Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. december 2017
Statsrets- og Menneske-
retskontoret
Lau F. Berthelsen
2017-750-0015
599741
KOMMISSORIUM
for
Ytringsfrihedskommissionen
1.
Det fremgår af regeringsgrundlaget
For et rigere, friere og mere trygt
Danmark,
at regeringen vil værne om ytringsfriheden, og at regeringen der-
for vil nedsætte en kommission, som skal vurdere ytringsfrihedens rammer
og generelle vilkår i Danmark.
Den daværende regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Kon-
servative Folkeparti indgik den 31. maj 2016 en politisk aftale om initiati-
ver rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og
værdier og understøtte parallelle retsopfattelser.
Det fremgår af aftalen, at de nævnte partier med tilslutning fra Socialistisk
Folkeparti bl.a. er enige om at nedsætte en kommission, som skal vurdere
ytringsfrihedens rammer og generelle vilkår i Danmark.
2.
Ytringsfriheden er bl.a. beskyttet i grundloven, Den Europæiske Menne-
skerettighedskonvention og EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder.
Den nationale og internationale beskyttelse af ytringsfriheden er udtryk for
en almindelig anerkendelse af, at ytringsfrihed er en grundlæggende forud-
sætning for et velfungerende demokrati og for udviklingen af samfundet og
det enkelte individ.
Ytringsfrihed er således en forudsætning for en demokratisk styreform, hvor
vælgere kan træffe deres valg på baggrund af en fri politisk debat, hvor idéer
og holdninger kan komme til orde og blive imødegået.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk