SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 184: EU-note om beskatning af den digitale økonomi

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 184
Offentligt

Skatteudvalget og Europaudvalget

EU-konsulenten

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

23. april 2018

Kontaktperson:

Martin Jørgensen

Lokal nr: 3622

Beskatning af den digitale økonomi

Sammenfatning

Manglende globale løsninger i G20- og OECD-regi har fået Kommissi-

onen til at fremsætte to forslag til beskatning af den digitale økonomi.

Det første forslag om en skat på omsætningen af digitale tjenester er

tænkt som en midlertidig foranstaltning, indtil en mere langsigtet løs-

ning i form af et forslag om selskabsbeskatning af digitale virksomhe-

der med en større brugeraktivitet i medlemslandene er på plads. Det

forventes dog at blive vanskeligt at få alle EU-landene til at enes om

de to forslag.

Baggrund

Kommissionen har den 21. marts 2018 fremsat en pakke med forslag til be-

skatning af den digitale økonomi. Pakken indeholder et forslag om en skat på

levering af digitale tjenester

og et forslag om regler i forbindelse med sel-

skabsbeskatning af digitale virksomheder med aktiviteter i medlemslandene

KOM (2018) 148:

Direktivforslag om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af

visse digitale tjenester.

KOM (2018) 147:

Direktivforslag om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digi-

tal tilstedeværelse.

1/11

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 184: EU-note om beskatning af den digitale økonomi

Hertil kommer en henstilling om tilpasning af medlemslandenes dobbeltbe-

skatningsaftaler med tredjelande

Forslaget om en skat på digitale tjenester (Digital Service Tax

–

DST) skal ses

som en midlertidig og kortsigtet løsning, indtil forslaget om selskabsbeskat-

ning af en væsentlig digital tilstedeværelse kan træde i stedet som den lang-

sigtede løsning. Begge forslag kræver enstemmighed i Rådet efter høring af

Europa-Parlamentet

Forslagene kommer på baggrund af drøftelser i G20 og OECD, hvor de skat-

temæssige udfordringer ved den digitale økonomi har været behandlet. Det er

sket i forbindelse med arbejdet om ”Base Erosion and Profit Shifting”

(BEPS)

. Der har dog ikke været enighed om særskilt beskatning af den digi-

tale økonomi, da vurderingen har været, at den digitale økonomi ikke kan ad-

skilles fra den øvrige økonomi. Arbejdet med en løsning på beskatning af de

digitale virksomheder fortsættes dog i OECD-regi, hvor der satses på at finde

en konsensusløsning senest i 2020

Hvorfor EU-forslag om beskatning af den digitale økonomi?

De manglende tiltag på globalt plan har fået Kommissionen til at fremsætte

forslagene om en særskilt beskatning af den digitale økonomi i EU. Kommissi-

onens argument for beskatningen på EU-niveau bygger bl.a. på faren for en

fragmentering af det indre marked og forvridning af konkurrencen, da en

række medlemslande allerede har indført nationale tiltag

. Kommissionen øn-

sker også at sikre, at de nationale skattegrundlag ikke udhules. Aggressiv

skatteplanlægning skal samtidig bekæmpes ved at lukke huller i de nationale

regler, så digitale virksomheder ikke kan undgå beskatning i de lande, hvor de

opererer og skaber værdi. Kommissionen ønsker altså, at de digitale virksom-

heder beskattes i de lande, hvor brugerne er, da brugerne er medvirkende til

Digitale virksomheder betaler

ifølge Kommissionen en gen-

nemsnitlig effektiv skattesats

på 9,5 pct. mod 23,2 pct. for

traditionelle virksomheder.

C (2018) 1650:

Kommissionens henstilling om selskabsbeskatning relateret til en væsentlig digi-

tal tilstedeværelse. Formålet med henstillingen er at udvide definitionen i dobbeltbeskatnings-

aftalerne på et fast driftssted, så den også omfatter en væsentlig digital tilstedeværelse.

I Europa-Parlamentet er det Økonomi- og Valutaudvalget (ECON), der skal stå for udarbejdel-

sen af oplægget til Parlamentets høringssvar.

Addressing the Tax Challenges of the Digital Economy,

Action 1 - 2015 Final Report.

OECD har i forbindelse med dette

arbejde udgivet en foreløbig rapport den 16. marts 2018: ”Tax

Challenges Arising from Digitalisation”.

Arbejdet mod en konsensusløsning omfatter 110 lande

og jurisdiktioner.

10 medlemslande har allerede indført foranstaltninger om indirekte beskatning af digitale tjene-

ster eller har planer om det. Det drejer sig om Ungarn, Storbritannien, Italien, Frankrig, Tysk-

land, Rumænien, Kroatien, Portugal, Belgien og Tjekkiet.

2/11

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 184: EU-note om beskatning af den digitale økonomi

at skabe selskabernes værdi. Det er uanset, om de digitale virksomheder er

fysisk til stede i EU-landene eller ej.

Kommissionens to direktivforslag skal ses som bud på en kortsigtet og lang-

sigtet løsning til beskatning af den digitale økonomi. Kommissionen lægger

dog ikke skjul på, at den optimale løsning ville være en multilateral internatio-

nal løsning for beskatning af den digitale økonomi.

Forslaget om den midlertidige løsning kommer også som svar på en række

medlemslandes opfordringer om en midlertidig skat, der kan omfatte de vigtig-

ste af de digitale aktiviteter, der i dag helt undgår beskatning i EU.

Skat på levering af visse digitale tjenester (midlertidig løsning)

Kommissionens forslag til en midlertidig løsning omfatter en skat på levering

af visse digitale tjenester. Skatten er på 3 pct. af omsætningen i forbindelse

med leveringen af den digitale tjeneste. Der er tale om en skat, der mere har

karakter af en afgift, da den pålægges omsætningen af selve den digitale tje-

neste og ikke virksomhedens indkomst.

Digitale virksomheder er ikke nødvendigvis fysisk til stede i EU-landene og

dermed genstand for selskabsbeskatning, men brugerne af deres tjenester

genererer værdi for virksomhederne i de enkelte EU-lande. Kommissionens

forslag forsøger at beskatte denne værdiskabelse og fordele provenuet på de

enkelte medlemslandene.

Omfattede virksomheder

Skatten gælder for virksomheder

, der opfylder følgende betingelser:



En global omsætning på over 750 mio. euro.



En omsætning i EU på de skattepligtige digitale tjenester på over 50

mio. euro.

Omfattede digitale tjenester

Skatten gælder for omsætning fra levering af følgende typer af digitale tjene-

ster:



Placering af reklamer på en digital platform.



Digitale platforme, der stilles til rådighed for brugerne.



Salg af brugergenereret data fra digitale platforme.

Digital Service Tax

–

DST på 3

pct. af omsætningen fra visse

digitale tjenester.

Hvis der er tale om en koncern, opgøres omsætningen samlet for hele koncernen.

3/11

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 184: EU-note om beskatning af den digitale økonomi

Digitale virksomheder, der leverer denne type af digitale tjenester til brugere i

et medlemsland, skal altså betale den digitale skat, uanset om de har en fy-

sisk tilstedeværelse i det pågældende EU-land.

Levering af rent digitalt indhold i form af billede-, musik- eller videotjenester er

ikke omfattet af beskatningen, hvilket også gælder for e-handel og kommuni-

kations- og betalingstjenester.

Typen af omfattede tjenester, beskatningsstedet og fordelingen af provenuet

på de enkelte EU-lande er opsummeret i tabellen nedenfor.

Reklame

Digital platform

Brugerdata

Type af digital

tjeneste

Placering af re-

klamer på en di-

gital platform

målrettet platfor-

mens brugere.

Det EU-land,

hvor reklamen

optræder på bru-

gerens udstyr på

det tidspunkt,

hvor udstyret

bruges til at tilgå

den digitale plat-

form.

Digitale platforme, der kan bruges til

interaktion mellem brugerne, og som

kan facilitere handel med varer og tje-

nester direkte mellem brugerne.

Overførsel af ind-

samlede data om bru-

gere, der stammer fra

brugernes aktiviteter

på digitale platforme.

Det EU-land, hvor

brugeren har anvendt

udstyr til at få adgang

til den digitale plat-

form, og hvor data om

brugeren er genere-

ret.

Beskatnings-

sted

Det EU-land

a) hvor brugeren tilgår den digitale

platform til at foretage en bagvedlig-

gende transaktion om levering af va-

rer og tjenester til andre brugere.

b) hvor brugeren via en konto har ad-

gang til den digitale platform, og hvor

kontoen er åbnet.

a) Antal brugere, der har foretaget

bagvedliggende transaktioner.

b) Antallet af brugere der har en

konto, der gør det muligt at bruge den

digitale platform.

Fordeling af

skatteprovenu

til EU-landene

på baggrund

Antallet af gange

reklamen har

været vist på

brugerens udstyr

i skatteperioden.

Antallet af brugere,

hvorfra de genere-

rede data stammer.

Der skelnes mellem a) om den digitale platform kan bruges til handel direkte mellem brugerne

og b) andre tilfælde.

Når det skal afklares, hvilket EU-land brugeren tilhører, anvendes IP-adressen (internetproto-

koladresse) på brugerens udstyr. Andre mere præcise geolokaliseringsmetoder kan også an-

vendes.

4/11

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 184: EU-note om beskatning af den digitale økonomi

One-stop-shop

Den skattepligtige digitale virksomhed kan selv vælge, hvilket EU-land den

ønsker at registrere sig i (identifikationsmedlemslandet)

. Det valgte EU-land

har ansvaret for al kontakt med den digitale virksomhed og det administrative

samarbejde med de øvrige EU-lande, hvor den digitale virksomhed også skal

betale skat af de digitale tjenester. Den digitale virksomhed kan nøjes med at

betale den samlede skyldige digitale skat til identifikationsmedlemslandet, der

så vil stå for at overføre den til de øvrige EU-lande, hvor virksomheden også

skal betale skatten.

Det forventes, at medlemslandene vil lade de digitale virksomheder modregne

den betalte skat på digitale tjenester fra selskabsskattegrundlaget i deres ter-

ritorie, uanset om begge skatter er betalt i det samme medlemsland.

Forventet provenu

Kommissionen har anslået, at det samlede skatteprovenu vil udgøre ca. 5

mia. euro årligt

. Det i denne sammenhæng relativt beskedne beløb skal dog

sammenholdes med forventede årlige vækstrater i indtægter fra digitale mar-

keder på mellem 6 pct. og 17 pct. Europa-Parlamentet og specielt Frankrig

har luftet ideen

om, at provenuet kan bruges som en indtægtskilde til EU’s

budget.

Typer af virksomheder

Skatten på digitale tjenester forventes at omfatte virksomheder som eksem-

pelvis Facebook og Google, hvorimod streamingstjenester som Netflix ikke

forventes at være omfattet. Det samme gælder hovedaktiviteten hos Amazon,

idet der ikke er en direkte værdiskabende interaktion mellem brugerne.

Identifikationsmedlemslandet skal dog være et af de medlemslande, hvor den digitale virksom-

hed skal betale skat af de digitale tjenester.

Af konsekvensanalysen fremgår det, at en sats på 1 pct. vil svare til et provenu på 1,6 mia.

euro, hvorimod en sats på 5 pct. giver et provenu på 7,8 mia. euro.

5/11

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 184: EU-note om beskatning af den digitale økonomi

Selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse (samlet løs-

ning)

Kommissionens forslag til en langsigtet løsning går ud på at tilpasse de eksi-

sterende regler for selskabsbeskatning til håndteringen af digitale virksomhe-

der, så deres overskud også beskattes i de medlemslande, hvor de har en så-

kaldt væsentlig digital tilstedeværelse. Der er tale om ofte grænseoverskri-

dende digitale virksomheder, der med forslaget skal beskattes, hvor deres

brugere og værditilvækst er, fremfor hvor de fysisk har hjemsted. Spørgsmålet

om en væsentlig digital tilstedeværelse vurderes derfor ud fra en række bru-

gerbaserede kriterier.

Væsentlig digital tilstedeværelse

En virksomhed har en væsentlig digital tilstedeværelse, hvis den via en digital

platform

opfylder en eller flere af følgende kriterier i den pågældende skatte-

periode:



Indtægter fra ydelse af digitale tjenester til brugere i medlemslandet

overstiger 7 mio. euro.

Antallet af brugere af de digitale tjenester i medlemslandet overstiger

100.000.

Antallet af kontrakter om ydelse af digitale tjenester til erhvervs-

drivende i medlemslandet overstiger 3.000.

Digitale tjenester

De digitale tjenester omfatter tjenester, der ydes via internettet eller et elektro-

nisk net, som hovedsageligt er automatiseret og involverer minimal menne-

skelig indgriben, og som ikke har nogen levedygtighed uden informationstek-

nologi. Der kan være tale om levering af digitaliserede produkter i almindelig-

hed som eksempelvis software, opgradering af software, onlineinformations-

tjenester, adgang til eller download af musik på computere eller mobiltelefoner

og adgang til eller download af film

. Der er altså ikke nødvendigvis tale om

en værdiskabelse hos brugerne, som det er tilfældet med forslaget til beskat-

ning af visse digitale tjenester.

En digital platform skal forstås som enhver form for software, herunder et websted eller en del

heraf, og applikationer, herunder mobilapplikationer, som er tilgængelige for brugerne.

Direktivforslaget har i bilag II listet en række omfattede digitale tjenester og i bilag III tjenester,

der ikke er omfattet

–

Bilag til KOM (2018) 147.

6/11

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 184: EU-note om beskatning af den digitale økonomi

Overskud fra væsentlig digital tilstedeværelse

Opgørelsen af overskuddet, der kan henføres til den væsentlige digitale tilste-

deværelse,

skal tage hensyn til de økonomiske væsentlige aktiviteter, der

udføres gennem den digitale platform. Det kan være aktiviteter i relation til

data eller brugere som eksempelvis placering af reklamer, tjenester der for-

binder brugere (online markedspladser og platforme for deleøkonomi) og an-

dre digitale tjenester som eksempelvis abonnement på streamingtjenester.

Supplement til fysisk tilstedeværelse

Det vil fortsat være de enkelte medlemslandes selskabsskattelovgivning, der

bestemmer, med hvilken sats de digitale virksomheder skal beskattes af de-

res overskud. Forskellen vil være, at en væsentlig digital tilstedeværelse side-

stilles med en fysisk tilstedeværelse (fast driftssted) og dermed bliver virksom-

hedernes overskud genstand for beskatning

Dobbeltbeskatningsaftaler

Kommissionen ønsker også, at EU-landene indarbejder bestemmelsen om en

væsentlig digital tilstedeværelse i deres dobbeltbeskatningsaftaler med tredje-

lande, da reglerne ellers ikke vil gælde for disse tredjelande

Forslaget er udfordret af, at det som udgangspunkt kun gælder internt i EU og

for tredjelande uden en dobbeltbeskatningsaftale, medmindre bestemmel-

serne fra direktivet altså indarbejdes i dobbeltbeskatningsaftalerne med de

tredjelande, hvor mange af de store digitale virksomheder ligger.

Reaktioner

Ifølge regeringen er der delte holdninger i EU-landene. En gruppe støtter øget

beskatning i omsætningslandet, hvorimod en anden gruppe som udgangs-

punkt ønsker at fastholde det nuværende system.

Reglerne for henførelse af overskud til den væsentlige digitale tilstedeværelse bør ifølge Kom-

missionen bygge på de nuværende principper for overskudsfordeling og baseres på en funkti-

onel analyse af de udførte funktioner, anvendte aktiver og påtagne risici i kraft af den væsent-

lige digitale tilstedeværelse ved udførelsen af væsentlige økonomiske aktiviteter gennem en

digital platform.

Kommissionen nævner, at reglerne om en væsentlig digital tilstedeværelse bør indarbejdes i

forslaget om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB) -

KOM (2016) 683.

Kommissionen har som nævnt udarbejdet en henstilling til medlemslandene om at indarbejde

direktivets bestemmelser i dobbeltbeskatningsaftalerne

–

C (2018) 1650.

7/11

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 184: EU-note om beskatning af den digitale økonomi

Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Storbritannien har i forbindelse med

fremsættelsen af forslagene hilst Kommissionens tiltag velkommen i en fælles

erklæring, hvori de støtter en koordineret tilgang på EU-plan i manglen på in-

ternationale regler

Regeringen forventer, at det kan blive vanskeligt at opnå den nødvendige

enighed om begge forslag, hvilket kan give anledning til, at en række lande vil

indgå et forstærket samarbejde om forslagene.

Beskatning af den digitale økonomi har også været genstand for en uformel

drøftelse blandt

EU’s stats-

og regeringschefer på EU-topmødet den 22.-23.

marts 2018. Statsministeren har i forbindelse med afrapporteringen fra topmø-

det til Europaudvalget

oplyst, at selv om der på mødet var enstemmig op-

bakning til målet om, at tech-giganterne skal betale deres fair andel i skat, var

der ikke lysende klar enighed om midlerne til at opnå målet. Stats- og rege-

ringscheferne vender tilbage til spørgsmålet på EU-topmødet til juni.

Overholder forslagene nærhedsprincippet?

Folketinget skal i forbindelse med nærhedstjekket tage stilling til, om de områ-

der, der behandles i forslagene bedst reguleres på EU-niveau eller på natio-

nalt niveau. Såfremt Folketinget finder, at dette område bedst reguleres på

nationalt niveau, og at forslaget dermed strider mod nærhedsprincippet, skal

Folketinget inden for en frist på 8 uger sende en såkaldt begrundet udtalelse

til Kommissionen.

Fristen udløber den 17. maj 2018.

Folketinget har også

mulighed for at afgive bemærkninger til forslagets politiske indhold over for

Kommissionen

–

her gælder ingen tidsfrist.

Skat på visse digitale tjenester

Kommissionen argumenterer for, at nærhedsprincippet er overholdt, da kun

en indsats på EU-plan kan mindske fragmenteringen af det indre marked og

afbøde konkurrenceforvridningen inden for EU, som skyldes en række med-

lemslandes forskellige ensidige tiltag. Kommissionen tilføjer, at det medfører

færre omkostninger for virksomhederne at overholde reglerne på EU-plan i

forhold til forskellige nationale regler.

G5 response to proposals of the European Commission on the taxation of the digital economy

(21. Marts 2018)

Referat

fra Europaudvalgets møde den 3. april 2018.

8/11

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 184: EU-note om beskatning af den digitale økonomi

Selskabsskat af en væsentlig digital tilstedeværelse

Kommissionen finder, at nærhedsprincippet er overholdt, da de digitale aktivi-

teter har en grænseoverskridende dimension, der skaber behov for en EU-

løsning. Den løsnings skal skabe merværdi sammenlignet med, hvad der ville

kunne opnås med forskellige nationale foranstaltninger. Kommissionen frem-

fører endvidere, at det er nødvendigt med et fælles initiativ for hele det indre

marked, så reglerne om en væsentlig digital tilstedeværelse anvendes direkte

og harmoniseret i EU med henblik på at sikre lige vilkår for alle medlemslande

og retssikkerhed for skatteyderne. Forskellige nationale tilgange kan skabe

fragmentering af det indre marked. Kommissionen slutter med at konstatere,

at hvis løsningerne skal fungere for det indre marked som helhed, er den ene-

ste passende vej koordinerede initiativer på EU-plan.

Den danske regering er enig i, at begge forslag er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Regeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag,

der kan dæmme op for skatteundgåelse og udvanding af de enkelte landes

skattegrundlag samt sikre fair selskabsbeskatning og lige konkurrencevilkår

for virksomheder i EU.

Regeringen påpeger dog, at direkte beskatning imidlertid hører under med-

lemslandenes kompetence, og at man på EU-plan bør være tilbageholdende

med harmoniseringsbestræbelser i forhold til, hvordan medlemslandenes

skattelovgivning indrettes. Regeringen mener, at det er vigtigt at holde fast i

princippet om, at beskatningen sker, hvor værdien skabes. Ellers risikerer

man at åbne op for en generel overgang til, at indkomster fra immaterielle ak-

tiver (f.eks. varemærker og patenter) i højere grad beskattes i omsætningslan-

det.

Nærhedstjek

Foreløbigt har 10 kamre i 9 nationale parlamenter indledt en nærhedsbehand-

ling af begge forslag om beskatning af den digitale økonomi (Tjekkiet, Finland,

Tyskland, Litauen, Luxembourg, Slovakiet, Spanien, Sverige og Holland)

–

foruden Folketinget. Der foreligger endnu ingen udtalelser fra disse parlamen-

ter

De nationale parlamenters behandling af forslagene kan følges på den interparlamentariske da-

tabase IPEX

–

KOM (2018) 147

KOM (2018) 148.

9/11

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 184: EU-note om beskatning af den digitale økonomi

Oversigt over de to direktivforslag til beskatning af den digitale økonomi

Skat på visse digitale tjenester

(DST-skat) (kortsigtet løsning)

KOM (2018) 148

Anvendelses-

område

Digitale virksomheder i tredjelande

og EU

Selskabsskat af en væsentlig digital til-

stedeværelse (langsigtet løsning)

KOM (2018) 147

Digitale virksomheder i EU (og i tredjelande

hvis der ikke er en dobbeltbeskatningsaftale)

Beskatning af

Omsætning af levering af visse di-

gitale tjenester

Levering af digitale tjenester til bru-

gere i medlemslandet, hvis begge

betingelser er opfyldt:



En global omsætning på

over 750 mio. euro årligt

Overskud fra den væsentlige digitale tilste-

deværelse

Væsentlig digital tilstedeværelse i medlems-

landet hvis (én eller flere):



Indtægter fra ydelse af digitale tje-

nester til brugere i landet overstiger

7 mio. euro

Antallet af brugere af de digitale tje-

nester i landet overstiger 100.000

Antallet af kontrakter om ydelse af

digitale tjenester til erhvervsdri-

vende i landet overstiger 3.000.

Grundlag for

beskatning



En omsætning i EU på de

skattepligtige digitale tje-

nester på over 50 mio.

euro årligt.



Beskatning-

selementer



Online placering af rekla-

mer

Digitale platforme der

fremmer interaktion mel-

lem brugerne

Salg af indsamlede bru-

gerdata.

Medvirkende ved opgørelse af overskud:



Overskud fra brugerdata, eksempel-

vis placering af reklamer

Tjenester, der forbinder brugere, ek-

sempelvis online markedsplatforme

og platforme for deleøkonomi

Andre digitale tjenester, eksempel-

vis betaling for streamingstjenester.



Beskatnings-

sats

Retsgrundlag

3 pct. af omsætningen

Nationale selskabsskattesats

Artikel 113 TEUF

(harmonisering

af lovgivninger om indirekte skat-

ter)

Artikel 115 TEUF

(harmonisering af med-

lemsstaternes lovgivninger med direkte ind-

virkning på det indre markeds funktion)

10/11

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 184: EU-note om beskatning af den digitale økonomi

Procedure

Særlig procedure med enstemmig-

hed i Rådet og høring af EP.

Ja, i forbindelse med administra-

tive forpligtigelser og informations-

udveksling mellem landene under

ordningen med et enkelt kontakt-

punkt samt fælles regler vedrø-

rende regnskab og registrering

samt andre forpligtelser, der skal

fastsættes af medlemslandene

1. januar 2020

Særlig procedure med enstemmighed i Rå-

det og høring af EP.

Nej

Gennemførel-

sesbeføjelser

til Kommissio-

nen

Anvendelses-

dato i direktiv-

forslag

1. januar 2020

Gennemførelsesbeføjelserne fremgår af artikel 10, stk. 2, artikel 15, stk. 6, artikel 18, stk. 2 og

artikel 23, stk. 2.

11/11