Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 220
Offentligt
1915599_0001.png
Notat
Grund og nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv
om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mer-
værdiafgiftssystem for så vidt angår anvendelsesperio-
den for den fakultative ordning for omvendt betalings-
pligt ved levering af bestemte varer og tjenesteydelser,
som kan være udsat for svig, og for den hurtige reakti-
onsmekanisme til bekæmpelse af svig
KOM (2018) 298
Nyt notat
1. Resumé
Forslagets formål er at sikre EU-landenes mulighed for fortsat at anvende to midlertidige svigbekæm-
pende foranstaltninger, hvis anvendelsesperiode udløber den 31. december 2018.
Forslaget indebærer en forlængelse af muligheden for, at EU-landene kan anvende omvendt betalings-
pligt
1
ved indenlandske leveringer af bestemte varer og ydelser, som oplistet i momsdirektivets artikel 199a
samt en forlængelse af muligheden for at anvende den hurtige reaktionsmekanisme, som anført i momsdi-
rektivets artikel 199b, der indebærer, at EU-lande kan få tilladelse til at indføre omvendt betalingspligt
på andre varer og ydelser end dem, der er omfattet af listen i artikel 199a, ved konstatering af pludselig
og omfattende svig.
Regeringen kan støtte forslaget.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2018) 298 af 25. maj 2018 fremsendt forslag om ændring af
direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt angår anvendelses-
perioden for den fakultative ordning for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte
varer og tjenesteydelser, som kan være udsat for svig, og for den hurtige reaktionsmeka-
nisme til bekæmpelse af svig.
Forslaget er oversendt til Rådet den 25. maj 2018 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat
med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 113,
der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt en-
stemmig vedtagelse af EU-landene.
22. juni 2018
J.nr. 2018 - 3518
Kontor:
Moms, afgifter og told
Initialer:
ADP
1
I henhold til artikel 193 i momsdirektivet er det som hovedregel den afgiftspligtige person, som foretager en levering af
varer eller ydelser, der er momsbetalingspligtig. Som en undtagelse fra dette system med betaling i flere led giver ordnin-
gen for omvendt betalingspligt mulighed for at udpege modtageren af leveringen (hvis det er en afgiftspligtig person) som
den person, der er betalingspligtig for momsen.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 220: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag om forlængelse af midlertidige svigbekæmpende foranstaltninger KOM (2018) 0298 af 25. maj 2018.
1915599_0002.png
Kommissionen fremlagde tidligere i år en rapport om virkningerne af foranstaltningerne i
momsdirektivets
2
artikel 199a og 199b. Det fremgår af rapporten, at EU-landene og de
hørte interessenter generelt anser ordningen for omvendt indenlandsk betalingspligt i
momsdirektivets artikel 199a for et effektivt midlertidigt redskab til bekæmpelse af
grænseoverskridende momssvig, og at den hurtige reaktionsmekanisme i momsdirektivets
artikel 199b, selvom den aldrig er blevet anvendt i praksis, kan udgøre et vigtigt redskab til
bekæmpelse af ekstraordinære tilfælde af hurtig opstået momssvig.
3. Formål og indhold
Formålet med Kommissionens forslag er at forlænge muligheden for fortsat at anvende
omvendt betalingspligt i forbindelse med to svigbekæmpende foranstaltninger, idet anven-
delsesperioden for foranstaltningerne er tidsbegrænset til 31. december 2018.
Kommissionen har derfor fremsat forslag om, at forlænge:
1) EU-landenes mulighed for at anvende ordningen for omvendt betalingspligt i
forbindelse med indenlandske leveringer af bestemte varer og ydelser, som er nærmere
oplistet i momsdirektivets artikel 199a, stk. 1
3
, og
2) EU-landenes mulighed for at ansøge om tilladelse til at anvende omvendt
betalingspligt i forbindelse med den hurtige reaktionsmekanisme til bekæmpelse af
pludseligt opstået grov svig, som anført i momsdirektivets artikel 199b
4
.
Begge foranstaltninger har til formål at bekæmpe svig, herunder særligt MTIC-svig (Missing
Trader IntraCommunity svig
også kaldet momskarusselsvig). Se mere herom i bilag I.
Muligheden for at anvende foranstaltningerne forslås forlænget indtil 30. juni 2022.
Forlængelse af anvendelsesperioden er fastsat under hensyntagen til, at der arbejdes på
udformningen af et endeligt momssystem, som bl.a. skal være mere robust over for svig og
dermed gøre de særlige ordninger for omvendt betalingspligt i artiklerne 199a og 199b
overflødige. Dette system forventes at træde i kraft den 30. juni 2022.
Hertil indeholder forslaget mindre justeringer af bestemmelserne 199a og 199b, herunder
en indarbejdning af artikel 395, stk. 5
5
i artikel 199b.
2
Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om virkningerne af artikel 199a og 199b i Rådets direktiv
2006/112/EF om bekæmpelse af svig (COM(2018) 118/2).
Fx overdragelse af kvoter til udledning af drivhusgasser, levering af mobiltelefoner, levering af integrerede kredsløbsan-
ordninger såsom mikroprocessorer og centrale databehandlingsenheder, samt levering af gas og elektricitet. Oplistningen
er ikke udtømmende.
Bestemmelsern giver EU-landene mulighed for hurtigt at indføre en midlertidig ordning for omvendt betalingspligt på
leveringer af varer og tjenesteydelser i sektorer, hvor der pludselig er opstået grov svig, og på leveringer, som ikke er
anført i artikel momsdirektivets 199a.
Artikel 395, stk. 5 fastsætter Kommissionens sagsbehandlingsfrist for den ansøgning et EU-land, der ønsker at indføre en
særlig foranstaltning i tilfælde som fastsat i artikel 199b inden for rammerne af den hurtige reaktionsmekanisme, samtidig
sender til Kommission efter den almindelige procedure, jf. artikel 395, stk. 2 og stk. 3.
3
4
5
Side 2 af 6
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 220: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag om forlængelse af midlertidige svigbekæmpende foranstaltninger KOM (2018) 0298 af 25. maj 2018.
1915599_0003.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Kommissionens forslag har hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funktions-
måde (TEUF) artikel 113, der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske
og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse af EU-landene.
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører i direktivforslaget, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-
princippet. Kommissionen anfører som begrundelse følgende:
”I
overensstemmelse med nærhedsprincippet (artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union)
kan der kun handles på EU-niveau, hvis de påtænkte mål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af
medlemsstaterne alene og bedre kan gennemføres på EU-plan på grund af omfanget eller virkningerne af
den foreslåede handling.
Målet om at bekæmpe svig ved hjælp af anvendelsen af ordningen for omvendt betalingspligt og muligheden
for at anvende den hurtige reaktionsmekanisme til at bekæmpe pludselig opstået, grov svig kan bedre nås
på EU-plan og har sit specifikke retsgrundlag i momsdirektivet. Derfor kræver en forlængelse af disse
foranstaltninger en ændring af momsdirektivet.”
Kommissionen anfører endvidere, at forslaget er i overensstemmelse med proportionali-
tetsprincippet med følgende begrundelse:
”På
grund de forlængede foranstaltningers fakultative og midlertidige karakter er forslaget forholdsmæssigt
afpasset til det tilstræbte formål, som er at bekæmpe svig i forbindelse med visse leveringer af varer og
tjenesteydelser og at hjælpe medlemsstaterne med at bekæmpe pludselig opstået,
grov momssvig.”
Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet
og proportionalitetsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Danmark har med hjemmel i artikel 199a indført omvendt betalingspligt på bl.a. mobilte-
lefoner, gas leveret gennem distributionssystemet og CO
2
-kvoter mv.
7. Konsekvenser
Idet de omhandlede foranstaltninger blot opretholder den aktuelle situation, for så vidt
angår muligheden for at anvende svigbekæmpende foranstaltninger, har en vedtagelse af
forslaget ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for Danmark eller an-
dre EU-lande.
Hvis forslaget, mod forventning, ikke bliver vedtaget, vil dette medføre lovgivningsmæs-
sige konsekvenser i de fleste EU-lande, herunder i Danmark, som vil skulle ændre moms-
loven og fjerne den omvendte betalingspligt på indenlandske leveringer af en række varer
Side 3 af 6
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 220: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag om forlængelse af midlertidige svigbekæmpende foranstaltninger KOM (2018) 0298 af 25. maj 2018.
1915599_0004.png
og ydelser, hvorved der med det nuværende fælles EU momssystem er risiko for øget
svig.
8. Høring
Forslaget er i det væsentligste en forlængelse af gældende ret, hvorfor der ikke skønnes
behov for høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at de øvrige EU-lande vil støtte forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt Kommissionens ambition om at modernisere og styrke moms-
systemet i EU, således at der indføres et endeligt momssystem, der er mere robust over for
grænseoverskridende svig. Indtil dette system er gennemført, finder regeringen det væsent-
ligt, at svig i det nuværende momssystem kan bekæmpes så effektivt som muligt.
Danmark støtter derfor forslaget om at forlænge muligheden for at kunne anvende om-
vendt betalingspligt til bekæmpelse af svig som anført i momssystemdirektivets artikel 199a
og 199b.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 4 af 6
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 220: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag om forlængelse af midlertidige svigbekæmpende foranstaltninger KOM (2018) 0298 af 25. maj 2018.
1915599_0005.png
Bilag 1
Figur 1. MTIC-svig
EU-land 2
”Buffer”
Virksomhed X, Y og Z
Virksomhed B
Missing trader
Opkræver moms ved inden-
landsk salg, men indbetaler
ikke salgsmoms til staten
Virksomhed C
Broker
Betaler moms ved inden-
landsk køb og fradrager
efterfølgende købsmoms
Virksomhed A
Sælger varer uden moms
EU-land 1
MTIC-svig (Missing Trader Intra-Community fraud) opstår, når en virksomhed momsfrit
køber varer eller tjenesteydelser fra et andet EU-land, opkræver moms ved videresalg, men
ikke indbetaler denne moms til afgiftsmyndighederne. Da køberen fradrager momsen som
købsmoms, taber EU-landene momsprovenu. Varerne kan sælges videre nationalt for at
ende hos en slutforbruger, hvor der opkræves moms, eller varerne kan sælges momsfrit
tilbage til en virksomhed i det andet EU-land, hvor svigen kan gentages.
I den viste figur sælger virksomhed A varer til virksomhed B, og da der er tale om en
grænseoverskridende transaktion mellem to virksomheder inden for EU, udsteder A en
faktura uden moms til B. B skal beregne moms i eget land af fakturabeløbet, men denne
moms kan samtidig fratrækkes som købsmoms, og den er derfor neutral for B.
B sælger herefter varerne videre til C til en pris, der oftest er under markedsprisen
6
. Da
der er tale om et indenlandsk salg, opkræver B almindelig salgsmoms af salget. B har pligt
til at indbetale salgsmomsen til myndighederne, men gør det ikke. I stedet bruger B en del
af den skyldige salgsmoms til at dække omkostningerne ved underpris mv. Resten af
salgsmomsen finansierer en avance til svindlerne samt evt. vederlag til øvrige aktører i
handelsforløbet.
6
Den lave pris gør, at varerne kan afsættes meget hurtigt, og dermed mindskes risikoen for, at svigen opdages.
Side 5 af 6
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 220: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag om forlængelse af midlertidige svigbekæmpende foranstaltninger KOM (2018) 0298 af 25. maj 2018.
1915599_0006.png
C har fradragsret for den moms, som virksomheden har betalt til B. C har derfor et nega-
tivt momstilsvar, som virksomheden får udbetalt fra myndighederne. Statens mindrepro-
venu svarer således i dette eksempel til den moms, som C har betalt til B og fået refunde-
ret af staten, men som B undlader at indbetale til staten.
Herefter kan C sælge varerne tilbage til A, og da der er tale om en grænseoverskridende
transaktion mellem to virksomheder inden for EU, er salget uden moms. A kan herefter
igen foretage en momsfri levering inden for EU til B, hvorefter mønstret gentager sig.
I praksis konstrueres handelskæderne ved MTIC-svig på en langt mere kompliceret måde,
og bagmændene anvender forskellige metoder til at komplicere forløbet og sløre svindlen.
Karrusellen kan f.eks. udvides ved at indskyde flere indenlandske virksomheder (»buf-
ferne« X, Y og Z), som ikke nødvendigvis er vidende om, at en virksomhed i kædens tid-
ligere led ikke har til hensigt at afregne salgsmoms.
Omvendt betalingspligt er et effektivt værktøj til at bekæmpe MITC-svig. Omvendt beta-
lingspligt betyder, at det er køberen
og ikke som normalt sælgeren
der skal afregne
moms til skattemyndighederne. Omvendt betalingspligt fjerner derfor selve muligheden
for at begå MTIC-svig, fordi pligten til at angive salgsmoms og retten til at fradrage købs-
moms samles hos én og samme virksomhed
7
. Derved forsvinder muligheden for at par-
kere forpligtelsen til
at afregne salgsmoms hos en ”Missing Trader”.
7
Ligesom tilfældet er med EU-erhvervelsesmoms eller omvendt betalingspligt ved grænseoverskridende handler.
Side 6 af 6