REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Orientering om nedsættelse af Ytringsfrihedskommissionen, fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 95
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

13. december 2017

Statsrets- og Menneske-

retskontoret

Lau F. Berthelsen

2017-750-0015

599741

KOMMISSORIUM

for

Ytringsfrihedskommissionen

Det fremgår af regeringsgrundlaget

For et rigere, friere og mere trygt

Danmark,

at regeringen vil værne om ytringsfriheden, og at regeringen der-

for vil nedsætte en kommission, som skal vurdere ytringsfrihedens rammer

og generelle vilkår i Danmark.

Den daværende regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Kon-

servative Folkeparti indgik den 31. maj 2016 en politisk aftale om initiati-

ver rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og

værdier og understøtte parallelle retsopfattelser.

Det fremgår af aftalen, at de nævnte partier med tilslutning fra Socialistisk

Folkeparti bl.a. er enige om at nedsætte en kommission, som skal vurdere

ytringsfrihedens rammer og generelle vilkår i Danmark.

Ytringsfriheden er bl.a. beskyttet i grundloven, Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention og EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder.

Den nationale og internationale beskyttelse af ytringsfriheden er udtryk for

en almindelig anerkendelse af, at ytringsfrihed er en grundlæggende forud-

sætning for et velfungerende demokrati og for udviklingen af samfundet og

det enkelte individ.

Ytringsfrihed er således en forudsætning for en demokratisk styreform, hvor

vælgere kan træffe deres valg på baggrund af en fri politisk debat, hvor idéer

og holdninger kan komme til orde og blive imødegået.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Orientering om nedsættelse af Ytringsfrihedskommissionen, fra justitsministeren

Ytringsfriheden omfatter ytringer i bred forstand, dvs. uanset ytringernes

indhold (satire, faglige beskrivelser, politiske holdninger osv.) og form

(tekst, tale, billeder osv.)

Samtidig sikrer ytringsfriheden, at politikere og magthavere kan undergives

en offentlig kontrol, navnlig ved at medierne kan sikre den frie strøm af in-

formation og holdninger, som er nødvendig herfor.

Dertil kommer, at ytringsfrihed er nødvendig for udviklingen af både sam-

fundet og det enkelte individ. Adgangen til at give sin mening til kende er

således en af de mest umiddelbare måder, hvorpå man kan udtrykke og ud-

folde sin personlighed i forhold til det omgivende samfund. Og det er i høj

grad gennem mødet med andres opfattelser og meninger, at den enkeltes

personlighed og samfundet udvikles.

Ytringsfriheden kan imidlertid komme i konflikt med andre rettigheder og

samfundsinteresser. Det er derfor almindeligt anerkendt, at der kan foreta-

ges indgreb i ytringsfriheden af hensyn til bl.a. at beskytte den nationale sik-

kerhed, at forebygge uorden eller forbrydelse eller at beskytte andres gode

navn og rygte eller rettigheder.

Samfundet har de senere år været præget af udvikling på en række områ-

der, som har betydning for ytringsfriheden.

I en tid, hvor internettet bliver en stadigt større del af hverdagslivet, er in-

ternettet for mange blevet det primære sted, hvor meninger udveksles. Ud-

bredelsen af sociale medier har samtidig medført, at den enkelte borger har

fået en række nye muligheder for at ytre sig og for at modtage informatio-

ner. Sociale medier sætter således borgerne i stand til at dele ufiltrerede me-

ningstilkendegivelser, der kan være afsendt med kort reaktionstid i en me-

get bred kreds af personer.

Sociale medier er private virksomheder, der som udgangspunkt selv afgør,

hvilke ytringer der må deles på det pågældende medie. Dette kan i sig selv

give anledning til overvejelser i forhold til ytringsfriheden, idet virksomhe-

derne herved får magt til at bestemme, hvilke synspunkter og holdninger der

udveksles.

Samtidig kan der rejses spørgsmål om betydningen af såkaldte ”fake news”,

hvor falske nyheder spredes gennem bl.a. sociale medier, i forhold til den

demokratiske debat.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Orientering om nedsættelse af Ytringsfrihedskommissionen, fra justitsministeren

Endvidere har den øgede globalisering og internationalisering af mediebil-

ledet betydet, at borgerne har mulighed for at påvirke andre rundt om i ver-

den og selv blive påvirket af dem.

Der kan også peges på, at udbredelsen af massemedier og konkurrencen

blandt disse medier, bl.a. i takt med den teknologiske udvikling, har betyd-

ning for omfanget og karakteren af de informationer, som borgerne modta-

ger.

Der kan endvidere peges på, at terrorisme bl.a. har rejst spørgsmål om myn-

dighedernes adgang til at begrænse ytringsfriheden som led i bekæmpelsen

af terrorisme.

Ytringsfriheden bør udnyttes med den fornødne respekt for andre, men

spørgsmålet om, hvilke ytringer man som borger må tåle, giver løbende an-

ledning til debat. Den såkaldte racismeparagraf i straffelovens § 266 b er et

eksempel herpå.

De nævnte eksempler illustrerer, at ytringsfrihedens rammer og generelle

vilkår i Danmark er tæt forbundne med samfundsudviklingen.

Der har i Danmark været en langvarig tradition for at diskutere de nær-

mere rammer for ytringsfrihedens udfoldelse i landet. Denne tradition har

været central for udviklingen af det danske samfund.

Diskussionerne foregår bl.a. i Folketinget i forbindelse med behandlingen

af lovforslag mv., som kan have betydning for borgernes adgang til at ytre

sig eller modtage informationer.

Det er naturligt, at sådanne diskussioner finder sted i Folketinget, idet lov-

givningsmagten – helt overordnet – er tillagt ganske vide rammer efter

grundloven, når det handler om at fastsætte de nærmere grænser for ytrings-

frihedens udfoldelse i Danmark.

Diskussioner om ytringsfrihedens rammer og generelle vilkår foregår natur-

ligvis også i medierne og den brede offentlighed.

Som opfølgning på regeringsgrundlaget og den politiske aftale af 31. maj

2016 om initiativer rettet mod religiøse forkyndere mv. og med henblik på

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Orientering om nedsættelse af Ytringsfrihedskommissionen, fra justitsministeren

at kvalificere den løbende politiske og offentlige debat om ytringsfrihed

nedsætter regeringen en Ytringsfrihedskommission.

Kommissionen har til opgave at belyse og vurdere de spørgsmål, der knyt-

ter sig til ytringsfrihedens rammer og generelle vilkår i Danmark.

Kommissionen skal i den forbindelse beskrive de retlige rammer for ytrings-

friheden i Danmark, herunder med inddragelse af praksis fra både de dan-

ske domstole og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og drøfte,

om grænserne for ytringsfriheden er tilstrækkeligt præcise.

Kommissionen skal endvidere beskrive den historiske udvikling af ytrings-

friheden i Danmark samt de samfundsforhold, som har væsentlig betydning

for ytringsfrihedens generelle vilkår i Danmark. Kommissionen skal i den

forbindelse også inddrage erfaringer fra andre lande, herunder fra de nordi-

ske lande, Tyskland, Frankrig og Storbritannien, ligesom kommissionen

skal se på, om internationale strømninger påvirker ytringsfrihedens udfol-

delse i Danmark.

På baggrund af beskrivelserne af de retlige rammer, den historiske udvik-

ling og væsentlige samfundsforhold skal kommissionen vurdere ytringsfri-

hedens aktuelle rammer og generelle vilkår i Danmark.

Kommissionens arbejde skal danne grundlag for en politisk debat om yt-

ringsfrihedens udfoldelse i Danmark. Kommissionen kan komme med ge-

nerelle anbefalinger, men skal ikke komme med konkrete forslag til ny lov-

givning mv.

Kommissionen skal afslutte sit arbejde inden udgangen af 2018.

Kommissionen sammensættes på følgende måde:

Formand

Tidl. direktør for Nationalbanken, Nils Bernstein

Øvrige medlemmer

Ledelsesrådgiver, dr. phil. Bodil Due, Aarhus Universitet

Professor, ph.d. Jens Elo Rytter, Københavns Universitet

Professor, ph.d. Rune Stubager, Aarhus Universitet

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Orientering om nedsættelse af Ytringsfrihedskommissionen, fra justitsministeren

Chefredaktør Jakob Nielsen, Altinget

Direktør, dr. jur. Jonas Christoffersen, Institut for Menneskerettig-

heder

Seniorforsker Flemming Rose, Cato Institute

Direktør Jacob Mchangama, Justitia

Sekretariatschef Vibe Klarup, Hjem til alle alliancen

Forskningschef, ph.d. Vibeke Borberg, Danmarks Medie- og Jour-

nalisthøjskole

Samfundsdebattør og foredragsholder Anna Libak

Kommissionens sekretariatsfunktioner varetages af Justitsministeriet.