Undersøgelseskommissionen om SKAT
Ceresbyen 68B, 1. sal.
8000 Aarhus C
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. april 2018
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Henrik Skovgaard-Peter-
sen
2017-750-0037
668654
1.
Følgende fremgår af pkt. 6 i kommissoriet af 3. juli 2017 for Undersøgel-
seskommissionen om SKAT:
”6. Der er i begyndelsen af 2017 iværksat en advokatundersøgelse
af forholdene vedrørende SKAT’s udbetaling af refusion af ud-
bytteskat. Advokatundersøgelsen skal bl.a. beskrive det admini-
strative ansvar i SKAT og Skatteministeriet og de siddende mini-
stres eventuelle rolle i sagen. Advokatundersøgelsen forventes af-
sluttet med udgangen af 2017. Der verserer endvidere en straffe-
retlig efterforskning ved Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet. Når advokatundersøgelsen er af-
sluttet, vil der blive taget endelig stilling til en udvidelse af kom-
missoriet, for så vidt angår sagen om refusion af udbytteskat, og
i hvilken form. I den forbindelse vil hensynet til at undgå at kom-
promittere den strafferetlige efterforskning skulle indgå.”
Redegørelsen for advokatundersøgelsen blev offentliggjort den 19. decem-
ber 2017.
Regeringen finder, i lighed med en række af Folketingets partier, at udbyt-
teskatteområdet bør undersøges yderligere.
2.
Justitsministeriet skal på den baggrund anmode Undersøgelseskommis-
sionen om SKAT om, at forholdene vedrørende SKAT’s udbetaling af refu-
sion af udbytteskat inddrages i kommissionens arbejde.
Undersøgelseskommissionen skal i den forbindelse undersøge og redegøre
for SKAT’s forvaltning af udbytteskatteområdet. Undersøgelsen og redegø-
relsen skal bl.a. omfatte SKAT’s tilrettelæggelse og udførelse af sagsbe-
handlingen og sagsoplysningen i forbindelse med udbetaling af refusion af
udbytteskat, herunder kontrollen med, at betingelserne for udbetalingerne
var opfyldt.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk