Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 143
Offentligt
Skatteministeriet
J.nr. 2018 - 1150
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
(Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.)
§1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, som ændret senest ved
lov nr. 1684 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I §
9 J, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”nr. 1 og 2,
jf. dog arbejdsmarkedsbidragslovens §
3, ” til: ”nr. 1, 2
og 4, jf. dog 2.-5. pkt., og arbejdsmarkedsbidragslovens § 3”, og
”med fradrag af bidrag og præmier
til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven” udgår.
2.
I
§ 9 J, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:
”I
det nævnte grundlag indgår indbetalinger til ratepension og ophørende livrente omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 19 højst med det i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, nævnte
beløb, medmindre der er tale om bortseelsesberettigede indbetalinger til ratepension omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 15 B. Indbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, stk.
2, og stk. 4, indgår ikke i det i 1. pkt. nævnte grundlag. Arbejdsgiveres indbetalinger til
Arbejdsmarkedets Tillægspension indgår med 92 pct. af de indbetalinger, som af arbejdsgiverne
indberettes til
skatteforvaltningen. ”
3.
I §
9 J, stk. 1, 3. pkt.,
der bliver 6. pkt., ændres
”1. og 2. pkt.” til: ”1.-4. pkt.”
4.
I
§ 9 J, stk. 2,
affattes således:
”For indkomståret 2018 udgør procenten 9,5 og grundbeløbet
31.300 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2019 udgør procenten 10,1 og grundbeløbet 33.200 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2020 udgør procenten 10,5 og grundbeløbet 34.400 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2021 udgør procenten 10,6 og grundbeløbet 34.700 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 10,65 og grundbeløbet 35.100 kr.
(2010-niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens
§ 20.”
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
2
5.
I
§ 9 J, stk. 3, 1. pkt.,
ændres ”1., 3. og 4. pkt.” til: ”1.-
4. samt 6. og
7.pkt. ”
6.
Efter § 9 J indsættes:
Ӥ
9 K.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan lønmodtagere m.fl. og selvstændigt
erhvervsdrivende fradrage procenten anført i stk. 2 af den del af samme grundlag og under samme
betingelser som nævnt i § 9 J, stk. 1, 1.- 4. og 6. pkt., der overstiger et grundbeløb på 171.300 kr.
(2010-niveau). Fradraget kan dog højst udgøre grundbeløbet anført i stk. 2.
Stk. 2.
For indkomståret 2018 udgør procenten 2,5 og grundbeløbet 1.200 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2019 udgør procenten 3,75 og grundbeløbet 1.800 kr. (2010-niveau). For indkomståret
2020 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 4,5 og grundbeløbet 2.200 kr. (2010-niveau).
Stk. 3.
Grundbeløbene i stk. 1 og 2 reguleres efter personskattelovens § 20.
§ 9 L.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan personer fradrage procenten i stk. 3 af
deres fradragsberettigede pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18 og
pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, jf. dog 2.-5. pkt. og stk. 2.
Pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18 indgår med det beløb, hvormed
de i indkomståret fradrages efter pensionsbeskatningslovens § 18. Pensionsindbetalinger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 19 indgår efter fradrag af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag.
Indbetalinger til ratepension og ophørende livrente omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19
indgår højst med det i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, nævnte beløb, medmindre der er tale
om bortseelsesberettigede indbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 B. Der kan
højst beregnes fradrag af et grundbeløb på 63.900 kr. (2010-niveau). Grundbeløbet reguleres efter
personskattelovens § 20.
Stk. 2.
I grundlaget som nævnt i stk. 1, 1. pkt., fragår indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder dog ikke:
1) Udbetaling af invalidepension indtil opnåelse af folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social
pension.
2) Udbetaling af rateforsikring i tilfælde af forsikredes invaliditet.
3) Udbetaling af rateopsparing i tilfælde af kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter
reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære førtidspension.
4) Udbetaling af ægtefælle- eller samleverpension.
5) Udbetaling til efterladte.
6) Udbetaling af tjenestemandspension.
Stk. 3.
Procenten i stk. 1 udgør 8 for indkomstårene 2018 og 2019 samt 12 for indkomståret 2020 og
efterfølgende indkomstår, jf. dog 2. pkt. Fra og med det 15. indkomstår før det indkomstår, hvor
personen når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, opgjort ved indkomstårets
begyndelse, udgør procenten 20 for indkomståret 2018, 22 for indkomståret 2019 og 32 for
indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår. ”
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
3
§2
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8. oktober 2015, som ændret bl.a. ved
§ 1 i lov nr. 191 af 27. februar 2017 og senest ved § 5 i lov nr. 1682 af 26. december 2017, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 6, stk. 2,
affattes således:
”For indkomståret 2018 udgør procenten 11,13.
For indkomståret 2019 udgør procenten
12,16. For indkomstårene 2020 og 2021 udgør procenten 12,17. For indkomståret 2022 og
efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,18. For personer, der ikke har pligt til at betale
indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, udgør
procenten for indkomståret 2018 4,13. For indkomståret 2019 udgør procenten 4,16.
For indkomstårene 2020 og 2021 udgør procenten 4,17. For indkomståret 2022 og efterfølgende
indkomstår udgør procenten 4,18.”
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende og har virkning fra og med
indkomståret 2018.
Stk. 2.
Ligningslovens § 9 L, stk. 2, som affattet ved lovens § 1, nr. 6, har virkning for
pensionsudbetalinger, der sker den 1. oktober 2018 eller senere.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2018 efter § 16 i
lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de
ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2018, der følger af denne
lovs § 1.
Stk. 4.
Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 3 fastsættes af
økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2018, der
foreligger pr. 1. maj 2020.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ekstra skattefradrag for indbetalinger til pension
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslaget
2.2. Nyt jobfradrag
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Lovforslaget
2.3. Udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget og forhøjelse af loftet
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Lovforslaget
2.4. Nedsættelse af bundskatten
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Lovforslaget
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Dette lovforslag udmønter skatteelementerne i Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større
fradrag for pensionsindbetalinger indgået mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti den 6. februar 2018. I aftalen indgår følgende
skatteelementer:
Ekstra skattefradrag for indbetalinger til pension
Nyt jobfradrag
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
5
Udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget
Forhøjelse af loftet over beskæftigelsesfradraget
Nedsættelse af bundskatten
Det foreslås, at det ekstra skattefradrag for indbetalinger til pension og det nye jobfradrag indfases
gradvist fra 2018 frem mod 2020. Nedsættelsen af bundskatten og udvidelsen af grundlaget for
beskæftigelsesfradraget sker fra 2018, mens forhøjelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget sker
gradvist fra 2018 frem mod 2022.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti har
med Aftale om flere år på arbejdsmarkedet taget første skridt i retning af øget beskæftigelse og
bedre pensionsvilkår. Næste skridt tages med de ændringer, der følger af Aftale om lavere skat på
arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger.
Med Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger forbedres
vilkårene for pensionsopsparing med indførelse af et ekstra fradrag for indbetalinger til pension og
ved at udvide grundlaget for beskæftigelsesfradraget til også at omfatte pensionsindbetalinger.
Fradraget for pensionsindbetalinger er indrettet med henblik på at understøtte den økonomiske
tilskyndelse til pensionsopsparing for fuldtidsbeskæftigede med fradragsberettigede indbetalinger.
Pensionsfradraget vil betyde, at personer, der indbetaler til fradragsberettigede pensionsordninger,
vil få en skattelettelse. Hertil kommer de forbedrede muligheder for at anvende aldersopsparing i de
sidste 5 år før folkepensionsalderen, som blev aftalt med Aftale om flere år på arbejdsmarkedet. De
to aftaler betyder tilsammen, at tilskyndelsen til både at fortsætte på arbejdsmarkedet og til at spare
op til alderdommen styrkes.
Udover det ekstra pensionsfradrag styrkes den økonomiske tilskyndelse til pensionsopsparing
gennem en udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget, så dette også vil omfatte
pensionsindbetalinger. Dermed fjernes den forskelsbehandling, der har været til fordel for udbetalt
løn frem for løn indbetalt til pension.
Samtidig betyder reformen, at alle fuldtidsbeskæftigede vil få en skattelempelse med det nye
jobfradrag. Når gevinsten ved at være fuldtidsbeskæftiget bliver større, giver det større tilskyndelse
for personer, som modtager overførselsindkomst eller er deltidsbeskæftigede, til at blive
fuldtidsbeskæftigede.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
6
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ekstra skattefradrag for indbetalinger til pension
2.1.1. Gældende ret
Der er fradragsret for indbetalinger til privat pensionsopsparing i form af ratepension og
pensionsordninger med løbende udbetalinger, herunder livrenter. Fradraget foretages ved
opgørelsen af den personlige indkomst, dvs. med en skatteværdi på op til 52,7 pct. i 2018 (inkl.
kirkeskat). Anvender pensionsopspareren midler fra f.eks. lønindkomst til indbetalingerne, vil der
være betalt AM-bidrag af denne indkomst.
Er der tale om indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger med løbende
udbetalinger, herunder til ATP, og ratepensioner, er der ikke egentlig fradragsret, men i stedet
bortseelsesret. Det betyder, at arbejdsgiveren ikke medtager pensionsindbetalingerne i den
skattepligtige lønindtægt, der indberettes til SKAT Bortseelsesretten gælder både den del af
pensionsindskuddet, arbejdsgiveren betaler, og den del, som lønmodtageren selv betaler.
Bortseelsesretten indebærer, at der gives fuldt fradrag for pensionsindbetalingerne, dvs. at der er
fradrag i toppen af indkomsten. Indbetalingerne er alene arbejdsmarkedsbidragspligtige, og det er
pensionsinstituttet, der indeholder arbejdsmarkedsbidraget (herefter AM-bidraget).
2.1.2. Lovforslaget
Det foreslås, at der indføres et ekstra pensionsfradrag for indbetalinger til pension, der er omfattet af
pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 19, dvs. individuelle fradragsberettigede pensionsindbetalinger
og pensionsindbetalinger med bortseelsesret, herunder indbetalinger til ATP samt indbetalinger til
den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister.
Det ekstra pensionsfradrag vil give incitament til at spare op til alderdommen og medvirke til at
reducere samspilsproblemer mellem opsparing til pension og reduktion af offentlige ydelser til
pensionister. Med fradraget nedsættes den effektive beskatning af arbejde, og det tjener dermed et
dobbelt formål, da det både tilskynder til større pensionsopsparing og øget arbejdsudbud.
Samspillet mellem offentlige ydelser i pensionsalderen og egen pensionsopsparing betyder, at der
for mange kun er en beskeden tilskyndelse til pensionsopsparing
–
særligt sidst i arbejdslivet. Dette
kan mindske opbakningen til egen pensionsopsparing, herunder til arbejdsmarkedspensionerne.
Derudover kan det beskedne privatøkonomiske afkast af pensionsopsparing sidst i arbejdslivet
medvirke til hel eller delvis førtidig tilbagetrækning.
Indførelse af et ekstra pensionsfradrag er et bidrag til at løse samspilsproblemet, da
pensionsopspareren i de år, hvor der indbetales til pension, med det nye pensionsfradrag vil få øget
sin disponible indkomst som modvægt til eventuelle senere reduktioner af offentlige
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
1864831_0007.png
7
pensionsydelser m.v. Det vil således give større incitament til at spare op til pension. Sammen med
de ændrede regler for aldersopsparing og den foreslåede udvidelse af grundlaget for
beskæftigelsesfradraget, jf. afsnit 2.3.2, vurderes det, at den økonomiske tilskyndelse til
pensionsopsparing er tilstrækkeligt sikret til, at samspilsproblemet er håndteret for den brede gruppe
af fuldtidsbeskæftigede med almindelige arbejdsmarkedspensioner.
Det foreslås at målrette pensionsfradraget til den periode, hvor samspilsproblemet er størst, ved at
give et højere pensionsfradrag fra og med det femtende indkomstår før det indkomstår, hvor
pensionsopspareren når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Det foreslås således,
at fradragsprocenten skal være 32 fra og med det nævnte indkomstår. For pensionsopsparere med
længere tid til folkepensionsalderen foreslås det, at fradragsprocenten skal være 12.
Fradragsprocenten indfases gradvist frem mod 2020. Indfasningen fremgår af tabel 1.
Tabel 1. Indfasning af pensionsfradraget 2018-2020
2018
Pensionsfradrag før 15 år til folkepensionsalderen, procent.
Pensionsfradrag fra 15 år til folkepensionsalderen, procent.
8,0
20,0
2019
8,0
22,0
Fra 2020
12,0
32,0
Det foreslås endvidere, at pensionsfradraget målrettes årlige pensionsindbetalinger op til 70.000 kr.
efter arbejdsmarkedsbidrag (2018-niveau).
For personer med 15 år eller mindre til folkepensionsalderen, der foretager pensionsindbetalinger på
70.000 kr. eller derover, udgør det maksimale pensionsfradrag 14.000 kr. i 2018, 15.400 kr. i 2019
og 22.400 kr. i 2020 og efterfølgende år. For personer med mere end 15 år til folkepensionsalderen
udgør det maksimale pensionsfradrag 5.600 kr. i 2018 og 2019 og 8.400 kr. i 2020 og efterfølgende
år.
Da fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
der er beskatningsgrundlag for sundhedsbidraget og kommune- og kirkeskatten, har det i en
gennemsnitskommune en skatteværdi inkl. kirkeskat på ca. 26,6 pct. i 2018 og 25,6 pct. fra og med
2019.
For personer med 15 år eller mindre til folkepensionsalderen, der foretager pensionsindbetalinger,
vil der således blive tale om en skattelettelse på op til ca. 3.725 kr. i 2018 stigende til ca. 5.735 kr. i
2020 og efterfølgende år, mens skattelettelsen for personer med mere end 15 år til
folkepensionsalderen vil udgøre op til ca. 1.490 kr. i 2018 stigende til ca. 2.150 kr. i 2020 og
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
8
efterfølgende år. Alle beløb er i 2018-niveau.
Det ekstra pensionsfradrag beregnes på baggrund af det beløb, der efter pensionsbeskatningslovens
§ 18 kan fratrækkes i indkomståret, tillagt indkomstårets bortseelsesberettigede indbetalinger
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.
Beløbet reduceres med indkomstskattepligtige udbetalinger fra ratepensioner og pensionsordninger
med løbende udbetalinger m.v. Der sker således en modregning i grundlaget for det ekstra
pensionsfradrag med pensionsudbetalinger, der har en karakter, så de direkte eller indirekte
reducerer personens opsparing til fremtidige pensionsudbetalinger. Disse pensionsudbetalinger vil
således tilsvarende reducere behovet for at kompensere for et samspilsproblem via et ekstra
pensionsfradrag. Det betyder, at det ekstra pensionsfradrag målrettes nettoindbetalinger og dermed
nettoopsparingsbidrag til de pensionsordninger, hvor pensionsindbetalinger indgår i grundlaget for
det ekstra pensionsfradrag.
Målretningen af grundlaget for det ekstra pensionsfradrag til nettoindbetalinger begrænser også
muligheden for at spekulere i at optjene det ekstra pensionsfradrag via nye pensionsindbetalinger,
der er finansieret ved samtidige pensionsudbetalinger.
Det bemærkes, at der til f.eks tjenestemandspensioner samt minister-, borgmester- og MF-pensioner
ikke er knyttet en pensionsindbetaling, som kan danne grundlag for beregning af pensionsfradrag. I
det omfang personer med sådanne pensionsordninger har supplerende indbetalinger til
pensionsordninger med fradrags- eller bortseelsesret, vil der kunne opnås pensionsfradrag for disse
supplerende indbetalinger.
2.2. Nyt jobfradrag
2.2.1. Gældende ret
Efter gældende regler kan erhvervsaktive fradrage et beskæftigelsesfradrag, og enlige forsørgere
kan herudover fradrage et ekstra beskæftigelsesfradrag, jf. beskrivelsen af gældende ret for
beskæftigelsesfradraget i afsnit 2.3.1. Fradragene gives som ligningsmæssige fradrag. Herudover
gælder en række andre ligningsmæssige fradrag, der er relateret til specifikke udgifter, f.eks. fradrag
for fagforeningskontingent og underholdsbidrag.
Da fradragene gives som ligningsmæssige fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
der er beskatningsgrundlag for sundhedsbidraget og kommune- og kirkeskatten, har de i 2018 en
skatteværdi på ca. 26,6 pct. i en gennemsnitskommune. Som følge af udfasningen af
sundhedsbidraget fra 2012-2019 udgør skatteværdien af ligningsmæssige fradrag fra 2019 ca. 25,6
pct. med en gennemsnitlig kommunal skatteprocent inkl. kirkeskat.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
1864831_0009.png
9
2.2.2. Lovforslaget
Det foreslås at indføre et nyt jobfradrag målrettet de laveste arbejdsindkomster. Jobfradraget giver
relativt set den største skattelettelse til de lavestlønnede og øger samtidig den økonomiske gevinst
ved at være i beskæftigelse. Med initiativet reduceres således antallet af personer med lav
tilskyndelse til beskæftigelse.
Det foreslås, at jobfradraget skal være på 4,5 pct. af den del af arbejdsindkomsten, der overstiger
187.500 kr. (2018- niveau), og at det højst kan udgøre 2.500 kr. (2018-niveau).
Jobfradraget indfases gradvist frem mod 2020. Den foreslåede indfasning fremgår af tabel 2.
Tabel 2. Indfasning af jobfradraget 2018-2020
2018
Jobfradrag, procent.
Maksimalt jobfradrag, kr. (2018-niveau)
Maksimalt jobfradrag, kr. (grundbeløb
1)
)
Bundgrænse for beregningsgrundlag, kr. (2018-niveau)
Bundgrænse for beregningsgrundlag, kr. (grundbeløb
1)
)
1)
2,5
1.400
(1.200)
187.500
(171.300)
2019
3,75
2.000
(1.800)
187.500
(171.300)
Fra 2020
4,5
2.500
(2.200)
187.500
(171.300)
Grundbeløb i lovteksten i 2010-niveau, der reguleres efter personskattelovens § 20.
Jobfradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
der er beskatningsgrundlag for sundhedsbidraget og kommune- og kirkeskatten. I en
gennemsnitskommune har det en skatteværdi på ca. 26,6 pct. i 2018 og 25,6 pct. fra og med 2019.
For personer med indkomst over bundgrænsen vil jobfradraget medføre en skattelettelse på op til
ca. 370 kr. i 2018. I 2019 vil den maksimale skattelettelse udgøre ca. 565 kr. og stige til ca. 640 kr.
fra 2020. Alle beløb er i 2018-niveau.
Det foreslås, at den indkomst, der skal danne grundlag for beregning af jobfradrag, skal være den
samme arbejdsindkomst, som benyttes ved beregning af beskæftigelsesfradraget, jf. beskrivelsen af
gældende ret for beskæftigelsesfradraget i afsnit 2.3.1. Herved sikres det, at fradraget ligesom
beskæftigelsesfradraget rettes mod erhvervsaktive personer. Den foreslåede udvidelse af grundlaget
for beregning af beskæftigelsesfradrag, jf. afsnit 2.3.2, vil også gøre sig gældende for jobfradraget.
Beregningsgrundlaget fastsættes således ligesom for beskæftigelsesfradraget med udgangspunkt i
de gældende regler for arbejdsmarkedsbidraget.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
10
Jobfradraget betinges kun af, at personen er erhvervsaktiv med de nævnte indkomster, hvoraf der er
beregnet arbejdsmarkedsbidrag. Det er således ikke et fradrag for udgifter forbundet med selve
erhvervelsen af indkomsten. Det betyder, at den del af jobfradraget, som beregnes af bidragspligtig
udenlandsk indkomst, ikke vil reducere den udenlandske indkomst i eksempelvis de tilfælde, hvor
der skal beregnes dobbeltbeskatningslempelse ved beskatningen af den udenlandske indkomst her i
landet.
2.3. Udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget og forhøjelse af loftet
2.3.1. Gældende ret
Alle erhvervsaktive fradrager ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst et
beskæftigelsesfradrag. Beskæftigelsesfradraget indgår i de ligningsmæssige fradrag og beregnes
med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget med fradrag af indskud til
pensionsordninger.
For løn- og honorarmodtagere opgøres den indkomst, der danner grundlag for beregning af
beskæftigelsesfradraget, konkret af vederlag i penge m.v. for personligt arbejde i tjenesteforhold
(arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1), og vederlag, som indgår i den personlige indkomst,
i penge m.v. modtaget uden for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig
erhvervsvirksomhed (arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2). Dog indgår visse vederlag til
søfolk, ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift og visse skattefrie vederlag ikke
(arbejdsmarkedsbidragslovens § 3). De nævnte indkomster fratrækkes indbetalinger til privat
pensionsopsparing i form af ratepension og pensionsordninger med løbende udbetalinger, herunder
livrenter, omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18.
Indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, herunder ATP, indgår ikke i
grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget.
For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres den indkomst, der danner grundlag for beregning af
beskæftigelsesfradraget, af den del af overskuddet ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der er
personlig indkomst (arbejdsmarkedsbidragslovens § 4), og summen af en række nærmere
specificerede overførsler fra virksomheden til den selvstændigt erhvervsdrivende
(arbejdsmarkedsbidragslovens § 5).
Såfremt den indkomst, der skal danne grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget, medfører,
at fradraget bliver negativt, fastsættes beskæftigelsesfradraget til 0 kr.
Da grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget tager udgangspunkt i beregningen af
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
11
arbejdsmarkedsbidraget, vil en person, der både er lønmodtager og selvstændigt erhvervsdrivende,
få beregnet beskæftigelsesfradrag af summen af bidragsgrundlaget for lønmodtagerbidraget og
bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende. Hvis der er et negativt grundlag (f.eks.
underskud i virksomhed), indgår det i sammentællingen med 0 kr.
I 2018 udgør beskæftigelsesfradraget 9,5 pct. Det kan dog maksimalt udgøre 33.300 kr. Da
fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der
er beskatningsgrundlag for sundhedsbidraget og kommune- og kirkeskatten, har det i 2018 en
skatteværdi på ca. 26,6 pct. i en gennemsnitskommune. Som følge af udfasningen af
sundhedsbidraget fra 2012-2019 udgør skatteværdien af ligningsmæssige fradrag fra 2019 ca. 25,6
pct. med en gennemsnitlig kommunal skatteprocent inkl. kirkeskat.
Frem til 2022 forhøjes beskæftigelsesfradraget gradvist til 10,65 pct. og det maksimale fradrag til
37.400 kr. (2018-niveau).
Som led i skattereformen i 2012 blev der endvidere indført et ekstra beskæftigelsesfradrag for
enlige forsørgere.
2.3.2. Lovforslaget
Det foreslås at udvide grundlaget for beskæftigelsesfradraget til også at omfatte
pensionsindbetalinger. Udvidelsen af grundlaget vil også gøre sig gældende for
beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere.
Grundlaget for beskæftigelsesfradraget udvides ved, at private indbetalinger til fradragsberettigede
ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18 ikke længere fratrækkes i grundlaget, og at
arbejdsgiveradministrerede indbetalinger med bortseelsesret omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 19 af arbejdsindkomst lægges til. Arbejdsgiverindbetalte ATP-bidrag af arbejdsindkomst er
således også omfattet.
Da beskæftigelsesfradraget er målrettet de erhvervsaktive, vil pensionsindbetalinger, der ikke
vedrører arbejdsindkomst, f.eks. ATP-bidrag til dagpengemodtagere, ikke indgå i udvidelsen af
grundlaget for beskæftigelsesfradraget.
Med udvidelsen vil størrelsen af den enkeltes beskæftigelsesfradrag fremover kun afhænge af den
samlede arbejdsindkomst og ikke af, hvor stor en del af arbejdsindkomsten, der indbetales til
pension. For personer, der efter gældende regler ikke har opnået det maksimale
beskæftigelsesfradrag, betyder udvidelsen af grundlaget, at de vil få et højere beskæftigelsesfradrag,
hvis de ud over arbejdsindkomst også har indbetalinger til de omfattede pensionsordninger. Den
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
1864831_0012.png
12
skattemæssige sanktion ved at få arbejdsindkomst indbetalt til pensionsordninger fjernes således,
hvilket bidrager til at reducere samspilsproblemet.
Udvidelsen af grundlaget for beskæftigelsesfradraget indebærer, at det maksimale
beskæftigelsesfradrag vil nås ved en lavere arbejdsindkomst end efter gældende regler for personer
med de omfattede pensionsordninger.
Det foreslås derfor endvidere at forhøje loftet for det maksimale beskæftigelsesfradrag.
Forhøjelsen bidrager til, at det bedre kan betale sig at arbejde og øger derved arbejdsudbuddet.
Initiativet skal ses i sammenhæng med indførelsen af det nye målrettede jobfradrag, således at de
personer, hvis jobfradrag fuldt eller delvist aftrappes, til gengæld opnår højere
beskæftigelsesfradrag.
Det foreslås, at det maksimale beskæftigelsesfradrag forhøjes med 1.000 kr. årligt (2018-niveau).
Det medfører en tilsvarende forhøjelse af indkomstgrænsen for optjening af det maksimale
beskæftigelsesfradrag fra ca. 351.200 kr. før AM-bidrag til ca. 360.600 kr. (2022-regler i 2018-
niveau).
Forhøjelsen frem mod 2022 fremgår af tabel 3.
Tabel 3. Indfasning af forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget 2018-2022
2018
Beskæftigelsesfradrag, gældende regler, procent.
Maks. beskæftigelsesfradrag, gældende regler, kr. (2018-
niveau)
Maks. beskæftigelsesfradrag, forslag, kr. (2018-niveau)
Forhøjelse, kr. (2018-niveau)
Maks. beskæftigelsesfradrag, forslag, kr. (grundbeløb
1)
)
9,5
33.300
34.300
1.000
(31.300)
2019
10,1
35.400
36.400
1.000
(33.200)
2020
10,6
36.700
37.700
1.000
(34.400)
2021
10,6
37.000
38.000
1.000
(34.700)
2022
10,65
37.400
38.400
1.000
(35.100)
1) Grundbeløb i lovteksten i 2010-niveau, der reguleres efter personskattelovens § 20.
Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere forhøjes ikke.
Det bemærkes, at der til f.eks. tjenestemandspensioner samt minister-, borgmester- og MF-
pensioner ikke er knyttet en pensionsindbetaling, som kan indgå i det udvidede grundlag for
beskæftigelsesfradraget. I det omfang personer med sådanne pensionsordninger har supplerende
indbetalinger til pensionsordninger med fradrags- eller bortseelsesret, vil disse indbetalinger kunne
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
13
give anledning til beskæftigelsesfradrag.
2.4. Nedsættelse af bundskatten
2.4.1. Gældende ret
Bundskatten betales af alle skattepligtige personer, som har en personlig indkomst, der er større end
personfradraget.
Grundlaget for bundskatten består af den personlige indkomst med tillæg af eventuel positiv
nettokapitalindkomst. Der kan ikke fradrages negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige
fradrag i grundlaget for bundskatten. For ægtefæller foretages der en udligning af deres eventuelle
positive og negative nettokapitalindkomster, før bundskatten beregnes, så det kun er i det omfang,
at de samlet set har positiv nettokapitalindkomst, at denne medregnes til bundskattegrundlaget.
Bundskatten beregnes for indkomståret 2018 med 11,15 pct.
Som led i 2009-skattereformen, Forårspakke 2.0, sker der fra indkomståret 2012 til 2019 gradvist en
sammenlægning af sundhedsbidraget og bundskatten, så beskatningsgrundlaget fra og med
indkomståret 2019 udgøres af grundlaget for bundskatten, jf. lov nr. 459 af 12. juni 2009.
Sammenlægningen sker ved, at sundhedsbidraget reduceres, og bundskatten forhøjes med 1
procentpoint årligt i årene 2012 til 2019. Fra og med indkomståret 2019 er sundhedsbidraget således
ophævet.
Der gælder særlige regler for indbyggerne på Ertholmene (dvs. Christiansø og Frederiksø), som
ikke betaler sundhedsbidrag, kommuneskat og kirkeskat. De pågældende indbyggere er derfor
undtaget for den gradvise forhøjelse af bundskatten i takt med udfasningen af sundhedsbidraget. For
indbyggerne på Ertholmene udgør bundskatten 4,15 pct. for indkomståret 2018.
I 2014 og 2016 blev der gennemført forhøjelser af bundskatten for at finansiere henholdsvis
tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften og afskaffelse af PSO-afgiften. Forhøjelserne sker
gradvist fra henholdsvis indkomståret 2015 og 2018.
Der er fastsat et loft over den samlede skatteprocent, som en skattepligtig kan komme til at betale af
sin indkomst. Dette loft benævnes det skrå skatteloft. Der gælder ét loft for beskatningen af
personlig indkomst og ét for beskatningen af positiv nettokapitalindkomst.
Det skrå skatteloft for personlig indkomst virker på den måde, at hvis indkomstskatteprocenterne til
staten bestående af sundhedsbidrag, bundskat og topskat samt skatteprocenten til kommunen
tilsammen for indkomståret 2018 overstiger 52,02 pct., så reduceres topskatten for så vidt angår den
personlige indkomst med en procent svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
14
52,02 pct. Tilsvarende reduceres procenten for topskatten af positiv nettokapitalindkomst med en
procent svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 42 pct.
Parallelt med forhøjelserne af bundskatten som følge tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften
og afskaffelse af PSO-afgiften forhøjes det skrå skatteloft for personlig indkomst gradvist til 52,07
pct. fra 2022.
2.4.2. Lovforslaget
Ved forårets økonomiaftale med KL om kommunernes økonomi for 2018 blev det aftalt, at
kommunerne ville arbejde for at nedsætte skatten med samlet 250 mio. kr. Der blev derfor afsat en
pulje til skattenedsættelser. Med kommunernes vedtagelse af budgetter og skatteprocenter for 2018
kan det konstateres, at kommuneskatten samlet set stiger med ca. 82 mio. kr. i 2018, således, at der
samlet set sker en nettoforøgelse af det kommunale skatteniveau i forhold til det tilsigtede på i alt
godt 330 mio. kr.
Det foreslås på den baggrund at kompensere borgerne for denne skattestigning ved at nedsætte den
statslige bundskat i 2018 og følgende år med 0,02 procentpoint.
For indkomståret 2018 foreslås bundskatten således sænket fra 11,15 pct. til 11,13 pct., i 2019 fra
12,18 pct. til 12,16 pct., i 2020 og 2021 fra 12,19 pct. til 12,17 pct. og i 2022 og efterfølgende
indkomstår fra 12,20 pct. til 12,18 pct.
For indbyggerne bosat på Ertholmene foreslås bundskatten for indkomståret 2018 sænket fra 4,15
pct. til 4,13 pct., i 2019 fra 4,18 pct. til 4,16 pct., i 2020 og 2021 fra 4,19 pct. til 4,17 pct. og i 2022
og efterfølgende indkomstår fra 4,20 pct. til 4,18 pct.
Herved ydes der kompensation til skatteyderne set under ét for det højere kommuneskatteniveau fra
og med 2018.
Det skrå skatteloft for personlig indkomst foreslås ikke nedsat parallelt med
bundskattenedsættelsen. Den indirekte stramning af skatteloftet, som nedsættelsen af bundskatten
og fastholdelsen af skatteloftet medfører, modsvarer det øgede skatteloftsnedslag, der gives som
følge af det højere kommuneskatteniveau, der kompenseres for.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1 Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Skattelempelserne i forslaget skønnes samlet set at indebære et umiddelbart mindreprovenu på ca.
4,9 mia. kr. i 2018 stigende til 6,8 mia. kr. i 2025, jf. tabel 4. Opgjort efter tilbageløb og adfærd
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
1864831_0015.png
15
skønnes skattelempelserne isoleret set at svække de offentlige finanser med henholdsvis ca. 3,7
mia. kr. i 2018 og ca. 5,0 mia. kr. i 2025.
De umiddelbare provenuvirkninger for kommunerne skønnes at udgøre ca. 4,5 mia. kr. i 2018,
stigende frem til 2025 til ca. 6,5 mia. kr. Forslaget får dog ingen umiddelbare økonomiske
virkninger for kommunerne for indkomståret 2018. Da det af tidsmæssige grunde ikke har været
muligt at indarbejde virkningen af forslaget i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2018,
vil der for så vidt angår indkomstskatterne for de kommuner, der har valgt at selvbudgettere deres
udskrivningsgrundlag i 2018, ske en neutralisering af virkningen i forbindelse med afregningen af
de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2018 i 2021.
De nye skatteregler indarbejdes på en ny forskudsopgørelse for 2018, hvormed forslaget får fuld
virkning for finansåret 2018.
Tabel 4. Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget
Mia. kr. (2018-niveau)
Umiddelbar virkning
Ekstra skattefradrag for indbetalinger
til pension
Nyt jobfradrag
Udvidelse af grundlaget for
beskæftigelsesfradraget til også at
omfatte pensionsindbetalinger
Forhøjelse af loftet over
beskæftigelsesfradraget
Nedsættelse af bundskatten
Umiddelbar virkning i alt
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
Umiddelbar virkning for
kommuneskatten
Finans-
2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt
år
2018
-3,0
-0,8
-0,5
-3,0
-1,1
-0,5
-4,3
-1,4
-0,5
-4,3
-1,4
-0,4
-4,2
-1,4
-0,4
-4,2
-1,4
-0,4
-4,2
-1,4
-0,4
-4,3
-1,4
-0,5
-4,2
-1,4
-0,5
-3,0
-0,8
-0,5
-0,5
-0,2
-4,9
-3,7
-3,7
-4,5
-0,4
-0,2
-5,3
-4,0
-3,9
-5,1
-0,4
-0,2
-6,9
-5,2
-5,1
-6,6
-0,4
-0,2
-6,8
-5,1
-5,0
-6,6
-0,4
-0,2
-6,7
-5,1
-4,9
-6,4
-0,4
-0,2
-6,7
-5,0
-4,9
-6,4
-0,4
-0,2
-6,7
-5,0
-4,9
-6,4
-0,4
-0,2
-6,8
-5,1
-5,0
-6,5
-0,4
-0,2
-6,7
-5,1
-4,9
-6,5
-0,5
-0,2
-4,9
-3,7
-3,7
-4,5
I det følgende uddybes den provenumæssige vurdering af de enkelte elementer i lovforslaget.
Forslaget om et ekstra skattefradrag for pensionsindbetalinger skønnes at indebære et umiddelbart
mindreprovenu på ca. 2.950 mio. kr. i 2018 stigende til ca. 4.250 mio. kr. i 2025, jf. tabel 5.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
1864831_0016.png
16
Opgjort efter tilbageløb og adfærd skønnes forslaget at indebære et mindreprovenu på ca. 2.150
mio. kr. i 2018 og ca. 3.100 mio. kr. i 2025.
Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca. ca. 3.050 mio. kr.
Den umiddelbare virkning på kommuneskatten skønnes at udgøre ca. 2.850 mio. kr. i 2018 stigende
til ca. 4.250 mio. kr. i 2025.
Forslaget skønnes at berøre knap 3,1 mio. skattepligtige personer og at øge arbejdsudbuddet med
ca. 600 fuldtidspersoner.
Tabel 5. Ekstra fradrag for indbetalinger til pension
Mio. kr. (2018-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og
adfærd
Umiddelbar virkning for
kommuneskatten
2018 2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Varigt
Finans-
år 2018
-4.200
-2.950
-3.200
-2.250
-3.050
-4.200
-2.150
-2.850
-2.950 -3.050 -4.350 -4.300 -4.200 -4.150 -4.150 -4.250
-2.250 -2.300 -3.250 -3.250 -3.150 -3.150 -3.150 -3.200
-2.150 -2.200 -3.150 -3.100 -3.050 -3.000 -3.000 -3.100
-2.850 -3.050 -4.300 -4.250 -4.150 -4.150 -4.150 -4.250
Det nye jobfradrag skønnes at indebære et umiddelbart mindeprovenu på knap 850 mio. kr.
stigende til ca. 1.400 mio. kr. i 2025, jf. tabel 6. Opgjort efter tilbageløb og adfærd skønnes det til
henholdsvis ca. 600 mio. kr. i 2018 og ca. 1.000 mio. kr. i 2025.
Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca. 1.000 mio. kr.
Den umiddelbare virkning på kommuneskatten skønnes at udgøre ca. 800 mio. kr. i 2018 stigende
til ca. 1.400 mio. kr. i 2025.
Forslaget skønnes at berøre knap 2,3 mio. skattepligtige personer og at øge arbejdsudbuddet med
ca. 350 fuldtidspersoner. Forslaget om et jobfradrag skønnes at medføre, at ca. 170.000 personer får
delvist jobfradrag, og ca. 2,1 mio. personer får fuldt jobfradrag.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
1864831_0017.png
17
Tabel 6. Nyt jobfradrag
Mio. kr. (2018-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og
adfærd
Umiddelbar virkning for
kommuneskatten
2018 2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Finans
-år
Varigt
2018
-1.400
-850
-1.050
-600
-1.000
-1.400
-600
-800
-850 -1.150 -1.400 -1.400 -1.400 -1.400 -1.400 -1.400
-600 -850 -1.050 -1.050 -1.050 -1.050 -1.050 -1.050
-600
-800 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000
-800 -1.150 -1.400 -1.400 -1.400 -1.400 -1.400 -1.400
Forslaget om at udvide grundlaget for beskæftigelsesfradraget med pensionsindbetalinger og
forhøjelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget skønnes samlet set at indebære et umiddelbart
mindreprovenu på ca. 950 mio. kr. og ca. 750 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd fra 2018, jf. tabel
7. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca. 750 mio. kr.
Den umiddelbare virkning på kommuneskatten skønnes at udgøre ca. 900 mio. kr. fra 2018 og
frem.
Tabel 7. Udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget og forhøjelse af loftet
Mio. kr. (2018-niveau)
Umiddelbar virkning
Udvidelse af grundlag
Forhøjelse af loftet
I alt, umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Udvidelse af grundlag
Forhøjelse af loftet
I alt, efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og
adfærd
Udvidelse af grundlag
Forhøjelse af loftet
I alt, efter tilbageløb og
adfærd
Umiddelbar virkning for
kommuneskatten
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Finans
Varigt -år
2018
-450
-450
-900
-350
-350
-650
-500
-450
-950
-350
-350
-700
-500
-450
-950
-350
-350
-700
-450
-450
-900
-350
-350
-700
-450
-450
-900
-350
-350
-700
-450
-450
-900
-350
-350
-650
-450
-450
-900
-350
-350
-650
-450
-450
-900
-350
-350
-650
-450
-450
-900
-350
-350
-650
-450
-450
-900
-350
-350
-650
-500
-300
-750
-900
-450
-300
-750
-900
-450
-300
-750
-900
-450
-300
-750
-900
-450
-300
-750
-900
-450
-300
-750
-850
-450
-300
-750
-850
-450
-300
-750
-900
-450
-300
-750
-900
-500
-300
-750
-900
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
1864831_0018.png
18
Med udvidelsen af grundlaget for beregning af beskæftigelsesfradraget vil flere personer opnå det
maksimale beskæftigelsesfradrag. Det vil indebære en stigning i marginalskatten for personer, der
inden udvidelsen af grundlaget var placeret i optjeningsintervallet for beskæftigelsesfradraget, men
som efter udvidelsen opnår det maksimale beskæftigelsesfradrag. Det skyldes, at
beskæftigelsesfradraget for disse personer ikke længere er stigende i takt med indkomsten, da disse
personer som følge af udvidelsen allerede opnår det maksimale fradrag. Hermed bidrager
udvidelsen af grundlaget isoleret set negativt til arbejdsudbuddet. Forhøjelsen af loftet over det
maksimale beskæftigelsesfradrag modgår dog delvist de negative virkninger på arbejdsudbuddet
som følge af udvidelsen af grundlaget. Det skyldes, at en forhøjelse af loftet betyder, at det
indkomstniveau, hvor det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås, rykkes højere op i
indkomstskalaen.
Med gældende regler opnår ca. 1,5 mio. personer det maksimale beskæftigelsesfradrag. Med
forslaget om en forhøjelse af loftet kombineret med udvidelse af grundlaget, skønnes ca. 1,6 mio.
personer at få det maksimale beskæftigelsesfradrag.
Udvidelsen af grundlaget bidrager isoleret set med ca. -700 personer i arbejdsudbud, mens
forhøjelsen af loftet øger arbejdsudbuddet med ca. 250 fuldtidspersoner.
Forslaget om at nedsætte bundskatten skønnes at indebære et umiddelbart mindreprovenu på ca.
200 mio. kr., svarende til ca. 150 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2018, jf. tabel 8.
Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca. 150 mio. kr.
Den lavere bundskat har ingen betydning for kommuneskatten.
Forslaget skønnes at indebære en stigning i arbejdsudbuddet med 50 fuldtidspersoner.
Tabel 8. Nedsættelse af bundskatten
Mio. kr. (2018-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og
adfærd
Umiddelbar virkning for
kommuneskatten
2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
-200
-150
-150
-
-200
-150
-150
-
-250
-150
-150
-
-250
-150
-150
-
-250
-150
-150
-
-250
-150
-150
-
-250
-150
-150
-
-250
-150
-150
-
Varigt
Finans-
år 2018
-200
-200
-150
-150
-150
-
-150
-
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
19
3.2 Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget vedrørende ekstra skattefradrag for indbetalinger til pension medfører administrative
omkostninger for det offentlige på 1,0 mio. kr. årligt i 2018, 1,6 mio. kr. i 2019, 1,5 mio. kr. årligt i
2020-2021, 1,4 mio. kr. i 2022 og 0,5 mio. kr. i 2023. Omkostningerne vedrører systemtilpasninger.
Derudover medfører forslaget årlige omkostninger til løbende drift på 0,1 mio. kr. fra og med 2019.
Forslaget vedrørende nyt jobfradrag medfører administrative omkostninger for det offentlige på 0,6
mio. kr. årligt i 2018-2021 og 0,5 mio. kr. i 2022. Omkostningerne vedrører systemtilpasninger.
Forslaget vedrørende udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget og forhøjelse af loftet
medfører administrative omkostninger for det offentlige på 0,4 mio. kr. årligt i 2018-2019 og 0,3
mio. kr. årligt i 2020-2022. Omkostningerne vedrører systemtilpasninger.
Forslaget vedrørende nedsættelse af bundskatten medfører ikke administrative omkostninger for det
offentlige.
Dertil kommer en engangsudgift på 4,9 mio. kr. som følge af udsendelse af ny forskudsopgørelse.
4. Økonomiske konsekvenser og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne, da skattelettelserne udmøntes
automatisk.
Der vil blive udsendt en ny forskudsopgørelse til de borgere, der omfattes af de foreslåede
skattelettelserne i form af det ekstra fradrag for pensionsindbetalinger, det nye jobfradrag og
udvidelsen af grundlaget for beskæftigelsesfradraget og forhøjelse af loftet. De vil således få
skattelettelserne automatisk i 2018. For så vidt angår nedsættelse af bundskatten, vil denne ændring
blive indarbejdet i forskudsændringssystemet for 2018. Det indebærer, at de borgere, der kun
omfattes af nedsættelsen af bundskatten, vil få skattelettelsen i købet af 2018, hvis de får ændret
deres forskudsopgørelse i løbet af indkomståret, mens den resterende del vil få skattelettelsen i
forbindelse med årsopgørelsen for 2018, som er tilgængelig i skattemapperne i marts 2019. Her vil
nedsættelsen af bundskatten alt andet lige resultere i en større overskydende skat eller en lavere
restskat.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
1864831_0020.png
20
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget medfører ikke EU-retlige konsekvenser.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. marts 2018 til den 4. april 2018 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Akademikerne,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Business Denmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS,
Cevea, Danmarks Evalueringsinstitut, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Told-
og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Universiteter, Datatilsynet, DI,
DTL, Erhvervsstyrelsen
–
Team Effektiv Regulering, Finans Danmark, Finansforbundet,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Foreningen af Danske
Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, FSR
–
danske revisorer, FTF, HK-kommunal, HK-Privat, Horesta, Investering Danmark, Justitia, KL,
KRAKA, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, LO,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Moderniseringsstyrelsen, RockwoolFonden, SEGES,
Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening og Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(Hvis ja, angiv omfang)
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
(Hvis ja, angiv omfang)
Samlet skønnes lovforslaget i
2018 at medføre et umiddelbart
mindreprovenu på ca. 4,9 mia.
kr. og ca. 3,7 mia. kr. efter
tilbageløb og adfærd. Frem mod
2025 skønnes mindreprovenuet
øget til ca. 6,8 mia. kr. i
umiddelbar virkning og ca. 5,0
mia. kr. efter tilbageløb og
adfærd. Den varige virkning
skønnes til ca. 4,9 mia. kr. efter
tilbageløb og adfærd.
Forslaget vedrørende ekstra
skattefradrag for indbetalinger til
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
1864831_0021.png
21
pension medfører administrative
omkostninger for det offentlige
på 1,0 mio. kr. årligt i 2018, 1,6
mio. kr. i 2019, 1,5 mio. kr. årligt
i 2020-2021, 1,4 mio. kr. i 2022
og 0,5 mio. kr. i 2023.
Omkostningerne vedrører
systemtilpasninger. Derudover
medfører forslaget årlige
omkostninger til løbende drift på
0,1 mio. kr. fra og med 2019.
Forslaget vedrørende nyt
jobfradrag medfører
administrative omkostninger for
det offentlige på 0,6 mio. kr.
årligt i 2018-2021 og 0,5 mio. kr.
i 2022. Omkostningerne vedrører
systemtilpasninger.
Forslaget vedrørende udvidelse
af grundlaget for
beskæftigelsesfradraget og
forhøjelse af loftet medfører
administrative omkostninger for
det offentlige på 0,4 mio. kr.
årligt i 2018-2019 og 0,3 mio. kr.
årligt i 2020-2022.
Omkostningerne vedrører
systemtilpasninger.
Forslaget vedrørende nedsættelse
af bundskatten medfører ikke
administrative omkostninger for
det offentlige.
Dertil kommer en engangsudgift
på 4,9 mio. kr. som følge af
udsendelse af ny
forskudsopgørelse.
Ingen
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen.
Ingen
Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
1864831_0022.png
22
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
(sæt X)
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Alle erhvervsaktive fradrager ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst et
beskæftigelsesfradrag. Beskæftigelsesfradraget indgår i de ligningsmæssige fradrag og beregnes
med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget med fradrag af indskud til
pensionsordninger.
For løn- og honorarmodtagere opgøres den indkomst, der danner grundlag for beregning af
beskæftigelsesfradraget, konkret af vederlag i penge m.v. for personligt arbejde i tjenesteforhold
(arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1), og vederlag, som indgår ved opgørelsen af den
personlige indkomst, i penge m.v. modtaget uden for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om
selvstændig erhvervsvirksomhed (arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2). Dog indgår visse
vederlag til søfolk, ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift og visse skattefrie vederlag ikke
(arbejdsmarkedsbidragslovens § 3). De nævnte indkomster fratrækkes indbetalinger til privat
pensionsopsparing i form af ratepension og pensionsordninger med løbende udbetalinger, herunder
livrenter, omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18.
Indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, herunder ATP, indgår ikke i
grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget.
For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres den indkomst, der danner grundlag for beregning af
beskæftigelsesfradraget, konkret af de indkomstarter, som er nævnt i arbejdsmarkedsbidragslovens
§ 4 (den del af overskuddet ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der er personlig indkomst) og § 5
(opgjort indkomst ved anvendelse af virksomhedsordningen).
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.3.1.
Det foreslås i nr. 1 at tilføje indbetalinger foretaget af arbejdsgivere m.v. til pensionsordninger i
samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19 til de arbejdsmarkedsbidragspligtige
indkomster, der indgår i beregningsgrundlaget for beskæftigelsesfradraget. Der indsættes dog en
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
23
henvisning til de foreslåede nye 2.- 4. pkt. i stykket, hvorved indbetalinger til ratepension og
ophørende livrente omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 højst indgår med det i
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, nævnte beløb, medmindre der er tale om
bortseelsesberettigede indbetalinger til sportspension, indbetalinger til pensionsordninger omfattet
af pensionsbeskatningslovens § 19, som ikke stammer fra arbejdsindkomst, undtages fra at indgå i
beregningsgrundlaget, og der fastsættes nærmere regler vedrørende indbetalinger til
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), jf. bemærkningerne til nr. 2 nedenfor.
Med den foreslåede bestemmelse foreslås grundlaget for beskæftigelsesfradraget således udvidet
med arbejdsgiveradministrerede indbetalinger med bortseelsesret omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 19, hvorved også denne del af arbejdsindkomsten fremover medregnes
til grundlaget.
Bortseelsesberettigede pensionsindbetalinger fra arbejdsgivere fremgår ikke af årsopgørelsen, men
medregnes på baggrund af de indberetninger efter AM-bidrag, som SKAT allerede i dag får fra
pensionsinstitutterne. SKAT har således hovedparten af de oplysninger om bortseelsesberettigede
pensionsindbetalinger, som skal bruges for automatisk at kunne beregne beskæftigelsesfradrag af
det udvidede grundlag.
For i relation til indbetalinger til ATP at sikre, at alene indbetalinger, der hidrører fra
arbejdsindkomst medregnes til grundlaget for beskæftigelsesfradraget, fastsættes nærmere regler for
at sikre en enkel administration, jf. bemærkningerne herom til nr. 2 nedenfor.
Det foreslås endvidere at lade reglen om, at bidrag og præmier til pensionsordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 18 skal fradrages i beregningsgrundlaget for beskæftigelsesfradraget,
udgå. Herved sikres, at private indbetalinger til fradragsberettigede ordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 18 ikke længere fratrækkes i grundlaget for beskæftigelsesfradraget.
Med de to foreslåede ændringer foreslås det, at størrelsen af den enkeltes beskæftigelsesfradrag
fremover kun skal afhænge af den samlede arbejdsindkomst og ikke af, hvor stor en del af
arbejdsindkomsten, der indbetales til pension. For personer, der efter gældende regler ikke har
opnået det maksimale beskæftigelsesfradrag, betyder udvidelsen af grundlaget, at de vil få et højere
beskæftigelsesfradrag, hvis de ud over arbejdsindkomst også har indbetalinger til de omfattede
pensionsordninger. Den skattemæssige sanktion mod at få arbejdsindkomst indbetalt til
pensionsordninger fjernes således, hvilket bidrager til at reducere samspilsproblemet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i afsnit 2.3.2.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
24
Til nr. 2
Alle erhvervsaktive fradrager ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst et
beskæftigelsesfradrag. Beskæftigelsesfradraget indgår i de ligningsmæssige fradrag og beregnes
med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget med fradrag af indskud til
pensionsordninger. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i bemærkninger til nr. 1
ovenfor og afsnit 2.3.1.
Det foreslås i nr. 2, at der i den foreslåede udvidelse af grundlaget for beregningen af
beskæftigelsesfradraget, jf. bemærkningerne til nr. 1 ovenfor, for så vidt angår
arbejdsgiveradministrerede indbetalinger til ratepension og ophørende livrente højst skal medregnes
med 54.700 kr. (2018-niveau), som er det maksimale beløb, der kan indbetales med fradrags- eller
bortseelsesret til ratepension og ophørende livrente. Dette skal ses på baggrund af, at også
arbejdsgiveradministrerede indbetalinger til ratepension og livrente, der overstiger loftet for
indbetaling til ratepension, er arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, hvorfor det fulde indbetalte
beløb ellers vil blive medregnet til grundlaget for beskæftigelsesfradraget, uanset at det ikke er
bortseelsesberettiget. Da loftet for indbetaling til ratepension ikke gælder ratepensioner, der er
oprettet som sportspension, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 B, stk. 6, hvorefter der samlet set
kan indbetales 1.869.100 kr. (2018-niveau) med fradrags- og bortseelsesret, foreslås det, at årets
indbetalinger til ratepension i form af sportspension fra en arbejdsgiver medregnes fuldt ud til
grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget, i det omfang indbetalingen er
bortseelsesberettiget.
Det foreslås desuden i nr. 2, at den foreslåede udvidelse af grundlaget for beregningen af
beskæftigelsesfradraget ikke skal gælde for indbetalinger til pensionsordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 2 og 4, da disse indbetalinger ikke vedrører arbejdsindkomst.
Herved sikres, at der ikke gives beskæftigelsesfradrag for indkomst, der ikke er arbejdsindkomst.
Det foreslås endvidere i nr. 2
,
at ATP-bidrag, som indgår i den foreslåede udvidelse af
beregningsgrundlaget for beskæftigelsesfradraget, jf. bemærkningerne til nr. 1, bliver beregnet som
92 pct. af de ATP-bidrag, der af arbejdsgiverne indberettes til skattemyndighederne. For så vidt
angår ATP-bidrag modtager skattemyndighederne ikke oplysning fra ATP om, hvorvidt det enkelte
ATP-bidrag hidrører fra arbejdsindkomst. Men da skattemyndighederne får indberetninger fra
arbejdsgiverne af ATP-bidrag, vil disse indberetninger danne grundlag for beregningen af
beskæftigelsesfradraget for derved at opnå, at alene ATP-bidrag hidrørende fra arbejdsindkomst
medregnes. Disse indberettede beløb vil dog være bruttobeløb, hvoraf der ikke er indeholdt AM-
bidrag, idet dette indeholdes af ATP. Derfor skal de konkrete beløb fratrækkes 8 pct., som er
procentsatsen for arbejdsmarkedsbidrag (herefter AM-bidrag), før der beregnes
beskæftigelsesfradrag af dem. Af hensyn til en enkel administration foreslås det derfor at fastsætte
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
25
en fast beregning for ATP-bidrag, hvorefter det ekstra pensionsfradrag for den pågældendes ATP-
bidrag vil blive beregnet som 92 pct. af det ATP-bidrag, der indberettes til SKAT af arbejdsgiveren.
Dette vil således også gælde for de få tilfælde, hvor personen ellers måtte være friholdt fra at betale
AM-bidrag af sit ATP-bidrag. Dette kan være tilfældet, i det omfang personen er fritaget for at
betale dansk skat efter en dobbeltbeskatningsaftale eller efter danske lempelsesregler.
Det bemærkes, at selvstændigt erhvervsdrivendes ATP-bidrag ikke medregnes til grundlaget for
beskæftigelsesfradraget, da der er tale om en fradragsberettiget pensionsindbetaling efter
pensionsbeskatningslovens § 18. Fradragsberettigede pensionsindbetalinger fragår med forslaget, jf.
§ 1, nr. 1, ikke længere i grundlaget for beregning af beskæftigelsesfradraget. Blev selvstændigt
erhvervsdrivendes ATP-bidrag
–
ligesom lønmodtageres ATP-bidrag
–
positivt tillagt grundlaget
for beskæftigelsesfradrag, ville det dermed indgå to gange i grundlaget.
Til nr. 3
Efter gældende ret vil den del af beskæftigelsesfradraget, der beregnes af bidragspligtig udenlandsk
indkomst, ikke reducere den udenlandske indkomst i eksempelvis de tilfælde, hvor der skal
beregnes dobbeltbeskatningslempelse ved beskatningen af den udenlandske indkomst her i landet.
Dette skyldes, at beskæftigelsesfradraget kun betinges af, at personen er erhvervsaktiv med de i
bestemmelsen nævnte indkomster, hvoraf der er beregnet arbejdsmarkedsbidrag. Det er således ikke
et fradrag for udgifter forbundet med selve erhvervelsen af indkomsten.
Det foreslås i nr. 3 at ændre henvisningen til 1. og 2. pkt. i § 9 J, stk. 1, 3. pkt., der bliver 6. pkt., til
1.-4. pkt., da der indsættes nye 2-4. pkt.
Herved sikres dels en videreførelse af, at den del af beskæftigelsesfradraget, som beregnes af
bidragspligtig udenlandsk indkomst, ikke reducerer den udenlandske indkomst, som beskrevet
ovenfor, og dels at de nye regler om loft for medregning af ratepensioner m.v., undtagelser af
pensionsindbetalinger med bortseelsesret, der ikke vedrører arbejdsindkomst, og det beregnede
ATP-bidrag, jf. bemærkningerne til nr. 2, på tilsvarende vis ikke vil kunne reducere den
udenlandske indkomst.
Til nr. 4
Alle erhvervsaktive fradrager ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst et
beskæftigelsesfradrag. Beskæftigelsesfradraget indgår i de ligningsmæssige fradrag og beregnes
med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget med fradrag af indskud til
pensionsordninger.
I 2018 udgør beskæftigelsesfradraget 9,5 pct. Det kan dog maksimalt udgøre 33.300 kr. Da
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
26
fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der
er beskatningsgrundlag for sundhedsbidraget og kommune- og kirkeskatten, har det i 2018 en
skatteværdi på ca. 26,6 pct. i en gennemsnitskommune. I takt med udfasningen af sundhedsbidraget
fra 2012-2019 udgør skatteværdien af ligningsmæssige fradrag fra 2019 ca. 25,6 pct. med en
gennemsnitlig kommunal skatteprocent inkl. kirkeskat.
Frem til 2022 forhøjes beskæftigelsesfradraget gradvist til 10,65 pct. og det maksimale fradrag til
37.400 kr. (2018-niveau).
Det foreslås i nr. 4 at forhøje loftet for det maksimale beskæftigelsesfradrag.
Det foreslås, at det maksimale beskæftigelsesfradrag forhøjes med 1.000 kr. årligt (2018-niveau).
Det foreslås, at indkomstgrænsen for optjening af det maksimale beskæftigelsesfradrag forhøjes fra
ca. 351.200 kr. før AM-bidrag til ca. 360.600 kr. (2022-regler i 2018-niveau). Det foreslås
endvidere, at forhøjelsen indfases gradvist frem mod 2022.
Konkret foreslås det således, at procenten for indkomståret 2018 skal udgøre 9,5 og grundbeløbet
31.300 kr. (2010-niveau), procenten for indkomståret 2019 10,1 og grundbeløbet 33.200 kr. (2010-
niveau), procenten for indkomståret 2020 10,5 og grundbeløbet 34.400 kr. (2010-niveau), procenten
for indkomståret 2021 10,6 og grundbeløbet 34.700 kr. (2010-niveau) og procenten for
indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår 10,65 og grundbeløbet 35.100 kr. (2010-niveau).
Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20, jf. også tabel 3 i de almindelige
bemærkninger.
Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere forhøjes ikke.
Forhøjelsen bidrager til, at det bedre kan betale sig at arbejde og øger derved arbejdsudbuddet.
Til nr. 5
Alle erhvervsaktive fradrager ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst et
beskæftigelsesfradrag. Beskæftigelsesfradraget indgår i de ligningsmæssige fradrag og beregnes
med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget med fradrag af indskud til
pensionsordninger. Der henvises til beskrivelsen af gældende ret for beskæftigelsesfradraget i afsnit
2.3.1.
Som led i skattereformen i 2012 blev der endvidere indført et ekstra beskæftigelsesfradrag for
enlige forsørgere. Fradraget beregnes af det samme grundlag og under de samme betingelser som
beskæftigelsesfradraget bortset fra, at det grundbeløb, som fradraget maksimalt kan udgøre, er et
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
27
andet. I 2018 udgør det ekstra beskæftigelsesfradrag 6 pct. Det kan dog maksimalt udgøre 21.200
kr. Fra 2019 udgør det ekstra beskæftigelsesfradrag 6,25 pct., dog maksimalt 21.900 kr. (2018-
niveau). Det har i 2018 ligesom det almindelige beskæftigelsesfradrag en skatteværdi på ca. 26,6
pct. og ca. 25,6 pct. fra 2019 i en gennemsnitskommune.
Det foreslås i nr. 5 at ændre henvisningen til 1. og 2. pkt. i § 9 J, stk. 1, til 1.-5. pkt. og 6. og 7. pkt.,
som en konsekvens af, at der indføres indsættes nye 2-4. pkt. som følge af den foreslåede udvidelse
af grundlaget for beskæftigelsesfradraget, som foreslås også at skulle gælde for
beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere.
Med den foreslåede ændring foreslås en videreførelse af, at beskæftigelsesfradraget for enlige
forsørgere beregnes af det samme grundlag og under de samme betingelser som
beskæftigelsesfradraget, bortset fra det grundbeløb som fradraget maksimalt kan udgøre.
Til nr. 6
Med den foreslåede nye bestemmelse
§ 9 K
foreslås indført et nyt jobfradrag målrettet de
lavestlønnede.
Efter gældende regler kan erhvervsaktive fradrage et beskæftigelsesfradrag, og enlige forsørgere
kan herudover fradrage et ekstra beskæftigelsesfradrag, jf. beskrivelsen af gældende ret for
beskæftigelsesfradraget i bemærkningerne til nr. 1 ovenfor samt afsnit 2.3.1. Fradragene gives som
ligningsmæssige fradrag.
Det foreslås i nr. 5 at indføre et nyt ligningsmæssigt fradrag i form af et jobfradrag til de lavere
lønnede. Det foreslås, at jobfradraget skal udgøre 4,5 pct. af den del af arbejdsindkomsten, der
overstiger et grundbeløb på 171.300 kr. (2010- niveau) (bundgrænsen). Efter regulering i henhold til
personskattelovens § 20 udgør bundgrænsen for jobfradraget 187.500 kr. i 2018-niveau.
Jobfradraget kan dog maksimalt udgøre 2.200 kr. (2010-niveau). Efter regulering i henhold til
personskattelovens § 20 udgør det maksimale jobfradrag 2.500 kr. i 2018-niveau.
Det foreslås endvidere, at jobfradraget indfases gradvist frem mod 2020.
Det foreslås således konkret, at procenten for indkomståret 2018 skal udgøre 2,5 og grundbeløbet
1.200 kr. (2010-niveau), procenten for indkomståret 2019 3,75 og grundbeløbet 1.800 kr. (2010-
niveau) og procenten for indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår 4,5 og grundbeløbet 2.200
kr. (2010-niveau). Efter regulering i henhold til personskattelovens § 20, udgør det maksimale
jobfradrag i 2018-niveau 1.400 kr. i 2018, 2.000 kr. i 2019 og 2.500 kr. i 2020 og efterfølgende
indkomstår, jf. også tabel 2 i de almindelige bemærkninger.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
28
Jobfradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag, og dermed bliver skatteværdien af jobfradraget
26,6 pct. i 2018 i en gennemsnitskommune. Fra 2019, hvor sundhedsbidraget er udfaset, udgør
skatteværdien 25,6 i en gennemsnitskommune inkl. kirkeskat.
Det foreslås, at den indkomst, der skal danne grundlag for beregning af jobfradrag, skal være den
samme arbejdsindkomst, som benyttes ved beregning af beskæftigelsesfradraget. Herved sikres det,
at fradraget ligesom beskæftigelsesfradraget rettes mod erhvervsaktive personer jf. bemærkningerne
til nr. 1 ovenfor. Den foreslåede udvidelse af beregningsgrundlaget for beskæftigelsesfradraget vil
derfor ligeledes gøre sig gældende for jobfradraget.
For løn- og honorarmodtagere opgøres den indkomst, der danner grundlag for beregningen, således
af vederlag i penge m.v. for personligt arbejde i tjenesteforhold (arbejdsmarkedsbidragslovens § 2,
stk. 1, nr. 1), vederlag, som indgår i den personlige indkomst, i penge m.v. modtaget uden for
ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed
(arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2), og arbejdsgiveradministrerede
pensionsindbetalinger af arbejdsindkomst med bortseelsesret (arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk.
1, nr. 4, bortset fra pensionsindbetalinger, der ikke vedrører arbejdsindkomst). Visse vederlag til
søfolk, ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift og visse skattefrie vederlag indgår dog ikke
(arbejdsmarkedsbidragslovens § 3).
De nærmere regler vedrørende medregning af indbetalinger til ratepension og ophørende livrente og
fradrag for arbejdsgiveres indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foreslås at skulle
gælde ved udvidelsen af grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget, jf. bemærkningerne
til nr. 2, vil ligeledes gøre sig gældende for beregningen af jobfradrag.
For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres den indkomst, der danner grundlag for beregning af
beskæftigelsesfradraget, af den del af overskuddet ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der er
personlig indkomst (arbejdsmarkedsbidragslovens § 4), og summen af en række nærmere
specificerede overførsler fra virksomheden til den selvstændigt erhvervsdrivende
(arbejdsmarkedsbidragslovens § 5).
Da grundlaget for beregningen af jobfradraget opgøres på samme måde som grundlaget for
beregningen af beskæftigelsesfradrag, og derved med udgangspunkt i grundlaget for
arbejdsmarkedsbidraget, vil en person, der både er lønmodtager og selvstændigt erhvervsdrivende,
få beregnet sit jobfradrag af summen af bidragsgrundlaget som lønmodtager og bidragsgrundlaget
fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Hvis der er negativt grundlag (f.eks. underskud i virksomhed),
indgår det i sammentællingen med 0 kr., da arbejdsmarkedsbidraget ikke kan være negativt.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
29
Jobfradraget betinges kun af, at personen er erhvervsaktiv med de nævnte indkomster, hvoraf der er
beregnet arbejdsmarkedsbidrag. Det er således ikke et fradrag for udgifter forbundet med selve
erhvervelsen af indkomsten. Det betyder, at den del af jobfradraget, som beregnes af bidragspligtig
udenlandsk indkomst, ikke vil reducere den udenlandske indkomst i eksempelvis de tilfælde, hvor
der skal beregnes dobbeltbeskatningslempelse ved beskatningen af den udenlandske indkomst her i
landet.
Med den foreslåede nye bestemmelse
§ 9 L
indføres et ekstra pensionsfradrag.
Efter gældende regler i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 19 er der henholdsvis fradragsret for
pensionsopsparerens egne indbetalinger til private pensionsordninger og bortseelsesret for
indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, jf. også afsnit 2.2.1. Det foreslås, at
der indføres et ekstra pensionsfradrag for disse pensionsindbetalinger.
Det ekstra pensionsfradrag beregnes på baggrund af det beløb, der efter pensionsbeskatningslovens
§ 18 kan fratrækkes i indkomståret, tillagt indkomstårets bortseelsesberettigede indbetalinger
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.
Pensionsopspareres fradragsberettigede indbetalinger, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, medgår
med det beløb, der fremgår af årsopgørelsen. Det bemærkes, at det ikke er de foretagne
indbetalinger, der danner grundlag for beregningen af det ekstra pensionsfradrag, men det beløb,
som den pågældende i øvrigt har fradrag for, og som fremgår af årsopgørelsen.
Private, fradragsberettigede pensionsindbetalinger til livsvarig livrente m.v. er således efter
gældende ret fradragsberettigede efter de særlige fradragsfordelingsregler. Efter disse regler skal
fradraget for engangsindskud til livsvarig livrente m.v. fordeles ligeligt over 10 år, dog med
mulighed for at fradrage op til 50.400 kr. årligt (2018) efter det såkaldte opfyldningsfradrag, idet
fradraget for selvstændigt erhvervsdrivende dog kan udgøre op til 30 pct. af virksomhedens
overskud, jf. PBL § 18, stk. 5. Hvis pensionsopspareren og pensionsudbyderen derimod har aftalt en
indbetalingsperiode på 10 år eller mere med faste bidrag eller præmier, kan pensionsopspareren
fratrække de bidrag eller præmier, der er forfaldet i indkomståret.
Er der således tale om en engangsindbetaling, vil det derfor ikke være årets indbetaling, der danner
grundlag for beregningen af det ekstra pensionsfradrag, men derimod det fradrag i den personlige
indkomst, som den pågældende har i det pågældende indkomstår for pensionsindbetalingen.
Er der i stedet tale om fradragsberettiget indbetaling til ratepension eller ophørende livrente, vil en
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
30
sådan indbetaling være omfattet af loftet for indbetaling til ratepension på 54.700 kr. (2018).
Indbetales der mere end dette beløb, vil det ikke være fradrag i den personlige indkomst for det
overskydende beløb, som således heller ikke vil indgå i beregningen af det ekstra pensionsfradrag.
Det bemærkes, at rateloftet ikke gælder indbetalinger til selvstændiges ophørspension, jf.
pensionsbeskatningslovens § 15 A, samt for indbetaling til ratepension i form af sportspension, jf.
pensionsbeskatningslovens § 15 B. Efter den foreslåede regel om, at det ekstra pensionsfradrag
beregnes på baggrund af det beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 18 kan fratrækkes i
indkomståret, vil det ved indbetalinger på disse ordninger være det fradragsberettigede beløb, der
indgår i beregningen af det ekstra pensionsfradrag.
Pensionsopspareres fradragsberettigede indbetalinger, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, vil
således medgå med det beløb, der fremgår som fradragsberettiget på årsopgørelsen. Det bemærkes,
at det vil være indbetalt af midler, der allerede er betalt arbejdsmarkedsbidrag af, hvorfor det fuldt
ud vil indgå i beregningen af det ekstra pensionsfradrag.
Bortseelsesberettigede indbetalinger, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, fremgår derimod ikke af
årsopgørelsen, men vil blive medregnet i det ekstra pensionsfradrag på baggrund af de
indberetninger, som SKAT allerede i dag får fra pensionsinstitutterne og ATP. Indberetningerne af
de bortseelsesberettigede indbetalinger foretages efter pensionsinstituttets eller ATPs indeholdelse
af arbejdsmarkedsbidrag. Det er således det beløb, der indberettes af pensionsinstitutterne/ATP, der
indgår i beregningen af det ekstra pensionsfradrag.
Det foreslås dog, at der for så vidt angår bortseelsesberettigede indbetalinger til ratepension og
ophørende livrente højst skal medregnes 54.700 kr. (2018-niveau), dvs. det maksimale beløb, der
kan indbetales med bortseelsesret til ratepension og ophørende livrente. Er der således foretaget en
ratepensionsindbetaling, der overstiger rateloftet, vil det overskydende beløb ikke være
bortseelsesberettiget og deraf følgende ikke skulle medregnes ved opgørelsen af det ekstra
pensionsfradrag. Det bemærkes, at har den pågældende person indgået en såkaldt overløbsaftale
med pensionsinstituttet, hvorefter den del af året indbetalinger, der overstiger rateloftet, indbetales
til en livsvarige livrente, vil det overskydende beløb indgå i beregningen af det ekstra
pensionsfradrag, fordi der i givet fald vil være tale om en fuldt bortseelsesberettiget indbetaling til
livsvarig livrente.
Da loftet for indbetaling til ratepension ikke gælder ratepensioner, der er oprettet som
sportspension, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 B, stk. 6, hvorefter der samlet set kan indbetales
1.869.100 kr. (2018-niveau) med fradrags- og bortseelsesret, foreslås det, at årets indbetalinger til
ratepension i form af sportspension medregnes fuldt ud til grundlaget for beregningen af det ekstra
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
31
pensionsfradrag, i det omfang indbetalingen er bortseelsesberettiget.
Det foreslås endvidere, at det beløb, hvoraf det ekstra pensionsfradrag beregnes, bliver reduceret
med indkomstskattepligtige udbetalinger fra ratepensioner, pensionsordninger med løbende
udbetalinger og indeksordninger. I modsat fald kan en person blive berettiget til det ekstra
pensionsfradrag, selvom der ikke foretages egentlig opsparing, idet den fradrags- eller
bortseelsesberettigede indbetaling, der genererer ekstra pensionsfradrag, kan finansieres med en
indkomstskattepligtig pensionsudbetaling af tilsvarende størrelse. Med andre ord bliver det ekstra
pensionsfradrag alene beregnet af egentligt nettobidrag til øget pensionsopsparing.
Det foreslås dog samtidig, at udbetaling af invalidepension, udbetaling af rateforsikring i tilfælde af
forsikredes invaliditet, udbetaling af rateopsparing i tilfælde af kontohaverens varigt nedsatte
arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære
førtidspension, udbetaling af ægtefælle- eller samleverpension samt udbetaling til efterladte ikke
skal medføre en reduktion af det beløb, hvoraf det ekstra pensionsfradrag beregnes. Dette skal ses
på baggrund af, at sådanne udbetalinger fra pensionsordninger ikke finansieres ved en nedbringelse
af modtagerens egne fremtidige pensionsrettigheder. De nævnte pensionsudbetalinger nedbringer
således ikke modtagerens egen pensionsopsparing.
For så vidt angår undtagelsen for udbetaling af invalidepension foreslås det, at den alene gælder
indtil opnåelse af den pågældende pensionopsparers folkepensionsalder. Som hovedregel får
invalidepension en anden betegnelse, når den pågældende person opnår pensionsalderen, idet
personen fra dette tidspunkt af pensionsinstituttet behandles som almindelig alderspensionist. I
enkelte tilfælde får invalidepension, som en person modtager, imidlertid ikke anden betegnelse, når
den pågældende person opnår folkepensionsalderen. Undtagelsen for invalidepension foreslås
derfor kun at skulle gælde indtil den pågældendes folkepensionsalder, svarende til det tidspunkt, der
kan anses for et sædvanligt alderspensioneringstidspunkt.
Det betyder, at det ekstra pensionsfradrag reduceres af invalidepensionsudbetalinger i det tilfælde,
hvor personen før folkepensionsalderen modtager en invalidepension (der ikke fører til reduktion af
det ekstra pensionsfradrag) og ved opnåelse af folkepensionsalderen fortsætter med at modtage
samme type ydelse, dvs. uden en formel ændring af betegnelsen af den modtagne ydelse til
alderspension. Den ydelse, der modtages ved opnåelse af folkepensionsalderen, er alderspension og
skal fragå i grundlaget for beregning af det ekstra pensionsfradrag.
Endelig foreslås det, at heller ikke udbetaling af tjenestemandspension medfører reduktion af det
beløb, hvoraf det ekstra pensionsfradrag beregnes. Dette skal ses på baggrund af, at
pensionsopsparingen i disse ordninger (optjening af pensionsrettigheder) ikke indgår i grundlaget
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
32
for det ekstra pensionsfradrag. Modregning i grundlaget for det ekstra pensionsfradrag vil således
kun ske for pensionsudbetalinger fra ordninger, hvor pensionsindbetalinger tilsvarende indgår i
grundlaget for det ekstra pensionsfradrag.
Til § 2
Efter de gældende regler i personskattelovens § 6, stk. 2, er bundskattesatsen 11,15 pct. for
indkomståret 2018. Bundskattesatsen forhøjes efter gældende regler gradvist frem til indkomståret
2022. Der gælder særlige regler for indbyggerne på Ertholmene (dvs. Christiansø og Frederiksø),
som ikke betaler sundhedsbidrag, kommuneskat og kirkeskat. De pågældende indbyggere er derfor
undtaget fra en gradvis forhøjelse af bundskatten i takt med udfasningen af sundhedsbidraget.
Bundskattesatsen forhøjes efter gældende regler gradvist frem til indkomståret 2022. For
indbyggerne på Ertholmene udgør bundskatten 4,15 pct. for indkomståret 2018. Der henvises i
øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.4.1.
Det foreslås at nedsætte satsen for bundskatten med 0,02 pct. For indkomståret 2018 foreslås
bundskatten således sænket fra 11,15 pct. til 11,13 pct., i 2019 fra 12,18 pct. til 12,16 pct., i 2020 og
2021 fra 12,19 pct. til 12,17 pct. og i 2022 og efterfølgende indkomstår fra 12,20 pct. til 12,18 pct.
Det skrå skatteloft for personlig indkomst på 52,05 pct. og for positiv nettokapitalindkomst på 42,00
pct. foreslås ikke ændret. Den indirekte stramning af skatteloftet, som nedsættelsen af bundskatten
og fastholdelsen af skatteloftet medfører, modsvarer det øgede skatteloftsnedslag, der gives som
følge af det højere kommuneskatteniveau, der kompenseres for.
For indbyggerne bosat på Ertholmene foreslås bundskatten for indkomståret 2018 sænket fra 4,15
pct. til 4,13 pct., i 2019 fra 4,18 pct. til 4,16 pct., i 2020 og 2021 fra 4,19 pct. til 4,17 pct. og i 2022
og efterfølgende indkomstår fra 4,20 pct. til 4,18 pct.
Herved ydes der kompensation til skatteyderne set under ét for det højere kommuneskatteniveau fra
og med 2018.
Til § 3
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende og får virkning
fra og med indkomståret 2018. Lovforslaget gives således tilbagevirkende kraft. Lovforslaget er dog
udelukkende af begunstigende karakter.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
33
Med det fastsatte ikrafttrædelsestidspunkt sikres det, at loven træder i kraft hurtigst muligt, og at de
systemmæssige ændringer således kan iværksættes hurtigst muligt.
Det foreslås i
stk. 2,
at reglen om, at det ekstra pensionsfradrag, jf. ligningslovens § 9 L, jf.
lovforslagets § 1, nr. 6, reduceres med indkomstskattepligtige udbetalinger fra ratepensioner,
pensionsordninger med løbende udbetalinger og indeksordninger, først får virkning for
udbetalinger, der sker den 1. oktober 2018 eller senere.
Virkningstidspunktet 1. oktober 2018 sikrer, at pensionsinstitutterne og SKAT får tid til at udvikle
indberetningssystemer og procedurer knyttet til denne regel.
Det foreslås i
stk. 3,
at de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne
og folkekirken som følge af de dele af lovforslaget, der vedrører ekstra skattefradrag for
indbetalinger til pension, nyt jobfradrag samt udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget og
forhøjelse af loftet, neutraliseres for indkomståret 2018, for så vidt angår de kommuner, der for
2018 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige
indkomstskat. Neutraliseringen sker med baggrund i aktstykke 116, 2016/17, tiltrådt af
Finansudvalget den 22. juni 2017, hvoraf det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i
2018 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved
efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2018 neutraliseres virkningerne for de
selvbudgetterende kommuner.
Det foreslås i
stk. 4,
at efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for
2018 efter stk. 3, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2020. Efterreguleringen afregnes i 2021.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
34
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1162 af 1. september 2016, som ændret
senest ved lov nr. 1684 af 26. december
2017, foretages følgende ændringer:
§ 9 J.
Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst kan lønmodtagere m.fl. og
selvstændigt erhvervsdrivende fradrage
procenten anført i stk. 2 af grundlaget for
arbejdsmarkedsbidrag efter
arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr.
1 og 2, jf. dog arbejdsmarkedsbidragslovens
§ 3, og §§ 4 og 5 med fradrag af bidrag og
præmier til pensionsordninger m.v. omfattet
af § 18 i pensionsbeskatningsloven.
Fradraget kan dog højst udgøre grundbeløbet
anført i stk. 2. 1. og 2. pkt. finder ikke
anvendelse for bidragspligtige, som efter
bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for
hjemmehørende i en fremmed stat, i
Grønland eller på Færøerne, og som
erhverver bidragspligtig indkomst ved
beskæftigelse udført i udlandet for en
udenlandsk arbejdsgiver. Hvis beregningen
medfører, at fradraget er negativt, sættes
1.
I §
9 J, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”nr. 1 og 2,
jf. dog arbejdsmarkedsbidragslovens § 3, ”
til:
”nr. 1, 2 og 4, jf. dog 2.-5.
pkt., og
arbejdsmarkedsbidragslovens § 3”, og ”med
fradrag af bidrag og præmier til
pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i
pensionsbeskatningsloven” udgår.
2.
I
§ 9 J, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt. som
nye punktummer:
”I
det nævnte grundlag indgår indbetalinger
til ratepension og ophørende livrente
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19
højst med det i pensionsbeskatningslovens §
16, stk. 2, nævnte beløb, medmindre der er
tale om bortseelsesberettigede indbetalinger
til ratepension omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 15 B.
Indbetalinger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 2, og
stk. 4, indgår ikke i det i 1. pkt. nævnte
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
35
fradraget til 0 kr. for det pågældende
indkomstår.
Stk. 2.
For indkomstårene 2010 og 2011
udgør procenten 4,25 og grundbeløbet
13.600 kr. (2010-niveau). For indkomståret
2012 udgør procenten 4,4 og grundbeløbet
14.100 kr. (2010-niveau). For indkomståret
2013 udgør procenten 6,95 og grundbeløbet
22.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret
2014 udgør procenten 7,65 og grundbeløbet
24.500 kr. (2010-niveau). For indkomståret
2015 udgør procenten 8,05 og grundbeløbet
25.900 kr. (2010-niveau). For indkomståret
2016 udgør procenten 8,3 og grundbeløbet
26.700 kr. (2010-niveau). For indkomståret
2017 udgør procenten 8,75 og grundbeløbet
28.000 kr. (2010-niveau). 244 For
indkomståret 2018 udgør procenten 9,5 og
grundbeløbet 30.400 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2019 udgør procenten 10,1 og
grundbeløbet 32.300 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2020 udgør procenten 10,5 og
grundbeløbet 33.500 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2021 udgør procenten 10,6 og
grundbeløbet 33.800 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2022 og efterfølgende
indkomstår udgør procenten 10,65 og
grundbeløbet 34.100 kr. (2010-niveau).
Grundbeløbene reguleres efter
personskattelovens § 20.
Stk. 3.
Personer, der er enlige forsørgere og
omfattet af stk. 1, kan ud over fradraget
opgjort efter stk. 2 ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fradrage procenten
anført i stk. 4 i samme grundlag og under
samme betingelser som nævnt i stk. 1, 1., 3.
og 4. pkt. Ved enlige forsørgere forstås i
denne bestemmelse personer, der er
grundlag. Arbejdsgiveres indbetalinger til
Arbejdsmarkedets Tillægspension indgår
med 92 pct. af de indbetalinger, som af
arbejdsgiverne indberettes til
skatteforvaltningen. ”
3.
I §
9 J, stk. 1, 3. pkt.,
der bliver 6. pkt.,
ændres ”1. og 2. pkt.” til: ”1.-4. pkt.”
4.
I
§ 9 J, stk. 2,
affattes således:
”For indkomståret 2018 udgør procenten
9,5
og grundbeløbet 31.300 kr. (2010-niveau).
For indkomståret 2019 udgør procenten 10,1
og grundbeløbet 33.200 kr. (2010-niveau).
For indkomståret 2020 udgør procenten 10,5
og grundbeløbet 34.400 kr. (2010-niveau).
For indkomståret 2021 udgør procenten 10,6
og grundbeløbet 34.700 kr. (2010-niveau).
For indkomståret 2022 og efterfølgende
indkomstår udgør procenten 10,65 og
grundbeløbet 35.100 kr. (2010-niveau).
Grundbeløbene reguleres efter
personskattelovens § 20.”
5.
I
§ 9 J, stk. 3, 1. pkt.,
ændres ”1., 3. og 4.
pkt.” til: ”1.- 4. samt 6. og 7.pkt. ”
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
36
berettiget til og modtager ekstra børnetilskud
efter lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag. Den angivne
procent kan fradrages med en fjerdedel for
hvert kvartal, for hvilket de enlige forsørgere
får det ekstra børnetilskud. Fradraget kan
højst udgøre grundbeløbet i stk. 4.
6.
Efter § 9 J indsættes:
Ӥ
9 K.
Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst kan lønmodtagere m.fl. og
selvstændigt erhvervsdrivende fradrage
procenten anført i stk. 2 af den del af samme
grundlag og under samme betingelser som
nævnt i § 9 J, stk. 1, 1.- 4. og 6. pkt., der
overstiger et grundbeløb på 171.300 kr.
(2010-niveau). Fradraget kan dog højst
udgøre grundbeløbet anført i stk. 2.
Stk. 2.
For indkomståret 2018 udgør
procenten 2,5 og grundbeløbet 1.200 kr.
(2010-niveau). For indkomståret 2019 udgør
procenten 3,75 og grundbeløbet 1.800 kr.
(2010-niveau). For indkomståret 2020 og
efterfølgende indkomstår udgør procenten
4,5 og grundbeløbet 2.200 kr. (2010-niveau).
Stk. 3.
Grundbeløbene i stk. 1 og 2 reguleres
efter personskattelovens § 20.
§ 9 L.
Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst kan personer fradrage procenten i
stk. 3 af deres fradragsberettigede
pensionsindbetalinger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 18 og
pensionsindbetalinger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 19, jf. dog 2.-5.
pkt. og stk. 2. Pensionsindbetalinger omfattet
af pensionsbeskatningslovens § 18 indgår
med det beløb, hvormed de i indkomståret
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
37
fradrages efter pensionsbeskatningslovens §
18. Pensionsindbetalinger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 19 indgår efter
fradrag af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag.
Indbetalinger til ratepension og ophørende
livrente omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 19 indgår højst
med det i pensionsbeskatningslovens § 16,
stk. 2, nævnte beløb, medmindre der er tale
om bortseelsesberettigede indbetalinger
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15
B. Der kan højst beregnes fradrag af et
grundbeløb på 63.900 kr. (2010-niveau).
Grundbeløbet reguleres efter
personskattelovens § 20.
Stk. 2.
I grundlaget som nævnt i stk. 1, 1.
pkt., fragår indkomstskattepligtige
pensionsudbetalinger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1-
4. Dette gælder dog ikke:
1) Udbetaling af invalidepension indtil
opnåelse af folkepensionsalderen, jf. § 1 a i
lov om social pension.
2) Udbetaling af rateforsikring i tilfælde af
forsikredes invaliditet.
3) Udbetaling af rateopsparing i tilfælde af
kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne,
som efter reglerne i lov om social pension
berettiger kontohaveren til at oppebære
førtidspension.
4) Udbetaling af ægtefælle- eller
samleverpension.
5) Udbetaling til efterladte.
6) Udbetaling af tjenestemandspension.
Stk. 3.
Procenten i stk. 1 udgør 8 for
indkomstårene 2018 og 2019 samt 12 for
indkomståret 2020 og efterfølgende
indkomstår, jf. dog 2. pkt. Fra og med det 15.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
38
indkomstår før det indkomstår, hvor
personen når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i
lov om social pension, opgjort ved
indkomstårets begyndelse, udgør procenten
20 for indkomståret 2018, 22 for
indkomståret 2019 og 32 for indkomståret
2020 og efterfølgende indkomstår. ”
§2
I personskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8. oktober
2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 191
af 27. februar 2017 og senest ved § 5 i lov nr.
1682 af 26. december 2017, foretages
følgende ændringer:
§ 6. ---
Stk. 2.
For indkomståret 2011 udgør
procenten 3,64. For indkomståret 2012 udgør
procenten 4,64. For indkomståret 2013 udgør
procenten 5,83. For indkomståret 2014 udgør
procenten 6,83. For indkomståret 2015 udgør
procenten 8,08. For indkomståret 2016 udgør
procenten 9,08. For indkomståret 2017 udgør
procenten 10,08. For indkomståret 2018
udgør procenten 11,15. For indkomståret
2019 udgør procenten 12,18. For
indkomstårene 2020 og 2021 udgør
procenten 12,19. For indkomståret 2022 og
efterfølgende indkomstår udgør procenten
12,20. For personer, der ikke har pligt til at
betale indkomstskat efter § 8 c eller
kommunal indkomstskat efter lov om
kommunal indkomstskat, udgør procenten
for indkomståret 2011 og indkomståret 2012
3,64. For indkomstårene 2013 og 2014 udgør
procenten 3,83. For indkomstårene 2015-
1.
§ 6, stk. 2,
affattes således:
”For
indkomståret 2018 udgør procenten
11,13. For indkomståret 2019 udgør
procenten
12,16. For indkomstårene 2020 og 2021
udgør procenten 12,17. For indkomståret
2022 og efterfølgende indkomstår udgør
procenten 12,18. For personer, der ikke har
pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c
eller kommunal indkomstskat efter lov om
kommunal indkomstskat, udgør procenten
for indkomståret 2018 4,13. For
indkomståret 2019 udgør procenten 4,16.
For indkomstårene 2020 og 2021 udgør
procenten 4,17. For indkomståret 2022 og
efterfølgende indkomstår udgør procenten
4,18.”
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.) samt resumé
39
2017 udgør procenten 4,08. For indkomståret
2018 udgør procenten 4,15. For indkomståret
2019 udgør procenten 4,18. For
indkomstårene 2020 og 2021 udgør
procenten 4,19. For indkomståret 2022 og
efterfølgende indkomstår udgør procenten
4,20.
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende og har virkning
fra og med indkomståret 2018.
Stk. 2.
Ligningslovens § 9 L, stk. 2, som
affattet ved lovens § 1, nr. 6, har virkning for
pensionsudbetalinger, der sker den 1. oktober
2018 eller senere.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af den kommunale
slutskat og kirkeskat for indkomståret 2018
efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat
korrigeres den opgjorte slutskat for den
beregnede virkning af de ændringer i
udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og
kirkeskat for 2018, der følger af denne lovs §
1.
Stk. 4.
Den beregnede korrektion af den
kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 3
fastsættes af økonomi- og
indenrigsministeren på grundlag af de
oplysninger vedrørende indkomståret 2018,
der foreligger pr. 1. maj 2020.