SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 245
Offentligt

Notat

29. juni 2018

J.nr. 2018 - 1357

Kontor:

Selskab, aktionær og erhverv [SAE]

Initialer:

Revideret grund- og nærhedsnotat til Folketingets Eu-

ropaudvalg

Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om et fælles system for en skat på

indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148 af 21. marts 2018. For-

slaget er oversendt til Rådet den 22. marts 2018 i dansk sprogversion. Notatet oversendes

også til Folketingets Skatteudvalg.

Revideret udgave af grund- og nærhedsnotat af 20. juni 2018. Nye afsnit eller afsnit, hvor

der er foretaget ændringer, er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 21. marts 2018 fremlagt et direktivforslag om et fælles system for en skat på

indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148 (Digital Services Tax

–

DST). For-

slaget vil indebære en særskat på 3 pct. af omsætningen fra visse digitale ydelser fx internetreklamer rettet

mod brugere i EU. Skatten pålægges koncerner med en global omsætning på over 750 mio. euro og en

omsætning på digitale ydelser i EU på over 50 mio. euro, uanset hjemsted. Kommissionen anser dette

direktiv for en mulig kortsigtet, midlertidig løsning på de skattemæssige udfordringer ved den digitale

økonomi.

Forslaget skal ses i sammenhæng med direktivforslaget om regler vedrørende selskabsbeskatning af en

væsentlig digital tilstedeværelse, KOM(2018) 147. Kommissionen anser dette forslag om et såkaldt digi-

talt fast driftssted for en langsigtet og muligvis global løsning, der skal afløse den midlertidige DST.

2. Baggrund

Der pågår et internationalt arbejde vedr. beskatningen af den digitale økonomi bl.a. i EU,

G20 og OECD. Den politiske opmærksomhed herpå skyldes bl.a., at det har været mu-

ligt, særligt for amerikanske digitale virksomheder som Google, Facebook mv., at blive

beskattet meget lidt af overskuddet fra deres aktivitet i EU. Flere EU-lande argumenterer

for, at digitale selskaber skal beskattes mere i de lande, hvor de har deres kunder eller

brugere, idet det bl.a. er disse brugeres anvendelse af de digitale selskabers ydelser, der er

medvirkende til at skabe værdi for selskaberne.

I oktober 2015 afsluttede OECD- og G20-landene et projekt

om ”Base Erosion and

Profit

Shifting” (BEPS).

I BEPS Action 1-rapporten, der adresserer de skattemæssige

udfordringer ved den digitale økonomi, blev konklusionen, at den digitale økonomi ikke

kan adskilles fra den øvrige økonomi, og arbejdet har således ikke udløst specifikke anbe-

falinger på dette område.

SF, SLi

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

Arbejdet er videreført i OECD-regi med det formål at levere en foreløbig rapport i 2018

og en endelig afrapportering i 2020. Den foreløbige rapport

”Tax

Challenges Arising from

Digitalisation”

blev offentliggjort den 16. marts 2018. Den foreløbige rapport afspejler, at

landene er uenige om, hvorvidt brugernes datagenerering udgør en værdiskabende aktivi-

tet, eller om det er et simpelt produktionsinput (en slags råvare), og om, og evt. hvordan,

en sådan evt. værdiskabelse er relevant i forbindelse med fordelingen af de direkte skatter.

Udfordringerne ved digitaliseringen af økonomien, som er drøftet i OECD, kan opdeles i

to problemstillinger. Dels er der en utilfredshed med, at visse store digitale virksomheder

har formået at betale en meget lav effektiv skat af deres overskud i bl.a. EU. Det skyldes

dels, at størstedelen af virksomhedernes overskud efter reglerne i det eksisterende sel-

skabsskattesystem henføres til der, hvor de immaterielle rettigheder er placeret, hvilket

ofte har været i lavskattelande. Dels mener en række lande, at der i visse digitaliserede

forretningsmodeller sker en værdiskabelse gennem brugerens datagenerering, og at de

eksisterende skattesystemer ikke er indrettet til at beskatte denne værdiskabelse.

I OECD-drøftelserne fordeler landene sig overordnet i to grupperinger. Den ene gruppe

mener ikke, at den digitale økonomi kan adskilles fra den øvrige økonomi, hvorfor der

ikke bør indføres særlige og midlertidige skatteregler til at beskatte digitaliserede virksom-

heder (men at løsningen derimod skal findes inden for det eksisterende system). Den

anden gruppering mener, at det bl.a. er nødvendigt med kortsigtede midlertidige tiltag til

at beskatte de digitale virksomheder, indtil der opnås enighed om en permanent langsigtet

løsning.

OECD-arbejdet fortsættes med henblik på at finde en konsensusløsning frem mod den

endelige rapport i 2020.

Kommissionen har fremlagt to direktivforslag, som indeholder bud på både en kortsigtet

og en langsigtet løsning til beskatning af den digitale økonomi. Den kortsigtede midlerti-

dige løsning findes i direktivforslaget om et fælles system for en skat på indtægter fra

levering af visse digitale tjenester, KOM (2018) 148, som er genstand for nærværende

notat, om en skat på indtægter fra visse digitale tjenester, der skal gælde indtil implemen-

teringen af den langsigtede løsning. Den langsigtede løsning findes i direktivforslag om

regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM(2018)

147, og indebærer indførelse af et såkaldt digitalt fast driftssted, som statueres, når selska-

bet har en væsentlig digital tilstedeværelse i det pågældende land.

3. Formål og indhold

Formål

I det følgende gennemgås alene de regler, der fremgår af direktivforslaget om en skat på 3

pct. af omsætningen fra visse digitale tjenester (DST).

Kommissionen begrunder forslaget med, at der ved visse højt digitaliserede forretnings-

modeller sker en værdiskabelse, hvor brugeren er placeret. Derfor skal en del af beskat-

ningen også ske dér.

Side 2 af 14

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

Kommissionen anfører i direktivforslaget, at

”den

rolle, som brugerne spiller for disse digitale

tjenester, er enestående og mere kompleks end den rolle, kunder normalt spiller. Disse tjenester kan leveres

på afstand, uden at leverandøren af tjenesterne nødvendigvis er fysisk etableret i den jurisdiktion, hvor

brugerne befinder sig, og værdien skabes. Det er derfor i sådanne forretningsmodeller, at man finder den

største uoverensstemmelse mellem det sted, hvor overskuddene beskattes, og det sted, hvor værdien skabes”.

Kommissionen mener derfor, at det eksisterende skattesystem ikke passer ind i en mo-

derne kontekst. Kommissionens begrundelse for at indføre en midlertidig skat på indtæg-

ter fra levering af visse digitale tjenester er følgende problemstillinger:



Brugergenereret indhold og dataindsamling er blevet centrale aktiviteter for værdiska-

belsen i de digitale virksomheder



Virksomhederne er stærkt afhængige af immaterielle aktiver, som er svære at værdian-

sætte



Onlinehandel på tværs af grænserne uden fysisk tilstedeværelse er blevet lettere

Kommissionen er i sit direktivforslag til selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilste-

deværelse, KOM(2018) 147, kommet med et bud på en langsigtet løsning for, hvordan

skattesystemet kan indrettes til at tage højde for disse problemstillinger.

Direktivforslaget om en midlertidig skat er fokuseret på de digitale aktiviteter, hvor

Kommissionen mener, at der er størst forskel mellem værdiskabelsen ved brugerne og

medlemsstaternes adgang til at beskatte efter eksisterende skatteretlige principper.

I mangel af en langsigtet omfattende løsning foreslår Kommissionen samtidig denne al-

ternative beskatning af omsætningen baseret på de digitale virksomheders forventede

overskud. Direktivforslaget har dermed ikke til formål at imødegå de grundlæggende

problemstillinger, men udgør alene et foreløbigt svar på problemerne.

DST-forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 113 og kan vedtages med en-

stemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Indhold

Forslaget er Kommissionens bud på et kortsigtet tiltag ift. udfordringerne med beskatning

af den digitale økonomi og indebærer en beskatning af indtægter fra visse digitale tjene-

ster. Skatten ligger uden for det almindelige selskabsskattesystem og har karakter af at

være en afgift, da skatten pålægges omsætningen af bestemte varer og ydelser, og ikke

selskabets indkomst ved denne omsætning.

DST’en er udformet, så

den umiddelbart ikke omfattes af definitionen af skatter i artikel 2

OECD’s modeloverenskomst. Det indebærer,

at skatten kan pålægges udenlandske virk-

somheder uden hensyn til bestemmelser om fast driftssted i landenes dobbeltbeskat-

ningsoverenskomster.

Side 3 af 14

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

Hvis en skat er omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er der derimod som

udgangspunkt kun adgang til at beskatte den del af virksomhedens indkomst, der kan

henføres til et eventuelt fast driftssted i landet.

De typer af virksomheder, som direktivforslaget er rettet mod, er kendetegnet ved højt

digitaliserede forretningsmodeller, der gør det muligt at drive virksomhed i et land uden

en fysisk tilstedeværelse, hvorfor virksomhederne typisk ikke har fast driftssted i fx Dan-

mark.

Anvendelsesområde

Direktivforslaget indeholder regler, der bevirker, at kun virksomheder af en vis størrelse

bliver omfattet af skattereglerne.

Virksomheder beskattes kun, hvis følgende to betingelser er opfyldt:



Koncernens globale omsætning overstiger 750 mio. EUR (ca. 5,59 mia. kr.) og



Koncernens omsætning i EU vedrørende visse digitale tjenester overstiger 50 mio.

EUR (ca. 372 mio. kr.)

Det vil dermed kun være store digitaliserede virksomheder, der leverer visse digitale tjene-

ster i EU, som omfattes af denne beskatning. Der diskrimineres dermed ikke mellem

virksomheder i EU og i tredjelande.

Ved vurderingen af omsætningskravet opgøres omsætningen samlet for den konsolidere-

de koncern i regnskabsmæssig henseende, uanset om de skattepligtige indtægter omfattet

direktivforslaget opnås af forskellige enheder i koncernen. Den konsoliderede koncern i

regnskabsmæssig henseende består af et moderselskab og de datterselskaber, hvori der er

bestemmende indflydelse. Dette vil i praksis være, når koncernen har indflydelse over

mere end 50 pct. af stemmerettighederne i datterselskabet.

Skattesatsen og skatteberegning

Der foreslås en fælles skattesats på 3 pct. for hele EU, og skatten pålægges bruttoomsæt-

ningen for de omfattede digitale tjenester. Når skatten pålægges bruttoomsætningen er

det uden hensyn til, om koncernen har realiseret et faktisk overskud af sine aktiviteter.

Skattesatsen er fastsat til 3 pct. af omsætningen, hvilket svarer til en skat på 20 pct. af

overskuddet for virksomheder, der realiserer 15 pct. af deres omsætning til overskud

Det er ca. den gennemsnitlige selskabsskattesats i EU

Herved forstås, at hvis virksomhedens omsætning er 100, og der er fradragsberettigede udgifter for 85, så er overskuddet

15. Det vil sige, at overskudsgraden er 15/100 = 15 pct. En skat på 3 pct. af omsætningen svarer så en skat på overskud

på 3/15 = 20 pct.

Den gennemsnitlige nominelle skattesats i EU er 23 pct.

Side 4 af 14

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

For virksomheder med en overskudsgrad, der er lavere end 15 pct.

vil DST’en udgøre

højere skattetryk, end hvis virksomheden blev pålagt den gennemsnitlige selskabsskatte-

sats i EU. Modsat vil en virksomhed med en højere overskudsgrad end 15 pct. opleve et

lavere skattetryk

ved DST’en,

end hvis virksomheden blev pålagt den gennemsnitlige

selskabsbeskatning i EU.

Direktivforslaget lægger op til, at DST’en skal være en fradragsberettiget afgift, som sel-

skaberne kan fradrage i den skattepligtige indkomst. Dette vil således nedsætte selskabs-

skattegrundlaget tilsvarende.

Skattepligtige indtægter og beskatningssted

Forslaget indeholder regler for, hvilke digitale tjenester, der er skattepligtige efter direkti-

vet, i hvilken medlemsstat de digitale tjenester anses for at være skattepligtige, og hvordan

provenuet skal fordeles mellem medlemsstaterne.

Forslaget indebærer en beskatning af omsætningen fra følgende digitale tjenester:

a) Indtægter fra reklameplads på internettet

b) Indtægter fra visse flersidede digitale platforme

c) Indtægter fra salg af brugergeneret data

Hver indtægtsart gennemgås særskilt nedenfor.

a) Indtægter fra reklameplads på internettet

Efter direktivet beskattes indtægter fra placering

af reklamer på en digital platform, der

er målrettet denne platforms brugere.

For så vidt angår indtægter fra de omfattede re-

klamer, er det

leverandøren af reklamepladsen, der beskattes, uanset om denne ejer

den digitale platform.

Beskatningsstedet er i den medlemsstat, hvor

den pågældende reklame optræder på

brugerens elektroniske udstyr (apparat)

på det tidspunkt, hvor udstyret anvendes til

at tilgå den digitale platform. Det tillægges ikke betydning, hvorfra betalingen for den

skattepligtige tjeneste foretages.

Den skattepligtige indtægt fra reklameplads henføres til de enkelte medlemsstater i hen-

hold til, hvor mange gange en reklame har været vist på brugerens udstyr i den pågælden-

de skatteperiode. Den skattepligtige indtægt fordeles uden sammenhæng til de faktiske

reklameindtægter, der realiseres ved reklamering i de individuelle medlemsstater, men

alene i henhold til reklamernes antal visninger.

b) Indtægter fra visse flersidede digitale platforme

Efter direktivet beskattes indtægter fra at stille en flersidet digital platform til rådighed for

brugere, som gør det muligt for brugere at finde og interagere med hinanden, og som

Herefter også

omtalt som udstyr. Skal forstås i lighed med den engelske betegnelse ”device”.

Side 5 af 14

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

også kan facilitere en bagvedliggende levering af varer eller tjenester direkte mellem bru-

gerne. Dette omfatter også digitale platforme, der fungerer som en formidlingstjeneste,

hvor brugere deler digitalt indhold med hinanden.

Dette omfatter dog ikke indkomst fra levering af digitalt indhold, fx musik- og videostre-

amingtjenester, almindelig e-handel, levering af kommunikationstjenester og levering af

betalingstjenester til brugere.

Beskatningsstedet bestemmes i to trin afhængigt af den digitale platforms funktion. Be-

skatningsstedet er den medlemsstat, hvor brugeren tilgår den digitale platform:

Den medlemsstat, hvor brugeren tilgår den digitale platform til at gennemføre en

bagvedliggende transaktion om levering af varer eller tjenester til andre brugere.

ii.

I andre tilfælde end punkt i) den medlemsstat, hvor brugeren via en konto tilgår

den digitale platform i hele eller dele af skatteperioden, og hvor kontoen er åbnet

ved hjælp af udstyr i denne medlemsstat.

Punkt ii omfatter dermed digitale platforme, hvor der ikke sker en bagvedliggende trans-

aktion om levering af varer eller tjenester mellem brugerne.

Det er uden betydning for beskatningsstedet, hvor en eventuel bagvedliggende levering af

varer eller tjenester finder sted.

Den skattepligtige indtægt fra flersidede digitale platforme henføres til de enkelte med-

lemsstater ud fra samme kriterier, som anvendes ved bestemmelse af beskatningsstedet.

Den skattepligtige indtægt fordeles i henhold til:

Antal brugere, som har foretaget bagvedliggende transaktioner.

ii.

I andre tilfælde end punkt i) antallet af brugere, der har en konto, der gør det mu-

ligt at tilgå platformen.

Der tages således ikke højde for transaktionernes individuelle værdi under punkt i, men

derimod alene antallet af transaktioner. I de tilfælde omfattet af punkt ii, som omhandler

digitale platforme, hvor der ikke sker underliggende transaktioner, sker fordelingen i ste-

det på baggrund af antal brugere.

c) Indtægter fra salg af brugergeneret data

Efter direktivet beskattes indtægter fra overførsel af data indsamlet om brugere og ind-

tægter fra data genereret fra brugeraktiviteter på digitale platforme.

Beskatningen pålægges ikke indsamling af data eller brug af data indsamlet af virksomhe-

der til disses interne formål, men kun de tilfælde, hvor der erlægges et vederlag mod over-

førsel af data, der er genereret af brugerens egne aktiviteter på en digital platform.

Side 6 af 14

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

Beskatningsstedet er i den medlemsstat, hvor brugeren har anvendt elektronisk udstyr til

at tilgå den digitale platform, og hvor der i den sammenhæng er genereret data om bruge-

ren.

Den skattepligtige indtægt fra overførsel af data henføres til de enkelte medlemsstater i

henhold til antallet af brugere, hvorfra de overførte data er genereret i forbindelse med, at

brugeren har tilgået den digitale platform. Der tages således ikke højde for overførslernes

individuelle værdi, men derimod alene antallet af overførsler. Det tillægges ikke betydning,

hvorfra betalingen for data foretages.

Administration

Direktivforslaget

tilsiger, at DST’en

administreres efter et one-stop-shop princip. Dette

indebærer, at den DST-pligtige virksomhed skal registrere sig i én medlemsstat efter eget

valg, identifikationsmedlemsstaten.

Det er herefter identifikationsmedlemsstaten, som håndterer al kontakt med den DST-

pligtige, modtager DST-angivelse og den skyldige skat. Identifikationsmedlemsstaten har

ansvaret for det administrative samarbejde med de øvrige medlemsstater, herunder ud-

veksling af skatteoplysninger og overførsel af den betalte skat.

Den DST-pligtige skal i hver skatteperiode indgive oplysninger om:

- De samlede skattepligtige indtægter for hver medlemsstat

- Den skyldige DST for hver medlemsstat

- Den samlede skyldige DST for alle medlemsstater

Medlemsstaterne vedtager selv regler om forpligtelser vedr. regnskab, registrering m.m.

som skal sikre, at DST’en bliver betalt til skattemyndighederne.

Sammenhæng med direktivforslaget om beskatning af væsentlig digital tilstedeværelse

Det er hensigten, at DST’en kun skal være en midlertidig løsning, indtil der opnås enighed

om en permanent langsigtet løsning.

Kommissionens direktivforslag om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig

digital tilstedeværelse er tiltænkt at skulle træde i stedet for DST’en.

DST’en skal således ophæves i forhold til virksomheder hjemmehørende i EU, når reg-

lerne om beskatning af væsentlig digital tilstedeværelse er vedtaget i EU. DST’en skal

endvidere ophæves over for virksomheder i tredjelande, når der i dobbeltbeskatnings-

overenskomsterne med disse lande er indarbejdet regler om digitalt fast driftssted ved

væsentlig digital tilstedeværelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel 113.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Side 7 af 14

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

Kommissionen anfører i direktivforslaget, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Kommissionen anfører som begrundelse følgende:

”Forslaget

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet som fastlagt i artikel 5, stk. 3 i traktaten om

Den Europæiske Union (TEU). I afventning af fælles og samordnede foranstaltninger på EU-niveau til

reform af selskabsskatterammen, så den omfatter virksomheders digitale aktiviteter, kan medlemsstaterne

indføre midlertidige ensidige foranstaltninger til håndtering af udfordringerne med beskatning af den

digitale økonomis virksomheder. Visse af disse foranstaltninger, som kan være meget forskelligartede,

eksisterer allerede eller er undervejs i medlemsstaterne. Der er derfor brug for handling på EU-plan for at

mindske fragmenteringen af det indre marked og afbøde konkurrenceforvridningen inden for Unionen,

som skyldes vedtagelse af sådanne forskellige ensidige tiltag på nationalt plan. Derudover medfører en

EU-løsning frem for forskellige nationale politikker færre omkostninger i forbindelse med overholdelse for

de virksomheder, der er underlagt de nye regler, ligesom det sender et stærkt signal til det internationale

samfund om, at EU er opsat på handling, når det drejer sig om at sikre retfærdig beskatning af den

digitale økonomi”.

Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Fælles regler begrænser virksomhedernes administrative byrder ved at skulle indordne sig

under nye skatteregler i lande, hvor virksomhederne ikke har en fysisk tilstedeværelse eller

eksisterende skattepligt. Fælles regler er endvidere nødvendige for at opnå de administra-

tive lempelser, som ligger i princippet om "one-stop-shop", dvs. en enkelt skatteadmini-

stration og en selvangivelse for hele koncernen. Desuden medfører den fælles regulering,

at visse former for dobbeltbeskatning vil blive undgået.

6. Gældende dansk ret

Det danske selskabsskattesystem er indrettet efter et territorialprincip. Dette indebærer, at

selskaber mv. ikke skal medregne indtægter og udgifter, der kan henføres til et fast drifts-

sted i udlandet. Ligeledes er udenlandske selskaber ikke skattepligtige af aktiviteter i

Danmark, medmindre indkomsten kan henføres til et fast driftssted beliggende her i lan-

det. Dette betyder bl.a., at udenlandske selskabers fjernsalg af varer til danske forbrugere

uden en fysisk tilstedeværelse ikke vil udløse selskabsbeskatning i Danmark.

Udenlandske selskabers levering af digitale tjenester til danske brugere vil i praksis sjæl-

dent udløse fast driftssted i Danmark. Dermed bliver disse selskaber ikke selskabsskatte-

pligtige af deres aktiviteter i Danmark.

For de digitale tjenester, der foreslås beskattet efter direktivet, vil selskaberne efter gæl-

dende internationale principper beskattes der, hvor selskabet udøver sin indkomstska-

bende aktivitet.

I praksis indebærer forslaget, at en transaktion mellem to virksomheder udløser dansk

beskatning, fordi en tredje aktør - en dansk bruger - har foretaget en handling fx ved at se

en reklame på internettet. Det er usædvanligt, at det er tredjepartens handling, der udløser

beskatningen, og ikke selve transaktionen mellem de to virksomheder.

Side 8 af 14

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget medfører behov for vedtagelse af ny lovgivning. Det vurderes

umiddelbart, at ny lovgivning skal udformes uden tilknytning til de eksisterende love, der

regulerer selskabsbeskatningen.

Statsfinansielle konsekvenser

Det er forbundet med betydelig usikkerhed at vurdere de statsfinansielle konsekvenser

ved at indføre en DST. EU-Kommissionen skønner, at indførelsen af en DST på 3 pct.

vil medføre et samlet merprovenu på ca. 5 mia. Euro for EU-28. Vægtet med landenes

BNI svarer det til et årligt dansk merprovenu på ca. �½ mia. kr.

Dette provenuskøn skal dog tages med væsentlige forbehold. Det er uklart præcis hvilke

forudsætninger, der ligger til grund for Kommissionens vurdering, og i hvilket omfang de

kan overføres til danske forhold.

Det må forventes, at en væsentlig del af afgiften i sidste ende overvæltes på forbrugerne,

idet de DST-pligtige vil forsøge at overvælte afgiften til de reklamerende virksomheder,

som igen vil forsøge at overvælte afgiften til forbrugerne via højere varepriser.

DST’en vil

således i sidste ende i vidt omfang reducere forbrugernes muligheder for at købe andre

varer og tjenester og dermed reducere provenuet fra moms og andre danske afgifter. De

højere forbrugerpriser vil også reducere reallønnen, hvilket vil trække i retning af lavere

arbejdsudbud og dermed lavere indkomstskattegrundlag.

Disse forhold taler for, at merprovenuet kan blive væsentlig lavere, end ovenstående me-

kaniske skalering af Kommissionen skøn for EU-28 indikerer.

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Indførelsen af en DST kan medføre, at forbruget af visse digitale ydelser beskattes hårde-

re end andre varer og tjenester. Det medfører, at konkurrenceevnen hos udbyderne af

disse ydelser forringes i forhold til udbyderne af andre ydelser, der potentielt er nære sub-

stitutter. For eksempel vil udbyderne af visse

søgebaserede internetreklamer

stilles konkurren-

cemæssigt dårligere end mere traditionelle reklameudbydere som aviser, radio og tv.

Det vil trække i retning af, at investeringerne i disse medier og teknologier fravælges eller

reduceres, også selv om de erhvervs- og samfundsøkonomisk ville være rentable uden

indførelsen af en DST. Samtidig er der en risiko for, at de ulige konkurrencevilkår kan

medføre, at der overinvesteres på andre områder.

Denne forvridning af investeringssammensætningen vil hæmme produktiviteten samt

innovation og dermed væksten og velstanden i samfundsøkonomien som helhed.

Det bemærkes, at DST’en i vidt omfang må forventes overvæltet i forbrugerpriserne. Det

vil således primært være de danske og europæiske forbrugere, der reelt set vil betale skat-

teprovenuet, samtidig med at de højere priser i et vist omfang vil få forbrugerne til at

Side 9 af 14

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

vælge en anden og samfundsøkonomisk mindre hensigtsmæssig forbrugssammensætning.

Denne skattemæssige forvridning af forbrugernes valg mellem forskellige produkter inde-

bærer således også et samfundsøkonomisk dødvægtstab. Samtidig vil de højere forbru-

gerpriser som nævnt under de statsfinansielle konsekvenser medføre en lavere realløn og

dermed trække i retning af et reduceret arbejdsudbud.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det vurderes, at direktivforslaget vil betyde en forøgelse af de administrative byrder for

erhvervslivet.

Dette vil være en følge af, at de omfattede selskaber skal efterleve og indstille sig på et nyt

skattesystem i tillæg til de eksisterende danske og udenlandske forpligtelser. Selskaber er

skattepligtige efter direktivet, hvis



Koncernens globale omsætning overstiger 750 mio. EUR (ca. 5,59 mia. kr.) og



Koncernens omsætning i EU vedrørende visse digitale tjenester overstiger 50 mio.

EUR (ca. 372 mio. kr.)

Er betingelserne opfyldt, vil selskabet skulle afholde omkostninger til overholdelse af

forpligtelserne i direktivet samt overholde de dokumentationskrav til opgørelse og forde-

ling af det komplekse afgiftsgrundlag mv., der følger af lokal lovgivning i identifikations-

medlemsstaten.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at direktivet medfører

administrative byrder under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

Administrative konsekvenser for myndighederne

Det vurderes med stor usikkerhed, at omkostninger til systemudvikling i forhold til

DST’en vil være på omkring 200 mio. kr. Direktivforslaget

vil kræve, at der skal udvikles

et nyt it-system,

som kan administrere DST’en. Det er ikke muligt at skønne over konkre-

te systemudgifter, men vurderingen sker på baggrund af erfaring fra lignende systemud-

vikling. Endvidere vurderes det ikke, at det er realistisk at implementere

DST’en inden for

tidsfristen. Det vurderes foreløbigt, at et færdigt it-system først vil kunne stå parat tre år

efter direktivets implementering i dansk lovgivning.

Det bemærkes endvidere, at der er et betydeligt træk på udviklingskapaciteten i skattefor-

valtningen i de kommende år, og det vil derfor være vanskeligt at prioritere ressourcer til

at løfte udviklingsopgaven. Derudover vil udgifterne forbundet med system-

udviklingsopgaven ikke kunne afholdes inden for Skatteministeriets rammer, hvorfor der

vil være behov for at tilvejebringe finansiering, såfremt forslaget gennemføres.

Det er vurderingen, at det for skattemyndighederne vil være forbundet med betydelige

vanskeligheder at kontrollere, om virksomhederne selvangiver deres afgiftsgrundlag kor-

rekt både i forhold til det samlede niveau og i forhold til fordelingen mellem de enkelte

lande. Det er desuden vurderingen, at visse tredjelande ikke vil anerkende en beskatning

som den foreslåede, hvorfor det virker sandsynligt, at virksomhederne i disse lande kan

Side 10 af 14

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

have samme holdning. Det er ikke muligt at kvantificere omkostningerne til kontrol nær-

mere på det foreliggende grundlag.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Direktivforslaget blev den 4. april 2018 sendt i høring hos Advokatsamfundet, Arbejder-

bevægelsens Erhvervsråd, Borger- og Retssikkerhedschefen, CEPOS, Cevea, Dansk Ak-

tionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk iværksætterforening, Dansk Mu-

siker Forbund, Danske Advokater, DI, DVCA, Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regu-

lering, Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer, FSR

–

danske revisorer, IBIS,

Kraka, Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvirke, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark

og SRF Skattefaglig forening. Der blev anmodet om bemærkninger senest den 2. maj

2018.

Advokatrådet, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI og FSR

–

danske revisorer har i for-

bindelse med høringen sendt bemærkninger til høringen. Høringssvarene er resumeret i

det følgende.

Advokatrådet anfører, at forslaget ikke tilstrækkeligt behandler risikoen for dobbeltbe-

skatning. Derudover ønskes det yderligere præciseret, hvem skatten påhviler, og hvordan

skatten skal kvalificeres

i forhold til OECD’s modeloverenskomst.

Advokatrådet påpeger i øvrigt, at det direkte af direktivteksten bør fremgå, at behandling

af personoplysninger bør foretages i overensstemmelse med databeskyttelsesforordnin-

gen, samt at det nøje bør overvejes, hvordan de nationale skattemyndigheder kan og bør

anvende de personfølsomme oplysninger, som de får adgang til i forbindelse med hånd-

hævelsen af direktivet.

Dansk Byggeri støtter ikke forslaget, da de mener, at nye omsætningsafgifter ved siden af

momsen er den forkerte vej at gå. Dansk Byggeri påpeger, at sådanne afgifter har en ne-

gativ effekt på samfundsøkonomien, og at de i betydelig grad overvæltes på forbrugerne

samt små og mellemstore virksomheder.

Dansk Erhverv advarer mod, at EU går enegang, hvad der kan skade relationerne til an-

dre lande, og understreger, at nye regler om beskatning af den digitale økonomi bør gen-

nemføres i internationalt regi, og at dette er den eneste gode løsning for at få ændret må-

den at beskatte digitale virksomheder på. Dansk Erhverv bemærker, at Kommissionens

præmis for direktivforslaget er, at den digitale sektor er underbeskattet, men påpeger at

andre analyser konkluderer, at dette ikke er tilfældet. Dansk Erhverv mener i øvrigt, at

Kommissionens tal under alle omstændigheder bygger på situationen fra tidligere år, men

at dette ikke nødvendigvis er retvisende fremadrettet, bl.a. som følge af den amerikanske

skattereform.

Side 11 af 14

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

Dansk Erhverv understreger, at forslaget strider imod de grundlæggende skatteretlige

principper om beskatning af overskud og ikke omsætning, og at den værdiskabende akti-

vitet ikke er salg, men derimod produktion og innovation.

Dansk Erhverv advarer mod en overgang til beskatning i forbrugslandet, da der er en

risiko for, at virksomheder over tid vil flytte deres investeringer og produktion til for-

brugslandet, da man typisk vil lægge sine fradrag og afskrivninger i de lande, hvor skatten

betales. Dansk Erhverv mener derfor, at en salgsskat vil være entydigt negativ for Dan-

mark og medføre mindre provenu, produktion og udvikling i Danmark.

Dansk Erhverv påpeger i øvrigt, at forslaget medfører risiko for dobbeltbeskatning, at

forslaget ikke forpligter landene til at lempe for den betalte skat, ligesom forslaget medfø-

rer administrative byrder for erhvervslivet.

Endvidere bemærker Dansk Erhverv, at håndhævelsen af forslaget afhænger af, at virk-

somheder uden for EU frivilligt medvirker, og at det eksempelvis ikke kan forventes, at

amerikanske myndigheder frivilligt vil assistere hermed, da forslaget kan tolkes som et

europæisk angreb på amerikanske virksomheder.

DI fremhæver vigtigheden af det internationale arbejde i OECD og mener, at en smallere

vedtagelse af skatteregler vedrørende digital økonomi gennem EU kun bør ske, hvis det

konstateres, at konsensus i OECD ikke kan opnås.

DI er dog særdeles kritisk overfor den foreslåede skat, som kan ramme virksomheder

vilkårligt uden sammenhæng med det økonomiske resultat, føre til dobbeltbeskatning,

indebære nye administrative byrder, vanskeligt kan håndhæves og som forrykker skatte-

provenuet mellem landene. Det er DI’s

opfattelse, at de negative konsekvenser er så be-

tydelige, at det ikke kan forsvares at indføre skatten i den foreslåede form.

DI bemærker uddybende, at skatten må forventes at blive overvæltet til danske virksom-

heder og forbrugere og er enig i Skatteministeriets vurdering af de samfunds- og er-

hvervsøkonomiske konsekvenser heraf. Derudover bemærker DI, at øget beskatning, der

hvor brugerne/aftagerne er placeret, vil betyde, at små eksportorienterede lande som

Danmark vil miste skatteprovenu til større lande med mange brugere/aftagere.

FSR

–

Danske Revisorer er generelt meget skeptiske over for indførelse af nye former for

skatter på digitale ydelser som substitution for selskabsbeskatning. FSR

–

Danske Reviso-

rer erkender dog også, at den værst tænkelige situation ville være, hvis landene unilateralt

gennemfører ukoordinerede og ensidige foranstaltninger til beskatning af digitale ydelser.

FSR

–

Danske Revisorer bemærker, at den foreslåede skat er problematisk, da den ikke er

en del af det eksisterende internationale system, og der derved ikke er værn mod dobbelt-

beskatning og mulighed for konfliktløsning i fx dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

Side 12 af 14

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

FSR

–

Danske Revisorer bemærker i øvrigt, at de i direktivforslaget omfattede indtægter

skal præciseres, at der må forventes at være administrative vanskeligheder, når beskat-

ningsstedet fastlægges på grundlag af brugerens forhold og ikke udbyderens forhold. Det

er desuden usikkert, om udbyderen overhovedet besidder så detaljerede data vedrørende

brugerne til at kunne efterleve direktivforslagets regler. Hertil kommer spørgsmålet om,

hvorvidt de skattepligtige skal efterleve lokale bogføringsregler i hver enkel medlemsstat,

og hvordan revision og kontrol i praksis skal håndteres. Endvidere påpeges det, at direk-

tivet mangler regler om administrativt samarbejde vedrørende løsning af eventuelle dob-

beltbeskatningssituationer, hvor to eller flere medlemsstater er uenige om opgørelsen af

den skattepligtige indkomst.

Afslutningsvis bemærker FSR

–

Danske Revisorer, at det er uacceptabelt, at medlemssta-

terne skal pålægge en ny skat, der i mange tilfælde vil medføre dobbeltbeskatning, uden

samtidig at forpligte medlemsstaterne direkte i direktivteksten til at give lempelse herfor.

FSR

–

Danske Revisorer kritiserer endvidere, at direktivet anbefaler, at medlemsstaterne

giver lempelse i selskabsskattegrundlaget og ikke i selskabsskatten.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har endnu ikke været drøftet i Rådet. På baggrund af tidligere drøftelser om

emnet forventes der dog at være en gruppe lande, som støtter øget beskatning i omsæt-

ningslandet, hvorimod en anden gruppe som udgangspunkt ønsker at fastholde det nuvæ-

rende system.

Det forventes, at det kan blive vanskeligt at opnå enighed mellem alle medlemsstaterne

om direktivforslaget, da det kræver enstemmighed at vedtage forslagene. I mangel på

fremskridt er det vurderingen, at det er en reel mulighed, at en række lande vil være villige

til at indgå et forstærket samarbejde om et fælles system for en skat på indtægter fra leve-

ring af visse digitale tjenester.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der kan dæmme op for skatte-

undgåelse og udvanding af de enkelte landes skattegrundlag samt sikre fair selskabsbe-

skatning og lige konkurrencevilkår for virksomheder i EU. Direkte beskatning henhører

imidlertid under medlemslandenes kompetence, og man bør på EU-plan være yderst

tilbageholdende med harmoniseringsbestræbelser i forhold til, hvordan medlemslandenes

skattelovgivning indrettes.

Regeringen er åben for at se på, hvordan den digitale økonomi påvirker det internationale

selskabsskattesystem, og lægger stor vægt på, at også digitale virksomheder betaler den

rette skat.

Regeringen vil gå konstruktivt ind i drøftelserne af, om der i visse forretningsmodeller

sker en værdiskabelse hos brugerne, og om det i det tilfælde, som en midlertidig løsning,

kan være relevant med en skat på omsætningen af digitale tjenester. Det er regeringens

Side 13 af 14

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 245: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester, KOM(2018) 148

holdning, at beskatning kun bør finde sted, der hvor der sker en værdiskabelse, og værdi-

skabelsen kan opgøres.

Regeringen vurderer umiddelbart, at den foreslåede skat tillige vil være særdeles svær at

håndhæve over for virksomheder uden for EU, hvor en stor del af de virksomheder, som

skatten i høj grad er målrettet mod, er hjemmehørende. Det kan for skattemyndighederne

være forbundet med betydelige vanskeligheder at kontrollere, om virksomhederne selvan-

giver deres afgiftsgrundlag korrekt både i forhold til det samlede niveau og i forhold til

fordelingen mellem de enkelte lande. I mange af de omfattede transaktioner vil penge-

strømmene foregå mellem udenlandske virksomheder uden tilstedeværelse i EU, ligesom

virksomhederne selv skal opgøre skattegrundlaget på baggrund af fx aktivitet fra danske

brugere. Bl.a. derfor risikerer skatten i praksis at blive en skat, der primært betales af EU-

virksomheder til skade for deres konkurrenceevne.

Forslaget om beskatning af omsætning i forbrugslandet bryder med princippet om, at

alene overskud beskattes, og medfører øget beskatning af virksomhederne. Det risikerer

også at skabe situationer, hvor virksomheder med tab alligevel skal betale skat. Regerin-

gen vil arbejde for at forbedre disse dele af forslaget.

Regeringen er endvidere meget bekymret for de umiddelbart vurderede betydelige im-

plementeringsomkostninger ved beskatning af visse digitale tjenester. Regeringen vil ar-

bejde for, at en sådan beskatning har så lave administrative omkostninger som muligt for

staten, samt at der er realistiske implementeringsfrister. Det er endvidere regeringens

opfattelse, at det ikke er hensigtsmæssigt, at der udvikles meget dyre it-systemer for en

midlertidig løsning, som kun skal virke på helt kort sigt. Regeringen mener ikke, at der

skal indføres unødige byrder for det offentlige i forbindelse med bestræbelserne på at

fremme fair skattebetaling. Samtidig vil regeringen arbejde for, at der ikke indføres unødi-

ge byrder for erhvervslivet i forbindelse med bestræbelserne på at fremme fair skattebeta-

ling.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 14 af 14