Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del Bilag 109
Offentligt
1846930_0001.png
Notat
17. januar 2018
J.nr. 2017-7997
Notat til Folketingets Europaudvalg, Skatteudvalg og
Transport, Bygnings- og Boligudvalg om intervention i
EU-Domstolens sag C-591/17, Republikken Østrig mod
Forbundsrepublikken Tyskland
Kontor:
International Koordinering
Initialer:
KS, KLH, HW
1. Indledning
Republikken Østrig har d. 12. oktober 2017 anlagt sag ved Domstolen mod Forbundsre-
publikken Tyskland vedrørende den tyske vejafgift for person- og varebiler, der er plan-
lagt indført pr. 1. januar 2019. Stævningen er offentliggjort i EU-Tidende C 402 den 27.
november 2017.
Østrigs overordnede synspunkt er, at den planlagte vejafgift tidsmæssigt og indholdsmæs-
sigt hænger så uløseligt sammen med planlagte afgiftslempelser specifikt for tyske bilister,
at foranstaltningerne samlet set er diskriminerende og strider mod varernes og tjeneste-
ydelsernes frie bevægelighed samt artikel 92 i TEUF.
2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling
Det centrale spørgsmål i sagen er, om Tyskland vil tilsidesætte sine forpligtelser i henhold
til artikel 18 TEUF, 34 TEUF, 56 TEUF og 92 TEUF ved at indføre afgift på personbiler
og ved (reelt) at fastsætte en samtidig undtagelse for ejere af køretøjer, der er indregistre-
ret i Tyskland.
Den tyske infrastrukturlov vil pr. 1. januar 2019 forpligte alle brugere af det tyske motor-
vejsnet til at betale en afgift for anvendelse af infrastrukturen, der er inddelt i trin efter
køretøjets udledningsklassificering. Vejbrugere, der er hjemmehørende i Tyskland, får en
godtgørelse i form af et nedslag i ejerafgiften, og denne godtgørelse svarer som minimum
til det samme beløb som vejafgiften.
Tyskland planlagde oprindeligt en 1:1 kompensation for tyske bilister, dvs. at de skulle
kompenseres for præcist det samme beløb, som de skulle betale i vejafgift i medfør af in-
frastrukturloven. Kommissionen fandt denne oprindelige ordning diskriminerende, da
vejafgiften måtte anses for målrettet udenlandske køretøjer, og Kommissionen indledte
derfor en traktatkrænkelsessag mod Tyskland.
På denne baggrund har Tyskland tilpasset forslaget om vejafgiften og kompensationsord-
ningen. Ændringen indebærer, at kompensationen til tyske bilister ikke længere er præcist
1:1, bl.a. fordi der nu differentieres efter bilernes miljøpåvirkning. Kommissionen har på
den baggrund tilkendegivet, at Kommissionen herefter anser den planlagte ordning for at
være i overensstemmelse med EU-retten.
SAU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Notat om intervention i EU-Domstolens sag C-591/17, Republikken Østrig mod Forbundsrepublikken Tyskland vedrørende den tyske vejafgift for person- og varebiler, fra skatteministeren
1846930_0002.png
Østrig er af den opfattelse, at de to foranstaltninger tidsmæssigt og indholdsmæssigt hæn-
ger uløseligt sammen, hvilket medfører, at det fortsat i realiteten kun er udenlandske bru-
gere af vejene, der belastes af afgiften for anvendelsen af infrastrukturen. De to foran-
staltninger skal derfor ifølge Østrig bedømmes samlet i forhold til EU-retten, og de med-
fører på denne baggrund en indirekte forskelsbehandling på grund af nationalitet, der stri-
der mod artikel 18 TEUF.
Ifølge Østrig indebærer foranstaltningerne desuden en tilsidesættelse af den frie bevæge-
lighed for varer (artikel 34 TEUF) og den frie udveksling af tjenesteydelser (artikel 56
TEUF), da vejafgiften vil blive pålagt grænseoverskridende levering af varer med små kø-
retøjer med en totalvægt på under 3,5 ton og ikke-hjemmehørendes levering af tjeneste-
ydelser.
Endvidere er Østrig af den opfattelse, at foranstaltningerne også tilsidesætter artikel 92
TEUF i de tilfælde, hvor vejafgiften pålægges kommercielle bustransporter eller vare-
transporter med motorkøretøjer under 3,5 ton.
3. Regeringens interesse i sagen
Det fremgår af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti fra september 2017 om
”Omlægning
af bilafgifterne”, at der skal etableres en ny periodebaseret vejafgift for per-
son- og varebiler i lighed med lignende ordninger i andre lande, herunder den planlagte
tyske vejafgift for person- og varebiler, og at regeringen vil udarbejde et konkret oplæg til
en ny ordning.
Da retssagen vil kunne få betydning for indførelsen af en dansk vejafgift, har regeringen
en interesse i at intervenere i sagen. Det er regeringens opfattelse, at EU-retten ikke er til
hinder for indførelsen af denne form for vejafgifter, heller ikke selv om der samtidig ind-
føres visse lempelser af indenlandske afgifter.
Side 2 af 2