SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2017, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 158
Offentligt

ÅRSRAPPORT

2017

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2017, fra skatteministeren

Årsrapport 2017 SKAT

Indhold

1. Påtegning af det samlede regnskab ....................................................................................................................................... 3

2. Beretning ......................................................................................................................................................................................... 4

2.1 Præsentation af SKAT ........................................................................................................................................................................ 4

2.2 Ledelsesberetning ............................................................................................................................................................................... 5

2.3 Kerneopgaver og ressourcer .......................................................................................................................................................... 8

2.4 Målrapportering .................................................................................................................................................................................. 10

2.5 Forventninger til det kommende år ......................................................................................................................................... 14

3. Regnskab ...................................................................................................................................................................................... 15

3.1 Anvendt regnskabspraksis ........................................................................................................................................................... 15

3.2 Resultatopgørelse mv. .................................................................................................................................................................... 16

3.3 Balancen ................................................................................................................................................................................................ 19

3.4 Egenkapitalforklaring ....................................................................................................................................................................... 22

3.5 Likviditet og låneramme................................................................................................................................................................. 22

3.6 Opfølgning på lønsumsloft............................................................................................................................................................ 23

3.7 Bevillingsregnskabet ........................................................................................................................................................................ 24

4. Bilag ................................................................................................................................................................................................ 27

4.1 Noter til resultatopgørelse og balancen ................................................................................................................................. 27

4.2 Indtægtsdækket virksomhed ...................................................................................................................................................... 31

4.3 Gebyrfinansieret virksomhed ...................................................................................................................................................... 31

4.4 Tilskudsfinansierede aktiviteter .................................................................................................................................................. 31

4.5 Forelagte investeringer ................................................................................................................................................................... 31

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2017, fra skatteministeren

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2017, fra skatteministeren

2. Beretning

2.1 Præsentation af SKAT

SKAT er en landsdækkende styrelse under Skatteministeriet. SKATs hovedkontor er placeret i Kø-

benhavn, mens aktiviteterne er fordelt på afdelinger, som er placeret over hele landet. Som myndig-

hed er SKAT med til at sikre fundamentet for finansieringen af det danske samfund.

SKAT har ansvaret for den borger- og virksomhedsvendte skatteforvaltning, sagsbehandling og ud-

vikling, herunder digitalisering og it-udvikling. SKATs kerneopgaver er ligning og opkrævning af en

række skatter og afgifter. Det drejer sig om person-, erhvervs- og selskabsskat, arbejdsmarkedsbi-

drag, ejendomsværdiskatter, afgifter, moms og told. Herudover varetager SKAT opgaven med inddri-

velse af offentlig gæld, ligesom SKAT varetager en række koncernfælles opgaver på regnskabs-, it-

og bygningsområdet mv.

1. juli 2018 erstattes SKAT af syv specialiserede styrelser, som får ansvar for hver sin kerneopgave.

Der kan tilgås mere information om den nye organisering på

www.fra1til7.dk.

2.1.1 Mission og vision

SKATs mission er at sikre en retfærdig og effektiv finansiering af fremtidens offentlige sektor. Det

opnås gennem seks visioner, herunder én vision for retssikkerhed, én for service, én for kvalitet, én

for effektivitet, én for åbenhed og én for at være en attraktiv arbejdsplads. En uddybende beskrivelse

af både SKATs mission og vision kan læses på SKATs hjemmeside.

2.1.2 Kerneopgaver

SKAT arbejder på at skabe en mere sikker og effektiv drift, hvor der er fokus på retssikkerheden, så

borgere og virksomheder kan have tillid til, at SKATs opgaveløsning er enkel, effektiv og korrekt. Ud

over opkrævningen af skatter og afgifter varetager SKAT også visse reguleringsopgaver vedrørende

EU- og energiområdet. SKATs kerneopgaver er, jf. finanslovens tabel 6, specificeret på følgende

måde:



Vejledning.

SKAT giver borgere og virksomheder generel information og vejledning om

SKATs produkter og ydelser gennem selvbetjeningsløsninger, telefon, e-mail, brev, person-

lige henvendelser samt gennem kampagner og pjecer.

Side 4 af 32

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2017, fra skatteministeren



Afregning.

SKAT arbejder på at sikre, at borgere og virksomheder har adgang til brugerven-

lige løsninger til opgørelse og betaling af skatter og afgifter samtidig med, at løsningerne er

omkostningseffektive for SKAT.

Indsats.

SKAT arbejder på at sikre, at borgere og virksomheder betaler det, de skal, hverken

mere eller mindre. Indsatsen afpasses efter risiko og adfærd, således at den giver størst

mulig effekt.

Inddrivelse.

SKAT arbejder på at sikre, at borgere og virksomheder betaler de krav, som ikke

er afregnet retmæssigt. Opgaven omfatter også inddrivelse af andre restancer end skatte-

relaterede, dvs. krav modtaget fra andre myndigheder.

Udviklingsopgaver.

SKAT arbejder på at sikre udvikling og fremdrift gennem større projek-

ter, der analyserer mulighederne for nye, mere hensigtsmæssige og effektive måder at

drive SKAT på.

It-drift og øvrig støtte

. SKAT varetager it-drift og støtte til udvikling af fagsystemer under mi-

nisteriet.



2.2 Ledelsesberetning

SKAT varetager som myndighed opgaver, der er af stor betydning for borgere og virksomheder i Dan-

mark, ligesom SKATs funktion er af fundamental betydning for opretholdelsen af en velfungerende

offentlig sektor og et stærkt dansk samfund.

SKAT har ikke opfyldt finanslovsmålene for 2017, ligesom SKAT har været under hård kritik på en

række områder. Det gælder især opgaver vedrørende refusion af udbytteskat og inddrivelse. I 2017

har der i SKAT været et fortsat stort fokus på dels at få håndteret disse områder, dels at foretage de

nødvendige prioriteringer, så driften af SKATs øvrige kerneopgaver tillige sikres. I det følgende er

fremhævet nogle af de væsentligste udfordringer og opgaver, som SKAT som myndighed har haft

fokus på i 2017.

Sikker drift af SKATs kerneopgaver

Det har været af højeste prioritet at have kerneopgaverne i SKAT i fokus, så borgere og virksomheder

fortsat kan være trygge ved, at SKAT forvalter opkrævning af skatter og afgifter på en sikker måde og

efter reglerne. Det er desuden positivt, at SKAT er blevet bedre til at inddrive fordringer hos borgere

og virksomheder blandt andet ved at foretage modregning. De offentlige restancer vokser dog fort-

sat, og et fortsat fokus på at nedbringe disse er af højeste prioritet.

Derudover har det været og vil fortsat være vigtigt at fastholde fokus på de områder og opgaver, hvor

SKAT sætter en høj standard. Det gælder eksempelvis for årsopgørelsen, hvor der har været et særligt

fokus på at indarbejde en række digitale kontroller i TastSelv-systemet. Kontrollerne er tilrettelagt, så

de aktiveres løbende i takt med, at borgeren angiver ændringer til sin årsopgørelse. Disse digitale

kontroller er med til forhindre fejl og misbrug i TastSelv.

Forberedelse af nyt skattevæsen

Regeringen fremlagde i juni 2017 planen

Fra én til syv styrelser Skatteforvaltningen 2021

. Imple-

mentering af planen, herunder forberedelse af etablering af nye styrelser, har følgeligt været en vigtig

opgave i SKAT. Væsentlige fokuspunkter har været styrelsesdirektørernes tiltrædelse fra november

og efterfølgende indplacering af fagdirektører, underdirektører, personaleledere og medarbejdere.

Der er desuden arbejdet med at finde fremtidige lejemål, herunder lejemål der kan opfylde behov for

samlokalisering af de kommende styrelser.

Rekruttering af medarbejdere

Der lægges i forlængelse af etableringen af nyt skattevæsen op til en markant tilførsel af nye medar-

bejdere. Det er således forventningen, at hver tredje medarbejder inden for de kommende år vil være

Side 5 af 32

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2017, fra skatteministeren

nye på skatteområdet. Rekrutteringsprocessen omfatter både at rekruttere de rigtige personer, lige

såvel som en indsats for at sikre, at SKATs dygtige medarbejdere fastholdes.

SKAT har arbejdet målrettet med rekrutteringen og den såkaldte on-boarding af nye ansatte samt

den løbende kompetenceudvikling af allerede ansatte medarbejdere. På grund af SKATs organise-

ring med arbejdspladser mange steder i landet er der arbejdet med e-læring og webinarer, så kom-

petenceudviklingen kan foregå direkte på det enkelte arbejdssted.

Side 6 af 32

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2017, fra skatteministeren

2.2.1 Økonomiske resultater

I tabel 1 nedenfor fremgår de økonomiske hoved- og nøgletal for SKAT.

Tabel 1. Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal

Hovedtal

(mio. kr.)

Resultatopgørelse

Ordinære driftsindtægter

Ordinære driftsomkostninger

Resultat af ordinær drift

Resultat før finansielle poster

Årets resultat

-4.820,6

4.782,6

-38,0

-74,0

-35,2

-5.129,2

5.127,0

-2,1

-6,9

28,7

-6.295,5

6.229,2

-66,3

-68,6

0,0

2016

2017

Budget 2018

Balance

Anlægsaktiver i alt

Omsætningsaktiver (ekskl. likvider)

Egenkapital

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

716,9

359,8

-258,0

-688,4

-925,8

734,9

324,0

-229,3

-695,1

-954,8

Finansielle nøgletal

Udnyttelsesgrad af lånerammen

Bevillingsandel (pct.)

Personaleoplysninger

Antal årsværk

Årsværkspris (kr.)

6.122,4

487.673,7

6.469,9

512.505,7

68,7

99,7

65,1

99,0

Anmærkninger: Af hensyn til præsentationen i årsrapporten for 2017 er tilgodehavender vedrørende forudbetalt løn på i alt

54,8 mio. kr. flyttet fra den bogførte registrering under kortfristet gæld til omsætningsaktiverne jf. Moderniseringsstyrelsens

Kravspecifikation med regnskabsrapporter til årsrapporten 2017.

Modsatrettet er skyldige forpligtelser vedrørende rejseaf-

regninger på i alt 0,8 mio. kr. flyttet fra omsætningsaktiver til kortfristet gæld. Skyldigt beløb på 38,4 mio. kr. under FF7

finansieringskontoen indgår i 2016 under kortfristet gæld. Der er tilsvarende foretaget rettelser i sammenligningsåret hvor

relevant.

SKATs økonomiske resultat udviser i 2017 et samlet underskud på 28,7 mio. kr. ud af samlede drifts-

indtægter på 5.129,2 mio. kr. SKAT fik ultimo oktober 2017 dispensation til at anvende 81,9 mio. kr.

fra den akkumulerede videreførsel. Årets resultat følger således forventningen om et underskud ved

udgiftsopfølgningen efter 3. kvartal 2017.

Side 7 af 32

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2017, fra skatteministeren

2.2.2 SKATs hovedkonti

SKAT er ansvarlig for de ordninger, som samlet fremgår af tabel 2. Forklaringer til forbruget på hoved-

kontiene indgår under de øvrige afsnit.

Tabel 2. Virksomhedens hovedkonti

Drift

Bevilling

Mio. kr.

I alt

Udgifter

Indtægter

Driftsbevilling

Udgifter

Indtægter

5.128,4

-48,3

5.128,4

-48,3

5.165,2

-56,4

5.165,2

-56,4

124,1

Regnskab

Overført over-

skud ultimo

124,1

Administrerede ordninger

I alt

Andre bevillinger

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Lovbundne bevillinger

Udgifter

Indtægter

Reservationsbevillinger

Udgifter

Indtægter

530,9

-1.301,1

0,1

-1,210,9

288,0

-90,2

242,8

356,7

-1.281,4

0,0

-1.267,0

118,9

-14,4

237,8

43,3

2.3 Kerneopgaver og ressourcer

I tabel 3 vises bevillingen for 2017 fordelt på hovedopgaver på baggrund af fordelingen på finanslo-

ven for 2017 samt de realiserede regnskabstal.

Tabel 3. Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver

Opgave (beløb i mio. kr.)

0. Generel ledelse og administra-

tion

1. Vejledning

2. Afregning

3. Indsats

4. Inddrivelse

5. Udviklingsopgaver

6. IT-drift og øvrig støtte

I alt

Bevilling

(FL + TB)

Øvrige ind-

tægter

Omkostninger

Andel af

årets over-

skud

1.801,6

327,9

609,7

583,0

377,9

137,6

1.242,3

5.080,1

36,2

0,0

2,4

0,0

17,8

56,4

1.368,9

280,6

921,3

838,3

278,0

233,2

1.244,9

5.165,2

468,9

47,3

-309,2

-255,3

99,9

-95,6

15,2

-28,7

Anmærkninger: Omkostningerne under

It-drift og øvrig støtte

er korrigeret for -70,4 mio. kr. i forhold til registreringer i SKS-

regnskabet, der ved en fejl er posteret som ufordelte omkostninger. Det bemærkes endvidere, at der forekommer afrundings-

differencer i tabellen.

Side 8 af 32

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2017, fra skatteministeren

Ud fra principper fra Moderniseringsstyrelsen er der for 2017 foretaget regnskabsmæssig registre-

ring af generelle fællesomkostninger under hovedopgave 0

. Generel ledelse og administration

, hvor

der blandt andet er registreret omkostninger til øvrig drift såsom bygninger og fælles it-systemer

samt lønomkostninger til mellem- og topledelse og fællesadministrative opgaver såsom håndtering

af økonomi, HR og fælles it-løsninger.

For de øvrige hovedopgaver bemærkes, at der under hovedopgaverne 1-4 alene er registreret om-

kostninger til øvrig drift og løn direkte knyttet til udførsel af opgaverne plus opgavernes andel af ud-

gifter til betaling af fravær og fællesfunktioner. Udgifterne under opgave 5 vedrører alene de faglige

udviklingsprojekter. Omkostninger til behandling af den faglige lovgivning samt proces- og produkti-

onsstyring og faglige it-systemer er registreret under hovedopgave 6. Fordelingen af løn er baseret

på den registrerede tid anvendt til at udføre opgaverne.

Principperne for den regnskabsmæssige registrering er i løbet af 2017 ændret, så omkostninger til

de øvrige formål end IT-drift og støtte i højere grad afspejler det reelle ressourcetræk til disse opgaver.

Fordelingen af bevillingen har taget udgangspunkt i den opgørelsesmetode, som er anvendt ved fast-

læggelse af finanslovsforslaget for 2017, mens omkostningerne er opgjort i henhold til de nye prin-

cipper. Differencerne mellem bevilling og realiserede omkostninger kan derfor ikke direkte sammen-

lignes, herunder blandt andet differencen på generel ledelse og administration. Opgørelsesmetoden

for omkostninger er først endeligt afstemt mellem SKAT og Skatteministeriets departement i efter-

året 2017.

Side 9 af 32

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2017, fra skatteministeren

2.4 Målrapportering

SKATs centrale mål- og resultatstyring kan opdeles i henholdsvis SKATs mål- og resultatplan for 2017

og finanslovsmål. Målene i SKATs mål- og resultatplan er aftalt mellem Skatteministeriets departe-

ment og SKAT. Der afrapporteres årligt på målopfyldelsen, og der udarbejdes en kvartalsvis status

på de foreløbige resultater. Finanslovsmålene er fastsat i finansloven for 2017, og der afrapporteres

årligt på målopfyldelsen. I det følgende gennemgås først mål og resultater i SKATs mål- og resultat-

plan for 2017 og efterfølgende for finanslovsmålene.

2.4.1 SKATs mål og resultatplan

SKATs mål- og resultatplan for 2017 indeholder otte mål, hvoraf mål 5 vedrørende Kundetilfredshed

også er et finanslovsmål. Som det fremgår af tabel 4a er fire mål helt opfyldt, ét mål delvist opfyldt og

tre mål ikke opfyldt i 2017.

Tabel 4a. Opfølgning på mål- og resultatplanen for SKAT 2017

Driftsmål for SKAT 2017

Mål 1. Korrekthed

Mål 2. Overholdelse af frister

Mål 3. Forståelighed

Mål 4. Tilfredshed med Kundeser-

vice

Succeskriterium

Minimum 95,0 pct.

Minimum 75,0 pct.

Minimum 3,8 point

Minimum 3,4 point

Minimum 3,8 point for

både borgere og virk-

somheder

Opnåede

resultater

93,0 pct.

80,6 pct.

4,3 point

3,5 point

3,7 point for bor-

gere

3,6 point for virk-

somheder

Målopfyldelse

Ikke opfyldt

Opfyldt

Mål 5. Kundetilfredshed (hold-

ningsundersøgelsen)

Mål 6. Prognosepræcision på § 9

1. Kvartal

2. Kvartal

3. Kvartal

4. Kvartal

Mål 7. Regnskaber uden forbe-

hold

Mål 8. Nettosygefravær

Ikke opfyldt

Maksimum 5,0 pct.

Ingen forbehold

Maksimum 6,0 dage

3,7 pct.

3,9 pct.

6,4 pct.

1,5 pct.

Ingen forbehold

6,4 dage

Opfyldt

Ikke opfyldt

Opfyldt

Ikke opfyldt

Mål 1. Korrekthed

Korrekthed

måler procentdelen af korrekt behandlede afgørelser og vejledningssager, der involverer

borgere og virksomheder. Der er foretaget 78.342 stikprøver i 2017, hvoraf 72.853 var korrekt be-

handlet svarende til en resultatopnåelse på 93,0 pct. Resultatkravet er dermed ikke overholdt.

Den manglende resultatopnåelse kan primært henføres til fejl forbundet med vurderingen af, om

inddrivelsesfordringer er retskraftige eller forældede. Vurderingen af retskraft skal sikre, at inddri-

velse sker på et lovligt grundlag, og har været en af hovedopgaverne i forretningsområdet Inddrivelse

siden suspenderingen af EFI. Fejlene er primært en konsekvens af opgavens kompleksitet som følge

af stor usikkerhed om stamdata, hvilket vanskeliggør vurderingen af retskraft.

Det bemærkes, at der overvejende er tale om processuelle fejl, som hverken påvirker regnskabets

rigtighed eller kan have medført forkert opkrævning eller udbetaling til borgere eller virksomheder.

Side 10 af 32

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2017, fra skatteministeren

Mål 2. Overholdelse af frister

Overholdelse af frister

måler procentdelen af afsluttede sager rettet mod borgere og virksomheder,

hvor SKAT overholder den fastlagte sagsbehandlingsfrist. Der er afsluttet 452.767 sager i 2017,

hvoraf 365.089 overholdte sagsbehandlingsfristen svarende til en resultatopnåelse på 80,6 pct. Re-

sultatkravet er dermed overholdt.

Mål 3. Forståelighed

Forståelighed

måler i hvor høj grad borgere og virksomheder oplever, at de forstår det materiale, som

de modtager fra SKAT. Målingen er baseret på forskellige forståelighedsundersøgelser med en po-

intskala fra 1-5. Der er 251.308 besvarelser i 2017, og den gennemsnitlige forståelighed er 4,3 point

ud af 5. Resultatkravet er dermed overholdt.

Mål 4. Tilfredshed med Kundeservice

Tilfredshed med Kundeservice

måler, i hvor høj grad borgere og virksomheder er tilfredse med deres

kontakt med SKAT. Målingen er baseret på forskellige tilfredshedsundersøgelser, der bruger en po-

intskala fra 1-5. Der er 4.334.829 besvarelser i 2017, og den gennemsnitlige tilfredshed er 3,5 point

ud af 5. Resultatkravet er dermed overholdt.

Mål 5. Kundetilfredshed (holdningsundersøgelsen)

Kundetilfredshed (holdningsundersøgelsen)

er en opgørelse af borgere og virksomheders erfaringer

og tilfredshed med SKAT samt holdninger og tillid til SKAT. Målet fremgår også af finansloven. Under-

søgelsen gennemføres en gang årligt, og målet opgøres ved hjælp af et tilfredshedsindeks for bor-

gere og et tilfredshedsindeks for virksomheder. Indekset beregnes som et gennemsnit på en skala

fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. De to tilfredshedsindeks er baseret på repræsentative stikprøver blandt

henholdsvis borgere og virksomheder og omfatter således også borgere og virksomheder, som

ikke

har været i kontakt med SKAT. Der er i alt 16 spørgsmål for borgere og 17 spørgsmål for virksomhe-

der. Indeksspørgsmålene kan opdeles i fire kategorier:



Service

omhandler oplevelsen af SKATs service

Retssikkerhed

omhandler tillid til retssikkerheden i SKATs sagsbehandling

Skattemoral

omhandler borgere og virksomheders holdning til skattesnyd og sort arbejde

Risiko og konsekvens

omhandler risikoen for at blive opdaget i skattesnyd og sort arbejde

samt konsekvenserne heraf.

Kundetilfredshed for borgere er opgjort til 3,7 point i 2017, og Kundetilfredshed for virksomheder er

opgjort til 3,6 point i 2017, og målet er dermed hverken opnået for borgere eller virksomheder. Til

sammenligning var resultatet 3,7 point for både borgere og virksomheder i 2016.

Den manglende resultatopnåelse kan primært tilskrives et fald i det gennemsnitlige antal point inden

for kategorien

Risiko og konsekvens

for både borgere og virksomheder. Hertil kommer et mindre fald

inden for kategorien

Skattemoral

blandt borgere og et mindre fald inden for Retssikkerhed blandt

virksomheder.

Mål 6. Prognosepræcision på § 9

Prognosepræcision på § 9

måler den procentvise afvigelse mellem SKATs faktiske forbrug i perioden

og de tilsvarende budgetter for lønudgifter, udgifter til øvrig drift samt indtægter. Der måles således

på nøjagtigheden af de finansielle prognoser for driftsbevillingen under § 9.

Side 11 af 32

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2017, fra skatteministeren

Afvigelsen var under 5,0 pct. i 1., 2. og 4. kvartal, men for 3. kvartal var afvigelsen 6,5 pct., svarende til

en resultatopnåelse på 75 pct. Den gennemsnitlige afvigelse for året er 3,9 pct., og SKAT har overord-

net således ikke haft væsentlige afvigelser mellem forbrug og budget. Den manglende resultatopnå-

else i 3. kvartal kan primært tilskrives et mindreforbrug for øvrig drift til it-relaterede udgifter. Hertil

kommer et mindreforbrug, der primært kan henføres til forsinkelser i rekrutteringsplanerne.

Mål 7. Regnskaber uden forbehold

Regnskaber uden forbehold

måler på, om Rigsrevisionen har forbehold for § 9- og § 38-regnska-

berne for 2016. Rigsrevisionen har den 16. august 2017 afgivet beretning om revisionen af statsregn-

skabet for 2016, hvor der ikke er taget forbehold for regnskabernes rigtighed. Resultatkravet er der-

med overholdt.

Mål 8. Nettosygefravær

Nettosygefravær måler det gennemsnitlige korttidssygefravær pr. medarbejder i SKAT for året. Det

gennemsnitlige korttidssygefravær er 6,4 dage pr. medarbejder i 2017. Resultatkravet er dermed ikke

overholdt.

Nettosygefraværet i 2017 har været højere end i 2016, hvor resultatet var 6,3 korttidssygefraværs-

dage. Den manglende resultatopnåelse kan blandt andet ses i lyset af de igangværende organisati-

onsforandringer i SKAT.

2.4.2 SKATs finanslovsmål

SKAT har fire overordnede mål på finansloven, hvoraf der er fastsat resultatkrav for tre. Opfyldelsen

af de eksisterende mål er ikke nået. Dette afspejler grundlæggende strukturelle udfordringer i SKAT.

Den kommende omstrukturering af SKAT vil medføre, at SKATs overordnede mål vil blive erstattet af

nye, særskilte mål i takt med oprettelsen af de nye styrelser i 2017. Indtil da må de eksisterende mål

betragtes som tekniske, da de forventeligt ikke vil blive opgjort i deres nuværende form ved udgan-

gen af 2017, jf. Finansloven for 2017. Der pågår fortsat arbejde med at udvikle nye finanslovsmål.

Målopfyldelsen i 2017 fremgår af tabel 4b.

Tabel 4b. Opfølgning på finanslovsmålene for SKAT 2017

Mål på finansloven for 2017

Mål 1. Fastholde skattegabet

Mål 2. Nedbringe restancerne

Succeskriterium

Maksimum 2,0 pct.

Minimum 110 pct.

Opnåede

resultater

2,5 pct.

Målopfyldelse

Ikke opfyldt

Mål 3. Øge kundetilfredsheden

29,7 pct.

Ikke opfyldt

3,7 point for bor-

Minimum 3,8 point for gere

både borgere og virk- 3,6 point for virk-

somheder

Ikke opfyldt

Anmærkninger: Målet

Mindske ressourceanvendelsen

fremgår af finanslovsmålene, men der er ikke fastsat resultatkrav.

Mål 1. Fastholde skattegabet

Skattegabsmålet er en opgørelse af andelen af ikke-betalte skatter og afgifter ud af det samlede skat-

tepotentiale. Det beregnes på baggrund af et estimeret provenutab samt nettotilgangen af skatte- og

afgiftsmæssige restancer. Provenutab forekommer ved manglende indbetalinger af selskabsskat, a-

skat og moms mv. Estimatet for 2017 er blandt andet baseret på en compliance-analyse fra 2014.

Restancer forekommer ved manglende betaling af gæld, hvor SKAT er fordringshaver. Grundet su-

spenderingen af EFI var det forventeligt, at målet ikke ville blive opnået.

Side 12 af 32

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2017, fra skatteministeren

Skattegabet for 2017 er opgjort til 2,5 pct., og målet er dermed ikke opfyldt. Det er dog en forbedring

set i forhold til 2016, hvor skattegabet blev opgjort til 2,9 pct.

Nettotilgangen i restancerne er lavere i 2017 end i 2016, og der har i 2017 været en øget afgang af

restancer set i forhold til 2016, hvilket blandt andet bidrager til faldet i skattegabet. Den øgede afgang

af restancer skyldes blandt andet, at der er etableret fuld modregning i alle udbetalinger fra myndig-

heder, og at det er gjort lettere at foretage frivillig indbetaling af restancer.

Skattegabet opgøres efter samme beregningsmetode som opgørelserne i 2012-2016 med henblik

på at sikre ensartethed. I 2017 er SKAT blevet opmærksomme på, at målingen ville kunne forbedres

for opgørelserne af momsindbetalinger og reguleringer. Dette indgår i de igangværende overvejelser

om fastsættelse af fremtidige finanslovsmål.

Det bemærkes, at i årsrapporten for 2016 er skattegabet for 2016 foreløbigt opgjort til 2,5 pct., da der

ved udgivelsen af årsrapporten endnu ikke var et endeligt estimat for den del af skattegabet, der ved-

rører provenutab.

Mål 2. Nedbringe restancerne

Restancemålet er nettoafgangen af inddrivelige restancer fra andre fordringshavere end SKAT. Det

beregnes som et simpelt gennemsnit for årets måneder. Resultatkravet på 110 pct. betyder, at af-

gangen af restancer skal være 10 pct. større end tilgangen, så beholdningen nedbringes.

Resultatkravet blev oprindeligt fastsat på baggrund af en forventning om, at EFI ville være fuldt im-

plementeret for alle automatiske processer. Suspenderingen af al automatisk inddrivelse og beslut-

ningen om at foretage en gradvis nedlukning af it-systemerne EFI/DMI medførte et behov for at

kunne håndtere manuel inddrivelse, oprydning i datagrundlaget, udvikling af en ny inddrivelsesorga-

nisation og et nyt it-system samt forenkling af lovgivningen. Samlet set har det haft den konsekvens,

at evnen til at inddrive gæld er lavere end forudsat.

SKAT har imidlertid forbedret sin evne til at nedbringe restancer, eksempelvis ved at foretage auto-

matisk modregning. Det månedlige inddrivelsesprovenu i 2017 er på et højere niveau end i EFIs

driftsperiode, og der er en generel fremgang i forhold til at få implementeret et nyt inddrivelsessy-

stem.

Inddrivelsesprocenten for 2017 er opgjort til 29,7 pct. og målet er dermed ikke opfyldt. Til sammen-

ligning var resultatet 31,5 pct. i 2016. Det vurderes, at udviklingen i de offentlige restancer vil være

negativt påvirket af den ekstraordinære situation på inddrivelsesområdet, så længe der arbejdes

med oprydningen efter EFI og implementeringen af det nye inddrivelsessystem.

Mål 3. Øge kundetilfredsheden

Kundetilfredshed er en opgørelse af borgere og virksomheders erfaringer og tilfredshed med SKAT

samt holdninger og tillid til SKAT. Målet indgår i SKATs mål- og resultatplan for 2017 og er nærmere

beskrevet i afsnit 2.4.1.

Side 13 af 32

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2017, fra skatteministeren

2.5 Forventninger til det kommende år

Der er for SKATs driftsøkonomi i 2018 budgetteret med balance mellem indtægter og udgifter, jf. ta-

bel 5.

Tabel 5. Forventninger til det kommende år

Opgave (mio. kr.)

Bevilling og øvrige indtægter

Udgifter

Resultat

Regnskab 2017

-5.136,5

5.165,2

28,7

Grundbudget 2018

-6.297,9

6.297,9

0,0

Udgangspunktet for grundbudgettet for 2018 er den eksisterende bevilling på § 09.21.01. SKAT samt

de afsatte reserver til

SKAT ud af krisen

samt bevillinger fra de tre implementeringscentre og to kon-

torer, der flyttes fra departementet til SKAT. Samlet giver det en nettobevilling på 6.253,6 mio. kr. i

2018. Med indtægter på 44,3 mio. kr. kan forbrugsmuligheden opgøres til 6.297,9 mio. kr. Der bud-

getteres med omkostninger for i alt 6.297,9 mio. kr. fordelt på de syv styrelser, hvoraf 3.922,0 mio. kr.

er budgetterede lønudgifter og 2.375,9 mio. kr. er budgetteret som øvrig drift. På denne baggrund har

SKAT særligt følgende fokusområder for det kommende år.

Etablering af nyt skattevæsen

Som led i etableringen af det nye skattevæsen, hvor SKAT erstattes af syv specialiserede styrelser,

vil en stor opgave fra 2018 og frem til 2020 være at få samlokaliseret de kommende styrelser. Antallet

af lokaliteter ændres ikke betydeligt, men hver enkelt styrelse samles på færre lokaliteter, hvilket be-

tyder, at der skal ske stor flytning mellem de nuværende lokaliteter. Som en del af

Bedre Balance II

Statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder

placeres fem af styrelsernes hoved-

kvarterer og ca. 1.600 arbejdspladser uden for hovedstadsområdet og i byerne Aalborg, Herning, År-

hus, Middelfart og Roskilde.

Styring af bevilling og driftsbudget

Idet 2018 er et overgangsår, hvor SKAT bliver erstattet af syv styrelser pr. 1. juli 2018, vil der være et

styrket fokus på gennemsigtigheden i den bevillings- og driftsmæssige styring. Således vil der i 1.

halvår af 2018 skulle forberedes en sikker og gennemsigtig overgang frem mod etableringen af de

syv styrelser, så styrelsernes selvstændige budget- og driftsstyring fra andet halvår 2018 kommer

bedst mulig fra start. Der vil skulle aflægges et samlet driftsregnskab for 2018, som Skattestyrelsen

er ansvarlig for at udarbejde med bidrag fra de øvrige styrelser.

Rekruttering og kompetenceudvikling

Et fokusområde for 2018 er at sikre, at skatteforvaltningen også fremover vil bestå af dygtige og kom-

petente medarbejdere. Det er forventningen, at medarbejderomsætningen kommer til at stige i de

kommende år som følge af de geografiske flytninger. SKAT har i 2017 rekrutteret over 1.400 medar-

bejdere og ledere, og der arbejdes målrettet på at få integreret de nye kolleger godt i organisationen.

Også kompetenceudvikling af de eksisterende medarbejdere i skatteforvaltningen vil være et fokus-

område i 2018, herunder at videre- og efteruddanne medarbejdere til at kunne varetage andre job i

organisationen.

Side 14 af 32

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2017, fra skatteministeren

3. Regnskab

3.1 Anvendt regnskabspraksis

SKAT følger Bekendtgørelse nr. 70 om statens regnskabsvæsen af 27. januar 2011 og retningslin-

jerne i Finansministeriets Økonomiske Administrative Vejledning (ØAV).

Den anvendte regnskabspraksis er baseret på omkostningsprincippet for aktiviteter finansieret un-

der bevillingstypen driftsbevilling. Hvor intet andet er angivet, er de finansielle data baseret på oplys-

ningerne i Statens KoncernSystem (SKS) med angivelse af eventuelle korrektioner af hensyn til præ-

sentationen. For korrektioner til sammenligningstal henvises til årsrapporter for foregående år. Finan-

sielle data til resultatdisponering og egenkapitalforklaring er baseret på oplysninger fra Statens Bud-

getsystem (SB). Ved budgetter er der taget udgangspunkt i de af departementet godkendte beløb.

Beløb angives som udgangspunkt i mio. kr. med en decimal, og der kan derfor forekomme afrun-

dingsdifferencer.

3.1.1 Skøn og dispensationer for omkostningsbaseret regnskab

Ved fastsættelsen af en række hensatte forpligtelser er anvendt skøn. Skønnene er baseret på føl-

gende forudsætninger:



Feriepenge

. Opgørelsen følger metode 1 som angivet i Moderniseringsstyrelsens

Vejled-

ning om beregning og bogføring af feriepengeforpligtelser

. Opgørelsen er baseret på et gen-

nemsnit af feriedage i de tre foregående år (2014-2016), en gennemsnitsudgift pr. skyldig

feriedag i regnskabsåret, antallet af årsværk pr. 1. januar 2018 samt en opgørelse over den

særlige feriegodtgørelse pr. medarbejder. Opgørelsen følger samme metode som tidligere

år.

Over-/merarbejde

. Opgørelsen er baseret på et estimat over antallet af timer, som medar-

bejdere og chefer har til gode pr. 31. december 2017, herunder eksempelvis afspadsering-

stimer, flextimer mv. samt en gennemsnitstimepris. Opgørelsen følger samme metode som

tidligere år.

Reetablering

. Opgørelsen er baseret på en gennemsnitsomkostning pr. kvadratmeter kon-

torareal hhv. øvrige arealer, herunder kælder, arkiv mv. Opgørelsen er opgjort pr. lejemål og

Side 15 af 32



SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2017, fra skatteministeren



under de forudsætninger, som fremgår af kontrakterne. Opgørelsen følger samme metode

som tidligere år, dog er der korrigeret for lejemålenes uopsigelighedsperiode, så reetable-

ringsforpligtelsen opbygges over uopsigelighedsperioden i stedet for med fuld effekt ved

indgåelse af lejemålet. Statslige lejemål indgået med Bygningsstyrelsen vil normalt ikke in-

deholde krav om hensættelse til reetablering, hvilket vil blive lagt til grund ved indgåelse af

statslige lejemål fra 2018 og frem.

Kontraktkrav

. Der er hensat til forventede kontraktkrav i det omfang, at en opgørelse heraf

er pålidelig og sandsynlig, hvilket blandt andet kan være baseret på eksterne vurderinger.

Opgørelsen følger samme metode som sidste år.

Rådighedsløn

. Opgørelsen er baseret på en beregning af de fulde forventede udbetalinger

til berørte personer. Opgørelsen følger samme metode som sidste år.

Åremål

. Opgørelsen er foretaget på baggrund af kontrakter, hvor der er aftalt fratrædelses-

beløb, som vil komme til udbetaling ved kontraktudløb eller arbejdsgiverinitieret afbrydelse.

Typisk er beløbene beregnet som enten én måneds løn pr. år i stilling eller én måneds løn i

tilbagegangsstilling pr. år i stilling. Opgørelsen følger samme metode som tidligere år.

Der er endvidere foretaget hensættelse til engangsvederlag for 2017 for SKATs ansatte, dog undta-

gen mellemledere. Hensættelsen er baseret på en procentvis beregning af lønsumsrammer på for-

retningsområdeniveau. For resultatløn for direktionen er der hensat på baggrund af lønsumsrammen

for et fuldt år, mens der som noget nyt fra 2017 ligeledes hensættes til engangsvederlag for medar-

bejdere, hvilket sker på baggrund af lønsumsrammen i tre kvartaler i henhold til årshjul for lønfor-

handlinger for medarbejdere. Vederlag for resultater mv. for mellemledere for 2017 er kommet til

udbetaling ultimo 2017.

Der er i regnskabet for 2017 bogført på standardkonto 30, der ikke finder anvendelse på driftsbevil-

linger, jf. Budgetvejledning 2016. Der er tale om bogføring af et mindre væsentligt beløb vedrørende

tjenstlige bøder. Anvendelsen har ikke resultatmæssig betydning. Bogføring er foretaget efter aftale

med Moderniseringsstyrelsen.

3.1.2 Dispensationer under udgiftsbaseret regnskab

Tilgodehavender hos debitorer i tilknytning til § 38-regnskabet udskilles og overføres ikke til § 9, og

de indgår derfor som én samlet debitormasse under § 38. Håndteringen er for 2017 aftalt med Mo-

derniseringsstyrelsen.

3.2 Resultatopgørelse mv.

3.2.1 Resultatopgørelse

Af tabel 6 fremgår SKATs resultatopgørelse for 2017 for de omkostningsbaserede bevillinger.

Side 16 af 32

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2017, fra skatteministeren

Tabel 6. Resultatopgørelse

Note

(mio. kr.)

Ordinære driftsindtægter

Bevilling

Salg af varer og tjenesteydelser

Eksternt salg af varer og tjenester

Internt statsligt salg af varer og tjenester

Tilskud til egen drift

Gebyrer

Ordinære driftsindtægter i alt

Ordinære driftsomkostninger

Ændring i lagre

Forbrugsomkostninger

Husleje

Forbrugsomkostninger i alt

Personaleomkostninger

Lønninger

Pension

Lønrefusion

Andre personaleomkostninger

Personaleomkostninger i alt

Af- og nedskrivninger

Internt køb af varer og tjenesteydelser

Andre ordinære driftsomkostninger

Ordinære driftsomkostninger i alt

Resultat af ordinær drift

Andre driftsposter

Andre driftsindtægter

Andre driftsomkostninger

Resultat før finansielle poster

Finansielle poster

Finansielle indtægter

Finansielle omkostninger

Resultat før ekstraordinære poster

Ekstraordinære poster

Ekstraordinære indtægter

Ekstraordinære omkostninger

Årets resultat / underskud

5+6

Eventualaktiver/-forpligtelser

0,0

-35,2

-0,0

28,7

0,0

-0,0

38,8

-35,3

-0,5

36,0

28,7

0,0

68,6

0,0

-37,6

1,6

-74,0

-6,8

2,0

-6,9

-2,3

0,0

-68,6

178,0

2.632,5

404,9

-84,2

87,8

3.041,1

264,1

1.299,4

4.782,6

-38,0

185,5

2.927,4

433,6

-84,2

42,8

3.319,6

262,2

1.359,8

5.127,0

-2,1

3.073,3

625,0

-60,2

284,0

3.922,0

259,1

1.749,0

6.229,2

-66,3

299,1

-5,0

-4.820,6

-4.805,8

-9,8

-5.080,1

-39,8

-6,5

-33,3

-9,3

-5.129,2

-6.253,6

-38,6

-8,0

-30,6

-3,3

-6.295,5

2016

2017

2018

Anmærkninger: Under personaleomkostninger indgår omkostninger til rådighedsløn for 14,2 mio. kr. i 2017. Omkostningen

er modregnet ved tilbageførsel af hensættelse på tilsvarende beløb under andre ordinære driftsomkostninger, da personale-

omkostningen ikke er indeholdt under lønsumsloftet.

Side 17 af 32

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2017, fra skatteministeren

Neden for forklares de væsentligste årsager til udviklingen i resultatopgørelsen.

Ordinære driftsindtægter

Stigningen i bevillingen fra 2016 til 2017 på 274,3 mio. kr. skyldes primært udmøntning af reserver fra

§ 09.21.79 Reserver og budgetregulering vedrørende styrkelse af inddrivelse og af den grundlæg-

gende drift, herunder styrkelse af skattevæsenet, fastholdelse af medarbejdere samt implemente-

ring og drift af et nyt ejendomsvurderingssystem.

Indtægter forbundet med

Internt statsligt salg af varer og tjenesteydelser

er på niveau med sidste år,

men er reklassificeret fra

Andre driftsindtægter

til

Ordinære driftsindtægter

. Reklassificeringen følger

det centralt fastsatte krav om opfølgning på særlige konti i statens kontoplan på internt statsligt køb

og salg af varer og tjenesteydelser med virkning fra 1. januar 2017.

Tilskud til egen drift er steget med 4,3 mio. kr., hvilket primært skyldes en enkeltstående godtgørelse

fra European Antifraud Office (OLAF), jf. EUs aftale om import/eksport af illegale cigaretter.

Ordinære driftsomkostninger

Personaleomkostninger er fra 2016 til 2017 steget med 278,5 mio. kr., hvilket primært skyldes rekrut-

tering og ansættelse af nye ledere og medarbejdere. Dette skal ses i lyset af regeringens plan

Fra én

til syv styrelser Skatteforvaltningen 2021

, hvilket ligeledes er afspejlet i nøgletallene i tabel 1, idet

antal årsværk er steget fra ca. 6.100 i 2016 til ca. 6.500 i 2017, og årsværksprisen er steget fra ca.

488.000 kr. til ca. 513.000 kr.

Andre ordinære driftsomkostninger

Andre ordinære driftsomkostninger er fra 2016 til 2017 steget med 60,4 mio. kr., hvilket primært kan

forklares ved, at nedbringelse af forpligtelsen til rådighedsløn til fratrådte tjenestemænd i 2016 var

63,1 mio. kr., mens den tilsvarende nedbringelse i 2017 var 14,2 mio. kr. Modposten til denne andel

af hensættelsen indgår i resultatopgørelsen under personaleomkostninger under ordinære driftsom-

kostninger. Omkostningerne under andre ordinære driftsomkostninger er i 2017 derfor ved nedbrin-

gelse af hensættelsen reduceret med 48,9 mio. kr. sammenlignet med 2016.

3.2.2 Resultatdisponering

Af tabel 7 fremgår resultatdisponering 2017 for SKAT.

Tabel 7. Resultatdisponering

(mio. kr.)

Disponeret til bortfald

Disponeret til udbytte til statskassen

Disponeret til overført overskud

-28,7

3.2.3 Forklaring af tilbageførte hensættelser og periodiseringsposter

SKAT har i 2017 tilbageført 6,1 mio. kr. af den opgjorte hensættelse ultimo 2016 vedrørende forplig-

telser til åremålsansatte. Af disse er 5,2 mio. kr. kommet til udbetaling. Herudover er den samlede

hensættelse vedrørende forpligtelser til løn og godtgørelser i forbindelse med fratrædelse på i alt 2,6

mio. kr. blevet tilbageført og udbetalt.

Der er i 2017 tilbageført hensættelser til rådighedsløn for samlet 14,2 mio. kr., hvilket modsvarer ud-

giften.

Side 18 af 32

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2017, fra skatteministeren

Udbetalingen til engangsvederlag for ledere i 2017 var i alt på 18,9 mio. kr., hvorfor den samlede hen-

sættelse på 17,8 mio. kr. ultimo 2016 er blevet tilbageført og udbetalt.

Der er tilbageført hensættelser vedrørende reetablering for netto 5,2 mio. kr. som følge af bortfald af

lejemål og en tilpasning af beregningsmetode. Slutafregning af bortfaldne lejemål har kun medført

en mindre væsentlig udgift. Reetableringsforpligtelsen registreret ultimo 2016 er yderligere reduce-

ret med 4,5 mio. kr., som følge af, at samtlige lejemål tilhørende departementet i 2017 er overflyttet

til departements regnskab. Den samlede reduktion af hensættelserne registreret ultimo 2016 er der-

med 9,7 mio. kr.

Der er i 2017 tilbageført og udbetalt hensættelser for 0,4 mio. kr. til betaling vedrørende EFI. For de

væsentligste tilbageførte periodiseringsposter kan det desuden konstateres, at kun et beløb sva-

rende til 0,5 mio. kr. er tilbageført, uden at der er sket modregning i en tilsvarende faktura.

3.3 Balancen

Af tabel 8 fremgår SKATs balance fordelt på aktiver og passiver ultimo 2017.

Side 19 af 32

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2017, fra skatteministeren

Tabel 8. Balancen

Note Aktiver (mio. kr.)

Anlægsaktiver

Immaterielle anlægsaktiver

Færdiggjorte udviklingspro-

jekter

Erhvervede koncessioner, pa-

tenter mv.

Udviklingsprojekter under op-

førelse

Immaterielle anlægsaktiver

i alt

Materielle anlægsaktiver

Grunde, arealer og bygninger

Infrastruktur

Transportmateriel

Produktionsanlæg og maski-

ner

Inventar og it-udstyr

Igangværende arbejder for

egen regning

Materielle anlægsaktiver i

alt

Finansielle anlægsaktiver

Statsforskrivning

Øvrige finansielle anlægsakti-

ver

Finansielle anlægsaktiver i

alt

Anlægsaktiver i alt

Omsætningsaktiver

Varebeholdninger

Tilgodehavender

Periodeafgrænsningsposter

Værdipapirer

Likvide beholdninger

FF5 Uforrentet konto

FF7 Finansieringskonto

Andre likvider

Likvide beholdninger i alt

Omsætningsaktiver i alt

Aktiver i alt

851,1

1.210,9

2.033,0

793,0

87,7

0,0

880,7

1.204,7

2.044,8

Igangværende arbejder for

fremmed regning

Periodeafgrænsningspo-

ster

Kortfristet gæld i alt

Gæld i alt

Passiver i alt

-925,8

-1.614,3

-2.033,0

-954,8

-1.649,9

-2.044,8

242,8

117,0

203,9

120,1

Kortfristede gældsposter

Leverandører af varer og

tjenesteydelser

Anden kortfristet gæld

Skyldige feriepenge

105,2

822,1

105,2

840,1

Langfristet gæld i alt

-688,4

-695,1

8,3

9,0

8,9

16,7

Langfristede gældspo-

18,7

63,4

21,5

102,8

ster

FF4 Langfristet gæld

-668,4

-695,1

2016

2017

Note Passiver (mio. kr.)

Egenkapital

Reguleret egenkapital

(startkapital)

478,3

463,4

Opskrivninger

2016

2017

-105,2

9,9

19,7

Reserveret egenkapital

129,4

617,5

102,0

585,0

Bortfald

Udbytte til staten

Overført overskud

Egenkapital i alt

Hensatte forpligtelser

-152,8

-258,0

-160,7

-124,1

-229,3

-165,5

99,4

149,8

Donationer

Prioritetsgæld

Anden langfristet gæld

-334,5

-143,5

-447,7

-347,4

-110,9

-496,5

Anmærkninger: Af hensyn til præsentationen i årsrapporten er tilgodehavender vedrørende forudbetalt løn på i alt 54,8 mio. kr. flyttet fra den bogførte

registrering under kortfristet gæld til omsætningsaktiverne jf. Moderniseringsstyrelsens ”Kravspecifikation med regnskabsrapporter til årsrapporten

2017”. Modsatrettet er skyldige forpligtelser vedrørende rejseafregninger på i alt 0,8 mio. kr. reklassificeret fra omsætningsaktiver til kortfristet gæld,

og skyldigt beløb på 38,4 mio. kr. i 2016 under FF7 finansieringskontoen indgår under kortfristet gæld. Der er tilsvarende foretaget rettelser i sam-

menligningsåret hvor relevant.

Side 20 af 32

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2017, fra skatteministeren

Neden for forklares de væsentligste årsager til udviklingen i balancen.

Anlægsaktiver

Udviklingen i anlægsaktiver viser samlet set en stigning på 18,1 mio. kr. fra 2016 til 2017.

Saldoen for udviklingsprojekter under opførelse er faldet med 27,4 mio. kr. fra 2016 til 2017, hvilket

skyldes, at årets tilgang i igangværende projekter har været mindre end årets overførsel fra anlæg

under udvikling til færdiggjorte udviklingsprojekter.

Saldoen for færdiggjorte udviklingsprojekter er faldet med 14,9 mio. kr. fra 2016 til 2017, hvilket sam-

let set skyldes, at årets afskrivninger har været større end årets anskaffelser af SKATs it-systemer,

herunder opgradering og opdatering heraf.

Af væsentlige tilgange

på ca. 34 mio. kr., som er SKATs system

for indberetninger efter skattekontrolloven, som ikke er omfattet af eIndkomst.

Udviklingen i materielle anlægsaktiver med en stigning på 50,4 mio. kr. skyldes primært planlagte

investeringer i styrkelse af den grundlæggende drift på it- og dataområdet herunder netværk og ser-

vere for ca. 32 mio. kr. samt telefoner for ca. 17 mio. kr., som blandt andet skyldes stigningen i antallet

af medarbejdere.

Omsætningsaktiver

Udviklingen i tilgodehavender viser et fald på 38,9 mio. kr. fra 2016 til 2017. Dette vedrører afregnin-

ger inden for ministeriet.

Anden kortfristet gæld

Udviklingen i anden kortfristet gæld viser et fald på 32,6 mio. kr. fra 2016 til 2017. Faldet skyldes pri-

mært, at saldoen på FF7 finansieringskontoen i 2016 indgik under kortfristet gæld med en gælds-

saldo på 38,4 mio. kr.

Skyldige feriepenge

Skyldige feriepenge er steget med 48,8 mio. kr. fra 2016 til 2017, hvilket skyldes ansættelsen af flere

ledere og medarbejdere i 2017 som led i planen

Fra én til syv styrelser Skatteforvaltningen 2021.

Side 21 af 32

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2017, fra skatteministeren

3.4 Egenkapitalforklaring

I tabel 9 nedenfor fremgår ændringerne i de forskellige poster på SKATs egenkapital.

Tabel 9. Egenkapitalforklaring

Egenkapital primo (mio. kr.)

Reguleret egenkapital primo

+Ændring i reguleret egenkapital

Reguleret egenkapital ultimo

Opskrivninger primo

+Ændring i opskrivninger

Opskrivninger

Reserveret egenkapital primo

+Ændring i reserveret egenkapital

Reserveret egenkapital ultimo

Overført overskud primo

+Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse

+Regulering af det overførte overskud

+Overført fra årets resultat

-Bortfald

-Udbytte til staten

+Overførsel af reserveret bevilling

Overført overskud ultimo

Egenkapital ultimo R-året

2016

-104,8

-0,4

-105,2

2017

-105,2

-116,8

1,0

-35,2

-1,8

-152,8

-258,0

-152,8

28,7

-124,1

-229,3

SKATs egenkapital udgør ultimo 2017 godt 229,3 mio. kr., hvoraf 124,1 mio. kr. er overført overskud.

Det overførte overskud er i 2017 reduceret med 28,7 mio. kr. svarende til årets resultat.

3.5 Likviditet og låneramme

Af tabel 10 fremgår udnyttelsesgraden af lånerammen.

Tabel 10. Udnyttelse af låneramme

(mio. kr.)

Sum af immaterielle og materielle anlægsaktiver

Låneramme

Udnyttelsesgrad i pct.

2017

734,9

1.128,6

65,1

Side 22 af 32

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2017, fra skatteministeren

3.6 Opfølgning på lønsumsloft

Af tabel 11 fremgår en opgørelse af forbrug af lønsumsloft opgjort på de hovedkonti af typen drifts-

bevilling, som hører under SKAT.

Tabel 11. Opfølgning på lønsumsloft

Hovedkonto (mio. kr.)

Lønsumsloft FL

Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker

Lønsumsloft inkl. administrationsbidrag

Lønforbrug under lønsumsloft

Difference (merforbrug)

Akkumuleret opsparing ultimo 2016

Akkumuleret opsparing ultimo 2017

§ 09.21.01.

3.208,2

3.200,7

3.203,3

3.314,6

-111,3

400,4

289,1

Lønsumsloft inklusiv administrationsbidrag er opgjort på baggrund af lønsumsloft inkl. TB/Aktstykker

samt modtaget bidrag for administration af reservationsbevillingerne § 09.21.10.

Delvis kompensa-

tion for købsmoms for almennyttige foreninger

samt § 09.21.20.

Fordeling af midler i stedet for ud-

lodning fra spillehaller

. Den overførte lønsum udgør 2/3 af det samlede administrationsbidrag.

Side 23 af 32

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2017, fra skatteministeren

3.7 Bevillingsregnskabet

Bevillingsregnskabet fremgår af tabel 12 indeholdende indtægter og udgifter på hovedkontoniveau

som opgjort ved bevillingsafregningen for SKAT.

Tabel 12. Bevillingsregnskab

Videre-

førelse

ultimo

124,1

Hoved-

konto

09.21.01.

Navn

SKAT

Bevillings-

type

Drift

(mio. kr.)

Udgifter

Indtægter

Bevil-

ling

5.128,4

-48,3

-3,8

-930,1

275,1

Regn-

skab

5.165,2

-56,4

-2,1

-991,2

110,2

Afvi-

gelse

-36,8

8,0

-1,7

61,1

164,9

09.11.61.

Renter

Anden

Udgifter

Indtægter

09.21.03.

Gebyrer, retsaf- Anden

gifter mv.

Udgifter

Indtægter

09.21.05.

Godtgørelser

mv.

Delvis kompen-

sation for købs-

Lovbunden

Udgifter

Indtægter

Reserva-

tion

Udgifter

161,8

160,6

1,2

7,5

09.21.10.

moms for al-

mennyttige for-

eninger

Fordeling af

Reserva-

tion

Indtægter

09.21.20.

midler i stedet

for udlodning

fra spillehaller

Reserver og

Udgifter

81,0

77,2

3,8

5,8

Indtægter

Reserva-

tion

Udgifter

Indtægter

Anden

Udgifter

Indtægter

Lovbunden

Udgifter

Indtægter

Anden

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

09.21.79.

budgetregule-

ring

0,1

-170,0

12,9

-90,2

-107,0

0,0

-263,9

8,7

-14,4

-9,8

0,1

93,9

4,2

-75,8

-97,2

30,0

09.22.15.

Personlige for-

dringer

Overtagne stu-

09.22.21.

dielånsfordrin-

ger

Harmonisering

09.22.22.

af inddrivelses-

renten

Forsøgsordning Reserva-

09.22.25.

for socialt ud-

satte grupper

tion

Anmærkninger: Videreførelse ultimo på konto 09.21.10.

Delvis kompensation for købsmoms for almennyttige foreninger

korrigeret for 8,4 mio. kr., der er disponeret til bortfald.

For forklaring på afvigelse mellem bevilling og regnskab for driftsbevillingen henvises til årsrappor-

tens øvrige afsnit. De regnskabsmæssige forklaringer på afvigelser på øvrige bevillinger indgår i det

følgende.

Side 24 af 32

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2017, fra skatteministeren

Hovedkonto 09.11.61. Renter

SKAT har det bevillings- og regnskabsmæssige ansvar for underkontoen 09.11.61.30.

Renteindtæg-

ter og udbytter

, mens kontoen på hoved- og underkontoniveau budgetteres af departementet. I 2017

er der en mindreindtægt på 1,7 mio. kr. svarende til 45 pct. af bevillingen. Mindreindtægten kan pri-

mært henføres til, at forventede renteindtægter, der retteligt burde have været indbudgetteret på den

i 2017 nyoprettede konto

09.22.22. Indtægter fra harmonisering af inddrivelsesrenten

, har været op-

ført som del af kontoens bevilling i 2017.

Hovedkonto 09.21.03. Gebyrer, retsafgifter mv.

Kontoen indeholder en merindtægt på 61,1 mio. kr. svarende til 7 pct. af bevillingen, hvilket primært

kan henføres til en merindtægt på underkontoen 09.21.03.40.

Gebyrer på motorområdet

på 52,8 mio.

kr. grundet betaling af flere gebyrer for nummerplader og registrering af ejerskifte af motorkøretøjer

end forventet. Derudover har der været merindtægter på underkontiene 09.21.03.10.

Bøder, konfi-

skation, gebyrer

og 09.21.03.50.

Gebyrer på inddrivelsesområdet

på henholdsvis 4,3 mio. kr. og 4,0

mio. kr. Merindtægterne på disse underkonti skyldes blandt andet reguleringer vedrørende ikke-rets-

kraftige fordringer i SKATs systemer ultimo december 2017. Det bemærkes, at indtægter fra gebyrer

på inddrivelsesområdet fortsat er påvirket af suspenderingen af inddrivelsessystemet (EFI).

På underkonto 09.21.03.50.

Gebyrer på inddrivelsesområdet

er det konstateret, at der er usikkerhed

om den regnskabsmæssige registrering af debitorer under tilgodehavender i forhold til inddrivelses-

systemet DMI vedrørende inddrivelsesgebyrer. Beløbet kan pt. ikke opgøres nøjagtigt, men forventes

at være i størrelsesordenen 200-400 mio. kr. Debitorerne er registreret under § 38, men eventuel

fejlrettelse kan påvirke resultatet under § 9. Forholdet vil blive afklaret nærmere i et igangværende

afstemningsprojekt for ordninger tilknyttet det lokale økonomisystem SAP38.

Hovedkonto 09.21.05. Godtgørelser mv.

Kontoen indeholder en mindreudgift på 164,9 mio. kr. svarende til 60 pct. af bevillingen. Afvigelsen

skyldes primært, at antallet af ansøgninger for selskaber og fonde siden opstarten af ansøgningsmu-

ligheden i 2017 har været væsentligt lavere end forventet. Dette skal ses i sammenhæng med, at den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Skatteankestyrelsen er 26 måneder. Det forventes derfor, at der

i et større antal sager vil skulle udbetales godtgørelse i 2018, og at der derfor kan forventes flere ud-

betalinger i 2018. Derudover har der været en række ekstraordinære krav til tilbagebetaling fra fonde

og selskaber svarende til 19,5 mio. kr. i 2017, hvilket også forklarer en andel af mindreudgifterne.

Hovedkonto 09.21.10. Delvis kompensation for købsmoms for almennyttige foreninger

Kontoen indeholder en mindreudgift på 1,2 mio. kr. svarende til 1 pct. af bevillingen. Afvigelsen skyl-

des genopkrævning i december 2017 af for meget udbetalt i momskompensation for kalenderåret

2016 efter udmøntning af årets pulje. Herudover er der disponeret 8,4 mio. kr. til bortfald fra kontoens

videreførselsbeholdning.

Hovedkonto 09.21.20. Fordeling af midler i stedet for udlodning fra spillehaller

Kontoen indeholder en mindreudgift på 3,8 mio. kr. svarende til 5 pct. af bevillingen. Afvigelsen skyl-

des dels genopkrævningssager for otte foreninger svarende til 1,8 mio. kr., dels et lavere ressource-

forbrug for administration af ordningen. Ordningen er ophørt ved udgangen af 2017, mens den akku-

mulerede videreførsel på 5,8 mio. kr. fastholdes til at dække eventuelle omkostninger afledt af ver-

serende klagesager. Håndteringen heraf følges tæt i 2018, hvorefter der tages stilling til bortfald af

eventuelt overskydende midler.

Side 25 af 32

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2017, fra skatteministeren

Hovedkonto 09.21.79. Reserver og budgetregulering

Kontoen er fuldt udmøntet og indeholder derfor hverken bevilling eller regnskabstal ultimo året.

Hovedkonto 09.22.15. Personlige fordringer

Kontoen indeholder en samlet merindtægt på 93,9 mio. kr. for hovedkontoen svarende til 55 pct. af

bevillingen. Afvigelsen skyldes primært merindtægter til underkonto 09.22.15.30

Personlige fordrin-

ger

, hvilket kan henføres til modregning i overskydende skat, blandt andet fordi fordringer henført til

politibøder er blevet omfattet af funktionalitet for den automatiske retskraftvurdering, hvilket medfø-

rer, at flere fordringer kan modregnes i løbet af året. Det bemærkes, at indtægter fortsat er påvirket af

suspenderingen af inddrivelsessystemet (EFI).

Hovedkonto 09.22.21. Overtagne studielånsfordringer

Kontoen indeholder en samlet mindreindtægt på netto 71,6 mio. kr. svarende til 93 pct. af den sam-

lede bevilling. Kontoen er fortsat påvirket af, at inddrivelsen af misligholdte studielån mv. i 2017 fort-

sat er baseret på manuel håndtering samt frivillige indbetalinger grundet suspenderingen af EFI. Ind-

tægterne er 75,8 mio. kr. lavere, ligesom udgifterne er 4,2 mio. kr. lavere end budgetteret på finanslo-

ven.

Hovedkonto 09.22.22. Indtægter fra harmonisering af inddrivelsesrenten

Kontoen indeholder en mindreindtægt på 97,2 mio. kr. svarende til 91 pct. af den samlede bevilling.

Afvigelsen skyldes, at budgetteringen har bygget på en forventning om en inddrivelse på 45 pct. af

de tilskrevne renter for fordringer vedrørende blandt andet retsafgifter og sagsomkostninger fra po-

litiet. Inddrivelsesprocenten har imidlertid været væsentlig lavere grundet suspenderingen af EFI.

Hovedkonto 09.22.25. Forsøgsordning for socialt udsatte grupper

Kontoen indeholder hverken bevilling eller forbrug. Kontoen opretholdes, da det fortsat er forvent-

ningen, at der skal ske udbetaling til relevante parter som kompensation i medfør af ordningen. Ord-

ningen har ikke været systemmæssigt understøttet af EFI, hvorfor der ikke har været registreret ud-

gifter på kontoen i en årrække.

Side 26 af 32

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2017, fra skatteministeren

4. Bilag

4.1 Noter til resultatopgørelse og balancen

I det følgende fremgår note 1 til resultatopgørelsen og efterfølgende noterne 2-6 til balancen. Det

bemærkes, at tabellerne 13 og 14 er baseret på dataudtræk fra det af SKAT anvendte økonomisy-

stem SAP ERP.

4.1.1 Note 1: Nedskrivninger

Samlet er der foretaget nedskrivninger for i alt 11,4 mio. kr. i 2017. Der er foretaget nedskrivninger på

færdiggjorte anlæg for i alt 7,4 mio. kr. blandt andet vedrørende projekterne

EU Pers Fradrag, Lem-

pelse af udbytteskat

eIndkomst

. Endvidere er der foretaget nedskrivning på 4,0 mio. kr. på et an-

læg under udvikling, da der er sket ændring i opgaveløsningen. Sammenlignet med 2016 er nedskriv-

ningerne lidt lavere i 2017, hvilket primært skyldes, at der ikke har været nedskrivninger på store pro-

jekter som i 2015 og 2016.

Side 27 af 32

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2017, fra skatteministeren

4.1.2 Note 2: Immaterielle anlægsaktiver

Nedenfor er de immaterielle anlægsaktiver vist.

Tabel 13. Immaterielle anlægsaktiver

Færdiggjorte

udviklings-

projekter

2.122,5

169,6

220,7

2.071,4

1.516,9

91,1

1.608,0

463,4

176,4

7,4

183,8

Udviklingsprojekter

under udførelse

129,4

146,2

4,0

169,6

102,0

Erhvervede kon-

cessioner, pa-

tenter, licenser

mv.

(mio. kr.)

Kostpris

Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse

Tilgang

Afgang

Kostpris pr. 31.12.2017

Akkumulerede afskrivninger

Akkumulerede nedskrivninger

Akkumulerede af- og nedskrivninger 31.12.2017

Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2017

Årets afskrivninger

Årets nedskrivninger

Årets af- og nedskrivninger

I alt

138,2 2.260,7

19,1

0,9

188,7

221,6

156,4 2.227,8

136,5

0,2

1653,4

91,3

136,8 1.744,8

19,7

9,0

0,0

9,0

483,1

185,4

7,4

192,8

(mio. kr.)

Primosaldo pr. 1. januar 2017

Tilgang

Nedskrivninger

Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter

Kostpris pr. 31.12.2017

Anmærkninger: Der er af hensyn til præsentationen i årsrapporten korrigeret for en registrering i regnskabet for nedskrivninger

på 20,9 mio. kr. Korrektionen vedrører nedskrivninger i årene 2014-2016, som i disse år rettelig skulle have været registreret

som afskrivninger. Afgang af anlæg på 220,7 mio. kr. for de færdiggjorte udviklingsprojekter kan primært henføres til en

fejlagtig skrotning af anlægget

EFI nedlukning

i 2017. Dette korrigeres i 2018. Foruden

EFI nedlukning

er den samlede afgang

på anlæg for de færdiggjorte udviklingsprojekter ca. 5,8 mio. kr. Den korrekte regnskabsmæssige værdi pr. 31.12.2017 er

herefter 678,3 mio. kr.

Side 28 af 32

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2017, fra skatteministeren

4.1.3 Note 3: Materielle anlægsaktiver

Nedenfor er de materielle anlægsaktiver vist.

Tabel 14. Materielle anlægsaktiver

Grunde, arealer og

bygninger

Infrastruktur

Produktionsanlæg

og maskiner

Transportmateriel

Inventar og IT-ud-

styr

I alt

(mio. kr.)

Kostpris 01.01.2017

Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse

Tilgang

Afgang

Kostpris pr. 31.12.2017

Akkumulerede afskrivninger

Akkumulerede nedskrivninger

Akkumulerede af- og nedskrivninger 31.12.2017

Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2017

Årets afskrivninger

Årets nedskrivninger

Årets af- og nedskrivninger

(mio. kr.)

Primo saldo pr. 1. januar 2017

Tilgang

Nedskrivninger

Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter

Kostpris pr. 31. december 2017

31,7

3,3

1,9

33,0

24,0

0,1

24,1

8,9

2,0

58,8

9,1

13,7

54,2

32,7

21,5

6,3

52,5

12,1

6,2

58,5

41,7

0,1

41,8

16,7

4,6

183,7

92,0

16,2

259,5

156,1

0,6

156,7

102,8

52,5

326,7

116,5

38,0

405,2

254,6

0,8

255,4

149,8

65,4

65,5

Igangværende arbejder for egen regning

Anmærkning: Afgang af materielle anlægsaktiver skyldes skrotning eller salg af anlæg. Det er hovedsageligt biler, der er

solgt på auktion, og som dermed ikke længere er i SKATs varetægt.

4.1.4 Note 4: Hensatte forpligtelser

SKAT har ultimo 2017 bogført hensatte forpligtelser for samlet 165,5 mio. De hensatte forpligtelser

registreret som lønomkostninger udgøres af 9,0 mio. kr. vedrørende åremålsforpligtelser og 50,1 mio.

kr. vedrørende engangsvederlag til medarbejdere og direktion. For hensatte forpligtelser registreret

under den øvrige drift er indregnet 82,3 mio. kr. til reetablering af eksisterende lejemål, 0,8 mio. kr. til

udbetaling af rådighedsløn frem til 2018 samt 23,3 mio. kr. til yderligere udgifter vedrørende EFI.

4.1.5 Note 5: Eventualaktiver

SKAT har i efteråret 2016 foretaget stævning af en leverandør med påstand om tilbagebetaling af

693 mio. kr. som følge af manglerne ved EFI. I februar 2017 er der modtaget svarskrift fra leverandø-

ren, hvor SKATs krav i det hele er afvist, og hvor leverandøren har nedlagt påstand om betaling af ca.

66,7 mio. kr. for påståede udførte ekstraarbejder, udestående milepælsbetalinger og uudnyttede res-

sourcer. Dette modkrav er i det hele afvist af SKAT i slutningen af juni 2017, hvor SKAT uændret fast-

holdt kravet om tilbagebetaling af 693 mio. kr. Det vurderes, at en endelig afklaring af sagen ikke vil

foreligge inden for nær fremtid. Kammeradvokaten fører sagen på vegne af SKAT.

Side 29 af 32

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2017, fra skatteministeren

4.1.6 Note 6: Eventualforpligtelser

Jubilæumsforpligtelse

SKAT har en retlig forpligtelse til at udbetale jubilæumsgratiale til medarbejdere efter 25, 40 og 50 års

ansættelse i staten. Den retlige forpligtelse er pr. 31. december 2017 opgjort til 142,3 mio. kr. Heraf

forventes udbetalt i størrelsesordenen mellem 9,0 mio. kr. og 38,0 mio. kr. til de medarbejdere, der

var ansat pr. 31. december 2017. Stigningen kan hovedsageligt henføres til, at antallet af årsværk er

nettoforøget med ca. 400 siden ultimo 2016

Verserende sager

SKAT har opgjort i hvilket omfang, der er disponeret til advokatsalær i forbindelse med verserende

sager, hvor SKAT primært benytter Kammeradvokaten. Sagerne har forskellig karakter og varighed,

og de opgjorte omkostninger forbundet med den enkelte sag er baseret på godkendte maksimum-

grænser til advokatsalærer og sagsomkostninger. SKAT har opgjort eventualforpligtelsen til verse-

rende sager pr. 31. december 2017 til 18,4 mio. kr.

Sikkerhedsstillelser

SKAT stiller sikkerhed i to typer af sager. I den første type af sager stiller SKAT sikkerhed for boets

behandling. I den anden type af sager gælder, at SKAT stiller sikkerhed over for boet til yderligere

undersøgelser eller retssager vedrørende eksempelvis omstødelse, ledelsesansvar og erstatnings-

sager. Sikkerhedsstillelserne er givet enten som tilsagn eller ved en forlods udbetaling, og forpligtel-

sen ophører først, når sagen er afsluttet, og det endeligt fremgår om sikkerhedsstillelsen bliver en

omkostning for SKAT. En større andel af sikkerhedsstillelserne vedrører derfor sagskomplekser af

ældre dato, der endnu ikke er afsluttet.

SKATs eventualforpligtelse til sikkerhedsstillelser pr. 31. december 2017 er opgjort til 108,8 mio. kr.

mod 64,1 mio. kr. ultimo 2016. Det bemærkes, at sikkerhedsstillelserne i 2016 kun var opgjort på

baggrund af de sager, hvor SKAT stillede sikkerhed over for boet til yderligere undersøgelser eller

retssager, og at beregningsgrundlaget dermed i 2017 er udvidet til også at omfatte sikkerhedsstillel-

ser vedrørende boets behandling.

De økonomiske konsekvenser af sikkerhedsstillelserne er afhængige af, om der er aktiver i konkurs-

boet, der kan dække omkostningerne ved de to typer af sager. I 2017 har SKAT i den sammenhæng

udbetalt ca. 13,8 mio. kr.

Der vurderes ikke at være øvrige væsentlige sager, hvortil der er forbundet en eventualforpligtelse.

Side 30 af 32

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2017, fra skatteministeren

4.2 Indtægtsdækket virksomhed

Af tabel 15 fremgår en oversigt over SKATs indtægtsdækkede virksomhed.

Tabel 15. Indtægtsdækket virksomhed

(mio. kr.)

Hent Selv for finansielle

institutioner

Resultat 2014

Resultat 2015

Resultat 2016

Resultat 2017

4.3 Gebyrfinansieret virksomhed

SKAT udfører ikke gebyrfinansieret virksomhed.

4.4 Tilskudsfinansierede aktiviteter

SKAT har i 2017 alene modtaget tilskud til ordningen Ferie i eIndkomst. Det vurderes, at der ikke har

været grundlag for at modtage tilskud vedrørende ordningen Udbetalinger fra Arbejdsmarkedets

Fond for Udstationerede, jf. tabel 18.

Tabel 18. Oversigt over tilskudsfinansierede aktiviteter, mio. kr.

Ordning

Ferie i eIndkomst

Udbetalinger fra Ar-

bejdsmarkedets

Fond for Udstatione-

rede

I alt

Overført

overskud fra

tidligere år

Årets

tilskud

0,6

Årets

udgifter

0,6

Årets

resultater

Overskud til

videreførelse

0,6

4.5 Forelagte investeringer

Af tabel 19 fremgår afsluttede investeringsprojekter, der har været forelagt Finansudvalget i 2017.

Side 31 af 32

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2017, fra skatteministeren

Tabel 19. Oversigt over afsluttede projekter (mio. kr.)

Byg-

Afsluttede pro- Senest ge-

jekter

forelagt start

Digital selvangi-

velse selskaber

(DIAS)

Maj

2017

Medio

2013

Forventet af-

slutning ved

byggestart

Faktisk af-

slutnings-

tidspunkt

Godkendt

budgetteret

totaludgift

186,7

Faktisk

totalud-

gift

162,5

April 2014 Februar 2016

Anmærkninger: 1) Der er forelagt et afsluttende aktstykke nr. 1617-108 af 30. maj 2017 med henblik på orientering et år

efter overgang til drift.

Digital selvangivelse selskaber (DIAS).

DIAS er et it-system omfattende digital selvangivelse, et digitalt underskudsregister og et automatisk

forslag til underskudsberegning, som er afsluttet og idriftsat i februar 2016. Formålet med systemet

er at løfte kvaliteten af den digitale kommunikation på selskabsbeskatningsområdet og bidrage til

effektivisering og digitalisering af sagsbehandlingen, så der i højere grad kan skabes overblik over

selskabernes fremførte underskud, og den skattemæssige anvendelse af disse. Som afslutning på

projektet er der forelagt et afsluttende aktstykke nr.1617 108 af 30. maj 2017 for finansudvalget

med henblik på orientering et år efter overgang til drift.

Af tabel 20 fremgår en oversigt over igangværende projekter, som har været forelagt Finansudvalget.

Tabel 20. Oversigt over igangværende anlægsprojekter (mio. kr.)

Igangværende an-

lægsprojekter

Starttids-

punkt

Forventet af-

slutning ved

projektstart

Nuværende for-

ventet afslutning

Årets

udgifter

Forven-

tede

totalud-

gifter

Modernisering af eKa-

pital

April 2015

Marts 2017

Juni 2018

38,8

126,3

ICING Dataudveksling

Maj 2015

Maj 2021

9,4

35,4

Generel Udstillingsløs-

ning (GUL)

September

2017

Juli 2020

1,7

25,8

NemVirksomhed

Marts 2016

Ultimo 2016

Marts 2018

13,5

43,2

Anmærkninger: 1) Finansudvalget er orienteret om projektets økonomi ved aktstykke nr. 109 af 22. juni 2017. 2) Finansud-

valget er orienteret om projektets økonomi ved aktstykke nr. 111 af 2. marts 2017. 3) Finansudvalget er orienteret om pro-

jektets økonomi ved aktstykke nr. 116 af 22. juni 2017

Det bemærkes, at projektet vedrørende NemVirksomhed ikke har været forelagt Finansudvalget.

r afgivet løfter om projek-

tet.

Side 32 af 32