SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven og lov om skattenedslag for seniorer (Afbureaukratisering af forskerskatteordningen, genoptagelse af afgørelser om skattenedslag og skattefrihed for godtgørelse, til thalidomidofre) samt resumé

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 240
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast, den 29. juni 2018

J.nr. 2018-965

Forslag

til

Lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven og lov om skattenedslag for seniorer

(Afbureaukratisering af forskerskatteordningen, genoptagelse af afgørelser om skattenedslag og

skattefrihed for godtgørelse til thalidomidofre)

§1

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret senest ved §

2 i lov nr. 725 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

§ 48 E, stk. 1,

ændres »i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold« til: »af vederlag

for personligt arbejde i tjenesteforhold«.

§ 48 E, stk. 3, nr. 1,

ændres »jf. dog stk. 5« til: »jf. dog stk. 5 og 6«.

§ 48 E, stk. 3, nr. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Ved opgørelsen af vederlaget kan ses bort fra perioder med barselsorlov.«

§ 48 E

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk.

Personer, som tidligere har været omfattet af §§ 48 E og 48 F, anses for at opfylde

betingelserne i stk. 3, nr. 1, selv om de pågældende inden for de seneste 10 år har været skattepligtige

efter § 2, stk. 1, nr. 1, af vederlag, der er udbetalt på baggrund af en ansættelsesperiode, som har

dannet grundlag for beskatning efter § 48 F.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

§2

I lov nr. 473 af 17. juni 2008 om skattenedslag for seniorer, som ændret ved § 4 i lov nr.

1341 af 19. december 2008 og § 7 i lov nr. 521 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

§ 5

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Uanset fristen i stk. 2, 2. pkt., og i stk. 3, 4. pkt., kan Arbejdsmarkedets Tillægspension

efter anmodning fra den person, afgørelsen vedrører, genoptage afgørelsen om, hvorvidt kravet om

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 240: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven og lov om skattenedslag for seniorer (Afbureaukratisering af forskerskatteordningen, genoptagelse af afgørelser om skattenedslag og skattefrihed for godtgørelse, til thalidomidofre) samt resumé

fuldtidsbeskæftigelse er opfyldt, hvis anmodning herom er modtaget af Arbejdsmarkedets

Tillægspension senest den 31. marts 2019«.

§ 15

ændres »§ 5, stk. 2, eller § 5, stk. 3« til: »§ 5, stk. 2-4«.

§3

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, som ændret bl.a. ved

lov nr. 685 af 8. juni 2017, § 3 i lov nr. 551 af 29. maj 2018, § 7 i lov nr. 689 af 8. juni 2018 og

senest ved § 1 i lov nr. 724 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:

§ 7

indsættes som

nr. 31:

»31) Godtgørelse fra den danske stat til nulevende thaidomidofre, der er diagnosticeret med skade

forårsaget af lægemidlet thalidomid«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3.

§ 1 har virkning fra og med indkomståret 2019.

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

1.1.1. Afbureaukratisering af forskerskatteordningen

1.1.2. Genoptagelse af afgørelser om skattenedslag

1.1.3 Skattefrihed for godtgørelse til thalidomidofre

2. Lovforslagets indhold

2.1. Afbureaukratisering af forskerskatteordningen

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Lovforslaget

2.2. Genoptagelse af afgørelser om skattenedslag

2.2.1. Gældende ret

2.2.2 Lovforslaget

2.3. Skattefrihed for godtgørelse til thalidomidofre

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Lovforslaget

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget indeholder tre elementer: For det første foreslås en afbureaukratisering af den særlige

beskatningsordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere (forskerskatteordningen) til

gavn for dansk erhvervsliv. For det andet foreslås en tidsbegrænset mulighed for genoptagelse af en

afgørelse om skattenedslag for seniorer til gavn for seniorer, der har taget en ekstra tørn på

arbejdsmarkedet, men som ikke har nået at klage over f.eks. forkerte oplysninger fra arbejdsgiveren.

Endelig foreslås for det tredje at indføre skattefrihed for godtgørelse fra den danske stat til

nulevende patienter med skader som følge af brug af lægemidlet thalidomid.

1.1.1. Afbureaukratisering af forskerskatteordningen

Erhvervslivet har efterspurgt ændringer af forskerskatteordningen, således at betingelserne for at

anvende ordningen bliver mere enkle og fleksible. Med lovforslaget foreslås at imødekomme

forslag til justeringer af forskerskatteordningen, som bl.a. er fremsat af Virksomhedsforum for

enklere regler. Virksomhedsforum har til formål at identificere områder, hvor virksomhederne

oplever regulering, der er kompliceret og omkostningsmæssigt bebyrdende, og komme med

konkrete forslag til forenklinger.

Lovforslaget støtter desuden regeringens ambition om at styrke danske virksomheders adgang til

relevant udenlandsk arbejdskraft. Forskerskatteordningen har til formål at forbedre danske

virksomheders mulighed for at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft, og en mere fleksibel ordning

vil derfor medvirke til, at danske virksomheder lettere kan rekruttere de ønskede medarbejdere fra

udlandet.

1.1.2. Genoptagelse af afgørelser om skattenedslag

Formålet med denne del af lovforslaget er at give mulighed for, at Arbejdsmarkedets

Tillægspension (ATP) efter anmodning fra en senior, der er omfattet af lov om skattenedslag for

seniorer, kan genoptage en afgørelse om opgørelse af den pågældendes beskæftigelsesgrad.

Beskæftigelsesgraden opgøres af ATP og danner grundlag for Skatteforvaltningens vurdering af,

om en senior er berettiget til skattenedslag efter lov om skattenedslag for seniorer.

Skattenedslagsordningen var en midlertidig ordning, som gav nedslag i skat til visse seniorer, der

valgte at blive på arbejdsmarkedet, til de fyldte 65 år. Ordningen er udløbet med udgangen af 2016

og fandt således kun anvendelse for personer, der i perioden fra og med indkomståret 2010 til og

med indkomståret 2016 fyldte 64 år. De sidste ordinære udbetalinger efter ordningen er sket i

foråret 2018.

Efter loven havde en senior tre måneder til at gøre indsigelse over for ATP’s opgørelse af

beskæftigelsesgraden. Loven gav ikke mulighed for dispensation fra indsigelsesfristen

–

heller ikke

i tilfælde, hvor der f.eks. var fejl i arbejdsgivers indberetning af ATP-bidrag.

Den manglende mulighed for dispensation fra tre-måneders-fristen har gennem årene givet

anledning til en del sager og borgerhenvendelser til ATP, Beskæftigelsesministeriet og

Skatteministeriet.

Regeringen finder det urimeligt og ikke et udtryk for retssikkerhed, at borgere på denne måde kan

miste seniornedslag som følge af andres fejl. Regeringen ønsker derfor at indføre mulighed for, at

ATP på foranledning af den enkelte borger kan genoptage en afgørelse om opgørelse af borgerens

beskæftigelsesgrad. Herved gives borgere, der ikke nåede at klage over f.eks. forkerte oplysninger,

en ny chance for at få rettet opgørelsen af deres beskæftigelsesgrad, således at de pågældende

alligevel kan få skattenedslag, hvis de opfylder lovens betingelser for at være berettiget til

skattenedslag.

Der foreslås på den baggrund en tidsbegrænset ophævelse af indsigelsesfristen på tre måneder,

mens de øvrige betingelser for opnåelse af skattenedslaget, herunder kravet om

fuldtidsbeskæftigelse, ikke ændres.

Efter regeringens opfattelse er forslaget en fornuftig løsning på, at seniorer har haft kort tid til at

klage over fejl, som f.eks. skyldes arbejdsgiverens forkerte indberetning. Samfundet er afhængigt

af, at flere tager en ekstra tørn på arbejdsmarkedet, hvilket den midlertidige skattenedslagsordning

skulle bidrage til. Forslaget løser et problem, som dybest set er et spørgsmål om retssikkerhed.

1.1.3 Skattefrihed for godtgørelse til thalidomidofre

Thalidomid er et lægemiddel, der kom på markedet i Europa i slutningen af 1950-erne. Det blev

markedsført til brug ved søvnbesvær og morgenkvalme og blev ofte anvendt af gravide. Efter få år

blev lægemiddel taget af markedet, da det viste sig at medføre svære fosterskader hos gravide.

Skaderne bestod først og fremmest i misdannelser hos de nyfødte, især af arme og ben.

Som led i Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2018-2021 har aftalepartierne (regeringen,

S, DF, ALT, RV og SF) afsat midler til en pulje på 1,5 mio. kr. i 2019, som kan ansøges af

nulevende patienter, der har skader som følge af brugen af lægemidlet thalidomid. Lovforslaget

udmønter den del af aftalen om satspuljen, der forudsætter, at udbetalte midler fra puljen ikke

medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst, jf. tekstanmærkning nr. 110 på

finansloven for 2018 § 16.11.24.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Afbureaukratisering af forskerskatteordningen

2.1.1. Gældende ret

Forskere og nøglemedarbejdere, der rekrutteres i udlandet, kan vælge at blive beskattet efter en

særlig ordning (forskerskatteordningen) under forudsætning af, at en række betingelser er opfyldte.

Opfylder forskeren eller nøglemedarbejderen betingelserne, kan vedkommende vælge at blive

bruttobeskattet med 27 pct. (plus arbejdsmarkedsbidrag) i en eller flere perioder af indtil syv års

samlet varighed.

Betingelserne for at anvende forskerskatteordningen er opregnet i kildeskattelovens § 48 E. Heraf

følger, at forskeren eller nøglemedarbejderen skal blive skattepligtig til Danmark i forbindelse med

påbegyndelsen af et ansættelsesforhold hos en dansk arbejdsgiver. Det er en forudsætning, at

forskerens eller nøglemedarbejderens skattepligt til Danmark indtræder ved ansættelsens

påbegyndelse (samtidighedskravet).

Herudover skal nøglemedarbejdere opfylde tre objektive betingelser: For det første må

medarbejderen ikke have været almindeligt skattepligtig til Danmark inden for de seneste ti år forud

for ansættelsen. For det andet må medarbejderen ikke inden for de seneste fem år have haft del i

ledelsen eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, vedkommende ansættes i. For det tredje

skal medarbejderens vederlag i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden

for samme kalenderår udgøre et grundbeløb på mindst 65.100 kr. (2018-niveau) om måneden.

Betingelserne for, at forskere kan anvende ordningen, er anderledes. Der gælder f.eks. ikke et krav

om, at forskere skal være garanteret et minimumsvederlag, og forskere kan under visse

omstændigheder blive omfattet af ordningen, selv om de har været almindeligt skattepligtige til

Danmark inden for de seneste ti år. En forsker skal imidlertid være godkendt til at udføre

forskningsarbejde for at kunne anvende forskerskatteordningen. Hvad der forstås ved

»forskningsarbejde« afgøres efter OECD’s retningslinjer for grundforskning

og anvendt forskning. I

forbindelse med ansættelse på institutioner, der er omfattet af universitetsloven og lov om

sektorforskningsinstitutioner, afgør institutionens ledelse, om ansøgerens kvalifikationer som

forsker kan godkendes. I forbindelse med ansættelse i andre virksomheder end de førnævnte

offentlige forskningsinstitutioner er det Danmarks Frie Forskningsfond, der afgør, om ansøgerens

kvalifikationer som forsker kan godkendes. Medarbejderen skal som udgangspunkt være godkendt

som forsker ved ansættelsens begyndelse.

2.1.2. Lovforslaget

Med lovforslaget foreslås en række justeringer af forskerskatteordningen, som har til formål at gøre

betingelserne for at anvende ordningen mere enkle og fleksible. Ordningen bliver derved lettere at

administrere for virksomhederne.

Resultatet af de foreslåede ændringer kan i et vist omfang allerede opnås gennem forskellige og til

tider komplicerede aftale- og kontraktmæssige konstellationer eller ved omstrukturering af

selskaber (såkaldte »work-arounds«). Lovforslaget har på den baggrund til formål at fjerne

formaliteter, der i vidt omfang blot besværliggør anvendelsen af ordningen. Lovforslaget skal

ligeledes gøre øvrige krav mere fleksible, således at anvendelsen af ordningen ikke medfører

utilsigtede administrative omkostninger og begrænses unødigt.

I lovforslaget foreslås for det første, at en nøglemedarbejder, som i øvrigt opfylder betingelserne,

får mulighed for at anvende ordningen, selv om vedkommende har været ansat inden for samme

juridiske enhed forud for ansættelsen hos den danske arbejdsgiver. Formålet med denne del af

lovforslaget er at ophæve samtidighedskravet, så virksomhederne

–

uanset etableringsform

–

har

lige mulighed for at opfylde betingelserne for at anvende forskerskatteordningen. Ændringen vil

navnlig få betydning i tilfælde, hvor en medarbejder skifter arbejdssted fra et udenlandsk selskab til

dets faste driftssted i Danmark.

Ophævelsen af samtidighedskravet ændrer ikke på betingelsen om, at medarbejderen ikke må have

været almindeligt skattepligtig til Danmark inden for de seneste ti år forud for ansættelsen i den

danske del af selskabet. Ændringen udvider således ikke mulighederne for, at personer, der er

bosiddende i Danmark, kan blive ansat i en dansk virksomhed og benytte forskerskatteordningen.

For det andet indeholder lovforslaget en forenkling af ansættelseskravet, således at vurderingen af,

om der består et ansættelsesforhold med en dansk arbejdsgiver, vil blive afgjort efter samme

kriterier, som gælder ved afgørelse af begrænset skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1,

1. pkt. Det medfører, at en medarbejder, der bliver skattepligtig af vederlag for arbejde i

tjenesteforhold, som udgangspunkt kan anvende forskerskatteordningen, såfremt vedkommende

opfylder de øvrige betingelser, der gælder for hhv. forskere og nøglemedarbejdere.

Den foreslåede forenkling af ansættelseskravet har til formål at undgå de situationer, som mange af

de sager, som verserer i klagesystemet, handler om. Det vil sige situationer, hvor medarbejderen

mangler en formel ansættelseskontrakt med en dansk arbejdsgiver, men hvor der efter praksis

alligevel er mulighed for at anvende ordningen, hvis konkrete foreliggende omstændigheder viser,

at der er tale om et ansættelsesforhold. Formålet med at anvende de samme kriterier ved

bedømmelsen af ansættelsesforholdet i henhold til kildeskattelovens § 48 E, som allerede kendes fra

kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, er at skabe større forudsigelighed og gennemsigtighed, så

retssikkerheden for virksomheder og medarbejdere, som anvender ordningen, forbedres.

For det tredje indeholder forslaget en bestemmelse, som skal forbedre nøglemedarbejderes

muligheder for at forblive på ordningen, når vederlagskravet som følge af barselsorlov ikke kan

opfyldes. Samtidig vil det ikke længere have betydning, om en barselsperiode strækker sig over et

eller flere indkomstår. Dispensation fra vederlagskravet i disse tilfælde medfører ingen forlængelse

af ordningen.

Endelig foreslås for det fjerde, at betingelsen om, at medarbejderen ikke må have været almindeligt

skattepligtig til Danmark i de seneste ti år, ikke gælder i tilfælde, hvor en medarbejder efter sin

fratræden af en stilling, som har dannet grundlag for beskatning under forskerskatteordningen, får

udbetalt en efterfølgende bonus i tilknytning til ansættelsesforholdet. I disse tilfælde kan

retserhvervelsen

–

og dermed beskatningstidspunktet for bonussen

–

ligge tidsmæssigt efter, at

beskatning under ordningen er ophørt. Det har den virkning, at bonussen beskattes efter de

almindelige skatteregler.

Denne ændring vil få betydning for medarbejdere, som efter ophør af et ansættelsesforhold, der har

dannet grundlag for beskatning under forskerskatteordningen, får udbetalt en bonus, som skal

beskattes efter de almindelige regler. Såfremt medarbejderen ikke har opbrugt maksimumperioden

på ordningen og senere ønsker at anvende en resterende periode på ordningen, vil bonussen ikke

indgå ved vurderingen af, om medarbejderen opfylder betingelsen om, at vedkommende ikke må

have været almindeligt skattepligtig til Danmark inden for de seneste ti år.

2.2. Genoptagelse af afgørelser om skattenedslag

2.2.1. Gældende ret

Lov om skattenedslag for seniorer blev administreret af både SKAT og ATP. Dette har sin

baggrund i, at der efter lov om skattenedslag for seniorer var et krav om fuldtidsbeskæftigelse for

lønmodtagere. For at være fuldtidsbeskæftiget skulle lønmodtagere fra de relevante personårgange

både opfylde et lønkrav, der var baseret på arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget, og et timekrav

(beskæftigelsesgraden), der var baseret på ATP-bidraget.

Nedslaget optjentes efter loven for hvert indkomstår i den 5-årige periode fra og med det

indkomstår, hvor en person fra de relevante årgange fyldte 60 år, til og med det indkomstår, hvor

personen fyldte 64 år, dog således at der kun er ret til skattenedslag, hvis lønmodtageren opfyldte

såvel lønkrav som timekrav i perioden. Timekravet er opfyldt, hvis lønmodtageren hvert indkomstår

i den 5-årige periode var bidragspligtig efter § 2 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og har

betalt årsbidrag efter ATP-lovens § 15 som fuldtidsbeskæftiget medlem. Efter lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension betales fuldt årsbidrag, når lønmodtageren har arbejdet mindst

117 timer for månedslønnede, 54 timer for fjortendagslønnede og 27 timer for ugelønnede.

Personer, der arbejder færre timer, betaler et gradvist lavere årsbidrag.

Kravet om fuldtidsbeskæftigelse kunne endvidere opfyldes ved dokumentation af

fuldtidsbeskæftigelse over for ATP, jf. § 4, stk. 3, nr. 2, i lov om skattenedslag for seniorer. En

lønmodtager havde således mulighed for at dokumentere over for ATP, at vedkommende havde en

arbejdstid, der svarede til arbejdstidskravene i ATP-lovgivningen for at blive anset som

fuldtidsbeskæftiget medlem. En lønmodtager blev også anset som fuldtidsbeskæftiget, hvis

vedkommende indbetalte ATP-bidrag, der sammenlagt svarede til 90 pct. af fuldt årsbidrag for den

periode, hvor vedkommende blev anset som lønmodtager.

Det var ATP, der traf afgørelse om, hvorvidt en person opfyldte arbejdstidskravet (opgjorde

beskæftigelsesgraden), jf. lovens § 4, stk. 3. ATP udsendte årligt en meddelelse til de relevante

borgere, hvoraf det fremgik, om den enkelte blev anset for fuldtidsbeskæftiget i det forudgående

indkomstår. Borgeren kunne efterfølgende gøre indsigelse over for ATP inden for 3 måneder efter

modtagelsen af meddelelsen, jf. lovens § 5, stk. 2, 2. pkt.

ATP udsendte endvidere et »slutbrev« om beskæftigelsesgraden for den samlede periode. Også her

gjaldt en indsigelsesfrist på 3 måneder, jf. lovens § 5, stk. 3, 4. pkt.

ATP sendte endvidere efter indkomstårets udløb meddelelse til SKAT om afgørelsen.

Indsigelser over ATP’s afgørelse om opgørelse af beskæftigelsesgraden skulle ske til ATP senest 3

måneder efter modtagelsen af opgørelsen, jf. lovens § 5, stk. 2 og 3. Når ATP havde truffet

afgørelse i forhold til en sådan indsigelse, kunne denne indbringes for Ankenævnet for ATP, jf.

lovens § 15.

Loven gav ikke mulighed for dispensation fra indsigelsesfristen, heller ikke i tilfælde hvor der f.eks.

var fejl i arbejdsgivers indberetning. ATP har dog genoptaget afgørelser om opgørelsen af en

beskæftigelsesgrad på ulovbestemt grundlag, hvis der har foreligget særligt undskyldende

omstændigheder eller myndighedsfejl (f.eks. alvorlig sygdom, eller at ATP ikke har løftet

bevisbyrden for, at brevet er kommet frem). Folketingets Ombudsmand har i 2015 vurderet ATP’s

praksis og har ikke fundet grundlag for at kritisere denne, herunder at fejlagtig indberetning af ATP-

bidrag foretaget af arbejdsgiveren ikke kunne føre til genoptagelse af opgørelsen (FOB 2015-62).

2.2.2 Lovforslaget

Det foreslås at indføre mulighed for, at ATP efter anmodning fra en borger, der er omfattet af lov

om skattenedslag for seniorer, genoptager tidligere afgørelser om opgørelse af beskæftigelsesgrad.

En skriftlig meddelelse fra ATP om opgørelse af beskæftigelsesgraden sidestilles med en afgørelse

om opgørelse af beskæftigelsesgraden, der kan genoptages efter forslaget.

Det er alene indsigelsesfristen på 3 måneder, der foreslås ophævet. Kravet om fuldtidsbeskæftigelse

og øvrige krav ændres ikke.

Det indebærer også, at dokumentationskravet ikke ændres, og det vil således fortsat være den

konkrete situation, der er afgørende for, hvordan en borger over for ATP kan dokumentere

fuldtidsbeskæftigelse. Det kan f.eks. være ved lønsedler, ansættelseskontrakt, arbejdsgiverudtalelse

m.v., men der er med lovforslaget ikke tilsigtet ændringer for så vidt angår dokumentationskravet.

Det foreslås, at genoptagelsesmuligheden tidsbegrænses, således at anmodning om genoptagelse

skal være modtaget af ATP senest den 31. marts 2019. Herved vil berørte borgere have mulighed

for at benytte sig heraf i en tidsbegrænset periode.

Det bemærkes, at der er tale om indførelse af en ny, men absolut, frist uden dispensationsmulighed,

hvorfor anmodninger om genoptagelse skal være modtaget senest den 31. marts 2019, for at ATP

kan genoptage en afgørelse om opgørelse af beskæftigelsesgraden.

2.3. Skattefrihed for godtgørelse til thalidomidofre

2.3.1. Gældende ret

Godtgørelse fra den danske stat til thalidomidofre er skattepligtig indkomst for modtagerne efter

statsskattelovens § 4. Godtgørelsen, som blev fastsat ved satspuljeaftalen på sundhedsområdet for

2018-2021, er en særlig kulancemæssig godtgørelse og kan derfor ikke behandles som en erstatning

i skattemæssig henseende.

Som led i Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2018-2021 er der afsat 1,5 mio. kr. i 2019

til en godtgørelsesordning, hvorefter nulevende patienter med skader forårsaget af lægemidlet

thalidomid kan ansøge om kulancemæssig godtgørelse for svie og smerte. De 1,5 mio. kr. skal

finansiere godtgørelsesudbetalingerne samt de udgifter, der er forbundet med Styrelsen for

Patientsikkerheds vurdering af ansøgningerne.

De 1,5 mio. kr. i 2019 er afsat på § 16.11.24 på finansloven for 2018 med den tilhørende

tekstanmærkning nr. 110, der bl.a. fastsætter kriterierne for at opnå godtgørelse. Det er forudsat, at

godtgørelsen skal være skattefri for modtageren, men der er ikke indført hjemmel til at fritage

godtgørelsesbeløbene for beskatning.

2.3.2. Lovforslaget

Det foreslås fastsat i ligningsloven, at godtgørelse fra den danske stat til nulevende patienter, der er

diagnosticeret med skader som følge af brug af lægemidlet thalidomid, ikke skal medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det var ved fastsættelsen af godtgørelsesordningen i

finansloven 2018 forudsat, at godtgørelserne skulle være skattefrie. Med forslaget foreslås således

at sikre skattefritagelsen af godtgørelsesbeløbene.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (herefter databeskyttelsesforordningen)

er der fastsat nye EU-retlige databeskyttelsesregler. Databeskyttelsesforordningen finder direkte

anvendelse fra den 25. maj 2018. Databeskyttelsesloven trådte endvidere i kraft den 25. maj 2018.

Databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastlægger mulighederne for at behandle almindelige

personoplysninger. Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, at behandlingen

kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét af de forhold, der er nævnt i bestemmelsen, gør sig

gældende, herunder hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i

samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den

dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Det følger endvidere af artikel 6, stk. 2, at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre mere

specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af databeskyttelsesforordningens bestemmelser

om behandling med henblik på overholdelse af bl.a. artikel 6, stk. 1, litra e, ved at fastsætte mere

præcist specifikke krav til behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig

behandling. Det følger herudover af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, at grundlaget for

behandling i henhold til stk. 1, litra e, skal fremgå af EU-retten eller af medlemsstaternes nationale

ret, som den dataansvarlige er underlagt. Formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette

retsgrundlag eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i stk. 1, litra e, være nødvendig

for udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig

myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

For så vidt angår forslaget om genoptagelse af afgørelser om skattenedslag er der efter det

foreslåede i § 5, stk. 4, i lov om skattenedslag for seniorer forudsat at skulle ske behandling af

almindelige personoplysninger, der er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Det

bemærkes i den forbindelse, at de overvejelser om adgang til data og databeskyttelse, der ligger bag

lov om skattenedslag for seniorer, fortsat gør sig gældende for nærværende lovforslag. Det

indebærer, at ATP fortsat skal varetage driften af det register, som indeholder oplysninger om

beskæftigelsesgraden for de lønmodtagere, der kan komme i betragtning til skattenedslaget efter

loven, herunder at ATP udveksler de relevante oplysninger med Skatteforvaltningen, der

administrerer selve skattenedslaget. Registret kan indeholde oplysning om det ATP-bidrag, som er

indbetalt af arbejdsgiveren for lønmodtageren. Derudover kan registret indeholde data fra

FerieKontos register over indbetalte feriepenge for fratrådte funktionærer, idet funktionærer, der

skifter job, ikke får udbetalt løn i ferieperioden i det efterfølgende ferieår, hvorfor der heller ikke

indbetales ATP-bidrag i disse perioder, uanset at lønmodtageren er fuldtidsbeskæftiget. Det er

derfor nødvendigt at få adgang til de pågældende data. Endelig kan registret indeholde oplysninger

fra andre offentlige registre, som indeholder data, der er nødvendige for at opgøre

beskæftigelsesgraden, i de situationer, hvor det indbetalte ATP-bidrag ikke er retvisende. Det er

samtidig nødvendigt, at ATP kan indhente og modtage oplysninger, der dokumenterer, om

beskæftigelsen hidrører fra et løntilskudsjob, jf. § 4, stk. 2, i lov om skattenedslag for seniorer,

hvorefter beskæftigelse i løntilskudsjob ikke medregnes i opgørelsen af arbejdstidskravet.

Det vurderes, at databehandlingen henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den

dataansvarlige har fået pålagt, og at det er i borgernes interesse, at ATP og Skatteforvaltningen får

adgang til de relevante data med henblik på at beregne og udbetale det lovhjemlede skattenedslag.

Det vurderes således, at den forudsatte behandling af personoplysninger efter lovforslaget er inden

for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling er

lovlig, hvis den er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som

henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6,

stk. 2 og 3.

Det er således vurderingen, at bestemmelserne om databehandling i lov om skattenedslag for

seniorer lever op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, om at være mere specifikke

bestemmelser om anvendelsen af forordningen. Reglerne er således specifikt afgrænset til at

vedrøre oplysninger om beskæftigelsesgraden for de lønmodtagere, der kan komme i betragtning til

skattenedslaget, om det ATP-bidrag, som er indbetalt af arbejdsgiveren for lønmodtageren, om data

fra FerieKontos register over indbetalte feriepenge for fratrådte funktionærer, oplysninger fra andre

offentlige registre, som indeholder data, der er nødvendige for at opgøre beskæftigelsesgraden, i de

situationer, hvor det indbetalte ATP-bidrag ikke er retvisende, og oplysninger, der dokumenterer,

om beskæftigelsen hidrører fra et løntilskudsjob. Det vurderes endvidere, at bestemmelserne er

proportionale, idet oplysningerne er begrænset til oplysninger, som er nødvendige for, at ordningen

om skattenedslag for seniorer kan fungere efter hensigten.

Herudover skal de grundlæggende principper i forordningens artikel 5 altid iagttages. Det følger

bl.a. heraf, at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i

forhold til den registrerede. Endvidere må personoplysninger indsamles til legitime formål og må

ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Herudover skal

personoplysningerne være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i

forhold til de formål, hvortil de behandles.

Behandlingen af personoplysninger i medfør af lovforslaget vil i øvrigt skulle ske i

overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder

reglerne om den registreredes rettigheder i kapitel 3 og kapitel 6 samt reglerne om

behandlingssikkerhed i kapitel 4 i databeskyttelsesforordningen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Den del af lovforslaget, der vedrører afbureaukratisering af forskerskatteordningen, har til formål at

gøre ordningen mere fleksibel og enklere at administrere. Dermed sikres, at personer ikke afskæres

fra at benytte ordningen i visse særtilfælde, hvilket alt andet lige vil øge attraktionen ved ordningen.

Det vurderes dog, at justeringerne kun vil berøre en relativt lille personkreds, hvormed forslaget

ikke skønnes at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser eller

implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Forskerskatteordningen indebærer en lempeligere beskatning set i forhold de generelle skatteregler.

Da forslaget giver en lettere adgang til ordningen, ændres en eksisterende skatteudgift.

Skatteudgiften opgøres som det umiddelbare mindreprovenu, som vurderes at være ikke

nævneværdigt.

Den del af lovforslaget, der vedrører genoptagelse af afgørelser om skattenedslag, vurderes pr. 100

personer, der får genoptagelse og opfylder beskæftigelseskravet, at medføre et

engangsmindreprovenu på ca. 10 mio. kr. i umiddelbar virkning og ca. 7,5 mio. kr. efter tilbageløb

og adfærd. Der foreligger ikke oplysninger, der kan danne grundlag for et mere præcist skøn.

Mindreprovenuet forventes hovedsageligt at blive udmøntet i 2019, eventuelt en del i 2020.

Indførelse af genoptagelsesmuligheden skønnes at medføre administrative omkostninger for

Skatteforvaltningen i størrelsesordenen 0,4 mio. kr. i 2019. Omkostningerne til ATP forventes at

udgøre 4,5-16,5 mio. kr. i 2019 og 0,0-10,0 mio. kr. i 2020. Det brede skøn skyldes, at

omkostningerne afhænger af, hvor mange borgere, der søger om genoptagelse.

Den del af lovforslaget, der vedrører skattefritagelse af støtte til thalidomidofre, medfører ikke et

egentligt mindreprovenu, idet beløbet er fastsat på baggrund af en forudsætning om skattefrihed.

Der er tale om en skatteudgift. Denne del af lovforslaget vurderes ikke at have

implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Samlet set vurderes lovforslaget at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommunerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den del af forslaget, der vedrører afbureaukratisering af forskerskatteordningen, øger fleksibiliteten

i ordningen og gør den enklere at administrere for virksomheder. Lovforslaget vurderes derfor at

have positive konsekvenser for erhvervslivet m.v. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering

(TER) vurderer, at forslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver

derfor ikke kvantificeret yderligere.

Lovforslagets øvrige dele vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Det foreslås, at forskerskatteordningen skal kunne anvendes, hvis manglende opfyldelse af

vederlagskravet skyldes barselsperioder. Det vil ikke umiddelbart være muligt for

Skatteforvaltningen at udsøge, om den manglende opfyldelse af vederlagskravet skyldes barsel. Der

kan derfor være behov for, at medarbejderen dokumenterer barselsorlov over for

Skatteforvaltningen.

For så vidt angår forslaget om genoptagelse af afgørelser om skattenedslag, vil der i forbindelse

med behandling af en genoptagelsesanmodning fra en borger være behov for, at borgerne bidrager

med dokumentation for omfanget af beskæftigelse til brug for ATP’s opgørelse af

beskæftigelsesgraden.

Lovforslaget vurderes ikke at have øvrige nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Med ændringen af kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, i den del af lovforslaget, der vedrører

afbureaukratisering af forskerskatteordningen, foreslås en afskaffelse af samtidighedskravet. En

virksomheds etableringsform vil dermed ikke kunne få betydning for, om betingelserne for at

anvende ordningen kan opfyldes. Forskerskatteordningen vil således som udgangspunkt kunne

benyttes af medarbejdere i udenlandske selskaber, uanset om de pågældende ansættes i et

datterselskab eller et fast driftssted af det udenlandske selskab.

Lovforslaget indeholder ikke øvrige EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. juni 2018 til den 15. august 2018 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankenævnet for ATP m.m., Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

ATP, Business Denmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Evalueringsinstitut,

Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk

Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Metal, Dansk Told- og

Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Universiteter, Datatilsynet, DI, DTL,

Ejerlederne, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Finans Danmark, Finansforbundet,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Foreningen af Danske

Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, FSR -

danske revisorer, FTF, HK-Kommunal, HK-Privat, HORESTA, Ingeniørforeningen, IT-branchen,

IT-universitetet, Justitia, KL, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Landbrug & Fødevarer,

Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, LO, Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

Moderniseringsstyrelsen, Rektorkollegiet, RockwoolFonden, SEGES, Skatteankestyrelsen,

SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Ældre

Sagen.

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen”)

Forslaget om

afbureaukratisering af

forskerskatteordningen

vurderes at berøre en relativt

lille personkreds, hvormed

forslaget ikke skønnes at

medføre nævneværdige

økonomiske konsekvenser for

det offentlige.

Forslaget om genoptagelse af

skattenedslag vurderes pr.

100 personer, der får

genoptagelse og opfylder

beskæftigelseskravet, at

medføre et umiddelbart

engangsmindreprovenu på ca.

10 mio. kr. og ca. 7,5 mio. kr.

efter tilbageløb og adfærd.

Mindreprovenuet forventes

hovedsageligt at blive

udmøntet i 2019, eventuelt en

del i 2020.

Forslaget om skattefritagelse

af godtgørelse til

thalidomidofre vurderes ikke

at medføre økonomiske

konsekvenser for det

offentlige.

Lovforslaget skønnes ikke at

have økonomiske

konsekvenser for

kommunerne.

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Ingen

Forslaget om

afbureaukratisering af

forskerskatteordningen

vurderes at berøre en relativt

lille personkreds, hvormed

forslaget ikke skønnes at

medføre nævneværdige

administrative konsekvenser

for det offentlige.

Forslaget om genoptagelse af

skattenedslag skønnes at

medføre administrative

omkostninger for

Skatteforvaltningen i

størrelsesordenen 0,4 mio. kr.

i 2019. Omkostningerne til

ATP forventes at udgøre

mellem 4,5-16,5 mio. kr. i

2019 og 0,0-10,0 mio. kr. i

2020.

Ingen

Økonomiske konsekvenser

Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Forslaget om

afbureaukratisering af

forskerskatteordningen øger

fleksibiliteten i ordningen og

gør den enklere at administrere

for virksomheder i Danmark.

Ingen

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Forslaget om afbureaukratisering af forskerskatteordningen vil

med afskaffelsen af samtidighedskravet betyde, at ordningen

kan benyttes af medarbejdere i udenlandske selskaber, uanset

om de pågældende ansættes i et datterselskab eller et fast

driftssted af det udenlandske selskab.

Lovforslaget indeholder ikke øvrige EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem

principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-regulering

(sæt X)

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, at en udenlandsk forsker eller nøglemedarbejder skal

ansættes hos en dansk arbejdsgiver for at kunne anvende forskerskatteordningen. En dansk

arbejdsgiver kan være en person, et dødsbo, et selskab, en institution, en fond eller en forening, når

denne er fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark. En dansk arbejdsgiver kan også være

undtaget fra skattepligt i medfør af selskabsskattelovens § 3.

Et udenlandsk selskabs faste driftssted i Danmark er begrænset skattepligtig her til landet i medfør

af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, og betragtes derfor som en dansk arbejdsgiver i § 48 E, stk.

1’s, forstand.

Det er yderligere en forudsætning for at anvende ordningen, at medarbejderen påbegynder

ansættelsesforholdet med den danske arbejdsgiver samtidig med, at medarbejderens skattepligt efter

kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, indtræder (samtidighedskravet). Det betyder, at der som

udgangspunkt skal foreligge en retligt bindende ansættelseskontrakt med en dansk arbejdsgiver fra

ansættelsens start, hvoraf den aftalte løn fremgår, jf. SKM2009.310.SR. I udstationeringssituationer

betyder det, at det danske selskab som minimum skal have har tiltrådt aftalen mellem den

udenlandske arbejdsgiver og medarbejderen.

I en række tilfælde har Landsskatteretten dog accepteret, at der ud fra foreliggende, konkrete

omstændigheder kan tilvejebringes et så sikkert grundlag for ansættelsen, at forholdet kan sidestilles

med en egentlig kontrakt

–

uanset at der ikke foreligger en ansættelseskontrakt fra begyndelsen af

ansættelsesforholdet. I SKM2016.73.LSR var fremlagt et dokumenteret ansættelsesforløb med den

danske arbejdsgiver, hvoraf det bl.a. fremgik, at klageren skulle ansættes som administrerende

direktør, og hvad lønnen skulle være i ansættelsesperioden. Der blev også lagt vægt på, at

ansættelsesforholdet var tiltrådt af det danske selskabs bestyrelse. Landsskatteretten kom frem til et

lignende resultat i SKM2017.736.LSR, hvor der bl.a. blev lagt vægt på oplysninger fra

Erhvervsstyrelsen, hvoraf det fremgik, at klageren var ansat som »CEO« for det danske selskab.

I andre tilfælde findes det ikke tilstrækkeligt, at der foreligger en ansættelseskontrakt med den

danske arbejdsgiver fra ansættelsens påbegyndelse. Efter praksis er samtidighedskravet ikke

opfyldt, hvis ansættelsesforholdet allerede består, når skattepligten indtræder. Det er oftest aktuelt i

den situation, hvor en medarbejder skifter arbejdssted fra et udenlandsk selskab til dets faste

driftssted i Danmark. Det skyldes, at et selskab og dets faste driftssteder er samme juridiske enhed,

og at ansættelsesforholdet på den baggrund anses for at være indgået forud for udsendelsen til

Danmark og derved forud for skattepligtens indtræden, jf. senest SKM2018.64.LSR.

Den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, vil for det første medføre, at

samtidighedskravet ophæves, så virksomhedens etableringsform ikke vil kunne få betydning for,

om en medarbejder kan anvende forskerskatteordningen. Der vurderes ikke at være

omstændigheder, der i rimelig grad kan begrunde, at betingelserne for at anvende ordningen er

vanskeligere at opfylde for virksomheder, der har etableret sig med faste driftssteder, end

virksomheder, der f.eks. har etableret sig med datterselskaber.

Ved ophævelsen af samtidighedskravet vil tiårsreglen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, fortsat

sikre, at der eksisterer en tidsmæssig begrænsning for, hvornår en aftale om ansættelsesforholdet

skal være indgået, idet medarbejderen ikke kan blive omfattet af forskerskatteordningen, hvis

vedkommende når at blive almindeligt skattepligtig til Danmark, inden ansættelsen påbegyndes.

I den forbindelse kan det fortsat accepteres, at medarbejderen bliver skattepligtig som følge af

ophold i Danmark i en kortere periode før ansættelsens begyndelse med henblik på flytning og

indretning af bolig, selv om der indtræder fuld skattepligt allerede ved opholdets start. Efter praksis

accepteres skattepligt som følge af ophold af en varighed på indtil en måned forud for

ansættelsesforholdets påbegyndelse. Dette gælder også efter den foreslåede ændring, idet det

relevante tidspunkt er påbegyndelsen af beskatning af vederlag for personligt arbejde i

tjenesteforhold. Hvis dette tidspunkt udsættes på grund af udefra kommende begivenheder, kan en

længere periode efter omstændighederne accepteres.

For det andet vil ændringen af kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, medføre en forenkling af

ansættelseskravet, så det svarer til det, der allerede gælder for begrænset skattepligt af indkomst i

form af vederlag for arbejde i tjenesteforhold efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 1. pkt. Det

betyder, at en medarbejder, der bliver skattepligtig af vederlag for arbejde i tjenesteforhold, som

udgangspunkt også opfylder betingelsen om, at vedkommende skal være ansat hos en dansk

arbejdsgiver. Herved vil praksis for, at der skal foretages en særskilt vurdering af

ansættelsesforholdet i relation til § 48 E, herunder kravet om en formel dansk arbejdsgiver, dvs.

skriftlig, bindende ansættelseskontrakt med den danske arbejdsgiver, blive afskaffet. Det vil dog

fortsat være nødvendigt for virksomheden at kunne dokumentere ansættelsesvilkårene for den

pågældende medarbejder i forbindelse med, at virksomhedens indeholdelsespligt efter reglerne for

forskerskatteordningen indtræder.

I henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, skal afgrænsningen af, hvad der skal anses for

personligt arbejde i tjenesteforhold, foretages efter samme retningslinjer som afgrænsningen af

lønindkomst i skattelovgivningen i øvrigt, herunder cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994, om

personskatteloven, jf. bl.a. TfS 1996,449 H. Heraf følger, at der ved vurderingen af, om der er tale

om tjenesteforhold, kan lægges vægt på, hvorvidt

1. hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for

arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol,

2. indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver,

3. der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende

arbejdsydelse,

4. indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgiveren,

5. indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel,

6. vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn,

provision, akkord m.v.),

7. vederlag udbetales periodisk,

8. hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet,

9. vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren og

10. indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktiseringen af ferieloven, lov om

arbejdsløshedsforsikring, funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om

arbejdsmiljø.

Det vil være en forudsætning for at anvende forskerskatteordningen, at der er tale om personligt

arbejde i tjenesteforhold hos en dansk arbejdsgiver. En dansk arbejdsgiver kan fortsat være en

privat person, en virksomhed, en forening m.v., der er fuldt skattepligtig her i landet eller har en

filial eller andet fast driftssted her, eller en institution, der er undtaget fra skattepligten efter

selskabsskattelovens § 3.

Der kan opstå situationer, hvor det vil være vanskeligt at afgøre, hvem der er arbejdsgiver. Hvis

medarbejderen har indgået flere samtidige aftaler om ansættelsesforhold med forskellige danske

arbejdsgivere, kan forskerskatteordningen kun anvendes, hvis alle betingelser er opfyldte for det

enkelte ansættelsesforhold. Dermed er det muligt at have flere ansættelser, som er omfattet af

ordningen, mens det ligeledes er muligt at have en ansættelse, som er omfattet af ordningen, og

samtidig have en anden ansættelse, der er omfattet af de almindelige regler. Kombineres flere

ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden, skal alle betingelserne for at anvende

ordningen være opfyldte for hvert enkelt ansættelsesforhold. Efter praksis skal et nyt

ansættelsesforhold tiltrædes seneste en måned efter ophør af den tidligere ansættelse.

I tilfælde, hvor der opstår tvivl om, hvorvidt et arbejde udføres for en dansk eller en udenlandsk

arbejdsgiver, vil vurderingen skulle foretages efter en eventuel indgået

dobbeltbeskatningsoverenskomst samt de kriterier, der er beskrevet i kommentarerne til artikel 15 i

OECD’s modeloverenskomst. Herved afgøres også, hvilket land der har beskatningsretten til

lønnen.

Der gælder som udgangspunkt ikke noget krav om, at arbejde under forskerskatteordningen skal

udføres i Danmark, da det er op til virksomheders behov, i hvilket omfang deres medarbejdere skal

udføre arbejde i hhv. Danmark og udlandet.

For personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, og som anses for hjemmehørende i

Danmark efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, må arbejde under

forskerskatteordningen udført i udlandet accepteres i det omfang, det kan rummes inden for

grænsen i § 48 E, stk. 2. Det betyder, at arbejdet under ordningen kan udføres uden for Danmark,

når beskatningsretten til indkomsten ikke overgår til udlandet efter en eventuel

dobbeltbeskatningsoverenskomst for mere end 30 arbejdsdage inden for samme kalenderår.

Begrænset skattepligtige, der anvender forskerskatteordningen, vil kunne udføre arbejde i udlandet,

i det omfang skattepligten til Danmark bevares. I tilfælde, hvor en del af arbejdet udføres i et land,

som Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, kan den begrænsede

skattepligt til Danmark opretholdes i det omfang, medarbejderen har 1-2 arbejdsdage i Danmark om

måneden, jf. SKM2012.753.SR. I disse tilfælde finder ligningslovens § 33 anvendelse.

Den begrænsede skattepligt indtræder fra det tidspunkt, hvor en person har lønindtægt ved arbejde

udført her i landet. Afgørende er i den henseende, hvornår arbejdet er påbegyndt, hvorimod

tidspunktet for lønudbetalingen er uden betydning. På tilsvarende vis vil en person fra det tidspunkt,

hvor skattepligten efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, indtræder, kunne anvende

forskerskatteordningen, hvis den skattepligtige i øvrigt opfylder betingelserne.

Opgørelsen af vederlaget i penge, der kan beskattes under ordningen, vil være uændret. Det betyder,

at beregningsgrundlaget er vederlag, som henregnes til A-indkomst i medfør af kildeskattelovens §

43, stk. 1, og beløb og vederlag omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, såfremt beløbene og

vederlagene er gjort til A-indkomst i henhold til kildeskattelovens § 43, stk. 2, jf. kildeskattelovens

§ 48 F.

Vederlaget i henhold til ansættelseskontrakten skal afholdes af den danske arbejdsgiver. Da

begrænset skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, kan opstå i tilfælde, hvor

lønudbetalingen til medarbejderen sker direkte fra det udenlandske hovedkontor, kan dette også

accepteres i forbindelse med anvendelse af ordningen, når lønudgiften skattemæssigt skal henføres

til den danske filial.

Arbejdsgiveren vil inden for otte dage efter, at indeholdelsespligten er indtrådt, skulle udfylde og

indsende en blanket med de fornødne oplysninger og dokumentation til Skatteforvaltningen, for at

medarbejderen kan anvende forskerskatteordningen, jf. § 16, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 499 af 23.

marts 2015 om kildeskat. For så vidt angår vederlagskravet, vil den fornødne dokumentation som

udgangspunkt foreligge ved at forevise en ansættelseskontrakt, hvoraf den aftalte løn fremgår.

Skatteforvaltningen vil herefter kontrollere, at betingelserne for at anvende ordningen er opfyldte.

Den foreslåede ændring vil især have betydning for ansatte i koncernforhold, hvor der er tale om

udstationering til en dansk enhed (datterselskab eller fast driftssted). Ved udstationering forstås

sædvanligvis, at en arbejdsgiver i et land udstationerer eller udsender en medarbejder, der er ansat

hos den pågældende arbejdsgiver, til at udføre arbejde i et andet land, mens ansættelsesforholdet

mellem den udstationerende arbejdsgiver og medarbejderen består.

Hvis en udenlandsk person, der har bevaret sit formelle ansættelsesforhold til sin udenlandske

arbejdsgiver, udfører arbejde for en dansk virksomhed uden at være ansat hos denne, kan der efter

omstændighederne foreligge arbejdsudleje. Personer, der bliver begrænset skattepligtige til

Danmark efter arbejdsudlejereglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, kan ikke vælge at blive

beskattet under forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, modsætningsvist.

Hvis der indtræder dansk skattepligt, fordi den ansatte anses for at være i et tjenesteforhold med den

danske enhed, vil dette være tilstrækkeligt til at anvende forskerskatteordningen. Det er en

forudsætning, at ansættelsesvilkårene kan dokumenteres. I de sager, der er afgjort af

Landsskatteretten, har der typisk været tale om, at den ansatte indgik en udstationeringskontrakt

med sin udenlandske arbejdsgiver, hvoraf fremgik, at den ansatte i en periode skulle udføre arbejde

for den danske del af koncernen. Sagerne er opstået, fordi den danske enhed ikke

–

eller ikke i tide

–

har indgået en formel ansættelseskontrakt med den udsendte medarbejder.

Med den foreslåede ændring undgås de situationer, hvor medarbejderen ved ansættelsens

påbegyndelse mangler en formel ansættelseskontrakt med en dansk arbejdsgiver, men hvor der efter

praksis alligevel er mulighed for at anvende ordningen, hvis konkrete foreliggende omstændigheder

viser, at der er tale om et ansættelsesforhold. Formålet med at anvende de samme kriterier ved

bedømmelsen af ansættelsesforholdet i henhold til kildeskattelovens § 48 E, som allerede kendes fra

kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, er at skabe større forudsigelighed og gennemsigtighed, så

retssikkerheden for virksomheder og medarbejdere, som anvender ordningen, forbedres.

Til nr. 2

Ved vurderingen af, om en forsker har været almindeligt skattepligtig til Danmark inden for de

seneste ti år, kan ses bort fra begrænset skattepligt, der er indtrådt som følge af gæsteundervisning

på danske universiteter m.v. Der kan endvidere ses bort fra fuld skattepligt, som er indtrådt som

følge af et ophold ved et dansk universitet m.v., såfremt opholdet udelukkende er finansieret af

midler hidrørende fra kilder i udlandet, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 5, jf. stk. 4 og stk. 3, nr. 1.

I kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, foreslås det, at henvisningen til § 48 E, stk. 5, ændres til §

48 E, stk. 5 og 6. Det er en konsekvens af, at der med nærværende lovforslag foreslås at indføre en

endnu en undtagelse til reglen om, at en person ikke må have været almindeligt skattepligtig til

Danmark de seneste ti år forud for ansættelsen.

Det foreslås således i § 1, nr. 4, at der ved vurderingen af, om en nøglemedarbejder har været

skattepligtigt til Danmark, kan ses bort fra begrænset skattepligt, der er indtrådt som følge af

modtagelse af en efterfølgende bonus, der er udbetalt på baggrund af en ansættelsesperiode, som

tidligere har dannet grundlag for beskatning under forskerskatteordningen.

Til nr. 3

Ifølge kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, er en af betingelserne for at anvende

forskerskatteordningen, at en nøglemedarbejder inden for samme kalenderår i gennemsnit er sikret

et vederlag på mindst 65.100 kr. (2018-niveau) om måneden i henhold til ansættelseskontrakten. I

vederlaget indgår også personalegoder, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, der i henhold til

kildeskattelovens § 43, stk. 2, jf. § 48 F, stk. 1, herunder værdien af fri bil og fri telefon,

inklusivdatakommunikationsforbindelse, samt arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v.

Vederlagskravet skal sikre, at det (foruden forskere) er højtkvalificerede medarbejdere

(nøglemedarbejdere), der kan anvende ordningen.

Den nuværende ordning giver ikke mulighed for at dispensere fra vederlagskravet. Hvis en

medarbejder, som er omfattet af ordningen, ikke kan opfylde vederlagskravet som følge af en

periode med nedsat eller ingen løn på grund af barselsorlov, kan den pågældende medarbejder

således ikke fortsætte med at anvende forskerskatteordningen, jf. SKM.2013.895.SR. Forbliver

medarbejderen i Danmark i perioden, vil vedkommende blive almindeligt skattepligtig her til

landet, hvilket betyder, at medarbejderen vil blive forhindret i at anvende en resterende periode på

forskerskatteordningen i ti år efter, skattepligten eventuelt er ophørt, jf. kildeskattelovens § 48 E,

stk. 3, nr. 1.

Det foreslås, at vederlagskravet lempes, således at en medarbejder fortsat kan være omfattet af

forskerskatteordningen i en periode, hvor vedkommende ikke opfylder vederlagskravet, når dette

skyldes, at medarbejderen har orlov med nedsat eller ingen løn som følge af barsel.

Formålet med forslaget er at skabe større fleksibilitet i ordningen. Samtidig vil det ikke længere

have betydning, om en medarbejder afholder barselsorlov, eller om barselsperioden strækker sig

over et eller flere indkomstår. Efter barselsperioden kan medarbejderen fortsætte sit arbejde hos den

danske arbejdsgiver og derved anvende en resterende periode under ordningen.

En periode, hvor der ses bort fra vederlagskravet, vil dermed ikke medføre en tilsvarende

forlængelse af ordningen, som stadig maksimalt vil være syv år.

I tilfælde af, at medarbejderen i orlovsperioden modtager barselsdagpenge eller lignende, skal

sådant vederlag beskattes efter de almindelige regler. Såfremt medarbejderen senere ønsker at

påbegynde et nyt ansættelsesforhold med en ny dansk arbejdsgiver, eller hvis medarbejderens

skattepligt ophører, og vedkommende senere ønsker at anvende en resterende periode på ordningen,

skal medarbejderen opfylde alle betingelserne på ny. Ved at lade perioden under ordningen

fortsætte under barsel undgås, at medarbejderen ikke kan opfylde kravet om, at vedkommende ikke

må have været skattepligtig til Danmark inden for de seneste ti år, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk.

3, nr. 1. Det skyldes, at der i medfør af kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, ses bort fra medarbejderens

skattepligt i perioder, hvor medarbejderen tidligere har anvendt forskerskatteordningen.

Til nr. 4

Ifølge kildeskattelovens § 46, stk. 2, er beskatningstidspunktet for A-indkomst som udgangspunkt

udbetalingstidspunktet. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger seks måneder

efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, foretages

beskatningen dog på dette tidspunkt. A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den

pågældende indtjeningsperiode, beskattes som udgangspunkt i det indkomstår, hvori udbetalingen

finder sted, jf. § 20, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 499 af 23. marts 2015 om kildeskat.

Beskatningstidspunktet har stor betydning i tilfælde, hvor medarbejdere på forskerskatteordningen

får udbetalt en efterfølgende bonus. Ved efterfølgende bonus forstås i denne sammenhæng et

vederlag, som, efter beskatning under ordningen er ophørt, udbetales til en medarbejder i medfør af

en ansættelsesperiode, der har dannet grundlag for beskatning under forskerskatteordningen.

Hvis medarbejderens skattepligt er ophørt, eller medarbejderen er blevet hjemmehørende i udlandet,

på Færøerne eller i Grønland efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst samtidig med, at beskatning

under ordningen er ophørt, og medarbejderen forinden har erhvervet ret til beløbet, kan en bonus

beskattes under ordningen, selv om den udbetales senere, jf. SKM2011.414.BR.

I andre tilfælde får en nøglemedarbejder først udbetalt en bonus, efter at vedkommende har fratrådt

en stilling, der har dannet grundlag for beskatning under forskerskatteordningen, og efter at

vedkommendes skattepligt til Danmark er ophørt. Efter gældende regler indberetter arbejdsgiveren

en bonus, når den er endeligt retserhvervet. I visse tilfælde vil det kræve, at virksomhedens

årsregnskab er godkendt på en generalforsamling, som afholdes mange måneder efter

optjeningsåret.

Hvis retserhvervelsen til bonussen først sker, efter medarbejderen har fratrådt sin stilling, vil

bonussen ikke kunne beskattes under ordningen, jf. TfS 1996,822 TSS, idet A-indkomst som

udgangspunkt beskattes på udbetalingstidspunktet og senest seks måneder efter retserhvervelsen. En

bonus vil derfor i mange tilfælde skulle beskattes efter de almindelige regler. Det medfører, at

tiårsperioden efter kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, indtræder, og at medarbejderen derved i

denne periode er afskåret fra at anvende en eventuel resterende periode på ordningen.

Det foreslås derfor, at en bonus, der udbetales på baggrund af en ansættelsesperiode, som har dannet

grundlag for beskatning under forskerskatteordningen, og som kan dokumenteres at være udbetalt i

medfør af ansættelsen i denne periode, fortsat skal beskattes efter de almindelige regler, men at

denne beskatning ikke indgår ved vurderingen af, om tiårsreglen er opfyldt, såfremt medarbejderen

senere ønsker at anvende en resterende periode på ordningen. Ændringen medfører, at en proces,

som følger af generelle regler, ikke forhindrer, at medarbejdere, der ikke har opbrugt

maksimumperioden på ordningen, vil kunne rekrutteres af andre danske virksomheder. På denne

måde kan danske virksomheder forblive attraktive arbejdspladser ved at kunne tilbyde en lempelig

og enkel beskatning.

Såfremt det ikke fremgår af indberetningen, at der er tale om en efterfølgende bonus, vil det påhvile

personen, som på ny ønsker at blive omfattet af forskerskatteordningen, at påvise, at bonussen

hidrører fra en ansættelsesperiode, der tidligere har dannet grundlag for beskatning under

ordningen.

Til § 2

Til nr. 1

Skattenedslagsordningen for seniorer fandt anvendelse for personer, der i perioden fra og med

indkomståret 2010 til og med indkomståret 2016 fyldte 64 år. Ordningen er udløbet med udgangen

af 2016, og de sidste ordinære udbetalinger efter ordningen (skattenedslag) skete i foråret 2018.

En borger havde efter § 5, stk. 2, 2. pkt., og § 5 stk. 3, 4. pkt., i lov om skattenedslag for seniorer tre

måneder til at gøre indsigelse over for ATP’s opgørelse af beskæftigelsesgraden.

Beskæftigelsesgraden blev opgjort af ATP og dannede grundlag for SKATs vurdering af, om en

senior var berettiget til skattenedslag efter lov om skattenedslag for seniorer. Loven giver ikke

mulighed for dispensation fra indsigelsesfristen, heller ikke i tilfælde hvor der f.eks. var fejl i

arbejdsgivers indberetning. ATP genoptog dog på ulovbestemt grundlag afgørelsen om opgørelsen

af en beskæftigelsesgrad, hvis der forelå særligt undskyldende omstændigheder eller

myndighedsfejl (f.eks. alvorlig sygdom, eller at ATP ikke havde løftet bevisbyrden for, at brevet er

kommet frem).

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, kan der ske ekstraordinær genoptagelse, hvis der

sker en ændring af det privatretlige eller offentligretlige grundlag for skatteansættelsen. Da ATP’s

opgørelse af beskæftigelsesgraden har betydning for skatteansættelsen, vil en ændring af denne

opgørelse fra ATP’s side medføre, at der er sket en ændring af det offentligretlige grundlag for

skatteansættelsen. Den skattemæssige genoptagelse kan derfor ske efter skatteforvaltningslovens §

27, stk. 1, nr. 1.

Efter skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, gælder en 10 års forældelsesfrist. 10-års-fristen for

tilbagebetaling af skat beregnes tidligst fra det seneste tidspunkt for udbetaling af overskydende

skat for det pågældende indkomstår.

Det foreslås at indføre mulighed for, at ATP efter anmodning fra en borger kan genoptage

afgørelser om opgørelse af beskæftigelsesgraden. Det er alene indsigelsesfristen på 3 måneder, der

foreslås tilsidesat, hvis ATP fra en berørt borger modtager anmodning om genoptagelse senest den

31. marts 2019. Kravet om fuldtidsbeskæftigelse og øvrige krav foreslås ikke ændret.

Efter det foreslåede § 5, stk. 4, i lov om skattenedslag for seniorer kan ATP efter anmodning fra den

person, afgørelsen vedrører, genoptage tidligere afgørelser om opgørelse af beskæftigelsesgraden,

dvs. om kravet om fuldtidsbeskæftigelse er opfyldt, hvis ATP har modtaget anmodning herom

senest den 31. marts 2019. Der kan ske genoptagelse af beregnede beskæftigelsesgrader fra og med

indkomståret 2008, hvor ordningen blev indført.

En skriftlig meddelelse fra ATP om opgørelse af beskæftigelsesgraden, uanset at denne ikke er

benævnt afgørelse, vil også være at sidestille med en afgørelse om opgørelse af

beskæftigelsesgraden, der kan genoptages efter forslaget. Det betyder, at borgere, der ikke har gjort

indsigelse over for en meddelelse fra ATP om opgørelse af deres beskæftigelsesgrad, og derfor ikke

har modtaget en egentlig afgørelse fra ATP herom, også vil være omfattet af den foreslåede

mulighed for at kunne anmode om genoptagelse af ATP’s opgørelse af beskæftigelsesgraden. Der

vil efter forslaget således kunne anmodes om genoptagelse af ATP’s opgørelse af

beskæftigelsesgraden, uanset om opgørelsen fremtræder som en skriftlig meddelelse eller en

afgørelse.

Det bemærkes, at anmodning om genoptagelse skal ske af den pågældende borger eller dennes

repræsentant, dvs. der er efter forslaget ikke mulighed for genoptagelse efter anmodning fra f.eks.

dødsboer.

Hvis ATP’s genoptagelse af afgørelsen eller meddelelsen om opgørelse af beskæftigelsesgraden

medfører ændret beskæftigelsesgrad, der opfylder kravet om fuldtidsbeskæftigelse, orienterer ATP

Skatteforvaltningen herom. Skatteforvaltningen initierer herefter nye årsopgørelser med

skattenedslag, hvis såvel kravet om fuldtidsbeskæftigelse og de øvrige betingelser for at være

berettiget til skattenedslag er opfyldte.

Anmodningen om genoptagelse til ATP anses således samtidig som en anmodning til

Skatteforvaltningen om genoptagelse af skatteansættelsen for de relevante indkomstår (de to

indkomstår, hvor borgerne fyldte henholdsvis 64 og 65 år, jf. lovens § 11). Det svarer til den

hidtidige administration af ordningen, hvor ATP opgjorde beskæftigelsesgraden til brug for

beregningerne i SKATs systemer, og SKAT herefter beregnede og udbetalte skattenedslaget.

Hvis personer, der fyldte 62 år i indkomståret 2008, efter genoptagelsen opfylder betingelserne for

skattenedslag i 2008, 2009 og 2010, vil de, som efter den hidtidige administration af ordningen,

som den tidligste personårgang skulle have beregnet skattenedslag af indkomsten i forbindelse med

årsopgørelsen for 2010 og 2011.

Det foreslås, at genoptagelsesmuligheden tidsbegrænses, således at anmodning om genoptagelse

skal være modtaget af ATP senest den 31. marts 2019. Herved gives berørte borgere en

tidsbegrænset periode til at anmode om genoptagelse. Tidsbegrænsningen i form af den foreslåede

seneste frist for anmodning den 31. marts 2019 er absolut og uden dispensationsmulighed, og er

foreslået af hensyn til at give berørte borgere rimelig tid til at anmode om genoptagelse og samtidig

begrænse de administrative omkostninger til ATP’s sagsbehandling og vedligeholdelse af it-

systemer, som ellers skulle lukkes.

Det bemærkes i den forbindelse, at annonceringen om de ændrede regler varetages af ATP. Det

betyder, at ATP vil skulle informere offentligt om de ændrede regler således, at de berørte borgere

selv kan vurdere, om de ønsker at anmode om genoptagelse af en afgørelse eller en meddelelse om

skattenedslag. Det er med lovforslaget forudsat, at ATP annoncerer via f.eks.

www.borger.dk

og via

Ældre Sagens side på relevante sociale medier.

Den foreslåede mulighed for genoptagelse af tidligere afgørelser og meddelelser omfatter

genoptagelse efter anmodning fra en borger, mens det ikke foreslås, at ATP af egen drift skal

genoptage tidligere afgørelser og meddelelser. Det bemærkes i den forbindelse, at ATP ej heller af

egen drift skal foretage maskinel eller manuel udsøgning af relevante personer eller på anden måde

af egen drift skal genoptage sager vedrørende personer, som tidligere har klaget til ankenævnet over

en afgørelse om skattenedslag. Baggrunden herfor er hensynet til at begrænse de samlede

administrative omkostninger til sagsbehandling i ATP. Det bemærkes i denne forbindelse, at ATP’s

hidtidige praksis om afvisning af indsigelser modtaget efter udløbet af den nuværende 3-måneders-

frist, jf. lovens § 5, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., er i fuld overensstemmelse med loven, hvorfor

der ikke er tale om at rette op på en uretmæssig administration, hvilket efter omstændighederne

kunnet have fordret genoptagelse af egen drift.

Hvis en borger ønsker sin sag om opgørelse af beskæftigelsesgrad genoptaget, påhviler det borgeren

at opfylde lovens dokumentationskrav, og det vil således fortsat være den konkrete situation, der er

afgørende for, hvordan en borger over for ATP kan dokumentere fuldtidsbeskæftigelse. Det kan

f.eks. være ved lønsedler, ansættelseskontrakt, arbejdsgiverudtalelse m.v. Der er med lovforslaget

ikke tilsigtet ændringer for så vidt angår dokumentationskravet. Da dokumentationskravet vil være

uændret, må det forventes, at der vil være borgere, der ikke kan dokumentere fuldtidsbeskæftigelse

f.eks. på grund af mistet dokumentation. Dette vil afskære den pågældende fra at modtage en

afgørelse om ændret beskæftigelsesgrad. Det bemærkes dog, at ATP - som konsekvens af

lovforslagets tidsbegrænsede ophævelse af indsigelsesfristen

–

som udgangspunkt vil acceptere

dokumentation i form af rettelser fra arbejdsgiver, uanset om disse er foretaget efter lovens

oprindelige indsigelsesfrister.

Det bemærkes i forhold til forældelse, at hvis genoptagelsen medfører ret til skattenedslag, mistes

kravet ikke på grund af forældelse. Krav på skattenedslag forældes som udgangspunkt efter den

almindelige 10-års forældelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4. Da 10-års-fristen for

tilbagebetaling af skat, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, beregnes tidligst fra det seneste

tidspunkt for udbetaling af overskydende skat for det pågældende indkomstår, vil der for de ældste

kravs vedkommende (indkomståret 2010) først indtræde forældelse i foråret 2021. Da anmodningen

til ATP anses som en anmodning til Skatteforvaltningen om genoptagelse af skatteansættelsen,

afbrydes forældelsen ved indgivelse af anmodning til ATP om genoptagelse, dvs. senest den 31.

marts 2019, som er den foreslåede frist for at anmode ATP om genoptagelse. Det er derfor ikke

fundet nødvendigt at fastsætte særlige regler om suspension af forældelsesreglerne.

Der henvises herudover til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.

Til nr. 2

Efter § 15 i lov om skattenedslag for seniorer kan ATP’s afgørelser om indsigelser efter lovens § 5,

stk. 2 eller 3, påklages til Ankenævnet for ATP m.m. inden 4 uger efter den dag, hvor afgørelsen er

meddelt.

Det foreslås som konsekvens af indførelsen af en ny tidsbegrænset genoptagelsesadgang, jf.

lovforslagets § 2, nr. 1, at også ATP’s afgørelser efter den foreslåede § 5, stk. 4, kan påklages til

Ankenævnet for ATP m.m.

Der henvises herudover til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.

Til § 3

Godtgørelse fra den danske stat til thalidomidofre er skattepligtig indkomst for modtagerne efter

statsskattelovens § 4. Som led i Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2018-2021 er der

afsat 1,5 mio. kr. i 2019 til en godtgørelsesordning med § 16.11.24 på finansloven for 2018, efter

hvilken nulevende patienter med skader forårsaget af lægemidlet thalidomid kan ansøge om

kulancemæssig godtgørelse for svie og smerte.

Det fremgår af tekstanmærkning nr. 110 til § 16.11.24 på finansloven for 2018, hvilke kriterier der

skal være opfyldt, for at en person kan blive berettiget til udbetaling af godtgørelse. Det fremgår

således af tekstanmærkningen, at ansøgeren skal være nulevende på udbetalingstidspunktet og lide

af skade som følge af brugen af thalidomid, og at skaden skal være diagnosticeret og forårsaget af

thalidomid. Efter tekstanmærkningen er sundhedsministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere

regler for godtgørelsesordningen, herunder i forhold til kriterierne for udbetaling af godtgørelse

samt tidsfrist for ansøgninger.

Det foreslås at indsætte en bestemmelse i ligningsloven, § 7, nr. 31, hvorefter godtgørelse fra den

danske stat til thalidomidofre ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Herved sikres

det, at godtgørelser udbetalt efter den ovennævnte godtgørelsesordning til nulevende patienter med

skader forårsaget af thalidomid bliver skattefrie som forudsat.

Der henvises herudover til de almindelige bemærkninger afsnit 1.1.3 og afsnit 2.3.

Til § 4

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2. Ikrafttrædelsestidspunktet

er i overensstemmelse med regeringens målsætning om, at ny lovgivning, der har virkning for

erhvervslivet, skal træde i kraft enten den 1. januar eller 1. juli.

For så vidt angår indførelse af skattefrihed for godtgørelse til thalidomidofre indebærer dette, at

godtgørelsesbeløb, der retserhverves og udbetales fra og med den 1. januar 2019, vil være omfattet

af skattefriheden, således som forudsat i Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2018-2021.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovens § 2, der indfører tidsbegrænset genoptagelsesmulighed efter

anmodning fra borgeren, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Derved kan

borgere, der ønsker at anmode om genoptagelse, hurtigst muligt få mulighed herfor og

annonceringen om genoptagelsesmuligheden hurtigst muligt sættes i gang.

Det foreslås i

stk. 3,

at ændringerne af forskerskatteordningen (§ 1) får virkning fra og med

indkomståret 2019.

Fra og med indkomståret 2019 og senere indkomstår vil samtidighedskravet blive ophævet med den

virkning, at virksomhedens etableringsform ikke vil have betydning for, om en medarbejder kan

blive omfattet af ordningen. Hertil kommer, at vurderingen af, om der består et ansættelsesforhold

med den danske arbejdsgiver, skal foretages efter samme kriterier, som anvendes i kildeskattelovens

§ 2, stk. 1, nr. 1. Ansættelsesforhold, der er påbegyndt før indkomståret 2019, bedømmes efter de

hidtil gældende regler.

Loven har virkning for perioder med barsel fra og med indkomståret 2019 og senere indkomstår.

Ved barselsperioder, der løber fra indkomståret 2018 til indkomståret 2019, skal vederlagskravet

opfyldes i 2018, mens der fra og med indkomståret 2019 kan ses bort fra manglende opfyldelse af

kravet som følge af barsel.

Efterfølgende bonusser, som medarbejderen har retserhvervet fra og med indkomståret 2019 og

senere indkomstår, vil ikke indgå ved vurderingen af, om en medarbejder har været skattepligtig til

Danmark inden for de seneste ti år.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der ændres, ikke gælder for

Færøerne og Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller

Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

117 af 29. januar 2016, som ændret senest

ved § 2 i lov nr. 725 af 8. juni 2018,

foretages følgende ændringer:

48 E.

Personer, som bliver skattepligtige

efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, i forbindelse

med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos

en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller §

2, stk. 1, nr. 4, selskabsskattelovens § 1, § 2,

stk. 1, litra a eller § 3,

fondsbeskatningslovens § 1 eller

dødsboskattelovens § 1, kan vælge at blive

beskattet af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1,

efter § 48 F.

Stk. 2.

---

Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen

af stk. 1, at

1) den skattepligtige ikke inden for de

seneste 10 år forud for ansættelsen har været

skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4,

7 eller stk. 2, jf. dog stk. 5,

---

3) Vederlaget i penge i henhold til

ansættelseskontrakten som et gennemsnit

inden for samme kalenderår udgør et

grundbeløb på mindst 59.500 (2010-niveau)

om måneden, hvilket reguleres efter

§ 48 E, stk. 1,

ændres »i forbindelse med

påbegyndelse af ansættelsesforhold« til: »af

vederlag

for

personligt

arbejde

tjenesteforhold«.

§ 48 E, stk. 3, nr. 1,

ændres »jf. dog stk.

5« til: »jf. dog stk. 5 og 6«.

§ 48 E, stk. 3, nr. 3,

indsættes som

pkt.:

»Ved opgørelsen af vederlaget kan ses bort

fra perioder med barselsorlov.«

personskattelovens § 20, hvortil kommer

bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

---

Stk. 5.

---

Stk. 6

---

§ 48 E

indsættes efter stk. 5 som nyt

stykke:

»Stk.

Personer, som tidligere har været

omfattet af §§ 48 E og 48 F, anses for at

opfylde betingelserne i stk. 3, nr. 1, selv om

de pågældende inden for de seneste 10 år har

været skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1, af

vederlag, der er udbetalt på baggrund af en

ansættelsesperiode, som har dannet grundlag

for beskatning efter § 48 F.«

Stk. 6 bliver herefter til stk. 7.

§2

I lov nr. 473 af 17. juni 2008 om

skattenedslag for seniorer, som ændret ved §

4 i lov nr. 1341 af 19. december 2008 og § 7

i lov nr. 521 af 12. juni 2009, foretages

følgende ændringer:

§ 5

indsættes som

stk. 4:

§ 5.

Arbejdsmarkedets Tillægspension

»Stk.

Uanset fristen i stk. 2, 2. pkt., og i

opretter og fører et register over de personer, stk. 3, 4. pkt., kan Arbejdsmarkedets

der opfylder indkomstgrænsen i § 2, jf. § 14

Tillægspension efter anmodning fra den

A, samt er omfattet af § 4. Registret kan

person, afgørelsen vedrører, genoptage

indeholde oplysninger om:

afgørelsen om, hvorvidt kravet om

1) ATP-bidrag indbetalt af arbejdsgiveren, jf. fuldtidsbeskæftigelse er opfyldt, hvis

§ 2 i lov om Arbejdsmarkedets

anmodning herom er modtaget af

Tillægspension, eller kommunen, hvor ATP- Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den

bidraget hidrører fra indbetalinger efter § 2 a, 31. marts 2019«.

stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

2) Data fra Feriekontos register over

indbetalte feriepenge for fratrådte

funktionærer.

3) Øvrige oplysninger fra andre offentlige

registre, som indeholder data, der er

nødvendige for at opgøre, om

arbejdstidskravet er opfyldt i de situationer,

hvor det indbetalte ATP-bidrag ikke er

retvisende, jf. § 4, stk. 3, nr. 2.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension

udsender årligt en meddelelse til alle

registrerede, jf. stk. 1, om den enkelte

registrerede anses for fuldtidsbeskæftiget i

det forudgående indkomstår. Den

registrerede kan gøre indsigelse over for

Arbejdsmarkedets Tillægspension inden for

3 måneder efter modtagelsen af meddelelsen.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension

sender efter indkomstårets udløb meddelelse

til told- og skatteforvaltningen om afgørelsen

efter § 4, stk. 3. Meddelelsen sendes så

betids, at afgørelsen kan indgå i

årsopgørelsen fra told- og

skatteforvaltningen, jf. § 10. Samtidig

hermed sender Arbejdsmarkedets

Tillægspension afgørelsen efter § 4, stk. 3, til

den person, afgørelsen vedrører. Den

pågældende person kan gøre indsigelse over

for Arbejdsmarkedets Tillægspension inden

for 3 måneder efter modtagelsen af

afgørelsen om, hvorvidt kravet om

fuldtidsbeskæftigelse i perioden anses for

opfyldt.

§ 15

ændres »§ 5, stk. 2, eller § 5, stk. 3«

til: »§ 5, stk. 2-4«.

§ 15.

Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension

har taget stilling til indsigelser efter § 5,

stk. 2, eller § 5, stk. 3, kan Arbejdsmarkedets

Tillægspensions afgørelse påklages til

Ankenævnet for ATP m.m. inden 4 uger

efter den dag, hvor afgørelsen er meddelt.

§3

§ 7.

Til den skattepligtige indkomst

medregnes ikke:

1-30)---

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1162 af 1. september 2016, som ændret

bl.a. ved lov nr. 685 af 8. juni 2017, § 3 i lov

nr. 551 af 29. maj 2018, § 7 i lov nr. 689 af

8. juni 2018 og senest ved § 1 i lov nr. 724 af

8. juni 2018, foretages følgende ændring:

§ 7

indsættes som

nr. 31:

»31) Godtgørelse fra den danske stat til

nulevende thalidomidofre, der er

diagnosticeret med skade forårsaget af

lægemidlet thalidomid«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2019,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 2 træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3.

§ 1 har virkning fra og med

indkomståret 2019.