Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 113
Offentligt
1849210_0001.png
NOTAT
TIL ORIENTERING AF
SKATTEUDVALGET
Ni landes forhold til dele- og platformsøkonomi og
skat
1. Indledning
I forbindelse med Skatteudvalgets fokus på dele- og platformsøkonomi og
skat har Folketingets udvalgskonsulenter gennemført en rundspørge i ni
udvalgte lande om skattemæssig regulering af dele- og platformsøkonomi.
Følgende lande har svaret på spørgsmålene: Australien, Canada, Estland,
Finland, Holland, New Zealand, Norge, Sverige og UK. Spørgsmålene er
opstillet sidst i notatet som bilag 1. Svarene er fra de respektive landes
parlamentsbiblioteker via ECPRD-samarbejdet
1
, og indeværende notat
baserer sig udelukkende på svarene. Da detaljeringsgraden i svarene er
meget forskellig, er der også forskel i detaljeringsgraden i beskrivelsen.
I det følgende er oplistet i tabelform (tabel 1), hvilke lande der har
beskatningsregler for brugere af dele- og platformsøkonomi, samt hvilke lande
der har nye beskatningsregler eller initiativer på vej. Herefter følger en
sammenfatning af de enkelte landes svar.
I tabel 1 fremgår det, at fire ud af de ni adspurgte lande har specifikke
beskatningsregler for dele- og platformsøkonomien, og seks ud af ni lande har
initiativer på vej vedrørende beskatning af brugere af dele- og
platformsøkonomi.
24. januar 2018
Kontaktperson:
Udvalgskonsulent Jesper Olsen
Udvalgskonsulent Anders Helmuth
Knudsen
1
European Center for Parliamentary Research an Documentation
1/7
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Notat om regulering af deleøkonomi i udvalgte lande
1849210_0002.png
Tabel 1: Beskatningsregler for dele- og platformsøkonomi?
Land
Specifikke
beskatningsregler for dele-
og platformsøkonomi?
Ja
Ja
Hvad er på vej?
Australien
Canada
Estland
Ja
Finland
Holland
New Zealand
Norge
Nej
Nej
Nej
Nej
Sverige
UK
Nej
Ja
Vejledning og lovliggørelse af
forskellige platforme.
Evaluering af platformenes
økonomiske virkning på
samfundsøkonomien.
Platform til udbydere af
transportdeleøkonomiske
tjenester som kan udbredes.
Intet indtil videre
Intet indtil videre
Intet indtil videre
Beskatning af korttidsleje og
bundfradrag, begrænset
momsfritagelse,
Ændringer på baggrund af
udvalgets anbefalinger
Mindre bundfradrag for alle
”udlejere”, men også styrket
datakontrol med platforme og
kampagner.
Kilde: egen sammenstilling
2. Sammenfatning af svar
Australien
Australiens skattesystem ligner det danske skattesystem. De deleøkonomiske
aktiviteter håndteres i den eksisterende regulering. Aktiviteter beskattes, og
udlejere, chauffører m.v. er forpligtigede til at indberette indtægter,
medmindre de er bagatelagtige. Folk, der lejer boliger ud, samkører, hyrer
håndværkshjælp m.v. kan – hvis de indberetter indtægter – trække udgifter
forbundet med aktiviteterne fra. Til gengæld skal der betales moms (GST) af
hver transaktion, hvis der er tale om f.eks. samkørsel. Ved udlejning af f.eks.
boliger er momsregistreringsgrænsen ca. 370.000 kr.
I Australien drøftes det også, om brugere af platforme er skatteberettiget i
landet, hvis platformen ikke har hjemsted i Australien. Der skelnes mellem
udlejer og lejer, der ikke er hoved bosiddende i Australien og de tilfælde, hvor
enten udlejer eller lejer er hoved bosiddende i Australien. I det sidste tilfælde
2/7
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Notat om regulering af deleøkonomi i udvalgte lande
skal der svares skat af en indtægt, jf. de eksisterende regler, men om det
sker, er uvist.
Der foregår endvidere politiske drøftelser om beskatning af
platformsselskaber. Det drejer sig bl.a. om, hvorvidt beskatning afgøres efter
det sted, hvor en kontrakt er indgået, eller hvor transaktionerne er rettet fra.
Dvs. om et platformsselskab skal betale skat i et land, hvis selskabet har
aktiviteter i landet, eller om beskatning afgøres af, om platformsselskabet har
hjemsted i det pågældende land.
Der er taget initiativer til at lovliggøre f.eks. Uber med tilretninger i
lovgivningen, så der skal betales moms og skat af indtægter. Der er også
taget initiativer til, at banker og andre finansielle institutioner har
rapporteringspligt, hvis en borger modtager beløb fra f.eks. Uber. Derudover
er der en række dataindsamlingsinitiativer, der overordnet sigter mod, at der
kan foretages en bedre kontrol.
Endelig har Australien iværksat en række vejledningsinitiativer for dem, der
benytter platforme, så det er klart, hvad der skal betales skat af og hvornår.
Derudover er der også mulighed for at få ”prøvet sin sag”, hvis der er
uklarheder om reglerne.
Canada
Canada lader meget regulering være op til de lokale og regionale
myndigheder. På nationalt plan har fokus primært været, at udbydere af
deleøkonomiske tjenester skal indberette skat og betale moms. Særligt for
Uber og andre transportudbydere er reguleringen ændret. Uber skal således
operere på lige vilkår med taxibranchen.
I forhold til udlejning af boliger er private udlejere friholdt for moms og
skattebetaling indtil en indtægt på ca. 150.000 kr., men der er forskel på,
hvordan regioner lovgiver. Flere steder er der pålagt en mindre procentuel
skat på lejeindtægten, som platformene skal tilbageholde. Québec er den
region, der er længst fremme med en overnatningsskat, momsregistrering i
transportbranchen og en salgsskat.
I Canada er det udbyderne, der har ansvaret for, at der svares skat ved dele-
og platformsøkonomiske tjenester, og der er foretaget undersøgelser af
efterlevelsen. Skattemyndighederne har ligeledes iværksat en målrettet
vejledningsindsats.
Estland
Estland har vedtaget en række regler på transportområdet, der har til formål
at håndtere platformstjenester på transportområdet, men primært Uber og
3/7
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Notat om regulering af deleøkonomi i udvalgte lande
1849210_0004.png
Taxify. Derudover er der vedtaget en lov (State Fees Act), som regulerer
afgifter.
Estland har en samarbejdsorienteret tilgang med platformsudbyderne, men
diskuterer også, hvordan et skatteprovenu kan sikres fra 3. parter. Tilgangen
har medvirket til, at platformsudbyderne er blevet inddraget i høringer m.v., så
der er kommet mere viden om perspektiverne. Skattemyndighederne arbejder
på at udvikle en skatteindberetningsplatform med henblik på at facilitere
lettilgængelige skatterelaterede procedurer for Uber chauffører. Dette skal
skabe viden, som kan overføres til andre platforme, hvis initiativet bliver en
succes.
Samtidig arbejder skattemyndighederne i Estland på, at der kan oprettes en
bankkonto specifikt til indtægter fra deleøkonomiske platforme, hvor banken
tilbageholder en skat på 20 pct. (den estiske indkomstskat for lønindkomst) og
videresender skatten til skattemyndighederne.
Finland
Ifølge svaret fra Finland er der ikke sket ændringer i skattereglerne målrettet
deleøkonomi, men Uber er kendt ulovlig. Dette har medført, at Finland
opdaterer sine regler for taxiservice, hvilket ligger op ad de ændringer
Folketinget har foretaget i foråret 2017.
Finland har ikke etableret samarbejder med platforme i forhold til at sikre
skattebetalinger og heller ikke iværksat informationskampagner.
Holland
Ifølge svaret fra Holland er der ikke sket ændringer i skatteregler målrettet
deleøkonomi, udover at Uber er kendt ulovlig. Derudover har Amsterdam
begrænset mulighederne for at udleje via Airbnb. Holland har som mange
andre lande en turismeskat, som Airbnb er med til at opkræve ved udlejning.
Holland har endnu ikke lanceret krav mod tredjeparter i forhold til at betale
skat.
New Zealand
New Zealand benytter de eksisterende skatteregler i reguleringen af dele- og
platformsøkonomi. Der er dog meget fokus på BEPS-samarbejdet
2
, og at
selskaber, der opererer i flere lande, skal svare skat i de lande, hvor
aktiviteterne foregår. Der er en række borgere i landet, der også har bopæl i
andre lande, og derfor har staten fokus på, at der svares skat af de aktiviteter,
der genererer profit i New Zealand.
Der er ikke vedtaget regulering, der sætter specifikke begrænsninger for dele-
økonomien. Derimod har der været særlige kampagner for at oplyse om de
2
Projekt BEPS i regi af OECD
(
Base erosion and Profit Shifting)
4/7
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Notat om regulering af deleøkonomi i udvalgte lande
skattemæssige forpligtigelser, som udlejere har. Der er ikke et bundfradrag.
Private, der korttidsudlejer deres egen bolig, bliver pålagt moms og skat, hvis
de har lejeindtægter for mere end 265.000 kr. om året.
Norge
I Norge har der det seneste år været nedsat et deleøkonomiudvalg, som har
peget på muligheder og udfordringer ved deleøkonomien, herunder at der
skal være bedre vejledning til købere og sælgere, men også at der skal være
en indberetningspligt for dem, som formidler (dvs. platformsudbyderne). Der
eksisterer allerede i dag en indberetningspligt for bestemte tredjeparter, dog
ikke platformsudbydere.
I forhold til korttidsudlejning af boliger var indtægten før 2018 skattefri indtil et
vidst beløb, afhængigt af hvor stor en del af ens bolig man lejede ud. Med
finansloven for 2018 vedtog regeringen at afvikle det skattefrie fradrag ved
korttidsudleje (under 30 dage), og at indtægter skal beskattes som
kapitalindtægt (som hovedregel 15 pct.). Hvilket vil give mere lige
konkurrencevilkår mellem delevirksomheder og f.eks. hoteller. Forslaget ligger
i tråd med det deleøkonomiske udvalgs anbefalinger.
Der skal betales moms af indtægt fra udlejning af bolig, hvis udlejeren anses
for at næringsdrivende og udlejningsvirksomheden overstiger tærskelværdien
for ret og pligt til at blive registreret i momsregistret, jf. momsloven (grænsen
ligger i de fleste tilfælde på 50.000 nrk kr. over en periode på 12 måneder).
De norske skattemyndigheder har identificeret en række udfordringer, som
endnu ikke er politisk adresseret. Det drejer sig bl.a. om udfordringer ved, at
formidlere (platformsselskaber) skal indberette indtjeningsoplysninger fra
brugerne af platformen til skattemyndighederne. F.eks. mangler formidlerne
incitament til at dele oplysningerne.
Sverige
I Sverige har skattemyndighederne udgivet en række rapporter om
deleøkonomi og senest i 2016 revurderet, om der var behov for ændring af
reglerne. Konklusionen var, at de nuværende regler var velegnede til at
håndtere deleøkonomi, men at rapporteringsdelen måske kunne skærpes.
Et udvalg, der skal se på deleøkonomien, er nedsat af den svenske regering.
Udvalget har halvvejs i arbejdet – i april 2017 – fremhævet en række
perspektiver ud fra en forbrugervinkel. Et perspektiv er, at forbrugerne
generelt er dårligt stillede, fordi platformene er meget strømlinede i deres
information, men også fordi platformene som juridisk enhed ikke er tilhørende
et særligt land. Derudover har det svenske forbrugerråd ikke mandat til at
rådgive i forhold mellem to privatpersoner. Derfor er et perspektiv fra udvalget
at styrke forbrugerrådets kompetencer. Formålet er at rådgive private
forbrugere om den digitale økonomi.
5/7
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Notat om regulering af deleøkonomi i udvalgte lande
1849210_0006.png
Sverige har et bundfradrag på ca. 30.000 kr. ved udlejning af boliger.
Skattemyndighederne foretog en række kontroller i forhold til deleøkonomi i
2016-2017 og fandt, at mange udlejere ikke betalte skat af deres indtægter.
Sverige har ikke pålagt eller indgået samarbejder med platformsudbydere i
forhold til, at de indberetter indtægter, som kan benyttes til at beregne skat.
I forhold til transportdelen er Uber i flere tilfælde dømt som ulovlig taxiservice
og ser ud til at have en parallel til Danmark.
UK
Der har ikke været særlige justeringer på baggrund af deleøkonomiske
platforme. De primære politiske drøftelser drejer sig om Uber og Airbnb. For
det første omkring at tilrette taxilovgivningen til også at omfatte
Uberchauffører og deres arbejdsvilkår. For det andet er Airbnb fortsat
ureguleret, men sagen har været taget op af enkeltmedlemmer af
parlamentet, men dog uden at det har medført, at regeringen har taget sagen
op.
Regeringen har dog indført et bundfradrag på 1000 pund om året for de
private, der udlejer f.eks. biler eller sit hjem ud. For udleje af et møbleret
værelse er fradraget øget til 7.500 pund fra april 2016.
Myndighederne kører kampagner, der er målrettet at få udlejere til indberette
korrekte data til skattemyndighederne. Ved en særlig indsats i forhold til
boligudlejning, der har løbet fra 2013 til nu, har man sammenholdt skattedata
fra 26.000 udlejere, hvilket har resulteret i et provenu på knap 1 mia. kr.
Regeringen har også implementeret regulering, der udvider
skattemyndighedernes rettigheder til at samle data ind fra bl.a. hjemmesider,
der faciliteter transaktioner. Derudover har en række initiativer for at
bekæmpe sort arbejde medført, at straffen for overtrædelse er blevet hårdere,
men også en større kontrolindsats. Derudover reducerer man på områder
også antallet af udbydere ved at udstede licenser til dem, der indbetaler skat.
Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for
medlemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter
Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herunder
lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at yde
upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af
Folketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.
6/7
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Notat om regulering af deleøkonomi i udvalgte lande
1849210_0007.png
Bilag 1
Spørgsmålene til de andre lande:
1. Has there been any specific regulatory or legislative changes to the taxation systems in order to
adapt to the collaborative economy, especially platform economy – if so, what has been the major
changes and have you any documented effect of the change?
No – there have not been any fundamental changes to the way income and profits that individuals
make from using collaborative platforms – renting property, driving a rental car, etc – are taxed.
2. Has there been any specific regulatory or legislative actions in order to ban the third party
providers (e.g. Airbnb, Uber) or oblige the providers to report to the tax authorities about
transactions made, which may lead to taxation of the renting out of e.g. housing?
a. If yes, is it possible to oblige foreign companies that run a platform in the country (e.g. Airbnb)
to transfer information about transactions through the platform to the tax authorities?
b. If there has been established a cooperation between the tax authorities and the collaborative
economy providers in order to ensure information on transactions made, we would like to know.
3. Have the authorities taken initiatives to promote the accessibility for the users of the
collaborative economy to pay tax?
7/7