Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 17
Offentligt
Brev til Folketingets Skatteudvalg vedr. ordning for momskompensation
Materiale til foretræde torsdag 26. oktober 2017
Vi vil gerne udtrykke vores glæde og tak over, at finanslovsforslaget om at afskaffe momskom-
pensationsordningen er blevet trukket tilbage og nu ikke bliver gennemført. Vi værdsætter i det
danske folkestyre, at det er muligt – fra en bred kreds af aktører – at gøre opmærksom på urime-
ligheder, principielle forhold og følgekonsekvenser af en afskaffelse, så der politisk bliver lyttet.
Tak for det!
Når vi alligevel ønsker at fastholde muligheden for foretræde for Skatteudvalget, bunder det sær-
ligt i den kommentar, som vi kunne læse i Altinget samme dage, hvor skatteministeren udsendte
en pressemeddelelse om, at forslaget blev trukket tilbage (følgende fra 5/10): ”Den
løsning bliver
ikke en afskaffelse af foreningers momskompensationsordning. Alligevel holder skatteminister
Karsten Lauritzen en dør på klem for, at ordningen kan blive modereret i nær fremtid. "Selvom
regeringen nu trækker besparelsesforslaget, er der fortsat det problem, at der kommer flere og
flere ansøgere til den samme pose penge. Det betyder selvfølgelig, at der bliver færre penge til den
enkelte modtager. Derfor vil se på, om ordningen kan indrettes på en klogere måde fra 2019 og
frem," lyder det i en skriftlig kommentar.”
Vi finder det
ikke
nødvendigt, at støtten reduceres til danske civilsamfunds-organisationer,
sådan som ordningen er i dag. Tværtimod!
Men hvis skatteministerens udmelding føres ud i livet, så rejser spørgsmålet sig hos os: Hvad
betyder det? Usikkerheden opstår i kølvandet af de dels urigtige udsagn, dels uklare udtalelser om
ordningen, som skatteministeren er kommet med i løbet af september måned – eksempelvis:
Hvem ordningen oprindeligt var tiltænkt; hvordan der skal justeres/modereres; ordningens
principielle incitament om at understøtte frivilligheds-Danmark; hvem der ikke skal medregnes
fremover efter 2019.
Hvis
der skal ses på ordningen, vil vi pege på nogle forhold. Dels nogle principielle overvejelser,
dels skitsere en historik om ordningen, da vi ikke har mødt den helt så tydeligt i den seneste tid, og
endelig nogle forslag, der forhåbentligt kan medtages i en eventuel justering af ordningen.
Principielt og ideologisk
Skatteministeren benævner i ovenstående citat afskaffelse af momskompensationsordningen som
et
besparelsesforslag.
Det er det selvfølgelig i en forstand, men sprogbrugen afspejler ikke en dyb
respekt og forståelse for det forhold, at der er tale om moms af frivillige indsamlede midler, der
tilgår et godkendt velgørende og almennyttigt formål til gavn for civilsamfundet.
Momskompensationsordningen handler ikke om at få penge af staten, men om at flest mulige
indsamlede midler bliver til
gavn
for andre. For kompensationen er jo netop ikke noget, staten
giver, men afstår fra at opkræve, så flest mulige indsamlede midler går til velgørende formål.
Historik
I 2007, da ordningen blev etableret, lå der et incitament indbygget, da kompensationen blev gjort
afhængig af, at foreningerne løbende forøgede deres aktiviteter i forhold til et basisår, som var
2004. I 2007 – ordningens første år – blev der udbetalt ca. 28 mio. kr.
Ordningen blev forbedret af Venstre i 2009, og i løbet af få år voksede det udbetalte beløb, som
nåede sit højeste niveau på 220 mio. kr. i 2013. Samme år besluttede regeringen (S, R, SF) at fjerne
incitamentsstrukturen, hvorefter samtlige §8a-godkendte foreninger fik adgang til at søge puljen,
der herefter fik et loft på ca. 150 mio. kr., dog stadig reguleret efter egenfinansieringsgraden.
1
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 17: Henvendelse af 13/10-17 fra Kirkelige Forening for den Indre Mission i Danmark vedrørende foretræde om reduktion af momskompensationen til almennyttige foreninger og fonde
1803208_0002.png
Ordningen har oprindeligt – gennem alle revisioner af den – haft
til hensigt at tilgodese velgø-
rende foreninger indenfor alle velgørende områder: Humanitære, sociale, sygdomsbekæmpende,
kirkelige, natur/fritid/dyr, skole/undervisning og kultur
(jf. Bekendtgørelse om momskompensation
til velgørende foreninger m.v. § 1: ”Almennyttige og velgørende foreninger m.v. godkendt i hen-
hold til ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3”).
Ordningens rammer
Vel er der sket en forøgelse af det socialt-diakonale arbejde i mange sammenhænge (også hos kir-
kelige og religiøse foreninger) i ordningens virkeperiode, men det hænger blandt andet sammen
med, at der er blevet færre offentlige midler til at varetage en række af disse tilbud. Her er det
frivillige-Danmark trådt til. Vi håber, at der fortsat fra politisk hold snarere vækkes en beundring
og anerkendelse end undren over den udvikling og eventuelt med fokus på at begrænse den.
Det er værd at bemærke, at udviklingen også har medført relevante rammeændringer:
Skatteminister Jonas Dahl besluttede den 27. december 2013 at lægge loft over ordningen,
så der fremover
kun blev 150 mio. at gøre godt med.
Denne beslutning udvidede samtidigt
feltet af modtagere markant, idet kravet om vækst hos modtagerne bortfaldt.
Skatteminister Benny Engelbrecht besluttede den 2. februar 2015 at begrænse de optagne
skolers kompensation i væsentlig grad [Private indtægter omfatter ikke beløb modtaget
som betaling for ydelser, hvortil der gives taxametertilskud eller tilsvarende tilskud fra
staten].
Skat ændrer den 15. december 2016 bekendtgørelsen om §8a, således at foreninger der
”ved deres formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder” kan fratages deres §8a godkendelse.
Forslag til det videre arbejde
1) Såfremt momskompensationsordningen skal justeres, må det være ufravigeligt at den også
fremover hviler på et objektivt grundlag, som det har været tilfældet siden ordningens
indførelse i 2007.
2) Lad ordningen fortsat bygge på den eksisterende trefod med objektive kriterier:
a. at købsmomskompensationsordningen uløseligt er forbundet med godkendte
foreninger/organisationer m.fl. ud fra §8a-listen,
b. at kompensationen omhandler de momsudgifter, som organisationerne har afholdt
i det forgangne år, jf. det almindeligt aflagte årsregnskab,
c. at kompensationen reguleres efter organisationernes egenfinansiering (dvs. evne til
selv at skaffe midler gennem indsamlinger, medlemsbidrag, fondsdonationer, arv,
virksomhedsbidrag, overskud fra events mv.), hvorved man samtidig påviser evne til
at skabe folkelig opbakning til sit virke.
3) Vi opfordrer til at inddrage ISOBRO i drøftelser om en eventuel kommende justering af
ordningen.
Med venlig hilsen
Hans-Ole Bækgaard, formand,
Kirkelig Forening for Indre Missions i Danmark
Mikael Wandt Laursen, generalsekretær,
FrikirkeNet
Jann Sjursen, generalsekretær,
Caritas Danmark
den 13. oktober 2017
2