SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 16
Offentligt

Strategi for vækst

gennem deleøkonomi

OKTOBER 2017

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

Strategi for vækst

gennem deleøkonomi

OKTOBER 2017

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

2017/18:2

Oktober 2017

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.: +45 33 92 33 50

E-mail: [email protected]

ISBN 978-87-93422-91-9 (pdf version)

Design, omslag: e-Types

Design, indhold: Rosendahls a/s

Foto:

Forside Johnér Bildbyrå AB

Side 8 Anetlanda, iStock

Side 11 DigtialStorm, iStock

Side 18 PeopleImages, iStock

Side 34 imtmphoto, iStock

Publikationen kan hentes på

www.em.dk

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

Deleøkonomien entr

ordringer

3.1. Tillid til forretningsmodellerne

Generel ataleret

Forbrugerataler og klageadgang

E-handelsreglerne

Markedsføring

Konkurrence

Behov for at styrke tilliden og vejledning om reglerne

3.1.1. Én indgang til det ofentlige for deleøkonomiske virksomheder

3.1.2. Trygge og tillidsfulde brugere og udbydere

Borgernes sikkerhed

Forsikring

3.2. Beskatning af deleøkonomisk aktivitet

3.2.1. Indberetning af indtægter fra deleøkonomien til skattevæsenet

3.2.2. Deleøkonomiske skattefradrag

3.3. Deleøkonomien og den danske arbejdsmarkedsmodel

Arbejdsvilkår i deleøkonomien

Ledige og deleøkonomi

3.3.1. Nye veje til arbejdsmarkedet

3.4. Klar til fremtidens deleøkonomi

3.4.1. Delevenlige rammevilkår

Bedre mobilitet med samkørsel og delebiler

Bedre rammer for deling af egen bolig

Erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig boligudlejning

Lige konkurrencevilkår for udlejning af fritidsskibe

3.4.2. Innovative løsninger

3.4.3. Gode vilkår for international skalering af deleøkonomiske platforme

3.4.4. Skabe mere viden om deleøkonomien

©¨ s go ©¨o

yx y£ Ø ¦ ¥

§I

§P

§Q

xx ¤ £ Æ¢ ¡ y2

TRA GI

Indhold

Forord

Sammenfatning

1.1. Regeringens deleøkonomiske mål

1.2. Deleøkonomien og dens muligheder

1.3. Klarere rammer for deleøkonomien

1.3.1. Tillid til forretningsmodellerne

1.3.2. Beskatning af deleøkonomisk aktivitet

1.3.3. Deleøkonomien og den danske arbejdsmarkedsmodel

1.3.4. Klar til fremtidens deleøkonomi

Deleøkon

gheder

2.1. Afgrænsning af deleøkonomi

2.2. Deleøkonomiens muligheder

2.3. Deleøkonomiens omfang

2.4. Samfundsøkonomisk betydning af deleøkonomien

2.4.1. Transport

2.4.2. Overnatning

2.4.3. Samfundsmæssige efekter

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

TRATEGI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

Forord

Deleøkonomi er et område, som er i hastig vækst.

Både på globalt plan, men i høj grad også i Dan-

mark, og det er min klare overbevisning, at vi med

de deleøkonomiske tjenester, der er i dag, kun har

set toppen af isbjerget. Der ligger et stort vækstpo-

tentiale i deleøkonomien, som både gavner miljø-

et, vores privatøkonomi og samfundsøkonomien.

Når vi bytter, låner, lejer og deler vores ting og tid

med hinanden, får vi lere muligheder for at vælge

den rette løsning til vores behov – og samtidig får

lere bedre adgang til ekstra indtægter, fordi vi kan

tjene penge på vores bolig eller bil, når vi ikke selv

bruger dem.

I Danmark har vi alle forudsætninger for at

udnytte deleøkonomiens muligheder. Vi har en

stærk IT-infrastruktur, vi er allerede littige brugere

af digitale tjenester, vi har en stærk tradition for

tillid og fællesskaber, og vi har en lovgivning, der

allerede i dag kan rumme mange af de deleøkono-

miske aktiviteter. Men vi kan gøre mere for at sikre

et velfungerende marked, så borgerne kan udnytte

de nye muligheder mest muligt.

Med denne strategi fremlægger regeringen en ræk-

ke initiativer, der skal ses som første skridt på ve-

jen til at understøtte udviklingen af deleøkonomi-

en i Danmark. I regeringen ønsker vi, at danskerne

får glæde af den valgfrihed, som deleøkonomien

tilbyder. Derfor skal vi sikre, at det er nemt at in-

de, forstå og overholde de gældende regler, uanset

om man er virksomhed, udbyder eller bruger af en

deleøkonomisk løsning. Det gælder ikke mindst

for skattebetaling. Vi skal derfor sikre, at det er

nemt for borgerne at betale den skat, de skal, når

de er aktive i deleøkonomien. Der skal heller ikke

herske tvivl om for eksempel forbrugerrettigheder

eller forsikring.

Ved at skabe øget klarhed på området, styrker vi

også tilliden til platformene og hinanden, så lere

danskere trygt kan vælge at bruge deleøkonomi-

ske tjenester, uden at de er i tvivl om, at det foregår

inden for lovens rammer.

Samtidigt skal vi sikre, at vi ikke stirrer os blinde

på et øjebliksbillede, men at vi løbende følger

med i udviklingen, og skafer os ny viden på områ-

det. Derfor vil regeringen også iværksætte partner-

skaber, videnindsamling og yderligere analyser af

deleøkonomien. Strategien er blevet til i en bred

dialog med mange aktører inden for deleøko-

nomien, heriblandt deleøkonomiske platforme,

brugerne, en række erhvervsorganisationer og

faglige organisationer samt forskere og eksperter

på området. Det er regeringens håb og ønske, at

denne dialog fortsætter i takt med deleøkono-

miens hastige udvikling, så vi også fremadrettet i

fællesskab kan arbejde for at understøtte de lere

valgmuligheder og mere leksibilitet for den enkel-

te, som deleøkonomien giver.

Brian Mikkelsen

Erhvervsminister

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

TRATEGI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

1. Sammenfatning

Digitaliseringen skaber i disse år nye muligheder

og nye udfordringer for dansk erhvervsliv og

borgere i Danmark. Det er en udvikling, der ote

beskrives under overskriten ”den jerde industriel-

le revolution” eller ”Industrialisering 4.0”, og som

også omfatter deleøkonomi, der baserer sig på

digitale platforme. For at vi kan udnytte mulighe-

derne, kræver det, at vores lovgivning er tidssva-

rende, og indrettet så virksomhederne kan være i

front med digitalisering og automatisering, og så

borgerne kan få gavn af udviklingen. Nye tekno-

logier og forretningsmodeller giver borgerne nye

valgmuligheder og mere leksibilitet. Vi skal dog

samtidig sikre, at der bliver betalt den skat, der

skal, også når der er tale om nye typer forretnings-

modeller, der opstår ud af digitaliseringen.

Erhvervs- og vækstpolitikken skal styrke vilkårene

for erhvervslivet, styrke konkurrenceevnen og

skabe øget vækst. Vi vil understøtte, at Danmark

også fremadrettet er godt rustet til at omstille sig

til den digitale økonomi, skabe fundamentet for

nye generationer af vækstvirksomheder, og for at

danske virksomheder klarer sig godt i en ny global

økonomi.

Med

Strategi for vækst gennem deleøkonomi

tager

regeringen de første skridt mod at styrke forudsæt-

ningerne for, at Danmark kan udnytte potentialet i

deleøkonomien.

1.1. Regeringens deleøkonomiske mål

Regeringen sætter med den deleøkonomiske

strategi fokus på transaktioner mellem privatper-

soner, hvor de deleøkonomiske platforme ikke

har ejerskab over de aktiver, for eksempel viden,

plads og udstyr, der handles gennem platformen.

Dette kaldes også peer-2-peer-deleøkonomi. Det

er denne type af deleøkonomi, hvor der er den

største usikkerhed om den eksisterende regule-

rings anvendelse.

Regeringen har opstillet en række mål for Dan-

mark i deleøkonomien, som skal skabe grundlaget

for, at vi kan udnytte potentialet i deleøkonomien.

Deleøkonomien rummer således et stort poten-

tiale, men også en række udfordringer, som skal

adresseres, hvis deleøkonomien skal udbredes til

gavn for vækst, innovation og borgernes valg-

muligheder. Regeringen vil derfor skabe klarere

rammer for deleøkonomiske platforme og deres

brugere ved at præcisere reglerne for de mest

udbredte deleøkonomiske aktiviteter, ligesom

eksisterende regler skal overholdes. Samtidig vil

regeringen løbende følge udviklingen, så lovgiv-

ningen ikke utilsigtet bremser den. Med Strategi

for vækst gennem deleøkonomi tager regeringen

de første skridt mod at realisere de deleøkono-

miske mål. Deleøkonomien udvikler sig dog så

hurtigt, at der er behov for en løbende vurdering

af, om der er behov for nye tiltag for at sikre dele-

økonomien gode rammevilkår. Derfor iværksætter

regeringen en yderligere indsats i form af partner-

skaber, videnindsamling og yderligere analyse og

undersøgelser, som skal understøtte regeringens

arbejde med at skabe vækst gennem deleøkono-

mi og bidrage til at nå regeringens deleøkonomi-

ske mål.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

TRATEGI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

REGERINGENS DELEØKONOMISKE MÅL:

• Danmark skal udnytte deleøkonomiens potentiale, både som drivkrat for vækst og innovation og som

løtestang til en bedre udnyttelse af kapitalapparat og ressourcer.

• Klarere rammer for deleøkonomien skal understøtte velfungerende markeder med gode betingelser for

tillid, lere valgmuligheder og konkurrence til gavn for danskerne og væksten.

• Der skal betales skat i overensstemmelse med skattereglerne.

• Danmark skal følge med og være klar til en fremtid, hvor deleøkonomien skal bidrage til, at væksten øges

på en bæredygtig og smart måde.

1.2. Deleøkonomien og dens muligheder

Deleøkonomi deineres ote bredt som alle typer

aktiviteter, hvor privatpersoner eller virksomhe-

der deler deres overskudskapacitet – for eksempel

bil, bolig og tid – med andre privatpersoner eller

virksomheder via digitale platforme. Ved at dele

giver personen andre adgang til personens tid

eller aktiver mod betaling eller andre modydelser.

Der er ikke noget nyt ved at dele. Der er ikke

noget nyt ved, at boligejeren lejer et værelse ud,

sommerhusejeren lejer sit sommerhus ud, eller jeg

giver nogen et lit i min bil. Det nye er, at internet-

tet i kombination med smartphonen gør os alle

sammen i stand til at bytte, låne, leje, købe og dele

ting og tid med ikke bare vores eget netværk, men

med alle og enhver.

De deleøkonomiske platforme giver privatperso-

nerne adgang til den information om varer og tje-

nester, de har brug for. Det sparer tid og ressourcer

og giver mulighed for et bedre match mellem sæl-

ger og køber og bedre handler. Samtidig opbygges

tilliden mellem forbrugerne og markedspladserne

igennem rating-systemer, som giver brugerne

mulighed for at handle direkte med hinanden. Det

giver borgerne lere og nye valgmuligheder.

Deleøkonomien dækker over lere forretnings-

modeller. Det er dels forretningsmodeller i form af

digitale platforme, som gør det muligt for privat-

personer at handle direkte med hinanden. Dele-

økonomien dækker også over forretningsmodel-

ler, hvor virksomheder benytter digitale platforme

til at interagere med deres kunder på nye måder,

for eksempel som innovationsled i produktionen

eller som leverandører og kunder i én.

Det er dog vigtigt at erkende, at der pt. ikke

eksisterer en entydig eller generelt accepteret

deinition og afgrænsning på hverken dansk

eller internationalt plan af deleøkonomien, og

hvilke platforme eller virksomhedstyper der kan

deineres som deleøkonomiske virksomheder.

Samtidig udfordrer nye forretningsmodeller hele

tiden forståelsen af, hvad deleøkonomi er. Der er

ikke med strategien foretaget en endelig deinition

af deleøkonomi.

De deleøkonomiske forretningsmodeller udfor-

drer også den traditionelle opfattelse af forholdet

mellem brugere og virksomheder, idet der er

opstået en ny aktør, nemlig den digitale platform.

Platformene gør det let for privatpersoner selv

at udbyde tjenesteydelser eller stille aktiver til

rådighed, som ellers normalt udbydes af virksom-

heder, eller som ikke ellers ville blive udbudt på

markedet. Forretningsmodellerne gør det også let

for virksomhederne at inkludere deres slutkun-

der i blandt andet produktions-, udviklings- eller

evalueringsprocesser.

Deleøkonomien kan karakteriseres ved tre grund-

træk: digitalisering, deltagelse og tillid

. Tilliden

mellem naboer kan på digitale markedspladser

udbredes til fremmede, hvis markedspladsen er

tilstrækkeligt gennemskuelig for brugerne, til at de

engagerer sig og deltager.

Jesper Bove-Nielsen, Den nye deleøkonomi, 2016.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

TRATEGI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

Deleøkonomiens hastige vækst har blandt andet

fundet sted, fordi teknologien har gjort deling i

stor skala mulig. Den deleøkonomiske tankegang

går hånd i hånd med ”Internet of Things”, hvor

for eksempel biler, køleskabe og elektronik er for-

bundet til internettet. Den øgede grad af forbun-

dethed gør det lettere for den enkelte at bringe sin

overskudskapacitet i spil på det deleøkonomiske

marked.

Deleøkonomien kan forbedre matchet mellem

de handlende på markedet, blandt andet i form

af lavere søgeomkostninger, og skaber en bedre

udnyttelse af ressourcerne og aktiver i form af byg-

ninger, biler mv. i samfundsøkonomien. Det kan

bidrage til at styrke den økonomiske vækst under

forudsætning af, at der er lige konkurrencevilkår

mellem deleøkonomi og traditionel økonomi.

Deleøkonomiske platforme kan også øge produk-

tiviteten i økonomien, i det omfang de intensive-

rer konkurrencen på eksisterende markeder. Øget

produktivitet og øget økonomisk vækst kommer

alle danskere til gode på sigt.

Deleøkonomiske tjenester kan også gavne borger-

ne direkte i form af øget rådighedsbeløb. Dele-

økonomien giver borgerne adgang til billigere

serviceydelser og mulighed for at supplere deres

primære indkomst med ekstra indtægter gennem

en bedre udnyttelse af deres aktiver i form af for

eksempel udlejning af bolig eller bil mv. Det øger

deres forbrugs- og indtjeningsmuligheder.

Der er også miljømæssige gevinster ved deleøko-

nomien, når borgerne i stigende grad udnytter

ressourcerne mere efektivt. En analyse af de miljø-

mæssige konsekvenser af øget deling viser, at øget

samkørsel og privat boligudlejning vil medføre en

reduktion i danskernes CO

-udledning og energi-

forbrug. Selv når der tages højde for incitamentet

til at køre mere, fordi det er billigere, er der samlet

set tale om en miljømæssig gevinst.

Danmark skal drage fordel af de nye muligheder

og sikre, at uhensigtsmæssig regulering ikke står i

vejen for deleøkonomien, og hermed forhindrer

danskerne i at få adgang til alle nye valgmulighe-

der, som deleøkonomien indeholder. Denne stra-

tegi er første skridt på vejen mod den ambition, at

Danmark skal være bedre til at omsætte deleøko-

nomiske forretningsmodeller til valgmuligheder

for borgerne og smart og bæredygtig vækst. Der

indes få nationale strategier for deleøkonomi,

men mange lande og byer har iværksat en række

policy-initiativer for at understøtte deleøkonomi-

ens udvikling, se eksempler i boks 1.1.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

TRATEGI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

OKS 1.1. POLICY-INITIATIVER I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

EUROPA-KOMMISSIONEN

•

Retningslinjer:

Europa-Kommissionen ofentliggjorde i juni 2016 retningslinjer for, hvordan

EU-reglerne inder anvendelse i deleøkonomien. Retningslinjerne sætter blandt andet fokus på, at

nationale begrænsninger af deleøkonomiske aktiviteter skal være begrundet i ofentlige hensyn,

såsom borgernes sundhed og sikkerhed. Retningslinjerne er udarbejdet som led i EU’s strategi for

det digitale indre marked.

STORBRITANNIEN

•

Politisk strategi:

Den britiske erhvervsminister fremlagde i 2015 en række strategiske anbefalinger

til regeringen, der skal fremme deleøkonomien i Storbritannien, og regeringen har sat som politisk

mål, at Storbritannien skal være et globalt centrum for deleøkonomien.

•

Skattefradrag:

Den britiske regering indførte fra april 2017 et generelt personfradrag på GBP 1.000

pr. person pr. år for såkaldt ”trading income”, der dækker over salg af tjenesteydelser og varer i

bred forstand.

•

Boligudlejning:

Det er i 2015 blevet tilladt at udleje boliger uden tilladelse i 90 dage om året.

FRANKRIG

•

Boligudlejning:

Reglerne i Paris tillader udlejning af ens primære bolig i 120 dage om året, og myn-

dighederne har endvidere indgået en frivillig atale med Airbnb om opkrævning af turismeskat fra

alle lejemål. Det er tilladt for kommuner med over 200.000 indbyggere at indføre et registrerings-

krav for boliger, som udlejes af kortere varighed.

NEDERLANDENE

•

Boligudlejning:

Myndighederne i Amsterdam har indgået en frivillig atale med Airbnb om at op-

kræve turismeskat samt at jerne bolig til udlejning, som myndighederne har vurderet bryder de

gældende regler. Det er tilladt at udleje sin bolig i 60 dage om året uden tilladelse.

TYSKLAND

•

Boligudlejning:

Som følge af stigende problemer med omdannelse af helårsboliger til ferielejlig-

heder har Berlin indført forbud mod at udleje hele lejligheder på korttidsbasis. Det er dog fortsat

tilladt at udleje værelser til turister mv. Hamborg har præciseret deres lokale regler, og her må

borgerne udleje deres bolig til turister, mens det kræver tilladelse at udleje ejendomme, som de

ikke selv har bopæl i.

ITALIEN

•

Skattefradrag:

I Italien er der i parlamentet foreslået en såkaldt ”deleøkonomi-lov”, hvor det blandt

andet foreslås, at indtjening fra deleøkonomien under 10.000 euro skal være skattefri, mens ind-

tjening fra deleøkonomien over 10.000 beskattes med 10 pct.

SPANIEN

•

Boligudlejning:

I Catalonien har det regionale styre indført regler for de vilkår, som borgerne skal

leve op til for at leje ud via for eksempel Airbnb. Reglerne sætter begrænsninger på udlejningens

omfang, antallet af gæster pr. lejemål, krav til skatteindberetning samt krav om registrering hos

myndighederne. Kommuner overlades mulighed for at begrænse udlejning lokalt.

USA

•

Skatteregler:

De føderale skattemyndigheder, IRS, har udviklet en samlet skatteguide til skattebeta-

ling inden for deleøkonomien, som er gjort tilgængelig online. Derudover indes en række lokale

ataler på by-niveau med platforme, såsom Airbnb, om opkrævning af turismeskat.

•

Boligudlejning:

Der indes store variationer i amerikanske byers håndtering af deleøkonomisk

boligudlejning. I New York blev det for eksempel i 2010 ulovligt at udleje sin bolig i mindre end

30 dage, medmindre man som ejer selv er til stede under opholdet.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

TRATEGI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

Et forsigtigt skøn på det samlede forbrug i Dan-

mark på deleøkonomiske platforme inden for de

to mest udbredte områder af deleøkonomien –

samkørsel, biludlejning og privat boligudlejning –

var i 2015 på mellem 425 mio. kr. og 625 mio. kr.

I dag er dette tal formentlig højere, blandt andet

som følge af væksten i overnatninger, derudover

er der også deleøkonomisk aktivitet, der ikke er

talt med, da der ikke indes et samlet statistisk

overblik over deleøkonomien.

Europa-Kommissionen skønner, at det samlede

forbrug på deleøkonomiske platforme i EU i 2015

var på 28 mia. euro. Det tyder på, at Danmark

ligger noget under gennemsnittet blandt EU-lan-

dene, men skønnene er usikre og opgjort på

forskelligt grundlag.

Et andet mål for udbredelsen er, i hvilket omfang

borgerne har anvendt deleøkonomiske tjenester.

Ifølge Eurobarometer (2016) er brugen af deleøko-

nomiske tjenester i EU mest udbredt i Frankrig og

Irland, hvor godt en tredjedel af borgerne er aktive

i deleøkonomien.

I Danmark har færre taget deleøkonomien til sig,

både som udbydere og som brugere af en dele-

økonomisk tjeneste. En undersøgelse fra som-

meren 2017 viser, at ca. 19 pct. af danskerne har

benyttet sig af mulighederne inden for deleøkono-

mien, enten som bruger eller udbyder

. En under-

søgelse Erhvervsstyrelsen ik lavet i 2015, viste 14

pct. aktive i deleøkonomien. Tallene er dog ikke

direkte sammenlignelige

De økonomiske gevinster af deleøkonomien kom-

mer hovedsageligt gennem en bedre udnyttelse

af ressourcerne i økonomien. Ved at udnytte den

ledige kapacitet kan det bidrage til at øge væksten

i den danske økonomi. Desuden kan de deleøko-

nomiske tjenester øge konkurrencen på de mar-

keder, de træder ind på, og herigennem bidrage til

lavere priser og øge produktiviteten yderligere til

gavn for virksomheder og borgere.

Der eksisterer en række studier, der peger på en

positiv sammenhæng mellem øget deleøkono-

misk aktivitet og højere vækst i samfundet, blandt

andet i form af øget BNP ved en stigning i forbru-

get i deleøkonomien. Det er dog generelt svært at

vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser

ved udbredelsen af deleøkonomi, etersom der er

lere efekter, der trækker i hver sin retning, og der

indes ikke evidensbaserede studier af deleøkono-

miens gennemslag på dansk økonomi.

At udbyde deleøkonomiske ydelser kan dog

også være forbundet med omkostninger for den

enkelte, for eksempel omkostninger i forhold til at

inde en samkører, øget tidsforbrug ved at skulle

samle op/sætte af undervejs eller rengøring af sin

lejlighed før brug. Hertil kan det også være en om-

kostning for den enkelte ikke at køre alene i sin bil

eller ved at lade andre benytte sit private hjem.

1.3. Klarere rammer for deleøkonomien

Samtidig med at deleøkonomien har et stort po-

tentiale for at give nye muligheder for brugerne og

for at styrke produktiviteten, rummer deleøkono-

mien også en række udfordringer, som skal adres-

seres, hvis deleøkonomien skal udbredes til gavn

for vækst og innovation. Det drejer sig især om:

• Tillid til forretningsmodellerne

• Beskatning af deleøkonomisk aktivitet

• Deleøkonomien og den danske arbejdsmar-

kedsmodel

• Klar til fremtidens deleøkonomi

1.3.1. Tillid til forretningsmodellerne

Tillid er afgørende for deleøkonomien, fordi det er

grundforudsætningen for, at samarbejde og deling

kan inde sted. Danmark er i forvejen et af de

samfund i verden, hvor tilliden mellem borgerne

er størst. En undersøgelse har vist, at 78 ud af 100

danskere mener, at de kan stole på andre

. Allige-

vel viser en undersøgelse, at manglende tillid til

andre privatpersoner klart er den hyppigste årsag

til, at man i Danmark ikke er mere aktiv i deleøko-

nomien

Tillid mellem parterne i deleøkonomien skabes

typisk gennem forskellige digitale processer, hvor

internettet har øget transparensen, så eksempel-

vis veriikations- og ratingsystemer kan spille en

væsentlig og nødvendig rolle i at styrke tilliden

og trygheden i deleøkonomien. Rating-systemer

styrker tilliden til de andre brugere og dermed til

markedspladsen.

Omvendt står tvivl om, hvilke regler der gælder,

og hvad der er lovligt, når man bruger deleøko-

nomien, i vejen for, at lere danskere er aktive og i

endnu højere grad gør brug af de muligheder, som

deleøkonomiske tjenester tilbyder.

På en række områder oplever nystartede og etab-

Beregningerne er baseret på ofentliggjorte omsætningstal og virksomhedsinterviews.

Kilde: Danmarks Statistik, It-anvendelse i befolkningen (tema), deleøkonomi.

Deleøkonomiens udbredelse blandt danskerne, Wilke, 2015. Udarbejdet for Erhvervsstyrelsen.

Kilde: Gert Tinggaard Svendsen, ”Tillid” s. 19, 2012, Aarhus Universitet.

Kilde: Deleøkonomiens udbredelse blandt danskerne, Wilke 2015, udarbejdet for Erhvervsstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

TRATEGI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

lerede deleøkonomiske virksomheder usikkerhed

om, hvilke regler de og deres brugere skal følge.

Det skyldes ote, at lovgivningen ikke er indrettet

til en digital udvikling, hvor to privatpersoner let

kan handle direkte med hinanden, og hvor denne

handel bliver formidlet af en digital deleøkono-

misk tjeneste, som ikke ejer eller bestemmer over

de aktiver eller serviceydelser, der bliver handlet.

Tilsvarende kan den type uklarhed undergrave

tilliden til den deleøkonomiske markedsplads og

blandt andet hæmme udviklingen af jobmulighe-

der.

Deleøkonomisk aktivitet mellem privatpersoner

er typisk ikke dækket af blandt andet forbruger-

regler, som skal sikre tilliden i det traditionelle

forhold mellem erhvervsdrivende og forbruger.

Men der indes nogle regler, som gælder, uanset

om det er deleøkonomi eller ej, for eksempel

ataleloven og visse sikkerhedskrav. Her gælder

den samme risiko og de samme spilleregler, som

når man handler med naboen. Det nye er, at inter-

nettet har gjort hele verden til din nabo. Brugen

af deleøkonomiske tjenester vil også drage fordel

af, at der er tillid til, at arbejdet foregår sikkert og

forsvarligt og indenfor de regler, der gælder på

arbejdsmarkedet, eksempelvis arbejdsmiljø og

arbejdsskadesikring.

Mange deleøkonomiske tjenester gør en aktiv

indsats for at skabe klarhed og sikkerhed om

deleøkonomiske handler gennem blandt andet

rating-systemer, veriikationskrav og informati-

onsinitiativer. Det er med til at styrke tilliden. Der

er imidlertid behov for at skabe klare og sikre

rammer for deleøkonomiske aktiviteter.

Regeringen vil derfor fremme, at det bliver lettere

og mere ligetil for danskerne som privatperso-

ner at være aktive i deleøkonomien, både som

brugere og som udbydere, så danskerne kan bruge

deleøkonomien til at få lere valgmuligheder, en

ekstra indkomst og vælge at bruge den leksibili-

tet, som deleøkonomien rummer.

TILTAG, DER SKAL STYRKE TILLIDEN TIL FORRETNINGSMODELLERNE

Én indgang til det ofentlige for deleøkonomiske virksomheder

1. Regeringen vil oprette en enhed i Erhvervsstyrelsen, der skal fungere som én samlet indgang til det

ofentlige for deleøkonomiske virksomheder, der oplever udfordringer med regler og lovgivning i forhold

til deres forretningskoncept. Enheden skal både beskætige sig med danske og europæiske regler og vil

oprette en ny webportal, deleøkonomien.dk, som skal indeholde vejledning til virksomheder og borgere.

Enheden skal bidrage til, at virksomhederne får hurtige og koordinerede svar på tværs af myndigheder-

nes ansvarsområder og sikre, at der er klar kommunikation og oplysning tilgængelig for virksomheder og

borgere om gældende regler.

2. Erhvervsministeren vil nedsætte et deleøkonomisk panel med repræsentanter fra deleøkonomiske virk-

somheder og eksperter, som skal informere erhvervsministeren om status på aktuelle udfordringer og

muligheder for deleøkonomiske forretningskoncepter. Panelet kan endvidere tages med på råd omkring

spørgsmål, der stilles ved henvendelser til én indgang.

3. Regeringen vil i regi af det kommende europæiske initiativ om en ”Digital Single Gateway” arbejde for at

udvide samarbejdet mellem de eksisterende kontaktpunkter i det indre marked i forhold til at assistere

virksomheder med aklaring af gældende regler for deleøkonomiske virksomheder i de enkelte EU-lan-

de.

Trygge og tillidsfulde brugere og udbydere

4. Regeringen iværksætter en bred vejledningsindsats, der skal skabe klarhed om reglerne for brugere og

udbydere af deleøkonomien inden for en række områder, for eksempel forbrugerbeskyttelse, beskat-

ning, arbejdsmiljø, sikkerhed, samkørsel, forsikring, miljø, sociale ydelser og tilladelseskrav. Vejledninger-

ne vil blive formidlet gennem eksisterende kanaler, som forbrug.dk, og via den nye webportal deleøko-

nomien.dk, der oprettes af regeringen, og i tæt samarbejde med deleøkonomiske virksomheder.

5. For at muliggøre rammerne for et marked for deleøkonomiske forsikringsprodukter vil regeringen indle-

de en dialog med forsikringsbranchen og deleøkonomiske platforme om forsikringsforhold i deleøkono-

mien.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

TRATEGI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

1.3.2. Beskatning af deleøkonomisk aktivitet

Det er vigtigt for regeringen, at der også indenfor

deleøkonomien sker en korrekt skattebetaling.

Det kræver, at der er klarhed om beskatning af

deleøkonomisk aktivitet. På skatteområdet er

udfordringen at få skabt klarhed over, i hvilket om-

fang indtægter i deleøkonomien er skattepligtige,

hvordan den skattepligtige indkomst skal opgøres

og indberettes samt at sikre myndighederne bedre

værktøjer til håndhævelse af de gældende regler.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt indtægter er skatte-

pligtige, eller hvordan den skattepligtige indkomst

skal opgøres, er der risiko for, at danskerne vil

undlade at bruge deleøkonomien, fordi det er

uklart for dem, hvad der gælder rent skattemæs-

sigt.

Det skatteretlige udgangspunkt er, at enhver

indtægt – uanset om der er tale om kontanter eller

naturalier – er skattepligtig for modtageren. Det

gælder også for betaling eller modydelse for brug

af et aktiv eller udførelse af en tjenesteydelse. Der

kan foretages fradrag for de udgiter, der relate-

rer sig til erhvervelse af indkomsten. Det er som

udgangspunkt privatpersoner selv, der skal selvan-

give deres indkomst til skattevæsenet, hvis de

ikke for eksempel er ansat af en arbejdsgiver, der

foretager indberetning. For speciikke aktiviteter,

som for eksempel udlejning af værelser og private

boliger en del af året samt fritidshuse, indes der

dog særlige fradragsregler. Der er i dag en velfunge-

rende ordning for udlejning af sommerhuse, hvor

der gives et højere fradrag, hvis udlejningen sker

gennem et bureau, der skal indberette indkomsten

til skattevæsenet. Der er således en klar tilskyndel-

se for udlejeren til at udleje sit sommerhus via et

bureau, der er forpligtet til at indberette indtægten

til skattevæsenet.

Regeringen vil sikre, at reguleringen er i trit med

den hastige udvikling og indføre og udvide dele-

økonomiske bundfradrag ved privates udlejning

af boliger, biler og både for at understøtte innova-

tion og ressourceefektivitet gennem deleøkono-

mi.

Som led i regelforenkling af fradrag ved boligud-

lejning vil der være personer, som kan opleve et

lavere fradrag. Her vil regeringen sørge for, at der

vil være en overgangsordning.

Derudover vil regeringen videreføre BoligJobord-

ningen permanent målrettet serviceopgaver i

hjemmet.

TILTAG, DER SKAL SIKRE KORREKT OG NEM SKATTEBETALING I DELEØKONOMIEN

Indberetning af indtægter fra deleøkonomien til skattevæsenet

6. Regeringen vil udvikle en digital indberetningsløsning, som både digitale platforme og digitale beta-

lingsløsninger, som for eksempel MobilePay, kan anvende til at sende oplysninger om indtægter til

skattevæsenet . Det vil lette udvekslingen af deleøkonomiske aktiviteter og private tjenesteydelser, hvis

oplysninger om indtægter fra deleøkonomiske aktiviteter og private tjenesteydelser automatisk bliver

indberettet af en tredjepart (fx en digital platform) til skattevæsenet.

Regeringen vil igangsætte en dialog med digitale betalingstjenester om en indberetningsløsning, så

privatpersoner nemt via de digitale betalingstjenester kan selvangive deres indtægter til skattevæsenet

fra serviceydelser mv. mellem privatpersoner.

Indberetningsløsningens udbredelse understøttes ved indgåelse af frivillige ataler med deleøkonomiske

platforme om at bruge den digitale indberetningsløsning.

Deleøkonomiske skattefradrag

7. Regeringen vil forenkle fradraget ved udlejning af sommerhuse og helårsboliger, så alle danskere sikres

et bundfradrag på 36.000 kr. Bundfradraget betinges af, at skatteyderen benytter en tredjepart (fx en

digital platform), der indberetter brugernes fulde indtægter til skattemyndighederne.

8. Nyt bundfradrag for privat udlejning af hhv. bil og båd på 5.000 kr. Bundfradraget betinges af, at skat-

teyderen benytter en tredjepart (fx en digital platform), der indberetter brugernes fulde indtægter til

skattemyndighederne.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

TRATEGI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

1.3.3. Deleøkonomien og den danske arbejds

markedsmodel

Deleøkonomien er en del af et arbejdsmarked i

forandring, hvor lere arbejder som selvstændige

og freelancere. Der er en stigende tendens til, at

forskellige arbejdsopgaver, som før blev udført

in-house i virksomhederne eller via vikarbureau-

er, nu udbydes som enkeltopgaver på forskellige

digitale platforme. Deleøkonomien er med til at

accelerere denne trend ved at give privatpersoner

og uahængige professionelle adgang til hinanden

eller virksomheder, der har brug for at få udført en

opgave.

Derudover udfordrer deleøkonomien i nogle sam-

menhænge den traditionelle opfattelse af rollerne

på arbejdsmarkedet, fordi et leksibelt arbejdsliv

for den enkelte kan bestå af lere forskellige roller.

Et lønmodtagerjob på deltid kan for eksempel

suppleres af et bijob som freelancer, og traditionel-

le tidsubegrænsede stillinger erstattes af kortere

opgavebestemte kontrakter.

Såvel arbejdsmarkedets parters kollektive ataler

og lovgivningen tager udgangspunkt i, at den

enkelte enten er arbejdsgiver, selvstændig eller

lønmodtager. Når rollerne i deleøkonomien ikke

altid følger de kendte mønstre, kan det aholde

virksomheder fra at trække på de ressourcer, som

er at inde i deleøkonomien, fordi de er usikre

på, hvad det indebærer for dem – særligt hvad de

påtager sig af ansvar. Samtidig kan det for nogle

udbydere af opgaver i deleøkonomien være en

udfordring, at krav om øget leksibilitet og eget

ansvar i visse tilfælde kan medføre, at en række

velerhvervede arbejdstagerrettigheder ikke vil

være gældende.

Regeringen ønsker, at deleøkonomien bidrager til

et arbejdsmarked, der giver bedre muligheder for

et leksibelt arbejdsliv i samspil med den danske

model. Deleøkonomien kan ligeledes være en

trædesten til arbejdsmarkedet for mennesker med

løsere tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed

øge deres chancer for at komme i ordinær beskæf-

tigelse.

TILTAG, DER SKAL GØRE DET NEMMERE FOR LEDIGE AT VÆRE AKTIVE I DELEØKONOMIEN

Nye veje til arbejdsmarkedet

9. Regeringen har oprettet Disruptionrådet - Partnerskab for Danmarks fremtid, hvor arbejdsmarkedets

parter, virksomheder, eksperter og relevante ministre skal drøte og analysere fremtidens arbejdsmar-

ked. Herunder vil Disruptionrådet blandt andet drøte deleøkonomiens betydning for arbejdsmarkedet

og den danske model.

10. Regeringen vil på udvalgte områder undersøge mulighederne for, at deinitionen af centrale begreber,

såsom erhvervsdrivende/forbruger mv., kan ensartes på tværs af dansk lovgivning, så gråzoner og over-

lap reduceres mest muligt.

11. Regeringen vil udarbejde en vejledning til a-kasser og jobcentre om, hvordan gældende regler for dag-

penge, kontanthjælp mv. forholder sig til deleøkonomiske aktiviteter.

1.3.4. Klar til fremtidens deleøkonomi

Den stadig mere udbredte digitalisering medfører,

at produkter, teknologier og nye forretningsmo-

deller spredes hurtigere, end vi har været vant til.

Den hastige digitale udvikling stiller store krav til

vores evne til at omstille os, og derfor skal vi give

os selv bedre forudsætninger, så uhensigtsmæssi-

ge regler ikke kommer til at stå i vejen for, at dele-

økonomiske forretningskoncepter kan bidrage til

vækst og miljøforbedringer.

Den ofentlige sektor kan aktivt anvende dele-

økonomien til at udvikle bedre og mere efektive

løsninger. Det kan for eksempel ske gennem

udvikling af konkrete løsninger sammen med

deleøkonomiske virksomheder.

Regeringen vil ligeledes gå i dialog med deleøko-

nomiske platforme samt andre interessenter, for at

undersøge mulighederne for at lere data vedrø-

rende deleøkonomi kan deles med omverdenen.

Det skal understøtte, at den viden, der samles ind

i deleøkonomien, kan hjælpe os med at blive klo-

gere på kommende udviklingstendenser, så vi kan

være på forkant og skabe nogle gode rammevilkår.

Atalen om en ny taxilovgivning fra 9. februar

2017 indeholder en række moderniseringer af

taxireguleringen i Danmark. Blandt andet op-

hæves den geograiske begrænsning, og ligeledes

ophæves antalsbegrænsning. Begge vil forbedre

konkurrencen på taximarkedet. Derudover åbnes

der for en yderligere digitalisering af branchen.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

TRATEGI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

TILTAG, DER SKAL GØRE DANMARK KLAR TIL FREMTIDENS DELEØKONOMI

Delevenlige rammevilkår

12. Regeringen ønsker – blandt andet med udgangspunkt i forsøget i Nordjylland – at fremme digitale

løsninger i andre dele af landet, som samtænker det kollektive traiktilbud med for eksempel taxi og

delebiler.

13. Regeringen fastsætter klarere rammer for korttidsboligudlejning. Der vil blive fastsat en minimums-

grænse for privat korttidsudlejning på 90 dage, hvis der benyttes en tredjepart (fx en digital platform),

der indberetter skatteoplysninger automatisk. Hvis der benyttes en tredjepart, der ikke indberetter

skatteoplysninger automatisk, vil der kunne udlejes i 30 dage. I begge tilfælde kan kommunen forhøje

grænsen.

14. Regeringen har fra 1. januar 2017 ændret reglerne for anvendelse af fritidsfartøjer, så det bliver nemme-

re for virksomheder og private at anvende fritidsfartøjer i deleøkonomiske aktiviteter.

Innovative løsninger

15. Regeringen vil sammen med private partnere videreudvikle platformen www.challenges.dk, så det

bliver et nationalt samlingssted for ”challenges”. ”Challenges” er et enkelt koncept, hvor der identiiceres

et problem, som eterfølgende ofentliggøres bredt, og hvor der tilbydes en gevinst til den person eller

virksomhed, der kan løse det. Platformen har til hensigt at understøtte innovation i det ofentlige og

blandt private aktører ved at bruge deleøkonomiske metoder til at inde nye løsninger.

16. Erhvervsministeriet har indgået et partnerskab med Aarhus Kommune om at være deleøkonomisk for-

søgsby i 2017. Partnerskabet vil gennemføre en række projekter, der skal udbrede kendskab til deleøko-

nomien og indsamle viden om deleøkonomiens udvikling.

Gode vilkår for international skalering af deleøkonomiske platforme

17. Regeringen vil arbejde for digitaliseringsklar EU-lovgivning, som tager højde for deleøkonomiske forret-

ningsmodeller. Dette indebærer blandt andet, at regeringen ønsker, at Europa-Kommissionen løbende

evaluerer eksisterende lovgivning med henblik på at vurdere, om reglerne fortsat er efektive.

18. For at understøtte mulighederne for deleøkonomiske virksomheder vil regeringen arbejde for, at der

skal være gode rammevilkår for online platforme i Europa, og at unødige barrierer for frie data-strøm-

me i EU jernes.

Skabe mere viden om deleøkonomien

19. For at sikre internationalt sammenlignelige data vedrørende deleøkonomien vil regeringen arbejde for

en harmoniseret statistisk dataindsamling i EU-regi, herunder udarbejdelsen af en fælles international

afgrænsning af de deleøkonomiske platforme.

20. Regeringen vil gå i dialog med de deleøkonomiske platforme om, hvordan platformenes data kan deles

med det ofentlige, så der bliver mere viden om deleøkonomien.

21. Regeringen vil i dialog med interessenterne undersøge, hvordan deleøkonomien løbende kan måles.

Der vil blive udarbejdet forslag til en statistisk afgrænsning af deleøkonomien, som en del af den digita-

le platformsøkonomi.

22. Regeringen vil følge udviklingen i de nye forretningsmodeller, de digitale platforme og volumen af de

økonomiske transaktioner, der sker igennem platformene.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

TRATEGI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

2. Deleøkonomien og

dens muligheder

Produkter, teknologier og nye forretningsmodeller

spredes i dag hurtigere og med større gennem-

slagskrat, end vi tidligere har været vant til, jf. igur

2.1. Nye aktører kommer hurtigt ind og skubber

til kendte markeder. Og kendte markeder ændrer

karakter, for eksempel detailhandel, hvor e-handel

udgør en stigende del og er med til at øge konkur-

rencen. Deleøkonomien er en del af denne trend.

Deleøkonomien er et begreb i konstant udvik-

ling i disse år. Siden begrebet tog form i 00’erne,

har betydningen ændret sig, eterhånden som

konteksten og andre relaterede tendenser har

udviklet sig. Derfor ses der i næste afsnit på, hvad

deleøkonomien omfatter. Dernæst ses på deleøko-

nomiens muligheder bredt set. Mulighederne er

ikke kun forretningsmæssige, der er også en række

samfundsmæssige potentialer ved de nye forret-

ningsmodeller.

Figur 2.1. Eksponentiel udvikling i udbredelsen

af nye produkter og tjenester

TIDSPERIODE FOR AT NÅ 50 MIO. BRUGERE

Telefon

Radio

Fjernsyn

WWW

75 år

38 år

13 år

4 år

3 år

1 år

9 mdr.

35 dage

19 dage

Internet

IPod

Facebook

Twitter

Angry Birds

PokemonGo

Kilde: Egen tilpasning på baggrund af McKinsey & Company (2012).

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

TRATEGI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

(

2.1. Afgrænsning af deleøkonomi

De leste kender deleøkonomiens kerne, for der

er som sådan ikke noget banebrydende nyt i, at

naboer låner værktøj, bil eller bolig af hinanden.

Det nye er internettet, som i kombination med

smartphonens udbredelse i teorien har gjort hele

verden til naboer. Nu kan den enkelte altså ikke

kun dele bilen eller boligen med sit eget netværk;

ved at bruge nationale eller internationale mar-

kedspladser får man adgang til en overvældende

skare af personer, som man kan handle med.

Deleøkonomi deineres ote som, når privatperso-

ner eller virksomheder deler deres overskudska-

pacitet – for eksempel bil, bolig, tid – med andre

privatpersoner eller virksomheder via digitale

platforme. Ved at dele giver personen andre

adgang til personens tid eller aktiver mod betaling

eller andre modydelser. Det typiske forhold er

illustreret i igur 2.2.

PRIVATPERSONENS ROLLER I DELEØKONOMIEN

I denne strategi benyttes begreberne forbruger, udbyder og bruger på denne måde:

Forbruger:

En privatperson, der uden for sit erhverv køber et produkt af en erhvervsdrivende for at bruge

det privat, det vil sige ikke som en del af sit erhverv.

Udbyder:

Privatperson, der sælger en ydelse eller udlejer et aktiv til en anden privatperson eller erhvervs-

drivende. Der kan også være tale om at låne eller dele, men der skal være en modydelse.

Bruger:

Privatperson, der gerne vil købe en ydelse eller leje et aktiv af en anden privatperson.

Figur 2.2. Illustration af deleøkonomisk platform og brugere

Platform

(virksomhed)

A tilbyder

ydelse salg eller

søger blandt

købsannoncer

B søger

blandt ydelser

til salg eller

opslår behov

A og B

matches via

platformen

Privatperson A:

Udbyder

Privatperson B:

Bruger

Udveksling

mellem

A og B

nder sted

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

gsøkonomi

(access economy)

Forretningsmodeller, hvor folk kan opnå adgang til varer og aktiver i stedet

for at skulle købe ejerskab over dem. Hænger ote sammen med, at produk-

ter gøres til services: for eksempel køber jeg et hul i væggen i stedet for selve

boremaskinen.

Forretningsmodeller, der muliggør transaktioner via digitale platforme, der er

markedspladser for lejlighedsvis brug af varer eller tjenesteydelser, der ote ud-

bydes af privatpersoner. Betegnelsen kollaborativ økonomi dækker også over

kollaborativt/fælles forbrug.

Forretningsmodeller, der direkte matcher kunder og leverandører med fokus

på kundens individuelle behov her og nu.

Forretningsmodeller, der sikrer den mest efektive udnyttelse af naturressour-

cerne ved at maksimere udnyttelsen af produkter og materialer, mens de er i

brug, og ved at udvide deres levetid gennem genanvendelse og genbrug.

Kollaborativ

økonomi

On-demand

økonomi

Cirkulær økonomi

Platformsøkonomi En platformsvirksomhed er kendetegnet ved, at den fungerer som formidler el-

ler bindeled mellem andre parter; eller som ”platform” for andre aktiviteter. De

leste deleøkonomiske forretningsmodeller er en del af platformsøkonomien.

Jesper Bove-Nielsen, Den nye deleøkonomi, 2016.

Europa-Kommissionen anvender betegnelsen kollaborativ økonomi, der deineres som forretningsmodeller, ved hvilke aktiviteterne

muliggøres ved hjælp af kollaborative platforme. Kollaborative platforme udgør et åbent marked for lejlighedsvis brug af varer eller

tjenesteydelser, der ote tilbydes af privatpersoner. EU’s oicielle deinition er desuden bredt afgrænset, idet transaktioner med ejer-

skite også er omfattet, hvilket andre deinitioner af den kollaborative økonomi ote ikke er. Endelig omfatter Europa-Kommissionens

deinition alle typer transaktioner, der udføres både med henblik på fortjeneste og uden fortjeneste.

B 87

6 9

FEDdC

53 4

STR TEGI OR ÆKST

NNEM

EØKONOMI

)

Det er dog vigtigt at erkende, at der pt. ikke

eksisterer en entydig eller generelt accepteret

deinition og afgrænsning på hverken dansk eller

internationalt plan af deleøkonomien, og hvilke

platforme eller virksomhedstyper der kan deine-

res som deleøkonomiske virksomheder. Samtidig

udfordrer nye forretningsmodeller hele tiden

forståelsen af, hvad deleøkonomi er.

Deleøkonomien kan karakteriseres ved tre grund-

træk: digitalisering, deltagelse og tillid. Tilliden

mellem for eksempel naboer kan på digitale

markedspladser udbredes til helt fremmede, hvis

markedspladsen er tilstrækkeligt transparent for

brugerne til, at de engagerer sig og deltager. De tre

grundtræk skal dog understøttes af lave transakti-

onsomkostninger og bæredygtighed for at opnå

den skala, som kendes fra succesfulde deleøkono-

miske platforme.

Deleøkonomien er kendetegnet ved en stor

mangfoldighed af virksomheder og platforme,

såvel kommercielle som ikke-kommercielle. De-

leøkonomien skal også ses i sammenhæng med

en række andre relaterede begreber, som adgangs-

økonomi og cirkulær økonomi, der er beskrevet

kort i boksen nedenfor. Fællesnævneren er, at den

enkelte udnytter underudnyttede aktiver, det vil

sige, at der er tale om eksisterende overkapacitet,

for eksempel et ledigt værelse. Platformene, som

udgør omdrejningspunktet for deleøkonomien,

dækker både håndgribelige aktiver, som biler og

græsslåmaskiner, og uhåndgribelige aktiver, som

eksempelvis rum, tid, kompetencer og tjenester.

OKS 2.1.

FINITIONER F EGRE ER EL TERET IL

EØKONOMIEN

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

TRATEGI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

Deleøkonomien kan endvidere inddeles i følgen-

de ire typer af forretningsmodeller:

Business-2-Consumer (B2C):

Forretningsmodel,

hvor virksomhed og forbruger udveksler ydelser,

hvor virksomheden ejer og/eller styrer ydelsen,

for eksempel LetsGo og ZipCar, men brugerne

kan siges at forbruge ydelsen/aktivet i fællesskab.

Adskiller sig ikke væsentligt fra traditionelt er-

hverv-forbruger-forhold, men er kendetegnet ved

samme fokus på adgang frem for ejerskab.

Business-2-Business (B2B):

Forretningsmodel, der

forbinder virksomheder direkte til hinanden, så

de bliver i stand til at udveksle og dele aktiver med

hinanden, for eksempel Floow2, FarmBackup.

Peer-2-Peer (P2P eller C2C):

Forretningsmodel,

der forbinder privatpersoner direkte til hinanden,

så de bliver i stand til at udveksle og dele aktiver

direkte med hinanden, for eksempel Airbnb, Go-

More, Mineisyours.

Consumer-2-Business (C2B):

Forretningsmodel,

hvor privatpersoner og virksomheder udveksler

ydelser, hvor virksomheder får en fordel fra og

betaler for privatpersonens viden eller aktiv, for

eksempel crowdsourcing-platformen Quirky.

”Consumer” vil ahængig af konteksten ikke altid

være en forbruger, sådan som det er deineret i

forbrugerlovgivningen.

Denne strategis fokus er primært Peer-2-Peer

(P2P), da P2P er den form for deleøkonomi, som

giver de største udfordringer for den eksisterende

regulerings anvendelse, mens Business-2-Consu-

mer-økonomien i høj grad er dækket af eksiste-

rende regler. Consumer-2-Business indgår også i

strategiens fokus, fordi denne forretningsmodel

giver anledning til mange af de samme problem-

stillinger som P2P.

2.2. Deleøkonomiens muligheder

Deleøkonomiens hastige vækst har fundet sted

på et tidspunkt, hvor teknologien gjorde deling i

stor skala mulig, samtidig med at den inansielle

og økonomiske krise for mange mennesker gjorde

den attraktiv. Generelt har borgerne fået lere valg-

muligheder end tidligere, og mange af valgmulig-

hederne er blevet billigere som følge af en bedre

ressourceudnyttelse. Øget ressourceefektivitet er

et væsentligt træk ved deleøkonomi. Den største

deleøkonomiske vækst har været inden for dyre

aktiver, som biler og boliger, mens der har været

mindre succes med billigere aktiver, som suppe-

gryder og andre forbrugsgoder.

En anden udviklingstendens er, at ”Internet of

Things”, hvor for eksempel biler, køleskabe og

elektronik er forbundet til internettet, forventes

at udvikle sig til ”Internet of Everything”, hvor alt

er forbundet til internettet – og gennem inter-

nettet til hinanden. Det kan være køleskabet, der

kommunikerer med din indkøbsapp, eller det kan

være møblerne i et konferencecenter, der kommu-

nikerer med bookingsystemet. Selv om dette ikke i

sig selv er deleøkonomi, går den deleøkonomiske

tankegang hånd i hånd med den øgede forbun-

dethed, fordi det bliver lettere for den enkelte at

bringe sin overskudskapacitet i spil på det dele-

økonomiske marked.

Deleøkonomi kan bidrage til at modne samfundet

til en situation, hvor alle ressourcer er forbundne,

og hvor alt derfor i princippet kan omsættes til

anvendt kapacitet i stedet for ubrugt overskud.

Et eksempel herpå er førerløse biler, der allerede

i dag kører på forsøgsbasis i blandt andet Pitts-

burgh og Singapore. Med øget brug af samkørsel

og delebiler reduceres den enkeltes behov for selv

at eje en bil og gør det nemmere for lere til enhver

tid at vælge netop den transportform, som giver

bedst mening for den enkelte. Det er dog meget

svært at vurdere, hvor hurtigt og hvor langt denne

udvikling vil gå.

Deleøkonomien åbner også muligheder for

etablerede aktører i både den private og ofentlige

sektor. Virksomheder og ofentlige institutioner

kan lade sig inspirere af de deleøkonomiske forret-

ningsmodeller til at blive mere ressourceefektive,

og de kan bruge de nye forbrugsmuligheder i de-

leøkonomien til større valgfrihed og leksibilitet.

Mulighederne er nærmere beskrevet i boks 2.2.

Floow2 er en markedsplads, hvor virksomheder kan dele udstyr, tjenester eller sine ansattes know-how mellem hinanden

(www.loow2.com).

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

TRATEGI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

Deleøkonomien muliggør en bedre udnyttelse af

de eksisterende ressourcer, hvilket frigiver ressour-

cer der kan anvendes andre steder i økonomien

under forudsætning af, at der er lige konkurrence-

vilkår for deleøkonomi og traditionel økonomi.

Mange ressourcer – hvad enten der er tale om

boliger, biler, værktøj m.m. – kan udnyttes bedre

ved at lade andre have adgang til dem, når ejeren

ikke selv bruger dem. Boligen kan for eksempel

udlejes, når ejeren er på ferie, bilen kan udlejes

i det tidsrum, ejeren er på arbejde eller ferie, og bo-

remaskinen kan udlejes i de (mange) timer, ejeren

ikke selv bruger den.

I det omfang ressourcerne er anskafet alene med

henblik på udleje eller lignende, er aktiviteten

ikke anderledes end de ydelser, som den etab-

lerede økonomi udbyder (hvis man ser bort fra

formidlingen via en digital platform).

Desuden kan deleøkonomiske platforme reducere

søgeomkostningerne/matching-omkostninger

ved at gøre det nemmere for udbydere og eter-

spørgere at inde det bedste match. De deleøkono-

miske platforme udmærker sig blandt andet ved

at samle et stort antal udbydere og eterspørgere

på samme sted. Det store antal betyder, at det

bliver nemmere at opnå bedre matching mellem

Kilde: Europa-Kommissionen 2016: Collaborative Business Models and Eiciency – Potential Eiciency Gains in the European Union.

OKS 2.2. VIRKSOMHEDERS MULIGHEDER I DELEØKONOMIEN

DI har ofentliggjort en analyse af gevinsterne af, at danske virksomheder i højere grad benytter

deleøkonomiske platforme til at dele uudnyttet kapacitet med hinanden

(DI Analyse 2016, ”Dele-

økonomi blandt virksomheder kan give danskerne mindst 1 mia. kr. mere mellem hænderne”).

Hvor

denne strategi har fokus på deleøkonomiske tjenester, som foregår mellem borgerne, har DI’s analy-

se fokus på deleøkonomiske tjenester mellem virksomheder i Danmark (det vil sige B2B).

På baggrund af DI’s virksomhedspanel vurderes det, at der er større potentiale for at udnytte over-

skudskapacitet i maskiner, end der er i bygninger, samt at potentialet er størst i maskin- og metalin-

dustrien.

På baggrund af beregninger fra DREAM har DI vurderet, at der på kortere sigt er et potentiale for, at

deleøkonomiske tjenester mellem virksomhederne kan løte BNP med 1,7 mia. kr. Løtet i produk-

tiviteten vurderes at medføre et løt i den disponible indkomst, svarende til 1 mia. kr. Det anføres

endvidere, at såfremt virksomhederne deler al deres overskudskapacitet, vil det kunne løte BNP

med 3,9 mia. kr.

Et speciikt udviklingsområde af relevans for virksomheder er det inansielle marked, hvor der er

opstået nye inansieringsløsninger uden om eksisterende pengeinstitutter, herunder crowdfunding.

Crowdfunding er en alternativ inansieringsform, hvor projekter, virksomheder eller privatpersoner

henter bidrag eller investeringer fra et stort antal mennesker. Ved lånebaseret crowdfunding eller

Peer-2-Peer lending låner private og professionelle investorer direkte til virksomheder uden om

traditionelle banker typisk via en internetbaseret platform. Det betyder, at der kan være mange

investorer om at inansiere en enkelt virksomheds lån.

udbydere og eterspørgere. Dermed løses opgaver-

ne mest efektivt, hvilket vil øge produktiviteten

og den økonomiske vækst.

Udbredelsen af deleøkonomiske platforme kan

også bidrage til at markedet fungerer bedre ved at

forbrugeren får større viden om, hvad der tilbydes.

Det giver forbrugeren bedre mulighed for at vælge

det, forbrugeren ønsker, og skaber et bedre match

mellem udbud og eterspørgsel. I forbindelse med

for eksempel overnatninger skal begge parter

evaluere hinanden eter et ophold. Derved får ud-

byderne hurtigt feedback på deres service og kan

justere tilsvarende, mens forbrugerne kan læse

andre brugeres anmeldelser, og derved få større

viden om det produkt, de overvejer at købe. Po-

tentielt kan den større viden lede til lere overnat-

ninger, både til gavn for udbyder og forbruger.

Deleøkonomien skaber derudover større diversi-

tet i udbuddet, for eksempel af overnatningsmu-

ligheder, og lere kan derfor få deres præferencer

opfyldt. Disse forhold øger potentielt antallet af

transaktioner på længere sigt.

Den store udbredelse af deleøkonomiske plat-

forme indebærer dog også en risiko for, at en

platform, som har opnået dominans i markedet,

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

TRATEGI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

• Danmark skal udnytte deleøkonomiens potentiale, både som drivkrat for vækst og innovation og som

løtestang til en bedre udnyttelse af kapitalapparat og ressourcer.

• Klarere rammer for deleøkonomien skal understøtte velfungerende markeder med gode betingelser for

tillid, lere valgmuligheder og konkurrence til gavn for danskerne.

• Der skal betales skat i overensstemmelse med skattereglerne.

• Danmark skal følge med og være klar til en fremtid, hvor deleøkonomien skal bidrage til, at væksten øges

på en bæredygtig og smart måde.

2.3. Deleøkonomiens omfang

Danskerne har taget deleøkonomien til sig. En

undersøgelse fra sommeren 2017 viser, at ca.

19 pct. af danskerne har benyttet sig af mulig-

hederne inden for deleøkonomien, enten som

bruger eller udbyder, jf. igur 2.3. En undersøgelse

Erhvervsstyrelsen ik lavet i 2015, viste 14 pct. ak-

tive i deleøkonomien. Tallene er dog ikke direkte

sammenlignelige, da de er opgjort på forskellige

grundlag.

Der er lere danskere, der eterspørger tjeneste-

ydelser på deleøkonomiske platforme, end der

er danskere, der udbyder tjenesteydelser. Ca.

17 pct. af befolkningen har købt og lejet igennem

deleøkonomiske tjenester, mens 4 pct. udbyder

tjenesteydelser på deleøkonomiske tjenester. 2

pct. af befolkningen er både aktive som købere og

udbydere, jf. igur 2.3.

Kilde: Danmarks Statistik, tabel: INDKP104. Anm.: I 2015 var den gennemsnitlige indkomst på 308.144 kr. I København var den

314.970 kr.

Kilde: Danmarks Statistik, It-anvendelse i befolkningen (tema), deleøkonomi 2017. Anm.: Anvendelse fordelt på kommune er usikre

grundet stikprøvens størrelse.

iqi

kan hæve sine gebyrer, og dermed reducere den

positive vækstefekt. Andre platforme eller virk-

somheder kan dog lægge pres på den domineren-

de platform ved at konkurrere på prisen, forudsat

at der konkurreres på lige vilkår.

Deleøkonomiske platforme kan desuden øge pro-

duktiviteten i økonomien gennem øget konkur-

rence, hvilket grundlæggende er sundt, så længe

det sker på lige konkurrencevilkår. Deleøkonomi-

ske tjenester konkurrerer som regel med etablere-

de virksomheder på allerede eksisterende marke-

der. Idet deleøkonomiske tjenester typisk har en

højere produktivitet (som følge af blandt andet

bedre ressourceudnyttelse), vil tilkomsten af disse

tjenester betyde, at konkurrencen på de eksiste-

rende markeder intensiveres. En øget konkurrence

kan føre til økonomisk vækst gennem øget forbrug

på grund af lavere priser, øget innovation mv.

Økonomisk vækst kommer borgerne til gode

gennem højere lønninger, men deleøkonomiske

tjenester kan også gavne borgerne direkte i form

af øget rådighedsbeløb. Det sker ved, at borgerne

kan købe varer og tjenester til lavere priser som

følge af den øgede konkurrence og produktivitet.

Samtidig kan borgerne supplere deres primære

indkomst med udlejning af eksempelvis bolig, bil

eller værktøj m.m.

S DELEØKONOMISKE MÅL:

Den største andel af de aktive i deleøkonomien

er mellem 25 og 34 år, har en kort videregående

uddannelse og er fra hovedstadsområdet. Over

halvdelen har fast arbejde, og lidt under halvde-

len er i parforhold og har børn, jf. igur 2.4. Cirka

halvdelen af de danskere, der har været aktive i

deleøkonomien i 2017, har en årlig indkomst over

de 300.000 kr., som er den gennemsnitlige person-

indkomst for hele landet.

Der er lest aktive borgere i de ire største dan-

ske byer. I Københavns Kommune har 19 pct. af

borgerne brugt en deleøkonomisk tjeneste i 2017,

mens det samme gælder for under 1 pct. af borger-

ne i landets landdistriktskommuner.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

TRATEGI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

Figur 2.3. Deltagelse i deleøkonomien 2017, pct. af befolkningen 16-74 år

Bruger og

udbyder

Udbyder

15%

Bruger

81%

Ikke aktive

19%

Bruger og

udbyder

Kilde: Danmarks Statistik, It-anvendelse i befolkningen (tema), deleøkonomi 2017.

Figur 2.4. De aktive i deleøkonomien

50%

Mand

Køn

50%

Kvinde

20%

16-24 år

Alder

27%

25-34 år

20%

35-44 år

19%

45-54 år

10%

55-64 år

65-74 år

25%

Grundskole

og uoplyst

41%

Korte

videregående

uddannelser

20%

Mellemlange

videregående

uddannelser

14%

Lange

videregående

uddannelser

Uddannelse

Nordjylland

Region

23%

Midtjylland

18%

Syddanmark

41%

Hovedstaden

Sjælland

29%

Enlige u. børn

Civilstand

Enlige

m. børn

23%

Par uden børn

38%

Par med børn

61%

Beskæ igede

34%

Pensionister/ Arbejdsløse og uden for

arbejdsstyrken

E erløns-

modtagere

Tilknytning til

arbejdsmarked

Kilde: Danmarks Statistik, It-anvendelse i befolkningen (tema), deleøkonomi 2017.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

En undersøgelse fra 2015, om danskernes delta-

gelse i deleøkonomien, jf. boks 2.3, belyser blandt

andet, hvad der motiverer danskerne til at være

aktive i deleøkonomien.

For de danskere, der

har brugt

deleøkonomiske

platforme i 2015, er det især forventningen om

en økonomisk gevinst og let tilgængelighed til

de ønskede produkter og tjenesteydelser, der har

motiveret dem. 67 pct. mener, at de kan spare

penge ved at bruge deleøkonomiske platforme.

Over halvdelen mener, at det er let og hurtigt at

bruge deleøkonomiske platforme, og at det øger

deres indkomst. En jerdedel nævner endvidere

miljøhensyn som begrundelse for at bruge dele-

økonomiske platforme.

OKS 2.3. BAGGRUND OM DATAINDSAMLINGEN

j fjylu fj~ {jxmjh x l~ zp j fjy {mj~x}lzjh{jymø |{ xj umø zjxxjy xj fjmwu

nlmprk m yp zj ffjz mjxp {mj | u fl lmn mj fjmlr{j uj fz l{~x mlk jhf xj zp phøj fj~

yp j zp{ uj fz l{~x mj jxmj fjm lr{j mj~lmy jyffjh{mpn yp {r yffjh{mpn | xj zp phøj fj~ uy}m mlk

ø s

ineres en person som værende aktiv i deleøkonomien, hvis man som privatperson

inden for de sidste 12 måneder, igennem en digital platform, enten har købt eller solgt en tjenesteydelse

til en anden privatperson eller solgt til en virksomhed. Man er ligeledes aktiv, hvis man på samme måde

har lejet et aktiv af en privatperson eller udlejet et aktiv til en privatperson eller virksomhed. Har man lånt

eller udlånt en vare uden betaling til en anden privatperson, tælles man også som aktiv. Endelig indgår

bytte af varer og tjenesteydelser også i deleøkonomien. I denne undersøgelse medtælles ikke de danskere,

der køber og sælger varer igennem digitale platforme, for eksempel igennem Den Blå Avis. Medtages disse

transaktioner indes, at 50 pct. af danskerne er aktive i deleøkonomien.

En række yderligere resultater fra undersøgelsen er beskrevet i Erhvervsministeriets rapport ”Deleøkonomi-

en i Danmark”.

td bdt v dv r tdc dwcv dpbi dtdp tc tctb w d b dc dwcv utdisr rpedbdh gdcbi

rmjrkmq mpn mlk jhf

j~ xj fjy {mj~x}

{ j rmjux xp j fju

aY `

W VU

STRATE

OR ÆKST

NNEM

EØKONOM

Denne gruppe ser dog stadig en række konkrete

hindringer for at øge deres brug af platformene.

60 pct. af brugerne peger på manglende tillid

til den privatperson, der handles med, som en

barriere for at bruge deleøkonomien. Omkring en

tredjedel er i tvivl om enten forbrugerrettigheder,

skattespørgsmål eller forsikring i forbindelse med

at benytte sig af deleøkonomien, jf. igur 2.5.

37 pct. af danskerne, der har brugt en deleøkono-

misk platform inden for de seneste 12 måneder,

forventer at benytte deleøkonomien mere i det

kommende år, mens 6 pct. ikke forventer at benyt-

te deleøkonomien det næste år.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

Figur 2.5. Hvad hindrer aktivitet på deleøkonomiske platforme – brugere og udbydere

Tidskrævende

Besværligt

Tvivl om det

er lovligt

Manglende

tillid til

internetportalen

Manglende tillid

til den anden

privatperson

Tvivl om

hvordan jeg

bliver beskattet

Tvivl om

klageadgang,

returret eller

andre forbruger-

rettigheder

Tvivl om

forsikring

Negativ

omtale af

internetportalen

Tidligere dårlig

oplevelse

Andet, notér:

SPM udbyder:

udlåne varer eller sælge tjenesteydelser til andre privatpersoner?

SPM bruger:

Hvilke af nedenstående forhold kan være en hindring for dig, når du som kunde/køber/modtager skal bruge en internetportal til at leje,

bytte eller låne varer eller købe tjenesteydelser af andre privatpersoner?

*Note: De procentvise andele er udregnet ud fra den del af de aktive i deleøkonomien, der i undersøgelsen aktivt har taget stilling til spørgs-

målet.

Anm.: De procentvise andele i iguren er beregnet ud fra; den del af de aktive i deleøkonomien, der i spørgeskemaundersøgelsen aktivt har

taget stilling til spørgsmålet. Tallene summer ikke til 100 pct., da respondenterne har hat mulighed for at akrydse lere felter.

Kilde: Deleøkonomiens udbredelse blandt danskerne, Wilke, 2015. Udarbejdet for Erhvervsstyrelsen.

¥ ¢¦¢¥ ¤£ ¢¡

NNE

ONO I

22%

31%

25%

29%

33%

26%

60%

48%

15%

23%

35%

25%

36%

33%

20%

16%

15%

12%

Brugere

Udbyderer

stående forhold kan være en hindring for dig, når du som sælger/udbyder skal bruge en internetportal til at udleje eller

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

GI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

«¨ª©¨§

2.4. Samfundsøkonomisk betydning af

deleøkonomien

De seneste fem år har der internationalt været en

stærk vækst i etableringen af nye deleøkonomiske

platforme, og en række internationale analyser

peger på, at der forventes yderligere vækst på

området.

Europa-Kommissionen skønner, at det samlede

forbrug på deleøkonomiske platforme i EU i 2015

var på 28 mia. euro.

En opgørelse fra starten af 2017 estimerede, at der

på det tidspunkt eksisterede ca. 140 digitale plat-

forme med en formidlerrolle i Danmark, hvoraf en

del kan betegnes som deleøkonomiske, og godt

halvdelen er af dansk oprindelse.

En optælling

fra 2015 estimerer, at der var ca. 7.500 deleøkono-

miske platforme på verdensplan.

Den største udbredelse af deleøkonomien i

Danmark er inden for privat overnatning, herun-

der boligudlejning og transport, primært i form

af samkørsel og privat biludlejning, hvor det

forsigtigt skønnes, at den samlede handel var et

sted mellem 425 mio. kr. og 625 mio. kr. i 2015.

Skønnet er baseret på ofentliggjorte omsætnings-

tal og virksomhedsinterviews. I dag er tallet for-

mentlig større, blandt andet som følge af væksten

i overnatninger, men mangel på data begrænser

mulighederne for at foretage et anvendeligt skøn.

2.4.1. Transport

Danskerne vænner sig i disse år til, at de i langt

højere grad end tidligere har adgang til individu-

elt tilpassede løsninger på deres transportbehov.

7 pct. af danskerne har købt transport via delebils-

ordninger. Det svarer til, at ca. 310.000 personer

har købt en eller lere samkørselsture eller brugt

delebiler. 3 pct. har solgt adgang til transport. Det

er især den yngre del af befolkningen, der køber

transport i deleøkonomien, jf. igur 2.6.

Figur 2.6. Danskere, der har brugt internettet til at købe transport, og har købt samkørsel eller brugt

delebilsordninger i Danmark, via portaler som GoMore eller LetsGo i 2017

16%

13%

I alt

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-89 år

Købt adgang til et transportmiddel

Tilbudt adgang til transport

Nesta, making sense of the UK collaborative economy 2014.

Europa-Kommissionen, 2016, ”En europæisk dagsorden for kollaborativ økonomi”.

Innovationlab, 2015 samt Erhvervsstyrelsen. Bemærk, at der i denne optælling inkluderes salg (ejerskite) af fysiske ting mellem

privatpersoner.

Compare and Share, “What we know about the Global Sharing Economy”, marts 2015.

Omfatter ikke tjenester som Uber, Taxify og Haxi.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

Deleøkonomiske transportformer, for eksempel

samkørsel, har dermed allerede i dag fået fodfæste

som supplement til de i dag eksisterende ofent-

lige og private transportformer, som for eksem-

pel bus, tog og taxa. Samkørsel gør udbuddet af

transport mere leksibelt – vi behøver måske ikke

længere vente på bussen, fordi der allerede er en

anden, der giver et lit i samme retning.

Samkørsel har indtil videre særligt været et

by-fænomen, men med en større udbredelse kan

det med tiden sikre bedre mobilitet i hele Dan-

mark. Især i landdistrikterne, hvor der ote kan

være langt mellem den ofentlige transport, og

hvor taxadækningen er mere begrænset, er der

et potentiale for udbredelsen af deleøkonomiske

transporttjenester.

GoMore, som er markedsplads for samkørsel og

P2P-biludlejning, er en af de tjenester, som hastigt

er vokset i omfang. GoMore har 50 medarbejdere,

opererer i fem lande og har 1,8 mio. medlemmer,

heraf ca. 645.000 i Danmark. Ifølge GoMore er en

gennemsnitlig tur i Danmark ca. 230 km., og den

gennemsnitlige pris pr. km. er 0,5 krone. GoMore

havde i 2016 transaktioner for omkring 200 mio.

kr. på platformen, hvilket både dækker transakti-

oner for privat udlejning, samkørsel og GoMore’s

øvrige forretningsområder. I 2017 forventes der

ifølge GoMore en årlig omsætning på mellem

150 mio. kr. og 250 mio. kr. globalt.

Privat biludlejning gør det muligt for borgere

at leje biler af andre privatpersoner i stedet for

af virksomheder. Denne tjeneste er ikke lige så

udbredt som samkørsel, men da en typisk per-

sonbil i gennemsnit kun er i brug 8 pct. af tiden

rummer området et væsentligt potentiale i regi af

deleøkonomien.

P2P-udlejning af biler gør, at det er muligt at låne

en privatpersons bil på time- eller dagsbasis. Det

giver mulighed for at udnytte ressourcerne mere

efektivt. Denne form for leje og udleje af egen bil

er dog mindre udbredt end samkørsel.

Den aktuelle udbredelse af deleøkonomi på

transportområdet og de foreliggende data om

borgernes motivation og adfærd giver ikke noget

ÂÀ�½ ÁÀ¿ ¾�½¼»º¹

http://www.ellenmacarthurfoundation.org/assets/downloads/publications/EllenMacArthurFoundation_Growth-Within_July15.pdf s. 17.

Airbnb, ofentliggjorte oversigtstal for 2015, 2016 og 2017.

Status på turisternes overnatninger i Danmark, VisitDenmark 2016.

sministeriet: Deleøkonomien i Danmark 2017.

´ ¸ · ®¶

®¯ ¬µ´ ³²

± °¯ ® ¬ ¬

NNEM

ONOM

klart billede af, hvad den kortsigtede efekt er.

Udbredelsen af lere samkørsels- og delebilstilbud

giver dog borgerne lere valgmuligheder, når de

skal bruge transport. Efekten heraf er nærmere

beskrevet i afsnit 2.5.3.

2.4.2. Overnatning

Turismeerhvervet er en væsentlig vækstskaber i

hele Danmark, og generelt er den internationale

turisme i vækst. Frem mod 2025 forventes en

vækst i eterspørgslen på overnatninger i Dan-

mark på 2,6 pct. om året. Siden 2008 har der været

en gennemsnitlig årlig vækst i overnatningska-

paciteten på 1,2 pct. Der er derfor brug for en

stigning i overnatningskapaciteten, hvis dansk

turisme skal kunne imødekomme den forventede

vækst i turismen. Det kræver, at udbuddet af over-

natninger øges, så der bliver plads til de mange

nye turister.

En billig og leksibel vej til at øge overnatnings-

kapaciteten er ved at øge udlejningsgraden af

danskernes eksisterende helårs- og fritidsboliger

til turister. Deleøkonomiske indkvarteringstjene-

ster giver gode muligheder for en øget udlejning af

danskernes eksisterende boliger.

Privat boligudlejning er den deleøkonomiske

forretningsmodel, der er mest kendt i Danmark.

Airbnb er den største aktør på markedet, og fra

april 2016 til april 2017 var der 31.000 aktive

værter med en typisk årlig indkomst på 14.600 kr.,

samt 732.000 overnattende gæster, der gennem-

snitligt blev i Danmark i ire nætter

Det svarer til, at Airbnb i perioden har formid-

let ca. 3 mio. overnatninger. Det er næsten en

fordobling fra 2015, hvor der blev formidlet ca.

1,7 mio. overnatninger igennem platformen. Til

sammenligning blev der i 2016 solgt lidt over

51 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre,

campingpladser mv.

til danske og udenlandske

turister i Danmark, hvor hoteller udgjorde ca. 15

mio. overnatninger i Danmark i 2016. Stigningen

i antallet af overnatninger formidlet via Airbnb er

sket i en periode, hvor overnatninger på hoteller

og feriecentre er steget, skal erstattes med følgende

sætning: I 2016 var 5,4 pct. af overnatninger i Dan-

mark således formidlet via Airbnb, jf. igur 2.7.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

GI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

ÈÄÇÅÄÃ

Figur 2.7. Fordeling af overnatninger i Danmark

0,6%

Airbnb

1,4%

Airbnb

3,3%

Airbnb

5,4%

Airbnb

34,7%

Feriehuse

33,6%

Feriehuse

34,2%

Feriehuse

34,3%

Feriehuse

34,3%

Feriehuse

2,2%

Lystbåde-

havne

2,3%

Lystbåde-

havne

2,0%

Lystbåde-

havne

1,8%

Lystbåde-

havne

1,7%

Lystbåde-

havne

2,5%

Vandrehjem

2,5%

Vandrehjem

2,9%

Vandrehjem

3,0%

Vandrehjem

3,4%

Vandrehjem

24,0%

Camping

24,0%

Camping

23,4%

Camping

21,8%

Camping

20,4%

Camping

8,7%

Feriecentre

8,3%

Feriecentre

7,6%

Feriecentre

7,4%

Feriecentre

7,3%

Feriecentre

27,9%

Hoteller

28,8%

Hoteller

28,4%

Hoteller

28,3%

Hoteller

27,6%

Hoteller

2012

2013

2014

2015

2016

2.4.3. Samfundsmæssige efekter

De økonomiske gevinster af deleøkonomien kom-

mer hovedsageligt gennem en bedre udnyttelse

af ressourcerne i økonomien. Ved at udnytte den

ledige kapacitet, i for eksempel boliger, biler og

andre aktiver, kan det bidrage til at øge væksten i

den danske økonomi.

Desuden kan de deleøkonomiske tjenester øge

konkurrencen på de markeder, de træder ind

på, forudsat at de konkurrerer på lige vilkår. Det

kan bidrage til at sikre et mere varieret udbud af

overnatnings- og transportmuligheder og dertil

reducere priserne og øge produktiviteten, både

blandt de deleøkonomiske operatører og de

eksisterende udbydere. Det er til gavn for virksom-

heder og borgere.

For den enkelte betyder deleøkonomien, at de får

lettere adgang til et mere varieret udbud af aktiver

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

Det er generelt svært at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser ved udbredelsen af dele-

økonomi, etersom der er lere efekter, der trækker i hver sin retning. Hertil er der også usikkerhed

omkring, hvordan forbrugerne fremadrettet vil agere i deleøkonomiske markeder, idet der kan være

en omkostning for nogen ved at benytte sig af deleøkonomiske tjenester. Endelig vil gevinsterne ved

udbredelse af deleøkonomi i høj grad ahænge af blandt andet prisudviklingen på traditionelle ydel-

ser, som hoteller, kollektiv traik mv.

Der indes endnu ikke evidensbaserede studier af deleøkonomiens gennemslag på dansk økonomi,

hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med den relativt korte tidsperiode, begrebet deleøkono-

mi har eksisteret, og med de begrænsede data på området. Der eksisterer dog en række studier, der

peger på en positiv sammenhæng mellem øget deleøkonomisk aktivitet og højere vækst i samfundet.

Danmarks Statistik har i en, endnu ikke ofentliggjort, analyse af deleøkonomien gennemgået en

række analyser der peger på, at deleøkonomiske aktiviteter er i stor vækst, og deleøkonomiens bidrag

til BNP forventes at stige.”

EU-Kommissionen har i en udtalelse fra juni 2016

beskrevet det samlede forbrug af deleøkonomi-

ske tjenester på 28 mia. euro i 2015. EU-Kommissionen vurderer, at deleøkonomien i fremtiden kan

bidrage med op til 572 mia. euro til den europæiske økonomi. Den endelige udbredelse vil blandt

andet ahænge af eventuelle lovgivningsmæssige barrierer.

Kilde: Europa-kommissionen 2016: Collaborative Business Models and Eiciency – Potential Eiciency Gains in the European Union.

Danmarks Statistik: Mere viden om deleøkonomi – fase 1. Kortlægningsnotat, 6. januar 2017.

European Commission, A European agenda for the collaborative economy (Brussels: EU, 2016), COM (2016) 356 inal.

ÏÍ Î

ÍÌ

STR TEGI OR ÆKST

NNEM

ØKONOMI

og tjenesteydelser, samtidigt med at priserne på de

deleøkonomiske produkter kan være billigere. For

udbyderne af ydelserne betyder deleøkonomien,

at de vil kunne supplere deres primære indkomst

med indtægter fra udlejning af bolig eller bil mv.

Det kan øge den enkeltes økonomiske råderum.

At udbyde deleøkonomiske ydelser kan dog også

være forbundet med transaktionsomkostnin-

ger for den enkelte. Det kan for eksempel være

omkostninger i forhold til at inde en samkører,

øget tidsforbrug ved at skulle samle op/sætte af

undervejs eller rengøring af sin lejlighed før brug.

Hertil kan det også være en omkostning for den

enkelte ikke at køre alene i sin bil eller ved at lade

andre benytte sit private hjem.

Der kan også opstå omkostninger i forbindelse

med eventuelle tvister, ansvar i forbindelse med

skader mv. Ligeledes kan der være en indirekte

omkostning for ejerne af ressourcerne – hvad

enten der er tale om boliger, biler, værktøj – når de

mister råderetten over disse ressourcer i forbindel-

se med, at andre får adgang til dem.

I forbindelse med overnatninger peges også på, at

der i nogle større byer kan opstå problemer med

støj, trængsel, mangel på parkeringspladser mv.

Den videre udvikling af deleøkonomiske aktivite-

ter vil imidlertid ahænge af forbrugernes præfe-

rencer for anvendelsen af deleøkonomiske ydelser,

ligesom udviklingen i de eksisterende brancher

og forbrugernes muligheder og villighed til at

dele vil påvirke udbredelsen af deleøkonomiske

aktiviteter. Deleøkonomiens betydning for vækst

og produktivitet vil således blandt andet ahænge

af, i hvilket omfang priserne på de eksisterende

serviceydelser reduceres, når nye deleøkonomiske

serviceydelser introduceres, jf. boks 2.4.

OKS 2.4. VURDERINGER AF DE SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER VED DELEØKO-

NOMISKE TJENESTER

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

GI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

PWC Assessing the size and the presence of the collaborative economy in Europe, April 2016

Vista Analyse: Delingsøkonomiens betydning for norsk økonomi – i dag og i fremtiden, 2016.

For yderligere uddybning se Erhvervsministeriets rapport ”Deleøkonomien i Danmark”.

Det bemærkes, at beregningerne er udført med stød i størrelsesordenen 1 mia. kr., men idet DREAM oplyser nogenlunde lineær

sammenhæng mellem stød og efekter, er resultatet i ovenstående skaleret.

Velfærdsgevinsten beskriver, hvor mange penge forbrugerne skulle have hat i udgangspunktet for at opnå samme velfærd som

i den analyserede situation.

Ù ×Ö

ÕÒÔÓÒÑ

S 2.4.

(FORTSAT FRA FORRIGE SIDE)

Konsulentirmaet PWC estimerede i 2014

, at den globale omsætning ved fem deleøkonomiske

segmenter var på ca. $ 15 mia. i 2014 med potentiale til at nå $335 mia. i 2025. De fem segmenter

medtaget i undersøgelsen var rejser (overnatning), delebiler, inansiering, vikarbureauer samt musik-

og video-streaming.

En analyse

af deleøkonomiens betydning for norsk økonomi foretaget af konsulentvirksomheden

Vista for den norske regering anslår, at deleøkonomien i Norge omsatte for ca. 500 mio. norske kr. i

2015, og at der fremover forventes høj vækst. Med en vis usikkerhed anslås en omsætning i Norge på

mellem 28 og 57 mia. norske kr. i 2025, svarende til lige over 1 pct. af norsk BNP. Dette forudsætter en

meget markant vækst de næste ti år.

DREAM har gennemført en analyse af, hvad det kan betyde for den samlede økonomi i Danmark, hvis

eterspørgslen eter tre deleøkonomiske aktiviteter stiger i et bestemt omfang: henholdsvis sam-

kørsel, biludlejning og privat boligudlejning. Der er tale om kravforløb, der tager udgangspunkt i en

række forudsætninger om brugeradfærd, priser og nuværende viden om økonomiske relationer i de

enkelte brancher, men hvor der ikke peges på konkrete instrumenter til stigningen i de deleøkonomi-

ske tjenester. I praksis er det svært at skønne over kommende udbredelse, da det ahænger af blandt

andet forbrugernes præferencer, udviklingen i eksisterende brancher mv., hvorfor beregningerne er

gennemført som stilistiske regneeksempler

. Beregningen viser, at hvis danskerne i højere grad væl-

ger deleøkonomiske løsninger på de tre områder samkørsel, delebiler og privat boligudlejning, så har

det en positiv efekt på samfundsøkonomien i form af øget samfundsproduktion (BNP). Illustrativt vil

BNP, under de givne forudsætninger, stige med ca. henholdsvis 30, 25 og 18 mio. kr., hvis forbruget på

de tre deleøkonomiske områder stiger med 100 mio. kr. hver.

Ifølge DREAM’s beregninger vil udbredelsen af deleøkonomi primært komme forbrugerne til gode

som følge af lavere priser på de tre deleøkonomiske tjenester. Det er dog vanskeligt at opgøre de

samlede konsekvenser for forbrugeren, og beregningerne er behætet med væsentlig usikkerhed,

idet der blandt andet ikke tages højde for eventuelle transaktionsomkostninger. Den største gevinst

blandt eksemplerne synes at følge fra en stigning i forbruget på samkørsel. Med en stigning på 100

mio. kr. ses en betydelig velfærdsgevinst for borgerne på i omegnen af 270 mio. kr., hvor velfærds-

gevinsten afspejler den ekstra værdi, som borgerne får af en større udbredelse af samkørsel via

deleøkonomien

. Velfærdsgevinsten skyldes hovedsageligt, at prisen på de forskellige ydelser falder.

Borgerne kan dermed købe mere af ydelsen for de samme penge. Gevinsten for borgerne er min-

dre for biludlejning og boligudlejning, hvilket blandt andet skyldes, at der i beregningerne er taget

udgangspunkt i, at borgerne dels har højere omkostninger ved at udleje privat bolig og bil, og dels at

besparelsen ved at bruge tjenesterne ikke er så stor som ved samkørsel.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

GI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

ÞÛÝÜ ÛÚ

Når borgerne igennem deleøkonomi bliver bedre

til at udnytte deres (og andres) ressourcer i form af

fysiske aktiver, vil det også have en efekt på mil-

jøet. På den ene side vil den højere kapacitetsud-

nyttelse mindske behovet for indkøb af nye varer

(og eterfølgende bortskafelse) og vil have en

positiv miljøefekt. På den anden side vil en lettere

(og billigere) adgang til aktiver og tjenesteydelser

samtidigt øge det økonomiske råderum for den

enkelte til indkøb af lere varer og tjenesteydelser,

hvilket kan have en negativ miljøefekt som følge

af et øget forbrug. Om det øgede forbrug er en mil-

jømæssig ressourcebelastning, ahænger af hvad

det potentielle merforbrug går til.

Beregninger fra COWI

anslår, at hvis 5 pct. af dan-

skernes transportbehov i 2025 bliver dækket af

samkørsel, vil det isoleret set give en miljøgevinst

i form af en årlig besparelse på ca. 420.000 ton

-ækvivalenter pr. år. Det svarer til den årlige

-udledning fra ca. 58.000 danskere. Derved

er der tale om en potentiel reduktion i transport-

sektorens emissioner på ca. 3 pct. for samkørsel.

Privat boligudlejning forventes ligeledes at have

en positiv miljøgevinst, hvor især energiforbruget

forventes at falde, når turisterne bytter hoteller

og lignende ud med private overnatninger. Det

skyldes en antagelse om, at der bruges mindre

energi i private hjem end på hoteller (der er ikke

inkluderet efekten af en generel stigning i antallet

af turister i Danmark)

Den såkaldte indirekte rebound-efekt er ikke inkluderet i beregningerne, da der for eksempel vil være samme miljøatryk af et øget

forbrug, hvis danskerne ik lere penge mellem hænderne på anden vis, for eksempel ved en skattelettelse, og det derfor er aktuelt at

beskrive den ”rene” miljømæssige efekt af deleøkonomien.

Beregningerne er yderligere beskrevet i ”Deleøkonomiens miljøpotentiale, Potentialeberegninger for deling af biler, bolig og landbrugs-

maskiner”, Cowi 2016.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

GI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

3. Deleøkonomiens

centrale udfordringer

ãàâá àß

Fremvæksten af deleøkonomien har betydet, at

kendte aktiviteter, som udlejning af en bolig eller

at hyre en anden privatperson til mindre have-

arbejde, har fået en langt større udbredelse og

et større vækstpotentiale end tidligere. Hvor det

for kun nogle få år siden foregik lokalt og gerne

gennem personlige netværk, gør de digitale dele-

økonomiske platforme det let og hurtigt at handle

både på tværs af landet og på tværs af landegræn-

ser, så en dansker for eksempel let kan udleje sin

bolig til amerikanske turister. Det skyldes blandt

andet, at de deleøkonomiske forretningsmodeller

reducerer transaktionsomkostningerne for den

enkelte betragteligt, og dermed udvider potentia-

let for deling betydeligt.

Den voksende indtjening, som lere og lere dan-

skere har via deleøkonomien, gør også, at de vil

skulle forholde sig til lere regler, som ikke altid er

udformet til situationer, hvor digitaliseringen gør

det let for to privatpersoner, der ellers er fremme-

de, at handle direkte med hinanden. Hvad der før

var ”vennetjenester” får et større omfang og en

bredere anvendelse. Det gør, at både deleøkono-

miske virksomheder og danskere, der er aktive i

deleøkonomien, oplever usikkerhed om, hvilke

regler de skal følge.

Det er regeringens ambition, at deleøkonomien

skal understøtte vækst og innovation. Deleøko-

nomien rummer dog en række udfordringer,

som skal adresseres, hvis dette mål skal indfries.

Udfordringerne i deleøkonomien er især inden for

følgende ire områder:

• Tillid til forretningsmodellerne

• Beskatning af deleøkonomisk aktivitet

• Deleøkonomien og den danske arbejdsmar-

kedsmodel

• Klar til fremtidens deleøkonomi

3.1. Tillid til forretningsmodellerne

Tillid er afgørende for deleøkonomien, fordi det er

grundforudsætningen for, at den enkelte vil delta-

ge – for eksempel at Airbnb-brugeren kan stole på,

at der faktisk er adgang til den bookede lejlighed

på feriedestinationen; og tilsvarende at udlejeren

kan stole på, at lejligheden behandles ordentligt.

Danmark er i forvejen et af de samfund i verden,

hvor tilliden mellem borgerne er størst. En under-

søgelse har vist, at 78 ud af 100 danskere mener,

at de generelt kan stole på andre.

På den anden

side viser Erhvervsministeriets undersøgelser, at

manglende tillid til andre privatpersoner klart er

den hyppigste begrundelse for ikke at være mere

aktiv i deleøkonomien.

De deleøkonomiske virksomheder har selv en

interesse i at skabe velfungerende markedsplad-

ser, hvor både udbydere og brugere af tjenesterne

har tillid til den modstående part. Tillid mellem

parterne i deleøkonomien skabes typisk gennem

forskellige digitale processer, eksempelvis verii-

kations- eller rating-systemer. Rating-systemer og

veriikationssystemer styrker tilliden til de andre

brugere og dermed til markedspladsen.

Veriikationssystemer bruges blandt andet til

at veriicere, at en konkret bruger af platformen

faktisk eksisterer, og ikke er en internetrobot eller

en svindler. Rating-systemer giver henholdsvis

udbyder og bruger mulighed for at bedømme

modparten. Denne viden bruges dereter i senere

Gert Tinggaard Svendsen, “Tillid” s. 19., 2012, Aarhus Universitet.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

GI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

èåçæåä

transaktioner. Visse deleøkonomiske portaler har

også på eget initiativ oprettet forsikringslignen-

de ordninger, som kan komme udbydere eller

brugere til gavn, hvis noget går galt. Det er også en

tillidsskabende funktion i deleøkonomien.

Tvivl og usikkerhed i forhold til især fortolkning

af gældende regler kan omvendt medvirke til, at

der opstår forkerte opfattelser af reglerne, hvor

privatpersoners aktiviteter i deleøkonomien enten

opfattes som helt uden regler eller som omfattet

af alle de samme regler som erhvervsdrivende.

Ote er aktiviteterne reguleret i et vist omfang, men

omfanget ahænger i høj grad af aktiviteten. En

række tjenesteydelser kan privatpersoner tilbyde

hinanden uden at være underlagt særlige ofentlige

krav i lovgivningen. Det kan for eksempel være

køkkenopsætning, græsslåning, hundelutning,

indkøb, lektiehjælp, oprydning, rengøring, sneryd-

ning, opsætning af lamper osv. Her gælder kun de

almindelige regler i for eksempel ataleloven. Men

herudover indes for eksempel VVS-arbejde og fø-

devaresikkerhedsregler, som lægger begrænsninger

på, hvad privatpersoner må lave af arbejde, uden at

det er erhvervsmæssigt eller kræver autorisation.

I en række situationer kan arbejdsmiljølovgivnin-

gen sætte rammerne for, hvordan arbejdet skal

udføres, og hvilke pligter udbyderen af opgaven

har, idet udbyderen kan blive betragtet som

arbejdsgiver. Andre arbejdsgiverpligter kan også

blive aktuelle, for eksempel pligten til at tegne

arbejdsskadesikring eller betale ATP-bidrag.

Et andet centralt aspekt er, hvad det vil sige at

være erhvervsdrivende. Deinitionen af erhvervs-

drivende er imidlertid ikke ens i de forskellige

lovgivninger, da forskellige love skal varetage

forskellige ofentlige hensyn. For eksempel bruger

skattelovgivningen ikke samme deinition af

selvstændig erhvervsvirksomhed som i lov om

arbejdsløshedsforsikring. Det betyder, at der ikke

indes nemme løsninger på de spørgsmål, som et

stigende omfang af deleøkonomisk aktivitet rejser,

fordi ændringer til fordel for deleøkonomien i et

eller lere regelsæt vil have aledte konsekvenser

for andre områder. Det kan derfor være uklart for

både udbydere og brugere af de deleøkonomiske

tjenester, hvornår de overgår fra at være privat-

personer, der for eksempel lejlighedsvis udlejer

deres bolig, til at være en erhvervsdrivende. Som

det også vil fremgå senere, er dette et gennemgå-

ende tema, fordi spørgsmålet, om hvorvidt man er

erhvervsdrivende, kan være afgørende for, hvilke

regler der gælder for den aktivitet, der foregår.

Et tredje aspekt er, hvordan de generelle forbru-

gerregler inder anvendelse i deleøkonomien. I

Danmark gælder der et princip om atalefrihed.

Det betyder, at to parter som udgangspunkt frit

kan indgå de ataler, de måtte ønske, som retligt

bindende ataler. Hvis der eterfølgende opstår

tvivl eller uenighed om opfyldelsen af en atale, vil

det som udgangspunkt ahænge af en fortolkning

af vilkårene for den konkrete atale, hvordan sagen

skal løses.

Princippet om atalefrihed forudsætter imidlertid,

at der er tale om to nogenlunde jævnbyrdige ata-

leparter. Derfor er nogle typer af ataler omfattet

af særlige regler. Det gælder blandt andet forbru-

gerataler, det vil sige ataler, som en privatperson

indgår med en erhvervsdrivende, der handler som

led i sit erhverv. For sådanne ataler er der i atale-

loven og forbrugerataleloven fastsat særlige regler,

som skal beskytte forbrugeren som den ”svagere”

part i ataleforholdet. I forhold til ataleloven dre-

jer det sig blandt andet om regler om fortolkning

af atalevilkår. I forhold til forbrugerataleloven

drejer det sig blandt andet om regler om den

erhvervsdrivendes oplysningspligt, om forbruge-

rens fortrydelsesret, og om den erhvervsdrivendes

henvendelse til forbrugeren for at opnå indgåelse

af en atale.

De deleøkonomiske forretningsmodeller ud-

fordrer den eksisterende forbrugerlovgivning,

der fastsætter forbrugernes rettigheder over for

erhvervsdrivende. Forbrugerbeskyttelsesregler,

som tages for givet i forholdet mellem forbruger

og erhvervsdrivende, gælder som udgangspunkt

ikke, når det er to privatpersoner, der gennem en

mellemmand eller platform handler direkte med

hinanden. Det betyder, at den, der normalt kaldes

forbrugeren, som otest ikke er forbruger juridisk

set i deleøkonomiske ataler.

De deleøkonomiske platformes funktion som

mellemmand eller formidler kan i nogle tilfælde

skabe usikkerhed om, hvilke rettigheder og forplig-

telser der gælder for såvel udbyder og bruger som

for platformene. For eksempel kan en person, der

lejer en privatpersons lejlighed via en platform, tro,

at der gælder de almindelige forbrugerregler, som

hvis personen havde bestilt via et bureau eller et

hotels hjemmeside, og brugeren er ikke nødven-

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

GI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

íêìë êé

digvis opmærksom på, at der indgås en privatretlig

atale med udlejer. Det kan for eksempel have

konsekvenser, hvis lejligheden ikke lever op til

det atalte, da det kan være vanskeligere at få sine

penge tilbage, hvis lejeatalen ikke er omfattet af

fortrydelsesretten i forbrugerlovgivningen.

I de nedenstående afsnit beskrives, hvordan de

vigtigste gældende regler ser ud i forhold til de

deleøkonomiske forretningsmodeller.

Den typiske deleøkonomiske atale, altså for ek-

sempel om leje af den ene parts lejlighed, indgås

mellem to privatpersoner. Den deleøkonomiske

virksomhed, det vil sige platformen, er ikke part i

denne atale. Det betyder blandt andet, at reglerne

i forbrugerataleloven om den erhvervsdrivendes

oplysningspligt mv. ikke inder anvendelse på

atalen, fordi der ikke er tale om et forbrugerfor-

hold. Parterne skal derfor som udgangspunkt

selv fastlægge det nærmere indhold af og vilkår

for atalen, og det vil være op til parterne selv at

vurdere, hvor mange oplysninger de hver især har

brug for, førend der kan indgås atale.

Dog vil forholdet mellem den enkelte privatper-

son og den deleøkonomiske virksomhed være

omfattet af reglerne, jf. igur 3.1. Det betyder for

eksempel, at borgeren kan benytte det normale

forbrugerklagesystem, hvis klagen går på de ydel-

ser, som virksomheden bag platformen har lovet

at levere. Det betyder også, at deleøkonomiske

virksomheder ligesom alle andre er omfattet af

markedsføringsloven, mens privatpersoner som

udgangspunkt ikke er. De to regelsæt er nærmere

beskrevet nedenfor.

Figur 3.1. Grundlæggende atalerelationer i en typisk deleøkonomisk forretningsmodel

a bruge

ale

for

mi om

dlin

Platform

(virksomhed)

ger

bru m

For le o g

a a idlin

for

Køber

(privatperson)

Sælger

(privatperson)

A ale mellem

privatpersoner

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

ó ù ÷õ ö

õ ô îó òñ

TR TEGI OR

NNEM

ONOMI

Generel ataleret

Ataleloven

indeholder de almindelige regler om

indgåelse af ataler, herunder at tilbud og svar på

tilbud er bindende for afgiveren. Det er dog en

betingelse, at svaret på tilbud er fremkommet ret-

tidigt, og at en accept af et tilbud stemmer overens

med tilbuddet. Hvis der opstår uenighed mellem

parterne om opfyldelse af atalen, det vil sige,

om hvilke ydelser de pågældende skal levere til

hinanden på nogle givne betingelser, ahænger det

af atalevilkårene, hvordan uenigheden skal løses.

Hvis parterne ikke kan opnå enighed herom, kan

sagen søges løst ved domstolene.

Ataleparterne kan som udgangspunkt frit fastlæg-

ge indholdet af deres atale, men nogle atale-

forhold er omfattet af særlige regler. Det gælder

blandt andet forbrugerataler, hvorom der i atale-

lovens kapitel IV og forbrugerataleloven er fastsat

særlige regler. En forbrugeratale er en atale, som

en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv,

når den anden part (det vil sige forbrugeren) ho-

vedsageligt handler uden for sit erhverv. Ydelsen,

som den erhvervsdrivende ifølge atalen skal

præstere (som led i sit erhverv), skal hovedsageligt

være bestemt til ikke-erhvervsmæssig anvendelse

for den anden part (forbrugeren).

Forbrugerataler og klageadgang

Forbrugerataleloven

regulerer ataler mellem en

forbruger og en erhvervsdrivende. Forbrugerata-

leloven indeholder særlige regler om blandt andet

den erhvervsdrivendes oplysningspligt og om

forbrugerens fortrydelsesret. Forbrugeratalelovens

regler om oplysningspligt og fortrydelsesret gælder

dog ikke for visse typer af ataler, selvom der er tale

om forbrugerataler. Det drejer sig om ataler om

personbefordring og om ataler om udlejning af

ejendomme, det vil sige to områder, som er særligt

relevante i deleøkonomisk sammenhæng. I det

omfang, der ikke er fastsat særlige regler herom,

for eksempel i taxilovgivningen, er disse områder

omfattet af de almindelige ataleretlige regler.

Forbrugerklageloven

giver forbrugere mulighed for

at indbringe en klage om køb af en vare eller en

tjenesteydelse for et godkendt privat tvistløsnings-

organ eller for Nævnenes Hus. Nævnenes Hus vil

søge at mediere sagen mellem parterne, og lykkes

det ikke, kan forbrugeren eterfølgende indbringe

sagen for Forbrugerklagenævnet.

Forudsætningen for, at en klage kan behandles, er,

at der er tale om en tvist mellem en forbruger og

en erhvervsdrivende. Klager mellem erhvervsdri-

vende eller klager mellem privatpersoner kan ikke

behandles. Kun forbrugere kan indgive en klage.

Alle andre situationer vil være henvist til anlæggel-

se af et civilt søgsmål.

Som udgangspunkt hæter en formidler ikke

for de handler, der indgås mellem for eksempel

to privatpersoner, hvis det står klart, at atalen

indgås med en tredjepart. Typisk fraskriver den

deleøkonomiske virksomhed, som formidler

kontakten, sig ansvaret for handlerne mellem

brugerne i de vilkår, som brugerne skal acceptere

for at benytte platformen. Forbrugerklagenævnets

praksis er dog, at der ote skal mere end en generel

ansvarsfraskrivelse til for at fraskrive sig ansvaret,

medmindre det står meget klart for forbrugeren,

at atalen indgås med en anden part end formid-

leren. Det vil derfor bero på en konkret vurdering,

om en bruger vil kunne få behandlet en klage

mod den deleøkonomiske virksomhed eller mod

udbyderen af ydelsen.

forbruger

deineres eter forbrugerklageloven i

overensstemmelse med den øvrige forbrugerlov-

givning, som en person, der hovedsageligt handler

uden for sit erhverv.

erhvervsdrivende

skal eter Forbrugerklagenæv-

nets praksis forstås bredt. Selv om en person ikke

opfatter sig selv som erhvervsdrivende, vil den

pågældende eter en konkret vurdering (ahængigt

af blandt andet omfang og varighed) kunne blive

betragtet som erhvervsdrivende eter forbrugerkla-

geloven og nævnets praksis. Det kræves ikke, at

den pågældende udelukkende er beskætiget som

erhvervsdrivende, eller at vedkommende har et

fast forretningssted. Det er heller ikke nødvendigt,

at der tilsigtes opnået en økonomisk gevinst med

virksomheden. Det forudsættes dog, at virksom-

heden har et vist omfang og har været af en vis

varighed.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

GI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

þû�½ü ûú

Ehandelsreglerne

E-handelsloven

implementerer EU’s e-handelsdi-

rektiv i dansk ret og kræver, at omfattede virksom-

heder skal give nogle generelle oplysninger om sig

selv, oplysninger om priser, udforme reklame, så

den er identiicerbar, give nogle tekniske oplys-

ninger i forbindelse med ataleindgåelsen og give

en ordrebekrætelse. Reglerne supplerer de regler,

der allerede gælder eter dansk ret, for eksempel i

markedsføringsloven og forbrugerataleloven.

E-handelsloven inder anvendelse på informa-

tionssamfundstjenester, hvilket for eksempel

omfatter online salg af varer og tjenesteydelser.

E-handelsloven omfatter både privatpersoner,

virksomheder, institutioner og ofentlige myndig-

heder.

Alle personer, som anvender en informations-

samfundstjeneste, vil således være omfattet af

begrebet, og det er uden betydning, om anvendel-

sen sker erhvervsmæssigt eller som privatperson.

E-handelsloven gælder således både den traditio-

nelle relation mellem erhvervsdrivende og forbru-

ger (B2C) og relationen mellem privatpersoner i

deleøkonomien (P2P).

E-handelsloven indeholder regler for formidleran-

svar for tjenesteydere, herunder navnlig regler, der

angiver betingelserne for, hvornår en formidler af

informationssamfundstjenester er fri for ansvar.

Er reglerne for ansvarsfrihed ikke opfyldt, kan

formidleren gøres ansvarlig. Dette spørgsmål

reguleres imidlertid ikke af e-handelsloven, men

af særlovgivning. Reglerne angiver således alene,

under hvilke betingelser en formidler ikke er

ansvarlig for de formidlede informationer. Det an-

gives dog ikke udtrykkeligt, hvilket retligt ansvar

der sigtes til.

Der er i dansk ret ikke fastsat regler om ansvarsfri-

hed for en formidler af informationssamfundstje-

nester. Der er heller ikke fastsat særlige regler om,

under hvilke betingelser en formidler pådrager sig

strafansvar. Spørgsmålet om en formidlers strafan-

svar skal derfor afgøres eter de regler, der i øvrigt

gælder om en persons strafansvar (for eksempel

eter strafeloven).

Der er heller ikke fastsat særlige regler i dansk

ret om, under hvilke betingelser en formidler er

erstatningsansvarlig. Spørgsmålet om en formid-

lers erstatningsansvar skal derfor afgøres eter de

regler, der i øvrigt gælder om en persons erstat-

ningsansvar, for eksempel ophavsretlige regler.

Markedsføring

Markedsføringsloven

er populært sagt de erhvervs-

drivendes ”færdselslov”. Ifølge loven skal erhvervs-

drivende overholde god skik, og der må ikke

anvendes mangelfulde eller vildledende oplys-

ninger i markedsføringen. Loven indeholder også

en række specialbestemmelser om skjult reklame,

spam, børn og unge, kreditkøb, gebyrer mv. Loven

er teknologineutral i den forstand, at den inder

anvendelse, uanset hvilket medie markedsførin-

gen optræder i.

Private handlinger i forholdet P2P, såsom salg af

ejendele på internethandelssteder og lignende,

er ikke omfattet af markedsføringsloven, da de

betragtes som direkte handel mellem private. ”Fri-

tidssalg” kan dog i visse tilfælde på baggrund af en

konkret vurdering blive omfattet af loven. Der er

imidlertid ikke noget praksis på dette.

Konkurrence

Konkurrenceloven

har til formål at fremme en

efektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse

gennem virksom konkurrence til gavn for virk-

somheder og forbrugere. Med konkurrence får for-

brugerne lavere priser, virksomhederne tilskyndes

til at blive mere produktive, og konkurrenceevnen

over for udlandet styrkes.

Konkurrenceloven gælder for enhver form for

erhvervsvirksomhed. Hvorvidt der er tale om er-

hvervsvirksomhed beror på en konkret vurdering

af omstændighederne i den enkelte sag. Generelt

gælder det dog, at begrebet skal forstås bredt og

omfatter enhver økonomisk aktivitet, der foregår i

et marked for varer eller tjenester. Der gælder ikke

noget krav om, at der skal opnås en økonomisk

gevinst ved aktiviteterne, eller at der skal være

valgt en særlig selskabsform. En privatperson vil

derfor være omfattet af konkurrenceloven, hvis

den pågældende udøver en økonomisk aktivitet,

der foregår på et marked.

Ansvarsfrihedsreglerne berører i øvrigt ikke en domstols eller en administrativ myndigheds mulighed for i overensstemmelse med

medlemsstaternes retssystemer at kræve, at en tjenesteyder bringer en overtrædelse til ophør eller forhindrer den.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

GI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

¡e

Loven inder ikke anvendelse på løn- og arbejds-

vilkår, det vil sige forhold og betingelser, som

kun vedrører forholdet mellem arbejdsgiver og

arbejdstager. Hvorvidt en privatperson, som for

eksempel gennem en formidler tilbyder kørsel,

kan betragtes som en arbejdstager under formid-

leren, beror blandt andet på, om privatpersonen

handler eter formidlerens (arbejdsgiverens) anvis-

ninger og instruktionsbeføjelse, herunder retten til

afskedigelse, om formidleren bærer den kommer-

cielle risiko, og om privatpersonen er en integreret

del af formidlerens virksomhed (se også nedenfor

om deleøkonomien og arbejdsmarkedet).

Der er endnu ikke trufet konkrete afgørelser

om erhvervsvirksomhed, der udøves i form af

deleøkonomi, hverken eter den danske konkur-

rencelov eller eter EU’s konkurrenceregler. Men

udgangspunktet er, at enhver økonomisk aktivitet

på et marked er omfattet af konkurrencereglerne.

Hvis lere privatpersoner kan betragtes som indi-

viduelle og uahængige erhvervsvirksomheder i

forhold til for eksempel deres udlejning af bolig

eller kørsel, kan særligt konkurrencelovens forbud

mod visse konkurrencebegrænsende ataler blive

aktuelt. Med særlig relevans for dette område

vil det være i strid med konkurrenceloven, hvis

de kan betragtes som (aktuelle eller potentielle)

konkurrenter og for eksempel indgår atale om at

fastsætte ens priser for deres tjenester eller ataler

at opdele markederne.

En formidler, der udøver erhvervsvirksomhed gen-

nem formidling af kontakten mellem den enkelte

udbyder og bruger, skal også overholde konkur-

renceloven. Hvis der i stedet foreligger en egentlig

agentatale, hvor formidleren er bemyndiget til at

agere på udbyderens vegne, og ikke påtager sig

nogen økonomisk eller kommerciel risiko ved

formidlingen, kan de vilkår, der atales, under

visse omstændigheder falde uden for konkurren-

celovens og EU-reglernes forbud mod konkurren-

cebegrænsende ataler.

Hvorvidt der foreligger et egentligt agentforhold

eller ej beror på en vurdering af, i hvilket omfang

agenten påtager sig en økonomisk eller kommer-

ciel risiko i forbindelse med formidlingen af de

omhandlede produkter eller tjenesteydelser.

Behov for at styrke tilliden og vejledning om

reglerne

Gennemgangen af regelgrundlagene viser, at de

grundlæggende regler for forholdet mellem købe-

re, sælgere og formidlere kan være svært tilgæn-

gelige for den enkelte borger, der ønsker at være

en aktiv deltager i deleøkonomien. De grundlæg-

gende transaktioner, som inder sted i deleøko-

nomien – udveksling af varer og tjenesteydelser

mv. – adskiller sig ikke væsentligt fra den øvrige

økonomi. Da den primære forandring er i formid-

lingen, og ikke i selve transaktionens indhold, er

der derfor ikke anledning til at foretage ændringer

i de grundlæggende rammer for atale- og forbru-

gerreguleringen. Der er dog behov for at under-

støtte tilliden med en omfattende vejledningsind-

sats og en indsats for at tilvejebringe mere viden

om de spørgsmål, som rejses af deleøkonomiens

fortsatte udbredelse. Det gælder både over for

de deleøkonomiske virksomheder og over for

borgerne. Der er også brug for at justere i nogle

speciikke regler for sikkerhed, for eksempel på

søfartsområdet (blandt andet udstyrskrav ved

udlejning af fritidsskibe).

Europa-Kommissionen konkluderer tilsvarende

i meddelelsen ”En europæisk dagsorden for den

kollaborative økonomi” fra juni 2016, at der på

nuværende tidspunkt ikke er behov for ændrin-

ger af EU-reglerne. Europa-Kommissionen har i

stedet udarbejdet en vejledning med retningslin-

jer for, hvordan centrale dele af EU-lovgivningen

inder anvendelse på deleøkonomiske forret-

ningsmodeller. Fokus er på servicedirektivets

og e-handelsdirektivets rammer for nationale

særregler for digitale tjenesteudbydere, forbru-

gerbeskyttelse, deinitionen af henholdsvis

erhvervsdrivende og lønmodtager og beskatning.

Kommissionen konkluderer dog generelt, at langt

de leste spørgsmål, som rejses i forbindelse med

deleøkonomien, vil bero på en konkret vurdering

hos en domstol at få endeligt aklaret. Regeringen

bakker op om Kommissionens positive tilgang til

deleøkonomien.

Platformsvirksomheder er ote grænseoverskri-

dende, og en række af de største platformsvirk-

somheder, som danske brugere har adgang

til i dag, er også organiseret med eksempelvis

datacentre og udviklingsvirksomheder uden for

Danmark – eksempelvis i Nederlandene, Irland

eller USA. Platformsvirksomhederne er ligesom

andre tjenesteydere beskyttet i EU-reguleringen

mod nationale tiltag, der ikke er proportionale

med det ofentlige hensyn, som ønskes varetaget,

for eksempel brugersikkerhed. Hertil kommer

– som det blandt andet fremgår i afsnit 3.2. om

beskatning – at nationale regler i meget begrænset

omfang inder anvendelse for virksomheder, der

er etableret i udlandet. Denne udfordring gør sig

særligt gældende for platforme, der alene står for

at formidle kontakt og transaktioner mellem pri-

vatpersoner eller andre parter. Det gælder dog som

udgangspunkt, at de privatpersoner eller andre,

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

GI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

¥¢¤£ ¢

som udfører aktiviteter i for eksempel Danmark, er

omfattet af og skal overholde danske regler.

Europa-Kommissionen ofentliggjorde i maj 2016

også en mere generel meddelelse om digitale

platformes rolle i økonomien generelt – det

vil sige ikke blot deleøkonomiske platforme. I

meddelelsen lægger Kommissionen vægt på, at

online platforme spiller en væsentlig rolle for

innovation og vækst i det digitale indre marked og

understreger, at det er nødvendigt at stimulere in-

novation i nye online platforme, samtidig med at

forbrugere og andre brugere af online platformes

interesser beskyttes. Kommissionen lægger ikke

op til særskilt regulering af online platforme, men

vil i stedet adressere relevante emner ved revisio-

nen af eksisterende EU-lovgivning, for eksempel

revisionen af teledirektiverne, e-privacydirektivet

og forslaget om frie datastrømme, hvor der også

vil være fokus på muligheden for at skite mellem

platforme, herunder betydningen af standarder for

eksempelvis dataoverførsel.

Regeringen vil tage en række initiativer for at

styrke tilliden i deleøkonomien i Danmark, der

blandt andet skal skabe en tydeligere vejledning

om, hvilke regler der gælder. Bedre vejledning

og information skal bidrage til at afmystiicere

deleøkonomien, mens målrettet rådgivning til

deleøkonomiske iværksættere og virksomheder

skal gøre det nemmere at realisere nye forretnings-

koncepter.

3.1.1. Én indgang til det ofentlige for deleøkono

miske virksomheder

Den eksisterende regulering eller uklarheder i

forhold hertil kan blive en byrde for forretnings-

koncepternes vækst, hvis uklarhederne medfører

lange svartider fra myndighederne, hvilket der

særligt er risiko for i de tilfælde, hvor tvivlsspørgs-

målene berører lere forskellige myndigheders

ansvarsområder.

Hvis borgerne skal have tillid til de deleøkono-

miske forretningsmodeller, skal de have bedre

muligheder for at inde relevante informationer.

Der skal være ét sted, hvor virksomheder, borgere

og myndigheder kan inde råd og vejledning, når

de møder de juridiske gråzoner, som kendetegner

det meste af deleøkonomien.

ÉN

INDGANG TIL DET OFFENTLIGE FOR DELEØKONOMISKE VIRKSOMHEDER

Regeringen vil etablere én indgang til det ofentlige, som skal tilbyde deleøkonomiske iværksættere og

virksomheder, der ønsker at skalere deres deleøkonomiske forretningsmodel, hurtig aklaring på deres

spørgsmål. Dermed bliver det lettere at starte en deleøkonomisk virksomhed i Danmark. Det kan under-

støtte Danmarks mulighed for at blive et europæisk vækstcenter for deleøkonomiske forretningskoncepter

og styrke muligheden for at tiltrække udenlandske investeringer.

Regeringen iværksætter følgende initiativer:

1. Regeringen vil oprette en enhed i Erhvervsstyrelsen, der skal fungere som én samlet indgang til det of-

fentlige for deleøkonomiske virksomheder, der oplever udfordringer med regler og lovgivning i forhold

til deres forretningskoncept. Enheden skal både beskætige sig med danske og europæiske regler og

have en digital tilstedeværelse ved at oprette en ny webportal, deleøkonomien.dk, som skal indeholde

vejledning til virksomheder og borgere. Enheden skal bidrage til, at virksomhederne får hurtige og ko-

ordinerede svar på tværs af myndighedernes ansvarsområder og sikre, at der er klar kommunikation og

oplysning tilgængelig for virksomheder og borgere om gældende regler. Enheden vil koordinere svar på

tværs af myndigheder ved at indhente nødvendigt input til svar fra relevante ministerier og koordinere

ét samlet svar til virksomhederne på deres speciikke spørgsmål.

2. Erhvervsministeren vil nedsætte et deleøkonomisk panel med repræsentanter fra deleøkonomiske virk-

somheder og eksperter, som skal informere erhvervsministeren om status på aktuelle udfordringer og

muligheder for deleøkonomiske forretningskoncepter. Panelet kan endvidere tages med på råd omkring

spørgsmål, der stilles ved henvendelser til én indgang.

3. Regeringen vil i regi af det kommende europæiske initiativ om en ”Digital Single Gateway” arbejde for at

udvide samarbejdet mellem de eksisterende kontaktpunkter i det indre marked i forhold til at assistere

virksomheder med aklaring af gældende regler for deleøkonomiske virksomheder i de enkelte EU-

lande.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

GI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

§©¨§¦

3.1.2. Trygge og tillidsfulde brugere og udbydere

Deleøkonomiens egne mekanismer til at opbygge

den gensidige tillid – brugerrating, platform-rating,

kundeservice mv. – har potentialet til at yde værdi-

fuld forbrugeroplysning for både udbydere og bru-

gere af de deleøkonomiske tjenester. Tilliden kan

dog styrkes ved at gøre det klarere for alle, hvad

deleøkonomiske aktiviteter indebærer af risici, og

hvordan man kan sikre sig bedst muligt.

Borgernes sikkerhed

Hvis en person har nogle håndværksmæssige

færdigheder, som vedkommende gerne vil tjene

penge på i deleøkonomien, er det vigtigt at være

opmærksom på, at der ikke løses opgaver, som

kræver autorisation at udføre. Tilsvarende er det

vigtigt for køberen af ydelsen, at privatpersoner

ikke løser opgaver, som kræver en autoriseret

fagmand. For begge parter indebærer det en meget

håndgribelig risiko for sikkerheden omkring det

udførte arbejde.

På el- og gasområdet er det ejeren eller brugeren,

der har ansvaret for installationens tilstand og

vedligeholdelse. På begge områder er det dog altid

den, der foretager arbejdet på en installation, der

er ansvarlig for, at installationsbestemmelserne

opfyldes. Dette gælder også for de typer af arbej-

der, som enhver må udføre.

Derudover er det vigtigt, at arbejdsmiljøet er i or-

den, når der løses opgaver. Selvstændigt erhvervs-

drivende har selv ansvaret for, at arbejdsmiljøreg-

lerne bliver fulgt. En privatperson, der får udført et

arbejde, kan dog eter en konkret vurdering blive

betragtet som arbejdsgiver for den, der udfører

arbejdet, og dermed have pligt til at sørge for, at

arbejdsmiljøreglerne bliver overholdt.

Ligesom der kan laves opgaver for andre, indes

der også mange forbrugerprodukter, som kan

lånes eller lejes ud til andre, uden at det giver store

udfordringer. For eksempel møbler, tøj, cykler,

suppegryder osv. Men der er også områder, hvor

den enkelte skal være opmærksom på, at hensynet

til sikkerhed betyder, at der gælder særlige regler.

Som udgangspunkt gælder de almindelige privat-

retlige regler, når en privatperson låner et produkt

ud til en anden privatperson. Men på nogle områ-

der kan der være særlige lovkrav, der gør, at ejeren

har et ekstra ansvar.

I relation til for eksempel el- og gasprodukter

gælder der et særligt ansvar for ejeren og brugeren

af produktet (for eksempel elektronik, gasgrill og

terrassevarmer). Som udgangspunkt har ejeren og

brugeren begge et ansvar for produktets tilstand

og vedligeholdelse. Hvis ejerens manglende eller

ukorrekte vedligeholdelse af produktet er årsag

til, at der sker en ulykke i forbindelse med udlån

eller udlejning af produktet, er det ejerens ansvar.

Ellers er det brugerens eget ansvar i udlåns-/leje-

perioden.

OKS 3.1. MERE OM SIKKERHED

Når en privatperson udfører et af de simple arbejder, der er tilladt at udføre uden autorisation, for sig

selv eller en anden privatperson, skal arbejdet altid udføres i overensstemmelse med reglerne i de

respektive tekniske regelsæt, såsom bygningsreglementet (vand- og aløbsområdet), gasreglemen-

tet (gasområdet) og stærkstrømsbekendtgørelsen (el-området) eller andre regler. Det ahænger af,

hvilken ydelse der er tale om.

For eksempel er det sådan på el-området, at enhver, der foretager for eksempel udskitning af en

stikkontakt eller opsætning af belysningsarmatur i et badeværelse, det vil sige opgaver, som ikke

kræver autorisation, er ansvarlig for, at stærkstrømsbekendtgørelsen er overholdt. Det vil sige, at det

er den udførende person, der er ansvarlig for, at arbejdet er udført eter de gældende regler.

På Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside kan man se, hvad man som privatperson selv må udføre af el-,

vvs- og kloakinstallationsarbejde, og dermed også må udføre for andre uden at have virksomheds-

autorisation.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

GI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

Reglerne for udlejning af fritidsfartøjer har ikke i

tilstrækkeligt omfang taget højde for deleøkono-

miske forretningskoncepter på fritidssejlerom-

rådet. For eksempel har den danske deleøkono-

miske platform Boatlex udnyttet den stigende

eterspørgsel på oplevelser i den kystnære turisme

ved at skabe en markedsplads for udlejning af

fritidsskibe mellem privatpersoner. Det stigende

omfang af sådanne deleøkonomiske aktiviteter

har afødt et behov for at ændre reglerne med hen-

blik på at sikre såvel søsikkerheden som mulighe-

den for udvikling af nye forretningskoncepter på

fritidssejlerområdet.

Både af hensyn til brugernes sikkerhed og udby-

dernes risiko for at pådrage sig ansvar for ulykker,

vil regeringen styrke vejledningen om regler for

deleøkonomiske aktiviteter, hvor der er særlige

sikkerhedshensyn.

Forsikring

Det forhold, at deleøkonomien handler om

transaktioner mellem to privatpersoner, og at

der derfor ikke er samme brugerbeskyttelse som

ved ataler med erhvervsdrivende, giver et større

behov for private forsikringer. Der er i dag et

begyndende marked for særskilte forsikringer til

deleøkonomi. En skade skal derfor otest dækkes

inden for brugernes øvrige forsikringer, såsom

indboforsikring og bil-kaskoforsikring. Usikker-

heden om forsikringsforholdene relaterer sig til,

hvordan eksisterende forsikringer af biler, indbo,

ansvar og ulykke dækker, når man er aktiv i dele-

økonomien. Her vil blandt andet den konkrete

forsikringspolice samt speciikke regler, eksempel-

vis udlejning af bil og bolig, være afgørende for,

om skaden er dækket. En typisk indboforsikring

vil for eksempel ikke dække en situation, hvor en

boligejer har overladt nøglerne til sin bolig til en

turist, og noget går i stykker i boligen.

En gennemgang af reglerne for forsikringsselska-

ber og forsikringsprodukter i Danmark giver ikke

umiddelbart anledning til at foreslå ændringer.

Der kan dog være behov for, jf. også ovenståen-

de, at eksisterende produkter, som for eksempel

indboforsikringer, skal udvikles, så de i højere

grad kan dække deleøkonomiske aktiviteter.

Det er vurderingen, at dette vil blive løst ved den

stigende konkurrence på forsikringsmarkedet,

i takt med at der etableres et større marked for

deleøkonomi og eventuelt et større behov for

passende forsikringsprodukter. Præcisering af

sektorregulering indenfor for eksempel bolig- og

personbefordringsområdet vurderes at ville have

en positiv efekt på mulighederne for at tilbyde og

tegne relevante forsikringer.

Regeringen vil stille mere målrettet information

om forbrugerreglernes anvendelse i deleøkono-

mien til rådighed for borgere og virksomheder.

Desuden vil regeringen understøtte modningen

af et marked for forsikringsprodukter egnet til

deleøkonomiske aktiviteter gennem dialog med

forsikringsbranchen og andre interessenter.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

GI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

TRYGGE OG TILLIDSFULDE BRUGERE OG UDBYDERE

Tryghed og tillid er afgørende for deleøkonomiens fremtid. Derfor skal borgerne have mere viden om,

hvornår deres rettigheder og sikkerhed er beskyttet i lovgivningen, og hvornår de typisk bør søge særlig

forsikringsdækning, fordi deres almindelige private forsikring ikke dækker en deleøkonomisk aktivitet.

Regeringen vil gøre det klart for brugere og udbydere, hvilke regler der gælder, når man køber eller sælger

deleøkonomiske ydelser. Regeringen inder for eksempel, at de generelle sikkerhedsregler, for eksempel for

deling af produkter og udstyr, i vidt omfang tager højde for deleøkonomiske aktiviteter. Men der er behov

for en målrettet vejledning om, hvem der har ansvaret for at overholde reglerne.

Regeringen vil informere borgere, som er eller ønsker at være aktive i deleøkonomien, om vigtigheden af at

have styr på deres forsikringsforhold.

Regeringen iværksætter følgende initiativer:

4. Regeringen iværksætter en vejledningsindsats, der skal skabe klarhed om reglerne for brugere og

udbydere af deleøkonomien. På regeringens nye webportal deleøkonomien.dk vil der blive vejledt om,

hvilke regler der skal overholdes, herunder hvilke kriterier der bliver lagt vægt på ved vurderingen af, om

man kan anses for at være erhvervsdrivende eller ej. På forbrug.dk vil der blive vejledt om forhold, der er

relevante for brugere, der køber deleøkonomiske tjenester, herunder klageadgang, rettigheder mv.

5. For at muliggøre rammerne for et marked for deleøkonomiske forsikringsprodukter vil regeringen indle-

de en dialog med forsikringsbranchen og deleøkonomiske platforme om forsikringsforhold i deleøkono-

mien.

3.2. Beskatning af deleøkonomisk aktivitet

Realiseringen af deleøkonomiens fulde poten-

tiale for vækst forudsætter blandt andet, at der

er klarhed om beskatning af deleøkonomisk

aktivitet. Hvis der er tvivl om, hvorvidt indtægter

er skattepligtige, og hvordan man skal opgøre

den skattepligtige indkomst, er der risiko for, at

deleøkonomien udvikler sig til sort økonomi.

Samtidig er der risiko for, at danskerne vil undlade

at bruge deleøkonomien, fordi det er uklart, hvad

der gælder rent skattemæssigt for dem.

Det skatteretlige udgangspunkt er, at enhver

indtægt – uanset om der er tale om kontanter

eller naturalier – er skattepligtig for modtageren.

Samtidig gælder det, at der for speciikke aktivi-

teter, som for eksempel udleje af private boliger

og sommerhuse, indes særlige fradragsregler. Når

man som privatperson tjener penge på handler

via deleøkonomiske tjenester, er aktiviteten skat-

tepligtig – typisk som B-indkomst. Derudover kan

der ved handel med visse varer og ydelser være

situationer, hvor der skal betales moms og afgit.

Der indes lere deleøkonomiske platforme, hvor

der udbydes private boliger til leje. En person, der

udlejer dele af eller hele sin private bolig en del

af året, er skattepligtig af lejeindtægten, men har

samtidig fradrag for omkostningerne ved udlej-

ningen. For at gøre det nemmere at opgøre den

skattepligtige lejeindtægt ved udlejning af egen

bolig, er der i ligningsloven fastsat en såkaldt ske-

matisk regel for opgørelse af fradrag i lejeindtæg-

ten. Fradragets størrelse ahænger af boligtypen.

Udlejer man for eksempel et værelse i sin ejerbolig

eller hele boligen en del af året, kan man fratrække

et bundfradrag, der udgør 1,33 pct. af ejendoms-

værdien for indkomståret, dog altid mindst 24.000

kr. pr. år i lejeindtægten. Er udlejeren lejer eller

andelshaver, er bundfradraget 2/3 af den samlede

årlige husleje/boligafgit, se nærmere nedenfor om

regler for udlejning af boliger i øvrigt i afsnit 3.4.1.

Situationen er anderledes, hvis to personer

bytter boliger i en ferieperiode, og ikke udveksler

lejebetaling, men blot ”bytter lige over”. Ifølge

ligningsloven er værdien af sædvanlige ydelser,

der udføres inden for privatsfæren som et udslag

af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller

socialt engagement (vennetjenester) ikke skatte-

pligtig for modtageren. Det er en forudsætning,

at disse ydelser ikke har kommerciel karakter, at

de ikke indgår i en organiseret byttehandel, at de

ikke består i forud atalt udveksling af ydelser, og

at de ikke inkluderer betaling med kontanter eller

lignende.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

GI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

%"$# "!

Selv om bestemmelsen deinerer, hvad der forstås

ved skattefri vennetjenester, indeholder den

samtidig en del skønsmæssige elementer, der gør,

at det ikke altid er så enkelt at svare klart ”ja” eller

”nej” til, om et konkret tilfælde udløser skattepligt.

Bytning af boliger mellem familie eller venner i en

kort ferieperiode vil eter praksis ikke udløse be-

skatning af parterne af en ”iktiv” lejeindtægt, uan-

set at det på forhånd er atalt, at der byttes boliger.

Der lægges i den situation vægt på, at værdien af

ydelserne ikke er afstemt over for hinanden, men

at der snarere er tale om et samtidigt udslag af

almindelig gavmildhed og hjælpsomhed.

Er formidling af bytning af boliger mellem private

sat i system via sociale medier, en webportal eller

lignende, får bytningen en mere kommerciel

karakter. I den situation vil der typisk være tale om

to tilfældige personer uden særligt kendskab til

hinanden, der bytter bolig. Samtidig vurderer hver

især, om den bolig, der byttes med, modsvarer

værdien af egen bolig. Bytningen bliver dermed

en form for forud atalt udveksling af ydelser og vil

således ikke være omfattet af bestemmelsen om

skattefri vennetjenester.

De to personer vil derfor som udgangspunkt være

skattepligtige af en lejeindtægt svarende til vær-

dien af at få stillet bytteboligen gratis til rådighed.

Samtidig vil de ved opgørelsen af lejeindtægten

kunne fradrage de udgiter, der måtte være ved at

udlåne egen bolig.

På platforme, som for eksempel denlilletjeneste.

dk, kan man enten købe eller udveksle ydelser,

såsom maling af plankeværk, hjælp til samling af

IKEA-møbler, pasning af husdyr mv. Uanset om

betaling for sådanne ydelser sker i kontanter eller

modydelser, vil den, der modtager penge eller en

modydelse, som udgangspunkt være skattepligtig

heraf, fordi der er tale om forud atalt udveksling

af arbejdsydelser, der ikke udveksles som udslag af

gavmildhed eller hjælpsomhed. En sådan indtægt

vil være skattepligtig – typisk som B-indkomst.

Der indes i dag på skat.dk en side relateret til de-

leøkonomi, der beskriver de forskellige relevante

skatteregler. Siden bliver løbende udbygget, men

den kan udbygges yderligere med blandt andet

eksempler, så borgerne sikres den bedst mulige

vejledning. Det kan dog stadig være vanskeligt

for den enkelte dansker at være sikker på, at der

afregnes korrekt skat af indkomsten.

Regeringen vil understøtte udbredelsen af dele-

økonomiske aktiviteter i Danmark ved at forenkle

eksisterende bundfradrag på udlejningsområdet,

samt indføre et bundfradrag for privat udlejning af

henholdsvis bil og båd og reducere den efektive

beskatning af lejeindtægter udover bundfradraget.

Opnåelse af bundfradrag mv. skal betinges af, at

der foretages indberetning af en tredjepart (fx en

digital platform) til skattevæsenet. Fradragene skal

også fungere som incitament til at indberette bor-

gernes indtægter fra deleøkonomiske aktiviteter.

3.2.1. Indberetning af indtægter fra deleøkono

mien til skattevæsenet

Deleøkonomiske platforme har som udgangs-

punkt ikke en generel pligt til at indberette skatte-

oplysninger til myndighederne. Der kan godt

indføres en indberetningspligt for platformene,

men for at blive omfattet af en eventuel indberet-

ningspligt er det en forudsætning, at der er tale om

fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehø-

rende her i landet, eller som driver virksomheden

fra et fast dritsted i landet. Sker formidlingen

gennem et selskab i udlandet, vil det pågældende

selskab ikke kunne omfattes af en indberetnings-

pligt i Danmark.

Skattevæsenet har dog visse muligheder for at ind-

hente oplysninger fra udlandet. Danmark har ind-

gået en række dobbeltbeskatningsoverenskomster

med andre lande, som betyder, at skattevæsenet

fra disse lande kan anmode om oplysninger, der

skal bruges i konkrete sager. For at kunne udveksle

oplysninger via en dobbeltbeskatningsoverens-

komst kræves det, at de oplysninger, der eterspør-

ges, er forudsigeligt relevante. skattevæsenet må

således ikke tage på ”isketur” i håbet om at inde

oplysninger om borgere, når skattevæsenet ikke

på forhånd har en konkret viden herom.

Det skal være lettere for deleøkonomiske virk-

somheder at understøtte, at der sker indberetning

til skattevæsenet, når danskerne bruger deleøko-

nomien til at købe serviceydelser eller leje aktiver

af hinanden. Nogle serviceydelser udføres ved

direkte ataler mellem to privatpersoner uden om

de deleøkonomiske platforme. En del af disse be-

talinger foregår via digitale betalingstjenester, for

eksempel MobilePay. Når afregningen sker digitalt,

giver det bedre muligheder for at skabe en nem

digital vej for indberetning til skattevæsenet.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

GI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

0')('&

INDBERETNING AF INDTÆGTER FRA DELEØKONOMIEN TIL SKATTEVÆSENET

Regeringen vil gøre det nemmere for danskerne at indberette deres indtægter fra deleøkonomien, så de

bliver beskattet korrekt.

Regeringen iværksætter følgende initiativer

6. Regeringen vil udvikle en digital indberetningsløsning, som både digitale platforme og digitale betalings-

løsninger, som for eksempel MobilePay, kan anvende til at sende oplysninger om indtægter til skattevæ-

senet, og som gøres til en forudsætning for at opnå ovenstående deleøkonomiske fradrag. Det vil lette

udvekslingen af deleøkonomiske aktiviteter og private tjenesteydelser, hvis oplysninger om indtægter

fra deleøkonomiske aktiviteter og private tjenesteydelser automatisk bliver indberettet af en tredjepart

(fx en digital platform) til skattevæsenet.

Regeringen vil igangsætte en dialog med digitale betalingstjenester om en indberetningsløsning, så

privatpersoner nemt via de digitale betalingstjenester kan selvangive deres indtægter til skattevæsenet

fra serviceydelser mv. mellem privatpersoner.

Såfremt en indberetningsløsning realiseres, søges dens udbredelse understøttet ved indgåelse af frivilli-

ge ataler med deleøkonomiske platforme om at bruge den digitale indberetningsløsning.

3.2.2. Deleøkonomiske skattefradrag

Det er en prioritet for regeringen at sikre, at regu-

leringen er i trit med den hastige udvikling, og

regeringen vil indføre og udvide deleøkonomiske

bundfradrag ved privates udlejning af boliger,

biler og både for at understøtte innovation og

ressourceefektivitet gennem deleøkonomi.

Herunder vil der også være en overgangsordning

for de personer, som med de nye forenklede bund-

fradrag for boligudlejning, kan opleve et lavere

fradrag.

Forenklede bundfradrag for boligudlejning vil

kunne bidrage til at styrke turismen, fordi der i

disse år er og i fremtiden forventes at være for lidt

overnatningskapacitet på markedet til at udnytte

vækstmulighederne.

Derudover vil regeringen videreføre BoligJobord-

ningen permanent målrettet serviceopgaver i

hjemmet.

DELEØKONOMISKE SKATTEFRADRAG

Regeringen vil give danskerne øget incitament til aktivt at deltage i deleøkonomien ved at styrke incitamen-

tet til at anvende deleøkonomiske platforme til udlejning af boliger og sommerhuse samt udlejning af bil

og båd.

Regeringen iværksætter følgende initiativer:

7. Regeringen vil forenkle fradraget ved udlejning af sommerhuse og helårsboliger, så alle danskere sikres

et bundfradrag på 36.000 kr. Bundfradraget betinges af, at skatteyderen benytter en tredjepart (fx en

digital platform), der indberetter brugernes fulde indtægter til skattemyndighederne. Indberetningen vil

ske via en digital indberetningsløsning.

8. Nyt bundfradrag for privat udlejning af hhv. bil og båd på 5.000 kr. Bundfradraget betinges af, at skat-

teyderen benytter en tredjepart (fx en digital platform), der indberetter brugernes fulde indtægter til

skattemyndighederne. Indberetningen vil ske via en digital indberetningsløsning.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

GI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

5243 21

3.3. Deleøkonomien og den danske arbejds

markedsmodel

Deleøkonomien er en del af en generel teknolo-

gisk udvikling, hvor blandt andet robotteknologi,

kunstig intelligens og en generel digitalisering

giver fordele, men også stiller nye krav til medar-

bejderne – om større leksibilitet, nye kompeten-

cer og livslang uddannelse. Derfor vil regeringen

nedsætte et Partnerskab om fremtidens arbejds-

marked, hvor arbejdsmarkedets parter, virksom-

heder, eksperter og relevante ministre skal drøte

og analysere fremtidens arbejdsmarked.

Deleøkonomien inluerer arbejdsmarkedet ved at

åbne for en lang række nye aktiviteter på forskel-

lige platforme, hvor brugere og udbydere kan

mødes, eller hvor uahængige professionelle får

kontakt til virksomheder, der har brug for at få

udført en opgave. Det gælder for eksempel kontor-

arbejde, som bogholderi, graisk design, webud-

vikling osv., men også fysisk og manuelt arbejde,

som for eksempel hundelutning, indkøb, mindre

håndværksopgaver osv.

Deleøkonomien er en del af en bredere udvikling

inden for dele af arbejdsmarkedet, hvor man for

eksempel i Europa ser, at grænserne mellem selv-

stændige og arbejdstagere udviskes mere og mere,

samt at antallet af midlertidige ansættelser og del-

tidsansættelser er stigende.

Det kan medføre, at

lere erhverv vil opleve et skit, og i nogle tilfælde

vil det bidrage til et pres, for at folk går fra at være

ansatte lønmodtagere til at være selvstændigt

erhvervsdrivende. Det kan udfordre såvel lovgiv-

ning som kollektive overenskomster, der i vidt

omfang har som udgangspunkt, at der eksisterer

en arbejdsgiver og en lønmodtager i relationen.

Arbejdsvilkår i deleøkonomien

De gennemgående rammer for arbejdsmarkeds-

forhold på det danske arbejdsmarked sættes via

den danske arbejdsmarkedsmodel, som er ken-

detegnet ved regulering af løn- og arbejdsvilkår i

kollektive overenskomster, suppleret af ansættel-

sesretlig lovgivning. Dermed må det forventes, at

de fremtidige arbejdsmarkedsmæssige rammer for

deleøkonomien bliver sat via den danske arbejds-

markedsmodel. Den danske arbejdsmarkedsmo-

del fokuserer på forholdet mellem lønmodtagere

og arbejdsgivere og involverer i lille grad selvstæn-

digt erhvervsdrivende uden ansatte.

Deleøkonomien tilbyder en øget leksibilitet,

hvor personer, der trives godt med individuelt at

tilrettelægge deres arbejdsdag og have et større

antal forskellige arbejdsgivere, forventes at kunne

nyde godt af det stigende udbud af arbejdsopgaver

gennem digitale platforme. Det giver eksempelvis

leksibilitet i forhold til arbejdstid. Også i forhold

til deltidsansatte, der ønsker fuldtidsbeskætigelse,

er der bedre muligheder for at sammenstykke en

fuld arbejdsuge. Deleøkonomien giver ligeledes en

ny mulighed for, at folk på kanten af arbejdsmarke-

det kan få en fod inden for på arbejdsmarkedet.

Samtidig kan det for nogle udbydere af opgaver i

deleøkonomien være en udfordring, at krav om

øget leksibilitet og eget ansvar i visse tilfælde kan

medføre, at en række velerhvervede arbejdstager-

rettigheder ikke vil være gældende.

Europa-Kommissionen, 2016, ”En europæisk dagsorden for kollaborativ økonomi”.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

GI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

@79876

Nogle taler om, at de mennesker, der udbyder de-

res arbejdskrat i deleøkonomien – eller platforms-

økonomien – risikerer at ende permanent i en

situation med lav betaling, krævende arbejdstider,

usikker beskætigelse og uden faglig organisering.

Disse udfordringer gælder i dag i et vist omfang

for mange selvstændige. Frygten er, at for nogle

mennesker bliver det ikke et frivilligt valg mellem

at være fastansat lønmodtager, selvstændig eller

aktiv i deleøkonomien, men at de kan fanges i en

situation, hvor deres eneste valg er en række lavt

betalte korttidsjobs, der ikke samlet kan give dem

en indtægt på niveau med en fuldtidsansættelse.

Den enkelte skal derfor selv sørge for at spare pen-

ge op til ferie, sygdom og pension samt sørge for at

tegne arbejdsskadeforsikring mv. Deleøkonomien

kan her i særlig grad påvirke ufaglært arbejde, der

udbydes via deleøkonomiske platforme, hvor folk

er selvstændige og ikke lønmodtagere. Men der

er også for faglærte og akademikere en stigende

tendens til, at de inder opgaver via platforme som

Upwork. Upwork gør deres brugere opmærk-

somme på, at køber skal betale minimumsløn

(også i lande hvor det ikke er et lovkrav) og over-

holde diverse forpligtelser i relation til sundheds-

forsikring og lignende, men det overlades til den

enkelte freelancer selv at fastsætte løn i konkurren-

ce med de andre freelancere på platformen.

Deleøkonomien har også åbnet nye mulighe-

der for frivilligt arbejde og non-proit deling af

ydelser. Dette ses også ved, at der eksisterer en

række non-proit deleøkonomiske platforme, der

blandt andet har fokus på at bekæmpe madspild,

sikre bedre muligheder for havedyrkning og give

nye adgange for at engagere sig i frivilligt socialt ar-

bejde. På denne måde kan deleøkonomien også

bidrage til at give civilsamfundet nye muligheder

for at varetage opgaver i velfærdssamfundet.

Relationen mellem bruger og udbyder af en

tjenesteydelse via en deleøkonomisk platform

kan i nogle situationer få karakter af et ansættel-

sesforhold. Dette beror på en konkret vurdering.

Der kan ikke opstilles en udtømmende liste over

relevante kriterier, men i vurderingen skal der

blandt andet lægges vægt på, om der er tale om et

personligt tjenesteforhold, herunder om der er en

instruktionsbeføjelse, og det skal indgå i vurde-

ringen, for hvis regning og risiko det pågældende

arbejde udføres, jf. boks 3.2. Hvis der er tale om

et ansættelsesforhold i den konkrete situation,

træder en række regler i krat, hvis ansættelsesfor-

holdet har et omfang over de tærskelværdier, som

fremgår af lovgivningen. Der skal blandt andet

betales bidrag til ATP ved ansættelser på mindst ni

timer om ugen, og der skal udarbejdes et ansættel-

sesbevis, hvis ansættelsen derudover varer mere

end en måned.

En deleøkonomisk platform, der alene er formid-

ler mellem to privatpersoner om udførelsen af

en opgave, som for eksempel udlejning af bolig

eller havearbejde, er ikke som udgangspunkt at

betragte som arbejdsgiver for den privatperson,

der udbyder opgaven. Platformen som formidler

kan dog få karakter af arbejdsgiver. Det kommer

an på en konkret vurdering, og der er væsentlige

forskelle fra platform til platform, hvordan relatio-

nen er mellem de privatpersoner, der udbyder, og

platformene, der formidler. Nogle platforme ind-

går blandt andet leverandørataler med udbyder-

ne, mens andre understøtter udbyderne i, hvordan

de fremstiller deres produkt. Det beror som nævnt

på en konkret vurdering, om relationen mellem

platform og udbydere kan få karakter af arbejdsgi-

verrelation. Vurderingen baseres blandt andet på,

om udbyderen handler eter formidlerens anvis-

ninger og instruktionsbeføjelse, herunder retten til

afskedigelse, om formidleren bærer den kommer-

cielle risiko, og om udbyderen er en integreret del

af formidlerens virksomhed.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

GI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

EBDC BA

OKS 3.2. VEJLEDENDE KRITERIER FOR ROLLER PÅ ARBEJDSMARKEDET

Arbejdsgiver

Lønmodtager

Selvstændig

Honorarmodtager

(Privatperson)

Udøveren tilrettelægger

selv opgaven, og afgør

selv, hvilke opgaver der

skal løses.

Tjenesteforhold

Udøveren har ledelses-

retten og kan dermed

blandt andet instruere

i, hvordan arbejdet skal

udføres. Aktiviteten

udføres for udøverens

regning og risiko.

Udøveren skal betale et

vederlag til den atalte

tid.

Udøveren er underlagt

instruktionsbeføjelse og

har en personlig arbejds-

forpligtelse.

Udøveren tilrettelægger

selv opgaven, og afgør

selv, hvilke opgaver der

skal løses. Udøveren

bærer den økonomiske

risiko for opgaveløsnin-

gen.

Udøveren modtager et

vederlag.

Vederlag

Udøveren modtager et

vederlag.

Udøveren modtager et

vederlag.

Økonomisk værdi

Status som arbejdsgiver

medfører, at en række

arbejdsgiverpligter

kan blive aktuelle, for

eksempel pligter eter

arbejdsmiljøloven, til

at tegne arbejds-

skadeforsikring eller

betale ATP-bidrag.

Vederlaget indberettes

af arbejdsgiveren, der

også indeholder A-skat.

Aktiviteten har en øko-

nomisk værdi.

Lønmodtagere har en

række rettigheder, som

ahænger af rettighe-

dens betingelser, for

eksempel feriepenge,

ATP, ansættelsesbevis og

arbejdsskadeforsikring.

Aktiviteten har en

økonomisk værdi.

Aktiviteten har en

økonomisk værdi.

Rettigheder/pligter

Beskatning

Indkomsten er skatte-

pligtig, og arbejdsgive-

ren skal indberette og

indeholde A-skat.

Indkomsten er skatte-

pligtig, og den selvstæn-

dige skal selvangive ind-

komsten. I nogle tilfælde

indberetter kunden.

Udgiter forbundet med

indtjening kan fradrages

eter gældende regler.

Indkomsten er skatte-

pligtig, og personen skal

selvangive indkomsten.

Udgiter forbundet med

indtjening kan fradrages

eter gældende regler.

Andet

På visse områder angiver sektorspeciikke regler

tærskelværdier for, hvornår en aktivitet er erhvervs-

mæssig. Det gælder for eksempel fødevarer/serve-

ring, transport og boligudlejning. Det betyder blandt

andet, at aktiviteter kan være erhvervsmæssige, selv

om udøveren ikke er registreret som selvstændig.

Note: Listen er ikke udtømmende, men alene illustrativ og vejledende for kriterier i vurderingen af konkrete situationer. Frivilligt arbejde uden vederlag/

økonomisk værdi er ikke inkluderet i oversigten, da fokus er på aktiviteter, hvor der er modydelser involveret.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

GI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

QHPIHG

Ledige og deleøkonomi

For privatpersoner, der er på

overførselsindkomst,

og som tjener penge gennem deleøkonomien,

gælder en række regler. For personer på kontant-

hjælp gælder – ligesom for modtagere af integra-

tionsydelse og uddannelseshjælp – at indkomst

fra arbejde fradrages i ydelsen. Modregningen

foretages dog med et fradrag på 25 kr. pr. time.

Indtjening ud over 26 kr. pr. time fradrages kro-

ne-for-krone.

Medlemmer af en a-kasse kan modtage dagpenge

under ledighed, hvis en række betingelser i øvrigt

er opfyldt. Dagpengene udbetales for timer med

ledighed. Det gælder uanset, om medlemmet

har hat lønarbejde eller har drevet selvstændig

virksomhed som bibeskætigelse. Medlemmer

af en a-kasse, der driver selvstændig virksomhed

som hovedbeskætigelse, kan ikke få dagpenge.

Selvstændig virksomhed er her blandt andet

kendetegnet ved, at der bruges tid på aktiviteterne,

at de foregår på egen regning og risiko, og der er et

økonomisk formål med aktiviteterne.

Et medlem, der driver selvstændig virksomhed

som bibeskætigelse, for eksempel med udlej-

ning af en bil via en deleøkonomisk platform, får

fradraget det faktiske antal timer, som medlemmet

har brugt på alt arbejde, der vedrører driten af

virksomheden. Det gælder, uanset om medlem-

met udlejer sin lejlighed, sin bil eller udfører andet

selvstændigt arbejde, og det er irrelevant, hvor

meget vedkommende tjener på udlejningen.

Det er a-kassen, der træfer afgørelse om, hvorvidt

et medlem driver selvstændig virksomhed eter

arbejdsløshedsforsikringslovens bestemmelser. Et

medlem anses for at drive selvstændig virksom-

hed med udlejningen, hvis beskætigelsen er for

egen regning og risiko og med det formål at opnå

økonomisk udbytte. Der er tale om en konkret

vurdering.

Det er en helt grundlæggende betingelse for at

modtage dagpenge, at den ledige står til rådighed

for arbejdsmarkedet. Det betyder blandt andet, at

man kan og vil overtage fuldtidsarbejde inden for

normal arbejdstid med dags varsel. Hvis den ledi-

ge ikke står til rådighed, må a-kassen ikke udbetale

dagpenge. Hvis borgeren driver selvstændig virk-

somhed som bibeskætigelse, skal man godtgøre,

at arbejdet til enhver tid kan udføres uden for

normal arbejdstid, så man rent faktisk kan stå til

rådighed for fuldtidsarbejde. Hvis borgeren driver

selvstændig virksomhed som bibeskætigelse og i

den forbindelse har arbejdsopgaver, der ikke kan

udføres eter normal arbejdstid, kan borgeren ikke

få dagpenge samtidig med driten af bibeskæti-

gelsen. Det er a-kassen, der træfer afgørelse om,

hvorvidt medlemmets arbejde i virksomheden til

enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid.

Regeringen vil skabe rammerne for at udforske,

hvordan deleøkonomien kan bidrage positivt til

beskætigelsesindsatsen og forbedre adgangen til

arbejdsmarkedet for ledige.

3.3.1. Nye veje til arbejdsmarkedet

Regeringen vil skabe klarere rammer for deleøko-

nomien. Det gælder også på arbejdsmarkedet. Det

kræver vejledning til jobcentre, a-kasser, borgere

og virksomheder – og det kræver viljen til at prøve

de nye muligheder af i praksis.

NYE VEJE TIL ARBEJDSMARKEDET

Regeringen vil skabe klarere rammer for deleøkonomien på arbejdsmarkedet. Det kræver, at der ses på,

hvordan deleøkonomien vil påvirke den fremtidige udvikling af arbejdsmarkedet. Der er ligeledes behov for

styrket viden og målrettet vejledning om gældende regler til jobcentre og a-kasser, så de kan vejlede om,

hvilke regler der gælder, og samtidig se på, om det er muligt at skabe mere ensartet lovgivning, så regler bli-

ver lettere at følge. Endvidere skal der arbejdes aktivt med, hvordan deleøkonomien kan blive en integreret

del af beskætigelsesindsatsen i kommunerne.

Regeringen iværksætter følgende initiativer:

9. Regeringen har oprettet Disruptionrådet - Partnerskab for Danmarks fremtid, hvor arbejdsmarkedets

parter, virksomheder, eksperter og relevante ministre skal drøte og analysere fremtidens arbejdsmar-

ked. Herunder vil Disruptionrådet blandt andet drøte deleøkonomiens betydning for arbejdsmarkedet

og den danske model.

10. Regeringen vil på udvalgte områder undersøge mulighederne for, at deinitionen af centrale begreber,

såsom erhvervsdrivende/forbruger mv., kan ensartes på tværs af dansk lovgivning, så gråzoner og over-

lap reduceres mest muligt.

11. Regeringen vil udarbejde en vejledning til a-kasser og jobcentre om, hvordan gældende regler for dag-

penge, kontanthjælp mv. forholder sig til deleøkonomiske aktiviteter.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

GI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

VSUT SR

3.4. Klar til fremtidens deleøkonomi

Regeringen vil med de nævnte initiativer skabe

klarere rammer for deleøkonomiske platforme og

deres brugere ved at præcisere reglerne for de mest

udbredte deleøkonomiske aktiviteter og udarbej-

de en række vejledninger om gældende regler. Det

er dog en løbende opgave at sikre deleøkonomien

gode rammevilkår. Derfor iværksætter regeringen

en yderligere indsats i form af partnerskaber, vi-

denindsamling og yderligere analyse og undersø-

gelser, som skal understøtte regeringens arbejde

med at skabe vækst gennem deleøkonomi.

3.4.1. Delevenlige rammevilkår

Deleøkonomien udvikler sig så hurtigt, at der

er behov for en løbende vurdering af, om der er

behov for nye tiltag fra regeringens side. Samti-

dig er det fortsat usikkert, hvordan Danmark på

længere sigt kan fortsætte med at arbejde i retning

af at sikre en indretning af det danske samfund,

som understøtter de forretningsmodeller, der skal

til, for at høste det fulde potentiale af de positive

muligheder, som deleøkonomien tilbyder. Rege-

ringen har dog identiiceret en række områder,

hvor der allerede nu bør skabes mere delevenlige

rammevilkår. Det drejer sig om persontransport,

boligudlejning og fritidsskibe.

Bedre mobilitet med samkørsel og delebiler

Samkørsel er som nævnt den mest udbredte form

for deleøkonomisk persontransport i Danmark.

Ved samkørsel må passagerernes samlede betaling

eter taxi-lovgivningen ikke overstige de direkte

omkostninger, der er forbundet med kørslen.

Ved direkte forbundne omkostninger ved en

kørsel forstås passagerenes andel af udgiterne

til brændstof, løbende vedligeholdelse, slid på

dæk og serviceetersyn m.v. og eventuel broafgit,

færgeoverfart og lignende. Hvis dette overskrides,

får kørslen karakter af erhvervsmæssig kørsel,

som kræver tilladelse. Der er ikke fastsat hverken

en øvre eller en vejledende sats i lovgivningen

for, hvor mange penge pr. kilometer chauføren

lovligt må opkræve fra dem, der kører med i bilen.

Ifølge taxibekendtgørelsen kan godtgørelse for

de med kørslen direkte forbundne omkostninger,

for eksempel udgiter til benzin eller olie, ikke

anses som vederlag – og dermed vil der være tale

om samkørsel og ikke erhvervsmæssig kørsel.

Vejledning om samkørsel vil indgå i den brede

vejledningsindsats, jf. afsnit 2. Trygge og tillidsful-

de brugere og udbydere.

Ved samkørsel eter skattevæsenet’s praksis for-

stås, at to eller lere personer, der skal samme vej,

kører i den enes bil og deler transportudgiterne.

Det anses også for samkørsel, når en passager

sættes af eller stiger på i løbet af køreturen, også

selvom dette måtte føre til en mindre afvigelse fra

førerens rute.

De beløb, som bilejeren modtager fra en passager

til dækning af passagerens andel af udgiterne til

brændstof, løbende vedligeholdelse, slid på dæk

og serviceetersyn mv. og eventuel broafgit, færge-

overfart og lignende, er skattefri, da betalingerne

ikke kan anses for indkomst i skatteretlig forstand,

men derimod skyldes, at bilejeren og passageren

deler nogle fælles udgiter. De beløb, som bilejeren

modtager fra en passager, har ikke indlydelse på

størrelsen af bilejerens og passagerens eventuelle

befordringsfradrag.

Delebiler stilles typisk til rådighed af en forening

for foreningens medlemmer. En privatperson

har dog også mulighed for at udleje sin bil, for

eksempel via en delebilsportal. Medlemmerne

betaler typisk et kontingent og en kilometerpris

for brug af bilen. Den situation er ikke omfattet af

Transportministeriets regler om erhvervsmæssig

personbefordring, fordi man selv kører bilen. Det

vil sige, kørslen kræver ikke tilladelse. Bilejerens

indtægt ved udlejningen er skattepligtig, og de

faktiske udgiter, der knytter sig til udlejning af

bilen, kan fradrages.

Deletjenester, som delebiler og samkørsel, for ek-

sempel GoMore, er i de seneste år vokset i omfang.

I dag spiller tjenesterne ikke systematisk sammen

med tog- og busforbindelser i traikplanlægnin-

gen. En sammentænkning kan have et potentiale

for at øge udbuddet til borgerne og gøre det lettere

at komme hele vejen fra dør til dør – ikke mindst

uden for de store byer, hvor der ikke er grundlag

for en tæt kollektiv traikdækning. Det kan øge

brugen af kollektiv traik, frem for den almindelige

biltraik.

Nordjyllands Traikselskab har igangsat et projekt

om en nordjysk version af rejseplanlægnings-

værktøjet Rejseplanen, der ud over de kollektive

transporttilbud også indeholder samkørsel, de-

lebiler, delecykler, lekstur og taxi. Projektet skal

skabe mulighed for, at traikselskabet ud over at

drive kerneforretningen med busdrit, togdrit,

Flekstraik og Flekstur i højere grad også skal un-

derstøtte formidlingen af transportløsninger ”fra

dør til dør”, der involverer brug af lere forskellige

transportmidler, herunder kollektive transport-

midler. Det skal åbne op for de nye muligheder for

at koordinere kørsel ”live”, som er opstået med ud-

bredelsen af smartphones og den stigende trend

for deleøkonomiske transportløsninger. Værktø-

jet skal indeholde transportløsninger inden for

deleøkonomien i form af samkørsel, delebiler og

delecykler.

Idéen med den nordjyske rejseplan er, at man skal

kunne se den samlede pris for rejsen, booke sin

tur og købe sin billet med ét klik. Inspirationen

kommer fra en tilsvarende løsning i Tyskland

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

GI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

aX`YXW

(www.Qixxit.de), som det tyske statslige jernba-

neselskab, Deutsche Bahn, har indført.

Regeringen ønsker – blandt andet med udgangs-

punkt i forsøget i Nordjylland – at fremme digitale

løsninger i andre dele af landet, som samtænker

det kollektive traiktilbud med for eksempel taxi

og delebiler.

Bedre rammer for deling af egen bolig

Danskerne har i mange år udlejet deres sommer-

huse, men der er stadig potentiale for, at det sker

i endnu større omfang til gavn for kystturismen.

Samtidig sker der i øjeblikket en stigning i omfan-

get af udlejning af helårsboliger, som følge af de

nye deleøkonomiske indkvarteringstjenester. Det

er et klart tegn på, at borgere og turister eterspør-

ger de nye valgmuligheder.

En fortsat vækst på dette område vil kunne gavne

storbyturismen. Flere storbyer har dog fastsat

regler på området. Berlin har indført forbud mod

korttidsudlejning af hele beboelseslejligheder

i byen, mens det dog stadig er muligt at udleje

værelser. Det sker i et forsøg på at undgå omgåelse

af huslejereguleringen i Berlin. Nogle europæiske

byer og lande har dog anlagt en tilgang, hvor der

gives plads til den deleøkonomiske udlejning,

som er kendetegnet ved, at der er tale om eksiste-

rende overskudskapacitet. I Amsterdam, London

og Paris har man således valgt at sætte præcise

grænser for udlejningen – henholdsvis 60, 90

og 120 dage om året. Formålet er at fastholde en

skelnen mellem lejlighedsvis udlejning til turister

og egentlig erhvervslejemål. Samtidigt øges kapa-

citeten til overnattende turister.

Udlejning af helårsboliger til turister i storbyen

skal foregå i en balance, der ikke medfører unødigt

pres på boligmassen. I dag gælder der i Danmark

forskellige regler for udlejning af helårsboliger til

andet end beboelse, herunder til ferieformål. Det

overordnede formål med reglerne om bopælspligt

er at varetage forskellige boligpolitiske hensyn, som

for eksempel at modvirke dannelse af ”sommerhus-

kvarterer” i områder, der er udlagt til helårsbeboel-

se, at forhindre uhæmmet spekulation i boligmar-

kedet – og heraf følgende boligmangel og at undgå

ikke godkendt erhvervsudøvelse i boligområde.

Reglerne giver kommunerne mulighed for at sikre,

at den eksisterende boligmasse ikke formindskes

og samtidig udnyttes på en efektiv måde.

Det voksende omfang af udlejning til turisme-

formål gennem deleøkonomiske platforme og

betydningen for overholdelse af bopælspligten

har imidlertid vist sig at rejse spørgsmål om

tolkningen af reglerne. Regeringen har også taget

initiativ til en undersøgelse af bopælspligt i de tre

største byer i Danmark, som blev ofentliggjort i

juni 2017.

Eter reglerne om bopælspligt i boligreguleringslo-

ven må en helårsbolig ikke uden kommunalbesty-

relsens samtykke tages i brug til sommerbeboelse

eller lignende midlertidig benyttelse, der er til

hinder for, at boligen fortsat benyttes til helårsbe-

boelse. Reglerne om bopælspligt gælder for ejer-,

andels- og udlejningsboliger, der inden for de sid-

ste fem år har været benyttet til helårsbeboelse, og

som er beliggende i kommuner, hvor boligregule-

ringsloven gælder. Det drejer sig om 79 af landets

98 kommuner. Det er ejeren af en helårsbolig, der

skal indhente kommunalbestyrelsens tilladelse til

at tage en helårsbolig i brug til korttidsudlejning.

Begrebet ”midlertidig benyttelse” omfatter blandt

andet den situation, at boligen, uden at bebo-

eren selv opholder sig i den, anvendes til helt

kortvarige udlejninger eller til hoteldrit eller bed

& breakfast. Det betyder, at kortvarig udlejning

af hele boligen kræver kommunalbestyrelsens

samtykke, mens kortvarig udlejning af en del af en

bolig, hvor udlejeren selv bebor resten af boligen,

ikke kræver tilladelse fra kommunen. Det er den

enkelte kommune, som håndhæver reglerne om

bopælspligt.

Fra politisk side har der været ønske om, at bolig-

reguleringslovens regler om bopælspligt fortolkes

lempeligt, således at privatpersoner skulle kunne

korttidsudleje deres boliger uden særlig tilladelse.

Med det stigende omfang af korttidsudlejning er

det således nødvendigt med klarere rammer, så

borgerne fremover kan udleje deres private bolig

til turister uden at være i tvivl om, hvilke regler

der gælder, og så myndighederne kan fokusere

deres håndhævelsesindsats mod blandt andet

ulovlig erhvervsmæssig udlejning. En vej til klarere

ramme vil være en fast minimumsgrænse i bolig-

reguleringsloven for hvor meget danskerne årligt

må korttidsudleje deres helårsbolig. Den vil sikre,

at den enkelte kommune kan beslutte hvor mange

dage helårsboliger må korttidsudlejes i deres

kommune, hvor de kan vælge at sætte en grænse,

der er højere end minimumsgrænsen, men ikke gå

under grænsen.

Ud over reglerne om bopælspligt gælder der

regler i lejelovgivningen om lejerens benyttelse af

det lejede i relation til lejeatalen med udlejeren.

Der gælder også nogle grundlæggende regler for

andelsboliger og ejerboliger.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

GI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

hcgd cb

Private og almene lejeboliger

må ikke uden udleje-

rens samtykke benyttes til andet formål end atalt

mellem lejeren og udlejeren. Det vil typisk fremgå

af lejekontrakten, hvad det lejede må bruges til.

Det fremgår endvidere af lejeloven, at lejeren ikke

uden udlejerens samtykke må overlade brugen

af det lejede eller nogen del deraf til andre end

medlemmer af sin husstand bortset fra retten til at

fremleje boligen. Benyttes det lejede til andet end

atalt, og ophører lejeren trods udlejerens indsigel-

se ikke dermed, vil udlejeren kunne hæve lejeata-

len. Lejeren skal derfor altid indhente udlejerens

samtykke til korttidsudlejning.

For så vidt angår

andelsboliger og ejerlejligheder,

disse boliger ud over boligreguleringslovens regler

om bopælspligt underlagt eventuelle regler om

korttidsudlejning i andelsboligforeningens eller

ejerlejlighedsforeningens vedtægter.

Andelsboligloven indeholder ikke speciikke

bestemmelser om korttidsudlejning til ferie og

fritidsformål, men den enkelte andelshaver er un-

derlagt foreningens vedtægter, som kan indeholde

bestemmelser om andelshavernes mulighed for at

korttidsudleje sin bolig. Godkendelse af forenin-

gens vedtægter sker på en generalforsamling.

Ejerlejlighedsejere er, ifølge ejerlejlighedsloven,

forpligtet til at være medlem af ejerforeningen i

den pågældende ejendom. Ejerlejlighedsloven

indeholder ikke speciikke bestemmelser om

korttidsudlejning til ferie- og fritidsformål, men

den enkelte ejer skal overholde ejerforeningens

vedtægter, som kan indeholde bestemmelser om

muligheden for korttidsudlejning til ferie og fri-

tidsformål. Ejere af ejerboliger, hvor der ikke er en

ejerforening, for eksempel parcelhuse, er omfattet

af boligreguleringslovens regler om bopælspligt

og skal i henhold til boligreguleringsloven ind-

hente samtykke fra den relevante kommune for at

udleje til korttidsophold.

Fastsættelse af lejen ved korttidsudlejning af

private udlejningsboliger samt ejer- og andelsbo-

liger er ikke reguleret i lovgivningen. Ejere af disse

boliger vil dog kunne stille betingelser om lejens

størrelse i forbindelse med et eventuelt samtykke

til korttidsudlejning. Ved korttidsudlejning af

almene boliger må lejen højst modsvare lejen for

helårsboligen i det tilsvarende tidsrum.

Erhvervsmæssig og ikkeerhvervsmæssig

boligudlejning

De nye forretningsmodeller øger konkurrencen

ved at bringe nye muligheder for at få dækket den

enkeltes behov ind på markedet. Det er udtryk for

en efektiv konkurrence, når nye virksomheder

og forretningsmodeller udfordrer eksisterende

koncepter. Det styrker danskernes valgmuligheder

og giver dem øget adgang til bedre produkter og

lavere priser.

Det er vigtigt at sondre mellem erhvervsmæssig

og ikke-erhvervsmæssig udlejning, fordi der

generelt stilles strengere regler til erhvervsmæssig

udlejning, ligesom der generelt gælder strammere

regler for erhvervsdrivende end for privatperso-

ner, se afsnit 3.1. For overnatning indes afgræns-

ningen mellem erhvervsmæssig og ikke-erhvervs-

mæssig primært i planloven og sommerhusloven.

Helårsboliger og fritidsboliger må ikke uden

videre anvendes til andre formål end bolig, herun-

der for eksempel erhvervsmæssig udlejning til

turister.

Erhvervsmæssig udlejning, for eksempel hotel

eller bed & breakfast, er underlagt en række regler,

som ikke gælder den ikke-erhvervsmæssige ud-

lejning. Eksempler herpå er brandsikkerhedskrav

til lugtveje, udstyr og personale mv., som blandt

andet ahænger af antallet af sengepladser på

overnatningsstedet. Derudover er erhvervsmæs-

sige overnatningssteder også underlagt krav om

registrering og indrapportering af overnattende

gæster til Danmarks Statistik og myndighederne.

Ikke-erhvervsmæssig udlejning er ikke omfattet

af disse regler, men er blandt andet reguleret af

boligreguleringsloven, som beskrevet ovenfor,

samt sommerhusloven, der sammen med plan-

loven fastsætter grænsen for ikke-erhvervsmæssig

udlejning, og byggereglementet, der opstiller

krav til bygningers konstruktion og sikkerhed

mv.

Der er naturligvis konkurrence mellem erhvervs-

mæssig og ikke-erhvervsmæssig overnatning, fordi

begge dele er overnatning. Der sondres dog mel-

lem de to i den eksisterende regulering, fordi reg-

lerne ikke skal være ude af proportioner med den

aktivitet, som reguleres, ligesom der sondres mel-

lem selve udlejningsaktiviteten og formidlingen

af den. En bed & breakfast med to senge er således

ikke underlagt de samme brandkrav som et hotel

med 100 værelser. Indtægter indberettes i dag til

skattevæsenet af den, der har tjent pengene – det

vil sige for eksempel boligejeren eller hotelejeren.

Formidlingstjenester, som Airbnb, er underlagt de

samme krav, som for eksempel hotels.com, men er

ikke reguleret som en hotelkæde. Som illustration

giver nedenstående boks et overblik over udvalgte

regler for tre typer overnatning.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

GI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

Note: Listen er ikke udtømmende, men illustrerer de væsentligste forskelle i reguleringen.

sprqpi

OKS 3.3. OVERBLIK OVER UDVALGTE REGLER FOR UDLEJNING AF TRE TYPER OVERNATNING

Helårsbolig

Sommerhus

Lot over ikke-erhvervsmæssig

udlejning. Erhvervsmæssig udlej-

ning kræver tilladelse.

Hotel

Et hotel er en selvstændig er-

hvervsvirksomhed, der modtager

overnattende gæster med mulig-

hed for servering.

Moms, selskabsskat, afgiter.

Sommerhuslov

Erhvervsmæssig eller langvarig

udlejning kræver udlejningstilla-

delse.

Beskatning

Boligreguleringslov

Indkomstskat med bundfradrag.

Lot over ikke-erhvervsmæssig

udlejning.

Ingen ud over almindelig bygge-

reglement.

Indkomstskat med bundfradrag.

Brandsikkerheds-

krav

Ingen ud over almindelig bygge-

reglement.

Krav til lugtveje, udstyr, perso-

nale mv. (ahænger af antallet af

sengepladser).

Hoteldrit skal være foreneligt

med plangrundlaget og kan kræ-

ve landzonetilladelse i landzone.

Planlov (udvalgte

bestemmelser)

Erhvervsmæssig ferieboligud-

lejning skal være i overensstem-

melse med plangrundlaget, for

eksempel lokalplaner.

Er der tale om bed & breakfast,

karakteriseres dette som hotel.

Begrænsede muligheder for over-

natning i vinterhalvåret i sommer-

hus i sommerhusområder.

Andet

Krav om tilladelse fra ejerfor-

ening, andelsforening, boligfor-

ening eller udlejer ahængig af

boligform.

Statistisk indberetning til Dan-

marks Statistik og registrering af

udenlandske gæster.

Bundfradraget gælder for udlejning af værelse eller hele den private bolig en del af året.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

GI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

yvxw vu

Regeringen vil skabe bedre rammer for deling af

egen bolig ved at gøre reglerne mere tilgængelige

for borgerne og præcisere de bestemmelser, som

i dag giver anledning til størst tvivl. Reglerne skal

fungere i samspil med skattereglerne og under-

støtte udvikling af turismekapaciteten i Danmark

uden at skabe unødigt pres på boligmassen.

Ved at lovfæste en minimumsgrænse for korttids-

udlejning sender man et klart signal til borgerne

om, at de gerne må udleje deres boliger til turister.

Uanset hvor man sætter grænsen for korttids-

udlejning, er det dog samtidigt vigtigt at sikre,

at grænsen for korttidsudlejning i den enkelte

kommune også bliver overholdt. Uden en efektiv

håndhævelse af reglerne vil man risikere at skabe

en situation, hvor den grundlæggende tanke bag

deleøkonomi vil blive udfordret.

Regeringen vil derfor sammen med lovfæstelsen

af en minimumgrænse for korttidsudlejning

drøte en kontrolpakke, som vil kunne bestå af

forskellige redskaber, som kommunerne kan gøre

brug af med henblik på at sikre, at reglerne bliver

overholdt.

Det bemærkes desuden, at det som hidtil vil være

en forudsætning, at der foreligger samtykke fra

ens udlejer eller fra ens ejerforening, andelsbolig-

forening eller boligfællesskab, hvor foreningens

vedtægter kræver dette.

Lige konkurrencevilkår for udlejning af fritidsskibe

Regeringen ændrer også konkret på søfartsområ-

det kravene til udlejning af fritidsfartøjer, så de sva-

rer til de krav, der er til fritidsfartøjer, der anvendes

til privat sejlads. Det betyder, at en privat person,

der udlejer sin egen fritidsbåd (kun båden, det

vil sige uden besætning eller fører), ikke vil være

underlagt andre udstyrskrav end dem, der gælder,

når han selv sejler. Helt konkret jernes blandt an-

det den nuværende særregulering for udlejnings-

fartøjer i forhold til hvilket fartsområde (farvand),

fartøjet besejler. Derudover gennemføres en ge-

nerel forenkling og præcisering af de nuværende

regler for udlejning af fritidsfartøjer, så det bliver

mindre tidskrævende for private fritidssejlere at

gøre sig bekendt med, hvilke regler de skal opfyl-

de, når de ønsker at leje deres båd ud.

DELEVENLIGE RAMMEVILKÅR

Regeringen ønsker, at retningslinjerne for begrænset korttidsudlejning af sommerhuse og helårsboliger til

ferieformål er klare, således at danskerne ikke er i tvivl om, hvad man må og ikke må. Klarere rammer skal

bidrage til at øge overnatningskapaciteten, som er en central vækstforudsætning for turismen i Danmark.

Samtidig inder regeringen, at reglerne for udlejning af fritidsskibe ikke har taget tilstrækkeligt højde for

deleøkonomiske aktiviteter, og derfor gør regeringen reglerne enklere.

Regeringen iværksætter følgende initiativer

12. Regeringen ønsker – blandt andet med udgangspunkt i forsøget i Nordjylland – at fremme digitale

løsninger i andre dele af landet, som samtænker det kollektive traiktilbud med for eksempel taxi og

delebiler.

13. Regeringen fastsætter klarere rammer for korttidsboligudlejning. Der vil blive fastsat en minimums-

grænse for privat korttidsudlejning på 90 dage, hvis der benyttes en tredjepart (fx en digital platform),

der indberetter. Hvis der benyttes en tredjepart, der ikke indberetter skatteoplysninger automatisk, vil

der kunne udlejes i 30 dage. I begge tilfælde kan kommunen forhøje grænsen.

14. Regeringen har fra 1. januar 2017 ændret reglerne for anvendelse af fritidsfartøjer, så det bliver nemme-

re for virksomheder og private at anvende fritidsfartøjer i deleøkonomiske aktiviteter.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

GI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

3.4.2. Innovative løsninger

Når ofentlige og private aktører skal inde løs-

ninger på samfundsmæssige problemstillinger

eller have input til nye produkter og services, kan

ulempen ved de traditionelle indkøbs- eller ud-

viklingsmetoder være, at de ikke nødvendigvis er

attraktive for leverandører, som kan løse opgaven

på nye innovative og nytænkende måder. Derved

kan ofentlige eller private aktører gå glip af kom-

petencer og muligheden for at få nye perspektiver

på opgaveløsningen. En anden metode til at opnå

løsninger er at præsentere opgaven som en chal-

lenge (crowdsourcing) via en digital platform.

En challenge er et enkelt koncept, hvor der iden-

tiiceres et problem, som eterfølgende ofentlig-

gøres bredt, og hvor der tilbydes en gevinst til den

person eller virksomhed, der kan løse det. Ved at

udbyde opgaven som challenge kan det ofentlige

opnå løsninger fra private aktører, der ellers ikke

typisk ville være inddraget i problemløsningen via

traditionelle udbud. Dertil åbnes for nye marke-

der og private aktører, der ikke er kendte for den

ofentlige opgaveudbyder. Dermed kan man opnå

nye innovative løsninger samt få lere gode bud på

den samme opgave, hvorved den samlede kvalitet

højnes.

Eksempler på samfundsudfordringer, hvor in-

novative løsninger med fordel kan indes ved at

udbyde en challenge, kan for eksempel være, hvor-

dan man fremmer befolkningens sundhed. Det

kan også være løsninger på udfordringer af mere

konkret karakter, som for eksempel hvordan man

stopper cykeltyveri eller udrydder en bestemt

slags ukrudt.

Blandt danske virksomheder anvender for

eksempel LEGO crowdsourcing i udviklingen

af nye produkter, ligesom for eksempel Maersk,

YouSee og DFDS anvender metoden i deres in-

novationsprocesser. Dertil er der også eksempler

på, at lande, blandt andet USA, Storbritannien og

Indien, anvender metoden til at løse samfunds-

mæssige problemer eller understøtte ofentlige

initiativer.

INNOVATIVE LØSNINGER

Regeringen ønsker, at crowdsourcing af opgaver via en digital platform skal bidrage til øget efektivisering

og kvalitet i den ofentlige opgavevaretagelse samt understøtte innovation i det ofentlige og blandt private

aktører.

Regeringen iværksætter følgende initiativer:

15. Regeringen vil sammen med private partnere videreudvikle platformen www.challenges.dk, så det

bliver et nationalt samlingssted for ”challenges”. Platformen har til hensigt at understøtte innovation i

det ofentlige og blandt private aktører ved at bruge deleøkonomiske metoder til at inde nye løsninger.

16. Erhvervsministeriet har indgået et partnerskab med Aarhus Kommune om at være deleøkonomisk for-

søgsby i 2017. Partnerskabet vil gennemføre en række projekter, der skal udbrede kendskab til deleøko-

nomien og indsamle viden om deleøkonomiens udvikling.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

GI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

3.4.3. Gode vilkår for international skalering af

deleøkonomiske platforme

Deleøkonomiske virksomheder er teknologisk set

lette at brede ud over Danmarks grænser. Samtidig

er det i den digitale økonomi afgørende at få den

nødvendige skala. I den henseende er Danmark

et meget lille marked for deleøkonomiske virk-

somheder. Det ses, at succesfulde, danske digitale

virksomheder lytter til USA for at vokse frem for

at blive i Danmark, hvor de har udviklet og testet

deres tjeneste. Derved går Danmark glip af vækst

og arbejdspladser. Blandt årsagerne hertil er, at det

digitale indre marked i EU er for fragmenteret med

forskellige regler i medlemslandene, og at lovgiv-

ningen ikke i tilstrækkelig grad er gearet til nye, di-

gitale forretningsmodeller, herunder deleøkonomi.

Hvis succesfulde, danske deleøkonomiske virk-

somheder skal blive i Danmark, er det afgørende,

at de har mulighed for at skalere deres forretning

på et velfungerende indre marked i Europa.

GODE VILKÅR FOR INTERNATIONAL SKALERING AF DELEØKONOMISKE VIRKSOMHEDER

Regeringen vil gøre det lettere for deleøkonomiske virksomheder at skalere på det indre marked. Derfor

støtter regeringen bestræbelserne for at fremme et digitalt indre marked i Europa, som er kendetegnet ved

innovation og konkurrence samt ved lave adgangsbarrierer for nye forretningsmodeller, herunder deleøko-

nomiske.

Regeringen iværksætter følgende initiativer:

17. Regeringen vil arbejde for digitaliseringsklar EU-lovgivning, som tager højde for deleøkonomiske forret-

ningsmodeller. Dette indebærer blandt andet, at regeringen ønsker, at Europa-Kommissionen løbende

evaluerer eksisterende lovgivning med henblik på at vurdere, om reglerne fortsat er efektive. I den

forbindelse bør digitale aspekter, herunder fremkomsten af deleøkonomi, tages i betragtning.

18. For at understøtte mulighederne for deleøkonomiske virksomheder vil regeringen arbejde for, at der

skal være gode rammevilkår for online platforme i Europa, og at unødige barrierer for frie data-strøm-

me i EU jernes.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

GI FOR VÆKST GENNEM DELEØKONOMI

3.4.4. Skabe mere viden om deleøkonomien

For at forstå deleøkonomiens påvirkning af

samfundsøkonomien og skattegrundlaget er der

behov for at få kendskab til deleøkonomiens

omfang, herunder også de enkelte platformes

størrelse. Det deleøkonomiske landskab skal

derfor løbende monitoreres og kortlægges for

at tilvejebringe viden og evidens, for eksempel i

forhold til udviklingen af de danske deleøkono-

miske virksomheder, deres samspil med øvrige

virksomheder, volumen af transaktioner igennem

platformene, den samfundsøkonomiske efekt og

forretningsmodellens vækstpotentiale.

Der eksisterer pt. ikke en generelt accepteret

deinition og afgrænsning på hverken dansk eller

internationalt plan af, hvilke platforme eller virk-

somhedstyper der kan deineres som deleøkono-

miske virksomheder. De deleøkonomiske virk-

somheder kan ikke placeres i en speciik branche,

hvilket vanskeliggør en fokuseret dataindsamling

på området. Årsagen er, at deleøkonomi er en

forretningsmodel – ikke en speciik økonomisk

aktivitet (branche).

Samtidig er deleøkonomien kun en delmængde

af den større digitale platformsøkonomi, hvor

deleøkonomien centreres omkring deling af

overskudskapacitet i samfundet. I den digitale

platformsøkonomi bliver der handlet direkte

mellem borgerne, ote formidlet af en virksomhed.

Grænserne mellem erhvervsdrivende og (for)bru-

ger bliver således mere utydelige og vanskelige at

måle. Dertil kommer, at en del af platformsøkono-

mien danner grundlag for en ny type beskætigel-

se i form af freelancers, der lejlighedsvis udbyder

deres arbejdskrat gennem digitale platforme. Den

nye digitale økonomi bevæger sig således væk

fra den måde, vi traditionelt måler økonomisk

aktivitet på, og vi får derved ikke det fulde billede

af sammenhængen mellem udviklingen af de nye

digitale forretningsmodeller, produktivitet og

økonomisk vækst.

Det er blandt andet derfor en vanskelig opgave

at foretage både kortlægning og vurdering af de

konkrete efekter og størrelser på deleøkonomien.

Der eksisterer ikke umiddelbart et tilgængeligt

datamateriale til at etablere det nødvendige

videngrundlag om deleøkonomiens omfang og

udvikling. Derfor er det centralt, at de deleøko-

nomiske platforme leverer data – som kan bruges

af ofentlige myndigheder, for eksempel med

henblik på klarhed over samfundsøkonomiske

efekter og skatteindbetalinger.

SKABE MERE VIDEN OM DELEØKONOMIEN

Regeringen vil igangsætte en indsats, der sikrer, at deleøkonomiens udvikling, herunder dens størrelse,

udbredelse og økonomiske volumen, kan følges.

Regeringen iværksætter følgende initiativer:

19. For at sikre internationalt sammenlignelige data vedrørende deleøkonomien vil regeringen arbejde for

en harmoniseret statistisk dataindsamling i EU-regi, herunder udarbejdelsen af en fælles international

afgrænsning af de deleøkonomiske platforme.

20. Regeringen vil gå i dialog med de deleøkonomiske platforme om, hvordan platformenes data kan deles

med det ofentlige, så der bliver mere viden om deleøkonomien.

21. Regeringen vil i dialog med interessenterne undersøge, hvordan deleøkonomien løbende kan måles.

Der vil blive udarbejdet forslag til en statistisk afgrænsning af deleøkonomien som en del af den digita-

le platformsøkonomi. Det vil endvidere blive vurderet, hvilke eksisterende statistiske eller administrati-

ve registre der kan indgå i en løbende måling af deleøkonomien. Arbejdet samles i en anbefalingsrap-

port, hvori en mulig ny dataindsamling beskrives.

22. Regeringen vil følge udviklingen i de nye forretningsmodeller, de digitale platforme og volumen af de

økonomiske transaktioner, der sker igennem platformene.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Regeringens "Strategi for vækst gennem deleøkonomi" og Faktaark

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.: +45 33 92 33 50