Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 79
Offentligt
1823775_0001.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
RETSHJÆLPSFORSIKRINGER –
EN REEL TRYGHED?
Af Birgitte Arent Eiriksson
|
27. november 2017
Indhold:
Indhold:..........................................................................................................................................................................................................1
Sammenfatning .........................................................................................................................................................................................2
2. Det retlige forhold mellem retshjælpsforsikring og fri proces
.....................................................................................4
1. Indledning ...............................................................................................................................................................................................3
5. Praktiske begrænsninger i retshjælpsforsikrings-ordningen
....................................................................................14
4. Anvendelsen af retshjælpsforsikringer og fri proces
........................................................................................................8
3. Det retlige forhold mellem retshjælpsforsikring og retshjælpsordningen
............................................................6
5.1 Identificering af retligt problem og kendskab til retshjælps-forsikring
........................................................14
5.2 Processen .....................................................................................................................................................................................16
5.3 Sagsbehandlingstid .................................................................................................................................................................20
6. Formelle begrænsninger i retshjælpsforsikrings-ordningen
.....................................................................................26
6.2 Undtagne sagsområder
.........................................................................................................................................................30
6.1 Rimelig grund .............................................................................................................................................................................27
5.4 Der skal findes en advokat...................................................................................................................................................23
6.3 Dækningsloft
..............................................................................................................................................................................34
7. Tilsyn med retshjælpsforsikringsområdet
...........................................................................................................................43
8. Konklusion ...........................................................................................................................................................................................44
6.4 Dækkede omkostninger
.......................................................................................................................................................40
Om forfatteren:
2B
Af advokat Birgitte Arent Eiriksson
Birgitte Arent Eiriksson er advokat i Justitia, hvor hun bl.a. er projektleder
på projekterne
om socialt udsattes retssikkerhed og borgeres mulighed for
at få prøvet deres ret (effektiv domsstolsprøvelse).
Birgitte har i en lang
årrække besiddet en række forskellige stillinger på Justitsministeriets
område, herunder hos
Rigspolitiet og Rigsadvokaten.
3B
[email protected]
+4530868497
4B
5B
@BAEiriksson
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0002.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
Sammenfatning
Langt de fleste danskere
har en retshjælpsforsikring, fordi det er et obligatorisk element i deres familie-
/indboforsikring. Det betyder dog ikke, at borgerne kan føle sig trygge, hvis der i deres privatliv opstår
tvister, som skal afgøres ved domstolene –
enten fordi borgeren
er blevet sagsøgt og har brug for at
forsvare sig mod modpartens krav, eller fordi borgeren selv har brug for at anlægge sag mod en person,
virksomhed eller myndighed for at gøre sin ret gældende.
Denne analyse viser, at der er en række problemer med retshjælpsforsikringsordningen, herunder:
•
•
•
•
At
over halvdelen af landets advokater ikke vil påtage sig forsikringssager, bl.a. på grund af et lavt
salær.
At klagesystemet og samspillet mellem de forskellige ordninger er tungt og kompliceret, ligesom
der kan
være
meget lange sagsbehandlingstider,
når retshjælpsforsikringen ikke straks dækker.
At
mange almindelige sagstyper helt er undtaget forsikringsdækning, f.eks. sager inden
for det
familieretlige område.
At
retshjælpsforsikringens dækningsloft i flere tilfælde er for lavt til at dække alle omkostninger
i
sager med høj sagsværdi,
hvilket f.eks. er et problem i sager om tabt arbejdsevne, som har stor
betydning for forsikringstagerens eksistensvilkår. Her kan borgeren risikere at stå med en
regning på langt over 250.000 kr. (hvis forsikringens dækningsloft ligger på 175.000 kr.).
At borgeren selv skal betale en række øvrige omkostninger, herunder
selvrisiko, evt. indledende
undersøgelser
og evt. indledende advokatbehandling. Alene selvrisiko og indledende
advokatarbejde
vil i de mest simple sager med lav sagsværdi ligge på ca. 7.500 kr.
1
Hvis der også
er behov for indledende undersøgelser, vil de samlede udgifter i en sådan sag hurtigt kunne
komme op på 20.000 kr.
2
•
Det betyder, at der er borgere, som ender med
at stå i en situation, hvor de ikke kan få den hjælp, som de
havde regnet med, og som af
økonomiske årsager eller andre grunde afstår fra at gøre deres ret gældende
ved en domstol. De
må derfor opgive deres krav,
give efter for modpartens krav eller indgå
et mindre
fordelagtigt forlig.
Analysen viser samtidig, at samspillet mellem forsikringsordningen og fri proces-ordningen ikke fungerer
godt nok. Eftersom ordningen om fri proces som udgangspunkt ikke kan anvendes af borgere med
retshjælpsforsikring, og omkostningsdækningen er bedre ved fri proces, er der
borgere med
retshjælpsforsikring, som er stillet ringere, end hvis de ikke havde haft en forsikring.
Der sker herved en
udhuling af ordningen om fri proces, som ellers skulle sikre, at borgernes adgang
til retfærdighed blev
2
Selvrisikoen er minimum 2.500 kr. og to timers advokatarbejde koster ca. 5.000 kr.
F.eks. kostede en rapport fra en rådgivende ingeniør 11.500 kr. i en sag, som Ankenævnet for Forsikring afgjorde den 5. august 2015 (sag nr.
87927).
1
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
2
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0003.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
mindre afhængig af pengepungens størrelse. Denne svækkelse af borgerens adgang til domstolene
er
betænkelig og må anses for at være i strid med forudsætningerne bag ordningen om fri proces.
Denne analyse ser på en række barrierer for at opnå dækning af omkostningerne ved domstolsprøvelse
gennem retshjælpsforsikring og sammenholder løbende forsikringsordningen med ordningen om fri
proces. Der fremsættes anbefalinger, der kan forbedre forsikringstagernes retssikkerhed på
udvalgte
områder.
I kapitel 8 findes en samlet oversigt over anbefalingerne.
1. Indledning
Adgangen til at få prøvet sin ret ved domstolene er en grundlæggende rettighed og udgør således en
grundsten i et ethvert retssamfund. Domstolene giver borgere og virksomheder mulighed
for at få afgjort
deres tvister af en instans, der er fuldstændig uafhængig af statsmagten og andre særinteresser, ligesom
domstolene har den meget væsentlige funktion, at de ved behandlingen af retssager udøver kontrol med
forvaltningen som forudsat i
grundlovens § 63.
For at sikre en bredere adgang til domstolene har der siden kong Christian 5.s Danske Lov fra 1683
eksisteret lovbestemmelser, der skulle sikre de uformuendes tarv i retstvister.
3
I dag er der fastsat regler
om adgangen til fri proces i retsplejeloven, der giver personer, som opfylder visse betingelser - herunder
om indkomst -
mulighed for en offentligt finansieret domstolsprøvelse.
Udgifterne til domstolsprøvelse kan dog også være dækket af en retshjælpsforsikring, som
det
daværende Assurandør-Societetet
(nu Forsikring & Pension) introducerede i Danmark i januar 1970.
Forsikringen dækker omkostningerne til domstolsprøvelse af visse tvister, der er opstået i privatlivet, og
som efter deres art kan behandles under en civil retssag.
4
I Danmark er retshjælpsforsikringer medtaget
som et obligatorisk element i familie-/indboforsikringer (en generel forsikring) samt i kaskoforsikringer
til hus, bil og båd (forsikringer der knytter sig til den forsikrede genstand). Det er tidligere anslået,
at ca.
95 pct. af befolkningen har tegnet en familie-/indboforsikring
og dermed har en retshjælpsforsikring.
5
Det er ikke muligt som i visse andre lande at tegne en selvstændig retshjælpsforsikring.
6
Retshjælpsforsikringen går forud for både retshjælp ved advokat og fri proces. Det vil sige, at når
borgeren har en retshjælpsforsikring, er det forsikringen, som skal betale
det offentliges andel af
retshjælpsadvokatens vederlag,
og at der
som udgangspunkt ikke kan opnås fri proces til at føre en sag
ved domstolene,
jf. nærmere kapitel 2 og 3.
Danske Lov 1-9-12. Herefter blev der i 1700- og 1800-tallet indført en række forskellige regler, der alle havde til hensigt at give økonomisk
trængte borgere mulighed for at føre sag ved domstolene.
4
Er denne betingelse opfyldt, dækker forsikringen også tvister, som behandles ved voldgift.
5
Betænkning 1436/2014, s. 166-167 og Astrid Mavrogenis:
Fri Proces Retshjælp,
2012, s. 56. En undersøgelse
foretaget af
Advice A/S for
Danske Advokater i 2012 viste dog, at det var 94 % af befolkningen, som havde en retshjælpsforsikring, jf.
Retshjælpsforsikringen er fejlbehæftet
–
og trænger til et eftersyn
af Danske Advokater og Advice A/S 2013.
6
Det tyske selskab Help Forsikring tilbyder dog advokatforsikringer i Skandinavien, som dækker advokatbistand ved retshjælpsbehov,
konflikter og retssager indenfor visse områder.
3
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
3
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0004.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
Samspillet mellem fri
proces og retshjælpsforsikring har flere gange givet anledning til både debat og
lovændringer. Den seneste ændring fandt sted ved lov nr. 554 af 24. juni 2005, som trådte i kraft den 1.
januar 2007.
Ved denne ændring blev de to ordninger yderligere adskilt.
Siden da er antallet af civile sager
med fri proces faldet til under halvdelen.
Justitsminister Søren Pape Poulsen har tidligere afvist behovet for ændringer af ordningen om fri proces,
bl.a.
med henvisning til, at langt de fleste borgere har en retshjælpsforsikring, og at ordningerne supplerer
hinanden.
7
Spørgsmålet er dog, om borgerne – og især de svagest stillede borgere – er tilstrækkelig
dækket gennem retshjælpsforsikringsordningen.
2. Det retlige forhold mellem retshjælpsforsikring og
fri proces
Fri proces giver borgeren mulighed for omkostningsfrit at føre en sag ved domstolene, idet udgifterne
dækkes af det offentlige. Adgangen til fri proces er reguleret i retsplejeloven. Det er som udgangspunkt
en betingelse,
at sagens omkostninger ikke er dækket af en retshjælpsforsikring eller en anden forsikring,
og
at borgeren opfylder de fastsatte indkomstgrænser,
jf.
retsplejelovens § 325.
INDKOMSTGRÆNSER
FOR FRI PROCES
I 2017 må enlige
ansøgere
højest have en årlig indkomst på 315.000 kr. Er ansøgeren samlevende, må
parrets samlede indkomst højest være 400.000 kr. Beløbene forhøjes med 55.000 kr. for hvert barn
(herunder stedbørn og plejebørn) under 18 år, som bor hos ansøgeren eller i overvejende
grad
forsørges af denne.
I mange sager er det
også en betingelse, at
ansøgeren skønnes at have rimelig grund til at føre proces.
I
vurderingen heraf
indgår bl.a.
1)
sagens betydning for ansøgeren,
2)
udsigten til, at ansøgeren vil få
medhold i sagen,
3)
sagsgenstandens størrelse,
4) størrelsen
af de forventede omkostninger
og 5)
muligheden for at få sagen behandlet ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, et administrativt nævn
eller et privat tvistløsningsorgan godkendt af
erhvervs-
og vækstministeren, jf. retsplejelovens § 328, stk.
1 og 2.
8
Da forsikringsselskaberne i 1970 begyndte at tilbyde retshjælpsforsikringer, fremgik det af
policetillægget, der indeholdt de almindelige vilkår for familieforsikring, at forsikringstager var forpligtet
8
Se bl.a. justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 903 (Alm. Del) 2016/2017 fra Folketingets Retsudvalg.
I retsplejelovens § 327 er opregnet en række sagstyper, hvor betingelsen om rimelig grund ikke finder anvendelse, og i lovens § 328, stk. 3 og
4, er opregnet en række sagstyper, hvor der er formodning for, at betingelsen om rimelig grund er henholdsvis opfyldt og ikke opfyldt.
7
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
4
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0005.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
til at ansøge
om fri proces, hvis pågældende opfyldte de økonomiske betingelser herfor.
9
I de tilfælde,
hvor fri proces blev bevilget, dækkede retshjælpsforsikringen
eventuelle omkostninger til modparten,
mens det offentlige dækkede forsikringstagerens ”egne” omkostninger. I de tilfælde, hvor fri proces ikke
blev bevilget, afslog forsikringsselskabet at dække, idet der blev taget udgangspunkt i forvaltningens
vurdering af, om der var rimelig grund til at
føre sagen.
Ved lov nr. 420 af 13. juli 1988 om ændring af retsplejeloven blev retshjælpsforsikringen imidlertid gjort
til den primære dækning,
10
hvilket med visse ændringer blev videreført ved den senere ændring af
retsplejeloven ved lov nr. 554 af 24. juni 2005, hvor
retsplejelovens bestemmelser om retshjælp og fri
proces fik deres nuværende affattelse.
11
Formålet med denne lovændring, der trådte i kraft i 2007,
var at
modernisere og forbedre retsplejelovens regler om sagsomkostninger, retshjælp og fri proces i civile
sager. Ændringerne byggede i høj grad på Retsplejerådets betænkning
nr. 1436 fra 2004 om reform af
den civile retspleje III (Adgang til domstolene), herefter kaldet betænkning 1436/2004.
Det fremgår bl.a. af betænkningen, at Retsplejerådet havde overvejet, om den økonomiske bistand til at
føre retssager skulle baseres på en offentligt finansieret fri proces-ordning,
en privat finansieret
forsikringsmodel eller en kombination af de to modeller. På dette tidspunkt dækkede
retshjælpsforsikringerne allerede en betydelig del af den økonomiske bistand, og en ren
offentlig
finansieret ordning ville derfor medføre en meget betydelig stigning i de offentlige udgifter til fri proces.
Retsplejerådet kunne derfor ikke anbefale en sådan ordning. Retsplejerådet fandt heller ikke, at en ren
forsikringsordning uden offentlig regulering ville kunne sikre opfyldelsen af behovet for bistand.
Retsplejerådet henviste herved til, at de ca. 5 % af befolkningen, som ikke var dækket af en
retshjælpsforsikring, bl.a. omfattede personer, der på grund af deres svage økonomiske stilling
og i en
række tilfælde også deres i øvrigt marginaliserede stilling i samfundet, hørte til dem, der i særlig grad
kunne have behov for bistand. Samtidig fandt Retsplejerådet, at en dækkende retshjælpsforsikring kun
kunne opnås, hvis den blev gjort obligatorisk
for hele befolkningen. Ulemperne herved fandtes dog langt
at overstige fordelene, og Retsplejerådet kunne på den baggrund heller ikke anbefale en ren
forsikringsordning. Retsplejerådet foreslog herefter, at selve grundmodellen for fri proces og
retshjælpsforsikring
fortsat skulle være en blandet ordning, hvor fri proces og retshjælpsforsikring
supplerede hinanden.
12
Retsplejerådets flertal foreslog dog at adskille fri proces og retshjælpsforsikring
yderligere, således at der ikke blev givet fri proces, hvis ansøgeren havde en retshjælpsforsikring, der
dækkede den konkrete sag.
13
Dette svarer til ordningen i dag.
Bernhard Gomard:
Retshjælp og Retshjælpsforsikring,
1970. I de tilfælde, hvor fri proces ikke blev bevilget, kunne forsikringstageren dog få sine
omkostninger dækket af forsikringen efterfølgende, hvis forsikringstageren alligevel gennemførte sagen og i det væsentligste fik medhold, jf.
familieforsikringstillægget af 1970 § 2, stk. 2, som citeret af Gomard i
Retshjælp og Retshjælpsforsikring.
10
Astrid Mavrogenis:
Fri Proces,
2012, s. 55.
11
Der er dog sidenhen foretaget mindre ændringer i retsplejelovens regler.
12
Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004, s. 350-352.
13
Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004, s. 392-395.
9
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
5
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0006.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
RETSPLEJELOVENS § 329
Retsplejelovens
§ 329
er en generel dispensationshjemmel, der giver mulighed for fri proces, selv om
de almindelige betingelser ikke er opfyldt. Særlige
grunde
skal tale for det, og det
gælder navnlig i
sager, som er af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse, eller som har væsentlig
betydning for personens sociale eller erhvervsmæssige situation. Der
kan
også dispenseres fra kravet
om, at ansøgeren ikke må have en retshjælpsforsikring, når de øvrige krav til fri proces er opfyldt, og
det er
åbenbart, at omkostningerne ved sagen ikke kan holdes inden for forsikringens maksimum, og
sagens karakter eller omstændighederne
i øvrigt kan begrunde denne overskridelse af forsikringens
maksimum.
14
Bestemmelsen kan
anvendes, når det under retssagens behandling står klart, at
forsikringens maksimum vil blive overskredet.
15
RETSPLEJELOVENS § 336, stk. 1
Der kan
endvidere efter retsplejelovens § 336, stk. 1, ansøges om godtgørelse af den del af
omkostningerne, der overstiger forsikringens maksimum, såfremt sagens karakter eller
omstændighederne i øvrigt kan begrunde, at
omkostningerne ikke har kunne afholdes inden for
forsikringens maksimum. De
øvrige betingelser for fri proces, herunder indkomstbetingelsen,
skal
være opfyldt. Bestemmelsen anvendes, når det efter sagens hovedforhandling
eller dom kan
konstateres, at omkostningerne har oversteget forsikringens maksimum.
16
3. Det retlige forhold mellem retshjælpsforsikring og
retshjælpsordningen
Den danske retshjælpsordning består af tre underliggende ordninger, hvor retshjælp i form af juridisk
rådgivning og sagsbehandling varetages af tre forskellige aktører; advokatvagter, retshjælpskontorer og
retshjælpsadvokater. Sidstnævnte udøver alene videregående rådgivning og sagsbehandling (retshjælp
på trin 2 og 3), og
-
i modsætning til de to andre ordninger
- skal der betales et vederlag til advokaten, som
er delvist offentligt finansieret.
Lovforslag nr. 132 af 30. marts 2005, bem. til § 329.
Astrid Mavrogenis:
Fri Proces,
2012, s. 151.
16
Astrid Mavrogenis:
Fri Proces,
2012, s. 220 f.
15
14
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
6
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0007.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
Det følger af retsplejelovens § 323, stk.
6, at det offentlige tilskud til retshjælp ved advokat på trin 2 og 3
alene omfatter vederlag, der ikke er dækket af en retshjælpsforsikring eller anden form for forsikring.
Er
sagen derimod
ikke dækket af en retshjælpsforsikring, betaler det offentlige tilskuddet.
17
Det offentlige
indtræder i så fald i sikredes eventuelle krav mod
forsikringsselskabet,
jf. retsplejelovens §
335.
Før lovændringen ved lov nr. 554 af 24. juni 2005 blev tilskuddet til vederlag i alle tilfælde udbetalt af det
offentlige. Ændringen må ifølge Retsplejerådet antages at have ført til et fald –
men muligvis et meget
beskedent fald
– i det offentliges udgifter til retshjælp ved advokat.
18
Forsikring & Pension havde oplyst
til Retsplejerådet, at forsikringsselskaberne ved en rundspørge havde oplyst, at de kun modtog et meget
beskedent antal ansøgninger fra advokater om forsikringsdækning til retshjælp ved advokat, og at
forsikringsselskaberne i praksis ikke udbetalte noget
beløb af betydning vedrørende denne post.
19
Dette tyder
på, at advokater kun i beskedent omfang
anvender ordningen til at yde
retshjælp
til personer
med
retshjælpsforsikring. Dette skal
bl.a.
ses i lyset af, at forsikringen ikke dækker almindelig
advokatrådgivning, jf. kapitel 6.4. Endvidere skal der efter forsikringsvilkårene være tale om en konkret,
aktuel konflikt, som parterne ikke selv kunne løse, og som kan behandles af en domstol eller en voldgift.
20
Denne betingelse fortolkes muligvis noget
mere indskrænkende, end det var forudsat af Retsplejerådet.
21
Hertil kommer, at anvendelsen af
retshjælp ved advokat generelt er faldet.
I Danske Advokaters og
Advokatsamfundets rapport ”Retshjælp i nød?” fra 2012
22
skønnedes det, at advokaternes
retshjælpssager på trin 2 og 3 var faldet med 65 % fra 2006 til 2011.
23
Ifølge rapporten skyldtes faldet
bl.a., at lovændringerne havde medført et øget administrativt arbejde for advokaterne,
24
og at
advokaternes vederlag var for lave.
25
Udviklingen bekræftes af Justitias
analyse om den danske
retshjælpsmodel fra juli 2017,
26
der yderligere påpeger, at faldet i advokatretshjælp har medført en
forskydning mellem retshjælpsaktørerne, således at retshjælpen i højere grad varetages af
retshjælpskontorerne og i mindre grad af
advokaterne.
27
I Danske Advokaters og Advokatsamfundets rapport om retshjælp fra december 2016 er bl.a. anført, at
det er unødigt tidskrævende for både borger, advokat og forsikringsselskab at opretholde reglen om, at
offentlig retshjælp ved advokat skal være subsidiær i forhold til retshjælpsforsikringen. Rapporten
anbefaler, at reglen fjernes.
28
Civilstyrelsen har på deres hjemmeside udfærdiget en blanket, som man i givet fald kan udfylde og indsende.
Retsplejerådets redegørelse om retshjælp ved advokat mv., side 35.
19
Retsplejerådets redegørelse om retshjælp ved advokat mv., side 27.
20
De fælles forsikringsvilkår pkt. 3.1.
21
Betænkning 1436/2004, s. 341-42.
22
Rapporten, der undersøger retshjælpens udvikling og konsekvenser siden 2007, er udarbejdet af Copenhagen Economics for Danske
Advokater og Advokatsamfundet.
23
Retshjælp i nød?
s. 28. Tallet omfatter både sager med og uden forsikringsdækning.
24
For eksempel er der blevet indført krav til dokumentation af klienters indkomst, samt procedurer for udbetaling af advokatvederlaget, jf.
bekendtgørelse nr. 1160 af 09/12/2011 §§ 4 og 9.
25
Retshjælp i nød? s. 30.
26
Den danske retshjælpsmodel
–
er der lige adgang til hjælp?
27
Se nærmere i afsnit 2.4 i analysen Den danske retshjælpsmodel
–
er der lige adgang til hjælp?
28
Rapporten side 34-35.
18
17
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
7
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0008.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
Resultaterne i Justitias rapport om retshjælp peger også på, at
Justitsministeriets igangsatte arbejde med
forbedring af retshjælpsordningen
29
også bør omfatte retshjælpsforsikringens rolle i
advokatretshjælpen, således at den nævnte regel ikke bliver en hindring for advokaternes udøvelse af
retshjælp.
Forholdet mellem retshjælpsforsikring og retshjælpsordningen vil herefter ikke blive yderligere belyst i
rapporten.
4. Anvendelsen af retshjælpsforsikringer og fri
proces
Som nævnt indledningsvist har ca. 95 % af borgerne en familie-/indboforsikring, der også indeholder en
retshjælpsforsikring. Herudover er der retshjælpsforsikringer i visse båd-,
bil- og husforsikringer, som
dog kun dækker sager om det forsikrede aktiv. I figur 1 nedenfor ses udbetalingerne på de enkelte typer
retshjælpsforsikringer. Som det fremgår, vedrører udbetalingerne især familie-/indboforsikringerne
og
parcelhusforsikringerne.
Figur 1
30
Udbetalinger efter forsikringstyper (i t.kr.)
300.000
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
-
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Familie
Parcelhus
Fritidshus
Auto
Lystfartøj
I alt
Figur 2 nedenfor viser, hvor mange anmeldelser om retshjælp forsikringsselskaberne har modtaget i
perioden 1992-2014,
og hvor store beløb selskaberne har udbetalt. Som det fremgår, har der været
29
30
Arbejdet er skitseret i Justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 729 (Alm. del) 2016/2017.
Oplysningerne stammer Forsikring & Pensions hjemmeside.
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
8
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0009.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
udsving i antallet af anmeldelser, mens udbetalingerne er steget
støt. Den største stigning ses i perioden
fra 2008 til 2013.
31
Siden 2012 har udbetalingerne dog været faldende.
Figur 2
32
Samlede udbetalinger i forhold til
antal anmeldelser
(Antal anmeldelser i den venstre y-akse og
udbetalinger i t.kr. i den højre)
14.000
12.000
10.000
8.000
150.000
6.000
4.000
2.000
-
100.000
50.000
-
300.000
250.000
200.000
Anmeldelser
Udbetaling
Justitia har forsøgt at indhente nærmere oplysninger om forsikringsselskabernes behandling af
retshjælpsanmeldelser mv.,
herunder oplysninger om hvor mange anmeldelser der henholdsvis afvises
og imødekommes, samt hvor mange af forsikringstagerne, der opfylder de økonomiske krav til at opnå fri
proces. Nogle af selskaberne besvarede ikke henvendelsen, andre oplyste, at de ikke var i besiddelse af
oplysningerne, og et selskab meddelte, at de af principielle årsager ikke ønskede at dele
selskabsspecifikke oplysninger.
33
Justitia har også forsøgt at indhente oplysninger via Forsikring &
Pension, som efter en rundspørge hos forsikringsselskaberne
har oplyst, at forsikringsselskaberne ikke
er i besiddelse af de ønskede oplysninger.
34
Da det ikke har været muligt at tilvejebringe disse oplysninger, vides det ikke, om den generelle stigning i
forsikringsselskabernes udbetalinger på retshjælpsområdet skyldes et stigende antal sager med
forsikringsdækning, og/eller at sagerne er blevet mere omkostningstunge. Tilsvarende er det ikke muligt
at forklare det pludselige fald i udbetalingerne i 2012-2014.
Der skal dog tages højde for inflationen, f.eks. svarer udbetalingen i 1992 på 78 mio. kr. til 120 mio. kr. i 2014.
Data stammer fra Forsikring & Pensions hjemmeside.
http://www.forsikringogpension.dk/presse/Statistik_og_Analyse/statistik/forsikring/Sider/forsikring.aspx
33
Justitia henvendte sig i sommeren 2017 til alle danske forsikringsselskaber med en markedsandel på over 1 %.
34
Telefonsamtale mellem Justitia og Forsikring & Pension den 14. september 2017.
32
31
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
9
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0010.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
Forsikring & Pension har foretaget beregninger, der viser, at den gennemsnitlige udbetaling pr. sag er
faldet fra 23.000 kr. i 2009 til 19.100 kr. i 2014.
35
Ved denne beregning har Forsikring & Pension dog
taget udgangspunkt i det samlede antal anmeldelser og ikke antallet af imødekomne anmeldelser.
36
Faldet
i omkostningerne kan derfor skyldes andre omstændigheder end et fald i udgifterne pr. sag, herunder at
der er flere anmeldelser, som ikke imødekommes, og/eller at der er flere borgere, som opgiver at gøre
brug af sin retshjælpsforsikring efter
sagens anmeldelse.
Det er nemmere at indhente kvantitative data om sager med fri proces. Som det fremgår af figur 3
nedenfor, har udgifterne til fri proces været stigende, selvom antallet af sager med fri proces er faldet støt
siden 2009. Justitia har dog
ikke kunne få oplysninger fra Civilstyrelsen, der kan forklare denne
udgiftsstigning.
Figur 3
37
Fri proces-sager gennem årene (y-akse tv.) ift. udgifter (y-akse th.)
9000
8000
500
7000
6000
5000
300
4000
3000
2000
100
1000
0
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
0
200
400
600
Civile sager hvor mindst én part har fri proces
Andelen af fri proces-bevillinger som er givet af Civilstyrelsen
Udgifter til fri proces (i mio. kr.)
Sammenholdes omkostningerne til henholdsvis fri proces og retshjælpsforsikring, jf. figur 4 nedenfor, ses
det, at begge omkostningstyper har været stigende siden de nye regler om retshjælp og fri proces mv.
trådte i kraft i 2007. Det er dog udgifterne til fri proces, som –
trods det faldende antal sager
–
er steget
mest.
38
Figur 4 viser også, at faldet i udgifterne til retshjælpsforsikringer i 2012-2014
ikke kan genfindes
i udviklingen af udgifterne til fri proces i samme periode.
Tallene stammer fra Forsikring & Pensions hjemmeside.
Bekræftet ved Forsikring & Pensions mail af 19. september 2017 til Justitia.
37
Tallene stammer fra Domstolsstyrelsen mails af hhv. 12. maj 2016 (civile sager hvor én part har fri proces) og 16. maj 2017 (udgifter til fri
proces) og Civilstyrelsens mail af 29. maj 2017 (Civilstyrelsens bevillinger).
38
Baggrunden for denne stigning i udgifterne til fri proces kendes ikke. Dette vil kræve nærmere undersøgelser, herunder en undersøgelse af,
om sagerne generelt set er blevet mere omkostningstunge, og/eller om der er enkelte sager, som trækker det samlede omkostningsniveau op.
36
35
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
10
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0011.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
Figur 4
39
Udgifter til hhv. fri proces og retshjælpsforsikring
600,0
500,0
400,0
300,0
200,0
100,0
0,0
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Fri proces-udgifter i mio. kr.
Retshjælpsforsikringsudgifter i mio. kr.
Det er ikke muligt at sammenligne udviklingen i antal sager med fri proces med udviklingen i antal sager
med forsikringsdækning, da der som tidligere nævnt ikke findes data om imødekomne anmeldelser. I figur
5 nedenfor sammenholdes i stedet antal ansøgninger om fri proces med antal
forsikringsanmeldelser til
retshjælpsforsikringerne. Som det fremgår, er der ikke sket nogen signifikant stigning i antallet af
forsikringsanmeldelser,
som i 2014 lå på samme niveau som i 2007, mens antallet af ansøgninger om fri
proces i samme periode har været støt faldende.
40
Figur 5 viser samtidig, at faldet i udgifterne til
retshjælpsforsikringer fra 2012 til 2014 ikke ser ud til at kunne tilskrives færre anmeldelser. Tværtimod
har antallet af forsikringsanmeldelser (efter et mindre fald fra 2010 til 2011) været stigende fra 2011 til
2013, hvorefter det har ligget på ca. samme niveau.
39
Udgifterne til fri-proces oplyst af Domstolsstyrelsen som angivet ovenfor, mens retshjælpsforsikringsudgifterne stammer fra Forsikring &
Pensions hjemmeside.
40
Faldet i antal ansøgninger om fri proces skal dog bl.a. ses i lyset af, at forsikringsdækning før lovændringen i 2007, var betinget af, at
ansøgere, der opfyldte de økonomiske betingelser for fri proces, også ansøgte herom. Blev der meddelt fri proces, dækkede
retshjælpsforsikringen sagens omkostninger. Sagerne må derfor formodes at være registeret begge steder før 2007, mens de fra 2007, hvor
forsikringsdækning blev primær i forhold til fri proces, som udgangspunkt kun et blevet registreret et sted. Dog kan sagen fortsat blive
registreret to steder i tilfælde, hvor forsikringstageren først søger forsikringsdækning og får afslag, hvorefter vedkommende ansøger om fri
proces og omvendt.
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
11
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0012.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
Figur 5
41
Antal ansøgninger om fri proces ift. antal anmeldelser til
retshjælpsforsikring
14000
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Ansøgninger om fri proces
Anmeldelser til retshjælpsforsikringer
Manglen på data om retshjælpsforsikringer betyder, at der ikke kan skabes klarhed over udviklingen på
forsikringsområdet eller på samspillet mellem ordningerne om retshjælpsforsikring
og fri proces.
Det er således ikke muligt at vurdere udviklingen af imødekomne
anmeldelser, ligesom det ikke er muligt
at fremkomme med en nærmere forklaring på, hvorfor de samlede udgifter til retshjælpsforsikring har
været faldende fra 2012 til 2014. Da dette fald ifølge figur 5 ikke skyldes færre anmeldelser, må det dog
formodes,
at der i denne periode har været færre imødekomne anmeldelser, og/eller at der er flere
borgere, som har opgivet deres sag efter anmeldelsen.
Det kan heller ikke vurderes, i hvilket omfang det faldende antal sager med fri proces er blevet modsvaret
af et højere antal sager med retshjælpsforsikring for
de
personer, der opfylder de økonomiske krav til fri
proces.
Det bemærkes i den forbindelse, at justitsministeren tidligere har forklaret faldet i antal sager med fri
proces med bl.a. et generelt fald i de samlede civile sager.
42
Som det fremgår af figur 6 nedenfor, begyndte
det samlede antal civile sager dog først at falde lidt efter 2010 med et efterfølgende større fald fra 2011,
mens antallet af sager med fri proces har været faldende siden 2006. Det
ses samtidig, at antallet af sager
med fri proces er faldet med 54 % fra 2007 til 2015, mens det samlede antal civile sager i samme periode
41
42
Kilde: Civilstyrelsen ved mail af 29. maj 2017 (ansøgninger om fri proces) og Forsikring & Pensions hjemmeside (antal anmeldelser).
Justitsministerens besvarelse af spørgsmål 482 (Alm.del), 2016-17.
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
12
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0013.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
kun er faldet med 21 %.
43
Det generelle fald i civile sager kan derfor kun forklare en mindre del af faldet i
sager med fri proces.
Figur 6
44
Civile sager med fri proces i forhold til det samlede antal civile
sager
80000
70000
60000
50000
40000
30000
20000
10000
0
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Civile sager hvor mindst én part har fri proces
Antal afsluttede civile sager afsluttet årligt i byretterne
Justitsministeren henviste endvidere til ændringen af retsplejelovens regler om fri proces pr. 1. januar
2007, indførelsen af småsagsprocessen pr. 1. januar 2008 og ændrede regler for betalingspåkrav pr. 1.
oktober 2011. Ændringen
af retsplejeloven kan muligvis forklare faldet i antal sager med fri proces fra
2006 til 2007 (og til dels i 2008). Sagsantallet steg dog igen i 2009, hvorefter det har været faldende lige
siden, hvilket lovændringen i 2007 ikke kan forklare. Indførelsen af småsagsprocessen og de ændrede
regler for betalingspåkrav kan næppe heller forklare det store fald i sager med fri proces.
Set i forhold til det øgede omkostningsniveau for førelse af retssager, som i sig selv udgør en væsentlig
barriere for domstolsprøvelse,
45
må det anses for særlig betænkeligt, at det ikke er muligt at skaffe
43
44
De bagvedliggende tal fremgår af spørgsmål 482 (Alm.del), 2016-17.
Kilde: Domstolsstyrelsens mail til Justitia af 12. maj 2016 og statistikbasen på
www.domstol.dk
45
Se f.eks. Justitias analyse Retsafgifter
–
hvor dyrt skal det være at få prøvet sin ret? af 28. maj 2016.
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
13
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0014.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
relevante data, som kan afdække retshjælpsforsikringernes rolle i det store fald i antallet
af
gennemførte
sager med fri proces.
5. Praktiske begrænsninger i retshjælpsforsikrings-
ordningen
I dette kapitel ses der nærmere på udvalgte praktiske begrænsninger i anvendelsen af
retshjælpsforsikringsordningen, mens de mere formelle begrænsninger er behandlet i kapitel 6. De
praktiske begrænsninger vedrører identificeringen af det retlige
problem og kendskab til en tegnet
retshjælpsforsikring (kapitel 5.1), processen (kapitel 5.2), sagsbehandlingstider (kapitel 5.3) og problemer
med at finde en advokat, der vil påtage sig at føre en sag med forsikringsdækning (kapitel 5.4).
5.1 Identificering af retligt problem og kendskab til retshjælps-forsikring
Det første skridt på vejen til domstolsprøvelse via retshjælpsforsikring er naturligvis at erkende, at man
har et problem af juridisk karakter, der er egnet til domstolsprøvelse. Dette er ikke altid åbenlyst, når man
som nabo, beboer, forbruger, sælger mv. løber ind i konflikter. Der kan evt. søges hjælp til afklaring heraf
på et retshjælpskontor (som tilbyder gratis grundlæggende og videregående juridisk rådgivning), hos en
advokatvagt (som
tilbyder gratis grundlæggende mundtlig juridisk rådgivning) eller hos en advokat (som
i visse tilfælde tilbyder videregående retshjælp mod betaling af et honorar, som er delvist offentligt
finansieret).
46
Dækning via retshjælpsforsikring er selvfølgelig afhængig af, at den pågældende har tegnet en forsikring.
Som tidligere nævnt anslås det, at ca. 95 pct. af befolkningen har tegnet en sådan forsikring. Tallet dækker
over aldersmæssige og sociale skævheder, idet det navnlig er unge og personer med lave indkomster,
der
ikke har en indboforsikring og dermed en retshjælpsforsikring. Som det fremgår af figur 7 nedenfor har
mere end 35 % af de 21-24-årige
ikke en indboforsikring. For personer over 60 år er andelen helt nede
på under 5 %.
47
Der henvises til Justitias rapport om retshjælp af 12. juli 2017:
Den danske retshjælpsmodel
–
er der lige adgang til retshjælp?
Tallene virker umiddelbart høje set i forhold til antagelsen om, at ca. 95 % af befolkningen skulle have en indboforsikring. Beregningerne
stammer fra Forsikring & Pension og er udarbejdet på baggrund af tal fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse. Ifølge denne
undersøgelse er det også kun ca. 90 % af befolkningen, der har en indboforsikring. Disse tal afviger således fra andre antagelser om ca. 95 %,
men viser under alle omstændigheder en tendens i forsikringstegningen.
46
47
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
14
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0015.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
Figur 7
48
Andel uden indboforsikring (pct.)
Der ses også at være en sammenhæng mellem lav indkomst og forsikring, jf. figur 8 nedenfor, der
viser
andelen af ejere og lejere uden indboforsikring
fordelt på indkomst. Som det fremgår, er personer med
lav indkomst overrepræsenteret i den uforsikrede gruppe,
og der er typisk tale om personer med
lejebolig.
Figur 8
49
De forsikrede personer er ikke altid klar over, at de er forsikrede. En undersøgelse
foretaget af Danske
Advokater i 2012 viste, at mindre end 4 ud af 10 forsikrede var klar over, at de havde en
48
Figuren stammer fra Forsikring & Pension:
Unge sløser med forsikringen, 2013.
http://www.forsikringogpension.dk/presse/nyheder/2013/Sider/Unge-sloeser-med-forsikringen.aspx
49
Figuren stammer fra Forsikring & Pensions analyserapport 2013:
Den uforsikrede restgruppe og forsikringssvindel,
side 9.
http://www.forsikringogpension.dk/presse/Statistik_og_Analyse/analyser/Documents/uforsikrede_restgruppe_og_forsikringssvindel.pdf
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
15
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0016.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
retshjælpsforsikring.
50
Over halvdelen af forsikringstagerne vil således ikke umiddelbart kunne gøre
deres forsikring gældende, fordi de
ikke er klar over dens eksistens. En del af disse personer vil dog
formentlig søge hjælp andre steder, f.eks. hos et retshjælpskontor eller en advokat, og i den forbindelse
blive gjort opmærksom på muligheden for forsikringsdækning. Den nævnte undersøgelse viste dog også,
at ukendskab til forsikringen i praksis forhindrer en række borgere i at gå videre med deres sag. Ifølge
undersøgelsen var det mere end hver tiende dansker, som havde undladt at kontakte en advokat, fordi de
ikke var klar over, at de havde
en retshjælpsforsikring. Desuden havde de personer, der kendte til deres
retshjælpsforsikring, kun i meget begrænset omfang viden om, hvad den dækkede. Knap 3 ud af 4 af de
adspurgte havde oplyst, at de i mindre grad eller slet ikke havde tilstrækkelig viden om, hvornår og
hvordan de var dækket af retshjælpsforsikringen.
Det er positivt, at en meget stor andel af befolkningen er dækket af en retshjælpsforsikring og dermed
potentielt også har mulighed for at opnå dækning af omkostningerne ved domstolsprøvelse.
En del af den
forsikrede gruppe består af borgere med mindre økonomiske og personlige ressourcer. Det er derfor
vigtigt, at forsikringsproduktet rammer bredt, og at forsikringen ikke i sig selv bliver en hindring for de
økonomisk svage borgeres adgang
til domstolene. Samtidig er ca. 5% af befolkningen
–
herunder
særligt
personer med manglende økonomiske og personlige ressourcer – som står uden forsikringsdækning.
Det
gælder bl.a. samfundets mest udsatte grupper, som f.eks. ikke har fast bopæl og derfor
heller ikke en
indboforsikring. Dette taler i høj grad for en reel og velfungerende adgang til fri proces, jf. også
Retsplejerådets overvejelser i betænkning 1436/2004, som er omtalt i kapitel 2.
For så vidt angår den store del af befolkningen, som har en retshjælpsforsikring, må det manglende
kendskab til retshjælpsforsikringens eksistens og indhold anses for en væsentlig barriere i adgangen til
domstolene. Uvished om finansieringen kan nemlig betyde, at forsikringstagerne undlader
at gøre deres
ret gældende ved domstolene. Dette kan til en vis grad afhjælpes ved at styrke den danske
retshjælpsordning, jf. anbefalingerne i Justitias analyse om retshjælp fra juli 2017
51
og ved at informere
mere om forsikringsordningen. Sidstnævnte kunne forsikringsselskaberne og/eller Forsikring & Pension
eventuelt stå for, men det kunne også overvejes at inddrage information om retshjælpsforsikringer –
og
gerne også om fri proces –
i den
information om retshjælpsordningen, som både Justitia samt
Advokatsamfundet og Danske Advokater tidligere har anbefalet.
52
5.2 Processen
Retshjælpsforsikringer er som andre forsikringer omfattet af lov om forsikringsaftaler, og der gælder en
betydelig aftalefrihed. Forsikring & Pension har dog
udsendt et sæt fælles
forsikringshjælpsvilkår,
der
benyttes af forsikringsselskaberne som tillæg til de forsikringer, der inkluderer retshjælp til private.
51
Retshjælpsforsikringen er fejlbehæftet
–
og trænger til et eftersyn. Danske Advokater og Advice A/S 2013.
Justitia:
Den danske retshjælpsmodel
–
er der lige adgang til retshjælp?
12. juli 2017
http://justitia-int.org/wp-
content/uploads/2017/07/Analyse_Den-danske-retshj%C3%A6lpsmodel_Er-der-lige-adgang-til-hj%C3%A6lp.pdf
52
Justitias rapport
Den danske retshjælpsmodel
–
er der lige adgang til retshjælp?
fra juli 2017 samt Advokatsamfundet og Danske Advokaters
Rapport om retshjælp
fra december 2016.
50
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
16
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0017.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
Forsikringsvilkårene regulerer retshjælpsdækningens omfang og
indeholder procedurer for, hvordan
forsikringstageren skal forholde sig, når forsikringen ønskes aktiveret.
Ved anmeldelsen til forsikringsselskabet skal der følges en nærmere fastsat procedure.
53
Forsikringstageren skal søge bistand hos en advokat, som vil påtage sig sagen.
54
Det er advokaten, der
vurderer, om betingelserne for at opnå forsikringsdækning kan anses for opfyldt, og som i givet fald
anmelder sagen til forsikringsselskabet.
55
Når forsikringsselskabet
har givet tilsagn om
dækning
af sagens udgifter,
kan sagen gå i gang. Eventuelle
skønsforretninger skal forhåndsgodkendes af forsikringen, hvis de senere skal kunne dækkes.
56
Under
sagens gang skal advokaten løbende orientere selskabet om processkridt af væsentlig
omkostningsmæssig betydning.
57
Ved sagens afslutning fastsættes sagens omkostninger af retten, medmindre sagen afsluttes ved et forlig
undervejs, og sagsomkostningernes fordeling skal
godkendes af forsikringsselskabet. Advokatsalæret
betales, når tvisten er endelig afgjort.
58
Bliver sagen anket,
afregnes salæret særskilt efter hver instans.
Øvrige sagsomkostninger betales, når disse er afholdt.
59
Hvis forsikringsselskabet afslår at dække sagens omkostninger, kan forsikringstageren indbringe afslaget
for Ankenævnet for Forsikring.
60
Der skal
betales et
gebyr på 200 kr., som klageren får retur, hvis
vedkommende får medhold i klagen. Der gælder ikke nogen klagefrist for at indbringe en sag for
Ankenævnet, men kravet er undergivet forældelse. Afgørelserne er som udgangspunkt ikke bindende for
parterne.
Hvis klageren får helt eller delvist medhold i klagen, og forsikringsselskabet ikke vil følge
afgørelsen, skal dette dog meddeles sekretariatet inden 30 dage efter, at afgørelsen er fremsendt. Hvis
dette ikke sker, bliver afgørelsen bindende for forsikringsselskabet efter udløbet af fristen. Hvis
forsikringsselskabet inden fristens udløb meddeler, at selskabet ikke vil følge afgørelsen,
orienterer
sekretariatet klageren herom, ligesom sekretariatet informerer klageren om, hvad der kan gøres for
at forfølge
kravet mod forsikringsselskabet.
Ankenævnet har på deres hjemmeside offentliggjort afgjorte sager siden 1995. Heraf drejer 1.981
kendelser sig om retshjælp. Af disse fik forsikringsselskabet medhold i 1.610 sager (81,3 %), mens
klageren fik fuldt medhold i 328 sager (16,6 %) og delvist medhold i 32 sager (1,6 %). Herudover blev 9
53
Ansøgningsproceduren er nærmere beskrevet i de fælles forsikringsvilkår pkt. 2. Der er særlige regler for kumulerede sager og
gruppesøgsmål i pkt. 2.4.
54
Dette skal ske blandt de advokater, som er mødeberettigede i henhold til retsplejeloven. Hvis tvisten føres udenfor Danmark, sker valget af
en udenlandsk advokat efter aftale med selskabet.
55
I småsager kan forsikringstageren dog selv anmelde og føre sagen uden brug af advokat. Småsager er sager med krav uden økonomisk værdi
eller med en værdi på højst 50.000 kr., samt sager hvor parterne har aftalt med hinanden, at småsagsreglerne skal bruges, jf. retsplejelovens
kapitel 39. Det er hensigten, at småsagsprocessen senere vil blive gjort til genstand for en selvstændig analyse hos Justitia.
56
De fælles forsikringsvilkår pkt. 6.
57
De fælles forsikringsvilkår pkt. 2.
58
Ved advokatskifte, sker afregning overfor den udtrædende advokat efter aftale med forsikringsselskabet.
59
De fælles forsikringsvilkår pkt. 10. De dækkede omkostninger er nærmere beskrevet i kapitel 6.4.
60
Når Ankenævnet træffer afgørelse i en sag, deltager en formand/næstformand og to eller fire nævnsmedlemmer afhængig af sagens
karakter. Hvis formanden og/eller nævnsmedlemmerne ikke er enige, træffes afgørelse efter stemmeflerhed.
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
17
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0018.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
sager afvist.
61
Justitia har foretaget en nærmere undersøgelse af Ankenævnets kendelser fra de seneste
tre år (2014-2016). Figur 9 nedenfor viser, hvordan klagerne emnemæssigt
fordeler sig.
62
Som det
fremgår, er det særligt forsikringsbetingelserne om, at forsikringstageren skal have rimelig grund til at
føre sagen og de omfattede sagsområder, som har givet anledning til klager. Dette er nærmere behandlet
i kapitel 6.
Figur 9
63
ANF-afgørelser om retshjælpsforsikring baseret på overordnede
emner
70
60
50
40
30
20
10
0
1
Er sagsområdet omfattet af forsikringen
Kan sagen anses for rimelig at føre?
Er visse omkostninger dækket af forsikringen
Andet
Er alle klagemuligheder udnyttet?
Er hændelsen indtruffet I forsikringsperioden
Ved manglende forsikringsdækning kan forsikringstageren også vælge at ansøge om fri proces hos
Civilstyrelsen.
64
De øvrige betingelser for fri proces skal naturligvis også være opfyldt. Civilstyrelsens
afslag på fri proces kan påklages til Procesbevillingsnævnet.
Hvis der hverken kan opnås dækning af omkostningerne via retshjælpsforsikring eller fri proces, kan
sagen kun prøves ved domstolene, hvis borgeren selv kan finansiere sagen. Ellers må borgeren opgive sit
krav, give efter for modpartens krav eller indgå
et mindre fordelagtigt forlig.
I figur 10 nedenfor er processen illustreret. Som det fremgår, hænger retshjælpsordningen,
retshjælpsforsikringsordningen og ordningen om fri proces nøje sammen. Samspillet mellem ordningerne
og den noget komplicerede og uoverskuelige proces
– særligt når forsikringen ikke umiddelbart dækker
– kan i sig selv virke afskrækkende
for mange borgere.
61
62
Kilde:
http://ankeforsikring.dk/kendelser/Sider/kendelser.aspx#k=retshj%C3%A6lp* (sidst besøgt 2. maj 2017).
Kategoriseringen er Justitias egen. Nogle sager vedrører flere emner. I disse tilfælde har Justitia vurderet, hvilket emne, der var det mest
væsentlige.
63
Ankenævnets sager kan findes i deres helhed på nævnets egen digitale database på
www.ankeforsikring.dk
64
Dette forudsætter, at forsikringstageren opfylder indkomstbetingelserne, der for enlige ligger på max. 315.000 kr. om året, mens personer i
samlivsforhold maksimalt må have årlig indkomst på 400.000 kr. samlet set. Indkomstgrænserne hæves dog med 55.000 kr. for hvert barn
(herunder stedbørn og plejebørn) under 18 år, som enten bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsørges af denne
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
18
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0019.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
Figur 10
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
19
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0020.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
Det anbefales, at Justitsministeriet ser nærmere på samspillet mellem de tre underliggende ordninger
om retshjælp, fri proces og retshjælpsforsikringer med henblik på at sikre et bedre samspil mellem
ordningerne og/eller udtænkning af et helt nyt og enkelt system med borgeren i fokus.
En sådan løsning vil dog nødvendigvis have længere udsigter.
Derfor
anbefales på kort
sigt mere
borgerrettet information om alle tre ordninger, jf. anbefalingen i kapitel 5.1 ovenfor, og en styrkelse af
den indledende retshjælp, som ofte er afgørende for, at borgeren når videre i processen på vej mod
domstolsprøvelse, jf. anbefalingerne i Justitias rapport om retshjælp fra juli 2017.
65
5.3 Sagsbehandlingstid
Inden sagen overhovedet kan gå i gang, skal forsikringstageren først udnytte eventuelle klagemuligheder
hos offentlige myndigheder, ligesom forsikringstageren først skal benytte eventuelle muligheder for at få
tvisten behandlet ved et klagenævn.
66
Herefter skal forsikringstageren bruge tid på at finde en advokat,
der vil påtage sig sagen jf. kapitel 5.4. Advokaten skal foretage en vurdering af, om sagen er omfattet af
forsikringen og sende
en ansøgning til forsikringsselskabet, der skal behandle sagen. Denne
sagsbehandlingstid vil naturligvis variere fra sag til sag og fra selskab til selskab. Forsikring & Pensions
forsikringsoplysning har angivet, at en anmodning om retshjælpsdækning skønsmæssigt besvares i løbet
af 1-2 uger.
67
Hvis forsikringstageren får afslag på dækning, skal den pågældende –
inden afslaget kan indbringes for
Ankenævnet for Forsikring –
klage til forsikringsselskabet.
68
Såfremt selskabet (fortsat) ikke giver
medhold eller ikke besvarer klagen, kan sagen indbringes for Ankenævnet, der typisk har en
sagsbehandlingstid på 6-8 måneder.
69
Såfremt forsikringstageren får tilsagn om dækning, skal advokaten udarbejde stævning, der
sendes til
byretten. Sagsøgte får herefter mindst 2 uger til at indgive svarskrift,
70
hvorefter sager af mere simpel
karakter kan berammes.
I de mindre simple sager vil der typisk være tale om udveksling af flere
processkrifter mellem parterne, iværksættelse af syn & skøn og/eller indhentelse af andre faglige
vurderinger, hvilket forlænger den samlede sagsbehandlingstid væsentligt.
Der findes ikke en samlet statistik over berammelsestiderne ved byretterne. De enkelte byretter fører
selv løbende statistik over
deres berammelsestid, der varierer betydeligt fra retskreds til retskreds. I den
hurtigste ret er berammelsestiden ca. 4 uger for en civil sag af en dags varighed. Blandt de mere
Justitia: Den danske retshjælpsmodel
–
er der lige adgang til retshjælp? fra juli 2017.
De fælles forsikringsvilkår pkt. 3.3 og 3.4.
67
Oplyst telefonisk til Justitia. Et retshjælpskontor har dog oplyst, at sagsbehandlingstiden hos forsikringsselskaberne kan variere noget
afhængig af sagens karakter og behovet for oplysninger.
68
Ankenævnet for Forsikrings klageguide
http://ankeforsikring.dk/klageguide/Sider/klageguide.aspx
69
Ankenævnet for Forsikrings hjemmeside. Sagsbehandlingstiden er opgjort for samtlige sagstyper. Forsikringsoplysningen skønner dog, at
sagsbehandlingstiden typisk er 9 måneder (telefonsamtale med Justitia 7. juni 2017), mens Danske Advokater tilbage i deres hvidbog fra 2012
skønnede, at sagsbehandlingstiden var mellem 12-14 måneder.
70
Retsplejelovens § 351, stk. 1.
65
66
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
20
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0021.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
langsomme retter er berammelsestiden ca. 8-9
måneder.
71
Hertil kommer sagens varighed ved
domstolene og domsafsigelsen. Alene domsafsigelsen kan tage op til 2 måneder afhængig af sagstypen.
72
Tidsperspektivet for en person, der ønsker at anvende sin retshjælpsforsikring, er således meget
svingende afhængig af bl.a. sagens karakter, retskredsen, og om sagen skulle påklages til Ankenævnet.
Variationen kan illustreres med eksemplerne nedenfor, som tager udgangspunkt i det tidspunkt, hvor
forsikringstageren skal finde en advokat, der vil påtage sig sagen. Eventuel tid, der er er gået
med at klage
til offentlige myndigheder eller indbringe sagen for et privat klagenævn, er således ikke medregnet.
Endvidere er sagens varighed ved domstolene ikke medregnet.
Forsikringstager A finder hurtigt en advokat, der straks anmelder sagen til forsikringsselskabet. Inden for et par
uger modtager advokaten forhåndstilsagn om forsikringsdækning. Advokaten sender hurtigt stævningen til
retten, der 2 uger senere, når svarskrift er modtaget, berammer sagen. Berammelsestiden ved retten varierer
mellem 4
uger og 9 måneder. Sagen har en meget kort varighed, men domsafsigelsen tager 8 uger.
Statistikken kan findes på domstol.dk under ’tal og fakta’ ved den enkelte byret.
http://www.domstol.dk/BORNHOLM/TALOGFAKTA/SAGSBEHANDLING/Pages/default.aspx
http://www.domstol.dk/Naestved/talogfakta/sagsbehandlingstider/Pages/default.aspx
72
Jf. retsplejelovens § 219, stk. 3, hvor fristen for domsafsigelse kan være op til 2 måneder efter endt forhandling afhængigt af sagstype.
71
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
21
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0022.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
Sagsbehandlingstiden i de sager, hvor forsikringsselskabet giver tilsagn om dækning, giver formentlig ikke
anledning til de store problemer, bortset fra eventuelle lange berammelsestider hos domstolene.
Problemet
opstår derimod, når forsikringsselskabet afslår dækning. Det er betænkeligt, at det skal tage
så lang tid at få behandlet en klage i Ankenævnet for Forsikring, hvor sagsbehandlingstiden er op til 8
måneder, og hvor forsikringstageren er forpligtet til først
at klage til forsikringsselskabet.
Forsikringstager B har på flere måder samme forløb som forsikringstager A ovenfor, men her skal advokaten bruge
ekstra tid på at klage til forsikringsselskabet og Ankenævnet for Forsikring samt afvente svar.
Sager, der føres med fri proces, har typisk også en lang sagsbehandlingstid. Civilstyrelsen – der træffer
afgørelse om fri proces i første
instans
– har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på ca. 10 uger,
73
og
Procesbevillingsnævnet
–
som er klageinstans
– har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på over 10
uger.
74
Processen frem til domstolsprøvelse kan således være lang og besværlig – særligt når forsikringen ikke
umiddelbart dækker sagens omkostninger. Dette går særligt
udover den mere ressourcesvage del af
befolkningen, som kan have svært
ved
både at gennemskue og deltage i en lang juridisk proces, og som
oftere vil stå i en situation, hvor den endelige afgørelse af sagen har afgørende betydning for deres
livsførelse.
De lange sagsbehandlingstider
skal også ses i lyset af, at den almindelige forældelsesfrist for det
underliggende krav,
75
der skal prøves ved domstolene, som udgangspunkt er 3 år,
76
og at hverken en
anmeldelse til forsikringsselskabet, klage til Ankenævnet for Forsikring eller en efterfølgende ansøgning
om fri proces afbryder forældelsesfristen.
73
74
Oplyst af Civilstyrelsen til Justitia ved mail af 12. juni 2017.
Procesbevillingsnævnets årsberetning 2016, s. 129.
75
Fordring på penge eller andre ydelser.
76
Forældelseslovens § 3. Der findes dog undtagelser, herunder ved personskade (30 år fra den skadevoldende handlings ophør) og andre skader
forvoldt udenfor kontrakt (10 år), ligesom der i lovens kapitel 4 er fastsat særlige forældelsesfrister og tillægsfrister.
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
22
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0023.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
Det anbefales, at der iværksættes foranstaltninger, som kan nedbringe sagsbehandlingstiden i
Ankenævnet for Forsikring til et væsentligt lavere
niveau, f.eks. 3-4
måneder.
Det anbefales endvidere, at der tages hensyn til langstrakte forløb hos forsikringsselskaber og
Ankenævnet for Forsikring, når ansøgninger om fri proces skal prioriteres i Civilstyrelsen. Det vil betyde,
at Civilstyrelsen skal behandle og afgøre sådanne sager før andre sager, der ikke har et langt forløb
i
forsikringsregi
inden ansøgningen om fri proces.
5.4 Der skal findes en advokat
Forsikringsdækning er som tidligere nævnt afhængig af, at forsikringstageren har søgt bistand hos en
advokat,
som også skal anmelde sagen til forsikringsselskabet.
77
Dette gælder uanset, om advokatbistand
konkret kan anses for nødvendig til gennemførelse af sagen.
KRAV OM ADVOKAT
I en sag fra 2013 gav Ankenævnet et forsikringsselskab medhold i, at selskabet kunne
afvise
retshjælpsdækning under henvisning til, at forsikringstageren ikke havde været repræsenteret af en
advokat under sagen. Ankenævnet udtalte, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at det i det
konkrete tilfælde ikke havde været nødvendigt, at
der deltog advokat.
78
Salæret er et anliggende mellem selskabet og advokaten, som forsikringstageren ikke har indflydelse på.
Salæret fastsættes ud fra de til enhver tid gældende takster fastsat af landsretspræsidenterne.
79
Efter
disse takster, der også anvendes i sager med fri proces, skal salæret fastsættes indenfor forskellige
intervaller, som stiger i takt med sagens værdi.
80
SAGSVÆRDI
0-50.000
50.001-200.000
200.001-500.000
500.001-1.000.000
1.000.001-2.000.000
2.000.001-5.000.000
SALÆR (EKSKL. MOMS)
10.000-18.000 kr.
11.000-37.500 kr.
22.000-55.000 kr.
37.500-82.500 kr.
55.000-115.000 kr.
87.500-225.000 kr.
SALÆR (INKL. MOMS)
12.500-22.500 kr.
13.750-46.875 kr.
27.500-68.750 kr.
46.875-103.125 kr.
68.750-143.750 kr.
109.375-281.250 kr.
77
De fælles forsikringsvilkår pkt. 2.1. Undtaget fra reglen om anmeldelse og repræsentation ved advokat er dog småsager, som forsikringstager
kan anmelde og føre selv.
78
Afgørelse af 3. april 2013 i sag nr. 83500.
79
De fælles forsikringsvilkår pkt. 11.
80
Præsidenterne for Vestre og Østre Landsrets notat af 17. december 2008 om afgørelser om sagsomkostninger i civile sager. De nævnte
salærer anvendes til dækning af udgifter til advokatbistand i borgerlige sager, der ikke behandles i småsagsprocessen, hvis sagen afsluttes efter
procedure og den part, som skal have tilkendt sagsomkostninger, under sagen er repræsenteret af en mødeberettiget advokat eller af en person,
som kan repræsentere parten i medfør af retsplejelovens § 260, stk. 6. Notatet indeholder andre takster for inkassosager.
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
23
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0024.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
I usædvanligt indviklede eller enkle sager kan de vejledende takster fraviges i begge retninger. Taksterne
blev fastsat i december 2008 og er ikke blevet ændret siden. Det er ikke muligt for forsikringstager og
advokat at indgå aftale om yderligere salær.
81
En undersøgelse foretaget af SFI Survey på vegne af Danske Advokater og Advokatsamfundet i 2010-
2011,
82
viste, at over 54 % af de adspurgte advokater aldrig eller kun helt undtagelsesvist førte sager
dækket af retshjælpsforsikring. 2/3 af de adspurgte advokater angav økonomi som årsag hertil, og 94 %
af advokaterne vurderede, at sagerne generelt ikke gav et
tilfredsstillende økonomisk resultat. Blandt de
advokater, som valgte at føre sager dækket af en retshjælpsforsikring, var den hyppigst forekommende
begrundelse
(37,9 %), at de i forvejen kendte klienten, mens kun 4,1 % angav, at det var økonomisk
fordelagtigt.
Undersøgelsen viste også, at der ofte er uenighed mellem advokaten og forsikringsselskabet
om størrelsen af salæret, idet 77 % af de adspurgte advokater oplevede, at der ofte/næsten altid/altid var
tvist om salæret. Der henvises til figur 10 nedenfor.
Figur 10
83
En af årsagerne til salærkonflikterne synes at være, at forsikringsselskaberne ikke tager tilstrækkeligt
hensyn til advokaternes faktiske tidsforbrug, når sagsomkostningerne fastsættes. Hele 44 % af de
adspurgte fandt, at selskaberne aldrig tog hensyn til dette, 53 % fandt, at det skete nogen gange og 3 %
De fælles forsikringsvilkår pkt. 11. Forbuddet mod særskilt honorar gælder dog ikke selvrisiko og eventuelle beløb, der overstiger
forsikringens dækningsmaksimum, ligesom det ikke gælder advokatarbejde og omkostninger, som ikke er omfattet af forsikringsdækningen
82
Danske Advokater og Advokatsamfundets undersøgelse af advokaters syn på offentlig retshjælp ved advokat, fri proces og
retshjælpsforsikring, side 23-30. Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 1803 advokater. Se tillige Retshjælpsforsikringen er fejlbehæftet
–
og trænger til et eftersyn, Hvidbog fra Danske Advokater 2012, side 18 og 19.
83
Figuren stammer fra undersøgelsens side 26.
81
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
24
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0025.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
fandt, at der altid blev taget hensyn hertil. Endvidere mente 72 % af de adspurgte advokater, at
forsikringsselskabernes administration var uensartet.
84
Det er også relevant at bemærke, at villigheden til at påtage sig forsikringsdækkede sager varierer
markant i forhold til advokatfirmaernes størrelse, jf. figur 11 nedenfor.
Figur 11
85
Som det fremgår, er det i meget vid udstrækning de små og mellemstore advokatfirmaer, der fører sager
dækket af en retshjælpsforsikring. 92 % af de store firmaer førte således aldrig eller kun helt
undtagelsesvist disse sager, mens 59 % af de små firmaer førte dem fast som en del af forretningen.
Det hænder, at forsikringstager og advokat aftaler, at retshjælpsforsikringen ikke
skal anvendes, selv om
sagen er omfattet af forsikringsdækningen. Ifølge undersøgelsen har 22,4 % af de adspurgte advokater
oplevet dette inden
for de seneste fem år.
86
Det må anses for problematisk, at over halvdelen af advokaterne fravælger retshjælpsforsikringssagerne.
Det udfordrer forsikringstagernes mulighed for at vælge advokat i forhold til geografi, specialer og
kompetencer og derved at finde den advokat, der
– inden for rimelighedens grænser –
bedst muligt kan
varetage deres interesser. Det er ligeledes problematisk, at mere end hver femte af de advokater, som
påtager sig sagerne, i en eller flere sager har aftalt med forsikringstageren, at forsikringen ikke skal
84
85
Figur 32 på undersøgelsens side 27.
Figuren stammer fra undersøgelsens side 23.
86
I undersøgelsen oplyste 17,4 % af de adspurgte, at dette var sket i 1-5 tilfælde i løbet af de seneste 5 år, og 5 % oplyste, at det var sket i 5-10
tilfælde. Figur 35, side 28.
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
25
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0026.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
anvendes. Det kan lægge et pres på forsikringstageren i forhold til forsikringens anvendelse
og dermed
udhule ordningen.
Baggrunden for
advokaternes tilbageholdenhed med at påtage sig sager med forsikringsdækning
kan bl.a.
skyldes de administrative byrder i form af f.eks. løbende orientering af forsikringsselskabet og
godkendelse af processkridt. Der
kan dog næppe være tvivl om, at de lave salærer også
spiller en
væsentlig rolle. Dette taler i høj grad for at hæve salæret, der ikke er ændret siden
landsretspræsidenternes vejledende takster trådte i kraft den 1. januar 2009.
Dette kan dog
– afhængig
af størrelsesordenen – risikere at medføre dyrere forsikringer.
Det anbefales på denne baggrund, at der foretages nærmere undersøgelser af, hvor meget salæret vil
kunne stige, uden at forsikringerne væsentligt fordyres. Samtidig anbefales det, at der sker en omlægning
af salærfastsættelsen med henblik på at sikre en mere reel adgang til domstolsprøvelse i de tilfælde, hvor
sagen har en lav sagsværdi, og derfor giver et lavt salær. Det bemærkes i den forbindelse, at også sager
med lav sagsværdi
kan have stor personlig betydning for forsikringstageren, ligesom de kan have
principiel betydning for fremtidige lignende sager.
Problemet med de lave salærer vil også kunne løses ved at give forsikringstager og advokat mulighed for
at aftale supplerende salær. Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af retsplejelovens § 126, stk. 2,
at en advokat ikke må kræve højere vederlag for sit arbejde, end hvad der kan anses for rimeligt. Det
betyder, at der er et loft for, hvor dyrt det kan blive at gå til advokat. Endvidere skal advokaten over for
almindelige forbrugere uopfordret give skriftlig oplysning om, hvad bistanden kommer til at koste, og at
der er mulighed for at klage over salæret til Advokatnævnet. Det kan dog ikke afvises, at muligheden for
supplerende salæraftaler vil medføre generelle stigninger i salærerne, således at økonomisk svage
borgere får endnu sværere ved at finde en advokat. Det kan samtidig være årsag til, at der er flere
advokater, som ikke ønsker at påtage sig forsikringsdækkede sager i de tilfælde, hvor forsikringstageren
ikke har økonomiske ressourcer til at betale ekstra salær.
Det anbefales, at der foretages nærmere undersøgelser af konsekvenserne ved at åbne
op for aftaler
mellem advokat og forsikringstager om betaling af yderligere salær, og om forudsete negative
konsekvenser vil kunne forebygges.
Eftersom 72 % af advokaterne i den ovennævnte undersøgelse oplevede uensartet administration hos
forsikringsselskaberne,
anbefales det også, at
Justitsministeriet
tager initiativ til videre drøftelser mellem
på den ene side Forsikring & Pension og forsikringsselskaberne og på den anden side Advokatsamfundet
og Danske Advokater med henblik på at gøre
processen mere gennemskuelig og ensartet.
6. Formelle begrænsninger i retshjælpsforsikrings-
ordningen
I de fælles retshjælpsvilkår er der fastsat visse begrænsninger for forsikringsdækningen. For det første
dækker forsikringen alene tvister, som er opstået i privatlivet.
Ved en
tvist
forstås en konkret, aktuel
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
26
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0027.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
konflikt, som parterne ikke selv har kunnet
løse, og som kan behandles af en domstol eller ved voldgift.
87
Søgsmålsgrunden skal være indtrådt i perioden fra forsikringens ikrafttræden og indtil dens ophør.
88
Eventuelle klageadgange ved offentlige
myndigheder skal være udtømte, og forsikringstager er desuden
forpligtet til først at benytte eventuelle muligheder for at få tvisten behandlet ved et klagenævn.
89
Forsikringsdækning kræver ifølge de fælles forsikringsvilkår, at en række yderligere betingelser er
opfyldt, herunder at forsikringstageren har en ”rimelig grund” til at indbringe tvisten for domstolene eller
en voldgift (kapitel 6.1), og at tvisten ikke vedrører et af de områder, som generelt er undtaget
forsikringsdækning
(kapitel 6.2). De fælles forsikringsvilkår omfatter dog ikke forsikringens dækningsloft
eller størrelsen af en eventuel selvrisiko, som derfor kan variere fra selskab til selskab, jf. nærmere kapitel
6.3 og 6.4. Sidstnævnte kapitel omtaler også mere generelt, hvilke omkostninger der kan dækkes.
6.1 Rimelig grund
at indbringe tvisten for domstolene eller en voldgift.
90
Det er det vilkår,
som i de seneste tre år har givet
anledning til flest klager til Ankenævnet for Forsikring, jf. kapitel 5.2.
Et forsikringsselskabs
forhåndstilsagn om retshjælpsdækning har kun bindende virkning for selskabet i én instans.
91
Selskabet
er derfor berettiget
til at foretage en ny vurdering af rimeligheden af at føre sagen videre i næste instans.
Ifølge litteraturen på området er det forsikringsselskabet, der har bevisbyrden for, at det ikke er rimeligt
at anlægge en sag.
92
Ifølge Michael S. Wiisbye, der er en af de førende eksperter på området, synes der
dog at gælde en omvendt bevisbyrde i sager, som forinden har været behandlet ved et nævn. I disse
tilfælde må en forsikringstager, der har tabt sagen ved nævnet, godtgøre, at der alligevel er rimelig grund
til domstolsprøvelse. Hvis forsikringstageren derimod har vundet sagen ved nævnet (eller nævnet har
afvist at behandle sagen, fordi dette bør ske ved domstolene), er forsikringstageren ifølge Wiisbye som
hovedregel berettiget til retshjælpsdækning. I disse tilfælde er det derfor forsikringsselskabet, der må
godtgøre, at sagsanlæg undtagelsesvist ikke vil være rimeligt.
93
At forsikringsselskabet har bevisbyrden
betyder ifølge Wiisbye,
94
at forsikringsselskabet i tilfælde af afslag må give en begrundelse med et
vist
indhold, også kvalitativt. Det er ikke nok, at selskabet f.eks. anfører, at det ikke mener, at
forsikringstageren har udsigt til at vinde sagen. Selskabet må præcisere, hvorfor det mener, at det ikke vil
være rimeligt at føre sagen.
Ifølge de fælles forsikringsvilkår er det en betingelse for forsikringsdækning, at der er ”rimelig grund” til
87
88
De fælles forsikringsvilkår pkt. 3.1.
De fælles forsikringsvilkår pkt. 4.
89
De fælles forsikringsvilkår pkt. 3.3 og 3.4.
90
Forsikringsselskabernes vurdering af, om der er rimelig grund til at indbringe tvisten for domstolene eller voldgift finder sted i sagens
indledende stadie, mens selskabernes vurdering af, om specifikke omkostninger er afholdt med rimelig grund, jf. kapitel 6.4, sker efterfølgende.
91
Michael S. Wiisbye:
Retshjælpsforsikringen,
1994, s. 95
92
Michael S. Wiisbye:
Retshjælpsforsikringen,
1994, s. 227, og
Retshjælpsforsikring med kommentarer
af Erik Ryefeldt, 1992, s. 46. Forfatternes
bemærkninger er anført vedrørende undtagelsen om omkostninger, som ikke er afholdt med rimelig grund. Bemærkningerne må dog efter
deres ordlyd også antages at omfatte den mere indledende vurdering af sagens rimelighed. Wiisbye henviser da også til disse bemærkningerne
i sit afsnit s. 73, som vedrører sagens rimelighed.
93
Michael Wiisbye:
Retshjælpsforsikringen,
s.227. Praksis i Ankenævnet bekræfter, at bevisbyrden vender i sager, hvor forsikringstageren
forinden har tabt sagen ved et nævn, jf. f.eks. sag nr. 85.267 fra 2014.
94
Michael S. Wiisbye:
Retshjælpsforsikringen,
1994, s. 227-228.
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
27
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0028.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
Forsikringsselskabernes
begrundelsespligt fremgår nu direkte af
de
fælles forsikringsvilkår, dog uden
nærmere præcisering af, hvad pligten nærmere indebærer.
95
I sager, hvor betingelsen om rimelig grund
har været vurderet, ses Ankenævnets begrundelser i klagesagerne typisk at være fyldige, særligt i de
mere komplicerede sager.
96
Det har dog ikke været muligt at undersøge forsikringsselskabernes
begrundelser, da der ikke er adgang til disse sager, og begrundelserne ikke fremgår af Ankenævnets
afgørelser.
Da begrundelsen for
at afslå forsikringsdækning må anses for at være afgørende for forsikringstagerens
mulighed for at forstå afgørelsen og vurdere sine muligheder, anbefales det, at
Justitsministeriet
drøfter
med Forsikring & Pension og forsikringsselskaberne, om begrundelsespligten i de
fælles forsikringsvilkår
kan uddybes med bemærkninger om, hvad begrundelsespligten nærmere indebærer.
Der er ikke fastsat nærmere bestemmelser om, hvilke kriterier der skal indgå i vurderingen af, om der er
”rimelig grund” til at indbringe en tvist for domstolene/voldgift. Dette står i modsætning til bestemmelsen
i retsplejelovens § 328, som omhandler tilfælde, hvor Civilstyrelsen kan bevilge fri proces, når ansøgeren
skønnes at have rimelig grund til at føre
en
sag. Her er det nærmere reguleret,
hvilke hensyn der bl.a.
indgår i vurderingen af, om betingelsen om rimelig grund er opfyldt:
1)
sagens betydning for ansøgeren,
2)
udsigten til, at ansøgeren vil få medhold i sagen,
3)
sagsgenstandens størrelse,
4)
størrelsen af de
forventede omkostninger og 5)
muligheden for at få sagen behandlet ved Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen, et administrativt nævn eller et privat tvistløsningsorgan, der er godkendt af
erhvervs-
og vækstministeren.
97
Det står også i modsætning til formodningsreglerne i retsplejelovens §
328, stk. 3 og 4, hvor der er opregnet en række sagstyper, hvor vurderingen af rimelig grund som
udgangspunkt skal falde ud til borgerens fordel (stk. 3) og omvendt (stk. 4).
RETSPLEJELOVENS FORMODNINGSREGLER VED FRI PROCES
Formodning for rimelig grund:
•
•
•
•
•
Lejernes sager om opsigelse eller ophævelse af boliglejemål (første instans).
Arbejdstagernes sager om ansættelsesforhold (første instans).
Skadelidte sager om personskade (første instans).
Formodning imod rimelig grund:
Sager, der udspringer af ansøgerens erhvervsvirksomhed.
Sagsøgers sager om ærekrænkelse (medmindre en ærekrænkelse af en vis grovhed er
udbredt gennem et massemedium eller i øvrigt til en videre kreds).
De fælles forsikringsvilkår pkt. 3.2.
Justitia har gennemgået alle afgørelser om retshjælp fra Ankenævnet i perioden 2014-2016.
97
Retsplejelovens § 328, stk. 2.
96
95
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
28
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0029.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
Retsplejerådets flertal havde i betænkning 1436/2004 overvejet,
om forsikringsbetingelserne burde
tilpasses forslaget til rimelig grund-betingelsen for fri proces.
Retsplejerådets
flertal henviste herved til,
at det var væsentligt, at vurderingen af, om en part har rimelig grund til at føre sag,
som altovervejende
hovedregel faldt ens ud. Spørgsmålet
blev
drøftet med Forsikring & Pension, der lagde stor vægt på, at
forsikringsbetingelserne blev fastsat af forsikringsselskaberne, og at det var forsikringsselskaberne der
–
med klageadgang til Ankenævnet
for Forsikring –
afgjorde, om der i en konkret sag var
forsikringsdækning. Forsikring & Pension havde desuden tilkendegivet, at forsikringsselskaberne i
praksis i langt de fleste tilfælde ville finde, at forsikringstageren havde rimelig grund til at føre proces i
tilfælde, hvor en ansøger opfyldte betingelsen om rimelig grund efter reglerne om fri proces.
98
Retsplejerådets flertal fandt på denne baggrund ikke tilstrækkeligt grundlag for at anbefale ændringer i
forsikringsbetingelsernes formulering. Det blev i den forbindelse forudsat, at Civilstyrelsen
løbende
skulle følge udviklingen i praksis, og at spørgsmålet ville kunne tages op med forsikringsbranchen på ny,
hvis der opstod en uhensigtsmæssig uoverensstemmelse mellem vurderingen i fri proces-regi
og
forsikringsregi.
Civilstyrelsen har meddelt Justitia, at styrelsen har indgået en aftale om, at styrelsen kan indbringe
forsikringsselskabernes afslag på dækning for Ankenævnet for Forsikring, hvis der efterfølgende
meddeles fri proces eller retshjælp.
Civilstyrelsen har
endnu ikke indbragt nogen sager for Ankenævnet,
som derfor ikke har haft mulighed for at vurdere eventuelle uoverensstemmelser mellem vurderingen i
fri proces-sagerne og forsikringssagerne.
Det er selvfølgelig positivt, at Civilstyrelsen løbende overvejer, om sager, hvor forsikringsselskabet har
givet afslag på dækning, men hvor der efterfølgende bevilges fri proces, skal
give anledning til en klage til
Ankenævnet for Forsikring. Dette tiltag kan dog ikke anses for tilstrækkeligt, når det
skal sikres, at
forsikringsselskaberne træffer korrekte og ensartede afgørelser om, hvorvidt der er rimelig grund til at
føre en sag. Det bemærkes i den forbindelse, at det kun er en mindre del af forsikringstagerne, der
opfylder de økonomiske betingelser
for fri proces
og derfor ansøger herom, ligesom der vil være en del
forsikringstagere,
der ikke efterfølgende ansøger om fri proces, selv om de har mulighed for det.
Civilstyrelsen ser derfor kun en lille del af de sager, hvor forsikringsselskaberne afslår
dækning, fordi de
vurderer, at der ikke er rimelig grund til at indbringe sagen for domstolene. Hertil kommer, at
Civilstyrelsen endnu ikke har påklaget en sag til Ankenævnet, og at der ikke foretages nogen tværgående
analyser af forsikringsselskabernes
praksis på området eller lignende.
99
Det anbefales derfor, at Justitsministeriet drøfter med Forsikring & Pension og forsikringsselskaberne,
om der i de fælles retshjælpsvilkår kan fastsættes bestemmelse om, hvilke kriterier der bl.a. skal indgå i
Betænkning 1436/2004, side 398. Forsikring & Pension tog dog et lille forbehold med hensyn til sager om personskade, hvor der måske i
praksis kunne være en forskel på Retsplejerådets forslag med hensyn til fri proces og forsikringsselskabernes vurdering efter
retshjælpsforsikringsbetingelserne, samt et generelt forbehold om, at det for forsikringsselskaberne endnu var ganske usikkert, hvordan den
foreslåede regel vedrørende fri proces ville blive praktiseret af myndighederne.
99
Dette kan evt. hænge sammen med, at advokaterne ikke modtager betaling for arbejdet med en efterfølgende ansøgning om fri proces,
hvilket kan være tidskrævende, når sagen ikke er af simpel karakter.
98
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
29
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0030.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
afgørelsen
af, om en forsikringstager har rimelig grund til at indbringe en sag for domstolene eller en
voldgift, samt formodningsregler for hvordan vurderingen skal falde ud i særlige sagstyper. Kriterierne
kan udarbejdes med inspiration i retsplejelovens § 328 om rimelig grund til at føre sag i fri proces-regi.
Om Civilstyrelsens tilsyn henvises i øvrigt til kapitel 7.
6.2 Undtagne sagsområder
Det følger af de fælles forsikringsvilkår, at en række tvister er undtaget fra retshjælpsdækning.
100
Det er
også et af de vilkår, som i de seneste tre år har givet anledning til mange klager til Ankenævnet for
Forsikring, jf. kapitel 5.2.
SAGSTYPER UNDTAGET
FORSIKRINGSDÆKNING
•
•
•
•
•
•
•
•
Tvister i forbindelse med forsikringstagers erhvervsudøvelse.
Tvister med myndigheder i skatte-
eller afgiftsspørgsmål.
Tvister om separation, skilsmisse, forældremyndighed, samvær og underholdspligt.
101
Tvister om formueforhold, ejendomsret, samejeforhold opstået i forbindelse med indgåelse.
eller opløsning af ægteskab, registreret
partnerskab, andre samlivsformer og
interessentskab.
Tvister i forbindelse med dødsbobehandling og arv.
Private injuriesager. Dog dækkes sager, hvor forsikringstager som sagsøger får medhold i
samtlige påstande, og sager hvor forsikringstager som sagsøgt frifindes for samtlige påstande.
Straffesager. Dog dækkes omkostninger til civilretlige tvister, som afgøres i forbindelse med
en straffesag.
Inkassosager mod forsikringstager. Dog dækkes sager, hvor der er berettiget tvivl om
fordringens eksistens og/eller
størrelse.
Om baggrunden for undtagelserne kan det oplyses, at Assurandør-Societetet (nu Forsikring & Pension)
ved introduktionen af retshjælpsforsikringen henstillede til, at indførelsen af retshjælpsforsikring ikke
skulle medføre en stigning i præmien.
102
Det har således fra begyndelsen været en forudsætning, at
udgifterne til udbetaling af retshjælpsforsikring skulle holdes på et vist niveau.
For nogle af de undtagne sagsområder kan borgeren evt. finde alternative godtgørelsesmetoder eller
retshjælpsmuligheder.
F.eks. kan borgeren i ansættelsessager være repræsenteret ved en fagforening,
100
101
De fælles forsikringsvilkår pkt. 5.
Dog dækkes tvister i anden instans, hvor forsikringstager har fået helt eller delvist medhold i første instans, og tvister som føres ved
udenlandsk domstol.
102
Bernardt Gomard i U1970.B.47, side 51.
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
30
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0031.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
instans, og sagen er appelleret af modparten.
105
I andre sager
end de i retsplejelovens § 327 angivne er
det en yderligere betingelse, at der er rimelig grund til at føre proces, jf. retsplejelovens § 328. Der er dog
en formodning for, at en lejer, en arbejdstager eller en skadelidt har rimelig grund til at føre proces
i sager
i første instans om henholdsvis opsigelse eller ophævelse af boliglejemål, ansættelse eller personskade.
106
Derimod gives der kun undtagelsesvist fri proces til sager, der udspringer af ansøgerens
erhvervsvirksomhed, og til sagsøgeren i sager om ærekrænkelse, medmindre en ærekrænkelse af en vis
grovhed er udbredt gennem et massemedium eller i øvrigt til en videre kreds.
107
I særlige tilfælde, hvor
sagen er af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse, eller hvor sagen har væsentlig
betydning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige situation, kan der meddeles fri proces, selvom
ansøgeren ikke opfylder de almindelige betingelser, jf. lovens § 329. Dette gælder også i erhvervssager.
108
Fri procesordningens anvendelsesområde er altså væsentligt bredere end retshjælpsforsikringens, dog
med det væsentlige forbehold, at den som udgangspunkt kun er målrettet personer, der opfylder
indkomstgrænsen.
Retsplejerådet udtalte i betænkning 1436/2004, at de mest relevante forskelle mellem de dækkede
områder i retshjælpsforsikring og fri proces var, at kun fri proces omfattede skatte-
og afgiftssager,
ansættelsessager og familieretssager, mens kun retshjælpsforsikring omfattede tvangsfuldbyrdelse,
samt at rimelig grund-betingelserne var formuleret
forskelligt. Rådet fandt det for så vidt ønskeligt at
tilnærme betingelserne for retshjælpsforsikring til betingelserne for fri proces, men fandt dog, at de
emnemæssige begrænsninger for retshjælpsforsikring var klart afgrænsede og ikke gav anledning til
problemer
for den administrative adskillelse af de to ordninger. Retsplejerådet ville derfor ikke anbefale
at inkludere nye områder til retshjælpsforsikringen, da rådet bl.a. ikke ville forårsage en væsentlig
forhøjelse af præmien. Rådet henviste desuden til, at det familieretlige område har en sådan særlig
karakter, at det er velbegrundet, at det offentlige i særlig grad yder bistand, ligesom de henviste til
godtgørelsesordningen i skattesager, og at ansættelsessager ofte varetages af en fagforening.
109
Samspillet mellem
retshjælpsforsikring og fri proces mv.
kan illustreres ved nogle eksempler:
og i straffesager kan sigtede/tiltalte i de fleste tilfælde få en advokat beskikket af staten. Endvidere
gælder der i de fleste skatte- og afgiftssager en særlig godtgørelsesordning.
103
Borgeren kan også ansøge
om fri proces, hvilket dog som udgangspunkt kræver, at borgeren opfylder indkomstgrænserne.
I givet
fald vil der efter
retsplejelovens § 327 f.eks. kunne bevilges fri proces i en række nærmere angivne sager
i
første instans, herunder de fleste ægteskabs- og forældremyndighedssager.
104
Endvidere vil der i
ankesager kunne gives
fri proces,
når ansøgeren helt eller delvis har fået medhold i den foregående
If. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, ydes hel/delvis godtgørelse af udgifterne til sagkyndig bistand i borgeres sager.
Retsplejelovens § 327, stk. 1.
105
Retsplejelovens § 327, stk. 2.
106
Retsplejelovens § 328, stk. 3.
107
Retsplejelovens § 328, stk. 4.
108
Lovforslag nr. 132 af 30. marts 2005, bem. til § 329.
109
Betænkning 1436/2004, side 397-398.
104
103
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
31
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0032.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
FAMILIERETLIG SAG
A står over for en skilsmisse, hvor der er uenighed om bodeling og forældremyndighed mv. A vil ikke
kunne få hjælp af sin retshjælpsforsikring, idet det familieretlige område er undtaget.
110
A vil dog
kunne opnå fri proces, såfremt A opfylder indkomstbetingelsen.
111
Der vil ikke yderligere blive stillet
krav om rimelig grund for at opnå fri proces.
ERHVERVSSAG
B er blevet opsagt fra sit job og vil
sagsøge sin tidligere arbejdsgiver. B kan ikke få hjælp af sin
retshjælpsforsikring, da ansættelsesforhold er en del af undtagelsen vedrørende erhvervssager
112
.
Hvis B opfylder indkomstbetingelsen, vil B formentlig kunne få fri proces. Selvom erhvervssager
som
udgangspunkt er undtaget fri proces, er sager om opsigelse omfattet, og der vil være en formodning
om,
at B har rimelig grund til at føre sagen.
113
B kan evt. også henvende sig til en fagforening, hvis B er
medlem
af en sådan.
INJURIESAG
C er blevet
hængt ud på internettet og vil sagsøge for injurier. Retshjælpsforsikringen afviser at
dække, da private injuriesager som udgangspunkt er undtaget.
114
C kan herefter ansøge om
fri proces,
hvis indkomstbetingelsen er opfyldt. Der gives dog kun undtagelsesvist fri proces til injuriesager.
115
Retshjælpsforsikringens dækningsomfang har været kritiseret for at være for snævert. F.eks. har Danske
Advokater i 2012 udtalt, at mange vigtige sagstyper slet ikke kan forsikres, og at borgerne risikerer at føle
sig snydt.
116
Begrænsningerne i dækningsområdet rammer særligt de personer, der ikke opfylder
indkomstgrænsen for fri proces, herunder i særlig grad de personer, der har en indkomst lige over
grænsen. Det bemærkes i den forbindelse, at det i 2015 var 71,7 procent af alle
borgere i samlivsforhold
De fælles forsikringsvilkår pkt. 5.3.
Retsplejelovens § 327, jf. 325. Der kan dog dispenseres fra indtægtskravet, hvis sagen er af principiel karakter mv., jf. retsplejelovens § 329.
112
De fælles forsikringsvilkår pkt. 5.1, litra d.
113
Retsplejelovens § 328, stk. 3.
114
De fælles forsikringsvilkår pkt. 5.6. Såfremt C får medhold i samtlige påstande i sagen, vil retshjælpsforsikringen dog yde efterfølgende
dækning.
115
Retsplejelovens § 328, stk. 4, nr. 2.
116
Hvidbog fra Danske Advokater: Retshjælpsforsikringen er fejlbehæftet
–
og trænger til et eftersyn, 2012.
111
110
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
32
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0033.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
og 21,76 procent af alle enlige borgere,
der ikke opfyldte de økonomiske betingelser for fri proces.
117
Disse personer kan således ikke få adgang til domstolsprøvelse, medmindre de selv kan finansiere
omkostningerne.
Det er er ikke
nemt at finde løsninger på problemet med de undtagne sagsområder. Så længe
retshjælpsforsikringerne er en del af familie-/indboforsikringen,
vil forsikringsselskaberne naturligt nok
have ønsker om dækningsbegrænsninger, så udgifterne kan holdes på et niveau,
der afspejler den (ekstra)
indtægt retshjælpsforsikringen måtte udgøre. Hvis dækningsområdet skal udvides, vil det medføre en
fordyrelse af familie-/indboforsikringen,
som forsikringstagerne måske ikke er villige til at betale. Hvis
retshjælpsforsikringen udskilles til en selvstændig forsikring, vil der på den anden side formentlig være
en stor andel af
borgere, som fravælger forsikringen, hvilket kan medføre en væsentlig ringere
dækningsgrad end i dag. Samtidig vil en sådan løsning formentlig også blive
dyrere for borgerne, og man
mister samordningen i de fælles forsikringsvilkår. Forbrugerrådet Tænk er også skeptisk over for en
overgang til selvstændige retshjælpsforsikringer med varierende dækning.
”Der vil være en hel del, som ikke får tegnet
en
retshjælpsforsikring, ligesom
varierende
dækning evt. kan føre til en dækning på et uacceptabelt lavt niveau. Og i øvrigt må det
forventes,
at forsikringen bliver dyrere.”
Benedicte Federspiel, Forbrugerrådet Tænk
Det kan
også
overvejes, om der vil
være efterspørgsel på en ekstra retshjælpsforsikring, som
dækningsmæssigt kan supplere den eksisterende retshjælpsforsikring i familie-/indboforsikringerne.
Løsningen kan sammenlignes med det produkt, der udbydes af Sygeforsikringen Danmark, hvor borgere
mod
betaling til forsikringen får tilskud til en række sundhedsydelser i tillæg til bidraget fra den offentlige
sygeforsikring.
En sådan forsikring udbydes allerede til borgere i
Skandinavien af det tyske
forsikringsselskab Help. Forsikringen, der koster ca.
5.000 kr. årligt
for privatpersoner,
dækker en række
yderligere sagsområder og et antal timers almindelig advokatrådgivning.
Samtidig har forsikringen et
højere dækningsloft. Produktet er dog næppe alment kendt, idet der ikke er andre udbydere. De danske
forsikringsselskaber
kan naturligvis ikke pålægges at udbyde en sådan forsikring, men det ville være
relevant
med en undersøgelse af, hvor mange forsikringstagere, der kunne være interesseret i en sådan
supplerende forsikring gennem deres eksisterende forsikringsselskab. Hvis interessen er der, er det op
til forsikringsselskaberne at udforme et produkt og fastsætte en pris under almindelige
konkurrencevilkår.
Det anbefales på den baggrund, at
Justitsministeriet tager kontakt med Forsikring & Pension med henblik
på iværksættelse af en undersøgelse af, om der kan være efterspørgsel på en ekstra retshjælpsforsikring
117
Supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 83 (Alm. del), 2016-17).
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
33
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0034.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
gennem de danske forsikringsselskaber,
som dækningsmæssigt kan supplere den eksisterende
retshjælpsforsikring i familie-/indboforsikringerne.
Hvis
undersøgelsen viser, at der ikke er tilstrækkelig interesse hos forsikringstagerne til, at selskaberne
ønsker at udbyde en sådan forsikring, anbefales det, at indkomstgrænsen for fri proces forhøjes på de
områder, som er undtaget forsikringsdækning. Dette
vil kunne skabe en mere lige adgang til
domstolsprøvelse i de pågældende
situationer,
idet andre borgere med lav indtægt, som ikke opfylder
indkomstgrænsen for fri proces, ville kunne få
en adgang til domstolene, som de reelt ikke har i dag.
6.3 Dækningsloft
Forsikringsselskabets erstatningspligt er for hver forsikringsbegivenhed begrænset til det dækningsloft,
som er fastsat i den individuelle police eller i forsikringsvilkårene.
118
Dækningsloftet kan således variere.
På tilsvarende vis kan der være forskellige vilkår om, hvorvidt dækningsloftet gælder for den samlede
domstolsbehandling i de tilfælde, hvor sagen ankes til højere retsinstans.
119
I betænkning
1436/2004 var det efter Retsplejerådets
opfattelse væsentligt, at udgifterne i langt de
fleste retssager, hvor forsikringstageren samtidig opfyldte de økonomiske betingelser for fri proces,
kunne holdes inden for
dækningsloftet, således at der ikke var behov for at ansøge det offentlige
om
dækning af yderligere udgifter. Forsikring & Pension havde oplyst, at dækningsloftet på dette tidspunkt
lå på mellem 75.000 kr. og 130.000 kr., og at dækningsloftet blev overskredet i ca. 1 pct. af sagerne. Efter
Retsplejerådets flertals opfattelse ville et samtidigt forslag om sagsomkostninger imidlertid medføre, at
udgifterne i en række sager ville blive noget større, og flertallet anbefalede på den baggrund, at de enkelte
forsikringsselskaber løbende overvejede, om der kunne være grund til at forhøje dækningsloftet med
henblik på at fastholde den nuværende fordeling, hvor udgifterne i så godt som alle sager kunne rummes
inden for dækningsloftet. Forsikring & Pension anførte i den forbindelse, at selskaberne måtte antages
løbende at tilpasse forsikringsdækningen til kundernes behov.
120
Indtil 2013 var dækningsloftet typisk 110.000-130.000
kr., men i april 2013 henstillede Forsikring &
Pension, at dækningsloftet blev hævet til mindst 175.000 kr.
121
Forsikring & Pension henstillede samtidig,
at forsikringsselskaberne vurderede, om der var behov for at udvide dækningssummen for sager, der
behandles i flere instanser.
Der ses ikke at være nogen større forsikringsselskaber, der har undladt at efterkomme
henstillingen om
et dækningsloft på 175.000 kr. Ét mindre lokalt forsikringsselskab har dog
oplyst, at de har en
maksimumsdækning på 75.000 kr. pr. instans. Andre steder ses der også dækningsloft på op til 225.000
118
De fælles forsikringsvilkår pkt. 8.3. I De fælles forsikringsvilkår pkt. 8.4. er fastsat bestemmelser om dækningsloft ved kumulerede sager og
gruppesøgsmål.
119
De fælles forsikringsvilkår pkt. 8.5.
120
Betænkning nr. 1436/2004, s.399.
121
Forsikring & Pensions henstilling om højere dækning på retshjælpsforsikringen, 12. april 2013.
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
34
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0035.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
kr. Hos visse forsikringsselskaber stiger
dækningen, hvis forsikringstageren har fået medhold i første
instans, og modparten anker sagen.
For de forsikringstagere, der har nået dækningsloftet – hvilket ifølge Forsikring & Pension
122
skete i ca.
1 % af sagerne
–
skal forsikringstageren som udgangspunkt selv finansiere de yderligere udgifter.
123
Der
foreligger ikke oplysninger om antallet af overskridelser, siden dækningsloftet blev hævet i 2013. Det må
imidlertid formodes, at der
kan være større mørketal forbundet med de tidligere udregninger, idet der
må antages at være en række sager, der ikke bliver anlagt, eller som bliver løst ved et mindre fordelagtigt
forlig, hvis forsikringstageren på forhånd har udsigt til at gennembryde dækningsloftet. Det må ligeledes
antages, at der er forsikringstagere, som undlader at anke sager, hvis det kan bringe omkostningerne over
dækningsloftet.
Hertil kommer, at de sager,
der vindes af forsikringstageren, ikke kan være indgået i
beregningerne.
Som nævnt i rapportens kapitel 2 kan der dog ansøges om offentlig dækning
af de omkostninger, som
overstiger forsikringens dækningsloft, efter retsplejelovens § 329 eller § 336,
stk. 1.
RETSPLEJELOVENS § 329
Civilstyrelsen kan
uden for de tilfælde, der er nævnt i
retsplejelovens almindelige regler om fri proces,
meddele en
part fri proces, når særlige grunde taler for det. Dette gælder navnlig i sager, som er af
principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse, eller som har væsentlig betydning for
ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige situation.
Sager af principiel karakter eller almindelig offentlig
interesse
vil
ifølge bestemmelsens forarbejder
navnlig kunne
være sager, der rejser hidtil uafklarede
lovfortolkningsspørgsmål, sager af mere indgribende betydning over for enkeltpersoner eller grupper
samt sager,
hvor afgørelsen vil kunne tjene som præjudikat ved senere tilfælde.
Sager, som har
væsentlig betydning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige situation,
kan efter omstændighederne
være sager udsprunget af mindre selvstændig erhvervsvirksomhed.
124
I tilfælde
med retshjælpsforsikring
er det også en betingelse, at det skal være åbenbart, at sagens
omkostninger ikke kan holdes inden for forsikringens maksimum, og at dette er rimeligt begrundet i
sagens karakter eller sagens omstændigheder i øvrigt.
125
Der er
selvfølgelig sager, hvor det
allerede
ved sagens anlæg vil være klart, at sagens omkostninger vil overstige forsikringsdækningen, men der
er også sager, som
udvikler
sig på en sådan måde, at dette først står klart på et senere tidspunkt.
Forsikring & Pensions henstilling af 12. april 2013.
Forsikring & Pension har i 2012, hvor dækningsloftet som nævnt var lavere end i dag, oplyst overfor Retsplejerådet, at omkostningerne i 1-2
% af sagerne oversteg dækningsloftet, jf. Retsplejerådets redegørelse om retshjælp ved advokat m.v., 2012, s. 28. Danske Advokater
bemærkede ved den lejlighed, at der måtte være et ikke ubetydeligt mørketal. En opfattelse de også udtrykte i deres hvidbog fra 2012 om
retshjælpsforsikring: Retshjælpen er fejlbehæftet.
124
Lovforslag nr. L 132 af 30. marts 2005, bem. til § 329.
125
Lovforslag nr. L 132 af 30. marts 2005, bem. til § 329.
123
122
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
35
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0036.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
Ansøgning skal være
indgivet i rimelig tid inden sagens afslutning. Hvis der
ansøges for sent, risikerer
ansøgeren, at ansøgningen afslås.
126
Hvis
betingelserne i § 329 for at meddele fri proces på trods af en retshjælpsforsikring er til stede,
skal der foretages en
sædvanlig vurdering af, om de øvrige betingelser for at meddele fri proces er
opfyldt.
RETSPLEJELOVENS § 336,
stk. 1
Der kan også ansøges om godtgørelse
af den del af omkostningerne, som har oversteget forsikringens
dækningsloft,
hos Civilstyrelsen. De
øvrige betingelser for fri proces, herunder indkomstbetingelsen
skal være opfyldt. Endvidere skal sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt kunne begrunde,
at omkostningerne ikke har kunnet afholdes inden for forsikringens dækningsloft. Det kan f.eks. være,
når der kun er tale om en mindre overskridelse, eller når ansøgeren – efter at have fået medhold i
første instans –
taber ankesagen og skal betale sagsomkostninger for to instanser.
127
Ansøgning om
godtgørelse efter § 336 kan først indgives, når omkostningerne
har overskredet
dækningsloftet. Det
vil ofte først være tilfældet på et sent tidspunkt, evt. først ved sagens
afslutning. Bestemmelsen
anvendes ikke så ofte i praksis. Ifølge
Civilstyrelsen blev
§ 336
anvendt 9 gange i 2014, 12 gange i
2015 og 4 gange i 2016.
128
Det har tidligere været fremme, at samspillet mellem dækning via retshjælpsforsikringen og adgang til
efterfølgende dækning via retsplejelovens § 336 ikke fungerer optimalt i de tilfælde, hvor
forsikringstagerens økonomiske forhold har ændret sig fra det tidspunkt, hvor ansøgeren opnåede
forsikringsdækning, til tidspunktet for ansøgning
om fri proces.
Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis
ansøgeren har børn, der i mellemtiden er fyldt 18 år, og som derfor ikke længere medfører forhøjelse af
indkomstgrænsen, eller hvis ansøgers arbejdsmæssige situation har ændret sig.
129
Justitia har tidligere
–
i forbindelse med en analyse om fri proces
– anbefalet en ændring af retsplejelovens § 336, således at
betingelserne
for efterfølgende omkostningsgodtgørelse skal vurderes ud fra forholdene på tidspunktet
for sagens anlæg.
130
Astrid Mavrogenis:
Fri proces Retshjælp,
s. 151-157.
Lovforslag nr. L 132 af 30. marts 2005, bem. til § 329.
128
Civilstyrelsens mail til Justitia af 16. juni 2017.
129
Retsplejerådet redegørelse fra 2012 om retshjælp ved advokat m.v., s.55.
130
Fri proces
–
har danskerne reelt adgang til domstolene?
http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2016/05/Analyse_Fri-Proces-har-
danskerne-reelt-adgang-til-domstolene_Maj16-4.pdf
127
126
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0037.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
Muligheden for at ansøge om supplerende dækning efter retsplejelovens § 329 og § 336 løser
under alle
omstændigheder
ikke alle problemer.
Begge bestemmelser har en række forskellige begrænsninger i
deres anvendelse, og borgeren skal træffe beslutninger om sagens prøvelse i uvished om dækning af de
yderligere omkostninger. Der er formentlig en del forsikringstagere, som undlader at prøvet deres
sag
ved domstolene, fordi retsplejelovens § 329 og § 336 ikke giver tilstrækkelig tryghed for finansieringen
af de omkostninger, som overstiger forsikringsdækningen, ligesom der formentlig er borgere, som af
samme årsag undlader at prøve en sag i ankeinstansen, selvom de har vundet sagen i første instans.
Problemstillingen kan illustreres med et beregningseksempel og en case indhentet fra et advokatfirma:
BEREGNINGSEKSEMPEL
En
person kræver dækning på f.eks. en firmapensionsordning, efter
at
den pågældende
er blevet syg
og ikke længere modtager løn. Hvis sagen vedrører dækning i 10 år eller mere, skal retsafgifter og
omkostninger af den årlige forsikringsværdi ganges med 10. Ved dækning på 60 % af en månedsløn
på 40.000 kr. bliver sagsværdien 3,6 mio. kr. Det betyder, at den pågældende –
hvis
indkomstbetingelserne for fri proces ikke er opfyldt
– risikerer en egenbetaling på over 300.000 kr.
alene for 1. instans.
Beregning af sags-
og retsafgiftsværdi
Løn før sygdom
480.000 kr.
288.000 kr.
+72.000 kr.
=360.000 kr.
=3.600.000 kr.
Dækning
ved tab af erhvervsevne (60 %)
Værdi præmiefritagelse (15%)
Samlet årlig værdi
Retsafgiftsværdi (årlig x 10)
Beregning af sagsomkostninger
Retsafgift (1,20 %)
Berammelsesafgift (1,20 %)
Omkostninger til modpart hvis sagen tabes
Moms heraf
Salær til egen advokat
43.200 kr.
+43.200 kr.
+160.000 kr.
+40.000 kr.
+160.000 kr.
Moms heraf
+40.000 kr.
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
37
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0038.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
Samlede omkostninger
Retshjælpsforsikring
Egen
betaling første instans
Heraf til Statskassen (retsafgift og moms)
= 486.400 kr.
-175.000 kr.
=311.400 KR.
166.400 kr.
CASE
En kvinde, der havde en retshjælpsforsikring med et dækningsloft på 125.000 kr., og som ikke
opfyldte indkomstgrænsen for fri proces, blev i 2009 involveret i et færdselsuheld, som medførte
piskesmæld. Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) vurderede
erhvervsevnetabet til under 15 %, idet
sygemeldingen ca. 2 år efter ulykken og den senere overgang
til fleksjob ikke blev anset for at være en følge af ulykken. I juli 2013 blev der anlagt en retssag om 25
% erhvervsevnetab. Sagen blev undervejs forelagt Retslægerådet om medicinsk sammenhæng,
ligesom den på ny blev forelagt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som fastholdt sin tidligere
vurdering. Ved byrettens dom i januar 2017 fik kvinden medhold og blev tilkendt erstatning på
863.500 kr. + renter og 100.000 kr. i sagsomkostninger. Forsikringsselskabet ankede dommen
inden betalingsfristens udløb. Som det fremgår af regneeksemplet nedenfor, ville kvinden risikere en
egenbetaling på over 350.000 kr., hvis hun tabte ankesagen.
131
Derfor blev der forsøgt indgået
forlig, men forsikringsselskabets tilbud var for ringe. Sagen er endnu ikke afsluttet.
Byretten
Retsafgift
20.880 kr.
Berammelsesafgift
Gebyr til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Advokatsalær
I alt
+20.880 kr.
+ 9.000 kr.
+100.000 kr.
=150.760 kr.
131
Det bemærkes, at både advokatsalær og dermed omkostninger til modparten ved tabt sag er sat øverst i intervallet for sager med værdi på
mellem 500.000
–
1.000.000 kr., men det er I overensstemmelse med byrettens vurdering, idet sagen både havde været forbi Retslægerådet og
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Omkostningsbeløbet og salær ville muligvis blive mindre i landsretten, men selv hvis dette reduceres til
60.000 kr. x 2 for landsretten og dermed 80.000 kr. mindre end i opgørelsen ovenfor, er borgerens samlede omkostningsrisiko i en vundet sag
stadig mellem 250-300.000 kr. udover retshjælpsforsikringen.
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
38
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0039.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
Retshjælpsforsikring
Egenbetaling i byretten
-125.000 kr.
=25.760 kr.
Landsretten (hvis sagen tabes)
Retsafgift
Berammelsesafgift
20.880 kr.
+20.880 kr.
Gebyr til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Advokatsalær
Omkostninger til modpart (byret + landsret)
I alt
Samlet
udgift udover retshjælp
+23.040 kr.
+100.000 kr.
+200.000 kr.
=364.800 kr.
390.560 kr.
De ovenstående eksempler viser, at i sager med højere sagsværdi kommer forsikringstageren nemt til at
stå i en situation, hvor spørgsmålet om domstolsprøvelse skal afvejes nøje i forhold til den økonomiske
risiko, hvis sagen tabes. Dette gælder både domstolsprøvelse i første og anden instans, herunder også
tilfælde hvor forsikringstageren har vundet sagen i første instans, og modparten anker dommen.
Det er
et problem, at forsikringernes dækningsloft er ude af trit med borgerens omkostningsrisiko.
Hvis der ikke
er tryghed for, at omkostningerne kan dækkes på anden måde, vil der formentlig være mange
forsikringstagere, der ikke tør løbe den økonomiske risiko ved domstolsprøvelse, som i de nævnte
eksempler kan være på langt over 300.000 kr.,
hvilket svarer til langt over 250.000 kr. ved et
dækningsloft på 175.000 kr. Disse borgere kan derfor være nødsaget til at opgive deres krav, give efter
for modpartens krav eller indgå et mindre fordelagtigt forlig.
Disse bekymringer har borgere med fri
proces ikke, idet denne
ordning ikke har noget dækningsloft (med mulighed
for
supplerende dækning).
På denne baggrund
anbefales det, at Justitsministeriet kontakter Forsikring & Pension samt
forsikringsselskaberne med henblik på en afklaring af, om det maksimale dækningsloft kan forhøjes til et
niveau, som også kan dække omkostningerne i sager med en højere sagsværdi. Dette kan ske ved en
henstilling fra Forsikring & Pension om
generel forhøjelse af dækningsloftet i første instans og
fastsættelse af supplerende dækningsloft i anden instans, når forsikringstageren vinder sagen i første
instans, og modparten anker dommen.
Hvis dækningsloftet ikke kan hæves til et tilfredsstillende niveau, anbefales en lempelse af betingelserne
for at anvende de supplerende regler i retsplejelovens § 329 og § 336, således at der sikres en højere grad
af tryghed for personer, der vil have deres sag prøvet ved domstolene. Dette gælder selvfølgelig ikke
mindst for den persongruppe, der opfylder
indkomstgrænsen
for fri proces,
og som i disse tilfælde ville
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
39
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0040.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
have haft en større økonomisk tryghed, hvis de ikke havde haft en retshjælpsforsikring, som går forud for
fri proces.
Det kan naturligvis også overvejes at gøre en forhøjelse af retshjælpsforsikringens dækningsloft til en del
af
en supplerende retshjælpsforsikring, jf. anbefalingen i kapitel 6.2 ovenfor. Det findes også i det omtalte
forsikringsprodukt fra det tyske forsikringsselskab Help.
Det må dog antages, at en sådan
mulighed
særligt vil blive benyttet af borgere med gode økonomiske og personlige ressourcer, mens
andre borgere
fortsat vil stå i en situation, hvor dækningsloftet
uagtet
reglerne i retsplejelovens § 329 og § 336 reelt
forhindrer dem i at få prøvet sager med høj sagsværdi
ved domstolene.
6.4 Dækkede omkostninger
Ifølge de fælles forsikringsvilkår dækker retshjælpsforsikringen som udgangspunkt følgende
omkostninger:
132
•
•
•
•
•
Egne sagsomkostninger
Pålagte omkostninger til modparten
Omkostninger til syn og skøn udmeldt af retten
Omkostninger
til retsmægling, som forudgående godkendes af selskabet
Andre sagsomkostninger, som selskabet godkender
Derimod
dækker retshjælpsforsikringen som udgangspunkt ikke omkostninger ved indledende
undersøgelser som f.eks. sagkyndige undersøgelser, der har til formål at fastlægge, hvorvidt der er
grundlag for at føre en sag.
133
UDGIFTER TIL NØDVENDIGE INDLEDENDE UNDERSØGELSER
Ankenævnet fandt ikke anledning til at kritisere forsikringsselskabets afslag på at yde
retshjælpsdækning for udgifter til indledning af en voldgiftssag, der blandt andet havde til formål
at fastlægge, om
- og i givet fald i hvilket omfang -
en ejendom led af mangler. Nævnet lagde
endvidere vægt på, at det ikke var bevist, at der forelå en konkret og aktuel tvist.
134
Forsikringen
dækker heller ikke udgifter til almindelig advokatrådgivning. Dette gælder som
udgangspunkt også advokatens arbejde med at undersøge, om forsikringstageren har en sag, der er
132
133
De fælles forsikringsvilkår, pkt. 6.
Udgifter til syn og skøn og andre undersøgelser afholdt før sagens krav er afklaret, regnes ifølge Ankenævnet for Forsikring ikke for afholdt
med rimelig grund, jf. bl.a. afgørelse af 19. april 2017 i sag nr. 90303. Såfremt undersøgelserne munder ud i, at det kan konstateres, at der er en
tvist, vil forsikringstageren dog muligvis kunne opnå efterfølgende dækning, jf. Wiisbye:
Retshjælpsforsikringen,
side 73.
134
Afgørelse af 22. april 2015 i sag nr. 86.625
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
40
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0041.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
dækket af forsikringen,
og anmeldelse af sagen til forsikringsselskabet.
135
Advokaten
kan derfor opkræve
salær for dette arbejde, hvis borgeren forinden er blevet opmærksom herpå.
Ankenævnet
har
i særlige tilfælde
fundet, at forsikringsselskabet
skulle yde en skønsmæssigt fastsat
dækning for indledende advokatbistand,
når
forsikringsselskabet har påført forsikringstageren ekstra
omkostninger til det indledende advokatarbejde.
UDGIFTER TIL INDLEDENDE ADVOKATBEHANDLING
Ankenævnet udtalte, at en advokats arbejde med at ansøge om retshjælpsdækning og oplyse
sagens juridiske grundlag
som udgangspunkt ikke honoreres særskilt. I den konkrete sag fandt
nævnet dog, at selskabet på grund af gentagne uberettigede afslag havde påført klageren
merudgifter til advokat, som blev dækket med et skønsmæssigt fastsat beløb på 5.000 kr.
136
I tilfælde, hvor forsikringsselskabet ikke har påført forsikringstageren ekstra omkostninger til det
indledende advokatarbejde, er det imidlertid forsikringstageren selv, som skal betale samtlige udgifter til
den indledende advokatbehandling.
137
Omkostningerne afhænger
bl.a. af sagens kompleksitet og
varighed, typen af advokatfirma og den sagsbehandlende advokat (advokatfuldmægtig, advokat eller
partner i advokatfirmaet). Det almindelige salær til en advokat ser ud til at ligge på ca. 2.500 kr. i timen.
Det betyder, at
indledende advokatarbejde på f.eks. to timer vil koste 5.000 kr. I komplicerede sager vil
betalingen dog kunne være langt højere.
I sager med fri proces er foranstaltninger,
som med føje er foretaget,
inden der er meddelt fri proces,
også
dækket
af bevillingen,
jf. retsplejelovens § 331, stk. 4, 2. pkt. Både udgifter til indledende undersøgelser
og indledende advokatbehandling kan dækkes, når foranstaltningerne anses for foretaget med føje i
forhold til den konkrete sag.
Det er retten, som afgør
dette.
138
Der er også en række øvrige
omkostninger, som er undtaget forsikringsdækning:
139
•
•
•
•
•
•
Omkostninger, som ikke er afholdt med rimelig grund
Forsikringstagers egne rejseomkostninger eller tabte arbejdsfortjeneste
Omkostninger i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse, arrest, midlertidige afgørelser om forbud og
påbud, herunder sikkerhedsstillelse mv.
Omkostninger til tvister, der kan behandles ved et klagenævn eller som kan påklages til en
offentlig myndighed
Omkostninger
dækket af forsikringstagers ansvarsforsikring
Omkostninger, som skyldes forsømmelse fra forsikringstager eller forsikringstagers advokat
135
136
Ankenævnets afgørelse af 25. maj 1999 i sag nr. 49.071 og afgørelse af 5. august 2015 i sag nr. 87.927.
Afgørelse af 3. august 2016 i sag nr. 89484.Se også afgørelse af 2. august 2017 i sag nr. 90660.
137
Når advokaten forud har gjort opmærksom på, at der ville blive opkrævet betaling herfor.
138
Astrid Mavrogenis
Fri Proces retshjælp (2012),
s. 191-193 og den her anførte domstolspraksis.
139
De fælles forsikringsvilkår pkt. 7.
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
41
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0042.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
Den undtagelse, der i praksis giver anledning til mest debat, er omkostninger, der ikke er afholdt med
rimelig
grund. Vilkårene eksemplificerer, at denne undtagelse f.eks. vil finde anvendelse, hvis
forsikringstager ikke skønnes at have rimelig grund til at føre sagen, eller hvis omkostningerne ikke står i
rimeligt forhold til sagens genstand.
140
Det er selskabet, der
har bevisbyrden for, at der ikke har været
rimelig grund til afholdelsen.
141
Den udbetalte erstatning ydes til dækning af sagsomkostninger med fradrag af de omkostninger, der
økonomiske betingelser for fri proces er opfyldt.
144
måtte være tilkendt fra modparten og med fradrag af eventuel selvrisiko.
142
Selvrisikoen er med ganske
få undtagelser på 10 % af sagens værdi dog mindst 2.500 kr.
143
Der beregnes dog ikke selvrisiko, hvis de
Som det fremgår af gennemgangen ovenfor,
er der en del udgifter, som forsikringstageren kan risikere at
skulle betale, selvom der er opnået forsikringsdækning.
Udover omkostninger, der overstiger
sager med lav sagsværdi ligge på ca. 7.500 kr.
145
Hvis der også er behov for indledende undersøgelser, vil
de samlede udgifter i en sådan sag hurtigt kunne komme op på 20.000 kr.
146
dækningsloftet, jf. kapitel 6.3 ovenfor, gælder det ikke mindst
selvrisiko, evt.
indledende undersøgelser
og advokatens indledende arbejde. Alene selvrisiko og indledende advokatarbejde vil i de mest simple
Disse udgifter
kan være en væsentlig barriere for domstolsprøvelse. Samtidig
kan det stille personer, som
opfylder indkomstgrænserne for fri proces ringere, end hvis de ikke havde forsikring –
denne gruppe er
alene undtaget udgifterne til selvrisiko.
Dette kan delvist
løses ved en forhøjelse af dækningsloftet eller en ændring af reglerne i retsplejelovens
§ 329 og § 336, således at der i videre omfang er mulighed for offentlig finansiering af omkostninger
udover forsikringsdækningen, jf. anbefalingen i kapitel 6.3
ovenfor.
Det anbefales yderligere, at der
generelt skabes mulighed for dækning af udgifterne til indledende
undersøgelser og advokatarbejde, når disse foranstaltninger er iværksat med føje. Dette kan ske ved
indføjelse af en bestemmelse som retsplejelovens § 331, stk. 4, 2. pkt., i de fælles forsikringsvilkår.
Der bør herudover foretages en nærmere undersøgelse af praksis i henholdsvis forsikringsregi og fri
proces-regi
i forhold til, hvilke omkostninger der dækkes under de to ordninger. Undersøgelsen skal
anvendes til sikring af, at borgere med forsikringsdækning ikke stilles ringere end borgere, der kan opnå
fri proces (bortset fra betaling af selvrisiko).
De fælles forsikringsvilkår pkt. 7, litra a.
Retshjælpsforsikring med kommentarer, side 46 og Wiisbye side 227.
142
De fælles forsikringsvilkår pkt. 8.1 og 8.2.
143
Der er dog også eksempler på andre selvrisikobeløb, f.eks. 3.900 kr. pr. instans.
144
De fælles forsikringsvilkår pkt. 8.2.
145
Selvrisikoen er minimum 2.500 kr. og to timers advokatarbejde koster ca. 5.000 kr.
146
F.eks. kostede en rapport fra en rådgivende ingeniør 11.500 kr. i en sag, som Ankenævnet for Forsikring afgjorde den 5. august 2015 (sag
nr. 87927).
141
140
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
42
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0043.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
7. Tilsyn med retshjælpsforsikringsområdet
Som det fremgik af rapportens kapitel 4, er det ikke muligt
at skaffe data på retshjælpsforsikringsområdet,
der kan danne grundlag for nærmere undersøgelser af, hvor mange anmeldelser forsikringsselskaberne
imødekommer, hvor mange af forsikringstagerne i disse sager, som opfylder indkomstbetingelserne for
fri
proces, og om der er forskel på de gennemsnitlige sagsomkostninger i sager, der føres med henholdsvis
fri proces og forsikringsdækning.
Manglen på data sammenholdt med de konstaterede begrænsninger i forsikringsdækningen og det
utilfredsstillende samspil
mellem fri proces og retshjælpsforsikring giver også anledning til overvejelser
om nødvendigheden af et mere overordnet tilsyn med området.
I betænkning 1436/2004
147
blev det - i forbindelse med overvejelser om tilpasning af de to ordningers
anvendelse af betingelsen om rimelig grund, jf. kapitel 6.1 -
forudsat af Retsplejerådets flertal, at
Civilstyrelsen
løbende skulle følge udviklingen i praksis, og at spørgsmålet kunne tages op med
forsikringsbranchen, hvis der opstod en uhensigtsmæssig diskrepans mellem
vurderingen i fri proces-regi
og forsikringsregi.
Det var desuden forudsat, at det offentlige kunne anfægte forsikringsselskabernes
afslag på dækning ved klage til Ankenævnet for Forsikring. Opgaven med at vurdere, om det offentlige
burde gennemføre et krav
mod forsikringsselskabet, skulle ligeledes ligge hos Civilstyrelsen.
148
Retsplejerådet har også senere forudsat, at Civilstyrelsen skulle indbringe afslag på forsikringsdækning
for Ankenævnet i tilfælde, hvor
forsikringsselskabernes vurderinger ikke har været
mindst lige så
lempelige som retsplejelovens regler om fri proces.
149
Justitia har anmodet Civilstyrelsen om at oplyse, hvordan tilsynet udmønter sig i praksis. Civilstyrelsen
har i den forbindelse meddelt,
150
at styrelsen løbende følger udviklingen i forbindelse
med behandlingen
af sager om fri proces. Endvidere har styrelsen indgået en aftale om, at styrelsen kan indbringe
forsikringsselskabernes afslag på dækning for Ankenævnet for Forsikring, hvis der efterfølgende
meddeles fri proces eller retshjælp. Civilstyrelsen er dog ifølge aftalen forpligtet til først at kontakte
selskabet med henblik på at løse sagen uden indbringelse for Ankenævnet.
Civilstyrelsen har dog endnu ikke indbragt
sager for Ankenævnet, ligesom Civilstyrelsen ikke ses at have
haft nogen korrespondance med forsikringsselskaberne i 2007-2017.
151
Tilsynet har indtil videre alene
bestået i, at styrelsen bliver gjort bekendt med forsikringsselskabers skøn, når de modtager ansøgninger
om fri proces fra personer, der tidligere har fået afslag på retshjælpsforsikring, og der er ikke udarbejdet
oversigter vedrørende forsikringsselskabernes
praksis eller lignende.
152
Betænkning 1436/2004, side 37-38.
Betænkning 1436/2004, side 394.
149
Retsplejerådets redegørelse om retshjælp ved advokat m.v., 2012, s. 53-54.
150
Civilstyrelsens breve til Justitia af 12. juni og 10. august 2017.
151
Civilstyrelsens brev til Justitia af 10. august 2017.
152
Telefonsamtale ml. Civilstyrelsen og Justitia den 6. september 2017.
148
147
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
43
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0044.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
Hvis der skal sikres et tilfredsstillende samspil mellem fri proces og retshjælpsforsikringer både nu og
fremover, må det imidlertid anses for nødvendigt med et mere generelt og aktivt tilsyn med området. Det
anbefales derfor, at der etableres
et sådant tilsyn
ved enten Civilstyrelsen eller f.eks. Finanstilsynet.
Som et naturligt led i dette tilsyn
bør
det
også drøftes
med Forsikring & Pension, hvordan der kan sikres
relevante data med henblik på følge udviklingen i retshjælpsforsikringsområdet samt samspillet mellem
fri proces og retshjælpsforsikringer.
Disse data bør som minimum omfatte følgende:
•
•
Det samlede antal anmeldelser
til retshjælpsforsikringerne og antallet af imødekomne
anmeldelser.
I hvilket omfang forsikringstagere, hvis anmeldelser imødekommes, samtidig opfylder
indkomstgrænsen for fri proces. Denne gruppe burde umiddelbart kunne identificeres, da de ikke
skal betale selvrisiko, jf. kapitel 6.4.
•
De reelle gennemsnitlige omkostninger pr. forsikringssag.
De nævnte data bør snarest muligt anvendes til bl.a. en afdækning af, om der er sket en reel nedgang i
antallet af sager ved domstolene for den persongruppe,
der opfylder de økonomiske betingelser for fri
proces (uanset om omkostninger er dækket af en retshjælpsforsikring eller gennem ordningen om fri
proces).
Endvidere
bør data anvendes til
at sammenligne de gennemsnitlige sagsomkostninger i de to ordninger
med henblik på en vurdering af eventuelle kvalitetsforskelle. Oplysninger om de gennemsnitlige
omkostninger i sager med fri proces bør derfor også fremskaffes.
8. Konklusion
Justitsminister Søren Pape Poulsen har tidligere afvist behovet for ændringer af ordningen
om fri proces,
bl.a. med henvisning til, at langt de fleste borgere har en retshjælpsforsikring, og at ordningerne supplerer
hinanden.
153
Denne analyse viser imidlertid, at der er behov for ændringer af begge ordninger, hvis der
skal sikres en reel
og lige adgang til domstolsprøvelse.
Analysen viser bl.a., at retshjælpsforsikringerne har en række praktiske og formelle begrænsninger,
der
står i vejen for forsikringens anvendelses.
Det skyldes bl.a.:
•
Uvidenhed hos forsikringstagerne om en tegnet retshjælpsforsikring og dennes indhold.
153
Se bl.a. justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 903 (Alm. Del) 2016/2017 fra Folketingets Retsudvalg.
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
44
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0045.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
•
•
•
•
•
•
At klagesystemet og samspillet mellem de forskellige ordninger er kompliceret, ligesom der kan
være meget lange sagsbehandlingstider, når forsikringsselskabet ikke straks dækker.
bl.a. på grund af et lavt salær.
At over halvdelen af landets advokater ikke
vil påtage sig sager dækket af en retshjælpsforsikring,
Ugennemsigtighed i forsikringsselskabernes
afgørelser.
Manglende krav til begrundelsen ved forsikringsselskabernes
afslag på dækning,
f.eks. sager
inden for det familieretlige
område.
At mange almindelige sagstyper helt er undtaget
forsikringsdækning,
f.eks. sager inden for det
familieretlige område.
At
forsikringens dækningsloft i flere tilfælde er for lavt til at dække alle omkostninger
i sager med
høj sagsværdi,
hvilket f.eks. er et problem i sager om tabt arbejdsevne, som har stor betydning for
forsikringstagerens eksistensvilkår. Her kan borgeren risikere at stå med en regning på langt over
250.000 kr.
At borgeren selv skal betale en række øvrige omkostninger,
herunder selvrisiko, evt. indledende
undersøgelser
og evt. indledende advokatbehandling. Alene selvrisiko og indledende
•
advokatarbejde vil i de mest simple sager med lav sagsværdi ligge på ca. 7.500 kr.
154
Hvis der også
er behov for indledende undersøgelser, vil de samlede udgifter i en sådan sag hurtigt kunne
komme op på 20.000 kr.
155
Det betyder, at der er borgere, som
ender med at stå i en situation, hvor de ikke kan få den hjælp, som de
havde regnet med, og som af
økonomiske årsager eller
andre grunde afstår
fra at gøre deres ret gældende
ved en domstol. De
må derfor opgive deres krav, give efter for modpartens krav eller indgå et mindre
fordelagtigt forlig.
Analysen viser samtidig, at samspillet mellem forsikringsordningen og fri proces-ordningen ikke fungerer
godt nok. Eftersom ordningen om fri proces som udgangspunkt ikke kan anvendes af borgere med
retshjælpsforsikring, og omkostningsdækningen er bedre ved fri proces, er der
borgere med
retshjælpsforsikring, som er stillet ringere, end hvis de ikke havde
haft en forsikring. Der sker herved en
udhuling af ordningen om
fri proces, som ellers skulle sikre, at borgernes adgang til retfærdighed blev
mindre afhængig af pengepungens størrelse. Denne svækkelse af borgerens adgang til domstolene
er
betænkelig og må anses for at være i strid med forudsætningerne bag ordningen om fri proces.
Det anbefales derfor, at retsplejeloven ændres, således at personer, der opfylder indkomstgrænsen for
fri proces, fremover kan anvende fri proces-ordningen, selv om de har en retshjælpsforsikring.
155
Selvrisikoen er minimum 2.500 kr. og to timers advokatarbejde koster ca. 5.000 kr.
F.eks. kostede en rapport fra en rådgivende ingeniør 11.500 kr. i en sag, som Ankenævnet for Forsikring afgjorde den 5. august 2015 (sag
nr. 87927).
154
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
45
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0046.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
Civilstyrelsen kan i så fald opkræve den del af omkostningerne, som en eventuel forsikring skal dække,
hos det pågældende forsikringsselskab.
Det anbefales også, at Justitsministeriet ser nærmere på samspillet mellem de tre underliggende
ordninger om retshjælp, fri proces og retshjælpsforsikringer med henblik på at sikre et bedre samspil
mellem ordningerne og/eller udtænkning af et helt nyt og enkelt system med borgeren i fokus.
I øvrigt fremsættes nedenstående anbefalinger,
der tager udgangspunkt i
den nuværende ordning
og en
videreudvikling heraf.
Det bemærkes i den forbindelse, at retshjælpsforsikringer
er et privat produkt, og
at det er de private udbydere, som beslutter, hvilke produkter de vil tilbyde deres kunder, og hvilke
betingelser
der skal gælde for forsikringsdækning.
En del af rapportens
løsningsforslag kræver derfor, at
Justitsministeriet skal
indgå dialog med forsikringsbranchen om ændringer af forsikringsvilkårene.
ANBEFALINGER
VEDR. PRAKTISKE BEGRÆNSNINGER
•
En
styrkelse af muligheden for forudgående juridisk bistand i form af retshjælp, jf. også
anbefalingerne i Justitias analyse om retshjælp fra juli 2017 (denne rapports kapitel 5.1 og
5.2).
Information til borgerne om retshjælpsforsikringsordningen og ordningerne om retshjælp og
fri proces (rapportens kapitel 5.1 -5.3).
Iværksættelse af foranstaltninger, som kan nedbringe sagsbehandlingstiden i Ankenævnet
for Forsikring til et væsentligt lavere niveau, f.eks. 3-4 måneder (rapportens kapitel 5.3).
Ændring af praksis for prioritering af sager i Civilstyrelsen, således at der tages hensyn til
forudgående langstrakte forløb hos forsikringsselskaber og evt. Ankenævnet for Forsikring
(rapportens kapitel 5.3).
•
•
•
•
•
Nærmere undersøgelser af, om –
og i givet fald hvor meget
– advokatsalæret vil kunne stige,
uden at forsikringerne væsentligt fordyres (rapportens kapitel 5.4).
Omlægning af salærfastsættelsen til advokater med henblik på at sikre en mere reel adgang
til domstolsprøvelse i de tilfælde, hvor sagen har en lav sagsværdi og dermed et lavt salær
(rapportens kapitel 5.4).
En nærmere undersøgelse af konsekvenserne ved at åbne op for aftaler mellem advokat og
forsikringstager om betaling af yderligere salær,
herunder om forudsete negative
konsekvenser vil kunne forebygges (rapportens kapitel 5.4).
•
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
46
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0047.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
•
En mere gennemskuelig og ensartet proces mellem advokat og forsikringsselskab (rapportens
kapitel 5.4).
ANBEFALINGER VEDR. FORMELLE BEGRÆNSNINGER
•
Forsikringsvilkårenes bestemmelse om pligten til at begrunde afgørelser bør
uddybes med
bemærkninger om begrundelsespligtens nærmere indhold. Dette vil gøre det nemmere for
forsikringstageren at forstå afgørelsen og vurdere sine muligheder (rapportens kapitel 6.1).
•
En bestemmelse i de fælles retshjælpsvilkår om, hvilke kriterier der bl.a. skal indgå i afgørelsen
af, om en forsikringstager har rimelig grund til at indbringe en sag for domstolene eller en
voldgift, samt formodningsregler for hvordan vurderingen skal falde ud i særlige sagstyper
(rapportens kapitel 6.1).
•
En undersøgelse af, om der kan være efterspørgsel på en ekstra retshjælpsforsikring, som
dækningsmæssigt kan supplere den eksisterende retshjælpsforsikring i familie-
/indboforsikringerne (svarende til den eksisterende ordning med Sygeforsikringen Danmark).
Hvis denne undersøgelse
viser, at der ikke er tilstrækkelig interesse hos forsikringstagerne til,
at de danske forsikringsselskaber ønsker at udbyde en sådan forsikring, anbefales det, at
indkomstgrænsen for fri proces forhøjes på de områder, som er er undtaget
forsikringsdækning,
med henblik på at skabe en mere lige adgang til domstolsprøvelse i de
omhandlede tilfælde (rapportens kapitel 6.2).
At det maksimale dækningsloft forhøjes til et niveau, som også kan dække omkostningerne
i
sager med en højere sagsværdi, og som tager højde for ekstra omkostninger i ankeinstansen.
Hvis det ikke kan lade sig gøre at få hævet dækningsloftet til et tilfredsstillende niveau,
anbefales en lempelse af betingelserne for at anvende reglerne i
retsplejelovens § 329 og §
336
om dækning af omkostninger, der overstiger forsikringens dækningsloft
(rapportens
kapitel 6.3).
En
ændring af retsplejelovens § 336, således at betingelserne for efterfølgende
omkostningsgodtgørelse, når sagens omkostninger overstiger forsikringens dækningsloft,
skal vurderes ud fra forholdene på tidspunktet for sagens anlæg (rapportens kapitel 6.3).
Indførelse af en bestemmelse i de fælles forsikringsvilkår om, at udgifter
til indledende
undersøgelser og
indledende advokatarbejde
kan dækkes af forsikringen, når
disse
•
•
•
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
47
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823775_0048.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikringer
–
en reel tryghed?
foranstaltninger
er iværksat med føje. Dette vil svare til ordningen om fri proces.
(rapportens
kapitel 6.4).
•
En nærmere undersøgelse af praksis i henholdsvis forsikringsregi og fri proces-regi
i forhold
til, hvilke omkostninger der dækkes under de to ordninger. Undersøgelsen skal anvendes til
sikring af, at borgere med forsikringsdækning i øvrigt
ikke stilles ringere end borgere, der kan
opnå fri proces –
bortset fra betaling af selvrisiko (rapportens kapitel 6.4).
Herudover viser analysen, at den
betydelige nedgang i antal sager med fri proces ikke i tilstrækkelig grad
kan forklares med det generelle fald i antallet af civile sager, lovændringen i 2007 eller andre
lovændringer. Samtidig findes der ikke data på retshjælpsforsikringsområdet, som kan
danne grundlag
for en vurdering af, om der er sket en reel nedgang i antallet af sager ved domstolene for den
persongruppe, der opfylder de økonomiske betingelser for fri proces.
Manglen på data sammenholdt med de konstaterede begrænsninger i forsikringsdækningen og det
utilfredsstillende samspil mellem fri proces og retshjælpsforsikring giver også anledning til anbefalinger
om tilsyn med retshjælpsforsikringsområdet:
ANBEFALINGER VEDR. TILSYN
•
•
Der
bør
etableres
et generelt og mere aktivt tilsyn med retshjælpsforsikringsområdet
(rapportens kapitel 7).
Som et naturligt led i dette tilsyn
bør det
drøftes med Forsikring & Pension, hvordan der kan
sikres relevante data med henblik på følge udviklingen i retshjælpsforsikringsområdet samt
samspillet mellem fri proces og retshjælpsforsikringer
(rapportens kapitel 7).
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
48