SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 220: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag om forlængelse af midlertidige svigbekæmpende foranstaltninger KOM (2018) 0298 af 25. maj 2018.

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 220
Offentligt

Notat

Grund og nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv

om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mer-

værdiafgiftssystem for så vidt angår anvendelsesperio-

den for den fakultative ordning for omvendt betalings-

pligt ved levering af bestemte varer og tjenesteydelser,

som kan være udsat for svig, og for den hurtige reakti-

onsmekanisme til bekæmpelse af svig

KOM (2018) 298

Nyt notat

1. Resumé

Forslagets formål er at sikre EU-landenes mulighed for fortsat at anvende to midlertidige svigbekæm-

pende foranstaltninger, hvis anvendelsesperiode udløber den 31. december 2018.

Forslaget indebærer en forlængelse af muligheden for, at EU-landene kan anvende omvendt betalings-

pligt

ved indenlandske leveringer af bestemte varer og ydelser, som oplistet i momsdirektivets artikel 199a

samt en forlængelse af muligheden for at anvende den hurtige reaktionsmekanisme, som anført i momsdi-

rektivets artikel 199b, der indebærer, at EU-lande kan få tilladelse til at indføre omvendt betalingspligt

på andre varer og ydelser end dem, der er omfattet af listen i artikel 199a, ved konstatering af pludselig

og omfattende svig.

Regeringen kan støtte forslaget.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2018) 298 af 25. maj 2018 fremsendt forslag om ændring af

direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt angår anvendelses-

perioden for den fakultative ordning for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte

varer og tjenesteydelser, som kan være udsat for svig, og for den hurtige reaktionsmeka-

nisme til bekæmpelse af svig.

Forslaget er oversendt til Rådet den 25. maj 2018 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat

med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 113,

der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt en-

stemmig vedtagelse af EU-landene.

22. juni 2018

J.nr. 2018 - 3518

Kontor:

Moms, afgifter og told

Initialer:

ADP

I henhold til artikel 193 i momsdirektivet er det som hovedregel den afgiftspligtige person, som foretager en levering af

varer eller ydelser, der er momsbetalingspligtig. Som en undtagelse fra dette system med betaling i flere led giver ordnin-

gen for omvendt betalingspligt mulighed for at udpege modtageren af leveringen (hvis det er en afgiftspligtig person) som

den person, der er betalingspligtig for momsen.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 220: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag om forlængelse af midlertidige svigbekæmpende foranstaltninger KOM (2018) 0298 af 25. maj 2018.

Kommissionen fremlagde tidligere i år en rapport om virkningerne af foranstaltningerne i

momsdirektivets

artikel 199a og 199b. Det fremgår af rapporten, at EU-landene og de

hørte interessenter generelt anser ordningen for omvendt indenlandsk betalingspligt i

momsdirektivets artikel 199a for et effektivt midlertidigt redskab til bekæmpelse af

grænseoverskridende momssvig, og at den hurtige reaktionsmekanisme i momsdirektivets

artikel 199b, selvom den aldrig er blevet anvendt i praksis, kan udgøre et vigtigt redskab til

bekæmpelse af ekstraordinære tilfælde af hurtig opstået momssvig.

3. Formål og indhold

Formålet med Kommissionens forslag er at forlænge muligheden for fortsat at anvende

omvendt betalingspligt i forbindelse med to svigbekæmpende foranstaltninger, idet anven-

delsesperioden for foranstaltningerne er tidsbegrænset til 31. december 2018.

Kommissionen har derfor fremsat forslag om, at forlænge:

1) EU-landenes mulighed for at anvende ordningen for omvendt betalingspligt i

forbindelse med indenlandske leveringer af bestemte varer og ydelser, som er nærmere

oplistet i momsdirektivets artikel 199a, stk. 1

, og

2) EU-landenes mulighed for at ansøge om tilladelse til at anvende omvendt

betalingspligt i forbindelse med den hurtige reaktionsmekanisme til bekæmpelse af

pludseligt opstået grov svig, som anført i momsdirektivets artikel 199b

Begge foranstaltninger har til formål at bekæmpe svig, herunder særligt MTIC-svig (Missing

Trader IntraCommunity svig

–

også kaldet momskarusselsvig). Se mere herom i bilag I.

Muligheden for at anvende foranstaltningerne forslås forlænget indtil 30. juni 2022.

Forlængelse af anvendelsesperioden er fastsat under hensyntagen til, at der arbejdes på

udformningen af et endeligt momssystem, som bl.a. skal være mere robust over for svig og

dermed gøre de særlige ordninger for omvendt betalingspligt i artiklerne 199a og 199b

overflødige. Dette system forventes at træde i kraft den 30. juni 2022.

Hertil indeholder forslaget mindre justeringer af bestemmelserne 199a og 199b, herunder

en indarbejdning af artikel 395, stk. 5

i artikel 199b.

Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om virkningerne af artikel 199a og 199b i Rådets direktiv

2006/112/EF om bekæmpelse af svig (COM(2018) 118/2).

Fx overdragelse af kvoter til udledning af drivhusgasser, levering af mobiltelefoner, levering af integrerede kredsløbsan-

ordninger såsom mikroprocessorer og centrale databehandlingsenheder, samt levering af gas og elektricitet. Oplistningen

er ikke udtømmende.

Bestemmelsern giver EU-landene mulighed for hurtigt at indføre en midlertidig ordning for omvendt betalingspligt på

leveringer af varer og tjenesteydelser i sektorer, hvor der pludselig er opstået grov svig, og på leveringer, som ikke er

anført i artikel momsdirektivets 199a.

Artikel 395, stk. 5 fastsætter Kommissionens sagsbehandlingsfrist for den ansøgning et EU-land, der ønsker at indføre en

særlig foranstaltning i tilfælde som fastsat i artikel 199b inden for rammerne af den hurtige reaktionsmekanisme, samtidig

sender til Kommission efter den almindelige procedure, jf. artikel 395, stk. 2 og stk. 3.

Side 2 af 6

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 220: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag om forlængelse af midlertidige svigbekæmpende foranstaltninger KOM (2018) 0298 af 25. maj 2018.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Kommissionens forslag har hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funktions-

måde (TEUF) artikel 113, der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske

og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse af EU-landene.

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i direktivforslaget, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Kommissionen anfører som begrundelse følgende:

”I

overensstemmelse med nærhedsprincippet (artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union)

kan der kun handles på EU-niveau, hvis de påtænkte mål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af

medlemsstaterne alene og bedre kan gennemføres på EU-plan på grund af omfanget eller virkningerne af

den foreslåede handling.

Målet om at bekæmpe svig ved hjælp af anvendelsen af ordningen for omvendt betalingspligt og muligheden

for at anvende den hurtige reaktionsmekanisme til at bekæmpe pludselig opstået, grov svig kan bedre nås

på EU-plan og har sit specifikke retsgrundlag i momsdirektivet. Derfor kræver en forlængelse af disse

foranstaltninger en ændring af momsdirektivet.”

Kommissionen anfører endvidere, at forslaget er i overensstemmelse med proportionali-

tetsprincippet med følgende begrundelse:

”På

grund de forlængede foranstaltningers fakultative og midlertidige karakter er forslaget forholdsmæssigt

afpasset til det tilstræbte formål, som er at bekæmpe svig i forbindelse med visse leveringer af varer og

tjenesteydelser og at hjælpe medlemsstaterne med at bekæmpe pludselig opstået,

grov momssvig.”

Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet

og proportionalitetsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Danmark har med hjemmel i artikel 199a indført omvendt betalingspligt på bl.a. mobilte-

lefoner, gas leveret gennem distributionssystemet og CO

-kvoter mv.

7. Konsekvenser

Idet de omhandlede foranstaltninger blot opretholder den aktuelle situation, for så vidt

angår muligheden for at anvende svigbekæmpende foranstaltninger, har en vedtagelse af

forslaget ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for Danmark eller an-

dre EU-lande.

Hvis forslaget, mod forventning, ikke bliver vedtaget, vil dette medføre lovgivningsmæs-

sige konsekvenser i de fleste EU-lande, herunder i Danmark, som vil skulle ændre moms-

loven og fjerne den omvendte betalingspligt på indenlandske leveringer af en række varer

Side 3 af 6

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 220: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag om forlængelse af midlertidige svigbekæmpende foranstaltninger KOM (2018) 0298 af 25. maj 2018.

og ydelser, hvorved der med det nuværende fælles EU momssystem er risiko for øget

svig.

8. Høring

Forslaget er i det væsentligste en forlængelse af gældende ret, hvorfor der ikke skønnes

behov for høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at de øvrige EU-lande vil støtte forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens ambition om at modernisere og styrke moms-

systemet i EU, således at der indføres et endeligt momssystem, der er mere robust over for

grænseoverskridende svig. Indtil dette system er gennemført, finder regeringen det væsent-

ligt, at svig i det nuværende momssystem kan bekæmpes så effektivt som muligt.

Danmark støtter derfor forslaget om at forlænge muligheden for at kunne anvende om-

vendt betalingspligt til bekæmpelse af svig som anført i momssystemdirektivets artikel 199a

og 199b.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 4 af 6

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 220: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag om forlængelse af midlertidige svigbekæmpende foranstaltninger KOM (2018) 0298 af 25. maj 2018.

Bilag 1

Figur 1. MTIC-svig

EU-land 2

”Buffer”

Virksomhed X, Y og Z

Virksomhed B

Missing trader

Opkræver moms ved inden-

landsk salg, men indbetaler

ikke salgsmoms til staten

Virksomhed C

Broker

Betaler moms ved inden-

landsk køb og fradrager

efterfølgende købsmoms

Virksomhed A

Sælger varer uden moms

EU-land 1

MTIC-svig (Missing Trader Intra-Community fraud) opstår, når en virksomhed momsfrit

køber varer eller tjenesteydelser fra et andet EU-land, opkræver moms ved videresalg, men

ikke indbetaler denne moms til afgiftsmyndighederne. Da køberen fradrager momsen som

købsmoms, taber EU-landene momsprovenu. Varerne kan sælges videre nationalt for at

ende hos en slutforbruger, hvor der opkræves moms, eller varerne kan sælges momsfrit

tilbage til en virksomhed i det andet EU-land, hvor svigen kan gentages.

I den viste figur sælger virksomhed A varer til virksomhed B, og da der er tale om en

grænseoverskridende transaktion mellem to virksomheder inden for EU, udsteder A en

faktura uden moms til B. B skal beregne moms i eget land af fakturabeløbet, men denne

moms kan samtidig fratrækkes som købsmoms, og den er derfor neutral for B.

B sælger herefter varerne videre til C til en pris, der oftest er under markedsprisen

. Da

der er tale om et indenlandsk salg, opkræver B almindelig salgsmoms af salget. B har pligt

til at indbetale salgsmomsen til myndighederne, men gør det ikke. I stedet bruger B en del

af den skyldige salgsmoms til at dække omkostningerne ved underpris mv. Resten af

salgsmomsen finansierer en avance til svindlerne samt evt. vederlag til øvrige aktører i

handelsforløbet.

Den lave pris gør, at varerne kan afsættes meget hurtigt, og dermed mindskes risikoen for, at svigen opdages.

Side 5 af 6

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 220: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag om forlængelse af midlertidige svigbekæmpende foranstaltninger KOM (2018) 0298 af 25. maj 2018.

C har fradragsret for den moms, som virksomheden har betalt til B. C har derfor et nega-

tivt momstilsvar, som virksomheden får udbetalt fra myndighederne. Statens mindrepro-

venu svarer således i dette eksempel til den moms, som C har betalt til B og fået refunde-

ret af staten, men som B undlader at indbetale til staten.

Herefter kan C sælge varerne tilbage til A, og da der er tale om en grænseoverskridende

transaktion mellem to virksomheder inden for EU, er salget uden moms. A kan herefter

igen foretage en momsfri levering inden for EU til B, hvorefter mønstret gentager sig.

I praksis konstrueres handelskæderne ved MTIC-svig på en langt mere kompliceret måde,

og bagmændene anvender forskellige metoder til at komplicere forløbet og sløre svindlen.

Karrusellen kan f.eks. udvides ved at indskyde flere indenlandske virksomheder (»buf-

ferne« X, Y og Z), som ikke nødvendigvis er vidende om, at en virksomhed i kædens tid-

ligere led ikke har til hensigt at afregne salgsmoms.

Omvendt betalingspligt er et effektivt værktøj til at bekæmpe MITC-svig. Omvendt beta-

lingspligt betyder, at det er køberen

–

og ikke som normalt sælgeren

–

der skal afregne

moms til skattemyndighederne. Omvendt betalingspligt fjerner derfor selve muligheden

for at begå MTIC-svig, fordi pligten til at angive salgsmoms og retten til at fradrage købs-

moms samles hos én og samme virksomhed

. Derved forsvinder muligheden for at par-

kere forpligtelsen til

at afregne salgsmoms hos en ”Missing Trader”.

Ligesom tilfældet er med EU-erhvervelsesmoms eller omvendt betalingspligt ved grænseoverskridende handler.

Side 6 af 6