Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 213
Offentligt
1909782_0001.png
Wøldike
Postbox 32
✉
�½��
�½��
DK- 2000 Frederiksberg
cvr 10 57 67 84
[email protected]
+45 20 88 53 15
Frederiksberg, 12. juni 2018
FOLKETINGETS SKATTEUDVALG
Sendt elektronisk
Beskatning af aktionærlån
Jeg retter henvendelse til Folketingets Skatteudvalg for at påpege at der er et akut behov for enten en
lovændring eller ændring af den administrative praksis vedrørende beskatningen af aktionærlån.
Jeg har nedenfor redegjort for problemstillingen og hvorfor det er nødvendigt at der hurtigst muligt sker en
ændring.
Jeg imødeser udvalgets behandling og svar på denne henvendelse.
Jeg står naturligvis til rådighed hvis Folketingets Skatteudvalg har spørgsmål i denne forbindelse og giver gerne
fremtræde for at forklare eventuelle forhold yderligere.
Med venlig hilsen
Lars Wøldike
(sendt elektronisk og derfor ikke underskrevet)
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 213: Henvendelse af 12/6-18 fra Wøldike vedrørende beskatning af aktionærlån
Folketinget vedtog den 13/9-2012 lovforslag L 199A , offentliggjort som lov nr. 926 af 18. september 2012.
SKAT sendte den 13. august 2014 et styresignal i høring. Styresignalet blev endeligt udsendt den 3. december
2014 som SKM2014.825.SKAT
Erhvervsstyrelsen udsendte den 8. september 2017 et notat om udbyttebetaling i andre værdier end
kontanter, formentligt foranlediget af SKATs styresignal.
På baggrund af ovenstående har der udviklet sig en praksis hos SKAT og Skatteankestyrelsen, som efter min
opfattelse er både i strid med den vedtagne lov og i endnu højere grad med lovens intentioner.
Folketingets formål med loven var :
»Det foreliggende lovforslag går ud på at beskatte aktionærlån ved optagelsen af lånet, så eksisterende
skattemæssige incitamenter til optagelse af aktionærlån som skattefrit alternativ til at hæve løn eller
udbytte i selskaber fjernes.«
På tidspunktet for lovens gennemførelse var den selskabsretlige side ikke afstemt med den vedtagne lov. Det
er den stadig ikke.
Problemstillingen er i korthed, at kapitalejeren risikerer at blive beskattet to gange af samme indkomst.
Først sker der beskatning på tidspunktet for hævningen, der beskattes efter Ligningslovens § 16 E, jævnfør
enten Ligningslovens § 16 A (udbytte) eller Statsskattelovens § 4 (løn).
Dernæst risikerer kapitalejeren at blive beskattet påny når det selskabsretlige lån skal indfries.
SKAT har i styresignalet anført at den sidstnævnte beskatning kan undgås hvis kapitalejeren vælger at udlodde
den selskabsretlige fordring, der herved forsvinder ved konfusion.
SKAT har imidlertid i begrundelsen i SKM2018.222.SR anført, at uanset at en fordring udloddes og forsvinder
ved konfusion er der i henhold til Ligningslovens § 16 A tale om en skattepligtig udlodning.
Det er helt utvivlsomt at udlodning af en fordring, uanset om denne ophører ved konfusion, er skattepligtig i
medfør af Ligningslovens § 16 A. SKATs begrundelse i SKM2018.222.SR er derfor efter min opfattelse helt
korrekt set i lyset af bestemmelsen og praksis omkring denne. Bestemmelsen er sålydende:
»Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og
lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Til udbytte henregnes:
1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere«
Den eneste forskel mellem de to situationer er, at i den første situation er hævningen allerede beskattet.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 213: Henvendelse af 12/6-18 fra Wøldike vedrørende beskatning af aktionærlån
I kommentarerne til L 199A anføres det
”Hvis et lån er omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, vil det i alle
skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der hverken hos långiver eller låntager foreligger
et lån.”
SKAT anfører i styresignalet at der er tale om et ikke-eksisterende lån i alle skatteretlige henseender,
sandsynligvis med udgangspunkt i ovenstående citat.
Den eneste sandsynlige fortolkning min fantasi rækker til, er at SKAT i styresignalet vælger at fortolke begrebet
»hvad der af selskabet udloddes« på en sådan måde, at der efter SKATs opfattelse ikke sker udlodning til
kapitalejeren når der er tale om et ikke eksisterende lån - i skattemæssig henseende.
Dette giver i praksis en række problemer som kan medføre dobbeltbeskatning.
Det mest almindelige - især for perioden fra 14. august 2012 til 3. december 2014 hvor styresignalet ikke var
udsendt - var at det selskabsretlige lån blev indfriet ved modregning i et udbytte.
Selvom der i denne situation heller ikke sker nogen udlodning til kapitalejeren, men modregnes i et ikke
eksisterende lån, er SKAT alligevel af den opfattelse at modregning skal behandles anderledes end konfusion.
Og at der dermed skal ske beskatning to gange.
Jeg er helt uenig i SKATs praksis. Hvis lånet er ikke eksisterende, skal en modregning ikke behandles
anderledes end en konfusion.
En anden situation er hvor kapitalejeren er ansat i selskabet og beskatning sker som løn efter Ligningslovens §
16 E, jævnfør Statsskattelovens § 4.
Hvis selskabet ikke indberetter lønnen til E-indkomst senest den 10. måneden efter at hævningen er
foretaget, skal der efter SKATs opfattelse ske beskatning to gange. Dette uanset om selskabet for samme
indkomstår indberetter hævningen som løn, men gør dette for sent.
SKATs praksis er efter min opfattelse i strid med reglerne i Statsskatteloven om indkomstårets ubrydelighed. I
forhold til beskatning af kapitalejeren behandles året under ét og sker der en hævning i januar som angives
senere på året af selskabet, vil kapitalejeren blive beskattet i året.
Såvel i bilag 16 og 21 som styresignalet bekræftes det at det alene er selskabet, der i denne situation udsætter
sig for renter, gebyrer og eventuelt en bøde for den sene afregning:
»Den omstændighed, at ydelse af et lån behandles som en hævning i selskabet uden
tilbagebetalingspligt, medfører endvidere, at de gældende regler om indeholdelse af A-skat eller
udbytteskat i beløbet og reglerne om indberetning til SKAT om udbetaling og vedtagelse af løn
og udbytte m.v. finder anvendelse.«
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 213: Henvendelse af 12/6-18 fra Wøldike vedrørende beskatning af aktionærlån
Forholdet kan aldrig betyde at kapitalejeren beskattes to gange. Desuagtet gennemfører SKAT en sådan
dobbeltbeskatning.
—- oOo —-
Det er min frygt at domstolene - der ikke på samme måde som SKAT er bundet af styresignalet - vil
underkende at en udlodning af den selskabsretlige fordring kan ske uden beskatning. Det vil være en
katastrofe for retssikkerheden at man ikke kan støtte ret på et styresignal, men SKAT har som bekendt selv
underkendt argumentationen.
Man kan håbe, at domstolene i stedet vil sidestille modregning med konfusion, da realiteten er den samme
for begge metoder. Anvender domstolene realitetsgrundsætningen bør de nå til denne konklusion.
Dette vil have den uheldige konsekvens at SKAT skal genoptage mange sager - og at det ikke kan udelukkes at
nogle kapitalejere vil lide uoprettelig skade inden en sådan dom afsiges og medfører udstedelse af et
genoptagelsescirkulære.
Uanset hvad er situationen uholdbar for både SKAT, Skatteankestyrelsen og kapitalejerne.
Jeg skal på denne baggrund anmode Folketingets skatteudvalg om at medvirke til at praksis eller lovgivning
ændres så man kun bliver beskattet af et udbytte man rent faktisk modtager. Ændringen bør have virkning
med tilbagevirkende kraft til den 14. august 2012.