Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 241
Offentligt
Skatteministeriet
J.nr. 2018 - 3007
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven,
skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister
(Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien)
§1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, som ændret senest ved
§ 1 i lov nr. 724 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1.
§ 15 O, stk. 1,
affattes således:
”Ejere
af en fritidsbolig, der ikke anvendes som helårsbolig, og som udlejes en del af året, kan ved
indkomstopgørelsen foretage et bundfradrag på 10.000 kr. (2010-niveau). Bundfradraget udgør dog
36.500 kr. (2010-niveau), hvis der sker indberetning af lejeindtægten efter
skatteindberetningslovens § 43. Bundfradraget kan ikke overstige bruttolejeindtægten pr.
fritidsbolig. Hvis det indberettede beløb er under 10.000 kr. (2010-niveau), finder 1. pkt.
anvendelse. Af den reducerede lejeindtægt kan endvidere fradrages 40 pct., der sammen med
bundfradraget dækker samtlige udgifter og evt. afskrivninger, der ville være fradragsberettigede i
forbindelse med udlejningen, jf. stk. 2. Vælger en ejer at foretage fradrag efter 1.-3. pkt., medregnes
ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for hele indkomståret. Bundfradragene efter 1.,
2. og 4. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.”
2.
I
§ 15 P
indsættes som
stk. 4:
”Stk. 4.
Stk. 1-3 gælder alene for ejere, andelshavere og lejere, der har udlejet eller fremlejet en del
af værelserne i egen bolig til beboelse, eller som har udlejet eller fremlejet hele boligen en del af
indkomståret til beboelse, hvis udlejningen eller fremlejningen sker til den samme person eller de
samme personer i en sammenhængende periode på mindst 4
måneder. ”
3.
Efter § 15 P indsættes:
Ӥ
15 Q.
Ejere, andelshavere og lejere, der udlejer eller fremlejer en del af værelserne i egen bolig
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
2
til beboelse, eller som udlejer eller fremlejer hele boligen en del af indkomståret til beboelse, kan
ved indkomstopgørelsen foretage et bundfradrag på 10.000 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten.
Bundfradraget udgør dog 25.500 kr. (2010-niveau), hvis der sker indberetning af lejeindtægten efter
skatteindberetningslovens § 43. For indkomstårene 2018, 2019 og 2020 finder betingelsen om
indberetning i 2. pkt. ikke anvendelse. Bundfradraget kan ikke overstige bruttolejeindtægten pr.
helårsbolig. Hvis det indberettede beløb er under 10.000 kr. (2010-niveau), finder 1. pkt.
anvendelse. Af den reducerede lejeindtægt kan endvidere foretages et fradrag på 40 pct., der
sammen med bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være
fradragsberettigede i forbindelse med udlejningen eller fremlejen, jf. stk. 3. Bundfradragene efter 1.
og 2. og 4. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20. For ejere er det en betingelse, at der er tale
om en ejendom, der er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4. Bundfradragene efter 1., 2. og 4.
pkt. finder ikke anvendelse på helårsboliger, der anvendes som fritidsboliger.
Stk. 2.
Vælger en ejer at foretage fradrag efter stk. 1, medregnes ejendomsværdiskat efter
ejendomsværdiskatteloven for hele indkomståret.
Stk. 3.
Anvendes reglerne i stk. 1 og 2 ikke, kan ejere, andelshavere og lejere fradrage de faktiske
udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage skattemæssige afskrivninger efter
reglerne om delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens kapitel
2 samt fradrage ejendomsskatter efter § 14, stk. 3. Fradrag kan foretages med så stor en del, som
svarer til enten den udlejede eller fremlejede del af boligen, eller til den periode, hvor udlejning har
fundet sted. Skifter ejendommen ejere i løbet af indkomståret, beregnes bundfradraget alene ud fra
ejerperioden. Det samlede fradragsbeløb kan ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradrag
efter dette stykke, kan der ikke senere overgås til fradrag efter stk. 1.
Stk. 4.
Ejere og lejere, der udlejer eller fremlejer en del af værelserne i egen bolig til beboelse, eller
som udlejer eller fremlejer hele boligen en del af indkomståret til beboelse, kan for indkomstårene
2018 - 2020 vælge at anvende et bundfradrag opgjort efter reglerne i § 15 P.
§ 15 R.
Fysiske personer, der udlejer de i stk. 2 nævnte aktiver, kan fradrage et grundbeløb på 9.100
kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten fra udlejningen af aktiverne ved indkomstopgørelsen for
indkomståret. Fradraget efter 1. pkt. kan ikke overstige bruttolejeindtægten. Fradrag efter 1. pkt.
dækker samtlige udgifter m.v., der er forbundet med udlejningen.
Stk. 2.
Aktiverne omfattet af stk. 1, er:
1. Personbiler, M1.
2. Varebiler, N1, omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. eller
brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2, når de er registreret til hel eller delvis privat
benyttelse.
3. Campingvogne.
4. Påhængskøretøjer, der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse.
5. Lystbåde.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
3
Stk. 3.
Stk. 1 gælder ikke, når udlejningen sker som led i erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 4.
Grundbeløbet i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 5.
Det er en forudsætning for anvendelse af fradraget i stk. 1, at der sker indberetning af
lejeindtægten efter skatteindberetningslovens § 43.”
§2
I ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 14. maj 2013, som ændret ved
§ 4 i lov nr. 1347 af 3. december 2013, § 3 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 9 i lov nr. 1555 af 19.
december 2017 og § 4 i lov nr. 278 af 17. april 2018, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 11, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”eller
§ 15 P, stk. 2, 3.-5.
pkt.” til: ”§ 15 P, stk. 2, 3.-5.
pkt., eller §
15 Q, stk. 1.”
§3
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8. oktober 2015, som ændret senest
ved § 2 i lov nr. 724 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 4, stk. 1,
indsættes som
nr. 17:
”17) overskud ved lejere og andelshaveres
fremleje eller udlejning omfattet af ligningslovens § 15
Q, stk. 1 og 3.”
§4
I skatteindberetningsloven, jf. lov nr. 1536 af 19. december 2017, som ændret ved § 6 i lov
nr. 1682 af 26. december 2017 og § 7 i lov nr. 396 af 2. maj 2018, foretages følgende ændringer:
1.
§ 43
affattes således:
Ӥ
43.
En virksomhed, som for en skattepligtig formidler udlejning af den skattepligtiges
fritidsbolig omfattet af ligningslovens § 15 O, skal hvert år indberette til indkomstregisteret, jf. §§ 3
og 4 i lov om et indkomstregister, om de lejeindtægter, som den skattepligtige har opnået herved
gennem virksomheden i det forudgående kalenderår.
Stk. 2.
En virksomhed, som for en skattepligtig formidler udleje eller fremleje af den skattepligtiges
bolig omfattet af ligningslovens § 15 Q, skal hvert år indberette til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i
lov om et indkomstregister, om de lejeindtægter, som den skattepligtige har opnået herved gennem
virksomheden i det forudgående kalenderår.
Stk. 3.
En virksomhed, som for en skattepligtig formidler udleje af et aktiv omfattet af
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
4
ligningslovens § 15 R, skal hvert år indberette til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et
indkomstregister, om de lejeindtægter, som den skattepligtige har opnået herved gennem
virksomheden i det forudgående kalenderår.
Stk. 4.
Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af virksomheden. Indberetning
efter stk. 1 og 2 skal tillige indeholde oplysninger til identifikation af boligen. Sker identifikationen
af boligen ikke ved brug af ejendommens nummer i Bygnings- og Boligregistret (BBR-nummer),
skal der tillige oplyses om identiteten af den skattepligtige. Indberetning efter stk. 3 skal tillige
indeholde oplysning om identifikation af den skattepligtige.
Stk. 5.
Den, der har indgået en aftale om udlejning eller fremleje efter stk. 1 eller 2 med en
virksomhed, skal give virksomheden oplysninger til identifikation af den pågældende bolig.
Stk. 6.
Virksomheder, som ikke er indberetningspligtige efter stk. 1-3, kan efter aftale med den
skattepligtige foretage indberetninger af de oplysninger, som ville være omfattet af indberetningen
efter stk. 1-3.
Stk. 7.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning efter stk. 1-3 og om
oplysninger til brug for identifikation af boliger omfatter af stk. 4 og 5.”
2.
I
§ 47, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”§ 43, stk. 1, ” til: ”§ 43, stk. 1-3, ”.
3.
I
§ 48, stk. 1,
ændres ”§ 43, stk. 1,” til: ”§ 43, stk. 1-3,”, og ”§ 43, stk. 2” ændres til: ”§ 43, stk.
6”.
4.
I
§ 54, stk. 1,
udgår
”og § 43, stk. 1,”.
5.
I
§ 54, stk. 5,
udgår
” eller § 43, stk. 1,”.
6.
I
§ 54, stk. 6, 3. pkt.,
ændres ”44-46” til: ”43-46”.
7.
I
§ 59, stk. 1, nr. 3,
ændres ”§ 43, stk. 1,” til: ” § 43, stk. 1-3”.
§5
I lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015, som ændret ved
§ 14 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 2 i lov nr. 1682 af 26. december 2017, § 53 i lov nr. 60
af 30. januar 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 3, stk. 1,
indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:
”7)
Lejeindtægter omfattet af skatteindberetningslovens § 43.”
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
5
Nr. 7-10 bliver herefter nr. 8-11.
2.
I
§ 4, stk. 1, 3. pkt.,
indsættes efter ”kildeskattelovens
§ 46, stk. 6,”:
”og indberetning efter
skatteindberetningslovens § 43”.
§6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§§ 4 og 5 træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 3.
Loven har virkning fra og med indkomståret 2018, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
§§ 4 og 5 har virkning for indberetninger for kalenderåret 2021 og senere kalenderår. For
perioder forud for kalenderåret 2021 finder de hidtil gældende regler i skatteindberetningsloven og
lov om et indkomstregister samt forskrifter udstedt i medfør heraf anvendelse.
Stk. 5.
For indkomståret 2018 er det en betingelse for at kunne anvende bundfradraget på 36.500 kr.
(2010-nivau) i ligningslovens § 15 O, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, at der sker
indberetning af lejeindtægten efter skattekontrollovens § 11 G.
Stk. 6.
Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomstårene 2018 og 2019
efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede
virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2018 og 2019,
der følger af denne lovs §§ 1 og 3.
Stk. 7.
Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 6 fastsættes af
økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomstårene 2018 og
2019, der foreligger henholdsvis pr. 1. maj 2020 og pr. 1. maj 2021.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
6
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Beskatning ved udlejning af fritidsboliger og helårsboliger
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Beskatning af udlejning af fritidsbolig
2.1.1.2. Beskatning af udlejning af helårsbolig en del af året eller udlejning af en del af en
helårsbolig
2.1.2. Lovforslaget
2.1.2.1. Beskatning af udlejning af fritidsbolig
2.1.2.2. Beskatning af udlejning af helårsbolig en del af året eller udlejning af en del af en
helårsbolig
2.2. Bundfradrag for indkomst fra udlejning af biler, lystbåde og campingvogne m.v.
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Lovforslaget
2.3. Indberetning af lejeindtægter fra udlejning af fritidsboliger, helårsboliger, biler, lystbåde og
campingvogne m.v.
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Lovforslaget
2.3.3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
7
Dette lovforslag udmønter den del af regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstres
Aftale om bedre vilkår for
vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien,
der vedrører nye og ændrede
bundfradrag for og indberetning af deleøkonomiske indtægter.
Følgende nye og ændrede bundfradrag indgår i aftalen:
- Bundfradraget for udlejning af sommerhuse, hvor der sker indberetning, øges til 40.000 kr. årligt
(2018-niveau)
- Ved korttidsudlejning af helårsboliger indføres et bundfradrag på 28.000 kr. (2018-niveau), hvis
der sker indberetning fra tredjepart. Hvis der ikke sker indberetning, udgør bundfradraget 11.000 kr.
(2018-niveau). Alene 60 pct. af den lejeindtægt, der overstiger bundfradraget, medregnes til den
skattepligtige indkomst.
- Nyt, fælles bundfradrag på 10.000 kr. for privatpersoners udlejning af biler, lystbåde og
campingvogne (herunder autocampere og Camp-Let), hvis der sker indberetning fra tredjepart.
Det foreslås, at de nye og ændrede bundfradrag skal gælde fra og med indkomståret 2018, og at
betingelsen om, at tredjepart skal foretage indberetning af lejeindtægterne, skal gælde fra og med
2021. Dette gælder dog ikke det forhøjede bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger, hvor der
allerede i dag er et krav om indberetning.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Dele- og platformsøkonomi er et område, som er i hastig udvikling. Såvel på globalt plan som
nationalt i Danmark. Antallet af digitale platforme i dele- og platformsøkonomien er vokset fra ca.
10 i 2014 til over 140 i starten af 2017, og hver femte dansker bruger nu mulighederne i
deleøkonomien. Deleøkonomien åbner nye muligheder for vækst og innovation, hvor privatpersoner
deler deres aktiver med og køber tjenesteydelser af hinanden.
Deleøkonomiske aktiviteter kan være med til bl.a. at sikre en bedre samfundsøkonomisk udnyttelse
af husholdningernes aktiver. Deleøkonomien giver danskerne større valgfrihed og nye muligheder
for at tjene penge på at leje f.eks. deres bolig eller bil ud, samtidig med at der skabes mere
konkurrence til gavn for brugerne, som får lavere priser og et bredere udvalg af produkter og
serviceydelser.
Men deleøkonomiske aktiviteter rummer også en række nye udfordringer for bl.a. skattekontrollen.
Lovforslaget har til formål at medvirke til, at danskere, der er aktive i deleøkonomien, betaler
korrekt skat, og at der i øvrigt er klarhed om de skatteregler, som de borgere, der opnår indtægter
ved at benytte deleøkonomiske tjenester, skal følge. Dette skal bidrage til at sikre, at deleøkonomien
bliver et velfungerende marked.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
8
2. Lovforslagets indhold
2.1.Beskatning ved udlejning af fritidsboliger og helårsboliger
2.1.1. Gældende ret
Indkomst ved udlejning af bolig skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter
de almindelige regler i statsskattelovens § 4. Der sondres mellem, om boligen udelukkende
anvendes til udlejning, om boligen anvendes til udlejning en del af året, eller om noget af boligen
anvendes til udlejning.
Hvis en bolig udelukkende anvendes til udlejning, skal der opgøres et ejendomsregnskab som for
andre udlejningsejendomme. Udlejes en bolig, der udelukkende anvendes til udlejning, med
inventar, kan udlejeren skattemæssigt fradrage udgifter til vedligeholdelse heraf. Der kan også
foretages skattemæssige afskrivninger på inventaret efter reglerne herom i afskrivningsloven. Der
kan ikke foretages skattemæssige afskrivninger på selve boligen. Ejere af boliger, der udlejes
erhvervsmæssigt, har mulighed for at anvende virksomhedsskattelovens regler.
De særlige skematiske regler for beskatning ved udlejning af helårsboliger kan alene anvendes for
boliger, der tjener til bolig for udlejeren. De særlige skematiske regler for beskatning ved udlejning
af fritidsboliger kan alene anvendes af ejere, der benytter fritidsboligen til private formål.
Hvis en bolig anvendes til udlejning en del af året, eller kun en del af boligen udlejes, kan udlejeren
gøre brug af forskellige metoder til at opgøre den skattepligtige indkomst vedrørende indkomst fra
udlejningen.
2.1.1.1. Beskatning ved udlejning af fritidsbolig
Udlejeren af en fritidsbolig, der udlejes en del af året, kan enten anvende den skematiske
opgørelsesmetode i ligningslovens § 15 O, stk. 1, eller den regnskabsmæssige opgørelsesmetode i
ligningslovens § 15 O, stk. 2.
Før indførelsen af den nuværende skematiske ordning kunne ejere af fritidsboliger, som blev udlejet
en del af året, men ellers blev benyttet af ejeren, foretage fradrag i forbindelse med udlejningen.
Dette skete efter en anvisning fra Ligningsrådet. Fradraget kunne enten opgøres som 40 pct. af
lejeindtægten eller opgøres regnskabsmæssigt. Den nuværende skematiske opgørelsesmetode blev
indsat i ligningslovens § 15 O, stk. 1, ved lov nr. 423 af 25. juni 1993, hvor der samtidig blev
indført et bundfradrag på 7.000 kr.
Denne grænse er ved lov nr. 547 af 26. maj 2010 forhøjet til 10.000 kr. (2010-niveau).
Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
9
Ved lov nr. 1560 af 21. december 2010 blev der indført et forhøjet bundfradrag på 20.000 kr. (2010-
niveau) for de ejere af fritidsboliger, der er omfattet af den obligatoriske indberetningspligt for ejere
af fritidshuse, der udlejer via et udlejningsbureau.
Vælger ejeren at anvende den skematiske opgørelsesmetode, kan der således ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fradrages et bundfradrag i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig.
Bundfradraget kan ikke overstige bruttolejeindtægten inkl. betalinger for el, vand m.v. Af den
reducerede lejeindtægt, der fremkommer efter bundfradraget, kan der yderligere fradrages 40 pct.
Når denne opgørelsesmetode anvendes, kan den skattepligtige ikke samtidig foretage fradrag for
faktiske udgifter i forbindelse med udlejningen. Bundfradraget anses for at dække samtlige udgifter
m.v., der er forbundet med udlejningen, herunder udgifter til f.eks. vand og el.
Har en fritidsboligejer eksempelvis bruttolejeindtægter på 110.000 kr. ved udlejning af sin
fritidsbolig, kan vedkommende fradrage et skattefrit bundfradrag på 21.900 kr. (2018-niveau), hvis
der udlejes gennem et bureau, og der kan fradrages 11.000 kr. (2018-niveau), hvis der ikke udlejes
gennem et bureau. I den reducerede lejeindtægt på henholdsvis 88.100 kr./99.000 kr. kan der
fradrages 40 pct., hvorefter beskatningsgrundlaget udgør henholdsvis 52.860 kr./59.400 kr.
Udlejere af fritidsboliger kan i stedet for at anvende den skematiske opgørelsesmetode vælge den
regnskabsmæssige metode i ligningslovens § 15 O, stk. 2, hvor der er fradrag for de udgifter, der
knytter sig til udlejningen.
Skattepligtig indkomst fra en fritidsbolig, der anvendes til udlejning en del af året, beskattes som
kapitalindkomst, både når fritidshusejeren anvender den skematiske opgørelsesmetode og den
regnskabsmæssige opgørelsesmetode.
2.1.1.2. Beskatning af udlejning af helårsbolig en del af året eller udlejning af en del af en
helårsbolig
Hvis der er tale om en helårsbolig, der udlejes en del af året, eller hvor der sker udlejning af en del
af boligen, kan udlejeren enten anvende den skematiske opgørelsesmetode i ligningslovens § 15 P,
stk. 1 og 2, eller den regnskabsmæssige opgørelsesmetode i ligningslovens § 15 P, stk. 3. Reglerne
gælder både for ejere, andelshavere og lejere, der udlejer hele eller en del af en helårsbolig, som de
selv anvender til beboelse.
Reglerne i ligningslovens § 15 P finder også anvendelse ved udlejning af den del af et tofamiliehus,
der bebos af ejeren. Den anden del af et tofamiliehus kan ikke anvende reglerne i ligningslovens §
15 P.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
10
Før indførelsen af den nuværende skematiske ordning var indtægt ved værelsesudlejning skattefri
for umøblerede værelser, når lejeindtægten ikke var større end et beløb svarende til halvdelen af
udlejers egen husleje for lejeboliger og for ejerboliger halvdelen af lejeværdien for
udlejningsperioden. For møblerede værelser var grænsen 2/3 af henholdsvis huslejen og
lejeværdien. For udleje af helårsbolig en del af året var der ingen særlige regler. Lejeindtægten var
skattepligtig, men der skulle ikke betales lejeværdi i udlejningsperioden.
Ved lov nr. 444 af 1. juni 1994 blev der indført et variabelt skattefrit bundfradrag ved
værelsesudlejning og udlejning af helårsbolig en del af året. Der var tale om et bundfradrag i
bruttolejeindtægten på henholdsvis 2/3 af udlejers årlige leje/lejeværdien. Lejeindtægter ud over det
variable bundfradrag blev medregnet fuldt ud ved indkomstopgørelsen. Som følge af indførelsen af
ejendomsværdiskatten blev bundfradraget for ejerboliger ændret til 1 1/3 pct. af ejendomsværdien,
jf. lov nr. 426 af 26. juni 1998.
Ved lov nr. 262 af 8. maj 2002 blev bundfradraget ved værelsesudlejning ændret for at øge
incitamentet til udlejning. Ændringen medførte, at bundfradraget mindst udgør 24.000 kr.
Vælger udlejeren at anvende den skematiske opgørelsesmetode, kan der således ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst foretages et bundfradrag i bruttolejeindtægten pr. ejerbolig.
Bundfradraget kan ikke overstige bruttolejeindtægten inkl. betalinger for el, vand m.v. Når denne
opgørelsesmetode anvendes, kan den skattepligtige ikke samtidig foretage fradrag for faktiske
udgifter i forbindelse med udlejningen.
Ejere
er skattepligtige af den del af lejeindtægten, der overstiger 1 1/3 pct. af ejendomsværdien. En
ejer kan dog altid benytte et fast ikke-reguleret minimumsbundfradrag på 24.000 kr. Den herefter
fremkomne skattepligtige indkomst beskattes som kapitalindkomst. Det betyder, at en boligejer kan
have en skattefri lejeindtægt på 2.000 kr. om måneden.
Lejere og andelshavere
er skattepligtige af den del af lejeindtægten, der overstiger et bundfradrag
på 2/3 af den samlede årlige husleje eller boligafgift. Den herefter fremkomne skattepligtige
indkomst beskattes som personlig indkomst. Andelshavere sidestilles således skattemæssigt med
lejere. Der er for lejere og andelshavere ikke et fastsat minimumsbundfradrag.
Har udlejeren kun ejet eller lejet boligen en del af indkomståret, beregnes der et forholdsmæssigt
bundfradrag for den del af perioden.
2.1.2. Lovforslaget
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
11
2.1.2.1. Beskatning af udlejning af fritidsbolig
Aftaleparterne ønsker at styrke incitamentet til at udleje egen fritidsbolig gennem en tredjepart (en
digital platform eller et bureau), der indberetter indtægterne til Skatteforvaltningen.
Det foreslås derfor, at det skematiske bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger, hvor der sker
indberetning, forhøjes fra 21.900 kr. til 40.000 kr. (2018-niveau). Indberetning kan foretages af en
tredjepart, der kan være et bureau, en platform eller en anden form for formidler af udlejningen. For
sådanne virksomheder, som er hjemmehørende i Danmark eller driver virksomhed fra et fast
driftssted i Danmark, foreslås der indført en indberetningspligt.
De nuværende regler for beskatning af indtægt fra udlejning af fritidsbolig, hvor der ikke foretages
indberetning, videreføres. De betyder, at udlejere af fritidshuse, hvor udlejning ikke sker via en
formidler, og hvor udlejningsindtægterne derfor ikke indberettes, fortsat har mulighed for at
anvende en skematisk ordning med et bundfradrag på 11.000 kr. (2018-niveau). Bundfradragene
reguleres fortsat efter personskattelovens § 20.
Som efter de gældende regler kan der ud over bundfradraget fortsat foretages fradrag på 40 pct. af
den reducerede lejeindtægt, således at det kun er 60 pct. af den overskydende indtægt, der beskattes.
Beskatningen sker fortsat som kapitalindkomst.
Muligheden for at lave en regnskabsmæssig opgørelse med fradrag for de faktiske, dokumenterede
udgifter, der er forbundet med udlejningen, videreføres.
2.1.2.2. Beskatning af udlejning af helårsbolig en del af året eller udlejning af en del af en
helårsbolig
Aftaleparterne ønsker at indføre et incitament til, at korttidsudlejning af helårsboliger ligesom
udlejning af fritidsboliger foretages gennem en tredjepart, der indberetter udlejerens lejeindtægter til
Skatteforvaltningen gennem en digital indberetningsløsning. Samtidig ønsker aftaleparterne at
forenkle reglerne for beskatning af udlejning af helårsbolig en del af året eller udlejning af en del af
en helårsbolig. Begge dele skal bidrage til at sikre en mere korrekt skatteafregning.
Efter forslaget forenkles de gældende skatteregler, der gælder for udlejning af helårsbolig en del af
året eller udlejning af en del af en helårsbolig således, at de i store træk kommer til at ligne det
regelsæt, der i dag gælder ved udlejning af fritidsboliger, hvor der er tale om et fast bundfradrag,
der varierer alt afhængig af, om der sker indberetning, og hvor kun en del af den overskydende
lejeindtægt beskattes.
For at gøre det attraktivt for platformene at indberette frivilligt, og for at gøre det attraktivt at
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
12
benytte de platforme, der frivilligt indberetter brugernes indtægter til indkomstregisteret, skal der
udvikles en digital indberetningsløsning, som tredjeparter (f. eks. digitale platforme) kan anvende til
at sikre indberetning af oplysninger om deres brugeres indtægter til indkomstregisteret. Den digitale
indberetningsløsning forventes at kunne benyttes med virkning for indkomståret 2021.
For det første foreslås, at der indføres et skematisk bundfradrag på 28.000 kr. (2018-niveau), der
betinges af, at der sker indberetning. Indberetning kan foretages af en tredjepart, der kan være et
bureau, en platform eller en anden form for formidler af udlejningen, der er uafhængig af udlejeren.
For sådanne virksomheder, som er hjemmehørende i Danmark eller driver virksomhed fra et fast
driftssted i Danmark, foreslås der indført en indberetningspligt.
Det er hensigten, at den digitale indberetningsløsning, der vælges, skal betyde, at brugere af
platforme, der indberetter brugernes indtægter til indkomstregisteret, automatisk får indberettet
oplysninger om deres indtægter til indkomstregisteret. Det vil samtidig skulle gøre det lettere for
den enkelte bruger, da vedkommende ikke længere selv behøver at oplyse indkomster i samme
omfang som hidtil.
Da den digitale indberetningsløsning først er klar fra og med indkomståret 2021, foreslås det, at en
ejer og lejer kan anvende bundfradraget på 28.000 kr. (2018-niveau) i indkomstårene 2018-2020,
uden at der for disse indkomstår vil være krav om indberetning af lejeindtægten. Bestemmelsen
indebærer, at for de indkomstår, der ligger forud for idriftsættelsen fra og med indkomståret 2021 af
den digitale indberetningsløsning, er bundfradraget på 28.000 kr. (2018-niveau) ikke betinget af
indberetning via tredjepart.
Endvidere foreslås det at indføre et nyt skematisk bundfradrag på 11.000 kr. (2018-niveau) ved
udlejning af helårsboliger, hvor indtægterne ikke indberettes af en tredjepart. Dette svarer til
reglerne ved udlejning af fritidshuse.
Bundfradragene foreslås reguleret efter personskattelovens § 20.
Frem til indberetningsløsningen er etableret, kan kortidsudlejere desuden fortsat bruge de gældende
regler for beskatning af udlejning af helårsbolig en del af året eller udlejning af en del af en
helårsbolig i ligningslovens § 15 P, jf. den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 15 Q, stk. 4.
For udlejning af boliger kan der efter forslaget ud over bundfradragene efter ligningslovens §§ 15 O
og 15 Q foretages fradrag på 40 pct. af den reducerede lejeindtægt, således at det kun er 60 pct. af
den overskydende indtægt, der beskattes. Dette svarer til den regel, der i dag gælder for beskatning
af indtægt ved udlejning af fritidshuse. Samtidig vil indkomsten fremover for alle udlejere og
fremlejere blive beskattet som kapitalindkomst, ligesom det i dag gælder for ejere af fritidsboliger. I
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
1919895_0013.png
13
dag beskattes lejere og andelshaveres indtægter ved udlejning som personlig indkomst.
Efter forslaget er det fortsat muligt at lave en regnskabsmæssig opgørelse med fradrag for de
faktiske, dokumenterede udgifter, der er forbundet med udlejningen. Bestemmelsen foreslås
justeret, så den svarer til den tilsvarende bestemmelse, der gælder for fritidshuse.
Der vil være udlejere af helårsboliger, der med overgangen til de nye regler vil kunne opleve en
øget beskatning af lejeindtægterne. Det gælder bl.a. for ejere af dyrere ejendomme, som tidligere
har kunnet foretage et bundfradrag baseret på ejendomsværdien. For at give disse udlejere mulighed
for at indrette sig på de nye regler, foreslås det, at der indføres en overgangsordning,
så udlejeren i
en overgangsperiode gældende for indkomstårene 2018-2020 vil have mulighed for at anvende de
hidtil gældende bundfradrag.
Efter forslaget bevares de gældende regler for beskatning af indkomst ved udlejning af helårsbolig i
forhold til de situationer, hvor der sker langtidsudlejning. Dette skal ses i lyset af, at langtidsudleje
af et værelse sjældent sker via en platform eller en anden form for formidler, hvorfor det ved
langtidsudlejning ikke vil være rimeligt at stille krav om indberetning. Ved langtidsudleje forstås
udlejning eller fremleje i en sammenhængende periode på mindst 4 måneder f.eks. dokumenteret
ved en indgået lejekontrakt. Hvis en langtidsudlejer ønsker at anvende de nye regler for
korttidsudleje, vil der dog efter lovforslaget være mulighed herfor.
I tabel 1 findes en skematisk oversigt over de forenklede regler for beskatning af deleøkonomiske
aktiviteter fra korttidsudlejning af boliger.
Tabel 1
Forenklede regler for beskatning af deleøkonomiske indtægter fra korttidsudlejning af boliger
Gældende regler
Boligtype
Fradrag*
Fritidsbolig
Med indberetning:
21.900* kr.
Uden indberetning:
11.000* kr.
Helårs-
ejerboliger
Bundfradrag på
1,33 pct. af
ejendomsvurdering
en, dog mindst
24.000 kr.
100 pct.
Kapitalindkomst
Med indberetning**
Andelsbolig og lejebolig
Fritidsbolig /
helårsbolig
Bundfradrag på 2/3 af den 40.000* kr. / 28.000*
samlede årlige
kr.
bruttohusleje/
andelsudgift
Nye regler
Uden indberetning
Alle boliger
Beskatningsgrundlag over
bundfradrag
Indkomsttype
60 pct.
Kapitalindkomst
100 pct.
Personlig indkomst
60 pct.
Kapitalindkomst
Langtidsudlejning
Ejer-/andels-
/lejebolig
11.000* kr.
De nye regler
finder anvendelse.
Gældende regler
kan benyttes ved
udlejning på
mindst 4 måneder.
60 pct.
Kapitalindkomst
Udlejere vil i alle tilfælde kunne vælge regnskabsmæssig opgørelse. * 2018-niveau. Bundfradraget reguleres efter personskattelovens § 20. ** Betingelsen om
indberetning træder i kraft, når indberetningsløsningen er klar i 2021.
2.2. Bundfradrag for indkomst fra udlejning af biler, lystbåde og campingvogne m.v.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
14
2.2.1. Gældende ret
Indkomst fra fysiske personers lejlighedsvise udlejning af biler, lystbåde, campingvogne m.v. er
skattepligtig som ikke-arbejdsmarkedsbidragspligtig personlig indkomst. Ved opgørelsen af
indkomsten fra udlejningen kan udlejeren ved en regnskabsmæssig opgørelse fratrække de faktiske
udgifter og værditab forbundet med udlejningen. Det er en forudsætning for fradrag, at
omkostningerne i rimelig grad dokumenteres eller sandsynliggøres gennem f.eks.
kilometerregnskab og/eller regnskab over udlejningsdage og udgifter.
For biler kan udlejeren fratrække den del af udgifterne, som svarer til udlejningskørslens del af den
samlede anvendelse opgjort på grundlag af antallet af kørte kilometer. Dette gælder f.eks. udgifter
til vedligeholdelse, forsikring og grøn ejerafgift. For lystbåde og campingvogne m.v. kan den
forholdsmæssige del af udgifterne, som kan fratrækkes, f.eks. fastsættes i henhold til antal dage
eller eventuelt timer, som aktivet har været udlejet. Det gælder f.eks. udgifter til vedligeholdelse,
forsikring, strømforbrug og havneplads/campingplads. Skader, som pådrages under udlejningen, vil
oftest være dækket af enten en forsikring eller lejeren. Hvis skaden er sket under udlejningen, og
udlejeren selv afholder udgiften til udbedring af skaden, kan denne udgift fratrækkes fuldt ud. Der
kan endvidere foretages fradrag for en svarende til udlejningen forholdsmæssig del af det generelle
værditab, som aktivet udsættes for i løbet af indkomståret. Der kan ikke foretages afskrivninger
efter afskrivningsloven.
2.2.2. Lovforslaget
Fradragsreglerne for udlejning af biler, lystbåde og campingvogne m.v. kan være administrativt
bebyrdende for en person, der både bruger aktivet privat og udlejer det, da det kan være vanskeligt
at opgøre de fradragsberettigede udgifter og værditab, som endvidere i rimelig grad skal
dokumenteres eller sandsynliggøres.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti og Radikale Venstre har med
Aftale om bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i
dele- og platformsøkonomien
ønsket at fremme deleøkonomien ved at gøre det mere attraktivt for
privatpersoner at udleje deres biler, lystbåde og campingvogne m.v. og derved tage del i
deleøkonomien og forbedre udnyttelsen af disse aktiver.
Det foreslås derfor at indføre et bundfradrag på 10.000 kr. (2018-niveau) for fysiske personers
indkomst fra udlejning af personbiler til lille kørekort, lystbåde og campingvogne m.v. Det foreslås
endvidere, at fradraget ikke kan overstige lejeindtægten.
Et bundfradrag er administrativt enklere for personer, der i begrænset omfang foretager udlejning,
da der ikke skal ske en opgørelse af de faktiske udgifter og værditab. Benyttes det foreslåede
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
15
bundfradrag i et givent indkomstår, kan der derfor ikke tages yderligere fradrag for udgifter og
værditab forbundet med udlejningen af de omfattede aktiver i det relevante indkomstår. Da der
foreslås ét fælles bundfradrag for de omfattede aktiver, betyder det, at der heller ikke kan foretages
en opdeling pr. aktiv, f.eks. ved at benytte det foreslåede bundfradrag ved lejeindtægt fra
campingvogns- og/eller lystbådudlejning og herudover foretage en regnskabsmæssig opgørelse for
lejeindtægt fra biludlejning.
Udlejer kan fortsat for et givent indkomstår vælge at foretage fradrag efter en regnskabsmæssig
opgørelse i stedet for at benytte det foreslåede bundfradrag, men det skal i givet fald gælde for alle
de omfattede aktiver. Herved kan en udlejer, der har faktiske udgifter, som overstiger det foreslåede
bundfradrag, fortsat opnå et fradrag, der fuldt ud dækker udgifterne. Det kan f.eks. være relevant,
hvis udlejningen har et relativt stort omfang, eller hvis der er høje udgifter forbundet med
udlejningen.
Da de foreslåede bundfradrag skal give privatpersoner et incitament til at deltage i deleøkonomien
og få udnyttet deres aktiver bedre, foreslås det, at fradragene ikke skal gælde for udlejning, der sker
som led i erhvervsmæssig virksomhed. Vurderingen af, om en udlejning sker som led i
erhvervsmæssig virksomhed, sker efter den gældende praksis for vurdering af, hvornår der
foreligger erhvervsmæssig virksomhed. Hvis den samlede indkomst fra udlejningen af de omfattede
aktiver ikke overstiger bundfradraget på 10.000 kr. (2018-niveau), og udlejningen ikke har
sammenhæng med anden erhvervsmæssig virksomhed, vil der ikke være tale om erhvervsmæssig
virksomhed.
Endelig foreslås det, at bundfradraget betinges af, at en virksomhed formidler udlejningen og
indberetter de fulde udlejningsindtægter, jf. afsnit 2.3.2 nedenfor. Udlejere vil herved automatisk få
indberettet deres indkomst og vil derfor ikke skulle selvangive den skattepligtige indkomst. Den
systemmæssige understøttelse af en sådan indberetning forventes at være klar fra den 1. januar
2021, hvorfor betingelsen om indberetning vil gælde fra denne dato.
Frem til den 1. januar 2021 kan udlejere benytte det foreslåede bundfradrag, selv om der ikke
indberettes om indkomsten.
2.3. Indberetning af lejeindtægter fra udlejning af fritidsboliger, helårsboliger, biler, lystbåde og
campingvogne m.v.
2.3.1. Gældende ret
Efter skatteindberetningslovens § 43, stk. 1, skal en virksomhed, som efter aftale med en
skattepligtig formidler udlejning af dennes fritidsbolig, indberette til Skatteforvaltningen om de
lejeindtægter, som den skattepligtige har opnået ved udlejning af fritidsboligen gennem
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
16
virksomheden. Der er tale om en årlig indberetning. Indberetningen skal udover at indeholde
oplysning om årets lejeindtægt indeholde oplysninger til identifikation af virksomheden og
fritidsboligen.
Efter skatteindberetningslovens § 43, stk. 2, kan udenlandske virksomheder, efter aftale med den
skattepligtige indberette de oplysninger, som ville være omfattet af indberetningen efter stk. 1, hvis
virksomheden havde været indberetningspligtig.
Disse regler skal ses i sammenhæng med ligningslovens § 15 O, hvorefter størrelsen af
bundfradraget ved sommerhusudlejning afhænger af, om der sker indberetning af indtægten. Stk. 2
sikrer således, at udenlandske udlejningsbureauer får mulighed for at indberette til
Skatteforvaltningen efter aftale med ejeren og dermed sikre ejeren samme bundfradrag, som ville
kunne sikres gennem udlejning via indberetningspligtige danske udlejningsbureauer.
2.3.2. Lovforslaget
Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for skatteindberetningslovens § 43, så den ikke blot
omhandler indberetning vedrørende udlejning af fritidsboliger, men også helårsboliger samt biler,
lystbåde og campingvogne m.v. Det foreslås endvidere, at indberetningen ændres til at være en
indberetning til indkomstregisteret.
Indberetninger til indkomstregisteret indgår i et fællesoffentligt samarbejde om at indhente
oplysninger, således at borgerne og virksomhederne ikke skal meddele de samme oplysninger til
forskellige myndigheder m.v. Disse oplysninger bruges både til skatteformål og af andre
myndigheder til andre formål fx ved tildeling af kontanthjælp og boligstøtte.
Indberetningen vil
–
i modsætning til de fleste andre indberetninger, som foretages til
indkomstregisteret, men i lighed med den nuværende indberetning vedrørende fritidshuse
–
efter
forslaget skulle ske årligt. Fristen for indberetning vil være den 20. januar i året efter det kalenderår,
indberetningen vedrører. Hvis denne dag udløber en lørdag eller søndag udløber fristen den
efterfølgende mandag. Dette svarer til den gældende frist for indberetning vedrørende fritidshuse.
Indberetningerne vil kunne sikre udlejerne de foreslåede forhøjede bundfradrag ved udlejning af
fritidsboliger eller helårsboliger og bundfradraget for udlejning af biler, lystbåde og campingvogne
m.v., jf. afsnit 2.1.2.1, 2.1.2.2 og 2.2.2.
I lighed med de gældende regler kan udenlandske virksomheder, som ikke er indberetningspligtige,
efter aftale med den skattepligtige indberette de oplysninger, som ville være omfattet af
indberetningen, hvis virksomheden havde været indberetningspligtig.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
17
Bestemmelsen sikrer, at udenlandske virksomheder, der formidler udlejning, får mulighed for at
indberette til SKAT efter aftale med ejeren og dermed sikre ejeren samme bundfradrag, som ville
kunne sikres gennem udlejning via indberetningspligtige danske virksomheder.
2.3.3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen
Den 25. maj 2018 trådte Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016
om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46 EF (generel forordning om
databeskyttelse)
–
databeskyttelsesforordningen
–
i kraft. Lov om supplerende bestemmelser til
forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) trådte i kraft den 25. maj 2018, og
supplerer og gennemfører databeskyttelsesforordningen.
(Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven afløser lov nr. 429 af 31. maj 2000 om
behandling af personoplysninger (persondataloven), som senest ændret ved lov nr. 426 af 3. maj
2017.)
Databeskyttelsesforordningen bygger helt grundlæggende på samme systematik som
databeskyttelsesdirektivet fra 1995 og persondataloven. Med forordningen sker der i vidt omfang en
videreførelse og præcisering af, hvad der allerede gjaldt i Danmark frem til ikrafttrædelsen. Det er
f.eks. tilfældet med reglerne om, under hvilke betingelser der må behandles personoplysninger, og
hvordan personoplysninger skal beskyttes.
Ved personoplysninger forstås enhver form for information om en identificeret eller identificerbar
fysisk person (den registrerede), jf. databeskyttelsesforordningen artikel 4, nr. 1. Ved behandling
forstås enhver aktivitet eller række af aktiviteter
–
med eller uden brug af automatisk behandling
–
som personoplysninger eller sammenstilling af personoplysninger gøres til genstand for, jf.
databeskyttelsesforordningen artikel 4, nr. 2. Behandling dækker bl.a. over indsamling, registrering,
organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, videregivelse ved transmission,
samkøring og sletning m.v.
Databeskyttelsesforordningens artikel 5 opstiller en række grundlæggende principper, som skal
være opfyldt ved behandlingen af personoplysninger. Det betyder bl.a., at personoplysningerne skal
behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, jf.
persondataforordningens artikel 5, stk. 1 litra a, at indsamlingen af personoplysninger skal ske til
udtrykkeligt angivne og legitime formål, og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig
med disse formål, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, og at de indsamlede
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
18
personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænsede til, hvad der er nødvendigt i
forhold til de formål, hvortil de behandles (proportionalitet og dataminimering), jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c.
Af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra f følger, at personoplysninger skal behandles
på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder
beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændelige tab, tilintetgørelse eller
beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger.
Databeskyttelsesforordningen indeholder yderligere regler for, hvornår behandling, herunder
videregivelse af henholdsvis personoplysninger og følsomme oplysninger, må finde sted.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, at behandling af personoplysninger kun må
ske, hvis en af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f er opfyldt.
Litra f gælder for ikke for offentlige myndigheder. Således vil behandling bl.a. kunne finde sted,
hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen er nødvendig af
hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Oplysninger om en
persons økonomiske forhold er som udgangspunkt ikke følsomme oplysninger.
Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, at medlemsstaterne kan opretholde
eller indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningens
bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af artikel 6, stk. 1, litra c (overholdelse
af en retlig forpligtelse), og artikel 6, stk. 1, litra e (udførelse af en opgave i samfundets interesse
eller udførelse af en opgave, som henhører under offentlig myndighedsudøvelse), ved at fastsætte
mere præcist specifikke krav til behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig
behandling, herunder for andre specifikke databehandlingssituationer.
Det følger endvidere af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, at grundlaget for behandling
i henhold til artikel 6, stk. 1, artikel c og e, skal fremgå af EU-retten eller af medlemsstaternes
nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt, og at formålet med behandlingen skal være
fastsat i dette retsgrundlag (litra c), eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i litra e,
være nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3 skal ses i forlængelse af artikel 6, stk. 2 og er således
en uddybning af, hvordan de bestemmelser, som indføres efter artikel 6, stk. 2, hvorefter
medlemsstaterne kan opretholdes eller indføre specifikke regler, nærmere vil skulle udformes.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
1919895_0019.png
19
Den persondataretlige behandling, der foretages ved administration af nærværende lovforslag,
består bl.a. af indsamling og videregivelse af oplysninger m.v. Det er Skatteministeriets opfattelse,
at lovforslaget er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at behandlingen har hjemmel i forordningens
artikel 6 og i øvrigt er i overensstemmelse med de grundlæggende principper for databehandling,
som følger af forordningens artikel 5.
Forholdet omkring udenlandske virksomheders indberetning er vurderet særskilt i forhold til
databeskyttelsesforordningen. Med lovforslaget lægges der op til, at udenlandske platforme på
baggrund af en aftale med udlejer/fremlejer indtræder i udlejers/fremlejers sted, for så vidt angår
pligten til at oplyse indtægterne ved udlejning omfattet af de foreslåede bestemmelser i
ligningslovens §§ 15 O, 15 Q og 15 R, jf. skatteindberetningsloven § 43, stk. 6, og herved sikrer
udlejer/fremlejer det høje bundfradrag efter disse bestemmelser. Det er på den baggrund
vurderingen, at udenlandske platforme ved denne konstruktion på baggrund af aftalen med
udlejer/fremlejer vil være retligt forpligtet til at foretage indberetning på udlejers/fremlejers vegne,
jf. skatteindberetningsloven § 43, stk. 6, af indtægter omfattet af de foreslåede bestemmelser i
ligningslovens §§ 15 O, 15 Q og 15 R. Udenlandske virksomheders indberetning vil således være i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra c.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Samlet skønnes forslaget at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 120 mio. kr. årligt og ca.
90 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd. Den varige virkning skønnes til ca. 90 mio. kr. efter
tilbageløb og adfærd, jf. tabel 1.
Tabel 1. Forslagets samlede provenumæssige konsekvenser
Mio. kr. (2019-niveau)
Umiddelbar virkning
Udlejning af sommerhuse
Korttidsudlejning af helårsboliger
Udlejning af biler, lystbåde og
campingvogne m.v.
Umiddelbar virkning i alt
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
Umiddelbar virkning for kommuneskatten
Finansår
2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt 2018
-80
-35
-7
-120
-90
-90
-90
-80
-35
-7
-120
-90
-90
-90
-80
-35
-7
-120
-90
-90
-90
-80
-35
-7
-120
-90
-90
-90
-80
-35
-7
-120
-90
-90
-90
-80
-35
-7
-120
-90
-90
-90
-80
-35
-7
-120
-90
-90
-90
-80
-35
-7
-120
-90
-90
-90
-80
-35
-7
-120
-90
-90
-90
-
-
-
-
-
-
-
Anm.: De umiddelbare virkninger summerer ikke som følge af afrunding.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
20
For finansåret 2018 vurderes der ikke at være nogen umiddelbare provenuvirkning, idet loven først
træder i kraft pr. 1. januar 2019. Mindreprovenuet for indkomståret 2018 vil fremkomme i
finansåret 2019 som overskydende skat eller reduceret restskat hos borgeren i forbindelse med
årsopgørelsen for 2018.
Den umiddelbare provenuvirkning for kommunerne skønnes at udgøre ca. 90 mio. kr. årligt.
Forslaget får dog ingen umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for indkomstårene
2018 og 2019. Idet det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at indarbejde virkningen af
forslaget i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2018 og 2019, vil der for så vidt angår
indkomstskatterne for de kommuner, der har valgt at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i
2018 og 2019, ske en neutralisering af virkningen i forbindelse med afregningen af de kommunale
skatter vedrørende hhv. indkomståret 2018 i 2021 og indkomståret 2019 i 2022.
Den del af forslaget, der vedrører beskatning af indkomst fra korttidsudlejning af bolig, skønnes at
medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 115 mio. kr. årligt. Heraf skønnes ca. 80 mio. kr. at
vedrøre udlejning af sommerhuse, mens de øvrige ca. 35 mio. kr. kan henføres til korttidsudlejning
af helårsboliger.
Den del af forslaget, der vedrører beskatning af indkomst fra udlejning af bil, lystbåd og
campingvogne m.v., skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 7 mio. kr. årligt.
Bundfradragene for udlejning af sommerhuse, korttidsudlejning af helårsboliger samt udlejning af
biler, lystbåde og campingvogne m.v. indebærer en lempeligere beskatning set i forhold de
generelle skatteregler. Bundfradragene vil derfor udgøre en skatteudgift. Skatteudgiften opgøres
som det umiddelbare mindreprovenu og skønnes at udgøre ca. 120 mio. kr. årligt.
3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget medfører administrative udgifter for Skatteforvaltningen til udvikling af en ny digital
indberetningsløsning for borgere og deleøkonomiske platforme, der skal gøre det lettere og enklere
for borgerne at indberette lejeindtægter. Som led i
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om Erhvervs- og
iværksætterinitiativer
er der afsat 15 mio. kr. årligt i 2018-2021 og 10 mio. kr. årligt fra 2022 og
frem til udvikling og administration heraf.
Lovforslaget medfører desuden administrative udgifter for Skatteforvaltningen til styrket
skattekontrol og vejledning af deleøkonomiske virksomheder og udlejere. Der er i
Aftale om bedre
vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien
afsat 10 mio. kr. årligt fra
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
21
2019 og frem hertil.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes at have en positiv indvirkning på markedet for deleøkonomiske aktiviteter,
hvor der foretages indberetning til indkomstregisteret. Det skyldes, at indberetning via tredjepart
giver adgang til en lempeligere beskatning, hvilket formodes at give udlejerne større tilskyndelse til
at benytte disse udbydere.
Hertil kommer, at der generelt kan forventes at opstå større aktivitet i bureauer, som formidler
sommerhusudlejning. Det skyldes, at der foreslås en betydelig forhøjelse af bundfradraget for
udlejere af fritidsboliger, hvilket kan formodes at øge tilskyndelsen til at udleje fritidsboligen.
Lovforslaget kan have administrative konsekvenser for de udlejningsplatforme m.v., der enten får
pligt til at indberette eller fremover vælger at foretage indberetninger til indkomstregisteret.
Omkostninger skønnes ikke at overstige 4 mio. kr. årligt og specificeres derfor ikke nærmere.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører administrative lempelser for de borgere, der fremover vælger at få deres
udlejning formidlet af virksomheder, som indberetter til indkomstregisteret. De skal ikke længere
oplyse deres indkomst til Skatteforvaltningen og vil få automatiske fradrag i stedet for at skulle
foretage en regnskabsmæssig opgørelse. Dog vil der være en ny byrde i forbindelse med afgivelse
af samtykke til indberetning, i det omfang den pågældende virksomhed indberetter frivilligt. Dette
vil dog blive opvejet af lempelsen ved ikke hvert år at skulle oplyse sin indkomst til
Skatteforvaltningen.
Lovforslaget medfører desuden administrative lempelser i 2018-2020 for de borgere, der benytter et
bundfradrag i stedet for at foretage en regnskabsmæssig opgørelse.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. juni til den 17. august 2018 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Akademikerne,
Andelsboligernes Fællesrepræsentation, Airbnb, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Business
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
1919895_0022.png
22
Denmark, BL
–
Danmarks Almene Boliger, BOSAM, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea,
Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Aktionærforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Dansk
Journalistforbund, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Lejere, Danske
Udlejere, Danske Regioner, Danske Universiteter, Datatilsynet, DI, DTL, Ejendomsforeningen
Danmark, Erhvervsstyrelsen
–
Team Effektiv Regulering, Erhvervsudlejernes Brancheforening,
Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen
Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Fritidshusejerne, FSR
–
danske
revisorer, FTF, GoMore, Grundejernes Investeringsfond, HK-kommunal, HK-Privat, Horesta,
Investering Danmark, Justitia, KL, KRAKA, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes
Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation, LO, Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
Moderniseringsstyrelsen, RockwoolFonden, SEGES, Skatteankestyrelsen, Snappcar, SRF
Skattefaglig Forening og Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
Samlet skønnes forslaget at
medføre et årligt umiddelbart
mindreprovenu på ca. 120
mio. kr. og ca. 90 mio. kr.
efter tilbageløb og adfærd.
Den varige virkning skønnes
til ca. 90 mio. kr. efter
tilbageløb og adfærd.
Lovforslaget medfører
administrative udgifter for
Skatteforvaltningen til
udvikling af en ny digital
indberetningsløsning for
borgere og deleøkonomiske
platforme, der skal gøre det
lettere og enklere for
borgerne at indberette
lejeindtægter. Som led i
Aftale mellem regeringen
(Venstre, Liberal Alliance og
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Ingen
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
1919895_0023.png
23
Det Konservative Folkeparti),
Dansk Folkeparti og
Radikale Venstre om
Erhvervs- og
iværksætterinitiativer
er der
afsat 15 mio. kr. årligt i 2018-
2021 og 10 mio. kr. årligt fra
2022 og frem til udvikling og
administration heraf.
Lovforslaget medfører
desuden administrative
udgifter for
Skatteforvaltningen til styrket
skattekontrol og vejledning af
deleøkonomiske
virksomheder og udlejere.
Der er i
Aftale om bedre
vilkår for vækst og korrekt
skattebetaling i dele- og
platformsøkonomien
afsat 10
mio. kr. årligt fra 2019 og
frem hertil.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes at have
en positiv indvirkning på
markedet for deleøkonomiske
aktiviteter, hvor der foretages
indberetning til
indkomstregisteret. Det
skyldes, at indberetning via
tredjepart giver adgang til en
lempeligere beskatning, hvilket
formodes at give udlejerne
større tilskyndelse til at benytte
disse udbydere.
Hertil kommer, at der generelt
Ingen
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
1919895_0024.png
24
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
kan forventes at opstå større
aktivitet i bureauer, som
formidler sommerhusudlejning.
Det skyldes, at der foreslås en
betydelig forhøjelse af
bundfradraget for udlejere af
fritidsboliger, hvilket kan
formodes at øge tilskyndelsen
til at udleje fritidsboligen.
Ingen
Lovforslaget kan have
administrative konsekvenser
for de udlejningsplatforme
m.v., der enten får pligt til at
indberette eller fremover
vælger at foretage
indberetninger til
indkomstregisteret.
Omkostninger skønnes ikke
at overstige 4 mio. kr. årligt
og specificeres derfor ikke
nærmere.
Lovforslaget medfører
Ingen
administrative lempelser for de
borgere, der fremover vælger at
få deres udlejning formidlet af
virksomheder, som indberetter
til indkomstregisteret. De skal
ikke længere oplyse deres
indkomst til
Skatteforvaltningen og vil få
automatiske bundfradrag i
stedet for at foretage en
regnskabsmæssig opgørelse.
Lovforslaget medfører desuden
administrative lempelser i
2018-2020 for de borgere, der
benytter et bundfradrag i stedet
for at foretage en
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
1919895_0025.png
25
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem
principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
regnskabsmæssig opgørelse.
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
JA
NEJ
X
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
26
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter ligningslovens § 15 O kan ejere af en fritidsbolig, der udlejes en del af året, vælge at opgøre
den skattepligtige indkomst efter en skematisk metode. Ved bruttolejeindtægten forstås den
betaling, som udlejeren modtager for at udleje fritidsboligen. Betaler udlejeren et gebyr til en
formidler af lejeaftalen, indgår dette gebyr ikke i bruttolejeindtægten.
Den skematiske metode indebærer, at der først i bruttolejeindtægten foretages et bundfradrag. Af
den resterende del af bruttolejeindtægten medregnes 60 pct. af indtægten ved opgørelsen af udlejers
skattepligtige indkomst. Nettoindkomsten beskattes herefter som kapitalindkomst. I
bruttolejeindtægten indgår alle indtægter i forbindelse med udlejningen, herunder også særskilte
betalinger for vand og el. Det skematiske bundfradrag skal således dække alle de omkostninger, der
er forbundet med udlejningen.
Hvis lejeindtægten er omfattet af den automatiske indberetningsordning i skattekontrollovens § 11
G, er bundfradraget på 21.900 kr. (2018-niveau). Det drejer sig f.eks. om ejere, der udlejer
fritidshuset gennem et udlejningsbureau, der indberetter.
Hvis der ikke sker indberetning af indtægterne ved udlejning, er bundfradraget 11.000 kr. (2018-
niveau).
Beløbsgrænserne reguleres årligt efter personskattelovens § 20.
En ejer af et fritidshus har mulighed for samtidig både at udleje privat og gennem et bureau. I den
situation gælder det forhøjede bundfradrag alene for den del af lejeindtægten, der hidrører fra
udlejning gennem bureauet. Hvis udlejning gennem et bureau er lavere end det forhøjede
bundfradrag, f.eks. 15.000 kr., er bundfradraget 15.000 kr. for den pågældende udlejer - også selv
om udlejeren har en indtjening ved siden af på 10.000 kr. ved privat udlejning.
I stedet for at opgøre den skattepligtige indkomst efter den skematiske metode kan ejeren af
fritidsboligen ved indkomstopgørelsen vælge at foretage fradrag for de faktiske udgifter, der er
forbundet med udlejningen (regnskabsmæssig metode). Bestemmelsen i ligningslovens § 15 J
begrænser dog de udgifter på ejendommen, der kan fradrages, selvom ejendommen udlejes. Via den
regnskabsmæssige metode har ejeren således altid mulighed for at kunne foretage fradrag for de
faktiske omkostninger ved udlejningen. Når ejeren har valgt at anvende den regnskabsmæssige
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
27
metode, kan ejeren ikke for senere indkomstår for samme bolig skifte tilbage til den skematiske
metode. Reglen sikrer, at udlejeren ikke kan skifte mellem de to opgørelsesmetoder afhængig af,
hvad der bedst kan betale sig i det pågældende indkomstår.
Ved brug af den regnskabsmæssige opgørelse er det intet krav, at lejeindtægten er omfattet af
indberetningsordningen i skattekontrollovens § 11 G.
Det foreslås, at bundgrænsen for fritidsboliger, der udlejes gennem en tredjepart, f.eks. gennem et
bureau eller gennem en digital platform, forhøjes til 40.000 kr. (2018-niveau) fra og med
indkomståret 2018. Den gældende skematiske ordning for fritidsboliger, der ikke er omfattet af
indberetningsordningen, videreføres uændret, således at ejeren af fritidsboligen har mulighed for at
fradrage op til 11.000 kr. årligt (2018-niveau), ligesom ejeren af fritidsboligen fortsat har mulighed
for at vælge den regnskabsmæssige opgørelse. Hvis den regnskabsmæssige opgørelse er valgt, er
der efter gældende regler ikke mulighed for at ændre til den skematiske opgørelse. Dette gælder
fortsat, selv om bundfradraget foreslås forhøjet.
Forslaget betyder, at anvendelse af bundfradraget ikke er muligt for indtægt ved udlejning af
fritidsboliger, der anvendes til helårsbolig. Bestemmelsen er en videreførelse af den nugældende
regel for indtægt ved udlejning af fritidsboliger, der anvendes til helårsbolig. Omvendt er de
såkaldte ”flexboliger”, dvs. helårshuse,
der benyttes som fritidshuse, omfattet af reglerne for
beskatning af indtægter ved udlejning af fritidshus i ligningsloves § 15 O.
Forslaget betyder, at en ejer af en fritidsbolig, som udlejes en del af året, og hvor der sker
indberetning af indtægterne efter skattekontrollovens § 11 G, kan fradrage det beløb, der
indberettes, dog maksimalt 40.000 kr. (2018-niveau). Bundfradraget reguleres årligt efter
personskatteloven § 20.
Bundfradraget gælder pr. fritidsbolig. Udlejer den samme person flere private fritidsboliger, kan der
derfor opnås bundfradrag for hver enkelt fritidsbolig. Ejer en person kun en del af en fritidsbolig,
gives derimod et forholdsmæssigt fradrag, i forhold til hvor stor en del af fritidsboligen personen
ejer.
Hvis der både foretages udlejning gennem en tredjepart, der indberetter, og privat udlejning, kan
den foreslåede bestemmelse illustreres ved følgende eksempler. Det fremgår, at der enten skal
benyttes det forhøjede skematiske bundfradrag på 40.000 kr. (2018-niveau) eller det lavere
bundfradrag på 11.000 kr. (2018-niveau). Begge bundfradrag kan således ikke kombineres, hvis en
udlejer både har indkomst fra udlejning via bureau og privat udlejning. Der er i eksemplerne
anvendt 2018-niveau:
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
1919895_0028.png
28
Eksempel 1:
Hvis der alene udlejes gennem et bureau, der indberetter til indkomstregisteret, udgør bundfradraget
op til 40.000 kr., hvis der er tale om udlejning af fritidsbolig.
Udlejningsindtægt fra udlejning gennem bureau, der indberetter
Bundfradrag
Indkomst over bundfradraget (55.000 - 40.000)
Skattepligtig indkomst (60 pct. af indkomst over bundfradraget)
55.000 kr.
40.000 kr.
15.000 kr.
9.000 kr.
Bundfradraget kan ikke overstige lejeindtægten. Hvis lejeindtægten f.eks. udgør 30.000 kr., vil
bundfradraget således også udgøre 30.000 kr., hvorved den skattepligtige indkomst er 0.
Eksempel 2:
Hvis der både foretages privat udlejning og udlejning via et bureau, der indberetter til
indkomstregisteret, anvendes bundfradraget der, hvor lejeindtægterne er størst. Det gælder således,
at det skematiske bundfradrag ved indberetning via tredjepart finder anvendelse i eksemplet
nedenfor, da lejeindtægten gennem et bureau overstiger lejeindtægten ved privat udlejning.
Udlejningsindtægt fra udlejning gennem bureau, der indberetter
Udlejningsindtægt fra privat udlejning
Bundfradrag
Indkomst over bundfradraget (15.000 - 15.000 + 10.000)
Skattepligtig indkomst (60 pct. af indkomst over bundfradraget)
15.000 kr.
10.000 kr.
15.000 kr.
10.000 kr.
6.000 kr.
Eksempel 3
Situationen svarer til eksempel 2, men her opnår udlejer størstedelen af sin lejeindtægt ved privat
udlejning. Det indebærer, at vedkommende skal benytte det lave skematiske bundfradrag på 11.000
kr., og at vedkommende ikke kan anvende bundfradrag ved indkomsten på 5.000 kr. fra udlejning
gennem et bureau, der indberetter lejeindtægter til indkomstregisteret.
Udlejningsindtægt fra udlejning gennem bureau, der indberetter
Udlejningsindtægt fra privat udlejning
Bundfradrag
Indkomst over bundfradraget (15.000 - 11.000 + 5.000)
Skattepligtig indkomst (60 pct. af indkomst over bundfradraget)
5.000 kr.
15.000 kr.
11.000 kr.
9.000 kr.
5.400 kr.
Til nr. 2
De nuværende regler i ligningsloven § 15 P kan efter forslaget fra og med indkomståret 2021 alene
anvendes ved beskatning af indkomst ved langtidsudleje af helårsbolig en del af året eller udlejning
af en del af en helårsbolig. Dette skal ses i lyset af, at langtidsudleje af et værelse sjældent sker via
en platform, og dermed at betingelsen om indberetning vanskeligt vil kunne opfyldes.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
29
Ved langtidsudleje forstås udlejning eller fremleje af en del af værelserne i egen bolig til beboelse
eller som udlejning eller fremleje af hele boligen en del af indkomståret til beboelse i en
sammenhængende periode på mindst 4 måneder og til den samme person. Det er en forudsætning,
at det kan dokumenteres, at der er tale om udlejning i mindst 4 måneder. Dette kan f.eks. ske ved
fremvisning af en indgået lejekontrakt.
Efter ligningslovens § 15 P kan ejere, andelshavere og lejere, der udlejer helårsboliger en del af året
eller en del af helårsboligen, vælge at opgøre den skattepligtige indkomst efter en skematisk
metode. Andelshavere i private andelsboligforeninger anses efter gældende regler for lejere. Den
skematiske metode indebærer, at der i bruttolejeindtægten foretages et skematisk bundfradrag. Den
resterende del af bruttolejeindtægten indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For
ejere beskattes den herved fremkomne skattepligtige indkomst som kapitalindkomst, og for lejere
beskattes indkomsten som personlig indkomst. I bruttolejeindtægten indgår alle indtægter i
forbindelse med udlejningen, herunder også særskilte betalinger for vand og el m.v.
Reglerne i ligningslovens § 15 P omfatter helårsboliger omfattet af ejendomsskatteloven § 4:
Ejendomme, der kun indeholder én selvstændig lejlighed.
Tofamilieshuse med ejerboligfordeling.
Stuehuse til landbrugsejendomme m.v. med ejerboligfordeling.
Ejerboligdel på skovejendomme med ejerboligfordeling.
Ejerboligdel i blandet benyttede ejendomme med ejerboligfordeling.
Ejerboligdel på ejendomme over 5000 m2 med ejerboligfordeling.
Ejerboliger med vindmølle med ejerboligfordeling.
Bundfradraget er for ejere 1 1/3 pct. af ejendomsværdien, dog mindst 24.000 kr. Fradraget kan ikke
overstige bruttolejeindtægten. Minimumsbundfradraget på 24.000 kr. reguleres ikke.
Bundfradraget for lejere og andelshavere udgør 2/3 af den samlede årlige husleje eller boligafgift.
Har udlejeren kun ejet eller lejet boligen en del af indkomståret, beregnes der alene bundfradrag for
denne del af perioden. Hvis en andelshaver eller lejer udlejer hele boligen til beboelse i en del af
indkomståret, beregnes der også alene et forholdsmæssigt bundfradrag.
Bundfradraget gælder pr. bolig. Ejer en person kun en del af en bolig, gives forholdsmæssigt
fradrag i forhold til hvor stor en del af boligen, personen ejer.
I stedet for at opgøre den skattepligtige indkomst efter den skematiske metode med anvendelse af
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
30
bundfradrag kan udlejeren ved indkomstopgørelsen vælge at foretage fradrag for de faktiske
udgifter, der er forbundet med udlejningen (regnskabsmæssig metode). Når ejeren, lejeren eller
andelshaveren har valgt at anvende den regnskabsmæssige metode, kan ejeren, lejeren eller
andelshaveren ikke senere vælge at skifte tilbage til den skematiske metode.
Hvis udlejningen overstiger en sammenhængende periode på 12 måneder, vil udlejningen ikke
længere være omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 15 P, men derimod blive anset for at
være påbegyndelse af en erhvervsmæssig udlejning, der beskattes efter statsskattelovens regler.
Til nr. 3
Med den foreslåede nye bestemmelse
§ 15 Q
i ligningsloven foreslås indført et forenklet regelsæt
for fradrag i forbindelse med udlejning af helårsbolig en del af året eller udlejning af en del af en
helårsbolig. Regelsættet svarer til det, der i dag gælder ved udlejning af fritidsbolig, jf.
ligningslovens § 15 O.
Udgangspunktet for beskatningen er bruttolejeindtægten. Ved bruttolejeindtægten forstås den
betaling, som udlejeren modtager for at udleje fritidsboligen. Betaler udlejeren et gebyr til en
formidler af lejeaftalen, indgår dette gebyr ikke i bruttolejeindtægten.
Det foreslås i
stk. 1,
at der ved udleje af helårsbolig indføres et skematisk årligt bundfradrag på
28.000 kr. (2018-niveau).
Det foreslås endvidere, at der indføres et skematisk årligt bundfradrag på 11.000 kr. (2018-niveau),
såfremt der ikke sker indberetning af lejeindtægterne til indkomstregisteret af en tredjepart. På den
måde vil skattereglerne for udlejning af helårsbolig efter forslaget blive ensartet med skattereglerne
vedrørende udlejning af fritidsbolig.
Bundfradragene reguleres årligt efter personskattelovens § 20.
Det foreslås herudover, at alene 60 pct. af den bruttolejeindtægt, der overstiger bundfradraget,
indgår i den skattepligtige indkomst. Det er en lempelse i forhold til de gældende regler for
udlejning af helårsbolig, hvor hele indkomsten, der overstiger bundfradraget, indgår ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst. Forslaget svarer til de regler, der i dag gælder ved udlejning af
fritidsboliger, jf. ligningslovens § 15 O. Bundfradraget kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten.
Det er en forudsætning for anvendelse af bundfradraget på 28.000 kr. (2018-niveau), at der sker
indberetning af lejeindtægten. For indkomstårene 2018-2020 kan bundfradraget på 28.000 kr.
(2018-niveau) dog anvendes, uden at der er sket indberetning af lejeindtægten til indkomstregisteret
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
31
gennem en tredjepart. Det skyldes, at det er forventningen, at den digitale indberetningsløsning først
kan igangsættes i 2021.
For ejere er det en betingelse for at anvende de foreslåede regler i ligningslovens § 15 Q, at der er
tale om udlejning af en ejendom, der er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4.
Bundfradraget på 28.000 kr. (2018-niveau) og de yderligere 40 pct., der kan fradrages af den
reducerede lejeindtægt, anses for at dække samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være
fradragsberettigede i forbindelse med udlejningen eller fremlejen efter den regnskabsmæssige
opgørelsesmetode, jf. den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 15 Q, stk. 3.
En ejer, andelshaver eller lejer af en helårsbolig har mulighed for samtidig både at udleje privat og
gennem et bureau. I den situation gælder det forhøjede bundfradrag alene for den del af
lejeindtægten, der hidrører fra udlejning gennem bureauet. Hvis udlejning gennem et bureau er
lavere end det forhøjede bundfradrag, f.eks. 15.000 kr., er bundfradraget 15.000 kr. for den
pågældende udlejer - også selv om udlejeren har en indtjening ved siden af på 10.000 kr. ved privat
udlejning.
Det foreslås endvidere, at bestemmelsen ikke omfatter helårsboliger i form af de såkaldte
”flexboliger”,
der anvendes som fritidsboliger. I forhold til reglerne om fradrag ved udlejning vil
disse ejendomme blive anset for at være fritidsboliger. Det svarer til den nugældende praksis på
området.
Det foreslås i § 15 Q, stk. 2, at hvis en ejer vælger at foretage bundfradrag efter stk. 1, medregnes
ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for hele indkomståret. Bestemmelsen svarer til
den gældende bestemmelse for fritidshuse i ligningslovens § 15 O, stk. 1.
Det foreslås i § 15 Q, stk. 3, at anvendes den skematiske ordning ikke, kan det ved
indkomstopgørelsen vælges at foretage fradrag for de faktiske udgifter afholdt til vedligeholdelsen
af indbo og inventar, foretage skattemæssige afskrivninger efter reglerne om delvis
erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens kapitel 2 samt fradrage
ejendomsskatter efter ligningslovens § 14, stk. 3 (regnskabsmæssig opgørelse). Fradrag kan
foretages med så stor en del, som svarer til enten den udlejede eller fremlejede del af boligen, eller
som svarer til den periode, hvor udlejning har fundet sted. Det samlede fradragsbeløb kan ikke
overstige bruttolejeindtægten. Foretages en regnskabsmæssig opgørelse, kan der ikke senere
overgås til bundfradrag efter stk. 1. Den foreslåede bestemmelse svarer til den tilsvarende gældende
bestemmelse ved udlejning af fritidshuse, jf. ligningslovens § 15 O, stk. 2, 5. pkt.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
32
Der er ikke indsat nogen bestemmelse om, at den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 15 Q er
begrænset til korttidsudlejning af helårsboliger. Det betyder, at der også er mulighed for at anvende
bundfradragene efter § 15 Q ved langtidsudleje, hvis lejeindtægterne indberettes af tredjepart til
indkomstregisteret.
Hvis en helårsbolig i løbet af et indkomstår både korttidsudlejes og langtidsudlejes vil der skulle
foretages en forholdsmæssig opdeling af indtægterne. Indtægter ved korttidsudleje vil skulle
opgøres efter de foreslåede regler i ligningslovens § 15 Q med en forholdsmæssig opdeling af den
del af bundfradraget, der falder på korttidsudlejningsperioden. Indtægter ved langtidsudleje vil
skulle opgøres efter reglerne i ligningslovens § 15 P med en forholdsmæssig opdeling af den del af
bundfradraget, der falder på langtidsudlejningsperioden.
De foreslåede ændringer i beskatningen ved korttidsudlejning af helårsbolig en del af året eller
udlejning af en del af en helårsbolig kan medføre, at en udlejer vil kunne opleve en øget beskatning
af udlejningsindtægterne. Det vil bl.a. kunne være tilfældet, hvis der er tale om en ejendom med en
høj ejendomsværdi.
For at lette overgangen til de nye beskatningsregler foreslås det at indføre en overgangsordning i
ligningslovens § 15 Q, stk. 4, så udlejere og fremlejere for indkomstårene 2018-2020 kan vælge at
anvende et bundfradrag opgjort efter reglerne for langtidsudlejning i ligningslovens § 15 P. Det
medfører, at disse udlejere frem til etableringen af den digitale indberetningsordning vil kunne
fortsætte med at anvende reglerne i ligningslovens § 15 P.
Det er et krav for anvendelse af det forhøjede bundfradrag, at der sker indberetning af lejeindtægten
for indkomståret 2021. For indkomstårene 2018-2020 er det dog alene en betingelse, at
udlejningsindtægterne oplyses i forbindelse med indgivelse af selvangivelsen. Baggrunden herfor
er, at udlejere på den måde gives mulighed for at anvende de nye skatteregler, indtil der er etableret
en digital løsning med virkning for indkomståret 2021.
Med den foreslåede nye bestemmelse
§ 15 R
i ligningsloven indføres et nyt bundfradrag for
indkomst fra udlejning af biler, lystbåde og campingvogne m.v.
Indkomst fra personers lejlighedsvise udlejning af biler, lystbåde og campingvogne m.v. er
skattepligtig som ikke-arbejdsmarkedsbidragspligtig personlig indkomst. Ved opgørelsen af
indkomsten fra udlejningen kan udlejeren ved en regnskabsmæssig opgørelse fratrække de faktiske
udgifter og værditab forbundet med udlejningen. Det er en forudsætning for fradrag, at
omkostningerne i rimelig grad dokumenteres eller sandsynliggøres gennem f.eks.
kilometerregnskab og/eller regnskab over udlejningsdage og udgifter. Der henvises i øvrigt til
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
33
beskrivelsen af gældende ret i de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.
Det foreslås i
stk. 1,
at indføre et bundfradrag på 10.000 kr. (2018-niveau), der kan fratrækkes i
bruttolejeindtægten fra udlejning af de aktiver, der er angivet i bestemmelsens stk. 2, bl.a.
personbiler og lystbåde. Ved bruttolejeindtægten forstås den betaling, som udlejeren modtager for at
udleje aktivet. Betaler udlejeren et gebyr til en formidler af lejeaftalen, indgår dette gebyr ikke i
bruttolejeindtægten.
Bundfradraget er i lovteksten angivet som et grundbeløb i 2010-niveau på 9.100 kr. Ved regulering
af grundbeløbene efter personskattelovens § 20, jf. nedenfor i bemærkningerne til stk. 4, udgør det i
2018-niveau 10.000 kr.
Det foreslås også i stk. 1, at bundfradraget skal dække alle de udgifter m.v., som ellers ville være
fradragsberettigede ved udlejningen. Bundfradraget vil således gælde i stedet for fradrag efter den
regnskabsmæssige opgørelse. Benyttes det foreslåede bundfradrag i et givent indkomstår, kan der
derfor ikke tages yderligere fradrag for udgifter og værditab forbundet med udlejningen af de
omfattede aktiver i det relevante indkomstår. Da der foreslås ét fælles bundfradrag for de omfattede
aktiver, betyder det, at der heller ikke kan foretages en opdeling pr. aktiv, f.eks. ved at benytte det
foreslåede bundfradrag ved lejeindtægt fra campingvogns- og/eller lystbådudlejning og herudover
foretage en regnskabsmæssig opgørelse for lejeindtægt fra biludlejning.
Bundfradraget gælder for den fysiske person. Udlejer den samme person flere aktiver, herunder
flere af samme slags aktiv, kan der således kun opnås ét bundfradrag for den samlede indkomst fra
alle aktiverne. Udlejer flere personer det samme aktiv, har de hver især ét bundfradrag på 10.000 kr.
(2018-niveau), der kan benyttes ved opgørelsen af deres respektive skattepligtige indkomst fra
udlejningen, og som også omfatter deres skattepligtige indkomst fra eventuelle andre omfattede
aktiver, de udlejer. Der stilles ikke krav om, at den enkelte udlejer ejer det udlejede aktiv eller
afholder bestemte udgifter i forbindelse med udlejningen. Det afgørende for, om en udlejer kan gøre
brug af fradraget er kun, at den pågældende er skattepligtig af indkomsten fra udlejningen af et eller
flere af de aktiver, der omfattes af bestemmelsen.
Det betyder, at hvis en person udlejer to personbiler, f.eks. den pågældendes egen bil og et
familiemedlems bil, gælder bundfradraget på de 10.000 kr. (2018-niveau) for den samlede
bruttolejeindtægt fra begge biler. Tilsvarende gælder, hvis den pågældende udlejer en bil og en
lystbåd og/eller andre af de omfattede aktiver. Hvis både den pågældende selv og f.eks. et
familiemedlem udlejer den samme bil, kan de hver især fratrække bundfradraget på 10.000 kr.
(2018-niveau) fra den bruttolejeindtægt, de hver især er skattepligtige af. Det bemærkes i øvrigt, at
lån af en bil eller et andet aktiv med henblik på udlejning kan udgøre en skatte- eller afgiftspligtig
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
34
gave.
Hver udlejer kan for et givent indkomstår vælge mellem at benytte det foreslåede nye bundfradrag
eller foretage en regnskabsmæssig opgørelse, jf. beskrivelsen heraf i de almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.1. Det gælder også, når flere udlejer det samme aktiv. Hvis én udlejer vælger at foretage
en regnskabsmæssig opgørelse af den skattepligtige indkomst af et aktiv, som også udlejes af en
anden, kan den pågældende kun fratrække en forholdsmæssig del af udgifterne m.v. til udlejningen
svarende til vedkommendes faktiske andel af udlejningen.
Det foreslås endvidere, at bundfradraget ikke kan overstige lejeindtægten.
Det foreslås i
stk. 2,
at aktiverne omfattet af stk. 1, er:
1. Personbiler, M1.
2. Varebiler, N1, omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A, eller § 1, stk. 2, i
brændstofforbrugsafgiftsloven, når de er registreret til hel eller delvis privat benyttelse.
3. Campingvogne.
4. Påhængskøretøjer, der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse.
5. Lystbåde.
Personbiler, M1, omfatter biler, der er indrettet til at benyttes til befordring af højst 9 personer,
føreren medregnet, herunder almindelige personbiler og campingbiler (autocampere), der må køres
af personer med lille kørekort. Varebiler N1, omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A,
omfatter varebiler indtil 4.000 kg tilladt totalvægt, og varebiler N1 omfattet af § 1, stk. 2, i
brændstofforbrugsafgiftsloven, omfatter varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.
Påhængskøretøj, der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse, omfatter f.eks. Camp-Let og
Combi-Camp. Ved lystbåd forstås ligesom i ligningslovens § 16, stk. 6, enhver form for båd, der
kan anvendes i fritidsøjemed.
Det foreslås i
stk. 3,
at fradragene ikke skal gælde for udlejning, der sker som led i erhvervsmæssig
virksomhed. Det sikres herved, at fradragene målrettes privatpersoners lejlighedsvise udlejning.
Vurderingen af, om en udlejning sker som led i erhvervsmæssig virksomhed, sker efter den
gældende praksis for vurdering af, hvornår der foreligger erhvervsmæssig virksomhed. Hvis den
samlede indkomst fra udlejningen af de omfattede aktiver ikke overstiger bundfradraget på 10.000
kr. (2018-niveau), og udlejningen ikke har sammenhæng med anden erhvervsmæssig virksomhed,
vil der ikke være tale om erhvervsmæssig virksomhed.
Endvidere foreslås det i
stk. 4,
at grundbeløbene i stk. 1 skal reguleres efter personskattelovens § 20,
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
35
det vil sige i takt med den generelle prisudvikling.
Endelig foreslås det i
stk. 5,
at bundfradraget i stk. 1 betinges af, at lejeindtægten fra udlejningen
indberettes efter skatteindberetningslovens § 43, jf. lovforslagets § 4. Bundfradraget betinges
således af, at en virksomhed formidler udlejningen og indberetter de fulde udlejningsindtægter.
Hvis udlejeren også udlejer det samme aktiv eller andre aktiver omfattet af det foreslåede
bundfradrag i ligningslovens § 15 R på en måde, hvorpå der ikke foretages den angivne
indberetning, kan udlejeren ikke benytte bundfradraget, men må i stedet foretage en
regnskabsmæssig opgørelse. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor en bil udlejes både gennem en
digital platform og privat gennem opslag på Facebook eller i det lokale supermarked.
Med indberetningen vil udlejere automatisk få indberettet deres indkomst og vil derfor ikke skulle
selvangive den skattepligtige indkomst. Den systemmæssige understøttelse af en sådan indberetning
forventes at være klar fra den 1. januar 2021, hvorfor betingelsen om indberetning vil gælde fra
denne dato, jf. bemærkningerne til § 6, stk. 4. Til og med december måned 2020 kan udlejere
benytte det foreslåede bundfradrag, selv om der ikke foretages den angivne indberetning af
indkomsten.
For personer med bagudforskudt indkomstår vil det således for indkomståret 2021 kun være den del
af udlejningsindtægterne, der udbetales fra og med den 1. januar 2021, der skal indberettes efter
skatteindberetningslovens § 43, for at den pågældende har ret til det fulde bundfradrag på 10.000 kr.
(2018-niveau).
Til § 2
Hvis ejendommen ikke kan tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand i hele
indkomståret, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt.
Udøver den skattepligtige erhvervsvirksomhed i egen ejendom i et omfang, der ikke berettiger til
vurderingsfordeling af ejendomsværdien på boligen og den øvrige ejendom, nedsættes
ejendomsværdiskatten med den til den erhvervsmæssige del svarende andel af
ejendomsværdiskatten. Ved hel eller delvis udleje af boligen i tilfælde, hvor ejeren vælger at
anvende ligningslovens § 15 O, stk. 1, § 15 P, stk. 1, 3.-5. pkt., eller § 15 P, stk. 2, 3.-5. pkt., ved sin
indkomstopgørelse, medfører udleje ikke, at ejendomsværdiskatten nedsættes. I andre tilfælde af
udleje af boligen nedsættes ejendomsværdiskatten som beregnet efter ejendomsværdiskattelovens
§§ 5-10 med den til den udlejede del svarende andel af ejendomsværdiskatten.
Det foreslås som konsekvens af de foreslåede ændrede regler for beskatning af indkomst ved
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
36
korttidsudlejning af helårsboliger at ændre reglerne, så der i de tilfælde, hvor ejeren anvender de
foreslåede regler i ligningslovens § 15 Q, ikke skal ske en nedsættelse af ejendomsværdiskatten,
ligesom det allerede gælder for ejere, der anvender ligningslovens §§ 15 O og 15 P.
Til § 3
Efter gældende regler vil lejeres og andelshavere i private andelsboligforeningers overskud fra
udlejning eller fremleje være personlig indkomst.
Af personskattelovens § 4, stk. 1, fremgår, hvilke indkomsttyper der skal medregnes ved opgørelsen
af den skattepligtiges kapitalindkomst.
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 17, hvorefter overskud ved lejere og andelshaveres udlejning eller
fremleje omfattes af personskattelovens § 4, såfremt de vælger at opgøre deres skattepligtige
indkomst i forbindelse med korttidsudlejning af helårsbolig efter den foreslåede bestemmelse i
ligningslovens § 15 Q. Hermed vil dette overskud blive beskattet som kapitalindkomst.
Til § 4
Til nr. 1
Det foreslås, at skatteindberetningslovens § 43 nyaffattes.
Efter skatteindberetningslovens § 43, stk. 1, skal en virksomhed, som efter aftale med en
skattepligtig forestår udlejning af den skattepligtiges fritidsbolig, indberette til Skatteforvaltningen
om de lejeindtægter, som den skattepligtige har opnået ved udlejning af fritidsboligen gennem
virksomheden det forudgående kalenderår. Indberetningen skal tillige indeholde oplysninger til
identifikation af virksomheden og fritidsboligen.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ligningslovens § 15 O, hvorefter størrelsen af
bundfradraget ved sommerhusudlejning afhænger af, om der sker indberetning af indtægten.
Efter skatteindberetningslovens § 43, stk. 2, kan virksomheder, som ikke er indberetningspligtige
efter stk. 1, efter aftale med den skattepligtige indberette de oplysninger, som ville være omfattet af
indberetningen efter stk. 1, hvis virksomheden havde været indberetningspligtig.
Bestemmelsen omhandler udenlandske virksomheder, som forestår udlejning af fritidsboliger.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
37
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ligningslovens § 15 O, hvorefter størrelsen af
bundfradraget ved sommerhusudlejning afhænger af, om der sker indberetning af indtægten.
Bestemmelsen sikrer udenlandske udlejningsbureauer, som ikke er indberetningspligtige til
indkomstregisteret, mulighed for at indberette til indkomstregisteret efter aftale med ejeren og
dermed sikre ejeren samme bundfradrag, som ville kunne sikres gennem udlejning via
indberetningspligtige danske udlejningsbureauer.
Indberetningen efter skatteindberetningslovens § 43, stk. 1 og 2, skal ske årligt og senest den 20.
januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.
Efter skatteindberetningslovens § 43, stk. 3, skal den, der har indgået aftale om udlejning af en
fritidsbolig med en virksomhed efter stk. 1, give virksomheden oplysninger til identifikation af
fritidsboligen. Ved identifikation af fritidsboligen skal forstås ejendommens nummer i Bygnings-
og Boligregisteret (BBR-nummeret).
Efter skatteindberetningslovens § 43, stk. 4, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om
indberetning efter stk. 1 og om identifikation af fritidsboligen efter stk. 3.
Det foreslås i
stk. 1,
at en virksomhed, som for en skattepligtig formidler udlejning af den
skattepligtiges fritidsbolig omfattet af ligningslovens § 15 O, jf. lovforslagets 1, nr. 1, hvert år skal
indberette til indkomstregisteret om de lejeindtægter, som den skattepligtige har opnået herved
gennem virksomheden i det forudgående kalenderår.
Efter den foreslåede nyaffattelse af ligningslovens § 15 O, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, vil
indberetningen kunne sikre skatteyderen et bundfradrag på 40.000 kr. ved udlejning af sin
fritidsbolig. Se nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.
Indberetningen vil skulle ske årligt til indkomstregisteret.
Efter den gældende skatteindberetningslovs § 43 sker indberetningen årligt til Skatteforvaltningen.
Den årlige indberetning fastholdes med forslaget, men det foreslås, at indberetningerne fremover
skal ske til indkomstregisteret.
Indberetninger til indkomstregisteret indgår i et fællesoffentligt samarbejde om at indhente
oplysninger, så borgerne og virksomhederne ikke skal meddele de samme oplysninger til forskellige
myndigheder m.v. Disse oplysninger bruges både til skatteformål og af andre myndigheder til andre
formål f.eks. ved tildeling af kontanthjælp og boligstøtte.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
38
Uanset om oplysningerne indberettes til indkomstregisteret eller til Skatteforvaltningen i øvrigt,
anvender Skatteforvaltningen oplysningerne ved dannelsen af borgernes årsopgørelser og på
oplysningsskemaet for selvstændigt erhvervsdrivende, mens andre oplysninger, der er omfattet af
indberetningspligterne, har karakter af at være kontroloplysninger.
Det foreslås i
stk. 2,
at en virksomhed, som for en skattepligtig formidler udleje eller fremleje af den
skattepligtiges bolig omfattet af ligningslovens § 15 Q, hvert år skal indberette til
indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om de lejeindtægter, som den
skattepligtige har opnået herved gennem virksomheden i det forudgående kalenderår.
Efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 15 Q, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, vil
indberetningen kunne sikre skatteyderen et bundfradrag på 28.000 kr. (2018-niveau) ved udlejning
af sin bolig. Se nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.
Indberetningen vil skulle ske årligt til indkomstregisteret.
Det foreslås i
stk. 3,
at en virksomhed, som for en skattepligtig formidler udleje af en personbil, M
1, varebiler, N1, omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A, eller § 1, stk. 2, i
brændstofforbrugsafgiftsloven, når de er registreret til hel eller delvis privat benyttelse,
lystbåd, campingvogn eller påhængskøretøj, der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse,
omfattet af ligningslovens § 15 R, hvert år skal indberette til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov
om et indkomstregister, om de lejeindtægter, som den skattepligtige har opnået herved gennem
virksomheden i det forudgående kalenderår.
Indberetningen vil kunne sikre skatteyderen et bundfradrag på 10.000 kr. (2018-niveau) ved
udlejning af sin bil, lystbåd og campingvogn m.v. Se nærmere herom i bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 3.
Det foreslås i stk.
4,
at indberetningen
–
udover at indeholde oplysning om den forudgående
kalendermåneds lejeindtægt
–
skal indeholde oplysninger til identifikation af virksomheden. Sker
identifikationen af boligen ikke ved brug af ejendommens nummer i Bygnings- og Boligregistret
(BBR-nummeret), skal der tillige oplyses om identiteten af den skattepligtige. Indberetning efter
stk. 3 skal tillige indeholde oplysning om identifikation af den skattepligtige.
Efter bestemmelsen skal indberetningen indeholde oplysning om identifikation af den virksomhed,
der foretager indberetningen. Indberetningen skal således ske ved oplysning om den
indberetningspligtiges cvr-nummer eller SE-nummer, dvs. den indberetningspligtiges
registreringsnummer.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
39
Identifikationen af boligen er nødvendig, da der kan opnås et fradrag pr. bolig, der udlejes efter
ligningslovens §§ 15 O og 15 Q, som affattes ved lovforslagets § 1, nr. 1 og 3.
Efter den gældende § 43 i skatteindberetningsloven om indberetning vedrørende udlejning af
fritidsboliger skal ejendommens BBR-nummer indberettes. Dette giver en entydig identifikation af
ejendommen. Identiteten af den skattepligtige indberettes derimod ikke. Skatteforvaltningen kan på
grundlag af BBR-registeret finde frem til, hvem ejeren/ejerne er, og således beskatte denne/disse.
Det foreslås, at der fortsat vil kunne indberettes på denne måde.
Udenlandske virksomheder, der formidler udlejning af boliger, vil som udgangspunkt ikke have
oplysning om BBR-nummeret. Det foreslås derfor, at der som alternativ til indberetning af BBR-
nummeret, etableres en ordning, hvor der indberettes om ejendommens adresse og om identiteten af
udlejeren.
Det er tanken at denne ordning skal fungere således, at udlejeren af formidleren bliver omdirigeret
til Skatteforvaltningens hjemmeside på TastSelv Borger, hvor udlejer kan give sit samtykke til, at
der genereres en unik identifikationskode, som altid kan forbindes til vedkommendes CPR-nummer.
Formidleren vil ikke blive gjort bekendt med udlejerens CPR-nummer.
Når Skatteforvaltningen modtager indberetning fra en tredjepart, vil man således via
identifikationskoden kunne knytte data til den pågældende udlejers CPR-nummer.
I relation til udlejning af biler, lystbåde og campingvogne m.v., foreslås det, at indberetningen skal
indeholde oplysning om identiteten af udlejeren. Det er tanken, at den samme ordning, som vil
skulle anvendes til identifikation af udlejere af fritids- og helårsboliger, også vil skulle anvendes i
relation til udlejning af biler, lystbåde og campingvogne m.v.
Det foreslås i stk.
5,
at den, der har indgået aftale om udlejning eller fremleje efter den forslåede §
43, stk. 1 eller 2, i skatteindberetningsloven, med en virksomhed, skal give virksomheden
oplysninger til identifikation af den pågældende bolig. Hvis virksomheden ønsker at indberette
BBR-nummeret, er det dette nummer, som skal oplyses. I andre tilfælde er det adressen.
Det foreslås i
stk. 6,
at virksomheder, som ikke er indberetningspligtige efter stk. 1-3, efter aftale
med den skattepligtige kan foretage indberetninger af de oplysninger, som ville være omfattet af
indberetningen efter stk. 1-3.
Efter den foreslåede bestemmelse kan virksomheder, som ikke er indberetningspligtige efter stk. 1-
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
40
3, efter aftale med den skattepligtige indberette de oplysninger, som ville være omfattet af
indberetningen efter stk. 1-3, hvis virksomheden havde været indberetningspligtig.
Bestemmelsen omhandler udenlandske virksomheder, som forestår udlejning af boliger og biler
m.v. Efter bestemmelsen kan en virksomhed, der ikke er indberetningspligtig, efter aftale med en
skattepligtig indberette de samme oplysninger, som er omfattet af indberetningspligten for
virksomheder, der er indberetningspligtige.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændrede og nye bestemmelser i
ligningslovens §§ 15 O, 15 Q og 15 R, hvorefter bundfradraget afhænger af, om der sker
indberetning af indtægten. Bestemmelsen sikrer udenlandske virksomheder, der formidler
udlejning, som ikke er indberetningspligtige til indkomstregisteret, mulighed for at indberette til
indkomstregisteret efter aftale med ejeren og dermed sikre ejeren samme bundfradrag, som ville
kunne sikres gennem udlejning via indberetningspligtige danske virksomheder.
Det foreslås i stk.
7,
at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning efter stk. 1-3
og om oplysninger til brug for identifikation af boliger omfatter af stk. 4 og 5.
Den gældende bemyndigelse i skattekontrollovens § 11 G, som erstattes af
skatteindberetningslovens § 43, er udnyttet i § 66 i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Heraf fremgår det, at indberetningspligten efter skattekontrollovens § 11 G skal omfatte oplysninger
om identiteten af den indberettende virksomhed (dvs. cvr-nummer eller SE-nummer), BBR-
nummeret på den udlejede ejendom og den samlede lejeindtægt (dvs. bruttolejeindtægten).
Det fremgår endvidere, at den skattepligtige skal oplyse BBR-nummeret for fritidsboligen til den
indberetningspligtige også for en udlejet fritidsbolig i udlandet, der beskattes i Danmark.
Det er hensigten at benytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler svarende til dem, der
gælder i dag, for så vidt angår identifikation af den indberettende virksomhed og om indberetning af
den samlede lejeindtægt, idet indberetningsperioden ændres fra at være årlig til at være månedlig.
Herudover er det hensigten, at der skal fastsættes regler om afgivelse af oplysninger om identiteten
af udlejeren. Disse regler vil bygge på den ordning for identitetsoplysninger, der er beskrevet
ovenfor i relation til den bestemmelse, der er foreslået i skatteindberetningslovens § 43, stk. 4.
Bemyndigelsen vil tillige blive udnyttet til at fastsætte regler ikke blot i relation til fritidsboliger,
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
41
men boligtyper generelt samt biler, lystbåde, og campingvogne m.v.
Til nr. 2
Det følger af skatteindberetningslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., at indberetningspligten efter en række af
lovens bestemmelser, herunder § 43, stk. 1, påhviler fysiske eller juridiske personer, der er
hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet.
Det foreslås, at henvisningen til skatteindberetningslovens § 43, stk. 1, i lovens § 47, stk. 1, 1. pkt.,
ændres til en henvisning til § 43, stk. 1-3.
Forslaget sikrer, at der ikke blot pålægges virksomheder, der formidler udlejning, indberetningspligt
vedrørende udlejning af fritidsboliger, men også, at der vil være indberetningspligt i relation til
andre boliger og i forhold til personbiler, M1, varebiler, N1, omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om
vægtafgift af motorkøretøjer m.v. eller brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 2, når de er
registreret til hel eller delvis privat benyttelse, campingvogne, påhængskøretøjer, der er konstrueret
og indrettet til ophold og beboelse, og lystbåde.
Indberetningspligten pålægges alene virksomheder, der er hjemmehørende eller driver virksomhed
fra et fast driftssted her i landet. Det bemærkes, at virksomheder, der ikke er hjemmehørende eller
driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet, efter aftale med den skattepligtige vil kunne
indberette tilsvarende oplysninger efter skatteindberetningslovens § 43, stk. 6, jf. lovforslagets § 4,
nr. 1.
Til nr. 3
Det følger af skatteindberetningslovens § 48, stk. 1, at Skatteforvaltningen fører et register over de
indberetningspligtige efter en række af lovens bestemmelser, herunder § 43, stk. 1, og frivillige
indberettere, herunder efter lovens § 43, stk. 2.
Det foreslås, at henvisningen til § 43, stk. 1, erstattes af en henvisning til § 43, stk. 1-3, og at
henvisningen til § 43, stk. 2, erstattes af en henvisning til § 43, stk. 6.
Forslaget indebærer, at det ikke blot er virksomheder, der formidler udlejning af fritidsbolig, der
skal lade sig registrere som indberetningspligtig, men også, at virksomheder, der formidler
udlejning af helårsboliger eller biler, lystbåde og campingvogne m.v. vil skulle lade sig registrere.
Denne udvidelse af registreringspligten er en konsekvens af den foreslåede udvidelse af
indberetningspligten i skatteindberetningslovens § 43, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
42
Når det foreslås, at henvisningen til § 43, stk. 2, ændres til § 43, stk. 6, skyldes det, at bestemmelsen
om udenlandske virksomheders frivillige indberetning foreslås flyttet fra skatteindberetningslovens
§ 43, stk. 2, til § 43, stk. 6.
Til nr. 4
Af skatteindberetningslovens § 54, stk. 1, fremgår det, at indberetningen til Skatteforvaltningen
efter en række af lovens bestemmelser, herunder indberetning efter § 43, stk. 1, om årlig
indberetning skal foretages senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag,
senest den følgende mandag.
Da det foreslås, at indberetningen fremover skal ske til indkomstregisteret, foreslås det at
henvisningen til § 43, stk. 1, i § 54, stk. 1, udgår. Fristen for indberetning vil i stedet fremgå af § 4,
stk. 1, 3. pkt., i lov om et indkomstregister, hvor fristen er den 20. januar i året efter det kalenderår,
indberetningen vedrører. Hvis denne dag udløber en lørdag eller søndag, udløber fristen den
efterfølgende mandag. Og fristen for indberetning vil således fortsat være den samme. Der henvises
i denne forbindelse til lovforslagets § 5, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 5
Det fremgår af skatteindberetningslovens § 54, stk. 5, at hvis en indberetningspligtig har forsøgt
indberetning efter en række af lovens bestemmelser, herunder § 43, stk. 1, og Skatteforvaltningen
har meddelt den indberetningspligtige, at indberetningen ønskes genindberettet som følge af fejl
eller lignende, skal den indberetningspligtige foretage genindberetning inden en frist, som meddeles
af Skatteforvaltningen.
Det foreslås, at henvisningen til § 43, stk. 1, udgår. Årsagen hertil er, at indberetningen fremover vil
skulle ske til indkomstregisteret efter § 4, stk. 1, i lov om et indkomstregister. Lov om et
indkomstregister indeholder i § 4, stk. 3, en tilsvarende regel om genindberetning af oplysninger til
indkomstregisteret.
Til nr. 6
Efter § 54, stk. 6, 3. pkt., kan Skatteforvaltningen pålægge en virksomhed, der indberetter
oplysninger, der efter skatteindberetningsloven skal indberettes til indkomstregisteret, efter den 20.
januar i året efter det år, oplysningen vedrører, eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, efter
den følgende mandag, herunder ved genindberetning efter § 4, stk. 3, i lov om et indkomstregister,
at underrette den, som de indberettede oplysninger vedrører, om det indberettede inden for en
nærmere angivet frist.
Det foreslås, at denne regel også kommer til at gælde i relation til den foreslåede bestemmelse i
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
43
skatteindberetningslovens § 43, jf. lovforslagets § 4, nr. 1.
Ved indberetning inden for fristen vil de indberettede oplysninger kunne udstilles i skattemappen
for den, indberetningen vedrører. Nogle af de oplysninger, der kommer efter indberetningsfristens
udløb, kan nå at blive medtaget, inden skatteyderne kan få adgang til oplysningerne i deres
skattemappe. Derfor vil der alene blive pålagt underretningspligt i de tilfælde, hvor
Skatteforvaltningen ikke kan nå at medtage oplysningerne i skattemappen. Skatteyderne må i så fald
gives adgang til oplysningerne ved at give den virksomhed, der har indberettet, et pålæg om
underretningspligt.
Til nr. 7
Det fremgår af skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, nr. 3, at den der forsætlig eller groft uagtsomt
undlader rettidigt at foretage indberetning efter en række af lovens bestemmelser, herunder § 43,
stk. 1, straffes med bøde.
Da indberetningen efter skatteindberetningslovens § 43 efter forslaget fremover vil være frivillig,
foreslås det, at henvisningen til § 43, stk. 1, erstattes af en henvisning til § 43, stk. 1-3.
Forslaget sikrer, at der ikke blot kan pålægges virksomheder, der formidler udlejning af
fritidsboliger, straf ved manglende rettidig indberetning, men også, at virksomheder, der formidler
udlejning af helårsboliger, biler, lystbåde og campingvogne m.v., vil kunne straffes for manglende
rettidig indberetning.
Til § 5
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse er ny.
Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer 7, i § 3, stk. 1, i lov om et indkomstregister. Det
foreslås, at lejeindtægter omfattet af skatteindberetningslovens § 43, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, skal
indberettes til indkomstregisteret.
Bestemmelsen i § 3, stk. 1, i lov om et indkomstregister indeholder en liste over de oplysninger, der
skal indberettes til indkomstregisteret.
Da det foreslås, at oplysninger om lejeindtægter efter skatteindberetningslovens § 43 skal
indberettes til indkomstregisteret, er der behov for, at denne liste udvides.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
44
Bestemmelsen indebærer, at listen over oplysninger, der skal indberettes til indkomstregisteret vil
blive udvidet, så det fremgår af bestemmelsen i § 3 i lov om et indkomstregister, at indtægter ved
udlejning af boliger, personbiler, M1, varebiler, N1, omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift
af motorkøretøjer m.v. eller brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 2, når de er registreret til hel
eller delvis privat benyttelse, campingvogne, påhængskøretøjer, der er konstrueret og indrettet til
ophold og beboelse og lystbåde skal indberettes.
Til nr. 2
Fristerne for at indberette til indkomstregisteret fremgår af § 4, stk. 1, i lov om et indkomstregister.
Efter denne bestemmelse er hovedreglen, at indberetningen skal ske månedligt.
For store virksomheder er fristen den sidste hverdag i den måned, oplysningerne vedrører. Store
virksomheder er i denne forbindelse defineret som virksomheder, hvis indeholdelse af
arbejdsmarkedsbidrag overstiger 250.000 kr. årligt, eller hvis indeholdelse af A-skat overstiger 1
mio. kr. årligt. Fristen er for de øvrige virksomheder den 10. i måneden efter udløbet af den
kalendermåned, oplysningerne vedrører. I januar måned skal indberetning fra disse virksomheder
dog foretages senest den 17. januar.
Der er dog en særlige regel i § 4, stk. 1, 3. pkt., i lov om et indkomstregister for indberetning af A-
indkomst i form af en arbejdsgivers indbetaling til en medarbejders aldersopsparing. Denne
indberetning skal ske årligt, og fristen er den 20. januar efter udløbet af det kalenderår,
oplysningerne vedrører. Hvis denne dag udløber en lørdag eller søndag udløber fristen den
efterfølgende mandag.
Det foreslås, at reglen i § 4, stk. 1, 3. pkt., udvides med en henvisning til skatteindberetningslovens
§ 43.
Det foreslås således, at indberetningen af indtægter ved udlejning af boliger, personbiler, M1,
varebiler, N1, omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. eller
brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 2, når de er registreret til hel eller delvis privat benyttelse,
campingvogne, påhængskøretøjer, der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse, og
lystbåde, skal ske årligt, og at fristen for indberetning skal være den 20. januar i året efter det år,
indberetningen vedrører. Hvis denne dag udløber en lørdag eller søndag, udløber fristen den
efterfølgende mandag.
Med forslaget sikres det, at indberetningen i lighed med indberetningen om fritidsboliger efter de
gældende regler vil skulle ske årligt, uanset at indberetningen skal ske til indkomstregisteret, hvor
indberetningen som udgangspunkt vil skulle ske månedligt.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
45
Til § 6
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2019, bortset fra den del af loven, der
vedrører indberetning, jf. bemærkningerne til stk. 2 nedenfor.
Det foreslås i
stk. 2,
at §§ 4 og 5 træder i kraft den 1. januar 2021. Det skyldes, at det er en
forudsætning for, at reglerne kan sættes i kraft, at den nødvendige systemunderstøttelse er udviklet.
En ikrafttrædelse 1. januar 2021 sikrer dette.
Det foreslås i
stk. 3,
at loven skal have virkning fra og med indkomståret 2018, bortset fra den del af
loven, der vedrører indberetning, jf. bemærkningerne til stk. 4 nedenfor. Loven gives således
tilbagevirkende kraft. De dele af loven, der gælder med tilbagevirkende kraft, er udelukkende af
begunstigende karakter.
Det foreslås i
stk. 4,
at §§ 4 og 5 og har virkning for kalenderåret 2021 og senere kalenderår.
For indberetninger vedrørende årene forud for kalenderåret 2021 foreslås det, at de hidtil gældende
regler i skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister samt forskrifter udstedt i medfør
heraf skal finde anvendelse.
Det foreslås i
stk. 5,
at det er en betingelse for at kunne anvende bundfradraget på 40.000 kr. (2018-
niveau) ved beskatning af indtægt fra udlejning af fritidshuse for indkomståret 2018, at der er
foretaget indberetning af lejeindtægten efter skattekontrollovens § 11 G.
Det foreslås i
stk. 6,
at de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne
og folkekirken som følge af de dele af lovforslaget, der vedrører §§ 1 og 3, neutraliseres for
indkomstårene 2018 og 2019, for så vidt angår de kommuner, der for 2018 og 2019 har valgt at
budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat.
Neutraliseringen for 2018 sker med baggrund i aktstykke 116, 2016/17, tiltrådt af Finansudvalget
den 22. juni 2017, hvoraf det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2018 hviler på en
forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende
ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2018 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende
kommuner. Det forventes, at der snarest vil blive fastsat lignende regler for 2019.
Endelig foreslås det i
stk. 7,
at efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende
kommuner for 2018 og 2019 efter stk. 6, herunder også kirkeskatten, opgøres i henholdsvis 2020 og
2021. Efterreguleringen afregnes i henholdsvis 2021 og 2022.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
46
Loven gælder ikke for hverken Færøerne eller Grønland, fordi de love, der ændres, ikke indeholder
en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
47
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1162 af 1. september 2016, som ændret
senest ved § 1 i lov nr. 724 af 8. juni 2018,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 15 O, stk. 1,
affattes således:
§ 15 O.
Ejere af en fritidsbolig bortset fra
sommerhus, der efter tilladelse anvendes som
helårsbolig, og som udlejes en del af året,
kan fradrage 10.000 kr. (2010-niveau) i
bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved
indkomstopgørelsen. Hvis der sker
indberetning af lejeindtægter efter
skattekontrollovens § 11 G, er bundfradraget
det beløb, der indberettes efter § 11 G, dog
maksimalt 20.000 kr. (2010-niveau). Hvis
det indberettede beløb er under 10.000 kr.
(2010-niveau), finder 1. pkt. anvendelse.
Bundfradraget kan dog ikke overstige
bruttolejeindtægten. Af den reducerede
lejeindtægt kan endvidere fradrages 40 pct.,
som dækker samtlige udgifter mv., der er
forbundet med udlejningen, jf. stk. 2. Vælger
ejeren at foretage fradrag efter 1.-5. pkt.,
medregnes ejendomsværdiskat efter
ejendomsværdiskatteloven for hele
”Ejere af en fritidsbolig, der ikke anvendes
som helårsbolig, og som udlejes en del af
året, kan ved indkomstopgørelsen foretage et
bundfradrag på 10.000 kr. (2010-niveau).
Bundfradraget udgør dog 36.500 kr. (2010-
niveau), hvis der sker indberetning af
lejeindtægten efter skatteindberetningslovens
§ 43. Bundfradraget kan ikke overstige
bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig. Hvis det
indberettede beløb er under 10.000 kr. (2010-
niveau), finder 1. pkt. anvendelse. Af den
reducerede lejeindtægt kan endvidere
fradrages 40 pct., der sammen med
bundfradraget dækker samtlige udgifter og
evt. afskrivninger, der ville være
fradragsberettigede i forbindelse med
udlejningen, jf. stk. 2. Vælger en ejer at
foretage fradrag efter 1.-3. pkt., medregnes
ejendomsværdiskat efter
ejendomsværdiskatteloven for hele
indkomståret. Bundfradragene efter 1., 2. og
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
48
indkomståret. Bundfradraget efter 1.-3. pkt.
reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 2.
Ejere, der ikke anvender stk. 1, kan
fradrage faktiske udgifter afholdt til
vedligeholdelse af indbo og inventar,
foretage skattemæssige afskrivninger efter
reglerne om delvis erhvervsmæssigt
benyttede driftsmidler som nævnt i
afskrivningslovens kapitel 2 samt fradrage
ejendomsskatter efter § 14, stk. 3. Fradrag
kan foretages med så stor en del af
henholdsvis den afholdte
vedligeholdelsesudgift, det beregnede
afskrivningsbeløb og de betalte
ejendomsskatter, som svarer til den del af
året, hvor udlejning har fundet sted.
Herudover kan der foretages fradrag for
udgifter, der er direkte forbundet med
udlejningen. Det samlede fradragsbeløb efter
dette stykke kan ikke overstige
bruttolejeindtægten. Foretages fradrag efter
1.-4. pkt., kan ejeren ikke senere overgå til
fradrag efter stk. 1.
§ 15 P.
Lejere, der fremlejer en del af
værelserne i egen lejet lejlighed til beboelse,
kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at
medregne den del af bruttolejeindtægten, der
overstiger et bundfradrag på af fremlejers
egen årlige leje for hele lejligheden.
Andelshavere i private andelsboligforeninger
anses i denne forbindelse som lejere, og
andelshaveres boligafgift anses som leje.
Ejere, der udlejer en del af værelserne i en
lejlighed i egen ejendom omfattet af
ejendomsværdiskattelovens § 4, til beboelse,
kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at
medregne den del af bruttolejeindtægten, der
overstiger
et bundfradrag på 1 pct. af
ejendomsværdien, jf. § 4 a, stk. 1, nr. 1, i
ejendomsværdiskatteloven, dog altid mindst
24.000 kr., jf. dog 5. pkt. For ejendomme
beliggende i udlandet m.v. udgør
bundfradraget 1 pct. af udenlandsk
4. pkt. reguleres efter personskattelovens §
20.”
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
49
ejendomsvurdering, som kan sidestilles med
en dansk, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4
b, stk. 1, eller i mangel heraf handelsværdien
beregnet efter ejendomsværdiskattelovens §
4 b, stk. 2, nr. 1, dog altid mindst 24.000 kr.,
jf. dog 5. pkt. For fremlejere, andelshavere
og ejere, der kun har lejet eller ejet
lejligheden en del af indkomståret, beregnes
der kun bundfradrag af denne del af den
årlige leje eller ejendomsværdiskat.
Bundfradraget dækker samtlige udgifter og
afskrivninger, der ellers ville være
fradragsberettigede i forbindelse med
fremlejningen eller udlejningen. For ejere
beregnes ejendomsværdiskat efter
ejendomsværdiskatteloven for den udlejede
del af boligen.
Stk. 2.
Lejere, der fremlejer lejligheden en
del af indkomståret til beboelse, kan ved
indkomstopgørelsen vælge kun at medregne
den del af bruttolejeindtægten, der overstiger
et bundfradrag på af fremlejers egen årlige
leje. Andelshavere i private
andelsboligforeninger anses i denne
forbindelse som lejere, og andelshaveres
boligafgift anses som leje. Ejere af en
helårsbolig, som er omfattet af
ejendomsværdiskattelovens § 4, der udlejer
boligen en del af indkomståret til beboelse,
kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at
medregne den del af bruttolejeindtægten, der
overstiger et bundfradrag som nævnt i stk. 1,
3. pkt. Stk. 1, 4. pkt., finder dog tilsvarende
anvendelse. For fremlejere, andelshavere og
ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden
eller ejendommen en del af indkomståret,
beregnes der kun bundfradrag af denne del af
den årlige leje eller ejendomsværdiskat.
Bundfradraget dækker samtlige udgifter og
afskrivninger, der ellers ville være
fradragsberettigede i forbindelse med
fremlejningen eller udlejningen. For ejere
beregnes ejendomsværdiskat efter
ejendomsværdiskatteloven i
udlejningsperioden.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
50
Stk. 3.
Lejere og ejere som nævnt i stk. 1 og
2, der ikke anvender bundfradragsreglen i
stk. 1 eller 2, kan ved indkomstopgørelsen
foretage fradrag for udgifter mv. som nævnt i
stk. 1, 6. pkt., og stk. 2, 6. pkt. Det samlede
fradragsbeløb kan dog ikke overstige
bruttolejeindtægten. Foretages fradraget efter
1. pkt., kan den pågældende lejer eller ejer
ikke senere overgå til bundfradrag efter stk. 1
eller 2.
2.
I
§ 15 P
indsættes som
stk. 4:
”Stk. 4.
Stk. 1-3 gælder alene for ejere,
andelshavere og lejere, der har udlejet eller
fremlejet en del af værelserne i egen bolig til
beboelse, eller som har udlejet eller fremlejet
hele boligen en del af indkomståret til
beboelse, hvis udlejningen eller
fremlejningen sker til den samme person
eller de samme personer i en
sammenhængende periode på mindst 4
måneder. ”
3.
Efter § 15 P indsættes:
Ӥ
15 Q.
Ejere, andelshavere og lejere, der
udlejer eller fremlejer en del af værelserne i
egen bolig til beboelse, eller som udlejer
eller fremlejer hele boligen en del af
indkomståret til beboelse, kan ved
indkomstopgørelsen foretage et bundfradrag
på 25.500 kr. (2010-niveau), hvis der sker
indberetning af lejeindtægten efter
skatteindberetningslovens § 43. For
indkomstårene 2018, 2019 og 2020 finder
betingelsen om indberetning i 2. pkt. ikke
anvendelse. Bundfradraget kan ikke
overstige bruttolejeindtægten pr. helårsbolig.
Hvis det indberettede beløb er under 10.000
kr. (2010-niveau), finder 1. pkt. anvendelse.
Af den reducerede lejeindtægt kan endvidere
foretages et fradrag på 40 pct., der sammen
med bundfradraget dækker samtlige udgifter
og afskrivninger, der ellers ville være
fradragsberettigede i forbindelse med
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
51
udlejningen eller fremlejen, jf. stk. 3.
Bundfradragene efter 1., 2. og 4. pkt.
reguleres efter personskattelovens § 20. For
ejere er det en betingelse, at der er tale om en
ejendom, der er omfattet af
ejendomsværdiskattelovens § 4.
Bundfradragene efter 1., 2. og 4. pkt. finder
ikke anvendelse på helårsboliger, der
anvendes som fritidsboliger.
Stk. 2.
Vælger en ejer at foretage fradrag
efter stk. 1, medregnes ejendomsværdiskat
efter ejendomsværdiskatteloven for hele
indkomståret.
Stk. 3.
Anvendes reglerne i stk. 1 og 2 ikke,
kan ejere, andelshavere og lejere fradrage de
faktiske udgifter afholdt til vedligeholdelse
af indbo og inventar, foretage skattemæssige
afskrivninger efter reglerne om delvis
erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler som
nævnt i afskrivningslovens kapitel 2 samt
fradrage ejendomsskatter efter § 14, stk. 3.
Fradrag kan foretages med så stor en del,
som svarer til enten den udlejede eller
fremlejede del af boligen, eller til den
periode, hvor udlejning har fundet sted.
Skifter ejendommen ejere i løbet af
indkomståret, beregnes bundfradraget alene
ud fra ejerperioden. Det samlede
fradragsbeløb kan ikke overstige
bruttolejeindtægten. Foretages fradrag efter
dette stykke, kan der ikke senere overgås til
fradrag efter stk. 1.
Stk. 4.
Ejere og lejere, der udlejer eller
fremlejer en del af værelserne i egen bolig til
beboelse, eller som udlejer eller fremlejer
hele boligen en del af indkomståret til
beboelse, kan for indkomstårene 2018 - 2020
vælge at anvende et bundfradrag opgjort
efter reglerne i § 15 P.
§ 15 R.
Fysiske personer, der udlejer de i stk.
2 nævnte aktiver, kan fradrage et grundbeløb
på 9.100 kr. (2010-niveau) i
bruttolejeindtægten fra udlejningen af
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
52
aktiverne ved indkomstopgørelsen for
indkomståret. Fradraget efter 1. pkt. kan ikke
overstige bruttolejeindtægten. Fradrag efter
1. pkt., dækker samtlige udgifter m.v., der er
forbundet med udlejningen.
Stk. 2.
Aktiverne omfattet af stk. 1, er:
1. Personbiler, M1.
2. Varebiler, N1, omfattet af § 4, stk. 1, II, A,
i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.
eller brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk.
1, nr. 2, når de er registreret til hel eller
delvis privat benyttelse.
3. Campingvogne.
4. Påhængskøretøjer, der er konstrueret og
indrettet til ophold og beboelse.
5. Lystbåde.
Stk. 3.
Stk. 1 gælder ikke, når udlejningen
sker som led i erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 4.
Grundbeløbet i stk. 1 reguleres efter
personskattelovens § 20.
Stk. 5.
Det er en forudsætning for anvendelse
af fradraget i stk. 1, at der sker indberetning
af lejeindtægten efter
skatteindberetningslovens § 43.”
§2
I ejendomsværdiskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 486 af 14. maj 2013,
som ændret ved § 4 i lov nr. 1347 af 3.
december 2013, § 3 i lov nr. 688 af 8. juni
2017, § 9 i lov nr. 1555 af 19. december
2017 og § 4 i lov nr. 278 af 17. april 2018,
foretages følgende ændring:
§ 11.
Ejendomsværdiskatten for en ejendom
opgøres på helårsbasis efter §§ 5-10. Hvis
ejendommen ikke kan tjene til bolig for den
skattepligtige eller dennes husstand i hele
indkomståret, nedsættes den beregnede
ejendomsværdiskat forholdsmæssigt, jf. dog
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
53
stk. 2, 2. pkt. Ved erhvervelse af en bolig
anses ejendommen for at tjene til bolig for
den skattepligtige eller dennes husstand fra
overtagelsesdagen. Hvis indflytning sker
senere end overtagelsesdagen, træder
indflytningsdagen dog i stedet for
overtagelsesdagen. Ved afståelse eller udleje
af hele boligen anses ejendommen for at
tjene til bolig for den skattepligtige eller
dennes husstand til og med
overtagelsesdagen. Hvis sælgers udflytning
sker tidligere end overtagelsesdagen, træder
udflytningsdagen dog i stedet for
overtagelsesdagen. 4. og 6. pkt. gælder ikke
flytning i forbindelse med erhvervelse og
afståelse af sommerhuse og lign. Ved
anvendelsen af dette stykke anses
indkomståret at udgøre 360 dage med 30
dage i hver kalendermåned.
Stk. 2.
Udøver den skattepligtige
erhvervsvirksomhed i egen ejendom i et
omfang, der ikke berettiger til
vurderingsfordeling af ejendomsværdien på
boligen og den øvrige ejendom efter
vurderingslovens § 33, stk. 5, nedsættes
ejendomsværdiskatten som beregnet efter §§
5-10 med den til den erhvervsmæssige del
svarende andel af ejendomsværdiskatten.
Ved hel eller delvis udleje af boligen i
tilfælde, hvor ejeren vælger at anvende
ligningslovens § 15 O, stk. 1, § 15 P, stk. 1,
3.-5. pkt., eller § 15 P, stk. 2, 3.-5. pkt., ved
sin indkomstopgørelse, medfører udleje ikke,
at ejendomsværdiskatten nedsættes. I andre
tilfælde af udleje af boligen nedsættes
ejendomsværdiskatten som beregnet efter §§
5-10 med den til den udlejede del svarende
andel af ejendomsværdiskatten.
1.
I
§ 11, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”eller
§ 15 P,
stk. 2, 3.-5.
pkt.” til: ”§ 15 P, stk. 2, 3.-5.
pkt., eller § 15 Q, stk. 1.”
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
54
§3
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1163 af 8. oktober 2015, som ændret senest
ved § 2 i lov nr. 724 af 8. juni 2018,
foretages følgende ændring:
§ 4.
Kapitalindkomst omfatter det samlede
nettobeløb af
1)
–
16)
1.
I
§ 4, stk. 1,
indsættes som
nr. 17:
”17) overskud ved lejere og andelshaveres
fremleje eller udlejning omfattet af
ligningslovens § 15 Q, stk. 1 og 3.”
§4
I skatteindberetningsloven, jf. lov nr.
1536 af 19. december 2017, som ændret ved §
6 i lov nr. 1682 af 26. december 2017 og § 7 i
lov nr. 396 af 2. maj 2018, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 43
affattes således:
§ 43.
En virksomhed, som efter aftale med en
skattepligtig forestår udlejning af den
skattepligtiges fritidsbolig, skal indberette til
told- og skatteforvaltningen om de
lejeindtægter, som den skattepligtige har
opnået ved udlejning af fritidsboligen
gennem virksomheden det forudgående
kalenderår. Indberetningen skal tillige
indeholde oplysninger til identifikation af
virksomheden og fritidsboligen.
Stk. 2.
Virksomheder, som ikke er
indberetningspligtige efter stk. 1, kan efter
aftale med den skattepligtige foretage
indberetning af de oplysninger, som ville
være omfattet af indberetningen efter stk. 1.
Indberetningen skal ske senest den 20. januar
eller, hvis denne dag er en lørdag eller
søndag, senest den følgende mandag.
Stk. 3.
Den, der har indgået aftale om
Ӥ
43.
En virksomhed, som for en
skattepligtig formidler udlejning af den
skattepligtiges fritidsbolig omfattet af
ligningslovens § 15 O, skal hvert år
indberette til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4
i lov om et indkomstregister, om de
lejeindtægter, som den skattepligtige har
opnået herved gennem virksomheden i det
forudgående kalenderår.
Stk. 2.
En virksomhed, som for en
skattepligtig formidler udleje eller fremleje
af den skattepligtiges bolig omfattet af
ligningslovens § 15 Q, skal hvert år
indberette til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4
i lov om et indkomstregister, om de
lejeindtægter, som den skattepligtige har
opnået herved gennem virksomheden i det
forudgående kalenderår.
Stk. 3.
En virksomhed, som for en
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
55
udlejning af en fritidsbolig med en
virksomhed efter stk. 1, skal give
virksomheden oplysninger til identifikation
af fritidsboligen.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om indberetning efter stk. 1
og om oplysninger til brug for identifikation
af fritidsboligen efter stk. 3.
skattepligtig formidler udleje af et aktiv
omfattet af ligningslovens § 15 R, skal hvert
år indberette til indkomstregisteret, jf. §§ 3
og 4 i lov om et indkomstregister, om de
lejeindtægter, som den skattepligtige har
opnået herved gennem virksomheden i det
forudgående kalenderår.
Stk. 4.
Indberetningen skal indeholde
oplysninger til identifikation af
virksomheden. Indberetning efter stk. 1 og 2
skal tillige indeholde oplysninger til
identifikation af boligen. Sker
identifikationen af boligen ikke ved brug af
ejendommens nummer i Bygnings- og
Boligregistret (BBR-nummer), skal der
tillige oplyses om identiteten af den
skattepligtige. Indberetning efter stk. 3 skal
tillige indeholde oplysning om identifikation
af den skattepligtige.
Stk. 5.
Den, der har indgået en aftale om
udlejning eller fremleje efter stk. 1 eller 2
med en virksomhed, skal give virksomheden
oplysninger til identifikation af den
pågældende bolig.
Stk. 6.
Virksomheder, som ikke er
indberetningspligtige efter stk. 1-3, kan efter
aftale med den skattepligtige foretage
indberetninger af de oplysninger, som ville
være omfattet af indberetningen efter stk. 1-
3.
Stk. 7.
Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om indberetning efter stk. 1-
3 og om oplysninger til brug for
identifikation af boliger omfatter af stk. 4 og
5.”
2.
I
§ 47, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”§ 43, stk. 1,”
til: ”§ 43, stk. 1-3,”.
§ 47.
Indberetningspligten m.v. efter §§ 1, 5,
6, 8, 12-19, 24-26, 28-32, 38-40 og 42, § 43,
stk. 1, og §§ 44-46 og efter regler udstedt i
medfør af §§ 4, 7 og 9 og § 10, jf. § 9, og §
11 påhviler fysiske eller juridiske personer,
der er hjemmehørende her i landet, eller som
driver virksomhed fra et fast driftssted her i
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
56
landet. Personer som nævnt i
kildeskattelovens § 3, stk. 1, og dødsboer
efter disse samt udenlandske
repræsentationer og udenlandske
statsborgere, der omfattes af
kildeskattelovens § 3, stk. 2 og 3, er ikke
indberetningspligtige efter 1. pkt.
Stk. 2.
---
§ 48.
Told- og skatteforvaltningen fører
register over indberetningspligtige som
nævnt i §§ 5, 6, 12-19, 24-26, 30-32 eller 42,
§ 43, stk. 1, eller §§ 44-46,
indberetningspligtige efter regler udstedt i
medfør af §§ 4 eller 9, § 10, jf. § 9, eller § 11
og frivillige indberettere efter § 20 eller § 43,
stk. 2.
Stk. 2 og 3.
---
§ 54.
Indberetning til told- og
skatteforvaltningen efter §§ 8, 12-14 og 17, §
18, jf. dog stk. 3, §§ 19, 26-28, 30-32, 34-36,
38 og 40 og § 43, stk. 1, og efter regler
udstedt i medfør af § 9, § 10, jf. § 9, eller §
11 skal foretages senest den 20. januar eller,
hvis denne dag er en lørdag eller søndag,
senest den følgende mandag.
Stk. 2-4.
---
Stk. 5. Har den indberetningspligtige efter §§
8, 12-19, 26-32, 34-36, 38, 40 eller 42 eller §
43, stk. 1, eller efter regler udstedt i medfør
af § 9, § 10, jf. § 9, eller §§ 11 eller 22
forsøgt indberetning, og har told- og
skatteforvaltningen meddelt den
indberetningspligtige, at indberetningen
ønskes genindberettet som følge af fejl
el.lign., skal den indberetningspligtige
foretage genindberetning inden en frist, som
meddeles af told- og skatteforvaltningen.
Stk. 6.
Told- og skatteforvaltningen kan
pålægge en virksomhed, der indberetter efter
den frist, der er angivet i stk. 1 eller fastsat
4.
I
§ 54, stk. 1,
udgår
”og § 43, stk. 1,”.
3.
I
§ 48, stk. 1,
ændres ”§ 43, stk. 1,” til: ”§
43, stk. 1-3,”,
og ”§ 43, stk. 2” ændres til: ”§
43, stk. 6”.
5.
I
§ 54, stk. 5,
udgår
”eller § 43, stk. 1,”.
6.
I
§ 54, stk. 6, 3. pkt.,
ændres ”44-46” til:
”43-46”.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
57
efter stk. 5, at underrette den, som de
indberettede oplysninger vedrører, om det
indberettede inden for en nærmere angivet
frist. For indberetninger omfattet af stk. 3 og
4 finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse, idet
det også er en forudsætning for pålæg, at
fristerne i henholdsvis stk. 3 og 4 ligeledes er
overskredet. 1. pkt. gælder tilsvarende, hvis
en virksomhed indberetter oplysninger
vedrørende et kalenderår efter §§ 1, 5, 6, 24,
25, 33 eller 44-46 eller efter regler udstedt i
medfør af §§ 4, 7 eller 37 til
indkomstregisteret efter den frist, der er
angivet for indberetninger omfattet af stk. 1
for det pågældende kalenderår, herunder ved
genindberetning efter § 4, stk. 3, i lov om et
indkomstregister efter denne frist.
Stk. 7.
---
§ 59.
Med bøde straffes den
indberetningspligtige, der forsætligt eller
groft uagtsomt
1) og 2) ---
3) undlader at foretage indberetning efter §§
1, 5, 6, 8, 12-19, 24-36, 37-40 eller 42, § 43,
stk. 1, eller §§ 44-46 inden for fristerne i
medfør af § 15, stk. 2, § 39, § 42, stk. 3, eller
§ 54, stk. 1-4, eller § 4, stk. 1, i lov om et
indkomstregister,
4) og 5) ---
Stk. 2.
---
§5
I lov om et indkomstregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015,
som ændret ved § 14 i lov nr. 1555 af 19.
december 2017, § 2 i lov nr. 1682 af 26.
december 2017, § 53 i lov nr. 60 af 30. januar
2018, foretages følgende ændringer:
7.
I
§ 59, stk. 1, nr. 3,
ændres ”§ 43, stk. 1,”
til: ” § 43, stk. 1-3”.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
58
1.
I
§ 3, stk. 1,
indsættes efter nr. 6 som nyt
nummer:
”7)
Lejeindtægter omfattet af
skatteindberetningslovens § 43.”
Nr. 7-10 bliver herefter nr. 8-11.
§ 3.
Følgende oplysninger skal indberettes til
indkomstregisteret:
1)-10) ---
Stk. 2-4.
---
§ 4.
Indberetning af oplysninger efter § 3
skal foretages senest den 10. i måneden efter
udløbet af den kalendermåned,
oplysningerne vedrører. I januar måned skal
indberetning dog foretages senest den 17.
januar. Indberetning af A-indkomst som
nævnt i kildeskattelovens § 46, stk. 6, skal
senest foretages den 20. januar efter udløbet
af det kalenderår, oplysningerne vedrører.
Hvis fristen efter 1.-3. pkt. udløber en lørdag,
søndag eller helligdag, skal indberetning ske
senest den følgende hverdag. For
indberetningspligtige, som er omfattet af
opkrævningslovens § 2, stk. 6, skal
indberetning dog foretages senest den sidste
hverdag (bankdag) i den måned,
oplysningerne vedrører.
Stk. 2-6.
---
2.
I
§ 4, stk. 1, 3. pkt.,
indsættes efter
”kildeskattelovens
§ 46, stk. 6,”:
”og
indberetning efter skatteindberetningslovens
§ 43”.
§6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar
2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§§ 4 og 5 træder i kraft den 1. januar
2021.
Stk. 3.
Loven har virkning fra og med
indkomståret 2018, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
§§ 4 og 5 har virkning for
indberetninger for kalenderåret 2021 og
senere kalenderår. For perioder forud for
kalenderåret 2021 finder de hidtil gældende
regler i skatteindberetningsloven og lov om
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 241: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, personskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien) samt resumé, fra skatteministeren
59
et indkomstregister samt forskrifter udstedt i
medfør heraf anvendelse.
Stk. 5.
For indkomståret 2018 er det en
betingelse for at kunne anvende
bundfradraget på 36.500 kr. (2010-nivau) i
ligningslovens § 15 O, stk. 1, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 1, at der sker
indberetning af lejeindtægten efter
skattekontrollovens § 11 G.
Stk. 6.
Ved opgørelsen af den kommunale
slutskat og kirkeskat for indkomstårene 2018
og 2019 efter § 16 i lov om kommunal
indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat
for den beregnede virkning af de ændringer i
udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og
kirkeskat for 2018 og 2019, der følger af
denne lovs §§ 1 og 3.
Stk. 7.
Den beregnede korrektion af den
kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 6
fastsættes af økonomi- og
indenrigsministeren på grundlag af de
oplysninger vedrørende indkomstårene 2018
og 2019, der foreligger henholdsvis pr. 1.
maj 2020 og pr. 1. maj 2021.