SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 133
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast (1)

J. nr. 2017 - 1675

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love

(Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af be-

løb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter,

EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejen-

dom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selv-

stændige grupper, og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.)

§1

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6. september 2016, som ændret ved § 2 i lov

nr. 1557 af 13. december 2016, § 16 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 22 i lov nr. 1555 af 19. decem-

ber 2017 og § 1 i lov nr. 1683 af 26. december 2017 foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1, litra c, 1. pkt.,

udgår », eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens

§ 16 B, stk. 1«.

§ 2, stk. 3, 2.

3. pkt.,

udgår »eller afståelsessummer«.

§ 2

indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7.

Virksomhed med investering i aktier og erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kon-

trakter omfattet af kursgevinstloven anses kun for udøvelse af erhverv efter stk. 1, litra a, når der

foreligger næringsvirksomhed. Dette gælder dog ikke, såfremt en fysisk eller juridisk person, hvor-

med selskabet har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, udøver erhvervsvirksomhed i

Danmark, der står i forbindelse med den i 1. pkt. omhandlede virksomhed.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

§ 2 C, stk. 5, 9. pkt.,

udgår »m.v.«

§ 2 D, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »og overdrageren« til: », og overdrageren eller fysiske eller juridi-

ske personer, hvormed overdrageren har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2,«.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven) m.v.

§ 2 D, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »aktionæren«: »eller fysiske eller juridiske personer, hvor-

med aktionæren har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2,«.

§ 3, stk. 1, nr. 19, 4.

5. pkt.,

ophæves.

§ 3, stk. 1, nr. 19, 6. pkt.,

der bliver 4. pkt., ændres »3. og 5. pkt.« til: »3. pkt.«

§ 11

indsættes som

stk. 7:

”Stk. 7.

Renter og kursgevinster medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

skattepligtige omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, hvis debitor er hjemmehørende i et andet land,

der er medlem af EU eller EØS, og debitor dels efter stk. 1 ikke kunne have fået fradrag for de til-

svarende beløb, hvis debitor havde været skattepligtig i Danmark, dels efter regler om tynd kapitali-

sering i det andet land ikke har fået fradrag for de tilsvarende beløb. 1. pkt. gælder dog ikke for ren-

ter af lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selska-

ber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for.”

10.

§ 11 B, stk. 4, nr. 5, 1. pkt.,

udgår »og skattepligtige afståelsessummer omfattet af ligningslo-

vens § 16 B«.

11.

Efter § 13 I indsættes:

”§ 13 J.

Pensionsinstitutter, jf. stk. 3, som er skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra b, skal anvende la-

gerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab, der indgår i opgørelsen af fortjenesten ved fast ejen-

dom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven. Efter lagerprincippet opgøres indkomstårets ge-

vinst og tab som forskellen mellem handelsværdien af ejendommen ved indkomstårets slutning og

handelsværdien af ejendommen ved indkomstårets begyndelse. Er ejendommen anskaffet i ind-

komståret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem handelsværdien ved indkomstårets slut-

ning og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi, jf. dog 6. pkt. Er ejendommen afstået i ind-

komståret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontant-

værdi og handelsværdien ved indkomstårets begyndelse. Er ejendommen anskaffet og afstået i

samme indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til

kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi, jf. dog 6. pkt. Ved opgørelse af

gevinst og tab efter 3. og 5. pkt., hvortil der er ydet tilskud efter lov om støttede private ungdomsbo-

liger, anvendes anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi fratrukket tilskuddet. Reglerne om

skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer finder ikke anvendelse.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af gevinsten efter stk. 1 kan pensionsinstituttet fradrage tidligere års tab ved-

rørende fast ejendom, opgjort efter stk. 1, som ikke er modregnet i indtægt eller fortjeneste beskattet

efter stk. 1.

Stk. 3.

Som pensionsinstitut i stk. 1 anses selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende i et

andet EU- eller EØS-land, og som

1) har tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed i et land, som har gennemført direktiv

2016/2341/EU eller direktiv 2003/41/EF med senere ændringer, eller

2) opfylder betingelser svarende til de betingelser, som er angivet i pensionsbeskatningslovens

§ 52.”

12.

§ 21

indsættes som

stk. 2:

”Stk. 2.

Indkomstskatten for indtægt og fortjeneste som nævnt i § 2, stk. 1, litra b, som modtages af

et pensionsinstitut omfattet af § 13 J, udgør 15,3 pct. af den skattepligtige indkomst.”

13.

§ 32, stk. 5, nr. 4,

udgår »og skattepligtige afståelsessummer vedrørende aktier m.v., der om-

fattes af aktieavancebeskatningsloven«.

14.

§ 33, 3. pkt.,

ændres »eller andre selskaber efter § 20 a i lov om visse erhvervsdrivende selska-

ber« til: »og virksomheder med begrænset hæftelse, der opløses efter denne bestemmelse, jf. § 20 i

lov om visse erhvervsdrivende virksomheder«.

§2

I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1148 af 29. august 2016, som ændret ved §

2 i lov nr. 683 af 8. juni 2017, § 6 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og § 1 i lov nr. 1555 af 19. december

2017, foretages følgende ændringer:

§ 13 A, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 2, 1. pkt.,

ændres »udbytter, gevinster og afståelsessummer efter

ligningslovens § 16 B« til: »udbytter og gevinster«.

§ 13 A, stk. 1, 2.

3. pkt.,

stk. 2, 3. pkt.,

ændres »udbytter, gevinster og afståelsessummer«

til: »udbytter og gevinster«.

To steder i

§ 13 A, stk. 3,

ændres »udbytter,

gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16

B«

til: »udbytter

og gevinster«.

To steder i

§ 13 A, stk. 3,

ændres »udbytter,

gevinster, tab og afståelsessummer efter ligningslovens

§ 16 B«

til: »udbytter,

gevinster og tab«.

§ 17 A, stk. 1, 2. pkt.,

udgår »og afståelsessummer«.

§ 23, stk. 2, 5. pkt.,

stk. 7, 5. pkt.,

ændres »§§ 16 A eller 16 B« til: »§ 16 B, stk. 1«.

§ 39, stk. 3, 2. pkt.,

udgår ”efter skatteministerens bestemmelse”.

§ 39 A, stk. 5, 1. pkt.,

udgår »erhvervelse af afståelsessummer for aktier, jf. ligningslovens § 16

B, og ved«.

§ 46, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16

B« til: »udbytter og gevinster«.

10.

§ 46, stk. 3, 2.

3. pkt.,

ændres »udbytter, gevinster og afståelsessummer« til: »udbytter og

gevinster«.

§3

I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 24. august 2015, som ændret ved § 5 i lov nr.

652 af 8. juni 2016, § 1 i lov nr. 1557 af 13. december 2016, § 4 i lov nr. 1375 af 4. december 2017

og § 12 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:

§ 9

indsættes efter »aktionæren«:

»eller fysiske eller juridiske personer, hvormed aktionæren har en forbindelse som omhandlet i lig-

ningslovens § 2,«.

§ 14

indsættes som

nr. 17 og 18:

”17) Når en af de i nr. 1 nævnte sparekasser fusionerer med en andelskasse som nævnt i nr. 3 med

sparekassen som fortsættende pengeinstitut.

18)

Når en af de i nr. 3 nævnte andelskasser fusionerer med et aktieselskab omfattet af selskabsskat-

telovens § 1, stk. 1, nr. 1, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, med aktieselskabet

som fortsættende pengeinstitut.”

§4

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret ved § 8 i lov nr. 652

af 8. juni 2017 og senest ved § 2 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 3 i lov nr. 1686 af 26. de-

cember 2017 og § 3 i lov nr. 1682 af 26. december 2017 foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1, nr. 4, 8. og 9. pkt.,

ophæves.

§ 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt.,

udgår »eller erhverver afståelsessummer omfattet af ligningslovens §

16 B, stk. 1,«.

§ 2, stk. 1, nr. 6, 3.-5. pkt.,

ændres »Skattepligten omfatter« til: »Som skattepligtigt udbytte an-

ses«.

§ 2, stk. 1, nr. 6, 4.

5. pkt.,

ændres »dennes ægtefælle« til: »fysiske eller juridiske personer,

hvormed den pågældende person har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2,«.

§ 2, stk. 6, 1. pkt.,

udgår »eller afståelsessummer«.

§ 2

indsættes som

stk. 11:

»Stk. 11.

Virksomhed med investering i aktier og erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kon-

trakter omfattet af kursgevinstloven anses kun for udøvelse af erhverv efter stk. 1, nr. 4, når der fo-

religger næringsvirksomhed. Dette gælder dog ikke, såfremt en fysisk eller juridisk person, hvor-

med personen har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, udøver erhvervsvirksomhed i

Danmark, der står i forbindelse med den i 1. pkt. omhandlede virksomhed.«

§ 65, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

§ 65, stk. 1, 3. pkt.,

der bliver 2. pkt., affattes således:

»Til udbytte henregnes beløb omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 2, og udlodning af likvidati-

onsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, forudsat at en af betingel-

serne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a-d, er opfyldt.«

§ 65 A, stk. 1,

udgår »eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B«.

10.

§ 67, stk.1, 1. pkt.,

ændres: ”der er skattepligtig efter § 1,” til ” der er skattepligtig efter § 1 el-

ler § 2, stk.1, litra 4,”.

11.

§ 67, stk. 2,

ændres »efter § 1 i selskabsskatteloven eller efter fondsbeskatningsloven,« til: »ef-

ter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, eller fondsbeskatningsloven,«.

12.

§ 73 E, stk. 3, 2. pkt.,

udgår ”efter skatteministerens bestemmelse”.

§5

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, som ændret senest ved § 4 i

lov nr. 1555 af 19. december 2017 og ved § 1 i lov nr. 1684 af 26. december 2017, foretages føl-

gende ændringer:

§ 16 A, stk. 2, nr. 1,

indsættes efter »stk. 3«: », og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1«.

§ 16 C, stk. 4, nr. 3,

udgår », afståelsessummer efter § 16 B«.

§6

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 239 af 7. marts 2017, foretages følgende

ændringer:

§ 4, stk. 2, nr. 2,

ophæves.

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.

§ 4, stk. 2, nr. 4,

der bliver nr. 3, udgår », jf. dog nr. 2«.

§ 5, stk. 2,

udgår »og 2«.

§ 5, stk. 3,

ændres »§ 4, stk. 2, nr. 3 eller 4,« til: »§ 4, stk. 2, nr. 2 eller 3,«.

§ 6, stk. 2,

udgår »og 2«.

§7

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016, som ændret ved § 6 i lov nr. 474 af 17.

maj 2017 og § 18 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:

§ 13, stk. 1, nr. 19, 1. pkt.,

ændres »fritaget for afgift,« til: »fritaget for afgift i henhold til nr. 1-

6, 13, 15 for så vidt angår transport af syge eller tilskadekomne personer med transportmidler speci-

elt konstrueret til dette formål, og nr. 17, 18 og 21,«.

§ 45

indsættes efter stk. 13 som nyt stykke:

»Stk. 14.

Afgiftspligtige personer kan for indkøb, for hvilke afgiften efter denne lov ikke kan fradra-

ges, få godtgjort afgiften efter denne lov af den afgift, der godtgøres efter følgende love:

1) Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

2) Lov om afgift af elektricitet.

3) Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

4) Lov om afgift af naturgas og bygas m.v.

5) Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.«

Stk. 14 og 15 bliver herefter stk. 15 og 16.

§8

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, som ændret senest

ved § 1 i lov nr. 1682 af 26. december 2017, foretages følgende ændring:

§ 51

udgår »afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B,«.

§9

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8. oktober 2015, som ændret bl.a. ved § 10 i

lov nr. 1888 af 29. december 2015 og senest ved § 21 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 5 i

lov nr. 1682 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:

§ 4, stk. 1, nr. 5,

ændres »fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer

efter aktieavancebeskatningslovens § 18, § 19 og § 22 eller ligningslovens § 16 B« til: »gevinst og

fradragsberettigede tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 18, 19 og 22«.

§ 4, stk. 1, nr. 5 a,

ændres »gevinst, fradragsberettigede tab samt skattepligtige afståelsessum-

mer efter ligningslovens § 16 B« til »gevinst og fradragsberettigede tab«.

§ 4, stk. 1,

indsættes efter nr. 5 a som nyt nummer:

»5 b) beløb, der er modtaget fra et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, investerings-

forvaltningsselskab omfattet af § 46 b i lov om finansiel virksomhed, fra en forvalter af alter-

native investeringsfonde omfattet af § 19 b i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde,

eller fra en finansiel rådgiver omfattet af § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere, inve-

steringsrådgivere og boligkreditformidlere m.v., som vedrører investering i en aktie eller et in-

vesteringsbevis omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 eller 22,«.

§ 4, stk. 4, stk. 5, 1.

2. pkt.,

stk. 6,

udgår »samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16

B«.

§ 4

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk.

Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 5 b medregnes de deri nævnte beløb vedrørende en aktie

eller et investeringsbevis omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 til den personlige ind-

komst, såfremt aktien m.v. ville være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, hvis den ikke

var omfattet af samme lovs § 19.«

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.

§ 4 a, stk. 1, nr. 2,

udgår »afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B samt«.

§ 4 a, stk. 1, nr. 3,

ændres »§ 21, og« til: »§ 21,«.

§ 4 a, stk. 1, nr. 4,

ændres »§ 17 A.« til: »§ 17 A, og«.

§ 4 a, stk. 1,

indsættes som

nr. 5:

»5) beløb, der er modtaget fra et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, investe-

ringsforvaltningsselskab omfattet af § 46 b i lov om finansiel virksomhed, fra en forvalter af

alternative investeringsfonde omfattet af § 19 b i lov om forvaltere af alternative investerings-

fonde, eller fra en finansiel rådgiver omfattet af § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om finansielle rådgi-

vere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere m.v., som vedrører investering i et inve-

steringsbevis omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, hvor fortjeneste og tab ikke om-

fattes af aktieavancebeskatningslovens § 17.«

10.

§ 4 a, stk. 2, 1.

2. pkt.,

udgår »samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B«.

§ 10

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1267 af 12. november 2015, som ændret bl.a.

ved § 6 i lov nr. 683 af 8. juni 2017 og senest ved § 23 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foreta-

ges følgende ændring:

§ 26, stk. 7, 1. pkt.,

ændres ”, jf. dog 2. og 3. pkt.” til ”, jf. dog 2.-4. pkt.”

§ 26, stk. 7,

indsættes efter 3. pkt.:

”Foretages eller ændres en ansættelse vedrørende opgørelse af gevinst og tab efter selskabsskattelo-

vens § 13 J, hvor den skattepligtige har anvendt realisationsprincippet og ikke lagerprincippet, an-

vendes ejendommens anskaffelsessum omregnet til kontantværdi fratrukket tilskud, der er ydet efter

lov om støttede private ungdomsboliger, med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidli-

gere indkomstår som værdien primo indkomståret for det tidligste indkomstår inden for fristen efter

stk. 1 eller 2.”

§ 27, stk. 4, 1. pkt.,

ændres ”, jf. dog 2. og 3. pkt.” til ”, jf. dog 2.-4. pkt.”

§ 27, stk. 4,

indsættes efter 3. pkt.:

”Foretages eller ændres en ansættelse vedrørende opgørelse af gevinst og tab efter selskabsskattelo-

vens § 13 J, hvor den skattepligtige har anvendt realisationsprincippet og ikke lagerprincippet, an-

vendes ejendommens anskaffelsessum omregnet til kontantværdi fratrukket tilskud, der er ydet efter

lov om støttede private ungdomsboliger, med tillæg af gevinst og fradrag for tab medregnet i tidli-

gere indkomstår som værdien primo indkomståret for det tidligste indkomstår inden for fristen efter

stk. 1.”

§ 11

I skatteindberetningsloven, jf. lov nr. 1536 af 19. december 2017, som ændret ved § 6 i lov nr. 1682

af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:

§ 13, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræ-

ves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden« til: »gebyrloven«.

Efter § 15 indsættes:

»§ 15 a.

Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvalt-

ningsselskaber, der videregiver beløb til kunder efter § 46 b i lov om finansiel virksomhed, forval-

tere af alternative investeringsfonde, som videregiver beløb til kunder efter § 19 b i lov om forval-

tere af alternative investeringsfonde og finansielle rådgivere, som videregiver beløb til kunder efter

§ 9, stk. 1, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere, skal hvert år indberette de oplysninger, som er

nævnt i stk. 2, til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2.

Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger:

1) Identifikation af den, der foretager indberetningen.

2) Identifikation af kunden.

3) Størrelsen af det videregivne beløb.

4) Om beløbet vedrører investering i en aktie eller et investeringsbevis omfattet af aktieavancebe-

skatningslovens §§ 19 eller 22 eller af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang kunden

er en person.

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.«

§ 50, stk. 1,

ændres »16-19« til: »15 a-19«.

§ 52, stk. 2, nr. 9,

ændres »§ 16,« til: »§§ 15 a, 16,«.

§ 54, stk. 1,

indsættes efter »12-14«: », 15 a«.

§ 12

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som ændret bl.a. ved § 90 i

lov nr. 1535 af 19. december 2017 og senest ved § 7 i lov nr. 1682 af 26. december 2017, foretages

følgende ændringer:

§ 9, stk. 1,

indsættes efter »§ 8 Å, stk. 1-3,«: »§ 9 C,«.

§ 9 A, stk. 1,

indsættes efter »§ 9 B,«: »§ 9 C,«.

§ 9 A, stk. 3,

indsættes efter »§ 8 Å, stk. 1 eller 2,«: »§ 9 C,«.

Efter § 9 B indsættes:

»§ 9 C.

Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningssel-

skaber, der videregiver beløb til kunder efter § 46 b i lov om finansiel virksomhed, forvaltere af al-

ternative investeringsfonde, som videregiver beløb til kunder efter § 19 b i lov om forvaltere af al-

ternative investeringsfonde og finansielle rådgivere, som videregiver beløb til kunder efter § 9, stk.

1, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere, skal hvert år indberette de oplysninger, som er nævnt i stk. 2,

til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2.

Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger:

1) Identifikation af den, der foretager indberetningen.

2) Identifikation af kunden.

3) Størrelsen af det videregivne beløb.

5) Om beløbet vedrører investering i en aktie eller et investeringsbevis omfattet af aktieavancebe-

skatningslovens §§ 19 eller 22 eller af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang kunden

er en person.

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.«

§ 10 D

indsættes efter »af«: »§ 9 C,«.

§ 14, stk. 2,

indsættes efter »§ 9 B,«: »§ 9 C,«.

§ 13

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Stk. 2.

§ 1, nr. 3, og § 4, nr. 6, har virkning fra og med indkomståret 2017.

Stk. 3.

§ 1, nr. 9, 11 og 12, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2018 eller se-

nere.

Stk. 4.

En pensionskasse, der er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, den 1. juli 2018

og som opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 13 J, stk. 3, som indsat ved denne lovs § 1,

nr. 11, den 30. juni 2018, skal for ejendomme, der er anskaffet før det første indkomstår, der påbe-

gyndes efter den 1. juli 2018 eller senere, anvende ejendommens anskaffelsessum omregnet til kon-

tantværdi fratrukket tilskud efter lov om støttede private ungdomsboliger som værdien ved begyn-

delsen af det første indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2018 eller senere. For ejendomme, hvor

selskabsskattelovens § 13 J, stk. 1 og 2, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 11, finder anvendelse, jf.

1. pkt., anses en bygning eller en installation, der er en del af den faste ejendom, for afstået efter af-

skrivningslovens § 21. Som afståelsessum anvendes handelsværdien på tidspunktet for ændringen.

Stk. 5.

En pensionskasse, der er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, og som den 1.

juli 2018 opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 13 J, stk. 3, som indsat ved denne lovs § 1,

nr. 11, kan vælge, at selskabsskattelovens § 13 J, stk. 1 og 2, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 11,

skal have virkning fra og med det indkomstår, hvori pensionskassen blev omfattet af selskabsskatte-

lovens § 2, stk. 1, litra b, dog ikke tidligere end indkomståret 2013. For ejendomme, der er anskaffet

før indkomståret 2013, skal pensionskassen anvende ejendommens anskaffelsessum omregnet til

kontantværdi fratrukket tilskud efter lov om støttede private ungdomsboliger som værdien ved be-

gyndelsen af indkomståret 2013. Meddelelse efter 1. pkt., skal være givet til told- og skatteforvalt-

ningen senest den 1. august 2019. Stk. 4 finder ikke anvendelse, hvis der er givet meddelelse efter

denne bestemmelse. For ejendomme anskaffet før indkomståret 2013, hvor selskabsskattelovens §

13 J, stk. 1 og 2, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 11, tilvælges for et tidligere indkomstår, jf. 1.

pkt., anses en bygning eller en installation, der er en del af den faste ejendom, for afstået efter af-

skrivningslovens § 21. Som afståelsessum anvendes handelsværdien på tidspunktet for ændringen.

Stk. 6.

En pensionskasse, der har været omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, i perioden

til og med den 30. juni 2018, og som opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 13 J, stk. 3, som

indsat ved denne lovs § 1, nr. 11, kan vælge, at selskabsskattelovens § 13 J, stk. 1 og 2, som indsat

ved denne lovs § 1, nr. 11, skal have virkning fra og med det indkomstår, hvori pensionskassen blev

omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, dog ikke tidligere end indkomståret 2013. For

ejendomme, der er anskaffet før indkomståret 2013 skal pensionskassen anvende ejendommens an-

skaffelsessum omregnet til kontantværdi fratrukket tilskud efter lov om støttede private ungdomsbo-

liger som værdien ved begyndelsen af indkomståret 2013. Meddelelse efter denne bestemmelse skal

være givet til told- og skatteforvaltningen senest den 1. august 2019. For ejendomme anskaffet før

indkomståret 2013, hvor selskabsskattelovens § 13 J, stk. 1 og 2, som indsat ved denne lovs § 1, nr.

11, tilvælges for et tidligere indkomstår, jf. 1. pkt., anses en bygning eller en installation, der er en

del af den faste ejendom, for afstået efter afskrivningslovens § 21. Som afståelsessum anvendes han-

delsværdien på tidspunktet for ændringen.

Stk. 7.

§ 7, nr. 2, har virkning for indkøb foretaget fra og med den 1. november 2011.

Stk. 8.

§ 9, nr. 3 og 9, har virkning fra den 1. juli 2017. Den skattepligtige kan dog vælge, at § 9, nr.

3 og 9, først skal virkning for beløb, der modtages den 1. januar 2019 eller senere. Valget skal fore-

tages i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2017 for beløb modtaget fra

den 1. juli 2017 til 31. december 2017 og ved indgivelse af oplysningsskemaet for indkomståret

2018 for beløb modtaget fra den 1. januar 2018 til 31. december 2018.

Stk. 9.

§ 11 træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 10.

§ 11 finder ikke anvendelse på indberetninger om videregivelser for kalenderåret 2018. For

sådanne indberetninger finder skattekontrolloven som ændret ved lovens § 3 og forskrifter udstedt i

medfør heraf anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets enkelte elementer

2.1. Justering af reglerne om fast driftssted – erhvervsmæssig virksomhed

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Lovforslagets indhold

2.2. Beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner m.v.

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Lovforslagets indhold

2.3. Hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Lovforslagets indhold

2.4. Utilsigtet dobbeltbeskatning af udenlandske personer og selskabers faste driftssteder belig-

gende i Danmark

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Lovforslagets indhold

2.5. Skattefri fusion mellem andelskasser og aktieselskaber

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Lovforslagets indhold

2.6. EU-retlig tilpasning af beskatning af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i

fast ejendom

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Lovforslagets indhold

2.7. EU-retlig tilpasning af reglerne om tynd kapitalisering

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Lovforslagets indhold

2.8. EU-retlig tilpasning af reglerne om momsfritagelse for selvstændige grupper

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Lovforslagets indhold

2.9. Udvidelse af værnsregel om omgåelse af udbyttebeskatning

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Lovforslagets indhold

2.10.

Tilbagesalg til det udstedende selskab

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Lovforslagets indhold

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1. Justering af reglerne om fast driftssted – erhvervsmæssig virksomhed

3.2. Hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter

3.3. EU-retlig tilpasning af beskatningen af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i

fast ejendom

3.4. EU-retlig tilpasning af reglerne om momsfritagelse for selvstændige grupper

3.5. Lovforslagets øvrige elementer

4. Administrative konsekvenser for det offentlige

4.1. EU-retlig tilpasning af beskatning af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i

fast ejendom

4.2. Beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner m.v.

4.3. Lovforslagets øvrige elementer

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1. EU-retlig tilpasning af beskatning af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i

fast ejendom

5.2. EU-retlig tilpasning af reglerne om momsfritagelse for selvstændige grupper

5.3. Lovforslagets øvrige elementer

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6.1. Justering af reglerne om fast driftssted – erhvervsmæssig virksomhed

6.2. Beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner m.v.

6.3. Hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter

6.4. EU-retlig tilpasning af beskatningen af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i

fast ejendom

6.5. EU-retlig tilpasning af reglerne om momsfritagelse for selvstændige grupper

6.6. Lovforslagets øvrige elementer

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

9.1. EU-retlig tilpasning af beskatningen af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i

fast ejendom

9.2. EU-retlig tilpasning af reglerne om tynd kapitalisering

9.3. EU-retlig tilpasning af reglerne om momsfritagelse for selvstændige grupper

9.4. Utilsigtet dobbeltbeskatning af udenlandske personer og selskabers faste driftssteder belig-

gende i Danmark

9.5. Lovforslagets øvrige elementer

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at justere retstilstanden på en række områder i erhvervsbeskatningen.

Med en række af elementerne i lovforslaget tilsigtes der at skabe klare og enkle regler med henblik

på, at virksomhederne og borgerne ikke pålægges uhensigtsmæssige eller utilsigtede økonomiske

eller administrative byrder.

Der foreslås således en justering af reglerne for, hvornår der udøves erhvervsmæssig virksomhed

med fast driftssted i Danmark. Denne justering skal sikre, at Danmark er attraktivt at investere i for

udenlandske investorer, således at danske virksomheder kan rejse den nødvendige kapital og der-

med fastholde konkurrenceevnen over for udlandet. En række brancheorganisationer har påpeget, at

gældende praksis nødvendiggør unødigt komplekse strukturer for at undgå, at der statueres fast

driftssted, når udenlandske investorer foretager passive investeringer her i landet, dvs. investeringer

der ikke er led i næringsvirksomhed. For at fjerne den retsusikkerhed og kompleksitet, som de nu-

gældende regler kan give anledning til, foreslås det således navnlig at sikre, at udenlandske investo-

rer, som investerer via transparente enheder såsom kommanditselskaber, ikke får fast driftssted i

Danmark. Hermed undgås, at de skal indlevere oplysningsskema og sætte sig ind i de danske skatte-

regler.

Det foreslås endvidere at indføre særlige regler om beskatning af beløb, som pengeinstitutter, fonds-

mæglerselskaber m.v. skal videregive til deres kunder som følge af reglerne om, at pengeinstitutter,

fondsmæglerselskaber m.v. ikke må modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge- og

naturalieydelser i forbindelse med levering af skønsmæssig porteføljepleje eller uafhængig investe-

ringsrådgivning. Efter gældende regler beskattes tilbagebetalte provisioner m.v. som personlig ind-

komst for investorerne, mens de efter forslaget skal medregnes ved kundens indkomstopgørelse

som enten aktie- eller kapitalindkomst afhængigt af, hvilken type investeringsinstitut formidlings-

provisionen vedrører. Herved opnås, at tilbagebetaling af formidlingsprovision i videst muligt om-

fang bliver neutralt for kunden.

Som et yderligere element foreslås en regulering af adgangen til at få godtgjort moms af godtgjorte

energiafgifter. Med henblik på at undgå en utilsigtet økonomisk belastning med momsen af energi-

afgifter, der godtgøres, har SKAT uden eksplicit hjemmel i momsloven i praksis i visse tilfælde

ydet godtgørelse af moms af godtgjort energiafgift til virksomheder, der har anvendt energileveran-

cerne til brug for momsfritagne leverancer. For at sikre at der ikke kan opstå tvivlsspørgsmål om

denne tolkning, foreslås det, at der indsættes en hjemmel i momsloven for den hidtidige praksis. Det

foreslås, at denne hjemmel skal være generel, således at der ydes godtgørelse af moms af godtgjort

energiafgift i alle tilfælde, hvor energileverancerne er anvendt til brug for momsfritagne leverancer.

Herudover indeholder lovforslaget en ændring, der skal imødegå en risiko for utilsigtet dobbeltbe-

skatning af udenlandske personer og selskabers faste driftssteder beliggende i Danmark i tilfælde,

hvor det faste driftssted modtager udbytte fra et dansk selskab.

Endelig foreslås indført hjemmel til, at andelskasser skattefrit kan fusionere med en sparekasse og

med et aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, med aktieselskabet eller

sparekassen som fortsættende pengeinstitut. Ændringen er en skatteretlig opfølgning på en kom-

mende bekendtgørelse fra Finanstilsynet om fusion af en andelskasse med et andet pengeinstitut,

der sætter visse af selskabslovens regler om fusion i kraft for andelskasser, så de får mulighed for at

fusionere med en anden andelskasse, med en bank, et sparekasseaktieselskab, eller med en spare-

kasse.

Lovforslaget indeholder derudover en række elementer, der overordnet har til hensigt at bringe

skatte- og afgiftslovgivningen i overensstemmelse med EU-retten og at tilvejebringe så entydige

regler som muligt på de enkelte retsområder.

Lovforslaget indeholder som følge heraf følgende forslag:

En justering af beskatningen af udenlandske pensionsinstitutter. De gældende regler indebæ-

rer, at udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom i Danmark beskattes

med en højere procentsats end danske pensionsinstitutters investeringer. Det er derfor vurde-

ringen, at de gældende regler er i strid med EU-retten. Justeringen indebærer at beskatnin-

gen bliver ens for danske og udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom i

Danmark.

En justering af reglerne om tynd kapitalisering som opfølgning på en dom fra EU-Domsto-

len, jf. sag C-593/14, Masco Denmark. Justeringen indebærer en mindre lempelse af reg-

lerne om tynd kapitalisering.

En EU-tilpasning af momsreglerne til Rådets direktiv 2006/112/EF (momssystemdirektivet),

idet det har vist sig, at den gældende momsfritagelse for selvstændige grupper ikke er i over-

ensstemmelse med direktivet.

Lovforslaget indeholder endvidere elementer, der har til hensigt at skabe klare og robuste regler.

Der foreslås klarere regler for beskatning af afståelsessummer, der efter gældende regler beskattes

som udbytter. Det foreslås således, at skattepligtige afståelsessummer modtaget ved tilbagesalg af

aktier til det udstedende selskab omfattes af definitionen af udbytte. Herved sikres, at alle bestem-

melser, der vedrører udbytte, også finder direkte anvendelse på disse afståelsessummer, uden at det

er nødvendigt specifikt at nævne afståelsessummerne.

Endelig forslås en udvidelse af en værnsregel, som skal hindre omgåelse af udbyttebeskatning ved

konvertering af skattepligtige udbytter til skattefrie aktieavancer. SKAT har ved en såkaldt early

warning gjort opmærksom på, at værnsreglen i praksis er søgt omgået.

2. Lovforslagets enkelte elementer

2.1. Justering af reglerne om fast driftssted – erhvervsmæssig virksomhed

2.1.1. Gældende ret

Udenlandske selskaber og foreninger m.v. er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1,

litra a, 1. pkt. (begrænset skattepligt), hvis de udøver et erhverv med fast driftssted her i landet. Den

begrænsede skattepligt betyder, at der skal opgøres en indkomst for det faste driftssted svarende til

den indkomstopgørelse, som et selvstændigt foretagende ville skulle opgøre, jf. selskabsskattelo-

vens § 2, stk. 2.

Begrebet fast driftssted er ikke defineret i lovgivningen. Efter praksis afgrænses begrebet i overens-

stemmelse med artikel 5 om fast driftssted i OECD-modellen til dobbeltbeskatningsoverenskomster

(herefter »OECD’s modeloverenskomst«) og OECD-kommentarerne til fortolkning af denne artikel.

Artikel 5 skal ses i sammenhæng med artikel 7, stk. 1, i OECD’s modeloverenskomst hvorefter en

stat (kildestaten) kun kan beskatte et ikke-hjemmehørende foretagendes fortjeneste, såfremt foreta-

gendet driver erhvervsvirksomhed i kildestaten gennem et dér beliggende fast driftssted.

Efter artikel 5, stk. 1, i OECD’s modeloverenskomst forstås ved udtrykket fast driftssted ”et forret-

ningssted, hvorfra et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves”. Ifølge kommentarerne til

artikel 5, stk. 1, i OECD’s modeloverenskomst er eksistensen af et fast driftssted for et udenlandsk

foretagende betinget af, at foretagendet råder over et fast forretningssted, hvorigennem foretagen-

dets erhvervsvirksomhed udøves.

Det beror på interne skatteretlige regler, hvornår der anses at foreligge udøvelse af en virksomhed,

der kan medføre, at der kan statueres fast driftssted. Der er ingen lovbaseret definition af begrebet

”udøvelse af erhverv”. Efter fast administrativ praksis kan bl.a. aktiviteter, der udelukkende består i

passive investeringer i f.eks. aktier, anses for udøvelse af erhverv i relation til fast driftsstedsbe-

stemmelsen.

Udenlandske investorer, der foretager langsigtede, såkaldte passive investeringer i aktier m.v. enten

direkte eller ved deltagelse i transparente enheder (f.eks. danske kommanditselskaber), får derfor

fast driftssted her i landet i relation til disse investeringer, hvis investeringerne foretages gennem et

fast forretningssted, som investorerne råder over her i landet. Det er i selskabsskattelovens § 2, stk.

1, litra a, 3. pkt., udtrykkeligt fastsat, at deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i

landet udgør fast driftssted for de udenlandske deltagere.

Der vil kunne statueres fast driftssted i Danmark for udenlandske investorer, selv om de ikke råder

over et fast forretningssted i Danmark. Dette vil kunne være situationen, hvis betingelserne i den

såkaldte agentregel i modeloverenskomstens artikel 5, stk. 5, er opfyldt. Efter den udformning af

agentreglen, som har været gældende indtil 2017-udgaven af modeloverenskomsten, vil en uden-

landsk investor blive anset for at have fast driftssted her i landet, såfremt investeringsaktiviteterne i

Danmark udføres af en fysisk eller juridisk person, der har, og sædvanligvis udøver, en fuldmagt til

at indgå aftaler i investors navn. Dette gælder dog ikke, hvis den pågældende repræsentant udeluk-

kende udfører opgaver af forberedende eller hjælpende karakter. Et udenlandsk foretagende vil hel-

ler ikke blive anset for at have fast driftssted efter agentreglen, hvis opgaverne for foretagendet i

Danmark leveres inden for rammerne af en erhvervsvirksomhed, som den pågældende udøver her i

landet som uafhængig repræsentant, jf. modeloverenskomstens artikel 5, stk. 6. Agentreglen har i

2017-udgaven af modeloverenskomsten fået et udvidet anvendelsesområde, jf. nedenfor.

Selv om en udenlandsk investor udøver erhverv i Danmark gennem et fast driftssted, vil indkomsten

vedrørende investeringsaktiviteten dog kun være omfattet af dansk skattepligt, hvis investeringsak-

tiviteten enten i sig selv må anses for at opfylde betingelserne for at udgøre et fast driftssted i Dan-

mark, eller hvis investeringsaktiviteten vedrører det faste driftssted. Et selskab m.v., der er hjemme-

hørende i udlandet, kan således have et fast driftssted i Danmark, uden at dette indebærer, at alle de

danske aktiviteter skal medregnes i indkomsten for det faste driftssted.

For så vidt angår investering i aktier fremgår dette af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, 8. pkt.

Det er således heri fastsat, at skattepligten for et fast driftssted kun omfatter gevinst, tab og udbytte

på selskabets aktier, når afkastet vedrører det faste driftssted, herunder gevinst, tab og udbytte på

aktier, der indgår i det faste driftssteds anlægskapital.

For så vidt angår kapital- og venturefonde m.v., hvori der deltager udenlandske investorer, forelig-

ger der en omfangsrig praksis fra Skatterådet om spørgsmålet om fast driftssted. Denne praksis ved-

rører navnlig fonde organiseret som skattemæssigt transparente enheder. Fondene har i de pågæl-

dende sager ikke udført investeringsaktiviteterne gennem et fast forretningssted i Danmark, som

fondene kunne råde over. De har benyttet sig af rådgivere hjemmehørende i Danmark, men aktivite-

terne er blevet struktureret således, at de pågældende alene har udført forberedende arbejde og hjæl-

pefunktioner. Skatterådet har i den omhandlede praksis derfor næsten undtagelsesfrit statueret, at

fondene ikke har fast driftssted i Danmark, hverken efter reglen om rådighed over et fast forret-

ningssted eller efter agentreglen.

Som nævnt har agentreglen i 2017-udgaven af modeloverenskomsten fået et udvidet anvendelses-

område. Efter den nye affattelse af bestemmelsen i modeloverenskomstens artikel 5, stk. 5, er det

ikke længere en betingelse, at repræsentanten har, og sædvanligvis udøver, en fuldmagt til at indgå

aftaler i foretagendets navn, idet det derimod er tilstrækkeligt til at medføre fast driftssted, at den

herværende repræsentant sædvanligvis spiller en afgørende rolle ved indgåelsen af aftaler, der ruti-

nemæssigt bliver indgået af foretagendet uden væsentlige ændringer.

Da fast driftsstedsbegrebet fortolkes i overensstemmelse med modeloverenskomsten, vil den nye

affattelse af agentreglen i artikel 5, stk. 5, fremover være afgørende for fortolkningen af fast drifts-

stedsbegrebet efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Denne fortolkning vil dog ikke kunne

gøres gældende over for foretagender, der er hjemmehørende i lande, som Danmark har indgået en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med, når denne overenskomst anvender den hidtidige affattelse af

bestemmelsen. Først i takt med, at der indgås nye overenskomster, der er baseret på den nye affat-

telse af artikel 5, stk. 5, vil den derfor få virkning i forhold til de lande, som Danmark har dobbelt-

beskatningsoverenskomster med. Der er endnu ikke praksis vedrørende anvendelse af fast drifts-

stedsbegrebet efter den nye affattelse af agentreglen. De strukturer, som fonde, der er organiseret

som transparente enheder, hidtil har anvendt, jf. den ovenfor omtalte Skatterådspraksis, synes dog at

være baseret på anvendelse af herværende (afhængige) repræsentanter, der har en sådan rolle i ind-

gåelsen af fondenes aftaler, at dette vil medføre, at der opstår fast driftssted her i landet, hvis be-

dømmelsen foretages på grundlag af den nye affattelse af agentreglen.

Det bemærkes, at selv når deltagere i transparente fonde ikke har fast driftssted her i landet, vil de

kunne blive begrænset skattepligtige her til landet i relation til de former for indkomst, for hvilke

der i øvrigt gælder særlige regler om begrænset skattepligt. Sådanne regler om begrænset skattepligt

gælder for udbytter, renter og royalties samt kursgevinster, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra

c, d, g og h. Derimod er der f.eks. ikke regler om begrænset skattepligt af avancer ved afståelse af

aktier m.v. Sådanne avancer kan derfor kun beskattes i det land, hvor den pågældende investor er

hjemmehørende.

For fysiske personer, der ikke er omfattet af fuld skattepligt her til landet, gælder der tilsvarende

regler om fast driftssted som dem, der er beskrevet ovenfor for udenlandske selskaber, foreninger

m.v., jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, og stk. 3 og 10.

2.1.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at der i selskabsskattelovens § 2 indføres en bestemmelse, hvorefter aktiviteter i form

af investeringer i aktier og i form af erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfat-

tet af kursgevinstloven kun anses for udøvelse af erhverv, når der foreligger næringsvirksomhed.

Forslaget skal ses i lyset af, at der ikke i skattelovgivningen gælder en generel definition af, hvornår

der udøves en erhvervsmæssig virksomhed, og at der heller ikke i OECD’s modeloverenskomst er

indeholdt bestemmelser, der regulerer dette spørgsmål.

Danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter er efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5,

litra c, kun skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved

afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den er-

hvervsmæssige virksomhed. Dette gælder tilsvarende foreninger m.v., herunder kontoførende inve-

steringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. For de pågældende insti-

tutter og foreninger m.v. er det i selskabsskattelovens § 1, stk. 4, fastsat, at indtægt fra nærings- el-

ler anden forretningsvirksomhed anses som indtægt fra erhvervsmæssig virksomhed. Dette er i

praksis blevet fortolket således, at indtægter fra passive investeringer – dvs. investeringer, der ikke

er næringsvirksomhed – ikke er erhvervsmæssige indtægter.

Det foreslås, at fastlæggelsen af, hvornår investeringer i aktier og i fordringer, gæld og finansielle

kontrakter omfattet af kursgevinstloven anses for udøvelse af erhverv, fremover vil skulle foretages

på samme måde ved anvendelsen af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, om fast driftssted.

Forslaget vedrører udelukkende spørgsmålet om, hvorvidt de pågældende investeringer i sig selv

kan anses for udøvelse af erhverv. Har et udenlandsk selskab m.v. fast driftssted i Danmark, vil

f.eks. afkast af anlægsaktier, der indgår i det faste driftssteds anlægskapital, fortsat være omfattet af

indkomsten i det faste driftssted, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, 8. pkt., og § 2, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke, hvornår der foreligger næring. Hvorvidt dette er tilfæl-

det, vil skulle afgøres i overensstemmelse med praksis i henhold til aktieavancebeskatningsloven og

kursgevinstloven. Når der er tale om investeringer, der foretages af fonde m.v. organiseret som

transparente enheder, vil bedømmelsen af, om investeringerne skal anses for at indgå i en nærings-

virksomhed, derfor skulle foretages særskilt for hver enkelt deltager i fonden m.v. og under inddra-

gelse af hver enkelt deltagers samlede aktiviteter, også selv om der investeres i fællesskab.

Konsekvensen af forslaget for fonde m.v. organiseret som transparente enheder – altså at fondenes

passive investeringer ikke i sig selv vil kunne anses for at medføre fast driftssted for udenlandske

deltagere – svarer til den retstilstand, som deltagerne efter hidtidig praksis har kunnet opnå ved at

tilrettelægge investeringerne således, at de hverken blev udøvet gennem et fast forretningssted her i

landet eller ved anvendelse af rådgivere her i landet med fuldmagt til at indgå aftaler på investe-

ringsfondenes vegne.

For udenlandske deltagere, der er hjemmehørende i lande, hvor den nye affattelse af agentreglen i

artikel 5, stk. 5, i OECD’s modeloverenskomst er afgørende for fortolkningen af fast driftsstedsbe-

grebet, har forslaget til hensigt at sikre, at de også fremover vil kunne undgå, at passive investe-

ringsaktiviteter medfører fast driftssted her i landet, selv om fondene benytter herværende repræsen-

tanter, der sædvanligvis spiller en afgørende rolle ved indgåelsen af aftaler, der rutinemæssigt bliver

indgået af fondene uden væsentlige ændringer. Det vil have betydning for både udenlandske delta-

gere hjemmehørende i jurisdiktioner, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med,

der indeholder den nye affattelse af agentreglen, og udenlandske deltagere hjemmehørende i juris-

diktioner, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

Med henblik på at modvirke udnyttelse af reglen – f.eks. via opsplitning af aktiviteter, der naturligt

må anses for led i en samlet erhvervsvirksomhed – foreslås det, at reglen ikke finder anvendelse,

hvis den udenlandske investor – eller hermed forbundne eller beslægtede selskaber, personer, fonde

eller trusts –udøver nogen form for erhvervsmæssig virksomhed i Danmark, der står i forbindelse

med investeringsaktiviteterne.

Den danske beskatningsordning for selskaber bygger på territorialprincippet. Medmindre der er

valgt international sambeskatning, vil selskaber, der er fuldt skattepligtige til Danmark, derfor ikke

ved indkomstopgørelsen skulle medregne indtægter og udgifter, der vedrører udenlandske faste

driftssteder, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2. Dog skal positiv indkomst fra udenlandske faste

driftssteder medregnes ved indkomstopgørelsen i Danmark, såfremt der er tale om såkaldt CFC-ind-

komst, dvs. positiv indkomst fra faste driftssteder, hvis indkomst hovedsagelig hidrører fra finan-

sielle indtægter og udgifter, jf. selskabsskattelovens § 32. Hvornår der foreligger et fast driftssted i

udlandet afgøres efter § 8, stk. 2, i overensstemmelse med § 2, stk. 1, litra a, om begrænset skatte-

pligt for udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark.

Den foreslåede ændring af § 2, stk. 1, litra a, vil kunne føre til, at indkomst fra investeringsaktivite-

ter, som hidtil kunne anses for at vedrøre et udenlandsk fast driftssted, fremover vil blive anset for

omfattet af skattepligten for fuldt skattepligtige selskaber m.v. Positiv indkomst fra disse aktiviteter

vil dog i forvejen skulle CFC-beskattes i Danmark. Denne ændring medfører derfor ikke en øget be-

skatning.

Det foreslås endelig, at der indføres tilsvarende bestemmelser vedrørende passive investeringer fo-

retaget af udenlandske fysiske personer.

Den foreslåede ændring af reglerne om, hvornår der foreligger fast driftssted her i landet for uden-

landske fysiske personer, vil ikke få betydning for fysiske personer, der skattemæssigt er hjemme-

hørende i Danmark. For sådanne fysiske personer gælder globalindkomstprincippet, og de er derfor

i forvejen skattepligtige her i landet af afkast fra passive investeringer i udlandet, idet de dog kan

opnå lempelse for eventuelle skatter, som er pålagt disse aktiviteter i udlandet, jf. ligningslovens §

33.

2.2. Beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner m.v.

2.2.1. Gældende ret

Efter lov om finansiel virksomhed § 46 b, må pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, realkreditin-

stitutter og investeringsselskaber, når de yder skønsmæssig porteføljepleje eller yder investerings-

rådgivning på uafhængigt grundlag, ikke modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre

penge- og naturalieydelser, der betales af en tredjemand eller en person, som handler på tredje-

mands vegne, i forbindelse med leveringen af den pågældende tjenesteydelse til instituttets eller sel-

skabets kunder. Disse provisioner m.v. skal efter bestemmelserne hurtigst muligt videregives til

kunden. Tilsvarende regulering gælder for forvaltere af alternative investeringsfonde efter lov om

forvaltere af alternative investeringsfonde § 19 b.

Endvidere er også finansielle rådgivere underlagt en forpligtelse til i forbindelse med uafhængig

rådgivning at videregive provisioner til kunder efter § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere

og boligkreditformidlere.

Hvor eksempelvis et pengeinstitut som led i en fuldmagtsaftale om skønsmæssig porteføljepleje kø-

ber investeringsbeviser i provisionsbetalende investeringsinstitutter til en kundes porteføljepleje-

ordning samtidig med, at pengeinstituttet modtager formidlingsprovision fra investeringsinstituttet

skal pengeinstituttet videregive provisionsbetalingen til kunden.

Kunden er skattepligtig af dette beløb, jf. statsskattelovens § 4. For personer skal beløbet medregnes

ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. personskatteloven § 3.

Investeringsinstitutters betaling af formidlingsprovisioner, øvrige provisioner m.v. til pengeinstitut-

ter, fondsmæglerselskaber m.v. er en udgift i instituttet, som påvirker størrelsen af investeringsinsti-

tuttets afkast til investorerne og dermed er betalingen et beløb, som påvirker beskatningen hos inve-

storerne. Afkastet nedsættes med den afholdte provisionsudgift, hvorved investorer med investe-

ringsbeviser i investeringsinstituttet, dvs. kunderne, indirekte har fradrag herfor. Kunden skal ved

indkomstopgørelsen medregne det opnåede afkast til enten aktieindkomst eller kapitalindkomst, af-

hængigt af om investeringsinstituttet er aktie- eller obligationsbaseret, jf. aktieavancebeskatningslo-

vens § 21 henholdsvis § 22. Hvis der er tale om investering i et investeringsselskab, jf. aktieavance-

beskatningslovens § 19, medregnes afkastet altid ved opgørelsen af kapitalindkomsten.

Beskatningen hos kunden af den af pengeinstituttet, fondsmæglerselskabet m.v. videregivne beta-

ling som personlig indkomst betyder, at kunden ofte ikke opnår skattemæssig neutralitet, idet vær-

dien af fradraget har en lavere skattemæssig værdi, da skattesatserne for aktie- og kapitalindkomst

er lavere end skattesatserne for personlig indkomst.

Efter gældende ret påhviler der ikke en pligt for pengeinstitutterne, fondsmæglerselskaber m.v. til at

indberette den videregivne betaling, som kunden modtager, til SKAT. Dette indebærer, at beløbet

ikke kan fortrykkes på årsopgørelsen eller oplysningsskemaet, og at kunden derfor selv skal oplyse

beløbet.

2.2.2. Lovforslagets indhold

Når et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab m.v. i forbindelse med levering af skønsmæssig porte-

føljepleje eller investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag har modtaget provisioner m.v. fra en

tredjepart, som i henhold til § 46 b i lov om finansiel virksomhed, §19 b i lov om forvaltere af alter-

native investeringsfonde eller § 9, stk. 1, nr. 1 i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformid-

lere skal videregives til kunden, modtager kunden et beløb, som skal beskattes.

Det foreslås, at beløb, som en virksomhed i situationer omfattet af de nævnte bestemmelser videre-

giver til en kunde hos kunden skal beskattes som enten aktieindkomst eller som kapitalindkomst,

afhængigt af om beløbet knytter sig til en investering i et investeringsinstitut, hvor afkastet beskat-

tes som henholdsvis aktieindkomst eller som kapitalindkomst.

Hvor den investering, som provisionen vedrører, er foretaget som led i kundens næring med køb og

salg af aktier eller investeringsbeviser, skal det modtagne beløb dog efter forslaget fortsat medreg-

nes ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Med den foreslåede ændring opnås en højere grad af skattemæssig neutralitet for kunden, i og med

at henholdsvis beskatningen af den modtagne betaling fra pengeinstituttet m.v. og fradraget for de

administrative omkostninger sker i den samme indkomstkategori.

Det foreslås endvidere, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investerings-

forvaltningsselskaber, forvaltere af alternative investeringsfonde og finansielle rådgivere, som er

omfattet af pligten til at videregive beløb til kunden i henhold til § 46 b i lov om finansiel virksom-

hed, §19 b i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde eller § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om finan-

sielle rådgivere og boligkreditformidlere pålægges en pligt til at indberette det videregivne beløb,

således at beløbet kan fortrykkes på årsopgørelsen eller oplysningsskemaet. Dette indebærer en for-

enkling for kunden, der således ikke selv skal oplyse beløbet.

Endelig foretages en manglende konsekvensrettelse af en henvisning i skatteindberetningsloven til

gebyrloven.

2.3. Hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter

2.3.1. Gældende ret

Efter energibeskatningsdirektivet (Rådets direktiv 2003/96/EF) kan eller skal der i visse tilfælde

ydes fritagelser for energiafgifter. Efter direktivet kan medlemsstaterne gennemføre fritagelserne

enten som direkte fritagelser eller som godtgørelser.

Når energileverancer ikke er fritaget for energiafgifter, men energiafgifterne derimod godtgøres til

den virksomhed, som forbruger energien, har det betydning for opgørelsen af afgiftsgrundlaget efter

momsloven. Det skyldes, at leverandøren ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget efter momslovens §

27, stk. 2, nr. 1, skal medregne de energiafgifter, der pålægges i forbindelse med en momspligtig

levering af energiprodukter, og hvor energiafgifter derpå godtgøres til forbrugeren. Dermed bliver

momsgrundlaget og momsen heraf større ved godtgørelse af energiafgifter frem for fritagelse.

Efter momsloven kan virksomhederne ved opgørelsen af momstilsvaret fradrage momsen af virk-

somhedernes indkøb af varer og ydelser i det omfang, indkøbene anvendes til brug for deres moms-

pligtige leverancer. Momsregistrerede virksomheder, der efter energiafgiftslovene – det vil sige de

afgiftslove, der er opregnet i lovforslagets § 7, nr. 2 – får godtgjort energiafgift, kan derfor fra-

trække momsen af energiafgiften, når energiproduktet er anvendt til brug for momspligtige leveran-

cer. Når indkøb af energiprodukter af aftageren anvendes til brug for momspligtige leverancer, har

det derfor ingen økonomisk betydning, om fritagelser for energiafgifter er gennemført som direkte

fritagelser eller som godtgørelser.

Der er efter energiafgiftslovene i visse tilfælde mulighed for godtgørelse af energiafgifter, når ener-

giproduktet anvendes til brug for virksomhedens momsfritagne leverancer.

Virksomheder med momsfritagne leverancer betaler ikke moms af deres leverancer og har som

følge heraf heller ikke fradrag for moms på deres indkøb. Disse virksomheder kan dermed heller

ikke fradrage momsen af indkøbte energiprodukter. De vil derfor som udgangspunkt blive belastet

økonomisk af momsen af den energiafgift, som de får godtgjort, når lovgiver har valgt godtgørelse

af energiafgift frem for en fritagelsesordning.

I disse tilfælde er der i dag ikke en udtrykkelig hjemmel til også at kompensere virksomhederne for

den moms, som kan henføres til den godtgjorte energiafgift. SKAT har dog efter praksis godtgjort

momsen af godtgjorte energiafgifter f.eks. i form af elafgift på kørestrøm anvendt til togdrift med

momsfritaget personbefordring.

Ved lov nr. 474 af den 17. maj 2017 blev energiafgiftslovenes regler om den såkaldte elpatronord-

ning ændret, således at betingelsen om, at kun momsregistrerede varmeproducenter kunne få godt-

gjort energiafgift, blev ophævet. Det blev således muligt for f.eks. ikke-momsregistrerede boligor-

ganisationer med varmeanlæg, som leverer varme til egne separate fjernvarmenet i forbindelse med

større bebyggelser og videre til deres lejere som led i udlejningen, at få godtgjort energiafgift. Æn-

dringen havde virkning fra og med den 1. november 2011. SKATs nuværende praksis om, at der i

visse tilfælde ydes godtgørelse af momsen af energiafgifter, når energileverancerne er anvendt til

brug for momsfritagne leverancer, omfatter ikke anmodninger om godtgørelse af momsen af de

energiafgifter, der tilbagebetales til ikke-momsregistrerede virksomheder som følge af denne æn-

dring af energiafgiftslovene.

2.3.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås at indføre eksplicit hjemmel for SKATs hidtidige praksis om godtgørelse af moms af

godtgjorte energiafgifter og herudover sikre, at der generelt ydes godtgørelse af moms af godtgjorte

energiafgifter i det omfang, den pågældende virksomhed ikke efter momsloven kan fradrage denne

moms. Den foreslåede bestemmelse vil også sikre, at der kan opnås godtgørelse af momsen af godt-

gjorte energiafgifter, såfremt der i de i forslaget omhandlede energiafgiftslove indføres nye tilfælde,

hvor der ydes godtgørelse af energiafgift til virksomheder, når energileverancerne er anvendt til

brug for momsfritagne leverancer.

Det er primært administrative årsager, der begrunder, om fritagelser for energiafgifter gennemføres

som direkte fritagelser eller som godtgørelser, og det har ikke været hensigten, at det for nogle virk-

somheder skulle indebære en særlig økonomisk belastning, at lovgiver har valgt en godtgørelsesord-

ning frem for en fritagelse på området. Der bør derfor generelt være adgang til at opnå kompensa-

tion i form af godtgørelse af momsen af de godtgjorte energiafgifter, når virksomhederne ikke kan

fradrage denne moms.

Det foreslås, at ændringen skal have virkning fra og med den 1. november 2011. Dette skal ses i ly-

set af, at f.eks. ikke-momsregistrerede boligorganisationer med varmeanlæg, som leverer varme til

egne separate fjernvarmenet i forbindelse med større bebyggelser og videre til deres lejere som led i

udlejningen, ved lov nr. 474 af den 17. maj 2017 fik mulighed for at få godtgjort energiafgifter fra

og med den 1. november 2011. Momsen af de godtgjorte energiafgifter bør derfor godtgøres i

samme omfang tilbage i tid.

Information om, hvorledes de berørte virksomheder kan anmode om godtgørelsen, vil blive offent-

liggjort på SKATs hjemmeside og beskrevet i SKATs juridiske vejledning ved førstkommende op-

datering af denne.

2.4. Utilsigtet dobbeltbeskatning af udenlandske personer og selskabers faste driftssteder belig-

gende i Danmark

2.4.1. Gældende ret

Fuldt skattepligtige personer efter kildeskatteloven kan i indkomstskatten modregne udbytteskat,

der er blevet indeholdt i indkomstårets udbytter fra danske selskaber. Herved undgås dobbeltbeskat-

ning af udbytterne. En tilsvarende regel er ikke fastsat i relation til udenlandske fysiske personers

faste driftssteder beliggende i Danmark.

Tilsvarende kan fuldt skattepligtige selskaber m.v. efter selskabsskatteloven og skattepligtige efter

fondsbeskatningsloven i indkomstskatten modregne udbytteskat, der er blevet indeholdt i indkomst-

årets udbytter fra danske selskaber. Herved undgås dobbeltbeskatning af udbytterne. En tilsvarende

regel er ikke fastsat i relation til udenlandske selskabers faste driftssteder beliggende i Danmark.

2.4.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at reglen om modregning af indeholdt udbytteskat i årets indkomstskat udvides, såle-

des at den også omfatter faste driftssteder af udenlandske fysiske personer og selskaber. Også for

faste driftssteder vil der i mangel af en sådan modregningsadgang kunne ske utilsigtet dobbeltbe-

skatning af udbytterne, hvilket der således foreslås at rette op på med lovforslaget.

2.5. Skattefri fusion mellem andelskasser og sparekasser eller banker

2.5.1. Gældende ret

Andelskasser og sparekasser har i dag mulighed for indbyrdes at gennemføre en skattefri fusion.

Herudover kan sparekasser skattefrit fusionere med et selskab, der har tilladelse til at drive pengein-

stitutvirksomhed.

Efter de gældende regler er der ikke mulighed for skattefrit at gennemføre en skattefri fusion mel-

lem en andelskasse og en sparekasse eller mellem en andelskasse og et selskab, der har tilladelse til

at drive pengeinstitutvirksomhed.

2.5.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at andelskasser skattefrit skal kunne fusionere med en sparekasse eller et aktieselskab,

der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, med sparekassen eller aktieselskabet som

fortsættende pengeinstitut. Bestemmelsen omfatter en fusion, hvor både andelskassen og aktiesel-

skabet er hjemmehørende her i landet, samt omfattet af lov om finansiel virksomhed.

At en fusion kan gennemføres skattefrit indebærer, at der ved fusionen ikke sker beskatning af over-

dragelsen af aktiver og passiver til det modtagende selskab m.v., men at det modtagende selskab

m.v. indtræder i den latente beskatning, der påhviler det indskydende selskab m.v. Der sker heller

ikke beskatning af evt. aktionærer, der modtager aktier i det modtagende selskab, da aktierne anses

for anskaffet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier/anparter.

Selve ombytningen udløser ikke beskatning. Ved fusion af en andelskasse og en sparekasse eller et

pengeinstitut finder reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1 om vederlag, fusionsdato, indsendelse

af dokumenter, succession mv. også anvendelse.

Finanstilsynet sendte den 15. december 2017 bekendtgørelse om fusion af en andelskasse med et

andet pengeinstitut i høring. Med bekendtgørelsen sættes visse af selskabslovens regler om fusion i

kraft for andelskasser, så de får mulighed for at fusionere med en anden andelskasse, med en bank,

et sparekasseaktieselskab, eller med en sparekasse. Det forventes at bekendtgørelsen træder i kraft

den 1. juli 2018.

Det foreslås, at bestemmelsen har virkning fra og med den 1. juli 2018 for at skabe overensstem-

melse mellem de civilretlige og de skatteretlige muligheder for fusion af en andelskasse med et an-

det pengeinstitut.

2.6. EU-retlig tilpasning af beskatning af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i

fast ejendom

2.6.1. Gældende ret

Et dansk pensionsinstitut betaler pensionsafkastskat på 15,3 pct. af alle former for formueafkast,

herunder af overskud eller underskud ved drift (f.eks. udlejning) af fast ejendom i Danmark og af

ejendomsavancer. Ejendomsavancerne opgøres og beskattes løbende efter lagerprincippet, det vil

sige, at både indkomstårets realiserede og urealiserede gevinster og tab beskattes.

Anderledes forholder det sig for et udenlandsk pensionsinstitut, der betaler en skat på 22 pct. af

overskud ved drift (f.eks. udlejning) og af eventuelle realiserede ejendomsavancer, såfremt ejen-

dommen ejes direkte. En udenlandsk pensionskasse er således begrænset skattepligtig af indtægter

af fast ejendom i Danmark, såfremt den udenlandske pensionskasse i egenskab af ejer, medejer,

brugs- eller indtægtsnyder oppebærer indtægt af fast ejendom beliggende her i landet. Skattepligten

omfatter tillige fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningslo-

ven eller reglerne om genvundne afskrivninger.

Danmark har i efteråret 2016 modtaget en henvendelse fra Kommissionen vedrørende de danske

regler for beskatning af udenlandske pensionsinstitutters direkte investeringer i danske ejendomme.

Kommissionen påpeger, at udenlandske pensionsinstitutter beskattes med en højere skattesats –

nemlig 22 pct. modsat danske pensionsinstitutter, som kun beskattes med 15,3 pct., jf. reglerne i

pensionsafkastbeskatningsloven. Kommissionen finder, at denne forskelsbehandling ikke er forene-

lig med kapitalens frie bevægelighed efter artikel 63 TEUF og artikel 40 i EØS-aftalen. Danmark

har over for Kommissionen anerkendt, at de danske regler er i strid med EU-retten, hvorfor det er

nødvendigt at ændre reglerne.

2.6.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås på den baggrund, at ensarte beskatningen af afkast af fast ejendom for henholdsvis pen-

sionsinstitutter hjemmehørende i Danmark og i EU- og EØS-lande. Det foreslås således, at pensi-

onsinstitutter hjemmehørende i EU- eller EØS-lande fremover beskattes af deres investeringer i fast

ejendom i Danmark med 15,3 pct., samtidig med at indkomsten vedrørende afkast på fast ejendom

undergives lagerbeskatning. Beskatningen vil herved generelt svare til indholdet af reglerne om be-

skatning af fast ejendom i pensionsafkastbeskatningsloven, som danske pensionsinstitutter er omfat-

tet af.

Det foreslås, at lovændringerne træder i kraft den 1. juli 2018. Endvidere foreslås, at ændringerne

får virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2018 eller senere. Da de danske regler om

begrænset skattepligt af indtægt fra fast ejendom i en periode har været i strid med EU-retten, fore-

slås det endvidere at give mulighed for at det enkelte udenlandske pensionsinstitut kan vælge be-

skatning efter de nye regler også for tidligere indkomstår, dog ikke længere tilbage end indkomst-

året 2013. Udenlandske pensionsinstitutter, der ønsker en ændret beskatning i tidligere indkomstår,

skal give SKAT meddelelse herom senest den 1. august 2019.

2.7. EU-retlig tilpasning af reglerne om tynd kapitalisering

2.7.1. Gældende ret

Danske selskaber er generelt skattepligtige af renteindtægter og har fradrag for renteudgifter.

I selskabsskatteloven findes en række regler, der i visse situationer begrænser et selskabs fradrag for

renteudgifter, jf. selskabsskattelovens §§ 11, 11 B og 11 C. Det er regler, der på forskelligt grundlag

begrænser et selskabs fradrag for renteudgifter.

I henhold til selskabsskattelovens § 11 begrænses et selskabs fradrag for renteudgifter i tilfælde af

tynd kapitalisering, dvs. i tilfælde hvor selskabets andel af gæld i forhold til selskabets egenkapital

overstiger forholdet 4:1.

De danske regler om tynd kapitalisering i selskabsskattelovens § 11 blev indført i 1998 og var op-

rindeligt kun gældende, såfremt kreditor ikke var skattepligtig til Danmark. I 2004 blev reglerne

ændret, således at reglerne også finder anvendelse, når både debitor og kreditor er skattepligtige i

Danmark. Reglerne finder anvendelse for lån mellem forbundne parter (kontrolleret gæld), herunder

lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber di-

rekte eller indirekte har stillet sikkerhed for.

Ved ændringen i 2004 blev der samtidig givet skattefritagelse til danske skattepligtige selskaber for

renteindtægter, såfremt debitor som følge af de danske regler om tynd kapitalisering ikke har fået

fradrag for renteudgifterne. Dette gælder dog ikke for renter af lån fra tredjemand, som den kontrol-

lerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikker-

hed for.

Efter de gældende regler i selskabsskattelovens § 11 er der således ikke hjemmel til ved beskatnin-

gen af renteindtægter hos et dansk kreditorselskab at tage højde for evt. begrænsninger i rentefra-

dragsretten for et udenlandsk debitorselskab.

Dette forhold blev forelagt EU-Domstolen præjudicielt af Vestre Landsret, jf. sag C-593/14, Masco

Denmark. EU-Domstolen afsagde dom den 21. december 2016.

Domstolen udtalte, at det ikke var i overensstemmelse med den fri etableringsret, når et selskab i

Danmark ikke får fritagelse for beskatning af renteindtægter fra et datterselskab i en anden med-

lemsstat, som ikke har fået fradrag for renteudgiften som følge af regler om tynd kapitalisering i den

anden medlemsstat. Dette er tilfældet, hvis selskabet ville have fået en sådan fritagelse, såfremt dat-

terselskabet havde været hjemmehørende i Danmark og på grund af de danske regler om tynd kapi-

talisering ikke havde fået fradrag.

2.7.2. Lovforslagets indhold

Der foreslås på baggrund af EU-Domstolens dom i Masco-sagen, jf. ovenfor, indført en fritagelse

for renteindtægter i et dansk moderselskab, hvis de modsvarende renteudgifter i debitorselskabet er

blevet begrænset af regler om tynd kapitalisering i et andet EU- eller EØS-land. Fritagelsen kan dog

ikke overstige den fritagelse, som ville være givet, såfremt både moder- og datterselskab havde væ-

ret hjemmehørende i Danmark, og renteudgifterne derfor var blevet fradragsbegrænset efter de dan-

ske regler.

Denne udvidelse skal sikre, at et dansk selskab ikke beskattes af en renteindtægt, hvor et andet EU-

eller EØS-land ikke har givet adgang til fradrag for de korresponderende renteudgifter. Det kan ek-

sempelvis være en situation, hvor et dansk moderselskab har modtaget renteindtægter fra et datter-

selskab i Frankrig, hvor datterselskabet efter regler om tynd kapitalisering i Frankrig ikke har fået

fradrag for udgifterne. Udvidelsen anvendes alene, såfremt datterselskabet heller ikke ville have fået

fradrag for renteudgifterne efter de danske regler om tynd kapitalisering, hvis det havde været hjem-

mehørende i Danmark.

Den nye mulighed foreslås indsat som et nyt stk. 7 i § 11. Muligheden gives, hvor debitor efter reg-

lerne om tynd kapitalisering i selskabsskattelovens § 11 ikke kunne have fået fradrag, og debitor ef-

ter regler om tynd kapitalisering i et andet land, der er medlem af EU eller EØS, ikke har fået fra-

drag for de tilsvarende beløb.

Fritagelsen finder fortsat ikke anvendelse for renter af lån fra tredjemand, som den kontrollerende

ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for.

Det foreslås, at lovændringen træder i kraft den 1. juli 2018 og har virkning for indkomstår, der på-

begyndes den 1. juli 2018 eller senere. Da de danske regler har været i strid med EU-retten i en pe-

riode, vil SKAT udsende et styresignal om muligheden for genoptagelse af tidligere indkomstår.

Styresignalet vil først blive udsendt, når der foreligger en endelig dom fra Vestre Landsret i den

verserende danske sag.

2.8. EU-retlig tilpasning af reglerne om momsfritagelse for selvstændige grupper

2.8.1. Gældende ret

Levering af visse ydelser er momsfritaget – f.eks. inden for områder som sundhed, social forsorg og

bistand, uddannelse, kultur, sport, foreningsliv, spiludbud, udlejning af fast ejendom, finansiel virk-

somhed og persontransport. Virksomheder, offentligretlige organer, foreninger m.v., der leverer de

momsfri ydelser, betaler ikke moms af deres ydelser og har heller ikke fradragsret for moms af de-

res indkøb. Derfor er der et incitament til at udføre flest mulige opgaver internt i virksomheden i

stedet for at indkøbe ydelserne med moms, som ikke kan fradrages. Specielt administrative opgaver

og it-opgaver, som virksomheder af samme type bruger, er ofte ret ensartede, og det kan mindske

omkostningerne at samle opgaveløsningen ét sted. Store virksomheder kan i højere grad end mindre

virksomheder omkostningseffektivt løse alle opgaver internt, men selv i store virksomheder kan det

være besparende at få udført visse opgaver af andre.

Ved momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, er dette incitament til at udføre opgaver internt fjernet. Efter

bestemmelsen kan en selvstændig momsgruppe levere normalt momspligtige ydelser momsfrit til

sine medlemmer, så længe der er tale om rent omkostningsdækket virksomhed, medlemmerne beta-

ler hver deres del af omkostningerne, og fritagelsen ikke er konkurrenceforvridende. Det er endvi-

dere en betingelse, at ydelserne er direkte nødvendige for medlemmernes momsfri virksomhed.

Spørgsmålet om konkurrenceforvridning er bl.a. blevet behandlet af EU-Domstolen i sag C-8/01,

Taksatorringen. Taksatorringen leverede ydelser i forbindelse med opgørelse m.v. af motorkøretøjs-

skader for sine medlemsselskaber, som var forsikringsselskaber. Baseret på bl.a. denne dom af-

gjorde Højesteret i 2009 (SKM2009.501.HR), at der i det dagældende forhold på markedet for auto-

taksation ikke bestod en reel risiko for, at momsfritagelse af Taksatorringen ville kunne fremkalde

konkurrencefordrejning. Taksatorringen kunne derfor levere ydelserne momsfrit til sine medlemmer

i henhold til gruppebestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 19. Herudover har SKAT i et bindende svar fra

medio 2014 svaret, at spørgeren, som var en momsgruppe dannet af nogle ejendomsudlejningssel-

skaber, ikke i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, momsfrit kan levere ejendomsadministra-

tionsydelser til selskaberne (SKM 2014.763.SR). SKAT begrundede svaret med, at en sådan moms-

fritagelse ville medføre konkurrenceforvridning. En sag om rigtigheden af denne vurdering verserer

ved Landsskatteretten.

En selvstændig momsgruppe kan godt samtidig udføre og levere ydelser til medlemmernes moms-

pligtige aktiviteter, men da gælder momsfritagelsen ikke, og leveringerne er momspligtige. En

momsgruppe kan derudover levere ydelser, der i sig selv er momsfri - f.eks. uddannelsesydelser el-

ler finansielle ydelser.

Momsgrupper kan endvidere levere momsfri ydelser til deres medlemmers ikke-økonomiske virk-

somhed, herunder f.eks. den virksomhed, som kommuner og stat leverer i egenskab af offentlig

myndighed, og for hvilke de ikke anses for at være afgiftspligtige personer.

Der skal som hovedregel betales lønsumsafgift af momsfritagne ydelser. Virksomheder inden for

den finansielle sektor skal i 2018 betale 14,5 pct. i afgift af den lønsum, der anvendes på alle ydel-

ser, der medgår til de finansielle ydelser, herunder administrative ydelser, it-ydelser m.v. Afgiftssat-

sen stiger gradvist til 15,3 pct. i 2021. Andre virksomheder skal betale efter andre metoder og af-

giftssatser, der medfører en væsentligt lavere afgiftsbelastning. F.eks. skal organisationer, fonde og

foreninger (herunder visse momsgrupper) betale 6,37 pct. af lønsummen i afgift. Forskellen i af-

giftsbelastningen indebærer, at især virksomheder i den finansielle sektor vil kunne spare lønsums-

afgift ved at flytte opgaver i relation til administration og it til momsgrupper. Med virkning fra og

med den 1. januar 2015 blev der indført en værnregel, der indebærer, at leverer en momsgruppe, der

er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, ydelser til brug for sine medlemmers finan-

sielle- og forsikringsmæssige virksomhed, skal gruppen betale lønsumsafgift med samme sats som

virksomhederne i den finansielle sektor.

2.8.2. Lovforslagets indhold

EU-Domstolen har den 21. september 2017 i sagerne C-326/15, DNB Banka, C-605/15, Aviva og C-

616/15, Kommissionen mod Tyskland, underkendt den gældende danske lov og praksis for anven-

delsen af momsfritagelsen i artikel 132, stk. 1, litra f), i Rådets direktiv 2006/112/EF (momsdirekti-

vet).

Direktivets og momslovens bestemmelser om momsfritagelse for selvstændige grupper er stort set

enslydende, men placeringen af bestemmelsen i forhold til andre momsfritagelser er forskellig.

I EU-dommene lægges der vægt på momsdirektivets opbygning og momsfritagelsernes placering.

Momsfritagelserne er omfattet af afsnit IX i direktivet, som er opdelt i 3 kapitler. Kapitel 1 er ”Al-

mindelige bestemmelser”, kapitel 2 er ”Fritagelse i forbindelse med visse former for virksomhed af

almen interesse” og kapitel 3 er ”Fritagelse i forbindelse med andre aktiviteter”. Momsfritagelsen for

grupper findes i kapitel 2, og EU-domstolen konkluderer, at fritagelsen alene omfatter grupper, hvis

medlemmer udøver momsfri virksomhed af almen interesse som omhandlet i kapitel 2 og dermed

ikke kan finde anvendelse i relation til de andre momsfritagelser, som er omfattet af kapitel 3. I dom-

mene anføres, at denne konklusion underbygges af, at netop momsfritagelserne for virksomhed af

almen interesse i kapitel 2 er fastsat for at lette adgangen til disse ydelser, og at der ved fritagelsen

for selvstændige momsgrupper undgås ekstraomkostninger som følge af momsopkrævning.

I kapitel 3 findes eksempelvis momsfritagelserne for finansiel virksomhed, forsikringsvirksomhed,

udlejning af visse former for fast ejendom, udbud af spil og levering af frimærker.

Dansk lovgivning, hvorefter alle virksomheder med momsfritagne aktiviteter, og således også f.eks.

virksomheder i den finansielle sektor, udlejere af fast ejendom, spiludbydere, kan danne selvstændige

grupper og modtage momsfri ydelser fra disse grupper, underkendes ved dommene. Desuden er de

særlige danske momsfritagelser for indenrigs personbefordring og kunstnerisk virksomhed heller ikke

omfattet af direktivets kapitel 2, og der kan i henhold til dommene derfor heller ikke på disse områder

anvendes denne momsfritagelse for selvstændige momsgrupper.

Det foreslås, at momslovens regel for momsfritagelse for selvstændige grupper ændres, således at den

kommer i overensstemmelse med EU-retten. Ændringen vil medføre, at der kun kan leveres momsfri

ydelser af momsgrupper til medlemmernes momsfri aktiviteter af almen interesse.

Den væsentligste konsekvens af forslaget til ændringen i momsloven er, at virksomheder i den finan-

sielle sektor, herunder banker, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber, og personbefordringsvirk-

somheder ikke fremover vil kunne anvende den særlige momsfritagelse for selvstændige grupper,

idet disse former for virksomhed ikke i henhold til EU´s momsregler anses for at være af almen

interesse.

Den forslåede ændring vil ikke berøre anvendelsesområdet for momsfritagelsen i relation til medlem-

mers aktiviteter, for hvilke de ikke anses for at være afgiftspligtige (ikke økonomisk virksomhed).

Forslaget om at begrænse anvendelsesområdet for momsgruppers momsfri leveringer til sine med-

lemmer, jf. lovforslagets § 7, nr. 1, vil betyde, at momsgrupper ikke fremover momsfrit kan levere

ydelser til brug for deres medlemmers finansielle- og forsikringsmæssige ydelser. Værnsreglen i lov

om afgift af lønsum m.v. om, at selvstændige momsgrupper skal betale lønsumsafgift med satsen

anvendt af den finansielle sektor, når de leverer momsfri ydelser i henhold til momslovens § 13, stk.

1, nr. 19, til medlemmernes finansielle aktiviteter, bliver hermed indholdsløs og foreslås ophævet, jf.

lovforslagets § 6, nr. 1.

2.9. Udvidelse af værnsregel om omgåelse af udbyttebeskatning

2.9.1. Gældende ret

Ved lov nr. 1255 af 18. december 2012 blev beskatningen af selskabers avancer på unoterede aktier

ophævet, mens beskatningen af udbytter på unoterede aktier blev fastholdt. I forhold til udenlandske

investorer gælder det samme, idet kun udbytterne er begrænset skattepligtige i Danmark. Ved lov

nr. 1254 af 18. december 2012 blev der indført en værnsregel i selskabsskattelovens § 2 D med det

formål at forhindre, at danske og udenlandske aktionærer omgår den danske udbyttebeskatning ved

at omkvalificere skattepligtige udbytter til skattefrie avancer, samtidig med at aktionærerne bevarer

ejerskabet til selskabet.

Bestemmelsens anvendelsesområde blev efterfølgende udvidet ved lov nr. 274 af 26. marts 2014, da

det havde vist sig, at det oprindeligt indførte værn ikke var tilstrækkeligt robust. Udvidelsen bestod

for det første i at gøre værnsreglen anvendelig, når der f.eks. ved en skattepligtig aktieombytning

blev indskudt et tomt selskab mellem aktionærerne og det selskab, der blev overdraget. Disse til-

fælde omfattes af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2. Derudover blev der indført en

udvidelse af reglen, der indebar, at vederlag i andet end aktier i det modtagende selskab eller her-

med koncernforbundne selskaber ved skattepligtig fusion og spaltning anses som udbytte, såfremt

aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernfor-

bundne selskaber. Disse tilfælde omfattes af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 4.

For så vidt angår skattefrie omstruktureringer blev der samtidig gennemført en ændring af fusions-

skattelovens § 9 med henblik på at hindre, at aktionærer kan tømme selskaber for overskudskapital,

samtidig med at de bevarer ejerskabet. I medfør af fusionsskattelovens § 9 som affattet ved lov nr.

274 af 26. marts 2014 beskattes alle kontante udligningssummer, der modtages i forbindelse med

skattefri fusion, spaltning og aktieombytning, som udbytte, forudsat at aktionæren efter omstruktu-

reringen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller selskaber, som er kon-

cernforbundne med de nævnte selskaber.

Skatteministeriet er ved en såkaldt early warning fra SKAT blevet informeret om, at en konkret sag

har vist en ny metode til at omgå udbyttebeskatningen. I den konkrete sag var der tale om et sel-

skab, der ønskede at overdrage sine porteføljeaktier og derefter via et søsterselskab delvist erhverve

porteføljeaktierne i det selskab, aktierne var overdraget til (det erhvervende selskab). Der er altså

tale om en situation, hvor der trækkes midler ud af selskabet, uden at overdrageren reelt opgiver sit

ejerskab, men blot placerer ejerskabet i et koncernforbundet selskab. Det er netop denne form for

transaktioner, som værnsreglerne i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2 og 4, og fusionsskattelovens §

9 skal imødegå, men som værnsreglerne er formuleret, kan det overdragende selskab alligevel

undgå udbyttebeskatning, selv om overdrageren indirekte, via sit søsterselskab (dvs. et koncernfor-

bundet selskab), beholder ejerskabet til det selskab, det oprindeligt ejede porteføljeaktierne i.

Dette skyldes, at fremgangsmåden ikke er direkte omfattet af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2 og

4, og fusionsskattelovens § 9, idet disse bestemmelser efter deres ordlyd kun finder anvendelse,

hvor det er det overdragende selskab/aktionæren, der erhverver aktier i det erhvervende selskab el-

ler hermed koncernforbundne selskaber.

I SKM2016.16.HR (Færø-dommen) fandt Højesteret ud fra en helhedsvurdering, at en række aktio-

nærers salg af aktier i et eksisterende holdingselskab til et nystiftet holdingselskab ikke havde nogen

forretningsmæssig begrundelse. Formålet med transaktionerne var at tilvejebringe en ordning, hvor-

efter de opsparede midler i det eksisterende holdingselskab kunne overføres til aktionærerne uden

udbyttebeskatning, samtidig med at aktionærerne beholdt deres ejerandel via det nystiftede holding-

selskab. Det er vurderingen, at sager svarende til den, der var anledningen til SKATs early warning,

kan løses ved at anvende Højesterets praksis i SKM2016.16.HR. Dette skyldes, at det overdragende

selskab i en sådan situation sælger sine aktier for derefter delvist at generhverve aktierne via et tomt

søsterselskab, hvilket ikke ses forretningsmæssigt begrundet, men alene har til formål at omgå ud-

byttebeskatningen.

For udenlandske fysiske aktionærer indeholder reglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3.-8.

pkt., en værnsregel, der svarer til reglen i selskabsskattelovens § 2 D. Der er dog den forskel, at de

afståelsessummer, der er omfattet af selskabsskattelovens § 2 D, ifølge bestemmelsens ordlyd anses

for udbytte, mens dette ikke fremgår af ordlyden af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3.-8. pkt. For

fysiske personer kan de begrænset skattepligtiges vederlag derfor ikke anses for omfattet af den al-

mindelige bestemmelse om skattepligtige udbytter i ligningslovens § 16 A. Det medfører, at fysiske

personer efter skattekontrolloven ikke har pligt til at oplyse vederlag omfattet af værnsreglen i kil-

deskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3.-8. pkt., på oplysningsskemaet, selv om der ikke er indeholdt ud-

bytteskat.

Såfremt den begrænset skattepligtige person er omfattet af reglerne om fraflytningsbeskatning på

aktier og har opnået henstand med betaling af fraflytterskatten, vil en afståelse, der omfattes af den

begrænsede skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3.-8. pkt., desuden kunne udløse en

dobbeltbeskatning. Er afståelsen omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 2, skal der

nemlig beregnes skat af en eventuel gevinst ved afståelsen efter personskattelovens § 8 a, og der er

ikke i de gældende regler hjemmel til, at der i denne beregnede skat gives fradrag for den udbytte-

skat, der eventuelt er indeholdt af det erhvervende selskab efter kildeskattelovens § 65, stk. 1.

2.9.2. Lovforslagets indhold

Uanset muligheden for at anvende den praksisskabte omgåelsesklausul, jf. Færø-dommen, foreslås

det, henset til ønsket om generelt at have så klare regler som muligt, at anvendelsesområdet for sel-

skabsskattelovens § 2 D, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, udvides, således at bestemmelserne ikke blot fin-

der anvendelse, hvor det er overdrageren eller (ved en skattepligtig fusion eller spaltning) aktionæ-

ren, der erhverver aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, men

også hvor det er fysiske eller juridiske personer, som står i en sådan forbindelse med de pågældende

selskaber som omhandlet i ligningslovens § 2, der erhverver aktierne. Dette vil sikre, at værnsreglen

direkte dækker de situationer, det har været hensigten, at bestemmelsen skulle dække, nemlig de si-

tuationer hvor den hidtidige aktionær direkte eller indirekte bevarer ejerskabet til det overdragne

selskab gennem det erhvervende selskab (eller dermed koncernforbundne selskaber).

For så vidt angår skattefrie omstruktureringer foreslås der en tilsvarende ændring af bestemmelsen i

fusionsskattelovens § 9, således at alle kontante udligningssummer, der modtages i forbindelse med

skattefri fusion, spaltning og aktieombytning, beskattes som udbytte, forudsat at aktionæren eller

fysiske eller juridiske personer, som står i en sådan forbindelse med aktionæren som omhandlet i

ligningslovens § 2, efter omstruktureringen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende sel-

skaber eller selskaber, som er koncernforbundne med de nævnte selskaber.

Der foreslås ændringer svarende til de foreslåede ændringer i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2 og

4, i værnsreglen for fysiske personer i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 4. og 5. pkt.

Det foreslås endvidere, at det i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3.-5. pkt., angives, at begrænset

skattepligtige afståelsessummer omfattet af værnsreglen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3.-8.

pkt., anses for udbytte. Herved vil de skattepligtige afståelsessummer blive omfattet af ligningslo-

vens § 16 A, stk. 1, om udbytter, hvilket i relation til fraflytningsbeskatningsreglerne indebærer, at

der i den skat, der skal beregnes på en eventuel gevinst ved afståelsen efter personskattelovens § 8

a, gives fradrag for den udbytteskat, der eventuelt er indeholdt af det erhvervende selskab efter kil-

deskattelovens § 65, stk. 1. Herved vil der ikke længere bestå en risiko for dobbeltbeskatning.

Desuden vil det medføre, at den begrænset skattepligtige person har pligt til at oplyse vederlagene

på oplysningsskemaet, såfremt der ikke er sket indeholdelse af udbytteskat.

2.10.

Tilbagesalg til det udstedende selskab

2.10.1. Gældende ret

Efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, skal aktionærer eller andelshavere, der afstår aktier, andelsbevi-

ser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsretter til sådanne

værdipapirer til det selskab, der har udstedt værdipapirerne, medregne denne afståelsessum ved op-

gørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor afståelsen har fundet sted. Det

samme gør sig gældende, såfremt afståelsen sker til et selskab, som det udstedende selskab efter lig-

ningslovens § 2, stk. 2, udøver bestemmende indflydelse over, og hvori selskabet direkte eller indi-

rekte ejer mere 10 pct. af aktiekapitalen. Det forhold, at hele afståelsessummen beskattes, betyder,

at der sker en beskatning svarende til beskatningen af udbytter. Skattelovgivningen indeholder til-

lige en række bestemmelser, hvor sigtet er, at disse afståelsessummer og udbyttet skal betragtes på

samme måde.

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipa-

pirer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Bestemmelsens stk. 2 oplister, hvad der som

udgangspunkt skal henregnes til udbytte. Af bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1,

fremgår, at alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, skal hen-

regnes til udbytte, jf. dog stk. 3, som regulerer, hvilke udlodninger der skal behandles efter reglerne

om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.

2.10.2. Lovforslagets indhold

Denne del af lovforslaget er en opfølgning på lov nr. 652 af 8. juni 2016. Det blev i forbindelse med

vedtagelsen af loven klart, at der er behov for, at det relevante steder i skattelovgivningen bliver ty-

deliggjort, at udbytter og afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, skal behandles

ens. Skatteministeren tilkendegav således i et svar til Folketinget, at det af retssikkerhedsmæssige

årsager bør sikres, at det kommer til at fremgå klart de steder inden for skattelovgivningen, hvor det

er relevant, at den givne bestemmelse omfatter både udbytter og skattepligtige afståelsessummer, jf.

skatteministerens svar på spørgsmål 41, der blev stillet i forbindelse med Folketingets behandling af

L 123 (folketingssamling 2015-16).

Det foreslås på den baggrund at ændre den definition af udbytter, der er indeholdt i ligningslovens §

16 A, stk. 2, nr. 1, således at den også dækker afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B,

stk. 1. Det foreslås således, at afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1 nævnes

specifikt. Ændringen indebærer ikke en ændring af beskatningshjemlen. Beskatningshjemlen for af-

ståelsessummer ved tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab er således fortsat ligningslovens

§ 16 B, stk. 1, hvilket også udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen.

Med den foreslåede ændring af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, bliver det entydigt, at afståelses-

summer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, skattemæssigt skal behandles på samme måde

som udbytter, og dermed at der f.eks. skal indeholdes udbytteskat heri i samme omfang, som der er

krav om indeholdelse af udbytteskat i udbytter.

Som en konsekvens af, at begrebet udbytte med den foreslåede udbygning af definitionen heraf

også dækker afståelsessummer, der er skattepligtige efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, indeholder

lovforslaget tillige en række konsekvensændringer i skattelovgivningen. Lovændringen medfører

således at det i en række bestemmelser bliver overflødigt både at nævne udbytter og afståelsessum-

mer.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1. Justering af reglerne om fast driftssted – erhvervsmæssig virksomhed

I fravær af den foreslåede ændring af de nugældende regler kan det ikke afvises, at 2017-ændringen

af agentreglen i OECD’s modeloverenskomst artikel 5, stk. 5, i visse tilfælde ville kunne medføre

en øget beskatning af udenlandske investorer i transparente investeringsenheder i Danmark. Det

ville kunne medføre et ikke nærmere kvantificerbart merprovenu. Den foreslåede ændring af de nu-

gældende regler vil imødegå denne potentielle stramning ved at indebære, at udenlandske investo-

rer, der foretager passive investeringer via transparente enheder, ikke vil få fast driftssted i Dan-

mark. Lovforslaget har dermed til hensigt at sikre, at Danmark fortsat er attraktivt at investere i for

udenlandske investorer. Samlet set forventes denne del af lovforslaget således ikke at medføre næv-

neværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige.

3.2. Hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter

Forslaget om at tilvejebringe eksplicit lovhjemmel til at opretholde SKATs hidtidige praksis, hvor-

efter der i visse tilfælde sker godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, når energiproduktet

er anvendt til momsfritagne leverancer, medfører ikke et mindreprovenu for staten. Det skyldes, at

den nuværende praksis allerede er indregnet i den løbende budgettering af momsindtægterne.

Forslaget om, at der generelt ydes godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter i det omfang,

den pågældende virksomhed ikke efter momsloven kan fradrage denne moms, vil medføre, at der

vil være adgang til at få godtgjort momsen af godtgjorte energiafgifter i visse yderligere tilfælde,

særligt hvor ikke-momsregistrerede boligorganisationer leverer varme til egne separate fjernvarme-

net i forbindelse med større bebyggelser og videre til deres lejere som led i udlejningen. Udvidelsen

af anvendelsesområdet for den nuværende praksis om godtgørelse af momsen af godtgjorte energi-

afgifter vurderes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

3.3. EU-retlig tilpasning af beskatningen af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i

fast ejendom

Forslaget vil medføre et mindreprovenu som følge af, at udenlandske pensionskassers løbende ind-

tægter fra f.eks. udlejning foreslås beskattet med 15,3 pct. mod 22 pct. efter gældende regler. Hertil

kommer et mindreprovenu som følge af, at avancer på ejendomme ejet direkte af udenlandske pen-

sionskasser ligeledes foreslås beskattet med 15,3 pct. mod 22 pct. efter gældende regler. Omvendt

vil forslaget om, at disse avancer foreslås beskattet løbende frem for ved afståelse, indebære et mer-

provenu, fordi beskatningen bliver fremrykket.

Der er dog ikke grundlag for at vurdere størrelsen af disse provenuvirkninger.

3.4. EU-retlig tilpasning af reglerne om momsfritagelse for selvstændige grupper

For den finansielle sektor betød værnsreglen gennemført ved virkning fra og med den 1. januar

2015, at det blev afgiftsmæssigt uden betydning, om ydelserne blev udført internt eller i momsgrup-

per. Gennemførelse af lovforslaget vil medføre, at købes ydelserne fremover eksternt, vil de være

momspligtige og dermed med ca. 10 procentpoint højere afgiftsbelastning end i dag. Det antages

imidlertid, at ydelserne i stort omfang allerede i dag og i endnu støre omfang fremover vil blive ud-

ført internt, da hovedparten af virksomhederne i den finansielle sektor er relativt store og dermed i

stand til at udføre opgaverne internt. Det skønnes dog, at der er nogle ydelser - f.eks. it-ydelser og

taksationsydelser - som en række mindre virksomheder i den finansielle sektor ikke rentabelt vil

kunne udføre, og som de derfor vil købe eksternt med moms.

For andre virksomheder - f.eks. taxavognmænd - der efter gældende regler har dannet momsfri

grupper til levering af administrationsydelser, fælles opkaldscentre m.v., og som har betalt lønsums-

afgift med en afgiftssats på f.eks. 6,37 pct. af lønsummen eller 4,12 pct. af lønsummen og over-

skud/underskud, vil en gennemførelse af forslaget betyde, at købes ydelserne fremover eksternt med

moms, vil afgiftsbelastningen være ca. 18-20 procentpoint højere end efter gældende regler. Den

øgede afgiftsbelastning vil betyde, at der er et betydeligt incitament til at løse opgaverne internt.

Omfanget af anvendelsen af momsgrupper i relation til disse virksomheder vurderes at være be-

grænset, og en del af opgaveløsningerne vil fremover blive udført internt. Det skønnes dog, at der

vil være tilfælde, hvor intern opgaveløsning ikke vil være rentabel, og ydelserne vil blive indkøbt

med moms.

Forslaget om begrænsning af momsfritagelsen for selvstændige grupper skønnes at medføre et årligt

merprovenu på ca. 15 mio. kr. (2018-niveau) efter tilbageløb og adfærd. Skønnet er behæftet med

stor usikkerhed, idet der generelt ikke er mulighed for at udskille momsgrupper i SKATs systemer.

Der er derfor taget udgangspunkt i et antal af virksomheder, som i anden sammenhæng er identificeret

som momsgrupper og på den baggrund opgjort et konservativt skøn for merprovenuet.

Momsgruppers momsfri leveringer til kommunal, regional og statslig ikke-økonomisk aktivitet, be-

røres ikke af forslaget.

3.5. Lovforslagets øvrige elementer

Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for

det offentlige.

4. Administrative konsekvenser for det offentlige

4.1. EU-retlig tilpasning af beskatning af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i

fast ejendom

De administrative konsekvenser af den del af lovforslaget, der vedrører EU-tilpasningen af beskat-

ningen af fast ejendom tilhørende ikke-hjemmehørende pensionsinstitutter, vurderes at udgøre 0,4

mio. kr. i 2018 og 0,3 mio. kr. årligt i 2019-2022 til systemtilretninger.

4.2. Beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner m.v.

Det vurderes, at udvidelsen af indberetningspligten vil medføre merudgifter til kontrol og systemud-

vikling på xx kr. årligt.

4.3. Lovforslagets øvrige elementer

Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser

for det offentlige.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1. EU-retlig tilpasning af beskatning af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i

fast ejendom

EU-tilpasningen af beskatningen af udenlandske pensionsinstitutters faste ejendomme beliggende i

Danmark vil medføre en nedsættelse af skattesatsen for de begrænset skattepligtige pensionsinstitut-

ter, men samtidig en løbende beskatning af avancer på de faste ejendomme i Danmark. Der er dog

ikke grundlag for at vurdere størrelsen af denne påvirkning.

5.2. EU-retlig tilpasning af reglerne om momsfritagelse for selvstændige grupper

Begrænsningen af momsfritagelsen for selvstændige grupper skønnes med væsentlig usikkerhed at

øge den umiddelbare afgiftsbelastning med ca. 20 mio. kr. (2018-niveau) årligt for de virksomhe-

der, der fremadrettet vil købe tidligere momsfri ydelser med moms. Det vurderes, at merbelastnin-

gen overvæltes på forbrugerne.

5.3. Lovforslagets øvrige elementer

Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6.1. Justering af reglerne om fast driftssted – erhvervsmæssig virksomhed

Justeringerne af reglerne om fast driftssted vil for udenlandske investorer, der foretager passive ka-

pitalinvesteringer i Danmark ved anvendelse af transparente investeringsenheder, kunne indebære

en administrativ lettelse, da skattereglerne fremover ikke vil nødvendiggøre brug af komplekse

strukturer for at undgå fast driftssted i Danmark.

6.2. Betaling af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner m.v.

Forslaget om indberetning af de videregivne formidlingsprovisioner betyder en mindre omstillings-

byrde for de indberetningspligtige og meget begrænsede løbende byrder.

6.3. Hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter

Indførelse af en hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, når energiprodukter

anvendes til momsfritagne leverancer, har ingen administrative konsekvenser for de virksomheder,

der allerede efter SKATs hidtidige praksis har fået godtgjort disse momsbeløb. Der vil med forsla-

get i forhold til SKATs hidtidige praksis ske en mindre udvidelse af kredsen af virksomheder, der

kan kræve godtgørelse af momsen af godtgjorte energiafgifter. De pågældende virksomheder vil i

forvejen selv skulle anmode om godtgørelse af energiafgifterne, og det vurderes ikke at have næv-

neværdige administrative konsekvenser for dem, at de fremover også skal anmode om godtgørelse

af momsen af de energiafgifter, der godtgøres.

6.4. EU-retlig tilpasning af beskatningen af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i

fast ejendom

EU-tilpasning af beskatningen af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i fast ejen-

dom vurderes at indebære en administrativ byrde for de ikke-hjemmehørende pensionsinstitutter.

Dette skyldes, at de ikke-hjemmehørende pensionskasser fremover årligt skal vurdere handelsvær-

dien af fast ejendom beliggende i Danmark, som følge af at fast ejendom fremover skal beskattes

efter lagerprincippet.

6.5. EU-retlig tilpasning af reglerne om momsfritagelse for selvstændige grupper

Forslaget om begrænsning af momsfritagelsen for selvstændige grupper skønnes samlet set ikke at

have nævneværdige konsekvenser for erhvervslivet. Virksomheder, der har dannet momsgrupper og

som følge af forslaget ønsker at flytte opgaveløsningen tilbage til virksomheden, vil dog få mindre

administrative omkostninger.

6.6. Lovforslagets øvrige elementer

Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser

for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

9.1. EU-retlig tilpasning af beskatningen af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i

fast ejendom

Danske pensionsinstitutter skal ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 1, medregne alle

former for formueafkast til beskatningsgrundlaget, f.eks. indtægter af fast ejendom. Det fremgår

endvidere af pensionsafkastbeskatningslovens § 2, at der betales 15,3 pct. i skat af det skattepligtige

afkast (beskatningsgrundlaget), der opgøres efter lagerprincippet. Det vil sige, at overskud eller un-

derskud ved drift (f.eks. udlejning) af fast ejendom beliggende i Danmark og avancer herpå beskat-

tes løbende.

Pensionsinstitutter som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der er hjemmehørende i udlandet,

er i medfør af samme lovs § 2, stk. 1, litra a og b, begrænset skattepligtige, for så vidt de oppebærer

indtægter af fast ejendom beliggende i Danmark. Det fremgår endvidere af selskabsskattelovens §

21, stk. 1, 1. pkt., at indkomstskattesatsen for de i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a og b,

nævnte udenlandske pensionsinstitutter udgør den i samme lovs § 17, stk. 1, nævnte procent af den

skattepligtige indkomst – nemlig 22 pct. Det vil sige, at overskud eller underskud ved drift (f.eks.

udlejning) af fast ejendom beliggende i Danmark beskattes. Modsat danske pensionsinstitutter be-

skattes ejendomsavancer først på tidspunktet for salget af ejendommen, men til gengæld sker be-

skatningen med den højere sats på 22 pct.

Den skattemæssige behandling af investering i fast ejendom kan henhøre under TEUF artikel 49 og

artikel 31 i EØS-aftalen om etableringsfrihed samt TEUF artikel 63 og artikel 40 i EØS-aftalen om

de frie kapitalbevægelser. Ved afgørelsen af spørgsmålet, om en national lovgivning henhører under

den ene eller den anden bestemmelse om fri bevægelighed, er det nødvendigt at inddrage formålet

med den pågældende lovgivning.

Spørgsmålet om, hvilken bestemmelse der finder anvendelse, er som udgangspunkt særligt relevant

i forholdet til lande uden for EU og EØS. Bestemmelserne om kapitalens frie bevægelighed finder

nemlig anvendelse i forhold til andre EU- og EØS-lande samt i forhold til tredjelande, mens be-

stemmelserne om etableringsfrihed alene finder anvendelse i forhold til andre EU- og EØS-lande.

Imidlertid følger det af TEUF artikel 64, stk. 1, at forbuddet mod restriktioner for kapitalbevægelser

mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande efter TEUF artikel

63 ikke berører anvendelsen over for tredjelande af restriktioner, der den 31. december 1993 eksi-

sterede i henhold til national lovgivning eller EU-lovgivning med hensyn til sådanne kapitalbevæ-

gelser til eller fra tredjelande, som vedrører direkte investeringer, herunder investering i fast ejen-

dom, etablering, levering af finansielle tjenesteydelser eller værdipapirers adgang til kapitalmarke-

der.

EU-Domstolen har bl.a. i dom af 1. juni 1999, C-302/97, Konle, præmis 52 og 53, og dommen i sa-

gen Test Claimants in the FII Group Litigation, C-446/04, præmis 192, fastslået, at en national for-

anstaltning, der er vedtaget efter en således fastsat dato, ikke allerede af denne grund automatisk

falder uden for den undtagelsesordning, der er indført ved den pågældende fællesskabsretsakt. En

bestemmelse, der i det væsentlige er identisk med den tidligere lovgivning, eller som alene lemper

eller fjerner en hindring i den tidligere lovgivning for udøvelsen af rettigheder og friheder efter fæl-

lesskabsretten, er omfattet af undtagelsen. Derimod kan en lovgivning, som hviler på andre princip-

per end den tidligere lovgivning, og som indfører nye procedurer, ikke betragtes som lovgivning,

der var gældende på den dato, der er angivet i den pågældende fællesskabsretsakt.

Den begrænsede skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, blev indført med virkning fra

1970. Efter den 31. december 1993 er selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, blot blevet justeret to

gange – nemlig i henholdsvis 1995 og 1998. Som led i ophævelsen af lov om særlig indkomstskat

m.v. ved lov nr. 313 af 17. maj 1995 blev selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, justeret. Den da-

gældende begrænsede skattepligt efter lov om særlig indkomstskat af genvundne afskrivninger for

udenlandske selskaber m.v. med fast ejendom i Danmark blev overført til selskabsskatteloven, såle-

des at den begrænsede skattepligt kunne fastholdes efter ophævelsen af lov om særlig indkomstskat

m.v. Det vil sige, at der var tale om en overflytning af bestemmelsen (beskatningshjemlen) fra lov

om særlig indkomstskat til selskabsskatteloven. Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, blev igen

justeret ved lov nr. 434 af 26. juni 1998 som konsekvens af en generel revision af afskrivningsloven

med henblik på at forenkle og overskueliggøre loven samt foretage en sproglig modernisering af lo-

ven. Derudover blev flere regler for afskrivninger overført til afskrivningsloven fra anden skattelov-

givning, således at afskrivningsreglerne blev samlet i én lov. Der udgik dog en enkelt henvisning af

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, da den dagældende bestemmelse om afskrivning på dræ-

ningsanlæg på jordbrugsbedrifter blev ændret, således at der ikke længere skal ske beskatning af

genvundne afskrivninger.

Det er opfattelsen, at der ikke er ændret ved de bagvedliggende principper for den begrænsede skat-

tepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, ved justeringen i 1995 (lov nr. 313 af 17. maj

1995), og at justeringen, der blev foretaget i 1998 (lov nr. 434 af 26. juni 1998), er udtryk for en

lempelse af den begrænsede skattepligt – restriktionen – hvilket ikke har ændret på, at bestemmel-

sen har eksisteret siden den 31. december 1993, jf. EU-Domstolens tilkendegivelser i ovenstående

domme.

På den baggrund er det opfattelsen, at selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, kan anses for at have

været eksisterende den 31. december 1993, og derfor omfattet af stand still-bestemmelsen i TEUF

artikel 64, stk. 1.

Det er derfor uden betydning, hvorvidt den skattemæssige behandling af investering i fast ejendom

henhører under TEUF artikel 49 og artikel 31 i EØS-aftalen om etableringsfrihed eller TEUF artikel

63 og artikel 40 i EØS-aftalen om de frie kapitalbevægelser.

I overensstemmelse hermed, og som det også fremgår af afsnit 2.6.2., foreslås det, at udenlandske

pensionsinstitutter, der er hjemmehørende i EU eller EØS, fremover beskattes af indtægter fra fast

ejendom beliggende i Danmark, som hvis de havde været beskattet efter pensionsafkastbeskatnings-

loven. Det medfører en lavere løbende beskatning, samtidig med at værdistigninger på den faste

ejendom således beskattes efter lagerprincippet. Herved sidestilles danske og udenlandske pensions-

institutter, der er hjemmehørende i EU eller EØS, ved beskatningen af afkast på fast ejendom.

9.2. EU-retlig tilpasning af reglerne om tynd kapitalisering

EU-Domstolen afsagde den 21. december 2016 dom i sag C-593/14, Masco Denmark. Domstolen

udtalte, at det ikke er i overensstemmelse med den fri etableringsret, når et selskab i Danmark ikke

får fritagelse for beskatning af renteindtægter fra et datterselskab i en anden medlemsstat, som ikke

har fået fradrag for renteudgiften som følge af regler om tynd kapitalisering i den anden medlems-

stat. Dette er tilfældet, idet selskabet ville have fået en sådan fritagelse, såfremt datterselskabet

havde været hjemmehørende i Danmark og ikke havde fået fradrag på grund af de danske regler om

tynd kapitalisering.

Efter den foreslåede bestemmelse skal renter og kursgevinster ikke medregnes ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst for skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1,

litra a, hvis debitor som følge af § 11 ikke kunne have fået fradrag for de tilsvarende beløb, hvis de-

bitor havde været skattepligtig til Danmark, og debitor efter regler om tynd kapitalisering i et land,

der er medlem af EU eller EØS, ikke har fået fradrag for de tilsvarende beløb. Herved ligestilles

danske selskaber og selskaber i et andet EU- eller EØS-land i forhold til muligheden for en skatte-

fritagelse for en renteindtægt fra et datterselskab, hvis fradraget for renteudgiften er blevet nægtet

efter regler om tynd kapitalisering i et andet land.

Sagen var forelagt for EU-Domstolen af Vestre Landsret, der endnu ikke har afsagt dom i sagen.

Når der er afsagt dom, vil SKAT udsende et styresignal om mulighederne for genoptagelse.

9.3. EU-retlig tilpasning af reglerne om momsfritagelse for selvstændige grupper

Forslaget bringer momslovens bestemmelse om momsfritagelse for selvstændige grupper i overens-

stemmelse med artikel 132, stk. 1, litra f), i Rådets direktiv 2006/112/EF.

9.4. Utilsigtet dobbeltbeskatning af udenlandske personer og selskabers faste driftssteder belig-

gende i Danmark

Det foreslås af hensyn til EU-retten at udvide reglerne for adgang til at modregne indeholdt udbytte-

skat i årets indkomstskat til også at omfatte udenlandske personer og selskabers faste driftssteder

beliggende i Danmark, når disse modtager udbytte fra danske selskaber som led i det faste drifts-

steds daglige virksomhed. På den måde undgås en utilsigtet dobbeltbeskatning af udenlandske per-

soner og selskabers faste driftssteder beliggende i Danmark. Udenlandske personer og selskabers

faste driftssteder i Danmark får herved samme adgang til at modregne indeholdt udbytteskat fra

danske aktier i årets indkomstskat, som gælder for danske selskaber m.v.

9.5. Lovforslagets øvrige elementer

De øvrige foreslåede ændringer indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. februar 2018 til den 23. marts 2018 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Andelsboligforenin-

gernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Boligselskabernes Landsfor-

ening, Borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Dansk

Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Taxi

Råd, Danske Advokater, Danske Busvognmænd, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, DVCA,

Ejendomsforeningen Danmark, Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Fi-

nans Danmark, Finans og Leasing, Finanstilsynet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Danske Kraft-

varmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen,

FSR - danske revisorer, IBIS, Investering Danmark, Justitia, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Lands-

skatteretten, Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, SEGES, Skatteankestyrelsen og

SRF Skattefaglig Forening.

11. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Den EU-retlige tilpasning af

beskatningen af ikke-hjemme-

hørende pensionsinstitutters in-

vesteringer i fast ejendom vil

medføre et ikke nærmere kvan-

tificerbart merprovenu som

følge af, at ejendomsavancer

fremover foreslås beskattet lø-

bende frem for ved afståelse.

Forslaget om den EU-retlige til-

pasning af begrænsning af

momsfritagelsen for selvstæn-

dige grupper skønnes at med-

føre et årligt merprovenu på ca.

15 mio. kr. (2018-niveau) efter

tilbageløb og adfærd.

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Justeringen af reglerne om

fast driftssted, hvorved uden-

landske investorer, der foreta-

ger passive investeringer via

transparente enheder, frem-

over ikke vil få fast driftssted

i Danmark, skønnes at med-

føre et ikke nærmere kvantifi-

cerbart mindreprovenu for det

offentlige.

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Forslaget om at tilvejebringe

eksplicit lovhjemmel til at

opretholde SKATs hidtidige

praksis, samt udvidelsen af

dets anvendelsesområde,

hvorefter der i visse tilfælde

sker godtgørelse af moms af

Lovforslagets øvrige elementer godtgjorte energiafgifter, når

vurderes ikke at have nævne- energiproduktet er anvendt til

værdige positive økonomiske momsfritagne leverancer,

konsekvenser for det offentlige. skønnes ikke at medføre et

nævneværdigt mindrepro-

venu for det offentlige.

Den EU-retlige tilpasning af

beskatningen af ikke-hjem-

mehørende pensionsinstitut-

ters investeringer i fast ejen-

dom vil medføre et ikke nær-

mere kvantificerbart mindre-

provenu som følge af, at be-

skatningen foreslås nedsat fra

22 pct. til 15,3 pct.

Lovforslagets øvrige elemen-

ter vurderes ikke at have

nævneværdige negative øko-

nomiske konsekvenser for det

offentlige.

De administrative omkostnin-

ger vedr. den EU-retlige til-

pasning af beskatningen af

fast ejendom tilhørende ikke-

hjemmehørende pensionsin-

stitutter, skønnes at udgøre

1,6 mio. kr., som vedrører

nødvendige systemtilretnin-

ger.

Det vurderes, at udvidelsen af

indberetningspligten vil med-

føre merudgifter til kontrol

og systemudvikling på xx kr.

årligt.

Lovforslagets øvrige elemen-

ter vurderes ikke at have

nævneværdige administrative

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Lovforslaget vurderes ikke at

have nævneværdige positive

administrative konsekvenser

for det offentlige.

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Forslaget om den EU-retlige

tilpasning af beskatningen af

ikke-hjemmehørende pensions-

institutters investeringer i fast

ejendom vil medføre en ned-

sættelse af skattesatsen, men

samtidig indebære en løbende

beskatning af avancer på de fa-

ste ejendomme i Danmark. Der

er dog ikke grundlag for at vur-

dere størrelsen af disse prove-

nuvirkninger.

Lovforslagets øvrige elementer

vurderes ikke at have nævne-

værdige positive økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Justeringerne af reglerne om

fast driftssted vil for udenland-

ske investorer, der foretager

passive kapitalinvesteringer i

Danmark ved anvendelse af

transparente investeringsenhe-

der, kunne indebære en admini-

strativ lettelse, da skattereg-

lerne fremover ikke vil nødven-

diggøre brug af komplekse

strukturer for at undgå fast

driftssted i Danmark.

konsekvenser for det offent-

lige.

Forslaget om den EU-retlige

tilpasning af begrænsning af

momsfritagelsen for selv-

stændige grupper skønnes at

medføre en årlig merbelast-

ning på ca. 20 mio. kr. (2018-

niveau).

Lovforslagets øvrige elemen-

ter vurderes ikke at have

nævneværdige negative øko-

nomiske konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Forslaget om indberetning af

de videregivne formidlings-

provisioner betyder en min-

dre omstillingsbyrde for de

indberetningspligtige og me-

get begrænsede løbende byr-

der.

Forslaget om at tilvejebringe

eksplicit lovhjemmel til at

opretholde SKATs hidtidige

praksis, samt udvidelsen af

dets anvendelsesområde,

Lovforslagets øvrige elementer hvorefter der i visse tilfælde

vurderes ikke at indebære næv- sker godtgørelse af moms af

neværdige administrative lettel- godtgjorte energiafgifter, når

ser for erhvervslivet m.v.

energiproduktet er anvendt til

momsfritagne leverancer,

vurderes alene at have ikke

nævneværdige administrative

konsekvenser for de virksom-

heder, som omfattes efter for-

slaget om udvidelse af anven-

delsesområdet.

Den EU-retlige tilpasning af

beskatningen af ikke-hjem-

mehørende pensionsinstitut-

ters investeringer i fast ejen-

dom vurderes at indebære en

administrativ byrde, fordi der

fremover årligt skal foretages

en vurdering af handelsvær-

dien af fast ejendom. Der er

ikke grundlag for at vurdere

de negative administrative

konsekvenser yderligere.

Forslaget om begrænsning af

momsfritagelsen for selv-

stændige grupper skønnes

samlet set ikke at have næv-

neværdige konsekvenser for

erhvervslivet. Virksomheder,

der har dannet momsgrupper

og som følge af forslaget øn-

sker at flytte opgaveløsningen

tilbage til virksomheden,

vil dog få mindre administra-

tive omkostninger.

Lovforslagets øvrige elemen-

ter vurderes ikke at indebære

nævneværdige administrative

byrder for erhvervslivet m.v.

Ingen

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Danmark har over for Kommissionen anerkendt, at de danske

regler, hvorefter udenlandske pensionsinstitutter beskattes med

en højere skattesats – nemlig 22 pct. af investeringer i fast ejen-

dom modsat danske pensionsinstitutter, som kun beskattes med

15,3 pct. efter pensionsafkastbeskatningsloven, er i strid med

EU-retten. Det er derfor nødvendigt at ændre reglerne. Det fo-

reslås derfor, at udenlandske pensionsinstitutter, der er hjemme-

hørende i EU eller EØS, fremover beskattes af indtægter fra

fast ejendom beliggende i Danmark, som hvis de havde været

beskattet efter pensionsafkastbeskatningsloven.

EU-Domstolen har fastslået, at det ikke er i overensstemmelse

med TEUF’s regler om den fri etableringsret, at et selskab i

Danmark ikke får fritagelse for beskatning af renteindtægter fra

et datterselskab i en anden medlemsstat, når datterselskabet

ikke har fået fradrag for renteudgiften som følge af regler om

tynd kapitalisering i den anden medlemsstat. Dette er tilfældet,

såfremt datterselskabet havde været hjemmehørende i Danmark

og ikke havde fået fradrag på grund af de danske regler om tynd

kapitalisering. Med henblik på at tilpasse reglerne foreslås det,

at renter og kursgevinster ikke skal medregnes ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst, hvis debitor som følge af reg-

lerne om tynd kapitalisering ikke kunne have fået fradrag for de

tilsvarende beløb, hvis debitor havde været skattepligtig til

Danmark, og debitor efter regler om tynd kapitalisering i et

land, der er medlem af EU eller EØS, ikke har fået fradrag for

de tilsvarende beløb.

Endvidere foreslås det, at bringe momslovens bestemmelse om

momsfritagelse for selvstændige grupper i overensstemmelse

med artikel 132, stk. 1, litra f), i Rådets direktiv 2006/112/EF.

Det foreslås endelig af hensyn til EU-retten at udvide reglerne

for adgang til at modregne indeholdt udbytteskat i årets ind-

komstskat til også at omfatte udenlandske personer og selska-

bers faste driftssteder beliggende i Danmark, når disse modta-

ger udbytte fra danske selskaber som led i det faste driftssteds

daglige virksomhed. Udenlandske personer og selskabers faste

driftssteder i Danmark får herved adgang til at modregne inde-

holdt udbytteskat fra danske aktier i årets indkomstskat, som

gælder for danske selskaber m.v.

Er i strid med de fem princip-

per for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering

/Går videre end minimums-

krav i EU-regulering (sæt X)

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Selskabsskattelovens § 2 indeholder reglerne om selskabers og foreningers m.v. begrænsede skatte-

pligt til Danmark. Det følger af § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt., at selskaber, der oppebærer udbytte omfat-

tet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, er

begrænset skattepligtige heraf til Danmark.

Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgå af

bestemmelsen, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegre-

bet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 5, nr. 1.

Til nr. 2

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 2. pkt., udgør skattesatsen 22 pct. af de samlede udbytter og

afståelsessummer for selskaber og foreninger m.v., som er begrænset skattepligtige til Danmark

heraf efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Dog udgør satsen 15 pct., hvis selskabet eller for-

eningen m.v. har hjemsted i en anden stat end Danmark, og hvis den kompetente myndighed i den

stat, i Grønland eller på Færøerne, hvor selskabet m.v. er hjemmehørende, skal udveksle oplysnin-

ger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international

overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgå af

bestemmelsen, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegre-

bet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 5, nr. 1.

Til nr. 3

Den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 2, stk. 7, justerer reglerne om fast driftssted

ved udøvelse af visse former for investeringsvirksomhed.

Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, at selskaber m.v., der ikke er fuldt skatteplig-

tige til Danmark, er skattepligtige, hvis de udøver erhverv med fast driftssted her i landet. Fast

driftsstedsbegrebet fortolkes i overensstemmelse med artikel 5 om fast driftssted i OECD’s model-

overenskomst. Dette indebærer, at der foreligger fast driftssted, såfremt selskabet udøver erhverv

her i landet gennem et fast forretningssted, eller såfremt betingelserne i den såkaldte agentregel i

modeloverenskomstens artikel 5, stk. 5, er opfyldt.

Det har siden Skatterådets afgørelse i SKM 2013.899 været fast administrativ praksis, at aktiviteter,

der udelukkende består i passive investeringer i f.eks. aktier, kan anses for udøvelse af erhverv i re-

lation til fast driftsstedsbestemmelsen. Om gældende ret henvises i øvrigt til beskrivelsen i de al-

mindelige bemærkninger i afsnit 2.1.1.

Det foreslås i

1. pkt.,

at aktiviteter i form af investeringer i aktier og i form af erhvervelse af fordrin-

ger, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven kun anses for udøvelse af erhverv i

relation til fast driftsstedsbestemmelsen, når aktiviteterne udgør næringsvirksomhed.

Forslagets henvisning til investeringer i aktier omfatter investeringer i alle de former for værdipapi-

rer, der ved afståelse beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Forslaget har til hensigt at sikre, at passive investeringer fremover ikke i sig selv skal anses for er-

hvervsudøvelse, der kan indebære fast driftssted for investoren her i landet. Dette vil gælde, såvel

når investoren foretager sine investeringer alene, som når investoren foretager investeringerne sam-

men med andre fysiske og juridiske personer ved anvendelse af en enhed, der er skattemæssigt

transparent.

Det vil skulle afgøres efter almindelige principper for fastlæggelsen af det skatteretlige næringsbe-

greb, om investeringer sker som led i næring. I overensstemmelse med praksis om afgrænsningen af

næringsvirksomhed på det finansielle område vil det forhold, at f.eks. investeringer i aktier sker

med henblik på at opnå et økonomisk udbytte, ikke nødvendigvis indebære, at investeringerne ud-

gør næring efter aktieavancebeskatningsloven. Næring efter aktieavancebeskatningsloven foreligger

kun, såfremt aktierne anskaffes med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg (handelsnæring).

Dette er bl.a. fastslået i administrativ praksis vedrørende venturevirksomheder, hvis aktivitet består

i erhvervelse af aktier med henblik på udvikling af porteføljevirksomhederne og senere salg af akti-

erne, jf. eksempelvis SKM 2002.605 LSR.

For så vidt angår aktiviteter med erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet

af kursgevinstloven, vil der på tilsvarende vis foreligge næring, hvis fordringer m.v. anskaffes med

henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg (handelsnæring). Derudover vil aktiviteterne udgøre

næring, hvis selskabet m.v. driver næring ved finansiering, såkaldt pengenæring.

Er der tale om investeringer foretaget af et selskab, der er næringsdrivende inden for det pågæl-

dende område, vil der i overensstemmelse med praksis være en formodning for, at konkrete investe-

ringer skal anses for omfattet af næringsvirksomheden. Denne formodning kan dog afkræftes.

Hvis der er tale om investeringer, der foretages af flere investorer i fællesskab ved investering gen-

nem en skattemæssigt transparent enhed, vil det være afgørende, om den enkelte deltager må anses

for at foretage investeringerne som led i næring. Ved investeringer gennem en transparent enhed vil

der derfor kunne foreligge næring for nogle deltagere og anlægsinvesteringer for andre deltagere, og

den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kun de næringsdrivende deltagere vil kunne opnå fast

driftssted her i landet som følge af de pågældende aktiviteter.

Såfremt et selskab udøver erhverv gennem et fast driftssted her i landet, er det de almindelige prin-

cipper for allokering af aktiver og passiver til faste driftssteder i artikel 7 i OECD’s modeloverens-

komst med tilhørende kommentarer, der regulerer, hvorvidt selskabets finansielle aktiver og/eller

passiver skal allokeres til det faste driftssted. Udøves der erhverv med fast driftssted i Danmark vil

også f.eks. aktier, der indgår i det faste driftssteds anlægskapital, skulle allokeres til det faste drifts-

sted og derfor være omfattet af den begrænsede skattepligt.

Forslaget vil derfor kun få betydning i tilfælde, hvor der er tale om passive investeringer, der ikke

vedrører et fast driftssted, hvorigennem der udøves erhverv her i landet.

2. pkt.

foreslås en værnsregel, der skal imødegå en kunstig udskillelse af investeringsaktiviteter,

når de vedrører erhvervsmæssige aktiviteter her i landet.

Som nævnt vil det være de almindelige principper for allokering af aktiver og passiver, der følger af

OECD’s modeloverenskomst med tilhørende kommentarer, der vil skulle anvendes, når det skal

vurderes, om f.eks. aktier og fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven

vedrører et fast driftssted her i landet. Der vil imidlertid kun være mulighed for at foretage en sådan

allokering af finansielle aktiver og passiver til et fast driftssted i Danmark, såfremt den erhvervs-

mæssige aktivitet i Danmark og investeringsaktiviteterne udøves af den samme fysiske eller juridi-

ske person.

Den foreslåede værnsregel skal sikre, at aktiviteter med investering i aktier og erhvervelse af for-

dringer, gæld og finansielle kontrakter også uden for næringstilfælde kan medføre fast driftssted her

i landet, når aktiviteterne har forbindelse med erhvervsaktiviteter, der er skattepligtige i Danmark.

Dette vil efter forslaget kun gælde, såfremt de skattepligtige aktiviteter udøves af fysiske eller juri-

diske personer, der er interesseforbundne med det selskab m.v., der udøver investeringsaktivite-

terne. Forslagets henvisning til ligningslovens § 2 indebærer, at det afgørende er, om de pågældende

fysiske og juridiske personer har en sådan tilknytning til hinanden, at de i relation til skattelovgiv-

ningens almindelige regler anses for interesseforbundne.

Den fornødne forbindelse mellem investeringsaktiviteterne og de skattepligtige erhvervsaktiviteter

vil foreligge, når det må lægges til grund, at aktiverne og passiverne i selskabets investeringsvirk-

somhed var blevet allokeret til et fast driftssted her i landet, såfremt vedkommende selv havde udø-

vet de samlede aktiviteter.

Også når værnsreglen i det foreslåede 2. pkt. finder anvendelse, medfører investeringsaktiviteterne

kun fast driftssted i Danmark, såfremt aktiviteterne udøves gennem et fast forretningssted her i lan-

det, eller såfremt betingelserne i den såkaldte agentregel i artikel 5, stk. 5, i OECD-modeloverens-

komst er opfyldt.

Til nr. 4

Efter selskabsskattelovens § 2 C, stk. 5, 9. pkt., skal udbytte m.v., der er modtaget af deltagerne, an-

ses for modtaget af selskabet ved opgørelsen af tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens

§ 5 A. Bestemmelsen finder anvendelse på registreringspligtige filialer af udenlandske virksomhe-

der og skattemæssigt transparente enheder, der er registreringspligtige, har vedtægtsmæssigt hjem-

sted eller har ledelsens sæde her i landet, og som beskattes efter reglerne for selskaber omfattet af §

1, stk. 1, nr. 2.

Formuleringen ”m.v.” refererer i denne sammenhæng til afståelsessummer efter ligningslovens § 16

B, stk. 1. Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1,

udgå af bestemmelsen, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, generelt er at anse

for at udgøre udbytte efter ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets

§ 5, nr. 1.

Til nr. 5 og 6

Selskabsskattelovens § 2 D er en værnsregel, der har til hensigt at hindre omgåelse af beskatning af

udbytter til selskaber, som efter de gældende regler ikke er fritaget for beskatning af udbytter. Be-

stemmelsen i § 2 D, stk. 2, omfatter tilfælde, hvor aktier, f.eks. i forbindelse med en skattepligtig

aktieombytning, overdrages til et tomt selskab, mens § 2 D, stk. 4, vedrører tilfælde, hvor skiftet fra

udbytte til en anden form for betaling opnås ved en skattepligtig fusion eller spaltning.

Hvor en aktionær ved overdragelse til et tomt selskab eller i forbindelse med en skattepligtig fusion

eller spaltning fuldt ud vederlægges med andet end aktier i det erhvervende selskab, det modta-

gende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, finder værnsreglerne i selskabsskattelo-

vens § 2 D, stk. 2 og 4, ikke anvendelse, idet aktierne dermed må anses for afstået. Værnsreglerne

finder dog alligevel anvendelse, hvis det overdragende selskab efter overdragelsen ejer aktier i det

erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, idet over-

drageren i så fald har bevaret et indirekte ejerskab til det overdragne selskab.

Som beskrevet i de almindelige bemærkninger punkt 2.5.1 er det i praksis konstateret, at dette regel-

sæt er søgt omgået på den måde, at det ikke er overdrageren selv, der beholder eller generhverver

aktierne, men derimod et koncernforbundet selskab eller bagvedliggende fysiske personer (aktionæ-

rer).

Efter forslaget foreslås bestemmelsen i § 2 D, stk. 2 og 4, udvidet, således, at værnsreglerne finder

anvendelse, hvis fysiske eller juridiske personer, der har en sådan forbindelse med overdrageren

som nævnt i ligningslovens § 2, efter overdragelsen ejer aktier i det erhvervende selskab, det modta-

gende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber. Dette vil hindre, at der kan ske en omgå-

else af beskatningen af udbytter ved, at overdrageren tilrettelægger det således, at ejerskabet til akti-

erne placeres i et koncernforbundet selskab eller hos en fysisk person med nær tilknytning til det

overdragende selskab. Afgørende er, om det reelt er et led i den samlede transaktion, at ejerskabet

til det overdragne selskab direkte eller indirekte bevares. Det vil derfor ikke udløse beskatning som

udbytte efter bestemmelsen, hvis overdrageren, et koncernforbundet selskab eller en fysisk person

med nær tilknytning til det overdragende selskab på et senere tidspunkt og uafhængigt af den oprin-

delige aktieoverdragelse opnår et direkte eller indirekte ejerskab til aktierne i det overdragne sel-

skab.

Forslagets henvisning til ligningslovens § 2 indebærer, at det afgørende er, om de pågældende fysi-

ske og juridiske personer har en sådan tilknytning til hinanden, at de i relation til skattelovgivnin-

gens almindelige regler anses for interesseforbundne.

Til nr. 7

Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, er investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslo-

vens § 19, bortset fra kontoførende investeringsforeninger, jf. § 2 i lov om beskatning af medlem-

mer af kontoførende investeringsforeninger, og bortset fra investeringsinstitutter med minimumsbe-

skatning, jf. ligningslovens § 16 C, undtaget fra skattepligten. Udbytte omfattet af ligningslovens §

16 A, stk. 1 og 2, som et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 har

modtaget fra et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, beskattes med 15 pct., medmindre der er

tale om udbytte af egne aktier, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 2. pkt. Det fremgår heref-

ter af 3. pkt., at skattepligten ikke omfatter udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med

minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af

kursgevinstloven og i afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom, og udbytte,

som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, eller

et andet investeringsselskab. Herefter følger det af 4. pkt., at afståelsessummer omfattet af lignings-

lovens § 16 B, stk. 1, beskattes med 15 pct. ved afståelse af aktier eller andele i et selskab. Afståelse

af investeringsbeviser i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens

§ 16 C beskattes dog ikke med 15 pct., såfremt investeringsinstituttet med minimumsbeskatning

udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven og i afledte finansielle instrumen-

ter efter Finanstilsynets regler herom samt afståelsessummer ved afståelse af aktier eller andele i et

selskab, som efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i andre selskaber, der er hjem-

mehørende her i landet, jf. bestemmelsens 5. pkt.

Det foreslås, at 4. og 5. pkt. i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, ophæves, idet afståelsessum-

mer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den

tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 5, nr. 1.

Til nr. 8

Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 6. pkt., må investeringsinstituttet, investeringsselskabet

eller selskabet gerne eje aktier i det administrationsselskab, som forestår instituttets eller selskabets

administration.

Som følge af den foreslåede ophævelse af nr. 4 og 5 i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, bliver

6. pkt. til 4. pkt. Desuden udgår henvisningerne til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B,

stk. 1, i dette punktum, idet denne henvisning i stedet omfattes af selskabsskattelovens § 3, stk. 1,

nr. 19, 2. og 3. pkt.

Til nr. 9

Ved dommen i sag C-593/14, Masco Denmark, udtalte EU-Domstolen, at det ikke er i overensstem-

melse med den fri etableringsret, når et selskab i Danmark ikke får fritagelse for beskatning af ren-

teindtægter fra et datterselskab i en anden medlemsstat, som ikke har fået fradrag for renteudgiften

som følge af regler om tynd kapitalisering i den anden medlemsstat. Dette er tilfældet, hvis selska-

bet ville have fået en sådan fritagelse, såfremt datterselskabet havde været hjemmehørende i Dan-

mark og på grund af de danske regler om tynd kapitalisering ikke havde fået fradrag.

Ved lovforslaget foreslås skattefritagelsen for renteindtægter udvidet med de situationer, hvor et de-

bitorselskab i et andet EU- eller EØS-land på grund af regler om tynd kapitalisering ikke har fået

fradrag for de korresponderende renteudgifter. Denne fritagelse kan dog ikke overstige den frita-

gelse, som ville have været givet, såfremt renteudgifterne var blevet fradragsbegrænset efter de dan-

ske regler.

Muligheden gives, hvor debitor på grund af de danske regler om tynd kapitalisering ikke kunne

have fået fradrag, hvis selskabet havde været skattepligtigt i Danmark, og debitor tillige efter regler

om tynd kapitalisering i et andet land, der er medlem af EU eller EØS, ikke har fået fradrag for de

tilsvarende beløb. Det kan for eksempel være et dansk selskab, der har udlånt penge til et koncern-

forbundet selskab i Tyskland. Muligheden gives, hvis det tyske selskab som en følge af de tyske

regler om tynd kapitalisering ikke har fået fradrag for rentebetalingen til Danmark i Tyskland, og

såfremt det tyske selskab ikke kunne have fået fradrag efter de danske regler om tynd kapitalisering,

hvis det havde været et dansk selskab.

Fritagelsen finder fortsat ikke anvendelse for renter af lån fra tredjemand, som den kontrollerende

ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for.

Det foreslås, at renter og kursgevinster ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst for skattepligtige omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, hvis debitor ikke kunne have fået fra-

drag for de tilsvarende beløb efter § 11, og debitor ikke har fået fradrag for de tilsvarende beløb ef-

ter regler om tynd kapitalisering i et andet land, der er medlem af EU eller EØS. § 11, stk. 1, gælder

dog ikke for renter af lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncern-

forbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for.

Der vil efter lovforslaget således være to betingelser for, at et selskab i Danmark kan få en fritagelse

for beskatning af renteindtægter efter den foreslåede bestemmelse. For det første skal der foretages

en fiktiv opgørelse af, om selskabet ville have haft adgang til en skattefritagelse, såfremt debitor

havde været et dansk koncernforbundet selskab, dvs. at der skal foretages en vurdering af, om debi-

tor som et dansk selskab ville have været omfattet af selskabsskattelovens § 11. Endvidere skal kre-

ditorselskabet dokumentere, at der er sket rentefradragsbegrænsning af debitor efter et EU- eller

EØS-lands regler om tynd kapitalisering.

Til nr. 10

Selskabsskattelovens § 11 B indeholder regler om begrænsning af selskabers fradrag for tab på net-

tofinansieringsudgifter. Efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 5, omfatter et selskabs nettofi-

nansieringsudgifter bl.a. en eventuel negativ sum af skattepligtig fortjeneste og udnyttelse af tab ved

afståelse af aktier m.v., som er omfattet af aktieavancebeskatningsloven samt skattepligtige udbytter

og skattepligtige afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B.

Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgå af

bestemmelsen, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegre-

bet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 5, nr. 1.

Til nr. 11

Danske pensionsinstitutter er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven af alle former for

formueafkast, herunder af overskud eller underskud ved drift (f.eks. udlejning) af fast ejendom i

Danmark og af ejendomsavancer.

Over- eller underskud ved drift af fast ejendom eller anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- el-

ler pensionskassevirksomhed opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig

indkomst, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 2. Det vil sige som de skattepligtige brutto-

indtægter fratrukket driftsudgifterne. Der er også fradrag for renteudgifter, herunder evt. prioritets-

renter. Dog følger det af samme bestemmelse, at reglerne om skattemæssige afskrivninger på byg-

ninger og installationer ikke finder anvendelse.

Det følger endvidere af pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 3, at gevinst og tab på f.eks. fast

ejendom opgøres som forskellen mellem handelsværdien ved indkomstårets udløb og handelsvær-

dien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er ejendommen anskaffet i indkomståret, op-

gøres gevinst og tab som forskellen mellem handelsværdien ved indkomstårets udløb og anskaffel-

sessummen omregnet til kontantværdi. Er ejendommen afstået i indkomståret, opgøres gevinst og

tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og handelsværdien ved ind-

komstårets begyndelse. Er ejendommen anskaffet og afstået i samme indkomstår, opgøres gevinst

og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen

omregnet til kontantværdi. Eventuelle forbedringer tillægges anskaffelsessummen henholdsvis han-

delsværdien ved indkomstårets begyndelse.

Derudover følger det af pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 6, at der ved opgørelsen af ge-

vinst og tab på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov om støttede private ungdomsboli-

ger, anvendes anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi fratrukket tilskuddet.

Udenlandske pensionsinstitutter er begrænset skattepligtige af indtægter af fast ejendom i Danmark,

såfremt det udenlandske pensionsinstitut i egenskab af ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder op-

pebærer indtægt af en fast ejendom beliggende her i landet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra

b. Skattepligten omfatter tillige fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavan-

cebeskatningsloven eller reglerne om genvundne afskrivninger. Indkomstskatten for den skatteplig-

tige indkomst efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, er 22 pct. efter selskabsskattelovens §

17, stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 21, stk. 1. Dvs. at skatteprocenten for udenlandske pensionsin-

stitutters afkast af fast ejendom er højere end de 15,3 pct., der gælder for danske pensionsinstitutter.

Det er vurderingen, at denne højere beskatning af udenlandske pensionsinstitutters direkte investe-

ringer i fast ejendom er i strid med EU-retten, jf. nærmere herom i

afsnit 9.1. EU-tilpasning af be-

skatningen af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom

i de almindelige

bemærkninger. Det er derfor nødvendigt at ændre reglerne, således at de ikke længere er i strid med

EU-retten.

Det foreslås derfor at beskatte udenlandske pensionsinstitutter på en måde, som svarer til beskatnin-

gen af danske pensionsinstitutter. Det vil sige, at de udenlandske pensionsinstitutter alene beskattes

med 15,3 pct. af afkastet af deres investering i fast ejendom beliggende i Danmark. Herved undergi-

ves de udenlandske pensionsinstitutter den samme skatteprocent, som danske pensionsinstitutter er

underlagt efter pensionsafkastbeskatningsloven. Det foreslås desuden, at de udenlandske pensions-

institutter undergives det samme beskatningsprincip som de danske.

Det foreslås således at indsætte en ny § 13 J i selskabsskatteloven, hvoraf det følger, at udenlandske

pensionsinstitutter, som er skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra b, skal anvende lagerprincippet ved

opgørelsen af gevinst og tab, der indgår i opgørelsen af fortjenesten ved fast ejendom omfattet af

ejendomsavancebeskatningsloven.

Efter det foreslåede § 13 J, stk. 1, 1.-4. pkt., sker beskatningen efter lagerprincippet, således at ind-

komstårets gevinst og tab opgøres som forskellen mellem handelsværdien af ejendommen ved ind-

komstårets udløb og handelsværdien af ejendommen ved indkomstårets begyndelse. Er ejendom-

men anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem handelsværdien ved

indkomstårets udløb og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Er ejendommen afstået i

indkomståret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kon-

tantværdi og handelsværdien ved indkomstårets begyndelse. Er ejendommen anskaffet og afstået i

samme indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til

kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Eventuelle forbedringer tillægges

anskaffelsessummen henholdsvis handelsværdien ved indkomstårets begyndelse.

Efter det foreslåede § 13 J, stk. 1, 5.-6. pkt., følger det endvidere, at der ved opgørelsen af gevinst

og tab på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov om støttede private ungdomsboliger, an-

vendes anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi fratrukket tilskuddet. Reglerne om skatte-

mæssige afskrivninger på bygninger og installationer finder ikke anvendelse. Dette svarer til de til-

svarende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 2 og 6.

Der foreslås et § 13 J, stk. 2, hvoraf det fremgår, at ved opgørelsen af fortjenesten efter stk. 1 kan de

heri nævnte pensionsinstitutter fradrage tidligere års tab vedrørende fast ejendom, opgjort efter stk.

1, som ikke er modregnet i indtægt eller fortjeneste beskattet efter stk. 1.

Der er således tale om en bestemmelse om fradrag for tidligere års tab, der er opgjort efter det fore-

slåede lagerprincip i § 13 J, stk. 1. Baggrunden for denne adgang til at modregne tidligere års tab er,

at nogle udenlandske pensionsinstitutter, der omfattes af den foreslåede beskatning, kan have haft

tab i et indkomstår uden anden indtægt eller fortjeneste fra fast ejendom i Danmark, hvori tabet

kunne modregnes. Hvis det udenlandske pensionsinstituts faste ejendom i Danmark herefter stiger i

værdi, vil det udenlandske pensionsinstitut i et efterfølgende år blive beskattet af den fulde værdi-

stigning, medmindre der gives fradrag for tidligere års tab. Der skal alene være mulighed for at fra-

drage tidligere års tab i situationer, hvor det udenlandske pensionsinstitut ikke har haft mulighed for

at modregne tabet i anden indtægt eller fortjeneste i et tidligere indkomstår.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 13 J, stk. 3, defineres pensionsinstitutter i henhold til stk. 1

som selskaber, foreninger m.v., der er hjemmehørende i et andet EU- eller EØS-land, og som

1) har tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed i et land, som har gennemført Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2016/2341 af 14. december 2016 om arbejdsmarkedsrelate-

rede pensionskassers (IORP’ers) aktiviteter og tilsynet hermed (herefter direktiv 2016/2341)

eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmar-

kedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsyn hermed (herefter pensionskassedirekti-

vet) med senere ændringer,

2) eller som opfylder betingelser svarende til de betingelser, som er angivet i pensionsbeskat-

ningslovens § 52.

Efter den foreslåede bestemmelse, skal der således være tale om et pensionsinstitut, der er belig-

gende i et andet EU- eller EØS-land. Det vil sige, at et pensionsinstitut, der ikke er beliggende i et

andet EU- eller EØS-land, ikke har mulighed for at blive omfattet af den foreslåede § 13 J i sel-

skabsskatteloven.

Som det fremgår af

afsnit 9.1. EU-tilpasning af beskatningen af ikke-hjemmehørende pensionsinsti-

tutters investeringer i fast ejendom

i de almindelige bemærkninger, er det opfattelsen, at den fore-

slåede bestemmelse kan afgrænses til kun at finde anvendelse for pensionsinstitutter, der er belig-

gende i et andet EU- eller EØS-land.

Efter det foreslåede § 13 J, stk. 3, nr. 1, skal der være tale om en pensionskasse, der har tilladelse til

at drive pensionskassevirksomhed i et land, som har gennemført direktiv 2016/2341 eller direktiv

2003/41/EF med senere ændringer. Sidstnævnte direktiv er det direktiv, som i 2016 er omarbejdet

til direktiv 2016/2341.

Ifølge direktiv 2016/2341 er en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse (IORP) defineret som en

pensionskasse, der uanset dens juridiske status opererer på et kapitaldækket grundlag, og som er op-

rettet adskilt fra ethvert pensionstegnende firma eller fag med det formål at yde arbejdsmarkedsrela-

terede pensionsydelser på grundlag af

1) en individuelt eller kollektivt indgået aftale mellem arbejdsgiver(e) og de(n) ansatte eller de-

res respektive repræsentanter, eller

2) en aftale indgået med selvstændige, individuelt eller kollektivt, i overensstemmelse med

hjemlandets og værtslandets ret,

og hvis aktiviteter er direkte knyttet hertil.

Både udenlandske tværgående pensionskasser og udenlandske firmapensionskasser er omfattet, idet

begge disse typer af pensionskasser falder ind under reglerne i direktivet. Danmark har dog valgt, at

danske tværgående pensionskasser er reguleret af Solvens II-direktivet, der er implementeret i lov

om finansiel virksomhed. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at udenlandske tværgående pensions-

kasser er omfattet af direktivet, hvorfor de ved henvisningen til direktivet vil være omfattet af den

foreslåede bestemmelse.

I direktivet er fastsat bestemmelser om drift, grænseoverskridende overdragelser, solvensmargen,

investeringsregler, tilsyn m.v.

Efter det foreslåede § 13 J, stk. 3, nr. 2, kan der alternativt være tale om en pensionskasse, der op-

fylder betingelser svarende til de betingelser, som er angivet i pensionsbeskatningslovens § 52, så-

fremt pensionskassen ikke har tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed i et land, som har gen-

nemført direktiv 2016/2341 eller direktiv 2003/41/EF.

I pensionsbeskatningslovens § 52 er det fastsat, under hvilke betingelser en arbejdsgiver kan fra-

drage bidrag til en hjælpe- og understøttelsesfond ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Af

bestemmelsen fremgår, at fonden alene må have til formål at yde understøttelse til personer, der tid-

ligere har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed, eller til sådanne arbejdstageres efterladte ægte-

fælle, fraskilte ægtefælle, samlever, jf. pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra e, børn eller sted-

børn under 24 år. Bestemmelsen vedrører således alene fonde med pensionslignende formål, det vil

sige understøttelse til tidligere ansatte og deres nærmeste familie.

Samtidig skal mindst et af fondsbestyrelsens medlemmer vælges af og blandt de af virksomhedens

ansatte, der kan nyde godt af fondens virke.

Endvidere skal fondens midler være anbragt efter de regler, som gælder for pensionskasser, der er

omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser. Lov om tilsyn med firmapensionskasser inde-

holder bestemmelser, der gennemfører dele af pensionskassedirektivet. Uanset at en pensionskasse,

der opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 52, ikke skal være godkendt i et EU- eller

EØS-land, skal den således fortsat opfylde nogle tilsvarende betingelser om anbringelse og beskyt-

telse af fondens midler.

Til nr. 12

Efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven betaler danske pensionskasser pensionsafkastskat

på 15,3 pct. af alle former for formueafkast, herunder af overskud eller underskud ved drift af fast

ejendom i Danmark og af ejendomsavancer.

Derimod betaler udenlandske pensionskasser en skat på 22 pct. af overskud ved drift (f.eks. udlej-

ning) og eventuelle realiserede ejendomsavancer, såfremt de udenlandske pensionskasser ejer fast

ejendom i Danmark. Det skyldes, at udenlandske pensionskasser er begrænset skattepligtige af ind-

tægter af fast ejendom i Danmark, såfremt de udenlandske pensionskasser i egenskab af ejer, med-

ejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer indtægt af en fast ejendom beliggende her i landet, jf.

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b. Skattepligten omfatter tillige fortjeneste ved afståelse af fast

ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller reglerne om genvundne afskrivninger.

Satsen på de 22 pct. svarer til selskabsskattesatsen og fremgår af selskabsskattelovens § 21, stk. 1.

Denne forskel i skatteprocent vurderes at være i strid med EU-retten, jf. nærmere herom i

afsnit 9.1.

EU-tilpasning af beskatningen af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i fast ejen-

dom.

Det foreslås et nyt stk. 2 i selskabsskattelovens § 21, stk. 1, hvoraf det fremgår, at indkomstskatten

for indtægt og fortjeneste som nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, som modtages af et

udenlandsk pensionsinstitut, der er omfattet af den foreslåede § 13 J i selskabsskatteloven, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 12, udgør 15,3 pct. af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås således, at skatteprocenten i disse situationer er den samme skatteprocent, som gælder

efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Til nr. 13

Hvis et selskab opfylder betingelserne for at være omfattet af de danske CFC-beskatningsregler, jf.

selskabsskattelovens § 32, stk. 5, skal selskabet som en del af CFC-indkomsten medregne bl.a. skat-

tepligtige udbytter og skattepligtige afståelsessummer, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 4.

Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgå af

bestemmelsen, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, generelt er at anse for at

udgøre udbytte efter ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 5,

nr. 1.

Til nr. 14

Selskabsskattelovens § 33 omhandler hæftelse, når et selskab eller en forening m.v. opløses, og for-

muen udloddes til selskabsdeltagerne eller medlemmerne. Såfremt der ikke er afsat tilstrækkelige

midler til at dække selskabets skyldige skat, er det udgangspunktet, at selskabsdeltagerne, medlem-

merne og likvidator - bestyrelsen, hvis likvidator ikke er valgt - hæfter solidarisk for skatten. Likvi-

dator og bestyrelsen hæfter dog kun for summen af de foretagne udlodninger. Selskabsdeltagere og

medlemmer hæfter kun i det omfang, hvori de har modtaget udlodninger.

Af bestemmelsens 3. pkt. fremgår det, at den solidariske hæftelse ikke gælder i tilfælde, hvor der er

tale om opløsning af aktie- og anpartsselskaber efter selskabslovens § 216 eller andre selskaber efter

§ 20 a i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

§ 20 a i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder blev ophævet ved § 1, nr. 16, i lov nr. 616 af

14. juni 2011. Bestemmelsen vedrørte opløsning ved erklæring af virksomheder med begrænset an-

svar. Bestemmelsen blev ophævet, da man ændrede § 20 i lov om visse erhvervsdrivende virksom-

heder, således at muligheden for opløsning ved erklæring fremover var omfattet af § 20, jf. § 1, nr.

15, i lov nr. 616 af 14. juni 2011. § 20 blev ved lovændringen udvidet, så selskabslovens kapitel 14

med fornødne afvigelser fremover skulle finde anvendelse ved opløsning af virksomheder med be-

grænset ansvar. Selskabslovens kapitel 14 omfatter opløsning ved erklæring, likvidation, tvangsop-

løsning, genoptagelse samt overgang til rekonstruktionsbehandling og konkurs. § 20 a blev således

overflødig, da opløsning ved erklæring fremadrettet er omfattet af § 20.

Formuleringen af selskabsskattelovens § 33, 3. pkt., foreslås ændret, så der ikke længere henvises til

§ 20 a i lov om erhvervsdrivende virksomheder, da denne bestemmelse er ophævet. Der henvises i

stedet til § 20 i lov om erhvervsdrivende virksomheder, da denne bestemmelse omfatter opløsning

ved erklæring af virksomheder med begrænset ansvar.

Til § 2

Til nr. 1-4

Aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 1, regulerer personers adgang til fradrag for tab på ak-

tier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Fradrag for tab begrænses til summen af ind-

komstårets udbytter, gevinster og afståelsessummer omfattet af ligningsloven § 16 B. Tab kan kun

fradrages i indtægter, som er skattepligtige efter aktieavancebeskatningslovens § 12 eller udbytter

fra aktier omfattet af overgangsreglen i lovens § 44. Sidste betingelse for fradrag for tab er, at ge-

vinst, udbytter og afståelsessummer er skattepligtige som aktieindkomst jf. personskattelovens § 4

Efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 2, kan tab på aktier, som er optaget til handel på et

reguleret marked, fremføres til et efterfølgende indkomstår. Tabet kan fremføres, hvis det ikke kan

rummes i det indeværende indkomstårs udbytter, gevinster og afståelsessummer omfattet af lig-

ningsloven § 16 B. En fremførsel af tab vil være relevant for den del af et indkomstårs tab, der ikke

kan fradrages efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 1. Fremførte tab underlægges ligele-

des betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 1, 2. og 3. pkt., om at tab kun kan fra-

drages i udbytter, gevinster samt afståelsessummer, som er skattepligtige efter aktieavancebeskat-

ningslovens § 12, eller udbytter fra aktier omfattet af overgangsreglen i lovens § 44. Det er en betin-

gelse for fradrag for tab, at gevinst, udbytter og afståelsessummer er skattepligtige som aktieind-

komst jf. personskattelovens § 4 a.

Aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 3, regulerer fradragsudnyttelsen for tab på aktier, som er

optaget til handel på et reguleret marked, når den skattepligtige er gift, og ægtefællerne er samle-

vende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Bestemmelsen begrænser fremførslen af

tab, idet et tab skal fradrages i ægtefællens eventuelle positive nettoaktieindkomst i det givne ind-

komstår, før det kan fremføres til følgende indkomstår. Et tab kan kun fremføres til et senere ind-

komstår, såfremt det ikke kan udnyttes i den skattepligtiges og en eventuel ægtefælles aktieind-

komst. Hvis det er muligt, skal modregning foretages i ægtefællens udbytter, gevinster og afståel-

sessummer omfattet af ligningsloven § 16 B efter fradrag af ægtefællens egne tab. Adgangen til fra-

drag for tab er fortsat betinget efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgå af

bestemmelserne, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebe-

grebet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 5, nr. 1.

Til nr. 5

Efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 1, skal skattepligtige med en fortrinsstilling i en ka-

pital- eller venturefond medregne gevinst og tab af aktier ved opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst, når aktierne er erhvervet gennem kapital- eller venturefonden. Ved opgørelsen af den skatte-

pligtige indkomst skal tillige medregnes udbytter og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B.

Den skattepligtige anses for at have en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligtige skal

modtage et merafkast, der overstiger den forholdsmæssige andel af resultatet i henhold til den skat-

tepligtiges indskud af kapital. Den samlede deltagerkapital er summen af den indskudte kapital og

lånekapitalen, som er indskudt af deltagerne. Merafkastet kvalificeres som en bonus og beskattes

som personlig indkomst. Dette skyldes, at merafkastet må anses som en honorering af kapitalpartne-

rens personlige indsats og bidrag til fonden ved dennes etablering, drift eller afvikling.

Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgå af

bestemmelsen, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegre-

bet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foretages i lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 6

Efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2, 5. pkt., kan personer, der driver næring med køb og

salg af aktier, tilvælge beskatning efter lagerprincippet. Såfremt den næringsdrivende vælger at an-

vende lagerprincippet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal det anvendes på hele per-

sonens beholdning af næringsaktier. Når lagerprincippet er valgt, kan den næringsdrivende ikke om-

gøre valget for igen at blive realisationsbeskattet. Ved anvendelse af lagerprincippet opgøres ind-

komstårets skattepligtige indkomst som aktiernes værdi ved indkomstårets udløb fratrukket værdien

ved indkomstårets begyndelse. For aktier, der erhverves eller afstås i indkomstårets løb, anvendes i

stedet henholdsvis anskaffelsessummen og afståelsessummen til opgørelse af indkomstårets skatte-

pligtige indkomst. Skattepligtige afståelsessummer efter ligningslovens §§ 16 A og 16 B indgår

ikke i opgørelsen.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, skal gevinst og tab på aktier og andele m.v. i inve-

steringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 opgøres efter lagerprincippet. Ved

anvendelse af lagerprincippet opgøres indkomstårets skattepligtige indkomst som aktiernes værdi

ved indkomstårets udgang fratrukket værdien ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er er-

hvervet eller afstået i indkomstårets løb, anvendes i stedet for henholdsvis anskaffelsessummen og

afståelsessummen til opgørelse af indkomstårets skattepligtige indkomst. Skattepligtige afståelses-

summer, efter ligningslovens §§ 16 A og 16 B, indgår ikke i opgørelsen.

Det foreslås, at der i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2, 5. pkt., og aktieavancebeskatnings-

lovens § 23, stk. 7, i stedet henvises til, at udlodninger efter ligningslovens § 16 A ikke indgår i op-

gørelsen. Denne formulering vil implicit omfatte afståelsessummer, da afståelsessummer efter lig-

ningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggø-

relse, der foreslås i lovforslagets § 5, nr. 1.

Til nr. 7

Efter aktieavancebeskatningslovens § 38 betragtes gevinst og tab på en persons beholdning af aktier

for realiseret, hvis en persons skattepligt til Danmark ophører. Der beregnes en skat, der skal betales

på fraflytningstidspunktet, idet der dog efter aktieavancebeskatningslovens § 39 er adgang til hen-

stand med betaling af den således opgjorte fraflytterskat.

Hvis personen flytter til et land uden for Norden eller EU, er adgangen til henstand betinget af, at

der stilles sikkerhed for den beregnede fraflytterskat (henstandsbeløbet). I aktieavancebeskatnings-

lovens § 39, stk. 3, er fastsat, at sikkerheden skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet, og at

den kan stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bank-

garanti eller anden betryggende sikkerhed efter skatteministerens bestemmelse.

Der er ikke af skatteministeren truffet bestemmelse i forhold til ”anden betryggende sikkerhed”.

Landsskatteretten fandt ved kendelse af 7. december 2015 (SKM2015.789.LSR), at det efter be-

stemmelsens ordlyd er muligt at stille sikkerhed med aktier, der ikke er optaget til handel på et regu-

leret marked, såfremt sikkerheden i øvrigt anses for betryggende. Det følger således af praksis, at

det ikke er en betingelse for accept af anden betryggende sikkerhed, at der foreligger en udtrykkelig

bestemmelse herom udsendt af skatteministeren. Dette understøttes også af den parallelle bestem-

melse i kursgevinstlovens § 38, stk. 3, 2. pkt., hvoraf fremgår, at sikkerheden skal stå i passende

forhold til henstandsbeløbet, og at den kan stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget på et

reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed. Både reglen i aktieavancebeskat-

ningslovens § 39, stk. 3, 2. pkt., og reglen i kursgevinstlovens § 38, stk. 3, 2. pkt., indgik oprindeligt

i kildeskattelovens § 73 E, stk. 3, og af begge sæt lovbemærkninger fremgår blot, at bestemmelsen

svarer til kildeskattelovens § 73 E, stk. 3, jf. henholdsvis lov nr. 906 af 12. september 2008 (L 187)

og lov nr. 724 af 25. juni 2010 (L 112).

Det foreslås, at ordene ”efter skatteministerens bestemmelse” udgår af aktieavancebeskatningslo-

vens § 39, stk. 3, idet ordene er overflødige, jf. den parallelle bestemmelse i kursgevinstlovens § 38,

stk. 3. Med den ændrede formulering fremgår det klart, at der kan tillades en anden betryggende

sikkerhed uden en udtrykkelig udmelding herom fra skatteministeren.

Til nr. 8

Aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5, regulerer det beløb, der skal afdrages på den hen-

standssaldo, der er opgjort ved henstand med betaling af den opgjort fraflytterskat i forbindelse med

fraflytning. Afdrag skal opgøres, når personen modtager udbytter efter ligningslovens § 16 A og af-

ståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B. Ved modtagelse af udbytter omfattet af lignings-

lovens § 16 A og afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B beregnes der skat heraf efter

reglerne i personskattelovens § 8 a, som hvis personen var fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens

§ 1. I den beregnede skat gives der fradrag for skat, der er betalt til Danmark, og skat betalt til en

fremmed stat. Fradraget for skat betalt til den fremmede stat begrænses efter reglerne i ligningslo-

vens § 33, stk. 1. Hvis den beregnede skat overstiger den fradragne skat, som er betalt til Danmark

og fremmed stat, forfalder det overskydende beløb til betaling på henstandssaldoen. Henstandssal-

doen nedskrives med det forfaldne beløb, når det er betalt, og ikke tilbagesøgt skat betalt til Dan-

mark.

Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgå af

bestemmelsen, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegre-

bet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 5, nr. 1.

Til nr. 9-10

Efter aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 3, kan fysiske personers tab på unoterede aktier om-

fattet af § 12, der er konstateret i indkomståret 2002 eller senere, men før den 1. januar 2006, og

som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere, efter reglerne i § 2, stk.

2, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 29.

august 2005, videreføres til fradrag i udbytter, gevinster og afståelsessummer omfattet af ligningslo-

ven § 16 B, som er konstateret den 1. januar 2006 eller senere. Med overgangsreglen er sikret, at

realiserede, men endnu ikke udnyttede tab, fortsat kan udnyttes, uagtet indførelse af den nye ak-

tieavancebeskatningslov. Det er kun tab på aktier, hvor ejertiden dengang var under tre år og der-

med omfattet af § 2, stk. 2, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, som omfattes af reglerne.

Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgå af

bestemmelsen, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegre-

bet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 5, nr. 1.

Til § 3

Til nr. 1

Fusionsskattelovens § 9 skal hindre, at aktionærer tømmer selskaber for overskudskapital, samtidig

med at de bevarer ejerskabet. Dette formål nås ved, at alle kontante udligningssummer, der modta-

ges i forbindelse med skattefri fusion, spaltning og aktieombytning, beskattes som udbytte, forudsat

at aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber

eller selskaber, som er koncernforbundne med de nævnte selskaber. Aktionærer, der opretholder

ejerskabet til selskaberne, bliver således udbyttebeskattet af den kontante udligningssum på samme

måde, som hvis den kontante udligningssum var udloddet som sædvanligt udbytte.

Som beskrevet i de almindelige bemærkninger punkt 2.5.1 er det i praksis konstateret, at de tilsva-

rende værnsregler, der gælder for selskaber i relation til skattepligtige omstruktureringer, jf. sel-

skabsskattelovens § 2 D, stk. 2 og 4, er søgt omgået på den måde, at det ikke er overdrageren selv,

der beholder eller generhverver aktier, men derimod et koncernforbundet selskab eller bagvedlig-

gende fysiske personer (aktionærer).

Efter forslaget foreslås bestemmelsen i fusionsskattelovens § 9 udvidet, således, at bestemmelsen

om beskatning af kontante udligningssummer som udbytte også finder anvendelse, hvis fysiske eller

juridiske personer, der har en sådan forbindelse med aktionæren som nævnt i ligningslovens § 2,

efter overdragelsen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller selskaber,

som er koncernforbundne med de nævnte selskaber. Dette vil hindre, at der kan ske en omgåelse af

beskatningen af udbytter ved, at aktionæren tilrettelægger det således, at ejerskabet til aktierne pla-

ceres i et koncernforbundet selskab eller hos en fysisk person med nær tilknytning til aktionæren.

Forslagets henvisning til ligningslovens § 2 indebærer, at det afgørende er, om de pågældende fysi-

ske og juridiske personer har en sådan tilknytning til hinanden, at de i relation til skattelovgivnin-

gens almindelige regler anses for interesseforbundne.

Til nr. 2

Andelskasser og sparekasser har i dag mulighed for indbyrdes at gennemføre en skattefri fusion.

Herudover kan sparekasser skattefrit fusionere med et selskab, der har tilladelse til at drive pengein-

stitutvirksomhed.

En andelskasse, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2a, kan beslutte at overdrage aktiver og passi-

ver som helhed til et aktieselskab, der er ejet og oprettet af andelskassen og har tilladelse til at drive

pengeinstitut. Andelskasser eller sammenslutninger heraf har mulighed for at omdanne sig efter fu-

sionsskattelovens § 14 g til aktieselskaber, der er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1. Bestem-

melsen medfører, at det modtagende aktieselskab succederer i andelskassens anskaffelsessummer

og anskaffelsestidspunkter, og avancer eller tab først bliver beskattet, når det modtagende aktiesel-

skab engang afstår aktiverne.

Efter de gældende selskabsretlige regler, er der ikke mulighed for at fusionere en andelskasse og en

sparekasse eller et aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed. En fusion af

disse selskaber er derfor som udgangspunkt blevet gennemført som en skattepligtig fusion.

Med Finanstilsynets bekendtgørelse om fusion af en andelskasse med et andet pengeinstitut sættes

visse af selskabslovens regler om fusion i kraft for andelskasser, så de får mulighed for at fusionere

med en anden andelskasse, med en bank, et sparekasseaktieselskab, eller med en sparekasse. Be-

kendtgørelsen finder anvendelse på tilfælde, hvor et aktieselskab, der har tilladelse til at drive pen-

geinstitutvirksomhed, overtager en andelskasse ved en uegentlig fusion med aktieselskabet som

fortsættende pengeinstitut. Bekendtgørelsen blev sendt i høring den 15. december 2017 og forventes

at træde i kraft den 1. juli 2018.

I tilknytning hertil foreslås det, at disse fusioner også kan gennemføres med skattemæssig succes-

sion, således at fusionen ikke udløser beskatning. Det foreslås at bestemmelsen indsættes i fusions-

skattelovens § 14, der giver mulighed for, at en række finansielle selskaber, under visse betingelser,

kan anvende visse af fusionsskattelovens almindelige regler om skattefritagelse og succession.

Det foreslås, at det en betingelse, at både andelskassen, sparekassen og aktieselskabet er omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 a eller selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og er omfattet af

lov om finansiel virksomhed. Reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1 om vederlag, fusionsdato,

indsendelse af dokumenter, succession mv. finder også anvendelse.

Til § 4

Til nr. 1

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, 8. og 9. pkt., kan skattepligtige ved ophør af fuld skattepligt

vælge fortsat at være skattepligtige af fortjeneste, tab og udbytte af dels aktier i selskaber m.v., hvis

formål er at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som

aftagere, leverandører eller på anden lignende måde som led i den skattepligtiges erhvervsmæssige

virksomhed her i landet, dels aktier m.v. modtaget med skattemæssig succession efter aktieavance-

beskatningslovens §§ 34, 35 eller 35 A samt dødsboskattelovens §§ 36-38.

Bestemmelserne blev indført ved lov nr. 394 af 28. maj 2003 og havde til hensigt at give den skatte-

pligtige mulighed for at vælge at anvende reglerne om begrænset skattepligt for visse former for an-

lægsaktier, der vedrører et fast driftssted, selv om det ved samme lov i kildeskattelovens § 2, stk. 1,

nr. 4, 7. pkt., blev fastsat, at en udenlandsk persons faste driftssted kun omfattede afkast af aktier,

hvis der var tale om næringsaktier.

Bestemmelsen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, 7. pkt., fik den nugældende udformning ved lov

nr. 591 af 18. juni 2012, og det fremgår nu af bestemmelsen, at skattepligten for personer hjemme-

hørende i udlandet, der driver erhverv med fast driftssted her i landet, omfatter ”gevinst, tab og ud-

bytte på aktier, når afkastet vedrører det faste driftssted, herunder gevinst, tab og udbytte af aktier,

der indgår i driftsstedets anlægskapital.”

Da skattepligten for et fast driftssted efter § 2, stk. 1, nr. 4, 7. pkt., omfatter afkastet af alle anlægs-

aktier, der vedrører det faste driftssted, er bestemmelserne i 8. og 9. pkt. uden indhold, og de fore-

slås derfor ophævet.

Det bemærkes, at forslaget har til hensigt at bringe reglerne i kildeskatteloven i overensstemmelse

med de tilsvarende regler om fast driftssted for udenlandske selskaber m.v. efter de ændringer i sel-

skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, som blev foretaget ved lov nr. 525 af 12. juni 2009.

Til nr. 2

Kildeskattelovens § 2 fastslår, hvilke indkomster fysiske personer er begrænset skattepligtige af til

Danmark. Det følger herefter af § 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., at personer, der erhverver udbytte omfattet

af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, og afståelsessummer omfattet ligningslovens § 16 B, stk. 1, er

begrænset skattepligtige til Danmark heraf. Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., er ud-

bytte fra visse selskaber undtaget skattepligten efter 1. pkt. Undtagelse for skattepligten omfatter

investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udeluk-

kende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der

forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets

regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslo-

vens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i bestemmelsen.

Det foreslås, at sondringen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., mellem henholdsvis udbytte

omfattet af ligningslovens § 16 A og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgår af

dette punktum, således at ordlyden fremover udelukkende indeholder en henvisning til ligningslo-

vens § 16 A. Ændringen har sammenhæng med, at afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B,

stk. 1, omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lov-

forslagets § 5, nr. 1.

Til nr. 3

Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3.-8. pkt., er en værnsregel, der har til hensigt at hindre, at uden-

landske aktionærer, der vil være begrænset skattepligtige af udbytter, omgår den begrænsede skatte-

pligt ved at søge at konvertere udbytter til aktieavancer, der ikke er omfattet af den begrænsede

skattepligt. Værnsreglen indebærer, at vederlag, der ikke består i aktier i det erhvervende selskab

eller i et hermed koncernforbundet selskab, anses for begrænset skattepligtigt, når der sker salg af

aktier m.v. til et koncernforbundet selskab (3. pkt.), til et tomt selskab (4. pkt.) eller i forbindelse

med en skattepligtig fusion eller spaltning (5. pkt.). I de to sidstnævnte tilfælde er det en betingelse,

at aktionæren eller dennes ægtefælle efter overdragelsen ejer aktier m.v. i et eller flere af de nævnte

selskaber.

Efter formuleringen af værnsreglen er de pågældende vederlag begrænset skattepligtige, men det

fremgår ikke, at dette skyldes, at vederlagene anses for udbytter.

Det foreslås at justere kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3.-5. pkt., således, at det af bestemmel-

serne fremgår, at de vederlag, der efter bestemmelserne er begrænset skattepligtige, skal anses for

udbytter. Dette vil indebære, at værnsreglen for udenlandske fysiske aktionærer bringes på linje

med den tilsvarende værnsregel i selskabsskattelovens § 2 D, der allerede efter sin nugældende ord-

lyd kvalificerer de skattepligtige vederlag som udbytter.

Virkningen af, at det angives, at de begrænset skattepligtige vederlag anses for udbytter, vil være, at

de vil blive omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1. Som omtalt i de almindelige bemærkninger

punkt 2.5.2 vil dette eliminere utilsigtede konsekvenser, som reglernes nugældende formulering

skaber i relation til dels skattekontrollovens regler om oplysningspligt, dels behandlingen af til-

fælde, der også er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler om fraflytningsbeskatning.

Efter skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 2, er der ikke selvangivelsespligt for personer, der alene er

skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6. Der er dog efter skattekontrollovens § 2, stk.

2, alligevel selvangivelsespligt, hvis der ikke er indeholdt udbytteskat i udbytter efter ligningslovens

§ 16 A, stk. 1 og 2, og ved forslaget foreslås derfor at sikre, at den begrænset skattepligtige har pligt

til at selvangive den begrænset skattepligtige indkomst, såfremt der ikke er sket indeholdelse af ud-

bytteskat.

Såfremt den begrænset skattepligtige person er omfattet af reglerne om fraflytningsbeskatning på

aktier og har opnået henstand med betaling af fraflytterskatten, skal der beregnes skat af en eventuel

gevinst ved afståelsen efter personskattelovens § 8 a, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk.

2, og der er ikke hjemmel til, at der i denne beregnede skat gives fradrag for den udbytteskat, der

eventuelt er indeholdt af det erhvervende selskab efter kildeskattelovens § 65, stk. 1. Forslaget om

at kvalificere det begrænset skattepligtige vederlag som udbytte vil føre til, at det i stedet er bestem-

melsen om udbytter i aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5, der finder anvendelse, og dette

vil indebære, at der i den beregnede skat gives fradrag for den eventuelt indeholdte udbytteskat, så-

ledes at en dobbeltbeskatning undgås.

Til nr. 4

Hvor en udenlandsk aktionær, der er en fysisk person, sælger aktier og fuldt ud vederlægges med

andet end aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne

selskaber, finder værnsreglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 4. og 5. pkt., om henholdsvis

salg til et tomt selskab (4. pkt.) og skattepligtige fusioner og spaltninger (5. pkt.) ikke anvendelse.

Det har sammenhæng med, at aktierne dermed må anses for afstået. Reglerne finder dog alligevel

anvendelse, hvis personen (overdrageren) eller dennes ægtefælle efter overdragelsen ejer aktier i det

erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, idet over-

drageren i så fald har bevaret et indirekte ejerskab til det overdragne selskab.

Som beskrevet i de almindelige bemærkninger punkt 2.9.1 er det i praksis konstateret, at de tilsva-

rende værnsregler for selskaber i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2 og 4, er søgt omgået på den

måde, at det ikke er overdrageren selv, der beholder eller generhverver aktier, men derimod et kon-

cernforbundet selskab eller bagvedliggende fysiske personer (aktionærer).

Der foreslås at udvide bestemmelserne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 4. og 5. pkt., således, at

bestemmelserne også finder anvendelse, hvis fysiske eller juridiske personer, der har en sådan for-

bindelse med overdrageren som nævnt i ligningslovens § 2, efter overdragelsen ejer aktier i det er-

hvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber. Dette vil hin-

dre, at der kan ske en omgåelse af beskatningen af udbytter ved, at overdrageren tilrettelægger det

således, at ejerskabet til aktierne placeres hos en juridisk eller fysisk person med nær tilknytning til

overdrageren.

Forslagets henvisning til ligningslovens § 2 indebærer, at det afgørende er, om de pågældende fysi-

ske og juridiske personer har en sådan tilknytning til hinanden, at de i relation til skattelovgivnin-

gens almindelige regler anses for interesseforbundne.

Til nr. 5

Kildeskattelovens § 2, stk. 6, 1. pkt., regulerer indkomstskattesatsen for de skattepligtige udbytter

og afståelsessummer, som er skattepligtige til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr.

6. Indkomstskatten af de samlede udbytter og afståelsessummer omfattet af bestemmelsen udgør 27

pct.

Det foreslås at lade henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, udgå af

bestemmelsen, idet afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, omfattes af udbyttebegre-

bet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foreslås i lovforslagets § 6, nr. 1.

Til nr. 6

Den foreslåede bestemmelse justerer reglerne om fast driftssted ved udøvelse af visse former for in-

vesteringsvirksomhed.

Det følger af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, at personer, der ikke er fuldt skattepligtige til Dan-

mark, er skattepligtige, hvis de udøver erhverv med fast driftssted her i landet. Fast driftsstedsbegre-

bet fortolkes i overensstemmelse med artikel 5 om fast driftssted i OECD’s modeloverenskomst.

Dette indebærer, at der foreligger fast driftssted, såfremt personen udøver erhverv her i landet gen-

nem et fast forretningssted, eller såfremt betingelserne i den såkaldte agentregel i modeloverens-

komstens artikel 5, stk. 5, er opfyldt.

Det har siden Skatterådets afgørelse i SKM 2013.899 været fast administrativ praksis, at aktiviteter,

der udelukkende består i passive investeringer i f.eks. aktier, kan anses for udøvelse af erhverv i re-

lation til fast driftsstedsbestemmelsen. Om gældende ret henvises i øvrigt til beskrivelsen i de al-

mindelige bemærkninger.