdirektiverne kan være hensigtsmæssige at få afklaret løbende.

Side 7

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

Dette kunne eksempelvis være en pålagt opgave for digi-skat udvalget, hvor der

ikke i forslaget for nærværende er nævnt en tidshorisont på arbejdet i denne

gruppe.

Side 8

FSR-danske revisorer står gerne til rådighed for en drøftelse af ovenstående

bemærkninger.

Med venlig hilsen

Bjarne Gimsing

Formand for skatteudvalget

Kasper Truelsen

Skattekonsulent

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

Til:

Cc:

Simon Lind ([email protected]), Christian Brande ([email protected])

1 - ERST EU-høringer ([email protected]), Lovgivning og økonomi ([email protected]), Nicolaj Sylvester Brarup

([email protected])

1 - ERST EU-høringer ([email protected])

Fra:

Titel:

Høringssvar - Forslag til Rådets direktiv om regler vedr. selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse

KOM(2018)147 og Rådets Direktiv om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester

KOM(2018)148

Sendt:

03-05-2018 09:30:51

Høringssvar vedrørende forslag til Rådets direktiv om regler vedr. selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse

KOM(2018)147 og Rådets Direktiv om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester

KOM(2018)148

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har modtaget ovennævnte direktivforslag i høring. Vurderingen af forslagenes

administrative konsekvenser for erhvervslivet fremgår individuelt nedenfor.

Direktiv om regler vedr. selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse KOM(2018)147

TER vurderer, at direktivforslaget ikke medfører direkte administrative konsekvenser for danske virksomheder i Danmark.

TER bemærker dog, at direktivforslagets indførelse af såkaldte digitale faste driftssteder i EU vil medføre administrative byrder for

danske virksomheder, der leverer digitale ydelser i andre EU-medlemsstater, såfremt omsætningen på disse ydelser overstiger 7

mio. euro, hvis antallet af brugere i landet overstiger 100.000, eller hvis selskabet indgår mere end 3.000 erhvervskontrakter i den

pågældende medlemsstat. De danske virksomheder som omfattes efter disse grænseværdier, skal fremover efterleve de

selskabsskatteretlige regler, der gælder i det land, hvor ydelsen leveres.

De administrative byrder består i, at danske virksomheder, der leverer væsentlige digitale ydelser i andre EU-medlemsstater

eksempelvis kan pålægges at indgive selvangivelse, transfer-pricing-dokumentation samt at afholde udgifter til lokal juridisk

assistance mv. De administrative byrder kan dog ikke specificeres nærmere, da disse er afhængige af direktivets implementering i

de enkelte medlemslandes lovgivning for selskabsbeskatning jf. artikel 9. Endvidere oplyser Skatteministeriet, at det på

nuværende tidspunkt ikke kan estimeres, hvor mange danske virksomheder, der leverer væsentlige digitale ydelser i andre EU-

medlemslande end Danmark og derfor er omfattet af direktivets bestemmelser.

Direktiv om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester KOM(2018)148

TER vurderer, at direktivforslaget potentielt medfører administrative byrder under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke

kvantificeret yderligere.

De administrative byrder består i, at virksomheder som pålægges at betale skat af digitale tjenester (SDT) efter direktivets

bestemmelser, skal underrette den enkelte medlemsstat hvori virksomheden har sine digitale aktiviteter om virksomhedens

forpligtelser til SDT-betaling. I den forbindelse pålægges virksomheden at fremsende virksomhedsspecifikke informationer til

relevante lokale myndigheder samt at udarbejde og fremsende en SDT-angivelse.

TER ligger til grund for vurderingen, at Skatteministeriet oplyser, at oplysningerne til brug for overstående vurderes at være let

tilgængelige for omfattede virksomheder, samt at kun én dansk virksomhed potentielt er omfattet af direktivets bestemmelser. På

den baggrund vurderes de samlede administrative byrder af forslaget at være under 4 mio. kr.

Kontakt:

Nicolaj Sylvester Brarup

Fuldmægtig

Tlf. direkte: 35 29 16 96

E-post:

[email protected]

Erhvervsstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger. Beklager den sene fremsendelse.

Mvh.

Kirstine Dahl Andersen

Erhvervsstyrelsens EU-Koordination

Fra:

Simon Lind [mailto:[email protected]]

Sendt:

4. april 2018 15:06

Cc:

Christian Brande <[email protected]>

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148