REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 75: Orientering samt samlenotat vedr. de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 7.-8. december 2017, fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 75
Offentligt

stemmelse af, hvilke medlemssta-

ter der ligger inde med oplysninger

om straffedomme afsagt over tred-

jelandsstatsborgere og statsløse

personer (tredjelandsstatsborgere)

for at supplere og understøtte det

europæiske informationssystem

vedrørende

strafferegistre

(ECRIS-TCN-systemet), og om

ændring af forordning (EU) nr.

1077/2011, B) Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv

om ændring af Rådets rammeafgø-

relse 2009/315/RIA for så vidt an-

går udveksling af oplysninger om

tredjelandsstatsborgere og det eu-

ropæiske informationssystem ved-

rørende strafferegistre (ECRIS),

og om erstatning af Rådets afgø-

relse 2009/316/RIA



32-41

Punkt 7:

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om gensidig an-

erkendelse af afgørelser om inde-

frysning og konfiskation



42-50

Punkt 8:

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om rammer for fo-

rebyggende rekonstruktion, mulig-

heden for en ny chance og foran-

staltninger med henblik på mere

effektive procedurer for rekon-

struktion, insolvensbehandling og

gældssanering og om ændring af

direktiv 2012/30/EU



Forslagene er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foran-

staltningerne ikke vil være bindende

for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbehol-

det”).

Dagsordenspunkt 1: Interoperabilitet

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 7.-8. december 2017 forventes en statusredegørelse for

fremdriften i Kommissionens arbejde med at udarbejde et forslag til en lov-

givningspakke om interoperabilitet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er

ikke relevant. Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller øko-

nomiske konsekvenser. Fra dansk side er man overordnet positiv over for

tiltag, der kan øge interoperabilitet. Fra dansk side lægges vægt på, at det

kommende forslag til en lovgivningspakke om interoperabilitet afspejler

EU-medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders behov for nødvendig

og hensigtsmæssig adgang til de pågældende EU-systemer, samt at der ud-

arbejdes én samlet persondataretlig ramme for brug af EU-systemer. Det

forventes, at man fra dansk side kan tage statusredegørelsen til efterretning.

2. Baggrund

Kommissionen besluttede i maj 2016 at etablere en højniveauekspertgruppe,

som overordnet bl.a. skulle undersøge mulighederne for at øge informati-

onsudvekslingen og interoperabiliteten (at flere databaser kan ”tale” sam-

men) mellem EU og EU’s medlemsstater under

fuld overholdelse af funda-

mentale rettigheder på området for retlige og indre anliggender.

Højniveaugruppen blev nedsat med deltagelse af bl.a. eksperter fra samtlige

28 EU-medlemslande, associerede Schengen-lande, eksperter fra EU-orga-

nisationer, herunder

bl.a. Europol, Frontex og EU’s Agentur for Fundamen-

tale Rettigheder, EU’s antiterrorkoordinator, samt den Europæiske Tilsyns-

førende for Databeskyttelse. Endvidere deltog bl.a. Europa-Parlamentets

udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE)

som observatør.

Under højniveaugruppen blev der nedsat tre undergrupper: En undergruppe

med fokus på forbedring af eksisterende systemer, en undergruppe med fo-

kus på udvikling af nye systemer, og en undergruppe med fokus på at øge

interoperabiliteten mellem systemer. Danmark deltog i undergruppen, som

beskæftigede sig med udviklingen af nye systemer.

Højniveaugruppen afsluttede i maj 2017 sit arbejde og anbefalede bl.a., at

der arbejdes frem mod tre instrumenter til at øge interoperabiliteten: 1) En

europæisk søgeportal, så man kan søge i flere databaser ved én søgning, 2)

en delt biometrisk sammenligningsmekanisme, så man med ét værktøj kan

matche biometriske data på tværs af databaserne, og 3) et fælles identitets-

Relevante databaser i den henseende omfatter bl.a. Schengen-informations-

systemet (SIS), Interpols database over stjålne og bortkomne rejsedokumen-

ter (SLTD) og Europols Informationsystem (EIS), det fremtidige ”Entry-

Exit System” (EES),

som skal sikre indsamling af data og registrering af

tredjelandsstatsborgeres grænsekrydsninger ved EU’s ydre grænser samt det

fremtidige ”EU Travel Information and Authorisation System” (ETIAS),

som skal bruges til at undersøge, om rejsende, der er fritaget for visumpligt,

skal nægtes indrejse.

Kommissionen har siden arbejdet på at følge op på anbefalingerne. Lovgiv-

ningspakken fra Kommissionen forventes at indeholde: 1) En europæisk sø-

geportal, 2) en delt biometrisk sammenligningsmekanisme samt 3) et fælles

identitetsregister. Desuden lægges der op til at samordne de forskellige rets-

grundlag for databeskyttelse på tværs af retsakterne.

Det er umiddelbart forventningen, at forslaget i hvert fald delvist vil være

omfattet af retsforbeholdet. Det er samtidig forventningen, at i hvert fald

dele af forslaget vil være en udbygning af Schengen-reglerne.

EES og ETIAS forventes tidligst implementeret i 2020.

3. Formål og indhold

Det forventes, at formandskabet vil afgive en statusredegørelse for fremdrif-

ten i Kommissionens arbejde med at udarbejde et forslag til en lovgivnings-

pakke om interoperabilitet. Det er Kommissionens ambition at fremsætte

forslaget medio december 2017, men det kan ikke udelukkes, at lovgiv-

ningspakken først fremsættes primo 2018.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveau

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Sagen vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Der er

–

ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 20. november 2017

–

ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan man generelt tilslutte sig behovet for øget interoperabi-

litet. Det forventes, at man fra dansk side kan tage statusredegørelsen om

fremdriften i Kommissionens arbejde med at udarbejde et forslag til en lov-

givningspakke om interoperabilitet til efterretning.

Fra dansk side lægges vægt på, at det kommende forslag til en lovgivnings-

pakke om interoperabilitet afspejler EU-medlemsstaternes retshåndhæ-

vende myndigheders behov for nødvendig og hensigtsmæssig adgang til de

pågældende EU-systemer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådsmødedrøftelser om interoperabilitet er løbende blevet forelagt for Fol-

ketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 2: Samarbejde mellem

EU’s fælles sikkerheds-

forsvarspolitiske missioner/operationer og RIA-agenturer

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 7.-8. december 2017 forventes det, at Kommissionen

overordnet vil opfordre til at styrke samarbejdet

mellem EU’s fælles sik-

kerheds- og forsvarspolitiske missioner/operationer og EU-medlemsstater-

nes agenturer på området for retlige og indre anliggender. Fra dansk side

er man overordnet positiv over for tiltag, der kan styrke samarbejdet i EU

på dette område. Det forventes, at man fra dansk side kan tage punktet til

efterretning. Fra dansk side lægges vægt på, at klassificerede oplysninger

skal behandles særskilt og i overensstemmelse med national lovgivning og

national sikkerhed.

Baggrund

Det er forventningen, at Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 7.-8. december 2017 overordnet vil opfordre medlemslan-

dene til at støtte op om en styrket EU-indsats på terrorbekæmpelsesområdet

gennem øget samarbejde og informationsudveksling mellem EU-landenes

militære aktører, civile og militære missioner og operationer i regi af CSDP,

EU-landenes retshåndhævende myndigheder, EU-institutioner såsom Euro-

pol samt vigtige samarbejdspartnere såsom USA og NATO.

Formål og indhold

Styrket samarbejde mellem

EU’s fælles sikkerheds-

og forsvarspolitiske

missioner/operationer (Common Security and Defence Policy, forkortet

CSDP) og EU-medlemsstaternes agenturer på området for retlige og indre

anliggender (Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystvagt samt Euro-

pol) har været drøftet bl.a. på arbejdsgruppeniveau.

Overordnet drejer dette sig bl.a. om en styrket EU-indsats på terrorbekæm-

pelsesområdet gennem øget samarbejde og informationsudveksling mellem

EU-landenes militære aktører, herunder i forbindelse med militæroperatio-

ner i regi af CSDP, EU-landenes retshåndhævende myndigheder, EU-insti-

tutioner (Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystvagt samt Europol)

samt vigtige samarbejdspartnere, herunder USA og NATO.

I EU’s globale strategi fra 2016, EU’s fornyede sikkerhedsstrategi samt den

europæiske sikkerhedsdagsorden fra april 2015 fremhæves bl.a. behovet for

at overveje sammenhængen

mellem EU’s interne og eksterne sikkerhed,

herunder i forhold til at forbedre samarbejdet mellem CSDP-missioner og -

operationer og EU-medlemsstaternes agenturer på området for retlige og in-

dre anliggender (Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystvagt samt

Europol). En styrkelse af samarbejdet er bl.a. blevet fremhævet som en pri-

oritet i indsatsen inden for både forebyggelse af irregulær migration og be-

kæmpelse af menneskesmugling i Maltaerklæringen fra februar 2017 samt i

forhold til terrorbekæmpelse ved rådskonklusioner af 19. juni 2017 (uden-

rigsanliggender)

vedrørende EU’s eksterne indsats i forhold til terrorbe-

kæmpelse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveau

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Sagen vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Der er

–

ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 20. november 2017

–

ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til punktet.

10. Generelle forventninger til andre landes holdning

Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet over for tiltag, som kan

styrke informationsudvekslingen og samarbejdet mellem

EU’s fælles sik-

kerheds- og forsvarspolitiske missioner/operationer og

EU’s grænse-

kystvagtsagentur samt Europol. Fra dansk side kan man overordnet støtte,

at EU i højere grad samtænker sine interne og eksterne sikkerhedsindsatser.

Hvis Kommissionen opfordrer til at styrke dette samarbejde, forventes det,

at man fra dansk side vil kunne tage punktet til efterretning.

Fra dansk side er der dog fokus på, at klassificerede oplysninger skal be-

handles særskilt og i overensstemmelse med national lovgivning og national

sikkerhed. Derfor kan man fra dansk side ikke støtte eventuelle forslag, der

måtte pålægge EU-medlemsstaterne obligatorisk og/eller automatisk ud-

veksling af sådanne oplysninger.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Samarbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet er løbende blevet forelagt

Folketingets Europaudvalg. Udviklingen i EU’s sikkerheds-

og forsvarspo-

litiske samarbejde blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg den 10.

november 2017.

Dagsordenspunkt 3: Terrorbekæmpelse

A) Højniveauekspertgruppe om radikalisering

B) Styrket samarbejde mellem myndigheder

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 7.-8. december 2017 forventes det, at Kommissionen over-

ordnet bl.a. vil opfordre til at styrke samarbejdet i EU på terrorbekæmpel-

sesområdet. Det er endvidere forventningen, at Kommissionen vil frem-

lægge udkast til anbefalinger til drøftelse fra højniveauekspertgruppen om

radikalisering vedrørende det videre arbejde med forebyggelse af radikali-

sering på EU-niveau, herunder om etablering af et EU-center for forebyg-

gelse af radikalisering. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra

dansk side er man overordnet positiv over for tiltag, der kan styrke samar-

bejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet, herunder styrkelse af indsatsen

mod radikalisering på EU-niveau. Fra dansk side lægges der vægt på, at

klassificerede oplysninger skal behandles særskilt og i overensstemmelse

med national lovgivning og national sikkerhed. Det forventes, at man fra

dansk side kan tage punktet til efterretning.

2. Baggrund

A) Højniveauekspertgruppe om radikalisering

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 er det

forventningen, at Kommissionen vil fremlægge udkast til anbefalinger med

henblik på drøftelse. Anbefalingerne er udarbejdet af højniveauekspertgrup-

pen om radikalisering, der blev oprettet i juli 2017, og forventes bl.a. at ved-

røre styrkelsen af samarbejdet om forebyggelse og bekæmpelse af radikali-

sering på EU-niveau, herunder etablering af et EU-center for forebyggelse

af radikalisering, som skal styrke indsatsen mod radikalisering på EU-ni-

veau.

B) Styrket samarbejde mellem myndigheder

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 er det

forventningen, at Kommissionen vil tage udgangspunkt i de overordnede

konklusioner i evalueringen

af EU’s sikkerhedspolitik,

der blev udgivet i

juli 2017, og at Kommissionen i den forbindelse overordnet bl.a. vil opfor-

dre til at styrke samarbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet. Det kan i

den forbindelse ikke udelukkes, at

EU’s anti-terrorkoordinator,

Gilles de

Kerchove, vil berøre obligatorisk og/eller automatisk informationsudveks-

ling mellem på den ene side EU, herunder Europol, og på den anden side

samarbejdsfora og grupper for medlemsstaternes sikkerheds- og efterret-

ningstjenester uden for EU-regi.

3. Formål og indhold

A) Højniveauekspertgruppe om radikalisering

Kommissionen oprettede i juli 2017 en højniveauekspertgruppe om radika-

lisering (High

Level Commission Expert Group on Radicalisation).

Ekspert-

gruppen har til formål at styrke indsatsen med forebyggelse og bekæmpelse

af radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme og terrorisme, samt at

forbedre koordinationen og samarbejdet mellem relevante aktører, herunder

bl.a. medlemsstater, EU-institutioner og civile samfundsaktører mv.

Ekspertgruppens primære opgaver er at udarbejde principper og anbefalin-

ger til udvikling af EU’s arbejde med forebyggelse og bekæmpelse af radi-

kalisering, herunder både på EU- og nationalt plan, samt at vurdere, om der

er behov for et mere struktureret samarbejde på EU-niveau. I den forbin-

delse har flere medlemsstater, herunder særligt Tyskland og Frankrig, op-

fordret til oprettelsen af et særskilt

EU-center for forebyggelse af radikali-

sering,

der på EU-plan skal målrette og koordinere informations- og videns-

udveksling samt yde rådgivning og støtte til medlemslande og civile sam-

fundsaktører mv. Ekspertgruppen har derfor fået til opgave at undersøge be-

hovet for og merværdien i oprettelsen af dette EU-center.

B) Styrket samarbejde mellem myndigheder

I juli 2017 udgav Kommissionen en evaluering af

EU’s

tiltag på terrorbe-

kæmpelsesområdet.

Evalueringen blev indledt i december 2016 med henblik på grundigt at un-

dersøge relevansen og effektiviteten af EU's politikker og instrumenter til

støtte for medlemsstaternes indsats mod terrorisme og radikalisering, orga-

niseret kriminalitet og cyberkriminalitet. Evalueringen undersøgte de tiltag,

der er iværksat på EU-plan inden for intern sikkerhed, på grundlag af interne

analyser foretaget af Kommissionens tjenestegrene, spørgeundersøgelser

blandt medlemsstaternes myndigheder og EU-agenturer samt en åben dialog

med en bred vifte af berørte parter, herunder Europa-Parlamentet, de natio-

nale parlamenter, civilsamfundet, tænketanke, den akademiske verden og

brancheorganisationer.

Evalueringen viste ifølge Kommissionen overordnet set et positivt resultat

og bekræfter tilslutningen til og relevansen af de vigtigste instrumenter in-

den for EU's sikkerhedspolitik, men den afslørede også nogle udfordringer

og mangler, som hæmmer det praktiske samarbejde i sikkerhedsunionen.

Det omfatter ifølge Kommissionen bl.a. nødvendigheden af yderligere at

udvikle og tilpasse de eksisterende politikker og redskaber for effektivt at

håndtere den stigende terrortrussel, hvilket også fremgår af Det Europæiske

Råds konklusioner af 22.-23. juni 2017, G20-handlingsplanen om terrorbe-

kæmpelse af 7. juli 2017 og G7-erklæringen fra topmødet i Taormina om

bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme af 26. maj 2017.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er

–

ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 20. november 2017

–

ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser af de øvrige medlems-

staters holdninger til punktet om terrorbekæmpelse.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan man generelt tilslutte sig behovet for at styrke samarbej-

det i EU på terrorbekæmpelsesområdet, herunder i forhold til forebyggelse

af radikalisering. Hvis Kommissionen som forventet overordnet bl.a. vil op-

fordre til at styrke samarbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet, herun-

der i forhold til forebyggelse af radikalisering, forventes det, at man fra

dansk side vil kunne tage punktet til efterretning. Det er umiddelbart for-

ventningen, at man fra dansk side vil kunne støtte anbefalingerne fra højni-

veauekspertgruppen om radikalisering, herunder etablering af et EU-center

for forebyggelse af radikalisering.

Fra dansk side støtter man initiativer, der kan medvirke til at styrke infor-

mationsudvekslingen mellem medlemsstaternes myndigheder med henblik

på at forebygge og bekæmpe terrorisme, herunder at øge medlemslandenes

bidrag til Europol-databaser og på at sikre Europol adgang til relevante EU-

databaser. Fra dansk side er der dog fokus på, at klassificerede oplysninger

skal behandles særskilt og i overensstemmelse med national lovgivning og

national sikkerhed. Derfor kan man fra dansk side ikke støtte eventuelle for-

slag, der måtte pålægge EU-medlemsstaterne obligatorisk og/eller automa-

tisk udveksling af sådanne oplysninger med EU, herunder Europol.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Samarbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet, herunder i forhold til fo-

rebyggelse af radikalisering, er løbende blevet forelagt Folketingets Euro-

paudvalg.

Dagsordenspunkt 4: Logning

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 7.-8. december 2017 forventes en drøftelse af nogle over-

ordnede principper for det videre arbejde i den arbejdsgruppe, som blev

nedsat på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28.-29. marts 2017

med henblik på at drøfte konsekvenserne af EU-Domstolens dom af 21. de-

cember 2016 om de britiske og svenske logningsreglers forenelighed med

EU-retten (Tele2-sagen). Idet der er tale om en drøftelse af retningen for

det videre arbejde i arbejdsgruppen, har punktet hverken lovgivningsmæs-

sige eller statsfinansielle konsekvenser eller rejser spørgsmål i relation til

nærhedsprincippet. Fra dansk side tager man dommen i Tele2-sagen til ef-

terretning og ønsker i videst muligt omfang at finde fælles løsninger sammen

med de andre EU-lande og EU-Kommissionen på, hvordan logningsregler

kan indrettes fremadrettet. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på at

sikre de nationale myndigheders fortsatte adgang til loggede oplysninger i

videst muligt omfang inden for EU-rettens grænser.

Baggrund

EU-Domstolen har ved dom af 21. december 2016 i de forenede sager C-

203/15 og C-698/15 (Tele2-dommen) om de britiske og svenske logningsreg-

lers forenelighed med EU-retten bl.a. udtalt, at en generel og uddifferentieret

logning af alle lokations- og trafikoplysninger om alle borgere mv. er i strid

med EU-retten.

En række medlemsstater

–

herunder Danmark

–

har på baggrund af Tele2-

dommen fundet det nødvendigt at overveje, hvilke tilpasninger af deres natio-

nale logningsregler, der er behov for i lyset af EU-domstolens dom i Tele2-

dommen.

Der blev på den baggrund nedsat en arbejdsgruppe på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 28.-29. marts 2017 med henblik på at drøfte konsekven-

serne af EU-Domstolens dom i Tele2-sagen.

Formål og indhold

Formandskabet har lagt op til en drøftelse af nogle overordnede principper

for det videre arbejde i arbejdsgruppen om konsekvenserne af EU-Domsto-

lens dom i Tele2-sagen. Det forventes, at det vil blive foreslået at arbejde

videre med løsningsmodeller, der har fokus på at begrænse mængden af op-

lysninger, der logges, til det strengt nødvendige, på strenge regler om myn-

dighedernes adgang til loggede oplysninger, på begrænsning af opbeva-

ringsperioderne for loggede oplysninger og på sikkerhedsforanstaltninger

for opbevaring af loggede oplysninger.

Det er endvidere muligt, at der vil være en foreløbig drøftelse af, om ar-

bejdsgruppens arbejde skal munde ud i et fælles produkt

–

f.eks. et fælles

sæt retningslinjer for, hvordan nationale logningsregler kan udarbejdes

–

eller om arbejdsgruppens foreløbige arbejde giver anledning til nærmere

overvejelser om at udarbejde et EU-instrument vedrørende logning.

Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt der på et senere tidspunkt bliver

tale om at udarbejde et egentligt EU-instrument vedrørende logning, vil sa-

gen kunne være omfattet af Danmarks retsforbehold afhængigt af forslagets

hjemmelsgrundlag.

Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Der er tale om en drøftelse af retningen for det videre arbejde i arbejds-

gruppen om konsekvenserne af EU-Domstolens dom i Tele2-sagen. Punktet

rejser således ikke spørgsmål i relation til nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Efter retsplejelovens § 786, stk. 4, påhviler det udbydere af telenet eller te-

letjenester at foretage registrering og opbevaring (logning) i 1 år af oplys-

ninger om teletrafik (tele- og internetkommunikation) til brug for efterforsk-

ning og retsforfølgning af strafbare forhold. Bestemmelsen blev indsat i

retsplejeloven ved lov nr. 378 af 6. juni 2002 (anti-terrorpakke I) og trådte i

kraft den 15. september 2007.

Med hjemmel i denne bestemmelse er der fastsat nærmere regler om logning

i bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006, som senest ændret ved be-

kendtgørelse nr. 660 af 19. juni 2014, om udbydere af elektroniske kommu-

nikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering og op-

bevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen).

Efter logningsbekendtgørelsen skal teleudbyderne registrere og opbevare en

række oplysninger om navnlig teletrafik for alle deres kunder i et år.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen af det videre arbejde i arbejdsgruppen om konsekvenserne af

EU-Domstolens dom i Tele2-sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Det må dog forventes, at der i lyset af selve dommen i Tele2-sagen vil skulle

foretages tilpasninger af de danske logningsregler.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Justitsministeriet er

–

bl.a. gennem deltagelse i arbejdsgruppens arbejde

–

fortsat ved at udrede dommens nærmere konsekvenser for de danske log-

ningsregler.

Høring

Der er

–

ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 20. november 2017

–

ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at være officielle tilkendegivelser om de andre landes holdnin-

ger.

Der er dog bred enighed blandt EU-landene om behovet for effektive log-

ningsregler, der udgør centrale efterforskningsredskaber for de nationale

politimyndigheder og efterretningstjenester.

Der forventes endvidere generelt opbakning til de foreslåede overordnede

principper for det videre arbejde i arbejdsgruppen, der forventes skitseret

af formandskabet.

Det bemærkes, at Kommissionen har tilkendegivet, at Kommissionen vil

udarbejde retningslinjer for, hvordan nationale regler om logning fremad-

rettet kan indrettes i overensstemmelse med dommen.

Kommissionen har

tidligere tilkendegivet, at disse retningslinjer forventedes udarbejdet i efter-

året 2017, men Kommissionen har nu tilkendegivet, at den agter at afvente

arbejdet i arbejdsgruppen, hvori Kommissionen også deltager, før retnings-

linjerne udarbejdes.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side tager man dommen i Tele2-sagen til efterretning og ønsker

i videst muligt omfang at finde fælles løsninger sammen med de andre EU-

lande og Kommissionen på, hvordan logningsregler kan indrettes fremad-

rettet. Danmark lægger i den forbindelse vægt på at sikre de nationale myn-

digheders fortsatte adgang til loggede oplysninger i videst muligt omfang

inden for EU-rettens grænser.

Danmark er på den baggrund positiv over for at arbejde videre ud fra de

overordnede principper, der forventes skitseret af formandsskabet.

Danmark vil endvidere lægge vægt på, at arbejdsgruppens arbejde munder

ud i et konkret fælles produkt

–

som f.eks. et sæt retningslinjer og/eller et

egentligt EU-retligt instrument om logning.

Danmark lægger endelig vægt på hurtig fremdrift i arbejdsgruppen, således

at der hurtigst muligt kan foretages de nødvendige tilpasninger af lognings-

reglerne i Danmark og de øvrige EU-lande i lyset af dommen i Tele2-sagen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orien-

tering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28.-29. marts

2017 og rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017.

Dagsordenspunkt 5: Kryptering

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen er på dagsordenen for råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 med henblik

på en status fra Kommissionen om det igangværende arbejde vedrørende

udfordringer for strafforfølgning i cyberspace i relation til anvendelsen af

kryptering samt en politisk drøftelse heraf. Spørgsmålet om nærhedsprin-

cippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økono-

miske konsekvenser. Fra dansk side lægges der vægt på, at de retshåndhæ-

vende myndigheder har gode muligheder for at efterforske, sikre beviser og

retsforfølge kriminelle handlinger med grænseoverskridende elementer,

herunder sager med cybercrime. Forudsat at det fremadrettede arbejdsspor

i EU har fokus på den bedst mulige anvendelse af de gældende regler og

redskaber for retligt samarbejde frem for udvikling af nye regler, er man fra

dansk side positivt indstillet over for det videre arbejde. Det forventes, at

man fra dansk side vil kunne tage Kommissionens status til efterretning.

Baggrund

Strafforfølgelse i cyberspace, herunder kryptering, har gennem en periode

været drøftet på en række rådsmøder (retlige og indre anliggender).

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2016 vedtog

Rådet en række rådskonklusioner, som satte fokus på tre områder vedrø-

rende forbedret strafforfølgelse af cybercrime. Disse områder vedrørte

strømlining af procedurerne for gensidig retshjælp i straffesager, bl.a. ved

at standardisere de formularer, der anvendes, muligheder for at forbedre

samarbejdet med internetudbydere med henblik på lettere at kunne indhente

oplysninger om f.eks. abonnenten bag en IP-adresse og jurisdiktionsregler,

herunder om de nuværende jurisdiktionsregler er tilstrækkelige, navnlig i

forhold til muligheden for at efterforske grænseoverskridende cybercrime.

Som opfølgning på rådskonklusionerne iværksatte Kommissionen en række

initiativer, herunder en konsultationsproces, der bl.a. involverede møder

med eksperter fra medlemsstaterne, akademikere og internetserviceudby-

dere.

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juli 2016

blev bl.a. håndteringen af udfordringer i forhold til kryptering i forbindelse

med strafforfølgelse i cyberspace drøftet.

I efteråret 2016 besvarede Europol og 25 medlemsstater et spørgeskema fra

det daværende slovakiske formandskab vedrørende kryptering. På baggrund

heraf pegede formandskabet på tre hovedudfordringer i relation til krypte-

ring: 1) manglende teknisk kapacitet til at foretage dekryptering, 2) mangel

på økonomiske ressourcer til at gennemføre dekryptering og 3) mangel på

dekrypterings-personale. Endvidere anførte formandskabet, at der blandt

medlemsstaterne var bred enighed om, at fokus bør være på praktisk orien-

terede tiltag frem for ny EU-lovgivning.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016 frem-

lagde formandskabet en fremskridtsrapport om opfølgning på rådskonklu-

sionerne fra juni 2016 om forbedring af strafforfølgelse i cyberspace. Kom-

missionen oplyste endvidere, at Kommissionen i øvrigt fremadrettet ville

have særligt fokus på mulighederne for forbedring af den tekniske ekspertise

både på nationalt og på EU-plan. Rådet tog fremskridtsrapporten til efter-

retning. På samme rådsmøde drøftede Rådet tillige en rapport fra formand-

skabet om udfordringer med strafforfølgelse i cyberspace vedrørende bru-

gen af krypteringsteknologier. Rådet tilsluttede sig den af formandskabet

foreslåede fremadrettede tilgang, der tager udgangspunkt i fire trin.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 orien-

terede Kommissionen om det igangværende arbejde vedrørende udfordrin-

ger for strafforfølgelsen i forhold til anvendelsen af kryptering.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 orienterede

Kommissionen bl.a. om arbejdet vedrørende anvendelsen af kryptering i

strafforfølgning. Det fremgik af orienteringen, at det var forventningen, at

ekspertprocessen i forhold til spørgsmålet om kryptering ville fortsætte i de

kommende måneder med henblik på en forventet fremlæggelse af resulta-

terne i løbet af anden halvdel af 2017.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 blev

Rådet orienteret om arbejdet med strafforfølgelse i cyberspace og krypte-

ring, herunder om Kommissionens igangværende undersøgelser vedrørende

praktiske og juridiske aspekter og udfordringer forbundet med kryptering i

straffesager. Kommissionens undersøgelser forventes afsluttet i maj 2018.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 er

sagen på dagsordenen med henblik på en status fra Kommissionen om det

igangværende arbejde vedrørende udfordringer for strafforfølgning i cyber-

space i relation til anvendelsen af kryptering samt en politisk drøftelse

heraf.

Formål og indhold

Det fremgår af oplysninger fra Europol, at kryptering indgår i ca. 75 % af

alle EU-sager vedrørende efterforskning af cybercrime. Der skelnes i den

forbindelse mellem online og offline kryptering. Online kryptering vedrører

typisk e-mail og sociale medier, herunder Whatsapp, Facebook og Skype. I

denne type sager må efterforskningen oftest indstilles på grund af krypte-

ring, medmindre internetserviceudbyderen samarbejder. Offline kryptering

vedrører derimod f.eks. såkaldt harddiskkryptering, hvor et password hin-

drer de retlige myndigheder i at dekryptere indholdet af harddisken.

Arbejdet i ekspertprocessen vedrørende udfordringer for strafforfølgning i

cyberspace i relation til anvendelsen af kryptering har taget udgangspunkt i

den tilgang, der blev præsenteret af det daværende slovakiske formandskab

på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016.

Tilgangen tager udgangspunkt i fire trin: 1) lancering af en refleksionspro-

ces vedrørende udfordringerne med hensyn til kryptering og strafforføl-

gelse, 2) udforskning af mulighederne for at forbedre den tekniske eksper-

tise både på nationalt og på EU-plan i forhold til at imødegå de nuværende

og fremtidige krypteringsudfordringer, 3) opfordring til medlemsstaterne

om at anvende det nyoprettede European Judicial Cybercrime Network som

forum for drøftelser om kryptering og 4) uddybning af de praktiske og ope-

rationelle aspekter af krypteringsrelaterede kurser for de retshåndhævende

myndigheder i EU og forbedret kapacitetsopbygning.

De fire trin består således både i politiske initiativer og i praktiske tiltag,

hvoraf sidstnævnte fokuserer på en styrkelse af Europols dekrypteringskom-

petencer, forbedring af ekspertise på EU og nationalt niveau og samarbejdet

med private aktører.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er

–

ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 20. november 2017

–

ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes officielle holdninger til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side lægges der vægt på, at de danske myndigheder har gode mu-

ligheder for at efterforske, sikre beviser og retsforfølge kriminelle handlin-

ger med grænseoverskridende elementer, herunder sager med cybercrime.

Forudsat at det fremadrettede arbejdsspor i EU har fokus på den bedst mu-

lige anvendelse af de gældende regler og redskaber for retligt samarbejde

frem for udvikling af nye regler, er man fra dansk side positivt indstillet over

for det videre arbejde.

Det forventes, at man fra dansk side vil kunne tage Kommissionens status

til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober

2017.

Dagsordenspunkt 6: European Criminal Records Information System

(ECRIS)

A) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

oprettelse af et centralt system til bestemmelse af, hvilke med-

lemsstater der ligger inde med oplysninger om straffedomme

afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer (tred-

jelandsstatsborgere) for at supplere og understøtte det europæ-

iske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS-

TCN-systemet), og om ændring af forordning (EU) nr.

1077/2011



B) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om æn-

dring af Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA for så vidt an-

går udveksling af oplysninger om tredjelandsstatsborgere og

det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre

(ECRIS), og om erstatning af Rådets afgørelse 2009/316/RIA



Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2016) 7 endelig

KOM(2017) 344 endelig

Resumé

Forslagene er omfattet af retsforbeholdet. Forslagene er på dagsordenen

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 med

henblik på at opnå en generel indstilling. Direktivforslaget blev fremsat af

Kommissionen den 19. januar 2016 og har til formål at indføre et system,

hvorved en medlemsstat hurtigt og effektivt kan finde ud af, om andre med-

lemsstater har registreret oplysninger om straffedomme vedrørende en gi-

ven tredjelandsstatsborger. Forordningsforslaget blev fremsat af Kommis-

sion den 29. juni 2017 med henblik på at supplere direktivforslaget. Forord-

ningsforslaget fokuserer på at oprette og regulere et centralt ECRIS-TCN-



Forslagene er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stil-

ling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at

foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsfor-

beholdet”).

system, mens direktivforslaget regulerer den decentraliserede udveksling af

oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere, der bør

finde sted, efter at det via ECRIS-TCN-systemet er fastslået, hvilken med-

lemsstat der ligger inde med oplysninger om straffedomme. Det er regerin-

gens vurdering, at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet. Forslagene har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konse-

kvenser. Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet over for forsla-

gene.

Baggrund

Det eksisterende europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre

(ECRIS) er et elektronisk system til udveksling af oplysninger om straffe-

domme afsagt i medlemsstaterne til brug for straffesager og

–

hvis det er

tilladt efter national ret

–

til brug for andre formål. Systemet er baseret på

Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA og Rådets rammeafgørelse

2009/316/RIA.

ECRIS-systemet indebærer, at der kan opnås fuldstændige oplysninger om

en EU-borgers tidligere straffedomme i den medlemsstat, hvori den pågæl-

dende person er statsborger. Hvis en EU-borger dømmes for et strafbart for-

hold i en anden medlemsstat, skal denne medlemsstat (domsstaten) frem-

sende oplysninger og ajourføringer vedrørende straffedomme til den med-

lemsstat, hvori den pågældende er statsborger. Statsborgerstaten skal lagre

disse oplysninger og kan således efter anmodning fremlægge udtømmende

og ajourførte oplysninger om egne statsborgeres tidligere straffedomme.

Det Europæiske Råd og Rådet har ved flere lejligheder understreget behovet

for at forbedre ECRIS. På mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. decem-

ber 2015 udtalte Det Europæiske Råd bl.a., at terrorangrebene i 2015 viste,

at det haster med at forbedre relevant informationsudveksling om terrorak-

tivitet, navnlig udvidelsen af ECRIS til også at omfatte tredjelandsstatsbor-

gere.

Kommissionen har ved KOM(2016) 7 endelig af 19. januar 2016 fremsat

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets

rammeafgørelse (2009/315/RIA) for så vidt angår udveksling af oplysninger

om tredjelandsstatsborgere og det europæiske informationssystem vedrø-

rende strafferegistre (ECRIS), og om erstatning af Rådets afgørelse

2009/316/RIA. Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel

82, stk. 1, litra d). Forslaget er dermed omfattet af retsforbeholdet, hvilket

indebærer, at forslaget ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark. Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure i TEUF artikel 294.

Kommissionen har ved KOM(2017) 344 endelig af 29. juni 2017 fremsat

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et

centralt system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med

oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og stats-

løse personer (tredjelandsstatsborgere) for at supplere og understøtte det eu-

ropæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS-TCN-sy-

stemet), og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011. Forordningsfor-

slaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 1, litra d). Forslaget

er dermed omfattet af retsforbeholdet, hvilket indebærer, at forslaget ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark. Forslaget skal be-

handles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Direktivforslaget er tidligere blevet drøftet på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 9.-10. juni 2016, hvor der var bred opbakning til at ar-

bejde videre med en ændret løsning i forhold til oprettelsen af et centralt

elektronisk system til opbevaring af oplysninger om tredjelandsstatsborgere

(TCN). Der arbejdes således ikke længere på at skabe et decentraliseret sy-

stem, men derimod et centraliseret system til opbevaring af bl.a. fingeraftryk

fra TCN.

Forordningsforslaget er tidligere blevet drøftet på rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 12.-13. oktober 2017, hvor navnlig spørgsmålet om

håndtering af personer med dobbelt statsborgerskab og spørgsmålet om,

hvilke strafferetlige overtrædelser der bør give anledning til registrering

med fingeraftryk i ECRIS-TCN, blev drøftet.

Formål og indhold

Det er i dag muligt at udveksle oplysninger om tredjelandsstatsborgeres

strafbare forhold, men det forudsætter, at der anmodes om oplysninger fra

alle medlemsstater. I modsætning hertil skal anmodninger vedrørende EU-

statsborgere alene rettes til statsborgerstaten. Generelle anmodninger om

oplysninger om tredjelandsstatsborgere pålægger alle medlemsstater en ad-

ministrativ byrde, herunder også de medlemsstater, der ikke har oplysninger

om den pågældende tredjelandsstatsborger.

I praksis afholder medlemsstaterne sig derfor fra at anmode om oplysninger

om tredjelandsstatsborgere. Dette medfører, at medlemsstaterne udeluk-

kende tager hensyn til strafferetlige oplysninger, der er registreret i deres

nationale strafferegister.

På den baggrund er formålet med direktivforslaget og det supplerende for-

ordningsforslag at indføre et system, hvorved en medlemsstats centrale

myndighed hurtigt og effektivt kan finde ud af, om andre medlemsstater har

lagret strafferetlige oplysninger om en given tredjelandsstatsborger.

Det fremgår af forordningsforslaget, at forslaget fokuserer på at oprette og

regulere et centralt ECRIS-TCN-system, mens direktivforslaget regulerer

den decentraliserede udveksling af oplysninger om straffedomme afsagt

over tredjelandsstatsborgere, der bør finde sted, efter at det via ECRIS-

TCN-systemet er fastslået, hvilken medlemsstat der ligger inde med oplys-

ninger om straffedomme.

Såfremt begge forslag vedtages, vil der eksistere to særskilte retlige instru-

menter, der regulerer både ECRIS og ECRIS-TCN-systemet: (1) ECRIS-

rammeafgørelsen 2009/315/RIA som ændret ved direktivet og Rådets afgø-

relse 2009/316/RIA som erstattet af direktivet for så vidt angår de medlems-

stater, der er bundet af direktivet, og (2) ECRIS-TCN-forordningen om op-

rettelse af det centraliserede ECRIS-TCN-system.

Det estiske formandskab har på et arbejdsgruppemøde om ECRIS den 18.

juli 2017 tilkendegivet, at man arbejder hen imod at få forordningsforslaget

vedtaget inden udgangen af 2017, og at det forventes, at systemet vil kunne

være operationelt i 2019/2020.

Der er så vidt ses ikke tilkendegivet noget tilsvarende vedrørende direktiv-

forslaget. Det bemærkes dog, at forslaget til direktiv og forslaget til forord-

ning indholdsmæssigt hænger uløseligt sammen, og at det derfor er vanske-

ligt at forestille sig, at der skulle blive tale om forskellige tidsplaner for gen-

nemførelse af de to retsakter.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver.

Europa-Parlamentets LIBE-udvalg har den 30. maj 2016 afgivet sin betænk-

ning for så vidt angår direktivforslaget.

Den 30. oktober 2017 har LIBE-

udvalget afgivet udkast til sin betænkning til forordningsforslaget.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har i direktivforslaget anført, at en forbedring af det eksiste-

rende system til udveksling af oplysninger fra strafferegistre om dømte tredje-

landsstatsborgere ikke kan sikres af medlemsstaterne. En fælles mekanisme,

der tager sigte på en standardiseret, hurtig, koordineret og effektiv udveksling

af oplysninger mellem medlemsstaterne, kræver fælles handling. Dette kan

hverken opnås ensidigt på medlemsstatsplan eller bilateralt mellem medlems-

staterne. Det er derfor i sagens natur en foranstaltning, der skal gennemføres

på EU-plan.

Kommissionen anfører i forordningsforslaget, at oprettelsen af et centralt

system til udveksling af strafferegisteroplysninger om dømte tredjelands-

statsborgere ikke kan sikres af medlemsstaterne, og at et fælles system, der

tager sigte på en standardiseret, hurtig, koordineret og effektiv udveksling

af oplysninger mellem medlemsstaterne, kræver fælles handling.

Det er regeringens vurdering, at forslagene ikke er i strid med nærhedsprin-

cippet.

Gældende dansk ret

Rigspolitiet, som er ansvarlig for Kriminalregisteret, har med oprettelsen af

ECRIS DK som en selvstændig del af Kriminalregisteret siden den 27. april

2012 modtaget, opbevaret og videregivet oplysninger om straffedomme i

overensstemmelse med rammeafgørelsen om ECRIS. Denne behandling af

oplysninger om straffedomme sker inden for rammerne af de generelle reg-

ler i persondataloven og lov om retshåndhævende myndigheders behandling

af personoplysninger.

Behandling af oplysninger om straffedomme i Kriminalregisteret er nær-

mere reguleret i kriminalregisterbekendtgørelsen, som er udstedt i medfør

af § 32, stk. 5, i persondataloven, § 16, stk. 4, i lov om retshåndhævende

myndigheders behandling af personoplysninger og § 2 a, stk. 3, i politiloven,

og som supplerer de generelle bestemmelser i persondataloven og lov om

retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger, herunder

reglerne om behandling af oplysninger om bl.a. strafbare forhold.

Udenlandske afgørelser optages i Kriminalregisterets afgørelsesdel i medfør

af retningslinjerne i kriminalregisterbekendtgørelsens bilag 1, hvoraf det

bl.a. fremgår, at afgørelser truffet i de nordiske lande og i lande, der er med-

lem af Europarådet, vedrørende udenlandske statsborgere, der på gernings-

tidspunktet har fast bopæl i Danmark, optages efter samme retningslinjer

som danske afgørelser, såfremt Kriminalregisteret får underretning derom.

Afgørelser truffet i andre lande optages i de nævnte tilfælde, hvis de af Rigs-

politichefen efter procesmåden og strafudmålingen skønnes at kunne side-

stilles med danske afgørelser.

Videregivelse af oplysninger til offentlige myndigheder, herunder uden-

landske myndigheder, er reguleret i kriminalregisterbekendtgørelsens kapi-

tel 6. Efter begæring udsteder Rigspolitiet fuldstændige udskrifter af Krimi-

nalregisteret om bestemte personer til udenlandsk politi, anklagemyndighed

og domstole i de nordiske lande eller i lande, der er medlemmer af Europa-

rådet, til brug for offentlige straffesager i udlandet.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslagene er som nævnt fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 1,

litra d), og er således omfattet af Danmarks retsforbehold. Forslagene har

derfor ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslagene har ikke økonomiske konsekvenser, idet forsla-

gene er omfattet af Danmarks retsforbehold.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslagene skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark, idet forslagene er omfattet af Danmarks retsforbehold.

Danmark deltager i dag i det eksisterende ECRIS-system, som er baseret på

Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA af 26. februar 2009 om tilrettelæg-

gelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mel-

lem medlemsstaterne og Rådets rammeafgørelse 2009/316/RIA af 6. april

2009 om indførelse af det europæiske informationssystem vedrørende straf-

feregistre (ECRIS) i henhold til artikel 11 i rammeafgørelse 2009/315/RIA.

Forslagene vurderes ikke at få betydning for Danmarks deltagelse i det ek-

sisterende ECRIS-system. Danmark vil på grund af retsforbeholdet ikke

kunne benytte de nye muligheder, som forslagene lægger op til at give de

øvrige medlemsstater i forhold til at opnå kendskab til andre medlemsstaters

straffedomme mod tredjelandsstatsborgere.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den 20. november 2017.

Direktivforslaget har endvidere været i høring hos Østre Landsret, Vestre

Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Amnesty International, Danske

Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af offent-

lige anklagere, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Landsforeningen

af Forsvarsadvokater, Politiforbundet i Danmark, Retspolitisk Forening,

Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten og Rigspolitiet.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Advokatrådet, Domstolsstyrelsen, For-

eningen af offentlige anklagere, Institut for Menneskerettigheder, Rigsad-

vokaten og Rigspolitiet havde ikke bemærkninger til direktivforslaget.

Datatilsynet har afgivet en række bemærkninger til direktivforslaget, som

retter sig mod den situation, hvor direktivforslaget fandt anvendelse i Dan-

mark og derfor ville skulle gennemføres i dansk ret.

Forordningsforslaget har endvidere været i høring hos Østre Landsret, Ve-

stre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Amnesty International, Dan-

ske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerfor-

ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af

offentlige anklagere, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Landsfor-

eningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet i Danmark, Retspolitisk For-

ening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet.

Domstolsstyrelsen, Foreningen af offentlige anklagere, Københavns Byret,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Østre Landsret og Vestre Landsret havde ikke

bemærkninger til forordningsforslaget.

Datatilsynet har afgivet en række bemærkninger til forordningsforslaget,

som retter sig mod den situation, hvor forordningsforslaget fandt anven-

delse i Danmark.

Det fremgår af Institut for Menneskerettigheders høringssvar bl.a., at insti-

tuttet anbefaler, at Justitsministeriet i forbindelse med Danmarks eventuelle

indflydelse på forhandlingerne om forordningsforslaget arbejder for, at for-

slagets konsekvenser for tredjelandsstatsborgeres grundlæggende rettighe-

der klarlægges nærmere, således at beslutninger om begrænsning af ret-

tighederne kan træffes på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslagene.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet over for direktiv- og for-

ordningsforslagene.

Regeringen vil i de videre forhandlinger have fokus på eventuelle praktiske

udfordringer forbundet med Danmarks fortsatte muligheder for

–

efter ved-

tagelsen af direktivet og forordningen

–

at udveksle oplysninger om tredje-

landsstatsborgere med de øvrige medlemsstater.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om direktivforsla-

get forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2016

og om forordningsforslaget forud for rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 12.-13. oktober 2017.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om direktivforslaget den 25.

februar 2016.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om forordningsforslaget den 3.

oktober 2017.

Dagsordenspunkt 7: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfi-

skation



Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2016) 819 endelig

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget er på dagsordenen for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 med hen-

blik på at opnå enighed om en generel indstilling. Forslaget er en del af

Kommissionens terrorfinansieringspakke, der blev fremsat på baggrund af

Kommissionens handlingsplan fra 2016 om bekæmpelse af terrorfinansie-

ring (KOM(2016) 50). Forslaget har overordnet til formål at styrke den gen-

sidige anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation af udbytte

fra strafbart forhold. Det er regeringens vurdering, at forslaget er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget har hverken lovgivnings-

mæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man overordnet

positivt indstillet over for forslaget. Fra dansk side vil der blive lagt vægt

på, hvilken betydning forslaget vil have for Danmarks fremtidige samar-

bejde med de øvrige medlemsstater.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2016) 819 endelig af 21. december 2016

fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig

anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation. Forslaget er

fremsat med hjemmel i artikel 82, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF). Forslaget er dermed omfattet af retsforbe-

holdet, hvilket indebærer, at forslaget ikke vil være bindende for eller finde

anvendelse i Danmark. Forslaget skal behandles efter den almindelige lov-

givningsprocedure i TEUF artikel 294.



Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at for-

anstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbe-

holdet”).

Forslaget skal erstatte to eksisterende rammeafgørelser på området, hen-

holdsvis Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA af 22. juli 2003 om fuldbyr-

delse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder

eller bevismateriale og Rådets rammeafgørelse 2006/783/RIA af 6. oktober

2006 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser

om konfiskation. Danmark deltager i de to eksisterende rammeafgørelser.

Forslaget er en del af Kommissionens terrorfinansieringspakke, der blev

fremsat på baggrund af Kommissionens handlingsplan fra februar 2016 om

styrket bekæmpelse af terrorfinansiering. Foruden det her omhandlede for-

ordningsforslag indeholder terrorfinansieringspakken et forslag til direktiv

til strafferetlig bekæmpelse af hvidvask, som der på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 blev opnået en generel indstilling om.

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juli 2017

blev valget af reguleringsinstrument drøftet. En række medlemsstater tilken-

degav i den forbindelse, at de foretrækker, at forslaget gennemføres som et

direktiv frem for en forordning. Medlemsstaterne anførte i den forbindelse,

at området ikke er harmoniseret, hvorfor et direktiv tillader en mere fleksibel

tilpasning til den enkelte medlemsstats nationale lovgivning og juridiske ter-

minologi sammenlignet med en forordning, der er umiddelbart anvendelig i

alle deltagende medlemsstater.

En række andre medlemsstater gav omvendt udtryk for, at de fortsat støtter

en forordning som reguleringsinstrument, idet de

–

ligesom Kommissionen

–

mener, at en forordning vil have den fordel, at retsakten vil være umiddel-

bart anvendelig i medlemsstaterne og derfor tilvejebringe mere effektive

regler.

På den baggrund konstaterede formandskabet afslutningsvis, at selv om der

fortsat var et betydeligt antal medlemsstater, der støttede en forordning, var

der nu omvendt så stor støtte for et direktiv, at det burde overvejes at ændre

valget af reguleringsinstrument.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 blev

den nærmere afgrænsning af anvendelsesområdet drøftet. Der var i den for-

bindelse opbakning blandt størstedelen af medlemsstaterne til en udvidelse

af anvendelsesområdet, som skal sikre, at forordningen finder anvendelse

på afgørelser om indefrysning og konfiskation, hvor der ikke nødvendigvis

er afsagt endelig straffedom.

På rådsmødet (retlige og indre anliggende) den 7.-8. december 2017 er for-

slaget på dagsordenen med henblik på at opnå enighed om en generel ind-

stilling.

Formål og indhold

3.1. Generelt

Forordningsforslaget har overordnet til formål at styrke den gensidige aner-

kendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation af udbytte fra straf-

bare forhold.

Forslaget indebærer, at en medlemsstat (den udstedende medlemsstat) ved

fremsendelse af en særlig attest og relevante afgørelser kan anmode en an-

den medlemsstat (den fuldbyrdende medlemsstat) om at indefryse eller kon-

fiskere aktiver, der befinder sig i denne medlemsstat. Den fuldbyrdende

medlemsstat er herefter forpligtet til

–

medmindre der foreligger en af de i

forslaget nævnte afslagsgrunde

–

at anerkende og fuldbyrde indefrysnings-

eller konfiskationsafgørelsen, på samme måde som hvis den fuldbyrdende

medlemsstat selv havde udstedt afgørelsen.

Kommissionen har med forslaget lagt op til at udvide området for gensidig

anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation i forhold til de

eksisterende rammeafgørelser. Forslaget omfatter gensidig anerkendelse af

alle typer af afgørelser om indefrysning og konfiskation, der er truffet i for-

bindelse med en straffesag, herunder også afgørelser om konfiskation, som

træffes i forbindelse med en straffesag, hvor der ikke er sket domfældelse.

Der lægges med forslaget endvidere op til en række ændringer, der skal for-

bedre de nuværende rammer for gensidig anerkendelse. Forslaget indfører

bl.a. klare tidsfrister samt en standardattest og en standardformular til ud-

fyldelse af udstedelsesstaten. Der tages med forslaget også større hensyn til

ofrenes rettigheder med indførsel af en særlig adgang til godtgørelse og til-

bagegivelse af aktiver.

3.2 Forslagets centrale elementer

Forslaget omfatter alle overtrædelser af straffelovgivningen, men derimod

ikke afgørelser om indefrysning og konfiskation, der er truffet inden for

rammerne af civile eller administrative sager.

Forslaget indeholder en definition af begrebet

”afgørelse om konfiskation”,

der defineres som en endelig sanktion eller foranstaltning, der er pålagt af

en domstol efter en retssag vedrørende en strafbar handling, og som medfø-

rer en fysisk eller juridisk persons endelige berøvelse af formuegoder.

En ”afgørelse om indefrysning” defineres som en retsafgørelse, der er truffet

eller godkendt af en retslig myndighed med henblik på midlertidigt at for-

hindre, at et formuegode destrueres, ændres, flyttes, overføres eller afhæn-

des. En eventuel afgørelse om indefrysning træffes således før en afgørelse

om konfiskation for at sikre tilstedeværelsen af aktivet/pengebeløbet med

henblik på eventuel efterfølgende konfiskation.

På baggrund af drøftelsen på rådsmødet den 12.-13. oktober 2017 har for-

mandskabet fremlagt et forslag til udvidelse af bestemmelsen om forslagets

anvendelsesområde. Det er hensigten med denne justering, at forordningen

også skal finde anvendelse på afgørelser om indefrysning og konfiskation,

der er relateret til en strafbar handling, men hvor der ikke nødvendigvis er

afsagt endelig straffedom, dog altid under forudsætning af overholdelse af

straffeprocessuelle garantier.

Forslaget indeholder endvidere en positivliste over strafbare handlinger, for

hvilke den fuldbyrdende stat ikke kan nægte at fuldbyrde afgørelser om kon-

fiskation eller indefrysning med henvisning til dobbelt strafbarhed.

3.3. Fremsendelse, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om konfiska-

tion

Det følger af forslaget, at fuldbyrdelsesstaten skal anerkende og fuldbyrde

en afgørelse om konfiskation uden yderligere formaliteter og træffe de nød-

vendige foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse på samme måde, som

hvis der var tale om en afgørelse om konfiskation, der var truffet af fuldbyr-

delsesstaten selv. Kun hvis der foreligger en af de afslagsgrunde, der er ud-

tømmende oplistet i forslaget, kan fuldbyrdelsesstaten afvise at anerkende

og fuldbyrde en afgørelse om konfiskation.

3.4. Fremsendelse, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om indefrys-

ning

Forslagets regler om fremsendelse, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørel-

ser om indefrysning svarer i nogen grad til forslagets regler om konfiskation.

Forslaget fastsætter dog betingelser for udstedelse og fremsendelse af en

afgørelse om indefrysning, herunder bl.a. at udstedelsen af afgørelsen er

nødvendig og forholdsmæssig med henblik på midlertidigt at forhindre de-

struktion, ændring, flytning, overførsel eller afhændelse af formuegoder,

som kan tjene til efterfølgende konfiskation.

Det gælder endvidere særligt, at en afgørelse om indefrysning skal ledsages

af en anmodning om konfiskation eller indeholde en instruks om, at formue-

godet skal forblive i fuldbyrdelsesstaten, indtil der foreligger en anmodning

om konfiskation.

3.5. Almindelige bestemmelser

Forslaget indeholder almindelige bestemmelser om, hvilken medlemsstats

lovgivning der finder anvendelse på fuldbyrdelsen af afgørelsen, om kom-

munikation mellem myndighederne i medlemsstaterne, om forvaltning og

disponering over indefrosne og konfiskerede formuegoder og om den særlig

privilegerede adgang til godtgørelse og tilbagegivelse, som forslaget sikrer

ofrene.

3.6. Afsluttende bestemmelser

I forslaget er der fastsat afsluttende bestemmelser om bl.a. indsamling af

statistik, Kommissionens delegerede beføjelser og ikrafttræden.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at den grænseoverskridende efterforskning af kri-

minelle aktiviteter kan foregå i flere medlemsstater. Derimod finder retsfor-

følgningen og de retlige aktiviteter, der fører til konfiskation, normalt kun

sted i én medlemsstat, hvorfor konfiskationsprocedurer i hovedsagen er na-

tionale. Kommissionen vurderer dog, at den grænseoverskridende dimen-

sion indføres, når der skal ske fuldbyrdelse af f.eks. en konfiskationsafgø-

relse i en anden medlemsstat. Konfiskation af aktiver kræver på denne bag-

grund et effektivt grænseoverskridende samarbejde blandt medlemsstaterne,

hvilket kan sikres ved gensidig anerkendelse af nationale afgørelser om kon-

fiskation.

Kommissionen vurderer således, at gensidig anerkendelse af medlemssta-

ternes afgørelser er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da det ikke

kan opnås af medlemsstaterne hver for sig.

Det er

–

af de af Kommissionen anførte grunde

–

regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA af 22. juli 2013 om fuldbyrdelse i

Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller

bevismateriale og Rådets rammeafgørelse 2006/783/RIA af 6. oktober 2006

om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation er gennemført i

dansk ret ved lov nr. 1434 af 22. december 2004 om fuldbyrdelse af visse

strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, jf. lovbekendtgørelse nr.

213 af 22. februar 2013, som ændret ved lov nr. 377 af 27. april 2016.

Efter reglerne i denne lov kan strafferetlige afgørelser om bl.a. beslaglæg-

gelses- og bevissikringskendelser og konfiskation, der er truffet i andre med-

lemsstater, fuldbyrdes i Danmark. Da loven gennemfører de ovennævnte

rammeafgørelser, er den ligeledes baseret på et princip om gensidig aner-

kendelse.

Den foreslåede forordning skal træde i stedet for, og dermed erstatte, disse

to eksisterende rådsafgørelser, som Danmark deltager i, da de er vedtaget

før Lissabon-Traktaten.

De to rammeafgørelser vil som udgangspunkt fortsat finde anvendelse i de

medlemsstater, der ikke er bundet af den foreslåede forordning, herunder

Danmark. Det er således udgangspunktet, at retsakter, der er vedtaget inden

Lissabon-Traktatens ikrafttræden, og som ophæves eller helt erstattes af nye

retsakter, der er omfattet af retsforbeholdet, og som Danmark derfor ikke

deltager i, fortsat finder anvendelse for Danmark.

Dette udgangspunkt kan dog fraviges. De andre medlemsstater vil således

kunne beslutte, at en ophævet eller helt erstattet retsakt ikke længere skal

være gældende for eller finde anvendelse i Danmark, hvis den nye retsakt

ellers måtte blive uanvendelig for de andre medlemsstater. Dette må forven-

tes at være tilfældet i denne sag i forhold til de eksisterende rammeafgørel-

ser. Hertil kommer, at hvis Danmark kommer til at stå tilbage som den ene-

ste medlemsstat, der fortsat er bundet af en gammel retsakt vedrørende po-

litimæssigt og strafferetligt samarbejde, der bygger på princippet om gensi-

dig anerkendelse, vil den gamle retsakt ikke i praksis have nogen virkning i

forhold til Danmark. Dette vil være tilfældet, hvis Irland tilvælger den nye

forordning efter deres opt-in.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF artikel 82, stk. 1, og er således

omfattet af det danske retsforbehold. Forslaget har derfor ikke i sig selv lov-

givningsmæssige konsekvenser.

Det kan dog ikke udelukkes, at forslaget vil medføre, at den nationale im-

plementering af Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA af 22. juli 2013 om

fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af for-

muegoder eller bevismateriale og Rådets rammeafgørelse 2006/783/RIA af

6. oktober 2006 om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation vil

skulle ændres. Dette vil skulle afklares nærmere, når forslaget eventuelt ved-

tages.

Økonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ikke økonomiske konsekvenser, idet forslaget

er omfattet af det danske retsforbehold.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Det må forventes, at en vedtagelse af forslaget vil medføre en svækkelse af

Danmarks samarbejde med de øvrige medlemsstater på området for aner-

kendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation,

hvis de eksisterende rammeafgørelser ikke længere finder anvendelse for

Danmark eller bliver praktisk uanvendelige.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den 20. november 2017.

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrådet,

Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dom-

merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Forenin-

gen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Offentlige Ankla-

gere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i

Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettigheder, Kriminalpoli-

tisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Landsforeningen af For-

svarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfon-

den, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut),

Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universitet (Juridisk Insti-

tut).

Institut for Menneskerettigheder, Politiets Efterretningstjeneste (PET),

Dommerforeningen, Datatilsynet, Byretterne, Domstolsstyrelsen, Sø- og

Handelsretten, Østre Landsret, Vestre Landsret og Politiforbundet har afgi-

vet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Rigsadvokaten og Advokatrådet har afgivet høringssvar med bemærkninger

til forslaget. De fremsendte bemærkninger er nærmere beskrevet nedenfor.

8.1. Rigsadvokatens høringssvar

Rigsadvokaten har i forbindelse med afgivelse af høringssvar hørt Statsad-

vokaten for International og Økonomisk Kriminalitet (SØIK) om, hvor ofte

SØIK anvender Rådets rammeafgørelser 2003/566/RIA og 2006/783/RIA.

SØIK har oplyst, at i forbindelse med straffesager, hvor det skønnes rele-

vant, bliver der foretaget en finansiel efterforskning med henblik på at spore

udbyttet fra den begåede kriminalitet. Som led i den finansielle efterforsk-

ning vil der ofte være behov for, at SØIK forsøger at beslaglægge og konfi-

skere aktiver, der er placeret uden for Danmarks grænser.

Som eksempel på anvendelse af rammeafgørelse 2003/577/RIA henviser

SØIK til sagen om formodet svindel med udbytteskat til over 12 mia. kr.,

hvor langt hovedparten af de, på nuværende tidspunkt, beslaglagte aktiver

er gennemført efter brug af denne rammeafgørelse. SØIK fremhæver endvi-

dere en sag fra 2011 vedrørende narkotikakriminalitet, hvor der ved anven-

delse af rammeafgørelse 2006/783/RIA skete konfiskation af 18 lejligheder

i Bulgarien, en lejlighed i Portugal samt en slæbebåd og en lejlighed i Spa-

nien.

Rigsadvokaten oplyser endvidere, at SØIK samlet set har vurderet, at ram-

meafgørelserne anvendes 10-15 gange årligt. SØIK har ligeledes vurderet,

at der gennem de senere år har været et øget behov for at gøre brug af ram-

meafgørelserne. SØIK bemærker endvidere, at den foreslåede forordning

–

som anført i grund- og nærhedsnotatet

–

vil træde i stedet for og dermed

erstatte de to eksisterende rammeafgørelser, og at rammeafgørelserne på

denne baggrund vil miste deres praktiske betydning.

8.2. Advokatrådets høringssvar

Advokatrådet anfører i sit høringssvar, at rækkevidden af definitionen i for-

slagets artikel 2, nr. 4, af begrebet ”formuegoder” er meget vidtgående

uklar. Advokatrådet bemærker i den forbindelse, at konfiskation også vil

kunne finde sted hos udenforstående tredjemænd og i straffesager, hvor der

ikke er sket domfældelse, f.eks. fordi gerningsmanden ikke kan findes. Ad-

vokatrådet henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har

fastslået, at konfiskation, hvor der ikke er sket domfældelse, ikke er i strid

med EMRK artikel 6, såfremt effektive proceduregarantier er overholdt.

Ifølge Advokatrådet kan dette imidlertid være vanskeligt for fuldbyrdelses-

landet at sikre, når kendelserne i princippet skal lægges uprøvet til grund,

dog med forbehold for afvisningsgrundene i forslagets artikel 9. På denne

baggrund mener Advokatrådet, at forslagets artikel 9 bør suppleres med en

ny afvisningsgrund.

I relation til forslagets artikel 9 anfører Advokatrådet endvidere, at det fra et

retssikkerhedsmæssigt synspunkt bør gøres klarere, hvad der forstås ved

”godtroende tredjemand” i forslagets artikel 9, litra e, hvorefter fuldbyrdel-

seslandet kan afslå fuldbyrdelse under henvisning til, at en godtroende tred-

jemands rettigheder efter fuldbyrdelseslandets lovgivning gør det umuligt at

fuldbyrde afgørelsen om konfiskation. Advokatrådet finder, at en sådan ind-

sigelse fra en godtroende tredjemand burde have været rejst i udstedelses-

landet ved, at den godtroende tredjemand blev tilsagt til den retssag, hvor

spørgsmålet om konfiskation skal afgøres. Advokatrådet mener i tilknytning

hertil, at bestemmelsen ligeledes bør suppleres med en mulighed for godt-

roende tredjemænd for at blive tilsagt til behandlingen af spørgsmålet i fuld-

byrdelseslandet.

Advokatrådet bemærker endvidere, at fuldbyrdelsesmyndigheden i henhold

til forslagets artikel 21 skal meddele afgørelsen om indefrysning til den per-

son, der er genstand for afgørelsen og til godtroende tredjemænd, som kan

være påvirket af indefrysningen. Udstedelsesmyndigheden kan dog anmode

om fortrolighed i et begrænset tidsrum. Denne tidsperiode bør efter Advo-

katrådets opfattelse afgrænses nærmere i forslaget henset til den gene, der

kan være forbundet med at få indefrosset penge eller varer i en normal sam-

handel.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabet har tidligere tilkendegivet, at man forventer en generel ind-

stilling til forslaget i Rådet inden udgangen af 2017.

Spørgsmålet om reguleringsinstrument blev drøftet på et møde i Coreper II

den 25. oktober 2017, hvor formandsskabet konstaterede, at situationen er

fastlåst, idet der er blokerende mindretal for såvel en direktivløsning som

en forordningsløsning. På arbejdsgruppeniveau har man sideløbende ar-

bejdet med en præcisering af forordningsteksten.

Hensigten er dog fortsat at opnå en generel indstilling i Rådet inden udgan-

gen af 2017, og forslaget er derfor på dagsordenen med henblik på at opnå

enighed herom.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet over for forslaget. Re-

geringen vil i de videre forhandlinger have fokus på, hvordan Danmark efter

vedtagelsen af forordningen kan opretholde et effektivt samarbejde på om-

rådet med de øvrige medlemsstater.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til ori-

entering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. ok-

tober 2017.

Dagsordenspunkt 8: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om rammer for forebyggende rekonstruktion, muligheden for en ny

chance og foranstaltninger med henblik på mere effektive procedurer

for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering og om æn-

dring af direktiv 2012/30/EU

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2016) 723 endelig

Resumé

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Forslaget er på dagsordenen

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 med

henblik på en politisk drøftelse. Forslaget har bl.a. til formål at undgå unød-

vendige konkurser samt at fjerne hindringer for f.eks. frie kapitalbevægelser

og etableringsfriheden forårsaget af forskelle mellem medlemsstaternes

regler om rekonstruktion mv. Det er regeringens vurdering, at forslaget er

i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget må umiddelbart for-

ventes at kræve visse tilpasninger af dansk lovgivning. Forslaget vil kunne

have statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser, men det er ikke

på nuværende tidspunkt muligt at opgøre sådanne eventuelle konsekvenser.

Siden fremsættelsen af direktivforslaget i november 2016 har forslaget væ-

ret genstand for teknisk-juridiske drøftelser i en arbejdsgruppe i rådsregi.

Der udestår fortsat afklaring af en række spørgsmål vedrørende den tilsig-

tede rækkevidde og fortolkning af direktivforslaget, hvorfor regeringens

overvejelser om forslaget heller ikke er afsluttet. Regeringen er dog som

udgangspunkt positivt indstillet over for de overordnede mål med forslaget.

Baggrund

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 53 og 114 i Traktaten om Den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Artikel 53 omhandler bl.a.

samordning af medlemsstaternes lovgivning om adgang til at optage og ud-

øve selvstændig erhvervsvirksomhed. Artikel 114 omhandler harmonisering

af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende det indre markeds funktion.

Direktivforslaget er dermed ikke omfattet af det danske retsforbehold. For-

slaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294.

Siden fremsættelsen af direktivforslaget i november 2016 har forslaget væ-

ret genstand for teknisk-juridiske drøftelser i en arbejdsgruppe i rådsregi.

Der udestår fortsat afklaring af en række spørgsmål vedrørende den tilsig-

tede rækkevidde og fortolkning af direktivforslaget.

Det forventes, at formandskabet vil lægge op til, at Rådet på rådsmødet (ret-

lige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 udstikker overordnede

politiske retningslinjer vedrørende nogle få udvalgte emner til brug for ar-

bejdsgruppens videre arbejde, jf. nærmere nedenfor under pkt. 10.

Formål og indhold

Følgende gennemgang baserer sig på Kommissionens oprindelige forslag

fra november 2016, da der ikke siden er fremlagt et samlet revideret for-

slagsudkast. (Formandskabet har dog den 31. oktober 2017 fremsendt et

udkast til en revideret formulering af nogle få af direktivforslagets indle-

dende bestemmelser).

Formålet med direktivforslaget angives overordnet at være at fjerne hindrin-

ger for f.eks. frie kapitalbevægelser og etableringsfriheden forårsaget af for-

skelle mellem medlemsstaternes regler om rekonstruktion, gældssanering

mv. Kommissionen henviser derudover bl.a. til, at de foreslåede regler ge-

nerelt skal tjene til at forbedre investeringsmuligheder, undgå unødvendige

konkurser, fremme iværksætterkultur mv.

Direktivforslaget har tre hoveddele:

1) Skyldners adgang til forebyggende rekonstruktion

2) Gældssanering mv. for forgældede iværksættere ("en ny chance")

3) Effektivisering af rekonstruktions-, insolvens- og gældssanerings-

procedurer

Nr. 1) Forslagets bestemmelser om adgang til forebyggende rekonstruktion

går ud på, at medlemsstaterne skal sikre, at skyldnere i økonomiske vanske-

ligheder ved sandsynlighed for insolvens har adgang til en effektiv ordning

for forebyggende rekonstruktion, som giver skyldneren mulighed for at re-

konstruere sin gæld eller virksomhed og undgå insolvens mv. Forslaget in-

deholder i den forbindelse bl.a. bestemmelser om

- suspension af kreditorforfølgning af skyldneren under rekonstrukti-

onsforhandlingerne,

- beskyttelse af ny finansiering mv.,

- vedtagelse og stadfæstelse af en rekonstruktionsplan,

klage over planen mv.

Nr. 2) Forslagets bestemmelser om gældssanering mv. for forgældede

iværksættere ("en ny chance") går ud på, at medlemsstaterne sikrer, at håb-

løst gældsatte iværksættere vil kunne opnå fuld gældssanering efter de fore-

slåede regler. Medlemsstater, hvor fuld gældssanering er betinget af iværk-

sætterens delvise tilbagebetaling af gælden, sikrer, at betalingsforpligtelsen

er baseret på iværksætterens individuelle situation mv. Forslaget indeholder

desuden bl.a. bestemmelser om

- gældssaneringsperioden, der som udgangspunkt ikke må være over

3 år,

- ophør af forbud mod start af virksomhed e.l., der har forbindelse med

iværksætterens gældsætning mv.

Nr. 3) Forslagets bestemmelser om effektivisering af rekonstruktions-, in-

solvens- og gældssaneringsprocedurer omhandler bl.a.

- grund- og efteruddannelse af relevante repræsentanter for myndig-

heder og insolvensbehandlere mv.,

- hurtig håndtering af sager om f.eks. rekonstruktion og insolvens ved

retslige myndigheder,

- beskikkelse af og tilsyn med insolvensbehandlere mv. inden for re-

konstruktion og insolvens mv.

Af andre emner kan nævnes, at forslaget indeholder bestemmelser, hvorefter

medlemsstaterne skal sikre, at skyldnere og iværksættere har adgang til så-

kaldte "Early Warning"-værktøjer, som kan hjælpe med tidligt at afsløre en

forværring af deres økonomiske situation.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens opfattelse, at direktivforslaget respekterer nærheds-

princippet.

Det anføres således bl.a. i forslaget, at på grund af de mange forskelle mel-

lem de nationale regler for rekonstruktion og ”en ny chance” i EU er det

yderst usandsynligt, at medlemsstaterne enkeltvis vil være i stand til at sikre

den generelle sammenhæng mellem deres egen og andre medlemsstaters in-

solvenslovgivning.

Særligt for så vidt angår muligheden for ”en ny chance” skelner Kommissi-

onen mellem fysiske personer, der er iværksættere henholdsvis forbrugere.

Kommissionen fremhæver, at iværksættere konstant søger nye kilder til in-

vestering (ofte på tværs af landegrænser), mens forbrugere hælder til lokal

finansiering (lån fra lokale banker). Kommissionen anfører på den bag-

grund, at forbrugeres overgældsætning først bør håndteres på nationalt plan,

men anfører samtidig, at medlemsstaterne kan overveje at anvende de

samme gældssaneringsprincipper på alle fysiske personer.

Det er på det foreliggende grundlag regeringens vurdering, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

For så vidt angår rekonstruktion indeholder konkursloven regler om rekon-

struktionsbehandling ved skifteretten. En skyldner, der er insolvent, skal

ifølge loven tages under rekonstruktionsbehandling, når det begæres af

skyldneren eller en fordringshaver.

En rekonstruktion skal ifølge loven mindst indeholde et af følgende elemen-

ter: Tvangsakkord

–

der f.eks. kan gå ud på procentvis nedsættelse eller

bortfald af fordringer mod skyldneren

–

eller virksomhedsoverdragelse.

Derudover indeholder konkursloven bl.a. regler om drøftelser og afstemning

om rekonstruktionsforslag, regler om begrænsninger i adgangen til under

rekonstruktionsbehandlingen at søge fyldestgørelse i skyldnerens aktiver

samt regler om beskikkelse af en eller flere rekonstruktører, der i samarbejde

med skyldneren skal undersøge mulighederne for at rekonstruere den nødli-

dende virksomhed.

Konkursloven indeholder endvidere regler om gældssanering for fysiske

personer. Skifteretten kan under nærmere angivne betingelser afsige ken-

delse om gældssanering efter skyldners begæring, hvis skyldneren godtgør,

at skyldneren ikke er i stand til

–

og inden for de nærmeste år ingen udsigt

har til

–

at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at

gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske

forhold.

En kendelse om gældssanering kan ifølge konkursloven bl.a. gå ud på bort-

fald eller nedsættelse af skyldnerens gæld.

For så vidt angår insolvensprocedurer mv. er der i konkursloven fastsat reg-

ler med henblik på at sikre hurtig og effektiv behandling af konkursboer og

rekonstruktioner. Således følger det f.eks. af konkursloven, at kurator skal

fremme et konkursbos behandling mest muligt, ligesom skifteretten kan på-

lægge kurator at foretage det fornødne til at fremme boets behandling og

slutning inden for en af skifteretten fastsat frist. På samme måde er der for

rekonstruktioner fastsat en række tidsfrister, som skal sikre sagens fremme.

I konkursloven er desuden fastsat nærmere regler for skifterettens beskik-

kelse og afsættelse mv. af kuratorer og rekonstruktører.

For så vidt angår

”Early Warning”-værktøjer

bemærkes, at sådanne i Dan-

mark er indført til brug for små og mellemstore virksomheder. Early War-

ning giver gratis, uvildig og fortrolig vejledning til virksomheder i krise.

Indsatsen er imidlertid ikke reguleret i lov.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af direktivforslaget forventes umiddelbart at have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser. Herunder forventes forslaget umiddelbart at

medføre et behov for at ændre konkursloven. Det gælder formentlig særligt

i forhold til de foreslåede regler om en skyldners adgang til forebyggende

rekonstruktion.

Derudover vil forslaget muligvis nødvendiggøre tilpasninger i selskabslo-

ven

–

både i forhold til en indførelse af nærmere regler om ledelsens pligter

samt i forhold til at sikre mulighed for at fravige en række af selskabslovens

regler i forbindelse med rekonstruktion i henhold til direktivforslaget. En

vedtagelse af forslaget vil endelig kræve lovændringer i forhold til indfø-

relse af regulering vedrørende Early Warning.

Økonomiske konsekvenser

I forhold til statsfinansielle konsekvenser er den foreløbige vurdering, at

forslaget vil kunne have statsfinansielle konsekvenser. Det er ikke på nuvæ-

rende tidspunkt muligt at opgøre sådanne eventuelle konsekvenser.

I forhold til de erhvervsøkonomiske konsekvenser kan det ikke udelukkes,

at flere af de foreslåede ændringer vil kunne indebære økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at op-

gøre sådanne eventuelle konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at have andre konsekvenser eller at

berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den 20. november 2017.

Direktivforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og or-

ganisationer mv.:

Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtlige byretter,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Aarhus Universitet, Juridisk Institut, Aalborg Universitet, Juridisk

Institut, ADIPA, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Arbej-

derbevægelsens Erhvervsråd, ATP-huset, Autobranchens Handels- og Indu-

striforening, Business Danmark, Bygherreforeningen, Centralorganisatio-

nernes Fællesudvalg, Danish Venture Capital and Private Equity Associa-

tion, Danmarks Aktionærforening, Danmarks Almene Boliger, Danmarks

Eksportforening, Danmarks Energi, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks

Forsikringsmæglere og Forsikringsagenturer (FDFA), Dansk Metal, Dan-

marks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk

Told og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder,

Danske Insolvensadvokater, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske

Speditører, Datatilsynet, Det Faglige Hus, DJØF, Ejendomsforeningen Dan-

mark, EKF Eksport Kredit Fonden, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles For-

bund (3F), Finans og Leasing, Finans-forbundet, Finansiel Stabilitet, Fi-

nansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Fonds-

mæglerforeningen, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere (FDM),

Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer,

FSR

–

danske revisorer, FTF, Garantifonden for indskydere og investorer,

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Grundejernes Landsorga-

nisation, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Håndværksrådet, Ingeni-

ørforeningen IDA, Institut for Menneskerettigheder, Investeringsfondsbran-

chen (IFB), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommu-

nernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kooperatio-

nen, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse, Kura-

torforeningen, Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Landbrug

og Fødevarer, Landsorganisationen Danmark, Lederne, Lejernes Landsor-

ganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtager-

nes Garantifond, Politi-forbundet, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,

Regionale Bankers Forening, Retspolitisk Forening, SKAT, Syddansk Uni-

versitet, Juridisk Institut, Søfartsstyrelsen, VP securities.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Sø- og Handelsretten, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Dansk Industri, Fi-

nans Danmark, FSR

–

danske revisorer, Håndværksrådet og Lønmodtager-

nes Garantifond.

De indkomne høringssvar, der blev oversendt den 7. april 2017, drejer sig

overvejende om de foreslåede nye regler om forebyggende rekonstruktion.

Høringsparterne er generelt positivt stillet over for direktivforslaget og de

bagvedliggende formål.

Af konkrete opmærksomhedspunkter mv., som høringsparterne har peget

på, kan bl.a. fremhæves følgende:

- Forståelsen af direktivforslaget giver på nogle punkter anledning til

tvivl, hvilket bør afklares i det videre forløb

–

det gælder f.eks. i

forhold til kreditorers rettigheder under skyldnerens rekonstrukti-

onsbehandling.

- I forlængelse heraf giver det anledning til tvivl, hvordan sikrede kre-

ditorer

–

herunder panthavere

–

stilles efter direktivforslaget sam-

menlignet med dansk ret. I høringen gives der i den forbindelse bl.a.

udtryk for, at hvis sikrede kreditorer opnår en ringere retsstilling end

efter dansk ret, vil det bl.a. kunne have som konsekvens, at danske

virksomheders muligheder for bank- og realkreditfinansiering mod

sikkerhedsstillelse på sigt vil forringes.

- De foreslåede regler om, at en rekonstruktionsbehandling som ud-

gangspunkt udelukker anden kreditorforfølgning, bør ikke på urime-

lig måde gribe ind i aftaleforhold mellem skyldneren og banker,

f.eks. i forhold til en uudnyttet kredit. I høringen gives der i den for-

bindelse bl.a. udtryk for, at usikkerhed om sådanne løbende bank-

mellemværender tilsvarende på sigt kan forringe danske virksomhe-

ders muligheder for finansiering.

Der efterlyses klare kriterier

–

og vide rammer

–

for, hvornår der

efter direktivforslaget kan/skal beskikkes

en ”bobehandler” (rekon-

struktør), der bistår under rekonstruktionsbehandlingen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er som udgangspunkt positivt indstillet over for de overordnede

mål med direktivforslaget. Der udestår dog fortsat afklaring af en række

spørgsmål vedrørende den tilsigtede rækkevidde og fortolkning af direktiv-

forslaget, hvorfor regeringens overvejelser om forslaget heller ikke er af-

sluttet.

Langt hen ad vejen synes sagen således endnu ikke klar til politisk drøftelse,

hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at der er tale om et juridisk-teknisk vanskeligt

direktivforslag. Når det alligevel forventes, at der vil blive lagt op til en

drøftelse på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december

2017, skyldes det navnlig, at der formentlig er et ønske om at markere, at

sagen fortsat har prioritet.

Det forventes således, at formandskabet vil lægge op til, at Rådet udstikker

overordnede

–

og for Danmarks vedkommende så vidt ses ukontroversielle

–

politiske retningslinjer vedrørende nogle få udvalgte emner til brug for de

videre drøftelser på arbejdsgruppeniveau.

Formandskabet forventes for det første at lægge op til, at medlemsstaterne

tilslutter sig den overordnede tilgang i direktivforslagets regler om rekon-

struktion, hvorefter der er mulighed for, at et flertal af kreditorer ved af-

stemning kan vedtage en rekonstruktionsplan. Der udestår fortsat afklaring

af en række spørgsmål om, hvad den foreslåede ordning nærmere indebæ-

rer. Formandskabets oplæg synes dog umiddelbart kun at udtrykke en over-

ordnet, principiel opbakning til, at den foreslåede ordning kan omfatte af-

stemningsregler. Hertil kan bemærkes, at også den danske konkurslov har

en række regler om afstemning om et rekonstruktionsforslag. Regeringen

forventes på den baggrund at ville kunne tilslutte sig formandskabets oplæg

på dette punkt.

Formandskabet forventes for det andet at lægge op til, at medlemsstaterne

tilslutter sig, at den maksimale afdragsperiode for gældssanering efter di-

rektivforslaget som udgangspunkt skal være tre år. Også på dette punkt er

formandskabets oplæg dog ret overordnet og fleksibelt. Det synes således at

være forudsat, at der er mulighed for at fastsætte en længere gældssane-

ringsperiode, hvor det vil være ”passende”. Regeringen

forventes på den

baggrund som udgangspunkt at ville kunne tilslutte sig formandskabets op-

læg på dette punkt, men vil under alle omstændigheder arbejde for, at for-

slaget også her efterlader rimelig fleksibilitet til medlemsstaterne.

Endelig forventes formandskabet at lægge op til, at medlemsstaterne gene-

relt tilslutter sig behovet for fleksibilitet for medlemsstaternes implemente-

ring i relation til direktivforslagets bestemmelser og principper om, hvorvidt

det konkret vurderes at være realistisk at gennemføre en rekonstruktion, og

om effektivisering af insolvensprocedurer mv. Regeringen kan generelt til-

slutte sig

–

også for de nævnte punkter

–

at direktivforslaget efterlader Dan-

mark fleksibilitet i forhold til at opretholde og gennemføre nationale regler.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 7. april 2017. Sagen er end-

videre forelagt den 2. juni 2017 forud for rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 8.-9. juni 2017.