Pressemeddelelse
25. juni 2018
J.nr. 2018
–
3936
SKATTEMINISTERIET
Pressefunktionen
Tlf: 72 22 23 24
Arbejdsgruppe: Overdragelse af virksomhed til er-
hvervsdrivende fond bør være skattefri
Arbejdsgruppen om succession til erhvervsdrivende fonde an-
befaler ny beskatningsmodel, der indebærer, at overdragelse af
virksomhed til erhvervsdrivende fond bør være skattefri
–
både
for overdrageren og fonden. Avanceskatten opgøres ved over-
dragelsen og udskydes, indtil fonden evt. sælger eller modtager
udbytte af aktierne. Skatteministeren vil nu præsentere model-
len for aftalepartierne.
Når en virksomhedsejer overdrager sin erhvervsvirksomhed til en erhvervsdrivende fond
–
fx i forbindelse med et generationsskifte
–
skal overdragelsen være skatte- og afgiftsfri.
Det er et af hovedelementerne i det forslag til en ny beskatningsmodel ved overdragelse
til erhvervsdrivende fonde, som en arbejdsgruppe under Skatteministeriet med deltagelse
af bl.a. professorer og repræsentanter fra erhvervslivet er nået frem til.
Skatteminister Karsten Lauritzen vil nu præsentere aftalepartierne bag
Vækstplan DK
for
arbejdsgruppens anbefalinger.
”Regeringen
ønsker at fremme familieejede virksomheder og erhvervsdrivende fonde
som ejerformer, da det kan være med til at holde danske virksomheder
–
og tusindvis af
danske arbejdspladser
–
på dansk jord. I den ligning er det afgørende med attraktive skat-
tevilkår. Vi har tidligere sænket bo- og gaveafgiften for familieejede virksomheder, og der-
for glæder det mig, at der nu er udviklet en skattemæssig attraktiv model for erhvervsdri-
vende fonde. Forhåbentlig kan vi på den baggrund blive enige om nogle attraktive skatte-
vilkår, der skaber de bedste rammer for erhvervsdrivende fonde i Danmark”, siger skatte-
minister Karsten Lauritzen.
Med den nye rapport foreslår
Arbejdsgruppen om succession til erhvervsdrivende fonde
konkret, at
overdragelsen af aktier til en erhvervsdrivende fond på tidspunktet for overdragelsen skal
være skatte- og afgiftsfri.
Hverken overdrageren eller fonden beskattes altså ved overdragelsen. På overdragelses-
tidspunktet opgøres avanceskatten
(”stifterskatten”),
og denne skat udskydes, indtil fon-
den evt. sælger eller modtager udbytte af aktierne.
www.skm.dk/presse