Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 238
Offentligt
1919601_0001.png
29. juni 2018
J.nr. 2018-179
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. marts 2018. Redegørelsen
viser bl.a., at det gennemsnitlige månedlige inddrivelsesprovenu i 2017 har været på 570
mio. kr., hvilket er over niveauet fra før suspenderingen af EFI/DMI på 450-500 mio. kr.
og udtryk for en fortsat
om end den er begrænset
stigning i inddrivelsesprovenuet.
Forventningen er, at provenuet vil stige yderligere over de kommende år i takt med gen-
opretningen af den offentlige gældsinddrivelse.
Ift. til den samlede gæld til det offentlige må det desværre forventes, at denne vil fortsætte
med at være på et højt niveau også efter normaliseringen af inddrivelsen. Det skyldes især,
at tilgangen af restancer, som Gæld i SKAT ikke kan påvirke, overstiger afgangen. Dette
skyldes bl.a., at mange skyldnere har lav eller ingen betalingsevne, og deres eksisterende
gæld derfor vokser pga. rentetilskrivningen på normalt 8,05 pct., samtidig med at der
kommer ny gæld og nye skyldnere til.
Dette forhold underbygges af redegørelsen, som viser, at de samlede offentlige restancer
som ventet beklageligvis er steget, så de ved udgangen af 1. kvartal 2018 udgør 111,4 mia.
kr. i nominel værdi mod 108,6 mia. kr. ved udgangen af 2017. Stigningen er fordelt over
de forskellige restancearter, men kan især henføres til inddrivelsesrenter samt skatte- og
afgiftsrestancer, der tegner sig for en stigning på hhv. 1,2 og 0,5 mia. kr. ud af den sam-
lede stigning på 2,7 mia. kr. Den reelle værdi af de samlede offentlige restancer udtrykt
ved kursværdien er beregnet til ca. 24,8 mia. kr. Den lavere kursværdi ift. restancernes no-
minelle værdi skyldes primært, at størstedelen af gælden ikke kan inddrives, fordi flere
borgere og virksomheder ikke er i stand til at betale.
Genopretningen og normaliseringen af inddrivelsen er fortsat en kompleks og risikofyldt
opgave, men systemudviklingen, tilslutningen af fordringshavere og oprydningen i for-
dringsmassen mhp. konvertering til det nye system forløber som planlagt og inden for
den bevilgede totaløkonomiske ramme. Det er derfor fortsat forventningen, at den of-
fentlige gældsinddrivelse normaliseres i løbet af 2019, hvor det nye inddrivelsessystem er
fuldt udviklet med alle funktionaliteter, hovedparten af de resterende retskraftige og ind-
drivelsesparate fordringer er konverteret til det nye inddrivelsessystem, og de ca. 800 for-
dringshavere tilsluttet det nye inddrivelsessystem, i det omfang de er forretningsmæssigt
og systemmæssigt parate til det.
Karsten Lauritzen
/ Thomas Monefeldt