Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i
2017
1.
Baggrunden for redegørelsen
Efter skatteforvaltningslovens § 59 afgiver skatteministeren årligt en redegørelse til Folke-
tinget om den udgiftsmæssige udvikling mv. i de sager, hvortil der kan ydes omkostnings-
godtgørelse.
Redegørelsen viser udviklingen i regnskabstallene, som udgør de samlede udbetalinger af
omkostningsgodtgørelse for 2017 og udviklingen i omkostningsgodtgørelse i sager, som er
endeligt afsluttet i 2017. Godtgørelsen pr. afsluttet sag indeholder også eventuelle aconto-
udbetalinger, som er udbetalt i tidligere år. I redegørelsen opdeles udgifterne på instanser,
sagstyper, emner, klagesagens udfald og sagkyndig erhvervsgruppe.
Redegørelsen er vedlagt 8 bilag.
2. Hovedkonklusioner
SKAT modtog i 2017 i alt 2.621 ansøgninger om omkostningsgodtgørelse, inklusive
acontoansøgninger. Det tilsvarende tal for 2016 udgjorde 3.169. Hertil kommer hen-
standssager og sager med rimelighedsvurdering
1
. Det samlede antal oprettede journalsager
med afgørelser udgjorde i 2017 3.034 sager. I 2016 var det tilsvarende antal sager 3.548.
Faldet i antal sager skyldes primært, at der blev indsendt færre acontoansøgninger i 2017 i
forhold til tidligere år.
I 2017 har SKAT udbetalt omkostningsgodtgørelse i 1.474 afsluttede sager
2
, hvilket er en
stigning i forhold til 2016, hvor der blev afsluttet 1.232 sager.
1
Med sager om rimelighedsvurdering menes rimelighedsvurdering ved SKATs foreløbige eller efterfølgende vurdering af
honorarkravet.
Med afsluttede sager menes endeligt afsluttede sager pr. instans, idet acontosager som oprettes og afsluttes ved udbetaling
af acontogodtgørelse, ikke er medregnet.
2