Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 240
Offentligt
1919886_0001.png
29. juni 2018
J.nr. 2018 - 965
Resumé af Forslag til Lov om ændring af kildeskattelo-
ven, ligningsloven og lov om skattenedslag for senio-
rer (Afbureaukratisering af forskerskatteordningen,
genoptagelse af afgørelser om skattenedslag og skat-
tefrihed for godtgørelse til thalidomidofre)
Med lovforslaget foreslås justeringer af forskerskatteordningen, som er blevet efterspurgt
af erhvervslivet
bl.a. i
Virksomhedsforum for enklere regler, så betingelserne for at
anvende ordningen bliver mere enkle og fleksible.
Det foreslås at afskaffe kravet om, at et ansættelsesforhold skal påbegyndes samtidig med
skattepligtens indtræden, så det sikres, at alle virksomheder har lige adgang til at anvende
ordningen uanset organisationsform. Samtidig foreslås en forenkling af kravene til ansæt-
telsen, så vurderingen af ansættelsesforholdet foretages efter samme kriterier som ved
indtræden af begrænset skattepligt for arbejde i tjenesteforhold. Endelig foreslås, at der
kan ses bort fra vederlagskravet, hvis manglende opfyldelse skyldes en periode med bar-
sel, og at en efterfølgende bonus, der er udbetalt på baggrund af en tidligere periode på
ordningen, ikke skal forhindre, at en medarbejder kan anvende ordningen ved en ansæt-
telse i Danmark på ny.
Med lovforslaget foreslås endvidere, at ATP efter anmodning fra en senior, der er omfat-
tet af lov om skattenedslag for seniorer, i en tidsbegrænset periode kan genoptage tidli-
gere afgørelser om opgørelse af beskæftigelsesgrad. Det vil give borgere, der ikke nåede at
klage over fx forkerte oplysninger, en ny chance for at få rettet opgørelsen af deres be-
skæftigelsesgrad. Det er alene indsigelsesfristen på 3 måneder, der foreslås ophævet i en
tidsbegrænset periode. Kravet om fuldtidsbeskæftigelse og øvrige krav ændres ikke.
Genoptagelsesadgangen foreslås indført på baggrund af sager, hvor skattenedslaget er mi-
stet, selvom fejlen har ligget hos for eksempel arbejdsgiveren. Regeringen finder det uri-
meligt og ikke et udtryk for retssikkerhed, at borgere på denne måde kan miste seniorned-
slag som følge af andres fejl.
Endelig foreslås at indføre skattefrihed for godtgørelse fra den danske stat til thalidomid-
ofre.
Genoptagelsesadgangen vedrørende seniornedslag vurderes at medføre et engangsmin-
dreprovenu på ca. 10 mio. kr. i umiddelbar virkning og ca. 7,5 mio. kr. efter tilbageløb og
adfærd pr. 100 personer, der får genoptagelse og opfylder beskæftigelseskravet. Forslagets
øvrige elementer skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.
Lovforslagets ændringer af forskerskatteordningen er omfattet af de fælles ikrafttrædelses-
datoer.