Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 226
Offentligt
Skatteministeriet
Udkast
J.nr. 2018-1144
Forslag
til
Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love
(Initiativer mod sort arbejde m.v.)
§1
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret senest ved §
3 i lov nr. 396 af 2. maj 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 74 A
ændres ”,
stk. 1, eller en begæring efter denne lovs § 86 A, stk. 2”,
til: ”eller § 86 B,
stk.
1”.
2.
§ 86 A
affattes således:
Ӥ
86 A.
Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig digital
registrering af oplysninger om de personer, der er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver.
Registrering af oplysningerne skal ske i indkomstregisteret, jf. § 3 i lov om et indkomstregister.
Følgende oplysninger skal registreres for hver enkelt beskæftiget:
1) Dato.
2) Navn og cpr-nummer.
3) Det beløb, der udbetales til eller godskrives den beskæftigede.
4) Start-
og forventet sluttidspunkt for beskæftigelsen den pågældende dag.”
3.
Efter § 86 A indsættes som nye paragraffer:
Ӥ
86 B.
Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en arbejdsgiver at benytte en virksomhed, der er
registreret som leverandør af lønadministrationsydelser efter regler, der er udstedt i medfør af § 4,
stk. 6, i lov om et indkomstregister, i forbindelse med virksomhedens lønadministration.
”Stk.
2.
Told- og skatteforvaltningen udreder honoraret til leverandøren af
lønadministrationsydelsen efter stk. 1. Arbejdsgiveren har pligt til at refundere udgiften til honoraret
til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3.
Opkrævningslovens almindelige regler om opkrævning af skatter og afgifter gælder også ved
opkrævning af told- og skatteforvaltningens udlæg til leverandøren af lønadministrationsydelsen
hos arbejdsgiveren.
Ӥ
86 C.
Told- og skatteforvaltningen kan udlevere oplysninger om arbejdsgiverregistrerede
virksomheders SE-nummer eller cvr-nummer, navne og adresser til offentligheden. Udleveringen
kan ske, når der i anmodningen angives et SE-nummer eller cvr-nummer, navn eller adresse på en
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
2
virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.”
§2
I lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015, som ændret
ved § 14 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 2 i lov nr. 1682 af 26. december 2017, og § 53 i
lov nr. 60 af 30. januar 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 3, stk. 1,
indsættes som
nr. 11:
”11) Oplysninger om beskæftigede, som en arbejdsgiver er blevet pålagt at registrere efter
kildeskattelovens § 86 A, § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring eller § 12 a, stk. 5, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.”
2.
I
§ 4, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”§ 3” til: ”§ 3, stk. 1, nr. 1-10,
og stk. 2-4
i relation hertil,”.
3.
I
§ 4, stk. 1,
indsættes som
6. pkt.:
”Indberetning af oplysninger efter § 3, stk. 1, nr. 11, og stk. 4 i relation hertil, skal foretages
dagligt.”
§3
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, som ændret senest ved
§ 1 i lov nr. 396 af 2. maj 2018, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 8 Y, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”10.000 kr.” til: ”8.000 kr.”
§4
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016, som ændret ved § 6 i lov nr.
474 af 17. maj 2017 og § 18 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 46, stk. 12,
ændres ”10.000 kr.”, til: ”8.000 kr.”
2.
I
§ 75, stk. 8,
ændres ”10.000 kr.”, til: ”8.000 kr.”
§5
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016, som ændret ved
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
3
§ 19 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 4 i lov nr. 1682 af 26. december 2017, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 10 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”10.000 kr.” til: ”8.000 kr.”
2.
I
§ 10 a
indsættes som
stk. 4:
”Stk.
4.
Uanset bestemmelserne i stk. 1-3, kan borgeren frigøre sig fra den solidariske hæftelse, hvis
borgeren kan fremvise en behørig faktura, udstedt i forbindelse med købet, der entydigt identificerer
leverandøren.”
§6
I skattekontrolloven, lov nr. 1535 af 19. december 2017, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 72, stk. 2,
indsættes efter ”§ 62, stk. 1”: ”og 3”.
§7
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018, som ændret
ved § 29 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 1 i lov nr. 1670 af 26. december 2017, foretages
følgende ændring:
1.
§ 91, stk. 4
og
5,
ophæves, og i stedet indsættes:
”Stk.
4.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan pålægge en arbejdsgiver at foretage
daglig digital registrering af oplysninger om de personer, der er beskæftiget hos den pågældende
arbejdsgiver. Registrering af oplysningerne skal ske i indkomstregisteret, jf. § 3 i lov om et
indkomstregister. Følgende oplysninger skal registreres for hver enkelt beskæftiget:
1) Dato.
2) Navn og cpr-nummer.
3) Det beløb, der udbetales til eller godskrives den beskæftigede.
4) Start-
og forventet sluttidspunkt for beskæftigelsen den pågældende dag.”
Stk. 6-11 bliver herefter stk. 5-10.
§8
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr.
188 af 8. marts 2018, som ændret ved § 4 i lov nr. 442 af 8. maj 2018, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 12 a, stk. 5-7,
ophæves, og i stedet indsættes:
”Stk.
5.
Kommunalbestyrelsen kan pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig digital registrering af
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
4
oplysninger om de personer, der er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver. Registrering af
oplysningerne skal ske i indkomstregisteret, jf. § 3 i lov om et indkomstregister. Følgende
oplysninger skal registreres for hver enkelt beskæftiget:
1) Dato.
2) Navn og cpr-nummer.
3) Det beløb, der udbetales til eller godskrives den beskæftigede.
4) Start-
og forventet sluttidspunkt for beskæftigelsen den pågældende dag.”
Stk. 8 og 9 bliver herefter til stk. 6 og 7.
2.
I
§ 12 b, stk. 2,
udgår ”og 7”.
§9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§§ 1, 2, 7 og 8 træder i kraft den 1. juli 2020.
Lovens §§ 5 og 7 gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der ændres, ikke
gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for
Færøerne eller Grønland.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
1.2. Generelle betragtninger om behandling af persondata
2. Lovforslagets indhold
2.1. Sanktioner over for virksomheder der undlader at indeholde, indberette og indbetale af A-skat
m.v.
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslaget
2.2. Lavere grænse for kontantbetaling
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Lovforslaget
2.3. Forbedring af købers retssikkerhed
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Lovforslaget
2.4. Offentliggørelse af registrerede pligter
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Lovforslaget
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik i
september 2017 aftalen ”Styrket indsats mod sort arbejde”. Ved dette
lovforslag foreslås at
gennemføre denne aftale.
Omfanget af sort arbejde er generelt faldende i Danmark, men sort arbejde koster hvert år danskerne
penge i form af tabte skatteindtægter. Sort arbejde er med til at skabe ulige konkurrence. De seneste
opgørelser viser, at skattegabet vedrørende sort arbejde er faldet i løbet af de seneste år. Samtidig
viser Skatteforvaltningens egne holdningsundersøgelser, at accepten af sort arbejde er faldende i
befolkningen. For at fastholde den positive udvikling har en parlamentarisk arbejdsgruppe med
deltagelse af alle Folketingets partier udarbejdet en beretning indeholdende flere initiativer, som
kan medvirke til at begrænse omfanget af sort arbejde.
Under betegnelsen ”Fairplay”
er der af tidligere regeringer gennemført en række skærpende
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
6
initiativer over for sort arbejde. Fairplay-kampagnerne har haft fokus på det virksomhedsrelaterede
sorte arbejde, og nu ønskes det at foretage en række yderligere stramninger på området, der kan
medvirke til, at det sorte arbejde begrænses yderligere.
Regeringen og partierne bag aftalen ”Styrket indsats mod sort arbejde”
er enige om at skærpe
sanktionerne over for virksomheder, der ikke indeholder, indberetter og indbetaler A-skat m.v.
Konkret er aftalepartierne enige om at indføre mulighed for, at Skatteforvaltningen i sådanne
situationer kan pålægge virksomhederne at benytte en leverandør af lønadministrationsydelser.
Aftalepartierne ønsker tillige, at det skal være muligt for Skatteforvaltningen at pålægge
virksomheder at føre en digital logbog vedrørende de personer, der er beskæftiget i virksomheden.
Regeringen og partierne
bag aftalen ”Styrket indsats mod sort arbejde”
ønsker også at sænke
grænsen for, hvornår en køber, som betaler kontant for ydelser eller varer sammen med ydelser,
risikerer at hæfte for sælgerens manglende betaling af indkomstskat, arbejdsmarkedsbidrag og
moms. En lavere grænse for den solidariske hæftelse skal bidrage til, at flere betaler digitalt og
dermed sikrer, at der findes et transaktionsspor, som Skatteforvaltningen vil kunne anvende i
forbindelse med kontrol af sort arbejde. For at forbedre købers retssikkerhed ønsker regeringen og
partierne bag aftalen, at en privat køber skal kunne frigøres fra den solidariske hæftelse, såfremt
køberen kan fremvise en faktura, der opfylder fakturakravene.
Derudover ønsker regeringen at gøre det muligt for en virksomhed at undersøge, om en anden
virksomhed er registreret som indeholdelsespligtig af A-skat m.v. Regeringen vurderer, at dette
initiativ vil kunne sikre, at virksomheder ikke uforvarende kommer til at deltage i kædesvig,
ligesom initiativet vil kunne medvirke til at begrænse beskæftigelsen af sort arbejdskraft.
Endelig foreslås en konsekvensrettelse i skattekontrolloven.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslaget udmønter aftalen ”Styrket indsats mod sort arbejde”. Aftalen blev indgået på baggrund
af en beretning fra Skatteudvalget om initiativer mod sort arbejde af den 25. august 2016 (SAU alm.
del bilag 265, folketingsåret 2015-16). Skatteudvalget har med beretningen sat fokus på et vigtigt
område, og samtidig har beretningen spillet en væsentlig rolle i de drøftelser, der har ført til, at
aftalen ”Styrket indsats mod sort arbejde” blev indgået.
Det er regeringens holdning, at det skal være let at drive virksomhed i Danmark, og at borgere ikke
må føle, at deres retssikkerhed bliver krænket. Regeringen ønsker derfor, at indsatsen mod sort
arbejde skal være afbalanceret. På den ene side må indsatsen ikke pålægge væsentlige byrder eller
mindske retssikkerheden for dem, der efterlever reglerne og afregner skatter og afgifter, som de
skal. På den anden side skal indsatsen imødekomme ønsket om at kunne føre en effektiv kontrol
over for dem, der snyder og ikke opkræver, angiver og afregner skatter og afgifter i
overensstemmelse med de gældende regler herom.
Ifølge Rockwool Fondens Forskningsenhed er efterspørgslen på sort arbejde i Danmark faldet siden
2010. Samtidig bruger de, der arbejder sort, færre timer på det. Det kan være en indikation på, at
indsatsen mod sort arbejde virker efter hensigten. Samtidig betyder det også, at indsatsen over for
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
7
sort arbejde skal fortsættes, så udviklingen fortsat vil gå i en positiv retning.
Lovforslaget har til formål at sikre en højere grad af sporbarhed og gennemsigtighed i forhold til det
sorte arbejde. Initiativerne i dette lovforslaget skal dermed medvirke til, at alle betaler de skatter og
afgifter, de skal, således at omfanget af sort arbejde kan minimeres.
1.2. Generelle betragtninger om behandling af persondata
Lovforslagets initiativ om digitalisering af logbogen indebærer behandling af persondata, som er
omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF
(databeskyttelsesforordningen).
Ved personoplysninger forstås enhver form for information om en identificeret eller identificerbar
fysisk person (den registrerede), jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, stk. 1. Ved behandling
forstås enhver aktivitet eller række af aktiviteter
–
med eller uden brug af automatisk behandling
–
som personoplysninger eller en samling af personoplysninger gøres til genstand for, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 4, stk. 2. Behandling dækker bl.a. over indsamling,
registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, videregivelse ved
transmission, samkøring og sletning m.v.
Databeskyttelsesforordningens artikel 5 opstiller en række grundlæggende principper, som skal
være opfyldt ved behandling af personoplysninger, og heri indgår proportionalitetsprincippet
ligeledes med stor vægt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, samt at
personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den
registrerede, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a. Et af de grundlæggende krav
til behandling af personoplysninger er, at indsamlede oplysninger skal være tilstrækkelige, relevante
og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles. Det følger af
databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, at indsamling af oplysninger skal ske til
udtrykkeligt angivne og legitime formål, og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig
med disse formål.
Af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra f, følger, at personoplysninger skal
behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger,
herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse
eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, at behandling af personoplysninger kun må
ske, hvis en af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.
Tilsvarende indeholder databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a-j, regler for, hvornår
de særlige kategorier af personoplysninger kan behandles.
Det vurderes, at den behandling af oplysninger, der foretages ved administration af lovforslagets
initiativ om digitalisering af logbogen, overholder databeskyttelsesforordningens artikel 6 om lovlig
behandling og de grundlæggende principper for behandling af personoplysninger efter
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
8
databeskyttelsesforordningens artikel 5.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Sanktioner over for virksomheder der undlader at indeholde, indberette og indbetale af A-skat
m.v.
2.1.1. Gældende ret
Efter kildeskattelovens § 86 A, stk. 1, kan Skatteforvaltningen pålægge arbejdsgivere at føre logbog
ved at foretage daglig registrering af oplysninger om ansatte. De oplysninger, der skal registreres, er
oplysninger om dato, navn og cpr-nummer, hvilken løn der udbetales og start- og forventet
sluttidspunkt for arbejdet den pågældende dag.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har med hjemmel i § 91, stk. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. mulighed for at udstede pålæg til en arbejdsgiver om at føre logbog.
Tilsvarende gør sig gældende for kommunerne efter bestemmelsen i § 12 a, stk. 5, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
En logbog skal på begæring forevises Skatteforvaltningen til brug for kontrol, uanset hvilken af de
ovennævnte myndigheder, pålægget er udstedt af, jf. kildeskattelovens § 86 A, stk. 2.
Bestemmelsen i kildeskattelovens § 86 A blev indført ved lov nr. 325 af 18. maj 2005. Baggrunden
for indførelsen af bestemmelsen var, at et af de problemer, som Skatteforvaltningen ofte støder på,
når der gennemføres arbejdsgiverkontrol hos en virksomhed, er, at de ansatte oplyser, at det er deres
første arbejdsdag. Dette påstås samtidig at være forklaringen på, at der endnu ikke foreligger en
ansættelseskontrakt, og årsag til, at der hidtil ikke er indeholdt, indberettet og indbetalt A-skat m.v.
for den pågældende medarbejder.
Oplysningen om, at ”det
er første arbejdsdag” har ofte vist sig reelt at være udtryk for, at personen
udfører sort arbejde.
Efter de gældende regler i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene
for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven), som implementerer Rådets direktiv nr. 91/533 om
arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller
ansættelsesforholdet, har arbejdsgiveren pligt til at tilvejebringe dokumentation for ansættelsen
(med oplysninger om f.eks. løn, arbejdstid, arbejdssted, arbejdets art, påbegyndelse af
ansættelsesforhold m.v.), hvis ansættelsesforholdet har en varighed på mere end en måned, og den
gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer. Oplysningerne skal gives senest en måned
efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt.
Da det således ikke er et krav, at der skal være dokumentation for ansættelsen fra første arbejdsdag,
vil Skatteforvaltningen ikke i forbindelse med en konkret kontrol have mulighed for at efterprøve,
om en
oplysning om, at ”det er første arbejdsdag”, er korrekt.
2.1.2. Lovforslaget
Sort arbejde kan defineres som produktive aktiviteter, der i sig selv er lovlige. Men aktiviteterne
bliver ulovlige på grund af den skatteunddragelse, der finder sted. Sort arbejde indebærer en
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
9
gensidighed, hvor både køber og sælger ved, at aktiviteten ikke angives eller oplyses til
Skatteforvaltningen, og hvor begge parter har en økonomisk fordel
–
typisk sparede skatter og
afgifter.
Formålet med bestemmelsen i kildeskattelovens § 86 A
–
om mulighed for at pålægge en
virksomhed at føre en logbog
–
er at sikre, at der sker en daglig registrering af, hvem der arbejder i
virksomheden, således at Skatteforvaltningen får mulighed for at kontrollere, om der efterfølgende
indeholdes, indberettes og indbetales A-skat for de pågældende personer.
Erfaringsmæssigt bliver virksomheder, der pålægges at føre en daglig logbog over beskæftigede,
mere regelefterlevende. Logbøgerne er dermed med til at begrænse brugen af sort arbejdskraft.
Det foreslås, at logbogen gøres digital, så den dels kan udbredes til flere brancher, dels kan øge
myndighedssamarbejdet og ikke mindst effektivisere Skatteforvaltningens kontrol. En digitalisering
af logbogen vil betyde, at Skatteforvaltningen ikke længere behøver at møde op på de respektive
arbejdspladser for at kontrollere, om logbogen er opdateret. Denne kontrol vil efter forslaget kunne
ske ved et opslag i den digitale logbog.
Følger en arbejdsgiver ikke pålægget om at føre en digital logbog, foreslås det, at dette skal kunne
sanktioneres med en bøde. Det foreslås, at den gældende indeksregulerede bødeberegning for
overtrædelse af et pålæg om at føre logbog i kildeskattelovens § 74 A videreføres uændret. Bøden
foreslås således fastsat, så den svarer til 8 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede
medlemmer. I 2018 udgør bøden 6.900 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget.
Derudover foreslås det, at Skatteforvaltningen skal kunne pålægge en arbejdsgiver at benytte en
virksomhed, der er registreret som leverandør af lønadministrationsydelser, i forbindelse med
virksomhedens lønadministration. Det er tanken, at en arbejdsgiver, der ikke indeholder, indberetter
og indbetaler A-skat m.v., skal kunne pålægges at lade en virksomhed, der er registreret som
leverandør af lønadministrationsydelser, opfylde virksomhedens forpligtelser i relation til
indberetning af A-skat m.v., og på vegne af arbejdsgiveren varetage arbejdsgiverens bogføring af
dokumenter og bilag, udarbejdelse af dags- og månedsregnskaber, foretage afstemninger
vedrørende løn m.v., herunder foretage indberetning til indkomstregisteret vedrørende de
beskæftigedes løn m.v.
Det foreslås, at Skatteforvaltningen i første omgang vil skulle udrede honoraret til leverandøren af
lønadministrationsydelsen. Arbejdsgiveren vil herefter have pligt til at refundere udgiften til
honoraret til Skatteforvaltningen. I den forbindelse foreslås det, at opkrævningslovens almindelige
regler om opkrævning af skatter og afgifter skal gælde ved opkrævning af Skatteforvaltningens
udlæg til leverandøren af lønadministrationsydelsen hos arbejdsgiveren.
Endelig foreslås det at give Skatteforvaltningen mulighed for mundtligt, skriftligt eller elektronisk
at udlevere oplysninger om arbejdsgiverregistrerede virksomheders SE-nummer og eller cvr-
nummer, navn og adresse.
2.2. Lavere grænse for kontantbetaling
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
10
2.2.1. Gældende ret
Borgere, der er skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2, kan ved køb af ydelser og varer
sammen med ydelser gøres solidarisk hæftende for den skat og moms, som den, der leverer ydelsen,
har unddraget i skat og moms, hvis købesummen overstiger 10.000 kr. inkl. moms, og køberen ikke
har betalt digitalt via et pengeinstitut eller betalingsinstitut.
Borgeren vil altid kunne frigøre sig for et muligt hæftelsesansvar ved at betale digitalt via et
pengeinstitut. Rene varekøb er ikke omfattet af bestemmelsen.
Digital betaling sikrer et transaktionsspor, hvor både betalingsmodtager og den, der gennemfører
betalingen, kan identificeres.
Købers ansvar er begrænset til den skat (indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag) og moms, som
skulle have været afregnet af det aktuelle vederlag.
I forhold til køber fastsættes vederlagets størrelse, beregningsgrundlag og hæftelse i en afgørelse
samtidig med eller efter, at der er fastsat et nyt skatte- og afgiftsgrundlag over for den
erhvervsdrivende, hvor det ikke angivne vederlag indgår.
Hæftelsens beregning afhænger således af, om leverandøren har registreret vederlaget i sit regnskab,
og om dette vederlag er kommet til udtryk i den pågældendes momsangivelse og selvangivelse.
Hæftelsen for henholdsvis moms og skat kan derfor først fastslås, efter at fristerne for indsendelse
af disse angivelser er udløbet, og hvor det er konstateret, at leverandøren har unddraget moms og
skat af det modtagne vederlag. Viser det sig, at virksomheden f.eks. har et skattemæssigt underskud,
der kan rumme det udeholdte vederlag, kan der ikke gøres hæftelsesansvar gældende for
skattedelen.
Den solidariske hæftelse, der kan gøres gældende over for køber, er det nøjagtige krav, der måtte
udspringe af, at leverandøren ikke har afregnet skatter og afgifter af den leverance, køber har betalt
kontant for.
Flere betalinger for samme leverance, ydelse, kontrakt eller lignende anses som én betaling i
forhold til beløbsgrænsen på 10.000 kr. inkl. moms. Der er således ikke muligt at opdele en
leverance i flere betalinger med det formål at holde sig under beløbsgrænsen. Løbende ydelser
anses ligeledes som en samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen, når leverancerne sker inden for
samme kalenderår. F.eks. vil rengøringsydelser, der betales månedsvis, være omfattet af kravet om
digital betaling, hvis den årlige udgift overstiger 10.000 kr., uanset om de enkelte månedlige
betalinger er under beløbsgrænsen.
Betales en leveret ydelse over 10.000 kr. delvist kontant, beregnes hæftelsen for momsen og skatten
m.v. på grundlag af det beløb, der er betalt kontant.
Hvis borgeren ikke har mulighed for at betale digitalt via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, kan
borgeren frigøre sig for et hæftelsesansvaret ved via TastSelv på Skatteforvaltningens hjemmeside
at angive oplysninger om det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
11
leverandøren, og betalingen heraf. Denne indberetning skal ske senest 14 dage efter betalingen, dog
senest 1 måned efter fakturaens modtagelse.
Grænsen på 10.000 kr. blev valgt af hensyn til lovgivningen på det finansielle område. I Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 af 15. november 2006 er der fastsat en
grænse på 1.000 euro for, hvornår betalingsformidlere skal medsende oplysninger om betaler ved
pengeoverførsler. Grænsen på 10.000 kr. blev således valgt ud fra en betragtning om, at
pengeinstitutterne med sikkerhed ville have registreret de oplysninger, Skatteforvaltningen har
behov for i forbindelse med en efterfølgende kontrol, ligesom en grænse på 10.000 kr. ville kunne
rumme evt. kursudsving i euroen.
Bestemmelsen om solidarisk hæftelse og frigørelse herfra for borgere findes i opkrævningslovens §
10 a.
2.2.2. Lovforslaget
Der er i dag fastsat en grænse på 10.000 kr. for, hvornår køber risikerer at hæfte for leverandørens
evt. manglende betaling af skat og moms, hvis køberen af en ydelse eller varer sammen med en
ydelse betaler kontant. Risikoen for den solidariske hæftelse skal bidrage til, at flere købere betaler
digitalt, da digitale betalinger sikrer, at der efterlades et transaktionsspor, som Skatteforvaltningen
kan anvende ved en efterfølgende kontrol.
Den stigende anvendelse af digitale betalingsmetoder og overførsler betyder, at Skatteforvaltningen
i højere grad end tidligere er i stand til at følge bevægelserne (betalingsstrømmene) på en
virksomhedskonto. Ved at afstemme en virksomheds udstedelse af fakturaer med
betalingsstrømmene vil Skatteforvaltningen kunne kontrollere, om der er overensstemmelse mellem
faktureringer, modtagne betalinger og den moms, der er afregnet. Skatteforvaltningen kan således
kontrollere, om der er afregnet skatter og afgifter efter de gældende regler herom. Denne mulighed
kræver dog først og fremmest, at pengestrømmene registreres, så der efterlades et transaktionsspor,
som Skatteforvaltningen vil kunne følge.
Det foreslås at sænke grænsen fra 10.000 kr. inkl. moms til 8.000 kr. inkl. moms. I henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 af 15. november 2006 skal
betalingsformidlere medsende oplysninger om betaler ved pengeoverførsler, når pengeoverførslen
udgør 1.000 euro eller derover. Ved en grænse på 8.000 kr. inkl. moms vil pengeinstitutterne med
sikkerhed have registreret de oplysninger, Skatteforvaltningen har behov for i forbindelse med
kontrol af betalingsstrømme.
Danmark fører fastkurspolitik over for euroen. Det betyder, at den danske krones værdi over for
euroen skal holdes stabil. Denne politik har vist sig at være effektiv, og det vurderes således, at der
ikke er behov for et så stort spænd i forhold til kursudsving, som efter gældende ret.
2.3. Forbedring af købers retssikkerhed
2.3.1. Gældende ret
Sort arbejde kendetegnes ved, at der ikke udstedes en faktura til køber, og at køber oftest betaler
kontant. Ved kontantbetaling efterlades der ikke et transaktionsspor.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
12
Borgere, der er skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2, kan ved køb af ydelser og varer
sammen med ydelser gøres solidarisk hæftende for den skat og moms, som den, der leverer ydelsen,
har unddraget i skat og moms, hvis købesummen overstiger 10.000 kr. inkl. moms, og køberen ikke
har betalt via et pengeinstitut eller betalingsinstitut.
Har borgeren ikke mulighed for at betale digitalt via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, kan
borgeren frigøre sig fra hæftelsesansvaret ved, at borgeren via TastSelv på Skatteforvaltningens
hjemmeside angiver oplysninger om det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der entydigt
identificerer leverandøren, og betalingen heraf.
Bestemmelsen har en præventiv og holdningsbearbejdende effekt, idet bestemmelsen sender et klart
signal om, at køber løber en risiko ved at betale kontant.
2.3.2. Lovforslaget
Regeringen ønsker at styrke borgernes retssikkerhed. Derfor foreslås det, at borgere tillige skal
kunne frigøre sig fra den solidariske hæftelse ved at fremvise en behørig faktura, udstedt i
forbindelse med købet, der entydigt identificerer leverandøren.
Reglerne om at kunne ifalde solidarisk hæftelse gælder såvel erhvervsdrivende virksomheder som
private købere.
Det vurderes, at reglerne i forhold til de private købere er unødigt restriktive. Det foreslås således,
at en privat køber med frigørende virkning gives mulighed for at fremvise en faktura i stedet for at
skulle betale digitalt via et pengeinstitut eller betalingsinstitut eller indberette oplysninger om det
foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, til Skatteforvaltningen.
Reglerne om solidarisk hæftelse fastholdes i sin helhed i forhold til erhvervsdrivende virksomheder,
da det vurderes, at langt de fleste virksomheder i dag anvender digital betaling.
2.4. Offentliggørelse af registrerede pligter
2.4.1. Gældende ret
I sager om kædesvig benytter virksomheder sig af underleverandører, der fakturerer arbejdskraft.
Erfaringsmæssigt er underleverandører i kædesvigskomplekser ikke arbejdsgiverregistreret hos
Skatteforvaltningen. Underleverandørerne indeholder, indberetter og indbetaler derfor ikke A-skat
m.v. af den udfakturerede og udbetalte løn.
Lovlydige virksomheder har i dag ikke mulighed for at undersøge, om den underleverandør,
virksomheden ønsker at udlicitere en entreprise til, er registreret som indeholdelsespligtig for A-
skat m.v. og kan derved uden egen skyld og uden at kunne forhindre det blive involveret i
kædesvig.
2.4.2. Lovforslaget
Det foreslås, at der indføres en bestemmelse om offentliggørelse af, om en virksomhed er registreret
som arbejdsgiver hos Skatteforvaltningen.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
13
En offentliggørelse af denne oplysning sikrer lovlydige virksomheder mulighed for at undersøge,
om en evt. underleverandør er registreret som indeholdelsespligtig for A-skat m.v. Derved sikres
det, at lovlydige virksomheder kan undgå at entrere med virksomheder, der ikke har til hensigt at
opfylde lovbestemte pligter. Samtidig vil en offentliggørelse af denne oplysning indebære, at
virksomhederne af egen kraft vil kunne sikre sig mod at deltage i kædesvigskomplekser.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes samlet set at ville styrke indsatsen mod sort arbejde og derved bidrage til, at
skatter og afgifter afregnes korrekt. Det vil trække i retning af et merprovenu i form af et reduceret
skattegab, der dog ikke kan kvantificeres nærmere. Forslaget om, at køber skal kunne frigøre sig for
en evt. hæftelse for en leverandørs manglende afregning af skatter og afgifter ved at fremvise en
faktura, kan dog isoleret set trække i retning af et øget skattegab, fordi Skatteforvaltningens adgang
til kontroloplysninger reduceres. Denne effekt vurderes dog at være relativt beskeden.
Set fra et samfundsøkonomisk perspektiv understøtter indsatsen mod sort arbejde, at arbejdskraft og
kapital anvendes så hensigtsmæssigt og effektivt som muligt. Sort arbejde indebærer således en
risiko for, at investeringer m.v. kanaliseres fra de områder med størst drifts- og samfundsøkonomisk
afkast til områder, hvor mulighederne for skatteunddragelse via sort arbejde er størst.
Forslaget om at pålægge en virksomhed at benytte en leverandør af lønadministrationsydelser
vurderes ikke medføre økonomiske og administrative konsekvenser for Skatteforvaltningen.
Lovforslaget giver Skatteforvaltningen mulighed for at pålægge arbejdsgivere/ virksomheder at føre
elektroniske logbøger for at understøtte Skatteforvaltningens kontrolmuligheder i forbindelse med
ansættelsesforhold. Initiativet forventes at medføre udgifter systemudvikling og
–tilpasning
i
forbindelse med udvikling af logbogen for i alt 4,5 mio. kr. Dertil kommer forventede udgifter til
systemdrift m.m. på 0,8 mio. kr. årligt fra 2021 og frem. I 2019 og 2020 vurderes der derudover at
være udgifter på henholdsvis 0,8 mio. kr. og 0,4 mio. kr. til projektstyring i forbindelse med
systemudvikling og
–tilpasning.
Grænsen på 10.000 kr. for, hvornår køber hæfter solidarisk for manglende betaling af skat og moms
fra sælger, hvis køberen af en ydelse betaler kontant, vil efter lovforslaget blive nedsat til 8.000 kr.
Dette initiativ vurderes samlet set ikke at medføre administrative omkostninger for
Skatteforvaltningen.
Lovforslaget forudsætter, at der laves en oplysningskampagne om sort arbejde. Kampagnen
forventes at medføre udgifter for 1,2 mio. kr.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Den styrkede indsats mod sort arbejde vil understøtte ens og fair konkurrencevilkår for
erhvervslivet, idet virksomhedernes muligheder for at opnå en konkurrencemæssig fordel ved ikke
at afregne skatter og afgifter korrekt reduceres. Herved undgås, at ellers konkurrencedygtige
virksomheder med høj produktivitet mister markedsandele og potentielt helt udkonkurreres af
virksomheder, der opnår en unfair konkurrencefordel ved at anvende sort arbejde.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
1918138_0014.png
14
For normaleffektive virksomheder vil initiativet vedrørende digitalisering af logbogen ikke have
administrative konsekvenser, da disse virksomheder ikke vil blive pålagt at føre logbog.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om, at køber skal kunne frigøre sig for en evt. hæftelse for en leverandørs manglende
afregning af skatter og afgifter ved at fremvise en faktura, vil medføre administrative lettelser for
borgerne. Den administrative lettelse består i, at køber ikke længere vil skulle afgive oplysninger til
Skatteforvaltningen om den gennemførte disposition, men alene skal opbevare en kopi af fakturaen
som sikkerhed for, at Skatteforvaltningen ikke vil kunne gøre et evt. hæftelsesansvar gældende over
for borgeren.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. juni 2018 til den 10. august 2018 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: 3F, Advokatsamfundet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, CEPOS,
Cevea, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks Tivoliforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Datatilsynet,
DI, Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer, FSR - danske revisorer, Justitia, Kraka,
Landsskatteretten, Restaurationsbranchen.dk, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig
Forening, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Styrelsen for fastholdelse og
rekruttering.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Lovforslaget vurderes samlet
set at ville styrke indsatsen
mod sort arbejde og derved
bidrage til, at skatter og afgifter
afregnes korrekt. Det vil trække
i retning af et merprovenu i
form af et reduceret skattegab,
der dog ikke kan kvantificeres
nærmere
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Forslaget om, at køber skal
kunne frigøre sig for en evt.
hæftelse for en leverandørs
manglende afregning af
skatter og afgifter ved at
fremvise en faktura, kan dog
isoleret set trække i retning af
et øget skattegab, fordi
Skatteforvaltningens adgang
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
1918138_0015.png
15
til kontroloplysninger
reduceres. Denne effekt
vurderes dog at være relativt
beskeden.
Udgiften til udvikling af
logbogen forventes at udgøre
i alt 4,5 mio. kr. Dertil
kommer forventede udgifter
til systemdrift m.m. på 0,8
mio. kr. årligt fra 2021 og
frem. I 2019 og 2020
vurderes der derudover at
være udgifter på henholdsvis
0,8 mio. kr. og 0,4 mio. kr. til
projektstyring i forbindelse
med systemudvikling og
–
tilpasning.
Lovforslaget forudsætter, at
der laves en
oplysningskampagne om sort
arbejde. Kampagnen
forventes at medføre udgifter
for 1,2 mio. kr.
Ingen.
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Den styrkede indsats mod sort
arbejde vil understøtte ens og
fair konkurrencevilkår for
erhvervslivet, idet
virksomhedernes muligheder
for opnå en
konkurrencemæssig fordel ved
ikke at afregne skatter og
afgifter korrekt reduceres.
For normaleffektive
virksomheder vil initiativet
vedrørende digitalisering af
logbogen ikke have
administrative konsekvenser,
da disse virksomheder ikke vil
blive pålagt at føre logbog.
For normaleffektive
virksomheder vil initiativet
vedrørende digitalisering af
logbogen ikke have
administrative konsekvenser,
da disse virksomheder ikke
vil blive pålagt at føre
logbog.
For normaleffektive
virksomheder vil initiativet
vedrørende digitalisering af
logbogen ikke have
administrative konsekvenser,
da disse virksomheder ikke
vil blive pålagt at føre
logbog.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
1918138_0016.png
16
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem
principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-regulering
Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering
Forslaget medfører
Ingen.
administrative lettelser for
borgerne.
Lovforslaget indeholder ikke
-
miljømæssige aspekter.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
JA
NEJ
X
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den, der undlader at følge en begæring efter kildeskattelovens § 86 A, stk. 2, om at forevise de
oplysninger, der er registreret i logbogen, straffes med bøde, jf. kildeskattelovens § 74 A, jf. § 74.
Efter kildeskattelovens § 86 A, stk. 2, består det strafbare forhold i, at arbejdsgiveren ikke har
opfyldt sin pligt til på begæring at fremvise en opdateret logbog. Det strafbare forhold bortfalder
ikke, uanset om arbejdsgiveren efterfølgende fremlægger en opdateret logbog.
I lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås kildeskattelovens § 86 A nyaffattet. Nyaffattelsen sker i
forbindelse med, at det foreslås at gøre logbogen digital. Som følge af den foreslåede digitalisering
foreslås det, at kravet om, at logbogen på begæring skal fremvises i forbindelse med kontrol,
ophæves. Dette skal ses i lyset af, at myndighederne
–
når logbogen er digital
–
vil kunne tilgå
oplysningerne ved opslag i indkomstregisteret. Behovet for at kræve logbogen fremvist i
forbindelse med et kontrolbesøg vil således være overflødigt.
Henvisningen til kildeskattelovens § 86 A, stk. 2, i kildeskattelovens § 74 A foreslås således at
udgå.
Samtidig foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 3, at indsætte en ny bestemmelse i kildeskatteloven,
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
17
hvorefter Skatteforvaltningen vil kunne pålægge en arbejdsgiver at benytte en virksomhed, der er
registreret som leverandør af lønadministrationsydelser i forbindelse med virksomhedens
lønadministration. Af hensyn til at kunne sikre en effektiv regelefterlevelse er der behov for, at en
undladelse af at opfylde et sådant pålæg vil kunne sanktioneres. Det foreslås derfor, at der i
kildeskattelovens § 74 A indsættes en henvisning til kildeskattelovens § 86 B, stk. 1, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 1, sikrer, at Skatteforvaltningen får mulighed for
at håndhæve et pålæg efter lovforslagets § 1, nr. 3, ved at kunne sanktionere en evt. manglende
opfyldelse af et pålæg om at anvende en leverandør af lønadministrationsydelser i forbindelse med
virksomhedens lønadministration.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed undlader at
følge et pålæg efter lovforslagets § 1, nr. 3, vil kunne straffes med bøde. Er forholdet begået med
forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, vil
straffen kunne stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74 A, jf. § 74.
Den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 86 B er ny, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. En bøde
for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse bør fastsættes til i størrelsesordenen 10.000 kr. i et
førstegangstilfælde, mens bøden i gentagelsestilfælde bør fastsættes til det dobbelte. Herefter
forhøjes bøden med 10.000 pr. gang.
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 2
Efter kildeskattelovens § 86 A, stk. 1, kan Skatteforvaltningen pålægge arbejdsgivere at foretage
daglig registrering af oplysninger om ansatte i en logbog. Beskæftigelsesministeren har i medfør af
§ 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsat nærmere regler om, hvilke oplysninger
der skal fremgå af logbogen. Registreringerne i logbogen skal være fortløbende dateret og for hver
af de beskæftigede indeholde oplysninger om dato, navn og cpr-nummer, hvilken løn der udbetales,
og start- og forventet sluttidspunkt for arbejdet den pågældende dag, jf. § 12 i bekendtgørelse nr.
983 af 29. juni 2016 om tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskassers administration.
Hensigten med kildeskattelovens § 86 A er at sikre, at der sker en daglig registrering af, hvem der
arbejder i virksomheden, så Skatteforvaltningen har mulighed for at kontrollere, om der indeholdes,
indberettes og indbetales A-skat m.v. vedrørende de pågældende personer.
Manglende efterlevelse af kravet om at føre en logbog sanktioneres med bøde efter de eksisterende
bødebestemmelser i kildeskatteloven. Rigsadvokaten har på baggrund af afsagte byretsdomme
tilkendegivet, at bøder efter kildeskattelovens § 74, jf. samme lovs § 74 A, kan udstedes som
administrative bødeforelæg. Bøden fastsættes, så den svarer til 8 gange den maksimale
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
18
dagpengesats for fuldtidsforsikrede medlemmer.
Hvis det ved et kontrolbesøg konstateres, at en arbejdsgiver flere gange har tilsidesat et pålæg ved
ikke at have foretaget korrekt registrering om de ansatte i logbogen, kan disse overtrædelser ikke
sammenlægges. Derfor skal overtrædelserne straffes med den bødesats, der er gældende på
kontroltidspunktet.
Er overtrædelser fra flere kontrolbesøg til ansvarsbedømmelse samtidigt, kan bødestraffen for
overtrædelser, der er konstateret ved hvert kontrolbesøg, sammenlægges.
Bøden for overtrædelse af pålæg om at føre logbog kan sammenlægges med bøder for overtrædelse
af andre skatte- og afgiftslove.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har efter regler udstedt i medfør af § 91, stk.
4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. mulighed for at udstede pålæg til en arbejdsgiver om at
føre logbog, jf. § 12, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 983 af 29. juni 2016 om tilsynet med de anerkendte
arbejdsløshedskassers administration, og kommunerne kan pålægge arbejdsgivere at føre logbog
efter § 12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
En logbog skal efter gældende ret på begæring forevises Skatteforvaltningen til brug for kontrol, jf.
kildeskattelovens § 86 A, stk. 2, uanset hvilken af ovennævnte myndigheder, pålægget er udstedt af.
I lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås en nyaffattelse af kildeskattelovens § 86 A. Det foreslås, at
Skatteforvaltningen skal kunne pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig digital registrering af
oplysninger om de personer, der er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver. Forslaget om, at
arbejdsgivere skal kunne pålægges at foretage en digital registrering af oplysninger om de personer,
der er beskæftiget af arbejdsgiveren, betyder, at logbogen skal gøres elektronisk. Det foreslås, at
registreringen skal ske ved indberetning af oplysningerne til indkomstregisteret.
De oplysninger, der skal indberettes til indkomstregisteret, svarer til de oplysninger, der i dag skal
registreres efter gældende ret, jf. § 12, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 983 af 29. juni 2016 om tilsynet
med de anerkendte arbejdsløshedskassers administration. Det foreslås, at der sker lovfæstelse af de
oplysninger, der skal registreres i den digitale logbog. Der er ikke med lovfæstelsen tiltænkt
ændringer i de oplysninger, der skal fremgå af logbogen. Logbogen skal således være fortløbende
dateret og for hver af de beskæftigede indeholde oplysninger om dato, navn og cpr-nummer,
hvilken løn der udbetales og start- og forventet sluttidspunkt for arbejdet den pågældende dag.
Når det foreslås, at oplysningerne, der skal registreres i den digitale logbog, skal indberettes til
indkomstregisteret, skal dette ses i sammenhæng med, at både Skatteforvaltningen som
dataansvarlig, STAR og kommunerne i forbindelse med kontrol og administration i relation til
varetagelse af den enkelte myndigheds opgaver
–
f.eks. skattekontrol og kontrol af socialt bedrageri
–
har særskilt hjemmel til at forespørge på oplysninger i indkomstregisteret.
Den foreslåede bestemmelse retter sig mod arbejdsgivere. Det er således arbejdsgiveren, der skal
kunne pålægges at føre en digital logbog. Det er hensigten, at arbejdsgivere skal kunne pålægges at
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
19
føre digital logbog, når omstændighederne taler derfor. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis
arbejdsgiveren ikke har foretaget en tilstrækkelig registrering af virksomhedens ansatte, ikke har et
tilstrækkeligt ajourført lønregnskab, der sikrer at transaktionssporet, som er af afgørende betydning
for Skatteforvaltningens kontrol af, om arbejdsgiveren opfylder sine lovbestemte pligter, er til stede,
hvis arbejdsgiveren beskæftiger sort arbejdskraft, eller hvis arbejdsgiveren medvirker til socialt
bedrageri m.v.
Et pålæg om at føre digital logbog vil kunne blive givet i forbindelse med en konkret kontrol af
arbejdsgiverens virksomhed. Det bemærkes, at arbejdsgivere, der er selvstændigt erhvervsdrivende,
ikke er ansatte i deres egen virksomhed, hvorfor arbejdsgivere i forbindelse med et pålæg efter den
foreslåede bestemmelse ikke vil kunne pålægges at skulle registrere oplysninger om sig selv i
logbogen. I situationer, hvor en arbejdsgivers ægtefælle, samlever eller børn hjælper til i
virksomheden, vil et pålæg efter den foreslåede bestemmelse kunne udstrækkes til også at omfatte
registrering af denne personkreds. Et pålæg om at registrere ægtefælle, samlever eller børn i den
digitale logbog vil kunne gives, uanset om der udbetales løn eller i øvrigt godskrives beløb til de
nævnte personer.
Et pålæg efter den foreslåede bestemmelse vil også kunne gives til arbejdsgivere, der driver deres
virksomhed i selskabsform. I sådanne tilfælde vil et pålæg til selskabet indebære, at også
hovedanpartshaveren eller hovedaktionæren vil skulle registreres i logbogen.
Et pålæg om at føre logbog er en forvaltningsafgørelse. Allerede ved kontrolbesøget skal der
foretages mundtlig partshøring vedrørende Skatteforvaltningens overvejelser om at pålægge
virksomheden at føre logbog. I tilfælde, hvor indehaveren ikke er til stede ved kontrollen
–
f.eks.
ved et uanmeldt kontrolbesøg i virksomheden
–
skal der ske skriftlig underretning af indehaveren
om overvejelserne om at give virksomheden et pålæg om at føre logbog, inden den endelige
afgørelse herom træffes. Indehaveren skal i den forbindelse gives en frist på 1 uge til at komme med
sine evt. bemærkninger hertil.
Et pålæg om at føre logbog skal være skriftligt og skal indeholde en begrundelse og en
klagevejledning med klageadgang, herunder oplysning om fristen for at klage. Forvaltningslovens
almindelige regler vil således skulle finde anvendelse ved afgørelser, der træffes efter
kildeskattelovens § 86 A, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 2.
Et pålæg vil skulle gives for en periode på 12 måneder og udløber automatisk efter periodens udløb.
Konstateres det, at der inden for denne 12-måneders-periode fortsat er uregelmæssigheder i forhold
til korrekt registrering af de personer, der er beskæftiget i virksomheden, vil pålægget kunne
forlænges, så pålægget først udløber 12 måneder efter seneste kontrolbesøg. Hvis der ved et
kontrolbesøg efter udløbet af 12-måneders perioden fortsat konstateres manglende registreringer af
de beskæftigede, kan arbejdsgiveren på ny pålægges af føre logbog i en 12-måneders periode.
Et pålæg om at føre logbog vil kunne ophæves før udløbet af de 12 måneder, hvis det ved en
opfølgende kontrol konstateres, at virksomheden udarbejder sædvanlig dokumentation for evt.
ansættelsesforhold og indberetter oplysninger om de ansatte i overensstemmelse med de gældende
regler herom, eller hvis der i øvrigt er grundlag herfor. At der skal være udarbejdet sædvanlig
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
20
dokumentation for et ansættelsesforhold betyder bl.a., at virksomheden skal bogføre udbetaling af
eller godskrivning af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, herunder de beløb, der
er indeholdt på grundlag af skattekort m.v.
Det er afgørende, at det samlede regnskab føres på en klar og overskuelig måde, der gør det muligt
at beregne, indeholde, indberette og indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag korrekt, opfylde
oplysningspligterne, og tilgodese Skatteforvaltningens muligheder for kontrol. Bogføring og
regnskab vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. skal føres på særlige konti i den
indeholdelsespligtiges almindelige bogføring. Regnskabet skal som minimum indeholde konti, der
opgør indkomstmodtagernes samlede bidragsgrundlag (arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst),
indeholdt arbejdsmarkedsbidrag i alt, den samlede bidragsfrie A-indkomst og A-skat i alt.
Ved udbetaling af løn m.v. skal den indeholdelsespligtige skriftligt eller ved andet læsbart medie
udlevere en opgørelse over den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, A-indkomst, indeholdt
arbejdsmarkedsbidrag og indeholdt A-skat (lønseddel) til indkomstmodtageren.
En ophævelse af et pålæg skal gives skriftligt, og ophævelsen skal noteres i logbogen. En afgørelse
om pålæg om at føre logbog er som nævnt rettet mod arbejdsgiveren (virksomhedsejeren). Pålægget
bortfalder således, hvis virksomheden ophører, bortforpagtes eller ved overdragelse af
virksomheden.
Erfaringsmæssigt bliver virksomheder, der pålægges at føre en daglig logbog over ansatte, mere
regelefterlevende. Logbøgerne er dermed med til at begrænse brugen af sort arbejdskraft.
Begrundelsen for, at det foreslås, at logbogen gøres digital, er, at logbogen derved kan udbredes til
flere brancher end tilfældet er i dag, og at en digitalisering af logbogen vil kunne øge
myndighedssamarbejdet. En digitalisering af logbogen vurderes derudover at ville kunne
effektivisere Skatteforvaltningens kontrol, da Skatteforvaltningen ikke fremadrettet vil skulle møde
op på de enkelte arbejdspladser for at kontrollere, om den fysiske logbog føres som påbudt.
Den foreslåede digitalisering af logbogen betyder, at Skatteforvaltningen vil kunne tilgå
registreringerne i logbogen ved opslag i indkomstregisteret.
Derudover betyder forslaget, at et pålæg om at benytte logbog mere effektivt vil kunne effektueres
over for virksomheder med flere driftssteder eller ofte skiftende arbejdspladser, hvilket f.eks. gør
sig gældende for vognmænd og i rengøringsbranchen.
Det vurderes, at en digitalisering af logbogen vil kunne medvirke til at mindske skattegabet, at der
vil skulle anvendes færre ressourcer til at følge op på, om et pålæg efterleves, og at digitaliseringen
vil have en positiv effekt på restancerne.
Lovforslagets § 1, nr. 2, om digitalisering af logbogen indebærer behandling af persondata, som er
omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
21
(databeskyttelsesforordningen).
Databeskyttelsesforordningens artikel 5 opstiller en række grundlæggende principper, som skal
være opfyldt ved behandling af personoplysninger, og heri indgår proportionalitetsprincippet med
stor vægt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, samt at personoplysninger skal
behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a. Et af de grundlæggende krav til behandling af
personoplysninger er, at indsamlede oplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset
til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles. Det følger af
databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, at indsamling af oplysninger skal ske til
udtrykkeligt angivne og legitime formål, og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig
med disse formål.
Af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra f, følger, at personoplysninger skal
behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger,
herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse
eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, at behandling af personoplysninger kun må
ske, hvis en af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.
Det vurderes, at den behandling af oplysninger, der skal foretages ved administration af den
foreslåede bestemmelse, overholder databeskyttelsesforordningens artikel 6 om lovlig behandling
samt de grundlæggende principper for behandling af personoplysninger efter
databeskyttelsesforordningens artikel 5.
Den enkelte registrerede skal som udgangspunkt have besked om, at der behandles oplysninger om
den pågældende. Man skal bl.a. have besked om, hvem der er dataansvarlig, om formålet med
behandlingen og om evt. modtagere af oplysningerne, m.v.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 1, skal den dataansvarlige give den registrerede
en række nærmere definerede oplysninger, herunder hvem der er dataansvarlig, formålet med
behandlingen, som personoplysningerne skal bruges til, samt retsgrundlaget for behandlingen og
om evt. modtagere af oplysningerne m.v., når personoplysningerne ikke er indsamlet hos den
registrerede selv.
Et pålæg om at føre logbog vil blive stilet til virksomhedsindehaveren. Det kan derfor ikke antages,
at den beskæftigede, der bliver registreret oplysninger om, er eller vil være bekendt med
registreringen. Da personoplysningerne efter den foreslåede bestemmelse vil blive indsamlet hos
andre (arbejdsgiveren) end den registrerede selv, vil den dataansvarlige
–
i dette tilfælde
Skatteforvaltningen
–
skulle underrette den registrerede efter reglerne i
databeskyttelsesforordningens artikel 14.
Oplysningspligt over for en registreret person indebærer, at den dataansvarlige på eget initiativ har
pligt til at give den registrerede en række oplysninger, når der indsamles oplysninger om
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
22
vedkommende.
Oplysningspligten gælder alle registrerede, der indsamles eller modtages personoplysninger om.
Oplysningspligten skal som udgangspunkt iagttages ved skriftligt at give den registrerede de
oplysninger, den pågældende har krav på. Oplysningerne vil kunne gives elektronisk, hvis det er
mest hensigtsmæssigt.
For at opfylde oplysningspligten skal oplysningerne gives til den registrerede. Det betyder, at den
dataansvarlige skal tage aktive skridt til at give oplysningerne. Det er ikke tilstrækkeligt at have
oplysningerne liggende på en hjemmeside eller lignende, som den registrerede selv skal finde, og de
oplysninger, den dataansvarlige er forpligtet til at give, skal være tydeligt adskilt fra andre
oplysninger.
Når personoplysninger
–
som det er tilfældet her
–
ikke er indsamlet hos den registrerede, skal den
dataansvarsvarlige meddele oplysningerne så tidligt som muligt. Det vil normalt betyde, at
oplysningerne skal gives inden for 10 dage. Oplysningerne skal som udgangspunkt kun gives én
gang
–
også ved løbende indsamlinger, medmindre oplysningerne skal anvendes til andre formål
end dem, de oprindeligt blev indsamlet til.
Ved administrationen af lovforslagets § 1, nr. 2, skal forordningens regler overholdes.
Det vurderes, at oplysningspligten i forhold til den registrerede mest hensigtsmæssigt kan foretages
elektronisk. Oplysningspligten kan opfyldes ved at gøre oplysningerne tilgængelige i borgerens
skattemappe, så indholdet af kommunikationen forbliver i et sikkert miljø. Samtidig skal der ved en
mail i e-Boks eller ved en SMS-besked adviseres om, at der er lagt nye oplysninger, dokumenter
eller lignende i Skattemappen. Dette forudsætter dog, at Skatteforvaltningen har en mailadresse
eller et telefonnummer at sende adviseringen til.
Til nr. 3
Det foreslås at indføre en ny bestemmelse i kildeskatteloven. Den nye bestemmelse i § 86 B
indeholder tre stykker.
Det foreslås i
stk. 1,
at Skatteforvaltningen skal kunne pålægge en arbejdsgiver at benytte en
virksomhed, der er registreret som leverandør af lønadministrationsydelser, i forbindelse med
virksomhedens lønadministration
–
f.eks. et lønservicebureau.
Et lønservicebureau eller lignende vil kunne medvirke til, at der sker korrekt beregning og
indberetning af A-skat m.v. Det er tanken, at det skal være muligt for Skatteforvaltningen at
pålægge de virksomheder, der enten ikke indeholder, indberetter og indbetaler A-skat m.v., eller
som gentagne gange har fejl eller mangler i indberetningen af A-skat m.v., at benytte en tredjepart
til at varetage virksomhedens forpligtelser i relation til indberetning af A-skat m.v., herunder
udarbejde virksomhedens lønregnskab.
Efter § 4, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1256 af 9. november 2010 om et indkomstregister skal
indberetning til indkomstregisteret foretages af den indberetningspligtige, medmindre den
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
23
indberetningspligtige indgår aftale med en leverandør af lønadministrationsydelser om indberetning,
eller bemyndiger en anden til at forestå indberetningen.
En leverandør af lønadministrationsydelser skal 1 måned før påbegyndelse af indberetning til
indkomstregisteret på vegne af andre anmode Skatteforvaltningen om adgang hertil. Adgangen
registreres i Skatteforvaltningens Erhvervssystem. Registrering forudsætter, at leverandøren af
lønadministrationsydelsen har indgået en aftale med Skatteforvaltningen om dennes rettigheder og
pligter. Skatteforvaltningen kan slette registreringen, hvis leverandøren af lønadministrationsydelser
handler i strid med den indgåede aftale, jf. § 4, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1256 af 9. november
2010 om et indkomstregister.
Det er tanken, at en arbejdsgiver efter den foreslåede bestemmelse skal kunne pålægges at benytte
en leverandør af lønadministrationsydelser, der er registreret hos Skatteforvaltningen efter
bestemmelserne i § 4, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1256 af 9. november 2010 om et indkomstregister.
En leverandør af lønadministrationsydelser
–
f.eks. et lønservicebureau
–
vil kunne medvirke til, at
der sker korrekt beregning og indberetning af A-skat m.v. Det er tanken, at der skal være muligt for
Skatteforvaltningen at pålægge de virksomheder, der enten ikke indeholder, indberetter og
indbetaler A-skat m.v., eller som gentagne gange har fejl eller mangler i indberetningen af A-skat
m.v., at benytte en tredjepart til at varetage virksomhedens forpligtelser i relation til indberetning af
A-skat m.v.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at en arbejdsgiver kan blive pålagt at lade en tredjepart
varetage virksomhedens lønadministration.
Efter bestemmelsen kan Skatteforvaltningen lade udarbejdelse af virksomhedens lønregnskab
foretage af en tredjepart for virksomhedens regning, når visse nærmere betingelser er opfyldt.
Bestemmelsen omfatter som udgangspunkt alle arbejdsgivere, der ikke opfylder lovregulerede
pligter vedrørende indeholdelse, indberetning og indbetaling af A-skat m.v.
Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse, hvis Skatteforvaltningen konstaterer, at der alene er
udarbejdet et mangelfuldt eller utilstrækkeligt lønregnskab, og arbejdsgiveren ikke imødekommer
Skatteforvaltningens opfordring om at tilvejebringe et lønregnskab, som er udarbejdet i
overensstemmelse med lovens krav, inden for en rimelig frist. Det er således bl.a. en betingelse for
bestemmelsens anvendelse, at arbejdsgiveren skriftligt har fået meddelelse om, at såfremt et
fyldestgørende og ajourført lønregnskab ikke er indsendt inden f.eks. en måned fra meddelelsens
datering, så vil Skatteforvaltningen tage initiativ til, at en tredjepart for arbejdsgiverens regning fra
en given dato skal forestå udarbejdelse af virksomhedens lønregnskab, herunder udstedelse af
lønsedler, beregning og indberetning af A-skat m.v.
Bestemmelsen tænkes alene anvendt i de situationer, hvor Skatteforvaltningen efter et konkret skøn
vurderer, at et pålæg om at anvende en virksomhed, der er registreret som leverandør af
lønadministrationsydelser, vil resultere i et fyldestgørende lønregnskab, der kan anvendes som
grundlag for indberetning og indbetaling af A-skat m.v. Ved beslutningen om ansættelse af en
tredjepart skal der tages hensyn til, om der er tilvejebragt eller der kan tilvejebringes tilstrækkeligt
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
24
regnskabsmateriale m.v., arbejdsgiverens økonomiske formåen, samarbejdsvilje m.v.
Arbejdsgiveren har ret til at stille forslag om en bestemt tredjepart, hvilken i givet fald skal
godkendes af Skatteforvaltningen. Stiller arbejdsgiveren ikke forslag, indgår Skatteforvaltningen
aftale med en tredjepart efter Skatteforvaltningens valg. Skatteforvaltningen skal påse, at honoraret
udgør en rimelig vederlæggelse.
Herved stilles arbejdsgiveren ikke ringere, end hvis den erhvervsdrivende (arbejdsgiveren) selv
havde sørget for at udarbejde lønregnskab m.v. i overensstemmelse med kravene i lovgivningen.
Bestemmelsen foreslås som nævnt begrænset til tilfælde, hvor der er tilstrækkeligt
regnskabsmateriale til, at der kan udarbejdes et lønregnskab. Bestemmelsen vil således ikke kunne
anvendes i tilfælde, hvor regnskabsmaterialet er så mangelfuldt, at der må skønnes i ikke
ubetydeligt omfang over virksomhedens udgifter til løn m.v.
Bestemmelsen sigter ikke mod situationer, hvor der er gjort et kvalificeret forsøg på at udarbejde et
lønbogholderi, herunder at der er udstedt lønsedler og forsøgt indberetning af A-skat m.v. Det er
således forudsat, at bestemmelsen kun anvendes i begrænset omfang. Eksempelvis hvis en
arbejdsgiver udviser en adfærd, der må tages som udtryk for, at den pågældende åbenlyst ikke agter
at opfylde sin pligt til at indeholde, indberette og indbetale A-skat m.v.
Det foreslås i
stk. 2,
at Skatteforvaltningen vil skulle udrede honoraret til den virksomhed, der
leverer lønadministrationsydelsen efter den foreslåede bestemmelses stk. 1, og at arbejdsgiveren vil
have pligt til at refundere udgiften til honoraret til Skatteforvaltningen.
Forslaget betyder, at det er Skatteforvaltningen, der på virksomhedens (arbejdsgiverens) vegne
honorerer tredjepart for det arbejde, som tredjepart har udført med henblik på at få tilvejebragt
korrekt beregning og indberetning vedrørende den løn, virksomheden har udbetalt. Forslaget
betyder samtidig, at virksomheden (arbejdsgiveren) har pligt til at refundere Skatteforvaltningen de
udgifter, som Skatteforvaltningen har lagt ud til honorering af tredjepart for dennes udarbejdelse af
virksomhedens lønregnskab. Skatteforvaltningen vil i forbindelse med, at betalingskravet bliver
fremsendt til virksomheden (arbejdsgiveren), skulle fastsætte en rimelig betalingsfrist for
virksomheden (arbejdsgiveren). Denne frist kan ikke være mindre end 14 dage.
Det foreslås i
stk. 3,
at opkrævningslovens almindelige regler om opkrævning af skatter og afgifter
skal gælde over for arbejdsgiveren ved opkrævning af Skatteforvaltningens udlæg til leverandøren
af lønadministrationsydelsen.
Den i stk. 3 foreslåede bestemmelse angår opkrævningen af Skatteforvaltningens udlæg til
tredjepart hos arbejdsgiveren. En sådan bestemmelse er nødvendig, da opkrævningen af
Skatteforvaltningens udlæg til tredjepart hos arbejdsgiveren ikke er en skat eller afgift, som følger
direkte af opkrævningslovens bestemmelser, jf. opkrævningslovens bilag 1.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
25
Skatteforvaltningens betaling af honoraret anses som et udlæg for arbejdsgiveren, som
myndigheden har afholdt. Arbejdsgiveren har derfor pligt til helt eller delvist at refundere det
udbetalte honorar.
Det er udgangspunktet, at arbejdsgiveren skal betale hele honoraret tilbage. Kun i den situation, at
opretholdelse af honorarkravet vil forvolde en uoprettelig skade, f.eks. konkurs eller tvangsauktion
over privatbolig, kan honorarkravet nedsættes efter en konkret vurdering.
Det foreslås, at honoraret opkræves og inddrives ved anvendelse af opkrævningslovens almindelige
regler om opkrævning og inddrivelse af skatter og afgifter. Det betyder, at der påløber renter efter
opkrævningslovens § 7, og at kravet kan inddrives ved modregning eller lønindeholdelse, hvis
arbejdsgiveren ikke betaler honoraret rettidigt. Der er dog ikke udpantningsret for kravet.
Selve honoraret anses for at være en driftsomkostning, der er fradragsberettiget i samme omfang,
som hvis arbejdsgiveren selv havde afholdt udgiften. Udgiften er således fradragsberettiget, når den
er forfalden til betaling, uanset om den rent faktisk er betalt.
Efter de almindelige formueretlige regler og § 8 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er der
modregningsadgang for refusionskravet mod virksomheden (arbejdsgiveren). Det betyder, at i
tilfælde, hvor virksomheden (arbejdsgiveren) skal have udbetalt f.eks. negativ moms, vil der kunne
ske modregning heri for refusionskravet.
Et pålæg om at benytte en leverandør af lønadministrationsydelser er en forvaltningsafgørelse.
Allerede ved kontrolbesøget skal der foretages mundtlig partshøring vedrørende
Skatteforvaltningens overvejelser om at give virksomheden et sådant pålæg. I tilfælde, hvor
indehaveren ikke er til stede ved kontrollen
–
f.eks. ved et uanmeldt kontrolbesøg i virksomheden
–
skal der ske skriftlig underretning af indehaveren om overvejelserne om at give virksomheden et
pålæg om benytte en leverandør af lønadministrationsydelser, inden den endelige afgørelse herom
træffes. Indehaveren skal i den forbindelse gives en frist på 1 uge til at komme med sine evt.
bemærkninger hertil.
Et pålæg om at benytte en leverandør af lønadministrationsydelser skal være skriftligt og skal
indeholde en begrundelse og en klagevejledning med klageadgang, herunder oplysning om fristen
for at klage. Forvaltningslovens almindelige regler vil skulle finde anvendelse ved afgørelser, der
træffes efter kildeskattelovens § 86 B, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 3.
Den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 86 C, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, er ny.
Det foreslås, at der indføres en bestemmelse i kildeskatteloven om offentliggørelse af en
virksomheds registrering som arbejdsgiver hos Skatteforvaltningen. Bestemmelsen vil give
Skatteforvaltningen mulighed for efter anmodning at udlevere oplysninger om
arbejdsgiverregistrerede virksomheders SE-nummer eller cvr-nummer, navn eller adresse.
Udlevering af oplysningerne vil dog alene kunne ske, hvis der i anmodningen om oplysningerne er
angivet et SE-nummer eller cvr-nummer, navn eller adresse på en virksomhed. Det er tanken, at
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
26
oplysningerne skal kunne meddeles mundtligt, skriftligt eller elektronisk.
En offentliggørelse af de nævnte oplysninger vil kunne sikre lovlydige virksomheder mulighed for
at undersøge, om en evt. underleverandør er registreret som indeholdelsespligtig for A-skat m.v.
Derved sikres det, at lovlydige virksomheder får mulighed for at undgå at entrere med
virksomheder, der ikke har til hensigt at opfylde lovbestemte pligter i forbindelse med indeholdelse,
indberetning og indbetaling af A-skat m.v. Samtidig vil en offentliggørelse af denne oplysning
betyde, at virksomheder af egen kraft vil kunne sikre sig mod at deltage i kædesvigskomplekser.
I sager om netop kædesvig benytter virksomhederne sig typisk af underleverandører, der
udfakturerer arbejdskraft. Erfaringsmæssigt er underleverandører i kædesvigskomplekser ikke
arbejdsgiverregistreret hos Skatteforvaltningen. Underleverandørerne indeholder, indberetter og
indbetaler derfor ikke A-skat m.v. af den udfakturerede og udbetalte løn.
Lovlydige virksomheder har i dag ikke mulighed for at undersøge, om den underleverandør,
virksomheden ønsker at udlicitere sin entreprise til, er registreret for indeholdelse af A-skat m.v., og
kan derved uden egen skyld eller uden at kunne forhindre det blive indblandet i kædesvig.
I sager om kædesvig vurderer Skatteforvaltningen, om en virksomheds handel med en
underleverandør har været reel, om der fratrækkes fiktive fakturaer, eller om virksomheden vidste
eller burde vide, at underleverandøren ikke ville opkræve, angive og afregne skatter og afgifter af
samhandlen. I den forbindelse undersøger Skatteforvaltningen, hvad de enkelte virksomhederne har
gjort af tiltag for at sikre sig, at deres underleverandører er reelle og rent faktisk har mulighed for at
levere det, der faktureres (due diligence).
Der lægges i den forbindelse vægt på, om virksomhederne har sikret sig, at underleverandøren er
momsregistreret. Oplysning om en virksomheds momsregistreringsforhold kan findes ved
forespørgsel på SE-nummer eller cvr-nummer på Skatteforvaltningens hjemmeside.
Der lægges også vægt på, om virksomhederne sikrer sig, at underleverandøren er registreret som
indeholdelsespligtig for A-skat m.v. Virksomhedernes eneste mulighed for at undersøge dette er at
spørge underleverandøren, men virksomhederne har ikke mulighed for at kontrollere
underleverandørens svar.
Konstaterer Skatteforvaltningen, at en aftager af f.eks. arbejdsydelser i et kædesvigskompleks kun i
begrænset omfang har gjort due diligence tiltag, er der basis for at undersøge, om virksomheden
skal nægtes moms- og skattemæssigt fradrag for udgiften til underleverandøren. Den foreslåede
bestemmelse vil således kunne medvirke til vurdering af, om virksomheden har gjort due diligence
tiltag.
Forslaget vil betyde, at virksomheder, der køber af underleverandørydelser, vil kunne foretage et
opslag på Skatteforvaltningens hjemmeside og dermed effektivt kunne undersøge, om
underleverandøren er registreret som indeholdelsespligtig for A-skat m.v. hos Skatteforvaltningen.
Ved at gøre denne oplysning offentligt tilgængelig giver det virksomhederne bedre mulighed for at
undgå at handle med virksomheder, der ikke er registreret som indeholdelsespligtige, og som
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
27
dermed ikke har til hensigt at indeholde, indberette og indbetale A-skat m.v.
Til § 2
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse er ny.
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 1, at der indsættes et nyt nr. 11 i § 3, stk. 1, i lov om et
indkomstregister. Det foreslås, at oplysninger om beskæftigede, som en arbejdsgiver er blevet
pålagt at registrere efter kildeskattelovens § 86 A, § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring
eller § 12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal indberettes
til indkomstregisteret.
§ 3, stk. 1, i lov om et indkomstregister indeholder en liste over de oplysninger, der skal indberettes
til indkomstregisteret.
Da det foreslås, at oplysninger om beskæftigede, som en arbejdsgiver er blevet pålagt at registrere,
skal indberettes til indkomstregisteret, er der behov, for at denne liste udvides.
Bestemmelsen indebærer, at listen over oplysninger, der skal indberettes til indkomstregisteret, vil
blive udvidet, så det fremgår af bestemmelsen i § 3 i lov om et indkomstregister, at de oplysninger
om beskæftigede, som en arbejdsgiver er blevet pålagt at registrere efter kildeskattelovens § 86 A, §
91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring eller § 12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, skal indberettes.
Til nr. 2
Bestemmelsen i § 4, stk. 1, i lov om et indkomstregister indeholder fristerne for indberetning til
indkomstregisteret. Fristen er for små virksomheder den 10. i måneden efter den måned
indberetningen vedrører, dog den 17. januar vedrørende december måned. Udløber
indberetningsfristen på en lørdag, søndag eller helligdag, er indberetningsfristen den
førstkommende hverdag. For store virksomheder er indberetningsfristen den sidste hverdag i den
måned indberetningen vedrører. For de årlige indberetninger er fristen den 20. januar i året efter det
år, indberetningen vedrører. Også for denne frist gælder, at hvis den udløber på en lørdag, søndag
eller helligdag, er indberetningsfristen den førstkommende hverdag.
Lovforslagets § 2, nr. 2, er en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at der skal ske
daglige indberetninger af oplysninger efter § 3, nr. 11, i lov nr. 49 af 12. januar 2015, jf.
lovforslagets § 2, nr. 1, idet det i denne forbindelse foreslås præciseret, at indberetningsfristerne i §
4, stk. 1, 1.-5. pkt., finder anvendelse i relation til oplysningerne omfattet af lovens § 3, stk. 1, nr. 1-
10.
Hvor der efter gældende ret og fortsat efter forslaget vil skulle ske indberetning af oplysningerne
omfattet af § 3, nr. 1-10, månedligt eller årligt, vil der efter det foreslåede nr. 11 skulle ske
indberetning af oplysningerne omfattet heraf dagligt. Derfor er der behov for, at det i § 4, stk. 1, i
lov om et indkomstregister præciseres, at bestemmelsens 1.-5. pkt. om månedlig eller årlig
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
28
indberetning finder anvendelse i relation til oplysninger omfattet af lovens § 3, stk. 1, nr. 1-10.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at de månedlige og årlige frister for indberetning ikke gælder i
relation til et evt. pålæg efter kildeskattelovens § 86 A, § 91, stk. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring eller § 12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, § 7, nr. 1, og § 8, nr. 1, om at foretage daglig digital registrering
af oplysninger vedrørende de personer, der er beskæftiget i virksomheden.
Til nr. 3
Efter § 4, stk. 1, i lov om et indkomstregister skal indberetning af oplysninger efter samme lovs § 3
ske månedligt, idet indberetningen vedrørende A-indkomst i forbindelse med arbejdsgiveres
indbetaling til aldersforsikring skal ske årligt. Der henvises til beskrivelsen af fristerne i
bemærkningerne til § 2, nr. 2.
Ved lovforslagets § 2, nr. 3, foreslås det, at indberetning af oplysninger efter § 3, nr. 11, jf.
lovforslagets § 2, nr. 1, skal foretages dagligt.
Hvor der efter gældende ret og fortsat efter forslaget vil skulle ske indberetning af oplysningerne
omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1-10, månedligt eller årligt, vil der efter kildeskattelovens § 86 A, § 91,
stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring eller § 12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, § 7, nr. 1, og § 8, nr. 1, skulle ske
indberetning af oplysningerne omfattet heraf dagligt.
Derfor er der behov for, at det i § 4 i lov om et indkomstregister nærmere defineres, hvilke frister,
der gælder for indberetning af oplysningerne i § 3 i lov om et indkomstregister.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at de månedlige og årlige frister for indberetning ikke gælder i
relation til et evt. pålæg om at foretage daglig digital registrering af oplysninger vedrørende de
personer, der er beskæftiget i virksomheden.
Til § 3
Efter ligningslovens § 8 Y, stk. 1, er erhvervsdrivendes skattemæssige fradrag for udgifter
vedrørende køb af varer og ydelser betinget af, at udgiften er betalt digitalt via et pengeinstitut eller
betalingsinstitut, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inkl. moms.
Flere betalinger for samme leverance, ydelse, kontrakt eller lignende anses efter gældende ret som
én betaling i forhold til den nævnte beløbsgrænse. Løbende ydelser anses ligeledes som en samlet
leverance i forhold til beløbsgrænsen, når ydelserne sker inden for samme kalenderår.
Den digitale betaling sikrer, at der efterlades et transaktionsspor, hvor både betalingsmodtager og
den, der har afgivet betalingen, kan identificeres. Betaler en virksomhed sin leverandør med
kontanter, kan virksomheden nægtes skattemæssigt fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst i de tilfælde, hvor beløbet overstiger 10.000 kr. inkl. moms.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
29
Ønsker virksomheden at fastholde retten til fradrag, kan dette opnås ved, at betalingen af
leverandøren sker digitalt. Som digital betaling anses følgende betalingsformer:
1) Overførsel til leverandørens konto via posthus, bank eller netbank
2) Kortbetaling via leverandørens hjemmeside eller via leverandørens kortterminal
3) Indbetalingskort (girokort)
Ved betaling via et pengeinstitut eller betalingsinstitut efter ligningslovens § 8 Y, stk. 1, forstås
betaling fra konto til konto eller betaling på anden måde til modtagerens konto, herunder ved
anvendelse af betalingskort, hvorved der sikres en entydig identifikation af betaler og
betalingsmodtager. Betaling med indbetalingskort på posthuset eller i et pengeinstitut sidestilles
med digital betaling.
Betaling med check sidestilles med kontant betaling. Det skyldes, at en check, selv om den måtte
være crosset, ikke altid hæves af og dermed entydigt identificerer den, der modtager betalingen.
Betaling med checks sikrer således ikke altid sporbarhed, og kan derfor ikke anerkendes som eller
sidestilles med digital betaling, som netop sikrer en entydig identifikation af såvel
betalingsmodtager som den, der har anvist betalingen.
Sort arbejde kendetegnes ved, at der ikke udstedes faktura til køber, og at køber oftest betaler
kontant. Ved kontant betaling etableres der ikke det transaktionsspor, som er af afgørende
betydning for Skatteforvaltningens kontrol af, om der opkræves, angives og afregnes skatter og
afgifter i overensstemmelse med gældende ret.
Det foreslås, at den eksisterende beløbsgrænse for kontant betaling på 10.000 kr. inkl. moms
sænkes til 8.000 kr. inkl. moms. Anvendelsen af digitale betalingsmetoder og overførsler er
stigende. Digitale betalingsmetoder efterlader et transaktionsspor, som betyder, at
Skatteforvaltningen f.eks. kan følge pengestrømmene for at finde frem til de virksomheder, der ikke
afregner skatter og afgifter korrekt. Det kræver dog først og fremmest, at oplysninger om
pengestrømmene registreres, så Skatteforvaltningen har et transaktionsspor at forfølge.
Den eksisterende grænse på 10.000 kr. inkl. moms blev indsat ved lov nr. 590 af 18. juni 2012.
Grænsen på 10.000 kr. inkl. moms blev valgt i lyset af den grænse på 1.000 euro, der er fastsat i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 af 15. november 2006 for, hvornår
betalingsformidlere skal medsende oplysninger om betaler ved pengeoverførsler. Grænsen på
10.000 kr. inkl. moms blev valgt ud fra en betragtning om, at pengeinstitutterne med sikkerhed ville
have registreret de oplysninger, Skatteforvaltningen har behov for i forbindelse med en
efterfølgende kontrol, og at beløbsgrænsen skulle kunne rumme evt. kurssving i euroen.
Ved en grænse på 8.000 kr. inkl. moms vil pengeinstitutterne m.fl. fortsat have registreret det
transaktionsspor, som Skatteforvaltningen vil kunne gøre brug af i forbindelse med kontrol af
betalingstransaktioner hos betalingsformidlere.
Den foreslåede bestemmelse skal medvirke til at minimere omfanget af sort arbejde. Det
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
30
forekommer hverken hensigtsmæssigt eller velbegrundet, at Skatteforvaltningen i forbindelse med
kontrol af betalingstransaktioner hos betalingsformidlere alene skal have adgang til transaktioner på
10.000 kr. inkl. moms og derover, når pengeinstitutter m.fl. allerede registrerer oplysninger om
betaler i forbindelse med pengeoverførsler fra 1.000 euro og derover.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at erhvervsdrivendes skattemæssige fradrag for udgifter på
8.000 kr. inkl. moms og derover vedrørende køb af varer og ydelser gøres betinget af, at udgiften er
betalt digitalt via et pengeinstitut eller betalingsinstitut.
Det vurderes, at den foreslåede beløbsgrænse vil kunne medvirke til at begrænse omfanget af sort
arbejde, da en lavere beløbsgrænse vil øge incitamentet til at betale digitalt.
Til § 4
Til nr. 1
Efter momslovens § 46, stk. 12, hæfter leverandører og aftagere solidarisk for betaling af moms,
hvis leverancen ikke er betalt digitalt via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, medmindre
betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inkl. moms. Flere betalinger for samme leverance, ydelse,
kontrakt eller lignende anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen. Løbende ydelser anses
ligeledes som en samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen, når de sker inden for samme
kalenderår.
Aftagerens hæftelse opstår dog kun, når leverandøren har undladt at angive momsen af de leverede
varer og ydelser.
Den digitale betaling sikrer, at der efterlades et transaktionsspor, som kan identificere både
betalingsmodtager og den, der gennemfører betalingen.
Det foreslås, at den eksisterende beløbsgrænse for kontant betaling på 10.000 kr. inkl. moms
sænkes til 8.000 kr. inkl. moms. Anvendelsen af digitale betalingsmetoder og overførsler er
stigende. Digitale betalingsmetoder efterlader et transaktionsspor som betyder, at
Skatteforvaltningen f.eks. kan følge pengestrømmene for at finde frem til de virksomheder, der ikke
afregner skatter og afgifter korrekt. Det kræver dog først og fremmest, at oplysninger om
pengestrømmene registreres, så Skatteforvaltningen har et transaktionsspor at forfølge.
Den gældende beløbsgrænse på 10.000 kr. inkl. moms blev indsat ved lov nr. 590 af 18. juni 2012.
Beløbsgrænsen blev valgt i lyset af den grænse på 1.000 euro, der er fastsat i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 af 15. november 2006 for, hvornår betalingsformidlere
skal medsende oplysninger om betaler ved pengeoverførsler. Grænsen på 10.000 kr. inkl. moms
blev således valgt ud fra en betragtning om, at pengeinstitutterne med sikkerhed ville have
registreret de oplysninger, Skatteforvaltningen har behov for i forbindelse med en efterfølgende
kontrol, og at beløbsgrænsen skulle kunne rumme evt. kurssving i euroen.
Ved en grænse på 8.000 kr. inkl. moms vil pengeinstitutterne m.fl. fortsat have registreret
oplysninger om den, der gennemfører en pengeoverførsel og sikret et transaktionsspor, som
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
31
Skatteforvaltningen vil kunne gøre brug af i forbindelse med kontrol af en virksomheds
betalingstransaktioner hos betalingsformidlere.
Den foreslåede bestemmelse skal medvirke til at minimere omfanget af sort arbejde. Det
forekommer hverken hensigtsmæssigt eller velbegrundet, at Skatteforvaltningen i forbindelse med
kontrol af betalingstransaktioner hos betalingsformidlere alene skal have adgang til transaktioner på
10.000 kr. inkl. moms og derover, når pengeinstitutter m.fl. allerede registrerer oplysninger om den,
der gennemfører en betaling i forbindelse med pengeoverførsler fra 1.000 euro og derover.
Det vurderes, at den foreslåede ændring af beløbsgrænsen vil bidrage positivt i forhold til at
minimere omfanget af sort arbejde, idet risikoen for en solidarisk hæftelse med en lavere
beløbsgrænse alt andet lige vil føre til, at flere vælger at betale digitalt, hvorved
Skatteforvaltningens muligheder for kontrol forbedres.
Til nr. 2
Enhver, der har indkøbt ydelser eller varer sammen med ydelser for et beløb, der overstiger 10.000
kr. inkl. moms, skal på begæring meddele Skatteforvaltningen oplysninger om indkøbet og
betalingen heraf, herunder oplysning om elektronisk betaling, jf. opkrævningslovens § 10 a.
Som følge af, at det i lovforslagets § 5, nr. 1, foreslås at ændre beløbsgrænsen i opkrævningslovens
§ 10 a, stk. 1, fra 10.000 kr. til 8.000 kr., foreslås en tilsvarende ændring af beløbsgrænsen i
momslovens § 75, stk. 8.
Lovforslagets § 4, nr. 2, er således alene en konsekvensændring.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5.
Til § 5
Til nr. 1
Borgere, der er skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2, kan ved køb af ydelser eller varer
sammen med ydelser fra en erhvervsdrivende gøres solidarisk hæftende for den indkomstskat og
moms, som den erhvervsdrivende har unddraget, hvis købesummen overstiger 10.000 kr. inkl.
moms, og køberen ikke har betalt digitalt via et pengeinstitut eller betalingsinstitut.
Borgeren vil således altid kunne frigøre sig for et muligt hæftelsesansvar ved at betale digitalt via et
pengeinstitut. Rene varekøb er ikke omfattet af bestemmelsen.
Den stigende anvendelse af digitale betalingsmetoder og overførsler betyder, at Skatteforvaltningen
i højere grad end tidligere er i stand til at følge bevægelserne (betalingsstrømmene) på en
virksomhedskonto. Ved at afstemme en virksomheds udstedelse af fakturaer med betalingsstrømme
vil Skatteforvaltningen kunne kontrollere, om der er overensstemmelse mellem modtagne betalinger
og den moms, der er afregnet. Skatteforvaltningen kan således kontrollere, om der er afregnet
skatter og afgifter efter de gældende regler herom. Denne mulighed kræver dog først og fremmest,
at pengestrømmene registreres, så der efterlades et transaktionsspor, som Skatteforvaltningen vil
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
32
kunne følge.
I lovforslagets § 5, nr. 1, foreslås det at sænke grænsen fra 10.000 kr. inkl. moms til 8.000 kr. inkl.
moms.
I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 2015/847 af 20. maj 2015 om
oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og om ophævelse af forordning (EF) nr.
1781/2006 skal betalingsformidlere medsende oplysninger om betaler ved pengeoverførsler, når
pengeoverførslen udgør 1.000 euro eller derover. Ved en grænse på 8.000 kr. inkl. moms vil
pengeinstitutterne med sikkerhed have registreret de oplysninger, Skatteforvaltningen har behov for
i forbindelse med en efterfølgende kontrol.
Danmark fører fastkurspolitik over for euroen. Det betyder, at den danske krones værdi over for
euroen skal holdes stabil. Denne politik har vist sig at være effektiv, og det vurderes således, at der
ikke er behov for et så stort spænd i forhold til kursudsving som efter gældende ret.
Risikoen for den solidariske hæftelse medfører potentielt, at flere købere vil betale digitalt, og når
betalinger foregår digitalt, efterlades et transaktionsspor, som Skatteforvaltningen vil kunne bruge
ved kontrol af pengestrømme.
Det forekommer hverken hensigtsmæssigt eller velbegrundet, at Skatteforvaltningen i forbindelse
med kontrol af betalingstransaktioner hos betalingsformidlere alene skal have adgang til
transaktioner på 10.000 kr. inkl. moms og derover, når pengeinstitutter m.fl. allerede registrerer
oplysninger om betaler i forbindelse med pengeoverførsler på 1.000 euro og derover. Det foreslås
derfor, at beløbsgrænsen sænkes.
Bestemmelsen indebærer, at private købere efter den foreslåede bestemmelse vil skulle betale for
køb af ydelser eller varer sammen med ydelser digitalt, allerede når beløbet udgør 8.000 kr. inkl.
moms og ikke ved 10.000 kr. inkl. moms, som er den gældende beløbsgrænse i dag.
Til nr. 2
Borgere, der er skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2, kan ved køb af ydelser eller varer
sammen med ydelser fra en erhvervsdrivende gøres solidarisk hæftende for den indkomstskat og
moms, som den erhvervsdrivende har unddraget, hvis købesummen overstiger 10.000 kr. inkl.
moms, og køberen ikke har betalt digitalt via et pengeinstitut eller betalingsinstitut.
Efter gældende ret har borgere alene mulighed for at kunne frigøre sig fra den solidariske hæftelse
ved at betale for leverancen digitalt via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, eller ved via TastSelv
på Skatteforvaltningens hjemmeside at indberette oplysninger om det foretagne køb, herunder
fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren, og betalingen heraf. Denne indberetning
skal ske senest 14 dage efter betaling, dog senest 1 måned efter fakturaens modtagelse.
I lovforslagets § 5, nr. 2, foreslås det, at der i opkrævningslovens § 10 a indsættes et nyt stk. 4,
hvorefter private borgere uanset bestemmelserne i opkrævningslovens § 10 a, stk. 1-3, vil kunne
frigøre sig fra den solidariske hæftelse ved at fremvise en behørig faktura, udstedt i forbindelse med
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
33
købet, der bl.a. entydigt identificerer leverandøren.
At borgeren skal kunne fremvise en behørig faktura betyder, at fakturaen skal opfylde kravene til en
faktura, jf. kapitel 12 om krav til fakturaens indhold i bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 om
merværdiafgift (momsbekendtgørelsen).
Regeringen ønsker at styrke borgernes retssikkerhed. Derfor foreslås det, at private borgere tillige
skal kunne frigøre sig fra den solidariske hæftelse ved at fremvise en faktura vedrørende købet af
ydelsen eller varer sammen med ydelser.
Det vurderes, at reglerne i forhold til de private købere er unødigt restriktive. Det foreslås således,
at en privat køber med frigørende virkning skal kunne fremvise en faktura i stedet for at betale
digitalt via et via pengeinstitut eller betalingsinstitut eller indberette oplysninger om det foretagne
køb, herunder fakturaoplysninger til Skatteforvaltningen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at private borgere ved køb af ydelser eller varer sammen
med ydelser vil kunne frigøre sig fra en evt. solidarisk hæftelse, ved at fremvise en behørig faktura
vedrørende købet.
Bestemmelsens praktiske betydning vil være, at private borgere ved køb af ydelser eller varer
sammen med ydelser vil kunne frigøre sig fra en evt. solidarisk hæftelse ved enten at betale beløbet
digitalt via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, ved via TastSelv på Skatteforvaltningens
hjemmeside at indberette oplysninger om det foretagne køb og betaling heraf, eller ved at fremvise
en behørig faktura vedrørende købet, når beløbet udgør 8.000 kr. inkl. moms eller derover.
Til § 6
Skattekontrollovens § 62, stk. 3, giver skatteforvaltningen hjemmel til med Skatterådets
godkendelse at anmode teleselskaber om oplysninger om, hvornår kundens telefonnummer har
været anvendt til opkald i og fra Danmark til brug for afgørelse af spørgsmål om skattepligt. Efter §
72 i skattekontrolloven kan Skatteforvaltningen give pålæg om, at den oplysningspligtige
fremsender de krævede oplysninger inden en bestemt frist og pålægge daglige tvangsbøder fra
fristens overskridelse, og indtil Skatteforvaltningen har modtaget oplysningerne. Det er hensigten,
at alle oplysningspligter i skattekontrolloven skal være omfattet af § 72. Ved en fejl er der ikke i §
72, stk. 2, indsat en henvisning til § 62, stk. 3, hvorfor det foreslås, at der indsættes en sådan
henvisning.
Det henvises i øvrigt til de særlige bemærkninger til § 72 i lovforslag nr. L 13, folketingssamling
2017/18.
Til § 7
Efter § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring kan beskæftigelsesministeren efter forhandling
med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om, at de oplysninger, der er nævnt i
bestemmelsens stk. 1, nr. 1, med angivelse af cpr-nummer, samt hvilken løn den pågældende får,
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
34
skal registreres hver dag fra beskæftigelsens start.
Registreringerne skal til enhver tid på begæring forevises Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering (STAR) til brug for administrationen af forsikringssystemet, jf. § 91, stk. 5, i lov om
arbejdsløshedsforsikring.
Skatteforvaltningen har med hjemmel i kildeskattelovens § 86 A tillige mulighed for at udstede
pålæg til en arbejdsgiver om at føre logbog. Tilsvarende gør sig gældende for kommunerne efter
bestemmelsen i § 12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
I lovforslagets § 7, nr. 1, foreslås det at ophæve § 91, stk. 4 og 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring.
Samtidig foreslås der indsat et nyt stk. 4 i bestemmelsen.
Det foreslås, at STAR skal kunne pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig digital registrering af
oplysninger om de personer, der er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver. Forslaget om, at
arbejdsgivere skal kunne pålægges at foretage en digital registrering af oplysninger om de personer,
der er beskæftiget af arbejdsgiveren, medfører, at logbogen gøres elektronisk. Det foreslås, at
registreringen skal ske ved indberetning af oplysningerne til indkomstregisteret.
De oplysninger, der skal indberettes til indkomstregisteret, svarer til de oplysninger, der i dag skal
registreres efter gældende ret, jf. § 12, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 983 af 29. juni 2016 om tilsynet
med de anerkendte arbejdsløshedskassers administration. Det foreslås, at der sker lovfæstelse af de
oplysninger, der skal registreres i den digitale logbog. Der er ikke med lovfæstelsen tiltænkt
ændringer i de oplysninger, der skal fremgå af logbogen. De arbejdsgivere, der pålægges at føre en
digital logbog, skal således indberette oplysninger om dato, den enkelte beskæftigedes navn og cpr-
nummer, det beløb, der udbetales til den beskæftigede, og start- og forventet sluttidspunkt for
beskæftigelsen den pågældende dag til indkomstregisteret.
Når det foreslås, at oplysningerne, der skal registreres i den digitale logbog, skal indberettes til
indkomstregisteret, skal dette ses i sammenhæng med, at STAR, Skatteforvaltningen og
kommunerne i forbindelse med kontrol og administration i relation til varetagelse af den enkelte
myndigheds opgaver
–
f.eks. skattekontrol og kontrol af socialt bedrageri
–
har særskilt hjemmel til
at forespørge på oplysninger i indkomstregisteret.
Den foreslåede bestemmelse retter sig mod arbejdsgivere. Det er således arbejdsgiveren, der skal
kunne pålægges at føre en digital logbog. Det er hensigten, at arbejdsgivere skal kunne pålægges at
føre digital logbog, når omstændighederne taler derfor. Et pålæg om at føre logbog vil f.eks. kunne
gives, hvis det konstateres, at arbejdsgiveren beskæftiger sort arbejdskraft, eller hvis arbejdsgiveren
medvirker til socialt bedrageri m.v.
Et pålæg om at føre logbog vurderes at være et effektivt redskab ved STARs tilsyn vedrørende
misbrug af dagpenge m.v. Formålet med bestemmelsen er således at sikre, at arbejdsgivere har en
tilstrækkelig registrering af deres ansatte, og at sikre aktuelle oplysninger i virksomheder, herunder
om, hvem der er ansat ved såvel fastansættelser som dag til dag ansættelser. Arbejdsgivere, der
allerede har en sådan registrering, f.eks. i form af lønregistrering, ansættelseskontrakter eller
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
35
ansættelsesbeviser, vil derfor ikke blive omfattet af bestemmelsen.
Registret vil i tilsynssammenhæng kunne bruges til at sammenholde oplysningerne i logbogen med
de beskæftigedes evt. ansøgninger om dagpenge m.v.
Et pålæg om at føre digital logbog vil kunne blive givet i forbindelse med en konkret kontrol af
arbejdsgiverens virksomhed. Det bemærkes, at arbejdsgivere, der er selvstændigt erhvervsdrivende,
ikke er ansatte i deres egen virksomhed, hvorfor arbejdsgivere i forbindelse med et pålæg efter den
foreslåede bestemmelse ikke vil kunne pålægges at skulle registrere oplysninger om sig selv i
logbogen. I situationer, hvor en arbejdsgivers ægtefælle, samlever eller børn hjælper til i
virksomheden, vil et pålæg efter den foreslåede bestemmelse kunne udstrækkes til også at omfatte
registrering af denne personkreds. Et pålæg om at registrere ægtefælle, samlever eller børn i den
digitale logbog vil kunne gives, uanset om der udbetales løn eller i øvrigt godskrives beløb til de
nævnte personer.
Et pålæg efter den foreslåede bestemmelse vil også kunne gives til arbejdsgivere, der driver deres
virksomhed i selskabsform. I sådanne tilfælde vil et pålæg til selskabet indebære, at også
hovedanpartshaveren eller hovedaktionæren vil skulle registreres i logbogen.
Et pålæg om at føre logbog er en forvaltningsafgørelse. Allerede ved kontrolbesøget skal der
foretages mundtlig partshøring vedrørende STARs overvejelser om at pålægge virksomheden at
føre logbog. I tilfælde, hvor indehaveren ikke er til stede ved kontrollen
–
f.eks. ved et uanmeldt
kontrolbesøg i virksomheden
–
skal der ske skriftlig underretning af indehaveren om
overvejelserne, om at give virksomheden et pålæg om at føre logbog inden den endelige afgørelse
herom træffes. Indehaveren skal i den forbindelse gives en frist på 1 uge til at komme med sine evt.
bemærkninger hertil.
Et pålæg om at føre logbog skal være skriftligt og skal indeholde en begrundelse og en
klagevejledning med klageadgang, herunder oplysning om fristen for at klage. Forvaltningslovens
almindelige regler vil således skulle finde anvendelse ved afgørelser, der træffes efter § 91, stk. 4, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7, nr. 1.
Et pålæg vil skulle gives for en periode på 12 måneder og udløber automatisk efter periodens udløb.
Hvis der ved et kontrolbesøg efter udløbet af 12-måneders perioden fortsat konstateres manglende
registreringer af de beskæftigede, kan arbejdsgiveren på ny pålægges af føre logbog i en 12-
måneders periode.
Et pålæg om at føre logbog vil kunne ophæves før udløbet af de 12 måneder, hvis det ved en
opfølgende kontrol konstateres, at virksomheden udarbejder sædvanlig dokumentation for evt.
ansættelsesforhold.
At der skal være sædvanlig dokumentation for ansættelsesforhold betyder bl.a., at der i
virksomheden skal være foretaget lønregistrering eller findes ansættelseskontrakter eller
ansættelsesbeviser m.v.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
36
En ophævelse af et pålæg vil skulle gives skriftligt, og ophævelsen skal noteres i logbogen. En
afgørelse om pålæg om at føre logbog er som nævnt rettet mod arbejdsgiveren (virksomhedsejeren).
Pålægget bortfalder således, hvis virksomheden ophører, bortforpagtes eller ved overdragelse af
virksomheden.
Erfaringsmæssigt bliver virksomheder, der pålægges at føre en daglig logbog over ansatte, mere
regelefterlevende. Logbøgerne er dermed med til at minimere omfanget af socialt bedrageri.
Begrundelsen for, at det foreslås, at logbogen gøres digital, er, at logbogen derved kan udbredes til
flere brancher, end tilfældet er i dag, og at en digitalisering af logbogen vil kunne øge
myndighedssamarbejdet. En digitalisering af logbogen vurderes derudover at ville kunne
effektivisere STARs kontrol, da STAR ikke længere behøver at møde op på de enkelte
arbejdspladser for at kontrollere, om den fysiske logbog er opdateret.
Den foreslåede digitalisering af logbogen betyder, at STAR vil kunne vil kunne tilgå
registreringerne i logbogen ved opslag i indkomstregisteret.
Derudover betyder forslaget om at digitalisere logbogen, at et pålæg om at benytte logbog mere
effektivt vil kunne effektueres over for virksomheder med flere driftssteder eller ofte skiftende
arbejdspladser, hvilket f.eks. gør sig gældende for vognmænd og i rengøringsbranchen.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7, nr. 1, om digitalisering af logbogen indebærer
behandling af persondata, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF (databeskyttelsesforordningen).
Ved administrationen af bestemmelsen skal forordningens regler overholdes.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, for en nærmere beskrivelse af den
dataansvarliges (Skatteforvaltningens) forpligtelser i forbindelse med administrationen af den
digitale logbog.
Til § 8
Til nr. 1
Efter § 12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan
kommunalbestyrelsen pålægge arbejdsgivere at foretage daglig registrering af oplysninger om
ansatte. De oplysninger, som skal registreres, er de samme oplysninger, som
beskæftigelsesministeren har fastsat med hjemmel i § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., dvs., oplysning om dato, navn og cpr-nummer, hvilken løn der udbetales og start- og forventet
sluttidspunkt for arbejdet den pågældende dag, jf. bekendtgørelse nr. 983 af 29. juni 2016 om
tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskassers administration.
Registreringerne skal til enhver tid på begæring forevises kommunen, jf. § 12 a, stk. 7, i lov om
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
37
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Skatteforvaltningen har med hjemmel i kildeskattelovens § 86 A tillige mulighed for at udstede
pålæg til en arbejdsgiver om at føre logbog. Tilsvarende gør sig gældende for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), som efter regler udstedt i medfør af § 91, stk. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring kan pålægge en arbejdsgiver at føre logbog, jf. bekendtgørelse nr. 983 af
29. juni 2016 om tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskassers administration.
I lovforslagets § 8, nr. 1, foreslås det, at den gældende § 12 a, stk. 5-7, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt stk. 5.
Det foreslås, at kommunerne skal kunne pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig digital
registrering af oplysninger om de personer, der er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver.
Forslaget om, at arbejdsgivere skal kunne pålægges at foretage en digital registrering af oplysninger
om de personer, der er beskæftiget af arbejdsgiveren, indebærer, at logbogen gøres elektronisk. Det
foreslås, at registreringen skal ske ved indberetning af oplysningerne til indkomstregisteret.
De oplysninger, der skal indberettes til indkomstregisteret, svarer til de oplysninger, der skal
registreres efter gældende ret, jf. § 12, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 983 af 29. juni 2016 om tilsynet
med de anerkendte arbejdsløshedskassers administration. Det foreslås, at der sker lovfæstelse af de
oplysninger, der skal registreres i den digitale logbog. Der er ikke med lovfæstelsen tiltænkt
ændringer i de oplysninger, der skal fremgå af logbogen. Logbogen skal således være fortløbende
dateret og for hver af de beskæftigede indeholde oplysninger om dato, navn og cpr-nummer,
hvilken løn der udbetales og start- og forventet sluttidspunkt for arbejdet den pågældende dag.
Når det foreslås, at oplysningerne, der skal registreres i den digitale logbog, skal indberettes til
indkomstregisteret, skal dette ses i sammenhæng med, at Skatteforvaltningen som dataansvarlig og
STAR og kommunerne i forbindelse med kontrol og administration i relation til varetagelse af den
enkelte myndigheds opgaver
–
f.eks. skattekontrol og kontrol af socialt bedrageri
–
har særskilt
hjemmel til at forespørge på oplysninger i indkomstregisteret.
Den foreslåede bestemmelse retter sig mod arbejdsgivere. Det er således arbejdsgiveren, der skal
kunne pålægges at føre en digital logbog. Det er hensigten, at arbejdsgivere skal kunne pålægges at
føre digital logbog, når omstændighederne taler derfor. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis
arbejdsgiveren ikke har foretaget en tilstrækkelig registrering af virksomhedens ansatte, ikke har et
tilstrækkeligt ajourført lønregnskab, hvis arbejdsgiveren beskæftiger sort arbejdskraft, eller hvis
arbejdsgiveren medvirker til socialt bedrageri m.v.
Et pålæg om at føre digital logbog vil kunne blive givet i forbindelse med en konkret kontrol af
arbejdsgiverens virksomhed. Det bemærkes, at arbejdsgivere, der er selvstændigt erhvervsdrivende,
ikke er ansatte i deres egen virksomhed, hvorfor arbejdsgivere i forbindelse med et pålæg efter den
foreslåede bestemmelse ikke vil kunne pålægges at skulle registrere oplysninger om sig selv i
logbogen. I situationer, hvor en arbejdsgivers ægtefælle, samlever eller børn hjælper til i
virksomheden, vil et pålæg efter den foreslåede bestemmelse kunne udstrækkes til også at omfatte
registrering af denne personkreds. Et pålæg om at registrere ægtefælle, samlever eller børn i den
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
38
digitale logbog vil kunne gives, uanset om der udbetales løn eller i øvrigt godskrives beløb til de
nævnte personer.
Et pålæg efter den foreslåede bestemmelse vil også kunne gives til arbejdsgivere, der driver deres
virksomhed i selskabsform. I sådanne tilfælde vil et pålæg til selskabet indebære, at også
hovedanpartshaveren eller hovedaktionæren vil skulle registreres i logbogen.
Et pålæg om at føre logbog er en forvaltningsafgørelse. Allerede ved kontrolbesøget skal der
foretages mundtlig partshøring vedrørende kommunens overvejelser om at pålægge virksomheden
at føre logbog. I tilfælde, hvor indehaveren ikke er til stede ved kontrollen
–
f.eks. ved et uanmeldt
kontrolbesøg i virksomheden
–
skal der ske skriftlig underretning af indehaveren om overvejelserne
om at give virksomheden et pålæg om at føre logbog, inden den endelige afgørelse herom træffes.
Indehaveren skal i den forbindelse gives en frist på 1 uge til at komme med sine evt. bemærkninger
hertil.
Et pålæg om at føre logbog skal være skriftligt og skal indeholde en begrundelse og en
klagevejledning med klageadgang, herunder oplysning om fristen for at klage. Forvaltningslovens
almindelige regler vil således skulle finde anvendelse ved afgørelser, der træffes efter § 12 a, stk. 5,
i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 8, nr. 1.
Et pålæg vil skulle gives for en periode på 12 måneder og udløber automatisk efter periodens udløb.
Hvis der ved et kontrolbesøg efter udløbet af 12-måneders perioden fortsat konstateres manglende
registreringer af de beskæftigede, kan arbejdsgiveren på ny pålægges af føre logbog i en 12-
måneders periode.
Et pålæg om at føre logbog vil kunne ophæves før udløbet af de 12 måneder, hvis det ved en
opfølgende kontrol konstateres, at virksomheden udarbejder sædvanlig dokumentation for evt.
ansættelsesforhold og indberetter oplysninger om de ansatte i overensstemmelse med de gældende
regler herom, eller hvis der i øvrigt er grundlag herfor.
At der skal være sædvanlig dokumentation for et ansættelsesforhold betyder bl.a., at der i
virksomheden skal være foretaget lønregistrering og findes ansættelseskontrakter eller
ansættelsesbeviser m.v.
En ophævelse af et pålæg vil skulle gives skriftligt, og ophævelsen skal noteres i logbogen. En
afgørelse om pålæg om at føre logbog er som nævnt rettet mod arbejdsgiveren (virksomhedsejeren).
Pålægget bortfalder således, hvis virksomheden ophører, bortforpagtes eller ved overdragelse af
virksomheden.
Erfaringsmæssigt bliver virksomheder, der pålægges at føre en daglig logbog over ansatte, mere
regelefterlevende. Logbøgerne er dermed med til at begrænse brugen af sort arbejdskraft.
Begrundelsen for, at det foreslås, at logbogen gøres digital, er, at logbogen derved kan udbredes til
flere brancher end tilfældet er i dag, og at en digitalisering af logbogen vil kunne øge
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
39
myndighedssamarbejdet. En digitalisering af logbogen vurderes derudover at ville kunne
effektivisere kommunernes kontrol, da kommunerne ikke længere behøver at møde op på de enkelte
arbejdspladser for at kontrollere, om den fysiske logbog er opdateret.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at kommunerne vil kunne kontrollere, om et pålæg om at
benytte logbog opfyldes, uden at der vil skulle gennemføres et nyt fysisk kontrolbesøg i
virksomheden. Den foreslåede digitalisering af logbogen betyder, at de nævnte myndigheder vil
kunne tilgå registreringerne i logbogen ved opslag i indkomstregisteret.
Derudover betyder forslaget, at et pålæg om at benytte logbog mere effektivt vil kunne effektueres
over for virksomheder med flere driftssteder eller ofte skiftende arbejdspladser, hvilket f.eks. gør
sig gældende for vognmænd og i rengøringsbranchen.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 8, nr. 1, om digitalisering af logbogen indebærer
behandling af persondata, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF (databeskyttelsesforordningen).
Ved administrationen af bestemmelsen skal forordningens regler overholdes.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, for en nærmere beskrivelse af den
dataansvarliges (Skatteforvaltningens) forpligtelser i forbindelse med administrationen af den
digitale logbog.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i § 12 b, stk. 2 og 3, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område kan en arbejdsgiver, der forsømmer at opfylde de pligter, som påhviler
arbejdsgiveren efter § 12 a, stk. 5 og 7, straffes med bøde. For overtrædelse kan der pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. En
arbejdsgiver, som efter begæring ikke kan eller ikke ønsker at forevise en opdateret oversigt over
beskæftigede ved kontrolbesøg, kan straffes med bøde. Kommunen skal i tilfælde af manglende
overholdelse af et pålæg om logbog anmelde virksomheden til politiet. Kommunen bør dog
orientere virksomheden herom, forinden sagen overgives til politiet.
Den foreslåede ændring i § 12 b, stk. 2, er alene en konsekvens af forslagets § 7, nr.1, om
ophævelse af § 12 a, stk. 7.
Til § 9
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft 1. januar 2019, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i
stk. 2,
at §§ 1, 2, 7 og 8, træder i kraft 1. juli 2020, da den nødvendige
systemudvikling i relation til de nævnte bestemmelser først vil være på plads på dette tidspunkt.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
40
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
117 af 29. januar 2016, som senest ændret
ved § 3 i lov nr. 396 af 2. maj 2018,
foretages følgende ændringer:
§ 74 A.
På samme måde som anført i § 74
straffes den, der undlader at følge et pålæg
efter denne lovs § 86 A, stk. 1, eller en
begæring efter denne lovs § 86 A, stk. 2.
1.
I
§ 74 A
ændres ”,
stk. 1, eller en
begæring efter denne lovs § 86 A, stk. 2”,
til:
”eller § 86 B, stk. 1”
2.
§ 86 A
affattes således:
Ӥ
86 A.
Told- og skatteforvaltningen kan
pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig
digital registrering af oplysninger om de
personer, der er beskæftiget hos den
pågældende arbejdsgiver. Registrering af
oplysningerne skal ske i indkomstregisteret,
jf. § 3 i lov om et indkomstregister. Følgende
oplysninger skal registreres for hver enkelt
beskæftiget:
1) Dato.
2) Navn og cpr-nummer.
3) Det beløb, der udbetales til eller
godskrives den beskæftigede.
4) Start- og forventet sluttidspunkt for
beskæftigelsen den pågældende dag.”
§ 86 A. ---
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
41
3.
Efter § 86 A indsættes som nye
paragraffer:
Ӥ
86 B.
Told- og skatteforvaltningen kan
pålægge en arbejdsgiver at benytte en
virksomhed, der er registreret som
leverandør af lønadministrationsydelser efter
regler, der er udstedt i medfør af § 4, stk. 6, i
lov om et indkomstregister, i forbindelse
med virksomhedens lønadministration.
”Stk.
2.
Told- og skatteforvaltningen udreder
honoraret til leverandøren af
lønadministrationsydelsen efter stk. 1.
Arbejdsgiveren har pligt til at refundere
udgiften til honoraret til told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 3.
Opkrævningslovens almindelige
regler om opkrævning af skatter og afgifter
gælder også ved opkrævning af told- og
skatteforvaltningens udlæg til leverandøren
af lønadministrationsydelsen hos
arbejdsgiveren.”
Ӥ
86 C.
Told- og skatteforvaltningen kan
udlevere oplysninger om
arbejdsgiverregistrerede virksomheders SE-
nummer eller cvr-nummer, navne og adresser
til offentligheden. Udleveringen kan ske, når
der i anmodningen angives et SE-nummer
eller cvr-nummer, navn eller adresse på en
virksomhed. Oplysningerne kan udleveres
mundtligt, skriftligt eller elektronisk.”
§2
I lov om et indkomstregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015,
som ændret ved § 4 i lov nr. 1555 af 19.
december 2017 og § 2 i lov nr. 1682 af 26.
december 2017, foretages følgende
ændringer:
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
42
§ 3.
Følgende oplysninger skal indberettes til
indkomstregisteret:
1-10) ---
1.
I
§ 3, stk. 1,
indsættes som
nr. 11:
”11) Oplysninger om beskæftigede, som en
arbejdsgiver er blevet pålagt at registrere
efter bestemmelserne i § 86 A i
kildeskatteloven, § 91, stk. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring eller § 12 a, stk. 5, i
lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område.
2.
I
§ 4, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”§ 3” til: ”§ 3,
stk. 1, nr. 1-10,”.
3.
I
§ 4, stk. 1,
indsættes som
6. pkt.:
§ 4.
Indberetning af oplysninger efter § 3
skal foretages senest den 10. i måneden efter
”Indberetning af oplysninger efter § 3, stk. 1,
udløbet af den kalendermåned,
nr. 11, skal foretages dagligt.”
oplysningerne vedrører. I januar måned skal
indberetning dog foretages senest den 17.
januar. Indberetning af A-indkomst som
nævnt i kildeskattelovens § 46, stk. 6, skal
senest foretages den 20. januar efter udløbet
af det kalenderår, oplysningerne vedrører.
Hvis fristen efter 1.-3. pkt. udløber en lørdag,
søndag eller helligdag, skal indberetning ske
senest den følgende hverdag. For
indberetningspligtige, som er omfattet af
opkrævningslovens § 2, stk. 6, skal
indberetning dog foretages senest den sidste
hverdag (bankdag) i den måned,
oplysningerne vedrører.
§3
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1162 af 1. september 2016, som senest
ændret ved lov nr. 1684 af 26. december
2017, foretages følgende ændringer:
§ 8 Y.
Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst er fradrag for udgifter vedrørende
køb af varer og ydelser for personer, der
driver selvstændig erhvervsvirksomhed,
selskaber m.v., som er skattepligtige efter
1.
I
§ 8 Y, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”10.000 kr.”
til: ”8.000 kr.”
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
43
selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde,
der er skattepligtige efter
fondsbeskatningslovens § 1, betinget af, at
betaling sker via et pengeinstitut eller
betalingsinstitut, som sikrer identifikation af
betalingsmodtager og betaler, medmindre
betalingen samlet udgør højst 10.000 kr.
inklusive moms. Flere betalinger, som
vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt
el.lign., anses som én betaling i forhold til
beløbsgrænsen i 1. pkt. Ved løbende ydelser
eller periodiske ydelser skal flere
faktureringer og betalinger ses som én samlet
leverance i forhold til beløbsgrænsen i 1.
pkt., når de sker inden for samme kalenderår.
Stk. 2-4. ---
§4
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 760
af 21. juni 2016, som ændret ved § 6 i lov nr.
474 af 17. maj 2017 og § 18 i lov nr. 1555 af
19. december 2017, foretages følgende
ændringer:
§ 46. ---
Stk. 2-11. ---
Stk. 12.
En registreret aftager, der modtager
varer eller ydelser fra en virksomhed her i
landet, hvor betaling ikke sker via et
pengeinstitut eller betalingsinstitut, som
sikrer identifikation af betalingsmodtager og
betaler, hæfter solidarisk for betaling af
afgiften, såfremt betalingsmodtageren har
unddraget afgiften af leverancen, medmindre
betalingen samlet udgør højst 10.000 kr.
inklusive afgift.
Stk. 13-15. ---
§ 75 ---
1.
I
§ 46, stk. 12,
ændres ”10.000 kr.” til:
”8.000 kr.”
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
44
Stk. 2-7. ---
Stk. 8.
Enhver, der har indkøbt ydelser eller
varer sammen med ydelser for et beløb, der
overstiger 10.000 kr. inklusive afgift, skal på
begæring meddele told- og
skatteforvaltningen oplysninger om indkøbet
og betalingen heraf, herunder oplysning om
elektronisk betaling, jf. opkrævningslovens §
10 a.
Stk. 9. ---
§5
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1224 af 29. september 2016, som ændret
ved § 19 i lov nr. 1555 af 19. december 2017
og § 4 i lov nr. 1682 af 26. december 2017,
foretages følgende ændringer:
§ 10 a.
En borger, der er skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1 eller § 2, og som hos
erhvervsdrivende køber ydelser eller varer
sammen med ydelser, hæfter solidarisk med
den erhvervsdrivende for betaling af
indkomstskat, arbejdsmarkedsbidrag og
merværdiafgift, som den erhvervsdrivende
har unddraget, forudsat at vederlaget
overstiger 10.000 kr. inklusive afgift og ikke
er betalt via pengeinstitut eller
betalingsinstitut, som sikrer identifikation af
betalingsmodtager og betaler. Flere
betalinger, som vedrører samme leverance,
ydelse, kontrakt el.lign., anses som én
betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt.
Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser
skal flere faktureringer og betalinger ses som
én samlet leverance i forhold til
beløbsgrænsen i 1. pkt., når de sker inden for
samme kalenderår.
Stk. 2-3. ---
2.
I
§ 10 a
indsættes som
stk. 4:
1.
I
§ 10 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”10.000 kr.”
til: ”8.000 kr.”
2.
I
§ 75, stk. 8,
ændres ”10.000 kr.” til:
”8.000 kr.”
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
45
”Stk.
4.
Uanset bestemmelserne i stk. 1-3,
kan borgeren frigøre sig fra den solidariske
hæftelse, hvis borgeren kan fremvise en
behørig faktura, udstedt i forbindelse med
købet, der entydigt identificerer
leverandøren.
§6
I skattekontrolloven, lov nr. 1535 af 19.
december 2017, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 72, stk. 2,
indsættes efter ”§ 62, stk. 1”:
”og 3”.
§7
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018,
foretages følgende ændring:
§ 91.
Stk. 1-3. ---
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætte nærmere regler om, at de
oplysninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, med
angivelse af cpr-nummer, samt hvilken løn
den pågældende får, skal registreres hver dag
fra beskæftigelsens start. Registreringen kan
være papirbaseret eller digital.
Stk. 5-11. ---
1.
§ 91, stk. 4
og
5,
ophæves, og i stedet
indsættes:
”Stk.
4.
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering kan pålægge en arbejdsgiver at
foretage daglig digital registrering af
oplysninger om de personer, der er
beskæftiget hos den pågældende
arbejdsgiver. Registrering af oplysningerne
skal ske i indkomstregisteret, jf. § 3 i lov om
et indkomstregister. Følgende oplysninger
skal registreres for hver enkelt beskæftigede:
1) Dato.
2) Navn og cpr-nummer.
3) Det beløb, der udbetales til eller
godskrives den beskæftigede.
4) Start- og forventet sluttidspunkt for
beskæftigelsen den pågældende dag.”
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 226: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
46
§8
I lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr.
188 af 8. marts 2018, foretages følgende
ændring:
§ 12 a.
Stk. 2-4. ---
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan kun
pålægge arbejdsgiveren at foretage
registreringer, jf. stk. 5, hvis kommunen ved
et kontrolbesøg, jf. stk. 1, vurderer, at
arbejdsgiverens registreringer er
mangelfulde.
Stk. 8-9. ---
1.
I § 12 a, stk. 5-7, ophæves, og i stedet
indsættes:
”Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan pålægge
en arbejdsgiver at foretage daglig digital
registrering af oplysninger om de personer,
der er beskæftiget hos den pågældende
arbejdsgiver. Registrering af oplysningerne
skal ske i indkomstregisteret, jf. § 3 i lov om
et indkomstregister. Følgende oplysninger
skal registreres for hver enkelt beskæftiget:
1) Dato.
2) Navn og cpr-nummer.
3) Det beløb, der udbetales til eller
godskrives den beskæftigede.
4) Start- og forventet sluttidspunkt for
beskæftigelsen
den pågældende dag.”
Stk. 8 og 9 bliver herefter til stk. 6 og 7.