Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 79
Offentligt
1823774_0001.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikring
–
en social skæv tryghed?
RETSHJÆLPSFORSIKRING –
EN
SOCIAL SKÆV
TRYGHED?
Af advokat Birgitte Arent Eiriksson
|
27. november 2017
Sammenfatning
Langt de fleste danskere har en retshjælpsforsikring, fordi det er
et obligatorisk element i deres familie-
/indboforsikring. Det betyder dog ikke, at borgerne kan føle sig trygge, hvis der i deres privatliv opstår
tvister, som skal afgøres ved domstolene – enten fordi borgeren er blevet sagsøgt og har brug for at
forsvare
sig mod modpartens krav, eller fordi borgeren selv har brug for at anlægge sag mod en person,
virksomhed eller myndighed for at gøre sin ret gældende.
Justitia har i analysen ”Retshjælpsforsikringer – en reel tryghed?” set nærmere på begrænsningerne i
retshjælpsforsikringerne
og samspillet mellem forsikringsordningen og ordningen om fri proces. Denne
delanalyse bygger videre på den nævnte analyse, idet den anvender resultaterne til særligt at påpege
en
social
skævhed i befolkningens adgang til domstolene.
Analysen viser, at
retshjælpsforsikringerne har en række begrænsninger, som betyder, at mange borgere
ikke
får mulighed for at gøre deres ret gældende ved en domstol. Dette kan skyldes, at et sagsområde helt
er undtaget forsikringsdækning, at processen er for tung, og/eller at dækningen på de forsikrede områder
ikke er tilstrækkelig. F.eks. skal forsikringstageren
selv
betale selvrisiko, evt. indledende undersøgelser
og evt. indledende advokatarbejde. Alene selvrisiko og indledende advokatarbejde vil i de mest simple
sager
med lav sagsværdi ligge på
ca. 7.500 kr.
1
Hvis der også er behov for indledende undersøgelser, vil
de samlede udgifter
i en sådan sag hurtigt kunne komme op på 20.000 kr.
2
Hertil kommer, at
forsikringstageren
også
skal betale sagsomkostninger,
som overskrider forsikringens dækningsloft,
hvilket er et problem i sager med høj sagsværdi. Det gælder
f.eks. sager om tabt arbejdsevne, som har
stor betydning for forsikringstagerens eksistensvilkår. Her kan borgeren risikere at stå med en regning
på langt over 250.000 kr.
(hvis
forsikringens dækningsloft ligger på 175.000 kr.). Der opstår herved en
social skæv adgang til retfærdighed, hvor de økonomisk mindre privilegerede borgere ikke har råd til at
2
Selvrisikoen er minimum 2.500 kr. og to timers advokatarbejde koster ca. 5.000 kr.
F.eks. kostede en rapport fra en rådgivende ingeniør 11.500 kr. i en sag, som Ankenævnet for Forsikring afgjorde den 5. august 2015 (sag nr.
87927).
1
Om forfatteren:
2B
Af advokat Birgitte Arent Eiriksson
Birgitte Arent Eiriksson er advokat i Justitia, hvor hun bl.a. er projektleder
på projekterne
om socialt udsattes retssikkerhed og borgeres mulighed for
at få prøvet deres ret (effektiv domsstolsprøvelse).
Birgitte har i en lang
årrække besiddet en række forskellige stillinger på Justitsministeriets
område, herunder hos
Rigspolitiet og Rigsadvokaten.
3B
[email protected]
+4530868497
4B
5B
@BAEiriksson
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823774_0002.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikring
–
en social skæv tryghed?
gøre deres ret gældende og derfor er nødt til at give efter for modpartens krav eller indgå et mindre
fordelagtigt forlig.
På samme måde kan den langsommelige og komplicerede proces, som møder
forsikringstageren, når forsikringsselskabet ikke umiddelbart vil dække
omkostningerne til
domstolsprøvelse, i nogle tilfælde også være årsag til, at der er
borgere, som afholder sig
fra at prøvet
deres ret.
Analysen viser samtidig, at samspillet mellem forsikringsordningen og fri proces-ordningen ikke fungerer
godt nok. Eftersom ordningen om fri proces som udgangspunkt ikke kan anvendes af borgere med
retshjælpsforsikring, og omkostningsdækningen er bedre ved fri proces, er der
borgere med
retshjælpsforsikring, som er stillet ringere, end hvis de ikke havde haft en forsikring. Der sker herved en
udhuling af
ordningen om fri proces, som ellers skulle sikre, at borgernes adgang til retfærdighed blev
mindre afhængig af pengepungens størrelse. Denne svækkelse af borgerens adgang til domstolene er
betænkelig og må anses for at være i strid med forudsætningerne bag
ordningen om fri proces.
Justitsminister Søren Pape Poulsen har tidligere afvist behovet for ændringer af ordningen
om fri proces,
bl.a. med henvisning til, at langt de fleste borgere har en retshjælpsforsikring, og at ordningerne supplerer
hinanden.
3
Denne analyse viser
imidlertid, at der er behov for ændringer af begge ordninger, hvis der skal
sikres en reel og lige adgang til domstolsprøvelse.
1. Indledning
Adgangen til at få prøvet sin ret ved domstolene er en grundlæggende rettighed og udgør således
en
grundsten i
ethvert retssamfund. Domstolene giver borgere og virksomheder mulighed for at få afgjort
deres tvister af en instans, der er fuldstændig uafhængig af statsmagten og andre særinteresser, ligesom
domstolene har den meget væsentlige funktion, at de ved behandlingen af retssager udøver kontrol med
den offentlige forvaltning som forudsat i grundloven.
For at sikre, at adgangen til domstolene
ikke kun er forbeholdt den økonomisk privilegerede del af
befolkningen, er der fastsat regler om fri proces i retsplejeloven, som giver personer, der opfylder visse
betingelser,
mulighed for en offentligt finansieret domstolsprøvelse. Udgifterne til domstolsprøvelse kan
dog
også være dækket af en retshjælpsforsikring. I Danmark er retshjælpsforsikringer
medtaget som et
obligatorisk element i familie-/indboforsikringer (en generel forsikring) samt i kaskoforsikringer til hus,
bil og båd (forsikringer der knytter sig til den forsikrede genstand).
Ca. 95 pct. af befolkningen har tegnet
en familie-/indboforsikring og dermed
også en retshjælpsforsikring.
4
Derimod er det ikke som i visse
andre lande muligt
at tegne en selvstændig retshjælpsforsikring.
5
Retshjælpsforsikringen går forud for
3
Se bl.a. justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 903 (Alm. Del) 2016/2017 fra Folketingets Retsudvalg.
Betænkning 1436/2014, s. 166-167 og Astrid Mavrogenis:
Fri Proces Retshjælp,
2012, s. 56. En undersøgelse
foretaget af
Advice A/S for
Danske Advokater i 2012 viste dog, at det var 94 % af befolkningen, som havde en retshjælpsforsikring, jf.
Retshjælpsforsikringen er fejlbehæftet
–
og trænger til et eftersyn
af Danske Advokater og Advice A/S 2013.
5
Det tyske selskab Help Forsikring tilbyder dog advokatforsikringer i Skandinavien, som dækker advokatbistand ved retshjælpsbehov,
konflikter og retssager indenfor visse områder.
4
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
2
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823774_0003.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikring
–
en social skæv tryghed?
fri proces. Det vil sige, at når borgeren har en retshjælpsforsikring,
kan der
som udgangspunkt ikke opnås
fri proces til at føre en sag ved domstolene.
2. Anvendelse af retshjælpsforsikring og fri proces
Ca. 5
% af befolkningen står uden forsikringsdækning. Undersøgelser viser, at der navnlig er tale om
unge
og personer med lave indkomster. Som det fremgår af figur
1 nedenfor har mere end 35 % af de 21-24-
årige ikke en indboforsikring,
mens andelen for
personer over 60 år er helt nede på under 5 %.
6
Figur 1
7
Andel uden indboforsikring (pct.)
Der ses også at være en sammenhæng mellem lav indkomst og forsikring, jf. figur
2 nedenfor, der viser
andelen af ejere og lejere uden indboforsikring fordelt på indkomst. Som det fremgår, er personer med
lav indkomst overrepræsenteret i den uforsikrede gruppe,
og der er typisk tale om personer med
lejebolig.
6
Tallene virker umiddelbart høje set i forhold til antagelsen om, at ca. 95 % af befolkningen skulle have en indboforsikring. Beregningerne
stammer fra Forsikring & Pension og er udarbejdet på baggrund af tal fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse. Ifølge denne
undersøgelse er det også kun ca. 90 % af befolkningen, der har en indboforsikring. Disse tal afviger således fra andre antagelser om ca. 95 %,
men viser under alle omstændigheder en tendens i forsikringstegningen.
7
Figuren stammer fra Forsikring & Pension:
Unge sløser med forsikringen, 2013.
http://www.forsikringogpension.dk/presse/nyheder/2013/Sider/Unge-sloeser-med-forsikringen.aspx
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
3
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823774_0004.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikring
–
en social skæv tryghed?
Figur 2
8
Selv om de unge og personer med lav indkomst er overrepræsenteret i den uforsikrede gruppe, er der
stadig mange borgere med mindre
økonomiske
og
personlige ressourcer, som har en retshjælpsforsikring
gennem deres indboforsikring. Det er derfor vigtigt, at forsikringsproduktet rammer bredt, og at
forsikringen ikke i sig selv
bliver en hindring for de økonomisk svage borgeres
adgang til domstolene.
Dette gælder ikke mindst for den del af befolkningen, som kunne have anvendt ordningen om fri proces,
hvis de ikke havde haft en retshjælpsforsikring.
Antallet af sager med fri proces er faldet med 54 % fra 2007-2015, uden vi med sikkerhed kender
baggrunden herfor. Justitsminister
Søren Pape Poulsen (K)
har tidligere i forbindelse med besvarelsen af
et spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg forklaret
dette fald med henvisning til bl.a. det generelle fald i
det samlede antal civile sager.
9
Som det fremgår af figur
3 nedenfor, begyndte det samlede antal civile
sager dog først at falde lidt efter 2010 med et efterfølgende større fald fra 2011, mens antallet af sager
med fri proces har været faldende siden 2006. Det ses samtidig, at
i den periode, hvor antallet af sager
med fri proces faldt med 54 % (2007-2015), faldt det samlede antal civile sager kun med 21 %.
10
Det
generelle fald i civile sager kan derfor kun forklare en mindre del af faldet i sager med fri proces.
Figuren stammer fra Forsikring & Pensions analyserapport 2013:
Den uforsikrede restgruppe og forsikringssvindel,
side 9.
http://www.forsikringogpension.dk/presse/Statistik_og_Analyse/analyser/Documents/uforsikrede_restgruppe_og_forsikringssvindel.pdf
9
Justitsministerens besvarelse af spørgsmål 482 (Alm.del), 2016-17.
10
De bagvedliggende tal fremgår af spørgsmål 482 (Alm.del), 2016-17.
8
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
4
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823774_0005.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikring
–
en social skæv tryghed?
Figur 3
11
Civile sager med fri proces i forhold til det samlede antal
civile sager
80000
70000
60000
50000
40000
30000
20000
10000
0
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Civile sager hvor mindst én part har fri proces
Antal afsluttede civile sager afsluttet årligt i byretterne
Justitsministeren henviste endvidere til ændringen af retsplejelovens regler om fri proces pr. 1. januar
2007, indførelsen af småsagsprocessen pr. 1. januar 2008 og ændrede regler for betalingspåkrav pr. 1.
oktober 2011. Ændringen af retsplejeloven
i 2007,
hvor retshjælpsforsikring i højere grad blev gjort
primær i forhold til fri proces,
kan muligvis forklare faldet i antal sager med fri proces fra 2006 til 2007
(og til dels i 2008). Sagsantallet steg dog igen i 2009, hvorefter det har været faldende lige
siden, hvilket
lovændringen i 2007 ikke kan forklare. Indførelsen af småsagsprocessen og de ændrede regler for
betalingspåkrav kan næppe heller forklare det store fald i sager med fri proces.
Justitsministeren har således ikke været i stand til at give en
fuld
tilstrækkelig forklaring på, hvorfor
antallet af civile sager med fri proces er faldet så drastisk, herunder om adgangen til domstolsprøvelse for
den økonomisk mindre privilegerede del af befolkningen
reelt er blevet forringet. En del af de personer,
som tidligere fik adgang til domstolene gennem fri proces, er uden tvivl at finde i
retshjælpsforsikringsordningen. Det har imidlertid ikke været muligt at få data, der viser, i hvilken grad
dette gør sig gældende.
Samtidig har forsikringsordningen
en række begrænsninger,
der har betydning for alle
forsikringstagerne, men som særligt rammer den del af befolkningen, som ikke selv har råd til at betale
omkostningerne til domstolsprøvelse. I det følgende redegøres der
kort
for de begrænsninger, som i
11
Kilde: Domstolsstyrelsens mail til Justitia af 12. maj 2016 og statistikbasen på
www.domstol.dk
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
5
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823774_0006.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikring
–
en social skæv tryghed?
særlig
grad skaber en social
skævhed i adgangen til domstolene. For en nærmere gennemgang af hele
retshjælpsforsikringsområdet henvises der til Justitias hovedanalyse om emnet.
12
3. Begrænsninger i retshjælpsforsikringerne
3.1 Sagsområder
Selv om ca. 95 pct. af
befolkningen har en retshjælpsforsikring,
betyder dette ikke, at disse personer er
garanteret dækning af deres omkostninger, når de skal have prøvet en sag ved domstolene. En række helt
almindelige sagsområder er nemlig undtaget forsikringsdækning.
13
SAGER UNDTAGET
FORSIKRINGSDÆKNING
•
•
•
•
Tvister vedr.
forsikringstagers erhvervsudøvelse,
herunder f.eks. arbejdsskader.
Tvister med myndigheder i skatte-
eller afgiftsspørgsmål.
Tvister om separation, skilsmisse, forældremyndighed, samvær og underholdspligt.
14
Tvister om formueforhold, ejendomsret, samejeforhold opstået i forbindelse med indgåelse.
eller opløsning af ægteskab, registreret partnerskab, andre samlivsformer og
interessentskab.
Tvister i forbindelse med dødsbobehandling og arv.
Private injuriesager.
15
Straffesager.
16
Inkassosager mod forsikringstager.
17
•
•
•
•
For nogle af de undtagne sagsområder kan borgeren evt. finde alternative godtgørelsesmetoder eller
retshjælpsmuligheder. F.eks. kan borgeren i ansættelsessager evt. være repræsenteret ved en
fagforening, og i straffesager kan sigtede/tiltalte i de fleste tilfælde få en advokat beskikket af staten.
Endvidere gælder der i de fleste skatte- og afgiftssager en særlig godtgørelsesordning.
18
I tilfælde, hvor en sag er undtaget
forsikringsdækning,
kan
borgeren
også ansøge om fri proces, hvilket
dog som udgangspunkt kræver, at
betingelserne er opfyldt, herunder at borgerens indkomst ikke
overstiger de fastsatte
grænser.
19
I 2015 var det 71,7 % af alle borgere i samlivsforhold og 21,76 % af alle
12
13
Link indsættes
De fælles forsikringsvilkår pkt. 5.
14
Dog dækkes tvister i anden instans, hvor forsikringstager har fået helt eller delvist medhold i første instans, og tvister som føres ved udenlandsk
domstol.
15
Dog dækkes sager, hvor forsikringstager som sagsøger får medhold i samtlige påstande, og sager hvor forsikringstager som sagsøgt frifindes
for samtlige påstande.
16
Dog dækkes omkostninger til civilretlige tvister, som afgøres i forbindelse med en straffesag.
17
Dog dækkes sager, hvor der er berettiget tvivl om fordringens eksistens og/eller størrelse.
18
Ifølge skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, ydes hel/delvis godtgørelse af udgifterne til sagkyndig bistand i borgeres sager.
19
Betingelserne findes i retsplejelovens §§ 325-329.
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
6
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823774_0007.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikring
–
en social skæv tryghed?
enlige borgere,
som ikke opfyldte indkomstgrænsen.
20
Disse personer kan således ikke få adgang til
domstolsprøvelse, medmindre de selv kan finansiere omkostningerne.
INDKOMSTGRÆNSER FOR FRI PROCES
I 2017 må en enlig ansøgers indtægtsgrundlag ikke overstige 315.000 kr. Lever ansøgeren i et
samlivsforhold, må parrets samlede indtægtsgrundlag ikke overstige 400.000 kr.
De anførte beløb forhøjes med 55.000 kr. for hvert barn, herunder stedbørn og plejebørn, under 18
år, som enten bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsørges af denne.
Det er er ikke nemt at finde løsninger på problemet med de undtagne sagsområder. Så længe
retshjælpsforsikringerne er en del af familie-/indboforsikringen,
er
dækningsbegrænsningen
af stor
antages at
medføre en fordyrelse
af familie-/indboforsikringen,
som forsikringstagerne måske ikke er
villige til at betale. Det kan overvejes at udskille retshjælpsforsikringen
til en selvstændig forsikring,
men
der
vil formentlig være en stor del borgere, som vil fravælge en sådan
forsikring, hvilket vil
medføre en
væsentlig ringere dækningsgrad end i dag.
En
sådan løsning
vil
formentlig også blive dyrere for borgerne.
Det kan også overvejes, om der vil være efterspørgsel på en ekstra retshjælpsforsikring, som
dækningsmæssigt kan supplere den eksisterende retshjælpsforsikring i familie-/indboforsikringerne.
Løsningen kan sammenlignes med det produkt, der udbydes af Sygeforsikringen Danmark, hvor borgere
mod betaling til forsikringen får tilskud til en række sundhedsydelser i tillæg til
bidraget fra den offentlige
sygeforsikring.
En sådan forsikring udbydes allerede til borgere i Skandinavien af det tyske
forsikringsselskab Help. Forsikringen, der koster ca. 5.000 kr. årligt for privatpersoner,
supplerer den
danske retshjælpsforsikring, herunder på dækningsområderne. Forsikringen er dog næppe alment kendt
her i landet.
betydning for forsikringsselskaberne, som gerne vil holde
udgifterne på et niveau, der afspejler den
(ekstra) indtægt retshjælpsforsikringen måtte udgøre. Hvis dækningsområdet skal udvides, må det
Det anbefales, at Justitsministeriet tager kontakt med Forsikring & Pension med henblik på
iværksættelse af en undersøgelse af, om der kan være efterspørgsel på en
supplerende
retshjælpsforsikring gennem de danske forsikringsselskaber. Hvis undersøgelsen viser, at der ikke er
tilstrækkelig interesse hos forsikringstagerne til, at selskaberne ønsker at udbyde en sådan forsikring,
anbefales det, at indkomstgrænsen for fri proces forhøjes på de områder, som er undtaget
forsikringsdækning. Dette vil kunne skabe en mere lige adgang til domstolsprøvelse på
de omhandlede
sagsområder, idet flere
borgere med lav indtægt vil kunne få en
reel adgang til domstolene.
20
Supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 83 (Alm. del), 2016-17).
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
7
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823774_0008.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikring
–
en social skæv tryghed?
3.2 Forsikringernes dækningsloft
Forsikringsselskabets erstatningspligt er for hver forsikringsbegivenhed begrænset til det dækningsloft,
som er fastsat i den individuelle police eller i forsikringsvilkårene.
21
Eventuelle udgifter over
dækningsloftet skal forsikringstageren
selv betale. I april 2013 henstillede Forsikring & Pension, at
dækningsloftet blev hævet til mindst 175.000 kr.,
22
og langt de fleste forsikringsselskaber har
efterkommet denne henstilling.
Der er dog stadig forskel på, hvordan forsikringsselskaberne dækker på
dette punkt.
23
Ifølge
Forsikring & Pension
er det kun i ca. 1 % af sagerne, at forsikringstageren
når dækningsloftet.
24
Det
må imidlertid formodes, at der kan være større mørketal forbundet med denne
udregning,
idet der må
antages at være en række sager, der ikke bliver anlagt, eller som bliver løst ved et mindre fordelagtigt
forlig, hvis forsikringstageren på forhånd har udsigt til at gennembryde dækningsloftet. Det må ligeledes
antages, at der er forsikringstagere, som undlader at anke sager, hvis det kan bringe omkostningerne over
dækningsloftet. Hertil kommer, at
de sager, der vindes af forsikringstageren,
ikke kan være indgået i
beregningerne.
Der kan ansøges om offentlig dækning af de omkostninger, som overstiger forsikringens dækningsloft
efter retsplejelovens
§ 329 eller § 336.
RETSPLEJELOVENS § 329
Civilstyrelsen kan uden for de tilfælde, der er nævnt i retsplejelovens almindelige regler om fri proces,
meddele en part fri proces, når særlige grunde taler for det. Dette gælder navnlig i sager, som er af
principiel karakter eller af almindelig offentlig
interesse, eller som har væsentlig betydning for
ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige situation. I tilfælde med retshjælpsforsikring
er det
også
en betingelse, at det skal være åbenbart, at sagens omkostninger ikke kan holdes inden for
forsikringens maksimum, og at dette er rimeligt begrundet i sagens karakter eller sagens
omstændigheder i øvrigt.
25
Ansøgning skal være indgivet i rimelig tid inden sagens afslutning. Hvis der
ansøges for sent, risikerer ansøgeren, at ansøgningen afslås.
26
Der er selvfølgelig
sager, hvor det
allerede ved sagens anlæg vil være klart, at sagens omkostninger vil overstige forsikringsdækningen,
men der er også sager, som udvikler sig på en sådan måde, at dette først står klart på et senere
tidspunkt.
Hvis betingelserne i § 329 for at meddele fri proces på trods af en retshjælpsforsikring er
til stede, skal der foretages en sædvanlig vurdering af, om de øvrige betingelser for at meddele fri
proces er opfyldt.
De fælles forsikringsvilkår pkt. 8.3.
Forsikring & Pensions henstilling om højere dækning på retshjælpsforsikringen, 12. april 2013.
23
Ét mindre lokalt forsikringsselskab har dog oplyst, at de har en maksimumsdækning på 75.000 kr. pr. instans. Andre steder ses
der
også
dækningsloft på op til 225.000 kr. Hos visse forsikringsselskaber stiger dækningen, hvis forsikringstageren har fået medhold i første instans, og
modparten anker sagen.
24
Forsikring & Pensions henstilling af 12. april 2013. På dette tidspunkt var dækningsloftet hos forsikringsselskaberne i øvrigt lavere.
25
Lovforslag nr. L 132 af 30. marts 2005, bem. til § 329.
26
Astrid Mavrogenis:
Fri proces Retshjælp,
s. 151-157.
22
21
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
8
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823774_0009.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikring
–
en social skæv tryghed?
RETSPLEJELOVENS § 336
Civilstyrelsen kan
også beslutte at godtgøre den del af omkostningerne, som
har oversteget
forsikringens dækningsloft. De øvrige betingelser for fri proces, herunder indkomstbetingelsen skal
være opfyldt. Endvidere skal sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt kunne begrunde,
at
omkostningerne ikke har kunnet afholdes inden for forsikringens dækningsloft. Det kan f.eks. være,
når der kun er tale om en mindre overskridelse, eller når ansøgeren – efter at have fået medhold i
første instans –
taber ankesagen og skal betale sagsomkostninger for to instanser.
27
Ansøgning om
godtgørelse efter § 336 kan først indgives, når omkostningerne har overskredet dækningsloftet.
Dette vil ofte først være tilfældet på et sent tidspunkt, evt. først ved sagens
afslutning. Bestemmelsen
anvendes ikke så ofte i praksis. Ifølge
Civilstyrelsen blev
§ 336 anvendt 9 gange i 2014, 12 gange i
2015 og 4 gange i 2016.
28
Muligheden for at ansøge om supplerende dækning efter retsplejelovens § 329 og § 336 løser under alle
omstændigheder
ikke alle problemer. Begge bestemmelser har
en række forskellige begrænsninger i
deres anvendelse, og
borgeren skal træffe en række beslutninger om sagens prøvelse i uvished om
dækning af de yderligere omkostninger. Der er formentlig en del forsikringstagere,
som undlader at
prøvet deres sag ved domstolene, fordi retsplejelovens § 329 og § 336 ikke giver tilstrækkelig tryghed
for finansieringen af de omkostninger, som
overstiger forsikringsdækningen, ligesom der formentlig er
borgere, som af samme årsag undlader at prøve en sag i ankeinstansen, selvom de
har vundet sagen i
første
instans.
Problemstillingen kan illustreres med et beregningseksempel og en case indhentet fra et advokatfirma:
BEREGNINGSEKSEMPEL
– DÆKNINGSLOFT 125.000 KR.
En person kræver dækning på en firmapensionsordning, efter den pågældende er blevet syg og ikke
længere modtager løn. Ved dækning på 60 % af en månedsløn på 40.000 kr. i 10 år bliver sagsværdien
3,6 mio. kr., som der skal betales rets- og berammelsesafgift af.
Sammen med de øvrige udgifter til
advokatsalær og gebyr til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
betyder dette,
at den pågældende –
hvis
indkomstbetingelserne for fri proces ikke er opfyldt
–
risikerer en egenbetaling
på over 300.000 kr.
alene i første
instans.
27
28
Lovforslag nr. L 132 af 30. marts 2005, bem. til § 329.
Civilstyrelsens mail til Justitia af 16. juni 2017.
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
9
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823774_0010.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikring
–
en social skæv tryghed?
CASE
– DÆKNINGSLOFT 125.000 KR.
En kvinde, der ikke opfyldte indkomstgrænsen for fri proces, blev i 2009 involveret i et færdselsuheld,
som medførte piskesmæld. Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring)
vurderede
erhvervsevnetabet til under 15 %, idet sygemeldingen ca. 2 år efter ulykken og den senere
overgang til fleksjob ikke blev anset for at være en følge af ulykken. I juli 2013 blev der anlagt en
retssag om 25 % erhvervsevnetab. Sagen blev undervejs forelagt Retslægerådet
om medicinsk
sammenhæng, ligesom den på ny blev forelagt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som fastholdt sin
tidligere vurdering. Ved byrettens dom i januar 2017 fik kvinden medhold og blev tilkendt erstatning
på 863.500 kr. + renter og 100.000
kr. i sagsomkostninger. Forsikringsselskabet ankede dommen,
inden betalingsfristens udløb.
Hvis kvinden taber ankesagen, risikerer hun
en egenbetaling på over
350.000 kr. Derfor blev der forsøgt indgået forlig, men forsikringsselskabets tilbud var for ringe.
Sagen er endnu ikke afsluttet.
Eksemplerne
viser, at i sager med højere sagsværdi kommer forsikringstageren nemt til at stå i en
situation, hvor spørgsmålet om domstolsprøvelse skal afvejes nøje i forhold til den økonomiske risiko, hvis
sagen tabes.
Dette gælder både domstolsprøvelse i første og anden instans, herunder også tilfælde hvor
forsikringstageren har vundet sagen i første instans, og modparten anker dommen. Hvis der ikke er
tryghed for, at omkostningerne kan dækkes på anden måde, vil der formentlig være mange
forsikringstagere, der ikke tør løbe den økonomiske risiko ved domstolsprøvelse, som i de nævnte
eksempler kan være på langt over
250.000 kr. (hvis
dækningsloftet havde været på 175.000 kr.).
29
Disse
borgere kan derfor være nødsaget til at opgive deres krav, give efter for modpartens krav eller indgå et
mindre fordelagtigt forlig. Disse bekymringer har borgere med fri proces ikke, idet denne ordning ikke
har noget dækningsloft (med mulighed supplerende dækning).
Det anbefales, at Justitsministeriet kontakter Forsikring & Pension samt forsikringsselskaberne med
henblik på en afklaring af, om det maksimale dækningsloft kan forhøjes til et niveau, som også kan dække
omkostningerne i sager med en højere sagsværdi. Dette kan ske ved en henstilling
fra Forsikring &
Pension om generel forhøjelse af dækningsloftet i første instans og fastsættelse af supplerende
dækningsloft i anden instans, når forsikringstageren vinder sagen i første instans, og modparten anker
dommen.
Hvis dækningsloftet ikke kan hæves til et tilfredsstillende niveau,
anbefales en lempelse af betingelserne
for at anvende de supplerende
regler i retsplejelovens § 329 og § 336, således at der sikres en højere grad
af tryghed for personer, der vil have deres sag prøvet ved domstolene. Dette gælder selvfølgelig ikke
mindst for den persongruppe, der opfylder indkomstgrænsen for fri proces, og som i disse tilfælde ville
29
I de nævnte eksempler var dækningsloftet på 125.000 kr., men i dag anvendes som nævnt typisk dækningsloft på 175.000 kr.
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
10
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823774_0011.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikring
–
en social skæv tryghed?
have haft en større økonomisk tryghed, hvis de ikke havde haft en retshjælpsforsikring, som går forud for
fri proces.
Særligt for så vidt angår retsplejelovens § 336 bemærkes, at forsikringstagerens økonomiske forhold kan
have
ændret sig fra det tidspunkt, hvor ansøgeren opnåede forsikringsdækning til domstolsprøvelse, til
tidspunktet for ansøgningen om dækning af omkostninger over dækningsloftet. Dette kan f.eks. være
tilfældet, hvis ansøgeren har børn, der i mellemtiden er fyldt 18 år, og som derfor ikke længere medfører
forhøjelse af indkomstgrænsen, eller hvis ansøgers arbejdsmæssige situation har ændret sig.
30
Justitia
anbefaler derfor en ændring af retsplejelovens § 336, så betingelserne for efterfølgende
omkostningsgodtgørelse skal vurderes ud fra forholdene på tidspunktet for sagens anlæg.
31
Det kan naturligvis også overvejes at gøre en forhøjelse af retshjælpsforsikringens dækningsloft til en del
af en supplerende retshjælpsforsikring, jf. anbefalingen ovenfor vedrørende sagsområderne.
Det findes
også i det omtalte forsikringsprodukt fra det tyske forsikringsselskab Help. Det må dog antages, at en
sådan mulighed særligt vil blive benyttet af borgere med gode økonomiske og personlige ressourcer,
mens andre borgere fortsat vil
stå i en situation, hvor dækningsloftet –
uagtet reglerne i retsplejelovens
§ 329 og § 336 – reelt forhindrer dem i at få prøvet sager med høj sagsværdi ved domstolene.
3.3 Forsikringstageren skal selv betale nogle af omkostningerne
Retshjælpsforsikringen dækker som udgangspunkt ikke omkostninger ved indledende undersøgelser
som f.eks. sagkyndige undersøgelser, der har til formål at fastlægge, hvorvidt der er grundlag for at føre
en sag.
32
Omkostningerne afhænger naturligvis af undersøgelsens karakter, og der kan i visse sager være
tale om meget høje beløb. Det gælder f.eks. i sager om mangler ved fast ejendom, hvor der
ofte skal
iværksættes nærmere undersøgelser
til afklaring af, om forsikringstageren overhovedet har en sag, der
kan anmeldes til forsikringsselskabet.
Forsikringen dækker heller ikke udgifter til almindelig advokatrådgivning. Dette gælder som
udgangspunkt også advokatens
vurdering af,
om forsikringstageren har en sag, der er dækket af
forsikringen, og anmeldelsen af sagen til forsikringsselskabet.
33
Advokaten kan derfor opkræve salær for
dette arbejde, hvis borgeren forinden er blevet opmærksom herpå. Omkostningerne afhænger bl.a. af
sagens kompleksitet og varighed, typen af advokatfirma og den sagsbehandlende advokat
(advokatfuldmægtig, advokat eller partner i advokatfirmaet). Det almindelige salær til en advokat ser ud
til at ligge på ca. 2.500 kr. i timen. Det betyder, at indledende advokatarbejde på f.eks. to timer vil koste
5.000 kr. I komplicerede sager vil betalingen dog kunne være langt højere.
30
Retsplejerådet redegørelse fra 2012 om retshjælp ved advokat m.v., s.55.
Denne anbefaling findes også i
Justitias analyse:
Fri proces
–
har danskerne reelt adgang til domstolene?
http://justitia-int.org/wp-
content/uploads/2016/05/Analyse_Fri-Proces-har-danskerne-reelt-adgang-til-domstolene_Maj16-4.pdf
32
Udgifter til syn og skøn og andre undersøgelser afholdt før sagens krav er afklaret, regnes ifølge Ankenævnet for Forsikring ikke for afholdt
med rimelig grund, jf. bl.a. afgørelse af 19. april 2017 i sag nr. 90303. Såfremt undersøgelserne munder ud i, at det kan konstateres, at der er en
tvist, vil forsikringstageren dog muligvis kunne opnå efterfølgende dækning, jf. Wiisbye:
Retshjælpsforsikringen,
side 73.
33
Ankenævnets afgørelse af 25. maj 1999 i sag nr. 49.071 og afgørelse af 5. august 2015 i sag nr. 87.927.
31
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
11
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823774_0012.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikring
–
en social skæv tryghed?
I sager med fri proces er foranstaltninger, som med rette er foretaget, inden der er meddelt fri proces,
derimod
dækket af bevillingen, jf. retsplejelovens § 331, stk. 4, 2. pkt. Både udgifter til indledende
undersøgelser og indledende advokatbehandling kan dækkes, når foranstaltningerne anses for foretaget
med rette i forhold til den konkrete sag. Det er retten, som
afgør dette.
34
Hertil kommer, at forsikringstageren skal betale selvrisiko,
35
som
med ganske få undtagelser
er
på 10 %
af sagens værdi,
dog mindst 2.500 kr.
36
Der beregnes dog ikke selvrisiko, hvis forsikringstageren opfylder
de økonomiske betingelser for
fri proces.
37
Selv i
tilfælde med forsikringsdækning
er der
således
en del udgifter, som forsikringstageren selv kan
komme til at betale. Alene selvrisiko og indledende advokatarbejde vil i de mest simple sager med lav
sagsværdi ligge på ca. 7.500 kr.
38
Hvis
der også er behov for indledende undersøgelser, vil de samlede
udgifter i en sådan sag hurtigt kunne komme op på 20.000 kr.
39
Udgifter
i denne størrelsesorden er
særligt en barriere for de økonomisk svage borgeres mulighed for at få prøvet deres ret gennem
deres
retshjælpsforsikring. Samtidig kan det stille personer, som opfylder indkomstgrænserne for fri proces,
ringere, end hvis de ikke havde haft forsikring. Denne gruppe er nemlig alene undtaget udgifterne til
selvrisiko,
men ikke de øvrige udgifter.
I
en simpel sag med lav sagsværdi vil de derfor kunne risikere en
regning på f.eks. 17.000 kr., hvis der er behov for en indledende undersøgelse, og vedkommende skal
betale for indledende advokatarbejde.
Det anbefales, at der generelt skabes mulighed for dækning
af udgifterne til indledende undersøgelser og
advokatarbejde, når disse foranstaltninger er iværksat med
rette.
Dette kan ske ved indføjelse af en
bestemmelse som retsplejelovens § 331, stk. 4, 2. pkt., i de fælles forsikringsvilkår.
Der bør herudover foretages en nærmere undersøgelse af praksis i henholdsvis forsikringsregi og fri
proces-regi
i forhold til, hvilke omkostninger der dækkes under de to ordninger. Undersøgelsen skal
anvendes til sikring af, at borgere med forsikringsdækning ikke stilles ringere end borgere, der kan opnå
fri proces (bortset fra betaling af selvrisiko).
3.4 Det kan være en lang og besværlig proces
Processen frem til domstolsprøvelse kan være lang og besværlig – særligt når forsikringen ikke
umiddelbart dækker
sagens omkostninger. Det
går særligt
ud over den mere ressourcesvage del af
befolkningen, som kan have svært
ved
både at gennemskue og deltage i
en lang juridisk proces, og som
oftere vil stå i en situation, hvor den endelige afgørelse af sagen har afgørende
betydning for deres
livsførelse.
Astrid Mavrogenis
Fri Proces retshjælp (2012),
s. 191-193 og den her anførte domstolspraksis.
De fælles forsikringsvilkår pkt. 8.1 og 8.2.
36
Der er dog også eksempler på andre selvrisikobeløb, f.eks. 3.900 kr. pr. instans.
37
De fælles forsikringsvilkår pkt. 8.2.
38
Selvrisikoen er minimum 2.500 kr. og to timers advokatarbejde koster ca. 5.000 kr.
39
F.eks. kostede en rapport fra en rådgivende ingeniør 11.500 kr. i en sag, som Ankenævnet for Forsikring afgjorde den 5. august 2015 (sag nr.
87927).
35
34
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
12
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823774_0013.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikring
–
en social skæv tryghed?
Inden sagen overhovedet kan gå i gang, skal forsikringstageren først udnytte eventuelle klagemuligheder
hos offentlige myndigheder, ligesom forsikringstageren først skal benytte eventuelle muligheder for at få
tvisten
behandlet ved et klagenævn.
40
Herefter skal forsikringstageren bruge tid på at finde en advokat,
der vil påtage sig sagen. Det er ikke altid nemt, idet over halvdelen af landets advokater ikke ønsker at
føre sager, der er dækket af en retshjælpsforsikring.
MANGE ADVOKATER FØRER IKKE RETSHJÆLPSFORSIKRINGSSAGER
En undersøgelse fra 2010-2011
viste, at over 54 % af advokaterne aldrig eller kun helt
undtagelsesvist førte sager dækket af retshjælpsforsikring. 2/3 af de adspurgte advokater angav
økonomi som årsag
hertil, og 94 % af advokaterne vurderede, at sagerne generelt ikke gav et
tilfredsstillende økonomisk resultat. Blandt de advokater, som valgte at føre sager dækket af en
retshjælpsforsikring, var den hyppigst forekommende begrundelse (37,9 %), at de i forvejen
kendte
klienten, mens kun 4,1 % angav, at det var økonomisk fordelagtigt. Undersøgelsen viste også, at der
ofte er uenighed mellem advokaten og forsikringsselskabet om størrelsen af salæret, idet 77 % af de
adspurgte advokater oplevede, at der ofte/næsten
altid/altid var tvist om salæret.
41
Hvis forsikringstageren får afslag på dækning, skal den pågældende –
inden afslaget kan indbringes for
Ankenævnet for Forsikring – først klage til forsikringsselskabet.
42
Såfremt selskabet (fortsat) ikke giver
medhold eller ikke besvarer klagen, kan
sagen indbringes for Ankenævnet,
som har en sagsbehandlingstid
på op til 8 måneder.
Ved manglende forsikringsdækning kan forsikringstageren også vælge at ansøge om fri proces,
hvis
betingelserne er opfyldt. Sager om fri proces har typisk også en lang sagsbehandlingstid. Civilstyrelsen –
der træffer afgørelse om fri proces i første instans – har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på ca. 10
uger,
43
og Procesbevillingsnævnet –
som er klageinstans
– har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på
over 10 uger.
44
Hertil kommer udarbejdelse af processkrifter mellem parterne, berammelsestiderne ved domstolene,
sagens varighed og domsafsigelsen. Berammelsestiderne varierer betydeligt fra retskreds til retskreds. I
den hurtigste ret er berammelsestiden ca. 4 uger for en civil sag af en dags varighed. Blandt de mere
langsomme retter er berammelsestiden ca. 8-9
måneder.
45
Domsafsigelsen kan
tage op til 2 måneder.
46
De fælles forsikringsvilkår pkt. 3.3 og 3.4.
Danske Advokater og Advokatsamfundets undersøgelse af advokaters syn på offentlig retshjælp ved advokat, fri proces og
retshjælpsforsikring, side 23-30. Undersøgelsen er foretaget af SFI Survey i 2010-2011 og bygger på besvarelser fra 1803 advokater. Se tillige
Retshjælpsforsikringen er fejlbehæftet
–
og trænger til et eftersyn, Hvidbog fra Danske Advokater 2012, side 18 og 19.
42
Ankenævnet for Forsikrings klageguide
http://ankeforsikring.dk/klageguide/Sider/klageguide.aspx
43
Oplyst af Civilstyrelsen til Justitia ved mail af 12. juni 2017.
44
Procesbevillingsnævnets årsberetning 2016, s. 129.
45
Statistikken kan findes på domstol.dk under
’tal og fakta’ ved den enkelte byret.
http://www.domstol.dk/BORNHOLM/TALOGFAKTA/SAGSBEHANDLING/Pages/default.aspx
http://www.domstol.dk/Naestved/talogfakta/sagsbehandlingstider/Pages/default.aspx
46
Jf. retsplejelovens § 219, stk. 3, hvor fristen for domsafsigelse kan være op til 2 måneder efter endt forhandling afhængigt af sagstype.
41
40
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
13
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823774_0014.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikring
–
en social skæv tryghed?
Tidsperspektivet for en person,
der ønsker at anvende sin retshjælpsforsikring, er således meget
svingende afhængig af bl.a. sagens karakter, retskredsen, og om sagen i tilfælde af afslag skal påklages til
Ankenævnet for Forsikring, og/eller der skal ansøges om fri proces.
Variationen i forsikringsregi kan illustreres med eksemplerne nedenfor, som tager udgangspunkt i det
tidspunkt, hvor forsikringstageren skal finde en advokat, der vil påtage sig sagen. Eventuel tid, der er er
gået med at klage til offentlige myndigheder eller indbringe sagen for et privat klagenævn, er således ikke
medregnet. Endvidere er sagens varighed ved domstolene ikke medregnet.
Forsikringstager A finder hurtigt en advokat, der straks anmelder sagen til forsikringsselskabet. Inden for et par
uger modtager advokaten forhåndstilsagn om forsikringsdækning. Advokaten sender hurtigt stævningen til
retten, der 2 uger senere, når svarskrift er modtaget, berammer sagen. Berammelsestiden ved retten
varierer
mellem 4 uger og 9 måneder. Sagen har en meget kort varighed, men domsafsigelsen tager 8 uger.
Forsikringstager B har på flere måder samme forløb som forsikringstager
A ovenfor, men her skal advokaten bruge
ekstra tid på at klage til forsikringsselskabet og Ankenævnet for Forsikring samt afvente svar.
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
14
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823774_0015.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikring
–
en social skæv tryghed?
Sagsbehandlingstiden i de sager, hvor forsikringsselskabet giver tilsagn om dækning, giver formentlig ikke
anledning til de store problemer, bortset fra eventuelle lange berammelsestider hos domstolene.
Problemet opstår derimod, når forsikringsselskabet afslår dækning. Det er betænkeligt, at det skal tage
så lang tid at få behandlet en klage i Ankenævnet for Forsikring, hvor
sagsbehandlingstiden er op til 8
måneder, og hvor forsikringstageren er forpligtet til først at klage til forsikringsselskabet.
Borgere, som
forgæves har forsøgt at opnå forsikringsdækning, inden de ansøger om fri proces, udsættes således for
meget lange
og trættende forløb.
I figur 4 nedenfor er hele processen illustreret. Samspillet mellem ordningerne og den noget
komplicerede og uoverskuelige proces
– særligt når forsikringen ikke umiddelbart dækker –
kan
også
i sig
selv virke afskrækkende for mange
borgere.
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
15
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823774_0016.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikring
–
en social skæv tryghed?
Figur 4
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
16
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823774_0017.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikring
–
en social skæv tryghed?
Det anbefales, at Justitsministeriet ser nærmere på samspillet mellem de tre underliggende ordninger
om retshjælp, fri proces og retshjælpsforsikringer med henblik på at sikre et bedre samspil mellem
ordningerne og/eller udtænkning af et
helt nyt og enkelt
system med borgeren i fokus. En sådan løsning
vil dog nødvendigvis have længere udsigter.
På kort sig anbefales:
•
Mere borgerrettet information om alle tre ordninger og en styrkelse af den indledende retshjælp,
som ofte er afgørende for, at borgeren når videre i processen på vej mod domstolsprøvelse, jf.
anbefalingerne i Justitias rapport om retshjælp fra juli 2017.
47
•
•
•
Foranstaltninger, som kan nedbringe sagsbehandlingstiden i Ankenævnet for Forsikring til et
væsentligt lavere niveau, f.eks. 3-4 måneder.
At
der tages hensyn til langstrakte forløb hos forsikringsselskaber og evt. Ankenævnet for
Forsikring, når ansøgninger om fri proces skal prioriteres i Civilstyrelsen.
At præmisserne for advokaternes medvirken i forsikringssager forbedres med henblik på at
sikre
borgerne en bred adgang til kvalificeret rådgivning. Dette kan ske ved at forbedre processen
mellem advokat og forsikringsselskab samt at forhøje salærerne, som ikke har været ændret siden
den 1. januar 2009.
48
Salærforhøjelserne bør på den anden side ikke få en sådan størrelse, at
forsikringsbetalingen forhøjes mærkbart.
4. Konklusion
Justitsminister Søren Pape Poulsen har tidligere afvist behovet for ændringer af ordningen om fri proces,
bl.a. med henvisning til, at langt de fleste borgere har en
retshjælpsforsikring, og at ordningerne supplerer
hinanden.
49
Denne analyse viser imidlertid, at der er behov for ændringer af begge ordninger, hvis der
skal sikres en reel og lige adgang til domstolsprøvelse.
Analysen viser, at
retshjælpsforsikringerne har en række begrænsninger, som betyder,
at mange borgere
ikke får mulighed for at gøre deres ret gældende ved en domstol. Dette kan skyldes, at et sagsområde helt
er undtaget forsikringsdækning, at processen er for tung, og/eller at dækningen på de forsikrede områder
ikke er tilstrækkelig. F.eks. skal forsikringstageren selv betale selvrisiko, evt. indledende undersøgelser
og evt. indledende advokatarbejde. Alene selvrisiko og indledende advokatarbejde vil i de mest simple
sager med lav sagsværdi ligge på ca.
7.500 kr.
50
Hvis der også er behov for indledende undersøgelser, vil
de samlede udgifter i en sådan sag hurtigt kunne komme op på 20.000 kr.
51
Hertil kommer, at
Justitia: Den danske retshjælpsmodel
–
er der lige adgang til retshjælp? fra juli 2017.
Præsidenterne for Vestre og Østre Landsrets notat af 17. december 2008 om afgørelser om sagsomkostninger i civile sager.
49
Se bl.a. justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 903 (Alm. Del) 2016/2017 fra Folketingets Retsudvalg.
50
Selvrisikoen er minimum 2.500 kr. og to timers advokatarbejde koster ca. 5.000 kr.
51
F.eks. kostede en rapport fra en rådgivende ingeniør 11.500 kr. i en sag, som Ankenævnet for Forsikring afgjorde den 5. august 2015 (sag nr.
87927).
47
48
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
17
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823774_0018.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikring
–
en social skæv tryghed?
forsikringstageren også skal betale sagsomkostninger, som overskrider forsikringens dækningsloft,
hvilket er et problem i sager med høj sagsværdi som f.eks.
sager om tabt arbejdsevne, der har stor
betydning for forsikringstagerens eksistensvilkår. Her kan borgeren risikere at stå med en regning på
langt over 250.000 kr. (hvis
forsikringens dækningsloft ligger på 175.000 kr.).
Der opstår herved en social skæv adgang til retfærdighed, hvor de økonomisk mindre privilegerede
borgere ikke har råd til at gøre deres ret gældende og derfor er nødt til at give efter for modpartens krav
eller indgå et mindre fordelagtigt
forlig.
På samme måde kan den langsommelige og komplicerede proces, som møder forsikringstageren, når
forsikringsselskabet ikke umiddelbart vil dække omkostningerne til domstolsprøvelse, i nogle tilfælde
også være årsag til, at der er borgere, som afholder sig fra at prøvet deres ret.
Analysen viser samtidig, at samspillet mellem forsikringsordningen og fri proces-ordningen ikke fungerer
godt nok. Eftersom ordningen om fri proces som udgangspunkt ikke kan anvendes af borgere med
retshjælpsforsikring, og omkostningsdækningen er bedre ved fri proces, er der borgere med
retshjælpsforsikring, som er stillet ringere, end hvis de ikke havde haft en retshjælpsforsikring. Der sker
herved en udhuling af ordningen om fri proces, som ellers skulle sikre, at borgernes adgang til
retfærdighed blev mindre afhængig af pengepungens størrelse. Denne svækkelse af borgerens adgang til
domstolene er betænkelig og må anses for at være i strid med forudsætningerne bag ordningen om fri
proces.
Det anbefales derfor, at
retsplejeloven ændres, således at personer, der opfylder indkomstgrænsen for
fri proces, fremover kan anvende fri proces-ordningen,
selvom de har en retshjælpsforsikring.
Civilstyrelsen kan i så fald opkræve den del af omkostningerne,
som en eventuel forsikring
skal dække,
hos
det pågældende forsikringsselskab.
Det anbefales også, at Justitsministeriet ser nærmere på samspillet mellem de tre underliggende
ordninger om retshjælp, fri proces og retshjælpsforsikringer med henblik på at sikre et bedre samspil
mellem ordningerne og/eller udtænkning af et helt nyt og enkelt system med borgeren i fokus.
I øvrigt fremsættes følgende anbefalinger vedrørende den nuværende ordning med henblik på at sikre en
mindre social skæv adgang til domstolene:
Justitias anbefalinger:
•
•
Iværksættelse
af en undersøgelse af, om der kan være efterspørgsel på en
ekstra
retshjælpsforsikring, som kan supplere de eksisterende retshjælpsforsikringer.
Hvis
forsikringsselskaberne ikke vil udbyde en supplerende retshjælpsforsikring,
anbefales det,
at indkomstgrænsen for fri proces forhøjes på de områder, som er undtaget forsikringsdækning.
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
18
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823774_0019.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikring
–
en social skæv tryghed?
•
Retshjælpsforsikringernes maksimale dækningsloft bør forhøjes til et niveau, som også kan
dække omkostningerne i sager med en højere sagsværdi, og som tager højde for ekstra
omkostninger i ankeinstansen.
Hvis dækningsloftet ikke kan hæves til et tilfredsstillende niveau, anbefales en lempelse af
betingelserne for at anvende de supplerende regler i retsplejelovens § 329 og § 336 om dækning
af omkostninger,
der overstiger forsikringens dækningsloft.
En ændring af retsplejelovens § 336, således at betingelserne for efterfølgende
omkostningsgodtgørelse, når sagens omkostninger overstiger forsikringens dækningsloft, skal
vurderes ud fra forholdene på tidspunktet for sagens anlæg.
52
Indførelse af
en bestemmelse i de fælles forsikringsvilkår om,
at udgifter til indledende
undersøgelser og advokatarbejde kan dækkes af forsikringen, når disse foranstaltninger er
iværksat med rette.
En
nærmere undersøgelse
af praksis i henholdsvis forsikringsregi og fri proces-regi i forhold til,
hvilke omkostninger der dækkes under de to ordninger.
•
•
•
•
Da sidstnævnte anbefaling nødvendigvis
vil
have længere udsigter, anbefales på kort sigt:
•
Mere borgerrettet information om
alle tre ordninger og en styrkelse af den indledende retshjælp,
som ofte er afgørende for, at borgeren når videre i processen på vej mod domstolsprøvelse, jf.
anbefalingerne i Justitias rapport om retshjælp fra juli 2017.
53
Foranstaltninger, som kan nedbringe
sagsbehandlingstiden i Ankenævnet for Forsikring til et
væsentligt lavere niveau, f.eks. 3-4 måneder.
At der tages hensyn til langstrakte forløb hos forsikringsselskaber og evt. Ankenævnet for
Forsikring, når ansøgninger om fri proces skal prioriteres
i Civilstyrelsen.
At præmisserne for advokaternes medvirken i forsikringssager forbedres med henblik på at sikre
borgerne en bred adgang til kvalificeret rådgivning. Dette kan ske ved at forbedre processen
mellem advokat og forsikringsselskab samt ved forhøjelse af
salærerne, som ikke har været
ændret siden den 1. januar 2009.
54
Salærforhøjelserne bør på den anden side ikke få en sådan
størrelse, at forsikringsbetalingen forhøjes mærkbart.
•
•
•
Denne anbefaling findes også i Justitias analyse:
Fri proces
–
har danskerne reelt adgang til domstolene?
http://justitia-int.org/wp-
content/uploads/2016/05/Analyse_Fri-Proces-har-danskerne-reelt-adgang-til-domstolene_Maj16-4.pdf
53
Justitia: Den danske retshjælpsmodel
–
er der lige adgang til retshjælp? fra juli 2017.
54
Præsidenterne for Vestre og Østre Landsrets notat af 17. december 2008 om afgørelser om sagsomkostninger i civile sager.
52
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
19
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 79: Henvendelse af 27/11-17 fra Justitia vedrørende retshjælpsforsikringer
1823774_0020.png
27. november 2017
|
Effektiv domstolsprøvelse og Socialt udsattes retssikkerhed
Retshjælpsforsikring
–
en social skæv tryghed?
For en nærmere gennemgang af hele retshjælpsforsikringsområdet og
samtlige af Justitias
anbefalinger henvises Justitias hovedanalyse.
55
Endvidere henvises til Justitias tidligere analyse om
fri proces og de her fremsatte anbefalinger.
56
55
56
Link indsættes
Justitias analyse:
Fri proces
–
har danskerne reelt adgang til domstolene?
http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2016/05/Analyse_Fri-
Proces-har-danskerne-reelt-adgang-til-domstolene_Maj16-4.pdf
Justitia
Lautrupsgade 13, 2. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
20