Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 131
Offentligt
1858829_0001.png
Skatteministeriet
J.nr. 2018 - 416
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet
1)
(Nedsættelse af elvarmeafgiften)
§1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017, som ændret
senest ved § 12 i lov nr. 1667 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 6, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »40,0 øre pr. kWh (2020-tal baseret på 2015-niveau)« til: »25,3 øre
pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. maj 2018 til og med den 31. december 2019, på 20,4 øre
pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2020 og på 30,2
øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2021«.
2.
I
§ 6, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »(2020-tal baseret på 2015-niveau)« til: »(2015-niveau)«.
3.
§ 6, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves.
4.
I
§ 11, stk. 3, 7. pkt.,
ændres »med 49,8 øre pr. kWh (2015-niveau)« til: »nedsat med satsen pr.
kWh, der følger af § 6, stk. 1, 1. pkt., efter regulering ifølge § 6, stk. 2, 1. pkt.«
5.
§ 11, stk. 3, 10. pkt.
og
11. pkt.,
ophæves.
6.
I
§ 11, stk. 3,
ændres i
13., 14. og 17. pkt.
»12. pkt.« til: »10. pkt.«
7.
I
§ 11, stk. 3, 15. pkt.,
ændres »13. og 14. pkt.« til: »11. og 12. pkt.«
8.
I
§ 11, stk. 5, 1. og 2. pkt.,
ændres »12. pkt.« til: »10. pkt.«, og i
stk. 5, 2. pkt.,
ændres »13.-16.
pkt.« til: »11.-14. pkt.«
9.
§ 11, stk. 9, 9. pkt.,
ophæves.
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for
informationssamfundets tjenester (kodifikation).
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (nedsættelse af elvarmeafgiften), fra skatteministeren
2
10.
§ 11, stk. 16, 4. pkt.,
ophæves.
11.
§ 11, stk. 18, 4. pkt.,
ophæves.
12.
§ 11 f, stk. 1, 4. pkt.,
ophæves.
13.
Bilag 2
ophæves.
14.
Bilag 3 a
ophæves.
15.
Bilag 4
ophæves.
16.
Bilag 5
ophæves.
17.
Bilag 8
ophæves.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Loven har virkning fra og med den 1. maj 2018.
Stk. 3.
For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes senest den 30. april 2018,
og som afsluttes den 1. maj 2018 eller senere, beregnes den nedsatte afgift for perioden fra og med
den 1. maj 2018 af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens virkningstidspunkt til
afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Tilsvarende
gælder for de fremtidige afgiftsændringer, der fremgår af lovens § 1, nr. 1.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (nedsættelse af elvarmeafgiften), fra skatteministeren
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og
Radikale Venstre har den 12. november 2017 indgået aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer.
Forslaget har til formål at udmønte en del af denne aftale. Aftaleparterne ønsker, at det bliver
billigere at være dansker, og at den grønne omstilling fremmes. På denne baggrund foreslås en
nedsættelse af elvarmeafgiften. Af aftalen fremgår, at elvarmeafgiften nedsættes pr. 1. januar 2019.
Ydermere er der den 2. februar 2018 indgået forståelse mellem regeringen, Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om at fremrykke nedsættelsen af
elvarmeafgiften til 1. maj 2018. Der blev med Vækstplan DK afsat en ramme på 300 mio. kr. årligt
fra 2016 til skattemæssig succession til erhvervsdrivende fonde. Det har taget længere tid at udvikle
en model for succession til erhvervsdrivende fonde end oprindeligt forventet, hvorfor en del af
midlerne udmøntes til at fremrykke nedsættelsen af elvarmeafgiften.
Med dette lovforslag gennemføres nedsættelsen og fremrykningen af elvarmeafgiften.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Elvarmeafgiften – dvs. afgiften på elektricitet anvendt til opvarmning af helårsboliger og afgiften på
elektricitet anvendt til eksempelvis vandvarmere og varmepumper i momsregistrerede
virksomheder, er næsten dobbelt så høj som energiafgiften på fossile brændsler til rumvarme.
Med nedsættelsen reduceres udgifterne til varme for de mange familier, der bruger el som
opvarmning i deres boliger. Forslaget vil derfor være til gavn for helt almindelige danskere og for
dansk erhvervsliv.
Forslaget vil endvidere være til gavn for den grønne omstilling. Med en nedsættelse af
elvarmeafgiften øges tilskyndelsen til at anvende eldrevne varmepumper mv. i
fjernvarmeproduktionen såvel som i husholdninger og i erhvervslivet. Det vil også øge
tilskyndelsen til at anvende overskudsvarme. Nedsættelse af elvarmeafgiften vil dermed fremme
elektrificeringen i varmeforsyningen og styrke den grønne omstilling.
Det er samfundsøkonomisk en god forretning at lempe afgiften på elvarme, da det minimerer
afgiftsspændet til fossile brændsler og biomasse. Derved tages et skridt i retning af en mere
hensigtsmæssig indretning af afgiftssystemet.
Med forslaget nedsættes elvarmeafgiften således pr. 1. maj 2018 fra 40,7 øre pr. kWh (2018-niveau)
til 25,7 øre pr. kWh i 2018 og 2019 – dvs. en nedsættelse på 15 øre pr. kWh. I 2020 foreslås en
nedsættelse på 20 øre pr. kWh, mens nedsættelsen i 2021 og frem foreslås at udgøre 10 øre pr. kWh.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Nedsættelse af elvarmeafgiften
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (nedsættelse af elvarmeafgiften), fra skatteministeren
4
2.1.1. Gældende ret
Elvarmeafgiften udgør 40,7 øre pr. kWh i 2018. Satsen er baseret på et grundbeløb, der er fastsat i
2015-niveau. Satsen med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh reguleres årligt efter udviklingen i
nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Grundbeløbet udgør
40 øre pr. kWh i 2015-niveau. De fremtidige satser er endnu ikke fastsat.
Den almindelige afgift på elektricitet udgør 91,4 øre pr. kWh i 2018.
Efter lov om afgift af elektricitet (herefter elafgiftsloven) findes to forskellige områder, hvor den
nedsatte sats vedrørende elvarme finder anvendelse.
Den nedsatte afgift på elvarme finder anvendelse på forbrug af elektricitet i helårsboliger, der
opvarmes ved elektricitet, når forbruget af elektricitet overstiger 4.000 kWh årligt, jf.
elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt.
Derudover finder den nedsatte afgift på elvarme anvendelse for momsregistrerede virksomheder,
idet nedsættelsen gælder den almindelige rumvarmeafgift m.v. på el. Momsregistrerede
virksomheder kan således efter elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt., få tilbagebetalt nævnte
almindelige afgift af elektricitet ned til 40,7 øre pr. kWh i 2018 for en række nærmere afgrænsede
formål. Det gælder bl.a. afgiftspligtig elektricitet, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til
opvarmning af brugsvand, elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne,
varmepumper og lignende anlæg, der anvendes til fremstilling af rumvarme, herunder leverancer af
fjernvarme.
2.1.2. Lovforslaget
Det foreslås at nedsætte elvarmeafgiften med 15 øre pr. kWh (2018-niveau) fra og med den 1. maj
2018 til og med den 31. december 2019.
Det foreslås derudover, at elvarmeafgiften nedsættes med 20 øre pr. kWh (2018-niveau) fra og med
den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2020.
Det foreslås yderligere, at elvarmeafgiften nedsættes med 10 øre pr. kWh (2018-niveau) fra og med
den 1. januar 2021 og frem.
Nedsættelsen foreslås at finde anvendelse for den almindelige rumvarmeafgift, der gælder for
momsregistrerede virksomheder, og for elvarmeafgiften vedrørende forbrug af elektricitet i
elopvarmede helårsboliger, der overstiger 4.000 kWh årligt.
Afgiftssatsen for elvarme er baseret på et grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau, og den del af
satsen, der ligger ud over 4,6 øre pr. kWh, reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. §
32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I forslaget foreslås grundbeløbet, der
fastsættes i 2015-niveau ændret. De foreslåede satser i elvarmeafgiften i 2015-niveau og 2018-
niveau fremgår af tabel 1.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (nedsættelse af elvarmeafgiften), fra skatteministeren
1858829_0005.png
5
Tabel 1. Foreslåede satser i elvarmeafgiften
Øre pr. kWh
Gældende
Foreslåede ændringer:
1. maj 2018 - 31. december 2019
1. januar 2020 - 31. december 2020
1. januar 2021 og frem
Grundbeløb 2015-niveau
40,0
25,3
20,4
30,2
2018-niveau
40,7
25,7
20,7
30,7
Det foreslås desuden at foretage enkelte tekniske ændringer i elafgiftsloven, da elafgiftsloven
indeholder en række forældede bilag, der vedrører satser for afgiftsperioder i perioden 2010-2014.
Det foreslås at ophæve disse bilag.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Med forslaget reduceres elvarmeafgiften med 15 øre pr. kWh fra og med den 1. maj 2018, hvilket
medfører et umiddelbart mindreprovenu på 175 mio. kr. i 2018, jf. tabel 2. I 2019, hvor
nedsættelsen er gældende for hele året, er det umiddelbare mindreprovenu 285 mio. kr. For 2020
reduceres elvarmeafgiften med 20 øre pr. kWh (2018-niveau), hvilket medfører et mindreprovenu
på 405 mio. kr. Fra 2021 og frem foreslås elvarmeafgiften reduceret med 10 øre pr. kWh (2018-
niveau), hvilket medfører et mindreprovenu på 215 mio. kr. i 2021.
Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser af lavere afgift på elvarme
Mio. kr. (2018-niveau)
Umiddelbart mindreprovenu
Mindreprovenu efter tilbageløb
Mindreprovenu efter tilbageløb
og adfærd
Varig
virkning
160
160
90
2018
175
170
145
2019
285
275
210
2020
405
390
305
2021
215
210
115
2022
225
225
110
2023
225
225
120
2024
230
225
125
Finans-
2025 år 2018
235
160
225
125
155
135
Grundlaget for elvarmeafgiften forventes at stige det første par år, hvilket primært skyldes
afviklingen af PSO-afgiften, der medfører et øget incitament til at anvende elvarme. Da el-
varmeforbruget på længere sigt forventes at udvikle sig langsommere end væksten i real BNP,
skønnes det varige umiddelbare mindreprovenu at være 160 mio. kr.
Adfærdseffekterne består af to effekter. En nedsættelse af elvarmeafgiften medfører et øget forbrug
af el. Det ekstra forbrug af el til elvarme, medfører et øget provenu for staten. Samtidig reducerer
nedsættelsen af elvarmeafgiften omkostningerne ved at bruge el til opvarmning i forhold til VE og
fossile brændsler. Det øgede elvarmeforbrug medfører, at der anvendes færre afgiftsbelagte fossile
brændsler, hvilket isoleret set medfører et mindreprovenu. Samlet set medfører adfærdsvirkningerne
dog et positivt merprovenu, hvilket reducerer den umiddelbare provenuvirkning ganske betragteligt.
De samlede adfærdseffekter slår gradvist igennem og antages at have fuld effekt efter 5 år, fra
lempelserne er vedtaget.
I 2025 skønnes mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd at udgøre 125 mio. kr. Det varige
mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd er skønnet til 90 mio. kr. Arbejdsudbuddet forventes at
stige med godt 5 mio. kr.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (nedsættelse af elvarmeafgiften), fra skatteministeren
1858829_0006.png
6
Med den varige lempelse af elvarmeafgiften på 10 øre pr. kWh reduceres omkostningerne til at
anvende elvarme betydeligt. For et parcelhus med et årligt opvarmningsbehov på 16.000 kWh, hvor
der anvendes en elvarmepumpe, vil lempelsen medføre en årlig besparelse på godt 650 kr. pr. år
inkl. moms. Det er under forudsætning af, at elvarmepumpen har en virkningsgrad på 3, dvs. der
anvendes 1 kWh el til at fremstille 3 kWh varme. I 2020, hvor lempelsen udgør 20 øre pr. kWh
elvarme, er besparelsen godt 1.300 kr. inkl. moms.
Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Det skønnes, at erhvervslivet anvender cirka 25 procent af den el, der anvendes til elvarme. De
lempede satser for elvarmen medfører en umiddelbar afgiftslempelse for erhvervslivet på godt 40
mio. kr. i 2018 stigende til godt 100 mio. kr. i 2020, jf. tabel 3. Fra 2021 opnår erhvervslivet en
umiddelbar afgiftslempelse på godt 50 mio. kr. årligt.
Tabel 3. Umiddelbare samlede lempelser for erhvervslivet
Mio. kr. (2018-niveau)
Umiddelbar lempelse
Varig
virkning
40
2018
45
2019
70
2020
100
2021
55
2022
55
2023
55
2024
60
2025
60
Forslaget kan medføre begrænsede administrative byrder for erhvervslivet m.v. i form af tilretning
af fakturering m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
En nedsættelse af elvarmeafgiften forventes at øge dansk elforbrug. Med en nedsættelse øges
tilskyndelsen til at anvende eldrevne varmepumper m.v. i fjernvarmeproduktionen såvel som i
husholdninger og erhvervene. Det vil også øge tilskyndelsen til at nyttiggøre overskudsvarme, hvor
temperaturen ofte skal hæves ved brug af varmepumper. Nedsættelse af elvarmeafgiften vil dermed
fremme elektrificeringen i varmeforsyningen og den grønne omstilling.
Den permanente lempelse med 10 øre pr. kWh forventes at øge elforbruget til elvarme med ca. 0,5
mia. kWh. Stort set al elproduktion sker inden for EU’s kvotesektor, hvor den samlede mængde
CO
2
er begrænset af mængden af CO
2
-kvoter. Den samlede CO
2
-udledning fra elproduktion er
således bestemt af kvotesystemet. En højere CO
2
-udledning fra Danmark vil give sig udslag i en
marginalt højere kvotepris, hvilket på sigt vil reducere CO
2
-udledningen tilsvarende andre steder
inden for EU’s kvoteområde.
Nedsættelsen af elvarmeafgiften vil reducere omkostningerne ved at anvende elvarme relativt til
individuel opvarmning med brug af fossile brændsler, der ikke er omfattet af EU’s kvotesektor.
Skifte fra ikke-kvoteomfattet varme til kvoteomfattet elvarme vil reducere CO
2
-udledningen i ikke-
kvotesektoren med ca. 50.000 t CO
2
. Desuden vil elvarme i et vist omfang erstatte opvarmning fra
brændeovne m.v., hvilket vil reducere udledningen af partikler.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (nedsættelse af elvarmeafgiften), fra skatteministeren
7
Forslaget har således positive miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Loven notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2015/1535 (informationsproceduredirektivet). Der er tale om en skattemæssig foranstaltning,
hvorfor der ikke gælder nogen stand still-periode.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. februar 2018 til den 21. marts 2018 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Affald Plus,
Akademikerne, Aluminium Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI,
Biobrændselsforeningen, Blik- og Rørarbejderforbundet, borger- og retssikkerhedschefen i SKAT,
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug,
Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Skov, have og park
forretninger, Bryggeriforeningen, Business Danmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea,
DAKOFA, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks
Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks
Skibskreditfond, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Byggeri, Dansk
Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk
Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening,
Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Told- og
Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Halmleverandører, DANVA, Det Økologiske Råd, DI,
DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Eksportrådet, EmballageIndustrien, Energi Danmark,
Energi- og Olieforum, Energiforum Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet,
Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Finans Danmark, Finansforbundet, Forbrugerrådet
Tænk, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske
Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension,
Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, FSE, FSR - danske revisorer, FTF, GAFSAM,
Grafisk Arbejdsgiverforening, Greenpeace Danmark, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR,
HORESTA, IBIS, InvesteringsFondsBranchen, Justitia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug,
Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Ledernes
Hovedorganisation, LO, Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Miljøstyrelsen,
Mineralolie Brancheforeningen, Moderniseringsstyrelsen, Nasdaq OMX Copenhagen A/S,
Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter
for Vedvarende Energi, Nærbutikkernes Landsforening, Olie Gas Danmark, Partnerskabet for brint
og brændselsceller, Plastindustrien, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark,
Restaurationsbranchen.dk, Sammenslutningen af Karosseribyggere og Autooprettere i Danmark,
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Sammensluttede Danske
Energiforbrugere, SEGES, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteankestyrelsen,
SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Vedvarende Energi,
VELTEK, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, WWF,
Ældre Sagen og Økologisk Landsforening.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (nedsættelse af elvarmeafgiften), fra skatteministeren
1858829_0008.png
8
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Ingen.
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Forslaget medfører et varigt
mindreprovenu efter
tilbageløb og adfærd på 90
mio. kr.
Ingen nævneværdige.
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Det skønnes, at erhvervslivet
anvender cirka 25 procent af
den el, der anvendes til
elvarme. De lempede satser for
elvarmen medfører en
umiddelbar afgiftslempelse for
erhvervslivet på godt 40 mio.
kr. i 2018 stigende til godt 100
mio. kr. i 2020. Fra 2021 opnår
erhvervslivet en umiddelbar
afgiftslempelse på godt 50 mio.
kr. årligt.
Ingen.
Ingen.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Ingen.
Nedsættelse af elvarmeafgiften
vil fremme elektrificeringen i
varmeforsyningen og den
grønne omstilling ved at øge
tilskyndelsen til at nyttiggøre
overskudsvarme og øge
tilskyndelsen til at anvende
eldrevne varmepumper m.v.
Nedsættelsen af
elvarmeafgiften vil reducere
CO2-udledningen i ikke-
kvotesektoren med ca. 50.000 t.
Desuden vil elvarme i et vist
Forslaget vurderes ikke at
medføre nævneværdige
administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
Ingen.
Ingen.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (nedsættelse af elvarmeafgiften), fra skatteministeren
1858829_0009.png
9
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
(sæt X)
omfang erstatte opvarmning fra
brændeovne m.v., hvilket vil
reducere udledningen af
partikler.
Loven notificeres i sin helhed som udkast i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535
(informationsproceduredirektivet). Der er tale om en
skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen
stand still-periode.
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., vedrører afgiftssatserne for elektricitet til opvarmning af
helårsboliger. Det følger af denne bestemmelse, at for forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000
kWh årligt i helårsboliger, som opvarmes ved elektricitet, betales en afgift på 40,0 øre pr. kWh i
2015-niveau.
Grundbeløbet på 40 øre pr. kWh er fastsat i 2015-niveau. Det følger af elafgiftslovens § 6, stk. 2, 1.
pkt., at satsen med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. Den del af satsen, der ligger ud over 4,6 øre pr. kWh, reguleres derfor
årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik. Satsen udgør
40,7 øre pr. kWh i 2018.
Den almindelige elafgift udgør 91,4 øre pr. kWh i 2018, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt. Denne
sats gælder således for de første 4.000 kWh årligt forbrug i helårsboliger, som opvarmes ved
elektricitet.
Det foreslås i § 1, nr. 1, at afgiftssatsen for afgiftspligtig elektricitet, der bruges til opvarmning af
helårsboliger, og som overstiger 4.000 kWh årligt, ændres til 25,3 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og
med den 1. maj 2018 til og med den 31. december 2019, til 20,4 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og
med den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2020 og varigt til 30,2 øre pr. kWh (2015-
niveau) fra og med den 1. januar 2021.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (nedsættelse af elvarmeafgiften), fra skatteministeren
10
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., angiver den almindelige sats for afgift af elektricitet. Satsen er
angivet i 2020-tal baseret på 2015-niveau.
Det foreslås at foretage en sproglig præcisering, så bestemmelsens formulering svarer til den
foreslåede formulering i § 1, nr. 1, hvor satserne er angivet i 2015-niveau.
Til nr. 3
Elafgiftslovens § 6, stk. 2, 2. pkt., er en henvisning til lovens bilag 2, hvori afgiftssatserne for
elektricitet i perioden 2015-2019 er fastsat.
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens § 6, stk. 2, 2. pkt., som følge af den foreslåede § 1, nr. 1,
hvor det foreslås, at satserne fremgår direkte af elafgiftslovens § 6 og ikke af et bilag til
elafgiftsloven, som det er tilfældet efter gældende ret.
Det vil skabe en større klarhed over afgiftsniveauet, hvis satserne fremgår direkte af elafgiftslovens
§ 6, stk. 1.
Til nr. 4
Elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt., vedrører muligheden for delvis tilbagebetaling af elafgift for
momsregistrerede virksomheder, der har anvendt afgiftspligtig elektricitet til eksempelvis
vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand, elektriske radiatorer m.v.
Efter gældende ret ydes der tilbagebetaling af elafgift med 49,8 øre pr. kWh (2015-niveau) for
afgiftspligtig elektricitet anvendt til sådanne formål. Efter gældende ret fremgår således ikke den
endelige afgiftssats, der skal betales, men det beløb, der kan tilbagebetales.
Ordningen adskiller sig fra den nedsatte sats for elopvarmede helårsboliger, da der er tale om en
tilbagebetalingsordning og ikke en nedsat sats. Efter tilbagebetaling vedrørende momsregistrerede
virksomheder er der tale om samme afgift pr. kWh efter begge ordninger.
Det foreslås derfor i § 1, nr. 3, at ændre bestemmelsens formulering, så der ikke fremgår et
tilbagebetalingsbeløb, men i stedet henvises til de faktiske satser, der fremgår af § 6. Det kan give
anledning til forvirring, at satserne er formuleret forskelligt. Det foreslås på denne baggrund at
ensarte formuleringen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Elafgiftslovens § 11, stk. 3, 10. pkt., er en henvisning til lovens bilag 3 a, hvori afgiftssatserne for
elafgiftslovens § 11, stk. 3 i perioden 2012-2014 er fastsat.
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens § 11, stk. 3, 10. pkt., da bilag 3 a ikke længere er relevant og
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (nedsættelse af elvarmeafgiften), fra skatteministeren
11
derfor foreslås ophævet i § 1, nr. 11.
Elafgiftslovens § 11, stk. 3, 11. pkt., vedrører indeksering af tilbagebetalingssatsen, der fremgår af §
11, stk. 3, 7. pkt., i elafgiftsloven.
Det foreslås i § 1, nr. 3, at ændre bestemmelsens formulering, så der ikke fremgår et
tilbagebetalingsbeløb, men i stedet henvises til de faktiske satser, der fremgår af § 6.
Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 2, 1. pkt., at satserne med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh
reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Det foreslås på denne baggrund at ophæve elafgiftslovens § 11, stk. 3, 11. pkt., da bestemmelsen er
overflødig som følge af det foreslåede § 1, nr. 3.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af elafgiftslovens §
11, stk. 3, 10. og 11. pkt., i lovens § 1, nr. 4 og 5.
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af elafgiftslovens §
11, stk. 3, 10. og 11. pkt., i lovens § 1, nr. 4 og 5.
Til nr. 8
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af elafgiftslovens §
11, stk. 3, 10. og 11. pkt., i lovens § 1, nr. 4 og 5.
Til nr. 9
Elafgiftslovens § 11, stk. 9, 9. pkt., i elafgiftsloven er en henvisning til lovens bilag 4, hvori
afgiftssatserne for elafgiftslovens § 11, stk. 9, i perioden 2010-2014 er fastsat.
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens § 11, stk. 9, 9. pkt., i elafgiftsloven, da bilag 4 ikke længere
er relevant og derfor foreslås ophævet i § 1, nr. 12.
Til nr. 10
Elafgiftslovens § 11, stk. 16, 4. pkt., er en henvisning til lovens bilag 5, hvori afgiftssatserne for
elpatronordningen i elafgiftsloven i 2014 er fastsat.
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens § 11, stk. 16, 4. pkt., da bilag 5 ikke længere er relevant og
derfor foreslås ophævet i § 1, nr. 13.
Til nr. 11
Elafgiftslovens § 11, stk. 18, 4. pkt., er en henvisning til lovens bilag 8, hvori afgiftssatserne for
elafgiftslovens § 11, stk. 19, i perioden 2010-2012 er fastsat.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (nedsættelse af elvarmeafgiften), fra skatteministeren
12
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens § 11, stk. 18, 4. pkt., da bilag 8 ikke længere er relevant og
derfor foreslås ophævet i § 1, nr. 14.
Til nr. 12
Elafgiftslovens § 11 f, stk. 1, 4. pkt., er en henvisning til lovens bilag 5, hvori afgiftssatserne for
elpatronordningen i elafgiftsloven i 2014 er fastsat.
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens § 11 f, stk. 1, 4. pkt., da bilag 5 ikke længere er relevant og
derfor foreslås ophævet i § 1, nr. 13.
Til nr. 13
Elafgiftslovens bilag 2 vedrører afgiftssatsen for elektricitet, der anvendes til opvarmning af
helårsboliger, samt den almindelige afgiftssats på elektricitet i perioden fra og med den 1. januar
2015 til og med den 31. december 2019.
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens bilag 2 som følge af det foreslåede § 1, nr. 1, hvor satserne
foreslås at fremgå direkte af elafgiftslovens § 6.
Det vil skabe en større klarhed over afgiftsniveauet, hvis satserne fremgår direkte af elafgiftslovens
§ 6, stk. 1.
Til nr. 14
Elafgiftslovens bilag 3 a vedrører satser for elafgiftslovens § 11, stk. 3, i perioden 2012-2014.
Elafgiftslovens bilag 4 vedrører satser for elafgiftslovens § 11, stk. 9, i perioden 2010-2014.
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens bilag 3 a, da bilaget ikke længere er relevant.
Til nr. 15
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens bilag 4, da bilaget ikke længere er relevant.
Til nr. 16
Elafgiftslovens bilag 5 vedrører satser for elpatronordningen i elafgiftsloven i 2014.
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens bilag 5, da bilaget ikke længere er relevant.
Til nr. 17
Elafgiftslovens bilag 8 vedrører satser for elafgiftslovens § 11, stk. 19, i perioden 2010-2012.
Det foreslås at ophæve elafgiftslovens bilag 8, da bilaget ikke længere er relevant.
Til § 2
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Elafgift
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (nedsættelse af elvarmeafgiften), fra skatteministeren
13
betales senest den 15. måned i den måned, der følger efter måneden med det afgiftspligtige forbrug.
Det er derfor nødvendigt, at forslaget er vedtaget og stadfæstet senest den 15. maj 2018 for at give
de registrerede virksomheder tilstrækkelig tid til at tilpasse deres fakturering m.v.
Det foreslås i
stk. 2,
at loven har virkning fra og med den 1. maj 2018. Det er forudsat, at
lovforslaget vedtages senest i første halvdel af maj måned. Virkningstidspunktet medfører, at
forslaget vil have tilbagevirkende kraft, idet det også vil finde anvendelse for afgiftspligtigt forbrug,
der sker inden lovforslagets bekendtgørelse. Lovforslaget er dog udelukkende af lempende karakter.
Det foreslås i
stk. 3,
at der fastsættes fordelingsmæssige regler for løbende leverancer af
afgiftspligtig elektricitet, som sker henover tidspunktet for satsændringerne. Dette indebærer f.eks.,
at lovens ændring af elafgiftssatsen for elvarme med virkning den 1. maj 2018 finder anvendelse på
løbende leverancer på en så stor andel af leverancerne, der er sket fra dette virkningstidspunkt og
indtil afregningstidspunktet. Dette svarer til de gældende regler for satsforhøjelser ved
kalenderårsskifte, jf. § 11, stk. 10, i lov nr. 527 af 12. juni 2009.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (nedsættelse af elvarmeafgiften), fra skatteministeren
14
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om afgift af elektricitet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017,
som ændret senest ved lov nr. 1667 af 26.
december 2017, foretages følgende
ændringer:
§ 6. ---
Stk. 1. Af forbrug af elektricitet i
helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet,
betales en afgift på 40,0 øre pr. kWh (2020-
tal baseret på 2015-niveau) af den del af
forbruget, der overstiger 4.000 kWh årligt.
Af andet forbrug af elektricitet betales en
afgift på 89,8 øre pr. kWh (2020-tal baseret
på 2015-niveau).
1.
I
§ 6, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »40,0 øre pr.
kWh (2020-tal baseret på 2015-niveau)« til:
»25,3 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med
den 1. maj 2018 til og med den 31. december
2019, på 20,4 øre pr. kWh (2015-niveau) fra
og med den 1. januar 2020 til og med den 31.
december 2020 og på 30,2 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. januar
2021«.
§ 6. ---
Stk. 1. Af forbrug af elektricitet i
helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet,
betales en afgift på 40,0 øre pr. kWh (2020-
tal baseret på 2015-niveau) af den del af
forbruget, der overstiger 4.000 kWh årligt.
Af andet forbrug af elektricitet betales en
afgift på 89,8 øre pr. kWh (2020-tal baseret
2.
I
§ 6, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »(2020-tal
baseret på 2015-niveau)« til: »(2015-
niveau)«.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (nedsættelse af elvarmeafgiften), fra skatteministeren
15
på 2015-niveau).
§ 6. ---
Stk. 2. Satserne i stk. 1 med undtagelse af 4,6
3.
§ 6, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves.
øre pr. kWh reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I
perioden 2015-2019 er satserne dog som
anført i bilag 2.
§ 11. ---
Stk. 3.
Tilbagebetalingen kan ikke finde sted
for afgiftspligtig elektricitet og varme, som
forbruges i vandvarmere, varmepumper til
opvarmning af brugsvand, elektriske
radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere,
konvektionsovne, varmepumper og lignende
anlæg, der anvendes til fremstilling af
rumvarme, herunder varme, som leveres fra
virksomheden. Undtaget er dog forbrug af
elektricitet i rumvarmeaggregater, der
midlertidigt placeres i et lokale for at dække
et kortvarigt rumvarmebehov. Endvidere
ydes der ikke tilbagebetaling af afgiften af
elektricitet og varme, der direkte eller
indirekte anvendes til fremstilling af kulde,
som leveres fra virksomheden.
Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted for
elektricitet og varme, der direkte eller
indirekte anvendes til fremstilling af kulde,
eller af kulde leveret til virksomheden til
køling af rum, hvor kølingen sker af
komfortmæssige hensyn. Tilbagebetaling kan
heller ikke finde sted for elektricitet, der er
medgået til fremstilling af varme, som er
leveret til virksomheden, og som
virksomheden forbruger som rumvarme eller
varmt vand eller leverer til andre. Der ydes
dog tilbagebetaling for afgiften af varme, der
forbruges i lukkede anlæg til fremstilling
eller forarbejdning af varer, og som indirekte
bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10
pct. af den energi, der er forbrugt i anlægget,
4.
I
§ 11, stk. 3, 7. pkt.,
ændres »med 49,8
øre pr. kWh (2015-niveau)« til: »nedsat med
satsen pr. kWh, der følger af § 6, stk. 1, 1.
pkt., efter regulering ifølge § 6, stk. 2, 1.
pkt.«
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (nedsættelse af elvarmeafgiften), fra skatteministeren
16
bidrager til rumopvarmning. For
afgiftspligtig elektricitet til formål, som er
nævnt i 1., 3. eller 4. pkt., ydes dog
tilbagebetaling af afgift nævnt i § 6, stk. 1, 2.
pkt., med 49,8 øre pr. kWh (2015-niveau),
herunder for ydelser omfattet af stk. 2. For
modtagelse af leverancer, som er baseret på
elektricitet, finder 7. pkt. ikke anvendelse. 7.
pkt. finder heller ikke anvendelse for
elforbrug, for hvilket der sker tilbagebetaling
af afgift efter denne lovs øvrige regler. I
perioden 2012-2014 ydes tilbagebetaling
efter 7. pkt. med de satser, som fremgår af
bilag 3 a. Satsen for tilbagebetaling, som er
nævnt i 7. pkt., reguleres efter § 32 a i lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Tilbagebetaling kan desuden ikke finde sted
for afgiftspligtig elektricitet, som forbruges
til lagring af energi i komponenter til
fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer.
For energi i komponenter som nævnt i 12.
pkt., som leveres som elektricitet til det
kollektive elnet, tilbagebetales afgiften dog
til virksomheden. For energi i komponenter
som nævnt i 12. pkt., som leveres som
elektricitet til interne elnet i en virksomhed
til dens eget forbrug, tilbagebetales afgiften
efter reglerne i denne lov for tilbagebetaling
for forbrug af elektricitet. Anvendelsen af 13.
og 14. pkt. forudsætter, at der er foretaget
opgørelse efter måler af den leverede
elektricitet. Den målte elektricitet kan
tillægges en forholdsmæssig andel af
energisvindet i forbindelse med lagringen af
energien i komponenten, når omfanget af
energisvindet kan dokumenteres af
virksomheden. 12. pkt. finder ikke
anvendelse for reparatører af køretøjer, i det
omfang de oplader komponenter til fremdrift
af fremmede eldrevne køretøjer, i forbindelse
med at de reparerer disse.
§ 11. ---
5.
§ 11, stk. 3, 10. pkt.
og
11. pkt.,
ophæves.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (nedsættelse af elvarmeafgiften), fra skatteministeren
17
Stk. 3.
Tilbagebetalingen kan ikke finde sted
for afgiftspligtig elektricitet og varme, som
forbruges i vandvarmere, varmepumper til
opvarmning af brugsvand, elektriske
radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere,
konvektionsovne, varmepumper og lignende
anlæg, der anvendes til fremstilling af
rumvarme, herunder varme, som leveres fra
virksomheden. Undtaget er dog forbrug af
elektricitet i rumvarmeaggregater, der
midlertidigt placeres i et lokale for at dække
et kortvarigt rumvarmebehov. Endvidere
ydes der ikke tilbagebetaling af afgiften af
elektricitet og varme, der direkte eller
indirekte anvendes til fremstilling af kulde,
som leveres fra virksomheden.
Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted for
elektricitet og varme, der direkte eller
indirekte anvendes til fremstilling af kulde,
eller af kulde leveret til virksomheden til
køling af rum, hvor kølingen sker af
komfortmæssige hensyn. Tilbagebetaling kan
heller ikke finde sted for elektricitet, der er
medgået til fremstilling af varme, som er
leveret til virksomheden, og som
virksomheden forbruger som rumvarme eller
varmt vand eller leverer til andre. Der ydes
dog tilbagebetaling for afgiften af varme, der
forbruges i lukkede anlæg til fremstilling
eller forarbejdning af varer, og som indirekte
bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10
pct. af den energi, der er forbrugt i anlægget,
bidrager til rumopvarmning. For
afgiftspligtig elektricitet til formål, som er
nævnt i 1., 3. eller 4. pkt., ydes dog
tilbagebetaling af afgift nævnt i § 6, stk. 1, 2.
pkt., med 49,8 øre pr. kWh (2015-niveau),
herunder for ydelser omfattet af stk. 2. For
modtagelse af leverancer, som er baseret på
elektricitet, finder 7. pkt. ikke anvendelse. 7.
pkt. finder heller ikke anvendelse for
elforbrug, for hvilket der sker tilbagebetaling
af afgift efter denne lovs øvrige regler. I
perioden 2012-2014 ydes tilbagebetaling
efter 7. pkt. med de satser, som fremgår af
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (nedsættelse af elvarmeafgiften), fra skatteministeren
18
bilag 3 a. Satsen for tilbagebetaling, som er
nævnt i 7. pkt., reguleres efter § 32 a i lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Tilbagebetaling kan desuden ikke finde sted
for afgiftspligtig elektricitet, som forbruges
til lagring af energi i komponenter til
fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer.
For energi i komponenter som nævnt i 12.
pkt., som leveres som elektricitet til det
kollektive elnet, tilbagebetales afgiften dog
til virksomheden. For energi i komponenter
som nævnt i 12. pkt., som leveres som
elektricitet til interne elnet i en virksomhed
til dens eget forbrug, tilbagebetales afgiften
efter reglerne i denne lov for tilbagebetaling
for forbrug af elektricitet. Anvendelsen af 13.
og 14. pkt. forudsætter, at der er foretaget
opgørelse efter måler af den leverede
elektricitet. Den målte elektricitet kan
tillægges en forholdsmæssig andel af
energisvindet i forbindelse med lagringen af
energien i komponenten, når omfanget af
energisvindet kan dokumenteres af
virksomheden. 12. pkt. finder ikke
anvendelse for reparatører af køretøjer, i det
omfang de oplader komponenter til fremdrift
af fremmede eldrevne køretøjer, i forbindelse
med at de reparerer disse.
§ 11. ---
Stk. 3.
Tilbagebetalingen kan ikke finde sted
for afgiftspligtig elektricitet og varme, som
forbruges i vandvarmere, varmepumper til
opvarmning af brugsvand, elektriske
radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere,
konvektionsovne, varmepumper og lignende
anlæg, der anvendes til fremstilling af
rumvarme, herunder varme, som leveres fra
virksomheden. Undtaget er dog forbrug af
elektricitet i rumvarmeaggregater, der
midlertidigt placeres i et lokale for at dække
et kortvarigt rumvarmebehov. Endvidere
ydes der ikke tilbagebetaling af afgiften af
6.
I
§ 11, stk. 3,
ændres i
13., 14. og 17. pkt.
»12. pkt.« til: »10. pkt.«
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (nedsættelse af elvarmeafgiften), fra skatteministeren
19
elektricitet og varme, der direkte eller
indirekte anvendes til fremstilling af kulde,
som leveres fra virksomheden.
Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted for
elektricitet og varme, der direkte eller
indirekte anvendes til fremstilling af kulde,
eller af kulde leveret til virksomheden til
køling af rum, hvor kølingen sker af
komfortmæssige hensyn. Tilbagebetaling kan
heller ikke finde sted for elektricitet, der er
medgået til fremstilling af varme, som er
leveret til virksomheden, og som
virksomheden forbruger som rumvarme eller
varmt vand eller leverer til andre. Der ydes
dog tilbagebetaling for afgiften af varme, der
forbruges i lukkede anlæg til fremstilling
eller forarbejdning af varer, og som indirekte
bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10
pct. af den energi, der er forbrugt i anlægget,
bidrager til rumopvarmning. For
afgiftspligtig elektricitet til formål, som er
nævnt i 1., 3. eller 4. pkt., ydes dog
tilbagebetaling af afgift nævnt i § 6, stk. 1, 2.
pkt., med 49,8 øre pr. kWh (2015-niveau),
herunder for ydelser omfattet af stk. 2. For
modtagelse af leverancer, som er baseret på
elektricitet, finder 7. pkt. ikke anvendelse. 7.
pkt. finder heller ikke anvendelse for
elforbrug, for hvilket der sker tilbagebetaling
af afgift efter denne lovs øvrige regler. I
perioden 2012-2014 ydes tilbagebetaling
efter 7. pkt. med de satser, som fremgår af
bilag 3 a. Satsen for tilbagebetaling, som er
nævnt i 7. pkt., reguleres efter § 32 a i lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Tilbagebetaling kan desuden ikke finde sted
for afgiftspligtig elektricitet, som forbruges
til lagring af energi i komponenter til
fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer.
For energi i komponenter som nævnt i 12.
pkt., som leveres som elektricitet til det
kollektive elnet, tilbagebetales afgiften dog
til virksomheden. For energi i komponenter
som nævnt i 12. pkt., som leveres som
elektricitet til interne elnet i en virksomhed
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (nedsættelse af elvarmeafgiften), fra skatteministeren
20
til dens eget forbrug, tilbagebetales afgiften
efter reglerne i denne lov for tilbagebetaling
for forbrug af elektricitet. Anvendelsen af 13.
og 14. pkt. forudsætter, at der er foretaget
opgørelse efter måler af den leverede
elektricitet. Den målte elektricitet kan
tillægges en forholdsmæssig andel af
energisvindet i forbindelse med lagringen af
energien i komponenten, når omfanget af
energisvindet kan dokumenteres af
virksomheden. 12. pkt. finder ikke
anvendelse for reparatører af køretøjer, i det
omfang de oplader komponenter til fremdrift
af fremmede eldrevne køretøjer, i forbindelse
med at de reparerer disse.
§ 11. ---
Stk. 3.
Tilbagebetalingen kan ikke finde sted
7.
I
§ 11, stk. 3, 15. pkt.,
ændres »13. og 14.
for afgiftspligtig elektricitet og varme, som
pkt.« til: »11. og 12. pkt.«
forbruges i vandvarmere, varmepumper til
opvarmning af brugsvand, elektriske
radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere,
konvektionsovne, varmepumper og lignende
anlæg, der anvendes til fremstilling af
rumvarme, herunder varme, som leveres fra
virksomheden. Undtaget er dog forbrug af
elektricitet i rumvarmeaggregater, der
midlertidigt placeres i et lokale for at dække
et kortvarigt rumvarmebehov. Endvidere
ydes der ikke tilbagebetaling af afgiften af
elektricitet og varme, der direkte eller
indirekte anvendes til fremstilling af kulde,
som leveres fra virksomheden.
Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted for
elektricitet og varme, der direkte eller
indirekte anvendes til fremstilling af kulde,
eller af kulde leveret til virksomheden til
køling af rum, hvor kølingen sker af
komfortmæssige hensyn. Tilbagebetaling kan
heller ikke finde sted for elektricitet, der er
medgået til fremstilling af varme, som er
leveret til virksomheden, og som
virksomheden forbruger som rumvarme eller
varmt vand eller leverer til andre. Der ydes
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (nedsættelse af elvarmeafgiften), fra skatteministeren
21
dog tilbagebetaling for afgiften af varme, der
forbruges i lukkede anlæg til fremstilling
eller forarbejdning af varer, og som indirekte
bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10
pct. af den energi, der er forbrugt i anlægget,
bidrager til rumopvarmning. For
afgiftspligtig elektricitet til formål, som er
nævnt i 1., 3. eller 4. pkt., ydes dog
tilbagebetaling af afgift nævnt i § 6, stk. 1, 2.
pkt., med 49,8 øre pr. kWh (2015-niveau),
herunder for ydelser omfattet af stk. 2. For
modtagelse af leverancer, som er baseret på
elektricitet, finder 7. pkt. ikke anvendelse. 7.
pkt. finder heller ikke anvendelse for
elforbrug, for hvilket der sker tilbagebetaling
af afgift efter denne lovs øvrige regler. I
perioden 2012-2014 ydes tilbagebetaling
efter 7. pkt. med de satser, som fremgår af
bilag 3 a. Satsen for tilbagebetaling, som er
nævnt i 7. pkt., reguleres efter § 32 a i lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Tilbagebetaling kan desuden ikke finde sted
for afgiftspligtig elektricitet, som forbruges
til lagring af energi i komponenter til
fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer.
For energi i komponenter som nævnt i 12.
pkt., som leveres som elektricitet til det
kollektive elnet, tilbagebetales afgiften dog
til virksomheden. For energi i komponenter
som nævnt i 12. pkt., som leveres som
elektricitet til interne elnet i en virksomhed
til dens eget forbrug, tilbagebetales afgiften
efter reglerne i denne lov for tilbagebetaling
for forbrug af elektricitet. Anvendelsen af 13.
og 14. pkt. forudsætter, at der er foretaget
opgørelse efter måler af den leverede
elektricitet. Den målte elektricitet kan
tillægges en forholdsmæssig andel af
energisvindet i forbindelse med lagringen af
energien i komponenten, når omfanget af
energisvindet kan dokumenteres af
virksomheden. 12. pkt. finder ikke
anvendelse for reparatører af køretøjer, i det
omfang de oplader komponenter til fremdrift
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (nedsættelse af elvarmeafgiften), fra skatteministeren
22
af fremmede eldrevne køretøjer, i forbindelse
med at de reparerer disse.
§ 11. ---
Stk. 5.
For at tilbagebetaling kan finde sted
efter stk. 1, nr. 1, skal den elektricitet, som
anvendes til lagring af energi i komponenter
til fremdrift af registrerede eldrevne
køretøjer, og for hvilken tilbagebetaling ikke
kan finde sted, jf. stk. 3, 12. pkt., være
opgjort særskilt efter måler eller efter 2. pkt.
Er der ikke foretaget en særskilt opgørelse
efter måler af den elektricitet, som anvendes
til lagring af energi i komponenter til
fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer,
jf. stk. 3, 12. pkt., kan forbruget fastsættes til
460 kWh pr. måned for ethvert registreret
eldrevet køretøj, som oplades i
virksomheden, og stk. 3, 13.-16. pkt., finder
ikke anvendelse. Forud for hver
kalendermåned, hvori 2. pkt. skal finde
anvendelse, skal der foreligge en oversigt
over de omfattede køretøjer i virksomheden.
For at der kan ydes tilbagebetaling efter stk.
3, 7. pkt., skal den
tilbagebetalingsberettigede mængde
elektricitet være opgjort som den faktiske
mængde elektricitet forbrugt i de nævnte
anlæg opgjort efter måler. Et af de øvrige
nedenstående principper kan dog vælges,
såfremt virksomheden kan godtgøre, at den
derved ikke opnår øget tilbagebetaling af
afgift efter denne lov, ud over hvad den kan
opnå ved opgørelse efter 4. pkt.
Virksomheder kan vælge mellem følgende
principper ved opgørelsen af den mængde
elektricitet, som ikke er berettiget til
tilbagebetaling efter stk. 3:
1) Den faktiske mængde elektricitet forbrugt
i de nævnte anlæg opgjort efter måler.
2) Den fremstillede mængde varme opgjort
efter måler ganget med 1,1.
3) Den installerede effekt ganget med 350
timer pr. måned eller den målte driftstid.
8.
I
§ 11, stk. 5, 1. og 2. pkt.,
ændres »12.
pkt.« til: »10. pkt.«, og i
stk. 5, 2. pkt.,
ændres »13.-16. pkt.« til: »11.-14. pkt.«
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (nedsættelse af elvarmeafgiften), fra skatteministeren
23
§ 11. ---
Stk. 9.
I det omfang en del af det varme vand
eller varme, som ikke er omfattet af stk. 3,
efterfølgende nyttiggøres ved særlige
installationer, der er indrettet til indvinding
af varme, nedsættes den samlede
tilbagebetaling efter lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift
af naturgas og bygas m.v. og denne lov med
50,0 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-
niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I
det omfang varmen afsættes, udgør
nedsættelsen dog højst 33,0 pct. af det
samlede vederlag for varmeleverancen. For
eget forbrug af nyttiggjort varme, som der
kan ydes fuld tilbagebetaling for efter stk.
13, jf. § 11, stk. 15, i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter mv., sker der ingen
nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal
ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for
eget forbrug til opvarmning af rum eller
fremstilling af varmt vand i perioden 1. april
til 30. september. Der skal heller ikke ske
nedsættelse af tilbagebetalingen af eget
forbrug til opvarmning af rum i perioden 1.
oktober-31. marts, såfremt der indbetales en
afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne
periode. Afgiften erlægges efter reglerne i
stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker
ved varmepumper omfattet af stk. 3,
nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den
del af den nyttiggjorte varme, der overstiger
3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt
nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af
elektricitet i de anlæg, hvorfra varmen
nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling. I
perioden 2010-2014 er satsen nævnt i 1. pkt.
som anført i bilag 4.
9.
§ 11, stk. 9, 9. pkt.,
ophæves.
§ 11. ---
10.
§ 11, stk. 16, 4. pkt.,
ophæves.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (nedsættelse af elvarmeafgiften), fra skatteministeren
24
Stk. 16.
Varmeproducenter, der leverer
varme uden samtidig produktion af
elektricitet til de kollektive fjernvarmenet
eller lignende fjernvarmenet, kan få
tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af
afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling
af varme til de samme kollektive
fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet,
som værkernes kraft-varme-kapacitet
vedrører, hvis virksomheden er et værk, som
1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 18
eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk.
18 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af
bilag 1 til lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. Den del af
afgiften, der overstiger 74,4 kr. pr. GJ varme
ab værk (2015-niveau) eller 26,7 øre pr. kWh
varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales.
Såfremt der ved fremstillingen af varme
anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter
denne lov og andre brændsler eller
energikilder, nedsættes de 74,4 kr. pr. GJ
fjernvarme (2015-niveau) eller 26,7 øre pr.
KWh fjernvarme (2015-niveau)
forholdsmæssigt. I perioden 2010-2014 er
satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i
bilag 5. Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter
§ 32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.
§ 11. ---
Stk. 18.
Virksomheder, der er
momsregistrerede, kan vælge at foretage
særlig opgørelse af tilbagebetaling af afgift.
For elektricitet til fremstilling af varme, for
hvilken en varmeproducent får delvis
tilbagebetaling af afgift efter stk. 17,
tilbagebetales den resterende afgift af denne
elektricitet til forbrugeren af varmen.
Tilbagebetalingen af den resterende afgift
nedsættes med 2,0 pct.
For perioden 2010-2012 nedsættes
tilbagebetalingen af den resterende afgift
11.
§ 11, stk. 18, 4. pkt.,
ophæves.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (nedsættelse af elvarmeafgiften), fra skatteministeren
25
som anført i bilag 8. Det er en betingelse for
tilbagebetaling, at virksomheden anvender
varmen til formål nævnt i stk. 3, 6. pkt., eller
stk. 4. En forholdsmæssig del af varmen kan
henregnes til anvendelser, som er nævnt i 5.
pkt., i de tilfælde, hvor samme anlæg
forsyner såvel anvendelser, som er nævnt i 5.
pkt., som andre anvendelser i virksomheden,
når en sådan fordeling kan opgøres. Reglerne
om fordeling i § 11, stk. 5, nr. 4, i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
finder tilsvarende anvendelse.
§ 11 f. ---
12.
§ 11 f, stk. 1, 4. pkt.,
ophæves.
Stk. 1.
Varmeproducenter, der producerer
varme uden samtidig produktion af
elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af
afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer
anvendt til fremstilling af varme til eget
forbrug i virksomheden via interne
varmesystemer, hvis virksomheden er et
værk, som 1) har kraft varme-kapacitet efter
stk. 2 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet
efter stk. 2 den 1. oktober 2005 eller 3) er
omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. Den del af
afgiften, der overstiger 58,9 kr. pr. GJ varme
ab værk (2015-niveau) eller 21,2 øre pr. kWh
varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales.
Såfremt der ved fremstillingen af varme
anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter
denne lov og andre brændsler eller
energikilder, nedsættes de 58,9 kr. pr. GJ
varme ab værk (2015-niveau) eller 21,2 øre
pr. kWh varme ab værk (2015-niveau)
forholdsmæssigt. Indtil år 2015 er satserne i
2. og 3. pkt. som anført i bilag 5. Satserne i
2. og 3. pkt. (2015-niveau) reguleres efter §
32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.
13.
Bilag 2
ophæves.
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet (nedsættelse af elvarmeafgiften), fra skatteministeren
26
14.
Bilag 3 a
ophæves.
15.
Bilag 4
ophæves.
16.
Bilag 5
ophæves.
17.
Bilag 8
ophæves.