Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 16
Offentligt
1803207_0001.png
Faktaark
9. oktober 2017
SKATTEMINISTERIET
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK - 1402 København K
Tlf: +45 33 92 33 92
[email protected]
Model for deleøkonomiske platforme og brugere
Udbredelsen af deleøkonomiske aktiviteter har gennem de senere år været stigende, og
der er udsigt til, at udviklingen fortsætter. De mange muligheder for vækst og innovation i
deleøkonomien er bl.a. med til at sikre en bedre samfundsøkonomisk udnyttelse af fysiske
aktiver, samt give forbrugerne nye og flere muligheder.
Der er imidlertid behov for at udvikle nye, intelligente løsninger, der kan bidrage til at
sikre korrekt afregning af skatter og afgifter samt skabe klarhed om de regler, deleøkono-
miske brugere og platforme er underlagt.
Digital indberetning til skattemyndighederne
www.skm.dk
Som en del af
Strategi for vækst gennem deleøkonomi
vil regeringen derfor udvikle en digital
indberetningsløsning, som tredjeparter (fx digitale platforme) kan anvende til at sikre ind-
beretning af oplysninger om deres brugeres indtægter til skattevæsenet. Den digitale ind-
beretningsløsning forventes at kunne benyttes fra tidligst medio 2019.
Løsningen vil betyde, at brugere af sådanne platforme automatisk får indberettet oplys-
ninger om deres indtægter til skattevæsenet. Det gør det samtidig lettere for den enkelte
bruger, da vedkommende ikke selv behøver at oplyse indkomster.
For at gøre det attraktivt at benytte løsningen vil regeringen gennemføre en række initiati-
ver, der giver brugere af platforme, der benytter indberetningsløsningen, en række for-
dele. Blandt andet højere bundfradrag samt ret til flere udlejningsdage ved korttidsudleje
af bolig,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Fordele ved at bruge platforme der benytter indberetningsløsning (boliger)
Tredjepart indberetter automatisk
Bundfradrag
Udlejningsdage
36.000 kr.
90 dage
Tredjepart indberetter ikke
Ikke noget bundfradrag
30 dage
Anm.: Det er herudover muligt at lave en regnskabsmæssig opgørelse med fradrag for de faktiske, dokumenterede udgifter.
Desuden fastholdes det gældende lave bundfradrag på 10.700 kr. for udlejere af sommerhuse, som ikke har indberetning
fra tredjepart. I lyset af, at langtidsudleje af fx et værelse sjældent sker via en platform, vil langtidsudlejere desuden få mu-
lighed for fortsat at anvende de gældende regler (fritvalgsordning).
Kilde: Skatteministeriet.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark
1803207_0002.png
Skattefordele ved brug af indberetningsløsning
Brugere af platforme, der anvender indberetningsløsningen, vil få en række skattefordele,
ligesom der gennemføres en række forenklinger, der skal skabe mere klarhed om reglerne
på området:
Boliger:
Et nyt forenklet, skematisk bundfradrag ved udlejning af sommerhuse og hel-
årsboliger på 36.000 kr. for korttidsudleje.
Bil og båd:
Et nyt bundfradrag for privat udlejning af hhv. bil og båd på 5.000 kr.
Bundfradragene vil kunne bruges af alle, der selvangiver deres indtægt fra udlejning i ind-
komståret 2018. Når den digitale indberetningsløsning er færdigudviklet tidligst medio
2019, vil bundfradragene betinges af, at skatteyderen benytter en tredjepart (fx en digital
platform), der indberetter brugernes fulde indtægter til skattemyndighederne. Hvis indbe-
retningsløsningen er færdig senere end forventet, vil bundfradragene også kunne selvangi-
ves i indkomståret 2019.
For udlejning af boliger vil det desuden kun være 60 pct. af den indkomst, der overstiger
bundfradraget, der beskattes. Det gælder i dag kun for sommerhuse. Samtidig vil indkom-
sten altid blive beskattet som kapitalindkomst. I dag sker beskatningen af lejere og andels-
havere som personlig indkomst. Med ændringerne bliver reglerne således forenklet og
nemmere at forstå.
De samlede ændringer medfører et mindreprovenu på 90 mio. kr.
Flere udlejningsdage ved brug af indberetningsløsning
Brugere af platforme, der benytter den digitale indberetningsløsning, vil desuden få lov at
udleje deres bolig i en længere periode end brugere af platforme, der ikke benytter en så-
dan løsning.
Hvis løsningen benyttes, vil udlejningsperioden som minimum være på 90 dage. Hvis der
ikke benyttes en sådan løsning, vil der kun kunne udlejes i minimum 30 dage.
Der er tale om minimumsgrænser, da kommunen kan forhøje antallet af dage. I begge til-
fælde kan kommunen således forhøje grænsen, men tredjeparter, som indberetter, skal al-
tid stilles bedre end tredjeparter, som ikke indberetter. Forholdet mellem de 90 og 30
dage skal således som minimum opretholdes, hvis kommunen vælger at hæve minimums-
grænsen for privat korttidsudlejning.
Side 2 af 2