SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 242: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af momsloven) (Indførelse af harmoniserede regler for den momsmæssige behandling af vouchere og forenklinger af særordningerne for salg af elektroniske ydelser m.v.) samt resumé, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 242
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast (1)

J.nr. 2017 - 2501

Forslag

til

Lov om ændring af momsloven

(Indførelse af harmoniserede regler for den momsmæssige behandling af vouchere og forenklinger

af særordningerne for salg af elektroniske ydelser m.v.)

§1

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016, som ændret ved § 6 i lov nr.

474 af 17. maj 2017 og § 18 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. I fodnote

til lovens titel ændres »L 201, side 4-6, og« til: »L 201, side 4-6,« og efter »L 353,

side 5-6« indsættes: », Rådets direktiv (EU) 2016/1065 af 27. juni 2016 om ændring af direktiv

2006/112/EF for så vidt angår behandlingen af vouchere, EU-Tidende 2016, L 177, side 9, og dele

af Rådets direktiv (EU) 2017/2455 af 5. december 2017 om ændring af direktiv 2006/112/EF og

2009/132/EF for så vidt angår visse momsforpligtigelser i forbindelse med levering af ydelser og

fjernsalg af varer, EU-Tidende 2017, L 348, side 7-22«.

Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a.

Enhver overdragelse af en voucher til ét formål, jf. § 73 b, der foretages af en afgiftspligtig

person, som handler i eget navn, betragtes som en levering af de varer eller ydelser, som voucheren

relaterer sig til. Den faktiske overdragelse af varerne eller den faktiske levering af ydelserne til

gengæld for en voucher til ét formål, som af leverandøren accepteres som hel eller delvis modværdi,

betragtes ikke som en uafhængig transaktion.

Stk. 2.

Hvis overdragelsen af en voucher til ét formål foretages af en afgiftspligtig person, der

handler i en anden afgiftspligtig persons navn, betragtes denne overdragelse som en levering af de

varer eller ydelser, som voucheren relaterer sig til, foretaget af den anden afgiftspligtige person, i

hvis navn den afgiftspligtige person handler.

Stk. 3.

Hvis leverandøren af varerne eller ydelserne ikke er den samme som den afgiftspligtige

person, der handler i eget navn og har udstedt voucheren til ét formål, anses leverandøren dog for at

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for

informationssamfundets tjenester (kodifikation).

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 242: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af momsloven) (Indførelse af harmoniserede regler for den momsmæssige behandling af vouchere og forenklinger af særordningerne for salg af elektroniske ydelser m.v.) samt resumé, fra skatteministeren

have foretaget leveringen til den pågældende afgiftspligtige person af de varer eller ydelser, som

den pågældende voucher relaterer sig til.

§ 4 b.

Der skal betales afgift af den faktiske overdragelse af varer eller ydelser til gengæld for en

voucher til flere formål, jf. § 73 b, som af leverandøren accepteres som hel eller delvis modværdi,

mens der ikke skal betales afgift af hver forudgående overdragelse af vouchere til flere formål.

Stk. 2.

Hvis vouchere til flere formål overdrages af en anden afgiftspligtig person end den

afgiftspligtige person, der foretager den afgiftspligtige transaktion i henhold til stk. 1, skal der

betales afgift af enhver anden levering af ydelser, der kan identificeres, såsom distributions- eller

reklameydelser.«

§ 21 c

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Hvis leverandøren er etableret, eller i mangel af etableringssted, har sin bopæl eller sit

sædvanlige opholdssted i EU, er leveringsstedet uanset stk. 1, i det land, hvor leverandøren er

etableret eller har bopæl eller sædvanligt opholdssted, når følgende betingelser er opfyldt:

1) leverandøren leverer ydelser til ikke afgiftspligtige personer, der er etableret eller har bopæl

eller sædvanligt opholdssted i et andet medlemsland end der, hvor leverandøren er etableret

2) den samlede værdi uden moms af leveringerne omfattet af nr. 1 ikke overstiger 10.000 euro

omregnet til 74.415 kr. i det indeværende kalenderår, og dette heller ikke var tilfældet i det

foregående kalenderår.

Stk. 3.

Leverandører, der opfylder betingelserne i stk. 2, kan vælge, at leveringsstedet fastlægges i

overensstemmelse med stk. 1. Dette valg skal gælde for en periode på mindst to kalenderår.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.

§ 23, stk. 3,

ændres

»leveringstidspunkt.«

til: »leveringstidspunkt, jf. dog de særlige regler for

vouchere i §§ 4 a og 4 b.«

Efter § 27 indsættes:

»§ 27 a.

Afgiftsgrundlaget for levering af varer eller ydelser, der foretages mod en voucher til flere

formål, jf. § 73 b, er det samme som den modværdi, der er betalt for voucheren, eller i mangel af

oplysninger om denne modværdi, den pengeværdi, der er angivet på selve voucheren til flere formål

eller i den tilhørende dokumentation, med fradrag af momsbeløbet for de leverede varer eller

ydelser.«

§ 52

indsættes som stk. 4:

»Stk. 4.

Fakturering skal ske efter reglerne her i landet, når leverandøren er registreret her i landet

for brug af særordningerne omfattet af kapitel 16.«

§ 66 a, nr. 1,

affattes således:

»1)

Afgiftspligtig person, der ikke er etableret i EU: En afgiftspligtig person, der hverken har

etableret hjemsted for sin økonomiske virksomhed eller har fast forretningssted i EU.«

Efter § 73 a indsættes i

kapitel 18:

»§ 73 b.

I denne lov forstås ved:

1) Voucher: Et instrument, hvor der består en forpligtelse til at acceptere det som hel eller delvis

modværdi for en levering af varer eller ydelser, og hvor de varer eller ydelser, der skal leveres, eller

deres potentielle leverandørers identitet enten er angivet på selve instrumentet eller i den tilhørende

dokumentation, herunder vilkårene og betingelserne for anvendelse af et sådant instrument.

2) Voucher til ét formål: En voucher, hvor leveringsstedet for de varer eller ydelser, som voucheren

relaterer sig til, og den moms, der skal betales for de pågældende varer eller ydelser, er kendt på

tidspunktet for udstedelsen af voucheren.

3) Voucher til flere formål: En voucher, der ikke er en voucher til ét formål.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2.

§ 1, nr. 2, 4, 5, 7 og 8, har virkning for vouchere, der udstedes fra og med den 1. januar 2019.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslagets indhold

2.1. Vouchere

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Lovforslaget

2.1.2.1. Definition af voucher-begrebet i momsmæssig forstand (forslaget til ny § 73 b i momsloven)

2.1.2.2. Tidspunktet for momsens forfald (forslaget til ny §§ 4 a og 4 b i momsloven)

2.1.2.3. Afgiftsgrundlaget (forslaget til ny § 27 a i momsloven)

2.2. Tilpasning af særordningerne for elektroniske ydelser m.v.

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Lovforslaget

2.2.2.1. Fælles EU-fjernsalgsgrænse for elektroniske ydelser m.v.

2.2.2.2. Fakturering efter identifikationslandets regler

2.2.2.3. Tilpasning af anvendelsesområdet for ikke-EU-ordningen

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Momsreglerne skal være så enkle som muligt at administrere for både virksomheder og myndigheder,

og det er væsentligt for funktionen af det indre marked og virksomheders konkurrencevilkår, at

reglerne for så vidt muligt er ens i alle EU-lande.

Der er derfor vedtaget to nye EU-direktiver, der forbedrer momsreglerne for virksomheder, der

handler varer og ydelser på tværs af landegrænser, og sikrer ens momsbehandling af vouchers. De

nye EU-regler vil gøre det lettere for forbrugere og virksomheder, navnlig opstartsvirksomheder og

små virksomheder, at købe og sælge varer og ydelser, f.eks. når forbrugere handler på internettet.

1.1. Formål og baggrund

Formålet med dette lovforslag er at implementere de nye EU-regler.

Vouchere, som defineret i direktiv (EU) 2016/1065 af 27. juni 2016 om ændring af Rådets direktiv

2006/112/EF) for så vidt angår behandlingen af vouchere, er en slags tilgodebevis eller et andet

instrument, som en leverandør har pligt til at acceptere som hel eller delvis betaling for levering af

varer eller ydelser. I 1977, hvor EU´s fælles momsregler blev vedtaget, var vouchere et næsten ukendt

begreb og gav ikke anledning til særlige momsmæssige problemer. Brugen af vouchere, herunder

vouchere, der kan anvendes i flere EU-lande, er imidlertid i vækst i mange EU-lande.

For at sikre ens behandling af vouchere i alle EU-lande og dermed undgå, at en voucher pålægges

moms i flere lande eller slet ikke pålægges moms, er der nu vedtaget fælles EU-regler for, hvor og

hvornår vouchere skal pålægges moms. Hovedreglen er, at vouchere, som alene kan benyttes til ét

formål (dvs. at landet, hvor varen eller ydelsen leveres, og momssatsen er kendt ved voucherens

udstedelse), skal pålægges moms ved ethvert salg, herunder ved et salg fra udstederen til forhandleren

og ved efterfølgende salg fra forhandler til kunde. Ved selve indløsningen af voucheren skal der ikke

pålægges moms. De vouchere, som kan benyttes til flere forskellige formål (dvs. at landet, hvor varen

eller ydelsen leveres, og/eller momssatsen ikke kendes ved udstedelse af voucheren), skal i

modsætning hertil kun pålægges moms på indløsningstidspunktet.

Direktivet ændrer ikke den gældende momsmæssige behandling af rabatkuponer, idet rabatten ikke

udgør levering mod vederlag og derfor falder uden for momslovens anvendelsesområde. Forslaget

ændrer derfor ikke den momsmæssige behandling af salg af rejsehjemler, entrébilletter til biografer

og museer, frimærker og lignende, som anses som forudbetaling og pålægges moms ved tidspunktet

for forudbetalingen.

Med virkning fra den 1. januar 2015 blev der indført særordninger for moms ved levering af

elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester til forbrugere i EU. Ændringerne

medførte, at elektroniske ydelser m.v. pålægges moms i det land, hvor en forbruger opholder sig eller

har sin sædvanlige bopæl (forbrugslandet). Virksomheder, der skal afregne moms til flere forskellige

forbrugslande, kan anvende Mini One Stop Shop-ordningen (MOSS), som er et forenklet angivelses-

og afregningssystem.

Reglerne fra 2015 har overordnet været en succes. En evaluering har dog peget på nogle områder,

hvor der kan foretages forbedringer, som vil lette de administrative byrder for de virksomheder, som

anvender særordningerne. Der er derfor vedtaget forenklede regler ved Rådets direktiv (EU)

2017/2455 af 5. december 2017 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2009/132/EF for så vidt

angår visse momsforpligtigelser i forbindelse med levering af ydelser og fjernsalg af varer.

Som forenkling for små virksomheder, der har et meget begrænset salg af elektroniske ydelser til

forbrugere i andre EU-lande, foreslås det bl.a., at der indføres en fælles EU-fjernsalgsgrænse,

hvorefter virksomheder etableret i EU, som sælger elektroniske ydelser m.v. til forbrugere i andre

EU-lande, fortsætter med at være momspligtige i virksomhedens etableringsland, indtil

virksomhedens samlede EU-omsætning af elektroniske ydelser m.v. overstiger 10.000 euro årligt.

Herved skal sådanne meget små virksomheder i EU, der f.eks. kun lejlighedsvis har

grænseoverskridende salg af disse ydelser, ikke sætte sig ind i andre EU-landes momsregler, før deres

EU-omsætning når et vist niveau.

Som udgangspunkt støtter Danmark ikke, at der i EU indføres bagatelgrænser, som medfører, at der

ikke betales moms i forbrugslandet. Der er allerede i dag udfordringer med den eksisterende

fjernsalgsgrænse, som gælder for salg af varer, hvor en virksomhed i EU kan sælge varer til danske

forbrugere med sit hjemlands moms, så længe omsætningen i Danmark er under 280.000 kr.

Kontrollen, med hvornår udenlandske virksomheders omsætning overstiger fjernsalgsgrænsen,

kræver en del ressourcer.

Forslaget om at indføre en fælles EU-fjernsalgsgrænse på 10.000 euro for elektroniske ydelser m.v.

skal dog ses i sammenhæng med, at denne lave fjernsalgsgrænse fra 2021 erstatter de gældende

nationale fjernsalgsgrænser for varer. Fra 2021 vil der med andre ord gælde ens regler for fjernsalg

af varer og ydelser i alle EU-lande. En EU-fjernsalgsgrænse på 10.000 euro vil således samlet set

medføre øget forbrugslandsbeskatning, når den udvides

til at omfatte varesalg og 280.000 kr.’s

grænsen ophæves.

Herudover foreslås det, at der indføres andre mindre forenklinger for virksomheder, der har

grænseoverskridende salg af elektroniske ydelser m.v.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Vouchere

2.1.1. Gældende ret

Gældende EU-regler indeholder ikke fælles regler for den momsmæssige behandling af salg af varer

og ydelser ved anvendelse af vouchere. Det har betydet, at EU-landene i tidens løb har udviklet

forskellige nationale løsninger. Nogle EU-lande lægger moms på en bestemt slags voucher på

salgstidspunktet (udstedelsestidspunktet), mens andre EU-lande lægger moms på samme type

voucher på indløsningstidspunktet. Hvis en voucher udstedes i førstnævnte EU-land og indløses i

sidstnævnte, opkræver de begge moms af samme levering. Tilsvarende forskelle i landenes

behandling af en voucher kan føre til, at der slet ikke pålægges moms. Desuden kan de forskellige

løsninger i EU-landene indebære en tilfældighed i, hvilke konkrete momssatser, der pålægges

vouchertransaktionen og dermed den vare eller ydelse, som kan indløses for voucheren.

Den gældende danske momslovgivning indeholder hverken

en definition af ”vouchere”

eller

specifikke bestemmelser om den momsmæssige behandling heraf.

Momsloven indeholder dog en bestemmelse om moms ved forudbetaling af en vare eller ydelse i

lovens § 23, stk. 3, hvorefter der skal betales moms på tidspunktet for forudbetalingen, hvis alle

relevante enkeltheder vedrørende den fremtidige levering allerede er kendt, og dermed navnlig at

varen eller ydelsen og leverandøren er specifikt angivet på tidspunktet for forudbetalingen. Er alle

oplysningerne ikke kendt på tidspunktet for forudbetaling, forfalder momsen på tidspunktet for selve

leveringen af det forudbetalte efter hovedreglen for momspligtens indtræden i § 23, stk. 1.

Gældende dansk praksis om vouchere til ét formål, hvor alle elementer er kendt ved salget af

voucheren, følger reglen om forudbetaling af varer eller ydelser til senere levering. Vouchere til flere

formål følger hovedreglen, hvorefter momspligten først indtræder ved leveringen af de pågældende

varer og ydelser, og medfører i hovedtræk en momsmæssig behandling svarende til de vedtagne fælles

EU-regler for vouchere.

2.1.2. Lovforslaget

Direktivets definition af en voucher til ét formål, der skal momspålægges ved udstedelse og

videresalg, betyder, at visse salg, der efter gældende dansk praksis ikke bliver anset for

forudbetalinger og dermed først skal pålægges moms ved selve leveringen af den pågældende vare

eller ydelse, fremover vil blive anset for vouchere til ét formål, der skal momspålægges ved

udstedelsen og videresalget af voucheren. Dette skyldes, at de danske regler om forudbetaling kun

skal anvendes, hvis alle oplysninger om den fremtidige levering er kendt på

forudbetalingstidspunktet, herunder selve varen eller ydelsen og den afgiftspligtige person, der skal

levere den. Direktivets regler for vouchere til ét formål er bredere end den gældende praksis, idet

definitionen omfatter vouchere, hvor blot leveringsstedet og momssatsen er kendt. Hvis en voucher

f.eks. kan bruges til hotelovernatninger udbudt af forskellige virksomheder til ophold på hoteller

beliggende her i landet, er der efter gældende dansk praksis ikke tale om forudbetaling, og der

opkræves moms ved selve leveringen af hotelydelsen. Efter direktivets regler er der imidlertid tale

om en voucher til ét formål, idet leveringsstedet er kendt (ydelserne skal pålægges moms i Danmark),

og momssatsen er kendt, idet alle hotelovernatninger pålægges 25 pct. moms.

Momsbehandlingen af et salg af en voucher til ét formål skal være den samme som den momsmæssige

behandling af den vare eller ydelse, som voucheren relaterer sig til. Sælges en voucher, der kun kan

bruges til hotelovernatning i Danmark, er leveringsstedet Danmark og momssatsen er 25 pct. Sælges

en voucher, der kun kan bruges til hotelovernatning i Sverige, er leveringsstedet Sverige, og

momssatsen er 12 pct. Da Danmark i modsætning til de fleste andre EU-lande anvender samme

momssats på stort set alle momspligtige varer og ydelser, vil vouchere solgt til anvendelse her i landet

i højere grad end i andre lande være vouchere til ét formål, som dermed pålægges moms på

udstedelsestidspunktet.

I overensstemmelse med direktivet foreslås derfor indsat en definition af voucher-begrebet i

momsloven. Herunder foreslås det defineret, hvornår der er tale om en voucher til ét formål eller flere

formål, tidspunktet for, hvornår momsen skal betales, og hvad momsgrundlaget er.

Da bestemmelsen om forudbetaling i momslovens § 23, stk. 3, fortsat er relevant for andre tilfælde

end de beskrevne vouchere, foreslås bestemmelsen opretholdt, idet der dog foreslås indsat en

henvisning til de specifikke regler for vouchere.

2.1.2.1. Definition af voucher-begrebet i momsmæssig forstand (forslaget til ny § 73 b i momsloven)

Det foreslås, at en voucher defineres som et instrument, hvor der er pligt til at acceptere voucheren

som helt eller delvist vederlag mod levering af varer eller ydelser, og hvor enten varen eller ydelsen,

der skal leveres, eller identiteten af deres potentielle leverandører enten er angivet på selve

instrumentet eller i tilhørende dokumentation, herunder de vilkår og betingelser der gælder for brugen

af sådanne instrumenter.

Det er således kun de instrumenter, der kan anvendes til indløsning, mod at der leveres varer eller

ydelser, som er omfattet af voucher-begrebet. Definitionen af vouchere adskiller sig fra almindelige

betalingsinstrumenter, hvor arten af de mulige leveringer ikke er fastlagt, og der dermed heller ikke

er nogen leverandører, der er forpligtet til at foretage en given levering.

En voucher til ét formål giver indehaveren ret til at modtage identificerede varer eller ydelser i

tilfælde, hvor både momssatsen, og det EU-land, hvor leveringen af varer eller ydelser skal finde sted,

kan identificeres endeligt fra begyndelsen.

En voucher til flere formål defineres som vouchere, der ikke er vouchere til ét formål. Med andre ord

vouchere, der giver indehaveren ret til at modtage varer eller ydelser, hvor momssatsen på disse varer

eller ydelser og/eller det EU-land, hvor disse skal leveres, ikke kan identificeres endeligt fra

begyndelsen.

2.1.2.2. Tidspunktet for momsens forfald (forslaget til nye §§ 4 a og 4 b i momsloven)

For så vidt angår vouchere til ét formål foreslås, at ethvert salg i eget navn af en voucher skal anses

for salg af den ydelse, som voucheren relaterer sig til. Dette betyder, at voucheren skal momspålægges

ved hvert salg. Sælger en formidler voucheren i en andens navn (f.eks. udstederens), anses udstederen

fortsat for at være sælger af varen eller ydelsen. Dette betyder, at formidleren kun skal betale moms

af formidlingsprovisionen eller andre særskilte ydelser efter de almindelige momsregler for salg af

sådanne ydelser. Selve indløsningen af en voucher til ét formål anses ikke for en selvstændig

transaktion, og der skal dermed ikke pålægges moms på det tidspunkt, hvor varen eller ydelsen faktisk

leveres til kunden.

For så vidt angår vouchere til flere formål (hvor leveringsstedet eller momssatsen ikke er kendt på

udstedelsestidspunktet), forfalder momsen først på indløsningstidspunktet, mens salg af voucheren

fra udstedelsestidspunktet og gennem eventuelle formidlere til kunden ikke anses for en momspligtig

transaktion. Desuden foreslås det præciseret, at formidlere af vouchere til flere formål skal

momspålægge denne provision eller andre særskilte ydelser såsom distributions- eller reklameydelser

efter almindelige regler.

De foreslåede regler for, hvornår en voucher skal pålægges moms, indebærer, at momsen for de

leverede varer og ydelser betales i forbrugslandet og med forbrugslandets momssats.

2.1.2.3. Afgiftsgrundlaget (forslaget til ny § 27 a i momsloven)

Afgiftsgrundlaget for salg af vouchere til ét formål er det modtagne vederlag. Da vederlaget altid er

kendt på salgstidspunktet

–

og dermed tidspunktet for momsens forfald

–

er der ingen grund til at

indføre særlige regler for afgiftsgrundlaget for sådanne vouchere.

Vouchere til flere formål skal derimod først pålægges moms ved indløsningen af voucheren, hvor

salget af voucheren er sket i et tidligere led. Da selve salget af denne type voucher ikke er sket direkte

mellem kunden og leverandøren af varen eller ydelser, vil leverandøren, som skal indbetale momsen,

ikke altid være bekendt med den præcise pris, som kunden har betalt for voucheren. I

overensstemmelse med direktivet foreslås det derfor, at såfremt det konkrete vederlag ikke er kendt

af indløseren, er afgiftsgrundlaget den værdi, som er påtrykt voucheren eller som fremgår af anden

relevant dokumentation (eventuelt i kontrakten mellem udstederen af voucheren og indløseren).

Der eksisterer vouchere, der ikke indløses på én gang, men kan indløses delvist ad flere omgange,

hvormed den forudbetalte kredit på voucheren løbende og forholdsmæssigt nedskrives. Et eksempel

på denne form for voucher kunne eksempelvis være en voucher til hotelophold, der kan bruges over

flere omgange til flere hotelophold.

Hvis voucheren kan bruges over flere omgange, men kun til ét formål, f.eks. flere hotelophold i

Danmark, vil voucheren blive behandlet som en voucher til ét formål, idet både det EU-land, hvori

voucheren endeligt indløses, og momssatsen kendes fra begyndelsen. Der vil således blive beregnet

moms af hele voucherens værdi ved ethvert salg. Dette gælder også, selv om voucheren indløses

delvist/løbende.

Ved en delvis indløsning af en voucher til flere formål vil der skulle beregnes moms ved hver

indløsning, og det er alene den andel af voucherens værdi, som bliver indløst, der beregnes moms af.

Det forudsættes, at voucherens værdi nedjusteres efter hver delindløsning.

2.2. Tilpasning af særordningerne for elektroniske ydelser m.v.

2.2.1. Gældende ret

Siden den 1. januar 2015 har der eksisteret særordninger for moms ved levering af elektroniske

ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester til forbrugere i EU. Særordningen for

elektroniske ydelser m.v. er en implementering af Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008,

implementeret i den danske momslovs kapitel 16 ved lov nr. 554 af 2. juni 2014.

I henhold til momsloven skal virksomheder betale moms af deres salg af elektroniske ydelser til ikke-

afgiftspligtige personer i det land, hvor køberen er hjemmehørende. Med andre ord skal momsen

betales i forbrugslandene. For at undgå, at disse virksomheder skal momsregistreres i alle

forbrugslandene, er der etableret en Mini One Stop Shop-ordning (MOSS), hvor virksomhederne kan

registrere sig i ét EU-land og derigennem angive og betale al den skyldige moms i EU.

Registreringslandet, som også kaldes identifikationsmedlemslandet, skal sørge for, at angivelser og

momsbetalinger sendes videre til de respektive forbrugslande.

Der findes to særordninger. En ordning for virksomheder, der ikke er etableret eller momsregistreret

i EU (ikke-EU-ordningen), og en ordning for virksomheder etableret i EU (EU-ordningen). Begge

særordninger er bygget op som den førnævnte MOSS-ordning, som indebærer, at virksomhederne

kan identificere sig i ét land og derigennem angive og betale moms for alt salg omfattet af

ordningerne.

Virksomheder kan vælge ikke at anvende MOSS’en til at afregne moms af sit EU-salg

af elektroniske

ydelser m.v. Herved vil virksomhederne i stedet skulle momsregistreres i samtlige forbrugslande,

hvortil virksomheden sælger elektroniske ydelser m.v. for at kunne afregne momsen af disse ydelser.

2.2.2. Lovforslaget

Indførelsen af særordningerne for levering af elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-

spredningstjenester til forbrugere i EU har overordnet fået positive tilbagemeldinger fra erhvervslivet.

En evaluering af særordningerne foretaget af Europa-Kommissionen har dog peget på nogle områder,

hvor der kan foretages forbedringer af de eksisterende ordninger, som vil lette de administrative

byrder for virksomhederne.

Formålet med forslaget er at implementere forenklingerne til særordningen for levering af

elektroniske ydelser m.v., som følger af direktiv (EU) 2017/2455 af 5. december 2017. Ændringerne

skal træde i kraft den 1. januar 2019. Baggrunden for, at ændringerne kan implementeres med kort

frist er, at de ikke medfører behov for tilretning af it-systemer.

De foreslåede ændringer består af indførelsen af en fælles EU-fjernsalgsgrænse for elektroniske

ydelser, ændring af faktureringsreglerne og en tilpasning af anvendelsesområdet for ikke-EU-

ordningen.

2.2.2.1. Fælles EU-fjernsalgsgrænse for elektroniske ydelser m.v.

Det foreslås, at der indføres en fælles EU-fjernsalgsgrænse, hvorefter virksomheder etableret i EU,

som sælger elektroniske ydelser m.v. til forbrugere i andre EU-lande, vil være momspligtige i

etableringslandet, såfremt virksomhedens samlede levering af elektroniske ydelser til forbrugere i

andre EU-lande ikke overstiger 10.000 euro (omregnet 74.415 kr.) i det indeværende kalenderår, og

dette heller ikke var tilfældet i det foregående kalenderår.

Ved at indføre en sådan fælles EU-fjernsalgsgrænse for elektroniske ydelser m.v. skal virksomheder

med et begrænset EU-salg ikke opfylde momsforpligtigelser i forbrugslandet, men forpligtigelserne

i sit etableringsland. Det betyder, at en virksomhed, der lejlighedsvis sælger eksempelvis online

brugsvejledninger eller lignende elektroniske ydelser, forbliver at være momspligtig i

etableringslandet og skal hverken registreres i MOSS-ordningen eller i forbrugslandet, hvortil den

elektroniske ydelse leveres. Dvs. at virksomheden afregner moms efter etableringslandets regler og

med etableringslandets momssats.

Det er valgfrit for virksomheder med begrænset EU-salg af elektroniske ydelser m.v., om de ønsker

at være momspligtige i etableringslandet eller forbrugslandet. Virksomheder etableret i EU kan

således vælge at være momspligtige i forbrugslandet og anvende MOSS-systemet, selv om deres

omsætning ikke overstiger 10.000 euro årligt.

Indførelsen af en fælles EU-fjernsalgsgrænse må forventes at medføre, at der i mindre omfang end i

dag betales moms af elektroniske ydelser i Danmark. Det skyldes, at Danmark har en relativt høj

momssats, og virksomheder med en begrænset EU-omsætning af elektroniske ydelser må derfor

formodes at vælge at betale moms i etableringslandet. Omvendt vil danske virksomheder kunne vælge

at være momspligtige i forbrugslandet, selv om virksomhedens EU-omsætning af elektroniske ydelser

ikke overstiger 10.000 euro.

Forslaget om at indføre en fælles EU-fjernsalgsgrænse for elektroniske ydelser skal dog ses i

sammenhæng med, at denne fælles EU-fjernsalgsgrænse også kommer til at gælde for varesalg fra

2021, hvor den resterende del af Rådets direktiv (EU) 2017/2455 af 5. december 2017 om ændring af

direktiv 2006/112/EF og 2009/132/EF for så vidt angår visse momsforpligtigelser i forbindelse med

levering af ydelser og fjernsalg af varer skal træde i kraft. En sådan ændring af reglerne for fjernsalg

af varer vil betyde øget betaling af moms i Danmark.

2.2.2.2. Fakturering efter identifikationslandets regler

Efter gældende regler skal virksomheder opfylde kravene til fakturering i de EU-lande, hvortil

virksomheden leverer elektroniske ydelser m.v. Det er byrdefuldt for virksomhederne at skulle sætte

sig ind i de forskellige regler for fakturering, som gælder i de forskellige EU-lande.

Med henblik på at minimere byrderne for virksomhederne foreslås det, at reglerne for fakturering er

dem, som gælder i det identifikationsland, hvor den virksomhed, der gør brug af særordningen for

elektroniske ydelser m.v., hører til. Det vil f.eks. betyde, at en dansk virksomhed, der er tilmeldt

MOSS-ordningen i Danmark, skal opfylde faktureringsreglerne i den danske momslov ved salg af

elektroniske ydelser m.v. til andre EU-lande.

2.2.2.3. Tilpasning af anvendelsesområdet for ikke-EU-ordningen

Særordningerne for levering af elektroniske ydelser m.v. er som nævnt opdelt i en ordning for

virksomheder etableret i EU (EU-ordningen) og en ordning for virksomheder etableret uden for EU

uden en momsregistrering i et EU-land (ikke-EU-ordningen).

Virksomheder etableret uden for EU kan have et momsregistreringsnummer i et EU-land, f.eks. fordi

de udfører lejlighedsvise momspligtige transaktioner i dette land. Hvis dette er tilfældet, er

virksomheden udelukket fra at anvende både EU-ordningen og ikke-EU-ordningen. Det foreslås, at

anvendelsesområdet for ikke-EU-ordningen tilrettes. Virksomheder, som ikke er etableret i et EU-

land, foreslås at kunne anvende ikke-EU-ordningen uanset, at virksomheden har en momsregistrering

i et EU-land.

Det følger af § 112 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015), at

virksomheder, der ønsker at benytte ikke-EU-ordningen, skal afgive en elektronisk erklæring om, at

den pågældende virksomhed ikke er momsregistreret i EU for salg af varer eller ydelser.

Bestemmelsen foreslås ophævet som konsekvens af, at det foreslås, at virksomheder, som ikke er

etableret, men har en momsregistrering i EU, skal kunne anvende ikke-EU-ordningen.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget vedrørende den momsmæssige behandling af vouchere er i overvejende grad i

overensstemmelse med gældende dansk praksis. Det kan dog ikke udelukkes, at der vil skulle betales

moms ved udstedelsen af lidt flere vouchere end i dag i stedet for ved indløsningen. Når en forbruger

ikke indløser disse vouchere, vil staten få et merprovenu som dog skønnes at være yderst begrænset.

Danskere har hidtil kun anvendt vouchere, der kan bruges grænseoverskridende, i begrænset omfang,

hvilket vil sige, at langt hovedparten af voucherne er blevet og fortsat skal pålægges dansk moms. Da

Danmark har relativt få momsfritagelser og ikke anvender nedsatte satser (bortset for 0-sats på salg

af aviser), er der meget lille risiko for forkert momsberegning, uanset om momsen betales ved

udstedelsen af voucheren eller ved indløsningen af den.

Med forslaget vedrørende tilpasning af særordningerne for elektroniske ydelser m.v. bliver det

frivilligt for virksomheder med en samlet momspligtig omsætning under 10.000 euro i hele EU, om

de er momspligtige af salg af elektroniske ydelser i det land, hvor virksomheden er etableret eller i

det land hvor ydelsen sælges (forbrugslandet). Danmark er blandt de EU-lande, der har den højeste

momssats i EU. Derfor medfører reglerne incitament til, at danske virksomheder med en momspligtig

omsætning under 10.000 euro vil vælge at afregne moms i de EU-lande, som virksomheden sælger

til. Ligeledes må det forventes, at virksomheder etableret i andre EU-lande end Danmark vil vælge at

afregne moms i det land, hvor virksomheden er etableret. Forslaget må således forventes at have en

mindre, negativ virkning på de danske momsindtægter. Da forslaget alene vedrører virksomheders

salg af elektroniske ydelser, og der er tale om en relativt lav omsætningsgrænse på 10.000 euro,

forventes forslaget vedrørende elektroniske ydelser kun at medføre et begrænset mindreprovenu.

Det skal desuden bemærkes, at lovforslaget kun implementerer den del af Rådets direktiv (EU)

2017/2455 af 5. december 2017, som vedrører elektroniske ydelser. Når den resterende del af

direktivet træder i kraft i 2021, vil den fælles EU-fjernsalgsgrænse på 10.000 euro også gælde for

salg af andre ydelser end elektroniske ydelser og for alle varer. Den eksisterende fjernsalgsgrænse på

280.000 kr., som gælder for salg af varer, vil således i 2021 blive erstattet af EU-fjernsalgsgrænsen

på 10.000 euro. Det vurderes, at en EU-fjernsalgsgrænse på 10.000 euro for varer, som vil være

gældende fra 2021, vil have en positiv virkning på de danske momsindtægter. Den positive virkning

for varesalg skønnes at overstige den mindre negative virkning af en EU-fjernsalgsgrænse for

elektroniske ydelser betragteligt. Den fælles EU-fjernsalgsgrænse for alle varer og ydelser

implementeres i dansk lovgivning i et selvstændigt lovforslag på senere tidspunkt.

Forslaget vurderes ikke at medføre implementeringskonsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget vedrørende den momsmæssige behandling af vouchere skønnes i det væsentligste at svare

til gældende dansk praksis. Der kan dog være enkelte virksomheder, der sælger vouchere, der efter

gældende regler først momsbelægges ved indløsningen, men som efter forslaget skal momspålægges

ved udstedelse. Dette kan betyde mindre omstillingsomkostninger i forbindelse med tilretning af

f.eks. virksomhedernes faktureringssystemer.

Forslaget vedrørende tilpasning af særordningerne for elektroniske ydelser m.v. skønnes at medføre

administrative lettelser for virksomheder, der sælger elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-

spredningstjenester til forbrugere i andre EU-lande end det land, hvor virksomheden er etableret.

Team Effektiv Regulering vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for under

4 mio. kr. årligt.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

De foreslåede ændringer har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

De foreslåede ændringer har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har til hensigt at gennemføre Rådets direktiv (EU) 2016/1065 af 27. juni 2016 om

ændring af momsdirektivets (Rådets direktiv 2006/112/EF) regler for så vidt angår behandlingen af

vouchere.

Herudover vil der med forslaget blive gennemført dele af Rådets direktiv (EU) 2017/2455 af 5.

december 2017 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2009/132/EF for så vidt angår visse

momsforpligtigelser i forbindelse med levering af ydelser og fjernsalg af varer.

Fristen for gennemførelse af direktivbestemmelserne i national ret er den 1. januar 2019.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx. yyyy til den zz.ææææ 201x været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: ….

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Ingen nævneværdige

Negative

konsekvenser/merudgifter

Ingen nævneværdige

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt X)

Ingen nævneværdige

Ingen

Ingen nævneværdige

Ingen

Lovforslaget gennemfører Rådets direktiv (EU) 2016/1065 og

dele af Rådets direktiv (EU) 2017/2455.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Note 1 til momsloven indeholder henvisning til de EU-retsakter, som er gennemført i dansk ret

gennem momsloven.

Det foreslås, at noten udvides med henvisning til Rådets direktiv (EU) 2016/1065 af 27. juni 2016

om ændring af momsdirektivets (Rådets direktiv 2006/112/EF) regler for så vidt angår behandlingen

af vouchere, da dette direktiv foreslås gennemført ved lovforslagets §§ 2, 4, 5 og 7.

I noten foreslås desuden indsat en henvisning til Rådets direktiv (EU) 2017/2455 af 5. december 2017

om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2009/132/EF for så vidt angår visse momsforpligtigelser i

forbindelse med levering af ydelser og fjernsalg af varer, da § 1 af dette direktiv foreslås gennemført

ved lovforslagets §§ 3 og 6.

Til nr. 2

Der findes ikke i den gældende momslov specifikke regler for, hvornår momsen på varer eller ydelser

solgt ved brug af vouchere, således som defineret i Rådets direktiv EU(2016)1065, forfalder til

betaling. De almindelige momsregler for salg af varer og ydelser, herunder reglerne for forudbetaling

i lovens § 23, stk. 3, finder derfor anvendelse. Reglerne betyder, at såfremt der foretages en

forudbetaling af en vare eller ydelse, skal der pålægges moms på tidspunktet for forudbetalingen, hvis

alle relevante elementer (varen/ydelsen, leverandøren, leveringsstedet, prisen, momssatsen) kendes

på dette tidspunkt. I andre tilfælde pålægges der moms ved selve leveringen af varen eller ydelsen.

Den foreslåede § 4 a vedrører den momsmæssige behandling af vouchere til ét formål.

Det foreslås i

§ 4 a, stk. 1,

at alle virksomheder, der sælger en voucher til ét formål, anses for at sælge

den underliggende vare eller ydelse. Der skal derfor betales moms ved udstedelsen og enhver

efterfølgende overdragelse af voucheren. Til gengæld anses overdragelsen af selve varen eller ydelsen

til indehaveren af voucheren ikke for en transaktion i momsmæssig forstand, og der skal derfor ikke

betales moms i dette sidste led.

Som undtagelse hertil foreslås i

§ 4 a, stk. 2,

at hvis overdragelsen af en voucher til ét formål foretages

af en virksomhed, der ikke handler i eget navn, betragtes overdragelsen som en levering af de varer

eller ydelser, som voucheren relaterer sig til, foretaget af den anden afgiftspligtige person, i hvis navn

virksomheden handler. Udsteder en virksomhed således en voucher, som den indgår en aftale med en

butikskæde om, at butikskæden skal videresælge for virksomheden, vil momsen af dette salg skulle

indbetales af virksomheden, mens butikskæden alene vil skulle beregne og betale moms af den

betaling/provision, som kæden modtager fra virksomheden.

Oftest vil udstederen af en voucher til ét formål være den samme, som i sidste led leverer de faktiske

varer og ydelser til ihændehaveren af voucheren. Dette behøver dog ikke at være tilfældet, hvis der

er indgået en aftale mellem udsteder og leverandør om, at udsteder af voucheren i eget navn skal

sælge leverandørens varer/ydelser gennem anvendelse af vouchere. Denne aftale vil i momsmæssig

henseende anses for at være et salg af varen/ydelsen fra leverandøren til udstederen af voucheren. Det

foreslås derfor i

§ 4 a, stk. 3,

at hvis den faktiske leverandør af varerne eller ydelserne ikke er den

virksomhed, der handler i eget navn og har udstedt voucheren til ét formål, anses leverandøren for at

have foretaget leveringen til den pågældende afgiftspligtige person af de varer eller ydelser, som den

pågældende voucher relaterer sig til.

Den foreslåede § 4 b vedrører den momsmæssige behandling af vouchere til flere formål.

For så vidt angår vouchere til flere formål (hvor leveringsstedet eller momssatsen ikke er kendt på

udstedelsestidspunktet) beregnes momsen først på indløsningstidspunktet. Det foreslås derfor i

§ 4 b,

stk. 1,

at momsen skal betales ved den faktiske overdragelse af varerne/ydelserne. Til gengæld skal

der så ikke betales moms ved udstedelse og overdragelse af voucherne i tidligere led.

§ 4 b, stk. 2,

foreslås det i overensstemmelse med direktivet præciseret, at formidlere, der tager en

eller anden betaling eller modydelse for at modtage og videreoverdrage vouchere, vil skulle

momspålægge denne betaling efter almindelige regler. Et eksempel kan være, at en butik køber en

voucher til flere formål fra en udsteder til en pris under selve voucherens værdi. Forskellen mellem

butikkens købspris og voucherens værdi anses for at være en momspligtig formidlingsydelse.

Til nr. 3

Ifølge gældende ret skal der ved levering af elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-

spredningstjenester solgt til ikke afgiftspligtige personer i EU (forbrugere) betales moms til

forbrugslandet med forbrugslandets momssats.

Reglerne herom fremgår af momsdirektivets artikel 58, som er implementeret ved momslovens § 21

c, stk. 1, hvoraf det følger, at leveringsstedet for elektronisk leverede ydelser, teleydelser og radio-

og tv-spredningstjenester er her i landet, når de leveres til ikke afgiftspligtige personer, som er

etableret, har bopæl, eller sædvanligt opholdssted her i landet.

Det foreslås, at levering af elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester solgt

til ikke afgiftspligtige personer i andre EU-lande end virksomhedens etableringsland, er momspligtige

i etableringslandet, hvis leverandørens samlede omsætning af disse ydelser til forbrugere i andre EU-

lande ikke overstiger 10.000 euro i indeværende eller foregående kalenderår.

Denne fælles EU-fjernsalgsgrænse er i momsdirektivet fastsat til 10.000 euro og skal omregnes til en

tilsvarende værdi i national valuta beregnet efter vekselkursen, som Den Europæiske Centralbank

offentliggjorde den 5. december 2017, som er dagen for vedtagelsen af Rådets direktiv (EU)

2017/2455. Omregnet til danske kroner fastsættes omsætningsgrænsen derfor til 74.415 kr.

Til nr. 4

Af lovens § 23, stk. 1, fremgår, at pligten til at betale moms ved salg af en vare eller ydelse indtræder

på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet). I lovens §

23, stk. 3, er fastsat, at leveringstidspunktet i tilfælde, hvor der sker forudbetaling af varer eller

ydelser, er på tidspunktet for forudbetalingen.

Leveringstidspunktet for størstedelen af de vouchere til flere formål, som er defineret i forslaget til §

73 b, følger hovedreglen i stk. 1, hvor leveringstidspunktet er det tidspunkt, hvor leveringen af varen

eller ydelsen finder sted. Leveringstidspunktet for størstedelen af de vouchere til ét formål, som er

defineret i forslaget til § 73 b, følger reglen for forudbetaling i § 23, stk. 3. Uanset at vouchere til flere

formål reelt set betales forud for selve leveringen af varerne eller ydelserne, er der ikke absolut

sikkerhed for, hvilke varer eller ydelser der bliver leveret og af hvem, og i praksis er tidspunktet for

momspligten derfor indtrådt ved selve leveringen.

Da der med dette lovforslag foreslås indsat særlige bestemmelser for den momsmæssige behandling

af vouchere, herunder for tidspunktet for momspligtens indtræden, foreslås der i momslovens § 23,

stk. 3, indsat en henvisning til disse særlige bestemmelser.

Til nr. 5

Der skal efter momslovens almindelige regler betales moms af en vares eller ydelses pris

–

også

kaldet vederlaget. Da en voucher til ét formål skal pålægges moms på salgstidspunktet/ved

udstedelsen af voucheren, er vederlaget altid kendt, og der er ingen grund til at indføre særlige regler

for afgiftsgrundlaget for sådanne vouchere.

Vouchere til flere formål skal derimod først pålægges moms ved indløsningen af voucheren, hvor

salget af voucheren er sket i et tidligere led. I overensstemmelse med direktivet foreslås det derfor

fastsat i § 27 a, at såfremt det konkrete vederlag for voucheren ikke er kendt af indløseren, er

afgiftsgrundlaget den værdi, som er påtrykt voucheren, eller som fremgår af anden relevant

dokumentation (eventuelt i kontrakten mellem udstederen af voucheren, og indløseren), med fradrag

af momsbeløbet. Er den påtrykte værdi således 125 kr., er afgiftsgrundlaget 100 kr., og momsen udgør

25 kr.

Til nr. 6

Momslovens § 52 fastsætter regler for, hvornår afgiftspligtige personers udstedelse af faktura skal

følge reglerne her i landet.

Det forslås, at der indsættes et nyt stk. 4, hvorefter leverandører, der anvender særordningerne for

levering af elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester til ikke-afgiftspligtige

personer omfattet af momslovens kapitel 16, skal anvende faktureringsreglerne her i landet, hvis

leverandøren anvender Danmark som identifikationslandet.

Til nr. 7

Af lovens § 66 a, nr. 1, følger det, at en afgiftspligtig person omfattet af ikke-EU-ordningen er en

afgiftspligtig tredjelandsvirksomhed, som ikke er etableret i EU, og som ikke på anden måde kræves

momsregistreret i et EU-land.

Det foreslås, at anvendelsesområdet for ikke-EU-ordningen udvides. Afgiftspligtige personer

etableret uden for EU kan anvende ordningen, uanset om den afgiftspligtige person er

momsregistreret i EU. Det vil således alene være en betingelse, at den afgiftspligtige person hverken

har etableret hjemsted for sin økonomiske virksomhed eller har fast forretningssted i EU.

Til nr. 8

Den gældende momslov indeholder ikke specifikke regler for vouchere og dermed heller ikke en

definition af sådanne. Det foreslås at der indsættes definitioner i en ny § 73 b.

Det foreslås i

§ 73 b, nr. 1,

at der indsættes en definition af begrebet en

”voucher”.

Definitionens

formål er hovedsageligt at fortage en entydig adskillelse mellem vouchere og betalingsmidler. Den

væsentligste forskel er, at voucheren medfører en forpligtigelse til, at den accepteres som betaling for

angivne varer eller ydelser, mens et betalingsmiddel ikke medfører en sådan pligt og ikke på forhånd

er begrænset til specifikke varer/ydelser.

§ 73 b, nr. 2,

foreslås indsat en definition på en ”voucher til ét formål” som værende en voucher,

hvor leveringsstedet for de varer eller ydelser, som voucheren relaterer sig til, og den moms, der skal

betales for de pågældende varer eller ydelser, er kendt på tidspunktet for udstedelsen af voucheren.

§ 73 b, nr. 3,

foreslås indsat en

definition på en ”voucher til flere formål”,

som værende en voucher,

der ikke er en voucher til ét formål.

Alle definitionerne svarer til definitionerne i den vedtagne EU-retsakt.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2019, da dette er datoen for, hvornår de to

EU-direktiver skal være implementeret i national ret.

Det foreslås i

stk. 2,

at bestemmelserne i loven, der vedrører den momsmæssige behandling af

vouchere, har virkning for vouchere, der udstedes fra og med den 1. januar 2019. Der findes en

tilsvarende overgangsbestemmelse i EU-direktivet.

Da lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2019, er det omfattet af de fælles

ikrafttrædelsesdatoer.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da momsloven, som ændres med loven, ikke gælder

for Færøerne og Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne og

Grønland.

Bilag

Bilag 1

–

Andre bilag (EU-direktiver, forordninger, tekniske redegørelser)

Bilag 2

–

Paralleltekster

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

(NB: Dog skal gældende lov fsva. love, der ophæves, ikke gengives her)

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 760

af 21. juni 2016, som ændret ved § 6 i lov nr.

474 af 17. maj 2017 og § 18 i lov nr. 1555 af

19. december 2017, foretages følgende

ændringer:

Loven indeholder bestemmelser, der

gennemfører Rådets trettende direktiv

86/560/EØF af 17. november 1986 om

harmonisering af medlemsstaternes

lovgivning om omsætningsafgifter -

Foranstaltninger til tilbagebetaling af

merværdiafgift til afgiftspligtige personer,

der ikke er etableret på Fællesskabets

område, EF-Tidende 1986, nr. L 326, side

40, Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.

november 2006 om det fælles

merværdiafgiftssystem, EU-Tidende 2006,

nr. L 347, side 1, Rådets direktiv

2006/138/EF af 19. december 2006 om

ændring af direktiv 2006/112/EF om det

fælles merværdiafgiftssystem hvad angår

anvendelsesperioden for

merværdiafgiftssystemet for radio- og tv-

spredningstjenester og visse elektronisk

leverede tjenesteydelser, EU-Tidende 2006,

nr. L 384, side 92, Rådets direktiv 2008/8/EF

af 12. februar 2008 om ændring af direktiv

2006/112/EF med hensyn til leveringsstedet

for tjenesteydelser, EU-Tidende 2008, nr. L

44, side 11, Rådets direktiv 2008/9/EF af 12.

februar 2008 om detaljerede regler for

tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv

2006/112/EF til afgiftspligtige personer, der

ikke er etableret i

tilbagebetalingsmedlemsstaten, men i en

anden medlemsstat, EU-Tidende 2008, nr. L

44, side 23, Rådets direktiv 2008/117/EF af

16. december 2008 om ændring af direktiv

2006/112/EF om det fælles

merværdiafgiftssystem med henblik på

forebyggelse af momsunddragelse i

forbindelse med transaktioner inden for

Fællesskabet, EU-Tidende 2009, nr. L 14,

side 7, Rådets direktiv 2009/69/EF af 25.

juni 2009 om ændring af direktiv

2006/112/EF om det fælles

merværdiafgiftssystem for så vidt angår

afgiftssvig i forbindelse med indførsel, EU-

Tidende 2009, nr. L 175, side 12, Rådets

direktiv 2009/132/EF af 19. oktober 2009 om

fastlæggelse af anvendelsesområdet for

artikel 143, litra b) og c), i direktiv

2006/112/EF for så vidt angår fritagelse for

merværdiafgift ved visse former for endelig

indførsel af goder, EU-Tidende 2009, nr. L

292, side 5, Rådets direktiv 2009/162/EU af

22. december 2009 om ændring af visse

bestemmelser i direktiv 2006/112/EF om det

fælles merværdiafgiftssystem, EU-Tidende

2010, nr. L 10, side 14, Rådets direktiv

2010/23/EU af 16. marts 2010 om ændring af

direktiv 2006/112/EF om det fælles

merværdiafgiftssystem for så vidt angår en

fakultativ og midlertidig anvendelse af

ordningen for omvendt betalingspligt ved

levering af bestemte tjenesteydelser, som kan

være udsat for svig, EU-Tidende 2010, nr. L

72, side 1, Rådets direktiv 2010/45/EU af 13.

juli 2010 om ændring af direktiv

2006/112/EF om det fælles

merværdiafgiftssystem for så vidt angår

faktureringsreglerne, EU-Tidende 2010, nr.

L 189, side 1, Rådets direktiv 2013/43/EU af

22. juli 2013 om ændring af

momssystemdirektivet for så vidt angår en

fakultativ og midlertidig anvendelse af

ordningen for omvendt betalingspligt ved

levering af bestemte varer og tjenesteydelser,

som kan være udsat for svig, EU-Tidende

2013, nr. L 201, side 4-6, og Rådets direktiv

2013/61/EU af 17. december 2013 om

ændring af direktiv 2006/112/EF og

2008/118/EF hvad angår de franske regioner

i den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-

Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6.

fodnote 1

til lovens titel ændres »L 201,

side 4-6, og« til »L 201, side 4-6,« og efter

»L 353, side 5-6« indsættes: », Rådets

direktiv (EU) 2016/1065 af 27. juni 2016 om

ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt

angår behandlingen af vouchere, EU-

Tidende 2016, L 177, side 9, og dele af

Rådets direktiv (EU) 2017/2455 af 5.

december 2017 om ændring af direktiv

2006/112/EF og 2009/132/EF for så vidt

angår visse momsforpligtigelser i forbindelse

med levering af ydelser og fjernsalg af varer,

EU-Tidende 2017, L 348, side 7-22«.

Efter § 4 indsættes:

»§

4 a.

Enhver overdragelse af en voucher til

ét formål, jf. § 73 b, der foretages af en

afgiftspligtig person, som handler i eget

navn, betragtes som en levering af de varer

eller ydelser, som voucheren relaterer sig til.

Den faktiske overdragelse af varerne eller

den faktiske levering af ydelserne til gengæld

for en voucher til ét formål, som af

leverandøren accepteres som hel eller delvis

modværdi, betragtes ikke som en uafhængig

transaktion.

Stk. 2.

Hvis overdragelsen af en voucher til ét

formål foretages af en afgiftspligtig person,

der handler i en anden afgiftspligtig persons

navn, betragtes denne overdragelse som en

levering af de varer eller ydelser, som

voucheren relaterer sig til, foretaget af den

anden afgiftspligtige person, i hvis navn den

afgiftspligtige person handler.

Stk. 3.

Hvis leverandøren af varerne eller

ydelserne ikke er den samme som den

afgiftspligtige person, der handler i eget navn

og har udstedt voucheren til ét formål, anses

leverandøren dog for at have foretaget

leveringen til den pågældende afgiftspligtige

person af de varer eller ydelser, som den

pågældende voucher relaterer sig til.

§ 4 b.

Der skal betales afgift af den faktiske

overdragelse af de varer eller ydelser til

gengæld for en voucher til flere formål, jf. §

73 b, som af leverandøren accepteres som hel

eller delvis modværdi, mens der ikke skal

betales afgift af hver forudgående

overdragelse af vouchere til flere formål.

Stk. 2.

Hvis vouchere til flere formål

overdrages af en anden afgiftspligtig person

end den afgiftspligtige person, der foretager

den afgiftspligtige transaktion i henhold til

stk. 1, skal der betales afgift af enhver anden

levering af ydelser, der kan identificeres,

såsom distributions- eller reklameydelser.«

§ 21 c.

---

Stk. 2.

Når leverandøren af en ydelse og

kunden kommunikerer via elektronisk post,

betyder dette ikke i sig selv, at den leverede

ydelse er en elektronisk ydelse.

Stk. 3.

Som elektronisk leverede ydelser

anses især:

1) Levering og hosting af websteder.

2) Fjernvedligeholdelse af software og

hardware.

3) Levering og ajourføring af software.

4) Levering af billeder, tekster og

information og tilrådighedsstillelse af

databaser.

5) Levering af musik, film og spil, herunder

hasardspil og andre spil om penge, samt

politiske, kulturelle, kunstneriske, sportslige,

videnskabelige eller uddannelsesmæssige

udsendelser eller begivenheder.

6) Levering af fjernundervisning.

Stk. 4.

Som teleydelser anses især:

1) Faste og mobile telefoniydelser til

transmission og kobling af tale, data og

video, herunder telefoniydelser med en

billeddannelseskomponent.

2) Telefoniydelser via internettet, herunder

internettelefoni.

3) Voicemail, ventende opkald, viderestilling

af opkald, opkaldsidentifikation,

trevejsopkald og andre

3. I

§ 21 c

indsættes efter stk. 1, som nye

stykker:

»Stk.

Uanset stk. 1 er leveringsstedet i det

land, hvor leverandøren er etableret eller har

bopæl eller sædvanligt opholdssted, når

følgende betingelser er opfyldt:

1) leverandøren leverer ydelser til ikke

afgiftspligtige personer, der er etableret eller

har bopæl eller sædvanligt opholdssted i et

andet medlemsland end der, hvor

leverandøren er etableret og

2) den samlede værdi uden moms af

leveringerne omfattet af nr. 1 ikke overstiger

10.000 euro omregnet til 74.415 kr. i det

indeværende kalenderår, og dette heller ikke

var tilfældet i det foregående kalenderår.

Stk. 3.

Leverandører, der opfylder

betingelserne i stk. 2, kan vælge, at

leveringsstedet fastlægges i

overensstemmelse med stk. 1. Dette valg skal

gælde for en periode på mindst to

kalenderår.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.

opkaldsstyringstjenester.

4) Personsøgetjenester.

5) Audioteksttjenester.

6) Fax, telegraf og telex.

7) Adgang til internettet, herunder World

Wide Web.

8) Private nettilslutninger med

telekommunikationsforbindelser, der

udelukkende er til brug for kunden.

Stk. 5.

Radio- og tv-spredningstjenester

omfatter ydelser bestående af audioindhold

og audiovisuelt indhold, herunder radio- eller

tv-programmer, der udbydes via

kommunikationsnet af en

medietjenesteudbyder og henhører under

dennes redaktionelle ansvar med det formål,

at offentligheden samtidig kan høre eller se

dem på grundlag af en programoversigt. Som

radio- og tv-spredningstjenester anses især:

1) Radio- og tv-programmer, der

transmitteres eller retransmitteres over et

radio- eller tv-net.

2) Radio- eller tv-programmer, der

distribueres via internettet eller et lignende

elektronisk net, hvis de spredes, samtidig

med at de transmitteres eller retransmitteres

over et radio- eller tv-net.

§ 23.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Finder betaling helt eller delvis sted,

inden levering finder sted, eller inden faktura

udstedes, anses betalingstidspunktet som

leveringstidspunkt.

Stk. 4-5.

---

§ 23, stk. 3,

ændres »leveringstidspunkt.«

til: »leveringstidspunkt, jf. dog de særlige

regler for vouchere i §§ 4 a og 4 b.«

Efter § 27 indsættes:

»§ 27 a.

Afgiftsgrundlaget for levering af

varer eller ydelser, der foretages mod en

voucher til flere formål, jf. § 73 b, er det

samme som den modværdi, der er betalt for

voucheren, eller i mangel af oplysninger om

denne modværdi den pengeværdi, der er

angivet på selve voucheren til flere formål

eller i den tilhørende dokumentation, med

fradrag af momsbeløbet for de leverede varer

eller ydelser.«

§ 52

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Fakturering skal ske efter reglerne

her i landet, når leverandøren er registreret

her i landet for brug af særordningerne

omfattet af kapitel 16.«

§ 66 a.

Ved anvendelse af reglerne om ikke-

EU-ordningen forstås ved:

1) Afgiftspligtig person: En afgiftspligtig

tredjelandsvirksomhed, som ikke er etableret

i EU, og som ikke på anden måde kræves

momsregistreret i et EU-land.

2) Identifikationsmedlemsland: Det

medlemsland, som den afgiftspligtige person

vælger at kontakte for at anmelde, hvornår

den afgiftspligtige virksomhed inden for

EU’s område påbegyndes efter reglerne om

ikke-EU-ordningen.

§ 66 a, nr. 1,

affattes således:

»1)

Afgiftspligtig person, der ikke er

etableret i EU: En afgiftspligtig person, der

hverken har etableret hjemsted for sin

økonomiske virksomhed eller har fast

forretningssted i EU.«

Efter

§ 73 a

indsættes:

»§ 73 b.

I denne lov forstås ved:

1) Voucher: Et instrument, hvor der består en

forpligtelse til at acceptere det som hel eller

delvis modværdi for en levering af varer eller

ydelser, og hvor de varer eller ydelser, der

skal leveres, eller deres potentielle

leverandørers identitet enten er angivet på

selve instrumentet eller i den tilhørende

dokumentation, herunder vilkårene og

betingelserne for anvendelse af et sådant

instrument

2) Voucher til ét formål: En voucher, hvor

leveringsstedet for de varer eller ydelser,

som voucheren relaterer sig til, og den

moms, der skal betales for de pågældende

varer eller ydelser, er kendt på tidspunktet

for udstedelsen af voucheren

3) Voucher til flere formål: En voucher, der

ikke er en voucher til ét formål.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar

2019.

Stk. 2.

§ 1, nr. 2, 4, 5 og 7. har virkning for

vouchere, der udstedes fra og med den 1.

januar 2019.