Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 87
Offentligt
Arvinger - de usynlige ofre for skifteretssystemet!
ERSTATNING TIL ARVINGER MED ØKONOMISK TAB I
ARVESAGER.
På baggrund af et alt for stort antal fejlbehæftede bobehandlinger i
skifteretter over en årrække, ønsker vi at politikerne beder
Justitsministeren skride ind snarest, og sammen med et flertal i
Folketinget får ændret bobestyrer- og dødsboskifteloven, så denne
ikke er til fri fortolkning af de autoriserede bobestyrer, tilknyttet
Skifteretterne!
Borgerne oplever i stigende grad betydelige tab af værdier i boet i
forbindelse med en bobehandling. Og ikke sjældent ureglementeret
adfærd overfor arvingerne. Når bobestyrere har mulighed for at drage
økonomisk fordel af en bobehandling, skyldes det skifteretternes
svigtende tilsyn, (som iøvrigt er lovfæstet.)
Vi appellerer til, at de arvinger, hvis bobehandling evt ikke er ført i
henhold til loven, straks får deres sager genoptaget, dennegang med
neutrale advokater.
Vi ønsker en uafhængig, juridisk bedømmelse af vores arvesager.
Hvis det kan konstateres at en bobehandling ikke er gået reglementeret
til, og det kan bevises at der er tale om lovbrud, så skal bobestyrer
stilles til regnskab og dække diverse tab, enten via sin forsikring eller
ud af egen lomme.
Bobestyrer bør fratages deres autorisation, hvis de afsløres i at have
begået bevidste fejl og lovbrud i flere arvesager!
Bodil Høegh- Guldberg