SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Samlenotat om rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2018

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 228
Offentligt

28. juni 2018

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2018

1) Præsentation af østrigsk formandskabsprogram

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Skatteministeriet, Erhvervsministeriet og Finansmi-

nisteriet

2) Opfølgning på det Europæiske Råd, 28.29. juni 2018

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

3) Forberedelse af G20-finansministermøde i Buenos Aires, 21.-22. juli 2018

Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Samlenotat om rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2018

Dagsordenspunkt 1:

Præsentation af østrigsk formandskabsprogram

1. Resume

Østrig varetager EU-formandskabet i 2. halvår af 2018. Det østrigske formandskab ventes på

ECOFIN 13. juli 2018 at præsentere sit arbejdsprogram. Der ventes på den baggrund en

overordnet drøftelse af de væsentligste sager på ECOFIN’s dagsorden i efteråret.

Fra dansk side venter man generelt at kunne støtte formandskabets prioriteter. Regeringens

holdning til de enkelte sager fastlægges i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

2. Baggrund

Østrig har EU-formandskabet i 2. halvår af 2018. Det østrigske formandskab ven-

tes på ECOFIN 13. juli 2018 at præsentere sit arbejdsprogram og prioriteter. Præ-

sentationen vil være en lejlighed til at drøfte de vigtigste sager på ECOFIN i efter-

året.

3. Formål og indhold

Østrig ventes som formandskab for ECOFIN at prioritere en række finansielle,

økonomiske og skatte- og afgiftssager. Der henvises til

bilag 1

for en oversigt over

aktuelt igangværende sager i ECOFIN.

På det økonomiske område ventes formandskabet bl.a. at prioritere arbejdet med

udviklingen af

Den Økonomiske og Monetære Union

(ØMU) med udgangspunkt i re-

sultatet fra ØMU-topmødet 28.-29. juni 2018. Arbejdet med ØMU'en ventes at

lægge vægt på bankunionen og videreudvikling af eurolandenes lånefond (ESM).

Arbejdet vil evt. også kunne omfatte drøftelser af, hvorvidt man skal have en form

for fælles finanspolitik eller udvikle instrumenter til styrkelse af økonomierne in-

den for rammerne af EU's budget og flerårige finansielle ramme. Formandskabet

ventes også at prioritere opstarten af det

europæiske semester

for 2019 på baggrund

af Kommissionens årlige vækstundersøgelse og analyser af makroøkonomiske

ubalancer samt anbefalinger til euroområdet som helhed, som ventes offentlig-

gjort i slutningen af 2018. Der ventes også løbende opfølgning på implementerin-

gen af

Stabilitets- og Vækstpagten,

herunder efterlevelse af eksisterende henstillin-

ger/pålæg og krav om fremskridt mod mellemfristede mål for den strukturelle

saldo m.v.

På det finansielle område ventes en hovedprioritet for formandskabet at være

arbejdet med

styrkelse af bankunionen.

Drøftelserne af bankunionen tager udgangspunkt i den køreplan for færdiggørelse

af bankunionen, som ECOFIN vedtog 17. juni 2016. Det forventes, at EU-

landene på udvidet eurotopmøde (alle EU-lande med undtagelse af UK) 28.-29.

juni 2018 vil nå til enighed om en erklæring om et første trin i styrkelsen af bank-

unionen og retningslinjer for et videre arbejde mhp. nye beslutninger i december

2018. Det første trin ventes at indebære beslutninger om tiltag til at reducere risici

i den finansielle sektor, og fremskridt med risikodeling i form af en principbeslut-

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Samlenotat om rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2018

ning om en finanspolitisk neutral offentlig bagstopper for den fælles sektorfinan-

sierede afviklingsfond (SRF), som er baseret på den europæiske stabilitetsmeka-

nisme (ESM), samt beslutning om, at der skal udarbejdes en køreplan mhp. at

starte politiske forhandlinger om en fælles indskydergaranti i bankunionen

(EDIS).

Formandskabet ventes at prioritere opfølgningen på det udvidede eurotopmøde.

Formandskabet vil således bl.a. fortsætte arbejdet med

risikoreduktionstiltag,

dvs.

tiltag til at reducere risici for kriser i den finansielle sektor. Det gælder navnlig

forslagene til tilpasninger af den finansielle regulering,

hvor der blev vedtaget en generel

henstilling på ECOFIN den 25. maj 2018. Pakken af lovgivningsforslag vedrører

ændring af kapitalkravsdirektivet (CRD IV) og kapitalkravsforordningen (CRR),

ændring af direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD),

samt ændring af forordningen om den fælles afviklingsmekanisme i bankunionen

(SRM). Det østrigske formandskab ventes at føre trilogforhandlinger med Euro-

pa-Parlamentet om pakken med et mål om vedtagelse af pakken i 1. halvår 2018.

Formandskabet vil tilsvarende fortsætte arbejdet med

risikodelingstiltag,

særligt den

fælles indskyderforsikringsordning

i bankunionen (EDIS), dels fortsatte tekniske drøf-

telser og dels den ventede køreplan for forhandlinger om EDIS. Der ventes også

en videreførelse af det tekniske arbejde med en

permanent offentlig bagstopper

for den

fælles sektorfinansierede afviklingsfond (SRF).

Som led i arbejdet med bankunionen og risikoreduktion er der desuden fokus på

det videre arbejde med at håndtere problemer med misligholdte lån (non-performing

loans,

NPL) i EU. Kommissionen har i foråret 2018 fremsat en pakke af forslag

med forskellige tiltag på området.

Formandskabet ventes derudover at prioritere det fortsatte arbejde med

kapital-

markedsunionen

med en række fremlagte og kommende initiativer med det overord-

nede formål at fremme vækst og jobskabelse ved at styrke kapitalmarkederne i

EU. Der er tale om et langsigtet projekt med en række delforslag, der løbende

fremsættes og behandles. Projektet omfatter også en række høringer.

Som en del af kapitalmarkedsunionen er der fremsat et

lovforslag om såkaldte dækkede

obligationer (’covered bonds’), herunder danske realkreditobligationer,

som i vid udstrækning

er baseret på erfaringer fra allerede velfungerende nationale markeder, såsom den

danske realkreditmodel. Derudover er en pakke af forslag vedr. bæredygtig finan-

siering blevet offentliggjort i maj 2018. Bæredygtig finansiering vedrører overve-

jelser om, hvordan den finansielle sektor kan bidrage til at kanalisere private inve-

steringer til den grønne omstilling og understøtte økonomiens robusthed over for

klimarelaterede risici.

Formandskabet forventes også at prioritere forslaget om

markedsinfrastruktur og

tilsyn med centrale modparter

(ændring i EMIR-forordningen fsva. tilsyn og 3. lande)

og forslaget om

afvikling og genopretning af centrale modparter.

Derudover forventes

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Samlenotat om rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2018

formandskabet at prioritere forhandlingerne i Rådet om revision af forordninger-

ne for de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’erne).

På selskabsskatteområdet ventes formandskabet at prioritere forslagene om

be-

skatning af den digitale økonomi,

herunder Kommissionens forslag om en midlertidig-

skat af omsætningen af visse digitale ydelser og forslaget om såkaldte digitale faste

driftssteder. Herudover ventes formandskabet bl.a. at fortsætte drøftelserne af

forslaget om

en fælles selskabsskattebase (CCTB).

Arbejdet med det forstærkede EU-

samarbejde om en

afgift på finansielle transaktioner (FTT)

ventes også fortsat af de 10

deltagerlande (heriblandt Østrig) i løbet af det østrigske formandskab.

På momsområdet ventes formandskabet at arbejde videre med

Kommissionens

momshandlingsplan og bekæmpelse af momssvig,

jf. rådskonklusionerne fra ECOFIN 25.

maj 2016. En væsentlig prioritet bliver at nå til enighed om den tekniske udmønt-

ning af det såkaldt

endelige momssystem

og en mulig overgangsordning til dette, hvor

der gælder særlige lempelige ordninger for såkaldt

godkendte afgiftspligtige personer.

Da en færdig implementering af det endelige momssystem har lange udsigter, vil

der formentlig også være fokus på midlertidige forbedringer af det nuværende

momssystem. Derfor ventes det østrigske formandskab at arbejde videre med de

såkaldte quick fixes på momsområdet, som præciserer, hvilke grænseoverskriden-

de leveringer mellem virksomheder, der er omfattet af momsfritagelse, og dermed

sikrer, at man ifm. grænseoverskridende varehandel mindsker risikoen for ingen

beskatning eller dobbeltbeskatning. Derudover ventes tillige drøftelser af to for-

slag, som Kommissionen fremsatte 18. januar 2018. Det drejer sig om dels en

reform af systemet for momssatser, dels et forslag til forenklinger af momssyste-

met for små og mellemstore virksomheder (SMV’er).Endvidere

ventes formand-

skabet at prioritere en række EU-budgetsager. Der ventes bl.a. enighed om en

aftale om

EU’s 2019-budget

samt en præsentation af revisionsrettens årsrapport om

implementering af EU-budgettet i 2017.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle ift. præsentationen af formandskabs-

programmet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige konsekvenser for Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på ECO-

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Samlenotat om rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2018

FIN’s dagsorden i 2. halvår 2018 vil imidlertid kunne have statsfinansielle,

sam-

fundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke. EU-landene ventes generelt at kunne støtte det østrigske formandskabs ar-

bejdsprogram og prioriteter for ECOFIN i 2. halvår 2018, som i høj grad ligger i

forlængelse af arbejdet under de foregående formandskaber.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at kunne støtte det østrigske formandskabs arbejdsprogram og

prioriteter. Derudover vil regeringens holdning til de enkelte sager fastlægges i den

hjemlige EU-beslutningsprocedure.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Samlenotat om rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2018

Bilag 1: Oversigt over igangværende ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

Det europæiske semester Formålet med det Europæiske Semester er at styrke

koordination og drøftelsen af EU-landenes prioriteter

for den økonomiske politik forud for vedtagelsen af

nationale finanslove o.l.

Det Europæiske Semester 2019 ventes indledt under

østrigsk formandskab med Kommissionens årlige

vækstundersøgelse i november 2018 som basis for hori-

sontale drøftelser af de økonomiske udfordringer frem

til det årlige økonomiske topmøde på Det Europæiske

Råd (DER) i foråret 2019.

Kommissionen ventes ligeledes i november 2018 som

led i makroubalanceproceduren at offentliggøre den

såkaldte varslingsrapport (’Alert Mechanism Report’),

som skal vurdere udviklingen i en række makroøkono-

miske og finansielle indikatorer i landene og identificere

lande, som har ubalancer eller er i fare for at opbygge

ubalancer.

Endvidere ventes Kommissionen at offentligøre udkast

til økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet

som helhed i november 2018 som input til eurolandenes

reform- og stabilitetsprogrammer i 2019.

Styrkelse af det økono-

miske samarbejde i EU

(styrkelse af ØMU’en)

Det Europæiske Råd (DER) og ECOFIN har i de sene-

re år løbende haft drøftelser af yderligere styrkelser af

ØMU’en.

Aktuelt vedrører drøftelserne særligt bank-

unionen, videreudvikling af eurolandenes krisefond,

ESM og fælles finanspolitik.

På et udvidet eurotopmøde 28.-29. juni ventes statsle-

derne at nå til enighed om en erklæring med en køreplan

for den kommende tids drøftelser med fokus på bank-

unionen og ESM. Arbejdet vil evt. også kunne omfatte

drøftelser af, hvorvidt man skal have en form for fælles

finanspolitik eller udvikle instrumenter til styrkelse af

økonomierne inden for rammerne af EU's budget og

flerårige finansielle ramme. Videreudvikling af ØMU’en

ventes bl.a. behandlet på ECOFIN i juli som opfølgning

på ØMU-topmødet.

Udgangspunktet for drøftelserne er bl.a. Kommissio-

nens ØMU-refleksionspapir fra maj 2017, Kommissio-

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Samlenotat om rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2018

nens ØMU-pakke af 6. december 2017 og Kommissio-

nens forslag om en fælles investeringsstabiliseringsfunk-

tion (EISF) og et strukturreformstøtteprogram af 31.

maj 2018. ØMU-pakken af 6. december indeholder me-

re eller mindre konkrete forslag om bl.a. videreudvikling

af ESM (med en rolle ift. bankunionen), integrering af

finanspagten i EU-retten, et fælles budget for eurolan-

dene og en fælles finansminister.

Implementering af Stabi- ECOFIN foretager løbende vurderinger af landenes

litets- og Vækstpagten

efterlevelse af Stabilitets- og Vækstpagten, herunder

landenes henstillinger.

Kun Spanien har fortsat en henstilling (konkret et på-

læg) under

EU’s procedure for uforholdsmæssigt store

underskud (EDP) med frister i 2018.

Efter offentliggørelsen af Kommissionens efterårsprog-

nose (november) med skøn for den budgetmæssige ud-

vikling i EU-landene ventes vurderinger af landenes

implementering af eksisterende henstillinger og pålæg.

Det kan give anledning til rådsbeslutninger om fristfor-

længelser, hvis betingelserne er opfyldt, eller optrapning

af proceduren, hvis landenes indsats vurderes mangel-

fuld. Henstillinger kan kun

ophæves

på baggrund af for-

årsprognosen (maj) året efter, at underskuddet er bragt

under 3 pct. af BNP.

Der kan desuden løbende blive tildelt nye EDP-

henstillinger til lande, som vurderes at overtræde Stabili-

tets- og Vækstpagtens grænser for underskud og gæld.

Udover opfølgningen på EDP-henstillinger, overvåger

Kommissionen løbende, om de lande, som ikke har

henstillinger, lever op til de

forebyggende regler

i Stabilitets-

og Vækstpagten. Ifølge disse regler skal landene over-

holde deres mellemfristede mål for den strukturelle ba-

lance på de offentlige finanser (MTO) eller sikre en vis

tilpasning imod MTO. Rumænien og Ungarn har aktuelt

en MTO-henstilling

for at overskride EU’s forebyggen-

de finanspolitiske regler og skal rapportere om tiltag til

efterlevelse af henstillingen 15. oktober 2018.

Kommissionens vurde-

ring af landenes imple-

mentering af finanspag-

ten i national lov.

Kommissionen påbegyndte i starten af 2015 en vurde-

ring af implementeringen af finanspagtens artikel 3(1)

(om at indskrive en strukturel budgetbalanceregel i nati-

onal lov) i de lande, som deltager i og er bundet af pag-

ten (herunder Danmark). Danmark har implementeret

artikel 3(1) i national lov, bl.a. i budgetloven.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Samlenotat om rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2018

Kommissionen fremlagde i februar 2017 sin vurdering

af landenes implementering (hvor Danmarks implemen-

tering godkendtes), og der pågår nu en landegennem-

gang på teknisk niveau, som muligvis vil munde ud i en

afrapportering og evt. drøftelse på ECOFIN.

Europæisk Investerings- Kommissionen fremlagde 31. maj 2018 forslag om en

stabiliseringsfunktion

europæisk investeringsstabiliseringsfunktion (EISF).

(EISF)

EISF gælder for eurolandene og EU-lande, der deltager

i det europæiske valutakurssamarbejde ERMII (aktuelt

kun Danmark).

Med forslaget vil EU-lande, der rammes af et stort kon-

junkturstød (målt ved ledighedsudviklingen), kunne

anmode om støtte i form af lån og rentesubsidier. Det

er et krav, at lånet bruges til kvalificerede offentlige in-

vesteringer.

Lånene garanteres af EU-budgettet med en ramme på

op til 30 mia. euro. En ny stabiliseringsstøttefond yder

rentesubsidier til at dække modtagerlandenes rentebeta-

linger på lånene. Fonden skal finansieres af bidrag fra

eurolandene og ERM II-landene.

Adgang til støtte fra EISF er betinget af efterlevelse af

de fælles EU-regler på det økonomiske og finanspoliti-

ske område.

Europæisk Reformstøt-

teprogram (ERSP)

Kommissionen fremlagde 31. maj 2018 et forslag om

oprettelse af et europæisk reformstøtteprogram (ERSP).

Forslaget skal ses i sammenhæng med de igangværende

drøftelser af videreudviklingen af den Økonomiske og

Monetære Union (ØMU) og Kommissionens forslag fra

maj 2018 til EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for

2021-2027.

Med forslaget lægger Kommissionen op til at oprette tre

instrumenter mhp. fremme af reformer i EU-landene:

II.

III.

Et reformleveringsinstrument

(’Reform Delivery

Tool’, RDT) for alle EU-lande.

Et instrument til teknisk støtte til reformgen-

nemførelse (’Technical Support Instrument’,

TSI) for alle EU-lande.

En konvergensfacilitet med målrettet støtte til

re-formgennemførelse i EU-lande udenfor eu-

roområdet (’Convergence Facility’ CF), som har

gjort tiltag mhp. at indføre euroen som valuta.

Det vil kun være EU-lande, der anmoder om assistance,

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Samlenotat om rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2018

der vil modtage støtte fra programmet. Støtten er såle-

des efterspørgselsdrevet og baseret på frivillighed.

Reformstøtteprogrammet vil træde i kraft fra 2021 og

foreslås finansieret over EU-budgettet. Den samlede

finansieringsramme for gennemførelsen af reformstøt-

teprogrammet er for perioden fra 2021 til 2027 på 25

mia. EUR (22 mia. EUR til RDT, 840 mio. EUR til TS

og 2 mia. EUR til CF)

Der ventes påbegyndt indledende forhandlinger af for-

slaget under østrigsk formandskab.

Finansielle sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

Pakke af risikoredukti-

onsforslag

–

forslag til

revision af kapitalkravs-

reglerne (CRR/CRD IV)

og afviklingsreglerne

(BRRD/SRM)

Kommissionen fremsatte 23. november 2016 en pakke

af lovgivningsforslag vedr. regulering af kreditinstitutter

i EU. Pakken af lovgivningsforslag består i en revision

af EU’s kapitalkravsregler (CRD IV/CRR), forslag

til

ændring af direktivet om genopretning og afvikling af

kreditinstitutter (BRRD), samt forslag til ændring af

forordningen om den fælles afviklingsmekanisme i

bankunionen (SRM). Forslagene skal behandles og ved-

tages i regi af ECOFIN (alle EU-lande). Forslagene ind-

går samtidig som risikoreduktionstiltag i arbejdet med at

styrke bankunionen, jf. ECOFIN’s køreplan af 17. juni

2016.

Forslagene gennemfører bl.a. resterende Basel III-

standarder i form af særligt et gearingskrav og krav om

stabil finansiering (NSFR), samt en Basel-standard om

revision af markedsrisikoreglerne. Desuden gennemfø-

res en standard om nedskrivningsegnede passiver i de

største globalt systemiske vigtige kreditinstitutter

(TLAC). Der foreslås også ændringer for at sikre større

proportionalitet i reglerne, fx ved at lette kravene til

rapportering fra mindre institutter til myndighederne.

Der foreslås også ændringer af aflønningsreglerne. Der-

udover foreslås en vis harmonisering af den fleksibilitet,

som reglerne giver EU-landene. Det gælder fx i fastsæt-

telsen af institutternes søjle II-krav (individuelle sol-

vensbehov), som fastsættes af tilsynsmyndigheden i

dialog med de enkelte institutter. Desuden foreslås æn-

dringer i kapitalkravene for at understøtte finansiering til

små- og mellemstore virksomheder og i infrastruktur.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Samlenotat om rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2018

Der blev på ECOFIN den 25. maj 2018 opnået enighed

om pakken.

Under østrigsk formandskab ventes der indledt trilogfo-

rhandlinger med Europa-Parlamentet mhp. at opnå

enighed om pakken.

Pakke af forslag vedr.

Kommissionen præsenterede 14. marts 2018 en pakke

misligholdte lån (NPL

–

af forslag møntet på at håndtere NPL, bl.a. som opfølg-

Non Performing Loans) ning på NPL-handlingsplan vedtaget på ECOFIN 11.

juli 2017. Pakken indeholder et forslag til direktiv, for-

slag til forordning om ændring af kapitalkravsforordnin-

gen (CRR) samt en skabelon (et såkaldt "blue print") til

etablering af selskaber til håndtering af nødlidende lån

(såkaldte ”Asset Management Companies (AMC)”).

Forslaget til direktiv har til formål at udvikle rammerne

for handel med NPL, således at banker bedre kan

komme af med misligholdt gæld, der vægter negativt på

balancerne. Forslaget til ændring af CRR angår krav til

minimumsdæk af tab misligholdte eksponeringer og skal

sikre, at kreditinstitutter kan håndtere de mængder af

NPL, de måtte opbygge på balancen, og samtidigt

mindske risikoen for fremtidig opbygning af NPL. For-

slaget vil alene være gældende for nye NPL.

Den sidste del af pakken,

AMC blue printer

fremlagt som

en frivillig skabelon bygger på best practice fra EU.

Formålet er at hjælpe EU-landene til hvordan, hvornår

og i hvilke situationer man etablerer en såkaldt ”dårlig

bank”, som kan anvendes til at håndtere NPL, både

med og uden involvering af staten.

Det østrigske formandskab ventes at fortsætte arbejdet

mhp. at forsøge at opnå enighed om disse forslag.

Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag

om en fælles indskyderforsikringsordning (European

Deposit Insurance Scheme

–

EDIS) og -fond for lande-

ne i bankunionen. EDIS skal omfatte de lande, som

deltager i bankunionen, herunder eventuelle deltagende

ikke-eurolande, og skal reducere det negative samspil

mellem banker og stater, som sås under krisen, hvor

skrøbelige banksystemer og svage offentlige finanser

påvirkede hinanden negativt. EDIS drøftes aktuelt på

teknisk niveau.

Den fælles indskyderforsikringsordning er en del af det

igangværende arbejde med at styrke bankunionen.

ECOFIN vedtog 17. juni 2016 en køreplan (”road-

map”)

for dette arbejde. ECOFIN’s køreplan indebærer,

Fælles indskyderforsik-

ringsordning i bankuni-

onen (EDIS)

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Samlenotat om rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2018

at EU-landene fortsætter det tekniske arbejde med

EDIS og indleder de politiske drøftelser, når der er gjort

tilstrækkelig fremskridt med risikoreduktion (jf. neden-

for). Det er muligt, at EU-landene frem mod juni 2018

vil forhandle en opdatering af køreplanen.

Endnu udestår drøftelse og enighed om alle væsentlige

emner af EDIS-forslaget, herunder udformningen og

indfasningen af EDIS, samt om hvorvidt der skal benyt-

tes en mellemstatslig aftale (IGA) for etablering af dele

af EDIS, fx selve fonden.

Kommissionen fremlagde 11. oktober 2017 en medde-

lelse om styrkelse af bankunionen. Meddelelsen inde-

holder bud bl.a. på mulige kompromiser om EDIS, her-

under en gradvis etablering af EDIS, hvor delingen af

indskydergarantirisici kan øges gradvist, såfremt nogle

betingelser er opfyldte.

Det østrigske formandskab ventes at fortsætte tekniske

forhandlinger om den fælles indskyderforsikringsord-

ning. Det er muligt, at man i 2. halvår 2018 vil lave en

køreplan for at indlede politiske drøftelser om EDIS.

EU-landene har aftalt, at der senest i 2024 skal etableres

en permanent fælles offentlig bagstopper (midlertidige

offentlige lån) knyttet til den fælles afviklingsfond (Sing-

le Resolution Fund

–

SRF), der omfatter landene i

bankunionen.

Bagstopperen skal kunne yde midlertidig offentlig finan-

siering, hvis nedskrivning af aktionærer og kreditorer

(bail-in) og de sektorfinansierede midler i SRF ikke er

tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende institut. Bag-

stopperen skal være finanspolitisk neutral på mellemlang

sigt, dvs. den skal ikke indebære omkostninger for del-

tagerlandene over tid. Landene støtter, at eurolandenes

lånefond, ESM, bliver basis for bagstopperen.

Arbejdet med den fælles bagstopper er indledt novem-

ber 2016 og vil fortsætte også i 2. halvår 2018, hvor en

rammeaftale for bagstopperen ventes udarbejdet.

Spørgsmålet om bagstopper indgår i forslaget om vide-

reudvikling af ESM.

Basel-komitéen har 7. december 2017 offentliggjort sine

nye standarder for kreditinstitutters kapitalkrav (omtalt

som Basel IV-standarder).

Basel-komitéens standarder indeholder bl.a. et kapital-

gulv, der skal sikre et minimum af kapital i institutter,

Permanent offentlig

bagstopper for den fæl-

les afviklingsfond

Basel IV

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Samlenotat om rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2018

som benytter interne modeller til at opgøre deres kapi-

talkrav. Kapitalgulvet vil betyde et højere kapitalkrav for

de danske penge- og realkreditinstitutter. Regeringen har

nedsat en ekspertgruppe, hvis beregninger viser, at de

nye standarder fra Basel-komitéen vil forhøje kapital-

kravene i de danske institutter med ca. en tredjedel i

forhold til de gældende kapitalkrav vedtaget med

CRR/CRD IV i 2013, når fuldt indfasede.

Kommissionen skal nu tage stilling til, hvordan og

hvornår standarderne skal foreslås gennemført i EU-

lovgivningen. Forslagene fra Kommissionen vil vedrøre

og omfatte alle EU-lande og vil skulle forhandles og

besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet i den normale

lovgivningsprocedure. Det er uvist, hvornår forslag fra

Kommissionen vil blive fremsat og drøftet på ECO-

FIN. Det ventes dog ikke at ske i 2. halvår 2018.

Kommissionen fremsatte 28. november 2016 forslag til

forordning om genopretning og afvikling af centrale

modparter (CCP’er).

En CCP er en enhed, som stiller sig mellem køber og

sælger i en værdipapirhandel. Formålet med CCP’er er

at overtage risikoen fra markedsdeltagerne i tilfælde af,

at den ene part går konkurs inden handlen er afviklet.

Det er særligt vigtigt ved handel med såkaldte derivater

(optioner, futures mv.), hvor forpligtelserne mellem

køber og sælger består over en længere periode.

CCP’er er reguleret på europæisk plan gennem forord-

ningen om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR).

Der findes dog endnu ikke EU-regler for genopretning

og afvikling af CCP’er, således som der gør for kreditin-

stitutter i kraft af BRRD.

Forslaget indebærer bl.a., at CCP’erne skal udarbejde

genopretningsplaner, tilsynsmyndighederne skal udar-

bejde afviklingsplaner, at tilsynsmyndighederne får sær-

lige beføjelser til at intervenere i CCP’ers aktiviteter,

hvis deres levedygtighed er i fare, samt at en CCP kan

blive afviklet, hvis den er nødlidende eller forventes at

blive det.

Det østrigske formandskab forventes at forsøge at opnå

enighed i Rådet om forslaget samt indlede trilogfor-

handlinger med Europa-Parlamentet.

Revision af forordning

Kommissionen fremsatte 13. juni 2017 et forslag til

om OTC-derivater, cen- ændringer af EMIR med det formål at styrke tilsynet

trale modparter og

med centrale modparter (CCP’er) grundet deres grænse-

Genopretning og afvik-

ling af centrale modpar-

ter (CCP’er)

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Samlenotat om rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2018

transaktionsregistre

(EMIR)

(EMIR tilsynsforslaget)

overskridende aktiviteter og indvirkning på den finan-

sielle stabilitet på europæiske markeder, idet brugen af

CCP’er er obligatorisk for såkaldte OTC-derivater

(som

handles direkte mellem sælger og køber og ikke via fx

børser).

Forslaget indeholder 1) justeringer af de lovgivnings-

mæssige rammer for den europæiske tilsynsmyndighed

for værdipapirer og markeder (ESMA) for at tildele

øgede direkte tilsynsbeføjelser til ESMA med

CCP’er

både inden for og uden for EU og 2) ændret metode til

at vurdere og håndtere tredjelandes CCP’er og tilknytte-

de ækvivalensvurderinger af tredjelande, dvs. spørgsmål

om i hvilket omfang tredjelande har lignende regler som

i EU som forudsætning for at få adgang til det europæi-

ske marked. Forslaget skal ses i lyset af Brexit-

forhandlingerne idet en stor del af clearing af transakti-

oner denomineret i euro i dag sker i UK.

Det østrigske formandskab forventes at forsøge at opnå

enighed i Rådet om forslaget samt indlede trilogfor-

handlinger med Europa-Parlamentet.

Kommissionen fremsatte 29. juni 2017 et lovforslag om

et fælleseuropæisk pensionsprodukt med formål om at

øge den grænseoverskridende aktivitet for simple pensi-

onsprodukter. Kommissionen finder, at pensionskapital

er velegnet som langsigtet investeringskapital. Forslaget

er en del af det videre arbejde med kapitalmarkedsunio-

nen.

Pan-europæisk pen-

sionsprodukt (PEPP)

Der blev opnået politisk enighed om forslaget i Rådet

under bulgarsk formandskab. Det østrigske formand-

skab forventes at indlede trilogforhandlinger med Eu-

ropa-Parlamentet.

Revision af de europæi- Kommissionen fremsatte 20. september 2017 forslag til

ske finansielle tilsyns-

revision af kompetencerne i de europæiske finansielle

myndigheder (ESA’erne) tilsynsmyndigheder (ESA’erne –

EBA (tilsynsmyndig-

hed for kreditinstitutter), ESMA (tilsynsmyndighed for

(ESA-review)

værdipapirer og markeder) og EIOPA (tilsynsmyndig-

hed for forsikring og pension)).

Forslaget skal styrke ESA’ernes evne til at

udføre effek-

tivt tilsynsmæssigt arbejde og dermed bidrage til velfun-

gerende kapitalmarkeder. Forslaget styrker ESA’ernes

beføjelser mhp. yderligere tilsynsmæssig ensretning i

EU. Konkret foreslås det at centralisere en række til-

synskompetencer direkte hos

ESA’erne og ændre

ESA’ernes interne organisering for at styrke den fælles

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Samlenotat om rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2018

EU-beslutningstagning.

Derudover foreslås finansieringen af ESA’erne ændret i

retning af direkte opkrævning fra den finansielle sektor

frem for bidrag fra de nationale tilsynsmyndigheder.

Det østrigske formandskab ventes at fortsætte arbejdet i

Rådet med forslaget mhp. at opnå enighed i Rådet.

Revideret ramme for

investeringsselskaber

Kommissionen fremsatte 20. december 2017 et forslag

til en revideret ramme for regulering af investeringssel-

skaber (i Danmark fondsmæglerselskaber). Investerings-

selskaber tilbyder investeringsydelse til deres kunder, fx

køb og salg af værdipapirer på en børs. Investeringssel-

skaber må ikke yde lån. De er i udgangspunktet under-

lagt samme kapitalkrav som kreditinstitutter. Forslaget

indfører bl.a. proportionalitet for selskaber, der ikke er

systemiske eller som ikke har en forretningsmodel der

ligner kreditinstitutter.

Det østrigske formandskab forventes at forsøge at opnå

enighed i Rådet om forslaget.

Forslag om en europæisk Kommissionen fremsatte i foråret 2018 forslag til en

ramme for regulering af europæisk ramme for regulering af dækkede obligationer

dækkede obligationer

(herunder dansk realkredit). Forslaget er en del af kapi-

talmarkedsunionen og bygger på velfungerende nationa-

le modeller som fx den danske. Forslaget specificerer

bl.a. kerneelementer af covered bonds og skaber derved

en definition, som kan benyttes på tværs af den finan-

sielle regulering i EU.

Det østrigske formandskab forventes at forsøge at opnå

enighed i Rådet om forslaget.

Forslag vedr. bæredygtig Kommissionen præsenterede henholdsvis den 8. marts

finansiering

2018 en handlingsplan og den 24. maj 2018 konkrete

forslag mhp. at fremme bæredygtig og grøn finansiering

(”sustainable finance”). Det skal bl.a. sikre, at den finan-

sielle sektor bidrager til at kanalisere investeringer i den

grønne omstilling, og at det finansielle system er robust

over for klimarelaterede risici.

Forslagene omhandler 1) inkorporeringen af særligt

miljøhensyn i kapitalforvalteres investeringsmandater, 2)

et klassifikationssystem for graden af bæredygtighed i

specifikke økonomiske aktiviteter, 3) etablering af

benchmarkindeks for CO2-aftryk i de underliggende

aktiver i en investering.

Det østrigske formandskab ventes at indlede forhand-

lingerne om disse forslag.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Samlenotat om rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2018

Forslag vedr. grænse-

Kommissionen præsenterede den 12. marts 2018 forslag

overskridende distributi- til revision af UCITS-direktivet og FAIF-direktivet samt

on af investeringsfonde forslag til ny forordning om markedsføringsforhold og

gennemsigtighed om opkrævede gebyrer i relation til

grænseoverskridende investeringsfonde i EU.

Forslagene skal styrke gennemsigtigheden vedr. regler i

investeringsfondsområdet ved at kodificere regler for

præ-markedsføringsaktiviteter, fastsætte regler for at

ophøre med at markedsføre sig i et EU-land og sikre let

informationsadgang om regler og gebyrer på nationale

hjemmesider og i en central europæisk database.

Der blev opnået politisk enighed om forslaget i Rådet

under bulgarsk formandskab. Det østrigske formand-

skab forventes at indlede trilogforhandlinger med Eu-

ropa-Parlamentet.

Crowdfunding (inklusiv Kommissionen præsenterede 8. marts 2018 et forslag til

henvisning til handlings- forordning om crowdfunding i forbindelse med en

plan for fintech)

handlingsplan for finansiel teknologi (fintech) i EU.

Forslaget skal hjælpe til at udbrede crowdfunding i EU

som en alternativ kilde til investeringer, og Kommissio-

nen forslår derfor en fælles EU-tilladelse for crowdfun-

ding virksomheder, der udbyder investerings- og låneba-

serede crowdfunding-ydelser. Tilladelsen skal ikke er-

statte, men supplere nationale regler om crowfunding,

og gøre det nemmere at udbyde disse servicer på tværs

af landegrænser.

Der opstilles en række krav til virksomheder, der får

tilladelse, herunder til organisation, investorbeskyttelse,

fit-and-proper krav, mm.. Tilsynet med disse tilladelser

forslås tillagt Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-

tilsynsmyndighed (ESMA).

Forhandlingerne af forslaget er endnu ikke indledt. Det

ventes at ske under østrigsk formandsskab.

Kommissionen præsenterede den 14. maj 2018 forslag

til forordning om værdipapirer med sikkerhed i statsob-

ligationer. Formålet med forslaget er at skabe en lovgiv-

ningsmæssig ramme, der kan understøtte et marked for

værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer fra euro-

landene, og på den måde styrke den finansielle integrati-

on og finansiel stabilitet. Forslaget sætter rammerne for,

hvordan finansielle virksomheder kan udstede disse

værdipapirer. Der lægges op til, at værdipapirerne får

samme lovgivningsmæssige behandling som de bagved-

liggende aktiver (statsobligationer fra eurolandene), der i

Forslag til forordning

om værdipapirer med

sikkerhed i statsobligati-

oner (SBBS)

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Samlenotat om rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2018

udgangspunktet anses for risikofrie og hvorfor der der-

for ikke stilles krav til kapital til disse eksponeringer.

Forhandlingerne om forslaget er endnu ikke indledt.

Det ventes at ske under østrigsk formandskab.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

Beskatning af den digita- Kommissionen har 21. marts 2018 stillet to forslag om

le økonomi

beskatning af den digitale økonomi i EU. Det første er

en midlertidig skat på 3 pct. af omsætningen af visse

digitale ydelser. Det andet er et langsigtet forslag om

såkaldte digitale faste driftssteder, som betyder, at en

virksomhed kan blive selskabsskattepligtigt i et land,

hvis det har salg af digitale ydelser i landet

–

også selv-

om virksomheden ikke er fysisk til stede i landet.

Det bulgarske formandskab har under de tekniske for-

handlinger primært fokuseret på forslaget om en midler-

tidig skat af omsætningen. Det ventes, at det østrigske

formandskab vil fortsætte arbejdet med begge forslag,

og at der på ECOFIN vil være drøftelser herom i 2.

halvår 2018.

Kommissionen fremsatte 25. oktober 2016 to forslag

om hhv. en fælles selskabsskattebase (Common Corpo-

rate Tax Base (CCTB)) og en fælles konsolideret skatte-

base (Common Consolidated Corporate Tax Base

(CCCTB)).

En fælles selskabsskattebase (CCTB) vil medføre, at de

omfattede virksomheder skal opgøre deres skattepligtige

indkomst på samme måde i alle EU-lande. Koncerner

vil fortsat skulle opgøre sine skattepligtige indkomster

separat i hvert enkelt land, som den har aktiviteter i,

men nu efter samme metode. Reglerne er obligatoriske

for koncerner med en samlet årlig omsætning på over

750 mio. euro (ca. 5,6 mia. kr.), og frivillige for øvrige

koncerner.

Konsolidering (CCCTB) betyder, at en virksomhed eller

koncern med aktivitet i flere lande kun vil skulle opgøre

én samlet indkomst for hele virksomheden eller koncer-

nen, og ikke længere en indkomst for de forskellige en-

heder i hvert enkelt land.

CCCTB indeholder endvidere en fordelingsnøgle til

fordeling af den samlede (”konsoliderede”) skattepligti-

Fælles (konsolideret)

selskabsskattebase

(CC(C)TB)

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Samlenotat om rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2018

ge indkomst på de enkelte EU-lande, hvor koncernen

har aktiviteter og selskaber. Fordelingsnøglen vil afhæn-

ge af koncernens fordeling af hhv. aktiver, ansatte og

omsætning. Hvert EU-land kan så opkræve selskabsskat

efter sin selskabsskattesats for den andel af den skatte-

pligtige indkomst, der efter fordelingsnøglen skal be-

skattes i det pågældende land.

ECOFIN havde en overordnet drøftelse af forslagene i

maj 2017. CCTB-forslaget er blevet behandlet på tek-

nisk niveau under hhv. det maltesiske, estiske og bulgar-

ske formandskab. Forslaget ventes fortsat behandlet

under det østrigske formandskab. Formandskabet ven-

tes at give ECOFIN en status på sagen i 2. halvår 2018.

Kommissionen fremsatte 14. februar 2013 forslag til

forstærket samarbejde om beskatning af finansielle

transaktioner (FTT) i lyset af, at der ikke kunne opnås

den nødvendige (enstemmige) tilslutning til Kommissi-

ons forslag fra 2011 om en FTT for alle EU-lande. For-

slaget skal indføre en harmoniseret FTT blandt de 10

EU-lande, der deltager i det forstærkede samarbejde

(Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal, Østrig, Græken-

land, Slovenien, Italien, Spanien og Slovakiet).

De deltagende lande drøfter aktuelt det forstærkede

samarbejde om FTT. De ikke-deltagende lande, herun-

der Danmark, deltager i nogle drøftelser af FTT sam-

men med de deltagende lande, men har ikke stemmeret.

Sagen er senest drøftet på ECOFIN 6. december 2016.

Deltagerlandene har aftalt overordnede principper for

afgiften, men det er fortsat uklart, hvilken form for FTT

der evt. vil kunne opnås endelig enighed om. Formand-

skabet ventes at give ECOFIN en status på sagen i 2.

halvår 2018.

Forslag om fastlæggelse Kommissionen har 8. juni 2018 fremsat forsalg til Eu-

af "Fiscalisprogrammet" ropa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering

for samarbejde på be-

af ”Fiscalisprogrammet” for samarbejde på området for

skatningsområdet

beskatning. Programmet, som foreslås at gælde i perio-

den 1. januar 2021 til 3. december 2027, skal erstatte og

videreudvikle det gældende Fiscalis program.

Programmet har til formål at sikre mulighed for hurtig

og effektiv fælles indgreb mod opstående problemer

som svig og unddragelse på skatteområdet samt udvik-

ling af tidssvarende løsninger indenfor digitalisering og

nye forretningsmodeller. Derudover skal programmet

sikre, at der ikke skabes unødige byrder for erhvervslivet

Afgift på finansielle

transaktioner (FTT)

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Samlenotat om rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2018

og forbrugerne i forbindelse med grænseoverskridende

handel.

Forslaget er endnu ikke behandlet på teknisk niveau og

forventes behandlet under det østrigske formandskab.

Forslag til fastlæggelse af Kommissionen har 25. maj 2018 præsenteret et forslag,

de nærmere tekniske

der skal fastlægge de nærmere tekniske bestemmelser,

bestemmelser, der er

der er nødvendige for indførelse af det såkaldte ’endeli-

nødvendige for indførel-

ge momssystem’. Forslaget skal ses i sammenhæng med

se af det endelige moms- en lovpakke på momsområdet, som skal introducere det

system samt forslag om endelige momssystem for grænseoverskridende handel

indførelse af begrebet

med varer mellem virksomheder i EU.

godkendte afgiftspligtige per-

Formålet med forslaget er at gennemføre de nærmere

soner

tekniske bestemmelser vedrørende grænseoverskridende

handel med varer mellem virksomheder i EU, der er

nødvendige for indførelse af det endelige momssystem.

Kommissionen har 4. oktober 2017, som en del af ned-

for beskrevne lovpakke, fremsat forslag om at introdu-

cere begrebet

godkendt afgiftspligtig person,

som skal funge-

re som en akkreditering af virksomheder, der anses som

særligt pålidelige skattebetalere, og som derfor får ad-

gang til særligt lempelige administrative ordninger i

overgangen til det endelige momssystem.

Forslagene er således i forhandlingerne blevet koblet

sammen og forventes behandlet under det østrigske

formandskab.

Forslag om quick fixes

Kommissionen fremsatte 4. oktober 2017 en lovpakke,

på momsområdet og

der introducerer grundlæggende elementer i det endelige

grundlæggende elemen- momssystem og en række forbedringer af det nuværen-

ter i det endelige moms-

de momssystem på udvalgte områder, såkaldte ”quick

system

fixes”.

Kommissionen forslår bl.a., at det endelige momssystem

baseres på det generelt gældende princip om beskatning

i forbrugslandet, og at leverandøren er betalingspligtig

for momsen. Det skal være muligt at foretage momsbe-

talingen gennem One-Stop-Shop-systemet, så virksom-

heder undgår at skulle momsregistreres i alle de EU-

lande, hvortil de eksporterer deres varer.

Forslagene til quick fixes skal gøre det nuværende

momssystem mere velfungerende i perioden, indtil det

endelige momssystem måtte blive gennemført.

Forslagene er blevet behandlet på teknisk niveau under

det maltesiske og bulgarske formandskab. ECOFIN

drøftede sagen på ECOFIN 22. juni, hvor man ikke

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Samlenotat om rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2018

Forslag om særordnin-

gen for små virksomhe-

der

opnåede enighed, fordi visse lande betingede sig at ind-

føre et femte quick fix, som hverken Kommissionen

eller en række andre lande, herunder Danmark, kunne

acceptere. Det femte quick fix sikrer grænseoverskri-

dende momsfritagelse for selvstændige grupper i den

finansielle sektor Det forventes, at det østrigske for-

mandskab vil arbejde videre med forslaget.

Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 et forslag, der

skal reducere momsforpligtelser og efterlevelsesom-

kostninger for SMV’er, herunder særligt de små virk-

somheder.

Forslaget består overordnet af fire elementer for små

virksomheder: i) fastsættelse af maksimalt niveau for

nationale momsfritagelsestærskler, ii) mulighed for, at

små virksomheder kan benytte de nationale moms-

fritagelser for små virksomheder, uanset om de er etab-

leret i en anden medlemsstat end dér, hvor momsfrita-

gelsen er tilgængelig, iii) indførsel af en overgangsperio-

de, hvori små virksomheder, som midlertidigt overskri-

der momsfritagelsestærsklen, kan fortsætte med at gøre

brug af fritagelsen og iv) indførelse af forenklede moms-

forpligtelser for både fritagne små virksomheder og

ikke-fritagne små virksomheder.

Forslaget er blevet behandlet på teknisk niveau under

det bulgarske formandskab, og forventes drøftet under

det østrigske formandskab.

Forslag om reform af

Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 forslag om

systemet for momssatser reform af systemet for momssatser. Med forslaget ven-

des princippet for anvendelse af de reducerede satser

om. I dag har EU-landene mulighed for at anvende re-

ducerede momssatser på varer og ydelser, som fremgår

af en positiv oplistning af varer og ydelser, hvor det er

tilladt

at anvende reducerede satser. Reglerne ændres

således, at EU-landene får mulighed for at anvende re-

ducerede momssatser på

samtlige

varer og ydelser bortset

fra de, som fremgår af en negativ oplistning af varer og

ydelser, hvor det er

ikke er tilladt

at anvende reducerede

satser, og hvor normalsatsen altså skal anvendes, med-

mindre varen eller ydelsen er fritaget for moms. Dette

medfører, at alle EU-lande som udgangspunkt kan fast-

holde deres nuværende anvendelse af reducerede satser,

men samtidig kan udvide anvendelsen af reducerede

satser til andre varer og ydelser.

Forslaget er blevet behandlet på teknisk niveau under

det bulgarske formandskab, og forventes drøftet under

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Samlenotat om rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2018

det østrigske formandskab.

Forslag om reducerede

momssatser på elektro-

niske bøger, aviser og

tidsskrifter

Kommissionen fremsatte 1. december 2016 et forslag

om moms på bøger, aviser og tidsskrifter. Der har siden

1. halvår af 2017 foreligget et kompromisforslag om, at

EU-landene, der pr. 1. januar 2017 anvendte en nedsat

sats på trykte bøger, aviser eller tidsskrifter, ligeledes kan

vælge at anvende reducerede momssatser for elektroni-

ske bøger, aviser eller tidsskrifter, således at disse

momsmæssigt kan sidestilles med fysiske bøger, aviser

eller tidsskrifter.

Forslaget blev behandlet på ECOFIN 1. halvår 2017 og

igen 1. halvår 2018. Det har ikke været muligt at opnå

enstemmighed. Det er uvist om forslaget vil blive be-

handlet igen i 2. halvår 2018.

Kommissionen fremsatte 21. december 2016 et forslag

vedr. mulighed for i enkelte EU-lande at indføre generel

omvendt betalingspligt for moms. Forslaget indebærer

bl.a., at EU-lande, der er særligt ramt af momssvig, vil

kunne ansøge Kommissionen om tilladelse til midlerti-

digt at indføre omvendt betalingspligt for moms på alle

indenlandske leverancer mellem virksomheder på over

10.000 euro pr. faktura.

Forslaget blev behandlet på ECOFIN 1. halvår 2017 og

igen 1. halvår 2018. Det har ikke været muligt at opnå

enstemmighed. Det er uvist om forslaget vil blive be-

handlet igen i 2. halvår 2018.

Forslag om omvendt

betalingspligt for moms

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

EU’s budget for 2019

På baggrund af Kommissionens fremsatte forslag af 23.

maj om

EU’s 2019-budget

indledes der under Østrigsk

formandskab forhandlinger mellem Rådet og Europa-

Parlamentet. Der stiles mod en aftale på ECOFIN-

Budget 16. november 2018.

Revisionsretten forventes i november 2018 at præsente-

re sin årsrapport om implementeringen af EU-budgettet

i 2017. Rapporten danner grundlag for decharge-

proceduren, hvor Europa-Parlamentet, efter henstilling

fra Rådet, meddeler Kommissionen decharge for bud-

getgennemførelsen.

Decharge for EU-

budgettet 2017

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Samlenotat om rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2018

Processen vedr. decharge for 2017- ventes endeligt af-

sluttet på ECOFIN i februar 2019.

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

IMF/G20-møder

ECOFIN ventes løbende at forberede fælles EU-

holdninger til og følge op på IMF- og G20-møder, sær-

ligt IMF’s årsmøde 12.-14.

oktober 2018.

Det er også muligt, ECOFIN vil drøfte aktuelle gover-

nance-spørgsmål i relation til IMF, herunder fx status

for forpligtelserne om at reducere de udviklede europæi-

ske landes repræsentation i IMF til fordel for udviklings-

og vækstøkonomier.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Samlenotat om rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2018

Dagsordenspunkt 2:

Opfølgning på mødet i Det Europæiske Råd 28.-29.

juni 2018

1. Resume

ECOFIN vil muligvis have en drøftelse om opfølgning på mødet i Det Europæiske Råd

(DER) 28.-29. juni 2018, herunder eurotopmødet i udvidet format (alle EU-lande på nær

UK), som afholdes i forlængelse af DER-mødet.

Ift. de økonomiske emner ventes DER/eurotopmødet at enes om første trin i styrkelsen af

bankunionen og videreudvikling af eurolandenes lånefacilitet ESM på baggrund af drøftelserne i

udvidet eurogruppe (alle EU-lande på nær UK) siden det udvidede eurotopmøde i december

2017. Der ventes også være en drøftelse om, hvorvidt der skal udvikles en form for fælles finans-

politik eller udvikles instrumenter til styrkelse af økonomierne inden for rammerne af EU's

budget og flerårige finansielle ramme (MFF), herunder i lyset af Kommissionens forslag af 31.

maj 2018 om bl.a. en investeringsstabiliseringsfunktion for euro- og ERM2-lande samt et tysk-

fransk udspil af 19. juni 2018.

2. Baggrund

Drøftelser om yderligere styrkelser af den Økonomiske og Monetære Union

(ØMU’en) har fundet sted i de senere år i lyset af en række ØMU-rapporter

fra

institutionerne, senest rapporten af juni 2015 fra de fem formænd, samt udspil fra

Kommissionen, herunder ØMU-pakken af 6. december 2017.

Der blev i forbindelse med det udvidede eurotopmøde i december 2017 givet

mandat til eurogruppen i udvidet format om frem til et nyt udvidet eurotopmøde i

juni 2018 at drøfte første trin i styrkelsen af bankunionen og videreudvikling af

eurolandene lånefacilitet ESM. Der har i udvidet eurogruppe været arbejdet på

mulige kompromiser herom, senest på et møde den 21. juni. Tyskland og Frankrig

fremlagde 19. juni 2018 et fælles udspil om bl.a. videreudvikling af ØMU’en.

Mødet i DER og det tilknyttede eurotopmøde i udvidet format 28.-29. juni 2018

ventes på den baggrund at drøfte styrkelse af ØMU’en. Drøftelserne ventes at

vedrøre første trin i styrkelsen af bankunionen og videreudvikling af eurolandenes

lånefond (ESM). Drøftelserne ventes også at handle om, hvorvidt man skal have

en form for fælles finanspolitik eller udvikle instrumenter til styrkelse af økonomi-

erne inden for rammerne af EU's budget og flerårige finansielle ramme (MFF).

3. Formål og indhold

DER-formanden ventes på baggrund af drøftelserne i udvidet eurogruppe at læg-

ge op til en erklæring fra det udvidede eurotopmøde. Erklæringen ventes at rede-

gøre for det første trin i styrkelsen af bankunionen, herunder lægge vægt på videre

arbejde med risikoreduktion og risikodeling på basis af køreplanen vedtaget på

ECOFIN 17. juni 2016. Erklæringen ventes også at lægge op til snarlig enighed

med Europa-Parlamentet om bankpakken (med styrkelse af kapitalkrav mv. for

kreditinstitutter, som Rådet nåede til enighed om på ECOFIN 25. maj 2018), samt

en køreplan for start af politiske drøftelser om fælles indskydergaranti i bankunio-

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Samlenotat om rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2018

nen (EDIS). Erklæringen ventes derudover at støtte en styrkelse af eurolandenes

krisefond, ESM, herunder brug af ESM som basis for en finanspolitisk neutral

offentlig bagstopper for den sektorfinansierede afviklingsfond i bankunionen.

Erklæringen vil evt. også referere til andre elementer i ØMU-debatten, herunder

drøftelser om hvorvidt der skal udvikles en form for fælles finanspolitik eller ud-

vikles instrumenter til styrkelse af økonomierne inden for rammerne af EU's bud-

get og flerårige finansielle ramme (MFF), herunder i lyset af Kommissionens for-

slag af 31. maj 2018 om bl.a. en investeringsstabiliseringsfunktion for euro- og

ERM2-lande samt et tysk-fransk udspil af 19. juni 2018. Videre arbejde ventes at

pågå i 2. halvår 2018 mhp. nye beslutninger på et nyt topmøde i december 2018.

Der henvises til

bilag 1

for nærmere detaljer om styrkelsen af bankunionen.

ECOFIN vil den 13. juli muligvis drøfte det videre arbejde med styrkelse af

ØMU’en i lyset af

beslutningerne fra DER/eurotopmødet.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel enighed om det kompromis om første trin i styrkelsen af

bankunion og om ESM, som er blevet udarbejdet af eurogruppen i udvidet for-

mat, og om at arbejde videre med styrkelsen

af ØMU’en på basis af retningslinjer-

ne i topmøde-erklæringen.

Der er omvendt delte meninger om behovet for en fælles finanspolitik, og hvilken

størrelse, form og finansiering en sådan i givet fald skal have.

10. Regeringens generelle holdning

I dansk perspektiv er prioriteterne for ØMU-drøftelsen: 1. Styrkelse af bankunio-

nen i forlængelse af kompromiset udarbejdet i den udvidede eurogruppe, 2. lavere

underskud og gældskvoter i landene på basis af ambitiøse fælles regler, som bør

understøtte bedre konsolidering i gode tider, og 3. stærkere fremskridt med natio-

nale strukturreformer mhp. velfungerende økonomier.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Samlenotat om rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2018

Det er derudover vigtigt for Danmark, at ØMU-drøftelserne fortsætter i udvidet

format (EU27), og at der generelt er åbenhed for ikke-eurolande til at deltage i nye

ØMU-tiltag i det omfang, de hver især måtte ønske det.

Danmark vil uao. indgå konstruktivt i drøftelserne af opfølgningen på

DER/eurotopmødet mhp. at sikre, at ØMU’en og eurosamarbejdet er velfunge-

rende.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Europaudvalget blev 20. juni 2018 i forbindelse med forelæggelsen af ECOFIN-

mødet 22. juni 2018 orienteret mundtligt om status for drøftelserne i regi af den

udvidede eurogruppe om første trin af styrkelsen i bankunionen.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Samlenotat om rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2018

Bilag 1: Styrkelse af bankunionen

EU-landene arbejder på at styrke bankunionen, som aktuelt består af det fælles

tilsyn (SSM) under ECB og den fælles afviklingsmyndighed (SRM), herunder en

sektorfinansieret afviklingsfond (SRF). Bankunionen omfatter alle eurolandene,

men er åben for deltagelse for de ikke-eurolande, der måtte ønske det. Aktuelt

deltager ingen ikke-eurolande. Fokus i arbejdet med styrkelsen af bankunionen er

på, hvordan den nuværende køreplan for bankunionen vedtaget på ECOFIN 17.

juni 2016 kan udvikles. Der arbejdes både på tiltag, hvor de deltagende lande i

højere grad forsikrer sig imod risici i fællesskab (”risikodelingstiltag”) samt på til-

tag, som skal reducere risikoen for

nye finansielle kriser (”risikoreduktionstiltag”).

Risikodelingstiltag

omfatter forslag om en

fælles indskydergarantiordning

(EDIS),

herunder en fælles sektorfinansieret indskydergarantifond (DIF). Kom-

missionens EDIS-forslag fra 2015 indebærer en gradvis og automatisk overgang til

en fuldstændig deling af indskydergarantirisici i bankunionen. Kommissionen fo-

reslog i oktober 2017 i lyset af delte meninger om forslaget blandt landene mulige

kompromiser, bl.a. at EDIS ikke nødvendigvis skal indebære en fuld deling af

indskydergarantirisici som slutmål, og at graden af risikodeling kan afhænge af

betingelser vedrørende risikoreduktion. Betingelserne kan fx vedrøre gennemfø-

relse af en ny aktivgennemgang i kreditinstitutterne for at adressere misligholdte

lån

(”Non-Performing Loans”, NPL).

Betingelserne kan også vedrøre andre risi-

koreduktionstiltag. Det er aftalt i køreplanen fra juni 2016, at der først skal ske

politiske drøftelser om EDIS, når det er besluttet, at der er sket tilstrækkeligt

fremskridt med risikoreduktionstiltag. En sådan beslutning er ikke truffet endnu.

Risikodelingstiltag omfatter også en

fælles offentlig bagstopper

for den fælles

sektorfinansierede afviklingsfond (SRF). Den skal som en sidste udvej kunne yde

midlertidig offentlig finansiering, hvis nedskrivning af aktionærer og kreditorer

(bail-in) i en nødlidende bank samt midlerne i den sektorfinansierede SRF ikke er

tilstrækkelige. Det er aftalt, at bagstopperen senest skal være operationel i 2024,

være finanspolitisk neutral på mellemlang sigt (dvs. lån fra bagstopperen skal altid

tilbagebetales fuldt), og at der skal sikres ligebehandling af alle deltagerlande under

bagstopperen. Bagstopperen kan ifølge køreplanen fra juni 2016 etableres før

2024, hvis der er sket tilstrækkelig risikoreduktion.

Ligebehandling af deltagende ikke-eurolande ventes sikret via parallelle kreditlinjer

fra hvert deltagende ikke-euroland til SRF (proportionalt med eurolandes finansie-

ring via ESM), som sammen med ESM vil udgøre bagstopperen. Der arbejdes

også på at sikre ligebehandling mht. beslutningstagning, så alle deltagerlande del-

tager i beslutninger om aktivering af bagstopperen. Det kan fx ske via en bagstop-

perkomité, hvor eurolande og deltagende ikke-eurolande kan koordinere beslut-

ninger om aktivering af bagstopperen mv.

EDIS og bagstopperen vil omfatte lande i bankunionen.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Samlenotat om rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2018

Risikoreduktionstiltag

skal styrke den finansielle regulering og kreditinstitutters ro-

busthed med det formål at modvirke nye finansielle kriser. Risikoreduktionstiltag

gælder som udgangspunkt for alle EU-lande. Et risikoreduktionstiltag er fx bank-

pakken (revision af kapitalkravsregler

–

CRR/CRD IV

–

og afviklingsregler

–

BRRD), hvor der blev opnået enighed i ECOFIN 25. maj 2018 og hvor der nu

skal forhandles med Europa-Parlamentet.

Der arbejdes sideløbende hermed på indikatorer for kreditinstitutters robusthed,

som skal måle fremskridt med at reducere institutters risiko. Den europæiske

banksektor er blevet markant styrket efter krisen, men formålet er at opnå stadig

større sikkerhed for, at sektoren selv kan bære omkostningerne ved bankkriser.

Indikatorer kan blive kapitalprocenter (dvs. kapital ift. risikovægtede aktiver), gea-

ringsgrad (dvs. kapital ift. ikke-risikovægtede aktiver), likviditetsberedskab (LCR),

graden af stabil finansiering af udlån mv. (NSFR), omfanget af NPL, herunder

mindstehensættelser til NPL, samt institutternes opfyldelse af tilsynsmæssigt fast-

satte krav om tilstrækkeligt nedskrivningsegnede passiver (MREL). Mulige yderli-

gere indikatorer kan være kreditinstitutters eksponeringer mod stater samt vurde-

ring af effektiviteten af nationale insolvensregimer.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Samlenotat om rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2018

Dagsordenspunkt 3:

Forberedelse af G20-finansministermøde i Buenos

Aires, 21.-22. juli 2018

1. Resume

ECOFIN vil fastlægge den fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre og central-

bankchefer i Buenos Aires, Argentina, 21.-22. juli 2018.

Fra EU’s side lægges bl.a. vægt på,

at det økonomiske opsving bør benyttes til at genopbygge finanspolitiske råderum, at G20 skal

fremme åbne markeder og regelbaseret multilateralisme, og at der skal sikres fremskridt i færdig-

gørelsen og implementeringen af reformerne af den finansielle regulering og det styrkede internati-

onale skattesamarbejde, som bør forblive højt prioriterede for G20.

2. Baggrund og indhold

Argentina overtog 1. december 2017 det roterende formandskab for G20 fra

Tyskland. Der afholdes topmøde for G20-landenes stats- og regeringschefer 30.

november og 1. december i Buenos Aires, Argentina.

Hovedprioriteterne for det argentinske G20-formandskab er fremtidens arbejds-

marked i lyset af teknologiske forandringer samt mobilisering af private investe-

ringer i infrastruktur via udvikling af infrastruktur som finansiel aktivklasse. Der-

udover ventes under argentinsk G20-formandskab generelt fokus på fortsatte

fremskridt i G20 på de områder, der har været prioriteret højt under tidligere

G20-formandskaber, herunder færdiggørelse og implementering af reformer af

den finansielle regulering, fortsatte fremskridt i forhold til implementering af lan-

denes tilsagn om bekæmpelse af skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning

inden for selskabsbeskatningen (”Base Erotion and Profit Shifting”

- BEPS) samt

implementering af partnerskabet med afrikanske lande inden for rammerne af

G20-initiativet

”Compact with Africa”.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes at fastlægge den fælles EU-holdning (Terms of Reference) til

G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 21.-22. juli. EU ventes på

G20-mødet bl.a. at lægge vægt på følgende:

Økonomisk-politiske prioriteter for G20-landene

Fremgangen i den globale økonomi er fortsat stærk, selvom de negative risici er

steget. Fokus for den økonomiske politik bør være på genopbygning af finanspoli-

tiske råderum, samtidig med at grundlaget for den langsigtede vækst styrkes og

gøres mere inklusiv via bedre sammensætning og kvalitet af de offentlige udgifter

og indtægter, samt på gennemførelsen af strukturelle reformer.

Fra EU’s side

lægges vægt på, at G20 fortsat skal fremme åbne markeder, bekæm-

pe alle former for protektionisme, samt fremme regelbaseret multilateralisme og

lige konkurrencevilkår for handel, investeringer og intellektuelle rettigheder. EU

arbejder for internationalt samarbejde om at modernisere Verdenshandelsorgani-

sationen WTO, adressere bl.a. ikke-markedsorienterede politikker og praksis fra

visse lande, samt afvise landes unilaterale handelstiltag, som ikke er i overens-

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Samlenotat om rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2018

stemmelse med WTO-reglerne. På den baggrund beklager EU de seneste import-

toldstiltag fra USA, som tvinger EU til at reagere på en passende, proportional og

retvis måde i fuld overensstemmelse med WTO-reglerne.

Infrastruktur

EU støtter G20-formandskabets prioritet i forhold til infrastruktur, herunder sær-

ligt udviklingen af infrastruktur som en aktivklasse, med henblik på at øge private

investeringer. Det er vigtigt at arbejdet fortsætter i henhold til den aftalte arbejds-

plan, særligt i forhold til styrket projektforberedelse og håndtering af risici og da-

tamangler. EU er parat til at dele erfaringerne fra implementeringen af Investe-

ringsplanen for Europa, som foreløbigt har genereret samlede investeringer for

287 mia. euro.

Internationalt skattesamarbejde

EU finder det vigtigt, at der findes globale løsninger til beskatning af den digitale

økonomi, og man ser frem til ambitiøse, effektive og fungerende løsninger, som

kan vedtages senest i 2020. På den baggrund ser EU frem til

OECD’s

input i

2019, som kan skabe vej for enighed om en konsistent global tilgang. Selvom en

global løsning foretrækkes, er mange lande interesserede i midlertidige tiltag. På

den baggrund har Kommissionen fremsat forslag vedr. beskatning af den digitale

økonomi i EU med henblik på at sikre en samhørig EU-tilgang og bidrage til de

globale løsninger.

G20-arbejdet til sikring af skattegennemsigtighed bør intensiveres, herunder ved

at overveje obligatoriske indberetningsregler for rådgivere og andre mellemmænd

på skatteområdet,

opdatere OECD’s liste over ikke-samarbejdsvillige

jurisdiktio-

ner og overveje defensive tiltag, samt ved nøje at overvåge landenes implemente-

ring af tilsagn i forhold til BEPS og de internationalt aftalte standarder for auto-

matisk informationsudveksling.

Finansiel regulering

Reformer af den finansielle regulering skal forblive en prioritet for G20. EU er

forpligtet til at sikre fuld, rettidig og konsistent færdiggørelse og implementering

af de aftalte reformer. Fra EU’s side

hilses den seneste aftale om færdiggørelse af

Basel III (”Basel IV”) velkommen. For at sikre lige vilkår for

banker på globalt

plan, og for at understøtte den finansielle stabilitet, bør alle de største jurisdiktio-

ner rettidigt implementere aftalen, og der ønskes

fra EU’s side

større fremskridt i

arbejdet i disse jurisdiktioner med at sikre robuste afviklingsrammer for centrale

modparter. EU finder det derudover vigtigt, at der sikres fremskridt i arbejdet

med cybersikkerhed og det internationale samarbejde om de finansielle udfordrin-

ger relateret til teknologiske forandringer (FinTech), herunder i forhold til kryp-

tovalutaer. EU støtter arbejdet i forhold til bæredygtig finansiering.

IMF og global finansiel governance

EU-landene støtter et stærkt, kvotebaseret og velfinansieret IMF i centrum for det

globale finansielle sikkerhedsnet. EU-landene er forpligtede til at arbejde for en

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Samlenotat om rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2018

rettidig aftale i forbindelse med IMF-forårsmødet i april 2019, og senest i forbin-

delse med årsmødet i oktober 2019, om tilpasning af IMF’s permanente kvoteres-

sourcer (15. kvotegennemgang), herunder en mulig ny formel til fastlæggelse af

landenes kvote- og stemmeandele. Det skal betragtes som en integreret pakke, der

omfatter aftaler om IMF’s samlede ressourcebehov, tilpasning af kvoteandele lan-

dene imellem samt drøftelser om kvoteformlen. EU lægger vægt på, at forhand-

lingerne skal være forankret

i IMF’s egne organer. Perspektiverne i en mulig for-

øgelse af IMF’s permanente kvoteressourcer bør fastlægges hurtigst muligt.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Overordnet ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomi-

ske konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og be-

skæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at kunne støtte den fælles EU-linje til det kommende

G20-møde.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at kunne støtte den fælles EU-holdning til det kommende G20-

møde.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.