Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 244
Offentligt
1920744_0001.png
Advokatrådet
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.
33 96 97 98
DATO: 1. maj 2018
SAGSNR.: 2018 - 997
ID NR.: 521906
[email protected]
+
[email protected]
+
[email protected]
Høring - over forslag til Rådets direktiv om et fælles system for en skat på
indtægter fra levering af visse digitale tjenester KOM(2018)148, og Rådets
direktiv om regler vedr. selskabsbeskatning mv.
Ved e-mail af 4. april 2018 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte forslag.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
På side 7 gennemgås definitionen af en ”digital tjeneste”. Det anføres, at definitionen
ikke omfatter ”det blotte salg af varer eller tjenester ved hjælp af internettet eller et
elektronisk net”.
Det bør afklares/præciseres, om en betaling til udbyderen af en digital markedsplads
ligeledes er undtaget definitionen af en digital tjeneste.
Det forekommer uklart, hvorfor der, jf. artikel 2, er behov for at lade direktivet finde
anvendelse, hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst allerede indeholder ikrafttrådte
bestemmelser svarende til artikel 4 og 5. Det er endvidere uklart, hvad der har
forrang i tilfælde af en relevant diskrepans mellem den konkrete
dobbeltbeskatningsoverenskomst og direktivet.
Artikel 5 omhandler det overskud, der kan henføres til et digitalt fast driftssted.
I artikel 5, stk. 1, anføres, at overskud
selskabsskattelovgivningen i denne medlemsstat”.
”beskattes
alene
efter
Udtrykket ”beskattes alene” indikerer en
eksemptionsbeskatning.
Det bør afklares/præciseres, om dette er tilsigtet.
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
1
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 244: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM (2018) 148
1920744_0002.png
Advokatrådet
I øvrigt bør det afklares/præciseres, om udgifter kan indgå til fastlæggelsen af det
relevante overskud, uanset om de afholdes både i hjemlandet og i kildelandet.
Forslaget til direktivet er baseret på artikel 113 TEUF, hvorefter Rådet kan lovgive
om indirekte skatter, hvis det indre marked nødvendiggør sådan harmonisering.
Forslaget behandler ikke tilstrækkeligt, hvorvidt der kan opstå risiko for
dobbeltbeskatning (når bortses fra tilfælde, hvor leverandøren af reklametjenesten og
ejeren af den digitale grænseflade er forskellige enheder). Det bør derudover
tydeliggøres, hvem skatten påhviler, og hvordan skatten skal kvalificeres i forhold til
OECD's modeloverenskomst. Eventuelle uklarheder bør i hvert fald også afklares i
dansk administrativ praksis.
I forslagets præambel anføres det, at enhver behandling af personoplysninger
gennemført i forbindelse med skatten på digitale tjenester bør foretages i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (2016/679). Dette bør ligeledes
præciseres i den endelige direktivtekst, dog således at det klart fremgår som et krav,
og at det præciseres, at dataansvarlige i tredjelande også er omfattet, uanset om de er
etableret i EU eller ej, mv.
Endelig bør det nøje overvejes, i hvilket omfang de nationale skattemyndigheder kan
og bør anvende personfølsomme oplysninger, som myndighederne får adgang til i
forbindelse med håndhævelsen af direktivet, og om de for eksempel kan anvendes i
ligningen af personer, som bevis i sager om skattepligtens indtræden, mv. Det bør
ligeledes præciseres, hvilke begrænsninger der gælder for brug af sådanne
oplysninger, som medlemslandene måtte udveksle efter EU-retten.
Med venlig hilsen
Torben Jensen
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
2
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 244: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM (2018) 148
1920744_0003.png
Bo Sandberg ([email protected])
SV: Høring over forslag til Rådets direktiv om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester
KOM(2018)148, og Rådets direktiv om regler vedr. selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse, K...
Sendt:
30-04-2018 16:01:54
Til SKM!
Dansk Byggeri takker for muligheden for at afgive høringsvar.
·
·
Vedr. KOM(2018) 147 om væsentlig digital tilstedeværelse: Dansk Byggeri har ikke bemærkninger til dette forslag.
Vedr. KOM(2018) 148 om omsætningsskat på 3% på visse digitale tjenester: Dansk Byggeri støtter IKKE forlsaget. Vi finder, at
nye omsætningsafgifter ved siden af momsen, er den forkerte vej at gå. Det gælder både den finansielle transaktionsskat, FTT
og det aktuelle forslag om en selektiv omsætningsskat på udvalgte internet-giganter. Den type afgifter har en negativ effekt på
samfundsøkonomien og overvæltes i betydelig grad på forbrugerne samt de små og mellemstore virksomheder. Vi mener i
stedet EU-Kommissionen burde bruge det skattemæssige krudt på den fælles konsoliderede selskabsskattebase, CCCTB.
Til:
Fra:
Titel:
Derudover har vi ingen bemærkninger til de to direktivforslag
Venlig hilsen
Bo Sandberg
Cheføkonom
Analyseafdelingen
Tlf. direkte: 72 16 01 42 · Mobil: 28 50 38 19
Vi samler byggeri, anlæg og industri
Nørre Voldgade 106 · 1358 København K
www.danskbyggeri.dk
·
Abonner på nyheder
Fra:
Simon Lind [mailto:[email protected]]
Sendt:
4. april 2018 15:06
Cc:
Christian Brande
Emne:
Høring over forslag til Rådets direktiv om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester
KOM(2018)148, og Rådets direktiv om regler vedr. selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM(2018)147 (SKM...
Hermed fremsendes Europa-Kommissionens to direktivforslag om beskatning af den digitale økonomi i høring.
Høringsbrev og høringsliste er desuden vedhæftet.
Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger
senest onsdag den 2. maj 2018.
Med venlig hilsen
Simon Lind
Fuldmægtig
Selskab, aktionær og erhverv
Mobil72388950
[email protected]
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
[email protected]
Webwww.skm.dk
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 244: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM (2018) 148
1920744_0004.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 Kbh. K
3. maj 2018
Digital beskatning
Dansk Erhverv har den 4. april 2018 modtaget to direktivforslag om beskatning af den digitale
økonomi i høring.
Dansk Erhverv mener helt overordnet, at det er fornuftigt løbende at have fokus på, om skattesy-
stemet følger med tiden, herunder om der er forretningsmodeller, som ikke bliver beskattet på
samme måde som andre modeller. I det lys vil det være fornuftigt at have fokus på digitale virk-
somheders beskatning, da eksempelvis reglerne om fast driftssted ikke er indrettet med henblik
på virksomheder, der alene har en digital tilstedeværelse.
Generelle bemærkninger
Beskatningen af selskaber hviler på et regelsæt, som er fastlagt internationalt. På den baggrund er
det derfor mest hensigtsmæssigt, hvis løsning af problemer i beskatningen findes via en internati-
onal aftale, hvilket Kommissionen også selv bemærker i direktivforslagene. Dansk Erhverv mener
ikke alene, at det er hensigtsmæssigt, men at det faktisk er den eneste gode løsning for at få æn-
dret måden, der bliver beskattet på.
Hvis EU går enegang, vil det således føre til store uhensigtsmæssigheder i relationen til andre
lande, som formentlig vil føle det som et skatteangreb, som de bliver nødt til at imødegå til skade
for europæiske virksomheder. På den baggrund alene mener Dansk Erhverv, at Danmark ikke bør
støtte direktivforslagene, men bør arbejde for, at der kommer en fælles international løsning på
beskatningen af digitale virksomheder.
Præmissen som de to direktivforslag bygger på, er, at de digitale virksomheder betaler mindre i
skat end andre traditionelle virksomheder. Dette underbygger Kommissionen med en analyse af
de effektive selskabsskattebetalinger. Til dette må bemærkes, at der er lavet andre analyser, der
viser, at den digitale sektor ikke er underbeskattes. Det må ligeledes bemærkes, at der ikke behø-
ver at være noget forkert i, at forskellige sektorer beskattes forskelligt. Den effektive selskabsskat
varierer kraftigt mellem forskellige typer af selskaber. En lang række lande giver gunstige vilkår
[email protected]
JAR
Side 1/3
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 244: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM (2018) 148
1920744_0005.png
for investeringer i forskning og udvikling, hvilket sænker selskabsskatten for denne type af virk-
somheder. De digitale virksomheder er netop kendetegnet ved store F&U aktiviteter og kan derfor
være en medvirkende årsag til en lavere effektiv selskabsskat.
En anden forklaring på lavere selskabsskattebetaling hos digitale virksomheder kan være, at flere
amerikanske virksomheder har placeret store udenlandske overskud i oversøiske skattelylande for
at undgå at skulle betale penge, når pengene bliver trukket hjem til USA. Med den nye amerikan-
ske selskabsskattereform må det forventes, at pengene fra i år bliver trukket hjem til USA og be-
skattes der, samtidig med, at den fremtidige beskatning i USA kommer til at minde mere om be-
skatningen i resten af verden. Generelt må dette forventes at føre til en højere effektiv selskabs-
skat.
Kommissionens tal bygger derfor muligvis på situationen i tidligere år, men er ikke nødvendigvis
retvisende fremadrettet. Inden der gennemføres en så gennemgribende ændring af beskatnings-
klimaet i EU, bør der derfor være enighed om, beskatningen virkelig er lavere, og om der evt. er
gode grunde til, at beskatningen er lavere for digitale virksomheder end for andre virksomheder.
Udover de overordnede betænkeligheder ved europæisk enegang, så er direktivforslagene også
problematiske på en lang række områder, der vil blive gennemgået nærmere nedenfor.
Specielle bemærkninger
Omsætningsskat vil udhule DK skatteprovenu
Det midlertidige direktiv indeholder en beskatning på omsætning. For det første strider dette
princip grundlæggende mod den måde selskaber i øvrigt beskattes på, i det selskabsskatten er en
skat på overskud og ikke på omsætning. En ændring af beskatningsmåden behøver ikke isoleres
til digitale virksomheder, andre typer af virksomheder
herunder danske i udlandet
betaler
heller ikke selskabsskat i alle de lande, som de opererer i, eftersom den værdiskabende begiven-
hed ikke er salg, men derimod produktion og innovation.
Hvis der ændres grundlæggende i, hvad der er den værdiskabende aktivitet
væk fra produktion
og innovation
og over til salg, så vil dette medføre, at små eksportorienterede lande som Dan-
mark vil få mindre i selskabsprovenu, mens store hjemmemarkedsorienterede lande som Frank-
rig vil få mere i selskabsprovenu. Hvis skatten skal betales i andre lande end i dag, så vil virksom-
hederne også over tid flytte deres investeringer og produktion til disse lande, da man typisk vil
lægge sine fradrag og afskrivninger i de lande, hvor skatten betales.
En salgsskat vil derfor entydigt være negativt for Danmark og medføre mindre provenu og pro-
duktion og udvikling her i landet.
Dobbelt beskatning
En omsætningsskat vil blive pålagt alle virksomheder, der har en hvis omsætning, og som er om-
fattet af de materielle krav i loven. Det vil for det første medføre, at virksomheder, der kører med
underskud, vil skulle betale skatten. Dette kan forekomme urimeligt og kan risikere at være den
Side 2/3
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 244: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM (2018) 148
1920744_0006.png
dråbe, der får bægeret til at løbe over for en række virksomheder. Dette gælder i særlig grad virk-
somheder, som kører med en lav overskudsgrad, som eksempelvis engros- og detailhandelsvirk-
somheder, men også andre brancher kan være udsatte.
Omsætningsskatten kan som udgangspunktet modregnes i den betalte selskabsskat, men der er
ikke nogen forpligtelse til det i direktivet, hvilket betyder, at man de facto kan blive udsat for dob-
beltbeskatning som virksomhed, der bliver omfattet af den nye skat.
Administrative byrder
En skat, der skal pålægges digitale serviceydelser, vil for det medføre obligatoriske indberetninger
fra virksomhederne. Derudover vil de berørte virksomheder skulle bruge kræfter på at optræne
medarbejder til at finde og registrere de ønskede data, det kan ligeledes være relevant at investere
i nye it-systemer. Alt sammen noget, der vil medføre administrative byrder og udgifter for er-
hvervslivet.
Indberetningen vil formentlig kun kunne pålægges europæiske virksomheder. Muligheden for at
få oplysninger om amerikanske virksomheders salg af digitale serviceydelser kræver derfor, at
virksomhederne enten indberetter frivilligt eller at de amerikanske skattemyndigheder indberet-
ter. I lyset af, at denne skat kan ses som et europæisk angreb på amerikanske virksomheder kan
begge dele virke usandsynligt. En anden mulighed ville være at pålægge europæiske teleudbydere
at stå for dataindsamlingen, hvilket heller ikke er en god løsning.
Skat på fast driftssted med en betydelig digital tilstedeværelse
Det permanente direktivforslag er mere spiseligt end den midlertidig skat, da der her er tale om
en beskatningsmodel, der minder mere om den beskatning, som allerede kendes i dag. Der er så-
ledes ikke tale om en omsætningsskat, men derimod om en overskudsskat, som skal beskattes
med den normale selskabsskattesats. Da der imidlertid fortsat er tale om europæisk enegang, så
vil definitionerne i direktivforslaget ikke forventes at blive anerkendt af andre lande. Direktivfor-
slaget vil derfor løbe ind i de samme problemer som det midlertidige forslag med, at det ikke kan
forventes, at lande som Kina og USA vil godkende den europæiske enegang.
Direktivforslaget må også forventes at ramme særligt spilfirmaer hårdt. Disse firmaer vil ofte have
mange brugere i enkelte lande, men forholdsvis lav indtjening. Spiludviklingen og derfor udgif-
terne ligger typisk i ét land, hvor man i dag betaler sin selskabsskat, mens indtægterne kommer
fra en lang række lande. Hvis spilvirksomheder skal betale selskabsskat i mange lande, så vil man
udhule selskabsskatteprovenuet i de lande, hvor spillene bliver udviklet, dette vil bl.a. gå ud over
lande som Finland og Danmark.
Dansk Erhverv stiller sig naturligvis til rådighed for yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Jacob Ravn
Skattepolitisk chef
Side 3/3
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 244: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM (2018) 148
1920744_0007.png
2. maj 2018
SUHB
DI-2018-04560
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendes per e-mail:
[email protected]
[email protected]
[email protected]
EU-Kommissionens forslag til direktiv om et fælles system for en skat på
indtægter fra levering af visse digitale tjenester KOM(2018)148 samt forslag
til direktiv om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital
tilstedeværelse KOM(2018)147
Skatteministeriet har sendt EU-Kommissionens ovennævnte forslag i høring, jf. Skatte-
ministeriets j.nr. 2018-1357.
DI’s bemærkninger vedrørende de to direktivforslag
er sam-
let i dette høringssvar.
DI er optaget af, at skattesystemet er robust i forhold til den globale og teknologiske ud-
vikling. Digitaliseringen giver både nye muligheder og udfordringer i forhold til at sikre et
effektivt og sammenhængende skattesystem.
Forud for EU-Kommissionens forslag har landene igangsat et arbejde i OECD om beskat-
ning af digital økonomi som opfølgning på BEPS
Action 1.
OECD har den 16. marts 2018
fremlagt en
foreløbig
rapport og skal efter planen fremlægge forslag til en beskatningsmo-
del senest i 2020. OECD’s generalsekretær, Jose Angel Gurría, har forud for EU-
Rådsmødet i Sofia den 28. april 2018 oplyst, at OECD ser på mulighederne for at frem-
lægge de endelige forslag allerede i 2019.
Det er et udbredt ønske i de fleste lande og i erhvervslivet at fastlægge principperne for
international beskatning igennem OECD. En bred geografisk løsning med inddragelse af
verdens største økonomier igennem OECD vil være det bedste grundlag for at sikre virk-
somheders internationale aktivitet uden dobbeltbeskatning og uden dobbelt ikke-beskat-
ning. Dobbeltbeskatning skader ikke kun den enkelte virksomhed, men også landenes
økonomi på længere sigt.
En smallere vedtagelse af skatteregler vedrørende digital økonomi igennem EU bør kun
ske, hvis det konstateres, at konsensus igennem OECD ikke kan opnås.
*SAG*
*SAGDI-2018-04560*
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 244: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM (2018) 148
1920744_0008.png
Forslaget om en midlertidig skat - KOM(2018)148
EU-Kommissionens forslag
KOM(2018)148
om en midlertidig skat på 3 pct. af omsætnin-
gen fra visse digitale tjenester er i særdeleshed problematisk. Denne skat benævnes gene-
relt som ”DST”
(Digital Service Tax).
DST’en
ligger uden for det almindelige selskabsskattesystem, idet den pålægges brutto-
omsætningen af bestemte varer og ydelser, og ikke selskabets indkomst ved denne omsæt-
ning.
DST’en
pålægges bruttoomsætningen uden hensyn til, om koncernen har realiseret
et faktisk overskud af sine aktiviteter.
Skattesatsen på 3 pct. lyder umiddelbart ikke af meget, men svarer til en skat på 20 pct.
(cirka den gennemsnitlige selskabsskattesats i EU) af overskuddet for virksomheder, der
realiserer 15 pct. af deres omsætning til overskud. For virksomheder med en overskuds-
grad der er lavere end 15 pct., vil skatten udgøre et højere skattetryk, end hvis virksomhe-
den blev pålagt den gennemsnitlige selskabsskattesats i EU.
DI er enig i Skatteministeriets vurdering af, at det må forventes, at en væsentlig del af
DST’en
i sidste ende overvæltes på forbrugerne, idet de DST-pligtige vil forsøge at over-
vælte afgiften til de reklamerende virksomheder mv., som igen vil forsøge at overvælte
afgiften til forbrugerne via højere varepriser mv.
DST’en vil
således i sidste ende i vidt
omfang reducere forbrugernes muligheder for at købe andre varer og ydelser og dermed
reducere provenuet fra moms og andre danske afgifter. De højere forbrugerpriser vil også
reducere reallønnen, hvilket vil trække i retning af lavere arbejdsudbud og dermed lavere
indkomstskattegrundlag, jf. Skatteministeriets
grund- og nærhedsnotat
af 13. april 2018.
Denne nye særskat på digital aktivitet skal betales i forhold til, hvor brugeren/aftagerne
befinder sig. Det vil generelt betyde, at mindre eksportorienterede lande som Danmark vil
miste skatteprovenu til større lande med mange brugere/aftagere. Politisk er det desuden
på tale, at skatten ikke skal gå til landene men til EU’s budget.
EU skattekommissær Pierre
Moscovici
udtalte
således den 28. april 2018, at et skatten kan indgå i EU-budgettet for at
erstatte en del af Storbritanniens bidrag efter Brexit.
DI er særdeles kritisk overfor den foreslåede DST, som kan ramme virksomheder vilkår-
ligt uden sammenhæng med det økonomiske resultat, føre til dobbeltbeskatning, inde-
bære nye administrative byrder, vanskeligt kan håndhæves og forrykker skatteprovenuet
mellem landene.
Det er DI’s opfattelse, at de negative konsekvenser er så betydelige, at
det ikke kan forsvares at indføre skatten i den foreslåede form.
Forslaget om beskatning ved væsentlig digital tilstedeværelse - KOM(2018)
147
EU-Kommissionens forslag
KOM(2018)147
om regler vedrørende selskabsbeskatning af
en væsentlig digital tilstedeværelse er tiltænkt at skulle træde i stedet for DST’en
som en
mere langsigtet løsning.
Også dette forslag trækker i retning af at betale en større del af skatten i det land, hvor
brugerne/aftagerne er. DI er enig i Skatteministeriets vurdering af, at ændringen kan have
negative statsfinansielle konsekvenser for Danmark, jf. Skatteministeriets
grund- og nær-
hedsnotat
af 13. april 2018
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 244: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM (2018) 148
1920744_0009.png
En forrykkelse af beskatningen i retning af de større lande kan næppe vedtages i EU uden,
at EU-landene som en afledet konsekvens på sigt må acceptere at anvende de samme prin-
cipper globalt med den følge, at betalingen af selskabsskat forrykkes fra Europa i retning
af større lande som Kina og Indien.
En forrykkelse af virksomhedernes skattepligtige indkomst må forventes at medføre, at
virksomhederne samtidig flytter mere af udgiftsafholdelsen til de samme lande. Det kan
betyde, at eksempelvis overordnede funktioner som ledelse samt forskning og udvikling i
højere grad placeres i de store lande.
De nugældende principper for fordelingen af beskatningsretten mellem landene har været
gældende siden 1920’erne.
Det er ganske bemærkelsesværdigt, at det er lykkedes at opret-
holde en bred international konsensus i alle disse år. EU risikerer at skade denne konsen-
sus uopretteligt ved at gå enegang.
Nye regler i EU om digitalt fast driftssted bør fra begyndelsen ses i sammenhæng
med EU-Kommissionens
forslag
om en fælles konsolideret selskabsskat i EU
(CCCTB). DI ser overordnet et betydeligt potentiale i
CCCTB, jf. DI’s
høringssvar.
Dette ændrer dog ikke ved, at principperne for digitalt fast driftssted bør følge inter-
nationale standarder så vidt muligt baseret på en konsensus i OECD.
DI henviser supplerende til brev af 16. marts 2018, som DI sammen med Svenskt Näring-
liv og Finsk Industri (EK) har sendt til landenes finans- og skatteministre. Brevet er ved-
lagt som bilag.
Med venlig hilsen
Sune Hein Bertelsen
Seniorchefkonsulent, advokat
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 244: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM (2018) 148
1920744_0010.png
Helsinki March 16, 2018
Minister for Finance, Denmark, Mr. Kristian Jensen
Minister for Taxation, Denmark, Mr. Karsten Lauritzen
Minister of Finance, Finland, Mr. Petteri Orpo
Minister for Finance, Sweden Ms. Magdalena Andersson
Dear Finance Minister,
Representing the major business organization in our respective Nordic country, with
companies active domestically and globally in a wide range of economic sectors, we
have a vital interest in the current tax debate. We write to you in anticipation of the
conclusion of the EU Commission’s ongoing work on ‘A Fair and Efficient Tax System
in the European Union for the Digital Single Market.’
Let us first make the obvious point that we share the view that companies should pay
taxes where value is created. Companies are an integral part of our economies,
creating value for our societies, providing jobs and tax revenues to be used for
investments and social objectives.
Nordic businesses are increasingly concerned that they may face taxes that are not
based on profits or value creation. The move to base corporate taxation on the market
where products and services are sold rather than on where production, strategic
decisions and headquarters are located, where financing and risks are taken, leads to
conflicting taxation claims between countries and unwarranted uncertainty.
If companies must pay taxes were sales are made, they are likely to also bring costs
to that country. This process entails moving innovation, research, production and
functions abroad. Such a process results in the loss of jobs with potentially severe tax
revenue losses in our countries.
The most recent developments in relocating international taxation rights, following
changes already made in the G-20 decisions on Base Erosion and Profit Shifting
(BEPS), are proposals to levy taxes on turnover of the use of digital data. Our
economies have many start-up firms in the so called digital economy. Taxation based
on the use of data may not only hamper the development of such businesses but may
also eventually lead to a shift in taxation rights to larger economies where sales or data
gathering takes place. Taxation would be levied even if the companies do not show
any profit while the Nordic countries have often allowed deductions for research and
development costs. We consider such a shift in taxation rights to other countries both
unfair and unjustified. It will make it harder for our governments to achieve social
objectives.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 244: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM (2018) 148
1920744_0011.png
For Europe to prosper and to be competitive, we consider the development of start-
ups as essential. Moreover, our larger businesses in manufacturing and logistics must
not risk meeting increasing taxation claims from countries with large markets.
Our economies are digitalized and data-driven. Digital commerce encompasses any
economic activity involving the movement of information, services and products across
borders. Efforts to ring-fence the “digital economy” have proved impossible. The
Commission made this very point in its Expert Group on Taxation of the Digital
Economy 2014 report. While short term measures may not increase the tax burden of
the vast majority of our businesses, nonetheless they will shift taxation rights outside
our borders. This means that accepting changes aimed at the digital economy will
mean accepting changes for all companies. Therefore, we underline the need to reach
an international agreement at the OECD level, ensuring fair treatment of small
exporting economies like the Nordic economies.
We are united in our belief that any new international tax rules must be established by
multilateral bodies so that there is consistency with established international tax rules
and coordination around any new rules that address the digital economy. While the
economy is rapidly changing and new policies may be necessary, replacing current
rules and norms with unilateral rules would greatly and undeniably harm our
companies.
We trust you take our concerns into consideration in your important deliberations at
various international fora.
Karsten Dybvad
Director General
Confederation of Danish Industry
Jyri Häkämies
Director General
Confederation of Finnish Industries
Carola Lemne
Director General
Confederation of Swedish Enterprise
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 244: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM (2018) 148
1920744_0012.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
3. maj 2018
Høring over forslag til Rådets direktiv om et fælles
system for en skat på indtægter fra levering af
visse digitale tjenester KOM(2018)148, og Rådets
direktiv om regler vedr. selskabsbeskatning af en
væsentlig digital tilstedeværelse, KOM(2018)147
Skatteministeriet har den 4. april 2018 fremsendt ovennævnte til FSR - danske
revisorer med anmodning om bemærkninger.
FSR- danske revisorer har gennemgået forslaget og har følgende bemærkninger:
FSR
danske
revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
H080-18
Overordnede bemærkninger
FSR
danske revisorer er generelt meget skeptiske over indførelse af nye former
for skatter på digitale ydelser
som ”substitution”
for selskabsbeskatning, uanset
om dette sker i form af ensidige foranstaltninger i de enkelte medlemslande, eller
i form af et direktiv.
Vi er naturligvis opmærksomme på de udfordringer, som den digitale økonomi
indebærer i forhold til det traditionelle selskabsskattesystem, og det politiske
pres dette medfører for medlemsstaterne. Det problematiske ved indførelse af
nye beskatningsformer, der ikke er en del af det eksisterende internationale
selskabsskattesystem er imidlertid, at sådanne særskatter netop ikke er en del af
det eksisterende internationale system, herunder værn mod dobbeltbeskatning
og mulighed for konfliktløsning, i form af fx dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Vi er imidlertid også opmærksomme på, at en række medlemslande allerede har
indført eller har besluttet at indføre forskellige former for ensidige
foranstaltninger til beskatning af digitale ydelser. Den værst tænkelige situation
er efter vores opfattelse, at det ender med, at der opstår et helt ukoordineret og
uoverskueligt ”spindelvæv” af ensidige foranstaltninger
til beskatning af digitale
ydelser. Dette vil dels gøre det meget vanskeligt for digitale virksomheder at
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 244: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM (2018) 148
1920744_0013.png
agere på det globale marked, og dels indebære en betydelig risiko for
dobbeltbeskatning af digitale ydelser, uden nogen mulighed for lempelse eller
løsning af sådan dobbeltbeskatning.
På denne baggrund kan der være fornuft i at indføre et fælles, direktivbaseret
beskatningssystem.
Det er imidlertid helt afgørende, at et fælles, direktivbaseret system er (i) så
enkelt og overskueligt som muligt, (ii) ikke medfører unødige administrative
byrder for de berørte virksomheder og skattemyndigheder, (iii) indeholder
mulighed for effektiv løsning af dobbeltbeskatningssituationer vedrørende de af
et sådant direktiv omfattede ”digitale skatter”,
og (iv) indeholder mulighed for
fuld modregning af sådanne digitale skatter i et selskabs almindelige
selskabsskat.
I forhold til det foreliggende direktivforslag har FSR
danske revisorer
betænkeligheder i forhold til en række af disse forhold. Vi skal i det følgende
redegøre nærmere herfor.
Side 2
Specifikke bemærkninger til Kom(2018)148
Vi har følgende specifikke bemærkninger til de enkelte elementer i forslaget:
De af direktivet omfattede indtægter (artikel 3)
Definitionen af, hvilke typer indtægter, der er omfattet af direktivet, forekommer
umiddelbart svært tilgængelig. Der findes i bemærkningerne til de enkelte
artikler en redegørelse for, hvilke typer indtægter der er omfattet af direktivet,
men dette er også relativt ”tungt stof”.
Det er selvsagt vigtigt for virksomhederne at kunne afgøre hvilke af deres
indtægter der er omfattet af direktivet, og hvilke der ikke er. Det kunne måske
derfor være hensigtsmæssigt hvis der blev udarbejdet et bilag til direktivet eller
et baggrundsnotat, indeholdende en mere detaljeret redegørelse for, hvilke typer
indtægter der er omfattet, meget gerne baseret på praktiske eksempler. Det
kunne i denne forbindelse overvejes at fremdrage en række grænsetilfælde, og i
et sådant bilag eller baggrundsnotat redegøre for, hvad der for hvert enkelt af
disse grænsetilfælde er afgørende for, om indtægterne er omfattet eller ej.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 244: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM (2018) 148
1920744_0014.png
Dette vil således sikre en mere ensartet implementering og praksis i de
forskellige medlemsstater.
Som eksempel kan man forestille sig, at der findes digitale virksomheder, der
udbyder ”blandede tjenester”, hvor en del af en given ydelse eller indtægt falder
indenfor direktivets anvendelsesområde, mens en anden del falder udenfor?
Det bør i givet fald fremgå af direktivet hvorledes man forholder sig i sådanne
tilfælde, herunder hvorvidt der skal ske en fordeling af indtægten på ydelsens
enkelte elementer, og efter hvilke kriterier en sådan fordeling i givet fald skal
ske.
Beskatningssted (artikel 5)
Ifølge artikel 5, punkt 1 anses indtægter for skabt i en medlemsstat hvis
brugerne af den skattepligtige tjeneste befinder sig i den pågældende
medlemsstat i den pågældende skatteperiode.
Beskatningsstedet fastlægges således på grundlag af brugerens forhold frem for
på grundlag af udbyderens forhold. Indgivelse af korrekte selvangivelser for
udbyderen forudsætter derfor, at udbyderen for hver enkelt serviceydelse, der i
den pågældende skatteperiode er leveret, har de nødvendige oplysninger om
brugerens forhold.
Det forekommer umiddelbart vanskeligt at administrere dette i praksis for
udbyderen.
Som eksempel kan tages indtægter ved placering på en digital grænseflade af
reklame, der er målrettet denne grænseflades brugere.
Indtægter ved placering på en digital grænseflade af reklame, der er målrettet
denne grænseflades brugere, er omfattet af direktivet (artikel 3, nr. 1 (a)). Det
anføres i bemærkningerne til denne artikel, at i de tilfælde, hvor leverandøren af
reklametjenesten og ejeren af den digitale grænseflade er forskellige enheder,
anses alene leverandøren af reklametjenesten for at have leveret en skattepligtig
tjeneste.
For så vidt angår digitale reklamer omfattet af artikel 3, nr. 1 (a) foreskrives det
i artikel 5, nr. 2 (a), at brugeren anses for at befinde sig i en medlemsstat, hvis
den pågældende reklame optræder på brugerens udstyr på et tidspunkt, hvor
udstyret bruges i den pågældende medlemsstat til at tilgå en digital grænseflade.
Side 3
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 244: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM (2018) 148
1920744_0015.png
Det er således uden betydning for beskatningsstedet hvor den digitale
grænseflade befinder sig. Afgørende er derimod hvor brugerne af den digitale
grænseflade befinder sig.
Der anføres således i artikel 5, nr. 3 (a), at for så vidt angår skattepligtige
indtægter fra levering af tjenester omfattet af artikel 3, nr. 1 (a), fastsættes den
enkelte medlemsstats andel af en virksomheds skattepligtige indtægter i forhold
til det antal gange en reklame har optrådt på brugernes udstyr i den pågældende
skatteperiode.
En korrekt fordeling af de skattepligtige indtægter for en udbyder af
reklametjenester omfattet af artikel 3, nr. 1 (a) forudsætter derfor, at udbyderen
har komplette data for hele den pågældende skatteperiode så vidt angår i hvilke
medlemslande samtlige brugere af den digitale grænseflade (som i mange
tilfælde vil være ejet af en anden virksomhed) befandt sig, samt hvor mange
gange hver enkelt reklame har optrådt på hver enkelt af de formentlig mange
brugere af den digitale grænseflade.
Har EU Kommissionen undersøgt om udbydere af reklametjenester omfattet af
artikel 3, nr. 1 (a) har adgang til sådanne detaljerede data vedrørende brugerne
af den digitale grænseflade, hvorpå reklamen befinder sig, og har man estimeret
virksomhedernes omkostninger til at skaffe og behandle disse data?
Regnskab, håndhævelse og kontrol (artikel 18)
I tilfælde af, at en virksomhed skal betale skat af digitale tjenester
(SDT”)
i flere
medlemsstater, vælger virksomheden en identifikationsmedlemsstat, hvortil der
indgives selvangivelse. SDT betales direkte til de lande, hvortil der skal betales
SDT.
Det fastsættes i artikel 18, nr. 1 at de enkelte medlemsstater fastsætter
virksomhedernes forpligtelser vedrørende regnskab m.v.
Har det været overvejet hvorledes dette skal fungere i praksis i relation til
eksempelvis opbevaring af regnskabsmateriale? Indebærer dette fx at en dansk
virksomhed, der skal betale SDT til samtlige EU-medlemsstater, og som
udelukkende har fysisk tilstedeværelse i Danmark, nu vil blive underkastet
kravene til opbevaring m.v. af bogføringsmateriale i samtlige EU-medlemsstater?
Dette vil næppe være hensigtsmæssigt.
Side 4
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 244: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM (2018) 148
1920744_0016.png
Det fastsættes i artikel 18, nr. 3, at medlemslandene kan træffe foranstaltninger
til forebyggelse af skatteflugt, skatteundgåelse og skattesvig for så vidt angår
SDT.
Har det været overvejet hvorledes revision og kontrol af grundlaget for SDT i
praksis skal håndteres? Er det udelukkende myndighederne i virksomhedens
identifikationsmedlemsstat der er ansvarlige for revision og kontrol? Hvis ikke,
hvorledes skal kontrol, som myndigheder i andre medlemslande ønsker at
foretage, håndteres, og på hvilket hjemmelsgrundlag?
Administrativt samarbejde (artikel 20-23)
Der savnes i artiklerne vedrørende administrativt samarbejde bestemmelser
vedrørende løsning af eventuelle dobbeltbeskatningssituationer, hvor to eller
flere medlemslande er uenige i, hvorledes den skattepligtige indkomst skal
fordeles eller opgøres.
Det er vigtigt, at der indføres bestemmelser herom i direktivet.
Side 5
Lempelse for skat på digitale tjenester i almindelig selskabsskat
I en lang række tilfælde vil indførelse af den foreslåede SDT medføre, at en
virksomheds indtægter fra digitale tjenester vil blive pålagt såvel SDT som
almindelig selskabsskat.
I nogle tilfælde vil sådan dobbeltbeskatning ske i samme land, mens der i andre
tilfælde vil være tale om, at en given indtægt underkastes SDT i ét land, mens
indtægten underkastes selskabsbeskatning i et andet land.
Selve direktivet indeholder ingen bestemmelser om lempelse for sådan
dobbeltbeskatning.
Det anføres dog i bemærkningerne (betragtning (27)), at det forventes at
medlemsstaterne vil tillade virksomhederne at fratrække den betalte SDT fra
selskabsbeskatningsgrundlaget i deres territorie, uanset om begge skatter er
betalt i samme eller forskellige medlemsstater.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 244: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM (2018) 148
1920744_0017.png
Efter FSR
danske revisorers opfattelse bør dette skrives ind i selve direktivet
som en forpligtelse for medlemsstaterne. Det er uacceptabelt at medlemslandene
pålægges at indføre en ny skat, der i mange tilfælde vil medføre
dobbeltbeskatning, uden samtidig at forpligte medlemsstaterne at give lempelse
herfor i selskabsskatten når dette fører til dobbeltbeskatning. Hensigten med
direktivet ses således ikke at være at forøge erhvervslivets skattebyrde, men
derimod at modvirke en udhuling af medlemsstaternes selskabsskattegrundlag
(bemærkningerne til direktivet, betragtning (8)).
Endvidere bør lempelsen ikke bestå i, at der i selskabsskattegrundlaget gives
fradrag for SDT, men derimod i et nedslag i selve selskabsskatten.
Side 6
Specifikke bemærkninger til Kom(2018)147
Overordnet foreslås der med direktivforslaget en udvidelse af fast driftssteds
begrebet til også at omfatte digital tilstedeværelse. Faste driftssteder giver
allerede i dag anledning til et væsentligt antal dobbeltbeskatningssager og
fortolkningsspørgsmål.
En udvidelse af begrebet vil efter vores opfattelse føre til yderligere
problemstillinger, da rammerne i forslaget overordnet er brede og ikke beskrevet
i detaljen, hvilket må forventes at betyde forskellige retsstillinger i de forskellige
medlemslandes implementeringer og praksis.
Henføring af underskud
Direktivforslaget omfatter umiddelbart kun principper for henføring af overskud
for digital tilstedeværelse, som skal medregnes i den pågældende medlemsstat
til selskabsbeskatning. Forslaget omfatter ikke en redegørelse for behandling af
situationer, hvor virksomheder der yder digitale ydelser i medlemsstater uden
fysisk tilstedeværelse, opnår underskudsgivende aktivitet på de omfattede
dataindsamlinger/generering af data, der således overskrider de objektive
tærskelværdier.
For at opretholde et symmetrisk skattesystem og sikre virksomheder og
rådgivere en mulighed for ensartet transparent behandling af beskatning på
tværs af medlemslandene, bør Europarådet og EU Kommissionen tage stilling til
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 244: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM (2018) 148
1920744_0018.png
dette i direktivforslaget.
En international konsensus af dette må være påkrævet, når forslaget potentielt
kan omfatte alle virksomheder, der operer på globale digitale platforme.
Artikel 5, stk. 4 og 5 om økonomisk væsentlige aktiviteter
Når der i direktivforslaget benyttes benævnelsen væsentlige aktiviteter med en
ikke-udtømmende oplistning af aktiviteter, der kan omfattes, giver dette en
række fortolkningsmæssige spørgsmål om hvad der således må betegnes som
ikke-væsentlig aktivitet.
Det må forventes at alle grænseoverskridende virksomheder har aktivitet, der i
nogen grad omfatter behandling af data eller lagring af disse. Derfor vil en
uddybning af om litra a) omfatter eksempelvis alene behandling af
brugerniveaudata, eller om det kræver opfyldelse af flere af kriterierne samtidigt.
Herunder om der skal være en sammenhæng til generering af indkomst.
Således kunne en virksomhed eksempelvis have 120.000 brugere af en digital
ydelse, som der alene indsamles brugerinformation omkring, og hvor en
væsentlig indkomst/overskud først genereres i en senere skatteperiode. Vil
denne virksomhed i givet fald skulle omfattes af direktivet? Dette vil formodentlig
betyde væsentlige administrative byrder for den pågældende virksomhed.
Der bør således specifikt angives, hvis der måtte være undtagelser til de
økonomisk væsentlige aktiviteter, som ikke påtænkes omfattet af den
nuværende formulering, da formuleringen efter vores opfattelse rammer meget
bredt.
Artikel 6 og 7 om revision og digi-skat udvalg
Der er i direktivet foreslået en 5 års revisionsgennemgang af direktivet. Henset
til de internationale konsekvenser ved indførelse af direktivforslaget (også set i
sammenhæng med Kom2018(148)) foreslås at Kommissionen påbegynder en
evaluering af konsekvenserne tidligere end 5 år efter ikrafttræden.
Sammenhængen til eksempelvis persondataforordningen og
momssystemdirektiverne kan være hensigtsmæssige at få afklaret løbende.
Side 7
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 244: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM (2018) 148
1920744_0019.png
Dette kunne eksempelvis være en pålagt opgave for digi-skat udvalget, hvor der
ikke i forslaget for nærværende er nævnt en tidshorisont på arbejdet i denne
gruppe.
Side 8
FSR-danske revisorer står gerne til rådighed for en drøftelse af ovenstående
bemærkninger.
Med venlig hilsen
Bjarne Gimsing
Formand for skatteudvalget
Kasper Truelsen
Skattekonsulent
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 244: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM (2018) 148
1920744_0020.png
Til:
Cc:
Simon Lind ([email protected]), Christian Brande ([email protected])
1 - ERST EU-høringer ([email protected]), Lovgivning og økonomi ([email protected]), Nicolaj Sylvester Brarup
([email protected])
1 - ERST EU-høringer ([email protected])
Fra:
Titel:
Høringssvar - Forslag til Rådets direktiv om regler vedr. selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse
KOM(2018)147 og Rådets Direktiv om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester
KOM(2018)148
Sendt:
03-05-2018 09:30:51
Høringssvar vedrørende forslag til Rådets direktiv om regler vedr. selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse
KOM(2018)147 og Rådets Direktiv om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester
KOM(2018)148
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har modtaget ovennævnte direktivforslag i høring. Vurderingen af forslagenes
administrative konsekvenser for erhvervslivet fremgår individuelt nedenfor.
Direktiv om regler vedr. selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse KOM(2018)147
TER vurderer, at direktivforslaget ikke medfører direkte administrative konsekvenser for danske virksomheder i Danmark.
TER bemærker dog, at direktivforslagets indførelse af såkaldte digitale faste driftssteder i EU vil medføre administrative byrder for
danske virksomheder, der leverer digitale ydelser i andre EU-medlemsstater, såfremt omsætningen på disse ydelser overstiger 7
mio. euro, hvis antallet af brugere i landet overstiger 100.000, eller hvis selskabet indgår mere end 3.000 erhvervskontrakter i den
pågældende medlemsstat. De danske virksomheder som omfattes efter disse grænseværdier, skal fremover efterleve de
selskabsskatteretlige regler, der gælder i det land, hvor ydelsen leveres.
De administrative byrder består i, at danske virksomheder, der leverer væsentlige digitale ydelser i andre EU-medlemsstater
eksempelvis kan pålægges at indgive selvangivelse, transfer-pricing-dokumentation samt at afholde udgifter til lokal juridisk
assistance mv. De administrative byrder kan dog ikke specificeres nærmere, da disse er afhængige af direktivets implementering i
de enkelte medlemslandes lovgivning for selskabsbeskatning jf. artikel 9. Endvidere oplyser Skatteministeriet, at det på
nuværende tidspunkt ikke kan estimeres, hvor mange danske virksomheder, der leverer væsentlige digitale ydelser i andre EU-
medlemslande end Danmark og derfor er omfattet af direktivets bestemmelser.
Direktiv om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester KOM(2018)148
TER vurderer, at direktivforslaget potentielt medfører administrative byrder under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke
kvantificeret yderligere.
De administrative byrder består i, at virksomheder som pålægges at betale skat af digitale tjenester (SDT) efter direktivets
bestemmelser, skal underrette den enkelte medlemsstat hvori virksomheden har sine digitale aktiviteter om virksomhedens
forpligtelser til SDT-betaling. I den forbindelse pålægges virksomheden at fremsende virksomhedsspecifikke informationer til
relevante lokale myndigheder samt at udarbejde og fremsende en SDT-angivelse.
TER ligger til grund for vurderingen, at Skatteministeriet oplyser, at oplysningerne til brug for overstående vurderes at være let
tilgængelige for omfattede virksomheder, samt at kun én dansk virksomhed potentielt er omfattet af direktivets bestemmelser. På
den baggrund vurderes de samlede administrative byrder af forslaget at være under 4 mio. kr.
Kontakt:
Nicolaj Sylvester Brarup
Fuldmægtig
Tlf. direkte: 35 29 16 96
E-post:
[email protected]
Erhvervsstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger. Beklager den sene fremsendelse.
Mvh.
Kirstine Dahl Andersen
Erhvervsstyrelsens EU-Koordination
Fra:
Simon Lind [mailto:[email protected]]
Sendt:
4. april 2018 15:06
Cc:
Christian Brande <[email protected]>
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 244: Revideret grundnotat og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM (2018) 148
1920744_0021.png
Emne:
Høring over forslag til Rådets direktiv om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester
KOM(2018)148, og Rådets direktiv om regler vedr. selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM(2018)147
(SKM...
Hermed fremsendes Europa-Kommissionens to direktivforslag om beskatning af den digitale økonomi i høring.
Høringsbrev og høringsliste er desuden vedhæftet.
Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger
senest onsdag den 2. maj 2018.
Med venlig hilsen
Simon Lind
Fuldmægtig
Selskab, aktionær og erhverv
Mobil72388950
[email protected]
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
[email protected]
Webwww.skm.dk